Registrering af flagermus ved planlagt golfbane syd for Kolding (Denmark)

Transkript

1 Stiftelsen Norske Naturveiledere Registrering af flagermus ved planlagt golfbane syd for Kolding (Denmark) av Leif Gjerde Naturveiledernes Oppdragsrapport 13 ISBN November 2009

2 Registrering af flagermus ved planlagt golfbane syd for Kolding 1 FORORD Bakgrunden for denne undersøgelse er at det planlegges en ny golfbane syd for Kolding. Det blev derfor gennemført en generell undersøgelse af områdets flagermusfauna, med særlig vekt på skoven sentralt i området. I følge Planloven 1 må visse typer af virksomheder og anlæg på land ikke påbegyndes, før kommunen eller Miljøministeriet har fastsat retningslinier for virksomhedens eller anlæggets udformning og beliggenhed, samt meddelt tilladelse til anlæggets etablering. VVM-reglerne i Planloven udspringer af EU s VVM-direktiv 2. EU s habitatdirektiv 3 stiller særlige krav for truede plante- og dyrarter. Arter som er inkluderet af direktivet står opført i bilag. Alle danske flagermusarter er opført i bilag IV. Feltarbejde blev koordinert af Leif Gjerde fra Norske Naturveiledere. Det rettes en taksigelse til Knut Åge Storstad, Emilia Nicoleta Scantei, Daniela Crisan, Bogdan Sofronici og Wolfgang Lenschow som har bidraget med registreringer i felt. Lars Briggs har velvilligst bidratt med oversettelsen av størsteparten av den norske teksten til dansk. Lillestrøm, november 2009 Leif Gjerde 1 Lov om planlægning. Jfr. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007 med senere ændringer. 2 Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) af , ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF. 3 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.

3 Registrering af flagermus ved planlagt golfbane syd for Kolding 2 INDHOLD Forord... 1 Indledning... 3 Metoder og materiale... 5 Resultater og diskussion... 7 Observationstid... 7 Artsomtale... 7 Transektene... 8 Undersøgte krydsningspunkter... 8 Oversigt over observationer fra flagermus Konklusion Litteratur... 15

4 Registrering af flagermus ved planlagt golfbane syd for Kolding 3 INDLEDNING FLAGERMUS I DANMARK Denne dyregruppen tilhører ordenen Chiroptera (flagermus) og på verdensbasis findes der over 1000 arter (1/4 af alle pattedyr). I Danmark er der registreret 17 arter, hvorav 13 har faste bestand (Baagøe 2001, Baagøe & Jensen 2007). Zoologisk Museum i København publicerede i 2001 (Baagøe) et atlas over de danske flagermus. Undersøgelsen er baseret på mange års indsamling af data. Foruden indsendte dyr er der også foretaget feltregistreringer med detektor, hovedsaglig af forsker Hans Baagøe. På Jylland blev ca. 78 af ca. 363 atlasruter (10x10 km) undersøgt, de fleste under to timer hver. Den totale observationstid er ca. 96 timer (denne undersøgelsen har ca. 70 timer med observationstid). Ingen registreringer er tidligere gjort rett syd for Randers med detektor. Atlasprojektet bør derfor ikke bruges som en standard for hvor artene findes eller ikke findes. Den bør heller bruges som en standard for hvad man kan forvente i et område. Derfor vil resultatene fra kortlægningsarbejde (feltarbejde) i Jylland ofte give nye resultater som ikke nødvendigvis er overraskende. DANSKE FORPLIGTELSER Der findes flere internationale aftaler som inkluderer flagermus. Det gælder både Bern- (Convention on the Conservation of European Wildlife and Natural Habitats) og Bonnkonventionen (Convention on Migratory Species). Den europæiske flagermusaftale er en særaftale under Bonnkonventionen. Særlig vigtig er Habitatdirektivet da denne er juridisk bindende for danske privatpersoner, organisationer og virksomheder. Habitatdirektivet EU habitatdirektivet fra 21. maj 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF) har til formål at fremme biodiversiteten i medlemsstaterne ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Direktivets generelle artsbeskyttelse omfatter en række dyr og planter. Disse arter er opført i direktivets bilag IV og myndighederne må ikke give tilladelse til projekter, der kan skade yngle- og rasteområder for de beskyttede arter. Alle flagermusarter er opført på denne liste. I følge Planloven 4 må visse typer af virksomheder og anlæg på land ikke påbegyndes, før kommunen eller Miljøministeriet har fastsat retningslinier for virksomhedens eller anlæggets udformning og beliggenhed, samt godkendt/meddelt tilladelse til anlæggets etable- 4 Lov om planlægning. Jfr. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007 med senere ændringer. ring. VVM-reglerne i Planloven udspringer af EU s VVM-direktiv 5. Rødlistene Rødlistekonceptet blev udviklet og først anvendt af IUCN 6 i Konceptet udbredtes derefter hurtigt til en række NGO er 7. Det er vigtigt at vide at rødlister som er udarbejdet af nationale forvaltningsorganer som oftest er politisk prægede. De mest uafhængige rødlister er dem som udarbejdes af faglige NGO er. Af den grund vil der som oftest opstå et dilemma for forvaltningsorganer i kommuner og regioner da det kan være vanskeligt at vide hvilken liste de skal forholde sig til. Eftersom den statlige rødliste er udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen er forvaltningsorganerne forpligtede til at forholde sig til denne. Dog er det vigtigt at lokalforvaltningen har kendskab til alternative rødlister sådan at de også kan tage hensyn til dem dersom det er muligt. I Sverige har man løst problemet med politisk prægede rødlister ved at listerne udarbejdes af fagfolk som ikke har tilknytning til forvaltningen (se Ahlén & Tjernberg 1996). Tabel I. Rødlistede flagermusarter i Danmark, udarbeidet af Skov- og naturstyrelsen. Art Kategori Brunflagermus Sårbar Troldflagermus Sårbar Damflagermus Sårbar Vandflagermus Sårbar Skjægflagermus Sårbar Brandts flagermus Sårbar Frynseflagermus Sårbar Bechsteins flagermus Sjælden Langøreflagermus Sårbar Bredøreflagermus Sjælden Den europæiske flagermusaftale Den europæiske flagermusaftale er en særaftale under Bonnkonventionen. Aftalen blev ratificeret af danske myndigheder den 6. januar 1994, hvorefter aftalen var gyldig fra 16. januar Denne aftale er forskellig fra de fleste internationale naturbeskyttelsesaftaler da den indeholder meget konkrete forpligtelser. Der gives derfor meget lidt luft for fejltolkninger eller passivitet. Aftalen administreres af EUROBATS som har kontor i Bonn. Skov- og Naturstyrelsen er ansvarlige for Danmarks rapportering til aftalens sekretariatet (Eurobats). I internationale aftaler som indgåes med forskellige governments gælder dette alle statlige forvaltnings- 5 Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) af , ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF. 6 International Union for Conservation of Nature and Natural Resources (Verdens Naturvernunion) 7 NGO = none governmental organization

5 Registrering af flagermus ved planlagt golfbane syd for Kolding 4 organer i de respektive lande. Der må således peges specielt på punkt 3 i forpligtelsene i aftalen. Denne kræver at ved f.eks. konsekvensudredninger hvor effekten på dyrelivet vurderes generelt, skal flagermus indgå. Hvis den internationale aftale skal overholdes skal flagermus altså vurderes ved konsekvensudredninger. SÆSONMÆSSIGE ÆNDRINGER Foråret Om foråret er der kun få insekter. Normalt klækkes vandinsekterne i søer og åer først, og det er også her vi finder flagermusene på denne årstid. Vandet i søer afkøles langsommere og afgiver varme i løbet af natten. Landarealerne afkøles hurtigere og er mindre egnede for flagermus i foråret og tidligt om sommeren. Sommer I slutningen af juni og hele juli vil flagermusene fordele sig mere ud over terrænet. I denne periode findes flagermus ofte over land, men de kan søge mod vådområderne om aftenen når landområderne bliver koldere. Nattemperaturen bør være mindst 8-10 o C for at aktiviteten er af betydning. Når hunnene føder fra slutningen af juni øges aktiviteten markant. Tidligere på sommeren har flere arter kun jaget dele af natten, specielt i tiden efter solnedgang. Nu vil flere af disse jagter foregå under større dele af, eller hele natten. Under jagten kan flagermus ofte slå sig ned på midlertidige hvilesteder. Disse hvilesteder findes på lokaliteter i jagtområdet. Efteråret Rydell (1992) har studeret gadelygters betydning for flagermus. Dyrene foretrækker hvide (Hg) gadelygter eftersom disse tiltrækker flest insekter. Også orange lys (højtryk Na) tiltrækker mange dyr, mens de dyb-orange (lavtryk Na) ikke tiltrækker insekter. Efteråret og vinteren er paringstid for flagermus. Nogle arter parer seg før de går i dvale. Andre parer seg på overvintringsstedet. De fleste flagermus forsvinder fra deres jagtområder i løbet af august. I begyndelsen af september ses kun få flagermus flyvende ude. De dukker imidlertid ikke op på overvintringsstederne før end i oktober, og vi ved kun lidt om hvor flagermusene opholder sig i mellemtiden. Træk Flere arter af flagermus er kendt for at trække over lange afstande. Dette gælder Nyctalus noctula, Vespertilio murinus og Pipistrellus-arterne. Vi ved kun lidt om danske flagermusarters træk, men trækkende flagermus både fra Sverige og Norge som sandsynligvis overvintrer i Danmark og Tyskland er påvist. Derudover trækker P. nathusii fra de baltiske lande langs Østersøkysten og krydser over Tyskland (og Danmark) hvorpå de overvintrer i Nederland. Hovedtrækket for Pipistrellus-artene foregår i september, mens N. noctula trækker i oktober. De første dyr kan begynde at trække i medio/ultimo august. Overvintring I Skandinavien varer vintersøvnen for de fleste arter frem til slutningen af marts. På det tidspunkt forsvinder de fra deres overvintringslokaliteter, men de ses ikke flyvende ude i terrænet før månedsskiftet april/maj. Hvor flagermusene opholder sig i april er der heller ingen som ved. Barselstuer/ynglekolonier Disse beboes fra begyndelsen af maj, og benyttes til slutningen af juli eller begyndelsen af august. LINEÆRE ELEMENTER (brug af korridorer) Flagermus er en dyregruppe som synes om lineære landskabselementer. De findes sjældent i rene skovbestand eller åbne områder. Typisk lever de hvor flere biotoper mødes. Hække, alléer, rækker af træer, skovbryn, gadelygter og vandløb er typiske lineære elementer. Sådanne områder bruges både som jagtområde og som korridorer når dyrene pendler mellem kolonien og jagtområdet. Funktionsområder Med funktionsområde menes artens anvendelse af et område. I vildtkortlægningen bruges arternes funktionsområde for at beskrive og specificere hvilken type leveområde som er kortlagt. Vi har følgende funktionsområder: Jagtområde Lokale trækruter Hvileområde Kolonier Paringsområder Overvintring Nøgleområder Enkelte funktionsområder vil være aktuelle at kortlægge. Disse er definerede områder hvor arten er specielt sårbar overfor forstyrrelser og arealindgreb, eller områder som er essentielle for artens fortsatte eksistens. Disse kaldes nøgleområder og det kan være kolonier, yngleområder eller jagtområder. KONSEKVENSUDREDNINGER Indholdet og omfanget af konsekvensudredninger er beskrevet af Anonym (-, 2000, 2005), Parssons et al. (2007) og Gjerde (2000, in prep.).

6 Registrering af flagermus ved planlagt golfbane syd for Kolding 5 METODER & MATERIALE Rækkefølgen af arter som er omtalt i denne rapport følger deres økologi og er således opbygget efter et praktisk system. Arter med lavere frekvens som færdes i åbne landskaber kommer således før arter med høj frekvens som færdes i mere lukkede landskaber. BRUK AF DETEKTOR Aktiv innsamling av data ble gjort med Pettersson ultralydsdetektorene D100, D240 og D980 (Pettersson 1994), samt en AnaBat II detektor med ZCAIM og Ipaq. Selv om detektoren er det bedste eksisterende hjælpemiddel til identificering af flyvende flagermus er der enkelte ting vi bør være opmærksomme på både hvad gælder begrænsninger og ulemper. Særlig viktig er lydens rækkevidde som varierer ganske meget hos de forskellige arter (se tabel II). Heterodyn detektorer registrerer et vindue på 8 khz (+/- 4). En nærmere beskrivelse af artsbestemmelse af flagermus i flugt findes i Gjerde (1999a, 2008). Tabel II. Nogle værdier (i meter) for rækkevidden af lydene ved brug af detektorer, beskrevet af Barataud (1996). Art Åbent terræn Lukket terræn Nyctalus noctula 200 Vespertilio murinus Eptesicus serotinus 50 Pipistrellus spp. 25 Myotis daubentonii Plecotus auritus 40 5 KORRIDORER/KRYDSNINGSPUNKTER Kanten av området ble inventert (nordlige og sørlige transekt) for å få et generelt bilde av faunaen i områdets hele utstrekning (ytternkant). Et skovtransektet går rundt skovområdet sentralt i området, og gir et bilde av aktiviteten knyttet til denne skoven. Det sentrale spørsmålet er hvor viktig er skoven for flagermusene i området. Hvilke dyr flyr til skoven for å fouragere, og hvilke dyr forlater skoven for å fouragere i omgivelsene utenfor skoven. Dette ble kortlagt ved å telle pendlende dyr ved solnedgang og soloppgang ved korridorer (hegn, trerekker) som leder inn til skoven. PASSIVE LOGGERE AnaBat II flagermusdetektorer blev benyttet sammen med en ZCAIM 8 (Titley Electronics, Australia). Denne detektor registrerer al ultralyd, lagrer den i hukommelsen og den kan derefter analyseres i en computer (sonogram). Loggerne er stemmeaktiverede, så hver observation (sekvens af lyd) er lagret på separate filer. Loggerne blev placeret inden solnedgang, og hentet efter solopgang. DEFINITION AF OBSERVATION I denne undersøgelse er en observation defineret som aktiviteten af en art på en lokalitet i løbet af et minut (brugt på loggerne). Ved brug af aktiv detektor med Ipaq defineres hver observation som en lydoptagelse. GRUNDLAGSKORT OG KORTREFERANCER Alle kort som er benyttet her er levert av Amphi- Consult. Alle kortreferancer er opgivet i UTM 9 systemet WGS84 (World Geoedic System 1984). Der er anvendt en Garmin GPS 10 model GPSmap 76CSx. Efter kortreferancerne er der opført en referance i parantes (WP=waypoint) som refererer til hvor data er lagret hos observatør. Dette er kun gjort af praktiske grunde for internt brug. OBSERVATØRENE Alt feltarbejde er analyseret af Leif Gjerde som i mange år har arbejdet for Nordisk Informationscenter for Flagermus (NIFF) og Norske Naturvejledere. Han har arbejdet med flagermus i flere lande siden Det ble gjennomført et treningskurs for NIFF i Danmark, og derfor var hele 6 observatører tilgjengelig for kortleggingen: Leif Yngve Gjerde, Lillestrøm (Norge) Knut Åge Storstad, Finnøy (Norge) Emilia Nicoleta Scantei, Sibiu (Romania) Daniela Crisan, Aiud (Romania) Bogdan Sofronici, Sibiu (Romania) Wolfgang Lenschow, Schleswig-Holstein (Tyskland) Personene registrerede flagermusaktivitet fra solnedgang og den påfølgende timen, samt den sidste timen før solopgang. Gjerde benyttet AnaBat II med Ipaq, Storstad benyttet en D240, Scantei brukte D980, mens de andre hadde hver sin D100 detektor. 8 Zero Crossing Analysis Interface Module 9 (Universal Transverse Mercator) 10 (GPS = Global Positioning System)

7 Registrering af flagermus ved planlagt golfbane syd for Kolding 6 FLAGERMUSNAVNE Figur 1. Leif Gjerde placerer en AnaBat detektor ved punkt 2 i plantagen. Foto: Knut Åge Storstad. LYSFORHOLD (solned- og solopgang) Lysforholdene regulerer hvornår flagermus forlader deres kolonier om aftenen, og hvornår de senest returnerer. Tidspunktet for solned- og solopgang vil derfor definere hvornår feltarbejdet starter og afsluttes hver dag. Tabel III. Tidspunkt for lokal teoretisk solopgang og solnedgang, målt med GPS i arbejdsområdet. Dato Solopgang Solnedgang 1. august august august De danske flagermusnavne blev sidst vurderet i 1999 da Nordisk Informationscenter for Flagermus (NIFF) vurderede alle de norske arter. Navngivningen følger en række forhåndsbestemte kriterier, og arbejdet blev gjort i samarbejde med Norsk Språkråd. Frem til 1999 har navnene været uændrede i Norge siden 1800-tallet, og således er de norske navne lig med danske navne. Et vigtigt princip ved gennemgangen af navnene var at tage hensyn til de svenske og danske navne, således at de valgte navne kan anvendes i alle de tre skandinaviske lande (med små sprogmæssige ændringer). Navnene som blev publiceret af Gjerde (1999b) er derfor et forsøg på en ensartet navnepraksis, som flere centrale flagermusforskere i både Sverige og Danmark har haft mulighed for at påvirke. Praktiske problemer opstod da arten Pipistrellus pipistrellus viste sig at være to arter. Den ene af disse to har beholdt sit oprindelige latinske navn (P. pipistrellus sensu stricto) mens den anden har fået et nyt (P. pygmaeus). Begge arter findes i Danmark, men den mest almindelige er P. pygmaeus. Forvirringen er stor når det gamle navn er synonymt med et af de nye. Forvirringen bliver endnu større når dette også gælder de latiske navne. NIFF indførte derfor to helt nye navne for disse to arter, hvor dværgflagermus er fælles for begge. Den sidstnævnte anvendelse af navnene er brugt i denne undersøgelse. De latinske navne henviser til de nye arter, og de er konsekvent benyttet her.

8 Registrering af flagermus ved planlagt golfbane syd for Kolding 7 RESULTAT & DISKUSJON OBSERVATIONSTID Feltarbejdet blev udført natten til 2. august og 3. august. Observationstid mellem solnedgang og solopgang var over 14 timer for observatørene. Transektene tok sammenlagt 7 timer og 41 minutter. De passive loggerne (AnaBat detektorene) registrerte sammenlagt 20 timer og 34 minutter. Den totale observationstiden for hele undersøgelsen var mer enn 42 timer og 15 minutter. Tabel IV. Følgende arter ble registrert: Vitenskaplig navn Dansk navn synonym Nyctalus noctula Brunflagermus Aftensejler Eptesicus serotinus Sydflagermus - Pipistrellus pygmaeus Dværgflagermus Pygmédværgflagermus Pygmépipistrell Pipistrellus pipistrellus Dværgflagermus Bånddværgflagermus Båndpipistrell Pipistrelflagermus Pipistrellus nathusii Troldflagermus - Myotis sp. musøre - ARTSOMTALE Nyctalus noctula Meget sjelden art i området. Ingen sikre funn, men to av observasjonene kan være denne arten. Arten er utbredt men fåtallig i sørøstlige del Jylland (Baagøe 2001). Eptesicus serotinus Funnet fåtallig og spredt i hele området. Dyrene som var mest knyttet til bebyggelsen/gatelys i kanten af området i sydøst og syd var trolig denne arten. Arten er også tidligere registrert fra denne delen av Jylland, og skal være en rett almindelig art sør for Limfjorden (Baagøe 2001). Pipistrellus pygmaeus Den mest alminnelige flagermusart i området. Totalt blev 45 observastioner av denne art. Finnes fåtallig og spredt i sørøstlige del av Jylland (Baagøe 2001). Pipistrellus pipistrellus Hele 19 observationer blev gjort af denne arten. Dette betyr at 29,7% af alle dværgflagermus utgjør denne arten. Nesten halvparten af observasjonene (9) blev gjort ved Punkt 5 innenfor en periode på 20 minutter. Det antas derfor at disse dreier seg om samme individ som jagtet lokalt. Videre var 4 observationer fra Punkt 3. Disse dreier seg nok om et annet individ da et af observationen ble gjort på samme tidspunkt ved begge punkter. Ellers hadde Punkt 7 registrert to pendlende dyr om aftenen. Arten er rett utbredt i sørøstlige Jylland, og er også funnet ved Kolding-området. Ifølge Baagøe (2001) er det gjort flere detektorregistreringer av denne arten enn P. pygmaeus på Jylland. Figur 2. Oversikt over transektene. Rød tynn strekt indikerer kant av planlagt golfbane.

9 Registrering af flagermus ved planlagt golfbane syd for Kolding 8 Pipistrellus nathusii Kun to observationer blev gjort: Ett individ, 1. august, kl. 2356, på nordsiden af den sørlige skov (WP514) Ett individ, 2. august, kl. 2205, ved Punkt 7 (WP521) dvs motsatt side af den sørlige skov Arten finnes fåtallig og spredt på søndre og østre Jylland 11 (Baagøe 2001). Den er ikke tidligere registrert i Kolding-området. Myotis sp. Dette er en vanskelig gruppe flagermus å artsbestemme. Alle arter krever synsobservasjoner for sikker bestemmelse, og noen kan kun bestemmes ved fangst. Bestemmelsene begrenser seg derfor til Myotis sp. Kun 11 observasjoner blev gjort under hele undersøgelsen, hvorav 8 observationer var ved Punkt 3. Figur 3. Oversigt over punktene. P4 og P8 ble ikke tatt med under feltarbejdet. TRANSECTENE Skovtransect (2,9 km) Tidspunkt: 1-2. august, kl (Leif Gjerde, Daniela Crisan). Tidspunkt: 3. august, kl (Leif, Emilia, Knut Åge). Skovområdet har et areal på 0,1 km². Start-/sluttkoordinater: 32 U (WP512) Resultat: Generelt få observastioner, men høj artsdiversitet. Første tur hadde kun 9 observasjoner, men hele fire arter. Alle de tre Pipistellus-artene ble registreret! Nordlige transect (ca. 6 km) Tidspunkt: august, kl Observationstid: 1 timer 53 minutter. Observatør: Emilia Scantei, Bogdan Sofronici Startkoordinater: 32 U Resultat: Meget få dyr, og lille aktivitet. Sørlige transect (7,0 km) Tidspunkt: august, kl Observationstid: 3 timer 53 minutter Observatør: Knut Åge Storstad Startkoordinater: 32 U Sluttkoordinater: 32 U Resultat: Relativt høj aktivitet i øst og sør der det fantes gatelys og bebyggelse. Det var dværgflagermus og trolig sydflagermus som dominerte her. Figur 4. Hegn, rækker af træer, buske o.l. fungerer ofte som viktige korridorer/trækveje for flagermus mellem sine kolonier og jagtområder. I undersøgelsesområdet rundt skoven manglet det mange korridorer, og de fleste som ble registreret var af en meget dårlig kvalitet (dvs usammenhengende). Foto: Leif Gjerde. Figur 5. Hegn, trærekker og buskvegetasjon er langs vejer og åkerland er viktige korridorer for flagermus. Det er viktig at disse korridorene er intakte i sin fulle lengde for at de kan være aktuelle for flagermusene. Foto Leif Gjerde. UNDERSØGTE KRYDSNINGSPUNKTENE Punktene P1, P5, P6 og P7 ble alle talt om aftenen 2. august, og om morgenen 3. august. P1, P6 og P7 hadde liten aktivitet om aftenen, og tilnærmet ingen aktivitet om morgenen. Punktet P4 ble ikke tatt med i undersøgelsen fordi dyr som skal til skoven også må pasere P5 der det er gjort registreringer. P8 ble vurdert som aktuell på kortet, men ved nærmere undersøgelse i felt viste seg at det ikke var noen inntakt korridor som ledet til skoven. 11 Området er definert av Baagøe (2001)

10 Registrering af flagermus ved planlagt golfbane syd for Kolding 9 Punkt - 1 Observationer: 2. august, : 5 passeringer (P. pygmaeus, E. serotinus/v. murinus, P. pygmaeus., P. sp. P.sp (soc). Observatør: Knut Åge Storstad og Wolfgang Lenschow. Kort reference: 32 U (WP K25) Punkt - 4 Vurdering: Måske den mest inntakte korridoren i området. Dyr som skal til skoven fra denne korridoren må også passere P5. Det ble derfor vurdert som ikke nødvendig å registrere ved P4. Kort reference: 32 U (WP529). Figur 6. Denne korridoren var ikke sammenhengende hele strekningen, og vil derfor ha redusert funksjon som trekkvej for flagermusene. Foto Leif Gjerde. Punkt - 2 Passiv detektor aktiveret 2-3/8, kl Observationer: Kun 6 observasjoner af flagermus. Bortsett fra en uidentifisert observation, var alle dyrene P. pygmaeus. Disse observationene (som inkluderte territoriehevding) var godt fordelt over hele natten. Det antas derfor at det dreier seg om et revirhevdende stasjonært dyr i skovkanten som av og til flyr inn i skoven. Kort reference: 32 U (WP 522). Figur 9. Foto Leif Gjerde. Punkt - 5 Passiv detektor aktiveret 1-2/8, kl Observationer: 2. august, kl , 32 passeringer. Observatør: Bogdan Sofronici. Kort reference: 32 U (WP523). Figur 7. Den nederste delen av bøgeskoven er normalt åben. Foto Leif Gjerde. Punkt 3 Passiv detektor aktiveret 1-2/8, kl Observationer: Meget høj aktivitet af fire flagermusarter gennem hele natten. Kort reference: 32 U (WP 519). Figur 10. Korridoren (hegnet på tvers foran i bildet) går fram til punkt 5 (åpningen i hegnen nederst til høyre i bildet). Bak til venstre i bildet ses korridoren som leder til punkt 4. Foto: Leif Gjerde. Figur 8. Foto Leif Gjerde.

11 Registrering af flagermus ved planlagt golfbane syd for Kolding 10 Punkt - 6 Observationer: 2. august, : Meget liten aktivitet. Observatør: Leif Gjerde, Daniela Crisan. Kort reference: 32 U (WP 521). P-7 Observationer: 2. august, : Meget liten aktivitet. Observatør: Emilia Scatei. Kort reference: 32 U (WP 520). Figur 11. Foto Leif Gjerde. Figur 13. Foto Leif Gjerde. Figur 12. Foto Leif Gjerde.

12 Registrering af flagermus ved planlagt golfbane syd for Kolding 11 Oversigt over observationer af flagermus Tabel V. Forkortelser til observatørene: LG (Leif Gjerde), KÅS (Knut Åge Storstad), DN (DanielaCrisan), BS (Bogdan Sofronici), WL (Wolfgang Lenschow). Navneforkortelser: sp. ( species, dvs. ubestemt), Vm (Vespertilio murinus), Es (Eptesicus serotinus), Nn (Nyctalus noctula). Art Antall Aktivitet Dato Tid Merknader WP Kortkoordinat Observatør Nordlige transekt ubestemt 1 2/8 30? KHz, wet sound E004 ES, BS P. pygmaeus 1 2/ khz E005 ES, BS E. serotinus? 1 2/8 30 khz E006 ES, BS N. noctalus? 1 2/ khz, 35 khz E007 ES, BS Sydlige transekt ubestemt smacking 1/ K U KS Es/Vm 3 S, spisetone 1/ Gatelys, smacking K U KS khz P. pipistrellus jagtende 1/ Gatelys, hekk K U KS ubestemt 2/ smacking, 24 khz K U KS ubestemt pendlende 2/ smacking K U KS Pipistrellus sp. s 2/ Gatelys K U KS Es/Vm 2/ Gatelys, ca. 27 khz K U KS Es/Vm 2/ Gatelys/vei, 26 khz, smacking K U KS Es/Vm 2/ Gatelys/vei, 26 khz, smacking K U KS Es/Vm spisetone 2/ Trerekke, våt eng, 26 khz K U KS Pipistrellus sp. s 2/ gård K U KS Es/Vm spisetone 2/ khz K U KS Pipistrellus sp. jagtende 2/ K U KS Pipistrellus sp. terr 2/ skovkant K U KS Pipistrellus sp. terr 2/ gatelys K U KS Es/Vm 2/ smacking 25.6 khz K U KS Es/Vm 3+ spisetone 2/ smacking, 26. khz, K U KS Es/Vm 2/ Gatelys, smacking, K U KS 27 khz Es/Vm 2/ smacking, 26 khz K U KS Pipistrellus sp. s 2/ K U KS ubestemt 2/ K U KS Pipistrellus sp. s 2/ Stor eik K U KS Pipistrellus sp. flyvende 2/ vei K U KS Skovtransekt - tur 1 P. pipistrellus 1 1/ U LG, DC Eptesicus serotinus 1 jagtende 1/ U LG, DC Eptesicus serotinus 1 1/ U LG, DC P. nathusii 1 1/ Cycles max 37,3 khz U LG, DC P. pygmaeus 1 1/ U LG, DC P. pygmaeus 1 F+s 1/ U LG, DC Eptesicus serotinus 1 2/ U LG, DC P. pipistrellus 1 2/ U LG, DC P. sp. 1 S 2/ U LG, DC Skovtransekt - tur 2 Myotis sp. 1 3/ LG (00) P. pipistrellus 1 3/ LG (00) P. pygmaeus 1 3/ LG (00) P. pygmaeus 1 3/ LG (00) P. pygmaeus 1 3/ LG (00) P. pygmaeus 1 fs 3/ LG (00) P. pygmaeus 3/ K U KS Myotis sp. 3/ K U KS P. pygmaeus 3/ K U KS P. sp. s 3/ K U KS Es/Vm 3/ K U KS Es/Vm 3/ K U KS Es/Vm 3/8 004 ES P. pygmaeus 3/8 005 ES E. serotinus? 3/8 006 ES N. noctula? 3/8 007 ES Punkt 1 P. pygmaeus 1 2/ K U KS, WL Nn/Vm/Es 1 2/ K U KS, WL Pipistrellus sp. 1 S 2/ K U KS, WL

13 Registrering af flagermus ved planlagt golfbane syd for Kolding 12 Ubestemt 1 2/ K U KS, WL P. pygmaeus 1 2/ K U KS, WL Punkt 2 - Skov P. pygmaeus 1 2/ U LG (01) ubestemt 1 s 3/ U LG (01) P. pygmaeus 1 3/ U LG (01) P. pygmaeus 1 fs 3/ U LG (01) P. pygmaeus 1 fs 3/ U LG (01) P. pygmaeus 1 fs 3/ U LG (01) Punkt 3 P. pipistrellus 1 f 1/ U LG (01) P. pipistrellus 1 f 1/ U LG (01) ubestemt 1 f 1/ U LG (01) P. pygmaeus 1 f 1/ U LG (01) Myotis sp. 1 1/ U LG (01) Es/Vm 1 1/ U LG (01) Myotis sp. 1 1/ U LG (01) P. pygmaeus 1 1/ U LG (01) P. pygmaeus 1 1/ U LG (01) P. pygmaeus 1 1/ U LG (01) Myotis sp. 1 1/ U LG (01) P. pygmaeus 1 fs 1/ U LG (01) Es/Vm 1 1/ U LG (01) Myotis sp. 1 2/ U LG (01) P. pygmaeus 1 2/ U LG (01) Es/Vm 1 2/ U LG (01) P. pygmaeus 1 fs 2/ U LG (01) P. pygmaeus 1 f 2/ U LG (01) P. pygmaeus 1 2/ U LG (01) P. pygmaeus 1 2/ U LG (01) P. pygmaeus 1 2/ U LG (01) Pipistrellus sp. 1 s 2/ U LG (01) Myotis sp. 1 2/ U LG (01) P. pipistrellus 1 f 2/ U LG (01) P. pygmaeus 1 2/ U LG (01) P. pipistrellus 1 2/ U LG (01) P. pygmaeus 1 2/ U LG (01) P. pygmaeus 1 2/ U LG (01) ubestemt 1 2/ U LG (01) Pipistrellus? 1 s? 2/ U LG (01) Myotis sp. 1 f 2/ U LG (01) ubestemt 1 s 2/ U LG (01) P. pygmaeus 1 2/ U LG (01) P. pygmaeus 1 fs 2/ U LG (01) P. pygmaeus 1 f 2/ U LG (01) ubestemt 1 2/ U LG (01) Myotis sp. 1 f 2/ U LG (01) P. pygmaeus 1 2/ U LG (01) P. pygmaeus 1 2/ U LG (01) P. pygmaeus 1 fs 2/ U LG (01) Es/Vm 1 2/ U LG (01) P. pygmaeus 1 2/ U LG (01) P. pygmaeus 1 2/ U LG (01) P. pygmaeus 1 2/ U LG (01) Es/Vm 1 2/ U LG (01) Myotis sp. 1 2/ U LG (01) P. pygmaeus 1 2/ U LG (01) Es/Vm 1 2/ U LG (01) P. pygmaeus 1 2/ U LG (01) P. pygmaeus 1 2/ U LG (01) Punkt 5 P. pipistrellus 1 1/ U LG (02) ubestemt 1 1/ U LG (02) P. pipistrellus 1-2 1/ U LG (02) P. pipistrellus 1-4 1/ U LG (02) P. pipistrellus 1-5 1/ U LG (02) P. pipistrellus 1-3 1/ U LG (02) P. pipistrellus 1-4 1/ U LG (02) P. pipistrellus 1-3 1/ U LG (02) P. pipistrellus 1-2 1/ U LG (02)

14 Registrering af flagermus ved planlagt golfbane syd for Kolding 13 P. pipistrellus 1-2 1/ U LG (02) Myotis sp. 1 1/ U LG (02) P. pygmaeus 1 2/ U LG (02) Punkt 7 P. pygmaeus 1 f 2/ U LG, DC ubestemt 2/ U LG, DC P. pygmaeus 1 fs 2/ U LG, DC N. noctula? 1 f 2/ U LG, DC P. pygmaeus 1-2 2/ khz U LG, DC P. nathusii 1 fs 2/ khz U LG, DC P. pipistrellus 1 2/ U LG, DC ubestemt 1 2/ U LG, DC P. pipistrellus 1 f 2/ U LG, DC

15 Registrering af flagermus ved planlagt golfbane syd for Kolding 14 KONKLUSION Formålet med denne undersøgelsen var at gennemføre en generel kortlegning af flagermusfaunaen i området, med særlig vægt på skoven centralt i området. Derfor ble kanten av området inventert (nordlige og sydlige transect) for å få et generelt bilde af faunaen i områdets hele utstrekning (ytternkant). Skovtransektet går rundt skoven centralt i området, og giver et bilede af den aktiviteten der er forbundet med denne skoven. Det centrale spørgsmål er, hvor viktigt er skoven for flagermusene i området. Hvilke dyr flyver til skoven for å fouragere, og hvilke dyr forlader skoven for å fouragere i omgivelserne udenfor skoven. Dette blev kortlagt ved at tælle pendlende dyr ved solnedgang og solopgang ved korridorer (hegn, trærekker) som leder inn til skoven. OMRÅDETS BETYDNING FOR FLAGERMUS Flagermus finnes utbredt i hele områder. De unngår dog de åpne områdene, og er derfor knyttet til steder der flere biotoper møtes. Området i sørøst har noe aktivitet knyttet til gatelys og villahager. Dette er hovedsakelig fouragerende sydflagermus og dværgflagermus. Ellers er det en relativt stor aktivitet ved punktene 3 og 5. Dels er dette fouragerende dyr (punkt 5), og dels dyr som trolig flyr til vannhullerne for å drikke. ÅRSAK TIL DAGENS SITUASJON Selve skoven består av en plantage, dvs den er plantet og kultivert av mennesker. Dette gir en meget homogen skovtype, med lokal overvekt av unge trær. Det virker som dyrene ikke benytter korridorene som leder til/fra skoven. Generelt finnes det få korridorer fra skoven som leder til de omkringliggende områder. Alle korridorene finnes kun i den sørlige delen av skoven, og de fleste er usammenhengende. Dette gjør disse dårlig egnet for flagermus. Generelt er nesten all aktivitet knyttet til skoven kun i den sørlige delen. Det er også her det finnes korridorer og vannhull.

16 Registrering af flagermus ved planlagt golfbane syd for Kolding 15 LITTERATUR Ahlén, I. & M. Tjernberg Rödlistade ryggradsdjur i Sverige. Sveriges Lantbruksuniversitet, Uppsala pp. ISBN Anonym National roads project management guidelines. National Roads Autority, Dublin. Anonym Guidelines for the treatments of bats prior to the construction of national roads schemes. National Roads Authority, Anonym. Best practice guidelines for the conservation of bats in the planning of national road schemes. 47 sider. Ingen ISBN. Baagøe, Hans J Danish bats (Mammalia: Chiroptera): Atlas and analysis of distribution, occurrence and abundance. Steenstrupia (København) 26 (1): ISSN Baagøe, Hans J. & Thomas Secher Jensen Dansk pattedyratlas. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København pp. ISBN Barataud, Michel The world of bats. Sittelle, Mens sider. Ingen ISBN. Gjerde, Leif. 1999a. Methods and theories of monitoring bats in Norway. Travaux Scientifiques du Musée national d histoire naturelle de Luxembourg (Luxembourg) 31: ISSN Gjerde, Leif Vern av flaggermus: forvaltning i utradisjonell forstand. Gudnjoloddi (Lillestrøm) 6: ISSN Gjerde, Leif Flaggermus i flukt. Veiledning for kartlegging og bestemmelse av flaggermus ved hjelp av deres ultralyd. Nordisk Informasjonssenter for Flaggermus, Lillestrøm sider. ISBN Gjerde, Leif. In prep. Standarder ved flaggermusregistrering for konsekvensutredninger. Forslag til innhold og omfang. Gudnjoloddi 25. ISSN Parssons, Katie; Richard Crompton, Richard Graves, Steve Markham, Jean Matthews, Mike Oxford, Peter Shepherd & Sandie Sowler Bat Surveys Good Practice Guidelines. Bat Conservation Trust, London. 82 sider. ISBN Pettersson, Lars D 100 Ultrasound Detector. Factsheet from Pettersson Elektronik AB, Uppsala No ISBN. Rydell, J Exploitation of insects around streetlamps by bats in Sweden. Functional Ecology 6: Gjerde, Leif. 1999b. Revidering av norske navn på flaggermus. Del 1: Bakgrunn og kriterier. Gudnjoloddi (Lillestrøm) 5: ISSN

17 Registrering af flagermus ved planlagt golfbane syd for Kolding 16 Tidligere publiserte rapporter i serien: Naturveilederes Oppdragsrapport Nr. 1 Undersøkelse av lokaliteter i Oslo med stor vannsalamander Triturus cristatus somrene 2006 og Desember sider. ISBN Nr. 2 Kvalitetssikring av observasjoner til spissnutefrosk ved tidligere kjente yngledammer i Oslo. Kartlegging våren September sider. ISBN Nr. 3 Registrering av planter ved Borgen bro, Leira. Delrapport for konsekvensutredning på naturverdier i forbindelse med utvidelse av riksveg 22. Oktober sider. ISBN Nr. 4 Registrering av amfibier i Merkja, Nordre Øyeren naturreservat. Delrapport for konsekvensutredning på naturverdier i forbindelse med utvidelse av riksveg 22. Oktober sider. ISBN Nr. 5 Registrering av vilt mellom Vigernes og Hovinhøgda. Delrapport for konsekvensutredning på naturverdier i forbindelse med utvidelse av riksveg 22. Mars sider. ISBN Nr. 6 Kartlegging av flaggermus i kirkebygg i Oslo. Delrapport til nasjonalprosjektet Flaggermus i kirker. 7 sider. Mai ISBN Nr. 7 Vurdering av avbøtende tiltak for natur langs vedtatt utvidet riksveg 22 fra Vigernes til Borgen bro. 8 sider. Oktober ISBN Nr. 8 Undersøkelse av naturverdier langs planlagt ny Gardervei (fylkesveg 279). Oktober sider. ISBN Nr. 9 Vurdering av avbøtende tiltak for natur langs planlagt utvidet riksveg 22 fra Borgen bro til Hovinhøgda. 13 sider. Oktober sider. ISBN Nr. 10 Registrering av gresshopper langs riksveg 22, mellom Vigernes og Hovinhøgda. Delrapport for konsekvensutredning på naturverdier i forbindelse med utvidelse av riksveg 22. Oktober ISBN Nr. 11 Undersøgelser af flagermus mellem Sdr. Borup og Assentoft, syd for Randers. Med forslag til afværgeforanstaltninger af ny vej. Oktober sider. ISBN Nr. 12 Undersøgelse af flagermus i forbindelse med udvidelse af golfbane i Nyborg (Danmark). November sider. ISBN Nr. 13 Registrering af flagermus ved planlagt golfbane syd for Kolding (Denmark). November sider. ISBN