Nye udfordringer til feministiske teorier om køn og demokrati

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye udfordringer til feministiske teorier om køn og demokrati"

Transkript

1 8 Nye udfordringer til feministiske teorier om køn og demokrati AF BIRTE SIIM Fuldt og lige medborgerskab i de moderne demokratier omfatter både autonomi i hverdagslivet og indflydelse på samfundsudviklingen. Hvordan er forholdet mellem empowerment i det civile samfund og repræsentation i politiske forsamlinger? Og hvordan er forholdet mellem inklusion i det lille demokrati med rod i hverdagens problemer og i det store demokrati med rod i nationale og globale problemer? De politologiske teorier om demokrati og medborgerskab bliver i dag udfordret af både moderne (og postmoderne) sociologiske teorier og af feministiske teorier. Begge tilgange argumenterer for en bred forståelse af politik og for en udvidelse af demokratiet til nye grupper og til nye samfundsarenaer. De sociologiske teorier om modernitet fremhæver, at det moderne samfund er på vej mod et post-traditionelt samfund, hvor de gamle idealer fra den franske revolution om frihed, lighed og broderskab er blevet utilstrækkelige. Nationalstaternes forandring i forbindelse med en voksende globalisering og tættere europæisk integration er baggrunden for nye visioner om et pluralistisk og flerkulturelt samfund og nye idealer om et dialogdemokrati. Sociologen Anthony Giddens har i en række bøger peget på tendenser i de posttraditionelle samfund mod højere grad af individuel refleksivitet og på nye betingelser for et dialogdemokrati i hverdags- og arbejdslivet (Giddens 1991, Giddens 1994).

2 NYE UDFORDRINGER TIL FEMINISTISKE TEORIER OM KØN OG DEMOKRATI 9 Giddens og Beck har begge peget på, at en voksende individualisering og et opbrud i familie- og kønsrelationer må ses som et aspekt af et mere grundlæggende opgør med traditioner i de post-traditionelle samfund. De er begge interessante i kønsperspektiv, fordi de peger på en ny dimension i det politiske, som ligger uden for de formelle politiske institutioner og inddrager borgerne direkte som politiske aktører. Det er dog en svaghed, at de ikke diskuterer de nye barrierer, der eksisterer for, at kvinder kan opnå et lige medborgerskab (Siim 1999). Formålet med artiklen er at diskutere, hvilke muligheder og barrierer der er i de moderne demokratier, for at kvinder kan opnå et fuldt og lige medborgerskab, der omfatter både selvbestemmelse i hverdagslivet og indflydelse på samfundsudviklingen (Siim 2000). Med inspiration fra sociologiske og feministiske teorier belyses to centrale spørgsmål i feministisk demokratiteori: Forholdet mellem empowerment 1 i det civile samfund og repræsentation i politiske forsamlinger, og mellem det lille demokrati 2 med rod i hverdagslivets problemer og det store demokrati med rod i nationale og globale problemer (Andersen et. al. 1993). I det følgende vil jeg kort skitsere Anthony Giddens og Ulrich Becks begreber om livspolitik og subpolitik og diskutere deres styrker og svagheder i forhold til feministiske teorier om demokrati. Derefter præsenteres to indflydelsesrige feministiske demokratiforskere, der har en fælles vision om et pluralistisk og differentieret medborgerskab, der både omfatter kvinder og undertrykte sociale grupper, men forskellige modeller for at udvide demokratiet. Anne Phillips tese om a politics of presence skitserer en model for fornyelse af demokratiet, der bygger på repræsentation af kvinder og marginaliserede grupper i de formelle politiske institutioner (Phillips 1995). Iris Youngs tese om a politics of difference skitserer en konkurrerende model, der bygger på empowerment af kvinder og undertrykte sociale grupper gennem organisering i det civile samfund (Young 1990). I tredje afsnit diskuteres dilemmaer knyttet til kvinders aktive medborgerskab 3 belyst gennem nyere skandinavisk empiri (Christensen 1994, 1997, Siim 1994, 1997, Bergquist et. al. 1999). Skandinaviske kvinder i dag er inddraget i elitepolitikken, men samtidig peger forskningen på tendenser til en kønnet opdeling mellem lokalt demokrati og den nationale og europæiske politik (Christensen og Siim 2000, forthcoming). Afslutningsvis diskuteres aktuelle udfordringer til de nordiske demokratier, specielt behovet for at udvikle demokratiske modeller baseret på lighed og mangfoldighed og på nye former for solidaritet med marginaliserede sociale grupper. KØN, MODERNITET OG DEMOKRATI Med udgangspunkt i nye udfordringer i de moderne samfund knyttet til den økonomiske, politiske og kulturelle globalisering har Anthony Giddens argumenteret for at demokratisere demokratiet. Visionen om et dialogdemokrati 4 markerer en faktisk og ideel udvidelse af demokratiet, der bygger på borgernes autonomi og kommunikation. Ifølge Giddens er der fire områder, hvor globaliseringen og den institutionelle refleksivitet har skabt nye muligheder for en demokratisering uden for den formelle politiske sfære (Giddens 1994, ): For det første handler politik i højere grad om det personlige liv, for eksempel demokratisering af seksuelle relationer, ægteskab og familiespørgsmål. Der er en bevægelse fra traditionelle ægteskaber i retning af rene forhold, som indgås for deres egen skyld ikke på grund af den kønsmæssige arbejdsdeling mellem en forsørger og en moder/husmoder. For det andet åbner udbredelse af sociale bevægelser og selvhjælpsgrupper nye områder for offentlig dialog for eksempel omkring reproduktionsteknologier. For det tredje er det muligt at demokratisere store virksomheder gennem

3 10 decentralisering og fleksible ledelsesstrategier. Og endelig er det muligt at demokratisere den globale orden og skabe nye former for politiske institutioner på trans-nationalt niveau, både ved udbredelse af det formelle demokrati og gennem nye former for dialog, for eksempel omkring økologiske problemer. Det er Giddens pointe, at begrebet livspolitik er et centralt begreb for menneskers individuelle og kollektive selvrealisering i de moderne demokratier. Han skelner mellem emancipationspolitik, der angår livschancer, og livspolitik, der angår livsstil (Giddens 1994, 14-15). Hans ideal om at udvikle nye former for social solidaritet, der bygger på autonomi og aktiv tillid i det civile samfund, sættes i modsætning til det kommunitaristiske ideal, som forudsætter en styrkelse af de traditionelle sociale fællesskaber (Giddens 1994, 126). Visionen om en demokratisk familie, der hviler på dialog mellem kvinder og mænd og forældre og børn, og om nye former for offentlig dialog uden for det formelle politiske system virker umiddelbart tiltrækkende fra et kønsperspektiv. Ikke mindst udviklingen i Skandinavien synes at bekræfte tendenser til et tættere samspil mellem hverdagsliv og demokrati og mellem familien og det offentlige liv og til, at borgerne udvikler nye politiske identiteter som hverdagsmagere (Bang og Sørensen 1997). Det er et centralt spørgsmål, hvordan forbindelsen mellem lokale og globale perspektiver etableres. Skandinavisk forskning peger på, at der er nye opsplitninger mellem det lille demokrati orienteret mod hverdagsproblemer på det lokale niveau og det store demokrati, som er udtryk for forskelle i kvinders og mænds politiske praksis og identiteter (Petersson et. al. 1989, Andersen et. al. 1993). Og specielt udviklingen af nye governanceformer på nationalt og globalt niveau kan bidrage til at reproducere uligheden i kvinders og mænds offentlige indflydelse og magt (Borchorst 1997). Ulrich Becks tese er, at vi bevæger os fra et industrisamfund til et globalt risikosamfund, som henviser til, at økonomiske, politiske og individuelle risici i stadig højere grad undslipper de institutioner, som skal styre samfundet og beskytte individerne. Begrebet subpolitik peger på et behov for at forny politikken uden for det formelle politiske system (Beck 1994, 17). Pointen er, at politik siden 1980erne har flyttet sig til nye arenaer uden for parlamenterne, de

4 NYE UDFORDRINGER TIL FEMINISTISKE TEORIER OM KØN OG DEMOKRATI 11 Constantins Hansens billede af den grundlovgivende rigsforsamling fra (Polfoto) politiske partier og interesseorganisationer, ligesom der er kommet nye politiske aktører, specielt aktive borgergrupper. Ifølge Beck ser vi i dag en kamp for en ny dimension i politik, for eksempel omkring økologiske og moralske problemer. Ifølge Beck er Øst-Vest antagonismens opløsning en udfordring for demokratiet og for de gamle politiske opdelinger i højre-venstre og i offentligt-privat. De fundamentale politiske spørgsmål angår i stedet individets holdning til usikkerhed-risiko, holdningen til fremmede og holdningen til selv at skabe samfundet (Beck 1994, 42, Giddens 1994). Muligheden for at genopdage politik handler derfor om at skabe nye regler og ikke længere om blot at overholde reglerne. Subpolitik er et alternativ til den politiske videnskabs klassiske opfattelse af forholdet mellem aktører og det politiske system:

5 12 Subpolitics is distinguished from politics first, in that, agents outside the political or corporatist system are allowed to appear on the stage of social design, and second, in that not only social and collective agents but individuals as well compete with the latter and each other for the emerging shaping power of the political (Beck 1994, 22). Sub-politik indeholder et ideal om, at samfundet skabes fra neden. Det gør det muligt for grupper, der ikke tidligere har været involveret i samfundets beslutninger at få a voice and a share, f.eks. borgergrupper, offentligheden, sociale bevægelser, ekspertgrupper, græsrødder, arbejdspladsgrupper etc. Der er en række lighedspunkter mellem de to sociologers problematisering af det klassiske politikbegreb og den feministiske kritik af politik knyttet primært til det formelle politiske system. Feministiske demokratiforskere har længe argumenteret for et udvidet politikbegreb, som kan rumme samspillet mellem hverdagsliv og politik (Pateman 1988). Subpolitik og livspolitik rummer dog både muligheder og problemer for kvinder. Subpolitik giver gode muligheder for at inddrage kvinder i politik, fordi den i sit indhold er knyttet direkte til områder, som tidligere blev betragtet som private spørgsmål, der angår liv og død, som f.eks. abort og voldtægt/vold mod kvinder. Desuden skabes subpolitikken gennem nogle politiske former, som navnlig kvinder har benyttet, som for eksempel græsrodsaktiviteter og ad hoc aktiviteter udenfor de politiske institutionerne. Fra et kønsperspektiv er det et kritisk spørgsmål, om og på hvilken måde sub- og livspolitik forbindes med kvinder og mænds deltagelse i andre typer af politik på det nationale og transnationale niveau. Desuden er det afgørende, at sub- og livspolitik kobles til emancipationspolitikken knyttet til velfærdsstatens institutioner. Forskningen har vist, at specielt kvinder har haft nytte af den sociale fordelingspolitik med rod i industrisamfundets solidaritets- og kollektivitetsformer. Det er de kvindevenlige skandinaviske velfærdsstater, der gennem en udbygning af den offentlige service har sikret kvinders økonomiske uafhængighed og har været bedst til at beskytte enlige mødre og deres børn mod fattigdom (Hernes 1987, Siim 1988). Den skandinaviske udvikling rejser bl.a. spørgsmål om grænser for borgernes empowerment i det lokale demokrati med rod i hverdagens problemer og om koblingen mellem det lille og det store demokrati knyttet til europæiske og globale problemer (Christensen og Siim, forthcoming). En ny dansk analyse 5 af borgernes politiske deltagelse, som hviler på interviews på det Indre Nørrebro i København, viser, at der kan identificeres en ny opfattelse af politik og nye politiske identiteter hos borgerne som hverdagsmagere (Bang og Sørensen 1997). Undersøgelsen har en bred politikforståelse, der udvider det politiske til også at omfatte engagement i løsningen af fælles anliggender udenfor staten. Hverdagsmageren er en idealtype, der adskiller sig både fra græsrodsaktivisten og fra partiaktivisten: Hun forholder sig direkte til hverdagslivets problemer, dér hvor hun nu er engang er, det være sig på arbejdspladsen; i hjemmet; i foreningslivet; i de nære institutioner og andre steder, hvor man støder på problemer forbundet med løsningen af fælles anliggender (Bang og Sørensen 1997, 24). Figuren, der bl.a. er inspireret af Giddens begreber om livspolitik og dialogdemokrati, hviler på et relativt spinkelt empirisk grundlag (Bang og Sørensen 1997, 25). Undersøgelsen rejser en række interessante spørgsmål om opdelingen mellem den lille og den store politik og mellem kvinders og mænds politiske praksis og identiteter. Hverdagsmageren beskrives konsekvent som en kvinde og den politiske identitet som hverdagsmager passer tilsyneladende godt til kvinders politiske praksis. Undersøgelser af kønsforskelle i politiske identiteter tyder imidlertid på, at der er forskel på

6 NYE UDFORDRINGER TIL FEMINISTISKE TEORIER OM KØN OG DEMOKRATI 13 kvinder og mænds mægtig- og myndiggørelsesprocesser 6 (Christensen 1994, Siim 1994). Selv om borgerne har de samme formelle muligheder for at handle politisk, er der ofte forskel på de reelle muligheder, evner og lyst til at bruge mulighederne. Opsplitningen mellem deltagelse i de nære problemer med rod i hverdagen og de brede samfundsspørgsmål er et demokratisk problem. Og det er et kønsmæssigt problem, at den er knyttet til forskelle i kvinders og mænds politiske identiteter og praksis, idet ulighed i kvinders og mænds medborgerroller kan bidrage til at reproducere kønsforskelle i politisk indflydelse og magt (Christensen og Siim 2000, forthcoming). FEMINISTISKE TESER OM ET PLURALIS- TISK OG DIFFERENTIERET DEMOKRATI Carole Patemans banebrydende kritik af et kønsopdelt demokratiske medborgerskab og kvinders politiske marginalisering har været en vigtig inspirationskilde for feministisk demokratiteori (Pateman 1988, 1989). Pateman har fremhævet et grundlæggende dilemma i moderne demokratier, som hun har kaldt Wollstonecrafts dilemma. Tesen er, at der er to veje til et lige medborgerskab i de moderne demokratier: En der bygger på lighed, der forudsætter, at kvinder integreres i politik på mænds præmisser og dermed opgiver de sociale erfaringer som kvinder. Eller en vej, der bygger på forskellighed og på kvinders særlige sociale erfaringer som kvinder og dermed reproducerer kvinders marginalisering i det offentlige liv. Spændingen mellem to forskellige visioner og modeller for kvindes medborgerskab er stadig aktuel (Lister 1997). Anne Phillips og Iris Youngs ideal om et pluralistisk og differentieret medborgerskab er et forsøg på at overvinde dette dilemma, idet de begge argumenterer for, at det er muligt for kvinder at organisere sig politisk som kvinder og samtidig få indflydelse i den politiske offentlighed (Phillips 1995, Young 1990). Anne Phillips (1995) har formuleret en model for at transformere demokratiet, der forudsætter, at nye aktører inddrages direkte i de politiske institutioner gennem a politics of presence. Hun har bl.a. argumenteret for, at kvinder og marginaliserede grupper skal sikres politisk repræsentation gennem vedtagelse af kvota-regler til de nationale forsamlinger (Phillips 1993, 1995). Iris Young (1990) har fremsat en anden model for at transformere demokratiet, a politics of difference baseret på de undertrykte gruppers empowerment via organisering i det civile samfund. De har et fælles ideal om et pluralistisk og differentieret medborgerskab, der skal sikre, at kvinder og undertrykte sociale gruppers erfaringer inddrages direkte i den demokratiske samtale. Og de har begge konkrete forslag til kvota-ordninger og grupperepræsentation, der skal sikre, at de sociale grupper også i praksis inddrages i de politiske fællesskaber og i folkevalgte forsamlinger. Phillips tese er, at kvinder og marginaliserede sociale grupper kan bidrage til at forny den politiske dagsorden og transformere det politiske livs grundlæggende principper (Phillips 1995). Målet er at opnå en reel pluralisme i det politiske liv en accept af at der eksisterer en mangfoldighed af politiske arenaer niveauer og deltagelsesformer. Phillips er positiv over for det lokale, selvstyrende kommunitære demokrati, men pointen er, at det ikke kan løse problemet med politisk eksklusion. I stedet skal demokratiet udvides fra oven gennem indførelse af et nyt institutionelt design, der ændrer selve principperne for demokratisk repræsentation. Pointen er, at det har afgørende betydning, hvem der er repræsenteret i de nationale parlamenter, og hvem der står uden for (Phillips 1995, kap. 3). Denne position er bygger på en præmis om, at kvinder har fælles erfaringer og identiteter som kvinder, og den forudsætter, at de valgte demokratiske forsamlinger er demokratiets kerne. Iris Youngs demokratimodel forudsætter,

7 14 at kvinder og undertrykte sociale grupper får mulighed for at organisere sig med udgangspunkt i fælles erfaringer som gruppe (Young 1990). Youngs mål er at udvikle demokratiet fra neden med rod i frivillige politiske fællesskaber, græsrødder og sociale bevægelser, enten ved at udvide borgernes deltagerrettigheder eller ved at forny det lokale demokrati. Young argumenterer for en nytænkning af sociale gruppers betydning med udgangspunkt i Jean Paul Sartres begreb om seriel kollektivitet. Hun skelner mellem tre positioner: a) kvinder som social kollektivitet, der er en passiv social konstruktion af individer, b) kvinder som gruppe som anerkender et vist aktivt fællesskab omkring konkrete sager og c) feministiske grupper. Pointen er, at kvinder kan ses som et kollektiv, der er forenede på en passiv måde af de materielle strukturer og af de praktiske historier, uden at kvinder tillægges fælles egenskaber som kvinder, eller forudsætter, at kvinder har en fælles identitet (Young 1994, 715). Ifølge Young løser denne forståelse dilemmaet mellem essentialisme, der opfatter kvinder som et social kollektiv med iboende egenskaber/ interesser, og en postmoderne position, der har opgivet et begreb om kvinder som en social gruppe (Young 1994, 733). De to tilgange har haft stor gennemslagskraft i 1990erne, og begge markerer et forsøg på at udvikle nye argumenter og konkrete modeller, der skal sikre kvinders inklusion i demokratiet (Siim 2000). Young giver et bud på undertrykte sociale gruppers empowerment, der defineres som a voice and a vote, som forudsætter, at de marginaliserede sociale grupper skal organisere sig nedefra gennem grupperepræsentation og vetoret over sager, der angår dem (Young 1990). Phillips giver et bud på, hvordan kvinder kan få adgang til den politiske elite gennem indførelse af kvota-ordninger i forhold til de politiske parlamenter. Den skandinaviske udvikling kan illustrere en række dilemmaer i kvinders aktive medborgerskab. Anne Phillips tanker er bl.a. inspireret af de norske erfaringer med kønskvotering, og det er interessant at reflektere over politisk tilstedeværelse fra et skandinavisk perspektiv. Her er politisk tilstedeværelse allerede realiseret gennem vedtagelse af frivillige kvota-regler for kvinder i de politiske partier (Christensen 1999). Resultatet er en feminisering af den politiske elite, hvor kvinder i løbet af de sidste 25 år har opnået en såkaldt kritisk masse på mellem 30 og 40 procent repræsentation (Dahlerup 1988). Youngs model for inddragelse af undertrykte sociale grupper er ligeledes interessant fra et skandinavisk perspektiv, hvor der er en lang tradition for mobilisering og organisering af undertrykte sociale grupper, bønder, arbejdere og senest kvinder. Skandinaviske kvinder er blevet inddraget direkte i den demokratiske samtale og i den politiske offentlighed både gennem kollektiv organisering og gennem politisk repræsentation. Der er dog nye demokratiske problemer, idet der i 1990erne har været en afmatning i kvinders politiske mobilisering, samtidig med at de sociale bevægelser og politiske partier svækket. Resultatet er, at medborgerskabet er fragmenteret, kanalerne mellem borgerne og eliten er svækket, og der er en kønnet opdeling mellem det lille og det store demokrati (Christensen og Siim 2000, forthcoming). I det følgende belyses kort nogle dilemmaer i kvinders aktive medborgerskab gennem nyere forskning om køn og demokrati i Skandinavien. DILEMMAER I KVINDERS AKTIVE MEDBORGERSKAB Kvinders aktive medborgerskab (agency) omfatter på et analytisk plan deltagelse på forskellige politiske arenaer, i det civile samfund og i de politiske forsamlinger og på forskellige politiske niveauer, i forhold til lokale, nationale og transnationale niveauer (Sarvasy og Siim 1994, 253, Siim 2000). De nordiske kvinders bestræbelser for at

8 NYE UDFORDRINGER TIL FEMINISTISKE TEORIER OM KØN OG DEMOKRATI 15 blive anerkendt som lige medborgere er foregået gennem en kombination af organisering i det civile samfund og repræsentation i politiske forsamlinger (Christensen og Raaum 1999). Det nordiske forskningsprojekt Likestilte demokratier? viser, at der på trods af mange fælles træk mellem de nordiske lande, er fem kønspolitiske modeller, der bygger på forskellige mobiliseringsmodeller (Bergquist et. al. 1999, 3-13). Den svenske mobiliseringsmodel bygger i højere grad end den danske på en organisering af kvinder i de politiske partier, ikke mindst i Socialdemokratiet. Den danske model har i højere grad været baseret på kvinders mobilisering i sociale bevægelser og frivillige organisationer uden for de politiske partier. I Danmark udgør partierne i dag kun en meget lille del af befolkningen, og kvinders mobilisering er gået uden om de politiske partier. To danske politiske partier har haft kønskvotering fra 1986 til 1996, og i Socialistisk Folkeparti var det unge kvinder, der i 1996 var med til at foreslå en ophævelse af partiets kønskvotering. I Norge har partierne stadig en central status, kønskvoteringen er udbredt, og kvinder udgør en stor andel af de politiske partiers medlemstal (Christensen 1999, 67). De nordiske undersøgelser illustrerer, at kvinders aktive medborgerskab omfatter forskellige arenaer både græsrodskanalen og den parlamentariske kanal, brugerkanalen og den korporative kanal, og at der er nye udfordringer til samspillet mellem disse niveauer. Den aktuelle svækkelse af kvinders politiske mobilisering og kvindebevægelsens fragmentering giver de største problemer for den bevægelsesorienterede danske model. Her er der en voksende spænding mellem kvinders deltagelse fra neden i sociale bevægelser, netværk og frivillige organisationer og kvinders repræsentation i elitepolitikken (Christensen 1999). En af de feministiske udfordringer er i dag at overvinde kløften mellem kvinders deltagelse i hverdagslivets lokale politik og manglende inklusion i den europæiske og globale politik. Feminisering af den politiske elite er et nyt aspekt af kvinders aktive medborgerskab, som har været med til at synliggøre både ligheder og forskelle mellem organisationsformer, interesser og politiske identiteter (Skjeie og Siim 2000, forthcoming). Ud fra et normativt perspektiv har kvinders tilstedeværelse på den politiske arena en vigtig symbolsk funktion i sig selv. Øget repræsentation i det politiske system har desuden gjort det muligt for kvinder at lave alliancer på tværs af partier og organisationer i forhold til centrale kønspolitiske emner, for eksempel kvota-ordninger, der skal sikre flere kvinder i det politiske og administrative liv, og en udbygning af de offentlige børneinstitutioner, opprioritering af omsorg for børn og om flere penge til børnefamilier (Skjeie 1992, Dahlerup 1998, Bergquist et. al. 1999). I dag er kvinder på tværs af politiske partier enige om at sætte socialpolitik på dagsordenen, men der er konflikter mellem kvinder om prioritering af socialpolitiske spørgsmål, f.eks. mellem ydelser til børn, ældre og handicappede og om nye politiske spørgsmål som flygtninge og indvandrere og EU. AKTUELLE UDFORDRINGER TIL DEMOKRATIET Kvinders historiske kamp for politisk stemmeret og for at blive anerkendt som lige medborgere omfatter både autonomi i hverdagslivet og indflydelse på samfundsudviklingen. Fra et kønsperspektiv er det derfor et problem, hvis kvinders aktive medborgerskab igen begrænses til hverdagslivets politik. En af de demokratiske udfordringer er at udvikle et aktivt pluralistisk medborgerskab, der inddrager kvinder i den demokratiske udvikling på både det lokale, nationale og trans-nationale niveau, og som desuden giver kvinder og mænd lige magt og indflydelse i de nye governanceformer på nationalt og europæisk niveau.

9 16 Ud fra et normativt demokratisk perspektiv bør et aktivt medborgerskab også indeholde ansvar for og solidaritet med undertrykte sociale grupper (Dean 1996). Den politiske udvikling i Skandinavien peger på, at der både er nye muligheder og problemer for kvinder i de post-industrielle samfund. På den ene side er demokratiseringen af familien, som Giddens peger på, relativt langt fremskreden i de skandinaviske demokratier. Ligesom der er en høj grad af individualisering af sociale rettigheder, og begge forældre har fået nye roller som aktive medborgere og nye deltagelsesrettigheder i forhold til skoler og daginstitutioner. På den anden side peger forskningen på tendenser til nye (køns)opdelinger. I Skandinavien har opdelingen i offentligt og privat mistet betydning med velfærdsstatens udbygning og kvinders lønarbejde, og kvindebevægelsen har sammen med kvindelige politikere været med til at sætte hverdagens politik på dagsordenen. Der er dog nye tendenser til en opdeling mellem den lille og den store politik, mellem den politiske elite, der er orienteret mod nationale og globale spørgsmål, og borgerne, som forholder sig lokalt til hverdagslivets problemer. En central udfordring er forbundet med forskydningen af den politiske magt fra det nationale til det trans-nationale og globale niveau. Det nationale demokrati er blevet udvidet samtidig med, at nationalstaten har ændret karakter. Der er sket en demokratisering i Skandinavien med kvinders øgede repræsentation i den politiske elite og i den korporative kanal. Samtidig betyder udviklingen mod en større europæisk integration, at kvinder er blevet marginaliseret i forhold til EU s centrale institutioner, specielt Ministerrådet, EU-Kommissionen, Domstolen og senest den europæiske Centralbank. Det rejser nye spørgsmål om kvinders demokratiske inklusion i og indflydelse på den europæiske integration og globale politik. De moderne demokratier er ved et vendepunkt, og velfærdsstaterne er under omstrukturering. Nationalstaterne har mistet betydning som følge af globaliseringen og den europæiske integrationsproces. Feministiske teorier vil transformere demokratiet gennem inddragelse af nye politiske aktører og nye sociale erfaringer i den politiske offentlighed. Anne Phillips tese er, at en feminisering af de politiske eliter kan være med til at ændre demokratiet og sætte nye spørgsmål på den politiske dagsorden. Iris Youngs tese er, at kvinder og undertrykte grupper gennem det civile samfunds organisationer kan bidrage til at udvide demokratiet til nye områder fra neden. Udviklingen i Skandinavien peger på, at der på trods af feminiseringen af den politiske elite er problemer med at forbinde det lokale demokrati med det nationale, europæiske og globale arenaer. Den illustrerer desuden, at inklusion af kvinder ikke nødvendigvis følges af inklusion af marginaliserede sociale grupper med basis i etnicitet, race og klasse. Feminisering af de politiske eliter i Norden har udvidet det demokratiske medborgerskab til kvinder gennem anerkendelse af kvinders kollektive organisering og accept af kønskvotering i de politiske partier. De homogene skandinaviske demokratier oplever dog tendenser til marginalisering af indvandrer- og flygtningegrupper, der hverken deltager i frivillige organisationer eller i politiske partier i samme grad som danskere (Togeby 1999), og til differentiering mellem kvinder på basis af generation, uddannelse og etnicitet. I dag er en af de centrale udfordringer for de nordiske demokratier at integrere nye minoritetsgrupper i politik. Der er behov for at udvikle nye former for refleksivitet, pluralisme og solidaritet med de fremmede knyttet til det post-traditionelle samfund. Den politiske udvikling peger således på grænserne for demokratiske visioner om et aktivt medborgerskab baseret på et ideal om lighed, som ikke anerkender mangfoldighed og forskelle mellem grupper.

10 NYE UDFORDRINGER TIL FEMINISTISKE TEORIER OM KØN OG DEMOKRATI 17 NOTER 1. Kathy Ferguson udviklede et feministisk begreb om empowerment defineret som the ability to act with others to do together what one could not have done alone (Ferguson 1986, 217). Iris Young har defineret empowerment som participation of an agent in decision-making through effective voice and a vote (Young 1990, 251). Begrebets styrke er, at det peger på kvinders aktive medborgerskab (agency) og mulighed for at gøre en forskel, som forudsætter en ændring i kvinders politiske identiteter, men det siger ikke noget om indholdet i kvindersidentiteter, fx om handlingerne er demokratiske og solidariske med andre medborgere (se Christensen og Siim 2000, forthcoming). 2. Denne skelnen blev bl.a. anvendt i de svenske og danske medborgerundersøgelser. I den svenske undersøgelse skelnes der mellem initiativer til påvirkning af sin egen situation, det lille demokrati, og initiativer til påvirkning af landets situation, det store demokrati (Peterssen et. al. 1989). I den danske undersøgelse bruges en anden terminologi. Der skelnes mellem nærdemokratiske deltagelsesformer, dvs. aktiviteter i forhold til hverdagens institutioner i lokalområdet, på arbejdspladsen og i velfærdsstatens serviceinstitutioner, og institutionelle deltagelsesformer, for eksempel aktiviteter i partier, organisationer og ved valg (Andersen et. al. 1993, 37). Forholdet mellem det lille og store demokrati i et kønsperspektiv belyses i Andersen et. al. kap 7: Køn og politisk deltagelse, pp For en nærmere diskussion af de to demokratimodeller set i et skandinavisk perspektiv se Christensen og Siim (2000, forthcoming). 4. Det har nogle fælles træk med begrebet om deliberativt demokrati, der sætter den offentlige diskussion om almene politiske spørgsmål i centrum, men dialogdemokrati er ikke orienteret mod konsensus, idet dialog i det offentlige rum betragtes som et middel til at leve sammen med de andre i gensidig tolerance hvad enten den anden er et individ, et globalt samfund eller religiøse tilhængere (Giddens 1994, 114) 5. Undersøgelsen er et pilotprojekt, som bygger på ti kvalitative interview, som indgår i en større undersøgelse af Demokrati fra neden finansieret af det danske samfundsvidenskabelige forskningsråd (Bang og Sørensen 1997). 6. Undersøgelsens teoretisk perspektiv er et mægtig- myndiggørelsesperspektiv, hvor mægtiggørelse ses som de institutionelle betingelser for at borgerne kan gøre en (politisk) forskel, og myndiggørelse udtrykker evnen til at bruge disse muligheder (Bang og Sørensen 1997, 25). LITTERATUR Andersen, Johannes, Ann-Dorte Christensen, Kamma Langberg, Birte Siim & Lars Torpe (1993): Medborgerskab. Demokrati og politisk deltagelse. Systime, Herning. Bang, P. Henrik og Eva Sørensen (1997): Fra Græsrødder til hverdagsmagere. Demokrati fra neden. Pilotprojekt, Arbejdspapir 3/1997. Københavns Universitet, Roskilde Universitetscenter, COS, Handleshøjskolen København og Aalborg Universitet. Beck, Ulrick (1994): The Reinvention of Politics: Towards a Theory of Reflexive Modernization, i Beck, Giddens & Scott (eds.) Reflexive Modernization. Politics, Tradition and Aesthetics in the Modern Social Order. Polity Press, Cambridge. Bergquist C., Borchorst, AD. Christensen, Raaum, Ramnstedt-Silén & Styrkasdottir (red.) (1999): Likestillte demokratier? Kjönn og politik i Norden. Universitetsforlaget, Oslo. Borchorst, Anette (1997): State of the Art. Study of Research on Women and Political Decision-Making: Report on Denmark. Gep Working Paper, No 2. Aalborg University. Christensen, Ann-Dorte (1994): Køn, ungdom og værdiopbrud, i J. Andersen and L. Torpe (red.) Medborgerskab og politisk kultur, s , Systime, Herning. Christensen, Ann-Dorte (1997): De politiskkulturelle betydninger af køn, i Christensen A.D. et al. (red.) Det kønnede samfund, s , Aalborg Universitetsforlag, Aalborg. Christensen, Ann-Dorte (1999): Kvinder i politiske partier, pp i Bergquist, Borchorst, Christensen, Raaum, Ramnstedt-Silén & Styrkasdottir (red.) Likestillte demokratier? Kjönn og politik i Norden Universitetsforlaget, Oslo. Christensen, Ann-Dorte og Nina Raaum (1999): Politiske mobiliseringsmodeller, pp i Bergquist, Borchorst, AD. Christensen, Raaum, Ramnstedt-Silén & Styrkasdottir (red.) Likestillte demokratier? Kjönn og politik i Norden. Universitetsforlaget, Oslo. Christensen, Ann-Dorte og Birte Siim (2000): Køn, demokrati og modernitet mod nye politiske identiteter forthcoming Hans Reitzels Press. Dahlerup, Drude (1988): From a Small to a Large Minority: Women in Scandinavian Politics Scandinavian Political Studies, vol 11, nr. 4, s Dahlerup, Drude (1998): Rødstrømperne. Den danske Rødstrømpebevægelses udvikling, nytænkning og gennemslag Gyldendal, København. Dean, J. (1996): Solidarity of Strangers. Feminism after Identity Politics. California University Press.

11 18 Ferguson, Kathy (1986): Male-ordered Politics. Feminism and Political Science, in Political Science and Political Discourse. Giddens, Anthony (1991): Modernity and Selfidentity. Self and Society in the Late Modern Age. Polity Press, London. Giddens, Anthony (1994): Beyond Left and Right, The Future of Radical Politics Polity Press, London. Hernes, Helga (1987): Welfare State and Women Power. Norwegean University Press, Oslo. Leira, Arnlaug (1996): Parents, children and the state: Family obligations in Norway. Institut for samfundsforskning, Report 96: 23, Oslo Lister, Ruth (1997): Citizenship. Feminist Perspectives. Macmillan, Hong Kong. Pateman, Carole (1988): The Sexual Contract. Stanford University Press, Stanford. Pateman, Carole (1989): The Disorder of Women. Democracy, Feminism and Poltical Theory. Polity Press, London. Petersson, Olof, Anders Westholm & Göran Blomberg (1989): Medborgernas Makt. Carlssons, Stockholm. Phillips, Anne (1993): Democracy and Difference. Polity Press, London. Phillips, Anne (1995): The Politics of Presence. Polity Press, London. Sarvasy, Wendy & Birte Siim eds. (1994): Introduction to special issue on Gender, and the Transitions to Democracy, i Social Politics. International Studies in Gender, State and Society, vol. 1, no. 3, s Skjeie, Hege (1992): Den politiske betydningen av kjøn. En studie av norsk topp-politik. Institut for Samfundsforskning, 92: 11, Oslo. Skjeie, Hege and Birte Siim (2000): Stating the Trouble. What do Women Want. Scandinavian Feminist Debates on Citizenship. forthcoming in International Political Science Review. Siim, Birte (1988): Towards a Feminist Rethinking of the Welfare State, i Kathy Jones and Anna Jonasdottir (eds.) The Political Interests of Women. Developing Theory and Research with a Feminist Face. Sage Publications, London, s Siim, Birte (1994): Engendering Democracy the interplay between Citizenship and Political Participation, i Social Politics. International Studies in Gender, State and Society, vol. 1, no 3, s Siim, Birte (1997): Politisk medborgerskab og feministiske forståelser, i Christensen, Ravn og Rittenhofer (red.) Det kønnede samfund, Aalborg Universitetsforlag, s Siim, Birte (1999): Feministiske perspektiver på demokrati og medborgerskab, pp i Erik Amnå (red.) Demokrati og medborgerskab, Demokratiutredningens forskarvolum II. SOU 1999, 77. Siim, Birte (2000): Gender and Citizenship. Politics and Agency in France, Britain and Denmark. Cambridge University Press. Togeby, Lise (1999): Et demokrati, som omfatter alle, der bor i Danmark? pp in Goul Andersen, Munck Christiansen, Beck Jørgensen, Togeby and Vallgårda (red.) Den demokratiske udfordring. Hans Reitzels Press, København. Young, Iris ( 1990): Justice and the Political Difference. Princeton University Press, Princeton. Young, Iris (1994): Gender as Seriality: Thinking about Women as a Social Collective, i Signs, Vol. 19, nr. 3, s SUMMARY The objective of the article is to discuss the potential and barriers for women s full and equal citizenship in modern democracies. The article presents new sociological and feminist theories about the transformation of democracy and discusses two key questions in the feminist debate: The relation between women s empowerment in civil society and their representation in the political elite, between participation in the small and big democracy. These questions are discussed on the basis of recent Scandinavian research on gender and democracy. It illustrates that in spite of the feminisation of the political elite the new challenge is to link women s empowerment in the small democracy with their participation in European and global politics. Another challenge is to link the inclusion of women with the inclusion of marginalised social groups on the basis of class, race and ethnicity. Birte Siim, cand.scient.pol. Lektor ved Institut for Samfundsudvikling og planlægning, Aalborg Universitet

Demokrati, lighed og forskellighed. Anne Phillips. Et feministisk perspektiv på demokrati

Demokrati, lighed og forskellighed. Anne Phillips. Et feministisk perspektiv på demokrati 76 KVINDER, KØN & FORSKNING NR. 4 1999 Demokrati, lighed og forskellighed Et feministisk perspektiv på demokrati PRÆSENTATION AF ANNE PHILLIPS, AALBORG UNIVERSITETS ÆRESDOKTOR 1999 AF BIRTE SIIM FORSKERPORTRÆT

Læs mere

Køn i politik. Barbie som præsident. Indledning. er i vores øjne en reklamekampagne, som varsler nye tider og rummer en emancipatorisk

Køn i politik. Barbie som præsident. Indledning. er i vores øjne en reklamekampagne, som varsler nye tider og rummer en emancipatorisk 3 Indledning Køn i politik Barbie som præsident er i vores øjne en reklamekampagne, som varsler nye tider og rummer en emancipatorisk vision. Det interessante i Barbiekoncernens markedsføring er, at dukken

Læs mere

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30

Læs mere

ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND

ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Noteark om Anthony Giddens ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Strukturationsteorien Refleksivitet Den 3. vej Centrale begreber Tradition det moderne Modernitet, videnskab, rationalitet og

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed

Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Birte Siim. Aalborg Universitet Siim@ihis.aau.dk Bestil en forsker, Aarhus Katedralskole 22.april, 2010 Disposition 1.

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Anika Liversage. Tyrkiske skilsmisser i Danmark

Anika Liversage. Tyrkiske skilsmisser i Danmark Anika Liversage Tyrkiske skilsmisser i Danmark I indgår opløsning Anika Liversage Seniorforsker ved SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd E-mail: ani@sfi.dk 1 Analysetilgang Arnetts begreber om

Læs mere

Aktører II: Eliter. Erik Gahner Larsen. Offentlig politik

Aktører II: Eliter. Erik Gahner Larsen. Offentlig politik Aktører II: Eliter Erik Gahner Larsen Offentlig politik 1 / 30 Eksamen Arbejder på ekstra vejledning Intet er fastlagt endnu Dato for reeksamen Mandag den 27. februar Aflevering, hjemmeopgave kl. 12.00

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Borgerinddragelsen øges

Borgerinddragelsen øges Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor

Læs mere

Medborgerskabets udfordringer etniske minoritetskvinders politiske myndiggørelse

Medborgerskabets udfordringer etniske minoritetskvinders politiske myndiggørelse Medborgerskabets udfordringer etniske minoritetskvinders politiske myndiggørelse Magtudredningen Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn

Læs mere

Politiske identiteter i senmoderniteten

Politiske identiteter i senmoderniteten Ann-Dorte Christensen Politiske identiteter i senmoderniteten belyst gennem unge kvinders fortællinger om politik og identitet Artiklens formål er at præcisere forståelsen af politiske identiteter i det

Læs mere

Agonisme. Konflikten som driver. Birgitte Hoffmann Peter Munthe-Kaas.

Agonisme. Konflikten som driver. Birgitte Hoffmann Peter Munthe-Kaas. Agonisme. Konflikten som driver. Birgitte Hoffmann Peter Munthe-Kaas. Ekspertviden bureaukratiet Udfordres vi har mange kontroverser mellem forvaltningerne forskellige lovgivninger, forskellige perspektiver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet.

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet. 1 SAMFBpensum2014. SAMFUNDSFAG B-valghold: Undervisningsbeskrivelse Termin: Juni 2014 Institution: Handelsgymnasiet Vejle / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og Niveau: Samfundsfag B. Lærer: Hanne Riisager

Læs mere

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes 5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig

Læs mere

Det civile samfund, hvordan styrker vi det?

Det civile samfund, hvordan styrker vi det? Det civile samfund, hvordan styrker vi det? / Elsebeth Gerner Nielsen Tre perspektiver: Det civile samfund og demokratiets krise Det civile samfund og den menneskelige/sociale krise Det civile samfund

Læs mere

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte En kulturel frisættelse Individualisering

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

Unges (individuelle) politiske engagement

Unges (individuelle) politiske engagement Unges (individuelle) politiske engagement Politisk interesse: hvad optager de unge Politisk deltagelse Valgdeltagelse Politisk holdning Medier og politik 18 års eller 16 års valgret? (Valgretskommissionen

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Visioner og demokrati. Rebild Byråd 2. Marts 2017

Visioner og demokrati. Rebild Byråd 2. Marts 2017 Visioner og demokrati Rebild Byråd 2. Marts 2017 Dagsorden Betingelser for politik hvor er borgernes politiske opmærksomhed? Hvilken karakter har den? Medborgeridentiteter Politikere der vil gøre en forskel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Visioner for samskabelse myte eller realitet?

Visioner for samskabelse myte eller realitet? Visioner for samskabelse myte eller realitet? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Myterne Foreningsliv og frivillighed (citat fra Danmarkskanon

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag 2017

Semesterbeskrivelse. 5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag 2017 5. semester, bacheloruddannelsen i som centralt fag 2017 5. semester Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen med som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse)

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Empowerment behandling og frivillighed. Vingsted 6. Maj 2015

Empowerment behandling og frivillighed. Vingsted 6. Maj 2015 Empowerment behandling og frivillighed Vingsted 6. Maj 2015 Hvad er empowerment? Akademisk begreb, som bruges til at teoretisere om borgers forhold til magt og magtesløshed Retorisk begreb, som bruges

Læs mere

Modernitet, velfærd og solidaritet

Modernitet, velfærd og solidaritet SØREN JUUL Modernitet, velfærd og solidaritet En undersøgelse af danskernes moralske forpligtelser HANS REITZELS FORLAG Indhold Forord 9 1. Indledning 11 2. Undersøgelsens solidaritetsbegreb 16 Solidaritetsbegrebets

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?

Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til civilsamfund

Læs mere

Pensum i Politisk teori, forår 2014

Pensum i Politisk teori, forår 2014 Pensum i Politisk teori, forår 2014 Grundbog: Will Kymlicka (2002), Contemporary Political Philosophy: An Introduction, Oxford: Oxford University Press. Til de enkelte ugers emner vil der før semesterstart

Læs mere

Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie

Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål Samfunds fag 7. 8. klasse I skoleåret 2011/2012 har vi, som en forsøgs ordning, valgt at læse faget ind i følgende sammenhænge. Teamfortælling fagdag Formålet

Læs mere

Kulturelle Processer i Europa. Bind I

Kulturelle Processer i Europa. Bind I 1 Giddens, Anthony; Beck, Ulrich: "Opdagelse af det sande Europa: En kosmopolitisk vision" 1 Kilde: Eurovisioner, essays om fremtidens Europa Informations Forlag, 2006 ISBN: 8775141337 2 Stråth, Bo: "Europe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, skoleåret 2017-2018 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx

Læs mere

Københavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog

Københavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt.

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Sune Johansson, Adjunkt, cand.scient.soc Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter Forløb Demokrati Livstil eller

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2019 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Michael

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Opbrudssamfundet - nye krav til den enkelte. Billund 17. april 2008 Per Schultz Jørgensen

Opbrudssamfundet - nye krav til den enkelte. Billund 17. april 2008 Per Schultz Jørgensen Opbrudssamfundet - nye krav til den enkelte Billund 17. april 2008 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte Det postmoderne En kulturel frisættelse Individualisering

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

Tendenser i politisk ledelse i kommunerne

Tendenser i politisk ledelse i kommunerne Tendenser i politisk ledelse i kommunerne - og konsekvenser for administrativ ledelse Eva Sørensen Roskilde Universitet Den brændende platform Nye borgere Ny mission Ny styringstænkning Nye borgere Fra

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1 2661.12 Sosialvísind Undirvísingarætlan temavika 1 Ábyrdarundirvísari: Gestur Hovgaard, lektari Undirvísing: Finn Laursen. Stig: (bachelor stig 3. ár) 10 ECTS Stað: Søgu og samfelagsdeildin, Jónas Broncks

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes

Læs mere

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen Giddens, modernitet, identitet og tillid Simon Simonsen Anthony Giddens Bio Født 1938 England, nedre middelklasse, førstegenerationsakademiker Tre væsentlige begreber: Modernitet Tillid Identitet Tradition

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Handelsgymnasiet på Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg

INTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg INTEGRATIONSPOLITIK 2019-2022 - Det mangfoldige Frederiksberg 1 FORORD Borgmester og Socialudvalgsformand - afventer endelig godkendelse af politikken Retningen for integrationspolitikken alle er en del

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere