Manglende fokus på mundpleje kan føre til forringet ernæringstilstand hos patienter med cancer, der modtager cytostatika

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Manglende fokus på mundpleje kan føre til forringet ernæringstilstand hos patienter med cancer, der modtager cytostatika"

Transkript

1 1

2 Manglende fokus på mundpleje kan føre til forringet ernæringstilstand hos patienter med cancer, der modtager cytostatika 2

3 Resume Dette projekt er en bachelor af naturvidenskabelig karakter, og benytter sig af en kvantitativ metode. Vi har fokus på patienter med cancer i cytostatikabehandling. Projektet tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse, som vi selv har udarbejdet. Resultaterne bliver holdt op imod forskellig forskning inden for området. Herved vil vi forsøge at af- eller bekræfte vores hypotese, for at finde ud af hvor stor en del af vores patientgruppe, der har eller har haft mundgener og/eller et utilsigtet vægttab, samt om der kan findes en tydelig sammenhæng mellem disse. Resultaterne af vores spørgeskemaundersøgelse belyser, og konkluderer at 86,6 procent af vores respondenter, har eller har haft en eller flere mundgener. 46 procent af vores respondenter har haft et utilsigtet vægttab, hvor vægttabet gennemsnitligt lå på 6,25 procent af deres udgangsvægt. Med en udregnet p-værdi på 46,6 procent kan det konkluderes, at der ikke kan påvises en tydelig sammenhæng mellem mundgener og utilsigtet vægttab hos patienter med cancer i cytostatikabehandling. Abstract This project is a final bachelor assignment with a scientific character that uses a quantitative method. We are focusing on patients with cancer in an antineoplastic treatment. This project is based on a questionnaire survey that we prepared for this project. The questionnaire survey results are being held up against other research within this subject area. Based on the fact that we will attempt to confirm or disconfirm our hypothesis, will we examine the proportion of our patient group, who has or had experienced (oral) nuisance in the mouth and / or an unintentional weight loss. We are searching for a potential connection between the (oral) nuisance in the mouth and the unintentional weight loss mentioned above. The results of our questionnaire survey elucidate and concludes that 86,6 percent of the respondents have or had experienced (oral) nuisance in the mouth. 46 percent of our respondents have had an unintentional weight loss which on average was at 6,25 percent of their starting weight. The conclusion is based on the p-value on 46,6 percent that indicates that there is no potential connection between nuisance in the mouth and unintentional weight loss with patients who have cancer in a antineoplastic treatment. 3

4 Indholdsfortegnelse Problemstilling... 6 Indledning... 6 Problembeskrivelse del Litteratursøgning... 9 Problembeskrivelse del Konsekvenser i patientens perspektiv Konsekvenser i sygeplejerskens perspektiv Konsekvenser i samfundets perspektiv Forskningsartikler Definition Afgrænsning Problemformulering/hypotese Hypotese Nulhypotese Vores problemformulering/hypotese Formål Metode Videnskabsteori og metodisk fremgang Arbejdsproces Etiske overvejelser Juridiske overvejelser Udarbejdelse af spørgeskema Gennemgang af resultat Diskussion Diskussion af resultat og metodekritik Respondenternes feedback: Kvalitet af spørgeskemaundersøgelsen Vores fund til diskussion

5 P-værdi Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Infobrev Bilag Vægttab i kg Vægttab i kg Bilag Vægttab og mundgener Vægttab og mundgener Bilag Selekteret til/fra og vægttab i procent Selekteret til/fra og vægttab i procent Bilag Diagrammer Bilag Kontaktede patientforeninger Bilag Spørgeskema Spørgeskema Spørgeskema Spørgeskema Bilag Søgeprotokol Søgeprotokol

6 Problemstilling Manglende fokus på mundpleje kan føre til forringet ernæringstilstand hos patienter med cancer, der modtager cytostatika. Indledning Vi har gennem klinisk erfaring set flere forskellige problemstillinger, hvor bivirkninger ved cytostatika fører til forringet mundstatus, hvilket kan resultere i nedsat ernæringsindtag. En respondent udtalte i forbindelse med vores bachelorprojekt: Under mit kemoterapiforløb er jeg ikke blevet gjort opmærksom på problematikken omkring mundgener og vægttab, og jeg nåede at tabe ti kg før jeg selv opdagede problemet. Jeg kæmper stadig med at genvinde min udgangsvægt, her tre år efter at mit behandlingsforløb blev afsluttet. (Udtalt af anonym respondent, i forbindelse med vores spørgeskemaundersøgelse). Problembeskrivelse del 1 På modul 12 arbejdede vi med forskellige projekter. Det ene projekt omhandlede det forebyggende arbejde i forbindelse med mundpleje til patienter med cancer. Resultatet viste at det forebyggende arbejde på daværende tidspunkt, ikke var tilstrækkeligt (Nielsen, L. Hvordan nedsætter vi risikoen for mundsvamp på A13? Upubliceret materiale 2014). Det andet projekt omhandlede manglende fokus på ernæring til palliative patienter med cancer. Undersøgelsen bekræftede, at der var et problem, og at dette havde negative konsekvenser for patienternes livskvalitet (Rasmussen, I. Manglende fokus på ernæring til palliative patienter, upubliceret materiale 2014). De to projekter viste, at der mangler fokus på det forebyggende arbejde både inden for ernæring og mundpleje, til patienter med cancer. På onkologisk ambulatorium har sygeplejerskerne en unik mulighed for at vejlede patienterne allerede i starten af deres sygdomsforløb, men vores kliniske erfaring var at der heller ikke her, var den optimale opmærksomhed på mundpleje og konsekvenserne af manglende eller nedprioteret mundpleje. Dette udmundede i, at vi på modul 13 gik videre med et innovativt projekt. Vi ønskede at sætte fokus på vejledning i mundpleje, og vores innovative forslag var et mundpleje-kit med forskellige mundplejeprodukter samt en visuel illustration af munden med 6

7 observeringsområder. Kit et kaldte vi for mundkurven, og formålet med denne var at skabe en ny indgangsvinkel til vejledningen både for sygeplejersken og patienten. I den nationale kliniske retningslinje til identifikation af behov for tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter står der, at man skal forebygge sygdomme og tilstande i mund og mundhule (Borchersen + Cfkr 2013, side 3), men der står ikke direkte beskrevet, at man skal vejlede patienterne i forbindelse med mundhygiejne. I den forbindelse tog vi kontakt til Jeannette Borchersen der er klinisk udviklingssygeplejerske på Roskilde sygehus. Hun udtalte, at det kunne overvejes, om der skulle stå noget om det i afsnittene Vurdering for pleje eller Samspil med patienten. Mundpleje er en basal sygeplejeopgave, der ifølge Sygeplejersken.dk og vores kliniske erfaringer ikke prioriteres særlig højt (Koblen og Tonnesen 2001, side 25). Dette underbygges af en sygeplejefaglig undersøgelse, som viste, at personale generelt mangler viden inden for pleje af munden (Borchersen + Cfkr 2013, side 6). Et af formålene ved mundpleje er at holde mundhulens slimhinder rene, fugtige, bløde og hele for at forebygge infektion (Kliniskeretningslinjer.dk, 2013). Det kan betragtes som et grundlæggende sygeplejebehov, og at det er sygeplejerskens opgave at hjælpe patienten med at holde kroppen ren og soigneret, herunder at beskytte hud og slimhinder (Henderson 2009, side 41). I mundhulen findes der ca. 500 forskellige bakterier, hvoraf de 400 findes i tandkød samt tandkødslommerne, hvilket blandt andet øger risikoen for større eller mindre helbredsproblemer i munden, da disse bakterier samtidig også kan sprede sig ned igennem halsen og udvikle sig til pneumoni og endokarditis (Borchersen + Cfkr 2013, side 5). Jeannette Borchersen stod i spidsen for den nationale kliniske retningslinje, som beskriver, at mundpleje generelt prioriteres lavt, og at konsekvenserne af dårlig mundhygiejne, udover pneumoni og endokarditis, kan være underernæring (Bom 2014, side 34). Hvert tredje menneske får i løbet af sit liv konstateret cancer. I årene blev der diagnosticeret nye tilfælde af cancer (Sundhedsstyrrelsen.dk, 2011). I samme årrække døde af selv samme sygdom, og cancer er i dag den hyppigste dødsårsag blandt mennesker under 65 år (Ibid). Det skønnes, at 45 procent af kræftpatienter helbredes gennem behandling og heraf 22 procent udelukkende med kirurgisk be andling, pro ent med strålebe andling kombineret med kirurgi eller kemoterapi og 5 procent med medicinsk kræftbehandling kemoterapi (Statens Serums Institut, 2007). 7

8 I medierne omtales cancer ofte, og dette har blandt andet medvirket til, at der forskes som aldrig før i årsager, forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af cancer (Ibid). Fokus på både ernæring og mundpleje er essentielt, i forhold til cytostatikabehandling. Tales der om behandling af cancer, er der ikke kun én vej, men mange forskellige kombinationer med stråler, cytostatika, operation og nyere former for medicinsk behandling. Patienter med cancer, der skal i behandling med cytostatika, kan inddeles i tre grupper: Neoadjuverende patienter, adjuverende patienter og pallierende patienter (Weber og Kofoed 2014, side 44), og alle 3 grupper behandles med cytostatika. Hvert år anvendes behandlingen gange i Danmark (Menneskerogmedicin.dk, 2010). Underernærede Patienter med cancer, vil have øget risiko for nedsat effekt af behandling, øget risiko for bivirkninger og infektioner samt højere mortalitet. Det er derfor naturligt at fokusere på ernæringstilstanden før, under og efter en behandling (Ottesen og Jørgensen 2002, side 295). Målet under et cancerforløb, at patienten tager på i vægt, eller ikke taber sig. Det hører imidlertid til sjældenhederne, at en patient med cancer dør med samme kropsvægt, som denne havde inden sygdomsforløbet startede (Ibid). Op imod 85 procent af alle patienter med cancer taber sig og bliver underernæret. Ved at yde en indsats tidligt i forløbet kan man opnå, at patienterne tager det på som de allerede måtte have tabt, hvorimod dette ikke er realistisk ved fremskreden sygdom. Det er her kun realistisk at forebygge yderligere vægttab. Vægten skal følges både under indlæggelse og under ambulante besøg (Ovesen 2011, side 205). Vægttab udgør sammen med nedsat appetit det komplekse kakeksisyndrom. En række forhold kan forværre kakeksisyndromet blandt andet Cytostatika, kvalme/opkast, obstipation/diarré, strålebehandling, kirurgiske indgreb samt tumors placering (Ibid). Cytostatika, som er en cellegift, skelner ikke mellem kroppens raske celler og cancerceller. Et organ som munden er derfor meget udsat grundet den hurtige cellefornyelse (Espersen 2002, side 307). Ved behandling med cytostatika er slimhinderne i munden særligt udsat, hvilket øger risikoen for en forringet mundstatus (Ottesen og Jørgensen 2002, side 205). 8

9 Som patient med cancer i behandling med cytostatika er der et stort behov for, at patienten spiser sundt og varieret. Cytostatika svækker immunforsvaret, og dermed øges risikoen for infektioner med mere. Proteiner er vigtige for immunforsvaret og har blandt andet en stor betydning for, at kroppen kan bekæmpe disse infektioner (Sand et al. 2006, side 335). Hvis ikke man indtager tilstrækkeligt med kulhydrater, vil kroppen i stedet begynde at forbrænde protein og muskelmasse, hvilket vil medføre vægttab (Bastrup, et al 2012, side 18). På baggrund af ovenstående problembeskrivelse gik vi mere systematisk til værks med litteratursøgningen. I det følgende afsnit vil vi beskrive litteratursøgningsprocessen fra start til slut. Litteratursøgning Vi er startet med en bevidst tilfældig litteratursøgning (Hørmann 2013, side 37). Vi undersøgte emnerne: Cancer, mundpleje, cytostatika og ernæring. Igennem søgeprocessen var vi på Bibliotek.dk, UCSJ s bibliotek, Sygeplejersken.dk, Ugeskrift for læger og Klinisksygepleje.dk. Gennem søgningerne blev vi bekræftet i, at der fandtes flere problematikker inden for disse områder og gjorde herefter brug af en systematisk litteratursøgning (Ibid). Her søgte vi efter forskningsbaseret litteratur på sundhedsfaglige databaser som PubMed og Cinahl, hvor følgende søgeord blev anvendt: Mouth care, chemotherapy, mouth, nutrition, cancer, chemo, side effects, nurse, patient education og oral care. Flere ord blev kombineret med boolske operatorer som and og not for hensigtsmæssigt at udvide og begrænse søgningen. For at afgrænse vores søgning benyttede vi os af enkelte limits: Max 10 years og abstract available. Ved en enkelt søgning var det dog nødvendigt at sætte et limit på max 5 years, for at indsnævre vores søgning og dermed gøre den overskuelig og anvendelig. I første omgang skimmede vi alle overskrifter, og på baggrund af dette udvalgte vi relevante forskningsartikler og undersøgelser, hvor artiklernes og undersøgelsernes abstract blev læst igennem. Vi brugte IMRaD til den endelige udvælgelse/fravælgelse af artikler. Slutteligt foretog vi kædesøgning for både at udvide søgningen (Hørmann 2013, side 37). 9

10 Problembeskrivelse del 2 Konsekvenser i patientens perspektiv Dårlig mundstatus og derved nedsat kostindtag kan give psykiske konsekvenser samt forringet livskvalitet. Dette beskrives i et review fra USA, som viser, at der i 24 ud af de 26 udvalgte undersøgelser findes sammenhæng mellem god ernæringstilstand og øget livskvalitet hos patienter med cancer (Christopher et. al. 2012, side 15). Problemet kommer til udtryk, når patienterne ændrer kostvaner, hvilket har en negativ indvirkning på deres ernæringsstatus. Kostvanerne ændres, idet patienterne ikke længere er i stand til at indtage den mad, som vedkommende før har kunnet grundet eksempelvis mundsvamp, mundtørhed eller dårlig mundstatus. En anden konsekvens for patienterne kan være, at de ikke selv har råd til at forebygge tilstande i munden ved blandt andet tandlægebesøg og derved har øget risiko for komplikationer ved nedsat mundpleje. I et debatindlæg i forbindelse med folketingsvalget i 2011 skriver en sygeplejerske fra Bispebjerg Hospital at dem, der har penge nok, altid kan betale, men dem der derimod ikke har, må springe tandlægebesøget over (Dsr.dk, 2011). Konsekvenser i sygeplejerskens perspektiv Nutidens sygeplejersker står overfor en stor opgave, da de ikke blot forventes at mestre de instrumentelle opgaver og sygeplejerskeopgaver, men at det også forventes, at de er opdateret på de nyeste økonomiske og politiske tiltag inden for cancer behandling og derved er i stand til at prioritere deres opgaver (Birch 2002, side 387). Derfor er det bekymrende, at hver fjerde af landets sygeplejersker har ikke tid til at spise frokost, når de er på arbejde. Dette viser en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd (Christensen 2014, side 13). Problematikken skyldes travlhed på afdelingerne, og kan have konsekvenser for sygeplejerskens koncentrationsevne. Undersøgelsen blev gennemført blandt sygeplejersker (Ibid). Netop travlhed kan også have sammenhæng til mundpleje, da en del litteratur viser, at mundplejen let kan nedprioriteres. To sygeplejersker fra kardiologisk afdeling beskriver deres perspektiv på mundplejen. De beskriver, at mundplejen generelt bliver prioriteret lavere end den medicinske behandling grundet travlhed og at der er en forventning fra sygeplejerskerne om, at selvhjulpne patienter selv klarer denne del (Fardrup et. al. 2013, side 72). Begge undersøgelser viser altså, at travlhed har indvirkning på sygeplejerskens arbejde og kan føre til fejl og nedprioriterede arbejdsopgaver. 10

11 Konsekvenser i samfundets perspektiv Konsekvenser for samfundet kommer til udtryk økonomisk. Ved en eventuel indlæggelse er prisen for en plads i en hospitalsseng, uden behandling, udregnet til at koste kr pr. døgn. (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2011). Da følgesygdomme hos patienter i behandling med cytostatika kan kræve længere og potentielt set mere avancerede indlæggelsesforløb, vil det koste regionerne mange penge, som kunne have være sparet ved bedre forebyggelse af bivirkninger(ibid). En undersøgelse fra Malaysia tegner samme billede, nemlig at mundproblemer hos patienter i behandling med cytostatika, ofte fører til flere komplikationer og i sidste ende en øget omkostning for sundhedsvæsnet (Biswa 2008, side 11). Kræftens Bekæmpelse beskriver forebyggelse som et af de områder, hvor det er vanskeligst at skabe forandring. Der kræves en målrettet og kontinuerlig indsats, som er nødvendigt for fremtidens udfordringer i sundhedsvæsnet (Birch 2002, side 387). Udfordringen om en forebyggende indsats bliver samtidig også påpeget som værende vigtig at arbejde med, hvilket ses i Kræftplan 3 (Kræftplan 3, 2010). Forskningsartikler Da vi begyndte på den mere systematiske søgeproces, fandt vi følgende forskningsartikler. I en af disse beskrives en kohorteundersøgelse fra Texas University, hvor de økonomiske og kliniske konsekvenser omkring mucositis forårsaget af cytostatikabehandling undersøges. I undersøgelsen deltog 599 patienter, og heraf havde 41 procent haft mucositis eller andre mundgener under deres cytostatikabehandling. Mucositis havde mange konsekvenser for patienterne blandt andet ændringer i ernæring, udsættelse af behandling og infektioner, som skulle behandles ved indlæggelse. Undersøgelsen konkludererede, at mucositis er af stor klinisk og økonomisk betydning i forbindelse med patienter i cytostatikabehandling, og derfor er nye og forebyggende tiltag nødvendige. (Elting, et. al. 2003, side 1531) I et review fra Australien var det formålet at gennemgå de seneste tegn på effekten af en ernæringsmæssig indsats og forekomsten samt sværhedsgraden af mucositis efter cancerbehandling. Resultater tyder på, at ernæringsmæssig støtte kan reducere forekomsten og sværhedsgraden af mucositis og derved mindske gener for patienten (Dorothy et. al. 2007, side 628). Dette beskrives i reviewet, som at patienter, der udvikler mucositis, altid skal have hjælp til sammensætning af en korrekt kost, som tager hensyn til deres manglende mulighed 11

12 for at indtage fast føde, og at dette vil hjælpe deres immunforsvar til derved at stå bedre imod over for yderligere udvikling af mucositis (Ibid). De to ovennævnte undersøgelser er lavet i henholdsvis USA og Australien, som begge har et sundhedssystem, der er opbygget væsentlig anderledes end det danske. Vi ser de sammenholdt med egne erfaringer derfor som værende interessant at undersøge, om lignende problemstillinger er aktuelle i Danmark. Med denne problembeskrivelse finder vi det relevant at afdække mængden af patienter med cancer, som oplever mundgener og ændret ernæringsstatus. Dette beskrives nærmere i afgrænsningen nedenfor. Definition Mundpleje: Vi er inspireret af Center for Kliniske Retningslinjers definition på mundpleje Mundpleje defineres som evidensbaseret pleje af tænder og mund. (Kliniskeretningslinjer.dk, 2013) Mundgener: Vi er inspireret af ROAG-screeningen (Kliniskeretningslinjer.dk, 2013). Vi definerer mundgener som en eller flere af disse symptomer: Mundtørhed, nedsat synkefunktion, smagsændringer, belægninger og/eller blødning i mundhulen, dårlig ånde, tørre læber, sejt spyt, hæs eller hviskende stemme samt ondt i halsen. Vægttab: Vi er inspireret af ernæringss reening for voksne patienter : Let vægttab = vægttab > 5 procent på 3 måneder eller kostindtag procent af behovet i den sidste uge (Ernæringsscreening til voksne Region sjælland, 2014). P-værdi: Vi er inspireret af den engelske definition der lyder: The p-value is defined as the probability, under the assumption of hypothesis (H), of obtaining a result equal to or more extreme than what was actually observed (Bregendal 2011, side ). Afgrænsning I dette afsnit præciserer vi vores fokusområde for på den måde at indsnævre problemstillingen. Vi har igennem vores litteratur fået vist, at patienterne lider store konsekvenser ved manglende fokus på mundpleje og ernæring. Endvidere skal vi som sygeplejersker ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer, medvirke til at beskytte og bevare liv samt medvirke til at lindre lidelse (Sygeplejeetiskeretningslinjer DSR, 2014). Da 12

13 sygeplejerskens job drejer sig om patienten, har vi valgt at gribe projektet an med fokus på patientens perspektiv. Vi ser det som et problem, at der ikke bliver lagt tilstrækkelig vægt på en grundig mundpleje, da denne er essentielt for patienters videre sygdoms og behandlingsforløb. Vores litteratursøgning pegede blandt andet på, at patienter med en dårlig mundstatus oplevede, at de havde en ringere livskvalitet, og at mundstatusen havde flere forskellige konsekvenser for patienterne. Litteraturen viste også, at sygeplejersker generelt ikke er tilstrækkeligt oplyst om vigtigheden og selve udførelsen af mundpleje og derfor ikke er i stand til at give denne viden videre til patienterne. Endvidere bekræftede vores litteratursøgning, at mundgener kan være en stor økonomisk udgift både for patienter i form af tandlægeregninger, men også for samfundet i form af blandt andet genindlæggelser og behandlingskrævende sygdomskonsekvenser. Derudover ser vi det også som et problem at patienter, som får cytostatika, er i risiko for flere bivirkninger, der kan have indflydelse på patienternes kostindtag. I samspil med en dårlig mundstatus og et svækket immunforsvar sættes patienterne i en forringet situation, som potentielt kan være dødelig for dem. Derfor vælger vi at afdække emnerne mundgener og ernæring i forbindelse med cytostatikabehandling. Vi vil lave en kvantitativ undersøgelse, og ender derfor med en hypotese. En hypotese er en forudsigelse af det svar man på forhånd har en forventning om at finde (Reinecker og Jørgensen 2010, side 195). Når vi arbejder med en hypotese, er vi også nødt til at have en nulhypotese. Nulhypotesen er det modsatte af en hypotese og afkræfter derfor vores forventninger til resultatet af undersøgelsen. (Thisted 2012, side 163) Vores undersøgelse skal afdække hvor mange patienter, der lider af mundgener under cytostatika behandling samt hvor mange patienter, der får et utilsigtet vægttab under cytostatika behandlingen. Herefter vil vi afdække, om vi kan finde en eventuel sammenhæng mellem mundgener og utilsigtet vægttab. Problemformulering/hypotese På baggrund af ovenstående problembeskrivelse har vi fundet frem til følgende: Hypotese Patienter med cancer i cytostatikabehandling har mundgener og et utilsigtet vægttab, og der er en sammenhæng mellem disse. 13

14 Nulhypotese Der er ingen sammenhæng mellem mundgener og et utilsigtet vægttab hos patienter med cancer i cytostatikabehandling. Vores problemformulering/hypotese Hvor stor en mængde patienter med cancer i cytostatikabehandling har gener i munden, og hvor mange af disse opnår et utilsigtet vægttab? Er der en sammenhæng mellem gener i munden og utilsigtet vægttab? Formål Formålet er at af- eller bekræfte vores problemformulering/hypotese og herefter finde en eventuel sammenhæng mellem mundgener og utilsigtet vægttab. Vi vil lave en tværsnitsundersøgelse for at vise, hvordan øjebliksbilledet ser ud i forbindelse med mundgener og utilsigtet vægttab. På baggrund af resultatet kan sygeplejen udvikles og kvaliteten for patienterne højnes. Metode I det følgende afsnit vil vi komme nærmere ind på metode og valg af denne. Videnskabsteori og metodisk fremgang Ordet metode kommer af græsk og betyder af vejen hvilken vi går frem altså vores videnskabelige fremgangsmåde. Da vi med vores problemformulering/hypotese ønsker at kunne af- eller bekræfte, om der er sammenhæng mellem patienter med mundgener og patienter med et utilsigtet vægttab, kræver det, at vi arbejder naturvidenskabeligt og kvantitativt. Naturvidenskabens erkendelsesinteresse er at skabe ny viden, som har til formål at forklare, hvordan og hvorfor verden er indrettet, som den er. De svar, som naturvidenskaben giver, er upersonlige og følelsesneutrale, og dermed objektive. (Thisted 2012, side 31) Når vi arbejder naturvidenskabeligt, benytter vi os af en kvantitativ metode og denne kan anvendes, når det ønskes, at undersøgelsen skal kunne gøres målbar og generaliserbar (Ibid) 14

15 Metoden bygger på indsamlingen af en større mængde hårde data, det vil sige oplysninger, der kan måles og kvantificeres (Thisted 2012, side 94). I vores opgave tager vi afsæt i den logiske empirisme fra erfaringsfilosofien via induktion altså begrundelse via erfaring (Birkler 2005, side 52). Francis Bacon anses som en af de førende inden for empirismen, og var grundlæggeren af induktion, som han ønskede, skulle gøre oprør imod den allerede eksisterende deduktivisme. Med den induktive metode ønskede Bacon at finde en metode, hvor man ikke skulle slutte fra noget men til noget. Han mente derfor, at sand viden findes ved at undersøge naturen ud fra pålidelige, enkelte observationer og herudfra slutte med noget alment gældende (Ibid). Vi skal i vores projekt undersøge mængde og eventuelt sammenhænge ud fra enkelte observationer og derved ønskeligt slutte med noget alment gældende for undersøgelsen også kaldet en empirisk generalisering. Den store fordel ved induktivismen er at ny viden bliver skabt, men dette er samtidig også metodens svaghed, idet den nye viden vi skaber ikke umiddelbart er sikker, hvilket kaldes induktionsproblemet (Birkler 2005, side 69). Undersøgelsens metode er nemlig ikke i stand til at forudsige, om samme problemstilling kan ende med et andet udfald, hvis den blev udført et andet sted. Når vi vælger undersøgelses formen spørgeskema med patientforeninger som målgruppe, er det derfor vigtigt at understrege at vores konklusion, som er udarbejdet, med en induktiv metode, kun kan betegnes som sandsynlig viden (Birkler 2005, side 70). Undersøgelsen kategoriseres som et deskriptivt analytisk statistisk studie (Høyen 2011, side 211), idet den nøjes med at afdække, hvor stor en mængde patienter i behandling med cytostatika i patientforeninger, der lider af mundgener, og har et utilsigtet vægttab. Der er flere forskellige metoder, der er hensigtsmæssige, når der ønskes at indsamle større mængder data (Thisted 2012, side 103). Vi vælger at gøre brug af elektronisk spørgeskema som metode, da denne metode er hensigtsmæssig, når vi skal indsamle empiri i et større geografisk område. For at beskrive kvaliteten i vores projekt har vi valgt at arbejde med begreberne validitet, reliabilitet, generaliserbarhed og repræsentativitet. (Harboe 2012, side 195). Validitet ses som synonym til relevans og gyldighed og kan inddeles i: Intern validitet og ekstern validitet. Intern validitet handler om at skabe en sammenhæng inden for projektets rammer. Med dette menes, at alle delelementer skal give mening for problemformuleringen, så der skabes en rød tråd igennem opgaven (ibid). 15

16 Ekstern validitet omhandler gyldigheden for vores projekt og har sammenhæng til det etiske aspekt om retfærdighed. Ekstern validitet sikres ved, at undersøgelsen fortæller en virkelig historie, og at projektet bygger på konkrete eksisterende forhold, som respondenterne kan nikke genkendende til (Harboe 2012, side 196). eliabilitet i et kvantitivt projekt ses som synonym til pålidelig ed og reprodu erbar ed. ltså om en ny unders gelse samme sted vil kunne gentage samme unders gelse og få de samme resultater, samt vor præ is vores metode er til at måle det, vi nsker at måle i for old til vores hypotese (Harboe 2012, side 198). Generaliserbarhed stiller spørgsmålstegn ved, om undersøgelsen kan generaliseres til andre respondentgrupper end vores. Repræsentativt kan en person fra en anden respondentgruppe svare på vegne af en respondent i vores undersøgelsesgruppe. Hvis dette er tilfældet, kan vores undersøgelse betegnes som repræsentativt (Harboe 2014, side 49). Ovenstående begreber vil vi komme nærmere ind på i vores diskussion. Arbejdsproces I starten af bachelorprojektet ønskede vi at udføre vores undersøgelse på et eller flere onkologiske ambulatorier fra hele Sjælland, hvor patienterne modtager cytostatikabehandling. Vi kunne derfor håbe på at opnå en stor mængde besvarede spørgeskemaer, som kunne valideres og gøres sande for den eller de undersøgte afdelinger. Vi undersøgte (allerede inden bachelorstart) mulighederne for et samarbejde på flere forskellige onkologiske ambulatorier, men grundet travlhed og beskyttelse af patienterne blev vi i stedet henvist til at tage kontakt til Kræftens Bekæmpelse for yderligere hjælp til indsamling af respondenter. Kræftens Bekæmpelse var dog ikke i stand til at skabe kontakt mellem os og en større mængde respondenter og henviste os derfor istedet til at tage kontakt til relevante patientforeninger. Vi har kontaktet 14 patientforeninger med et uddybende oplæg omkring vores projekt samt vores etiske og juridiske overvejelser i forbindelse med undersøgelsen og dens kvantitative metode. Størstedelen af de kontaktede patientforeninger var positivt stemte over for vores projekt, som de fandt relevant og brugbart. De fleste sendte straks vores link til spørgeskemaet samt en beskrivelse ud til deres medlemmer. Enkelte valgte at lægge vores link i deres lukkede Facebookgruppe og/eller på deres hjemmeside. Grundet de mange forskellige 16

17 patientforeninger er vores undersøgelse blevet enormt bred, og giver ikke et indblik i en enkelt afdeling, region eller forening. Dog giver undersøgelsen et overordnet billede af forskellige cancertypers problemer i forbindelse med cytostatikabehandling. En ulempe er at vi grundet den elektroniske indsamlingsmetode, ikke kan se hvilken cancer type respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen havde. Vi har set os nødsaget til at indsamle data fra så mange forskellige patientforeninger som muligt, da vi derved har kunnet sikre os flest mulige respondenter til, at undersøgelsen kunne gennemføres. Etiske overvejelser Vi har i vores etiske overvejelser taget udgangspunkt i retningslinjerne for sygeplejeforskning i Norden (Sykepleien.no 2011). Disse retningslinjer består af fire punkter, som skal sikre respondenterne, og at formålet med vores undersøgelse er at tilføje noget positivt nyt til det undersøgte område. Der er både nedskrevne, alvorlige regler, som retslige love, og mindre alvorlige, uskrevne regler, som etik, at tage højde for (Birkler 2011, side 14). 1. Princippet om autonomi (Sykepleien.no 2011). Før spørgeskemaets udlevering blev respondenten informeret om, at deltagelsen var frivillig, og at vedkommende til enhver tid havde ret til at trække sin deltagelse tilbage. 2. Princippet om at gøre godt (Sykepleien.no 2011). Vores indsamlede empiri bruges til at besvare vores hypotese, og vi ønsker, at resultaterne skal bruges til at skabe en øget viden hos sygeplejerskerne, der arbejder med patienter i cytostatikabehandling. Det er hensigten, at dette skal sikre en bedre mundhygiejne samt en god ernæringstilstand hos patienterne. 3. Princippet om ikke at gøre skade (Sykepleien.no 2011). espondenternes anonymitet sikres, idet der ikke stilles nogen personligt identifi erebare sp rgsmål i sp rgeskemaet. Samtidig er vores studie blevet fritaget for at søge om tilladelse hos Datatilsynet. 4. Princippet om retfærdighed (Sykepleien.no 2011). Med begrebet retfærdighed er vores mål, at den viden, som vi udvikler, vil give mulighed for hjælp til en bestemt patientgruppe. Det er vores mål, at vores undersøgelse vil komme 17

18 patienterne i behandling med cytostatika til gavn og dermed lette deres hverdag ved at sikre dem en højere livskvalitet. Juridiske overvejelser I forhold til de juridiske aspekter i vores undersøgelse har vi taget udgangspunkt i Sygeplejerskeuddannelsens ledernetværks juridiske retningslinjer. Disse skriver at: De studerende har ansvar for at håndtere data under dataindsamlingen og opbevaring af data, så fortrolighed og anonymitet opretholdes. Da betragtes som en åben forsendelse, må den ikke indeholde personlige data eller oplysninger om patientforløb, pårørende, afdelingen eller sundhedspersonalet. (Sygeplejerskeuddannelsens ledernetværk 2013). Da vores spørgeskema er udsendt elektronisk, er vi underlagt samme retningslinje. De studerende skal skriftligt anmode lederen eller den ansvarshavende sundhedsperson om tilladelse til at iværksætte dataindsamling til brug i opgaver og projekter. Anmodningen skal være vedlagt informationsmaterialet til patienten (Ibid). Vi anmodede skriftligt, de respektive formænd fra de udvalgte patientforeninger, som vurderede, hvilke dele af det fremsendte materiale, de ville videresende til deres medlemmer sammen med linket til vores spørgeskema (jf bilag 6). De studerende er ansvarlige for udarbejdelse af informationsmateriale til patienten, der skal indeholde følgende: 1. Beskrivelse af opgaven/projektets formål og foreløbige problemformulering. 2. En præcisering af, at deltagelsen er frivillig, og at det er uden konsekvenser at sige nej. 3. En præcisering af, at deltageren på et hvilket som helst tidspunkt kan trække samtykkeerklæringen tilbage samt at der er udenfor konsekvenser for plejen og behandlingen. 4. En beskrivelse af, hvordan fortrolighed og anonymitet opretholdes i behandlingen af de indsamlede data, herunder omsletning og makulering af fortrolige oplysninger. 5. En beskrivelse af de eventuelle risici og ubehag, der kan være forbundet med deltagelse. 18

19 6. En beskrivelse af, hvem der kan kontaktes ved eventuelle spørgsmål og problemer i forbindelse med deltagelsen. (Sygeplejerskeuddannelsens ledernetværk 2013). Udarbejdelse af spørgeskema Vi har valgt spørgeskema som metode, idet vi ønsker at indsamle viden, der er objektiv eller kan gøres objektiv, hvilket senere kan gøres til genstand for en kvantitativ analyse (Høyen 2013, side 211). På den måde tilstræber vi, at vores resultat er både generaliserbart og testbart, hvilket er hensigtsmæssigt i vores undersøgelse (Harboe 2014, side 48). Vi vælger at udføre analysen både med deskriptiv og analytisk statistik, da vi ønsker at undersøge fordelinger i det undersøgte materiale samt at beskrive sandsynligheder for sammenhænge (Høyen 2013, side 211). Altså hvor mange procent af respondenterne, der har henholdsvis mundgener og/eller vægttab samt sandsynligheden for sammenhæng mellem disse. Netop disse begreber og sammenhængen, som vi antager eksisterer, udgør undersøgelsens empiriske grundlag (Ibid). Inden vi udarbejde spørgeskemaet udførte vi en grundig forberedelse, som er særlig væsentlig, når rammerne for spørgeskemaundersøgelsen skal fastlægges. (Freil, Gut og Jensen 2005, side 19) På baggrund af vores hypotese har vi opdelt vores undersøgelse i temaer, der fungere som en god strukturering af opgaven og tydeliggører undersøgelsens temaer for respondenten (Ibid). Vi har valgt temaerne køn, alder, uddannelse, vægttab og mundgener. Vi har været opmærksomme på, at det umiddelbart er lettere for vores respondenter at besvare spørgsmål om konkrete fakta frem for holdninger og meninger (Høyen 2013, side 216). Derfor har vi valgt lukkede spørgsmål i vores spørgeskema. Vi er bevidstev om, at der foreligger en almindelig kritik af spørgeskemaer med lukkede spørgsmål, da man her tvinger respondenten til at vælge mellem et antal kategorier med lukkede spørgsmål i stedet for deres egne ord med åbne spørgsmål. Vi vælger dog alligevel lukkede spørgsmål, da vi herved sikrer, at alle svarer inden for samme betydningsramme (Ibid). Vi har dog enkelte åbne spørgsmål af faktuel karakter, som ikke kunne indsamles på anden måde. Da vi gjorde brug af et elektronisk spørgeskema sikrede vi at respondenterne ikke satte flere krydser, eller skrev kommentarer ud for deres besvarelser, hvilket ville give ugyldige besvarelser (Harboe 2011, side 86-87). 19

20 Da vi konstruerede vores spørgsmål, var vi opmærksomme på vores formulering af både spørgsmål og svar. Vi var opmærksomme på, at vi ikke benyttede vage formuleringer som for eksempel Har du inden for den sidste tid.., da patienterne ar forskellige opfattelser af tid. En uge, en måned..? Vi anvendte et forståeligt sprog og gjorde ikke brug af faglige udtryk og indforstået sprog for eksempel blev cytostatikabehandling omformuleret. Endvidere undgik vi at bruge lange ord, da nogle respondenter kan have læsevanskeligheder (Harboe 2014, side 90-91). Vi har udregnet Lixtallet i vores spørgeskema til at være 46. Lixtal 46 betegnes som svært. Tallet blev så jt blandt andet på grund af brugen af lange ord (Nielsgamborg.dk 2014). Vi kunne dog ikke nedbringe brugen af lange ord, da ord som Tandk dsbetændelse og kemoterapi var essentielle for sp rgeskemaet. Formlen til at udregne Lixtal lyder som følgende: Formel: Lixtal = Antal ord + Lange ord x 100 : antal ord Vi undgik at bruge klodsede og komplicerede formuleringer samt holdte os fra bruge ledende, følelsesladede, nedladende samt rosende vendinger (Harboe 2011, side 90-91). Disse overvejelser gjorde vi for ikke at forvirre eller påvirke respondenterne til at svare ukorrekt og derved skævvride resultatet. Efter udarbejdelsen af vores spørgeskema afprøvede vi vores foreløbige spørgeskema med et pilotprojekt. Hvor flere forskellige aldersgrupper og socialklasser var repræsenteret. Da vi af etiske årsager ikke ville belaste en gruppe af patienter med cancer i behandling med cytostatika til vores pilotprojekt, har vi valgt en pilotgruppe bestående af personer, der ikke har været i behandling med cytostatika. Vores pilotgruppe var bestående af ca. 30 respondenter, og da disse ikke havde været i behandling med cytostatika, kunne vi ikke bruge deres egentlige svar fra spørgeskemaet, men blot deres feedback på spørgsmålsformuleringer, placering af spørgsmål, antal svarmuligheder med mere. Derfor lavede vi til sidst i pilotspørgeskemaet en rubrik til feedback. På denne måde fik vi afprøvet, om vores formuleringer var forståelige, og om vi havde tilstrækkeligt med svarmuligheder. Den efterfølgende tilbagemelding fra pilotgruppen brugte vi til at finjustere det endelige spørgeskema. Herved fandt vi ud af, hvad vi, meningsfuldt, kunne spørge vores endelige respondenter om (Høyen 2013, side ). For at sikre at vi ikke indsamlede store mængder empiri, som vi aldrig ville få anvendt, lavede vi et review af vores undersøgelsesdesign, hvor vi kritisk forholdte os til vores spørgeskema. 20

21 Vi testede om vores undersøgelsesdesign som helhed med sandsynlighed, ville komme til at fungere. Her undersøgte vi blandt andet, om vi havde formuleret temaerne, så de kunne belyse problemfeltet tilfredsstillende, og om vi havde tilstrækkeligt med spørgsmål i undersøgelsen, til at kunne beskrive problemfeltet fyldestgørende (Ibid). Ved reviewet herunder også pilotprojektet sikrede vi os, at vi kunne få de svar, vi forventede, og at vi var i stand til at databehandle det samlede materiale på en meningsfuld måde (Høyen 2013, side 217). Slutteligt gennemførte vi den endelige spørgeskemaundersøgelse og behandlede dens datamateriale. Indledningsvis vurderede vi besvarelserne af hvert enkelt spørgsmål, før vi går over til mere statistiske teknikker ved hjælp af Surveyxact og Excel. Vi har gjort os nogle overvejelser omkring, hvorvidt spørgeskemaet skulle besvares på papir eller elektronisk. Disse overvejelser har vi gjort udfra vores mulige respondenters hverdag samt deres mulighed for at besvare de to typer af spørgeskemaer. Patienter med cancer ses i alle aldre, og derfor anser vi det som muligt at benytte både papir og elektroniske besvarelser til indsamlingen. Men da det er en ulejlighed for de fleste at udfylde et spørgeskema, vil vi forsøge at gøre spørgeskemaet så småt og praktisk som muligt (Ibid). Vi ønskede at få direkte kontakt til respondenterne for derved at sikre størst mulig svarprocent. Dette måtte vi af praktiske årsager desværre henlægge og istedet arbejde med elektroniske besvarelser. Ved denne metode havde respondenten ikke mulighed for at spørge ind til eller få uddybet undersøgelsens formål og spørgsmål, hvilket kan være en bias i form af misforståede spørgsmål. For at højne svarprocenten på vores spørgeskemaer kunne vi have haft telefonisk kontakt med respondenterne og derved sikre den enkeltes deltagelse. Dette var dog ikke muligt, da de enkelte patientforeninger juridisk og etisk ikke er i stand til at udlevere kontaktoplysninger på deres medlemmer. I stedet var vi i kontakt med patientforeningerne løbende, og tilsendte juridiske og etiske overvejelser samt en personlig tekst og et billede af os sammen med spørgeskemaet. Billedet og den personlige tekst havde til hensigt at hjælpe os med at indhente flere respondenter. Den helt store styrke ved den elektroniske indsamling var, at vi hele tiden havde mulighed for at følge med i svarmængden og til slut havde alle svar samlet i en database til senere udregning og analyse. På den måde undgik vi også risikoen for, at vi fik lavet fejl i indtastningen af resultaterne til senere udregninger (Høyen 2013, side ). 21

22 I udarbejdelsen af vores spørgeskema arbejdede vi med at afdække begreberne effektmål, assiciationsmål og confoundere (Kyvik 2011, side ). Effektmålet kan næsten sammenlignes med vores hypotese, og dette er det som hele spørgeskemaet sigter imod at besvare i sidste ende (Ibid). Associationsmål er de faktorer, som kan påvirke vores effektmål (Kyvik 2011, side ). I vores opgave er associations målene, hvilke sammenhæng der er mellem gener i munden og utilsigtet vægttab hos patienter i cytostatikabehandling. Det kan eksempelvis være køn, alder og hvilken slags cytostatika patienterne modtager med flere. Da vores undersøgelse begrænser sig til et bachelorprojekt, har vi dog set os nødsaget til at inddrage færre associationsmål i spørgeskemaet. Vi har været opmærksomme på confoundere som køn, alder og social status, som er uvedkommende faktorer, der kan ændre eller have indflydelse på det endelige resultat (lbid). Formålet med at tage stilling til ovenstående er, at vi skal sikrer, at der bliver stillet spørgsmål, der afdækker associationsmålene og mulige confundere. Derudover skal spørgsmålene være fyldestgørende nok, til at kunne besvare effektmålet. På den måde undgår vi at vi midt i analysen bliver opmærksomme på, at vi mangler at afdække noget i det allerede besvaret spørgeskema (lbid). Med disse overvejelser vil vi øge validiteten af spørgeskemaet og resultaterne, fordi spørgeskemaet vil afspejle det, som vi ønsker at undersøge (Thisted 2012, side 141). Gennemgang af resultat Samlet data-status : Ovenstående viser fordelingen for henholdsvis distribueret, nogen svar, gennemført og frafaldet, i vores spørgeskemaundersøgelse. 22

23 For at sikre os at alle respondenter var, eller havde været i cytostatikabehandling, var vores første spørgsmål, om de var, eller havde været i cytostatikabehandling, hvortil de kunne svare ja eller nej. 4 procent svarede nej, og for dem sluttede spørgeskemaet med en stopklods. Der blev spurgt ind til respondentens køn, som viste at næsten to tredjedele (62 procent) af responderne var kvinder og 38 procent mænd. Spørgsmålet om alder viste, at 26 procent var under 50 år, 68 procent var mellem 51 og 70 år og 14 procent var over 71 år. 10 procent af vores respondenter havde gennemført folkeskolen, 30 procent en erhvervsuddannelse, 4 procent en gymnasial uddannelse, 41 procent en mellemlang, videregående uddannelse mens kun 15 procent havde taget en længere, videregående uddannelse. Ved brugen af elektroniske besvarelser ønskede vi at få et så bredt aldersspænd som muligt. Dette er lykkedes godt for os, når man ser på aldersbesvarelserne. Vi finder det samtidig naturligt, at vi har fået en overvægt (82 procent) af respondenter i alderen 51 år og opefter, da over halvdelen af alle cancersygdomme rammer mennesker over 65 år og samtidig er cancer den hyppigste dødsårsag for mennesker under 65 år (Ovesen 2011 side 98). Vi spurgte respondenterne, om deres kostindtag havde ændret sig i forbindelse med deres cytostatikabehandling. Hertil svarede 42 procent, at det ikke havde ændret sig, 7 procent spiste mere og 51 procent spiste mindre end deres normale kostindtag, inden de startede i cytostatikabehandling. Spørgsmålet om, hvorvidt respondenterne havde tabt sig, gav følgende resultat: 51 procent havde ikke tabt sig, 46 procent havde tabt sig og 3 procent vidste det ikke. Vi ar ladet os inspirere af Ernæringss reening for voksne patienter ( egion Sjælland Ernæringsscreening 2014). Denne screening definerer vægttab inden for let, moderat og svær ud fra vægttab > 5 procent. Vi fandt det derfor interessant at kortlægge, hvor mange af vores respondenter, der havde haft et vægttab på > 5 procent i forbindelse med deres cytostatikabehandling. Vi er dog bevidste om, at ernæringsscreeningen går ud fra henholdsvis vægttab indenfor 1, 1½, og 3 måneder. Dette har vi naturligvis ikke kunnet tage højde for i vores undersøgelse, og vores resultat vil derfor blot vise det hele vægttab i forbindelse med respondenternes cytostatikabehandling. Vi lavede derefter følgende udregning (Bilag 4). Formel: Vægttab > 5 procent = (38/77)x100 = 49,35 procent 23

24 F rst avde vi i Ex el indsat besvarelserne vægt idag og vægttab. Herefter lavede vi en beregning, der viste, hvor meget respondenterne havde vejet før deres vægttab. Dernæst udregnede vi, hvor stort respondenternes vægttab havde været i procent og fandt frem til, at 38 respondenter havde haft et vægttab på > 5 procent. Disse respondenter blev som ovenstående nævnt regnet ud til at 49,35 procent af respondenterne, havde haft et vægttab på > 5 procent i forbindelse med deres cytostatikabehandling. Seks respondenter var selekteret fra grundet fejl i eller mangelfuld besvarelse. Slutteligt lavede vi en udregning for at finde ud af hvor stort vægttabet i procent, gennemsnitligt var for hver enkelt respondent. Først og fremmest lagde vi alle tallene sammen i kolonnen Vægttab i pro ent, vilket gav et resultat på 481,26 kg. Herefter dividerede vi med alle 77 respondenter. Dette gav et resultat på 6,25. Gennemsnitsvægttabet i procent for vores respondentgruppe ligger altså på 6,25 procent (bilag 4). Formel: Gennemsnitligt vægttab i procent = 481,26 : 77 = 6,25 procent Efter spørgsmålet om vægttabet lavede vi en sti, så respondenterne automatisk blev sendt videre til spørgsmål otte, hvis de svarede nej til ovenstående spørgsmål. Vi havde konstrueret et spørgsmål, der kunne kortlægge, hvilke mundgener respondenten eventuelt avde aft. Her kunne respondenten svare ja, nej eller ved ikke til en række mundgener, som vi avde opstillet. Slutteligt kunne de sætte et kryds ved andre mundgener. 24

25 Ja Nej Ved ikke Den første mundgene, der blev spurgt ind til, var mundtørhed, hvor 57 procent svarede ja, 34 procent svarede nej og 9 procent svarede ved ikke. Ved spørgsmålet om nedsat synkefunktion svarede 28 procent ja, 65 procent svarede nej og 7 procent svarede ved ikke. 74 procent af respondenterne havde oplevet smagsændringer, 22 procent havde ikke og svarede nej, mens 3 procent svarede ved ikke. Belægninger eller blødning i mundhulen blev oplevet af 34 procent respondenter, hvor der derimod var 61 procent respondenter, der svarede nej til dette, og 6 procent der svarede ved ikke. 24 procent af respondenterne oplevede dårlig ånde, 57 procent havde ikke oplevet dette, og 19 procent svarede ved ikke til dette spørgsmål. Til spørgsmålet omkring tørre læber svarede 49 procent ja til denne mundgene, hvor 46 procent svarede nej og 4 procent svarede ved ikke. 26 procent havde haft ondt i halsen, 71 procent svarede at de ikke havde oplevet dette og 3 procent svarede ved ikke. Endvidere havde 36 procent haft hæs eller hviskende stemme, 61 procent svarede nej til dette og 3 procent svarede ved ikke. Slutteligt blev der spurgt ind til, om respondenterne havde oplevet andre mundgener, hvortil 29 procent svarede ja, 54 procent svarede nej og 17 vidste det ikke. Alle disse procenter giver anledning til en udregning omkring respondenter i procent, der havde haft en eller flere mundgener i forbindelse med deres cytostatikabehandling. Vi har derfor på baggrund af bilag 3 lavet følgende udregning: 90 respondenter i alt minus 12 25

26 respondenter, der ikke havde mundgener eller ikke vidste om de havde haft mundgener lig med 78 respondenter. 78 divideret med 90 gange med 100 lig med 86,6 procent. Formel: 78 : 90 x 100 = 86,6 procent Ud fra besvarelserne kan vi derfor delkonkludere at 86,6 procent af de adspurgte respondenter, har haft en eller flere af de opstillede mundgener. Disse er klassiske symptomer på mundsvamp og/eller tandkødsbetændelse (Andersen 2011, side ). Der er derfor en risiko for, at de 86,6 procent vil udvikle eller har udviklet disse diagnoser i forbindelse med deres cytostatikabehandling. Vi finder det opsigtsvækkende at blot 37 procent af vores respondenter, har fået konstateret mundsvamp og/eller tandkødsbetændelse. Vores sidste spørgsmål om respondenterne havde fået konstateret mundsvamp og eller tandkødsbetændelse i forbindelse med deres cytostatikabehandling. Her svarede 37 procent ja, 55 procent svarede nej og 8 procent svarede ved ikke. Vi kan ved at sætte de 86,6 procent op imod de 37 procent delkonkludere, at 86,6 procent af vores respondenter havde oplevet en eller flere mundgener i forbindelse med deres cytostatikabehandling, men kun 37 procent fik diagnosticeret mundsvamp og/eller tandkødsbetændelse. Da de tidligere nævnte mundgener er klassiske symptomer på mundsvamp og/eller tandkødsbetændelse (Ottesen og Jørgensen 2002, side ), er der derfor en risiko for, at de 86,6 procent vil udvikle eller har udviklet disse diagnoser i forbindelse med deres cytostatikabehandling. Derfor finder vi det opsigtsvækkende, at blot 37 procent af vores respondenter har fået konstateret mundsvamp og/eller tandkødsbetændelse, når så stor en procentdel af respondenterne har de klassiske symptomer. Dermed ikke sagt at alle med en eller flere mundgener også har mundsvamp og/eller tandkødsbetændelse, men vi er af den overbevisning, at det er værd at reflektere over, om alle vores respondenter var velinformeret omkring, hvad de skulle være opmærksomme på, og hvilke symptomer der gør sig gældende ved mundsvamp og tandkødsbetændelse. 82 respondenter har svaret på, hvor mange kg de har tabt sig under deres cytostatikabehandling. Det gennemsnitlige vægttab var 7,4 kg for alle respondenter. For at finde det gennemsnitlige vægttab på dem, der reelt havde tabt sig, er vi blevet nødt til at selektere de svar, der lyder på 0 kg, fra. Endvidere var der tre respondenter, der havde svaret, 26

27 at de havde tabt sig henholdsvist 79 kg, 72 kg og 77 kg. Disse har vi også valgt at selektere fra, da vi tolker, at de har misforstået spørgsmålet og skrevet deres vægt i stedet for vægttab. I alt har vi selekteret 36 ud af 82 respondenter fra på ovenstående baggrund (Bilag 2). Vi kunne herefter regne med, at 45 respondenters svar var gældende, og lagde derefter alle vægttab sammen, hvilket gav resultatet 382,1 kg. Dette resultat dividerede vi med de 45 respondenter, hvilket slutteligt gav 8,5 kg gennemsnitligt vægttab hos hver enkelt af de 45 respondenter (Bilag 2). Formel: Gennemsnitsvægttab = 382,1 : 45 = 8,5 For at finde ud af om vi kunne forkaste vores nulhypotese, måtte vi udregne en p-værdi ud fra vores spørgeskemaundersøgelse og sammenholde denne med et signifikansniveau. I denne opgave har vi valgt at sætte signifikansniveuaet til 10 procent. I de fleste tilfælde sættes denne til 5 procent, (Thisted 2012, side ) men når der er tale om mindre projekter for eksempel i forbindelse med uddannelser, sættes denne oftest højere, for eksempel på 10 procent for at kunne forkaste nulhypotesen. Vi valgte at udregne p-værdien i Excel og udregningerne lød som følgende: Vi har i Excel (Koch 2006, side 40-41) sammensat respondenternes svar omkring både vægttab og mundgener, for at kunne holde dem sammen og for at finde en eventuel sammenhæng (bilag 3). Der var i alt 90 respondenter, der havde besvaret spørgsmål omkring vægttab og mundgener. For at finde frem til en p-værdi skulle vi lægge de respondenter sammen, som enten kun havde vægttab eller kun mundgener. Dette gav et resultat på 42 respondenter, der enten kun havde vægttab eller kun havde mundgener. Disse 42 respondenter blev divideret med de 90 respondenter, der i alt har svaret på disse spørgsmål. Dette resultat lød på 0,4666, hvilket vi gangede med 100 for at lave dette tal om til procent. Dette gav et slutresultat på 46,6 procent. Formel: P-værdi = (42:90)x100 = 46,6 procent P-værdien og dens betydning vil vi komme nærmere ind på i diskussionen (Bregendal 2011, side ). 27

28 Diskussion Diskussion af resultat og metodekritik I det følgende afsnit vil vi diskutere vores metodiske måde at arbejde på herunder det empiriske materiale. Vi vil komme ind på hvilken betydning, som metoden har haft for vores resultater og vores konklusion. Som tidligere beskrevet, ønskede vi at af- eller bekræfte, om der er sammenhæng mellem patienter med mundgener og patienter med et utilsigtet vægttab, der har cancer og er i cytostatikabehandling. Dette skabte anledning til at gribe projektet an med en naturvidenskabelig- og kvantitativ vinkel. For at kunne besvare vores hypotese, er netop denne undersøgelse et oplagt valg, da problemformuleringen/hypotesen bestemmer metoden (Harboe 2014, side 47-48). Havde vi derimod haft en hermeneutisk vinkel på vores projekt, havde vi søgt, at nå frem til en forståelse af forhold, der går forud for det, der konkret ønskes at undersøges. Dette kan give mening til det, der skal undersøges (Thisted 2010, side 49). Gennem vores litteratursøgning fandt vi ikke tilstrækkeligt materiale, der beskrev et muligt problem, og derfor fravalgte vi dette. Vi ønskede i stedet at skabe ny viden ved at udføre en undersøgelse, der kunne kortlægge hvor stort et antal patienter i cytostatika, der havde mundgener og havde haft et utilsigtet vægttab, samt om der kunne findes en sammenhæng mellem disse to fænomener. Derfor bliver det idealet at stræbe efter en forklaring af sammenhænge inden for det felt der undersøges (Thisted 2012, side 100). Vi ønskede i starten af vores bachelorprojekt at udføre vores undersøgelse på forskellige onkologiske ambulatorier i region sjælland. Dette kunne desværre ikke lade sig gøre grundet travlhed på afdelingerne. En enkelt afdeling var også i tvivl om, hvorvidt det var etisk korrekt at udføre en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse på deres afdeling, da vi derved kunne risikere at belaste en stor mængde patienter frem for en lille mængde ved en kvalitativ undersøgelse. Grundet ovenstående valgte vi at kontakte en række patientforeninger for patienter med cancer og gjorde det klart, at besvarelse af spørgeskemaet selvfølgelig var helt og aldeles frivilligt og ganske hurtigt udfyldt. Vores valg af det elektroniske spørgeskema som metode var den mest hensigtsmæssige metode, når vi ønskede at indsamle empiri fra patientforeninger i hele landet, altså fra et større geografisk område. 28

29 Dog begrænsede vi os med denne metode til patienter, der havde fysisk mulighed for at besvare vores sp rgeskema elektronisk samt til dem, der tilfældigt falder over vores link til spørgeskemaet. De deltagende patientforeninger delte vores link til spørgeskemaet ud, enten per mail eller via deres hjemmesider. Derfor kunne vi ikke alle steder følge med i og sikre os, at alle patientforeningerne delte vores link. Vi havde spørgeskemaet åbent i fjorten dage, men korrespondancen mellem os og nogle enkelte patientforeninger gjorde, at spørgeskemaet først blev lagt ud, senere end den dag vi havde åbnet for spørgeskemaet. Disse havde derfor ikke de fulde fjorten dage til at besvare spørgeskemaet. Det har igennem denne undersøgelse vist sig, at det kan være tidskrævende at få delt spørgeskemaet ud, og det havde derfor været ønskeligt at lade spørgeskemaet være åbent i længere tid. Da mange forskellige typer af cancer er medinddraget, giver undersøgelsen et overordnet billede af forskellige cancertypers problemer i forbindelse med cytostatika behandling. I forbindelse med vores pilotprojekt, havde det været ønskeligt at udføre dette på en gruppe, der lignede den egentlige undersøgelsesgruppe. Dette mente vi dog ikke var etisk korrekt, da vi med en kvantitativ undersøgelse kræver en stor mængde respondenter, og ved et pilotprojekt ville vi risikere at belaste vores pilotgruppe, som her ville være patienter med cancer med en sådan undersøgelse, der blot skulle bruges for at kunne lave vores endelige sp rgeskema. Vi valgte derfor en pilotgruppe af raske respondenter, vor ordet ytostatika var trukket ud af sp rgeskemaet. I denne gruppe var alder og so ialgrupper bredt repræsenteret. Denne gruppe gav os respons på spørgsmålsformuleringer. Dog kunne det ikke give et indblik i en reel problemstørrelse hos patienter med cancer i cytostatikabehandling, hvilket er grunden til, at vi ikke har analyseret på disse respondenters svar i vores bacheloropgave. Denne viden om det reelle problem størrelse fandt vi først, da vi udførte det egentlige spørgeskema. Grundet vores valg af pilotgruppe fik vi en del uopfordret feedback via s og telefonopkald fra nogle af vores egentlige respondenter, der havde forslag til ændringer i spørgeskemaet. Disse kunne vi dog ikke nå at udbedre, da spørgeskemaet allerede var online og åbent. Disse forslag til ændringer har vi så medbragt og været opmærksomme på i dataanalysen i vores bachelorprojekt. Respondenternes feedback: Samlever, kan have indflydelse på ernæringsindtag? 29

30 Vægttab, er dette før, under eller efter cytostatikabehandlingen? Kombination af stråle- og cytostatikabehandling, kan det være grunden til mundgener og vægttab? Det havde været ønskeligt at have et spørgsmål om samlever i vores spørgeskema, da feedbacken fra nogle respondenter viste, at de selv mente, at netop dette kunne have haft en betydning for deres ernæringsindtag. Feedbacken omkring hvornår det var ment, at vægttabet skulle være hændt, burde have været uddybet mere i vores spørgsmål. Vi havde i starten af projektet overvejet at indbringe både cytstatikabehandling og strålebehandling, men valgte blot at holde os til cytostatikabehandling for at begrænse os. Under indsamlingen af vores datamateriale blev vi opmærksomme på flere mulige confoundere. Der kunne for eksempelvis være tilfælde, hvor patienterne ikke er klar over, hvornår der er tale om mundgener, og hvornår der blot for eksempel er tale om ondt i halsen. Respondenterne kan også tro, at grunden til de taber sig er cytostatikabehandling og ikke på grund af dårlig mundstatus. Derfor har vi valgt også at lade patienterne svare på, om de har haft mundgener, som ikke er blevet diagnosticeret som mundsvamp og/eller tandkødsbetændelse. Endvidere kontaktede en patient os for videre uddybning af vores formål med undersøgelsen. Her udtalte patienten: Jeg er behandlet med både stråler og kemo. Det var en drøj omgang, og jeg døjer stadig med at genvinde udgangsvægten. Jeg havde på fornemmelsen, at det skyldtes strålebehandling, og havde ikke overvejet, at det kunne skyldes kemoterapien. (Udtalt af anonym respondent, i forbindelse med vores spørgeskemaundersøgelse). Dette citat viser også, at problematikkerne inden for cytostatikabehandling ikke er tilstrækkeligt belyst. Efter at vores spørgeskema var sendt ud og aktiveret, stødte vi på endnu et citat fra en af vores respondenter, der giver anledning til, at bruge samlever som onfounder i vores opgave: Kræftens Bekæmpelse har nogle gode kogebøger med billeder af lækre retter, men jeg bor alene og oplever, at inden jeg har fået skrevet en indkøbsseddel, købt ind og lavet maden, så er madlysten totalt forsvundet. Det ville sikkert være lettere, hvis jeg havde en mand, som kunne lave mad til mig. (Udtalt af anonym respondent, i forbindelse med vores spørgeskemaundersøgelse). En anden confoundere, som vi blev opmærksomme på, var 30

31 rygning, der muligvis kan gøre en forskel på mundstatus samt at cytostatikatypen, som patienten er i behandling med, eventuelt kan have en negativ effekt på mundstatus. I forbindelse med analysen af vores datamateriale kunne vi konstatere, at flere patienter havde skrevet 0 kg tabt i forbindelse med deres cytostatikabehandling. Endvidere valgte vi at selektere tre yderligere besvarelser fra, da disse havde skrevet, at de havde tabt henholdsvis 72, 77 og 79 kg under cytostatikabehandling. Dette valgte vi, da tallene er meget afvigende i forhold til de andre besvarelser. Dog er vi bevidste om, at der kan have været tale om respondenter med et ekstremt stort vægttab. Dette har vi desværre ikke mulighed for at vurdere, da vi ikke har spurgt ind til respondenternes udgangsvægt, men kun har spurgt ind nuværende vægt samt vægttab i kg. Konsekvensen af dette var, at vi måtte selektere de svar fra under dette spørgsmål fra, for at kunne udregne et gennemsnitsvægttab hos dem, der havde tabt sig. Resten af disse respondenters besvarelser blev ikke selekteret fra, da de blev vurderet til at være reelle. Det havde derfor ikke nogle konsekvenser for resten af disse respondenters svar i sp rgeskemaunders gelsen. Der burde der ave været en mere klar sti videre til næste spørgsmål. Overordnet har vi også gennemgået alle besvarelser for at se, om der eventuelt skulle være enkelte besvarelser, der ikke virkede reelle. Dem fandt vi dog ikke nogen af og kunne derfor bruge alle vores respondenters besvarelser. I de følgende afsnit vil vi komme nærmere ind på henholdsvis intern og ekstern validitet. Kvalitet af spørgeskemaundersøgelsen Vores projekt opnår intern validitet, da vi kun indsamler data, som var brugbare eller relevante for projektet. Vi har været opmærksomme på, at alle data, som vi har indsamlet, kan holdes op imod vores problemstilling. Vi har brugt vores intuition, kliniske erfaring samt teoretiske viden, til at vurdere om vores tilrettelæggelse er valid eller ej (Harboe 2014, side 195). Omvendt kan der i vores opgave være et internt validitetsproblem, da en del af vores empiriske dataindsamling har været mangelfuld. Vi har blandt andet ikke fået stillet spørgsmålene: Ryger du? samt Har du en samlever/bor du alene?. Disse spørgsmål har vi 31

32 under analysen fundet manglende, idet det ikke er medtaget og kan skævvride vores resultat omkring både mundgener og utilsigtet vægttab (Harboe 2014, side ). Vi har også skabt intern validitet, da vi har fået svar på det, som vi oprindeligt var ude efter at få besvaret. Derudover er der skabt intern validitet, da der er en sammenhæng mellem opgavens konklusion og vores problemformulering/hypotese (Harboe 2014, side ). For at skabe ekstern validitet skal vores respondenterne kunne nikke genkendende til konklusionen. (Harboe 2014, side 197). Vi har talt med enkelte respondenter, som kan genkende vores konklusion, men ikke en ret stor procentdel. Da vores spørgeskemaundersøgelse er anonym, har det ikke været muligt at tage kontakt til alle vores respondenter, og derfor er vores projekt ikke eksternt validt. For at skabe reliabilitet skal vores konklusion kunne sammenlignes med konklusioner fra lignende undersøgelser (Harboe 2014, side ). Vores undersøgelse har ikke en høj reliabilitet, da vi ikke kan sikre, at vores konklusion kan være gældende i andre lignende projekter (Ibid). Dette begrunder vi med bachelorprojektets størrelse og begrænsede tidsramme. Endvidere har vi ikke grundet det elektroniske spørgeskema kunne sikre, at alle cancertyper var repræsenteret. Omvendt har vi taget kontakt til stort set alle patientforeninger, så vi har forsøgt at sikre, at alle cancertyper er repræsenteret i vores spørgeskemaundersøgelse. Dog kan vores undersøgelse stilles op imod den tidligere nævnte forskningsundersøgelse fra Texas (Elting, et. al. 2003, side 1531). Dette vil vi komme nærmere ind på senere i diskussionen. Det er tvivlsomt, at vores undersøgelse kan generaliseres til andre respondentgrupper, da det er bivirkningerne ved cytostatika, som kan forårsage mundgener og derved et muligt utilsigtet vægttab. En eventuelt anden respondentgruppe, som ikke modtager cytostatika, vil derved ikke nødvendigvis opleve samme bivirkninger, og derfor kan respondentgrupperne ikke generaliseres (Harboe 2014, side 48-49). Da en anden respondentgruppe ikke kan svare på vegne af en respondent i vores undersøgelsesgruppe, er vores spørgeskemaundersøgelse ikke repræsentativt (Harboe 2014, side 49). Dette skyldes, at en anden respondent fra en anden respondentgruppe ikke kan svare på bivirkninger, som i vores undersøgelse skyldes cytostatikabehandling. Vores fund til diskussion I vores spørgeskemaundersøgelse spurgte vi ind til, om vores respondenter var diagnosticeret med mundsvamp og/eller tandkødsbetændelse. Vores resultat var, at 37 procent af vores 32

33 respondenter var blevet diagnosticeret med mundsvamp og eller tandkødsbetændelse. Til sammenligning med vores resultater var der 41 procent af de undersøgte patienter i forskningsprojektet fra Texas University (Elting, et. al, 2003, side 1532), som blev diagnosticeret med mundbetændelse. Undersøgelsen inkluderede 599 patienter og varede 3 år. I vores spørgeskema blev spørgsmålene om mundgener og diagnosticeret mundsvamp og/eller tandkødsbetændelse besvaret af 89 respondenter. Der var altså væsentlig flere patienter i forskningsprojektet fra Texas end de 89 respondenter som vi fik indsamlet i vores projekt. Endvidere havde vi i vores projekt slet ikke tidsmæssigt samme udfoldelsesmulighed (Ibid). Forskningsprojektet viste, at 41 procent havde fået konstateret mundbetændelse og i vores undersøgelse var resultatet 37 procent. Det vil sige at næsten en tredjedel af patienter, som har mundbetændelse og eller mundsvamp, er i stor risiko for at udvikle følgesygdomme og i værste tilfælde dø af senkomplikationer. I forskningsartiklen fra Texas University (Elting, et. al. 2003, side 1536) var konsekvenserne ved mundbetændelse, at patienterne udviklede følgesygdomme og ikke var i stand til at fuldføre deres cytostatikabehandling i samme dosis. Nedsættelse af cytostatikadosis kan være problematisk for de patienter, som derved mister muligheden for helbredelse eller dyrebare dage i en måske kort sidste tid. Den samme problemstilling vedrørende nedsætning af cytostatikadosis blev også beskrevet som problematisk og livstruende i det Australske review (Dorothy et. al. 2007, side ). Her var det 40 procent af patienterne, som udviklede mucositis og med denne diagnose fulgte samtidig et øget behov for ekstra fokus på ernæring, da patienterne med mucositis ofte ikke var i stand til at opretholde en tilfredsstillende ernæringstilstand på egen hånd. (Ibid) Sammenligneligt med dette konkluderede det Australske review, at patienter med mucositis behøver ekstra vejledning og hjælp til at sammensætte en fornuftig kost, som tager hensyn til den begrænsede mulighed for at indtage fast føde. Altså konkuderede de i Autralien, at mucositis og en forringet ernæringsstatus har sammenhæng, i vores projekt kunne det også tyde på, at der er den samme sammenhæng, men vores undersøgelse er for begrænset til at kunne besvare og konkluderes på dette. Havde vi haft mere tid, havde det været interessant at undersøge, om samme problematik omkring manglen på evne til at opretholde ernæringsstatusen også er gældende for vores respondenter. 33

34 P-værdi P-værdien er sandsynligheden for at simulere et udfald, der er mindst lige så skævt som det observerede udfald, idet simuleringen altid tager udgangspunkt i nulhypotesen (Thisted 2012, side 161). P-værdien er altså afgørende for, hvad vi endeligt kan konkludere i vores undersøgelse. For at afgøre om vi kunne forkaste vores nulhypotese, udregnede vi p-værdien og sammenholdte denne med et signifikansniveau. I denne opgave valgte vi at sætte signifikansniveuaet til 10 procent, og når vi sammenligner signifikansniveauet med vores p- værdi på 46,6 procent er denne statistisk set for høj til, at vi kan forkaste vores nulhypotese. Vi kan altså ikke sige, at der klart findes en sammenhæng mellem mundgener og utilsigtet vægttab ifølge vores spørgeskemaundersøgelse, men vi finder det alligevel vigtigt at pointere, at der stadig er 54,4 procent mulighed for sammenhæng. Konklusion Ud fra spørgsmålet om hvor stor en mængde patienter i cytostatikabehandling, der har gener i munden, kan vi konkludere, at 86,6 procent af vores respondenter har eller har haft en eller flere mundgener. Derudover kan vi konkludere, at 46 procent af vores respondenter har haft et utilsigtet vægttab i forbindelse med deres cytostatikabehandling. Som beskrevet nærmere i afsnittet Gennemgang af resultat udregnede vi, hvor stort respondenternes vægttab havde været i procent, og kunne her konkludere, at 38 respondenter havde haft et vægttab på > 5 procent i forbindelse med deres cytostatikabehandling, hvilket vil svare til 49,35 procent af respondenterne. Gennem endnu en udregning kunne vi konkludere, at gennemsnitsvægttabet for hele respondentgruppen lå på 6,25 procent, og gennemsnitsvægttabet var derved > 5 procent gennemsnitligt for hele gruppen. For at finde ud af om vi kunne forkaste vores nulhypotese, udregnede vi p-værdien til at være 46,6 procent. Når denne blev holdt op imod vores fastsatte signifikansniveau på 10 procent, var resultatet, at vi ikke kunne forkaste vores nulhypotese. Der er altså 46,6 procents chance for, at der ikke er en sammenhæng er mellem mundgener og utilsigtet vægttab hos patienter med cancer i cytostatikabehandling. Disse 46,6 procent viser dog, at der er 54,4 procents chance for, at der er en sammenhæng mellem mundgener og et utilsigtet vægttab hos patienter med cancer i cytostatikabehandling. 34

35 Da vores bachelor projekt er meget tidsbegrænset, kan vi ikke udregne eller sikre, at den er valid, generaliserbar og repræsentativ. Vi har istedet forsøgt at sætte begreberne i spil med forbehold for undersøgelsens størrelse. Den endelige konklusion er derfor, at der ikke kan påvises en tydelig sammenhæng mellem mundgener og utilsigtet vægttab hos patienter med cancer i cytostatikabehandling. Dog viser forskning sammenholdt med vores spørgeskemaundersøgelse, at der er store problemer med mundgener og ligeledes med utilsigtede vægttab for patienter med cancer i cytostatikabehandling. Derfor vil yderligere forskningsprojekter eller undersøgelser være ideelle at udføre. Perspektivering For at højne kvaliteten af vores resultater ville det være ideelt at udføre flere undersøgelser eventuelt med udgangspunkt i vores bachelorprojekt. Disse undersøgelser skal være større og knapt så tidsbegrænsede, som vores projekt er. Det vil derved give mulighed for større statistisk udfoldelse samt mulighed for højere kvalitet af resultatet. Vi er bevidste om, at sygeplejerskerne i dag gør en stor indsats med både at informere, vejlede og løbende kommunikere med patienterne om udviklingen i deres mundstatus. Dog tyder vores resultat på, at der er behov for en øget indsats på området. Sygeplejersker, som arbejder med patienter med cancer i cytostatikabehandling, kan derfor lade sig inspirere af vores fund, vores konklusion samt vores nedenstående løsningsforslag. Som vores bachelorprojekt viser, vil det være oplagt at fortsætte med at sætte fokus på emnerne mundhygiejne og vægttab. Gennem arbejdet med vores bachelorprojekt er vores interesse for mundhygiejne steget, og hvis muligheden en dag skulle byde sig, kunne det være rigtig interessant at gå videre med et nyt projekt. Med inspiration fra vores modul 13 projekt Mundkurven, vil vi i f lgende afsnit komme ind på en mulig innovativ l sning til, vordan det kan være muligt at unders ge, om mundkurven kan nedbringe udbredelsen af mundgener blandt patienter med cancer. Som nævnt tidligere i dette bachelorprojekt, findes der i mundhulen ca. 500 forskellige bakterier. Ved nedprioritering af mundpleje øges risikoen for større eller mindre helbredsproblemer i munden og det kan endvidere udvikles til pneumoni og endocarditis (Borchersen + Cfkr 2013, side 5). I vores modul 13 projekt fandt vi det derfor vigtigt at 35

36 fokusere på forebyggelse. I den forbindelse valgte vi at koncentrere os om vejledning til patienterne på de onkologiske ambulatorier, da det er her vi mener, at man, med en tidlig indsats kan forebygge. I forbindelse med vores bachelorprojekt og vores spørgeskemaundersøgelse kom vi i kontakt med en patient fra en cancerpatientforening, som udtalte: Jeg oplevede flere gener i munden, men jeg var flov over at skulle sig dem højt. Jeg vidste heller ikke helt, hvilke gener jeg skulle være opmærksom på. Det havde måske været nemmere, hvis sygeplejersken havde fortalt mig om dem, inden jeg startede mit behandlingsforløb (Udtalt af anonym respondent, i forbindelse med vores spørgeskemaundersøgelse).. Vores innovative forslag er et mundpleje-kit med forskellige mundplejeprodukter samt en visuel illustration af munden med observerings områder. Kit et ar vi kaldt for Mundkurven Formålet med mundkurven var at skabe en indgangsvinkel til vejledningen både for sygeplejersken og patienten. Dette gav anledning til nye tanker. Hvad kan vi gøre for at sætte mere fokus på mundhygiejnen? Måske er vores innovative løsningsforslag en mulighed. Her kunne det være ideelt at lave en ny undersøgelse, hvor vores mundkurv blev sat i spil. Denne undersøgelse kunne eksempelvis udføres på et ambulatorium, hvor Mundkurven blev delt ud ved en af de første samtaler, som patienten havde med sygeplejersken. Ved udleveringen af Mundkurven kunne der forhåbentligt blive skabt mulighed og rum til eventuelle spørgsmål omkring mundhygiejnen og mundgener. En undersøgelse kunne her kortlægge om antallet af patienter med mundgener ville blive nedbragt, altså om Mundkurven har sat mere fokus på mundhygiejnen. Vores forslag til, hvordan projektet kan gribes an går ud på, at vi vil mundscreene alle patienter på onkologisk afdelinger og ambulatorier. Herefter vil vi dele patienterne op i to grupper. En fokusgruppe, der vil få udleveret vores Mundkurv og en testgruppe, der ikke vil få udleveret denne. Efter en periode vil vi igen mundscreene begge patientgrupper for at se, om der er en forskel i resultaterne af mundstatus mellem fokusgruppen og testgruppen. Disse slutresultater kan skabe indblik i, om Mundkurven kan gøre en forskel for patienter med cancer i cytostatikabehandling. Hvis dette er tilfældet, kunne det være ønskeligt at implementere Mundkurven på den pågældende afdeling. 36

37 Vi har endvidere gjort os nogle tanker omkring økonomi. Økonomisk set har vi, gennem vores bachelorprojekt kunne erfare, at det er muligt at få sponsoreret tandplejeprodukter igennem tandplejevirksomheder. Vi kontaktede blandt andre Zendium, der var meget positive over for vores projekt og var indstillet på at sponsore tandbørster og tandpasta til vores Mundkurv. Dette vil højest sandsynligt også kunne lade sig gøre for hospitaler, da der vil være stor reklameværdi i at have de pågældende produkter på hospitalsafdelingerne rundt om i Danmark. Endvidere findes en del af disse mundplejeprodukter allerede på de fleste afdelinger og skal derfor blot samles til en færdig Mundkurven. For at kunne spare sygeplejerskerne for tiden de skulle bruge på at sammensætte denne Mundkurven, har vi en ide om, at frivillige for eksempel fra Kræftens Bekæmpelse, vil kunne være behjælpelige med at pakke Mundkurven, og Mundkurven er dermed færdigpakket, når den ankommer til afdelingen. Således vil det altså ikke være en ekstra arbejdsbyrde for sygeplejerskerne. Cancer er i sig selv voldsomt nok, hvem ønsker flere komplikationer på vejen? Med det manglende fokus på vejledning omkring mundpleje til patienter i cytostatikabehandling vil vores produkt forhåbentlig kunne skabe opmærksomhed på det ellers undervurderede emne både blandt sygeplejersker og patienter. Vi håber på at kunne mindske risikoen for yderligere helbredsproblemer i forbindelse med cytostatikabehandlingen gennem forebyggende arbejde. Mundkurven er som start på forsøgsbasis, men vil, hvis den har den ønskede virkning, forhåbentlig blive implementeret på onkologiske ambulatorier. Vi ser dog muligheder for, at den også kan implementeres til andre hospitalsafdelinger på længere sigt, da mange andre hospitalsafdelinger vil have gavn af mere fokus på mundplejen. 37

38 Litteraturliste Andersen, P., Infektionssygdomme. I: Schulze, S. og Schroeder, T. (red.) Basisbog i sygdomslære. 2. udgave 3. oplag. København: Munksgaard Danmark. S Bastrup. T, et al., Kostråd til kræftpatienter - med nedsat appetit og vægttab. 5. udgave. Kræftens Bekæmpelse. side Birch, N., Politik og økonomi: Mennesker med kræft. I: Esbensen, B. (red.) Sygepleje i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard Danmark. S Birkler, J., Videnskabsteori: en grundbog. 1. udgave, 6. oplag. København, Munksgaard Danmark. S og s Birkler, J., Etik i sundhedsvæsenet. 1. udgave, 5. oplag. København, Munksgaard Danmark. S og s Biswa, Mohan Biswal, Current trends in the management of oral mucositis related to cancer treatment: School of Medical Sciences, University Sains Malaysia. side

39 Bjerg, O., Metoder og erkendelsesteori. I: Vallgårda, S. og Koch, L. (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3. udgave, 1. oplag. København Munksgaard Danmark. S Bom. M., Munden er et tabu. Sygeplejersken nr. 7, side Boolsen, M., Introduktion til sociologisk metode - fra problemformulering, planlægning af en undersøgelse og dataindsamling til analyse, evaluering og rapportskrivning. 3. rev. udgave, 2. oplag. København C.A. Reitzels forlag. S , s og s Borchersen, Jeannette og Center for kliniske retningslinjer, S Lokaliseret d. 1/ på og_udf_relse_af_tandb_rstning_hos_voksne_hospitalsindlagte_patienter.pdf Bregendal, P., 2011 Mat B hhx. 2. udgave 1. oplæg. Købengavn, Systime. S Christensen, M., Sygeplejersker må springe frokosten over. Sygeplejersken. Dsr. Aargang-11/Nr.5/Sygeplejersker-må-springe-frokosten-over.aspx Lokaliseret d. 25/ på Christopher G. Lis, et al Nutrition Journal, Role of nutritional status in predicting quality of life outcomes cancer a systematic review of the epidemiological literature. Lokaliseret d. 1/ på 1a658f077184%40sessionmgr4002&vid=2&hid=4207&bquery=Role+of+nutritional+status+ %22in%22+predicting+quality+of+life+outcomes+cancer+%e2%80%93+a+systematic+revie w+of+the+epidemiological+literature&bdata=jmripxj6acz0exblptemc2l0zt1lag9zdc1s axzl 39

40 DSR. Debat indlæg omhandlende tandlæge besøg, Lokaliseret 1/ på m%2flists%2ffolketingsvalg%202011%2fbrugerbetaling&folderctid=0x bf A4BAC12AF6AEA11E9B8 Dorothy M, et al., Severe mucositis: how can nutrition help? Lippincott Williams and Wilkins. S Elting, Linda S et al., The burdens of Cancer therapy - Clinical and economic outcomes of chemotherapy-induced mucositis. The University of Texas. S Ernæringsscerening for voksne, Region Sjælland - Roskilde og Køge sygehus Espersen, B., Pleje og behandling. I: Esbensen, B. (red.) Mennesker med kræft - Sygepleje i et tværfagligt perspektiv. 1. udgave, 1. oplag. København, Munksgaard Danmark. S Fardrup, L. et al., Husk lige tandbørsten. Sygeplejersken 12, side Freil M, Gut R og Jensen A., 2005, Spørgeskemaundersøgelser på sygehusafdelinger hvad kan de bruges til, og hvordan gribes de an. Materiale om proces og metode i brugerundersøgelser. Enheden for Brugerundersøgelser, Socialforvaltningen, Københavns Amt. Side 7-99 Glasdam, S., Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder. 1. udgave 3. oplæg, København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. S og s Harboe, T., Metode og projektskrivning - en introduktion. 2. udgave 3. oplag. Frederiksberg C. Samfundslitteratur. S. 8-21, s , s , s s og s

41 Henderson, V., ICN, Sygeplejens grundlæggende principper. 6. udgave, 1. oplag. København K. Dansk sygeplejeråd. s Hørmann, E., Litteratursøgning. I: Glasdam, S. (red.) Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder. 1. udgave 3. oplæg, København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. S Høyen, M., Konstruktion af eget spørgeskema. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder. Redaktør Glasdam, Stine. 1. udgave 3. oplæg, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Side Høyer, K., Hvad er teori, og hvordan forholder teori sig til metode. I: Vallgårda, S. og Koch, L. (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3. udgave, 1. oplag. København. Munksgaard Danmark. S Koblen, A. og Tonnesen S., (2001) Mundpleje et forsømt område. sygeplejersken nummer 7. S Kyvik, K., Udvalgte love og regler for forskning med mennesker. I: Vallgårda, S. og Koch, L. (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3. udgave, 1. oplag. København. Munksgaard Danmark. S Koch, J., Excel for alle. Side og side udgave 4. oplag. København Ø. Forlaget Libris Microsoft Larsen, A. og Vejlskov, H., Videnskab og forskning. 2. udgave, 1. oplag, København K. Gads Forlag. S. 9-47, s , s og s Madsen, M., Kvantitative forskningsmetoder. I: Vallgårda, S. og Koch, L. (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3. udgave, 1. oplag. København. Munksgaard Danmark. S

42 Menneskerogmedicin.dk, bag om kemoterapi, lokaliseret d. 10/ Ministeriet for forebyggelse og sundhed, Omhandlende priser på hospitals indlæggelse, lokaliseret d. 31/ på spx Münster, K., Spørgeskemaundersøgelser. I: Vallgårda, S. og Koch, L. (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3. udgave, 1. oplag. København. Munksgaard Danmark. S Nedskæringer får alvorlige konsekvenser, Lokaliseret den 4/ Lix beregner, Nielsgamborg.dk, Loakaliseret 24/ Nielsen, L., Hvordan nedsætter vi risikoen for mundsvamp på A13?, upubliceret materiale Nielsen, K., Sociale konsekvenser og rettigheder. I: Esbensen, B. (red) Mennesker med kræft - Sygepleje i et tværfagligt perspektiv. 1. udgave, 1. oplag. København. Munksgaard Danmark. S Ottesen, Svend S., Etik. I: Esbensen, B. (red.) Mennesker med kræft - Sygepleje i et tværfagligt perspektiv. 1. udgave, 1. oplag. København Munksgaard Danmark. S Ottesen, S. og Jørgensen, L., Fysiske problemstillinger: I: Esbensen, B. (red) Mennesker med kræft - Sygepleje i et tværfagligt perspektiv. 1. udgave, 1. oplag. København, Munksgaard Danmark. S

43 Ovesen, Lars et al., Klinisk ernæring: Ernæring og diætetik. 11. udgave, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s , s og s Poulsen I., Forskning, udvikling og uddannelse. I: Esbensen, B. (red) Mennesker med kræft - Sygepleje i et tværfagligt perspektiv. 1. udgave, 1. oplag. København, Munksgaard Danmark. S Poulsen, I., Anvendelse af standardiserede spørgeskemaer. I: Glasdam, S. (red.) Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder. 1. udgave 3. oplæg, København Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. S Rasmussen, I., Manglende fokus på ernæring til palliative patienter, upubliceret materiale. Region Sjællands Dokumentportal, retningslinjer for ernæring, Lokaliseret d. 17/ på 9ID=127752&NiveauNavn=Retningslinjer%20-%20Klinisk&q=ernà ring Reinecker, L. og Jørgensen, P., Den gode opgave - håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 3. udgave 4. oplag. Frederiksberg C. Samfundslitteratur. S , s , s og s Sand, Olav et al., Immunsystemet. Menneskets anatomi og fysiologi. 2. udgave 1. oplag. København. Gads forlag. S Sundhedstyrrelsen, Cancerregistret tal og analyse. Lokaliseret d. 24/ på Sundhedsstyrrelsen, Kræftplan 3, en styrket indsats på kræftområdet - et sundhedsfagligt oplæg. S

44 Statens Institut for Folkesundhed, Folkesundhedsrapporten. S og s Sygeplejerskens uddannelsens ledernetværk, Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. S Sygeplejeetiskråd, Sygeplejeetiskeretningslinjer, DSR. S Lokaliseret d på Sykepleiernes samarbeid i Norden, Etiske retningslinjer for sykepleieforskning i Norden. Lokaliseret d. 30/ på 520etiske%2520retningslinjer.pdf&Source=http%3A%2F%2Fwww.dsr.dk%2Fser%2FSygepl ejeetiskeretningslinjer%2fsider%2fsygeplejeetiskeretningslinier.aspx Thisted, Forskningsmetode i praksis, Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik 1. udgave, 3. oplag. København, Munksgaard. S , s. og s Weber, M. og Kofoed B., års succes i kræftforskning. Kræftens bekæmpelse. S I alt sider 44

45 Bilag 1 Infobrev 45

46 Bilag 2 Vægttab i kg 46

47 Vægttab i kg 47

48 Bilag 3 Vægttab og mundgener 48

49 Vægttab og mundgener 49

50 Bilag 4 Selekteret til/fra og vægttab i procent 50

51 Selekteret til/fra og vægttab i procent 51

52 Bilag 5 Diagrammer 52

53 53

54 54

55 55

56 56

57 57

58 58

59 59

60 60

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Undersøgelsen er blandt 397 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken LUP 2012 Ambulante Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken Undersøgelsen er blandt 30 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 296 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 71

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012 Metode Periode Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012 Dataindsamling Indsamlingen er foregået via webpanel, som er repræsentativt i forhold til den danske befolkning Der

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Undersøgelsen er blandt 215 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013. 58 % af disse svarede

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Undersøgelsen er blandt 698 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?

Læs mere

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus 1. Titel Reorganisering i Hæmatologisk Ambulatorium; Sygeplejersker overtager

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 402 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro Rapport Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro Oktober 2007 Indhold...Side Sammenfatning...3 Baggrund...3 Formål...4 Materiale...4

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Rapport på spørgeskemaundersøgelse blandt kræftsygeplejersker 01-06-2014 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og

Læs mere

Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn

Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn 1 Læreruddannelsen på Fyn. Evaluering af bachelorforløbet 2012. Rapport med data. KAAG okt 2012 Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn Redegørelse for evalueringen Der er indsamlet

Læs mere

steno diabetes center

steno diabetes center Steno Ambulante patienters oplevelser i Steno Diabetes Center Spørgeskemaundersøgelse blandt 1.000 ambulante patienter 2007 Enheden for Brugerundersøgelser i region hovedstaden på vegne af steno diabetes

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund

Læs mere

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på MEDICINSK HEPATO-GASTROENT. AFD. V Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Business Case nr. I 30X/01

Business Case nr. I 30X/01 Business Case nr. I 30X/01 Forslagets overskrift: Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi Forslagsstiller: Tværgående gruppe sudfordring (vision): Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi,

Læs mere