ISLAND. Masterclass i naturgeografi. Et særnummer. Masterclass i naturgeografi. En vulkanø i Nordatlanten. August 2014 Særnummer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISLAND. Masterclass i naturgeografi. Et særnummer. Masterclass i naturgeografi. En vulkanø i Nordatlanten. August 2014 Særnummer"

Transkript

1 August 2014 Særnummer Masterclass i naturgeografi ISLAND Et særnummer Masterclass i naturgeografi Læs om lærernes tanker bag om projektet. En vulkanø i Nordatlanten Island er en geologisk interessant lokalitet, i det øen er placeret over et hotspot og midt i en spredningszone. Side 4 Side 16

2 Geografforbundets medlemsblad Medlemskontingent for : Almindeligt medlemskab: 300kr. Familie (par): 400 kr. Studerende: 175 kr. Institutioner, skoler o. lign.: 525 kr. Henvendelse om medlemskab/abonnement mv.: GO Forlag Anker Heegaards Gade 2, 3.tv., 1572 København V Tlf Hjemmeside: Redaktion Ansvarshavende redaktør og annoncetegning: Andreas Egelund Christensen Sortedam Dossering 101, 2-4, 2100 København Ø Tlf Hanna Lia Fosberg Iben Højsgaard Michael Helt Knudsen Morten Hasselbalch Nikka Sandvad Rasmus Skov Olesen Sebastian Toft Hornum Teis Hansen Tobias Filskov Petersen Anmelderredaktør: Morten Hasselbalch Bakkevej 16B, Hareskovby, 3500 Værløse Tlf Annoncepriser: 1/1 side: 7.000kr. 1/2 side: kr. Bagside: kr. Andre formater: kr. Se endvidere annoncearket på hjemmesiden. Deadlines for 2014: 1/2; 1/5; 1/7; 1/9; 1/11. GO udkommer medio marts, juni, august, oktober og december. Geografisk Orientering (GO) Ikke-kommerciel udnyttelse tilladt med kildeangivelse Kode til registrering på forbundets hjemmeside: 1971GO2008 Layout og ombrydning: Jip jip tlf Tryk: BB Offset. Oplag: 2600 ISSN Geografforbundets styrelse Formand: Jeanne Grage, Bolværket 97, 3400 Hillerød, tlf Næstformand: Ditte Marie Pagaard, tlf Kasserer: Jens Korsbæk Jensen, Acaciavej 5, 1867 Frederiksberg C, tlf Giro (kontingent): Kursusudvalg: Formand: Lise Rosenberg, tlf / Jeanne Grage, tlf Mette Starch Truelsen, tlf Trine Overgaard Laursen Jonas Straarup Christensen, tlf Susanne Rasmussen Brynjolfur Thorvadsson Fagudvalg: Formand: Henning Lehmann, tlf Christina Kürstein, tlf Ditte Marie Pagaard, tlf Nikolaj Charles Bunniss, tlf Forlagsbestyrelse: Formand: Pernille Skov Sørensen, tlf eller Erik Sjerslev Rasmussen, tlf Jens Korsbæk Jensen, tlf Bo Hildebrandt, tlf (ekstern) Regional kontaktperson: Lise Rosenberg, tlf / Redaktionens forord MASTERCLASS i særklasse Kære Redaktør, Jeg skriver for at forhøre mig om GO ville være interesseret i at udgive et særnummer, omhandlende ca. 30 gymnasielevers studietur til Island i april 2014? Sådan startede en som jeg modtog tilbage i september Afsenderen var Morten Vad Hansen fra Borupgaard Gymnasium, der sammen med to kolleger, Mikkel Kirkebæk (Hvidovre Gymnasium & HF) og Esben Jacobsen (Næstved Gymnasium & HF), var i gang med at planlægge en Masterclass i naturgeografi på tværs af de tre gymnasier. Ønsket med dette projekt går i hovedtræk ud på at etablere en fælles Masterclass i naturgeografi, der omfatter koordineret undervisning, fælles undervisningsseminarer, studietur og evalueringsprojekt. Der er tale om et pilotprojekt, hvor tanken er at implementere det som et fast tilbud til naturgeografisk særligt interesserede studerende på de deltagende gymnasier. Hovedmålet er blandt andet: en styrkelse af naturfagene; samarbejde på tværs af gymnasier og læringsmiljøer; kobling mellem teori og praksis; praksisorienteret undervisning i henhold til principperne i ny nordisk skole; og fælles kompetenceudvikling for lærere og elever. Mit svar til Morten, Mikkel og Esben giver sig selv. Og siden september 2013 har de tre lærere arbejdet på projektet, der første gang kulminerer i en studietur til Island i april 2014, og anden gang kulminerer i produktet vi sidder med i dag, nemlig ni spændende artikler om Islands geografi udgivet i et særnummer af GO. Artiklerne, med undtagelse af introduktionsartiklen, er skrevet af eleverne selv. De har fordelt sig på forskellige projektgrupper, der omfatter følgende temaer: Vulkanisme; Hotspot; Geotermisk energi; Dynamiske landskab; Islands gletsjere; Landbrug; Mikrostater; og Hvordan arbejder man naturgeografisk. Med andre ord, fokus på både natur- og kulturgeografiske aspekter af Islands geografi lige netop der, hvor jeg mener vi er så stærkt forankret i det vi kan som geografer. Nu snart et år efter vi søsatte samarbejdet er redaktionen meget stolte over at kunne tilbyde Geografisk Orienterings læsere for dette særnummer i særklasse. En stor tak til lærere og elever på Borupgaard, Hvidovre og Næstved Gymnasier og lad jer blive til stor inspiration for gymnasier landet over. God læselyst, Andreas Egelund Christensen (ansv.red.) Forside: Gletsjervandring på gletsjertungen Solheimajokull. Foto: Christoffer Sylvest Carlsen

3 indhold August Særnummer OVERSIGT Island 4 // Masterclass i Naturgeografi 16 // En vulkanø i Nordatlanten 24 // Det unikke Island konstruktionszoner og hotspot 30 // Geotermisk energi i Island 36 // Det dynamiske landskab 44 // Is i bevægelse s. 24 Det unikke Island Island ligger på den midtatlantiske oceanryg. Men hvorfor er Island den eneste ø på denne ryg? 48 // Islandsk landbrug 56 // Island som mikrostat 60 // Naturgeografi Masterclass på Island Geotermisk energi Den geotermiske energi giver Island muligheder for grøn og billig energi til alt fra basale husbehov til luksusvaner. s. 30 s. 56 Island som mikrostat Nogle mikrostater formår at skille sig ud, Island er én af dem, men hvordan gør de?

4

5 Af: Esben Jacobsen, Morten Vad Hansen & Mikkel Kirkebæk Masterclass i Naturgeografi Talentpleje og anvendelsesorientering seminarer, feltarbejde og vidensdeling om Island som udkantsområde. Fig. 1. Kleifavatn. Udsigt til Kleifavatnsøen der er lokaliseret på Reykjanes halvøen. Søen ligger i det geologisk aktive område på Reykjanes, hvor den midtatlantiske højderyg bliver en del af Island. Jordskælvsaktiviteten i området resulterede bla. i 2000, at vandstanden i søen faldt 4 m. Foto: Morten Vad Hansen

6 Masterclass i Naturgeografi er et tilbud, der i skoleåret 2013/14 er blevet udbudt i fællesskab af Hvidovre, Borupgaard og Næstved Gymnasier. Den overordnede tanke med projektet har været at give deltagerne mulighed for at studere de naturgeografiske processer i felten, samt at løfte det faglige niveau til et stade det ikke er muligt at nå i den daglige undervisning. I den følgende artikel kan du læse om motivationen og tankerne bag projektet, naturgeografi som fag i gymnasiet og projektets konkrete udformning og indhold. SÆRNUMMER // Island 6 Gymnasiet som en del af det samlede uddannelsesudbud er i de senere år rykket endda nogle pladser op af opmærksomhedsstigen. Denne opmærksomhed kan på mange måder ses som et spejl af samfundet og de omvæltninger, det undergår. På det overordnede plan tales der om reformer, overenskomster, effektiviseringer, fremtidens arbejdsmarked, samlet uddannelsesramme, faglighed, optag og egnethed og meget andet. Disse emner er, på trods af den til tider abstrakte tilgang, med til at forme dagligdagen i gymnasieskolen, både for elever, lærere og andre ansatte. På de enkelte skoler arbejder man hårdt på at finde veje, der skal hjælpe til med at skabe en undervisning, der afspejler både de eksterne krav, men også elevernes og lærernes forventninger til læringssituationen. Nogle tiltag er for de mange, andre for de få, andre igen implementeres lokalt, mens der også på centralt plan arbejdes med løsninger Ny Nordisk Skole der skal få det danske uddannelsessystem til at bevæge sig længere op på de internationale ranglister. Redskaberne er forskellige, men et gennemgående fællestræk er at placere undervisningen midt i samfundet og ikke som en afgrænset og akademisk øvelse. Hvad enten der er tale om innovation, principperne i Ny Nordisk Skole eller noget helt andet, er der tale om et ønske om at gøre undervisningen anvendelsesorienteret. Der er selvfølgelig grænser for hvor mange proble-

7 matikker et relativt begrænset samarbejde mellem tre skoler, i ét fag, involverende 24 elever, kan adressere. Masterclass i Naturgeografi er ikke desto mindre tænkt som et projekt, der lægger sig i slipstrømmen af helt aktuelle uddannelsesmæssige problemstillinger. Der er på alle skoler, som udløber af 95 %-målsætningen, meget opmærksomhed på at føre mange elever gennem uddannelsen. Der er dog samtidigt en voksende erkendelse af, at man også er nødt til at kigge på de elever, der ikke har problemer med at komme gennem uddannelsen, men måske i højere grad har problemer med at få udfordringer, der modsvarer deres faglige niveau. Masterclass i naturgeografi skal ses i dette lys. Projektet har haft til hensigt at finde og Fig. 2. Krisuvik. Området er beliggende på Reykjanes halvøen, og er et geologisk aktivt område med kogende mudderkilder, damp og lugten af svovl. Billedet er taget mod syd, og i baggrunden ses Atlanterhavet. Foto: Morten Vad Hansen 7 SÆRNUMMER // Island

8 udvikle de elever (otte fra hver skole), der uafhængigt af klasse- og holdinddelinger, følte en særlig interesse for faget uanset studieretning eller klassetrin. På den måde er det et projekt, der passer fint ind i skolernes profiler, og som øger mangfoldigheden af udbud for at komme elevernes forskelligheder i møde. I det følgende kan du læse om hvordan projektets overordnede udgangspunkt er blevet forsøgt omsat til et konkret projekt. Masterclass i Naturgeografi er ikke desto mindre tænkt som et projekt, der lægger sig i slipstrømmen af helt aktuelle uddannelsesmæssige problemstillinger Naturgeografi i gymnasiet Naturgeografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie i både et langt geologisk tidsperspektiv og i et aktuelt, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. Dette er den indledende sætning i den nyeste STX-bekendtgørelse for både naturgeografi på B- og C-niveau omhandlende fagets identitet. De almendannende elementer i bekendtgørelsen, skal give de studerende mulighed for at manøvrere i og træffe beslutninger omkring nutidens og fremtidens epokale [Epokegørende, noget der vedrører en epoke - Red.] nøgleproblemer. I den forbindelse er det selvfølgeligt oplagt at tage undervisningen ud af klasselokalet og observere, måle, fortolke og forstå den globale verden vi indgår i. En ambition som de fleste undervisere må dele, men som i praksis er svær at gennemføre pga. praktiske, skematekniske eller økonomiske begrænsninger. I og med at en Masterclass i Naturgeografi er et supplerende undervisningstilbud placeret ud over den almindelige undervisnings strukturelle ramme, findes her den ønskværdige tid og rum til fagets praktiske dimension i felten, og den deraf følgende mulighed for faglig fordybelse. SÆRNUMMER // Island 8 Island som fokus for feltarbejde Feltarbejdet er en væsentlig del af geografifaget og som sådan et element, man ikke kan overse i undervisningen. Feltarbejde og de faglige ekskursioner tjener til at give eleverne en forståelse for den omverden de lever i, samt, på en meget konkret facon, at eksemplificere og visualisere væsentlige geografiske processer og problemstillinger. Mange naturprocesser følger ikke nationale grænser og det er derfor ikke nok, at give eleverne en forståelse for geografiske processer i en dansk kontekst. Ligeledes skal det nævnes, at mange af kernestofområderne i bekendtgørelsen heller ikke relaterer sig til naturprocesser, der kan studeres i Danmark. At Masterclass valgte Island som studieobjekt var ikke tilfældigt. De fleste af naturgeografis kernestofområder som eks. glaciologi, geomorfologi, geologi, vulkanisme, pladetektonik, klimabælter og klimatologi etc. etc., kan studeres som aktive processer netop her. Hertil kommer at en række interessante forhold omkring menneskets udnyttelse af naturgrundlaget, der ligeledes kan studeres på nærmeste hold i Island. Fig. 3. Gletsjervandring. Med pigsko og ishakker påbegyndes vandringen op ad Solheimajokull-gletsjeren, der er en mindre gletsjertungeudløb af Myrdalsjokull-gletsjeren. Foto: Morten Vad Hansen

9

10 Projektets udformning og struktur Som nævnt indledningsvist i denne artikel, var projektets overordnede faglige mål at foranstalte en undersøgelse af Island som geografisk udkantsområde, herunder hvordan de særlige naturgeografiske forhold på Island har påvirket økonomi og samfundsforhold. En Masterclass med dette tema kunne i sagens natur godt etableres som selvstændigt projekt på et enkelt gymnasium. Men en af de bærende ideer med denne Masterclass har fra starten været samarbejdet på tværs af gymnasier. De 24 deltagende elever fordelte sig derfor med 8 fra hver af de tre initiativtagende institutioner. Læring gennem nye roller og rammer I arbejdet der lå forud for afrejsen og senere under feltarbejdet på Island blev eleverne sat i skiftende tremandsgrupper bestående af én elev fra hvert gymnasium, således at ingen i grupperne fra starten kendte hinanden. Den bevidste fordeling af eleverne efter

11 Fig. 4. Fiskerihavnen på Heimay. Heimay er den største af Vestmannaøerne og størstedelen af befolkningen er stadig beskæftigede i fiskeriet. På Heimay ligger vulkanen Ildfjeld, hvor det i 1973 lykkedes islændingene at dirigere lavastrømmen uden om byen og havnen. Fra den nordvestlige del af Heimay kan man se til Surtsey. Foto: Morten Vad Hansen De tre seminardage havde følgende overskrifter: Seminardag 1 Island som udkantsområde (ressourcer, muligheder og begrænsninger) Mikrostater i en globaliseret verden et nordisk casestudie Socioøkonomiske forhold, demografi og regional udvikling Seminardag 2 Islands klima og maritime forhold Islands fiskeri og landbrug Island og de globale klimaændringer Seminardag 3 Islands geologi, vulkanisme og glacialmorfologi Islands energiforsyning (vandkraft og geotermisk energi) Sværindustri (aluminiumsproduktion) og fremtidens erhvervsstruktur 11 SÆRNUMMER // Island

12 denne skabelon skulle sikre, at det faglige arbejde blev udgangspunktet for det sociale samvær og ikke omvendt. Samtidig gav arbejdet på tværs af gymnasier eleverne mulighed for at formidle aspekter af deres undervisning, som der måske ikke havde været arbejdet med på de andre gymnasier. Eleverne kunne gennem samarbejdet således både lære og lære fra sig på vej mod målet om større fælles indsigt i de overordnede problematikker Masterclassen omhandlede. Samtidig åbnede samarbejdet gymnasierne i mellem mulighed for, at eleverne kunne blive undervist af lærere de ikke havde til daglig, og dermed få gavn af disses forskellige geografiske specialeområder i form af nye faglige vinkler og nye input. Lærerne i mellem fungerede samarbejdet ligeledes som inspirationskilde til ny viden og faglig videreudvikling. Projektets konkrete udformning Overordnet set har projektet været opbygget omkring den velkendte videnskabelige skabelon: A. Grundig forberedelse (fælles faglige seminardage i Danmark) B. Indsamling af empiri (feltstudier på Island) C. Formidling af ny indsigt (artikler til Geografisk Orientering) SÆRNUMMER // Island 12 Det har været et mål, at eleverne inden feltarbejdet skulle erhverve indgående kendskab til de særlige islandske forhold projektet omhandler (eks. teorier om mikrostater). Da denne specialviden ligger ud over gymnasiets normale undervisning i det geografiske kernestof, blev Masterclass bygget op omkring tre seminardage i Danmark, der skulle lægge fundamentet til de videre feltstudier. Seminardagene lå i tidsrummet og blev afholdt i januar (vært Hvidovre), februar (vært Borupgaard) og marts (vært Næstved) med deltagelse af alle Masterclasseleverne i fællesskab. Indholdet og arbejdet på seminardagene lagde op til de emner og problemstillinger, der skulle arbejdes videre med på Island. Sideløbende med forskellige gruppekonstellationer og forskellige gruppearbejder om seminardagenes faglige indhold, blev der allerede inden afrejsen etableret gennemgående artikelgrupper, der havde ansvaret for at undersøge specifikke dele af den overordnede problemstilling. Resultatet af disse undersøgelser skulle formidles i faglige artikler publiceret her i Geografisk Orientering. Produktkravet skulle holde eleverne fagligt ansvarlige og sikre, at den nye viden blev bundfældet og videreformidlet til gavn for dem selv om andre. Artikelgrupperne var forpligtet på at forberede sig særligt på deres emne hjemmefra, og indsamle empiri om samme under feltarbejdet. Emnerne der skulle arbejdes med var følgende: A. Islandsk landbrug erhvervets muligheder og begrænsninger i et udkantsområde B. Glaciologi med særlig fokus på Mýrdalsjökull C. Geomorfologi landskabsdannende proces ser i Sydisland D. Vulkanisme med særlig fokus på Eldfell E. Islands geologi hot spot og konstruktions zone F. Energiressourcer geotermisk energi og vandenergi. Islands nye guld?

13 Fig. 5. Gletsjeris. Billede fra gletsjervandringen på Solheimajokull. Foto: Morten Vad Hansen G. Mikrostater Islands udfordringer som mikrostat H. Hvordan arbejder man praktisk med naturgeografi? Artikelgruppernes emner var tilpasset feltturens program, så alle grupper havde mulighed for at indsamle den nødvendige empiri undervejs. Det fører for vidt at beskrive hele feltturens indhold, men den omfattede bl.a. studier i de vulkansk aktive områder, gletsjervandring og studier af landskabsdannende processer, besøg på geotermisk anlæg, Vulkanologisk Institut, Islands landbrugsuniversitet, flere dages studieophold på bondegården Sólheimahjáleiga, studier på Vestmannaøerne etc. De mange ender der skulle passe sammen, gjorde en klar struktur på dagene nødvendig. Langt hovedparten af tiden blev brugt i felten og oftest var der fastlagt fælles program fra Aftenerne var afsat til skrivning i artikelgrupperne og vejledning. Det var et krav, at grupperne hver aften fik bearbejdet dagens empiri og forberedt morgendagens interview etc., samt skrevet på deres artikel. Resultatet af disse mange anstrengelser kan læses i det efterfølgende. God læselyst! 13 SÆRNUMMER // Island

14

15 Fig. 6. Hjorleifshofdi. Området ved Vik på Islands sydkyst er mest kendt for sine meget fine formationer af søjlebasalt, men der kan også ses mange andre interessante geologiske formationer. Her er det laminerede strukturer i basalten, der vidner om meget hurtig afkøling af magmakamret, måske under tilstedeværelsen af vand. Foto: Morten Vad Hansen Artiklen er skrevet af: Mikkel Kirkebæk Lektor Hvidovre Gymnasium & HF Esben Jacobsen Lektor Næstved Gymnasium & HF Morten Vad Hansen Lektor Borupgaard Gymnasium 15 SÆRNUMMER // Island

16 En vulkanø i Nordatlanten Vulkanismen på Island Af: Elina-Maria Olsen, Emil Hornebo Jensen & Ronja Cedergreen Forchhammer 16 SÆRNUMMER // Island

17

18 Island er på mange måder en særegen størrelse og en geologisk interessant lokalitet. Eftersom øen er placeret over et hotspot og befinder sig midt i spredningszonen mellem den nordamerikanske og eurasiske kontinentalplade, er øen præget af hyppig vulkansk aktivitet. Ikke alene finder vi omtrent 30 aktive vulkaner, men disse er også af varierende art. Island har alt fra keglevulkaner til askevulkaner, som alle er med til at definere det betagende landskab. Livet ved en vulkan Begiver man sig rundt blandt de mange forskellige klippeformationer, der alle er dannet af de islandske vulkaner, bevæger man sig samtidig et par millioner år tilbage i tiden. De mange vulkaner og sorte smeltevandssletter giver et godt indtryk af, hvordan vulkanismen gennem mange millioner år har dannet baggrund for skabelsen af klippeøen. Islands vulkaner ligger ikke spredt vilkårligt rundt på øen. Størstedelen er derimod centreret omkring den sprækkezone, der skiller Island centralt på øen, mens de nordvestlige og østlige dele af Island ikke er specielt aktive. Vulkanerne er ikke blot forskellige af udseende, deres udbrud varierer ligeledes. Ikke alle variationer er i tråd med den almene forestilling om langsomt flydende lava fra en keglevulkan. På Island er op til flere af de store vulkaner eksempelvis dækket af gletsjere, hvilket medvirker til et langt voldsommere udbrud, hvor store mængder aske slynges ud i atmosfæren. Et sådant udbrud fandt sted for ikke så mange år siden, og dette påvirkede størstedelen af befolknin- Fig. 1. Islands vulkansk aktive zoner. Her ses et overblik over den vulkanske aktivitet på Island. De gule områder markerer de steder hvor udbrud forekommer. Foto: Ronja Cedergreen Forchhammer (efter planche på geotermisk anlæg ved Hengill) 18 SÆRNUMMER // Island

19 Eyafjellajökull Fig. 2. Eyafjellajökull. Vulkanen under denne gletscher gik i udbrud i 2010, og påvirkede såvel den transatlantiske flytrafik som den lokale befolknings eksistens. Nu er jorden dog frodig og gletscheren ganske idyllisk. Foto: Ronja Cedergreen Forchhammer gen i Nordeuropa. I 2010 gik den store keglevulkan Eyafjellajökull således i udbrud og slyngede ved den lejlighed mange millioner m3 aske ud i atmosfæren. Efter vulkanen havde slynget de mange tons aske ud i atmosfæren, begyndte asken at falde over de omkringliggende områder, i et 10 cm tykt lag. Et sådant nedfald kan forårsage en utrolig uheldig og farlig situation, da asken kan indeholde store mængder fluor, som ved Laki-udbruddet i 1783, hvor størstedelen af husdyrbestanden døde grundet fluorforgiftning. Udbruddet i 2010 var dog knap så forfærdeligt, da vulkanen befandt sig under en 250 meter tyk kappe af is ved topkrateret. Når den flourholdige aske kommer i kontakt med vand, omdannes den således. Dermed gav den aske der faldt ikke anledning til fluorforgiftning. Ud over at påvirke den internationale flytrafik, havde udbruddet også en stor indflydelse på de lokales dagligdag. Vi tilbragte, på vores ekskursion til Island, to nætter på gården Sólheimahjáleiga nær vulkanen Katla. Gården drives på sjette generation af den lokale lærerinde Elin, som fortalte om livet med en vulkan i baghaven. Elin og hendes familie var efter udbruddet i 2010 nødsaget til at flytte deres får til et andet område i et par år, da gårdens græsningsarealer var dækket af 19 SÆRNUMMER // Island

20 SÆRNUMMER // Island 20 aske. Aske indeholder imidlertid store mængder næringsstoffer og områderne omkring gården er derfor mere frodige nu end de var før udbruddet. Den logistisk svære proces med at flytte fårene, fik gården hjælp til af staten. Således går islændingene sammen og hjælper hinanden med at løse disse velkendte krisesituationer. Elin fortalte, hvordan alle Islændinge fra barnsben lærer at søge mod det højeste punkt i nærheden efter varsling via SMS eller radioreportage. Denne forholdsregel bunder i frygten for det smeltevand, kaldet jökulløb, der strømmer i voldsomme mængder ned ad vulkanens sider og river alt med sig på sin vej. Disse jökulløb har en vandføring, der svarer til halvdelen af Amazonfloden, altså m3 vand, i sekundet. Således er det ikke frygten for lavastrømmene, der driver de lokale ud af deres hjem når der varsles midt om natten, som mange måske ellers ville tro. Varslingssystemerne er vigtige i øjeblikket, hvor den sagnomspundne vulkan Hekla, ventes at gå i udbrud. Hekla er et klassisk eksempel på den velkendte, kegleformede stratovulkan. Hekla er det islandske ord for hætte og vulkanen er således opkaldt efter det skydække der indhyller toppen. Hekla er en af de mest aktive vulkaner i Island, og har siden 1970 haft regelmæssige udbrud med 10 års mellemrum - det seneste i februar Der observeres i øjeblikket øget aktivitet i området i form af jordkælv, hvorfor vi håbede på at udbruddet ville starte mens vi var i Island. Geologien retter sig imidlertid ikke nøjeregnende efter en menneskeskabt kalender, befolkningens forventninger eller forskerne der utålmodigt venter på det næste udbrud. Krýsuvik Island er som nævnt en kompleks størrelse. Således også når vi taler om den vulkanske aktivitet og dens udtryk i topografien. Den typiske forestilling om en vulkan er den klassiske kegleform med en flad top, hvorfra der strømmer lava. I princippet er en vulkan dog blot et brud på jordens skorpe, der tillader magma og gasarter fra jordens indre at nå overfladen. Vulkaner kommer derfor også til udtryk på mange forskellige måder, hvilket kan ses på Island. En af de mere særprægede former er Reykjanesskagi og området omkring Krýsuvik. Halvøen Reykjanesskagi er forholdsvis flad og præget af store lavasletter. Dette næs er placeret direkte på den midtatlantiske højderyg, som bryder frem af vandet. En sådan synlig udvidelse af klodens fastlandsareal forekommer kun her. Placeringen på højderyggen tydeliggøres på næsset, i områderne omkring sprækkezonen, hvor den eurasiske kontinentalplade og den nordamerikanske ditto skilles. Udvidelsen af denne zone er et synligt bevis på den vulkanske aktivitet i området, hvor udviklingen kan følges over tid. Landskabet i disse områder er præget af forekomsten af basalt, hvilket, foruden at danne et ungt og goldt landskab, med ringe muligheder for vegetation, også er et geologisk fingeraftryk fra den vulkanske aktivitet. Tilstrømningen til jordens Elin fortalte, hvordan alle Islændinge fra barnsben lærer at søge mod det højeste punkt i nærheden efter varsling via SMS eller radioreportage Fig. 3. Toppen af sprækkevulkanen Ildfjeld med udsigt til fastlandet. Foto: Ronja Cedergreen Forchhammer

21 overflade er dog ikke slut. Denne konstante aktivitet kan ses på næssets sydvestkyst, hvor vi besøgte det geotermisk aktive område, Krýsuvik. Området er kendetegnet ved sin duft af svovl fra de aktive mudderkilder, samt en farvestrålende overflade. Svovlen farver jorden tættest ved kilderne gul, mens den længere væk fra kilden oxiderer og får en rødlig farve, grundet de jernholdige mineraler i basalten. Disse mudderkilder forekommer i områder med små mængder vand. Vandet søger mod overfladen på steder med mange finere partikler, som eksempelvis vulkansk aske, og danner dermed mudderet. Forekomsten af geotermisk energi afhænger dog af én central faktor; temperaturen under overfladen er essentiel. Tilstrømningen af magma fra det hotspot som ligger under Island, varmer jorden op og skaber dermed grobund for den geotermiske aktivitet, såvel som for udviklingen i sprækkezonen og aktiviteten i den centrale vulkanske zone. Således er variationen i forekomsten af vulkanisme mærkbar, og på Island eksisterer denne variation i vid udstrækning. Ildfjell Ud for Islands sydkyst ligger en lille øgruppe kendt som Vestmannaøerne. Denne øgruppe ligger lige i udkanten af spredningszonen og den midtatlantiske højderyg. Man mener, at disse om mange millioner år vil befinde sig, hvor Vestmannaøerne ligger i dag. 21 SÆRNUMMER // Island

22 Fig. 4. Vestmannaeyjabær. Byen på Vestmannaøerne blev delvist opslugt af lava ved det seneste udbrud i Variationen i de aflejrede udbrudsmaterialer ses her fra toppen af Ildfjeld. Foto: Ronja Cedergreen Forchhammer SÆRNUMMER // Island 22 Tales der om vulkanske systemer, er øerne placeret i en såkaldt flanke zone, som er området i udkanten af den sydlige, centrale vulkansk aktive zone med vulkanerne Hekla og Katla placeret omkring centrum. Vi tilbragte den sidste af vores dage på hovedøen Heimaey, hvor sprækkevulkanen Ildfjell, også kaldet Eldfell, troner sig op og kaster skygge over byen Vestmannaeyjabær. Ildfjell er utrolig interessant, da det er muligt at komme op på toppen af vulkanen, som stadig bærer præg af det nylige udbrud i Overfladen består delvist af et tykt, løst lag aske og andre udbrudsmaterialer, hvoriblandt vi bl.a. fandt tre forskellige eksempler på basaltisk materiale. Det gråsorte askestykke er et eksempel på et ikke-oxideret, basaltisk udbrudsmateriale, som har befundet sig dybt nede og derved ikke har været i kontakt med ilt. Det rødlige askestykke er derimod oxideret basalt, der får den rustrøde farve grundet de jernholdige mineraler i basalten. Dette er enten materialer, der stammer fra de ovenfor liggende lag og derved er blevet oxideret af ilten i luften eller et lidt dybereliggende lag, som har kunnet være i kontakt med vand under et udbrud og derved er blevet oxideret. Det er hovedsageligt disse to typer aske, der dominerer Ildfjell og giver den sin rødbrune overflade. Længere oppe mod toppen kan det dog tydeligt ses, hvordan den ujævne overflade har gule plamager af svovl. Iblandt de forskellige typer aske fandt vi en hvid bjergart med fremtrædende sorte mineraler. Dette kaldes forvitret hyaloklastit og dannes, når det basaltiske materiale kommer i kontakt med vand. Dette er en bjergart, som udgør størstedelen af det materiale, der dannes under udbrud, der foregår under isen. Et eksempel på sådanne vulkaner er Eyafjallajökul og Katla, som begge er vulkaner, der er dækket af is. Står man på toppen af Ildfjell, kan man i klart vejr se ud over de resterende øer og ind til det Islandske fastland. Desuden kan man let danne sig et overblik

23 Man forhindrede dog ikke lavaen i at begrave op til flere huse under det smeltede materiale. I alt blev omtrent 360 huse totalt ødelagt, 400 blev delvist beskadiget, mens 400 huse stod intakte tilbage. Øens beboere lod sig dog ikke slå ud, og størstedelen vendte allerede tilbage dagen efter og begyndte at genopbygge, hvad der var gået tabt. Dette har resulteret i, at der i dag kun er få ruiner at finde i udkanten af byen, og grundet det islandske gåpåmod er Heimaey stadig en af Islands største fiskeribyer. Det islandske folk lever til stadighed under vanskelige vilkår. Den vulkanske aktivitet truer løbende deres eksistensgrundlag, sideløbende med at den har skabt grobunden for det islandske samfunds udvikling. Vulkanismen har tilført islændingene betydelige energiressourcer, og den geologiske diversitet har gjort øen til et eftertragtet turistmål. Islændingene har således formået at udnytte sine ressourcer til fulde, og gjort livet i en aktiv vulkansk zone muligt. Artiklen er skrevet af: over, hvordan lavastrømmene under udbruddet i 1973 har bevæget sig mod byen Vestmannaeyjabær og havnen. Da Ildfjell gik i udbrud, dannedes en 1600 m lang sprækkezone og der faldt i alt 1.5 millioner ton aske i byen. Da lavaen flød ned langs vulkanens sider, lykkedes det beboerne at redde sig selv, da hele fiskerflåden var i havn den pågældende dag. Hvad der dernæst blev den største bekymring var, at den flydende lavastrøm løb ned mod havnen og truede med at lukke havneindsejlingen. Da dette ville have fatale konsekvenser for Heimaey og dens beboere, blev der nu arbejdet på højtryk for at få stoppet lavastrømmen inden den lukkede af ind til havnen. Til dette blev der benyttet 5.5 millioner tons havvand, som blev pumpet op på lavaen for at nedkøle den og derved bremse den. Der blev i alt dannet omtrent 2.5 km2 nyt land, men det lykkedes beboerne at afkøle lavaen nok til, at der i dag stadig er adgang til havnen, som nu er ekstra beskyttet, da den ligger i læ bag de nydannede klipper. Elina-Maria Olsen Studerende, Hvidovre gymnasium & HF Ronja Cedergreen Forchhammer Studerende, Borupgaard Gymnasium Emil Hornebo Jensen Studerende, Næstved Gymnasium & HF 23 SÆRNUMMER // Island

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

En rejse tilbage til ilden og isens land

En rejse tilbage til ilden og isens land En rejse tilbage til ilden og isens land Rejse til Island 3.- 8. juni 2015 Guide og rejseleder: Henning Andersen, Vulkanolog Henning fortæller om Island Dyb finanskrise eller et vulkanudbrud slår ikke

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Tenerife meget geologi meget ferie

Tenerife meget geologi meget ferie Tenerife meget geologi meget ferie Topografisk kort Langt fra tektonisk grænse. Overgang oceanbund/kontinent. Alpine foldning, max aktivitet under Miocæn (23-5 m.a.) Ældste vulkanske materiale over havoverfladen

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 2 lektioner pr. uge Årsplanen tager udgngspunkt i Fælles Mål 2009 - Geografi, trinmål efter 9. klassetrin Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin Materialer

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx /gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Geotermisk energi i Island. Af: Christoffer Sylvest Carlsen, Signe Christensen & Sigrid Trier Kjær

Geotermisk energi i Island. Af: Christoffer Sylvest Carlsen, Signe Christensen & Sigrid Trier Kjær Geotermisk energi i Island Af: Christoffer Sylvest Carlsen, Signe Christensen & Sigrid Trier Kjær Fig. 1. Indgangen til Hellisheiði-værket. Foto: Christoffer Sylvest Carlsen Som det eneste sted i verden

Læs mere

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis

Læs mere

Lærervejledning danskedinosaurer.dk

Lærervejledning danskedinosaurer.dk Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx /gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Kære lærerstuderende!

Kære lærerstuderende! I anledning af studiestart tilbyder vi lige nu fordel agtige bograbatter til nye studerende, der melder sig ind i Geografforbundet. Læs videre og se, hvordan du kan få fantastiske fagbøger uden at sprænge

Læs mere

NaturBornholms skoletjeneste

NaturBornholms skoletjeneste NaturBornholms skoletjeneste Indhold FØRSKOLE og INDSKOLING (0-3. kl.)... 2 Natur/teknik... 2 Bison (HP)... 2 I pindsvinets fodspor (RL)... 2 Livet ved et vandhul (RL)... 2 Hvem lever på Bornholm (RL)...

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 14. Geografi

Fælles Mål. Faghæfte 14. Geografi Fælles Mål Faghæfte 14 Geografi Fælles Mål Faghæfte 14 Geografi Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 22-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1.

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre Regionale og globale mønstre Trinmål efter 8. klassetrin placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) sætte det

Læs mere

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. c - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Island. 9. 13. maj 2016. Udrejse fra Billund lufthavn

Island. 9. 13. maj 2016. Udrejse fra Billund lufthavn Island 9. 13. maj 2016 Udrejse fra Billund lufthavn Vi har hermed fornøjelsen at præsentere denne rejse til Island. Island er et land med et ekstremt natursceneri. Naturen er gold og barsk, men samtidig

Læs mere

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi Eksempel på Naturfagsprøven Geografi Indledning Island Island er et ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island, er det hurtigst at flyve. Men skibstransport

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 Indledning

Læs mere

Geografi. Generelt UNDERSØGELSE MODELLERING PERSPEKTIVERING. Samlet plan for og 9. klasse

Geografi. Generelt UNDERSØGELSE MODELLERING PERSPEKTIVERING. Samlet plan for og 9. klasse CARMEN SCHEEPER 2025/2016 Geografi Samlet plan for 7. 8. og 9. klasse Grønland i 7. klasse Generelt Fra i år skal fagene geografi, biologi og fysik/kemi samarbejde mht den kommene fælles naturfagsprøve.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-juni, 12/13 Institution VUC Vest, Esbjerg afd. Eksamensnr. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe

Læs mere

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)

Læs mere

Del- og slutmål for faget geografi.

Del- og slutmål for faget geografi. Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer

Læs mere

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno Eifel, Tyskland Turguide til vulkanprovinsen Dansk Geologisk Forening & Steno Praktisk Dato: 02.10-04.10 2015 Turleder: Christian Søgaard- Jensen Overnatning: Laacherseehaus, Laacher- See- Straße 17 D-

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive forskellige Uge 33 37 korttyper Beskrive længde og breddegrad Forklare kortets signaturer

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af Guds skaberværk i hele dets mangfoldighed, herunder de naturgivne og kulturskabte

Læs mere

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin Formål for faget geografi Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige

Læs mere

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

DGF ekskursion til Island 22.8.-30.8. 2009

DGF ekskursion til Island 22.8.-30.8. 2009 DGF ekskursion til Island 22.8.-30.8. 2009 Ekskursionens formål Ekskursionen har til formål at demonstrere aktive geologiske processer og landskaber under opbygning. Studier af aktive geomorfologiske processer

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale

Læs mere

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Årsplan Geografi Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget geografi i 7. Klasse benytter grundbogen og aktivitetsbogen som fælles nævner i klasseundervisningen. Ved siden af arbejdet med bogen vil

Læs mere

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Nyt fra Den Sikre Vej

Nyt fra Den Sikre Vej Nyhedsbrev maj 2005 Nyt fra Den Sikre Vej I dette nyhedsbrev kan jeg tilbyde en frisk opdatering på dagligdagen hos Camino Seguro, efter den nye skolebygning er taget i brug i en artikel skrevet af Anne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2017 Københavns

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

GEOGRAFI. Formål med faget

GEOGRAFI. Formål med faget GEOGRAFI Formål med faget Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne

Læs mere

10.8.1 1. semester. Levende organismer og økologiske sammenhænge. 1 Samlæses med biologi og naturfag

10.8.1 1. semester. Levende organismer og økologiske sammenhænge. 1 Samlæses med biologi og naturfag 11.8 Naturgeografi Fagets identitet Naturgeografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Indretningsdesign højhus

Indretningsdesign højhus Indretningsdesign højhus Anchelika V. Skjødt Og Lasse B. Troelsen Design C 1/8 Indhold Introduktion... 3 Planlægning... 3 Produktet... 4 Kvaliteter... 5 Fordele og ulemper... 5 Andre designs... 6 Overvejelser...

Læs mere

Evaluering, Ledelse af reform og forandring E14

Evaluering, Ledelse af reform og forandring E14 du planlægningen af modulet? du modulets relevans for dig? du modulets faglige indhold? 1 08.02.2015/Lis Carlsen du modulets pædagogiske indhold? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet:

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

Island med Folkeskolen. 15. 20. juli 2012

Island med Folkeskolen. 15. 20. juli 2012 . Island med Folkeskolen 15. 20. juli 2012 Island er et land med et ekstremt natursceneri: Vulkaner, vandfald, gejsere, jøkler Naturen er gold og barsk, men samtidig også fascinerende, levende og nærværende,

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 7

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 7 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Hvidovre-Amager

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere

Undervisningsplan for faget geografi

Undervisningsplan for faget geografi RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

5. Vores Skole bruger verden hver dag

5. Vores Skole bruger verden hver dag 5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne

Læs mere

have- og parkingeniør

have- og parkingeniør have- og parkingeniør Praktisk og fagligt studie Have- og parkingeniør er en professionsbachelor for dig, der vil arbejde med byens grønne områder på et højt niveau. Uddannelsen har både et praktisk og

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Geografi C Eva Egeberg Hold 3geC02 13-14

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Demografi og erhverv Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at verdens Eleven kan analysere

Læs mere

TALENTER PÅ. Tværgående udvikling på skole- og ungdomsuddannelsesområdet i Hvidovre Kommune. Langhøjskolen

TALENTER PÅ. Tværgående udvikling på skole- og ungdomsuddannelsesområdet i Hvidovre Kommune. Langhøjskolen TALENTER PÅ Tværgående udvikling på skole- og ungdomsuddannelsesområdet i Hvidovre Kommune Langhøjskolen Talenter på tværs - et naturgeografisk talentudviklingsprojekt Frydenhøjskolen, Langhøjskolen, Hvidovre

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske TM Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske udbrud kan forårsage, at aske bliver skudt op til

Læs mere

Island. 9. til 13. september

Island. 9. til 13. september Island 9. til 13. september NordjyskeFordele og OurWorld A/S har i samarbejde med andre medier fornøjelsen at præsentere denne rejse til Island. Island er et land med et ekstremt natursceneri. Naturen

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Naturgeografi B Line

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Kolding

Læs mere

Præsentation af skolebestyrelsen pr. 1. august 2014

Præsentation af skolebestyrelsen pr. 1. august 2014 Præsentation af skolebestyrelsen pr. 1. august 2014 Lise Ribergaard Jeg hedder Lise Ribergaard, er 47 år og mor til Rebecca i 6. klasse, Kristina i 3. klasse begge på Fællesskolens Favrdal matrikel - samt

Læs mere