Narrativ praksis i stoffri døgnbehandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Narrativ praksis i stoffri døgnbehandling"

Transkript

1 fortælling Narrativ praksis i stoffri døgnbehandling - beboeren på forfatterbænken At vælge behandling er et skridt i retning af at om-skrive sit liv. Bruger og behandler er begge deltagere i rejsen hen imod etableringen af det nye, stof-uafhængige liv. Det sprog vi benytter, de historier brugeren og professionelle fortæller - det narrative - er helt centralt i denne rejse. AF LOUISE ØSTERGAARD OG MAGNUS JULIUS BRAMMER Når en person ønsker at få hjælp til at få bugt med effekterne af et stort forbrug af stoffer, er der mange tilgængelige narrativer om, at denne stofmisbruger er kommet et forkert sted hen i livet, og at vedkommende via intensiv behandling skal guides af kyndige eksperter ind på den rette vej. Behandlerne kan f.eks. agere som rollemodeller eller være ex ere, der har gået vejen selv. Flere narrativer kredser om, at personen skal igennem et (vaske-) program, have afkodet sin stofmisbruger og lære at leve med sygdommen - uden at misbruget kommer i udbrud. Et døgnophold koster mange penge, og denne tid og dette sted skal fra den henvisende myndigheds side være pengene værd. Derfor er det naturligt at tænke, at der virkelig skal kul på udviklingen, mens personen er i døgnbehandling. Alle spørger sig selv: Hvordan skaber man resultater, der holder længere end til et par måneder efter døgnbehandling? Og omvendt - men dog lige så relevant - er det at sikre sig, at ambitionsniveauet er passende i forhold til det, som det er muligt at nå at ændre på hos en person i løbet af en kort periode i livet. Da Roskilde Amt for godt to år siden startede en ny døgninstitution Udsigten - for personer, der gerne vil holde sig stoffrie, var det også sådanne spørgsmål, som var vigtige for os, der arbejder der (1). Men vi var også nysgerrige efter at prøve, hvordan man kan opbygge et behandlingstilbud, der bygger på hovedambitionen om, at det ikke er behandlerne, der skal guide personerne væk fra det forkerte spor? Vi ville gerne tilbyde rammer, der lader personen guide sig selv, og som behandlingssted være åbne over for de retninger, som personen ønsker at gå i - uden at være begrænset af egne normer og forventninger. Ikke mindst ville vi gerne basere døgnbehandlingen på, at personerne tager deres egne planer for livet aktivt med i opholdsperioden, så det er dem, der er styrende for indholdet i den enkeltes behandlingsplan. I arbejdet med disse ambitioner og forestillinger om, hvad der giver den holdbare og ikke ekspert-orienterede behandling, har vi ladet os kraftigt inspirere af systemiske / narrative teorier og metoder. Disse udgør imidlertid et så vidtrækkende og omfangsrigt felt, at vi må understrege, at denne artikel kun kommer omkring nogle af pointerne. Artiklen giver enkelte eksempler på, hvordan narrativ praksis kan se ud, men skal ikke betragtes som hverken en præsentation af Udsigten eller et nok så interessant indblik i, hvor mange vanskeligheder, man støder ind i, når man prøver at skrive en ikke ekspert-orienteret praksis frem. Håbet er snarere, at metoderne kan inspirere til en diskurs omkring behandling og udvikling, der seriøst centrerer forfatterskabet hos den person, der gør brug af behandlingen. Dog skal vi gøre nogle af de grundlæggende principper tilgængelige for læseren, så konteksten for behandlingsarbejdet fremstår en smule klarere. Narrativitet og systemer De teoretiske ideer, vi benytter os af, er dels afledt af metaforen om systemer, dels af metaforen om narrativer og endelig af social-konstruktionistisk tænkning. Den social- konstruktionistiske tilgang til verden har som hovedtanke, at den måde, vi skaber mening og betydning af oplevelser og hændelser i vores sociale verden, er afhængig af det sprog, vi bruger om dem. Det sprog, vi bruger om os selv og andre, og den betydning vi tillægger os selv og andre i dette sprog, skaber så at sige os selv og andre, idet mening og betydning er os selv eller andre. Oversat til mere almindeligt dansk vil det sige, at vores forestilling om 74

2 I et behandlingsophold skal beboeren tackle usikkerhed, tvivl, ambivalens mv. i forhold til sin egen færden i verden uden for behandlingsstedet især de steder hvor den forbudte ven har haft sin storhedstid. SCANPIX Stof 5 75

3 os selv vores identitet, vores personlighed skabes, idet vi fortæller om os selv; skabes i de historier, vi fortæller. Det har f.eks. meget forskellig skabende effekt, om sproget fremhæver det, vi ønsker for vores liv, og det vi gør for at nå dette, eller om det fremhæver det, vi ikke formår, fordi vi er i besiddelse af diverse mangler. Metaforen om narrativitet ligger således meget nær den social-konstruktionistiske grundtanke: Fortællingerne eller historierne som det, der bærer og indeholder vores liv. Derudover giver narrativitet den mulighed at begynde at tale om forfattere, om skrivning og skribenter, om læsere og læsning og om plot, tid, episoder, personer og meget mere. Set i dette perspektiv bliver den behandlingsmæssige opgave at beskæftige sig med de historier, der bliver fortalt af og om beboere, og at undersøge markedet sammen med beboerne for alternative og ønskværdige historier. System-tænkningen og metaforen kaster ligeledes nogle forståelser om verden af sig, som giver os mulighed for at bedrive en anderledes form for behandling (det vender vi tilbage til nedenfor). Vi forsøger at anskue personer på en sådan måde, at vi af-individualiserer personen. Personen og dennes identitet og personlighed skabes i denne form for tænkning i relation til andre mennesker, i systemer af relationer i de sociale forhold, personen er en del af. Det betyder, at vi må se på de relationer, personerne, vi møder, er en del af, for at se på personen. Personen er i kraft af sine relationer, nye såvel som forgangne. Denne systemiske tilgang fordrer også, at det at se på de systemer af relationer, hvori personen indgår, også betyder en lidt anderledes måde at tænke ophav til problemer, følelser, handlinger m.m. Traditionelt går man efter årsagen til sådanne fænomener for at kunne udrydde denne årsag, så problemet ikke opstår. I den systemiske tilgang bryder man med denne forståelse (årsag/ virkning) en lineær forståelse. I stedet ser man årsager og virkninger i kæder af reaktioner/handlinger/følelser m.m. - også kaldet cirkulær forståelse eller cirkulær kausalitet. Denne forståelse har den betydning for behandlingsarbejdet, at man må se på mere komplekse forhold end bare én handling og dens årsag (se nedenfor). Med dette afsæt vil vi således gerne undgå at tale om, hvad en person, der er i behandling, er i statisk forstand, f.eks. ved at tale om naturlige, indre motiver, behov, styrker og svagheder - uafhængigt af tid og sted. Det handler mere om, hvordan dette er bliver til, opretholdes og ændres i og af de mellemmenneskelige relationer. Det som vi fortæller, at vi eller andre er, beskrives inden for disse metoder som noget, vi er i kraft af interaktionscirkler, som kan inddeles i forskellige led: - intentioner - handlinger, der bærer intentionerne - virkninger heraf på andre Er-sprogets fælder Er-sproget er meget magtfuldt, fordi det kan definere, hvilken type man er, hvilke muligheder man skal tilbydes, hvem der har skylden, hvem der har ansvaret, og allerværst: Hvis man bliver præsenteret for et er, som krænker, eller som vi ikke kan have siddende på os, har det en tendens til at fastlåse vores udviklingslyst og muligheder (2). Et typisk er-narrativ, som kan virke meget fastlåsende og manipulerende, er narrativet om, at stofmisbrugeren er manipulerende (3) Ikke at forklejne at der i dette narrativ ligger en alvorlig fortælling om, at nogle handlinger, der har til formål at bringe en intention om jeg vil have stofferne uanset hvad ud i livet, har negative virkninger på andre. Historien om en person som værende manipulerende er fortalt udefra ud fra hvordan nogle handlinger virker. Vi har erfaring med, at det kan være fastlåsende for ens eget projekt med at gøre op med stoffernes negative effekter at skulle lade en anden part skrive historier om, hvordan man er forkert. Historien om disse handlinger kan også fortælles på måder, hvori personen (med de manipulationsvirkende handlinger) får hovedrollen, når det drejer sig om at fortælle historien om, hvad der er baggrunden for og intentionerne bag handlingerne. Disse fortællinger vil måske i højere grad handle om at beskytte sig selv mod nedtur eller nederlag. (4) Nogle af de spørgsmål, vi kan stille for at få narrativer om indefra-perspektiverne og nogle af de brugbare erfaringer omkring stofferne i spil, kan være: - Hvilke af dine ønsker for dig selv har du oplevet, at stofferne har kunnet hjælpe dig med? - I den periode, hvor du havde størst glæde af stofferne, hvilke værdier var da vigtigst for dig? - Da du først mødte stofferne, hvilke færdigheder blev mulige for dig, hvilke ønsker og håb blev levendegjorte? - I denne rejse væk fra stofferne, hvad skal du undvære af hjælp fra din forbudte ven? Historier om initiativer Ved at fremhæve historierne om initiativer (5) - det som vi vil med vores handlinger i verden, og det vi håber på skal slå igennem i forhold til andre, gøres beskrivelserne af os relationelle: De af-individualiseres og forankres i det sociale felt. Ord som initiativer, intentioner, ønsker, værdier, drømme, planer, forpligtelser giver kun mening, hvis det er personen selv, der som hovedperson fortæller, hvad de går ud på. Det er nærmest ord, som ingen andre kan fortælle historien om bortset fra hovedpersonen selv. 76

4 Det er især via andre mennesker, at historier langsomt, men effektivt kan ændres og blive levende og autentiske. Stof 5 77

5 Eksempler på spørgsmål, der retter sig mod initiativer : - Hvilke døre ønsker du, at friheden fra stofferne vil kunne åbne for dig? - Hvad ville måske være muligt i dit liv om 3 måneder? - Hvor vil de færdigheder, som du træner på i øjeblikket, kunne føre dig hen? Udviklingen af alternative historier Med en problemmættet og dominerende historie f.eks. om, at jeg er svag over for stoffer, jeg kan aldrig tage mig sammen til noget, jeg bliver altid udnyttet af andre, ingen kan lide mig, jeg kan ikke sætte grænser, jeg er ikke klog nok, vil de fleste erfaringer, der passer til denne historie, blive mere registrerede, end erfaringer der bryder med den problemmættede/dominerende historie. Når problemet undtagelsesvis er mindre dominerende, er det ikke sikkert, at man giver det opmærksomhed. Det er heller ikke sikkert, at andre giver det opmærksomhed, fordi omgivelserne kan være farvede af de samme problemmættede og dominerende historier. Når de erfaringer, som falder uden for de dominerende historier, ikke bliver mødt med opmærksomhed og anerkendelse, dør de hen. De forbliver tynde tråde af narrativer, som ikke får plads i hukommelsen og i de aktive sociale konstruktioner. Jo længere tid i ens liv man har haft en problemmættet historie, og jo flere erfaringer der er læst ind i den, jo sværere er den at ændre. Livet fremstår måske som et langt bevis for, at jeg er sådan et menneske, hvilket gør dannelsen af alternative historier vanskelig. For at give forfatterspiren gode vækstbetingelser, kræves en ærbødighed overfor, at en person ikke kan løsrive sig fra sine gamle historier, før alternativerne er troværdige og gangbare. Behandlingsperioden skal gerne være rammen for den periode, hvor personen selv får lirket andre historiemuligheder frem og frigjort sig fra de problemmættede /dominerende historiers fængsel. Det er vores opgave som behandlingssted og som terapeuter at stille de spørgsmål, der afslører, hvordan de problemmættede/dominerende historier opererer, hvilket er forudsætningen for, at personen får fat i trådene til andre historier. Eksternalisering Hvis personen skal sige om sig selv: Jeg er syg i hovedet/manipulerende/ benægtende, kan denne ikke udtale sig om disse adjektiver uden også at definere sig selv negativt. I den narrative samtale bryder man med den internaliserende måde at tænke om sig selv ved at inspirere personen til at omskrive adjektiverne - er erne til brugbare navne-ord (gerne metaforer) med tilknyttede verber f.eks.: Stofmonsteret styrede alt i mit liv. Det er en central del af den narrative praksis, at personen selv finder frem til det brugbare navneord for netop ham / hende. Navneord kan sagtens veksle undervejs, når andre vigtige nuancer toner frem. 78

6 Eksternaliserende spørgsmål med vægt på de problematiske effekter: - Hvad har stof-monsteret spændt ben for i dit liv og drejet dit liv væk fra? - Ser sygdommen dig som særlig svag, når du er i særlige situationer / har særlige følelser? - Hvordan prøver aben på skulderen at overtale dig? Hvad lokker den dig til at gøre? (6) - Hvad synes din forbudte ven om, at du ikke længere vil komme den i møde? Hvordan reagerer den? Med denne eksternalisering kan man tale om det rædselsfulde ved problemerne uden at bruge et sprog, som fortæller, at det er en selv, der ødelægger det for en selv og andre. Personens identificering med problemet jeg er manipulerende udvandes til fordel for, at personen bliver i stand til at tage stilling til problemets andel i vedkommendes liv. Jagten på undtagelserne I den narrative samtale spørges der dernæst til, hvad der lykkes i personens relation til det problematiske navneord. Hvilke verber kan personen bruge om sig selv? - Jeg er et problem bliver til: Jeg har en relation til noget problematisk, som jeg har mange erfaringer med at håndtere (på godt og ondt). I alle disse initiativer store som små (handlinger og situationer, hvori det lykkes at frigøre sig fra problemernes effekter) ligger der tråde, der kan samles til tykkere og foretrukne historier om det, man ønsker for sig selv i livet. Eksemplificerende spørgsmål til relationen: - Hvornår lykkes det din foretrukne stemme at overvinde stofmonsteret? - Da du formåede at sige nej til stoffer i fredags til festen, hvilke idéer, tanker og færdigheder hjalp dig? - Hvad fortæller det om dine muligheder for at nå derhen, hvor du gerne vi? Ved at formulere historier om intentionerne fortæller man historier om sig selv, som man ikke kan løbe fra, fordi handlingerne konkret har fundet sted. Samtidig kan episoder fra en fjern fortid, en nær fortid, nutiden og fremtiden bindes sammen og blive til en gennemgående narrativ fremstilling med et bestemt plot, nogle bestemte handlinger som udspringer af nogle bestemte intentioner og et plot, der indeholder en intention om det gode liv. Ved at nå frem til sådanne historier opnår man, at personen får åbnet op for nye handlemuligheder. Spørgsmål, der gør de foretrukne historier tykkere : - Hvad ville jeg kunne se dig gøre, som er tegn på, at dine langsigtede håb er stærkere? - Netop i fredags, da du undgik at tage stoffer, hvad gjorde du da anderledes, end du plejer, og hvad krævede det af dig? - Hvad synes du, det fortæller om de skridt, du tager? Gamle tråde trækkes frem Der vil altid være tråde til at fortælle historier om de gode viljer for livet, og handlinger som udtrykker kamp for, at det skal lykkes. I lighed med, at det er uattraktivt at forlade den platform, man står på, før man har en ny at træde over på, er den overordnede intention ikke at fjerne folk fra de problemmættede fortællinger om, at det ikke lykkes, men om at sætte spot på de tråde, der går i den foretrukne retning. Spørgsmål, der gør tykkere ved at gå tilbage i tid: - Har du en fornemmelse af, at du har haft vigtige værdier, som stofferne ikke har kunnet forhindre dig i at handle i forhold til igennem tiden? - Hvad fortæller det om dig, at du har holdt dem i live, selv når stofferne har taget meget over? I selve beslutningen om at søge døgnbehandling vil der med sandsynlighed kunne spores særligt frugtbart materiale til nogle af de foretrukne narrativer om at ville noget godt for sig selv, for andre og livet i det hele taget. Samtalen kan handle om at få uddybet, hvordan det lykkedes at tage det første skridt hen til den henvisende myndighed, og hvilket initiativ der ligger i det. Måske er der her kimen til en halvsej på vej væk fra stofferne historie, som kan væves sammen med en gammel tråd om at være en, der formår at beslutte og gennemføre noget. Ved at fremhæve et initiativ kan gamle tråde, der i dag ligger i skyggen af dominerende problemhistorier, nu komme frem i lyset i selskab med en ny tråd. Herved styrkes både den gamle og den nye erfaring ved at blive forbundne med hinanden. Flere spørgsmål der relaterer tilbage i livet: - Har du tidligere i livet prøvet at frigøre dig fra den kortsigtede løsning? - Hvad fortæller det om dig, at du har prøvet igen og igen? - Siger det noget om det, du går efter i livet? - Hvad er historien bag din kamp? Betydningsfulde andre som vidner / medforfattere Hvis de problemmættede historier opretholdes og udvikles i den sociale omverden, betyder det omvendt også, at det er andres (personligt netværk, medbeboere eller behandleres) nysgerrighed, anerkendelse og klingen med på historierne om de foretrukne initiativer, der virkelig kan rykke i forhold til at gøre dem stærkere. Det er især via andre mennesker, at historier langsomt, men effektivt kan ændres og blive levende og autentiske. Derfor betyder det meget, at andre vigtige personer lægger mærke til og er vidne til de skridt, som personen tager. I en institutionssammenhæng kan det finde sted Stof 5 79

7 ved beboerens møder med sin pædagogiske kontaktperson og psykolog ( to- og tre-kløvermøder ), (7) værdsættelsesrunder (hvor beboere og behandlere bemærker hinandens vigtige skridt), handleplansmøder med eksterne samarbejdspartnere, gruppeterapi, parterapi, netværksmøder, individuel terapi, NA-møder uden for institutionen...). Spørgsmål der retter sig imod andre som vidne: - Er der nogen, som virkelig ville lægge mærke til de skridt, du tager nu? - Hvem kender til det, som du kæmper for... personer, som er vigtige for dig? - Hvem kender du, som kan levere gode idéer til, hvordan du skal tackle stofstemmen? - Hvad tror du, jeg synes om, at du selv kom og sagde, at du havde taget stoffer i weekenden? Ved møder hvor de andre deltagende kan interviewes: - Hvad bider du mærke i ved at høre (N.N.) fortælle sin historie om at kæmpe med generthedsspøgelset/dovenskaben/trodsen...? - Hvad fortæller det dig om det, som er vigtigt og betydningsfyldt for (N.N.)? - Kommer du i tanke om noget i dit eget liv ved at høre historien (om...)? - Hvor bringer denne samtale dig alt i alt hen i dine egne overvejelser angående (...).? At bruge sin egen sikkerhedsekspertise I et behandlingsophold, hvor beboeren tilskrives rollen som hovedforfatter, skal der også tages højde for, at beboeren skal takle usikkerhed, tvivl, ambivalens m.v. i forhold til sin egen færden i verden uden for behandlingsstedet, især de steder hvor den forbudte ven /stoffet har haft sin storhedstid. For at øve sig i at få styr på alle tidligere erfaringer i forhold til, hvad der virker og ikke virker, og alle de forskellige stemmer med måske modsatrettede initiativer, kræves der god tid til forberedelse, refleksion og forebyggelse, når man skal overveje, hvordan verden skal indtages. Især efter den første periode efter ophør af brugen af stoffer - med sårbarhed som følge af trang og abstinenser. Det er et stykke arbejde, som personen på sigt selv sammen med sit netværk skal kunne udføre for at klare sig uafhængigt af en behandlingsramme. Ekspertisen er derfor vigtig at øve og få i tale allerede tidligt i opholdet. Rækkefølgen af skridt, der skal tages, og karakteren af dem kan dog tilrettelægges på mange forskellige måder, afhængigt af de sikkerhedserfaringer som personen har med sig, og den kan sagtens suppleres med en bestilling af intensiv personalestøtte og hjælp. Det vigtige er, at det er beboerens egen ekspertise, der er aktiv, uanset hvordan den ser ud. Spørgsmål, der fremhæver personens egne erfaringer og ekspertise: - Hvilke situationer, steder, personer plejer at kunne få liv i stoftrangen? - Hvilke færdigheder har du efterhånden fået trænet, og hvordan ville du kunne bruge dem, når en af dine venner fortæller dig, at han har fået ny forsyning? - Kan du til festen gøre brug af andre veje til spænding, fornøjelse, selvtillid,... nogle af de ting, som du satte pris på, at stofferne har kunnet skaffe dig adgang til? - Hvem ville du kunne bruge som sikkerhedshjælper undervejs? Livet efter behandling begynder, mens man er i behandling Om det i det lange løb vil lykkes at holde stofferne væk fra livet afhænger meget af, om den plads, som stofferne har haft, kan fyldes ud af beskæftigelse og andre aktiviteter, som også opleves som identitetsskabende, givende, interessante - og som adgangsbillet til anerkendelse og oplevelse af at være kompetent. Disse alternativer kan findes inden for lønarbejde, uddannelse, frivilligt arbejde, praktik, og /eller supplerende inden for hobby-verdenen. Det kan tage lang tid at finde alternativer, lukke de relevante døre op rundt omkring eller lave de nødvendige justeringer i aktiviteter, som man allerede har i sit liv. Livet efter behandling skal derfor helst påbegyndes, allerede mens man er i behandling. Langsomt hurtigt - med flere forskellige forsøg eller med et klart mål afhængig af hvem man er. At beboeren keder sig i sofaen i stuen og ikke synes, der sker nok, må give anledning til spørgsmål som: - Hvordan kan du takle sofa-magneten, så den ikke fjerner dig fra dine ønsker og drømme for dit nye stoffri liv? - Hvilke barrierer driller dig, og hvad er dine erfaringer med at overvinde dem? Betydningen af skriftlig dokumentation Som en del af at tilbyde behandling til stofbrugere er vi optaget af betydningen af skriftlighed og dokumentation i alle aspekter af behandlingsarbejdet. Vi er dog ikke interesserede i blot mekanisk at dokumentere vores arbejde skriftligt for at kunne stå til regnskab for systemet amtet, behandlingssamarbejdspartnere, bruger-interesseorganisationer m.fl., selvom relevansen af dette aspekt af dokumentation aldrig har været større. Vores største interesse ligger i, at skriftlig dokumentation kan have pædagogiske og terapeutiske udviklende effekter for beboere både i udfærdigelsen af dokumentationen og i læsningen af dokumentationen efterfølgende. Spørgsmålet bliver derfor, hvordan tekst på papir kan have udviklende effekter? Vores ønske er at bidrage til udviklingen og fortykkelsen af alternative historier for beboeren. Det gør vi i forskellige samtale-praksisser på Udsigten 80

8 samtaler med terapeut, trekløversamtaler og tokløver-samtaler. Vi ønsker, at disse samtaler suppleres med ord på skrift for yderligere at autentificere de alternative historier, der forstærkes i samtalerne. Ideen er, at skriften som medie bidrager til at give historierne eksistens som et alternativ til talen og det talte sprog. Den alternative historie bliver således endnu mere virkelig, i det øjeblik den omsættes til skrift. Derudover kan skriftlige dokumenter fungere som ekstern hukommelse; dokumenter man som person kan tage frem og læse og dermed give nyt liv til de historier, som har udviklet sig i tidligere samtaler. På den måde kan dokumenter fungere som en slags genfortælling af historier autentificering af ønskværdige, alternative historier. Skrive-praksis I dagligdagen betyder det, at vi forsøger at indføre skriftlighed i alle de praksisser, hvor personale og beboere er sammen. Vi benytter forskellige teknologiske redskaber på en sådan måde, at det har mest mulig mening i den enkelte situation. Vi bruger derfor flip-over, whiteboards og (bærbare) computere - ikke bare som passive instrumenter, men som aktiver, og tit som det samtalerne centrerer sig om. Den tekst, der frembringes på eller i mediet, bliver genstand for nye refleksioner, spørgsmål, ønsker, håb, mål m.m. I den terapeutiske praksis bruges flip-over og white-board på en sådan måde, at terapeuten skriver de af klientens udsagn og sætninger ned, som umiddelbart virker betydningsfulde, centrale, interessante etc. for personen. Klienten får på denne måde den centrale position i formuleringen af den tekst, der skrives - med terapeuten som den der hjælper med udvælgelsen, sparringen, og som den der fungerer som skriver eller skribent. Intentionen med at centrere beboeren på denne måde er at give hende eller ham muligheden for at indtage positionen som den vidende, som den kompetente person. Denne praksis omkring skriftlighed i samtaler har vi udviklet til anvendelse i vores trekløver-model. Beboeren, en terapeut og en pædagogisk medarbejder udgør et trekløver, som har til opgave at tage sig af de konkrete ønsker og drømme, beboeren har i sit liv. (Det kan eksempelvis være: at blive bedre til at lave mad, blive optaget på pædagog-seminariet, komme i arbejde som lagermedarbejder, finde en bolig eller lignende.) For at slå to fluer med ét smæk skrives den pædagogiske behandlingsplan i dette forum. På den måde lever vi både op til de formelle krav om at have en sådan behandlingsplan, og vi indfører en skriftlighed og skrivepraksis, som er i tråd med de omtalte grundidéer. Instrumentet er i dette tilfælde typisk en bærbar computer. Den ene medarbejder fungerer som skribent, således at beboerens ord skrives ind i en struktur i en skabelon: - ønsker for livet - overordnede mål/projekter - delmål/projekter Igen er det beboerens ord og vendinger, der er i centrum, og beboeren der er forfatter til historien om sit eget liv. Der tages udgangspunkt i de store tanker og ønsker beboeren har for sit liv. Hvert ønske for livet bliver genstand for en gradvis konkretisering, så beboeren til sidst formulerer de første skridt, der skal tages for at nå et præcist formuleret, overordnet mål (ønske/håb overordnet mål/ projekt delmål/projekt). Medarbejderne fungerer som sparringspartnere, og de stiller spørgsmål Stof 5 81

9 LOUISE ØSTERGAARD, CAND.PSYCH. afdelingsleder i FamilieVinklen MAG- NUS J. BRAMMER CAND.PSYCH. Stedfortræder daglig leder på Udsigten som hjælp til formuleringen af den pædagogiske behandlingsplan. Bruger eller personaleinddragelse? Et væsentligt princip vi bruger som guide til udvikling af den skriftlighed, vi ønsker at opdyrke, er ønsket om øget brugerinddragelse. Dette buzz-word forsøger vi at tage fuldstændig alvorligt - og så strække den en lille tand mere. Egentlig tilstræber vi at gå så langt som til at kalde vores praksis for personale-inddragelse. Det lyder mærkeligt, og det kræver en forklaring. Traditionelt er dokumentation et redskab for de professionelle. En måde at kunne fastholde nogle af de overvejelser, beslutninger, forståelser man som fagperson frembringer i sit arbejde. Eksempelvis kan man med dokumentation (journaler, rapporter m.m.) videregive oplysninger og information, man vurderer som vigtige, til andre professionelle, for at de kan gøre deres arbejde så godt som muligt. På den måde forsøger man at skabe en sammenhæng og kontinuitet i behandlingen og håndteringen af forskellige personsager. Samtidig har denne form for dokumentationspraksis været forbeholdt de professionelle: Skrivning og læsning af disse dokumenter er foregået bag lukkede døre, uden for brugerens rækkevidde og hvis brugere/ klienter/patienter har haft adgang til disse, har det været i form af aktindsigt. Altså ikke en egentlig adgang til spontant at læse og skrive i sin egen journal/beskrivelse/cardex. Afsluttende bemærkninger Vi anser det som et privilegium at blive inviteret ind i skrivningen af beboernes historier. Og vi vil gerne være denne invitation tro og anerkende beboerens ret til at skrive sin egen historie. I dette perspektiv bliver bruger-indflydelse et misvisende ord. Indflydelse på hvad? På eget liv? På egen behandling? Vi ønsker at tage en anden position, hvor vi som personale giver ansvaret for skrivningen af beboerens historie tilbage til beboeren. Vi anser os selv som ansvarlige for at skabe de allerbedste proces-betingelser for, at skrivningen foregår respektfuldt, anerkendende og undersøgende frem for tolkende, definerende, diagnosticerende osv. Et narrativ som personale-inddragelse kan således være med til at minde os om, at vi er en del af disse personers liv for en kort bemærkning, at vi bliver inviteret ind i deres liv for at hjælpe dem med deres projekter i livet, og at vores opgave derfor i højere grad har karakter af procesansvarlighed frem for normativitetsansvarlighed. LITTERATUR Carey, M. & Russel, S.: Externalising Commonly asked Questions, The International Journal of narrative Therapy and Community Work, no.1, Epston, D. & White, M.: Experience, Contradiction, Narrative & Imagination. Dulwich Centre Publications. Adelaide Gergen, K.: Virkelighed og relationer. Dansk Psykologisk Forlag. København Lund-Jacobsen, D. & Wermer, A.: Invitation til nysgerrighed en systemisk tilgang i supervision, Fokus, vol. 29, p Universitetsforlaget Morgan, A.: Beginning to Use a Narrative Approach in Therapy, The International Journal of Narrative Therapy and Community Work, no.1, West, R. W.: Conversations with Persons Dealing with Problems of Substance Use. The International Journal of Narrative Therapy and Community Work, no.1, White, M. & Epston, D.: Narrative Means to Therapeutic Ends. W.W. Norton. New York White, M.: Challenging the Culture of Consumption: Rites of passage and communities of acknowledgement. White, M.: Narrative practice and the unpacking of identity conclusions. Gecko No NOTER 1 Vi bruger både ordet person / man, når vi taler helt alment om metoderne, og ordet beboer når vi taler om behandlingskonteksten på Udsigten, der som et sted og i en periode definerer personen som beboer. Selvom der heri i sig selv ligger en pointe i ikke at bruge et stigmatiseringsvirkende ord som stofmisbruger, er den dominerende pointe dog mere dén ikke på forhånd at definere en person, der indskrives til døgnbehandling, med behandlingskrævende, negativt ladede kategorier. Flere beboere medbringer dog forskellige historier om sig selv som stofmisbruger på forskellige måder: som en historie, man har skullet erkende, eller som en kategori, man også er meget forskellig fra. 2 Maturana, en af systemtænkningens første tænkere mente, at man kan vanskeligt lære, udvikle eller ændre sig, hvis man føler sig negativt set, omtalt eller defineret. I stedet for at åbne for refleksion vil der snarere skabes et beredskab til forsvar. Denne pointe er her gengivet af Lund-Jacobsen, se litteraturliste. 3 Ordet benægtelse kunne behandles på samme måde som manipulation. Benægtelse og manipulation er nogle af de mest anvendte narrativer i narkobehandling og derfor sjove og effektfulde at skrive fra en anden vinkel. Et adjektiv som benægtende kan ligeledes være vanskeligt at få skrevet på sig, fordi man let bekræfter historien om en selv som benægtende, hvis man ikke går med på behandlerens præmisser. Jo mere protest, jo mere bliver man skrevet ind i at være benægtende, og jo mere går indefra -perspektivet tabt om egne - måske sårbare - overvejelser i forhold til at være knyttet til stofferne. 4 At inspirere til at fortælle historierne indefra udelukker ikke, at man også kan inspirere til historier om, hvordan ens handlinger virker på andre. Det er i høj grad en systemisk pointe, at man skal kunne få øje på, hvordan man med sine handlinger virker på andre - og dermed er med til at sætte betingelserne for den andens handlemuligheder, som jo i de cirkulære sammenhænge også er det, der virker negativt eller positivt tilbage på en selv. 5 Initiativer er et begreb, Michael White hyppigt bruger i forhold til det at udvikle historier om personen, som en der gør noget i sit liv frem for at være passiv. Initiativer bruges i sammenkobling med agency. Ordet agency har her den betydning at koble en person til en bestemt handling, at en person i en tekst, fortælling, historie bliver det handlende subjekt eller sagt mere almindeligt: Bliver den person (agent), som foretager sig noget, gør noget. Hermed kan det eksempelvis blive lettere for en person at få øje på handlemuligheder i livet. 6 Minnesota/tolvtrinsbehandling har flere kendte eksternaliserende metaforer, f.eks. aben på skulderen og sygdommen, som har hjulpet mange brugere af de anonyme fællesskaber NA og AA til netop at få øje på sig selv som noget andet og mere end stoffernes negative virke. Sygdommen bruges af nogle som metafor, mens den for andre er en sandhed, der enten er videnskabeligt bevist eller bevist i erfaringsmæssig forstand. Når fællesskabet, institutionen, eller tolvtrinsprogrammet har den dominerende definitionsret over problemet, går de narrative gevinster ved sygdomsmetaforen dog efter vores opfattelse tabt. 7 Disse navne benævner nogle konstellationer af personer, som er sammen på nogle møder om at tale om de forskellige vanskeligheder, projekter, mål, udviklingsområder m.m., som beboeren har for og med sig selv. Trekløveret består således af en beboer, en pædagogisk medarbejder og en terapeutisk medarbejder. Tokløveret består af en beboer og en pædagogisk medarbejder. Terapien består af beboeren, en terapeutisk medarbejder (og evt. andre, beboeren måtte ønske at have med i disse samtaler). 82

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus

Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus 2017-2018 Slagelse Program 9.8.17 Følgende bøger forventes anskaffet af deltagerne på dette forløb: Morgan, Alice ( 2005): Narrative samtaler - en introduktion.

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...

Læs mere

Systemiske og narrativ tilgang i behandling af stofbrugende forældre og gravide

Systemiske og narrativ tilgang i behandling af stofbrugende forældre og gravide Systemiske og narrativ tilgang i behandling af stofbrugende forældre og gravide Ved psykologerne Rikke Lyngdam Pedersen & Louise Østergaard, FamilieVinklen, KABS 23.10.2006 Vores fokus i dag Hjælpe forælderen

Læs mere

Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis

Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis Helene Valgreen, SKUDs generalforsamling Tirsdag 26/2 2013 helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers

Læs mere

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers 2. Eksternalisering 3. Kollektiv narrativ

Læs mere

Sproget skaber verden

Sproget skaber verden Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem Sproget skaber verden Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger?

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Narrativ metode. - Et tankevækkende perspektiv på afklaring i livet. Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S august 2009

Narrativ metode. - Et tankevækkende perspektiv på afklaring i livet. Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S august 2009 Narrativ metode - Et tankevækkende perspektiv på afklaring i livet Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S august 2009 Århh, for fanden da også. Nu må jeg få gjort noget ved det. Al den stilstand det er utrolig

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere Af chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult. Indledning Udgangspunktet

Læs mere

Læsevejledning til kompendium

Læsevejledning til kompendium Læsevejledning til kompendium Dokumentet hjælper dig med at skabe overblik over, hvilke tekster du skal læse fra gang til gang på uddannelsen. Derudover er det vist i hvilke tekster du kan finde information

Læs mere

De unges fortællinger

De unges fortællinger De unges fortællinger Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted I det terapeu*ske samfund kan vi al*d lige komme med en smart psykologisk forklaring.

Læs mere

De unges fortællinger. Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted

De unges fortællinger. Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted De unges fortællinger Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted I det terapeu*ske samfund kan vi al*d lige komme med en smart psykologisk forklaring.

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Få mere selvværd i livet

Få mere selvværd i livet En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Botilbud til voksne med særlige behov

Botilbud til voksne med særlige behov Kollegiet Axeltorv Lejligheder og kollegieværelser for voksne udviklingshæmmede og sent udviklede med pædagogisk støtte, vejledning og beskæftigelse. I henhold til lov om social service 85 Adresse Kollegiet

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Den narrative familieklasse

Den narrative familieklasse Den narrative familieklasse Narrativ Af Christian Kragh-Pedersen og Jannike Fogh En del børn i folkeskolen har svært ved at passe ind i de givne rammer og honorere de krav, der stilles til dem. Det er

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Opgave 2. år- RAP på DISPUK. Skrevet af Henriette Borg- Eksternalisering og børnesamtaler

Opgave 2. år- RAP på DISPUK. Skrevet af Henriette Borg- Eksternalisering og børnesamtaler Indledning : Så er to år næsten gået, og jeg vil med denne opgave forsøge at sammenfatte nogle af de tanker, udfordringer og ideer, som de to år på RAP kursuset på DISPUK har givet mig. I første års opgaven

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Hvad er projektets baggrund og idé? Indførelse af Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast-brande Kommune.

Hvad er projektets baggrund og idé? Indførelse af Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast-brande Kommune. Projektkontrakt Dato og versionsnr.: 3-2 juni 2015 Socialpsykiatrisk Center Syd Socialpsykiatrisk Center Nord Projekt: Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast- Brande kommune 2015 Projektejer: Claus Hejlskov

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Sådan arbejder vi med udfordringerne

Sådan arbejder vi med udfordringerne Sådan arbejder vi med udfordringerne - om U-turns tilgang til arbejdet med unge og rusmidler oplæg ved gåhjemmøde - SFI Kunne livet være Det handler om at føle sig velkommen At skabe en rar ånd og en god

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Refleksionsark til personer med overvægt

Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan?

En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? Helene Valgreen, Ph.d. Pædagogisk konsulent Helene.Valgreen@stukuvm.dk Side 1 Program 1. Definition af karrierebegrebet 2. Introduktion

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på Janne Risager Jensen DialogForumTeam på DFT`S METODER På Selandia har vi tre DFT: Målet er supervision og faglig sparring gennem håndtering af konkrete problemstillinger om elever eller grupper af elever.

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Sårbare børn i betydningsfulde relationer. Forudsætninger for menneskelig udvikling Børnesløjfen

Sårbare børn i betydningsfulde relationer. Forudsætninger for menneskelig udvikling Børnesløjfen Sårbare børn i betydningsfulde relationer Forudsætninger for menneskelig udvikling Børnesløjfen Forudsætninger for menneskelig udvikling Humberto Maturana - konstruktivist Al udvikling sker i den enkelte,

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Sekundærtraumatisering

Sekundærtraumatisering Traumer Traumer forårsages af overvældende oplevelser, herunder: Alvorlige trusler mod ens liv eller fysiske integritet Alvorlige trusler mod familie og venner Pludselig ødelæggelse af ens hjem eller samfund

Læs mere

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere