ISLAND. Masterclass i naturgeografi. Et særnummer. Masterclass i naturgeografi. En vulkanø i Nordatlanten. August 2014 Særnummer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISLAND. Masterclass i naturgeografi. Et særnummer. Masterclass i naturgeografi. En vulkanø i Nordatlanten. August 2014 Særnummer"

Transkript

1 August 2014 Særnummer Masterclass i naturgeografi ISLAND Et særnummer Masterclass i naturgeografi Læs om lærernes tanker bag om projektet. En vulkanø i Nordatlanten Island er en geologisk interessant lokalitet, i det øen er placeret over et hotspot og midt i en spredningszone. Side 4 Side 16

2 Geografforbundets medlemsblad Medlemskontingent for : Almindeligt medlemskab: 300kr. Familie (par): 400 kr. Studerende: 175 kr. Institutioner, skoler o. lign.: 525 kr. Henvendelse om medlemskab/abonnement mv.: GO Forlag Anker Heegaards Gade 2, 3.tv., 1572 København V Tlf Hjemmeside: Redaktion Ansvarshavende redaktør og annoncetegning: Andreas Egelund Christensen Sortedam Dossering 101, 2-4, 2100 København Ø Tlf Hanna Lia Fosberg Iben Højsgaard Michael Helt Knudsen Morten Hasselbalch Nikka Sandvad Rasmus Skov Olesen Sebastian Toft Hornum Teis Hansen Tobias Filskov Petersen Anmelderredaktør: Morten Hasselbalch Bakkevej 16B, Hareskovby, 3500 Værløse Tlf Annoncepriser: 1/1 side: 7.000kr. 1/2 side: kr. Bagside: kr. Andre formater: kr. Se endvidere annoncearket på hjemmesiden. Deadlines for 2014: 1/2; 1/5; 1/7; 1/9; 1/11. GO udkommer medio marts, juni, august, oktober og december. Geografisk Orientering (GO) Ikke-kommerciel udnyttelse tilladt med kildeangivelse Kode til registrering på forbundets hjemmeside: 1971GO2008 Layout og ombrydning: Jip jip tlf Tryk: BB Offset. Oplag: 2600 ISSN Geografforbundets styrelse Formand: Jeanne Grage, Bolværket 97, 3400 Hillerød, tlf Næstformand: Ditte Marie Pagaard, tlf Kasserer: Jens Korsbæk Jensen, Acaciavej 5, 1867 Frederiksberg C, tlf Giro (kontingent): Kursusudvalg: Formand: Lise Rosenberg, tlf / Jeanne Grage, tlf Mette Starch Truelsen, tlf Trine Overgaard Laursen Jonas Straarup Christensen, tlf Susanne Rasmussen Brynjolfur Thorvadsson Fagudvalg: Formand: Henning Lehmann, tlf Christina Kürstein, tlf Ditte Marie Pagaard, tlf Nikolaj Charles Bunniss, tlf Forlagsbestyrelse: Formand: Pernille Skov Sørensen, tlf eller Erik Sjerslev Rasmussen, tlf Jens Korsbæk Jensen, tlf Bo Hildebrandt, tlf (ekstern) Regional kontaktperson: Lise Rosenberg, tlf / Redaktionens forord MASTERCLASS i særklasse Kære Redaktør, Jeg skriver for at forhøre mig om GO ville være interesseret i at udgive et særnummer, omhandlende ca. 30 gymnasielevers studietur til Island i april 2014? Sådan startede en som jeg modtog tilbage i september Afsenderen var Morten Vad Hansen fra Borupgaard Gymnasium, der sammen med to kolleger, Mikkel Kirkebæk (Hvidovre Gymnasium & HF) og Esben Jacobsen (Næstved Gymnasium & HF), var i gang med at planlægge en Masterclass i naturgeografi på tværs af de tre gymnasier. Ønsket med dette projekt går i hovedtræk ud på at etablere en fælles Masterclass i naturgeografi, der omfatter koordineret undervisning, fælles undervisningsseminarer, studietur og evalueringsprojekt. Der er tale om et pilotprojekt, hvor tanken er at implementere det som et fast tilbud til naturgeografisk særligt interesserede studerende på de deltagende gymnasier. Hovedmålet er blandt andet: en styrkelse af naturfagene; samarbejde på tværs af gymnasier og læringsmiljøer; kobling mellem teori og praksis; praksisorienteret undervisning i henhold til principperne i ny nordisk skole; og fælles kompetenceudvikling for lærere og elever. Mit svar til Morten, Mikkel og Esben giver sig selv. Og siden september 2013 har de tre lærere arbejdet på projektet, der første gang kulminerer i en studietur til Island i april 2014, og anden gang kulminerer i produktet vi sidder med i dag, nemlig ni spændende artikler om Islands geografi udgivet i et særnummer af GO. Artiklerne, med undtagelse af introduktionsartiklen, er skrevet af eleverne selv. De har fordelt sig på forskellige projektgrupper, der omfatter følgende temaer: Vulkanisme; Hotspot; Geotermisk energi; Dynamiske landskab; Islands gletsjere; Landbrug; Mikrostater; og Hvordan arbejder man naturgeografisk. Med andre ord, fokus på både natur- og kulturgeografiske aspekter af Islands geografi lige netop der, hvor jeg mener vi er så stærkt forankret i det vi kan som geografer. Nu snart et år efter vi søsatte samarbejdet er redaktionen meget stolte over at kunne tilbyde Geografisk Orienterings læsere for dette særnummer i særklasse. En stor tak til lærere og elever på Borupgaard, Hvidovre og Næstved Gymnasier og lad jer blive til stor inspiration for gymnasier landet over. God læselyst, Andreas Egelund Christensen (ansv.red.) Forside: Gletsjervandring på gletsjertungen Solheimajokull. Foto: Christoffer Sylvest Carlsen

3 indhold August Særnummer OVERSIGT Island 4 // Masterclass i Naturgeografi 16 // En vulkanø i Nordatlanten 24 // Det unikke Island konstruktionszoner og hotspot 30 // Geotermisk energi i Island 36 // Det dynamiske landskab 44 // Is i bevægelse s. 24 Det unikke Island Island ligger på den midtatlantiske oceanryg. Men hvorfor er Island den eneste ø på denne ryg? 48 // Islandsk landbrug 56 // Island som mikrostat 60 // Naturgeografi Masterclass på Island Geotermisk energi Den geotermiske energi giver Island muligheder for grøn og billig energi til alt fra basale husbehov til luksusvaner. s. 30 s. 56 Island som mikrostat Nogle mikrostater formår at skille sig ud, Island er én af dem, men hvordan gør de?

4

5 Af: Esben Jacobsen, Morten Vad Hansen & Mikkel Kirkebæk Masterclass i Naturgeografi Talentpleje og anvendelsesorientering seminarer, feltarbejde og vidensdeling om Island som udkantsområde. Fig. 1. Kleifavatn. Udsigt til Kleifavatnsøen der er lokaliseret på Reykjanes halvøen. Søen ligger i det geologisk aktive område på Reykjanes, hvor den midtatlantiske højderyg bliver en del af Island. Jordskælvsaktiviteten i området resulterede bla. i 2000, at vandstanden i søen faldt 4 m. Foto: Morten Vad Hansen

6 Masterclass i Naturgeografi er et tilbud, der i skoleåret 2013/14 er blevet udbudt i fællesskab af Hvidovre, Borupgaard og Næstved Gymnasier. Den overordnede tanke med projektet har været at give deltagerne mulighed for at studere de naturgeografiske processer i felten, samt at løfte det faglige niveau til et stade det ikke er muligt at nå i den daglige undervisning. I den følgende artikel kan du læse om motivationen og tankerne bag projektet, naturgeografi som fag i gymnasiet og projektets konkrete udformning og indhold. SÆRNUMMER // Island 6 Gymnasiet som en del af det samlede uddannelsesudbud er i de senere år rykket endda nogle pladser op af opmærksomhedsstigen. Denne opmærksomhed kan på mange måder ses som et spejl af samfundet og de omvæltninger, det undergår. På det overordnede plan tales der om reformer, overenskomster, effektiviseringer, fremtidens arbejdsmarked, samlet uddannelsesramme, faglighed, optag og egnethed og meget andet. Disse emner er, på trods af den til tider abstrakte tilgang, med til at forme dagligdagen i gymnasieskolen, både for elever, lærere og andre ansatte. På de enkelte skoler arbejder man hårdt på at finde veje, der skal hjælpe til med at skabe en undervisning, der afspejler både de eksterne krav, men også elevernes og lærernes forventninger til læringssituationen. Nogle tiltag er for de mange, andre for de få, andre igen implementeres lokalt, mens der også på centralt plan arbejdes med løsninger Ny Nordisk Skole der skal få det danske uddannelsessystem til at bevæge sig længere op på de internationale ranglister. Redskaberne er forskellige, men et gennemgående fællestræk er at placere undervisningen midt i samfundet og ikke som en afgrænset og akademisk øvelse. Hvad enten der er tale om innovation, principperne i Ny Nordisk Skole eller noget helt andet, er der tale om et ønske om at gøre undervisningen anvendelsesorienteret. Der er selvfølgelig grænser for hvor mange proble-

7 matikker et relativt begrænset samarbejde mellem tre skoler, i ét fag, involverende 24 elever, kan adressere. Masterclass i Naturgeografi er ikke desto mindre tænkt som et projekt, der lægger sig i slipstrømmen af helt aktuelle uddannelsesmæssige problemstillinger. Der er på alle skoler, som udløber af 95 %-målsætningen, meget opmærksomhed på at føre mange elever gennem uddannelsen. Der er dog samtidigt en voksende erkendelse af, at man også er nødt til at kigge på de elever, der ikke har problemer med at komme gennem uddannelsen, men måske i højere grad har problemer med at få udfordringer, der modsvarer deres faglige niveau. Masterclass i naturgeografi skal ses i dette lys. Projektet har haft til hensigt at finde og Fig. 2. Krisuvik. Området er beliggende på Reykjanes halvøen, og er et geologisk aktivt område med kogende mudderkilder, damp og lugten af svovl. Billedet er taget mod syd, og i baggrunden ses Atlanterhavet. Foto: Morten Vad Hansen 7 SÆRNUMMER // Island

8 udvikle de elever (otte fra hver skole), der uafhængigt af klasse- og holdinddelinger, følte en særlig interesse for faget uanset studieretning eller klassetrin. På den måde er det et projekt, der passer fint ind i skolernes profiler, og som øger mangfoldigheden af udbud for at komme elevernes forskelligheder i møde. I det følgende kan du læse om hvordan projektets overordnede udgangspunkt er blevet forsøgt omsat til et konkret projekt. Masterclass i Naturgeografi er ikke desto mindre tænkt som et projekt, der lægger sig i slipstrømmen af helt aktuelle uddannelsesmæssige problemstillinger Naturgeografi i gymnasiet Naturgeografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie i både et langt geologisk tidsperspektiv og i et aktuelt, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. Dette er den indledende sætning i den nyeste STX-bekendtgørelse for både naturgeografi på B- og C-niveau omhandlende fagets identitet. De almendannende elementer i bekendtgørelsen, skal give de studerende mulighed for at manøvrere i og træffe beslutninger omkring nutidens og fremtidens epokale [Epokegørende, noget der vedrører en epoke - Red.] nøgleproblemer. I den forbindelse er det selvfølgeligt oplagt at tage undervisningen ud af klasselokalet og observere, måle, fortolke og forstå den globale verden vi indgår i. En ambition som de fleste undervisere må dele, men som i praksis er svær at gennemføre pga. praktiske, skematekniske eller økonomiske begrænsninger. I og med at en Masterclass i Naturgeografi er et supplerende undervisningstilbud placeret ud over den almindelige undervisnings strukturelle ramme, findes her den ønskværdige tid og rum til fagets praktiske dimension i felten, og den deraf følgende mulighed for faglig fordybelse. SÆRNUMMER // Island 8 Island som fokus for feltarbejde Feltarbejdet er en væsentlig del af geografifaget og som sådan et element, man ikke kan overse i undervisningen. Feltarbejde og de faglige ekskursioner tjener til at give eleverne en forståelse for den omverden de lever i, samt, på en meget konkret facon, at eksemplificere og visualisere væsentlige geografiske processer og problemstillinger. Mange naturprocesser følger ikke nationale grænser og det er derfor ikke nok, at give eleverne en forståelse for geografiske processer i en dansk kontekst. Ligeledes skal det nævnes, at mange af kernestofområderne i bekendtgørelsen heller ikke relaterer sig til naturprocesser, der kan studeres i Danmark. At Masterclass valgte Island som studieobjekt var ikke tilfældigt. De fleste af naturgeografis kernestofområder som eks. glaciologi, geomorfologi, geologi, vulkanisme, pladetektonik, klimabælter og klimatologi etc. etc., kan studeres som aktive processer netop her. Hertil kommer at en række interessante forhold omkring menneskets udnyttelse af naturgrundlaget, der ligeledes kan studeres på nærmeste hold i Island. Fig. 3. Gletsjervandring. Med pigsko og ishakker påbegyndes vandringen op ad Solheimajokull-gletsjeren, der er en mindre gletsjertungeudløb af Myrdalsjokull-gletsjeren. Foto: Morten Vad Hansen

9

10 Projektets udformning og struktur Som nævnt indledningsvist i denne artikel, var projektets overordnede faglige mål at foranstalte en undersøgelse af Island som geografisk udkantsområde, herunder hvordan de særlige naturgeografiske forhold på Island har påvirket økonomi og samfundsforhold. En Masterclass med dette tema kunne i sagens natur godt etableres som selvstændigt projekt på et enkelt gymnasium. Men en af de bærende ideer med denne Masterclass har fra starten været samarbejdet på tværs af gymnasier. De 24 deltagende elever fordelte sig derfor med 8 fra hver af de tre initiativtagende institutioner. Læring gennem nye roller og rammer I arbejdet der lå forud for afrejsen og senere under feltarbejdet på Island blev eleverne sat i skiftende tremandsgrupper bestående af én elev fra hvert gymnasium, således at ingen i grupperne fra starten kendte hinanden. Den bevidste fordeling af eleverne efter

11 Fig. 4. Fiskerihavnen på Heimay. Heimay er den største af Vestmannaøerne og størstedelen af befolkningen er stadig beskæftigede i fiskeriet. På Heimay ligger vulkanen Ildfjeld, hvor det i 1973 lykkedes islændingene at dirigere lavastrømmen uden om byen og havnen. Fra den nordvestlige del af Heimay kan man se til Surtsey. Foto: Morten Vad Hansen De tre seminardage havde følgende overskrifter: Seminardag 1 Island som udkantsområde (ressourcer, muligheder og begrænsninger) Mikrostater i en globaliseret verden et nordisk casestudie Socioøkonomiske forhold, demografi og regional udvikling Seminardag 2 Islands klima og maritime forhold Islands fiskeri og landbrug Island og de globale klimaændringer Seminardag 3 Islands geologi, vulkanisme og glacialmorfologi Islands energiforsyning (vandkraft og geotermisk energi) Sværindustri (aluminiumsproduktion) og fremtidens erhvervsstruktur 11 SÆRNUMMER // Island

12 denne skabelon skulle sikre, at det faglige arbejde blev udgangspunktet for det sociale samvær og ikke omvendt. Samtidig gav arbejdet på tværs af gymnasier eleverne mulighed for at formidle aspekter af deres undervisning, som der måske ikke havde været arbejdet med på de andre gymnasier. Eleverne kunne gennem samarbejdet således både lære og lære fra sig på vej mod målet om større fælles indsigt i de overordnede problematikker Masterclassen omhandlede. Samtidig åbnede samarbejdet gymnasierne i mellem mulighed for, at eleverne kunne blive undervist af lærere de ikke havde til daglig, og dermed få gavn af disses forskellige geografiske specialeområder i form af nye faglige vinkler og nye input. Lærerne i mellem fungerede samarbejdet ligeledes som inspirationskilde til ny viden og faglig videreudvikling. Projektets konkrete udformning Overordnet set har projektet været opbygget omkring den velkendte videnskabelige skabelon: A. Grundig forberedelse (fælles faglige seminardage i Danmark) B. Indsamling af empiri (feltstudier på Island) C. Formidling af ny indsigt (artikler til Geografisk Orientering) SÆRNUMMER // Island 12 Det har været et mål, at eleverne inden feltarbejdet skulle erhverve indgående kendskab til de særlige islandske forhold projektet omhandler (eks. teorier om mikrostater). Da denne specialviden ligger ud over gymnasiets normale undervisning i det geografiske kernestof, blev Masterclass bygget op omkring tre seminardage i Danmark, der skulle lægge fundamentet til de videre feltstudier. Seminardagene lå i tidsrummet og blev afholdt i januar (vært Hvidovre), februar (vært Borupgaard) og marts (vært Næstved) med deltagelse af alle Masterclasseleverne i fællesskab. Indholdet og arbejdet på seminardagene lagde op til de emner og problemstillinger, der skulle arbejdes videre med på Island. Sideløbende med forskellige gruppekonstellationer og forskellige gruppearbejder om seminardagenes faglige indhold, blev der allerede inden afrejsen etableret gennemgående artikelgrupper, der havde ansvaret for at undersøge specifikke dele af den overordnede problemstilling. Resultatet af disse undersøgelser skulle formidles i faglige artikler publiceret her i Geografisk Orientering. Produktkravet skulle holde eleverne fagligt ansvarlige og sikre, at den nye viden blev bundfældet og videreformidlet til gavn for dem selv om andre. Artikelgrupperne var forpligtet på at forberede sig særligt på deres emne hjemmefra, og indsamle empiri om samme under feltarbejdet. Emnerne der skulle arbejdes med var følgende: A. Islandsk landbrug erhvervets muligheder og begrænsninger i et udkantsområde B. Glaciologi med særlig fokus på Mýrdalsjökull C. Geomorfologi landskabsdannende proces ser i Sydisland D. Vulkanisme med særlig fokus på Eldfell E. Islands geologi hot spot og konstruktions zone F. Energiressourcer geotermisk energi og vandenergi. Islands nye guld?

13 Fig. 5. Gletsjeris. Billede fra gletsjervandringen på Solheimajokull. Foto: Morten Vad Hansen G. Mikrostater Islands udfordringer som mikrostat H. Hvordan arbejder man praktisk med naturgeografi? Artikelgruppernes emner var tilpasset feltturens program, så alle grupper havde mulighed for at indsamle den nødvendige empiri undervejs. Det fører for vidt at beskrive hele feltturens indhold, men den omfattede bl.a. studier i de vulkansk aktive områder, gletsjervandring og studier af landskabsdannende processer, besøg på geotermisk anlæg, Vulkanologisk Institut, Islands landbrugsuniversitet, flere dages studieophold på bondegården Sólheimahjáleiga, studier på Vestmannaøerne etc. De mange ender der skulle passe sammen, gjorde en klar struktur på dagene nødvendig. Langt hovedparten af tiden blev brugt i felten og oftest var der fastlagt fælles program fra Aftenerne var afsat til skrivning i artikelgrupperne og vejledning. Det var et krav, at grupperne hver aften fik bearbejdet dagens empiri og forberedt morgendagens interview etc., samt skrevet på deres artikel. Resultatet af disse mange anstrengelser kan læses i det efterfølgende. God læselyst! 13 SÆRNUMMER // Island

14

15 Fig. 6. Hjorleifshofdi. Området ved Vik på Islands sydkyst er mest kendt for sine meget fine formationer af søjlebasalt, men der kan også ses mange andre interessante geologiske formationer. Her er det laminerede strukturer i basalten, der vidner om meget hurtig afkøling af magmakamret, måske under tilstedeværelsen af vand. Foto: Morten Vad Hansen Artiklen er skrevet af: Mikkel Kirkebæk Lektor Hvidovre Gymnasium & HF Esben Jacobsen Lektor Næstved Gymnasium & HF Morten Vad Hansen Lektor Borupgaard Gymnasium 15 SÆRNUMMER // Island

16 En vulkanø i Nordatlanten Vulkanismen på Island Af: Elina-Maria Olsen, Emil Hornebo Jensen & Ronja Cedergreen Forchhammer 16 SÆRNUMMER // Island

17

18 Island er på mange måder en særegen størrelse og en geologisk interessant lokalitet. Eftersom øen er placeret over et hotspot og befinder sig midt i spredningszonen mellem den nordamerikanske og eurasiske kontinentalplade, er øen præget af hyppig vulkansk aktivitet. Ikke alene finder vi omtrent 30 aktive vulkaner, men disse er også af varierende art. Island har alt fra keglevulkaner til askevulkaner, som alle er med til at definere det betagende landskab. Livet ved en vulkan Begiver man sig rundt blandt de mange forskellige klippeformationer, der alle er dannet af de islandske vulkaner, bevæger man sig samtidig et par millioner år tilbage i tiden. De mange vulkaner og sorte smeltevandssletter giver et godt indtryk af, hvordan vulkanismen gennem mange millioner år har dannet baggrund for skabelsen af klippeøen. Islands vulkaner ligger ikke spredt vilkårligt rundt på øen. Størstedelen er derimod centreret omkring den sprækkezone, der skiller Island centralt på øen, mens de nordvestlige og østlige dele af Island ikke er specielt aktive. Vulkanerne er ikke blot forskellige af udseende, deres udbrud varierer ligeledes. Ikke alle variationer er i tråd med den almene forestilling om langsomt flydende lava fra en keglevulkan. På Island er op til flere af de store vulkaner eksempelvis dækket af gletsjere, hvilket medvirker til et langt voldsommere udbrud, hvor store mængder aske slynges ud i atmosfæren. Et sådant udbrud fandt sted for ikke så mange år siden, og dette påvirkede størstedelen af befolknin- Fig. 1. Islands vulkansk aktive zoner. Her ses et overblik over den vulkanske aktivitet på Island. De gule områder markerer de steder hvor udbrud forekommer. Foto: Ronja Cedergreen Forchhammer (efter planche på geotermisk anlæg ved Hengill) 18 SÆRNUMMER // Island

19 Eyafjellajökull Fig. 2. Eyafjellajökull. Vulkanen under denne gletscher gik i udbrud i 2010, og påvirkede såvel den transatlantiske flytrafik som den lokale befolknings eksistens. Nu er jorden dog frodig og gletscheren ganske idyllisk. Foto: Ronja Cedergreen Forchhammer gen i Nordeuropa. I 2010 gik den store keglevulkan Eyafjellajökull således i udbrud og slyngede ved den lejlighed mange millioner m3 aske ud i atmosfæren. Efter vulkanen havde slynget de mange tons aske ud i atmosfæren, begyndte asken at falde over de omkringliggende områder, i et 10 cm tykt lag. Et sådant nedfald kan forårsage en utrolig uheldig og farlig situation, da asken kan indeholde store mængder fluor, som ved Laki-udbruddet i 1783, hvor størstedelen af husdyrbestanden døde grundet fluorforgiftning. Udbruddet i 2010 var dog knap så forfærdeligt, da vulkanen befandt sig under en 250 meter tyk kappe af is ved topkrateret. Når den flourholdige aske kommer i kontakt med vand, omdannes den således. Dermed gav den aske der faldt ikke anledning til fluorforgiftning. Ud over at påvirke den internationale flytrafik, havde udbruddet også en stor indflydelse på de lokales dagligdag. Vi tilbragte, på vores ekskursion til Island, to nætter på gården Sólheimahjáleiga nær vulkanen Katla. Gården drives på sjette generation af den lokale lærerinde Elin, som fortalte om livet med en vulkan i baghaven. Elin og hendes familie var efter udbruddet i 2010 nødsaget til at flytte deres får til et andet område i et par år, da gårdens græsningsarealer var dækket af 19 SÆRNUMMER // Island

20 SÆRNUMMER // Island 20 aske. Aske indeholder imidlertid store mængder næringsstoffer og områderne omkring gården er derfor mere frodige nu end de var før udbruddet. Den logistisk svære proces med at flytte fårene, fik gården hjælp til af staten. Således går islændingene sammen og hjælper hinanden med at løse disse velkendte krisesituationer. Elin fortalte, hvordan alle Islændinge fra barnsben lærer at søge mod det højeste punkt i nærheden efter varsling via SMS eller radioreportage. Denne forholdsregel bunder i frygten for det smeltevand, kaldet jökulløb, der strømmer i voldsomme mængder ned ad vulkanens sider og river alt med sig på sin vej. Disse jökulløb har en vandføring, der svarer til halvdelen af Amazonfloden, altså m3 vand, i sekundet. Således er det ikke frygten for lavastrømmene, der driver de lokale ud af deres hjem når der varsles midt om natten, som mange måske ellers ville tro. Varslingssystemerne er vigtige i øjeblikket, hvor den sagnomspundne vulkan Hekla, ventes at gå i udbrud. Hekla er et klassisk eksempel på den velkendte, kegleformede stratovulkan. Hekla er det islandske ord for hætte og vulkanen er således opkaldt efter det skydække der indhyller toppen. Hekla er en af de mest aktive vulkaner i Island, og har siden 1970 haft regelmæssige udbrud med 10 års mellemrum - det seneste i februar Der observeres i øjeblikket øget aktivitet i området i form af jordkælv, hvorfor vi håbede på at udbruddet ville starte mens vi var i Island. Geologien retter sig imidlertid ikke nøjeregnende efter en menneskeskabt kalender, befolkningens forventninger eller forskerne der utålmodigt venter på det næste udbrud. Krýsuvik Island er som nævnt en kompleks størrelse. Således også når vi taler om den vulkanske aktivitet og dens udtryk i topografien. Den typiske forestilling om en vulkan er den klassiske kegleform med en flad top, hvorfra der strømmer lava. I princippet er en vulkan dog blot et brud på jordens skorpe, der tillader magma og gasarter fra jordens indre at nå overfladen. Vulkaner kommer derfor også til udtryk på mange forskellige måder, hvilket kan ses på Island. En af de mere særprægede former er Reykjanesskagi og området omkring Krýsuvik. Halvøen Reykjanesskagi er forholdsvis flad og præget af store lavasletter. Dette næs er placeret direkte på den midtatlantiske højderyg, som bryder frem af vandet. En sådan synlig udvidelse af klodens fastlandsareal forekommer kun her. Placeringen på højderyggen tydeliggøres på næsset, i områderne omkring sprækkezonen, hvor den eurasiske kontinentalplade og den nordamerikanske ditto skilles. Udvidelsen af denne zone er et synligt bevis på den vulkanske aktivitet i området, hvor udviklingen kan følges over tid. Landskabet i disse områder er præget af forekomsten af basalt, hvilket, foruden at danne et ungt og goldt landskab, med ringe muligheder for vegetation, også er et geologisk fingeraftryk fra den vulkanske aktivitet. Tilstrømningen til jordens Elin fortalte, hvordan alle Islændinge fra barnsben lærer at søge mod det højeste punkt i nærheden efter varsling via SMS eller radioreportage Fig. 3. Toppen af sprækkevulkanen Ildfjeld med udsigt til fastlandet. Foto: Ronja Cedergreen Forchhammer

21 overflade er dog ikke slut. Denne konstante aktivitet kan ses på næssets sydvestkyst, hvor vi besøgte det geotermisk aktive område, Krýsuvik. Området er kendetegnet ved sin duft af svovl fra de aktive mudderkilder, samt en farvestrålende overflade. Svovlen farver jorden tættest ved kilderne gul, mens den længere væk fra kilden oxiderer og får en rødlig farve, grundet de jernholdige mineraler i basalten. Disse mudderkilder forekommer i områder med små mængder vand. Vandet søger mod overfladen på steder med mange finere partikler, som eksempelvis vulkansk aske, og danner dermed mudderet. Forekomsten af geotermisk energi afhænger dog af én central faktor; temperaturen under overfladen er essentiel. Tilstrømningen af magma fra det hotspot som ligger under Island, varmer jorden op og skaber dermed grobund for den geotermiske aktivitet, såvel som for udviklingen i sprækkezonen og aktiviteten i den centrale vulkanske zone. Således er variationen i forekomsten af vulkanisme mærkbar, og på Island eksisterer denne variation i vid udstrækning. Ildfjell Ud for Islands sydkyst ligger en lille øgruppe kendt som Vestmannaøerne. Denne øgruppe ligger lige i udkanten af spredningszonen og den midtatlantiske højderyg. Man mener, at disse om mange millioner år vil befinde sig, hvor Vestmannaøerne ligger i dag. 21 SÆRNUMMER // Island

22 Fig. 4. Vestmannaeyjabær. Byen på Vestmannaøerne blev delvist opslugt af lava ved det seneste udbrud i Variationen i de aflejrede udbrudsmaterialer ses her fra toppen af Ildfjeld. Foto: Ronja Cedergreen Forchhammer SÆRNUMMER // Island 22 Tales der om vulkanske systemer, er øerne placeret i en såkaldt flanke zone, som er området i udkanten af den sydlige, centrale vulkansk aktive zone med vulkanerne Hekla og Katla placeret omkring centrum. Vi tilbragte den sidste af vores dage på hovedøen Heimaey, hvor sprækkevulkanen Ildfjell, også kaldet Eldfell, troner sig op og kaster skygge over byen Vestmannaeyjabær. Ildfjell er utrolig interessant, da det er muligt at komme op på toppen af vulkanen, som stadig bærer præg af det nylige udbrud i Overfladen består delvist af et tykt, løst lag aske og andre udbrudsmaterialer, hvoriblandt vi bl.a. fandt tre forskellige eksempler på basaltisk materiale. Det gråsorte askestykke er et eksempel på et ikke-oxideret, basaltisk udbrudsmateriale, som har befundet sig dybt nede og derved ikke har været i kontakt med ilt. Det rødlige askestykke er derimod oxideret basalt, der får den rustrøde farve grundet de jernholdige mineraler i basalten. Dette er enten materialer, der stammer fra de ovenfor liggende lag og derved er blevet oxideret af ilten i luften eller et lidt dybereliggende lag, som har kunnet være i kontakt med vand under et udbrud og derved er blevet oxideret. Det er hovedsageligt disse to typer aske, der dominerer Ildfjell og giver den sin rødbrune overflade. Længere oppe mod toppen kan det dog tydeligt ses, hvordan den ujævne overflade har gule plamager af svovl. Iblandt de forskellige typer aske fandt vi en hvid bjergart med fremtrædende sorte mineraler. Dette kaldes forvitret hyaloklastit og dannes, når det basaltiske materiale kommer i kontakt med vand. Dette er en bjergart, som udgør størstedelen af det materiale, der dannes under udbrud, der foregår under isen. Et eksempel på sådanne vulkaner er Eyafjallajökul og Katla, som begge er vulkaner, der er dækket af is. Står man på toppen af Ildfjell, kan man i klart vejr se ud over de resterende øer og ind til det Islandske fastland. Desuden kan man let danne sig et overblik

23 Man forhindrede dog ikke lavaen i at begrave op til flere huse under det smeltede materiale. I alt blev omtrent 360 huse totalt ødelagt, 400 blev delvist beskadiget, mens 400 huse stod intakte tilbage. Øens beboere lod sig dog ikke slå ud, og størstedelen vendte allerede tilbage dagen efter og begyndte at genopbygge, hvad der var gået tabt. Dette har resulteret i, at der i dag kun er få ruiner at finde i udkanten af byen, og grundet det islandske gåpåmod er Heimaey stadig en af Islands største fiskeribyer. Det islandske folk lever til stadighed under vanskelige vilkår. Den vulkanske aktivitet truer løbende deres eksistensgrundlag, sideløbende med at den har skabt grobunden for det islandske samfunds udvikling. Vulkanismen har tilført islændingene betydelige energiressourcer, og den geologiske diversitet har gjort øen til et eftertragtet turistmål. Islændingene har således formået at udnytte sine ressourcer til fulde, og gjort livet i en aktiv vulkansk zone muligt. Artiklen er skrevet af: over, hvordan lavastrømmene under udbruddet i 1973 har bevæget sig mod byen Vestmannaeyjabær og havnen. Da Ildfjell gik i udbrud, dannedes en 1600 m lang sprækkezone og der faldt i alt 1.5 millioner ton aske i byen. Da lavaen flød ned langs vulkanens sider, lykkedes det beboerne at redde sig selv, da hele fiskerflåden var i havn den pågældende dag. Hvad der dernæst blev den største bekymring var, at den flydende lavastrøm løb ned mod havnen og truede med at lukke havneindsejlingen. Da dette ville have fatale konsekvenser for Heimaey og dens beboere, blev der nu arbejdet på højtryk for at få stoppet lavastrømmen inden den lukkede af ind til havnen. Til dette blev der benyttet 5.5 millioner tons havvand, som blev pumpet op på lavaen for at nedkøle den og derved bremse den. Der blev i alt dannet omtrent 2.5 km2 nyt land, men det lykkedes beboerne at afkøle lavaen nok til, at der i dag stadig er adgang til havnen, som nu er ekstra beskyttet, da den ligger i læ bag de nydannede klipper. Elina-Maria Olsen Studerende, Hvidovre gymnasium & HF Ronja Cedergreen Forchhammer Studerende, Borupgaard Gymnasium Emil Hornebo Jensen Studerende, Næstved Gymnasium & HF 23 SÆRNUMMER // Island

En rejse tilbage til ilden og isens land

En rejse tilbage til ilden og isens land En rejse tilbage til ilden og isens land Rejse til Island 3.- 8. juni 2015 Guide og rejseleder: Henning Andersen, Vulkanolog Henning fortæller om Island Dyb finanskrise eller et vulkanudbrud slår ikke

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Geotermisk energi i Island. Af: Christoffer Sylvest Carlsen, Signe Christensen & Sigrid Trier Kjær

Geotermisk energi i Island. Af: Christoffer Sylvest Carlsen, Signe Christensen & Sigrid Trier Kjær Geotermisk energi i Island Af: Christoffer Sylvest Carlsen, Signe Christensen & Sigrid Trier Kjær Fig. 1. Indgangen til Hellisheiði-værket. Foto: Christoffer Sylvest Carlsen Som det eneste sted i verden

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

DGF ekskursion til Island 22.8.-30.8. 2009

DGF ekskursion til Island 22.8.-30.8. 2009 DGF ekskursion til Island 22.8.-30.8. 2009 Ekskursionens formål Ekskursionen har til formål at demonstrere aktive geologiske processer og landskaber under opbygning. Studier af aktive geomorfologiske processer

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Kolding

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Island i efterårsfarver - læserrejse med Ældre Sagen

Island i efterårsfarver - læserrejse med Ældre Sagen Island i efterårsfarver - læserrejse med Ældre Sagen 5 skønne dage med Den Blå Lagune, spruttende gejsere, svulmende vandfald, hvalsafari og islandske vikinger Naturen i Island er storslået. Øen strækker

Læs mere

Fantastiske Island. 2. - 7. juni 2014

Fantastiske Island. 2. - 7. juni 2014 Fantastiske Island 2. - 7. juni 2014 Som rejsende er det nemt at tabe sit hjerte til naturens stilhed og til dens storslået hed. Og lige så nemt er det at miste sin sjæl til Den Blå Lagunes varme termiske

Læs mere

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.m Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Island. 28. april 2. maj 2016

Island. 28. april 2. maj 2016 Island 28. april 2. maj 2016 Bornholms Tidende og OurWorld A/S har hermed fornøjelsen at præsentere denne rejse til Island. Island er et land med et ekstremt natursceneri. Naturen er gold og barsk, men

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

ISLAND vulkaner, vandfald og velstand

ISLAND vulkaner, vandfald og velstand ISLAND vulkaner, vandfald og velstand 28. juli - 4. august 2012 Rejsenr. C-13 Island er et dynamisk sted. Vulkanerne ryster landet mange gange hvert år. Af og til så meget, at udlandet opdager det, senest

Læs mere

Naturfag 2011 Biologi

Naturfag 2011 Biologi Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Aktiv ferie i Island tæt på vulkanen Eyjafjallajökull

Aktiv ferie i Island tæt på vulkanen Eyjafjallajökull Team Island en del af A/S info@ Aktiv ferie i Island tæt på vulkanen Eyjafjallajökull Fly, bil og aktiviteter på 8 aktive feriedage Dato / lufthavn 8 dage / 2016 Vulkanudbrud Rejse nr. B-105 Turen er planlagt,

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

S C I E N C E. Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse

S C I E N C E. Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse S C I E N C E Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse Vulkanen Mutnovsky i Kamchatka, Rusland, er bare ét eksempel på jordens øjeblikkelige og dramatiske udvikling,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Naturgeografi C Pi

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Nytårshilsen! Tak for godt og inspirerende samarbejde i det gamle år. Vi ønsker jer alle god vind i 2013

Nytårshilsen! Tak for godt og inspirerende samarbejde i det gamle år. Vi ønsker jer alle god vind i 2013 Nytårshilsen! Tak for godt og inspirerende samarbejde i det gamle år. Vi ønsker jer alle god vind i 2013 IT Minds It Minds flyttede ind i Startup City lige i starten af januar, efter at have boet i nogle

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Rektor for IBG siden 1989 IBG tilbyder 3 uddannelser: STX, Hf og IB Bæredygtighed Et sine qua non men hvordan gør man? Inden for uddannelse er bæredygtighed

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Design C - Introduktion. Af Morten Fabricius.

Design C - Introduktion. Af Morten Fabricius. Design C - Introduktion Af Morten Fabricius. Indhold: Del 1 1. Introduktion. 2. Designanalyse. 3. Designer - Erik Magnussen. 4. Plakat. Del 2 1. Nyt og eget design - Skitsering - Uddybning 20-10-2012 Introduktion:

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Gymnasiet tænkt forfra

Gymnasiet tænkt forfra Gymnasiet tænkt forfra en pixi Roller Ansvar Hvor er vi? Tidsplan Indledning Kære projektdeltagere I denne folder kan du skabe dig et overblik over projektet Gymnasiet tænkt forfra. Det er tanken, at den

Læs mere

!!! NB: se næsten identiske ture i 2015, med afrejse hhv. den 22.6., den 11.7 og den 1.8. nogle fra Billund og nogle fra Kastrup

!!! NB: se næsten identiske ture i 2015, med afrejse hhv. den 22.6., den 11.7 og den 1.8. nogle fra Billund og nogle fra Kastrup Sommer i Island bo på en rigtig bondegård, oplev gejsere, gletsjere, vulkaner og ikke mindst Vestmannaøerne 7 dages intensiv Island NB: fra Kastrup lufthavn 16.8. - 22.8.2015 / Rejse nr. A-8 NB: se næsten

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Tektonik og hotspots. Fotos ved Karsten Duus og billeder hentet på Internettet. Fotos og figurer kan ses i stort format på www.duus.

Tektonik og hotspots. Fotos ved Karsten Duus og billeder hentet på Internettet. Fotos og figurer kan ses i stort format på www.duus. Islands (makro)geologi - en introduktion En sammenfatning af gængse geologiske begreber og personlige iagttagelser - med oplæg til debat, også vedr. den danske istids-diskussion. Karsten Duus Tektonik

Læs mere

Digital læring styrker forståelsen af geografi. - med eksempler fra Geografifaget.dk

Digital læring styrker forståelsen af geografi. - med eksempler fra Geografifaget.dk Undervisningsportalen Geografifaget.dk Geografifaget.dk følger Fælles Mål 2009 og er den første større, digitale indgang til faget geografi i folkeskolen. Digital læring styrker forståelsen af geografi

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 - maj-juni, 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Naturgeografi

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Projektbeskrivelse Borgermillionen

Projektbeskrivelse Borgermillionen Til: Teknik- og Miljøudvalget UDVIKLING OG KOMMUNIKATION Dato: 14. marts 2013 Tlf. dir.: 4477 3208 E-mail: eim@balk.dk Kontakt: Erik Sassersen Møller Sagsnr: 2013-6258 Dok.nr: 2013-44536 Projektbeskrivelse

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Generalforsamling 15. maj 2013 Bestyrelsen mundtlige beretning V. Dorte Svane Peschardt

Generalforsamling 15. maj 2013 Bestyrelsen mundtlige beretning V. Dorte Svane Peschardt Generalforsamling 15. maj 2013 Bestyrelsen mundtlige beretning V. Dorte Svane Peschardt De store ord Inklusion, innovation, mangfoldighed, frihed, bærerdygtighed, forandring, fornyelse og reformer Vi tillægger

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Årsplan i natur/teknik for 4. klasse, 2014/15

Årsplan i natur/teknik for 4. klasse, 2014/15 Årsplan i natur/teknik for 4. klasse, 2014/15 Uge Faglige mål/tema 33- Om transport 34 35-38 39-41 Om åen. Om byen byen i fugleperspektiv, bykort, boliger, industri, handel. Formål Aktiviteter Øvrige mål

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer Lærervejledning til Vi læser om dinosaurer Vi læser om dinosaurer I dette undervisningsmateriale om dinosaurer lægger vi vægt på, at eleverne opnår kompetencer, der gør dem i stand til at hente viden fra

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Introduktion til spørgeskema

Introduktion til spørgeskema Introduktion til spørgeskema Dette spørgeskema er udarbejdet som en del af en forberedende informationsindsamling til Projekt Ny ungdomsgeneration NUG. Projektet er støttet af Nordplus som er Nordisk Ministerråds

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Kør selv i Island det er ren ferie

Kør selv i Island det er ren ferie Team Island en del af A/S Kør selv i Island det er ren ferie Fly, jeep og sommerhus på sydlandet 8 dage / 2016 Rejse nr. B-100 En vidunderlig måde at opleve Island på, når man selv sætter tempoet, både

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere