Narrativ praksis i stoffri døgnbehandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Narrativ praksis i stoffri døgnbehandling"

Transkript

1 fortælling Narrativ praksis i stoffri døgnbehandling - beboeren på forfatterbænken At vælge behandling er et skridt i retning af at om-skrive sit liv. Bruger og behandler er begge deltagere i rejsen hen imod etableringen af det nye, stof-uafhængige liv. Det sprog vi benytter, de historier brugeren og professionelle fortæller - det narrative - er helt centralt i denne rejse. AF LOUISE ØSTERGAARD OG MAGNUS JULIUS BRAMMER Når en person ønsker at få hjælp til at få bugt med effekterne af et stort forbrug af stoffer, er der mange tilgængelige narrativer om, at denne stofmisbruger er kommet et forkert sted hen i livet, og at vedkommende via intensiv behandling skal guides af kyndige eksperter ind på den rette vej. Behandlerne kan f.eks. agere som rollemodeller eller være ex ere, der har gået vejen selv. Flere narrativer kredser om, at personen skal igennem et (vaske-) program, have afkodet sin stofmisbruger og lære at leve med sygdommen - uden at misbruget kommer i udbrud. Et døgnophold koster mange penge, og denne tid og dette sted skal fra den henvisende myndigheds side være pengene værd. Derfor er det naturligt at tænke, at der virkelig skal kul på udviklingen, mens personen er i døgnbehandling. Alle spørger sig selv: Hvordan skaber man resultater, der holder længere end til et par måneder efter døgnbehandling? Og omvendt - men dog lige så relevant - er det at sikre sig, at ambitionsniveauet er passende i forhold til det, som det er muligt at nå at ændre på hos en person i løbet af en kort periode i livet. Da Roskilde Amt for godt to år siden startede en ny døgninstitution Udsigten - for personer, der gerne vil holde sig stoffrie, var det også sådanne spørgsmål, som var vigtige for os, der arbejder der (1). Men vi var også nysgerrige efter at prøve, hvordan man kan opbygge et behandlingstilbud, der bygger på hovedambitionen om, at det ikke er behandlerne, der skal guide personerne væk fra det forkerte spor? Vi ville gerne tilbyde rammer, der lader personen guide sig selv, og som behandlingssted være åbne over for de retninger, som personen ønsker at gå i - uden at være begrænset af egne normer og forventninger. Ikke mindst ville vi gerne basere døgnbehandlingen på, at personerne tager deres egne planer for livet aktivt med i opholdsperioden, så det er dem, der er styrende for indholdet i den enkeltes behandlingsplan. I arbejdet med disse ambitioner og forestillinger om, hvad der giver den holdbare og ikke ekspert-orienterede behandling, har vi ladet os kraftigt inspirere af systemiske / narrative teorier og metoder. Disse udgør imidlertid et så vidtrækkende og omfangsrigt felt, at vi må understrege, at denne artikel kun kommer omkring nogle af pointerne. Artiklen giver enkelte eksempler på, hvordan narrativ praksis kan se ud, men skal ikke betragtes som hverken en præsentation af Udsigten eller et nok så interessant indblik i, hvor mange vanskeligheder, man støder ind i, når man prøver at skrive en ikke ekspert-orienteret praksis frem. Håbet er snarere, at metoderne kan inspirere til en diskurs omkring behandling og udvikling, der seriøst centrerer forfatterskabet hos den person, der gør brug af behandlingen. Dog skal vi gøre nogle af de grundlæggende principper tilgængelige for læseren, så konteksten for behandlingsarbejdet fremstår en smule klarere. Narrativitet og systemer De teoretiske ideer, vi benytter os af, er dels afledt af metaforen om systemer, dels af metaforen om narrativer og endelig af social-konstruktionistisk tænkning. Den social- konstruktionistiske tilgang til verden har som hovedtanke, at den måde, vi skaber mening og betydning af oplevelser og hændelser i vores sociale verden, er afhængig af det sprog, vi bruger om dem. Det sprog, vi bruger om os selv og andre, og den betydning vi tillægger os selv og andre i dette sprog, skaber så at sige os selv og andre, idet mening og betydning er os selv eller andre. Oversat til mere almindeligt dansk vil det sige, at vores forestilling om 74

2 I et behandlingsophold skal beboeren tackle usikkerhed, tvivl, ambivalens mv. i forhold til sin egen færden i verden uden for behandlingsstedet især de steder hvor den forbudte ven har haft sin storhedstid. SCANPIX Stof 5 75

3 os selv vores identitet, vores personlighed skabes, idet vi fortæller om os selv; skabes i de historier, vi fortæller. Det har f.eks. meget forskellig skabende effekt, om sproget fremhæver det, vi ønsker for vores liv, og det vi gør for at nå dette, eller om det fremhæver det, vi ikke formår, fordi vi er i besiddelse af diverse mangler. Metaforen om narrativitet ligger således meget nær den social-konstruktionistiske grundtanke: Fortællingerne eller historierne som det, der bærer og indeholder vores liv. Derudover giver narrativitet den mulighed at begynde at tale om forfattere, om skrivning og skribenter, om læsere og læsning og om plot, tid, episoder, personer og meget mere. Set i dette perspektiv bliver den behandlingsmæssige opgave at beskæftige sig med de historier, der bliver fortalt af og om beboere, og at undersøge markedet sammen med beboerne for alternative og ønskværdige historier. System-tænkningen og metaforen kaster ligeledes nogle forståelser om verden af sig, som giver os mulighed for at bedrive en anderledes form for behandling (det vender vi tilbage til nedenfor). Vi forsøger at anskue personer på en sådan måde, at vi af-individualiserer personen. Personen og dennes identitet og personlighed skabes i denne form for tænkning i relation til andre mennesker, i systemer af relationer i de sociale forhold, personen er en del af. Det betyder, at vi må se på de relationer, personerne, vi møder, er en del af, for at se på personen. Personen er i kraft af sine relationer, nye såvel som forgangne. Denne systemiske tilgang fordrer også, at det at se på de systemer af relationer, hvori personen indgår, også betyder en lidt anderledes måde at tænke ophav til problemer, følelser, handlinger m.m. Traditionelt går man efter årsagen til sådanne fænomener for at kunne udrydde denne årsag, så problemet ikke opstår. I den systemiske tilgang bryder man med denne forståelse (årsag/ virkning) en lineær forståelse. I stedet ser man årsager og virkninger i kæder af reaktioner/handlinger/følelser m.m. - også kaldet cirkulær forståelse eller cirkulær kausalitet. Denne forståelse har den betydning for behandlingsarbejdet, at man må se på mere komplekse forhold end bare én handling og dens årsag (se nedenfor). Med dette afsæt vil vi således gerne undgå at tale om, hvad en person, der er i behandling, er i statisk forstand, f.eks. ved at tale om naturlige, indre motiver, behov, styrker og svagheder - uafhængigt af tid og sted. Det handler mere om, hvordan dette er bliver til, opretholdes og ændres i og af de mellemmenneskelige relationer. Det som vi fortæller, at vi eller andre er, beskrives inden for disse metoder som noget, vi er i kraft af interaktionscirkler, som kan inddeles i forskellige led: - intentioner - handlinger, der bærer intentionerne - virkninger heraf på andre Er-sprogets fælder Er-sproget er meget magtfuldt, fordi det kan definere, hvilken type man er, hvilke muligheder man skal tilbydes, hvem der har skylden, hvem der har ansvaret, og allerværst: Hvis man bliver præsenteret for et er, som krænker, eller som vi ikke kan have siddende på os, har det en tendens til at fastlåse vores udviklingslyst og muligheder (2). Et typisk er-narrativ, som kan virke meget fastlåsende og manipulerende, er narrativet om, at stofmisbrugeren er manipulerende (3) Ikke at forklejne at der i dette narrativ ligger en alvorlig fortælling om, at nogle handlinger, der har til formål at bringe en intention om jeg vil have stofferne uanset hvad ud i livet, har negative virkninger på andre. Historien om en person som værende manipulerende er fortalt udefra ud fra hvordan nogle handlinger virker. Vi har erfaring med, at det kan være fastlåsende for ens eget projekt med at gøre op med stoffernes negative effekter at skulle lade en anden part skrive historier om, hvordan man er forkert. Historien om disse handlinger kan også fortælles på måder, hvori personen (med de manipulationsvirkende handlinger) får hovedrollen, når det drejer sig om at fortælle historien om, hvad der er baggrunden for og intentionerne bag handlingerne. Disse fortællinger vil måske i højere grad handle om at beskytte sig selv mod nedtur eller nederlag. (4) Nogle af de spørgsmål, vi kan stille for at få narrativer om indefra-perspektiverne og nogle af de brugbare erfaringer omkring stofferne i spil, kan være: - Hvilke af dine ønsker for dig selv har du oplevet, at stofferne har kunnet hjælpe dig med? - I den periode, hvor du havde størst glæde af stofferne, hvilke værdier var da vigtigst for dig? - Da du først mødte stofferne, hvilke færdigheder blev mulige for dig, hvilke ønsker og håb blev levendegjorte? - I denne rejse væk fra stofferne, hvad skal du undvære af hjælp fra din forbudte ven? Historier om initiativer Ved at fremhæve historierne om initiativer (5) - det som vi vil med vores handlinger i verden, og det vi håber på skal slå igennem i forhold til andre, gøres beskrivelserne af os relationelle: De af-individualiseres og forankres i det sociale felt. Ord som initiativer, intentioner, ønsker, værdier, drømme, planer, forpligtelser giver kun mening, hvis det er personen selv, der som hovedperson fortæller, hvad de går ud på. Det er nærmest ord, som ingen andre kan fortælle historien om bortset fra hovedpersonen selv. 76

4 Det er især via andre mennesker, at historier langsomt, men effektivt kan ændres og blive levende og autentiske. Stof 5 77

5 Eksempler på spørgsmål, der retter sig mod initiativer : - Hvilke døre ønsker du, at friheden fra stofferne vil kunne åbne for dig? - Hvad ville måske være muligt i dit liv om 3 måneder? - Hvor vil de færdigheder, som du træner på i øjeblikket, kunne føre dig hen? Udviklingen af alternative historier Med en problemmættet og dominerende historie f.eks. om, at jeg er svag over for stoffer, jeg kan aldrig tage mig sammen til noget, jeg bliver altid udnyttet af andre, ingen kan lide mig, jeg kan ikke sætte grænser, jeg er ikke klog nok, vil de fleste erfaringer, der passer til denne historie, blive mere registrerede, end erfaringer der bryder med den problemmættede/dominerende historie. Når problemet undtagelsesvis er mindre dominerende, er det ikke sikkert, at man giver det opmærksomhed. Det er heller ikke sikkert, at andre giver det opmærksomhed, fordi omgivelserne kan være farvede af de samme problemmættede og dominerende historier. Når de erfaringer, som falder uden for de dominerende historier, ikke bliver mødt med opmærksomhed og anerkendelse, dør de hen. De forbliver tynde tråde af narrativer, som ikke får plads i hukommelsen og i de aktive sociale konstruktioner. Jo længere tid i ens liv man har haft en problemmættet historie, og jo flere erfaringer der er læst ind i den, jo sværere er den at ændre. Livet fremstår måske som et langt bevis for, at jeg er sådan et menneske, hvilket gør dannelsen af alternative historier vanskelig. For at give forfatterspiren gode vækstbetingelser, kræves en ærbødighed overfor, at en person ikke kan løsrive sig fra sine gamle historier, før alternativerne er troværdige og gangbare. Behandlingsperioden skal gerne være rammen for den periode, hvor personen selv får lirket andre historiemuligheder frem og frigjort sig fra de problemmættede /dominerende historiers fængsel. Det er vores opgave som behandlingssted og som terapeuter at stille de spørgsmål, der afslører, hvordan de problemmættede/dominerende historier opererer, hvilket er forudsætningen for, at personen får fat i trådene til andre historier. Eksternalisering Hvis personen skal sige om sig selv: Jeg er syg i hovedet/manipulerende/ benægtende, kan denne ikke udtale sig om disse adjektiver uden også at definere sig selv negativt. I den narrative samtale bryder man med den internaliserende måde at tænke om sig selv ved at inspirere personen til at omskrive adjektiverne - er erne til brugbare navne-ord (gerne metaforer) med tilknyttede verber f.eks.: Stofmonsteret styrede alt i mit liv. Det er en central del af den narrative praksis, at personen selv finder frem til det brugbare navneord for netop ham / hende. Navneord kan sagtens veksle undervejs, når andre vigtige nuancer toner frem. 78

6 Eksternaliserende spørgsmål med vægt på de problematiske effekter: - Hvad har stof-monsteret spændt ben for i dit liv og drejet dit liv væk fra? - Ser sygdommen dig som særlig svag, når du er i særlige situationer / har særlige følelser? - Hvordan prøver aben på skulderen at overtale dig? Hvad lokker den dig til at gøre? (6) - Hvad synes din forbudte ven om, at du ikke længere vil komme den i møde? Hvordan reagerer den? Med denne eksternalisering kan man tale om det rædselsfulde ved problemerne uden at bruge et sprog, som fortæller, at det er en selv, der ødelægger det for en selv og andre. Personens identificering med problemet jeg er manipulerende udvandes til fordel for, at personen bliver i stand til at tage stilling til problemets andel i vedkommendes liv. Jagten på undtagelserne I den narrative samtale spørges der dernæst til, hvad der lykkes i personens relation til det problematiske navneord. Hvilke verber kan personen bruge om sig selv? - Jeg er et problem bliver til: Jeg har en relation til noget problematisk, som jeg har mange erfaringer med at håndtere (på godt og ondt). I alle disse initiativer store som små (handlinger og situationer, hvori det lykkes at frigøre sig fra problemernes effekter) ligger der tråde, der kan samles til tykkere og foretrukne historier om det, man ønsker for sig selv i livet. Eksemplificerende spørgsmål til relationen: - Hvornår lykkes det din foretrukne stemme at overvinde stofmonsteret? - Da du formåede at sige nej til stoffer i fredags til festen, hvilke idéer, tanker og færdigheder hjalp dig? - Hvad fortæller det om dine muligheder for at nå derhen, hvor du gerne vi? Ved at formulere historier om intentionerne fortæller man historier om sig selv, som man ikke kan løbe fra, fordi handlingerne konkret har fundet sted. Samtidig kan episoder fra en fjern fortid, en nær fortid, nutiden og fremtiden bindes sammen og blive til en gennemgående narrativ fremstilling med et bestemt plot, nogle bestemte handlinger som udspringer af nogle bestemte intentioner og et plot, der indeholder en intention om det gode liv. Ved at nå frem til sådanne historier opnår man, at personen får åbnet op for nye handlemuligheder. Spørgsmål, der gør de foretrukne historier tykkere : - Hvad ville jeg kunne se dig gøre, som er tegn på, at dine langsigtede håb er stærkere? - Netop i fredags, da du undgik at tage stoffer, hvad gjorde du da anderledes, end du plejer, og hvad krævede det af dig? - Hvad synes du, det fortæller om de skridt, du tager? Gamle tråde trækkes frem Der vil altid være tråde til at fortælle historier om de gode viljer for livet, og handlinger som udtrykker kamp for, at det skal lykkes. I lighed med, at det er uattraktivt at forlade den platform, man står på, før man har en ny at træde over på, er den overordnede intention ikke at fjerne folk fra de problemmættede fortællinger om, at det ikke lykkes, men om at sætte spot på de tråde, der går i den foretrukne retning. Spørgsmål, der gør tykkere ved at gå tilbage i tid: - Har du en fornemmelse af, at du har haft vigtige værdier, som stofferne ikke har kunnet forhindre dig i at handle i forhold til igennem tiden? - Hvad fortæller det om dig, at du har holdt dem i live, selv når stofferne har taget meget over? I selve beslutningen om at søge døgnbehandling vil der med sandsynlighed kunne spores særligt frugtbart materiale til nogle af de foretrukne narrativer om at ville noget godt for sig selv, for andre og livet i det hele taget. Samtalen kan handle om at få uddybet, hvordan det lykkedes at tage det første skridt hen til den henvisende myndighed, og hvilket initiativ der ligger i det. Måske er der her kimen til en halvsej på vej væk fra stofferne historie, som kan væves sammen med en gammel tråd om at være en, der formår at beslutte og gennemføre noget. Ved at fremhæve et initiativ kan gamle tråde, der i dag ligger i skyggen af dominerende problemhistorier, nu komme frem i lyset i selskab med en ny tråd. Herved styrkes både den gamle og den nye erfaring ved at blive forbundne med hinanden. Flere spørgsmål der relaterer tilbage i livet: - Har du tidligere i livet prøvet at frigøre dig fra den kortsigtede løsning? - Hvad fortæller det om dig, at du har prøvet igen og igen? - Siger det noget om det, du går efter i livet? - Hvad er historien bag din kamp? Betydningsfulde andre som vidner / medforfattere Hvis de problemmættede historier opretholdes og udvikles i den sociale omverden, betyder det omvendt også, at det er andres (personligt netværk, medbeboere eller behandleres) nysgerrighed, anerkendelse og klingen med på historierne om de foretrukne initiativer, der virkelig kan rykke i forhold til at gøre dem stærkere. Det er især via andre mennesker, at historier langsomt, men effektivt kan ændres og blive levende og autentiske. Derfor betyder det meget, at andre vigtige personer lægger mærke til og er vidne til de skridt, som personen tager. I en institutionssammenhæng kan det finde sted Stof 5 79

7 ved beboerens møder med sin pædagogiske kontaktperson og psykolog ( to- og tre-kløvermøder ), (7) værdsættelsesrunder (hvor beboere og behandlere bemærker hinandens vigtige skridt), handleplansmøder med eksterne samarbejdspartnere, gruppeterapi, parterapi, netværksmøder, individuel terapi, NA-møder uden for institutionen...). Spørgsmål der retter sig imod andre som vidne: - Er der nogen, som virkelig ville lægge mærke til de skridt, du tager nu? - Hvem kender til det, som du kæmper for... personer, som er vigtige for dig? - Hvem kender du, som kan levere gode idéer til, hvordan du skal tackle stofstemmen? - Hvad tror du, jeg synes om, at du selv kom og sagde, at du havde taget stoffer i weekenden? Ved møder hvor de andre deltagende kan interviewes: - Hvad bider du mærke i ved at høre (N.N.) fortælle sin historie om at kæmpe med generthedsspøgelset/dovenskaben/trodsen...? - Hvad fortæller det dig om det, som er vigtigt og betydningsfyldt for (N.N.)? - Kommer du i tanke om noget i dit eget liv ved at høre historien (om...)? - Hvor bringer denne samtale dig alt i alt hen i dine egne overvejelser angående (...).? At bruge sin egen sikkerhedsekspertise I et behandlingsophold, hvor beboeren tilskrives rollen som hovedforfatter, skal der også tages højde for, at beboeren skal takle usikkerhed, tvivl, ambivalens m.v. i forhold til sin egen færden i verden uden for behandlingsstedet, især de steder hvor den forbudte ven /stoffet har haft sin storhedstid. For at øve sig i at få styr på alle tidligere erfaringer i forhold til, hvad der virker og ikke virker, og alle de forskellige stemmer med måske modsatrettede initiativer, kræves der god tid til forberedelse, refleksion og forebyggelse, når man skal overveje, hvordan verden skal indtages. Især efter den første periode efter ophør af brugen af stoffer - med sårbarhed som følge af trang og abstinenser. Det er et stykke arbejde, som personen på sigt selv sammen med sit netværk skal kunne udføre for at klare sig uafhængigt af en behandlingsramme. Ekspertisen er derfor vigtig at øve og få i tale allerede tidligt i opholdet. Rækkefølgen af skridt, der skal tages, og karakteren af dem kan dog tilrettelægges på mange forskellige måder, afhængigt af de sikkerhedserfaringer som personen har med sig, og den kan sagtens suppleres med en bestilling af intensiv personalestøtte og hjælp. Det vigtige er, at det er beboerens egen ekspertise, der er aktiv, uanset hvordan den ser ud. Spørgsmål, der fremhæver personens egne erfaringer og ekspertise: - Hvilke situationer, steder, personer plejer at kunne få liv i stoftrangen? - Hvilke færdigheder har du efterhånden fået trænet, og hvordan ville du kunne bruge dem, når en af dine venner fortæller dig, at han har fået ny forsyning? - Kan du til festen gøre brug af andre veje til spænding, fornøjelse, selvtillid,... nogle af de ting, som du satte pris på, at stofferne har kunnet skaffe dig adgang til? - Hvem ville du kunne bruge som sikkerhedshjælper undervejs? Livet efter behandling begynder, mens man er i behandling Om det i det lange løb vil lykkes at holde stofferne væk fra livet afhænger meget af, om den plads, som stofferne har haft, kan fyldes ud af beskæftigelse og andre aktiviteter, som også opleves som identitetsskabende, givende, interessante - og som adgangsbillet til anerkendelse og oplevelse af at være kompetent. Disse alternativer kan findes inden for lønarbejde, uddannelse, frivilligt arbejde, praktik, og /eller supplerende inden for hobby-verdenen. Det kan tage lang tid at finde alternativer, lukke de relevante døre op rundt omkring eller lave de nødvendige justeringer i aktiviteter, som man allerede har i sit liv. Livet efter behandling skal derfor helst påbegyndes, allerede mens man er i behandling. Langsomt hurtigt - med flere forskellige forsøg eller med et klart mål afhængig af hvem man er. At beboeren keder sig i sofaen i stuen og ikke synes, der sker nok, må give anledning til spørgsmål som: - Hvordan kan du takle sofa-magneten, så den ikke fjerner dig fra dine ønsker og drømme for dit nye stoffri liv? - Hvilke barrierer driller dig, og hvad er dine erfaringer med at overvinde dem? Betydningen af skriftlig dokumentation Som en del af at tilbyde behandling til stofbrugere er vi optaget af betydningen af skriftlighed og dokumentation i alle aspekter af behandlingsarbejdet. Vi er dog ikke interesserede i blot mekanisk at dokumentere vores arbejde skriftligt for at kunne stå til regnskab for systemet amtet, behandlingssamarbejdspartnere, bruger-interesseorganisationer m.fl., selvom relevansen af dette aspekt af dokumentation aldrig har været større. Vores største interesse ligger i, at skriftlig dokumentation kan have pædagogiske og terapeutiske udviklende effekter for beboere både i udfærdigelsen af dokumentationen og i læsningen af dokumentationen efterfølgende. Spørgsmålet bliver derfor, hvordan tekst på papir kan have udviklende effekter? Vores ønske er at bidrage til udviklingen og fortykkelsen af alternative historier for beboeren. Det gør vi i forskellige samtale-praksisser på Udsigten 80

8 samtaler med terapeut, trekløversamtaler og tokløver-samtaler. Vi ønsker, at disse samtaler suppleres med ord på skrift for yderligere at autentificere de alternative historier, der forstærkes i samtalerne. Ideen er, at skriften som medie bidrager til at give historierne eksistens som et alternativ til talen og det talte sprog. Den alternative historie bliver således endnu mere virkelig, i det øjeblik den omsættes til skrift. Derudover kan skriftlige dokumenter fungere som ekstern hukommelse; dokumenter man som person kan tage frem og læse og dermed give nyt liv til de historier, som har udviklet sig i tidligere samtaler. På den måde kan dokumenter fungere som en slags genfortælling af historier autentificering af ønskværdige, alternative historier. Skrive-praksis I dagligdagen betyder det, at vi forsøger at indføre skriftlighed i alle de praksisser, hvor personale og beboere er sammen. Vi benytter forskellige teknologiske redskaber på en sådan måde, at det har mest mulig mening i den enkelte situation. Vi bruger derfor flip-over, whiteboards og (bærbare) computere - ikke bare som passive instrumenter, men som aktiver, og tit som det samtalerne centrerer sig om. Den tekst, der frembringes på eller i mediet, bliver genstand for nye refleksioner, spørgsmål, ønsker, håb, mål m.m. I den terapeutiske praksis bruges flip-over og white-board på en sådan måde, at terapeuten skriver de af klientens udsagn og sætninger ned, som umiddelbart virker betydningsfulde, centrale, interessante etc. for personen. Klienten får på denne måde den centrale position i formuleringen af den tekst, der skrives - med terapeuten som den der hjælper med udvælgelsen, sparringen, og som den der fungerer som skriver eller skribent. Intentionen med at centrere beboeren på denne måde er at give hende eller ham muligheden for at indtage positionen som den vidende, som den kompetente person. Denne praksis omkring skriftlighed i samtaler har vi udviklet til anvendelse i vores trekløver-model. Beboeren, en terapeut og en pædagogisk medarbejder udgør et trekløver, som har til opgave at tage sig af de konkrete ønsker og drømme, beboeren har i sit liv. (Det kan eksempelvis være: at blive bedre til at lave mad, blive optaget på pædagog-seminariet, komme i arbejde som lagermedarbejder, finde en bolig eller lignende.) For at slå to fluer med ét smæk skrives den pædagogiske behandlingsplan i dette forum. På den måde lever vi både op til de formelle krav om at have en sådan behandlingsplan, og vi indfører en skriftlighed og skrivepraksis, som er i tråd med de omtalte grundidéer. Instrumentet er i dette tilfælde typisk en bærbar computer. Den ene medarbejder fungerer som skribent, således at beboerens ord skrives ind i en struktur i en skabelon: - ønsker for livet - overordnede mål/projekter - delmål/projekter Igen er det beboerens ord og vendinger, der er i centrum, og beboeren der er forfatter til historien om sit eget liv. Der tages udgangspunkt i de store tanker og ønsker beboeren har for sit liv. Hvert ønske for livet bliver genstand for en gradvis konkretisering, så beboeren til sidst formulerer de første skridt, der skal tages for at nå et præcist formuleret, overordnet mål (ønske/håb overordnet mål/ projekt delmål/projekt). Medarbejderne fungerer som sparringspartnere, og de stiller spørgsmål Stof 5 81

9 LOUISE ØSTERGAARD, CAND.PSYCH. afdelingsleder i FamilieVinklen MAG- NUS J. BRAMMER CAND.PSYCH. Stedfortræder daglig leder på Udsigten som hjælp til formuleringen af den pædagogiske behandlingsplan. Bruger eller personaleinddragelse? Et væsentligt princip vi bruger som guide til udvikling af den skriftlighed, vi ønsker at opdyrke, er ønsket om øget brugerinddragelse. Dette buzz-word forsøger vi at tage fuldstændig alvorligt - og så strække den en lille tand mere. Egentlig tilstræber vi at gå så langt som til at kalde vores praksis for personale-inddragelse. Det lyder mærkeligt, og det kræver en forklaring. Traditionelt er dokumentation et redskab for de professionelle. En måde at kunne fastholde nogle af de overvejelser, beslutninger, forståelser man som fagperson frembringer i sit arbejde. Eksempelvis kan man med dokumentation (journaler, rapporter m.m.) videregive oplysninger og information, man vurderer som vigtige, til andre professionelle, for at de kan gøre deres arbejde så godt som muligt. På den måde forsøger man at skabe en sammenhæng og kontinuitet i behandlingen og håndteringen af forskellige personsager. Samtidig har denne form for dokumentationspraksis været forbeholdt de professionelle: Skrivning og læsning af disse dokumenter er foregået bag lukkede døre, uden for brugerens rækkevidde og hvis brugere/ klienter/patienter har haft adgang til disse, har det været i form af aktindsigt. Altså ikke en egentlig adgang til spontant at læse og skrive i sin egen journal/beskrivelse/cardex. Afsluttende bemærkninger Vi anser det som et privilegium at blive inviteret ind i skrivningen af beboernes historier. Og vi vil gerne være denne invitation tro og anerkende beboerens ret til at skrive sin egen historie. I dette perspektiv bliver bruger-indflydelse et misvisende ord. Indflydelse på hvad? På eget liv? På egen behandling? Vi ønsker at tage en anden position, hvor vi som personale giver ansvaret for skrivningen af beboerens historie tilbage til beboeren. Vi anser os selv som ansvarlige for at skabe de allerbedste proces-betingelser for, at skrivningen foregår respektfuldt, anerkendende og undersøgende frem for tolkende, definerende, diagnosticerende osv. Et narrativ som personale-inddragelse kan således være med til at minde os om, at vi er en del af disse personers liv for en kort bemærkning, at vi bliver inviteret ind i deres liv for at hjælpe dem med deres projekter i livet, og at vores opgave derfor i højere grad har karakter af procesansvarlighed frem for normativitetsansvarlighed. LITTERATUR Carey, M. & Russel, S.: Externalising Commonly asked Questions, The International Journal of narrative Therapy and Community Work, no.1, Epston, D. & White, M.: Experience, Contradiction, Narrative & Imagination. Dulwich Centre Publications. Adelaide Gergen, K.: Virkelighed og relationer. Dansk Psykologisk Forlag. København Lund-Jacobsen, D. & Wermer, A.: Invitation til nysgerrighed en systemisk tilgang i supervision, Fokus, vol. 29, p Universitetsforlaget Morgan, A.: Beginning to Use a Narrative Approach in Therapy, The International Journal of Narrative Therapy and Community Work, no.1, West, R. W.: Conversations with Persons Dealing with Problems of Substance Use. The International Journal of Narrative Therapy and Community Work, no.1, White, M. & Epston, D.: Narrative Means to Therapeutic Ends. W.W. Norton. New York White, M.: Challenging the Culture of Consumption: Rites of passage and communities of acknowledgement. White, M.: Narrative practice and the unpacking of identity conclusions. Gecko No NOTER 1 Vi bruger både ordet person / man, når vi taler helt alment om metoderne, og ordet beboer når vi taler om behandlingskonteksten på Udsigten, der som et sted og i en periode definerer personen som beboer. Selvom der heri i sig selv ligger en pointe i ikke at bruge et stigmatiseringsvirkende ord som stofmisbruger, er den dominerende pointe dog mere dén ikke på forhånd at definere en person, der indskrives til døgnbehandling, med behandlingskrævende, negativt ladede kategorier. Flere beboere medbringer dog forskellige historier om sig selv som stofmisbruger på forskellige måder: som en historie, man har skullet erkende, eller som en kategori, man også er meget forskellig fra. 2 Maturana, en af systemtænkningens første tænkere mente, at man kan vanskeligt lære, udvikle eller ændre sig, hvis man føler sig negativt set, omtalt eller defineret. I stedet for at åbne for refleksion vil der snarere skabes et beredskab til forsvar. Denne pointe er her gengivet af Lund-Jacobsen, se litteraturliste. 3 Ordet benægtelse kunne behandles på samme måde som manipulation. Benægtelse og manipulation er nogle af de mest anvendte narrativer i narkobehandling og derfor sjove og effektfulde at skrive fra en anden vinkel. Et adjektiv som benægtende kan ligeledes være vanskeligt at få skrevet på sig, fordi man let bekræfter historien om en selv som benægtende, hvis man ikke går med på behandlerens præmisser. Jo mere protest, jo mere bliver man skrevet ind i at være benægtende, og jo mere går indefra -perspektivet tabt om egne - måske sårbare - overvejelser i forhold til at være knyttet til stofferne. 4 At inspirere til at fortælle historierne indefra udelukker ikke, at man også kan inspirere til historier om, hvordan ens handlinger virker på andre. Det er i høj grad en systemisk pointe, at man skal kunne få øje på, hvordan man med sine handlinger virker på andre - og dermed er med til at sætte betingelserne for den andens handlemuligheder, som jo i de cirkulære sammenhænge også er det, der virker negativt eller positivt tilbage på en selv. 5 Initiativer er et begreb, Michael White hyppigt bruger i forhold til det at udvikle historier om personen, som en der gør noget i sit liv frem for at være passiv. Initiativer bruges i sammenkobling med agency. Ordet agency har her den betydning at koble en person til en bestemt handling, at en person i en tekst, fortælling, historie bliver det handlende subjekt eller sagt mere almindeligt: Bliver den person (agent), som foretager sig noget, gør noget. Hermed kan det eksempelvis blive lettere for en person at få øje på handlemuligheder i livet. 6 Minnesota/tolvtrinsbehandling har flere kendte eksternaliserende metaforer, f.eks. aben på skulderen og sygdommen, som har hjulpet mange brugere af de anonyme fællesskaber NA og AA til netop at få øje på sig selv som noget andet og mere end stoffernes negative virke. Sygdommen bruges af nogle som metafor, mens den for andre er en sandhed, der enten er videnskabeligt bevist eller bevist i erfaringsmæssig forstand. Når fællesskabet, institutionen, eller tolvtrinsprogrammet har den dominerende definitionsret over problemet, går de narrative gevinster ved sygdomsmetaforen dog efter vores opfattelse tabt. 7 Disse navne benævner nogle konstellationer af personer, som er sammen på nogle møder om at tale om de forskellige vanskeligheder, projekter, mål, udviklingsområder m.m., som beboeren har for og med sig selv. Trekløveret består således af en beboer, en pædagogisk medarbejder og en terapeutisk medarbejder. Tokløveret består af en beboer og en pædagogisk medarbejder. Terapien består af beboeren, en terapeutisk medarbejder (og evt. andre, beboeren måtte ønske at have med i disse samtaler). 82

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

GRUNDUDDANNELSE I NARRATIV PRAKSIS FOR SOCIALARBEJDERE UDDANNELSESFORLØB 2013-2014

GRUNDUDDANNELSE I NARRATIV PRAKSIS FOR SOCIALARBEJDERE UDDANNELSESFORLØB 2013-2014 GRUNDUDDANNELSE I NARRATIV PRAKSIS FOR SOCIALARBEJDERE UDDANNELSESFORLØB 2013-2014 I en narrativ ramme arbejder man med socialt udsatte unge og deres familier ved at arbejde med de fortællinger, som de

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Slip kontrollen, lad brugerne styre

Slip kontrollen, lad brugerne styre STOF nr. 21, 2013 Slip kontrollen, lad brugerne styre - I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

De unges fortællinger

De unges fortællinger De unges fortællinger Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted I det terapeu*ske samfund kan vi al*d lige komme med en smart psykologisk forklaring.

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Små sensationer. Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009

Små sensationer. Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009 Små sensationer Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009 Du kommer hjem fra det systemiske kursus. Du har henrykt fortalt familie og venner om, hvor tankevækkende det var, og møder nu op mandag morgen klar

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Slip kontrollen lad brugerne styre

Slip kontrollen lad brugerne styre selvbyg Slip kontrollen lad brugerne styre I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde at sikre brugerindflydelse

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

MOTIVATION OG FASTHOLDELSE I ARBEJDET MED UNGE

MOTIVATION OG FASTHOLDELSE I ARBEJDET MED UNGE Niels-Henrik Sørensen Cand. Psych. Aut. Post. Grad. Narrative Therapy EMCC Certificeret Systemisk Coach Multiteoretisk organisationspsykologiske KOK konsulent Ekstern lektor CBS, Cand. Merc. Psych MOTIVATION

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Systemisk metode. - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler. Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008

Systemisk metode. - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler. Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008 Systemisk metode - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008 I en tid hvor megen dialogisk visdom forsvinder, fandt jeg, at det netop nu er særligt

Læs mere

særligt komplicerede psykosociale

særligt komplicerede psykosociale Evaluering Af Tine Heede og Anne Vibeke Boysen Schmidt Forældrene må inddrages, hvis terapien med psykosocialt belastede børn og unge skal føre til et godt resultat. To psykologer fra et behandlingscenter

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv.

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Indledning. Jeg lever og arbejder i et behandlingskollektiv, som jeg sammen med min samlever og kollega Anne-Grete Rasmussen startede i 1986. På dette

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

proces facili- tering

proces facili- tering proces facilitering DESIGn to improve life education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life Education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life handler om at forbedre livet for mennesker

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Coaching i praksis - Teori og metoder til coachingsamtaler på 6 minutter. Andreas Juhl, 2005

Coaching i praksis - Teori og metoder til coachingsamtaler på 6 minutter. Andreas Juhl, 2005 Coaching i praksis - Teori og metoder til coachingsamtaler på 6 minutter. Andreas Juhl, 2005 Hvordan skaber vi effektive og målrettede samtaler i vores daglige arbejde? Hvordan sikrer vi, at de mennesker,

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel 1. Faktuelle oplysninger Tilbuddets navn, adresse, tlf. samt e-mail Tilbud efter serviceloven Tilsynskonsulent/er

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på Janne Risager Jensen DialogForumTeam på DFT`S METODER På Selandia har vi tre DFT: Målet er supervision og faglig sparring gennem håndtering af konkrete problemstillinger om elever eller grupper af elever.

Læs mere

Intet om dem det handler om, uden dem det handler om. KABS Vejle 19. marts 2013

Intet om dem det handler om, uden dem det handler om. KABS Vejle 19. marts 2013 Intet om dem det handler om, uden dem det handler om KABS Vejle 19. marts 2013 Min baggrund Uddannet socialrådgiver Afdelingsleder i MotivationsHuset Er medopfinder af byggeklodsmodellen, som er en enkelt

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Refleksion i Pædagogikken

Refleksion i Pædagogikken Refleksion i Pædagogikken en pædagogisk refleksionsmetode Introduktion I mødet med jer, pædagoger, primært i daginstitutioner har jeg som supervisor og coach gennem mange år oplevet en brændende interesse

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

MARGRETHEGÅRDEN VALBY

MARGRETHEGÅRDEN VALBY MARGRETHEGÅRDEN VALBY Anerkendelse - Fra udråbstegn! til spørgsmålstegn? 1. Om at flytte sig fra fejlfinder og til ressourcespejder 2. Om at der altid er god mening i det, børn gør - altid! 3. Det du tænker

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere