Pro gram. Sæsonåbning. Beethoven og Carmina Burana DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret Københavns Drengekor Dirigent: Rafael Frühbeck de Burgos

Transkript

1 Sæsonåbning Klassisk Sæson Torsdag 6. september kl Fredag 7. september kl DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret Københavns Drengekor Dirigent: Rafael Frühbeck de Burgos Pro gram

2 Program 2008/ /13 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 6. september 2012 kl Ludvig van Beethoven ( ) Symfoni nr. 1, op. 21, C-dur FREDAGSKONCERT Fredag 7. september 2012 kl I II III IV Adagio molto Allegro con brio Andante cantabile con moto Menuetto: Allegro molto e vivace Adagio Allegro molto e vivace DR SymfoniOrkestret DR Koncertkoret Københavns Drengekor Dirigent: Rafael Frühbeck de Burgos Solister: Laura Claycomb Nicholas Phan Hugh Russell Koncertmester: Johannes Søe Korindstudering: DR KoncerKoret: Florian Helgath Københavns Drengekor: Tine Jarl Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes: 9. september kl Varighed: ca. 26 Pause: ca Carl Orff ( ) Carmina Burana, for soli, kor og orkester ( ) I II Fortuna imperatrix mundi O Fortuna Fortune plango vulnera Primo vere Veris leta facies Omnia sol temperat Ecce gratum Uf dem anger Tanz Floret silva Chramer, gip die varwe mir Reie Were diu werlt alle min In taberna Estuans interius Olim lacus colueram Ego sum abbas In taberna quando sumus Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-værten Celine Hastrup, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten III Cour d'amour Amor volat undique Dies, nox et omnia Stetit puella Circa mea pectora Si puer cum puellula Veni, veni, venias In trutina Tempus est iocundum Dulcissime Tilknytningen af Rafael Frühbeck de Burgos havde ikke kunnet lade sig gøre uden generøs økonomisk støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Ensemblechef: Kim Bohr Konst. orkesterchef: Kim Bohr Producent: Gordon Alsing Blanziflor et Helena Ave formosissima Fortuna imperatrix mundi O Fortuna Varighed: ca. 65 Producer: Bernhard Güttler Teknik: Jan Oldrup Regissør: Henrik Overgaard Kristensen Redaktion: Niki Robson Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Hellbrandt

3 Introduktion Værker 2008/ /13 3 I aften tager Rafael Frühbeck de Burgos fat på sin første sæson som chefdirigent for DR SymfoniOrkestret. Det bliver en sæson, hvor han vil understrege Beethovens unikke position i den symfoniske musik: Alle Beethovens ni symfonier skal opføres i kronologisk rækkefølge! Beethoven: Symfoni nr. 1 Af Jens Cornelius Beethovens ni symfonier er kernen i ethvert symfoniorkesters repertoire. Ikke bare er det noget af den bedste musik, der overhovedet findes for orkester. Det er musik, som rummer uopslidelige udtryk for menneskets vilje og drømme. Og så er Beethovens symfonier grundlaget for den symfoniske musik af utallige andre komponister, der fulgte efter. Vi begynder i aften med Symfoni nr. 1, og om et års tid har publikum, orkestret og chefdirigenten tilbagelagt en gevaldig musikalsk rejse sammen. Symfonierne af Beethoven kan spilles på uendeligt mange måder. Hver generation finder sine fortolkningsmuligheder og tilgange til dem. Nogle dirigenter, som chefdirigent Rafael Frühbeck de Burgos, foretrækker at bruge stor orkesterbesætning og en fyldig klang. Andre dirigenter forsøger med instrumenter fra Beethovens samtid at realisere symfonierne helt anderledes. Pointen er, at musikken aldrig er statisk. Beethoven er musikalsk kvivsølv til enhver tid. Da Beethoven slog sig ned i Wien som 22-årig i 1792, tog han byen med storm. Han var gnistrende talentfuld og energisk. En idealist, en provokatør og noget af en særling. Efter otte år præsenterede han wienerne for sin 1. Symfoni. Det var et 'debutværk' af en voksen komponist, der vidste præcis, hvad han ville. Alene de indledende takter til 1. Symfoni indeholder et helt manifest. Symfonien begynder 'forkert' tre gange, hvor Beethoven lader akkorderne føre musikken i gal retning. Først efter den indledning kommer Beethoven ud af busken og slår fast, at symfonien skam står i C-dur som lovet. Også på mikroplanet udfordrer Beethoven forventningerne. Den allerførste akkord i symfonien er koloreret på en helt særpræget måde: Strygerne skal knipse på strengene og ikke stryge med bue, mens træblæserne laver en bizar, udhulet klang med deres akkorder. Konservative lyttere på Beethovens tid må have fundet den slags påfund helt unødvendige. For eftertiden er det derimod netop den originalitet, der gør, at Beethovens musik adskiller sig fra al anden musik fra tiden. Endnu en omvæltning kommer i 3. sats. Helt efter bogen kalder Beethoven tredjesatsen for en menuet, og på papiret ser den også nogen-

4 Introduktion Værker 2008/ /13 4 Sæsonens opførelser af Beethovens ni symfonier udkommer senere på dvd sammen med en dokumentarfilm, hvor Rafael Frühbeck de Burgos fortæller om sit syn på musikken. lunde normal ud. Men Beethoven sætter menuettens tempo op og lader denne traditionelle 'pausesats' koge og boble med grovkornet humor. I realiteten bliver det en helt ny type sats, som han fremover ville gå over til at kalde for en scherzo. Også i den sidste sats trækker Beethoven den skæve humor frem. Efter den kraftige indledningsakkord går musikken i stå og det lyder, som om violinerne må stave sig frem. Bid for bid kommer man endelig frem til den egentlige start på den yderst veloplagte og livskraftige finale. I sin 1. Symfoni tager Beethoven afsæt i traditionerne, men han tager samtidig afsked med dem. Haydn var blevet for gammel til at skrive flere symfonier, og Mozart var død. Beethoven bruger sin debut som symfoniker til at vise, at en ny tid er på vej. Carl Orff: Carmina Burana "Jo mere fundamentalt og enkelt udsagnet er, desto mere kraftfuld bliver effekten, mente Carl Orff. Ved at lade musikken være fundamental for fuld udblæsning i en time, skabte han et af det 20. århundredes mest populære musikværker. "Skæbnen mente mig det godt, da den gav mig et katalog fra en antikvarboghandler i Würzburg i hænderne. Deri fandt jeg en titel, som tiltrak mig med magisk kraft: Carmina Burana. Latinske og tyske sange fra et 1200-tals håndskrift fra Benediktbeuren, huskede Carl Orff tilbage. På den for mig mindeværdige skærtorsdag 1934 anskaffede jeg mig bogen. Da jeg åbnede den, fandt jeg allerede på første side den berømte afbildning af skæbnegudinden Fortuna med sit hjul. Derunder ordene O Fortuna / velut luna / statu variabilis (O Skæbne / som månen er du foranderlig). Jeg blev overrumplet af billedet og ordene." Carmina Burana er latin og betyder Beurens sange. De gamle middelalderdigte blev fundet i et kloster i den tyske by Benediktbeuren. Samlingen indeholdt ikke kirkelige tekster, men derimod meget kødelige sange, skrevet af omrejsende digtere. Da manuskriptet i 1847 blev udgivet i bogform, kunne lærde mennesker over hele Europa måbende konstatere, at samlingen var uden sidestykke. Næsten 100 år senere faldt komponisten Carl Orff så over teksterne. Han komponerede på det tidspunkt temmelig tra-

5 Introduktion Værker 2008/ /13 5 ditionel, senromantisk musik. Og så var han ved at udvikle en ny form for musikpædagogik, der blev forløberen for vor tids 'musik og bevægelse'. En betragtelig gerning, men uden hans genopdagelse af Carmina Burana-teksterne ville Carl Orff ikke være ret kendt i dag. Teksterne er delt i tre grupper. Først en række sange, der handler om forårets spirende liv. Derefter fire sange om det vilde liv på kroen. Sidste gruppe handler om forelskelser, kurtisering og hvad deraf følger Orff tog de krasse tekster og udsatte dem for massive rytmer og smældende korstemmer til en musik, der brøler af liv. Sådan havde han aldrig komponeret før, og inspirationen kom også bag på ham selv. "Alt, hvad jeg hidtil har skrevet, og som De desværre har udgivet, må nu makuleres! skrev Carl Orff til sin forlægger. Med Carmina Burana begynder mine 'Samlede værker'". I Carmina Burana får seksualiteten den placering, som den har i virkeligheden, selv om kirken gerne vil det anderledes. Beskrivelsen af pubertær liderlighed i Tempus est iocundum er både grinagtig og realistisk, når de unge mænd og piger kæmper med at beholde deres dyd, mens øjet i det høje ser på: Åh! åh! åh! Jeg står i fuldt flor, jeg brænder over det hele af en helt ny slags kærlighed, som jeg dør for. Gud er allestedsnærværende, selv når han er mest til besvær. Der er ikke andet at gøre end at blæse ham en hatfuld, og det sker på kroen i afsnittet In taberna. Et orgie af vin, mad, terningespil og damer, hvor der bliver skålet ad helvede til. De tre sangsolister får usædvanlige udfordringer og skal tit synge i et leje, der faktisk er for højt til deres stemmetyper. Mændene beordres til at synge i falset for at give et grovkornet udtryk. Der er nu mening med galskaben, og både tenorsoloen Cignus ustus cantat (den spidstegte svanes klagesang!) og sopransoloen, hvor pigen giver sig hen til sin bejler, er nogle af værkets udtryksfulde højdepunkter. Melodierne i Carmina Burana stammer ikke fra middelalderen. Carl Orff valgte at komponere nye melodier selv. Han giver dem en firskåren enkelhed, der får musikken til at lyde forhistorisk. Den usædvanlige orkestrering med hamrende slagtøj og tørre klaverer understreger effekten af rå fortid.

6 Introduktion Dirigent 2012/ /09 6 Dirigent Rafael Frühbeck de Burgos Koncerten i aften er den officielle tiltrædelse for DR SymfoniOrkestrets nye chefdirigent: Rafael Frühbeck de Burgos. En verdensberømt musikpersonlighed med meget stor kunstnerisk ballast. Vi har søgt og fundet en helt exceptionel chefdirigent, der besidder alle de kompetencer og den erfaring, der vil kunne løfte orkestrets musikalske niveau," siger DR SymfoniOrkestrets nyligt fratrådte chef, Ole Bækhøj. Foto: Per Morten Abrahamsen Rafael Frühbeck de Burgos Tiltræder i aften som ny chefdirigent for DR SymfoniOrkestret Født 1933 i den nordspanske by Burgos Fhv. chefdirigent for Det spanske Nationalorkester og Dresden Filharmonikerne Har indspillet flere end 100 plader Rafael Frühbeck de Burgos tager fat på en tre-års periode som chefdirigent. Indtil sidste år var han chefdirigent for Dresden Filharmonikerne. Han har i løbet af sin lange karriere desuden været chefdirigent for bl.a. Montreal Symfonikerne, Wiener Symfonikerne og Berlins Radiosymfoniorkester. Han bærer også titlen af æresdirigent for Det spanske Nationalorkester. I sit hjemland Spanien er Rafael Frühbeck de Burgos en ren institution. Tilbage i 1960 erne trak han landets orkesterstandard flere niveauer op, og han har virket som ambassadør for spansk musik over hele verden. Hans betydning for spansk musikliv kan simpelthen ikke overvurderes. Rafael Frühbeck de Burgos har det særprægede efternavn fra sine tyske forældre, der flyttede til Spanien, før han blev født. Egentlig blev han døbt Rafael Frühbeck, men senere tilføjede han navnet på sin spanske fødeby Burgos, så ingen skulle være i tvivl om, at han var spansk dirigent. Som gæstedirigent har den utrættelige Rafael Frühbeck de Burgos optrådt med flere end 100 forskellige orkestre over hele kloden. De seneste år har han især dirigeret i USA, hvor han hver sæson dirigerer bla. Philadelphia Orkestret, Boston Symfonikerne og New York Filharmonikerne. Han er på trods af sin alder en meget vital person, der 200 dage om året er optaget af engagementer. Få dirigenter har så flittig en karriere og på så højt niveau.

7 Introduktion 2008/09 7 DR SYMFONI ORKESTRETS NYTÅRSGALLA med Rafael Frühbeck de Burgos Nytårskoncert Lørdag 31. dec kl Lørdag 31. dec kl , Koncertsalen 1250, 1050, 890, 750, 600, 450 kr. Rafael Frühbeck de Burgos DR SymfoniOrkestret Værker af bl.a.: J. Strauss, H.C. Lumbye, Verdi m. fl. Læs mere og køb billetter på dr.dk/koncerthuset

8 Introduktion Solister 2008/ / Solist Laura Claycomb Sopranpartiet i Carl Orffs korværk Carmina Burana ligger ekstremt højt og kræver en koloratursopran. Det er den slags sangerinder, der med lethed kan bevæge sig omkring det høje C og gøre det med et smil. Amerikaneren Laura Claycomb er en af de internationale sopraner, der specialiserer sig i dette særlige fag. Foto: Lisa Kohler Amerikansk sopran født 1968 i Texas. I dag bosat i Italien Fik sit gennembrud i 1994, hvor hun vandt sølvmedalje ved Tjajkovskij Konkurrencen i Moskva Claycombs høje sopran er også efterspurgt i andre fag, fx inden for ny musik og barokopera Det er ikke mindst inden for 1800-tallets såkaldte belcantoopera, man finder de store koloraturroller. Blandt Laura Claycombs glansroller er titelrollen i Lucia di Lammermoor og den kvindelige hovedrolle som Gilda i Verdis Rigoletto; et parti, hun bl.a. har sunget på Scala Operaen og på Paris Bastille Opera. Desuden er Laura Claycomb en hyppig gæst hos de store amerikanske symfoniorkestre, og sopranpartiet i Carmina Burana har hun bl.a. sunget så sent som i sidste uge med Los Angeles Filharmonikerne, ledet af chefdirigent Rafael Frühbeck de Burgos. Solist Nicholas Phan Tenoren Nicholas Phan er et af de nye hotte navne på de amerikanske scener og er også ved at gøre sig bemærket i Europa. Første gang, han optrådte i Europa, var i 2006, hvor han sang Mozart på Frankfurt Operaen. Foto: Balance Photography Amerikansk tenor, født 1979 i Connecticut Optrådte i sidste sæson hos stort set alle USA s førende symfoniorkestre Som 24-årig blev Phan udtaget til BBC s verdensberømte sangkonkurrence Singer of the World Et af hans specialer er barokmusik og de lette, lyriske roller hos Mozart. Den store tyske barokdirigent Helmuth Rilling har i denne sæson udvalgt ham som solist til både Bachs Messe i h-mol ved en række koncerter i Tyskland og som evangelist i Matthæuspassionen ved en række opførelser i USA. Det korte, men vanskelige tenorparti i Carmina Burana er på flere måder et af værkets højdepunkter. Her skal tenoren synge som en spidstegt svane(!), der begræder sit tabte liv, mens den ristes over en sagte ild. Det har Nicholas Phan god erfaring med: han har sunget Carmina Burana hos bl.a. Atlanta Symfoniorkester og tidligere i år hos New York Filharmonikerne, hvor det lige som i aften var Rafael Frühbeck de Burgos, der dirigerede.

9 Introduktion Solistog kor 2008/ / Solist Hugh Russel Barytonen Hugh Russell synger de store barytonroller, oftest fuglefængeren Papageno i Mozarts Tryllefløjten og barberen Figaro i Rossinis Barberen i Sevilla. Sidstnævnte er en rolle, Hugh Russell selv fremhæver som sin favorit. Foto: Larry Lapidus Canadisk baryton, født 1974 i Manitoba. Bosat i Chicago Uddannet på USA s ældste musikkonservatorium, Oberlin Conservatory i Ohio, og derefter lærling ved Operaen i Pittsburgh Det er første gang, han optræder i Danmark Som koncertsanger har han optrådt med alle de store nordamerikanske orkestre, og faktisk er han noget af en ekspert i det store barytonparti i Carl Orffs Carmina Burana. En amerikansk anmelder skrev: Hugh Russell er tæt på helt at stjæle billedet med sin stemme, der går fra dyb orgelrumlen til fløjteagtig falset og med sit skuespiltalent, der får salen til at flække af grin. Han har sunget Carmina Burana fra kyst til kyst i USA, bl.a. med Los Angeles Filharmonikerne, og San Francisco Symfonikerne. I denne sæson skal han synge det med fire andre amerikanske orkestre! Kor Københavns Drengekor Koret blev grundlagt på initiativ af den skelsættende kordirigent Mogens Wöldike. Han havde i Tyskland oplevet, hvordan drenge- og mandskor på højt niveau kunne forløse den gamle musik fra renæssancen og barokken. Med støtte fra musikforlaget Wilhelm Hansen og Københavns Kommune kunne man i 1924 stifte Københavns Drengekor med Wöldike som dirigent. Siden 1991 har korets dirigent været Ebbe Munk. Ud over de klassiske mesterværker som fx Bachs Juleoratorium og musik af Palestrina har Københavns Drengekor et vidtspændende repertoire af især dansk musik. Stiftet 1924 og har hjemme på Sankt Annæ Gymnasium Både koret og Sangskolen, som Sankt Annæ kaldes, har rødder tilbage til 1920 erne Optræder som Det Kongelige Kantori ved hoffets arrangementer Københavns Drengekor har en nær tilknytning til hoffet og optræder hyppigt ved statsbesøg og andre store begivenheder i Kongehuset. Frederik IX var i sin tid korets protektor, og de sidste 40 år har Prins Henrik haft hvervet. Ved korets 75-års jubilæum fik Københavns Drengekor tilladelse til officielt at genskabe titlen Det Kongelige Kantori, som blev brugt om hoffets kor for flere århundreder siden.

10 Beethoven og Carmina burana Introduktion Kor og orkester 2008/ / Kor DR KoncertKoret DR KoncertKoret er et professionelt dansk kor med 75 sangere, i dagens anledning udviddet til 90. Siden 1932 har koret vundet stor international anerkendelse inden for stort set alle klassiske genrer og epoker. Foto: Per Morten Abrahamsen Professionelt dansk kor med op til 75 sangere Grundstammen i koret er DR VokalEnsemblet, som siden 2007 har fungeret som selvstændigt elitekor Grundstammen i DR KoncertKoret er DR VokalEnsemblet, som siden 2007 har fungeret som selvstændigt elitekor. DR KoncertKoret har sunget med de fleste danske orkestre. Ud over DRs egne ensembler samarbejder koret også med Tivolis Symfoniorkester, Concerto Copenhagen m.fl. Koret har desuden markeret sig kraftigt med cd-udgivelser. Fra 1989 til 2002, hvor Stefan Parkman var chefdirigent, havde koret en eksklusiv-aftale med det engelske pladeselskab Chandos og indspillede omkring 50 cd er, både i samarbejde med DR SymfoniOrkestret og a cappella. I dag er Florian Helgath fast korsyngemester for DR KoncertKoret. Orkester DR SymfoniOrkestret Foto: Per Morten Abrahamsen Danmarks nationale orkester er grundlagt som radioorkester i 1925 Orkestret giver ca. 55 koncerter om året. De ugentlige Torsdagskoncerter har fundet sted siden 1932 DR SymfoniOrkestret er Danmarks nationale symfoniorkester. Det er grundlagt som radioorkester i 1925 og består i dag af 99 musikere. Orkestrets stærke og ligefremme musikalske personlighed har rod i et tæt forhold til dansk og nordisk musik. DR SymfoniOrkestret er det førende Carl Nielsen-orkester i verden og medbringer ofte Nielsens musik på turnéer til udlandet. De seneste år har orkestret optrådt i såvel Kina og Korea som i Europas fineste koncertsale og ved festivaler som The Proms og Salzburg Festspillene. Det har indspillet utallige cd er for plademærker som EMI, Decca, Chandos og Dacapo og har fra hele verden modtaget udmærkelser for sine indspilninger. DR SymfoniOrkestret giver ca. 55 koncerter om året, bl.a. de ugentlige Torsdagskoncerter, der har fundet sted siden Derudover arbejder orkestret med at forny den klassiske musiks koncertformer, bl.a. ved de uformelle og populære Metrokoncerter.

11 Introduktion 2008/09 11 KOmmende koncerter Simon Trpceski, solist Rakhmaninovs Klaverkoncert nr og 22. september Kristjan Järvi, dirigent Järvi og Bernstein 11. oktober Hilary Hahn, solist Mozart og Hilary Hahn 18. og 19. oktober DR SymfoniOrkestret er klar til et efterår med store oplevelser Læs mere og køb billetter på dr.dk/koncerthuset

12 Adresse: Emil Holms Kanal København C Tlf.: koncerthuset@dr.dk Dr Symfoniorkestret musikerliste 1. violin Christina Åstrand Johannes Søe Hansen Soo-Jin Hong Emily Fowler Jan Rohard Anders Fog-Nielsen Helle Hanskov Palm Anders Jonsson Per Friman Alexandre Zapolski Camilla Sand Kjeldsen Fogh Josefin Lykken Sarah McClelland Tine Rudloff Sabine Bretschneider Inger Høj Elena Carr 2. violin Inkeri Vänskä Tue Lautrup Bodil Kuhlmann Ludmilla Spektor Julie Meile Marianne Bindel Morten Dulong Jensen Anne Marie Kjærulff Andrea Rebekka Alsted Jonida Tafilaj Deborah Jungnickel Johanna Andersson Kenneth Mcfarlan Loussine Azizian Kristine Algot Sørensen Bratsch Claus Myrup Dmitri Golovanov Gunnar Lychou Ulla Knudsen Carina Andersson Kristian Fogh Astrid Christensen Katrine Bundgaard Anne Soren Stine Hasbirk Katazyrna Bugala Benedicte Artved Cello Soo-Kyung Hong Carsten Tagmose Inger Guldbrandt Jensen Nils Sylvest Jeppesen Vanja Louro Mats Larsson Birgitte Øland Johan Krarup Peter Morrison Julie Kock Kontrabas Michal Stadnicki Joel González Gerrit Hamacher Michael Dabelsteen Henrik Schou Kristensen Ditlev Damkjær Mads Lundahl Kristensen Katharina Richter Fløjte Ulla Miilmann Toke Lund Christiansen Mikael Beier Russell Itani obo Max Artved Kristine Vestergaard Mette Termansen Sven Buller Klarinet Olli Leppäniemi Klaus Tönshoff Søren Elbo Fagot Audun Halvorsen Sebastian Stevensson Aksel Kaae Trige Lucia Amerise Horn Lasse Mauritzen Henning Hansen Dominika Piwkowska Leif Lind Per McClelland Jacobsen Jakob Arnholtz Trompet Michael Frank Møller Karl Husum Kasper Knudsen Jens Gotholdt Basun Jesper Juul Windahl Peter Bennet Schmidt Basbasun Thomas Dahlkvist Tuba Christian Bay Piano/orgel Per Salo Rikke Sandberg Pauke og slagtøj René Mathiesen Christian Utke Schiøler Gert Sørensen Tom Nybye Gert Mortensen Mads Hensgaard Lars Vestergaard Larsen Dr KoncertKoret Dr VokalEnsemblet Sangerliste Sopran Astrid Kastensson Navarro-Alonso Klaudia Kidon Malene Nordtorp Camilla Toldi Bugge Hanne Andersen Carrie Becker Nina Fischer Marianne G. Nielsen Eva Rudkøbing Anna Carina Sundstedt Ellen Kristiansen Anne Christine Berggreen Hjørdis Jakobsen Lene Arberg Julie Borgwardt-Stampe Anne Aaen Hall Marianne Heuer Hanna Kappelin Pernille Manly Larsen Iben Silberg Anna Maria Wierød Louise Odgaard Monica Nørgård Stevns Stine Elbæk Rysgaard alt Rikke Lender Ulla Munch Henriette Elimar Helle Grarup Lone Selchau Hanna-Maria Strand Ulla Wittenburg Sophie Thing-Simonsen Pia Gøthgen Merete Laursen Kirsten Grove Ellen Marie Christensen Susanne Balle Anne Brandt Aleksandra Vagner Pedersen Elenor Wiman Eva Wöllinger-Bengtson Simone Rønn Annita Wadsholt Helen Rossil Rose-Ann Selmer-Höll Tenor Poul Emborg Emil Lykke Adam Riis Mogens Halken Rasmus Gravers Knive Christian Damsgaard-Madsen Jens Rademacher Morten Schønberg Sørensen Magnus Gislason Luís Toscano Lars Pedersen Palle Skovlund Jensen Finn Bielenberg Brian Petro Hansen Jacob Heide Madsen Tomas Medici Gaute Grimeland Ejvind Callesen Steen Huttunen Sten Sejr Rene Viisgaard Bjerregaard Bas Hans-Henrik Raaholt Daniel Åberg Johan Bogren Tore Asbjørn Hansen Martin Palsmar Asger Lynge Petersen David Wijkman Claus Kofoed Piet Larsen Mads Bagge Lange Steffen Bruun Johan Karlström Uffe Henriksen Jørgen Ditlevsen Jacob Lech Rasmus Kure Thomsen Jens Brückner Jakob Soelberg Ove Mynderup Paul Frederiksen Torben Demstrup Thomas Kiørbye Mikkel Tuxen Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens afslutning DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden er sponsor for