Århus Sygehus Miljøredegørelse 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Århus Sygehus Miljøredegørelse 2004"

Transkript

1 Århus Sygehus Miljøredegørelse 2004

2 NORDISK MILJØMÆRKNING 541 TRYKSAG 499 Miljøredegørelse 2004 Indhold Miljø på 5 matrikler... 3 Fakta om Århus Sygehus... 4 Miljøpolitik og målsætninger... 6 Miljøorganisationen... 8 Status i forhold til miljømyndigheder Væsentlige miljøpåvirkninger på Århus Sygehus Energi Indkøb og forbrug Gas og vand Rengøring og kemi Affald Hvis du vil vide mere Adresser Udgivet af Miljøudvalget, Århus Sygehus, 2005 Antal 1000 stk. Data og tekst Data er indsamlet og behandlet af miljøkoordinator Pia Vissing Clausen. Redegørelsen er skrevet i samarbejde med kommunikationsmedarbejder Dorte Hangst og en tværfaglig redaktionsgruppe bestående af sygeplejerske Dorit Hansen, ledende overlæge Niels Marcussen og administrationschef Ingrid Munk Grafisk tilrettelæggelse/grafik Anne Birgitte Andersen Kommunikationsafdelingen Århus Sygehus Fotos Michael Harder, Kommunikationsafdelingen, Århus Sygehus Tryk Defacto, Århus Tryksagen kan genbruges Yderligere eksemplarer Kontakt miljøkoordinator Pia Vissing Clausen eller assistent Tove Jensen

3 Miljø på fem matrikler Århus Sygehus har valgt fortsat at prioritere miljøarbejdet, også på det fusionerede sygehus. Det fusionerede sygehus består af de tidligere sygehuse; Århus Amtssygehus, Århus Kommunehospital, Marselisborg Hospital samt Odder og Samsø sygehuse. Fremtiden for Århus Sygehus byder på mange forandringer både med den nye regionsstruktur og med den nye masterplan for sygehusene i Århus Amt, hvor hensigten er, at sygehusets aktiviteter ad åre skal flyttes ud til Skejby. Uanset disse forandringer vil sygehuset fortsætte miljøarbejdet, også set i lyset af, at mange af de store forandringer først vil blive aktuelle om år. Året 2004 har været et specielt år, hvor der er anvendt rigtig mange ressourcer på at fusionere. Der laves status over, hvordan tingene var og er, og hvordan det skal være fremover. Det er helt naturligt, at der på de fem matrikler har været arbejdet med forskellige metoder og rutiner. Der skal samordnes, hvor det er relevant. Miljøarbejdet i 2004 har derfor i høj grad været præget af dannelsen af en fælles miljøorganisation, og det er i tiden fremover vigtigt, at der gives plads til at planlægge og realisere det fælles miljøarbejde. Ud over at få miljøorganisationen på plads, er der i flere afdelinger brugt ressourcer på at tage fat i bl.a. affaldshåndteringen. Der har i den forbindelse været fokus på indsamlingen af affald til genbrug, hvilket for flere af matriklerne betyder indsamling af nye typer affald det drejer sig her hovedsageligt om pap og papir, plastfolie samt glas og flasker. Mængderne af klinisk risikoaffald har også udviklet sig positivt, idet disse mængder er faldende stort set over hele linien. Med miljøredegørelsen vil vi gerne informere åbent ud til samfundet om miljøet på Århus Sygehus og samtidig skal miljøredegørelsen være et redskab til at nå ud til sygehusets ansatte og give den enkelte mulighed for at få en opdateret information om sygehusets miljøarbejde. Arbejdsmiljø har på flere områder været en medspiller i miljøarbejdet, specielt i arbejdet med arbejdspladsvurderinger og arbejdspladsbrugsanvisninger, men kommenteres ikke yderligere i denne miljøredegørelse. For information om arbejdsmiljø henvises til arbejdsmiljøkontoret på Århus Sygehus. Hans Peder Graversen cheflæge Jørn Koch sygehusdirektør Anne Thomassen cheflæge Bo Jessen sygehusdirektør Kirsten Bruun chefsygeplejerske 3

4 Fakta om Århus Sygehus Beliggenhed Nørrebrogade 44, 8000 Århus C, det tidligere Århus Kommunehospital (NBG) Tage-Hansens Gade 2, 8000 Århus C, det tidligere Århus Amtssygehus (THG) P.P. Ørumsgade 11, 8000 Århus C, det tidligere Marselisborg Hospital (PPØ) Randlevvej 2, 8300 Odder, Odder Sygehus (OS) Sygehusvej 26, 8605 Samsø, Samsø Sygehus (SS) Ejerforhold Århus Sygehus ejes af Århus Amt og indgår i Århus Universitetshospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og følgende sygehuse i Århus og Nordjyllands amter: Århus Sygehus Skejby Sygehus Psykiatrisk Hospital i Århus Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital Aalborg Sygehus Aalborg Psykiatriske Sygehus Væsentlige organisationsændringer i perioden efter 1997, hvor amtet introducerede miljøstyring til amtets sygehuse: Marselisborg Hospital overgår fra 2001 til Århus Amtssygehus Odder og Samsø sygehuse fusioneres med Århus Amtssygehus april 2003, men beholder selvstændige ledelser De fem sygehuse fusioneres pr. 1. januar 2004 I løbet af 2004 udvides Sygehusapoteket Århus Amts funktioner til ligeledes at servicere Randers og Silkeborg sygehuse Sygehusets ledelse Sygehusdirektør Jørn Koch Sygehusdirektør Bo Jessen Cheflæge Anne Thomassen Cheflæge Hans Peder Graversen Chefsygeplejerske Kirsten Bruun Århus Sygehus, Nørrebrogade De ældste af bygningerne på Århus Kommunehospital blev etableret i 1893, og omkring 40% af bygningerne er mere end 60 år gamle. I perioden frem til i dag er der således løbende foretaget udvidelser af bygningsmassen og der er nu ca etagekvadratmeter. Udvidelsen af hospitalet fortsætter, og inden for en nær fremtid forventes den omfattende udvidelse af Onkologibygningen færdig. Samtidig med dette er et større byggeprojekt til Dansk Neuroforskningscenter sat i gang. På Nørrebrogade ligger institutionerne Århus Amts Vaskeri og Sygehusapoteket Århus Amt. Århus Amts Vaskeri er en selvstændig virksomhed, som servicerer samtlige sygehuse i Århus Amt på nær Samsø Sygehus. Sygehusapoteket Århus Amt, som er ejet af Århus Amt, servicerer ligeledes alle amtets sygehuse på nær Samsø Sygehus. Antallet af ansatte i Nørrebrogade inklusiv Apotek og Vaskeri er knap fuldtidsstillinger med 450 disponible sengepladser. Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade Århus Amtssygehus blev grundlagt på Ingerslevs Boulevard i 1882 og flyttede i 1935 til nye bygninger ved Vestre Ringgade, hvor det er beliggende i dag. Der er i dag etage kvadratmeter. Der er godt fuldtidsansatte og ca. 280 senge på Tage- Hansens Gade. Århus Sygehus, P.P. Ørumsgade Marselisborg Hospital blev oprindeligt bygget i 1913 for at aflaste Århus Kommunehospitals overbelagte epidemiafdeling. Marselisborg Hospital var i starten et selvstændigt sygehus med egen sygehusdirektør, men kun frem til 1992, hvor det lægges ind under Århus Kommunehospitals ledelse. Det gamle Marselisborg Hospital udgør i dag etagekvadratmeter. Der er ca. 250 fuldtidsansatte og ca. 60 senge på P.P. Ørumsgade. 4

5 Medarbejdere Personalegruppe Fuldtidsstillinger 2004 Læger 670 Plejepersonale Århus Sygehus, Odder Sygehus De ældste bygninger, som anvendes i dag på Odder Sygehus, stammer fra 1916, men Odder Sygehus startede allerede som sygehus for Hads Herred i Bygningsmassen blev herefter udvidet og der er i dag etagekvadratmeter på Odder Sygehus. I dag er en stor del af bygningsmassen udlejet til andre formål end sygehusdrift. Odder Sygehus blev 1. maj 2003 lagt ind under Århus Amtssygehus, og blev efterfølgende en del af Århus Sygehus i Sygehuset har tidligere haft omkring 110 sengepladser, men har efter fusionen ca.15 senge. Samtidig er antallet af medarbej dere reduceret fra knap 480 til ca. 80 fuldtidsansatte. Samsø Sygehus Samsø Sygehus er et lille sygehus, hvis ældste bygninger er fra I marts 2003 bliver sygehuset en del af Århus Amtssygehus, og efterfølgende en del af Århus Sygehus i januar Samsø Sygehus råder over alt etagekvadratmeter. Der er i dag ca. 40 ansatte på Samsø Sygehus og sygehuset råder i dag over 9 senge. Det modtager akutte patienter, medicinske og kirurgiske patienter, der enten behandles på stedet eller videresendes til specialafdelinger. Jordemødrene samarbejder med Skejby Sygehus og bruger sygehusets fødestue til hjemmefødsler. Aktiviteter Århus Sygehus har følgende lægelige specialer fordelt på de fem sygehuse: Anæstesiologi Reumatologi/intern medicin Intern medicin/med. endokrinologi Klinisk biokemi Klinisk neurofysiologi Intern medicin/med. allergologi Medicinske lungesygdomme Neurokirurgi Neurologi Oftalmologi Ortopædisk kirurgi Oto-, rhino-, laryngologi Patologisk anatomi Plastikkirurgi Onkologi Kirurgisk gastroenterologi Hospitalsodontologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Arbejdsmedicin Intern medicin/hepatologi Medicinsk gastroenterologi Diagnostisk radiologi Klinisk genetik Dermato-venerologi Geriatri Hæmatologi Medicinsk kardiologi Klinisk epidemiologi Administration 176 Køkken/diætister 131 Drift, kørsel, portører m.m. 46 Servicepersonale 440 Teknisk personale 101 Vaskeri 120 Sekretærer m.m. 473 Laboratoriepersonale 270 Apotek 121 Øvrigt personale 337 I alt (fuldtidsstillinger) Økonomi Regnskab (mio. kr.) 2004 Udgifter Indtægter 683 Nettoudgifter Regnskabstallene er eksklusiv Sygehusapoteket Århus Amt og Århus Amts Vaskeri Aktivitetsoversigt 2004 Indlæggelser Sengedage Ambulante behandlinger Operationer Kapacitet 2004 Disponible senge inkl. hotel 823 Hotelpladser 83 5

6 Miljøpolitik Århus Sygehus arbejder for, at sygehusets aktiviteter forurener og belaster miljøet mindst muligt under hensyntagen til patienternes behandling og pleje. Det betyder, at ledere og medarbejdere i det daglige arbejder for at forbedre miljøet uden at tilsidesætte aktivitet, kvalitet, sikkerhed og sundhed. Det handler om, at: handle ansvarligt i forhold til forbrug af ressourcer handle ansvarligt i forhold til indkøb og dermed have fokus på grønne indkøb og anvendelse af renere teknologi Vi skal spare på ressourcerne En guldring har en miljøbelastning på 5 g, når du skal bortskaffe den, men under produktionsprocessen produceres ca kg affald følge fælles retningslinjer for affaldshåndtering og have fokus på affaldsminimering og genbrug informere, uddanne og motivere ledere og medarbejdere omkring relevante miljøoplysninger arbejde målrettet med sygehusets fælles indsatser udarbejde miljømæssige krav og standarder til nybyggeri og renovering Århus Sygehus ledelse er ansvarlig for at tilvejebringe rammerne for en systematisk miljøindsats og skal sikre, at miljøet integreres i udviklingen af sygehuset. Det gælder for eksempel ved om- og nybygning. Medarbejdere er medansvarlige for hospitalets miljøpåvirkninger og skal sammen med ledelsen fremme samarbejdet om hospitalets miljøforhold mellem ledelse, medarbejdere og miljøkontaktpersoner. Vi skal frasortere affald til genanvendelse dels for at spare på begrænsede råvarer dels for at undgå store affaldsmængder, som belaster miljøet 6

7 Målsætninger Vi skal spare på vandet, så vi sikrer, at der også er rent vand til vores børn og børnebørn Århus Sygehus har besluttet følgende målsætninger, for at sikre det fremtidige miljøarbejde. Målsætningerne dækker perioden frem til Målsætningerne er udvalgt under hensynstagen til: Myndighedskrav Hvor den største miljøforbedring kan fås De økonomiske besparelser Hvor resultatet er synligt og motiverende 1. Århus Sygehus vil i perioden 2005 til 2007 gøre en indsats for at optimere miljøorganisationen og miljøkommunikationen 2. Århus Sygehus vil i perioden 2005 til 2007 øge kildesorteringen af affald, så mængden af affald til genbrug øges med 5% og de totale affaldsmængder reduceres 3. Århus Sygehus vil fastholde energiforbruget på niveauet for Århus Sygehus vil sætte fokus på vareindkøb, så der indkøbes mindre miljøskadelige produkter 5. Århus Sygehus vil stille krav til miljørigtig renovering og byggeri Vi skal spare på varmeforbruget, så vi reducerer forbruget af fossile brændsler og dermed reducerer udledningen af CO 2 til atmosfæren Vi skal spare på elforbruget, da energiproduktionen tilfører store mængder kuldioxid (CO 2 ) og svovldioxid (SO 2 ) til atmosfæren 7

8 Miljøorganisationen Et netværk af miljøkontaktpersoner Miljøorganisation på Århus Sygehus blev opbygget i løbet af 2004, og formelt godkendt i Sygehusledelsen har hovedansvaret for miljøarbejdet på sygehuset. Det udpegede miljøudvalg fungerer som kontaktled og formidler af miljøarbejdet, og arbejder bl.a. med at udpege indsatsområder, miljømålsætninger samt miljøprojekter iøvrigt. Miljøudvalget Miljøudvalget består af 12 medlemmer, hvor 8 er udvalgt efter at kunne repræsentere henholdsvis de fem matrikler på det fusionerede sygehus, sikkerhedsorganisationen, medarbejderudvalget (HMU), ledere og medarbejdere. De øvrige medlemmer er udpeget ud fra faglige kompetencer, blandt andre arbejdsmiljøkoordinatoren, som skal sikre, at miljøarbejdet ikke går på kompromis med sikkerhed og arbejdsmiljø. Medarbejdersiden Dorit Hansen, sygeplejerske, Kirurgisk Dagklinik, Odder Sygehus Irene Trempenau, social og sundhedsassistent, Medicinsk Afdeling C, THG Jan Pedersen, elektriker, Teknisk Afdeling, NBG Flemming Jensen, serviceassistent, Patienthotellet, THG Ledersiden Niels Marcussen, ledende overlæge, Patologisk Institut, NBG Anette Bunk, ledende ergoterapeut, Geriatrisk Afdeling, PPØ Trine Bøje, oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling A, THG Karin Beck, ledende lægesekretær, Onkologisk Afdeling, NBG Faste medlemmer Ingrid Munk, administrationschef, Administrationen, NBG Formand for udvalget Pia V. Clausen, miljøkoordinator, Teknisk Afdeling, NBG Jens Sonne, arbejdsmiljø-koordinator, Administrationen, NBG Poul Hvid Nielsen, energikoordinator, Teknisk Afdeling, NBG 8 Miljøudvalget ses fra venstre: Formand Ingrid Munk, Miljøkoordinator Pia Vissing Clausen, Anette Bunk, Irene Trempenau, Karin Beck, Flemming Jensen, Jens Sonne, Poul Hvid, Trine Bøje, Niels Marcussen, Dorit Hansen og Jan Pedersen Miljøkontaktpersoner For at sikre forankringen af miljøarbejdet i afdelingerne udpeges miljøkontaktpersoner, som assisterer afdelingsledelsen med miljøarbejdet. Disse miljøkontaktpersoner er vigtige som sparringspartnere til miljøkoordinatoren og kan være med til at styrke medarbej derinddragelsen og miljøkommunikationen internt i organisationen. Funktionen som miljøkontaktperson er efter fusionen ny i mange afdelinger, og såvel afdelinger som miljøkontaktperson skal lære at bruge hinanden.

9 Som medlem af miljøudvalget, synes jeg, at det er vigtigt at være med til at påvirke sygehusets aktiviteter, så de foregår på rigtig vis. Det er derudover en spændende udfordring at arbejde med fem forskellige sygehuse, som har arbejdet med miljø på hver sin måde udtaler Irene Trempenau Fotos Michael Harder Status på miljøarbejdet Fokus på kemikalieaffald I 2004 er der brugt meget energi på at fusionere og etablere en ny miljøorganisation. Der er mange ting, der skal tages stilling til, og der har ikke været megen tid til miljøarbejdet. Trods det har flere afdelinger haft en vilje til at forbedre miljøforholdene. Når medarbejdere flyttes til nye omgivelser opstår der en naturlig og nyttig diskussion omkring de eksisterende systemer, og tidligere erfaringer inddrages. Det overordnede arbejde med affaldshåndteringen har flere steder betydet nye affaldstyper og dermed indførsel af nye procedurer for affaldshåndteringen. I løbet af 2005 etableres en affaldshåndbog for alle matrikler, så retningslinjerne for affaldshåndteringen bliver mere synlige og informationerne lettere tilgængelige. Kemikaliehåndtering har for mange afdelinger været i fokus i forbindelse med udarbejdelsen af de lovpligtige arbejdspladsbrugsanvisninger, hvor der skal tages stilling til håndtering og bortskaffelse af kemikalier. Retningslinjerne for, hvordan afdelingerne skal bortskaffe deres kemikalieaffald, er efter fusionen beskrevet for hele Århus Sygehus. Det betyder, at der ikke længere er behov for de lokale mundtlige aftaler. Her er det så, at miljøkontaktpersonerne kan hjælpe med at informere kollegaerne i afdelingerne om de nye retningslinjer. Gennem flere år har der været ønsker om at reducere mængden af det kliniske risikoaffald ved at foretage en bedre sorte ring. I den forbindelse har sygehuset, i samarbejde med flere sygehuse i Danmark i 2004, udarbejdet en vejledning, som giver en overskuelig og praktisk orienteret vejledning i sortering af klinisk risikoaffald på et sygehus. Det forventes, at denne vejledning efter implementeringen vil forbedre sorteringen af det kliniske risikoaffald, og evt. reducere mængden af det kliniske risikoaffald. 9

10 Status i forhold til miljømyndighederne Århus Sygehus er underlagt de almindelige bestemmelser i Miljøloven, amtslige aftaler og lokale regulativer. Ifølge kapitel 5 i Miljøbeskyttelsesloven (nr. 698 af 22. sep. 1998) er Århus Sygehus som helhed ikke godkendelsespligtig, men på Nørrebrogade har Kedelcentralen og Apoteket processer og forhold, som kræver, at de særskilt har egen miljøgodkendelse. Disse godkendelser blev givet i hhv og De fem sygehuse dækkes af 3 kommunale myndigheder, Århus, Odder samt Samsø Kommuner, og disse myndigheder har ansvaret for, at der føres tilsyn med, at miljølovgivningen overholdes i forhold til elementerne støj, luftforurening, affald, spildevand og jordforurening. Tilsyn I 2004 har der været to kommunale miljøtilsyn på Århus Sygehus, ét på Odder Sygehus og ét på Sygehusapoteket Århus Amt. Tilsynet på Odder Sygehus gav ikke anledning til kommentarer. På Sygehusapoteket Århus Amt er der gennem de senere år sket store ændringer i produktionen, hvor flere produktioner er lukket ned. Tilsynet fandt det nødvendigt at beskrive disse ændringer i forhold til affald og risiko, men havde derudover ingen kommentarer. Affald Sygehuset dækkes af de tre affaldsregulativer fra Århus, Samsø og Odder kommuner. Regulativet for erhvervsaffald for Odder Kommune er udarbejdet af I/S Reno syd, Skanderborg, som varetager affaldshåndteringen i 7 kommuner deriblandt Odder Kommune. Der har inden for dette arbejde ikke været påbud eller andre udstående sager med kommunerne. Der er i 2004 indsendt nye affaldsanmeldelser fra Nørre brogade, P.P. Ørumsgade og Tage-Hansens Gade med informationer om de producerede mængder af farligt affald. De nødvendige dispensationer for afleveringspligt af enkelte affaldstyper er givet på alle matrikler. Spildevand Århus Sygehus afleder spildevand til kommunale spildevandsanlæg. På Nørrebrogade er der udarbejdet to spildevandstilladelser, én for Århus Amts Vaskeri alene og én generelt for matriklen på Nørrebrogade. Vilkårene i begge spildevandstilladelser overholdes. For de øvrige matrikler under Århus Sygehus er der ingen krav til egenkontrol. Energi Århus Sygehus opfylder kravene til energimærkningspligten på ejendomme over m 2 (ELO-ordningen), hvilket betyder, at en ekstern energikonsulent foretager et energieftersyn af hospitalets installationer og bygninger, for derefter at udarbejde energimærkninger med tilhørende energiplaner. På Århus Sygehus er der dispenseret for det årlige energieftersyn, da besparelsesmulig hederne er få og med forholdsvis lang tilbagebetalingstid. De fem matrikler får således kun energieftersyn hvert tredje år. Der er på sygehuset ansat en intern energikoordinator i teknisk afdeling med ansvar for energibesparelser og budgetter. Udslip til luft og jord Der er fastsat vilkår for støjniveau og luftforurening for vaskeri, apotek og kedelcentral, og hver især overholder disse fastsatte vilkår. For det øvrige hospital er der ingen udledning af luft, som kræver rensning inden udledning. Der er i 2004 ikke modtaget klager vedrørende jord-, lugt-, støj- og luftforurening. Århus Amts politikker og målsætninger Århus Amt besluttede i 1997, at alle amtets institutioner skulle indføre miljøstyring. Dette blev starten på miljøarbejdet for mange institutioner, og også for de fem sygehuse på Århus Sygehus. Det er denne beslutning, som ligger til baggrund for miljøarbejdet på hele Århus Sygehus. Amtet har dannet en miljøgruppe, bestående af udvalgte medarbejdere fra amtets sygehuse med det formål at dele erfaringer på miljøområdet. For mere information om amtets miljøarbejde og miljøpolitik se på 10

11 Væsentlige miljøpåvirkninger på Århus Sygehus 2004 Begyndervanskeligheder??? El Vandforbrug Varme Olie Papir Engangsservice Papirhåndklæder Engangshandsker Kemikalier/rengøring Medicinske gasser Århus Sygehus I Miljøredegørelsen 2004 følges de væsentlige påvirkninger, som driften af Århus Sygehus har på miljøet. Hvilke miljøpåvirkninger, der er de væsentligste, vurderes efter behov, men som minimum ved ændring af miljøpolitikken. De væsentlige miljøpåvirkninger er vurderet i 2004/2005 og valgt ud fra følgende kriterier (ikke prioriteret): Vasketøj Affald Luftforurening Støj Lugt Området underlagt miljølovgivningen Ønsket om at undgå forurening Stort forbrug Knappe ressourcer Risici for uheld Farlige/uønskede stoffer Krav fra interessenter/omgivelserne Grundlaget for datamaterialet i Miljøredegørelsen 2004 varierer afhængig af emne og matrikel. Så vidt muligt anvendes forbrugstal frem for indkøbsdata. På de enkelte matrikler er der stor forskel på registreringen af de enkelte parametre, idet der ikke alle steder har været tradition for årligt at indsamle data. Dertil har fusionen medført, at nye personer overtager andres jobfunktioner og systemer, hvilket i enkelte tilfælde også har givet behov for at basere en del af talmaterialet på skøn. 11

12 Energi Århus Sygehus vinder El-spareprisen 2004 Foto Michael Bo Rasmussen En målbevidst indsats for at effektivisere energianvendelsen igennem mange år resulterede i, at Århus Sygehus fik tildelt El-spareprisen Prisen blev givet til sygehuset for en aktiv indsats, hvor eksisterende pumper og ventilatorer blev udskiftet til nogle med et mindre energiforbrug. Prisen uddeles af elselskaberne i Danmark og gives til forbrugere, der går forrest i arbejdet med at tænke energirigtigt. Det er en langsigtet energiplan, der blev lagt i 1987, som er baggrund for, at sygehusets Tekniske Afdeling har kunnet arbejde systematisk med at reducere energiforbruget. Cirkulationspumpernes drift og energiforbrug blev kortlagt, og herefter blev potentialet af den nyeste sparepumpeteknologi undersøgt. Dette resulterede i, at 38 fungerende cirkulationspumper blev skiftet, og reduktionen i pumpernes elforbrug blev på 75-85%. Ventilationsdriften og energiforbruget blev ligeledes kortlagt. Det betød, at der foreløbig er udskiftet 44 ventilatorer til spareventilatorer. Udskiftningen reducerer anlæggenes elforbrug med ca. 60%. I 2004 blev der på Nørrebrogade etableret et centralt køleanlæg med frikøling. I kolde perioder overfører frikølingen den kolde udeluft til det vandbårne køleanlæg. Det bevirker, at kølekompressorerne ikke kører i hele vinterperioden samt i dele af forår- og efterårsperioden. Frikøling er særlig fordelagtig i forbindelse med anlæg, der kræver køling året rundt, såsom skannere, acceleratorer, serverrum mm. Det centrale anlæg erstatter mindre lokale anlæg uden frikøling. Der vil i de kommende år ske en yderligere udvidelse af anlægget, og energigevinsten forventes at blive synlig fra år

13 Foto Michael Harder Olie Olie anvendes til kedelanlægget på Nørrebrogade, hvor der produceres damp til drift af køkken, apotek og vaskeri. Apoteket stoppede deres forbrug af damp i slutningen af Apoteket og vaskeriet er selvstændige institutioner og er derfor udeladt i tabellen. Apotek og køkken forsynes med damp fra et fælles rørsystem. Da apoteket havde større produktion, var der behov for 24 timers damptilførsel og apoteket havde derudover behov for større damptryk end køkkenet. Ved nedlukningen af apoteket blev damptrykket derfor reduceret, og der blev samtidig lukket for damptilførslen til rørledningen, når køkkenet ikke var i drift. Varmetabet fra rørene til omgivelserne blev herved reduceret. Resultatet af ændringerne blev, at det samlede forbrug af olie til køkkenet faldt med 21,5% i Olie (køkken på NBG) (MWh) El (MWh) Fjernvarme* (MWh) *Graddagekorrigeret 13

14 Foto Michael Harder 14 Fjernvarme Fjernvarme leveres af Århus Kommunale Værker, som primært køber varmen hos A/S ELSAM Studstrupværket, hvor varmen produceres med olie, kul og biomasse som brændsel. Den varme, som produceres ved forbrænding af affaldet på Kraftvarmeanlæg Århus Nord, indgår ligeledes i forsyningen. Odder Sygehus bliver også forsynet med fjernvarme fra Studstrupværket. I tilfælde af strømsvigt fra Studstrupværket har Odder Varmeværk som backup et spidsbelastnings- og reservelastanlæg bestående af to oliefyrede centraler. På Samsø bliver sygehusets fjernvarme leveret fra et lokal varmeværk, der er ejet af NRGI, hvor fyringen primært er baseret på CO 2 neutralt brændsel dvs. flis, træpiller eller halm. Fjernvarme anvendes til rumopvarmning samt opvarmning af ventilationsluft. Til måling og styring af forbruget er der placeret varmemålere 130 steder rundt på hospitalerne. Varmeforbruget er afhængig af vejr og vind, så derfor graddagekorrigeres varmeforbruget for udsving i klimaet, hvormed forbruget mellem de enkelte år bedre kan sammenlignes. Graddagekorrektionen er dog kompliceret på hospitalet, idet bl.a. ventilations anlæg ofte kører året rundt og derfor også kræver opvarmning ud over en normal varmesæson. Fjernvarmeforbruget ligger på samme niveau i 2004 som El El anvendes til drift af en lang række maskiner og behandlingsudstyr såsom ventilationsanlæg, køleanlæg, cirkulations-pumper, belysning, undersøgelses- og behandlingsudstyr, kontormaskiner, edb, telefon-anlæg, radioer, bordventilatorer og køkkenudstyr. De største enkeltbrugere er MRskannere og acceleratorer. Energibesparende tiltag såsom udskiftning af cirkulationspumper i flere teknikrum samt installation af nye spareventilatorer i ventilationsanlæg har vist en synlig effekt. Trods disse tiltag er elforbruget ikke fald ende, hvilket tilskrives den øgede bygningsmasse i perioden 2003 til Det kan betale sig at slukke lysstofrør og sparepærer/a-pærer! Tidligere gik hyppige tænd/sluk så meget ud over levetiden, at man frarådede at slukke disse lyskilder ved korte tænd/sluk frekvenser. Det gælder ikke i dag, og derfor kan det altid betale sig at slukke lys, der ikke bruges Ved at udskifte en 60 W pære med en 15 W sparepære kan man spare miljøet for 6-7 mg kviksølv og 290 kg CO 2 og dertil vil man spare ca. 50 kr. pr. år! Som nødforsyning er der på Århus Sygehus installeret nødgeneratorer, der starter automatisk i tilfælde af strømsvigt. Nødgeneratorerne skal forsyne de vigtigste afdelinger og udstyr ved strømsvigt. Prisen på el, kan opdeles i to dele. Den direkte betaling for strømmen samt en række faste udgifter, som er ens for alle forbrugere. Den direkte betaling for

15 En fladskærm forbruger mindre end halvt så meget energi som en tyk skærm strømmen er ca.16% af den endelige pris. Det er den del, hvor man som forbruger selv kan beslutte, hvor det skal købes. Århus Sygehus har i 2004 lavet en fastpris aftale for hele år 2005 med Energi Danmark. Prisudviklingen følges løbende for at opnå det bedste resultat i de kommende år. Emissionsbidraget fra energiforbruget De væsentligste miljøbelastninger forårsaget af energiforbruget er udledning af henholdsvis CO 2 (kuldioxid), NO X (kvælstofilter) og SO 2 (svovldioxid). Svovldioxid og kvælstofilter går i forbindelse med vanddampe og falder ned igen som det, man kalder sur regn eller syreregn. Syreregnen ødelægger væksten for træer og planter. Selvom CO 2 ikke er giftigt, er det et stort pro blem for naturen, idet udledningen af CO 2 forværrer drivhuseffekten. Energiforbruget til transport er også en vigtig post, når emissionsbidraget skal gøres op, men det er en meget kompleks størrelse, som med de eksisterende arbejdsgange ikke regi streres. Dels er der medarbejdernes transport til og fra arbejde, men derudover er der vare-, mad-, vasketøj- og affaldstransport, patient- og pårørendes kørsel, kørsel af håndværkere osv. Besparelsen på at slukke standby på en almindelig PC skærm er ca. 57 kr. pr. år antallet af computere på Århus Sygehus er ca , og hvis det antages at 1/3 allerede slukkes i dag, 1/3 skal være i gang hele døgnet og den sidste tredjedel fremover slukkes, vil vi kunne spare omkring kr. pr. år! Udledte luftarter CO 2 NO x SO 2 El (tons) 9887,9 1,9 18,8 Fjernvarme (tons) ,9 2,4 Olie (tons) 3866,8 4,1 11,6 Beregning af CO 2, NO x og SO 2 foretaget udfra Green Networks nøgletal for Jylland/Fyn-området 15

16 Indkøb og forbrug Papirforbruget stiger! Som udgangspunkt er der et krav til leverandørerne om Århus Sygehus er en institution i Århus Amt, af tage transportemballagen med og dermed underlagt de fælles indkøbsaftaler, som fastlægges via amtets indkøbsvirksomhed. Aftalerne indgås i overensstemmelse med retur ved levering amtets indkøbspolitik, og indkøbet foretages ud fra forretningsmæssige kriterier, dvs. pris, kvalitet, miljø, leverings sikkerhed, service mv. Derudover følges kravspecifikationerne for de enkelte varegrupper udarbejdet af foreningen for offentlige indkøbere (IKA). Amtets indkøbsvirksomhed prioriterer derudover brugerindflydelsen ved at anvende brugergrupper og specialister ved forberedelse og indgåelse af indkøbsaftaler. Papirforbrug Papirproduktion kræver meget energi og vand. Derfor kan der spares på både miljø og økonomi ved at mindske råstofforbruget. Ressourceforbruget er væsentlig mindre ved produktionen af genbrugspapir i forhold til nyt papir. Det samlede forbrug af papir i 2004 er 21,5 mio. A4 ark, hvilket er en stigning på 9% i forhold til Dette kan have flere årsager deriblandt fusionen samt indførelsen af den elektroniske patientjournal. Indførelsen af den elektroniske patientjournal giver i starten et øget papirforbrug, men når der er fuldt tillid til systemet vil papirforbruget falde. Vi anvender i gennemsnit 11 ark papir pr. medarbejder pr. dag på Århus Sygehus I Nørrebrogade blev det i 2003 besluttet, at der fremover skulle anvendes genbrugspapir. 65% af det totale papirforbrug er i 2004 genbrugs papir dette til trods for, at det i 2004 kun er Nørrebrogade og P.P. Ørumsgade, som anvender genbrugspapir. Ved at bruge genbrugspapir sendes et synligt signal om interessen for at værne om miljøet. Papirhåndklæder og engangsservice På et hospital anvendes mange engangsartikler. Ved produktionen af disse produkter anvendes mange råstoffer og ressourcer, som efterfølgende ender som affald. Der er i dette regnskab udvalgt fire engangsartikler, som anvendes i større omfang. Forbruget af drikkebægre og håndklædeark er i perioden stigende. De stigende forbrug af håndklædeark skyldes hovedsageligt, at håndklæde rullerne udskiftes med håndklædeark. 16 Foto Lise Preuss

17 135 leverpostejbakker eller 60 bakker fra en engangsgrill kan levere alt det aluminium, der skal bruges til en ny cykel PVC Nitril Foto Michael Harder Drikkebægre Paptallerkner Håndklædeark Håndklæderulle Data fra Samsø Sygehus indgår ikke i disse tal Forbrug af engangs handsker Engangshandsker var i fokus omkring 1997 på grund af frygten for latexallergi, og denne frygt forøgede brugen af PVC handsker betydeligt. Senere er man blevet opmærksom på, at det er pudderet i latexhandskerne, som er en medvirkende årsag til latexallergi, og der indkøbes i dag kun pudderfri latexhandsker. Dertil blev det besluttet, at der pr. 1. april 2004 ikke mere kan indkøbes PVC handsker til Århus Amts institutioner, og det må forventes at forbruget fremover vil være minimalt. Som et alternativ til PVC handsker anbefales bl.a. nitrilhandsker. Handsker stk Latex Vinyl/PVC Nitril Andre totalt Det totale forbrug af engangshandsker er fortsat stigende og er steget med 3% siden Forbruget af PVC handsker i 2004 udgør under 1% af det totale forbrug, og forbruget af PVC handsker er på blot 3 år reduceret med 98%. Data fra Samsø Sygehus indgår ikke i disse tal Papirforbrug i A4 totalt stk stk stk. Heraf genbrugspapir stk. /1,4% stk. /26,5% stk. /65,4% Papirforbrug på Århus Sygehus 17

18 Gas og vand Vandforbruget falder stadig Medicinske gasser Den medicinske gas, som anvendes på sygehuset, er hovedsagelig ilt og dertil en begrænset mængde af lattergas. Begge gasser har en meget energikrævende fremstillingsproces, men hvor ilt ikke har nogen miljømæssig påvirkning, bidrager lattergas som drivhusgas til en negativ påvirkning af atmosfæren. Lattergas erstattes nu af andre metoder, og der anvendes efterhånden kun små mængder lattergas på hele sygehuset. Det samlede forbrug i 2004 udgør således kun 15% af forbruget året før. Vand Vand anvendes hovedsagelig til vaskeri, køkken, apotek, hospitalsmaskiner, rengøring og sanitære formål. Vaskeriets vandforbrug udgøres bl.a. af vanddamp og blødt vand (fra blødvandsanlæg, hvor kalken fjernes). I apotekets og køkkenets vandforbrug indgår ligeledes vanddamp. Et løbende toilet (så der er uro på overfladen) forbruger 195 m 3 årligt en alm. husstand bruger samlet ca. 125 m 3 årligt I 2004 har der fortsat været fokus på vandforbrug et, og vaskeriet har reduceret vandforbruget med 22% i forhold til Vaskeriets faldende vandforbrug fra 2002 til 2003 skyldes et nyt vandgenbrugsanlæg, som blev sat i drift medio Den fulde vandbesparelse pr. år for dette anlæg ses i Herudover har der været en løbende optimering af vaskeprocessen. Vaskeriet har det laveste vandforbrug blandt vaskerierne i Danmark, når vandforbruget opgøres i antal liter pr. kg vasket tøj. Apotekets faldende vandforbrug skyldes afvikling af produkter fra Reagensafdelingen. Dampproduktionen til apoteket er herefter ophørt. Køkkenfunktionens vandforbrug på Nørrebrogade er faldet med ca. 10%. Størstedelen af vandbesparelsen er opnået ved at reducere ledningstabet i damprørene frem til køkkenet. Herved opnås et mindre dampforbrug og derved lavere vandforbrug til kedlen. En anden besparelse er fremkommet ved, at køkkenet i 2004 fik en ny køleunit til afkøling af supper, som til forskel fra den gamle ikke er vandforbrugende. Det øvrige vandforbrug steg med ca. 10%. Det øgede vandforbrug er især brugt i forbindelse med etablering og opstart af et stort vandbåret køleanlæg med distribution af koldt proceskølevand. På Tage-Hansens Gade blev er der afmonteret et vandforbrugende køletårn fra centralkøleanlægget. Den fulde besparelse af dette tiltag vil blive synlig i år Samlet set giver det en vandbesparelse på ca. 0,5% i forhold til

19 Fotos Michael Harder Lattergas (kg) Ilt (m 3 ) Data fra Århus Sygehus Vandforbrug Århus Amts Vaskeri m Sygehusapoteket Århus Amt m Køkkenet, Nørrebrogade m Øvrigt m Århus Sygehus i alt: m

20 Rengøring og kemi Tage-Hansens Gade reducerer forbruget af rengøringsmidler Foto Michael Harder På sygehuset anvendes mange kemikalier. Det er bl.a. rengøringsartikler, desinfektionsmidler, midler til personlig hygiejne, medicinske gasser, kemikalier til svømmebad, kemikalier til røntgen eller forskellige kemikalier i forbindelse med laboratoriearbejde og vedligehold af bygninger. Der er i dag kemikalier på markedet i EU, hvoraf mere end 90% hverken er testet eller evalueret De fleste afdelinger arbejder løbende med deres arbejdspladsbrugsanvisninger, og har derfor fokus på hvilke kemikalier, de anvender. Når det ved udarbejdelsen af arbejdspladsbrugsanvisningerne viser sig hvilke forholdsregler, der skal anvendes ved håndteringen af et produkt, øges interessen for at udskifte nogle af produkterne til knap så belastende produkter. Rengøringsprodukter samt blandede produkter til patient pleje styres centralt og forbrugsdata kan trækkes ud af sygehusets centrale EDB-systemer, mens de øvrige kemikalier styres af afdelingerne selv og derfor ikke i indgår denne redegørelse. Kemikalier opgøres her som rengøringsmidler og øvrige kemikalier. Øvrige kemikalier dækker en blandet gruppe produkter, som anvendes i forbindelse med patientpleje. I 2004 blev der taget et nyt toiletrensemiddel i brug, et produkt der er mere effektivt, ikke nær så tyndtflydende og er nemmere at dosere, idet emballagen har et mindre hul end det tidligere anvendte produkt. Forbruget af toiletrens er derfor faldet betydeligt fra 2003 til Anvendelse af mikrofiberklude på Tage-Hansens Gade i 2004 giver en tydelig reduktion i forbruget af rengøringsmiddel (universalrengøring), hvilket svarer til den effekt indførslen af mikrofiberklude havde i 1999 på Nørrebrogade. Da man begyndte at anvende fiberklude på Nørrebrogade, skulle der ikke tilsættes rengøringsmiddel. Konsekvensen af dette blev, at forbruget af kalkfjerner, som er et noget stærkere produkt, steg betydeligt på grund af det forholdsvis høje kalkindhold i vandet. Dette blev derefter korrigeret ved at anvende en smule rengøringsmiddel sammen med mikrofiberkludene, og yderligere blev det krævet, at sanitærrengøring skal anvendes dagligt. Kalkfjerner an vendes nu kun periodisk, og forbruget er faldet betydeligt. I løbet af 2004 har der været fokus på håndhygiejne med det formål at reducere antallet af sygehusinfektioner. I december 2004 blev der således indført nye retningslinjer, hvilket betyder, at antallet af afspritninger øges, samtidig med at antallet af håndvaske reduceres. Der er i den forbindelse sat en del nye holdere op til sprit ude i afdelingerne, og dermed forventes et øget forbrug af sprit. Det er væsentligt, at sortimentet af rengøringsprodukter dækker brugernes behov, og opfylder kravene til effektivitet og samtidig tilgodeser materialevedligeholdelses- og miljøhensyn. Når nye produkter indføres, vurderes en række parametre. En brugergruppe giver sine anbefalinger, inden den endelige beslutning træffes. Produkter vurderes bl.a. udfra følgende kriterier i ikke prioriteret rækkefølge: rengøringsevne, dosering, duft og farve, brugsvenlighed, effektivitet, pris, konsistens samt indholdsstoffer. Der anvendes udelukkende godkendte rengøringsprodukter, som lever op til specielle krav i forhold til f.eks. nedbrydelighed og allergivenlighed. Alle produkter til den daglige rengøring lever op til kravene for Svanemærkning, hvor produkternes totale miljøbelastning vurderes i forhold til råvareudledning, produktion, anvend else og genanvendelse af 20

21 Vasketøjsmængder (kg) emballage. Øvrige produkter lever enten op til Svanemærket eller til kravene i Sveriges Naturfredningsforening Bra Miljøval, som vurderes i forhold til biologisk nedbrydelighed, giftighed overfor fisk, alger og dafnier samt allergi og overfølsomhed. Endelig er produkterne deklareret i samarbejde med Astmaog Allergiforbundet. Vaskeri og vasketøj Vask af vasketøj er en miljøbelastende proces, hvor energiforbrug, affald, vandforbrug, spildevand samt forbrug af vaskemidler giver de væsentligste miljøpåvirkninger. Vasketøjet fra Århus Sygehus vaskes på Århus Der bæres på Amts Vaskeri på Nørrebrogade samt på et lokalt vaskeri på Samsø. I 2004 fik Århus Sygehus vasket knap 5,4 tons vasketøj dagligt på i alt kg vasketøj på Århus Amts Vaskeri, og kg på et lokalt vaskeri på Samsø, dvs, Århus Sygehus! at Århus Amts Vaskeri vasker 99% af sygehuset totale mængde vasketøj. I forhold til 2003 er mængden af vasketøj faldet med 3%, hvilket blandt andet hænger sammen med de store organisationsændringer på Odder og Samsø sygehuse. I Teknisk Afdeling, Århus Amts Vaskeri er certificeret i forhold til Miljø ledelses standarden ISO og arbejder målrettet med miljøforbedringer. Vaskeriet har i alt vasket tons vasketøj i Yderligere oplysninger om vaskeriets forbrug af bl.a. kemikalier beskrives i Vaskeriets egen miljøredegørelse, som udgives hvert tredje år. Nørrebrogade er antallet af kemikalier reduceret med mere end 20%, og der arbejdes aktivt med at reducere de resterende kemikalier (ca. 250) Kemikalier til rengøring Skurecreme liter Toiletrens liter Gulvbehandling liter Gulvvask liter Universalrengøring liter Sanitær liter Glasrens liter Kalkfjerner liter Grundrens kg Øvrige kemikalier Patientsæbe fast kg Sæbespåner kg Brun sæbe kg Maskinopvask fast/pulver kg Maskin/instrumentvask liter Rengøringssprit liter Håndsprit liter Desinfektion liter Patientsæbe/håndsæbe, flydende liter Tøjvask liter Håndopvask liter Alm. eddike liter Eddikesyre liter Afkalker kaffemaskine liter Total* kg Data fra Nørrebrogade, Tage-Hansens Gade og P.P. Ørumsgade *I opgørelsen af totale mængder forudsættes at 1 liter = 1 kg 21

22 Affald Århus Sygehus håndterer affald lidt forskelligt på de fem matrikler. Tage-Hansens Gade og Nørrebrogade har begge affaldsmængder af en størrelse, som kræver større overvågning og affaldsmængderne er så store, at data om disse er let tilgængelige. P.P. Ørumsgade og Odder Sygehus er noget mindre og er påvirket af, at flere af bygningerne er lejet ud til andre formål. Dette besværliggør styring og overvågning. Affaldsdata repræsenterer alle 5 matrikler på Århus Sygehus. Det koster ca. knap kr. pr. ton affald at bortskaffe klinisk risikoaffald i forhold til knap 700 kr. pr. tons affald at bortskaffe dagrenovationsaffald (almindelig husholdningsaffald) der er mere end en faktor 10 til forskel ved bort skaffelsen! Genbrug af papir og pap giver penge i kassen De stigende affaldsmængder på P.P. Ørumsgade, Tage-Hansens Gade og Samsø Sygehus udlignes af de reducerede mængder på Nørrebrogade og Odder Sygehus. Odder Sygehus reducerede mængder skyl d - es lukning af afdelinger, og de stigende mængder på Tage-Hansens Gade, P.P. Ørums gade og Samsø Sygehus kan skyldes en bedre registrering af alle affaldstyper. Affald til genbrug Det betaler sig at sortere affald fra til genbrug, dels i kroner og ører, men det gavner også miljøet. I 2004 er ca. 25% af affaldet sendt til genanvendelse. Vi kan sælge pap og papiraffald til genindvindingsindustrien for op til 400 kr. pr. ton Indsamlingen af papir og pap er i perioden øget med 14%, og det forventes fremover, at mere papir og pap vil blive indsamlet, da der i løbet af 2004/2005 er sat nye indsamlingssystemer i gang. Der produceres mad i storkøkkener 5 steder på Århus Sygehus. På Nørrebrogade og Tage-Hansens Gade produceres der mad i både køkken og på patienthotel. Køkkenet, Tage- Hansens Gade leverer mad til P.P. Ørums gade, mens Odder Sygehus producerer mad i eget køkken. Samsø Sygehus serviceres af Samsø Kommune. Det indsamlede madaffald bortskaffes via virksomheden PNA 83, der oparbejder madaffaldet, som efterfølgende anvendes som reaktorføde i biogasanlæg. PNA 83 er nabo til Fyrværkerifabrikken i Seest i Kolding, og kunne i en fire ugers periode ikke afhente madaffaldet, hvilket nok er den væsentligste grund til den faldende mængde madaffald. Det skal dog også nævnes, at de store ændringer på Odder Sygehus har reduceret deres produktion af madaffald, så meget, at det ikke mere frasorteres. Hospitalsudstyr til genbrug er betegnelsen for det affald, som indsamles af InterGen, Amtets institution for genanvendelse af brugt udstyr. InterGen formidler kontakt til andre amtslige institutioner eller sender det videre til f.eks Tanzania, Estland eller andre steder hvor udstyret kan anvendes. InterGen blev oprettet i 1996, men registreringen af mængderne af brugt udstyr på Århus Sygehus startede først i Fotograf ukendt En sygeplejerske fra Tanzania i en kasseret kittel fra Århus Amt 22

23 Man kan godt brænde plastfolie, PE. Der er intet giftigt i det, men det er penge ud af lommen PE folie, der er rent, er penge værd! Affald til genanvendelse (ton) Papir sikkerhedsmakulering 66,06 61,42 57,09 Bl. papir og pap 85,98 86,10 110,89 Plastfolie 1,16 1,90 3,09 Glas og flasker 0,54 1,03 1,36 Planglas 1,14 0,89 1,80 Madaffald 194,83 174,36 153,28 Jern og metal 43,96 51,27 43,15 Elektronik 17,61 26,92 16,29 Hospitalsudstyr til genbrug 41,03 42,77 For hvert ton flasker som genbrug es, spares der nok elektricitet til en husstands elforbrug et helt år! PVC 0,70 0,35 0,35 Haveaffald 73,23 76,16 72,68 Beton 11,84 35,42 21,76 Genbrug/genanvendelse total 497,05 556,85 524,50 Affald (tons) Kg pr. dag i 2004 NBG THG PPØ OS SS Total affald Fortroligt papir indsamles og opbevares utilgængeligt for offentligheden. Modtageren af det fortrolige papir transporterer, opbevarer og behandler papiret fortroligt og sikrer makulering, inden det til slut anvendes til genbrugspapir. Fotos Michael Harder 23

24 Affald til specialbehandling Håndteringen af kemikalieaffald er løbende blevet forbedret på hele sygehuset. På Nørrebrogade har det nye indsamlingssystem betydet en kontrolleret indsamling af yderligere ½ ton kemikalieaffald pr. år. Mængden af medicinrester er stigende i perioden, hvilket evt. kan forklares ved en øget opmærksomhed omkring opsamling en af medicinresterne. Det har i perioden været uklart flere steder, hvor og hvordan batterier skal bortskaffes, og de, som er blevet indsamlet, har været opbevaret over en længere periode, inden de blev bortskaffet. Fremover forventes det at stabilisere sig i takt med, at retningslinjerne for indsamling og bortskaffelse af batterier bliver kendt i organisationen. Det koster ca. 700 kr. pr kg at bortskaffe dagrenovationsaffald og knap kr. pr kg at bortskaffe klinisk risikoaffald ca. en faktor 10 til forskel! Kemikalier til brug i forbindelse med røntgen ligger stabilt i perioden, men forventningen er, at dette reduceres i takt med indførelsen af digitale maskiner. Affald til forbrænding Generelt har der de senere år været fokus på at reducere mængderne af det kliniske risikoaffald, og der er i perioden sket en reduktion på 18%. Fælles information om definitionen af klinisk risikoaffald suppleret med løbende vejledning fra interne renovationsmedarbejdere har været vigtige faktorer. På operationsafdelinger på Nørrebrogade anvendes som forsøg et absorberingsprodukt, som hældes i de fyldte sugeposer med blod og andre kropsvæsker. Når væsken er opsuget, kan poserne bortskaffes som dagrenovationslignende affald frem for som klinisk risiko affald. En afdeling har ved anvendelsen af dette produkt ikke mere brug for egen container til det kliniske risikoaffald, og kan dermed spare hospitalet for knap kr. pr. år. Affald specialbehandling (kg) Oliefiltre Akkumulatorer Køleskabe ikke registreret ikke registreret Lysstofrør Fikservæske fra røntgen Olie og kemikalie Medicinrester Batterier Filmaffald Røntgenfremkalder Affald til specialbehandling totalt Affald forbrænding (kg) Dagrenovation , Klinisk risikoaffald ,.630 Andet brændbart Affald forbrænding total Affald til deponi (kg) Beton mv Sanitet Affald til deponi total Affald til deponi Affald til deponi er her en affaldstype, som består af affald fra små vedligeholdelsesprojekter samt fra dagrenovationsaffaldet fra Samsø Sygehus, da Samsø Sygehus deponerer deres dagrenovationsaffald lokalt på øen. Renovationsaffaldet fra Samsø Sygehus udgør mere end 40% at deponiaffaldet fra Århus Sygehus. 24

25 Fotos Michael Harder 25

26 Her kan du hente mere viden Pjecer: Århus Kommunehospital Miljøredegørelse 2002 Århus Kommunehospital Miljøredegørelse 2003 Miljøpolitik for Århus Amt som virksomhed Grønt regnskab og Miljøredegørelse for Århus Amt Indkøbspolitik for Århus Amt 2003 Miljøredegørelse Århus Amts Vaskeri 2004 Hjemmesider: Århus Universitetshospital Århus Amt Århus Amts miljøledelse, Miljøprofil Århus Amt indkøb Miljøstyrelsen Grøn Information Staten og kommunernes indkøbsnet Forbrugerinformation Health Care Without Harm PVC-fri Energistyrelsen Sundhedsstyrelsen

27 Miljøudvalgets adresser Sygeplejerske Dorit Hansen Kirurgisk Dagklinik, Odder Sygehus Tlf Elektriker Jan Pedersen Teknisk Afdeling, bygning 24 Tlf Social og sundhedsassistent Irene Trempenau Medicinsk Afdeling C, THG Tlf. : Serviceassistent Flemming Jensen Patienthotellet, THG Tlf: Ledende ergoterapeut Anette Bunk Geriatrisk Afdeling, PPØ Tlf.: Oversygeplejerske Trine Bøje Medicinsk Afdeling A, THG Tlf.: Arbejdsmiljøkonsulent Jens Sonne Administrationen, bygning 4, NBG Tlf Administrationschef Ingrid Munk Administrationen, bygning 4, NBG Tlf Energikoordinator Poul Hvid Nielsen Teknisk Afdeling, bygning 24 Tlf.: Miljøkoordinator Pia Vissing Clausen Teknisk Afdeling, bygning 24, NBG Tlf Ledende lægesekretær Karin Beck Onkologisk Afdeling, NBG Tlf.: Ledende overlæge Niels Marcussen Patologisk Anatomisk Institut, bygning 18 Tlf

Miljøredegørelse 2006 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Miljøredegørelse 2006 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Miljøredegørelse 2006 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Indhold Fakta om Århus Sygehus Miljøarbejdet i 2006 Status i forhold til Miljømyndigheder Energi Indkøb og forbrug Medicinske gasser Vand

Læs mere

Miljøredegørelse 2007. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Miljøredegørelse 2007. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Miljøredegørelse 2007 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger 2007-2009... 3 Ny organisering af miljøarbejdet...

Læs mere

Miljøredegørelse 2005 Århus Sygehus

Miljøredegørelse 2005 Århus Sygehus Miljøredegørelse 2005 Århus Sygehus Indhold Fakta om Århus Sygehus MiljøarbejdetI 2005 Status i forhold til Miljømyndigheder Energi Indkøb og forbrug Medicinske gasser Vand Rengøring og kemi Affald Miljø

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

iljøredegørelse 2010 rhus Sygehus

iljøredegørelse 2010 rhus Sygehus iljøredegørelse 2010 rhus Sygehus Forord Bevidst og målrettet arbejde indenfor miljøområdet har været tradition på Århus Sygehus i en lang årrække. Dette med baggrund i et ønske om at udvise ansvarlighed

Læs mere

Miljøredegørelse 2009. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Miljøredegørelse 2009. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Miljøredegørelse 2009 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 4 Fakta om Århus Sygehus... 4 Nøgletal... 4 Om sygehuset... 5 Rammerne for miljøarbejdet

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

Obligatoriske krav - Grøn Salon

Obligatoriske krav - Grøn Salon Dato: Initialer: 0 Grøn Salon Salon: 0 Obligatoriske krav - Grøn Salon Grøn Gul Rød Følgende otte krav skal opfyldes af salonen for at blive certificeret Den daglige leder har viden om kemi og sundhed

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2008-2012 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Juli 2007 Hoveduddannelsesforløb 2008-2012 Bemærkninger Almen medicin 240 Udvidelse forudsætter, at der kan

Læs mere

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi Specialegruppering af nuværende og udgåede læge Tabellen viser hvorledes de oprindelige er grupperet, og dermed præsenteret, efter de nuværende samt specialet intern medicin. Udgåede er grupperet sammen

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Erritsø-Hallen, Miljømål

Erritsø-Hallen, Miljømål Erritsø-Hallen, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses mindst

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Containerhaven Rudersdal Kommune

Containerhaven Rudersdal Kommune Containerhaven Rudersdal Kommune Miljøberetning 2007 Indledning Fra årets start blev Containerhavens åbningstider harmoniseret med kommunens anden genbrugsplads, og antallet af åbningstimer blev dermed

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Miljøledelse på Thorupgården Vores bidrag til fremtiden

Miljøledelse på Thorupgården Vores bidrag til fremtiden Dagsorden til ledelsens gennemgang af miljøledelsessystemet på Thorupgården den 10. juni 2008 Miljøledelsesstandarden ISO 14.001 stiller en række minimumskrav til, hvad der skal behandles på ledelsens

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Miljøredegørelse 2009

Miljøredegørelse 2009 Miljøredegørelse 2009 Udarbejdet af miljøgruppen ved Børnecenter Randers, februar 2010. Indholdsfortegnelse Præsentation af Børnecenter Randers....................... 3 Miljøpolitik ved Børnecenter Randers.......................

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Indsatskatalog til Grøn Butik

Indsatskatalog til Grøn Butik Indsatskatalog til Grøn Butik På de følgende sider er en oversigt over mulige indsatser i Grøn Butik, som kan bruges til inspiration til arbejdet med miljø og energi i driften af butikken. Udvælgelsen

Læs mere

Ren besked om affald. Pak pappet rigtigt - Se bagsiden

Ren besked om affald. Pak pappet rigtigt - Se bagsiden Ren besked om affald Pak pappet rigtigt - Se bagsiden Kan HÆNGes PÅ KØLESKABET Dagrenovation Ja, tak til ting fra den daglige husholdning uden farligt affald Det siger vi ja tak til: * Emballage fra mad

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Version: december 2011 Kategori: Faglig rådgivning Hoveduddannelsesforløb 2013-2017

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab Energi og miljøredegørelse 10 Region Syddanmark Grønt regnskab Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi og miljøredegørelse indtil videre har regionen udgivet fire redegørelser i perioden 07

Læs mere

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

antal felt kar. -- 1 --

antal felt kar. -- 1 -- SHAK sygehus felt antal kar. recart "sgh" start pos. felter værdisæt bemærkninger 1 3 1 RecArt "sgh" nøgle obligatorisk 2 20 4 SHAKkode NNNN nøgle obligatorisk 3 8 24 DatoFra ÅÅÅÅMMDD nøgle fra og med

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Grønt regnskab 2009. Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

Grønt regnskab 2009. Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING Grønt regnskab 2009 Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING GRØNT REGNSKAB 2009 Grønt regnskab i VA I år er det fjortende gang, Vridslø - selille Andelsboligforening

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 214 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006 Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE 2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens

Læs mere

Affaldssortering i landbruget. Teknik og Miljø

Affaldssortering i landbruget. Teknik og Miljø Affaldssortering i landbruget Teknik og Miljø 1 Indhold Affaldssorteringen... 3 Affaldshierarkiet... 3 Genanvendelse... 3 Bygge- og anlægsaffald... 3 Affald til forbrænding... 3 Afbrænding... 3 Træ/-halmfyr

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Miljøkonference for miljøudvalg 2009.

Miljøkonference for miljøudvalg 2009. Vandværksvej 30 Tlf.: 70300850 9800 Hjørring skagerak@3f.dk Miljøkonference for miljøudvalg 2009. Emne: Affaldshåndtering Sted: 3F Skagerak og AVV, Hjørring Mødeleder: Kingo Nielsen, 3F Skagerak Oplæg:

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 10.11.2015 CVR-nummer 21803006 P-nummer 1005215691 e-doc journal nr. 13/020543 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001 MILJØREGNSKAB 2012 EKJ er miljøcertificeret efter 14001 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr.

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Titel Dimensioneringsplan 2013-2017, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Annual Green Audit Report

Annual Green Audit Report Annual Green Audit Report Jordejerskab: Private owner Antal ansatte : 45 Antal medlemmer: 2500 Sted/område: Kbh og nordsjællland Golfbanens arealer Samlet areal af greens hektar: 3 Samlet areal af tees

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Indhold. Forord... 2. Indledning... 3. 1 Princippet i miljøstyring... 4

Indhold. Forord... 2. Indledning... 3. 1 Princippet i miljøstyring... 4 Grønt regnskab 2003 KØBENHAVNS AMT Indhold Forord.................................................. 2 Indledning............................................. 3 1 Princippet i miljøstyring..........................

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 08.07.2015 CVR-nummer 29190925 P-nummer 1003351542 Virksomhed Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Adresse

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 - Aars Indholdsfortegnelse: Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Miljøhandlingsplan 211... 4 Miljøhandlingsplan

Læs mere

Affaldssortering i landbruget

Affaldssortering i landbruget Affaldssortering i landbruget Affaldssortering i landbruget Normalt opfatter vi affald som alt det, vi smider væk. Men meget affald er også en brugbar ressource, der ikke bør gå tabt. I fremtiden bliver

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Alle virksomheder skal sortere deres affald

Alle virksomheder skal sortere deres affald Alle virksomheder skal sortere deres affald Affald fra virksomheder Ofte stillede spørgsmål om erhvervsaffald og svarerne Spørgsmål: Skal virksomheder sortere deres affald? Svar: Ja, affaldssortering er

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER ERHVERVSAFFALD VEJLEDNING OG REGLER NORDFORBRÆNDING KARLEBO ALLERØD FREDENSBORG- HUMLEBÆK HØRSHOLM SØLLERØD Denne folder om håndtering af erhvervsaffald involverer virksomheder, transportører og affaldsmodtagere

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

KØBENHAVN OG AFFALDET

KØBENHAVN OG AFFALDET KØBENHAVN OG AFFALDET En del af hverdagen Når vi køber det, er det en vare. Når vi har brugt det, er det affald. Det bliver til meget i løbet af et år. Derfor er det en god idé at genbruge og at sørge

Læs mere

MILJØREGNSKAB 2011. Udledt kg CO2 pr. årsværk pr. år

MILJØREGNSKAB 2011. Udledt kg CO2 pr. årsværk pr. år MILJØREGNSKAB 2011 Udledt kg CO2 pr. årsværk pr. år 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder.

Læs mere