Danske værdier. Grundlovsdag 2007: Læs også om: Pinlige unge politikere, jødehad i arabiske lande, ny serie om dansk musik og mød ledelsen i DF Odense

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske værdier. Grundlovsdag 2007: Læs også om: Pinlige unge politikere, jødehad i arabiske lande, ny serie om dansk musik og mød ledelsen i DF Odense"

Transkript

1 Danske helte i Israels krig Nr. 3. Juli årgang Læs også om: Pinlige unge politikere, jødehad i arabiske lande, ny serie om dansk musik og mød ledelsen i DF Odense Grundlovsdag 2007: Danske værdier i centrum Pia Kjærsgaard hilser her på alle de over 500 fremmødte, da hun og Kristian Thulesen Dahl talte på DFs tradionsrige Grundlovsmøde på det idylliske Lykkesholm Slot

2 leder Khader er ikke en Kennedy Naser Khaders Ny Alliance er en folkebevægelse uden indhold. Folk, der i de første ophedede uger efter hans hastige partidannelse i eufori over noget nyt sagde, at de ville stemme på ham og hans parti, aner ikke, hvad de får. Foto: Scanpix Ny Alliance Da jeg var skoledreng i 60 erne og 70 erne, fyldte tv-værten Otto Leisner en hel del. Dels havde han en vindende personlighed og lækkert hår, dels var familien Danmark tvangsindlagt til på monopol-dr at se hans lange serier af underholdningsprogrammer hver lørdag, så alle kendte ham. Dengang sagde man i spøg, at hvis han opstillede til Folketinget, ville han blive leder af Tingets største parti Ingen anede godt nok, hvad Leisner mente om noget som helst. Den topprofessionelle tvunderholder var netop i modsætning til en del af hans efterfølgere på diverse kanaler professionelle nok til at holde sine anskuelser for sig selv. Men alligevel. Populær var han, så ham kunne man godt stemme på. Lidt det samme gør sig gældende med Naser Khader i Populær er han. Venlig og hyggelig. Men ingen aner dybest set, hvad han mener om noget som helst. De færreste aner, hvad han i grunden har bedrevet på Christiansborg Hvad mener Ny Alliance egentlig? Hvad mener han om 10. klasse og kontanthjælp? Om ældrechecken og varmehjælp? Om kræftbehandling og knivstikkerier i nattelivet? Om uddannelsen af social- og sundhedsassistenter? Om lærere og lærerlønninger? Om ßaskehalsen i omsorgs-, pleje- og sundhedssektoren? Om Þnansieringen af velfærdssamfundet de næste 30 år? Om hvad som helst der ikke lige kan slynges ud i en Karl Kæk-overskrift?? Det fortaber sig i røgen fra den popularitetsbølge, han og hans kampfæller har redet på den seneste måneds tid siden 7. maj. Om Mogens Glistrup og Erhard Jakobsen i 1973 kunne man dog i det mindste sige, at sagen og manden hang sammen, der var en substans i budskaberne, en helhed og en sammenhæng, som man kunne lide eller ej, men som man kunne forholde sig til. En trækprocent på nul var jo til at tage og føle på, og man 2 Kong Khader og præsident Kennedy, den ene større end den anden kunne også let forholde sig til et budskab om, at bil- og ejendomskatterne var for høje, og de røde lejesvende i DR dikterede for meget. Man havde kort sagt en ganske god ide om, hvad man Þk, hvis man satte kryds ved liste M eller liste Z dengang. Ny Alliances sammenhæng er umådelig svær at gætte sig til. Og de fortæller det ikke selv. Det er besynderligt, at man bruger noget nær et års tid på at drøfte og planlægge en ny partidannelse og så har man ikke andet end et A4 ark med nogle one-liners klar den dag, partiet stiftes. De skal såmænd nok få styr på, hvad de mener med tiden men kan nok få deres interne hyr med at blive enige om det Medierne kom hurtigere, end jeg havde regnet med, til besindelse og begyndte allerede efter et par uger at stille lidt kritiske spørgsmål til de tre partistiftere. Khader gik i ßyverskjul og ville ikke deltage i politiske debatter, Seeberg gentog sit indebrændte mantra om, at nok er nok med Dansk Folkeparti, og Samuelsen stillede op til tæsk i tv, da det blev afsløret, at han ikke passede sit arbejde i Europa Parlamentet. Et job til en direktørgage men med en pligtig arbejdstid som en julemand Khader har ikke Kennedy-dimensioner Bunden i mediernes halleluja-begejstring ramte Nyhedsavisens chefredaktør David Trads med stor træfsikkerhed, da han i sin avis skrev, at Khader er vores Kennedy. Han fortsatte den utidige hyldest med følgende: Khader er et ikon, en politisk sværvægter, som spiller på den store bane, fordi han forstår de store dagsordner. Dén lader vi stå for sig selv At sammenligne Khader med præsident Kennedy er intet mindre end pinligt, og det demonstrerer en skamløs mangel på forståelse for Kennedys format. De har forbogstavnavnet i efternavnet til fælles, det brede smil og måske et godt udseende og dét er dét! Der kan siges meget dårligt om John F. Kennedy, og er også blevet det, især de senere år. Men selv om han havde både øje, tanke og næse for, hvad der rørte sig i den amerikanske befolkning i 50 erne og begyndelsen af 60 erne, var han ikke som Khader populist. Kennedys prisvindende bog, Mænd af mod (ProÞles in Courage) med en hyldest til amerikanske ikoner, der stod fast, da verden omkring dem vaklede, var indbegrebet af JFK - og Kennedys værdifasthed, som den kommer til udtryk i bogen og hans senere lederskab er milevidt fra, hvad Khader blot har været i nærheden af at præstere. Kennedys lederskab handlede mere om ideerne, visionerne, målene og hvad-nu-hvis end om Kennedy. Khaders politik handler om Khader. Khader rystet, Khader bange, Khader syg, Khader pakket ind i livvagter og Khaders kamp mod islamister. Hvad samme Khader i grunden vil stille op med de islamister, aner vi så ikke, men rystet er han Med det kendskab, vi i dag har til Khader, må man tørt konstatere, at vi nok skal være glade for, at det var Kennedy og ikke Khader, der skulle håndtere Cuba-krisen, da Sovjetunionen og især en rablende Castro bragte verden på randen af atomkrig. Kennedys potentiale i præsidentvalgkampen 1960 var ungdommelighed og karisma i kombinationen med indsigt, substans, målrettethed, ßid og dedikation til nationen - og hans politiske arv på fundamentale områder som velfærd, borgerrettigheder og kriminalitets-bekæmpelse er synlige og værdifulde for USA, også i dag. Naser Khaders bidrag til dansk politik kan groft sagt siges at bestå i at bringe Khader selv i fokus. Vi har til gode at se ham levere indsigt, substans, målrettethed, ßid og dedikation til andre end sig selv. Khader er ingen Kennedy. Sønd. Foto: Scanpix

3 nyhedsbrev Borgerlig poltik umulig uden Dansk Folkeparti I front hos de radikale. Margrethe Vestager og Elsebeth Gerner Nielsen, som for nyligt iførte sig muslimsk hovedtørklæde. Nu vil de to have indßydelse på en borgerlig regering det bliver spændende at opleve. Ifølge en berømt legende bad Kong Midas om, at alt, hvad han rørte skulle forvandle sig til guld. Kort tid efter blev hans ønske til en forbandelse. Han kunne hverken spise eller drikke, men måtte bede guden Dionysos om at trække evnen tilbage. I Danmark Þndes et parti, der hedder Det Radikale Venstre. Partiet har samme magiske evne som Kong Midas ikke at den daglige politik hermed bliver forvandlet til guld. Bestemt ikke! Men overalt, hvor de radikale får indßydelse, bliver politikken radikal. I 1930 erne blev Danmark regeret af en socialdemokratisk-radikal regering. Statsministeren hed Thorvald Stauning og udenrigsministeren var den radikale Peter Munch. Dengang var afviklingen af det danske militær Det Radikale Venstres kæphest. Et lille ubetydeligt land som Danmark kunne jo alligevel ikke forsvare sig, mente de. Konsekvensen var, at Danmark blev løbet over ende den 9. april 1940 uden at vi havde som meget som muligheden for at forsinke den tyske besættelsesmagt. Og det fortsatte i De Fem Forbandede År, hvor de radikale havde designet en samarbejdspolitik med besættelsesmagten, som nærmede sig den totale overgivelse. Havde det ikke været for Modstandsbevægelsen, ville Danmarks omdømme hos de allierede befriere have lidt stor skade. Statsministeren var socialdemokratisk politikken var radikal. Politisk ørkenvandring Og sådan fortsatte den politiske ørkenvandring i efterkrigstiden. Det Radikale Venstre satte sit umiskendelige præg på skiftende regeringer i så høj grad, at det var ßintrende ligegyldigt, om statsministeren var borgerlig eller socialdemokratisk, for politikken var den samme. I 1982 måtte den socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen slippe tøjlerne under indtryk af den alvorlige økonomiske situation, som truede med at sætte Danmark under administrationen. Den akutte økonomiske genopretning blev indledt af den konservative statsminister Poul Schlüter men med de radikale solidt placeret på bagsmækken. Helt i den radikale ånd vedtog Folketinget derfor i 1983 den ulyksalige ßygtningelov, hvis eftervirkninger vi stadig døjer med i dag i form af manglende integration af de personer, der af forskellige årsager skal leve deres liv i Danmark, og som kom strømmende hertil i Þrserne og halvfemserne. Statsministeren var borgerlig, men politikken var radikal. Da Poul Nyrup Rasmussen blev socialdemokratisk statsminister i 1993, kunne det have lignet et systemskifte. Men nej! De radikale var stadig med i regeringen. Den radikale medvirken i SR-regeringen garanterede en kontinuitet i forhold til den uheldige udlændingepolitik og i realiteten en fortsættelse af Schlüter-regeringens økonomiske politik. Statsministeren var socialdemokratisk, men politikken var radikal. Systemskiftet i 2001 var ikke et systemskifte, fordi vi Þk en borgerlig statsminister. Nej, det var et ægte systemskifte, fordi Det Radikale Venstre for første gang i en menneskealder ikke leverede de afgørende mandater for dannelsen af en regering. Den radikale leder Marianne Jelved førte desuden en strategi, der i stigende grad fjernede enhver mulighed for radikalt samarbejde med V og K ikke mindst da hun hårdnakket pegede på sig selv som statsministerkandidat. Bejlen til V og K Den ufrugtbare kurs førte som bekendt til dannelsen af Ny Alliance en ny udgave af Det Radikale Venstre, uden egentligt partiprogram, men med et tydeligt protest-element samt åbenhed omkring muligheden for et borgerligt samarbejde og med et brændende ønske om at sætte DF uden for indßydelse. Ja, det er vel i grunden partiets væsentligste programpunkt. Men med formandsskiftet i Det Radikale Venstre er partiet tilsyneladende vendt tilbage til realiteternes verden. Den ny leder Margrete Vestager bejler på skrømt på livet løs til V og K, og mange kommentatorer har da også spekuleret over, hvorvidt resultatet af det kommende folketingsvalg vil kunne skabe et borgerligt ßertal uden om Dansk Folkeparti bestående af V og K, Ny Alliance og Det Radikale Venstre. Til gengæld skal de to radikale partier have fuld indßydelse på regeringens politik. Lad os for et øjeblik fastholde dette mulige scenarium. Hvilken pris vil Venstre og Foto: Scanpix Konservative skulle betale for et sådant samarbejde, og vigtigere: Hvilken pris vil Danmark komme til at betale? For det første vil skattestoppet være en saga blot, hvorefter det nye parlamentariske grundlag naturligvis vil udnytte sin parlamentariske indßydelse til at dreje udlændingepolitikken i den velkendte radikale retning. I første omgang vil det betyde farvel til starthjælpen, hvis positive effekt på indvandreres beskæftigelsesfrekvens er blevet bekræftet fra ßere sider. Dernæst kommer turen til 24-års reglen og tilknytningskravet. Endelig kunne man forestille sig, at de radikale vil søge at genindføre de gamle kriterier for opnåelse af asyl og at vi på ny kommer til at opleve særlove for afviste asylsøgere, der herefter skal have lov at blive i landet. Spekulationer uden hold i virkeligheden Kort sagt vil udlændingepolitikken punkt for punkt blive rullet tilbage til udgangspunktet i Genopretningsarbejdet vil være spildt måske for stedse. Samtidig vil den parlamentariske situation blive langt mere uklar og grumset. Venstre og Konservative vil givetvis komme til at slå sig i tøjret over de mange uhyrlige krav, men de to radikale partier vil være ubønhørlige. I bedste fald vil Venstre og Konservative vælge at bevare anstændigheden og atter udskrive valg efter blot en kort periode. I værste fald vil de radikale krav komme som små, vedholdende dryp, der langsomt udhuler den parlamentariske sten og som dræner V og K for modstandskraft. Måske vil de konservative endda lade sig bestikke af radikale løfter om skattelettelser og dermed være villige til at sælge deres sjæl for en slik. Men jeg tager den med ro. Jeg tror ikke et øjeblik på disse spekulationer. De er ganske interessante som tankeeksperiment, men har ikke hold i den politiske virkelighed. De ßeste hos Venstre og Konservative ved udmærket, at de sidste mere end fem års politiske resultater udelukkende er opnået i kraft af det seriøse og stabile samarbejde med Dansk Folkeparti. Alligevel er der grund til at minde såvel Venstre og Konservative om den høje pris, der skal erlægges for et samarbejde med de radikale. Den politiske korttidshukommelse er ikke altid lige god, og vi har alle en kun alt for menneskelig og god tendens til kun at tælle de lyse timer. Lad det derfor nu være sagt, så det ikke er til at misforstå: Dansk Folkeparti er det eneste realistiske grundlag for en levedygtig, ansvarlig og menneskelig borgerlig regering! Med venlig hilsen Pia Kjærsgaard 3

4 grundlovsfest Grundlovsfest i velfærdens Veloplagte taler fra både Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl, ledsaget af blændende underholdning fra Tina Siel og smykket af idylliske rammer sikrede endnu en formidabel Grundlovsdag på Lykkesholm Slot Af Karsten Holt - Foto: Karsten Holt For femte gang slog Dansk Folkeparti portene op for sin traditionsrige grundlovsfest på den fynske herregård Lykkesholm. Flere end 500 gæster havde valgt at tilbringe Grundlovsdag i den smukke og idylliske slotsgård på Lykkesholm. De lyttede til Pia Kjærsgaards og Kristian Thulesen Dahls grundlovstaler og nød musikken, som Tina Siel og hendes band stod for. Vejret var skiftende med den for den danske sommer velkendte blanding af sol og regn, så der var god afsætning på DF-paraplyerne. Pia Kjærsgaard slog i sin grundlovstale fast, at velfærd, tryghed og demokrati er uløseligt forbundet med hinanden, og at den stramme udlændingepolitik er forudsætningen for at bevarelsen og udbygningen af vores nuværende velfærdssamfund: For Dansk Folkeparti er en bevarelse af velfærdssamfund forudsætningen for, at vi som samfund kan bevare sammenhængskraften og fællesskabet og dermed i sidste ende også demokratiet. Mange af jer har sikkert bemærket Dansk Folkepartis kampagne på togstationer og busser. Ægte velfærd stram udlændingepolitik. Ja, så enkelt kan det faktisk siges. Det sidste er forudsætning for det første. Den stramme udlændingepolitik har sparet samfundet for milliarder af kroner. Dansk Folkeparti er helhedsorienteret. Derfor er det helt logisk at kæde indvandring og velfærd sammen. Danmarks Statistik beregnede for nogle år siden, at udlændingene kostede det danske samfund mere end 30 milliarder kroner årligt. Tænk en gang, hvad alle de mange penge kunne bruges til, sagde Pia Kjærsgaard. Et farvel til tørklæder 4 Mere end 500 gæster havde valgt at tilbringe Grundlovsdag med spændende taler og god musik i Lykkesholms smukke gamle slotsgård. Hvem vil købe en paraply, spurgte en veloplagt Kristian Thulesen Dahl. Sekunder efter stod regnen ned, og forrådet af paraplyer blev hurtigt tømt. Hun tilføjede, at den stramme udlændingepolitik ikke i sig selv er tilstrækkelig, men at det også er nødvendigt at få integreret den store gruppe af herboende indvandrere, som står uden for arbejdsmarkedet. Det indebærer blandt andet et farvel til tørklæder og et nej til muslimske krav om særbehandling på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Ægte integration vil sige, at en dagplejemor, en pædagog, en skolelærer eller socialog sundhedsassistent selvfølgelig ikke optræder indhyllet som et spøgelse. Alene det at vi kan have en sådan diskussion er ubegribeligt. Tørklædet er og bliver et politisk symbol i og med at islam som lovreligion ikke adskiller politik og religion. Jamen, vi har da religionsfrihed i Danmark, hører jeg straks nogle råbe. Ja, vi har religionsfrihed, men vi har ikke religionslighed - og demokratiet giver i øvrigt heller ikke frihed til at undertrykke et helt køn. Ægte integration afhænger ikke kun af, at vi får indvandrerne ud på arbejdsmarkedet. Det forudsætter, at de på længere sigt bliver danskere gennem tilegnelse af danske normer og respekt for det danske demokrati og det danske menneskesyn, sagde Pia Kjærsgaard, som samtidig tog kraftig afstand til den danske imam Abdul Wahid Petersens accept af ßerkoneri. Forfatning ind ad bagdøren Pia Kjærsgaard advarede desuden de kræfter, som arbejder på at trumfe en ny EU-forfatning igennem, som stort set er identisk med traktat, der blev forkastet af hollænderne og franskmændene i Enhver form for forfatning Tina Siel og hendes band leverede den perfekte musikalske ramme om grundlovsfesten Der blev lyttet opmærksomt til de to talere. kan ikke vedtages, uden at danskerne først er blevet spurgt til råds ved en folkeafstemning: Lad være med at luske sådan rundt på gangene, hr. statsminister. Fortæl nu den danske befolkning, hvad I går og sysler med på de mange møder. Tro ikke, at Dansk Folkeparti accepterer nogen form for forfatning, hverken light, mini, eller hvad I nu kalder det, uden at danskerne får lejlighed til at tage stilling ved en folkeafstemning. En Union er ikke kun en trussel mod dansk selvstændighed og indßydelse. Den er også en trussel mod vores velfærdssamfund. Og velfærden og trygheden er uløseligt forbundet med det danske demokrati

5 og kerne-værdiernes tegn Som altid tog Pia Kjærsgaard en runde og hilste personligt på alle fremmødte gæster. Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen var med hustruen Yvette mødt op for at fejre grundlovsfest på Lykkesholm. Søren Espersen har netop udgivet bogen Israels selvstændighedskrig og de danske frivillige. Hvem kam stå for sådan et blik? På Dansk Folkepartis grundlovsmøde var alle aldersklasser repræsenteret. Der var god afsætning på både sandwich og kage. Dansk Folkepartis partisekretær bød traditionen tro velkommen til Dansk Folkepartis grundlovsmøde den danske måde at gøre tingene på. Pia Kjærsgaard rundede sin grundlovstale af med at konstatere, at Dansk Folkeparti i den kommende folketingssamling vil fortsætte det nuværende konstruktive samarbejde med regeringen og tilføjede: VOK-samarbejdet har i sin nuværende skikkel se været præget af en for dansk politik helt ene stående stabilitet. Der har været klarhed omkring politikken. Vælgerne har fået, hvad de blev lovet. Nogle kalder det med foragt i stemmen kontraktpolitik det er dem, der ikke har magten, men som i de sidste mange år bare har siddet og surmulet på en selvvalgt politisk sidelinje. Kristian Thulesen Dahl: Skik følge eller land ßy Kristian Thulesen Dahl slog i sin tale fast, at indvandrere må tilpasse sig danske normer og respektere demokratiet. En veloplagt Kristian Thulesen Dahl indledte med sit velkendte glimt i øjet sin tale med at reklamere for Dansk Folkepartis reklame-paraplyer, hvorefter det øjeblikkeligt begyndte at regne. Talen måtte midlertidigt afbrydes, så gæsterne kunne forsyne sig med paraplyer, men forrådet rakte desværre ikke til alle. I sin grundlovstale slog Kristian Thulesen Dahl fast, at indvandrere må tilpasse sig det danske samfund, og nævnte, at da han og Pia Kjærsgaard i forbindelse med et besøg i Odense gæstede bydelen Vollsmose, følte de sig hensat til et fremmed land. En bydel, hvor ikke en gang politiet tør komme. De indvandrere, som ikke vil tilpasse danske normer, må overveje, om de virkelig er havnet på rette hylde i Danmark, fastslog Kristian Thulesen Dahl. Han ironiserede endvidere over al den postyr, Naser Khaders parti Ny Alliance har givet anledning til uden at partiet overhovedet har et politisk program. Ifølge Kristian Thulesen Dahl var faren ved Naser Khaders parti dog til at overse. For på et tidspunkt kommer dagen, hvor Ny Alliance er nødt til at fremlægge et program 5

6 dansk musik Mon ikke vi alle kender P.S. Krøyers berømte maleri Sankthansbål på Skagen Strand, der indfanger stemningen fra datidens kunstnermiljø. Holger Drachmann ses i kappe og hat sammen med SofÞ Drachmann til venstre i billedet. Af Nina Lusty Vi sidder midt i det: Den danske skærsommer har fået bugt med kulde, regn og rusk, og nu bugner haver, parker og vejgrøfter af blomster, småfuglene boltrer sig i frø og insekter, og i køkkenhaven samler grøntsagerne saft og kraft til at rulle sig ud senere på sommeren. Men frem for alt har vi nætterne de lune, lyse og lange nætter. Midsommer, skærsommer, de lyse nætter alt sammen betegnelser for den Þne, gennemsigtige stemning af sommer, som vi nyder døgnet rundt i disse uger omkring Sankt Hans. Det særlige fænomen optræder fra begyndelsen af maj til midt i august og kendes bedst fra Skandinavien, hvor talrige kunstnere har prist fænomenet i tekst, musik og billeder. I Danmark vil de ßeste danskere først tænke på Midsommervisen, som vi på den ene eller den anden melodi synger Sankt Hans Aften, mens vi får varme kinder af ßammerne fra bålet. Teksten er naturligvis af Holger Drachmann, og han sætter på Þneste vis ord til den kærlighed, danskerne føler for deres fædreland ved midsommer mest. Denne fædrelandskærlighed følte han også selv; mens de ßeste kunstnere omkring ham havde travlt med det moderne gennembrud og med at hylde verdensborgerlighed og udviklingstanker, så vendte Drachmann sig til folkelighed og danskhed både i sit forfatterskab og i sine malerier. Og Midsommervisen er langt fra den eneste gang i Drachmanns forfatterskab, hvor han cirkler om den danske skærsommer. Drachmann var kendt for sit bohemeliv og sine ikke færre end fem ægteskaber - og måske derfor ser han i eventyrkomedien Der var engang skærsommeren fra den mere festlige vinkel: Nu står kornet på marken grønt Og engen er tavlet med blommer Lærken synger i luften kønt den byder til dans hos skærsommer Tror du, blomsten for ingenting Er smuttet i helligdagssærken? Ej, så spørg hos den spillemand Der stemmer sin streg efter lærken! Drachmann/Lange-Müller, Der var engang, 1885 Drachmanns smukke tekster og således også både Midsommervisen og Der var engang blev ofte sat i musik af P. E. Lange- Müller, som er kendt som en af Danmarks Lykke og lyse nætter I disse uger er det svært ikke at blive småsentimental og ÞlosoÞsk, når man sidder på terrassen sent på aftenen og opdager, at det stadig er lunt og lyst. Sådan virker skærsommeren og de lyse nætter på os og sådan har de også virket på utallige danske komponister og digtere i tidens løb. Dansk Folkeblad har fundet nogle af de smukkeste eksempler i dansk musik og digtekunst. mest romantiske komponister. Til forskel fra Holger Drachmann levede han et stille og tilbagetrukket liv, ofte plaget af sygdom og hovedpine. Som komponist Þk han det prædikat, at han ikke var nogen stor tonekunstner men en stor tonedigter. Han Þk kort sagt aldrig den anerkendelse, han følte, at han fortjente, og måske derfor er hans musik meget præget af uforløst længsel. Som regel satte han melodi til andres tekster, men han kunne nu også det med ord selv. I den sødladne Kornmodsglansen udtrykker han i sidste vers disse ord om den melankoli, der ofte præger de lyse nætter: Ønsk ikke tilbage til den tid, der for hen, og sommerens falmende blommer. Ønsk kun, at de rødeste roser igen må blomstre næste skærsommer. Se ud, se ud! Thi natten funkler med stjerneskud. Lange-Müller, Kornmodsglansen, 1879 Har man sagt danske sange om skærsommer, så har man også sagt Carl Nielsen. Ingen dansker har som den fynske komponist sat musik til så mange smukke tekster om forår og sommer. I sin karriere vendte han bestandigt tilbage til gamle danske digtere som Oehlenschläger, Blicher, H.C. Andersen og Grundtvig, men hans force var også at arbejde meget med folkelighed gennem de tekster, som hans samtidige digter-kollegaer skrev. Carl Nielsen var ikke bleg for at tage fat 6

7 I denne fynske idyl tilbragte Carl Nielsen en del af sin barndom. Måske var det hér, hans kærlighed til den danske natur og den danske folkelighed blev grundlagt en kærlighed, han siden udødeliggjorde ved at sætte melodi til mange smukke tekster om den danske natur og om danskerne. Foto: Scanpix Lange-Müller havde måske dette syn i tankerne, da han skrev sangen Kornmodsglansen. Kornmod er et gammelt dansk ord, der betegner glimt af fjerne lyn ved aftentide. Fænomenet opstår typisk ved små, lokale tordenvejr, der er så langt væk, at tordenbragene ikke kan høres. på tekster, som der allerede var digtet melodi til. Blandt andet har han sat melodi til Thøger Larsens Danmark, nu blunder den lyse nat, som vi ellers bedst kender med Oluf Rings melodi. Det første vers kan vi alle så nyn i stedet med på sidste vers, der sender en øm hilsen ikke blot til de lyse nætter, men også til kvinderne: Pigernes latter og lyse hår, leg, som får aldrig ende, øjnene blå som vand i vår mildt om et evigt Danmark spår, sol over grønne sletter, lykke og lyse nætter. Th. Larsen, 1914/Carl Nielsen, 1929 (Oluf Ring, 1922) I disse uger bliver himlen ikke mørkere end dette, selv om natten falder på. Det lyse skær har inspireret komponister og digtere i århundreder, og mon ikke de ßeste føler en poetisk åre på sådanne smukke aftener. Foto: Scanpix Lovprisningen af de lyse nætter hører ikke kun den fjerne fortid til. Nyere komponister og lyrikere har også svælget i den danske skærsommer, og en af de mest poetiske er komponisten Svend S. Schultz, som døde så sent som i Han elskede at sætte sin lyriske musik til danske naturbeskrivelser, og i 1970 satte han musik til digteren Ulf Hoffmanns tekst Yndigt dufter Danmark. Intet dansk klassisk kor med respekt for sig selv har ikke prøvet kræfter med denne æteriske korsats. Her får vi kun plads til andet vers, der fanger den blomstrende hyld i sommernatten: Foto: Scanpix Yndigt dufter Danmark i skærsommernatten, Drøm, at du er atten og har dugget hår. Hyld langs alle veje, og en kåd skalmeje: Ønsker du at eje alt, før alt forgår i hvor mange år? År og år og år. Schultz/Hoffmann, Yndigt dufter Danmark, 1970 Og en af de mest elskede sommersalmer i den danske salmebog har heller ikke mange år på bagen. Salmen Det dufter lysegrønt af græs er oprindeligt en svensk salme, som først blev gendigtet på dansk af Karl Lauritz Aastrup, men som er medtaget i den nye danske salmebog i Johannes Johansens Þne gendigtning fra Han er en af de mest sungne nyere danske salmedigtere, men melodien kan vi takke svenske Waldemar Åhlen for. Også svenskerne har et blødt punkt for de lyse nætter. Det dufter lysegrønt af græs i grøft og mark og enge, Og vinden kysser klit og næs og reder urtesenge. Guds sol går ind i krop og sind, forkynder, at nu kommer en varm og lys skærsommer. Johs. Johansen, 1985/ Waldemar Åhlen, 1933 Vi slutter, som vi begyndte med makkerparret Drachmann og Lange-Müller. I Improvisation ombord giver de sig hen i den sørgelige erkendelse, at heller ikke de lyse nætter varer evigt. Lad dette være en påmindelse om at nyde dem, mens vi har dem. Snart er de lyse nætters tid forbi Og mørket stiger bag de dybe vande Og bølgen spillet op den melodi Som nu kun nynnes svagt ved sundets strande. Snart strækker fuglen vingen over hav Og sætter kursen efter fjerne zoner Snart vil naturen sørge på sin grav Da må vi synge vel i andre toner. Drachmann/Lange-Müller, Improvisation ombord,

8 ny bog Danske ildsjæle i kamp for Israel Udenrigsordfører Søren Espersen har begået en medrivende bog om de danske frivillige i den israelske krig i Dansk Folkeblads redaktionschef, historiker Karsten Holt, anmelder bogen. Foto: Scanpix Israels første premierminister David Ben Gurion ( ) i selskab med Golda Meïr ( ). Golda Meïr var en af Israels grundlæggere og satte i den forbindelse livet på spil, da hun forgæves prøvede at forhandle med den jordanske Kong Abdullah. Hun var premierminister fra og blev kaldt jernlady længe før den britiske premierminister Margaret Thatcher. Søren Espersen har altid haft en brændende interesse for Israel. I dag bor den ældste af hans døtre i landet, som Søren Espersen ved talrige lejligheder har gæstet. Det var blandt andet på initiativ af ham og i protest mod den internationale boykot af israelske varer at Dansk Folkeparti serverede israelsk vin og appelsiner på årsmødet i Her deltog i øvrigt den daværende israelske ambassadør Carmi Gillon som indbudt gæst. Foto: Birger Storm Af Karsten Holt - Nogle mennesker er af en sådan støbning, at de handler i stedet for at tale; drevet af en naturlig trang til at hjælpe deres medmennesker og deres folk. Sådan var de 46 frivillige danskere, der valgte at tage til Israel for at hjælpe den nyoprettede jødiske stat i Ingen af den havde erfaringer fra slagmarken, men de havde modet og viljen. Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen fortæller i bogen Israels selvstændighedskrig og de danske frivillige for første gang historien om de danskere, der valgte at sætte livet på spil og trådte ind som fødselshjælpere for det moderne Israel. Dannelsen af staten Israel i 1948 blev af alle civiliserede folk betragtet som en historisk retfærdighed på baggrund af Anden Verdenskrigs rædsler og det ufattelige massemord på de europæiske jøder. Men den jødiske drøm om en tilbagevenden til Palæstina efter 2000 år i landßygtighed blev for alvor vakt til live af den zionistiske bevægelse i slutningen af den 19. århundrede. En naturlig konsekvens af den nationale vækkelsesbølge, der skyllede 8

9 henover det europæiske kontinent i disse år. Den første danske zionistforening blev stiftet i 1903 og eksisterede som en del af det jødiske samfund i Danmark, hvis største organisation dog var Det Mosaiske Trossamfund, der vægrede sig ved åbent at støtte tanken om en jødisk stat. Selv om der hele tiden havde befundet sig jøder i Palæstina, der indtil Første Verdenskrigs slutning hørte til det Osmanniske Rige, begyndte der en rigtig indvandring i 1930 erne først og fremmest tyske jøder, som ßygtede fra tiltagende utålelige forhold i Tyskland. For disse indvandrere var de første år præget af forfølgelse og angreb fra den arabiske befolkning og briterne, der havde overtaget Palæstina som mandatområde, var heller ikke begejstrede for deres tilstedeværelse. Haganah og Irgun For de jødiske indvandrere i Palæstina var det på grund af den arabiske trussel nødvendigt at organisere sig militært. Organisationen Haganah (forsvar) blev stiftet i 1920 erne og havde til formål at forsvare de jødiske bosættelser. Sideløbende med Haganah opereredes Under det jødiske oprør mod denromerske overmagt erobrede jøderne Masada-fæstningen fra romerne i år 66 e.kr. År 72 belejrede en romersk armé på mand fæstningen, hvor der var næsten 1000 mænd, kvinder og børn. Først i år 73 kunne romerne indtage Masada; men som en sidste udvej begik forsvarerne kollektivt selvmord - hellere dét end at havne i romernes hænder. Denne hændelse gjorde Masada til en symbol for det jødiske modstand mod al fremmed herrevælde. Indtil for nylig afgav de israelske jægersoldater deres troskabsed på dette symbolske sted. en anden jødisk organisation, Irgun med den senere israelske premierminister Menachem Begin i spidsen. Irgun stod ikke tilbage for drab og overfald på både arabere og britiske soldater og opererede som en egentlig undergrundshær. De danske frivillige tilsluttede sig den mere moderate forsvarsorganisation Haganah, som senere kom til at udgøre grundstammen i det israelske forsvar. De egentlige forberedelser til afsendelse af danske frivillige begyndte umiddelbart efter befrielsen, hvor jødiske kræfter blev trænet i både militære og civile færdigheder blandt andet i Danmark. Fra hele verden rekrutteredes jøder, og der blev udvist stor opþndsomhed, når det gjaldt om at skaffe våben, ammunition og andet krigsmateriel. 29. november 1947 blev en skelsættende dato for Israel. Her besluttede et ßertal i FN, at det tidligere britiske mandatområde i Palæstina skulle deles i et arabisk og israelsk område. Tanken om en enhedsstat med jøder og arabere var død. Israel var født samtidig var selvstændighedskrigen i realiteten brudt ud i lys lue. Foto: Scanpix Med studenterhue ved fronten Året efter i maj 1948 ankom de første danske frivillige, heriblandt den senere overrabbiner Bent Melchior og senere chefredaktør på Politiken Herbert Pundik, til Tel Aviv og blev med det samme udsendt til forskellige brigader. Bent Melchior var 18 år gammel, nybagt student, og havde aldrig haft et våben i hånden. Mindre end 48 timer efter sin ankomst befandt han sig ved fronten, og i løbet af de næste syv måneder befandt han sig i konstant krig en krig, som for de frivilliges vedkommende var organiseret efter det forhåndenværende søms princip, og hvor den arabiske overmagt syntes uovervindelig. Søren Espersens fortæller historien om kampen for den moderne israelske stats tilblivelse. En kamp, som af den store danske offentlighed er glemt, og som dagligt bliver forvrænget af mediernes behandling af konßikten i Mellemøsten. Mange tror i dag af samme grund, at jøderne fordrev de oprindelige indbyggere fra Palæstina, hvilket er forkert. Jøderne var selv de oprindelige indbyggere, og der havde altid boet jøder i området også i de mellemliggende næsten 2000 år fra jødernes fordrivelse til oprettelsen af staten Israel. De nye indvandrere fordrev ikke nogen. De opkøbte jord eller opdyrkede ganske enkelt en ufrugtbar ødemark. Zionismen, der i dag er blevet gjort til et skældsord, handlede i virkeligheden ikke om andet end jødernes helt naturlige og legitime drøm om at være et folk med en stat som alle andre efter 2000 år i landßygtighed med utallige overgreb, pogromer og til sidst folkemord. Men Søren Espersens bog er først og fremmest historien om de danske frivillige. De var 46 i alt, og ud af en dansk-jødisk befolkning på var det faktisk et imponerende stort tal. Enkelte frivillige valgte at blive i Israel, men ßertallet vendte hjem til Danmark igen for Danmark betragtede de som deres fædreland. Her var ikke tale om en femtekolonne, men om danskere, der valgte at hjælpe deres eget folk i en skæbnesvanger situation uden at de på noget tidspunkt handlede i strid med danske interesser. Tværtimod kæmpede de for oprettelsen af et demokratisk Israel. Kompliceret historie Historien om dannelsen af Israel er lang og kompleks, men Søren Espersen formår i kraft af sin store viden om emnet og sine gode journalistiske formidlingsevner at gøre historien nærværende og forståelig for læseren. Bogens styrke er, at den ikke alene er et sagligt vidnesbyrd om den nærmest umenneskelige indsats, der måtte lægges for dagen for at forsvare Israel, men at den navnlig beskæftiger sig med de personer, der gjorde det muligt. Historien om grundlæggelsen af Israel løber gennem bogen som den overordnede røde tråd og kobles på glimrende vis sammen med de mange interessante beretninger om enkeltpersoner, baseret på et omfattende kildemateriale, som Espersen minutiøst har gennemgået. Bogen er således et must for enhver, der vil vide mere om en overset historisk epoke, der alt for ofte er blevet offer for medieskabte fordomme om Israel og konßikten i Mellemøsten. Her er den oplagte mulighed for at stifte bekendtskab med historien om den israelske statsdannelse vel at mærke set fra det jødiske perspektiv, og på en velafbalanceret og letforståelig måde. Søren Espersen Israels selvstændighedskrig og de danske frivillige, Hovedland,

10 jødehad Arabiske medier svømmer over med antisemitisme, der ikke lader Hitlers udgydelser noget at høre. Vesten sover i timen, mens muslimske børn i tegneþlm og i skolen lærer, at jøder er aber og svin Af Kenneth Kristensen Antisemitisme i den muslimske verden er ingenlunde noget nyt fænomen. I Koranen udnævnes jøderne til islams erklærede dødsfjende, og arabiske mediers udfald mod jøderne lader ikke nazismens meget tilbage. I det egyptiske tidsskrift Oktober, som er nært forbundet med det regerende nationaldemokratiske parti (NDP), kunne man således i juni 1977 læse, at jøderne med baggrund i Talmud tror, at de kan dræbe kristne og muslimer efter forgodtbeþndende. Et andet eksempel stammer fra Radio Amman, der samme år transmitterede en prædiken fra den største moské i hovedstaden: Jøderne er forræderiske og utaknemmelig profetmordere. Hvor de end kommer, følger katastrofer i deres fodspor. De står bag alle sammensværgelser og korruption i verden. Man kan ikke have tillid til jøder, fordi de er uærlige. De glæder sig, når de bryder deres løfter, derfor kan vi ikke undgå at føre jihad mod dem, lød det fra den stedlige imam. I de senere år er fjendtlighederne imidlertid taget til. Angrebene er mangfoldige lige fra videreformidling af klassiske antisemitiske myter til regulære opfordringer til og drab på jøder. Jøder er aber og svin Til den første kategori hører blandt andet beskyldningerne om, at jøderne nedstammer fra aber og svin. Den syriske minister for religiøse forhold, Muhammed Abd al-sattar, har nærmest gjort det til sit varemærke som en anden Cato altid at skulle nævne jødernes angivelige slægtsskab, således eksempelvis på syrisk statstv den 21. juli 2006 og 8. november Absurde påstande ßorerer også frit i den arabiske verden; således kunne den egyptiske imam, Hazam Sallah abu Isma il, på al-risala TV den 14. april 2006 berette, at FN har udregnet, at 82 pct af alle forsøg på at korrumpere menneskeheden stammer fra jøderne. Et andet eksempel stammer fra det egyptiske magasin Aqidati, der udgives af al-tahrir Fondet, som er forbundet til NDP. I artiklen beskyldes jøderne blandt andet for at ville dræbe alle ikke-jøder: Ifølge Talmud er det en forpligtelse for alle jøder at myrde ikke-jøder. En jøde synder, hvis han undlader at myrde en ikke-jøde, om han har muligheden herfor. At myrde ikke-jøder begejstrer Gud, fordi ikke-jøders kød er æselkød og deres sæd er sæd fra dyr, citeres Dr. Muhammed Abdalla Al-Sharqawi for at mene i artiklen. En underviser i teologi fra Suez Universitet, Jama al-husseini abu Farha, fortæller, at jøderne myrder ikke-jøder med det formål at bruge deres blod i religiøse ritualer: I forbindelse med jødiske bryllupper indsmøres et æg i menneskeblod, som brudeparret spiser, for derved at opnå evnen til at snyde og bedrage andre. Rabbinerne bruger også blodet til at behandle sygdomme, der ram- Jødehadet ßor mer rabbinere. De blander noget af det ikkejødiske blod med blodet fra et omskåret barn og smører det på halsen af barnet for at rense ham ligesom det bruges i brød, der bages ved højtiderne. Cairo, 2007 Muhammad al-buheiri, egyptisk forsker, udtalte på Nile Culture TV den 25. februar 2007, at han er sikker på, at jøder gennemfører menneskeofringer for at bruge blodet i helligdagsbagværk! Sidstnævnte forhold uddybes i en anden artikel fra den saudiske regeringsavis Al-Riyadh den 10. marts Her beretter Umayma Ahmed al-jalahma fra King Faisal Universitet i Al-Dammam, hvordan jøderne bruger menneskeblod i brød, der bages i forbindelse med jødernes fastelavn og påskefest: I påsken skal offeret være et ungt menneske, og selvfølgelig en ikke-jøde, dvs. en kristen eller muslim. Jøderne tager hans blod og tørrer det til granulat. Den gejstlige blander granulatet med dejen, som også kan gemmes til den næste helligdag. I kontrast hertil skal blod fra kristne eller muslimske børn under 10 år bruges til påskefesten, og her kan blodet iblandes dejen før eller efter dehydrering. (!). Herefter forklarer al-jalahma indgående, hvordan blodet skal fjernes fra ofret. Læserne skal spares for detaljerne. At disse jødiske menneskeofringer stadig Þnder sted i Israel den dag i dag, bekræfter den egyptiske forsker Muhammad al-buheiri på Nile Culture TV den 25. februar Mest foruroligende er det, hvordan den anti- 10

11 Foto: Scanpix Pepsi står for Pay Each Penny Save Israel Hver en krone, du betaler går til at redde Israel. I hvert fald ifølge den iranske nyhedskanal IRINN TV den 29. juli 2006 der bliver næppe drukket ßere Pepsicolaer blandt disse tre unge mænd, når det budskab er sivet ind. Tom & Jerry, her i selskab med Scooby-Doo og skaberen Joseph Barbera, er ifølge den iranske kanal 4 et forsøg på at fremstille et positivt billede af jøderne. Musen Jerry skulle i underbevidstheden fremkalde et positivt billede af jøderne, som skulle gøre op med nazismens omtale af jøderne som beskidte mus. Der er formodentlig tale om en misforståelse af nazisternes sammenligning af jøder og rotter. erer i Arabien Foto: Scanpix jødiske propaganda målrettes mod muslimske børn. Propagandaen spænder fra det latterlige, eksempelvis når en iransk professor hævder, at tegneþlmen Tom & Jerry er et forsøg på at fremstille et positivt billede af jøderne, idet jøderne under nazismen blev betegnet som beskidte mus (formentlig en misforståelse af sammenligningen mellem rotter og jøder, red.), og musen Jerry i underbevidstheden skulle fremkalde et positivt billede af jøderne (Kanal 4, Iran 19. februar 2006) (!) til klare opfordringer til at dræbe jøderne. Sidstnævnte eksempliþceres bl.a. i et populært børneprogram på Hamas Al-Aqsa TV. I programmet, der blev vist fra den april 2007, optræder en Mickey Mouse-lignende Þ- gur i samtale med programmets vært, en ganske ung pige og en anden ung pige på telefon. Værten spørger pigen i telefonen, hvad hun vil gøre for Al-Aqsa Moskéen i Jerusalem, hvorefter pigen svarer, at hun vil skyde, kæmpe, udrydde jøderne og blive martyr. Herefter går den Mickey Mouse-lignende Þgur i gang med at fortælle, hvordan muslimerne skal opnå verdensherredømme. Hvor barokt det end lyder, foregår det alt sammen på et sprog og i en facon, som diskuterede man de nyeste Bratz-dukker. Iqra-Tv sendte den 7. maj 2002 et interview med en tre-årig egyptisk pige, Basmallah, der allerede har lært lektien. Forespurgt om pigen kender jøderne svarer hun, at de er aber og svin og at det har Allah sagt i Koranen. Herefter taler værten med Basmallah om jødernes forsøg på at forgifte profeten og afslutter med at prise pigen for hendes hengivenhed til Allah. Temaet går igen i en tegneþlm vist på det libanesiske al-manar tv den 7. december 2005, som ender med, at jøderne forvandles til aber og svin og drukner i havet. Ofrer sig for Allah Viljen til at ofre sig for Allahs sag står i centrum i mange muslimske børneprogrammer. På IRIB3 TV i Iran viste man den 28. oktober 2005 en anden tegneþlm, hvor helten er en dreng, der ender med at sprænge sig selv Fortsættes 11

12 Jødehadet ßorerer i Arabien i luften for at dræbe jøderne. Palæstinensisk tv viste i maj 2001 ved ßere lejligheder mellem tegneþlm et fem-minutters videoklip, der malerisk og akkompagneret af klassisk musik beskrev, hvordan en dreng beslutter sig for at blive martyr og sprænge sig selv i luften. Drengens død fremstilles som uskyldig, heroisk og blid på ingen måde lig den frygtelige død, der venter selvmordsbombere. Arafat forherligede vold Den 9. juni 2002 viste samme kanal et interview med to 11-årige palæstinensiske piger, hvis største drøm var at blive martyrer. Næppe noget, formanden for det palæstinensiske selvstyre, Yassir Arafat, var utilfreds med. I hvert fald blev han i et interview med palæstinensisk tv i januar 2001 spurgt om, hvad han ville sige til Palæstinas børn. Svaret var: Barnet, der griber stenen, som konfronterer kampvognen, er det ikke det største signal man kan give til verden, når en sådan helt bliver martyr? Vi er stolte af dem. Iranske aviser agiterer med jævne mellemrum i pagt med præsident Ahmedinejad for at udslette Israel fra jordens overßade, og tv-transmitterede prædikener indeholder opfordringer til mord på jøder. Et debatprogram den 29. november 2005 på det tidligere omtalte al-manar tv indeholdt direkte opfordringer til at slå jøderne ihjel ved at følge i Hitlers fodspor. Paradoksalt, eftersom netop myten om holocaust har vid udbredelse i arabiske og i særdeleshed iranske medier. Iran hånd i hånd med nynazister 12 Foto: Scanpix Faurisson optræder som sandhedsvidne i en dokumentarisk serie vist på den iranske kanal 4 fra oktober 2006 til januar I programmet tilkendegiver Faurisson bl.a., at de sko og hår, der er fundet i Auschwitz, ikke hidrører fra jøder, men derimod er indsamlet blandt frivillige donorer. Den iranske kanal 4 viste således fra oktober 2006 til januar 2007 en dokumentarserie i 13 dele med titlen Mytens handelsmænd, hvis formål var at bevise, at Holocaust er et falsum. I serien, hvor det blandt andet blev hævdet, at de jøder, der døde under krigen, døde på grund af en tyfusepidemi, optrådte ßere europæiske holocaust-benægtere. En af dem, Robert Faurisson, tilkendegav eksempelvis, at de sko og hår, der er fundet i Auschwitz, ikke stammede fra jøder. Håret var indhentet fra franske frisørsaloner, og skoene var indsamlet fra frivillige donorer. Programmerne søgte at skabe et billede af, at det også i Europa er helt legitimt at benægte Holocaust, og de optrædende benægtere blev fremstillet som førende europæiske eksperter. Et indslag fra den iranske nyhedskanal IRINN den 29. juli 2006 kunne berette, hvordan en nærmest uendelig række af internationale Þrmaer er ejet af jøder, heriblandt Pepsi, hvis navn angiveligt skulle stå for Pay Each Penny Save Israel groft oversat til hver en krone, du betaler, går til at redde Israel! I august 2006 kunne man i den egyptiske avis Al-Sha ab læse, hvordan israelske frugter indeholdt hormoner beregnet til at dræbe sæden hos de mænd, der spiser frugterne. I 2007 blev jøderne i en række egyptiske aviser beskyldt for at inþcere unge muslimske mænd med AIDS og seksuelt overførte sygdomme, ligesom den israelske efterretningstjeneste Mossad angiveligt skulle stå bag importen af narkotika til Egypten. Ligesom Holocaust er en myte og storindustrien er ejet af jøder, så er Hollywood naturligvis også dirigeret af jødiske interesser. I hvert fald hvis man skal tro den iranske tv-station Al-Alam, der i april 2004 viste en dokumentarþlm, hvoraf det blandt andet fremgik, at en lang række Hollywood-Þlm indeholder skjulte budskaber til seerne om at opgive deres religiøse tro, blandt andet skulle det gælde biografsucceser som Independence Day og The Matrix. Vesten sover i timen I det hele taget synes ßere medier i den arabiske verden overbeviste om, at jøderne er mestre i sammensværgelser. Ammunitionen til den forestilling hentes blandt andet i Zions Vises Protokoller et anti-jødisk smædeskrift forfattet af Zar-Ruslands efterretningstjeneste der i de arabiske lande betragtes som et komplot med det formål at sikre verdensherredømmet. En del af dette komplot var angrebet på World Trade Center og Pentagon i september Eksempelvis kunne man i den kuwaitiske avis Al Siyasa gengivet i det saudi-arabiske magasin Ain-Al-Yaqeen den 29. november 2002 læse, at Saudi-Arabiens indenrigsminister, Prins Nayef Ibn Abd Al-Aziz, var overbevist om, at det var zionister, der stod bag angrebet for at skade muslimernes omdømme. Det samme budskab kunne høres på Sudan TV den 24. august I Vesten er opmærksomheden og interessen omkring de arabiske medier særdeles pauver. Arabisk og farsi er vanskeligt tilgængelige sprog, som kun få vesterlændinge mestrer. Derfor har arabiske mediers anti-jødiske angreb i mange år ßøjet under radaren. De absurde påstande og opßammende angreb må vi også tage bestik af i Vesten, for at kunne forstå baggrunden for den antisemitisme, som visse muslimer i Danmark har taget med sig hertil, og behovet for fortsat at fortælle om Holocaust og bekræfte det jødisk-kristne kulturfællesskab.

13 FBI frygter atomangreb på amerikanske byer FBI s direktør Robert S. Mueller udtrykker i et interview med det amerikanske magasin NewsMax frygt for, at et al-qaeda-angreb med atomvåben er umiddelbart forestående i en eller ßere større amerikanske byer. Muellers forudsigelser kommer i kølvandet på, at en bog af journalisten Paul L. Williams The Day of Islam, har vakt opstandelse i den amerikanske befolkning. I bogen udpeger forfatteren en lang række amerikanske storbyer som aktuelle bombemål og forudser i lighed med FBI-direktør Mueller, at et atomangreb på USA kan være nært forestående. Hvor Robert S. Mueller peger på New York og Washington som oplagte bombemål, peger Williams på, at en lang række andre byer, bl.a. Los Angeles, Las Vegas og Chicago, står på Osama bin Ladens ønskeliste. Mueller frygter i første række, at al-qaeda vil forsøge at bringe en eller ßere såkaldt beskidte bomber til sprængning i USA. Selv om den atomare forurening vil være forholdsvis lokal, kan sådanne angreb i storbyer let komme til at koste mange tusinde mennesker livet. Mueller påpeger, at det nu er seks år siden, at USA sidst blev ramt af et terrorangreb, og at det kun er et spørgsmål om tid, hvornår det næste angreb kommer. FBI-direktøren peger i interviewet på, at USA s indsats mod de internationale terrornetværk er optrappet massivt siden 2001, og et af resultaterne er, at al-qaeda tilsyneladende ikke længere anvender telekommunikation men er henvist til kurerservice, som Mueller udtrykker det. Mueller peger på, at FBI s intensive opgør med terrorismen blandt andet har vist sin effekt, da FBI i juni 2006 arresterede syv mænd i Miami, der planlagde at sprænge Sears Tower i Chicago i luften. Samtidig har USA planer om yderligere at stramme adgangen til landet. USA tager allerede i dag Þngeraftryk og fotos af personer, der indrejser lovligt i USA, og kræver, at man før afrejse oplyser, hvor man overnatter den første nat, man opholder sig i landet. kk FBI-direktør Robert S. Mueller frygter, at et atomangreb på USA fra al-qaedas side kan være umiddelbart forestående. Han udpeger New York og Washington som oplagte mål. Jette Plesner Dali ind i DF Den fremtrædende klummeskriver Jette Plesner Dali har forladt Venstre for at melde sig ind i Dansk Folkeparti. Den 58-årige debattør, der til daglig arbejder som lægesekretær, er fra Frederiksberg, hvor hun tidligere har kandideret til byrådet for sit nu tidligere parti, og hvor hun er suppleant til byrådet. Jette Plesner Dali er i offentligheden kendt som en dreven debattør og ßittig skribent i dagspressen, hvor særligt kampen mod islamisk fundamentalisme har stået hendes hjerte nær. Dannelsen af Ny Alliance og udsigten til, at Enhedslisten sandsynligvis med de religiøse muslimers stemmer bringer den første tørklædeklædte kvinde ind i Folketinget, har trukket linjerne op, og jeg må erkende, at jeg holdningsmæssigt ligger mest på linje med Dansk Folkeparti, som er det eneste parti, der tør tage reelle værdidebatter om alt fra kvindesyn og tørklæder til de ældres forhold, siger Jette Plesner Dali i en kommentar til sit partiskifte. I Venstre var Dali formand for Venstre i Frederiksbergs Integrationsudvalg. Hun glæder sig til samarbejdet med Dansk Folkepartis ledelse og den lokale partiforening på Frederiksberg og ser frem til at sætte sit præg på Dansk Folkepartis politik i årene fremover. kk Foto: Scanpix 13

14 boganmeldelse Pinlige unge i politik KU-formand Kasper Hülsen er ingen kostforagter, han nyder luksus og god mad. Men efter KU s opfattelse kommer velfærdssamfundet til at spænde livremmen alvorligt ind samtidig med at globalismen og ultraliberalismen skal råde på bekostning af nationalstaten. Den konservative tankegang har Kasper Hülsen begravet. Hvad mener ungdomspartierne? Forstemmende læsning i ny bog om de unge politiske wanna-be s holdninger om stort og småt Foto: Scanpix Af Karsten Holt Det er i grunden sært, så gammel man kommer til at føle sig, når man sidder og læser om de unges visioner for fremtidens Danmark. Selv om anmelderen stadig er i 30 erne, føler han større fællesskab med den generation, der oplevede Besættelsestiden, og som sad og klippede i rationeringskort, mens de skyllede bitter cikoriekaffe ned end med de unge, der næsten uden undtagelse lovpriser det globale og ønsker at afskaffe det folkelige danske fællesskab og nedlægge den danske nation. Med slet skjult skadefryd kan man sige, at venstreßøjen har næret en slange ved sit bryst. For var det ikke netop disse unge, der skulle opdrages socialt? Var det ikke dem, der tilbragte hovedparten af deres barndom i børneinstitutioner og af politisk korrekte lærere Þk indprentet den rette lære om tingenes sammenhæng. Jovist! Men det var også disse unge, der sideløbende med institutionslivet, Þk dikteret, at de først og fremmest skulle realisere sig selv. Fællesskab eller selvrealisering hvilken trang er stærkest? Umiddelbart er det ikke svært at svare på, så derfor kan de unges visioner om fremtiden med et par undtagelser heller ikke komme bag på nogen. Den lille bog Manifest former sig som en debat mellem formændene for de forskellige ungdomspolitiske organisationer Dansk Folkepartis Ungdom (DFU), Konservativ Ungdom (KU), Venstres Ungdom (VU), Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU), Radikal Ungdom (RU) og Enhedslistens Socialistisk Ungdomsfront. Floskler fra Handelsskolen De unge politikere stiller i bogen spørgsmål til hinanden, som herefter besvares af alle. Forhenværende DFU-formand Kenneth Kristensen spørger for eksempel om, hvad forskellen er mellem Venstres Ungdoms liberalisme og rent anarki. Men svaret fra VU rummer ikke andet end de sædvanlige ßoskler, hentet fra 14 Handelsskolens lærebøger, om, at markedet er summen af alle vore handlinger og så hylder VU-formanden en rapper, der kalder sig Jokeren, og som åbenbart ligger inde med alle sandheder om livet. Foruden spørgsmål kommer ungdomspolitikerne i bogen også med hver deres større oplæg. Kenneth Kristensens oplæg, En nations overlevelseskamp, er langt det mest kvaliþcerede, og den forhenværende DFU-formand slår for det første fast, at solidaritet og fællesskab er forudsætningen for velfærdssamfundets fremtid for det andet, at fundamentalistisk islam skal bekæmpes til stregen. Det skal være langt lettere at udvise indvandrere, som enten begår kriminalitet eller ikke vil indordne sig under danske demokratiske værdier. Kenneth Kristensen bliver mødt med forudsigelige reaktioner. Enhedslisten spørger, om Kenneth Kristensen tror, at kristne er bedre mennesker end muslimer, og KU spørger, hvordan det kan retfærdiggøres at sammenligne islamisme med nazisme og kommunisme. Kenneth Kristensen svarer, at islam i modsætning til kristendommen er en lovreligion, og at kun kristendommen har kunnet skabe grundlaget for den moderne civilisation, og at islam som lovreligion og totalitært system naturligvis har fællestræk med andre totalitære ideologier. Hattedamer og KZ-lejre Men ellers er der langt mellem snapsene. Kasper Hülsen fra KU fryder sig i sit oplæg, der er en infantil science Þction-historie, over velfærdsstatens krak i 2050, efter at en regering bestående af DF og Socialdemokratiet har kørt Danmark fuldstændig i sænk. Men nu er paradis kommet. Et ultraliberalistisk samfund, hvor Tyrkiet er blevet indlemmet i EU, og hvor det kreative og globale råder. Traditionel konservativ tankegang skal man lede længe efter. Hülsen glæder sig derimod over, at det er de færreste mennesker, der bliver i det samme land hele livet, og alt det dér med, at Tyrkiet var muslimsk og så videre, var jo slet ikke er noget problem. Man skulle bare vise dem venlighed og tillid, så blev de nøjagtig som os og kunne trygt indlemmes i EU. Det globale tusindårsparadis er en realitet i hvert fald inde i Kasper Hülsens hoved. Da Kenneth Kristensen meget fornuftigt spørger Kasper Hülsen, om ikke svage medborgere vil blive henvist til velgørende hattedamer i KU-drømmeland, svarer Hülsen fornærmet, at Dansk Folkeparti har en KZlejr-lignende holdning til afviste ßygtninge i asyllejre og han afslutter sin svada med den klassiske holdning, at kun de svageste skal have hjælp fra det offentlige og som sædvanligt uden nogen nærmere deþnition af, hvornår man så er tilstrækkelig svag til at have krav på hjælp. Hån mod frilandsmuseet Den tomme og skingre hyldest til det globale og multikulturelle kombineret med en småhånlig foragt for det danske som et tilbagestående og åndeligt indskrænket frilandsmuseum lyder som et ekko fra de kulturradikale, som på den måde måske alligevel har vundet en lille sejr med alle deres opdragelsesmæssige foranstaltninger. Mere nedslående er det, at de ßeste ungdomspolitikere ikke har viljen til eller for den sags skyld forståelsen for at bevare velfærdssamfundet. Når man ser bort fra Enhedslisten og SFU, der er decideret revolutionære, er det kun Dansk Folkepartis Ungdom, som arbejder for at bevare Danmark intakt. Bogen er et interessant bidrag til debatten og for læseren en kærkommen mulighed for at tage pulsen på den danske ungdom. Men forvent ikke det store intellektuelle sus! For de ßeste ungdomspolitikeres vedkommende er meningerne hentet i forskellige lærebøger eller klunset på de politiske ideologiers store losseplads. Der er intet som helst originalt eller fornyende over en eneste af de tanker eller ideer, der formuleres. Kenneth Kristensen indleder sit oplæg med at slå fast, at ideologier er noget bras. Det burde de andre ungdomspolitikere tage ved lære af og så ellers se at komme videre med deres uddannelser i stedet for at spilde tiden på snak.

15 Manifest Danske ungdomspolitikere tager ordet af Tore Daa Funder, sider, 169 kr. Forlag: Bindslev 15

16 df - odense Samvær og fællesskab en forudsætning for politisk succes Af Karsten Holt Fotos: Karsten Holt Odense er først og fremmest kendt som den store danske digter H. C. Andersens fødeby, men i de senere år har byen gennemgået en succesfuld forvandling fra industriby til service- og informationsby med store og tunge uddannelsesinstitutioner som Syddansk Universitet, Odense Teknikum og Odense Universitetshospital. Danmarks tredjestørste by med sin centrale beliggenhed i midten af Danmark er efter nogle års dødvande for alvor ved at placere sig på danmarkskortet som en attraktiv tilßytningskommune med en bred og varieret vifte af sociale og kulturelle tilbud til borgerne. Det skal for god ordens skyld nævnes, at Odense faktisk ikke længere har status som landets tredjestørste by, efter at Aalborg Kommune i forbindelse med kommunalreformen opslugte så mange omegnskommuner, at den nu har overtaget Odenses tidligere position som nummer tre. Den uændrede Odense Kommune indtager nu en fjerdeplads. Dansk Folkepartis lokalafdeling er med sine ca. 270 medlemmer til gengæld landets tredjestørste, og siden kommunalvalget i 2005 har Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen beklædt posten som byens viceborgmester. På nær et enkelt medlem blev hele lokalbestyrelsen udskiftet ved et kampvalg på generalforsamlingen i marts, men det betyder langt fra, at de nye medlemmer er politiske novicer. Erfaring i bagagen Formand Ole Monrad Møller er tidligere folketingskandidat for Dansk Folkeparti, og var næstformand i perioden Næstformand Allan Andersen har været medlem af partiet siden 1997 og stiller nu for anden gang op til folketingsvalget, mens kassereren Jette Erichsen og bestyrelsesmedlemmet Dorthe Porsche begge er nye ansigter i bestyrelsen. Formanden for arrangementsudvalget, Henning Steen Rasmussen, er eneste genganger fra den sidste bestyrelse. I betragtning af, at det kun er knap tre måneder siden, den nye bestyrelse konstituerede sig, er der allerede præsteret et stort stykke arbejde. Den 22. maj kunne foreningen således sende en bus af sted til Christiansborg med 49 glade DF ere, der Þk en rundvisning af MF Tina Petersen og MF Kristian Thulesen Dahl. Tilmeldingerne til turen var endda så mange, at syv måtte gå forgæves, fortæller Henning Steen Rasmussen, der stod for arrangementet, og som lægger stor vægt på, at DF-Odense ikke kun er en politisk forening, men også et sted, hvor man hygger sig og styrker det sociale fællesskab, for det er guld værd i en valgkamp. Ole Monrad Møller tilføjer, at man nemt kan falde i den fælde, at det kun er de samme tredive mennesker, der tropper til møder og arrangementer, og derfor skal der være en vis bredde i arbejdet, så både det politiske og det sociale tilgodeses. 16 Lokalforeningen i Odense er landets tredjestørste og sprængfyldt med gode ideer og virkelyst Blandt de øvrige medlemmer sidder der måske nogle, som gerne vil vise sig en gang i mellem. Dem skal vi også have fat i. Derfor laver vi meget forskelligartede arrangementer, som tager hensyn til enhver smag og interesse. En guidet byrundtur i Odense i august understreger, at vi er en lokal forening, og at vi har en lokal forankring, siger Ole Monrad Møller. Men han tilføjer i samme åndedrag, at der i god tid vil blive truffet forberedelser til det kommende kommunalvalg og det forestående folketingsvalg: Senest et halvt år før opstillingsmødet til kommunalvalget vil vi forsøge at rekruttere så mange medlemmer, som vi kan til det kommunalpolitiske liv. Så starter vi et politisk udvalg op, så folk bliver klædt på som kandidater. På den måde kan vore medlemmer snuse til det, og se om det er noget for dem, samtidig med at de er ordentligt klædt på og ikke skal starte på bar bund. Så kommer der både den nødvendige bredde, viden og kunnen ind i vores valgkamp. Torsdag den 21. juni afholdes desuden et præsentationsmøde, hvor medlemmer kan stifte bekendtskab med de tre lokale folketingskandidater, og efter sommerferien inviteres alle medlemmer til et møde med DF s byrådsmedlem Alex Ahrendtsen på Odense Rådhus. Alle nyheder formidles i et nyhedsbrev, som foreningen udgiver Þre gang om året og sender til alle medlemmer. Herudover udsendes der jævnligt elektronisk nyhedsbrev, så medlemmerne løbende er opdateret med nyheder. Integration og city-tunnel I det daglige politiske arbejde har Dansk Folkeparti en lang række mærkesager, og forud for hvert byrådsmøde afholder lokalforeningen et møde med Alex Ahrendtsen, hvor man opererer med prioritetslister. Seneste møde drejede sig om børn - og ungeudvalgets budget noget, som Alex Ahrendtsen i kraft af sit medlemskab af udvalget har indßydelse på. Næstformand Allan Andersen fremhæver som noget ganske særligt, at Odense Kommune takket være DF har været den første kommune, der har sat de såkaldte LEGO-centre på et kommunalt budget. Et eksempel til efterfølgelse for andre kommuner. På integrationsområdet er det DF-Odenses klare holdning, at indvandrerne skal ud på arbejdsmarkedet og bidrage til samfundsøkonomien. Med det nuværende behov for arbejdskraft er der ingen undskyldning for at lade så stor en del af indvandrerne være på offentlig forsørgelse. Og naturligvis hører burkaer ikke hjemme i den kommunale dagpleje, lyder det samstemmende. Derfor afventer foreningen med spænding familieminister Carina Christensens reaktion over for Odense Kommune i sagen. Et andet emne, der har ligget odenseanerne på sinde i årevis, er, hvordan man får

17 Midsommeridyl i Allan Andersens have i Odenseforstaden Agedrup. Normalt afholdes bestyrelsesmøderne dog på neutral grund nemlig i Odense Kommunes Uddannelsescenters lokaler. Dette grimme ar tværs gennem Odenses maleriske centrum vil Dansk Folkeparti have lukket med en tunnelløsning. Efter mere end fyrre år vil Odense Centrum måske endelig i nærmeste fremtid blive genforenet. DF-Odenses formand Ole M;onrad Møller er en garvet herre, hvad politik angår. Ved sidste folketingsvalg var han opstillet i Odense, ligesom han har siddet i amtsrådet for Dansk Folkeparti. dækket det grimme ar, der opstod, da den Þresporede Thomas B. Thrigesgade i slutningen af 1960 erne huggede Odense Centrum midt over. Dansk Folkeparti har hele tiden arbejdet for en tunnelløsning, så arret efter næsten Þre årtier kan blive dækket, og DF betragter desuden færdiggørelsen af Ring tre over Odense Kanal som et vigtigt element for en helhedsløsning af Odenses traþkale problemer. Kun en forbindelse over kanalen vil kunne aßaste byens i forvejen hårdt plagede centrum. Samarbejdet mellem partierne i Odense Byråd forløber nogenlunde uproblematisk, og Ole Monrad Møller fortæller, at byens konservative borgmester, Jan Boye, ved sidste budgetforlig formåede at få selv Enhedslistens Per Berga Rasmussen til at stemme for budgettet. Tilsvarende diplomatiske evner udfoldede Jan Boye i sin tid som amtsborgmester for det gamle Fyns Amt. I en menneskealder har Per Berga Rasmussen nægtet at deltage i noget, men denne gang lykkedes det til alles store overraskelse, smiler Ole Monrad Møller. Indtrykket af DF-Odense som en organisatorisk og politisk succeshistorie forstærkes af den muntre snak omkring havebordet hos Allan Andersen. Der kommer både sandwich, øl, sodavand og kaffe på bordet, og snakken går lystigt på kryds og tværs. Ideen om, at det sociale går hånd i hånd med det politiske, synes ikke helt ved siden af. Det har de virkelig forstået i Odense. DF-Odense (fra venstre) Ole Monrad Møller, Allan Andersen, Dorthe Porsche, Jette Erichsen og Henning Steen Rasmussen. 17

18 ude i danmark DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen, Ebbesen, CC org. nfmd, Eilersen, Susanne, Espersen, Søren Frifelt, Heidi, Hansen, Allan Steen, Kjærsgaard, Pia, fmd. Nødgaard, Poul, Poulsen, Ib, Skaarup, Peter, pol. nfmd Thomsen, Steen, Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm, DF-folketingsmedlemmer Brix, Colette, Bøgsted, Bent, Christiansen, Kim, Christophersen, Walter, Dahl, Kristian Th., Dencker, Mikkel, Dohrmann, Jørn, Espersen, Søren, Falkenberg, Mia, Hansen, Chr. H., Henriksen, Martin, Kjærsgaard, Pia, Knakkergaard, Anita, Krarup, Søren, Kristensen, Pia, Langballe, Jesper, Messerschmidt, Morten, Nødgaard, Karin, Nødgaard, Poul, Petersen, Tina, Skibby, Hans Kristian, Skaarup, Birthe, Skaarup, Peter, Dansk Folkeparti Christiansborg 1240 København K. Fax DF-Europa-Parlamentet Mogens Camre, MEP Bruxelles, (+32) Strasbourg, (+33) Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K - tel: eller (+32) (+33) DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 11. årgang, nr. 3/ ISSN: Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: Karsten Holt I redaktionen: Kenneth Kristensen, Kim Eskildsen, Nina Lusty, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen, Henrik Mogensen og Christina Andersen Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: Fax: // Næste nr. udkommer august 2007 Deadline for kalender o.l. er den 15. august 2007 Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center. Forsiden: Pia Kjærsgaard på Lykkesholm (Foto: Karsten Holt) Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. Dansk Folkepartis folke Nordjyllands Storkreds Kreds 1. Frederikshavnkredsen; Rikke Karlsson Kreds 2. Hjørringkredsen; Morten M. Jørgensen Kreds 3. Brønderslevkredsen; Bent Bøgsted Kreds 4. Thistedkredsen; Tommy Eggers Kreds 5. Himmerlandkredsen; Morten A. Petersen Kreds 6. Mariagerfjordkredsen; Vakant Kreds 7. Aalborg Østkredsen; Ib Poulsen Kreds 8. Aalborg Vestkredsen; Rasmus Grejsen Lynge Kreds 9. Aalborg Nordkredsen; Anita Knakkergaard Vestjyllands Storkreds Kreds 1. Struerkredsen; Inge W. Nielsen Kreds 2. Skivekredsen; Leif Lund Kreds 3. Viborg Vestkredsen; Bente Kronborg Holst Kreds 4. Viborg Østkredsen; Jesper Langballe Kreds 5. Silkeborg Nordkredsen; Jesper Langballe Kreds 6. S ilkeborg Sydkredsen; Dennis Flydtkjær Kreds 7. Ikastkredsen; Martin Jonassen Kreds 8. Herning Sydkredsen; Claus Klemmensen Kreds 9. Herning Nordkredsen; Christian H. Hansen Kreds 10. Holstebrokredsen; Christian H. Hansen Kreds 11. Ringkøbingkredsen; Dennis Flydtkjær Østjyllands Storkreds Kreds 1. Århus Sydkredsen; Jette Skive Kreds 2. Århus Vestkredsen; Per Dalgaard Kreds 3. Folketingskandidaterne var samlet på Christiansborg den 16. juni for at blive orienteret om den politiske situation og modtage praktiske oplysninger. Fotos: Karsten Holt Århus Nordkredsen; Anna Rosbach Kreds 4. Århus Østkredsen; Vakant Kreds 5. Djurskredsen; Morten Messerschmidt Kreds 6. Randers Nordkredsen; Vakant Kreds 7. Randers Sydkredsen; Martin Skjødt Poulsen Kreds 8. Favrskovkredsen; Vakant Kreds 9. Skanderborgkredsen; Kim Christiansen Kreds 10. Horsenskredsen; Hans Kristian Skibby Kreds 11. Hedenstedkredsen; Erik Kvist Sydjyllands Storkreds Kreds 1. Sønderborgkredsen; Jørn Dohrmann Kreds 2. Aabenraakredsen; Vakant Kreds 3. Tønderkredsen; Jytte Lauridsen Kreds 4. Esbjerg Bykredsen; Søren E. Christensen Kreds 5. Esbjerg Omegnskredsen; Karin Nødgaard Kreds 6. Vardekredsen; Karl Erik Lund Kreds 7. Vejenkredsen; Thies Mathiasen Kreds 8. Vejle Nordkredsen; Allan Steen Hansen Kreds 9. Vejle Sydkredsen; Anders Næsby Kreds 10. Fredericiakredsen; Mogens Camre Kreds 11. Kolding Nordkredsen; Vakant Kreds 12. Kolding Sydkredsen; Anita Christensen Kreds 13. Haderslevkredsen; Søren Krarup Fyns Storkreds Kreds 1. Odense Østkredsen; Allan Andersen Kreds 2. Odense Vestkredsen; Tina Petersen 18

19 tingskandidater 2007 Kreds 3. Odense Sydkredsen; Alex Ahrendtsen Kreds 4. Assenskredsen; René Lundegaard Kreds 5. Middelfartkredsen; Kristian Thulesen Dahl Kreds 6. Nyborgkredsen; Carsten Kudsk Kreds 7. Svendborgkredsen; Elisa Hansen Kreds 8. Faaborgkredsen; Poul Fischer Sjællands Storkreds Kreds 1. Lollandkredsen; Hans Jørgen H. Jensen Kreds 2. Guldborgsundkredsen; Mia Falkenberg Kreds 3. Vordingborgkredsen; René Christensen Kreds 4. Næstvedkredsen; Michael Pihl Kreds 5. Faxekredsen; Liselott Blixt Kreds 6. Køgekredsen; Colette Brix Kreds 7. Grevekredsen; Steen Petersen Kreds 8. Roskildekredsen; Henrik Brodersen Kreds 9. Holbækkredsen; Jeppe Jakobsen Kreds 10. Kalundborgkredsen; Pia Kjærsgaard Kreds 11. Ringstedkredsen; John Harpøth Kreds 12. Slagelsekredsen; Carl Christian Ebbesen Nordsjællands Storkreds Kreds 1. Helsingørkredsen; Marlene Harpsøe Kreds 2. Fredensborgkredsen; Ib Kirkegaard Kreds 3. Hillerødkredsen; Walter Christophersen Kreds 4. Frederikssundkredsen; Martin Kelkelund Kreds 5. Egedalkredsen; Pia Adelsteen Kreds 6. Folketingskandidaterne lytter opmærksomt til Pia Kjærsgaard, Dansk Folkepartis pressechef Søren Søndergaard og organisatorisk næstformand Carl Christian Ebbesen. Rudersdalkredsen; Morten Bendtsen Københavns Omegns Storkreds Kreds 1. Gentoftekredsen; Thomas Suenson Kreds 2. Lyngbykredsen; Kristian Niebuhr Kreds 3. Gladsaxekredsen; Vakant Kreds 4. Rødovrekredsen; Mikkel Dencker Kreds 5. Hvidovrekredsen; Rebecca V. Holst Kreds 6. Brøndbykredsen; Kenneth Kristensen Kreds 7. Taastrupkredsen; Lars Prier Kreds 8. Ballerupkredsen; Søren Espersen Københavns Storkreds Kreds 1. Østerbrokredsen; Karin Storgaard Kreds 2. Sundbyvesterkredsen; Allan Lønborg Kreds 3. Indre Bykredsen; Karin Storgaard Kreds 4. Sundbyøsterkredsen; Paw Karslund Kreds 5. Nørrebrokredsen; Martin Henriksen Kreds 6. Utterslevkredsen; Peter Skaarup Kreds 7. Brønshøjkredsen; Peter Skaarup Kreds 8. Valbykredsen; Allan Lønborg Kreds 9. Vesterbrokredsen; Paw Karslund Kreds 10. Falkonerkredsen; Anet Burchard Kreds 11. Slotskredsen; Anet Burchard Kreds 12. Tårnbykredsen; Martin Henriksen Bornholms Storkreds Kreds 1. Rønnekredsen; Laila Dam Kreds 2. Aakirkebykredsen; Michael Rex REGION HOVEDSTADEN Bornholm: Generalforsamling: Britta Due Andersen (fmd), Katy Rømer (nfmd) Jesper Tranberg, Bjarne Korsholm, Laila Dam. Supp: Erik Espersen, Peter K. Poulsen. REGION SJÆLLAND Ringsted: Generalforsamling: Jeanie Nørhave (fmd) Bo Jensen (nfmd) Lone Holm Dansk Folkepartis personale- og sekretariatschef Jeanie Nørhave ny formand i Ringsted. Foto: Birger Storm REGION SYDDANMARK Nordfyn: Generalforsamling: René Lundegaard (fmd) Jens Christian Jensen (nfmd) Jess Nykjær,Henrik Ishøy, Bill Nielsen Supp: Hardy Kronemann, Axel Larsen. REGION MIDT Odder: Generalforsamling: Rita Kjær (fmd), Martin S. Poulsen (nfmd) Alice Christensen, Jess Olesen, Leif Ørndorf, Kim Basland, Jens Henrik Thulesen Dahl. Norddjurs: Generalforsamling: Inger K. Andersen(fmd), Hans Fisker Jensen (nfmd) Bent Andersen, Ilse Sørensen. Supp: Peter Severin Jensen, Svend Nygaard. Den Danske Højskole stadig ledige pladser Gå ikke glip af et berigende ophold på Ry Højskole, hvor den danske historie står i centrum. Thomas Suenson underviser. Morten Messerschmidt spiller på klaver. Arrangementet Þnder sted Se omtale i sidste nummer af Dansk Folkeblad. Ny tilmeldingsfrist: 17. august. Ring DF på tlf.: Kalenderen 13/7-15/7 DF på Ørbæk Marked 30/7-3/8 Historiebussen se annonce 4/8 kl Gadekampagne i Mesinge på Fyn 17/8-19/8 DF på Såderup Marked 25/8 kl. 13 Sommerfest i Langeskov. Talere: Kristian Thulesen Dahl og Carsten Kudsk 19/9 DF på Egeskov Marked stand nr /9-23/9 kl Kræmmermarked i Langeskov 28/9 30/9 Kræmmermarked i Mørkøv 19

20 Turguide Gunhild Legaard foran det smukke gamle Børglum Kloster Så kører historiebussen igen. Vi har været i Sønderjylland og Nordjylland, nu er turen kommet til Vendsyssel, hvor vi skal bo på Tylstrup Kro i fem dage med Þre overnatninger.vi kører fra København mandag den 30 juli med tilbagekomst fredag den 3. august. Vi besøger bl.a. Skagen, Børglum Kloster og Læsø. Turen er udvidet med én dag, fra 4 til 5 dage. DF giver tilskud til turen, som derfor Hærværk mod DF-reklamer kan gøres for en egenpris på 1.710,00 kr. for hotel med ½ pension og aftenkaffe, entréer og bus fra København, med opsamling i Korsør, Odense og Fredericia. Frokost og drikkevarer er for egen regning. Medlemmer, der IKKE har deltaget tidligere, har fortrinsret. Tidligere deltagere vil blive skrevet op på venteliste. Tilmelding på Tlf Ægte feststemning! Foto: Francis Dean Da Dansk Folkeparti kørte kampagnen Stram udlændingepolitik ægte velfærd på blandt andet bybusser og jernbanestationer, gik det i mange tilfælde hårdt ud over reklamerne. Hærværksmagere er ikke enige i, at demokrati og ytringsfrihed er en god ting, men opfører sig som både lovgivende, udøvende og dømmende magt i det offentlige rum. En kunstnerisk bedrift Dansk Folkepartis repræsentant i DR s bestyrelse, forfatteren Ole Hyltoft, har fået ßotte anmeldelser på sin nye roman, Københavnerpigen under besættelsen. Nordjyske Stiftstidende skriver: Det er en fortræffelig bog, Ole Hyltoft har skrevet en kunstnerisk bedrift. Jyllands-Posten konkluderer: En virkelig god roman. Kristeligt Dagblad siger: Elementært spændende der er overraskelser og fart over feltet. Dagbladene Politiken og Information ( ved Georg Metz ) kan dog ikke lide romanen, som bl.a. skildrer det stærke og varme nationale sammenhold under folkestrejken i København i Sådan noget må man ikke minde om i de to multikulturelle aviser. kh Der blev sunget med på Der er et yndigt land. Her er det blandt andet MF Martin Henriksen samt folketingskandidaterne Carl Christian Ebbesen, Allan Lønborg og Rebecca Vedersøe Holst. 20

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 16. august 2015 11.s.e. Trin. Lukas 18,9-14 Salmer: 331-444-523 609-747 v.1-4 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 16. august 2015 11.s.e. Trin. Lukas 18,9-14 Salmer: 331-444-523 609-747 v.1-4 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 16. august 2015 11.s.e. Trin. Lukas 18,9-14 Salmer: 331-444-523 609-747 v.1-4 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Fem foredrag arrangeret af Lystrup Menighedsråd Lystrup kirkehøjskole 2015-2016 Mødet med de andre Det er gennem mødet med de andre vi oplever verden.

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden?

Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden? Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden? 13. søndag efter trinitatis 2013 Salmer: 754,753,500,697,724 Teksten som der

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere