Slutevaluering af opsøgende tandbehandling til særligt socialt udsatte. Indledning. Tandbusprojektet. Evalueringsrapport

Transkript

1 Evalueringsrapport Slutevaluering af opsøgende tandbehandling til særligt socialt udsatte 14. juli 2015 J.nr.: P Plan og Projektstab Indledning Dette dokument er slutevaluering af Frederiksberg Kommunes tandbusprojekt. Det vil i det følgende blive vurderet, om projektet har nået de fastsatte mål. Tandbusprojektet er et treårigt projekt, der fokuserer på udsatte borgeres tandsundhed. Projektet er finansieret af puljemidler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Formålet med Tandbussen er at sikre udsatte borgere, der ikke har modtaget tandpleje i adskillige år, tandpleje, og gøre dem i stand at fortsætte vedligeholdelse af tandsundhed selv, og indgå i den almindelige tandpleje. Tandbusprojektet startede august 2012 og havde første åbningsdag for borgere januar Projektet er treårigt og udløber december Projektet er samlet set et mindre projekt, med udlån af medarbejdere fra forskellige forvaltninger i kommunen og fra forskellige sociale indsatser. I det følgende beskrives først baggrunden for, og tankerne bag Tandbusprojektet. Dernæst beskrives projektet gennemførelse og endeligt evalueres indsatsen. Evalueringen tager dels udgangspunkt i kvantitative opgørelser af antal behandlinger, mødestabilitet mm., dels i kvalitative interviews med borgere og støttekontaktpersoner. Tandbusprojektet Tandbusprojektet har det overordnede formål at borgeren efter endt forløb i Tandbussen, integreres i den almindelige voksentandpleje i privat praksis. Der ud over er formålet, at afhjælpe borgernes massive tandproblematikker, i form af smertereduktion og forbedring af mundens funktionsniveau. Tandbusprojektet handler om tandbehandling, smertereduktion og vejledning om tand- og mundhygiejne. Tandbusprojekt er desuden et pædagogisk projekt, der skal ses i forlængelse, af de metoder der har været arbejdet med i Hjemløseplanen, hvor støtten blandt meget andet skal have et sigte på inklusion i samfundet og derfor er projektet indrettet, så det giver mulighed for, at borgeren via tæt samarbejde med støttekontaktpersonen og tandbehandlerteamet arbejder på, at opbygge kompetencer og mod til at kunne benytte privatpraktiserende tandlæge efter endt behandling i Tandbussen. Hvorfor tandpleje i en bus?

2 Tandbehandlingen foregår i den kommunale tandplejes Tandbus. Et af kriterierne for at komme i betragtning til puljemidlerne fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse var, at den kommunale tandpleje skulle inddrages i projektet. Tandbussen anvendes, udover den opsøgende indsats for særligt socialt udsatte, til dagligt dels i dele af skoletandplejen og dels i omsorgstandplejen, hvor den kører til kommunens plejecentre. Valget af Tandbussen som behandlingssted blev baseret på overvejelser om, at målgruppen ikke skulle indsluses på en af kommunens børnetandplejeklinikker. Dels skulle det undgås, at målgruppen følte sig sat tilbage til barndommen hvor de skulle ligge i behandlingsstolen og kigge op på børnetegninger, og dels for at målgruppen ikke skulle færdes på ventearealer på en skole sammen med børn, da vi antog at nogle borgere fra målgruppen kunne møde op til behandling i påvirket tilstand. Tandbussens placering tæt ved Sundhedscentret blev valgt for at vænne borgerne til at komme tæt på Sundhedscentret, for på den måde senere hen at skabe mulighed for at målgruppen for Tandbusprojektet finder det naturligt at benytte sig af tilbud i Sundhedscentret. En udfordring i forhold til målgruppen, er at de sjældent opsøger sundhedstilbud, herunder sundhedscenteret. Derudover er placeringen væk fra eget miljø, fx herberget eller boligområdet, valgt for at borgerne vænner sig til at bevæge sig hen til tandbehandling, ligesom hvis de skulle møde op hos en privatpraktiserende tandlæge. Hvorfor fokus på tandbehandling? Frederiksberg Kommune har de senere år haft mange og gode tilbud til blandt andet borgere, der har været ramt af hjemløshed tillige med svære sociale- og sundhedsmæssige problemstillinger. I forlængelse heraf vurderedes det at tændernes udseende og funktionsniveau kunne være stigmatiserende for borgere der ellers var på vej mod at orientere sig i nye miljøer. Derfor ønskede vi, at Tandbusprojektet kunne medvirke til at give borgeren smilet tilbage og dermed lette vejen til at turde opsøge nye miljøer og gebærde sig i nye sociale sammenhænge uden at blive sat i bås som tidligere hjemløs. Tandbusprojektet skulle dermed både skabe et billede af hvor mange af borgerne der benyttede Tandbusprojektet, der med støtte ville kunne benytte privatpraktiserende tandlæge et år efter endt behandlingsforløb i Tandbussen, hvilke borgere der havde et funktionsniveau svarende til målgruppen for Specialtandplejen og ikke mindst give borgeren smilet tilbage. At give smilet tilbage handler både om, at behandle og dermed genskabe tændernes funktionsniveau og udseende men også om, at give de borgere der ikke siden barndommen havde besøgt en tandlæge eller som led af tandlægeskræk, en god oplevelse hos tandbehandlerteamet og dermed kunne smile både inden og efter behandlingen. Målgruppe Tandbusprojektets målgruppe er særligt socialt udsatte borgere, der er i kontakt med Frederiksberg Kommunes indsatser, henvendt mod hjemløse og tidligere hjemløse, dvs. SKP ordningen herunder Hjemløseindsatsen, FKRC, Lindevangen og Lærkehøj. Desuden er det borgere, som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i praksistandplejen eller i omsorgstandplejen. På grund af målgruppens adfærd og funktionsniveau, vurderes denne at have særlige problemer med at benytte de sædvanlige tandplejetilbud og med at udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner. Målgruppen har derfor behov for særlig behandlingsmæssig og pædagogisk støtte. Borgeren skal have et funktionsniveau, der fordrer, at en kontaktperson fra ovenfornævnte indsatser motiverer og følger borgeren til behandlinger i Tandbussen, fx borgere der ikke formår at overholde tider og gennemføre en 2

3 behandling hos privatpraktiserende voksentandlæge. Borgerne indstilles til tandpleje af personale fra de pågældende indsatser. Nærmere udspecificeret drejer det sig om socialt udsatte borgere, der på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af omsorgs- og specialtandplejen. Dette er fx marginaliserede borgere, der har psykiske lidelser, men som ikke er diagnosticerede eller ikke vedkender sig diagnosen, samt borgere med misbrug tillige med sociale problemer - alle ude af stand til at tage vare på egen tand- og mundsundhed, eller indgå i andre typer tandbehandlingstilbud. Arbejdet i bussen Tandbussen holder en dag om ugen ved Frederiksberg Sundhedscenter. Tandbehandlingen i bussen er både diagnostiske undersøgelser af tænder, mund og kæber, tandrensning, individuel forebyggelse samt behandling af tandsygdomme og tandtab. Borgernes støttepersoner informerer og vejleder målgruppen om tandbehandlingstilbuddet i tæt samarbejde med tandbehandlingsteamet, støttepersonerne skaber rammerne for, at målgruppen opbygger evner til at handle og forandre i forhold til tand- og mundhygiejne. Projektets gennemførelse I det følgende gennemgås projektets gennemførelse, der lægges vægt på udfordringer og succeser, projektet har mødt undervejs. Har projektet ramt den rigtige målgruppe? Borgere, der er udenfor målgruppen, anvises sædvanlige behandlingstid. Dvs. borgere der ikke har behov for særlige behandlingsmæssige hensyn og borgere som ikke har behov for at have en kontaktperson med med andre ord dem, som ville kunne gøre brug af privatpraktiserende tandlæge. Målgruppens funktionsniveau har fordret en ændret tidsramme for undersøgelser og behandlinger end antaget i projektansøgningen. Antallet af behandlinger og undersøgelser har måttet revideres, på grund af længere tid pr. borger i tandlægestolen end først antaget. Undersøgelser og behandlinger tager længere tid på grund af de nødvendige hensyn til borgerens funktionsniveau, der skal tages. Den længere tid forårsages ydermere af trange arbejdsforhold for tandlæge og klinikassistent, forholdene langsommeliggør blandt andet processer omkring adskillelse af rent og urent udstyr samt røntgenoptagelser. Dette har betydet mere for kapaciteten end først antaget. Det vurderes, at projektet rammer den rigtige målgruppe. Praktiske udfordringer Den Kommunale tandpleje, hvor tandlægen, tandklinikassistenten og Tandbussen udlånes fra, følger skoleåret. Det vil sige, at Tandbusprojektet alene er åbent i skoleuger og derudover er Tandbussen nogle uger om året booket til særarrangementer. Der har desuden været dage, hvor det har været nødvendigt at aflyse på grund af bl.a. tekniske problemer og eller manglende personaleressourcer. Personalet i bussen består af et fast team, hvoraf to er behandlerpersonale og den tredje står for at åbne og lukke bussen morgen og eftermiddag. Arbejdet i bussen er specialiseret, så det er ikke muligt at anvende vikarer. Det betyder, at bussen ikke kan anvendes, hvis en af de faste medarbejdere mangler. Behandlerteamet består af en tandlæge og en klinikassistent fra Frederiksberg Kommunes tandpleje, som én dag om ugen er frikøbt til behandling i bussen. 3

4 Problemer med bussen Tandbussen har været ramt af driftsproblemer, der har medført mange aflysninger. Det er ikke muligt at erstatte aflyste tandbusdage, da den kommunale tandpleje bruger bussen til andre planlagte formål resten af tiden. Af tekniske problemer med Tandbussen kan nævnes frosne vandrør, strømsvigt og kompressorproblemer og senest blev Tandbussen ved syn i maj 2014 ikke godkendt på grund af bussens vægt. Det har betydet, at bussen har været på værksted - i første omgang i 3 måneder, dernæst i perioder af ugers varighed. Det har skabt udfordringer for Tandbusprojektet, da vi ikke har, kunne overflytte brugere af bussen til klinikkerne, med undtagelse af enkelte gange. Klinikkerne har i forvejen været overbelastet af et stigende antal børn generelt, samt af børn der ikke kunne bruge bussen på grund af de nævnte problemer. De tekniske problemer med Tandbussen har betydet lange perioder hvor bussen har været ude af drift. Bussen har således haft langt færre åbningsdage end de planlagte 42 uger om året. Hvilket afspejles i langt lavere antal behandlinger og undersøgelser, end det fra start af var projektets mål at gennemføre. På et halvt år har projektet, på grund af driftsproblemer med Tandbussen, kun kunne modtage 5 nye borgere. Evaluering Det overordnede mål med Tandbusprojektet er at øge målgruppens egne evner til handling og til at gribe forandrende ind i forhold til tand- og mundsundhed. Det er det målet med projektet, at give borgerne den oplevelse, gennem positive oplevelser med tandbehandling, at tandbehandling er en hjælp og indsatsen værd. Opbygning af et solidt tillidsforhold mellem tandbehandlingsteam og borgeren forventes at kunne reducere tandlægeskræk, som er meget almindelig i projektets målgruppe. Desuden skal borgerne nå et niveau for sund tandstatus, hvor det opleves relevant og nyttigt at etablere og opretholde forebyggende vaner i forbindelse med tand- og mundsundhed. Det endelige mål er, at borgeren i fremtiden skal kunne integreres i den almindelige voksentandpleje i privat praksis. For at vurdere projektets målopfyldelse er det opsat en række delmål, samt mål for antal af behandlinger og undersøgelser, der knytter an til ovenstående I projektrammen er det aftalt, at der udføres 168 behandlinger og 84 undersøgelser (i alt 252) pr år i 3 år. Projektet har udover målene for behandlinger og undersøgelser haft følgende hovedformål: Borgeren integreres i den almindelige voksentandpleje i privat praksis et år efter endt behandlingsforløb. Borgeren skal nå et niveau for sund tandstatus, hvor det opleves relevant og nyttigt at etablere/ opretholde forebyggende vaner i forbindelse med tand- og mundsundhed At give borgeren smilet tilbage Metode Der er anvendt en række forskellig metoder til at indsamle data og skabe et overblik over, om projektets mål er blevet nået. 4

5 Mødestabilitet og antallet af behandlinger er opgjort ved hjælp af tandlægens elektroniske registrering af patienter. Derudover er der, for at vurdere de øvrige del- og hovedmål, blevet gennemført semistrukturerede interviews med nuværende og tidligere brugere af Tandbussen samt med støttekontaktpersoner. Delmål for undersøgelser og behandlinger Som nævnt ovenfor har der været en del problemer med selve bussen. Dette har desværre medført, at det ikke har været muligt at nå de antal behandlinger og undersøgelser, der var målsat. Som det ses i tabel 1, er målene for antallet af behandlinger og undersøgelser derfor ikke blevet nået Afvigelsen i 2013 skyldes særligt opstartsproblemer. Af tekniske problemer kan nævnes, at vandrørene frøs nogle af dagene i vinter, vand løb ud over bussens gulv, støttebenene (som stabiliserer bussen ) ikke ville køre ned. Desuden tog det tid at udvikle metoder til at understøtte behandlingen. Den betydelige afvigelse i 2015 skyldes særligt, at der har været vanskeligheder med bussen. Der har løbende været ønske om deltagelse blandt brugerne, ligesom der har været ventelister, så det er ikke manglende tilgang, der har været årsag til de store afvigelser fra måltallene.. Imidlertid vurderes det, at målene for mødestabilitet, reduktion af smerter og opfyldelse af forventninger, viden om tand- og mundhygiejne og endelig motivation for at tage hånd om egen tandsundhed er blevet opfyldt. Tabel 1 Målopfyldelse Delmål Mål Opnået afvigelse 1 Årligt/ 42 uger gennemføres 168 behandlinger + 84 undersøgelser 2013 antal behandlinger/ undersøgelser 2014 antal behandlinger/ undersøgelser 2015 antal behandlinger/ undersøgelser (1/1 15/5) Mødestabilitet for borgerne 60 % 83 % + 39 % 3 Reduktion af smerter og opfyldelse af borgerens forventninger for 60 % 80 % + 33 % tandlægebesøget 4 Viden om tand- og mundhygiejne 60 % 80 % + 33 % 5 Motivation for at tage hånd om egen tandsundhed 60 % 80 % + 33 % Grundlaget for vurderingen af målopfyldelsen: Delmål 1 og 2 er opgjort via tandlægens elektroniske registrering af patienter, mens delmål 3, 4 og 5 er skønnet ud fra tilbagemeldinger fra Borgerne/patienterne og kontaktpersoner Hovedformål I tabel 2 ses de tre tidligere nævnte hovedmål. Helt overordnet må det konkluderes, at målene for tandstatus og målet om at borgeren skal have smilet tilbage er nået, dog skal man holde sig for øje, at færre end forventet er blevet behandlet som følge af vanskelighederne med bussen. Hovedformålet om integration i den almindelige voksentandpleje i privat praksis et år efter endt behandlingsforløb har det vist sig vanskeligt at følge op på, da borgerne kan være vanskelige at finde efter et år, og desuden ikke har dukket op til aftaler om interviews. Derfor har der kun været afholdt interviews med to borgere, der har afsluttet behandling. Heraf havde den ene haft en aftale med en privatpraktiserende tandlæge, men havde ikke råd eller prioriteret det økonomisk. På grund af det begrænsede datamateriale er det ikke muligt at sige, om hovedformålet er opfyldt. 5

6 Tabel 2 - Hovedformål Hovedformål med projektet Borgeren integreres i den almindelige voksentandpleje i privat praksis et år efter endt behandlingsforløb Borgeren skal nå et niveau for sund tandstatus, hvor det opleves relevant og nyttigt at etablere/ opretholde forebyggende vaner i forbindelse med tand- og mundsundhed At give borgeren smilet tilbage Hvor langt er vi et halvt år før projektafslutning? 7 borgere har været færdigbehandlet i 1 år eller mere. Kun 2 af disse har ønsket at medvirke i interviews. Den ene har haft aftale med en privatpraktiserende tandlæge, men har ikke haft råd til / økonomisk prioriteret, et eftersyn. Det skønnes ud fra de nuværende og tidligere borgeres/ patienters funktionsniveau, at ca. 2/3 med støtte fra kontaktperson vil kunne gøre brug af privatpraktiserende voksentandlæge et år efter endt behandlingsforløb, og ca. 1/3 vil høre til målgruppen for specialtandpleje. Borgerne er glade og stolte over behandlingsresultaterne, og er motiverede for at opretholde tand- og mundsundhed. Borgerne oparbejder i behandlingsforløbet en mødestabilitet og vedholdenhed, hvilket blandt andet tydeliggøres af gennemsnitligt 10 behandlingsforløb pr borger, og ved at tandstatus og mundens funktion kan (gen)opbygges via tandlægebehandling fremfor blot at erstatte med protese her følges tandetiske retningslinjer og god tandlægeskik i forhold til bevarelse af borgerens egne tænder - hvilket er til fordel for den enkelte borger. 13 borgere der har afsluttet forløb i Tandbusprojektet har ved behandlingsafslutning en sund tandstatus, en god tyggefunktion og er der ud over smertefri. 13 borgere der har afsluttet forløb i Tandbusprojektet har ved behandlingsafslutning været tilfredse med udseende og har haft en tandstatus der ville gøre det muligt at smile med et pænt tandsæt. Mange af borgerne har dog i mange år ikke ønsket, at smile på grund af tændernes udseende og den deraf følgende stigmatisering. Det tager derfor en vis tid at bryde med en gammel vane, men borgere svarer på forespørgsel, at de er sikre på, at det blot handler om en tilvænningstid hvorefter de vil have det godt med at smile igen. Tilbagemeldinger Som nævnt er der gennemført en række interviews med personale og brugere. Nedenfor gengives en række sigende udsagn fra de interviewede brugere. Udsagnene stammaer både fra borgere, der var i behandlingsforløb under interviewet og Jeg har ingen smerter, jeg kan tygge det jeg vil og udseende er meget pænere. Jeg er i tvivl om jeg smiler mere, skal jo lige vænne mig til at mine tænder er pæne. Jeg forventer jeg kommer til at smile mere. 6

7 Jeg børster mine tænder mere regelmæssigt nu end tidligere, bestemt men der er, som man siger, stadig et udviklingspotentiale. For mange aflysninger men søde mennesker Jeg er tilfreds. Jeg var der mange gange, det var lidt træls men det er også 100 år siden jeg sidst var til tandlæge og mine tænder trængte til det. De hjalp mig med smerterne det var godt, men kan ikke rigtig tage mig sammen til at komme der hen igen jeg husker at aflyse. Jeg har ingen tider, men min kontaktperson kan ringe og få nye tider når jeg får taget mig sammen Jeg havde ingen forventninger, jeg havde ikke været til tandlæge siden jeg var 17 år, så tror ikke jeg havde forventet så meget. Jeg frygtede, de ville hive alle mine tænder ud, i stedet ordnede de dem - de hev kun to tænder ud - det var jeg glad for. De lyttede til mig og stoppede når jeg ikke orkede mere. Jeg lavede en aftale med min kontaktperson, om at gå til privatpraktiserende tandlæge halvårligt. Jeg ved også hvilken tandlæge, jeg vil bruge, men jeg er flyttet fra Herberg og har ingen kontaktperson længere. Jeg har ikke behov for kontaktperson som sådan, men lige med tandlægen får jeg ikke selv gjort noget ved det. Har ikke har penge og har ikke tandsmerter (ikke akut) og så er det jo svært, at bruge penge på tandlæge regning, jeg køber øl eller andet jeg har hørt om at man kan få tilskud når man får kontanthjælp, men kan sgu ikke overskue selv at skulle snakke med kommunen eller tandlægen om det. Ja, det er en god oplevelse. Rolige omgivelser og roligt personale, det er rart. Charlotte (tandlægen) er vanvittig god til at lægge bedøvelse, jeg mærker intet og den virker. Sammenfatning Tandbusprojektet har været til gavn for brugerne. Brugerne er glade for tilbuddet og for tandbehandlerteamet. Målgruppens borgere har for langt de flestes vedkommende ikke været til tandlæge i mange år og ud over dårlig tandstatus, er de oftest også udfordret af tandlægeskræk, hvorfor der bruges lang tid på, at opbygge et tillidsforhold og behandlingerne må foregå på borgernes præmisser med dertil følgende pauser. Støttepersonernes borgerrettede indsats er en stor del af projektet. Borgernes positive fremmøde statistik hænger uvægerligt sammen med støttepersonernes forarbejde. Trygheden under behandlingerne for både borgeren og behandlerteamet hænger sammen med støttepersonernes tilstedeværelse i bussen under behandlingerne der ud over kan behandlerteamet skabe rolige rammer for borgerene, når de på grund af støttepersonernes tilstedeværelse, selv er trygge ved borgere, som de i starten af behandlingsforløbet ikke kender. Vi er undervejs blevet positivt overrasket over borgernes mødestabilitet. Det antages at støttepersonernes indsats, behandlerteamets rolige og forstående måde at gribe behandlingerne an på, samt borgernes positive oplevelser i Tandbussen har stor indvirkning på mødestabiliteten. Tandbusprojektet kobler via samarbejdet mellem støttepersonerne og tandbehandlerteamet, den sundhedsfaglige indsats og den sociale indsats sammen. Målgruppens funktionsniveau og det deraf følgende behov for tæt støtte op til og efter behandlinger i tandbussen, nødvendiggør den tætte kobling mellem det sociale område og det sundhedsfaglige område. 7

8 Tandbusprojektet opbygning omkring Tandbussen, har desværre medført alt for mange aflysninger. Efter en start, med mange uforudsete udfordringer, var der en forhåbning om, at Tandbusprojektet kunne komme på rette kurs. Udfordringerne med bussen har dog været voldsomme det seneste år. De mange aflysninger på grund af bussen er yderst uheldige, når der arbejdes med en målgruppe, der skal lære at følge forløb og helst opleve et jævnt forløb uden for mange afbrydelser. Der ud over har vi på grund af bussens beskaffenhed ikke nået det antal behandlinger/ undersøgelser der var et af målene for Tandbusprojektet. Tandbussen er for ustabil til et projekt som dette. Når målgruppen i gennemsnit skal have 10 behandlinger og hver behandling er tidskrævende, da borgernes tandstatus og deres behov for ro under behandlingerne. Ydermere langsommeliggør pladsforholdene behandlingerne. Det har vist sig at 2/3 af borgerne med tæt støtte fra støtteperson kommer til aftaletid, melder afbud, og kan gennemføre et behandlingsforløb. 1/3 har et funktionsniveau (på trods af tæt støtte + roligt og dygtigt tandbehandlingsteam) kræver så meget speciel tilrettelagt behandlingsforløb, at de funktionsmæssigt må betegnes som målgruppe for specialtandpleje. Tandbehandlerteamet har gennem projektperioden opbygget en god erfaring med målgruppen. Borgerne er trygge ved Tandbehandlerteamet og glade for deres væremåde og behandlingsresultater. Der er ingen tvivl om, at der er behov for et tandbehandlingstilbud til særligt socialt udsatte, gerne i form af en sluse til privatpraktiserende tandlæge eller specialtandplejen. Der er mange borgere der ikke formår, at benytte sig af privatpraktiserende tandlæger uden tæt støtte og ej heller har økonomien eller evner/ overskud til at søge om økonomisk støtte. Konklusion Tandbussen har haft en positiv indvirkning på de medvirkende borgeres tandsundhed. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, om borgerne efterfølgende har været i stand til at opretholde en god tandsundhed og blive integreret i den almene voksen tandpleje i privatpraksis. Det lader dog til, at støttekontaktpersoner er meget væsentlige for at en eventuel integration kan lykkes. Tandbussen har desuden resulteret i en betydelig opbygning af faglighed hos det medvirkende tandpersonale. Selve bussen har givet en række problemer. De mange aflysninger besværliggjort arbejdet og betydet, at mange behandlinger har måtte aflyses. Desuden har bussen kun været til rådighed en gang om ugen, og dette har gjort kontakten med brugerne ufleksibel. 8