Miljøredegørelse 2012

Transkript

1 Miljøredegørelse 212

2 -Indholdsfortegnelse -Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 Introduktion... 2 Projektmål... 4 Ledelsens beretning... 5 Miljøpolitik... 5 Kortlægning... 6 Oversigt over stofstrømme Krav til leverandører... 8 Energi og vand... 9 El (Samlet for hele skolen)... 9 El AutoVidencenter Fyn... 1 El frisørafdelingen Odense, OTG, VTG og malerafdelingen Odense... 1 Vand (Samlet for hele skolen) Vand AutoVidencenter Fyn Vand frisørafdelingen Odense Vand Odense Tekniske Gymnasium (OTG) Varme (Samlet for hele skolen) Fjernvarme AutoVidencenter Fyn Fjernvarme frisørafdelingen Odense Fjernvarme Odense Tekniske Gymnasium Råvarer (Samlet for hele skolen) Råvarer AutoVidencenter Fyn Råvarer frisørafdelingen Odense Råvarer Teknisk Gymnasium Råvarer malerafdelingen, Odense Råvarer Murerafdelingen Odense Hjælpestoffer (Samlet for hele Odense) Hjælpestoffer (Samlet for Vejle)... 2 Luftforurening... 2 Affald (Samlet for Odense)... 2 Affald (Samlet for Vejle) Affald AutoVidencenter Fyn Affald frisørafdelingen, Odense Affald Det Tekniske Gymnasium Affald malerafdelingen, Odense Spildevand Udledninger til jord Jord- og grundvandsforurening Ekstern støj, vibrationer og lugt Risiko Driftsforstyrrelser Miljøkompetencer Miljø i undervisningen Miljø blandt personalet Vurdering og Prioritering Prioritering af de samlede miljøpåvirkninger for skolen i Prioritering af miljøpåvirkningerne i Murerafdelingen Odense i Medarbejderinformation Mål og handlingsplaner 21. Status på målene Mål og handlingsplaner 212. Nye handlingsplaner Samlet for hele skolen, Odense Autoafdelingen Odense og Vejle Frisørafdelingen Odense Teknisk Gymnasium, Vejle og Odense Malerafdelingen... 3 Murerafdelingen... 3 Samlet for hele skolen, Vejle

3 Forord Syddansk Erhvervsskole Odense -Vejle har igennem 168 år uddannet mennesker inden for de tekniske fag. Gennem årene er de faglige tilbud øget væsentligt. I 212 udgør de ansatte 858 årsværk (B) og eleverne udgør 5276 årselever (B) fordelt på afdelinger i Odense og i Vejle. I Odense er der 6 adresser og et skolehjem. I Vejle er der 2 adresser, som er med i denne redegørelse. Arbejdet med at forbedre både miljø og arbejdsmiljø er centrale arbejdsområder for lærerne og det tekniske personale. Derfor er det også naturligt, at Vejle-afdelingen snarest efter sammenlægningen kom til at indgå på samme niveau som Odense-afdelingen. Man har en indstilling til og et ønske om, at indsatsområderne i miljøredegørelsen skal kunne sættes som et forbillede, så eleverne efter en gennemført skoleperioder kan komme godt rustet tilbage til deres arbejdspladser og berette om mulige løsninger på givende problemstillinger indenfor miljøområdet til fordel for de enkelte erhvervsdrivende og industrier. Introduktion Syddansk Erhvervsskole har gennem medlemskabet af foreningen MiljøForum Fyn, frivilligt valgt at sætte miljøforhold på skolens dagsorden. Dette fokus skabes ved at udarbejde en miljøredegørelse i henhold til miljøklubbens manual til udarbejdelse af miljøredegørelse i uddannelsesinstitutioner. Denne miljøredegørelse er den sjette i rækken. Miljøredegørelsen er en løbende proces, der gennemføres hvert andet år og er opdelt i faserne: indsamling af data/kortlægning, vurdering og prioritering samt mål og handlingsplaner. Alle faser beskrives i denne redegørelse. Miljøredegørelsen skal ses som et arbejdsværktøj til den næste miljørundgang, hvor der dels gøres status over de i perioden opnåede resultater - og dels sættes nye mål for de kommende to år. Foto: Irene Sommer og Britt Henriette Hansen Produktion: SKP Mediegrafisk Syddansk Erhvervsskole Tryk: Svanemærket ved SDE, Munke Mose Oplag: 3 stk. 2

4 Stamoplysninger Uddannelsesinstitution: CVR-nr.: Telefon: Ansvarlig ledelse: Kontaktperson vedr. miljø: Praktisk implementering: Regnskabsår: Syddansk Erhvervsskole Odense Vejle Munke Mose Allé 9 Lars Bregnehøj Hansen Formelt ansvar: Lars Bregnehøj Hansen Michael Olsen 1. januar til 31. december Adresse P-nr. Afdeling Antal ansatte 212 Antal elever 212 Munke Mose Allé Risingsvej Munkebjergvej OTG/Frisør 71/35 641/333 Blangstedgårdsvej 1B(skolehjem) Lahnsgade Billedskærervej Petersmindevej 1 A, D, F AutoVidenCenter Fyn Boulevarden Vejle Strandgade VTG Boulevarden Murerafdeling 7 57 Samlet antal på SDE årsværk

5 Projektmål Det overordnede mål for projektet Miljøredegørelse er at implementere miljøredegørelsesprocessen i stadigt flere afdelinger, hvorved miljøforhold og tiltag sættes på dagsordenen i flere af skolens afdelinger. Derudover er formålet at øge bevidstheden om miljø i undervisningens forskellige fagområder. Projektorganisation Figur 1 Organisationsstrukturen for 213 er illustreret ovenfor 4

6 Ledelsens beretning Miljøredegørelsen for 211 og 212 er udvidet til at omfatte murerafdelingen i Odense i forhold til tidligere år. Dette er en glædelig fremgang ligesom det faktum, at miljøarbejdet indarbejdes i de forskellige afdelingers årsrytme. Syddansk Erhvervsskole Odense Vejle har i den forløbne angivne periode udført et større projekt med efterisolering af en hal på Billedskærervej 13, således at bygningen kan danne rammen om restaureringsuddannelserne. Ydervægge og tag bliver renoveret, således at disse overholder de gældende isoleringskrav. Ligeså er der indrettet værksteder for skolepraktikanter og efteruddannelse af automekanikere i lejede lokaler på Petersmindevej, hvor der er store krav til udsugning af udstødningsgasser. Disse ting giver øgede omkostninger til såvel el som varme, men er nødvendige for at tilvejebringe et godt arbejdsmiljø. Arbejdet med at ind justere og i mindre grad tilslutte glemte anlæg og lysstyringer til CTSanlægget på Petersmindevej og Risingsvej forekommer stadig. Der spores her stor opmærksomhed fra brugerne om at mindske forbruget og ofte samtidig øge komforten. Arbejdet med at udarbejde energimærker på skolens bygningsmasse er afsluttet. Dette vil fremover give inspiration og mulighed for prioritering af forbedringstiltag, dette vil ske især i forbindelse med renoveringsopgaver. Miljøpolitik Gælder for alle ansatte, elever, studerende og kursister. Syddansk Erhvervsskole Odense- Vejle arbejder for en miljømæssig bæredygtig udvikling - på et lønsomt grundlag - hvor der sættes fokus på valg af miljøvenlige råvarer samt en effektiv udnyttelse af ressourcerne el, vand og varme, for derved at mindske miljøproblemer i forbindelse med skolens aktiviteter. Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle vil: tilstræbe at alle medarbejdere og studerende/lærlinge/elever kender miljøpolitikken og efterlever den. arbejde seriøst på at inddrage medarbejdere og studerende/lærlinge/elever i bestræbelserne på at skabe holdninger og forståelse for miljøhensyn. tilstræbe at gennemføre den daglige undervisning med et minimumsspild af energiforbrug og andre former for ressourcer, dvs. fokusere på ressourceforbrug og affaldsmængder og til stadighed gennemføre mulige reduktioner. forpligte sig til at gennemføre løbende forbedringer. efterspørge og anvende miljøvenlige produkter, hvor det er muligt. løbende holde sig orienteret om udviklingen på miljøfronten, og i videst muligt omfang videregive denne viden til studerende/lærlinge/elever gennem undervisningen. arbejde for at ville gøre en indsats ud over lovkrav og andre bestemmelser. tilstræbe at have det bedst mulige fysiske og psykiske arbejdsmiljø. tilpasse, indarbejde og revidere miljøpolitikken i skolens overordnede strategiske mål (institutionsgrundlaget) Politikansvarlig Direktør 5

7 Kortlægning Grundlaget for denne redegørelse er kortlægningen af miljøpåvirkningerne fra el-, vand- og varmeforbrug samt affaldsproduktion på hele Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle. Derudover er udvalgte forbrug af råvarer og hjælpestoffer kortlagt. Fra starten har Autoafdelingen været udvalgt til at lave en mere udførlig kortlægning af deres miljøpåvirkninger. Sidenhen er frisørafdelingen, det tekniske gymnasium i Odense, og i denne redegørelse malerafdelingen i Odense med for anden gang og det tekniske gymnasium i Vejle udvalgt til kortlægning i detaljer. Malerafdelingen har dog kun kunne bidrage med kortlægning af råvarer og affald samt handlingsplaner. Det nye medlem i gruppen er murerafdelingen i Odense Det er hensigten at redegørelsen hver gang udvides med en detaljeret kortlægning af en afdeling mere. Områderne udvælges først og fremmest efter, om der i afdelingerne eksempelvis er særligt farlige stoffer, risiko for allergireaktioner eller andet. I den næste redegørelse vil det være auto i Vejle og murerafdelingen i Vejle, der skal bidrage med kortlægning. Det forventes, at næste Miljøredegørelse 214 vil foreligge ultimo 215 I denne miljøredegørelse er der valgt at se bort fra transport og arbejdsmiljø. Dog er brandstofforbruget kortlagt i auto og der stilles flere og flere krav i afdelingerne om bedre arbejdsmiljø. Kortlægningen af skolens miljøpåvirkninger blev udført i tidsrummet februar til august 213. De enkelte størrelser er enten målt, beregnet eller anslået, hvilket angives ved markeringerne: (M), (B) og (A). Forbrug af el, vand og varme er til dels fremkommet fra MinEnergi og til dels fra Bygningsafdelingen som løbende administrerer dataene. Kortlægningen er delt op i tal vedrørende de samlede miljøpåvirkninger i Odense og Vejle samt tal særskilt for de medtagede afdelinger. 6

8 Oversigt over stofstrømme 212 Energi(M) El: MWh Fjernvarme: m³ Luftemission (B): NOx: 7,5 ton SO²: 1,9 ton CO²: 3.955,2 ton Vand (M): Vand: m³ Produkt (B) Årselever 5276 stk. Råvare (B): Papir: 8,7 mil stk (=36,3 ton) Figur 2: Flowdiagram over skolens samlede ressourceforbrug samt resultatet af driften for 212 Affald i ton(b): Genanvendelse: 29 t Forbrænding: 511 t Deponi: 12 t Sorteringsanlæg: 54 t Kommunekemi: 9,5 t 7

9 Munke Mose Allé Munkebjergvej Munkerisvej Risingsvej Petersmindevej Boulevarden Strandgade Personer Udviklingen af antallet af personer (summen af elever og lærere) til brug for nøgletal Herunder ses det samlede antal personer knyttet til hele skolen, som anvendes til nøgletal for bl.a. det samlede elforbrug for hele skolen Samlet antal personer Figur 3: Oversigt over udviklingen af det samlede antal personer, indeholdende summen af elever og lærere. Årsagen til det markante fald er udskillelsen af Erhvervsakademiet Lillebælt Herunder vises udviklingen af antal personer (summen af elever og lærere) for hver adresse Antal personer pr. adresse Figur 4: Oversigt over udviklingen af det samlede antal personer, indeholdende summen af elever og lærere, fordelt på adresser. Det ses, at antallet af personer er faldet en del fra 21 til 212, hvilket skyldes faldende tilgang af elever. Antal personer for Billedskærervej og Lahnsgade er ikke med på figuren herover, idet der er henholdsvis 22 og 1 personer tilknyttet de to adresser Krav til leverandører Syddansk Erhvervsskole Odense.-Vejle er medlem af El-sparefondens A-klub. Der stilles derfor store krav om energirigtigt udstyr ved indkøb af elforbrugende udstyr. I kraft af arbejdet med miljøredegørelsen stiller Frisørafdelingen specifikke krav til leverandører. Der skal i større grad indkøbes grønne produkter samtidigt med, at leverandørerne skal være i stand til hvert år at sende en oversigt over forbrug/leverancer fordelt på kategorier. Hvis ikke leverandørerne kan leve op til disse krav, bliver de bliver fravalgt til fordel for andre leverandører. Det har ikke været en helt let opgave, idet det ikke er et krav fra EU, men frisørafdelingen arbejder på at fastholde kravene. Ligeledes stiller de respektive afdelinger krav om, at der skal fremsendes arbejdsdatablade og produktdatablade på alle nye produkter. Ved benyttelse af eksterne håndværkere skal disse bl.a. indordne sig specielle regler i forbindelse med prøver og eksaminer på skolen, hvor arbejdet må afbrydes, hvis larmende aktiviteter forstyrrer. 8

10 MWh årligt Tusinde MWh årligt Energi og vand Forbrug af el, vand og varme er opgjort til sammenligning af forbrugene. Forbruget af el, vand er opgjort samlet og pr adresse og varmeforbruget sammenlignes i nøgletal, som er opgjort pr. m 2 gulvareal. El (Samlet for hele skolen) Herunder ses figur med udviklingen af nøgletal for elforbruget for Elforbrug for hele skolen I afdelingen i Vejle arbejdes videre med at få samtlige målere med i MinEnergi. I takt dermed indeholder forbrugene i Vejle forbrug for flere og flere bygninger, hvilket vil få forbruget til at svinge eller stige, indtil alle målere er med i MinEnergi. Fordelingen af elforbruget på adresser fremgår af figuren herunder. 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1,8,6,4,2 Elforbrug fordelt på adresser Figur 6 viser, at forbruget pr. person generelt ligger ret stabilt eller er faldende. Der er dog en markant stigning på Blangstedgårdsvej i , som formentlig skyldes udvidelsen af skolehjemmet med 48 værelser. Grundbelysningen ændres dog ikke uden ved renoveringer/omrokeringer af aktiviteter i lokalerne. Boulevarden og Strandgade har et pænt faldende forbrug i 211 og 212, hvilket formentlig skyldes mere fokus på forbruget med værktøjet MinEnergi. Figur 5: Samlede elforbrug illustreret for de sidste 4 år. (M). Det kan ses af figuren, at nøgletallet stiger, når flere forbrugstal i Vejle tages med. Figur 6: Fordeling af elforbrug på skolens 7 adresser for (M) Forbruget på Billedskærervej er lagt til Munkebjergvej fordi det er lagt sammen til en matrikel i denne graf. ( 9

11 x 1 El AutoVidencenter Fyn Der kan aflæses forbrug på én måler, der registrere det samlede forbrug i Transport og Logistik som afdeling og én måler, der registrerer forbruget i Auto Efteruddannelse. AutoVidencenter Fyn benytter lokaler i områder omfattende begge målere, hvorfor det er valgt at følge begge måleres samlede forbrug. MWh Elforbrug for Auto, Transport og Logistik Figur 7: Udviklingen i elforbruget i Auto, Transport og Logistik fra 29 til 212. Det ses af figuren, at forbruget er pænt faldende fra 21. El frisørafdelingen Odense, OTG, VTG og malerafdelingen Odense Ligesom i de foregående redegørelser er det ikke muligt at opgøre forbruget af el i frisørafdelingen Odense eller i OTG og VTG, eftersom elmåleren registrerer det samlede forbrug i alle bygninger og ikke de særskilte afdelinger. Det samme er tilfældet i malerafdelingen på Risingsvej. Siden sidste redegørelse har man erfaret, at det ikke er muligt at opsætte bimålere, der måler forbrugene mere præcist for disse afdelinger. Det skyldes, at lokalerne i eksempelvis de forskellige fløje på Risingsvej benyttes til flere uddannelsesretninger. Dermed kan de tilknytte de personer ikke opgøres, hvilket umuliggør opgørelser med korrekte nøgletal baseret på de tilknyttede antal personer. Nogle steder er elinstallationerne også udført ved knopskydninger, som umuliggør opsættelse af bimålere til måling af forbrug for de aktuelle uddannelser. 1

12 Tusinde m3 Tusinde Vand (Samlet for hele skolen) Forbruget er opgjort for årene 29 til Vandforbrug for hele skolen Figur 8: Samlede vandforbrug for 29 til 212. (M) Herunder er nøgletallet for vandforbruget opdelt på de enkelte adresser Vandforbrug m fordelt på adresser Figur 9: Vandforbrug for 29 til 212 fordelt på de enkelte adresser. (M). Forbruget på Lahnsgade fremgår kun af de samlede forbrug og er ikke delt ud på den enkelte adresse, idet aktiviteterne er meget små på denne adresse. Nøgletallet for forbruget af vand er steget lidt i takt med flere og flere målere i afdelingen i Vejle tages med, de kobles på MinEnergi. (Derfor er der en forventning om, at nøgletallet vil stige lidt endnu indtil alle målere er koblet på, da antallet af personer hele tiden har indgået i nøgletallet.) Nøgletallet for vandforbruget viser fortsat, at skolehjemmet på Blangstedgårdsvej større forbrug qua deres status som skolehjem og ibrugtagning af nye tilbygning.har et Der har været en generel øget fokus på vandforbruget i Odense afdelingen. Der er sket udskiftning til vandfrie urinaler, toiletter med spareskyl og sparevandhaner. Denne fokus videreføres til afdelingen i Vejle. Nøgletallet for vandforbruget er faldet på næsten adresser i Odense, med undtagelse af Risingsvej, hvor forbruget er steget lidt i 212, hvilket for mentlig skyldes løbende toiletter, vandhaner og andre årsager. Boulevarden har et meget fint faldende nøgletal, hvilket kan skyldes arbejdet med at få alle målere med i MinEnergi. Nøgletallet for Strandgade er ligeledes faldende, hvilket ligeledes nok skyldes arbejdet med at få alle målere med i MinEnergi. Vand AutoVidencenter Fyn Der kan aflæses forbruget på én måler, der registrere det samlede forbrug i Transport og Logistik som afdeling og én måler, der registrerer forbruget i Auto Efteruddannelse. AutoVidencenter Fyn benytter lokaler i områder omfattet af begge målere. Det er valgt at følge begge målers samlede forbrug. 11

13 m3 m3 Herunder er nøgletallet for vandforbruget Auto Transport og Logistik sammenlignet de sidste 4 år. Vand frisørafdelingen Odense Herunder ses udviklingen af vandforbruget for frisørafdelingen fra 29 til 212. Vand Odense Tekniske Gymnasium (OTG) Udviklingen af nøgletallet for vandforbruget i OTG ses af nedenstående figur Vandforbrug m³ i Auto, Transport og Logistik Vandforbrug i frisør Vandforbrug i OTG Figur 1: Udviklingen af vandforbruget de sidste 4 år for Auto, Transport og Logistik.(M) Figur 12: Viser udviklingen af vandforbruget pr. i OTG fra 29 til 212. (M) Vandforbruget for Auto, Transport og Logistik er opgjort ud fra MinEnergi. Der er sket en reduktion på ikke mindre end 31,5% i perioden Figur 11: Udviklingen af vandforbruget i frisørafdelingen de sidste 4 år. (M). I den forløbne periode har forbruget været faldende, dog med et særligt lavt nøgletal i 29. I 211 er der pludselig sket en stor stigning i vandforbruget. I MinEnergi ses, at der er et uforholdsmæssigt stort forbrug i september måned. Årsagen kendes ikke Siden 29 har nøgletallet været pænt faldende, men er dog let stigende fra 21 og 212. Stigningen i 212 hænger formentlig sammen med ny bygning med laboratorier og lærerfaciliteter og kantine er taget ibrug 12

14 Munke Mose Allé Billedskærervej Munkebjergvej Blangstedgårdsvej Risingsvej Lahnsgade Petersmindevej Boulevarden Strandgade m3/m2 kwh/m2 m3/m2 m3/m2 Varme (Samlet for hele skolen) Her vises figurer med nøgletal for forbruget af varme. Først illustreres det samlede nøgletal for alle adresser fra 29 til 212, Varme for hele skolen Figur 14: Figuren viser det graddagekorrigerede fjernvarmeforbrug fra 29 til 212. Graddagene er fra Fjernvarme Fyn. På figuren ses et 23 % mindre forbrug i 212 end 21 Graddagekorrigeret forbrug Nøgletallet er højest i 21, hvilket hænger sammen med stort elevtal. Selv om der er etableret varmegenvinding, så koster det mere energi, når luftmængden, der skal opvarmes, stiger. Virkningsgraden på varmegenvindingen ligger på ca. 6 %. Billedskærervej er også gået fra at stå frostfrit til at blive varmet op til ca. 18 C I grafen herunder illustreres det graddagekorrigerede varmeforbrug pr. gulvareal, opgjort for hver adresse ,5 3 2,5 2 1,5 1, Graddagekorrigeret forbrug pr. adresse Figur 13: Viser det samlede fjernvarmeforbrug pr. gulvareal de sidste 4 år. (M). Inden nøgletallet kommenteres vises en graf for det graddagekorrigerede forbrug. I takt med at flere og flere målere i Vejle bliver koblet på MinEnergi, kommer der flere og flere bygningsforbrug med i opgørelsen. Det samlede arealet har hele tiden været med i nøgletallet, så derfor kan det forventes at se en stigning i forbruget pr. m 2 i de nærmeste år. Figur 15: Fordelingen af det graddagekorrigerede forbrug af fjernvarme pr. gulvareal fordelt på de 9 adresser for årene 29 til 212. (M) Forbrug på Billedskærervej er ganget med 1 for at kunne præsenteres i samme figur. Nøgletallet for forbruget af fjernvarme har generelt været faldende på stort set alle adresser. Dog har forbruget på Billedskærervej, Boule- 13

15 M3/m2 m3/m2 m3/m2 varden og Strandgade været let stigende i perioden. Det stigende forbrug på Billedskærervej skyldes formentlig opgangen af aktiviteter på adressen, selv om aktiviteterne ligger i den lave ende. Isoleringen af en hal skulle gerne efterfølgende give et fald i forbruget. Det store forbrug i Lahnsgade skyldes en hængende ventil, som ikke blev opdaget før efter noget tid. Ændringen i forbruget på Boulevarden skyldes i første omgang opkobling af målere i MinEnergi. Toppen på Petersmindevej skyldes formentlig, at arbejdet med indregulering af varmeanlægget, udsugning m.m. har været mere problematisk end ventet og åbenstående porte om vinteren. Det svingende nøgletal på Risingsvej kan skyldes porte står for længe åbent om vinteren, og indregulering af anlæggene ikke er helt færdigt. Herunder er forbruget af fjernvarme pr. gulvareal for Auto, Transport og Logistik angivet. 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Varmeforbrug i Auto, Transport og Logistik Figur 16: Forbrugsudviklingen af fjernvarme pr. areal igennem de sidste 4 år for Auto, Transport og Logistik. (M) Det graddagekorrigerede forbrug ses herunder. Figur 17: Det graddagekorrigerede forbrug for 29 til 212 for Auto, Transport og Logistik. Det svingende forbrug skyldes den fulde drift samt den ændrede rumventilation. Der er etableret overtryk, og der er indsat flere luftskifter samtidig med, at der recirkuleres mindre luft end før. Disse tiltag er udført ifm. tiltag indenfor arbejdsmiljø. Disse tiltag kræver et større varmeforbrug og de hårde vintre 211 og 212. Endvidere er arealet til teori blevet udvidet. Dette areal var før værksted med lavere rumtemperatur, hvilket også resulterer i et større varmeforbrug. Fjernvarme frisørafdelingen Odense Herunder er forbruget af fjernvarme pr. gulvareal for frisørafdelingen vist. Fjernvarme AutoVidencenter Fyn Der kan aflæses forbruget på én måler, der registrere det samlede forbrug i Transport og Logistik som afdeling og én måler, der registrerer forbruget i Auto Efteruddannelse. AutoVidencenter Fyn benytter lokaler i områder omfattet af begge målere. Det er valgt at følge begge målers samlede forbrug. Antal personer er valgt tilsvarende. 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Graddagekorrigeret varmeforbrug ,5 2 1,5 1,5 Fjernvarmeforbrug i frisør Figur 18: Forbrugsudviklingen af fjernvarme pr. areal fra 29 til 212 for frisørafdelingen. (M) 14

16 m3/m2 m3/m2 m3/m2 Herunder ses det graddagekorrigeret varmeforbrug i frisørafdelingen. 2,5 2 1,5 1,5 Fjernvarmeforbrug graddage korrigeret Figur 19: Det graddagekorrigerede forbrug for 29 til 212. Efter det indførte rygestop ser det ud til at være nået et leje, udsvinget ikke er ret stort. Udsvinget i 211 og 212 kan mest tilskrives lang og hård vinter. Fjernvarme Odense Tekniske Gymnasium Forbruget af fjernvarme i OTG er illustreret herunder. 1,6 1,4 1,2 1,8,6,4,2 Varme OTG Figur 2 viser forbruget af fjernvarme pr. m 2 gulvareal i 29 til 212. (M) Herunder ses det graddagekorrigerede forbrug. 2,5 2 1,5 1,5 Graddagekorrigeret varmeforbrug i OTG Figur 21: Det graddagekorrigerede forbrug for 29 til 212 Det ses, at det graddagekorrigerede forbrug er faldende fra 29 til 211 og steget i 212. Generelt gælder det for Munkebjergvej, at reduktionen i forbruget af fjernvarme skyldes en handlingsplan med en kritisk gennemgang af alle reguleringssløjfer i forbindelse med fejlfinding i varmesystemet. Det fremgår tydeligt, at det har haft en positiv indflydelse på varmeforbruget. Varmeforbruget ligger under forbruget i frisørafdelingen. 15

17 Stk./person Risingsvej Munke Mose Allé Munkebjergvej Blangstedgårdsvej Petersmindevej Boulevarden og Strandgade Stk.A4 i Tusinde Enheder Råvarer (Samlet for hele skolen) Registrering af kopipapirforbruget sker ved at alle afdelingerne får tilsendt en faktura fra Butikken, hvor kopipapiret leveres fra. Nøgletallet for forbruget ses i grafen herunder for 29 til 212 først for skolen samlet og dernæst fordelt på de enkelte adresser Antal stk. A4/person Nøgletallet for forbruget er ligger stabilt, under forudsætning at forbruget i Vejle 211 har været lig med øvrige år. Forbruget er herunder opdelt pr. adresse. Nøgletallet for Boulevarden og Strandgade fremgår samlet i figuren, idet forbruget af kopipapir ikke har kunnet skilles ad her. Forbruget på Lahnsgade fremgår ikke, idet forbruget her er forsvindende lille Stk. fordelt pr. adresser distribution af materiale digitalt via mail ol., vil nok bære en del af ansvaret de næste år. Årsagen til det noget større forbrug på Risingsvej kendes ikke. Råvarer AutoVidencenter Fyn Herunder ses forbruget af råvarer i autoafdelingen fordelt på kategorier Råvarer i AutoVidencenter Fyn Figur 22 Her ses den samlede udvikling i forbruget af stk. A4 papir/person (summen af elever og lærere) for år 29 til 212 Der er ikke tal for Vejle 211. (M) Figur 23 Figuren viser det samlede forbrug af stk. A4 fordelt på de enkelte adresser. Ingen tal fra Boulevarden og Strandgade for 211. (M og B) Generelt er forbruget af kopipapir stabilt eller faldende. Faldet skyldes de opstillede handlingsplaner for reduktion af kopipapir (oprettelse af kopikonti til eleverne). Digitalisering og Figur 24: Udviklingen af råvareforbruget fra 29 til 212 i Auto VidenCenter Fyn. (B)

18 L/person Det ses, at råvareforbruget for flere af kategorierne er ret svingende. Det skyldes forskudt indkøbstidspunkt samt variation i undervisning og projekter fra år til år. Råvarer frisørafdelingen Odense Nøgletallet for forbruget af råvarer er opgjort i figuren herunder. Forbruget til kemikalier er generelt meget lille, idet der kun indkøbes enkelte spraydåser med eksempelvis rustløsner. Mængden af værkstedspapir har igennem en årrække været stigende, hvilket nok hænger sammen med, at eleverne i AutoVidencenter Fyn har svært ved at affinde sig med håndblæsere og bruger papir i stedet for. Forbruget er nu stabiliseret. Nøgletallet for batterier er faldende, idet afdelingen har investeret i nye ladestationer, der bedre servicerer batterierne og opbygger og vedligeholder batterierne i en længere periode, samtidig med at fejlhåndtering er elimineret. 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Råvarer i frisør Forbrug af råvarer i frisør svinger en hel del. Det skyldes, at der er problemer med at få årsopgørelser fra leverandørerne, selv om det er et krav for at blive godkendt som leverandør. Af denne årsag opstilles en handlingsplan for at sætte fokus på denne problematik. Figur 25: Udviklingen af råvarer i frisørafdelingen pr. person (summen af elever og lærere) fra 29 til 212. (B) I 29 mangler data fra to leverandører. I 21 mangler data fra en enkelt leverandør. Forbruget af råvarer i frisørafdelingen påvirkes generelt meget af trend, mode og andre faktorer, som Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle ikke har indflydelse på. 17

19 Enhed i tusinde Hundreder Enhed Råvarer Teknisk Gymnasium Nøgletal for forbrug af råvarer i OTG ses i figuren herunder. 2,5 2 1,5 1,5 Råvarer i OTG Figur 26 viser forbrug af råvarer i OTG for 29 til 212. (B) Generelt er nøgletallene stabile eller faldende. I 21 ses der en stigning i nøgletallet for kemikalier, grundet indkøb af basiskemikalier til de nye laboratorier. Nøgletallet for kopipapir er pænt og støt faldende, pga. handlingsplaner for reduktion af forbrug af kopipapir har bevirket et fald på 15 %. (oprettelse af elevkonti for kopipapir.) De øvrige nøgletal for råvarer har enten været stabile eller faldende. Herunder ses nøgletal for forbrug af råvarer i Vejle Tekniske Gymnasium (VTG) Råvarer i VTG Figur 27: viser forbrug af råvarer i VTG. (M) Elektronik er gået fra kg i 9 og 1 til kr i 11 og 12 i enhed, så sammenligning er ikke mulig. Nøgletallet for kopipapir er reduceret med hele 72% over de her viste 4 år, hvilket skyldes et projekt for lærerstablen, hvor skriftlige opgaver rettes elektronisk. Elektronikkomponenter kan - i det omfang det er muligt - skilles ad og genbruges til nye projekter. Der er ansat en elev til at skille komponenterne ad. Råvarer malerafdelingen, Odense Herunder ses nøgletal for forbrug af råvarer i malerafdelingen Råvarer i malerafd. i Odense Figur 28: Viser forbrug af kopipapir og pap i malerafdelingen pr. person (summen af elever og lærere) i 29 til 212. Det ses, at forbruget af A4 er steget lidt i 212, men alligevel en besparelse på 37% over den viste årrække, hvilket skyldes at der er kommet købekort til kopimaskinerne. Der arbejdes videre med dette. 18

20 L/person Hundreder Forbruget af kartonplader til malerarbejde er ligeledes faldet, hvilket skyldes, at der nu indkøbes afdækningspapir i stedet, som er langt billigere og indeholder langt mindre materiale end kartonpladerne, som er meget kraftige. Der arbejdes videre på denne reduktion. Råvarer Murerafdelingen Odense. Herunder ses nøgletal for forbrug af råvarer i murerafdelingen Råvarer murerafdelingen Figur3: Viser forbrug af materialer i murerafdelingen pr. person (summen af elever og lærere) i 211 og 212. Materialeforbruget er vist i kg/person og kopipapir er vist i stk/person Murerafdelingen er ny afdeling i denne redegørelse og derfor kommenteres nøgletal ikke yderligere. Dog skal det med, at murerafdelingen har gjort en stor del i at undersøge muligheden for at genbruge mursten, bl. a. kontaktet firmaet Gamle mursten og har en dialog med dem. Manuel håndrensning er ikke muligt mere grundet nye arbejdsmiljøkrav. Kasserede sten bliver kørt til knusning og genbrugt som stabilgrus. En undersøgelse vedr. knusning af sten mundede ud i at det vil give støjgener for naboerne. Der blev sendt 975 tons sten i 211 og 939 tons sten i 212 til knusning. Hjælpestoffer (Samlet for hele Odense) Det er valgt at fokusere på rengøringsområdet ved hjælpestoffer, eftersom der er en udpræget holdning til, at rengøring skal foregå miljømæssigt forsvarligt. Nøgletallene for de samlede forbrug af rengøringsmidler og produkter til personlig pleje for afdelingerne i Odense ses i nedenstående figur.,6,5,4,3,2,1 Hjælpestoffer samlet for Odense Figur 31: Forbrug af rengørings- og hudplejemidler opgjort for hver kategori pr. person (summen af elever og lærere) i 29 til 212. (B) Urinalblokke og duftfriskere er i stk Det ses af figuren, at forbruget af rengøringsmidler generelt har været stabilt eller faldende i perioden. Grunden til de store udsving skyldes forskelligheder i opgørelsesmetoden for hjælpemidlerne rengøring og toiletter. I 21 og de efterfølgende år stiger forbruget af personlig pleje, fordi forbrug af håndrens indgår igen. Der er fortsat fokus på forbrug af håndrens og handsker i AutoVidencenter Fyn. Forbruget af urinalblokke og duftfriskere ligger stabilt, efter luftgener på toiletterne er afhjulpet, da man mange steder har udskiftet til vandfrie urinaler. 19

21 Enheder i ton Tusinde Hjælpestoffer (Samlet for Vejle) Nøgletal for forbrug af hjælpestoffer i Vejle ses herunder: Hjælpestoffer samlet for Vejle Figur 32. Figuren viser forbruget af sæbe, toiletpapir og håndklædeark for alle afdelingerne i Vejle for 29 til 212. Toiletpapir og håndklædeark er forbruget antaget til at være det samme som i 21, idet opgørelse ikke har været mulig. Luftforurening Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle er ikke en udpræget luftforurenende skole, selvom der fra biler, svejsekabiner, autoværksteder og lodning i blikafdelingen sker et vist bidrag til den omkringliggende luft. Disse forhold er ikke blevet kortlagt detaljere, idet de ikke vurderes at være væsentligt. De samlede emissioner af CO 2, SO 2 og NO x fra forbrugene af el og fjernvarme er beregnet udfra nøgletal fra Fynsværket og Fjernvarme Fyn ton (B), jf. figur 1. Affald (Samlet for Odense) Herunder ses nøgletallet for affaldsfraktionerne i år 29 til 212 gældende for Odenseafdelingen samlet Affald samlet for Odense Under den samlede opgørelse af affald er det valgt, at alt farligt affald og haveaffald er placeret under Andet, idet der ellers ville blive for mange forskellige fraktioner med små mængder, som ville forstyrre det overordnede billede af mængden af affald. Generelt set har alle typer af affald været faldende. Dagrenovation beregnes ikke pr. vægtenhed, idet fraktionen ikke vejes i Odense Kommune. Her opgøres mængden afhængigt af beholderens størrelse og antal tømninger. Mængderne er derfor beregnet. Der er mere fokus på affaldssorteringen nu end tidligere. Tidligere skete det af og til, at der var betalt leje af containere, som alligevel ikke blev benyttet, samt at der er betalt fuld pris for tømning af halvtomme containere. Der er ligeledes indkøbt en papkomprimator, således at der kun afhentet pap, når der er 5-6 papballer klar. På denne måde minimeres prisen, og til tider vil der være en indtægt forbundet med fraktionen, idet pappet er mere værd end omkostningen ved afhentningen. Generelt er nøgletallene svingende for de opgjorte mængder. Grunden kendes ikke, men det kan skyldes forskelligheder i opgørelsesmetoder. Figur 33: Udviklingen i affaldsfraktioner i Odense for år 29 til 212. Fraktionerne brandbart er delt med 1 for at kunne præsenteres i samme figur

22 Enheder i ton Herunder ses nøgletal for affald for hele Odense fordelt på hvad der går til genanvendelse, forbrænding, deponi, sorteringsanlæg samt specialbehandling på Kommunekemi Affald Odense (kg) Figur 34: Affald (B) fra Odense opdelt efter den videre behandling. Det ses af figuren, at de her afbillede nøgletal er rimelige stabile fra 21 til 212. Størstedelen af affaldet går normalt til forbrænding, men i 211 og 212 har der været meget bortskaffelse af byggematerialer indeholdende farlige stoffer, eks. eternit Affald (Samlet for Vejle) Nøgletal for affald samlet i Vejle-afdelingen ses i figuren herunder:,7,6,5,4,3,2,1 Affald samlet for Vejle Figur 35: Affaldsfraktioner for afdelingen i Vejle. De fraktioner, som medtages i opgørelsen i Odense, men som ikke fremgår i Vejle er blot sat til. Andet affald består af farligt affald og haveaffald.(b) Det ses af figuren, at de her afbillede nøgletal er rimelige stabile fra 29 til 212. Herunder ses nøgletal for affald i Vejle fordelt på genanvendelse, forbrænding, deponi, sorteringsanlæg og Kommunekemi Affald Vejle (kg) Figur 36: Affald i Vejle (B) opdelt efter den videre behandling I Vejle hverken deponeres affaldet eller sendes til sorteringsanlæg. Hvis der er deponeringsegnet affald er det i så små mængder, at det afleveres på genbrugspladsen. Alt bliver sorteret og afleveret til genanvendelse, forbrænding eller til kommunekemi. I afdelingen i Vejle bliver al beton fra murerafdelingen også genanvendt, hvilket der er hensigten at videreføre til afdelingen i Odense. 21

23 Enheder i ton Enheder i hundrede Kg Affald AutoVidencenter Fyn Herunder ses udviklingen i affaldet i kg/person i AutoVidencenter Fyn. Kortlægningen er opgjort ud fra tilsendte fakturaer fra transportørerne Affald i AutoVidencenter Fyn Figur 37: Fordelingen af affaldet i AutoVidencenter Fyn i år 29 til 212. Fraktionerne Brandbart og jern er divideret med 1, for at få søjlerne til at være indenfor figurens scala. Fraktionen Andet er indsat som kategori, idet der heri ligger fraktioner, som ikke forekommer hvert år. Andet består af fraktionerne Bremsebakker, klodser, koblingsnav, autolak og kviksølvholdige lyskilder. (B) Fem af fraktionerne i AutoVidencenter Fyn bliver genanvendt. Der forekommer også papir og pap som affald fra autoafdelingen. Disse fraktioner opgøres for hele skolen samlet, idet mængderne ikke kan opgøres afdelingsvis. Affaldsmængderne svinger en del, ligesom råvarerne gør det. Udsvinget kommer delvist fra skift i undervisningsmoduler, men nok mest i at den reelle mængde affald i flere kategorier er forholdsvis lille, og derved er tømningsterminerne meget svingende fordelt over året - og slet ikke forekommende i enkelte år. Affald frisørafdelingen, Odense I frisørafdelingen opgøres affald i følgende fraktioner: Kemi Spraydåser Pap og papir Hår Fraktionen kemi består af forskellige kemikalier, handsker, fast lak m.m. Pap og papir kan ikke opgøres særskilt for frisørafdelingen, men er med i opgørelsen for hele skolen. Håraffald bortskaffes med den samlede fraktion af brandbart affald for hele skolen. Det er ikke muligt at opgøre denne fraktion særskilt for frisørafdelingen. Nøgletal for affald i kg er vist i figuren herunder Affald i frisør Kemi Spraydåser 1 Figur 38 viser udviklingen af affaldsfraktioner i frisørafdelingen i (B) Det ses af figuren, at fraktionen spraydåser er steget meget 211 grundet ny opgørelse af elever og ansatte. Nøgletallet for spraydåser er ganget med 1 for at kunne præsenteres i samme figur. Der er ingen tal på spraydåser i 212. Noget af stigningen i fraktionen spraydåser skyldes konkurrence indarbejdet i undervisningen. Ved konkurrencer lægges der større vægt på finish en, så der bruges mere lak end normalt. Stigningen i forbruget af dåser giver anledning til, at der fokuseres på denne fraktion i en handlingsplan

24 g/person g /person Kg i hundrede Affald Det Tekniske Gymnasium Herunder er der opstillet nøgletal for affaldstyper i OTG (Odense Tekniske Gymnasium) Affald i OTG Herunder er opstillet nøgletal for affaldstyper i VTG (Vejle Tekniske Gymnasium) Affald i VTG Affald malerafdelingen, Odense Herunder er opstillet nøgletal for affaldstyper i malerafdelingen i Odense Affald i malerafdeling Figur 39 viser affaldsmængderne i OTG i g/person (summen af elever og lærere) for (M og B) Mængden af småemballager er ganget med 1, for at kunne præsenteres i samme figur. Det ses, at nøgletallene for affaldstyperne generelt er svingende. Kun data for syre/base Forbruget af råvarer og dermed frembringelsen af affald er meget svingende for OTG, hvilket skyldes variationen af projekter i uddannelsen, hvor eleverne selv er med til at præge projekterne. Figur 4: Viser affaldsmængderne i VTG i g/ person (summen af elever og lærere). (M og B) Nøgletallene for affaldsmængderne fra VTG er forholdsvist stabile de 4 år, hvor mængderne har været gjort op. Der er dog en væsentlig reduktion i syre/basefraktionen, hvilket skyldes stor fokus på at udvikle øvelser med mindre forbrug af kemikalier. Figur41: Viser affaldsmængden (M) i malerafdelingen i Odense afdelingen. Afvigelsen skyldes anden opgørelse. 23

25 I 29 anvendtes primært fraktionen med flydende lak/maling. Af en eller anden årsag fravalgtes denne løsning i 21, således at maleraffaldet kun kom i beholderen med farve og malingsemballage med og uden malingsrest. Det blev erfaret, at det er bedre at sammenhælde de flydende malingsrester i en palletank eller tromler til flydende affald, som man har gjort det i 29, idet der i 21 har været tendens til at smide mange flere typer affald i beholderen til farve og malingsemballage med og uden rest. Hvis malingsrester fyldes i palletank, kan de tomme malingsbeholdere anbringes i brændbart affald, da al maling er på vandbasis. Denne håndtering vil være langt billigere og give en bedre sortering. Spildevand Der sker ifølge Bygningsafdelingen ingen kendte udledninger direkte til recipienter. Spildevand udledes til rensningsanlæg. Munke Mose Allé, Blangstedgårdsvej, Munkebjergvej, Risingsvej og Petersmindevej udleder spildevand til Ejby Mølle rensningsanlæg. Udledninger til jord Der sker ingen udledninger til jord. Der er olieudskiller på tankarealer m.m. som tømmes regelmæssigt af Motas. Jord- og grundvandsforurening Jfr. sagsbehandlingen af matriklen ved lokalitetsnummer er matriklen ikke kortlagt i henhold til Jordforureningsloven af Fyns Amt/Odense Kommune. Ekstern støj, vibrationer og lugt Der er ikke nævneværdige støjgener fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle ej heller gener fra vibrationer eller lugte. Der har ikke været klager over de nævnte forhold. Driftsforstyrrelser Driftsforstyrrelserne for Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle er ikke blevet kortlagt, idet fokus i udarbejdelsen af miljøredegørelsen har ligget andre steder. Risiko Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. På skolen er der flere oplag af benzin og dieselolie, der både befinder sig dels i nedgravede tanke dels i tanke placeret over jorden. Der er i forbindelse med svejsning flere oplag af ilt, acetylen og kuldioxid på Petersmindevej og på Risingsvej. Alle oplag er etableret efter gældende regler. Der forefindes beredskabsplaner i tilfælde af brand Miljøkompetencer Der sker løbende tiltag omkring miljøkompetencer. Der er bl.a. oprettet arbejdsgrupper indenfor regulering af rumtemperaturer, reduktion af grundlast, holdningsbearbejdning vedr. papirforbrug, samt lærerne har været på kurser i affaldshåndtering. Der afholdes miljøkampagner i AutoVidencenter Fyn. Hvert år afholdes endvidere en årlig energidag med deltagelse af ansvarlige på energiområdet.. 24

26 Miljø i undervisningen Miljø indgår i undervisningen på alle retninger. Der arbejdes på, at eleverne på alle retninger prioriterer miljø meget højt, så de tager gode miljøvaner med hjem til lærerpladsen. De rustes til i fremtiden at stille krav til leverandører om grønne produkter. Frisøruddannelsens håndbog om arbejdsmiljø og affald tilpasses løbende i takt med udviklingen på området. Der diskuteres grønne produkter både blandt medarbejderne og blandt eleverne. I AutoVidencenter Fyn er der løbende fokus på udfasning og substitution af farlige stoffer. I OTG og VTG læres om miljø generelt og om de enkelte produkters miljøpåvirkninger i faget teknologi. I faget kemi lærer eleverne bl.a. om værnemidler og håndtering af kemikalier. Der er løbende fokus på udviklingen indenfor miljø og arbejdsmiljø. I malerafdelingen og murerafdelingen undervises der også i arbejdsmiljø, så der sikres et godt arbejdsmiljø for eleverne. Miljø blandt personalet Under arbejdet med miljøredegørelsen er det vedtaget i styregruppen, at den afdeling, som skal involveres i den næste miljøredegørelse, vil blive udpeget i forbindelse med diplomoverrækkelsen, sådan at de personer, der medvirker i arbejdet vil blive klædt på til det kommende arbejde. Vurdering og Prioritering Miljøpåvirkningerne er blevet vurderet ved hjælp af et scoresystem. Scoresystemet er et hjælpeværktøj til at vurdere påvirkningerne ud fra en ekspert synsvinkel. I scoresystemet sker vurderingen af miljøpåvirkningerne på baggrund af tre forhold: mængde, spredning og effekt. Der gives point indenfor hver miljøpåvirkning hvor 1 gives for den mindste, dernæst 2, og 3 gives for den største mængde, spredning eller effekt. Den samlede score (produktet af de tre forhold) for hver miljøpåvirkning giver et tal, som angiver miljøpåvirkningens størrelse. Den samlede ekspertscore ligger mellem 1 og 27. En samlet score på 1-3 behøver ringe indsats. En miljøbelastning med en samlet score på 4 og 6 er relevant at se på. En miljøbelastning med en samlet score på mellem 8 og 12 er kritisk, og en samlet score på 18 og 27 point er alarmerende, og der skal ske aktion straks. Scoren for henholdsvis hele skolen samlet, for AutoVidencenter Fyn, for frisørafdelingen Odense og for OTG, VTG, malerafdelingen og murerafdelingen Odense ses i tabellerne på de næste sider. Udover scoren fra scoremodellen er der yderligere opstillet en række kriterier, som vil indgå på lige fod i prioriteringen. De forskellige opstillede kriterier og styregruppens prioritering fremgår af tabellerne. 25

27 Prioritering af de samlede miljøpåvirkninger for skolen i 212 Herunder ses prioritering af de samlede miljøpåvirkninger for både Odense og Vejle. Miljøpåvirkning Konflikt mellem ydre miljø og abejds-miljø Ekspertvurdering (scoremodel) Medarbejderinteresser Konflikt med lovgivning- gen Højt vurderet af myndig-heder Omfattet af SDE miljøpolitik Styre- gruppepriorite-ring Elforbrug 18* Ja Ja Nej Ja Ja 1 Varme 18* Ja Ja Nej Ja Ja 2 Affald Pap/papir/ makulering Brandbart Ikke brand Elektronik Jern Dagrenova. Beton/tegl Træ Affald sort. Andet 12* Ja Ja Nej Ja Ja 3 Vand 9 Ja Ja Nej Ja Ja 4 Papir (kopi) 3 Nej Ja Nej Nej Ja 5 Rengøring - Ja Ja Nej Nej Ja 6 Tabel 1: Prioriteringsmatrix for skolens samlede miljøpåvirkninger og styregruppens endelige prioritering, som er gældende for skolen ultimo 212. *: Den højeste score for henholdsvis SO 2, CO 2, NO x i el og varme og i de forskellige affaldsfraktioner er 18. Beregninger af scorerne er ud fra Fynsværket og Fjernvarme Fyn. Det ses, at styregruppens samlede 1. prioritet er elforbrug. Derefter prioriteres varme, affald, vand, papir og rengøring. 26

28 Prioritering af miljøpåvirkningerne i Murerafdelingen Odense i 212 Miljøpåvirkning Konflikt mellem ydre miljø og abejds-miljø Ekspertvurdering (score model) Med-arbejderinteresser Konflikt med lovgivningen Højt vurderet af myndig-heder Omfattet af politik Styre- gruppeprioritering Elforbrug - Vand 3 Ja Ja Nej Ja Ja 3 Affald* 1 Ja Ja Nej Ja Ja 1 Varme*** 2 Ja Ja Nej Ja Ja 2 Tabel 6. Prioriteringsmatrixen for murerafdelingen Odense samt styregruppens endelige prioritering som er gældende for murerafdelingen ultimo **: Den højeste score for de enkelte affaldsfraktioner er 4. ***: Den højeste score for SO 2, CO 2 og NO x ved varme er 6. Det ses af tabellen, at styregruppens samlede højeste prioritet er vand og dernæst el-varme. Øvrige prioriteringsskemaer se bilag 1 Medarbejderinformation Personalet vil løbende blive informeret om miljøtiltag samt miljøredegørelsesprocessen gennem skolens intranet. Derudover vil der blive tilbudt kurser om miljø i undervisningsøjemed, samt der vil blive afholdt workshop med miljø som tema på skolehjemmet. Mål og handlingsplaner 21. Status på målene. Skemaerne ses i bilag til miljøredegørelsen. Der er der gjort status for mål og handlingsplaner fra sidste miljøredegørelse. Se bilag 2 Opsamling på, hvor mange mål, der er opnået og udført. I handlingsplanen for 21 er der opstillet 14 konkrete mål om en reduktion af forbrug i %. 5 ud af 14 er OPNÅET. Der er opstillet 73 handlingsplaner i 21, hvoraf 17 er fuldt udført og 27 er delvist opnået og videreføres til næste redegørelse eller overgår til den gode rutine. 27

29 Mål og handlingsplaner 212. Nye handlingsplaner I de følgende skemaer er der opsat nye mål og handlingsplaner for den samlede skole fordelt på Odense og Vejle, for autoafdelingen, frisørafdelingen, Teknisk Gymnasium, malerafdelingen og murerafdelingen. Som et nyt tiltag i denne redegørelse vil SDE begrænse målene for handlingsplanerne idet at mange af planerne er jo efterhånden godt indarbejdet så det ikke er nødvendigt at have fokus på det på samme måde mere. Det har haft den gode effekt, at det er blevet gode vaner. Samlet for hele skolen, Odense Mål nr. 1.El Miljømål Odense samlet -Reducere forbruget/person (kwh/person) med 1 % inden 31/ i forhold til Varme Fastholde m 3 /m 2 i forhold til Vand - Som minimum fastholde m 3 /person på niveau med El, vand og varme Miljøhandlingsplan Tidsfrist Ansvarlig -Arbejde på at få vinduesopluk på trykluft skiftet til el, så trykluften kan blive tidsstyret. - Lysstyring i sekundære rum og kældre. - Løbende udskifte lysarmaturer i lokaler. -Have fokus på CTS-styringer. Koordinere CTS-styringer med IKT-afdelingen, så der ikke ændres på placeringen af ledningerne. -Fokus særligt rettet mod de nye adresser. - Udføre tæthedsprøvninger i samspil med CTS. - Arbejde på at få optimeret varmeanlægget på skolehjemmet, da det er i meget dårlig stand. Undersøge ændring fra luftbårent til vandbårent system. Januar 215 Januar 215 Januar 215 December 214 Michael Olsen Michael Olsen Michael Olsen Michael Olsen Claus Trasbo 5. Papir - Fastholde antal styk A4/person på samme niveau som i 21 Følge forbrug i MinEnergi hver måned. - Løbende fokus på at printe mindst muligt ud. Udbrede at lærere rette elektronisk og lærebøger ligger elektronisk. Løbende December 214 Irene Sommer De respektive afdelingsledere Autoafdelingen Odense og Vejle Mål nr. Miljømål Miljøhandlingsplan Tidsfrist Ansvarlig Autoafdelingen 1.Generelt Samme registreringer i Vejle-afd. -Arbejde mod samme registreringer i Vejle, December 214 Søren Sørensen 28

30 3. El - Fokus på: 1. Slukke lyset i hallen, når folk går. 2. Slukke for PC'er når de ikke bruges. så forbrugene direkte kan sammenlignes eller ses under et. -Forbedre lysstyrringen. -Optimere opstart af PC ere, da valideringen kan tage op til 4 min., hvilket ikke motiverer til at slukke. December 214 December 214 Søren Sørensen Søren Sørensen i samråd med ITafdelingen. 6. Affald - Bibeholde mængden/person af fast olieprodukt på 212 niveau. - Løse problemet med tørring af hænder efter håndvask. Optimere styringen af håndtørrer med varm luft, som på det seneste ikke har slukket korrekt efter endt tørring. December 214 Søren Sørensen Frisørafdelingen Odense Mål nr. Miljømål Miljøhandlingsplan Tidsfrist Ansvarlig Frisørafd. 1. Registrering -Bedre registrering. -Genforhandle krav til leverandører angående levering af årsopgørelser med tal til miljøredegørelsen Januar 214 Niels Rasmussen 2. Øge fokus - øge informationen. Miljøtiltag på infoskærm. Små klip om arbejdsmiljø forbedres med nye og mere aktuelle filmklip December 214 Niels Rasmussen 3. Affald - øget fokus på spraydåser og farvedåser - Særlig fokus på sortering, når der kommer nye elever. Skal udbedres med små filmklip 4. Papirforbug - mindske papirforbrug - Elev konto til hver elev og udbedres med mere brug af digitale medier December 214 Januar 215 Niels Rasmussen Niels Rasmussen Teknisk Gymnasium, Vejle og Odense Mål nr. Miljømål TG 1. Registrering - Optimere på processen i kortlægningen Miljøhandlingsplan Tidsfrist Ansvarlig - Arbejde videre med at finde en god opdeling af stoffer og materialer til kortlægningen. -Informere de, der skal opgøre de forskellige ting ved hvert årsskifte, så der kan laves års- December 214 Johnny Grauballe 29