Bib forum. Et drivhus for morgendagens ledere. Skriv bedre opgaver og spil dig til ny viden. Kuratoren som holdningspræget uroskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bib forum. Et drivhus for morgendagens ledere. Skriv bedre opgaver og spil dig til ny viden. Kuratoren som holdningspræget uroskaber"

Transkript

1 Bib forum F O R B I B L I OT E K E R N E I R E G I O N H OV E D S TA D E N Et drivhus for morgendagens ledere Skriv bedre opgaver og spil dig til ny viden Kuratoren som holdningspræget uroskaber Bogbidder litteraturformidling for alle Danmark Læser projekterne der ikke fik støtte Nyt fra Centralbiblioteket Inspirationsbørsen Ny faglig profil Juni 2014

2 Bib forum udgives af Gentofte Bibliotekerne. Redaktionsudvalget: Lone Gladbo, kulturdirektør, Gentofte Bibliotekerne (ansvarshavende redaktør) Hans Peter Rasmussen, bibliotekschef, Ishøj Bibliotek Søren Mørk Petersen, udviklingschef, Albertslund Bibliotek Sanne Caft, vicechef, Københavns Hovedbibliotek Anette Thede, digital redaktør, Helsingør Kommunes Biblioteker Suzan Erdogan Borglind, webredaktør, Københavns Biblioteker Stig Grøntved Larsen, udviklingskonsulent, Gentofte Bibliotekerne Næste nummer udkommer september 2014 Forsidefoto: Leif Bolding Bagsidefoto: Danmark Læser - Helsingør Læser Layout: boldings.dk Tryk: ClausenGrafisk ISSN

3 Indhold Leder... 4 Et drivhus for morgendagens ledere... 6 Skriv bedre opgaver og spil dig til ny viden... 8 Kuratoren som holdningspræget uroskaber Bogbidder litteraturformidling for alle Danmark Læser projekterne der ikke fik støtte Nyt fra Centralbiblioteket Inspirationsbørsen Ny faglig profil... 18

4 Leder Af udviklingskonsulent Stig Grøntved Larsen, Gentofte Centralbibliotek Udviklingen foregår i et rasende tempo! Alt er i er i bevægelse og samfundet forandres grundlæggende og radikalt i netop disse år. Det er i hvert fald en påstand man hyppigt støder på i den almindelige samfundsdebat. Ofte fremført af fremtidsforskere, future navigators, dream officers eller andre moderne udgaver af det, der engang gik under professionsbetegnelser som spåkoner og sandsigersker. Denne angstprovokerende samfundsdiagnose følges i reglen op af en række handlingsanvisende foreskrifter, som man angiveligt ikke har råd til at forehold sig kritisk til endsige afvise, hvis man vil gøre sig håb om overlevelse. Vi bliver hægtet af udviklingen hvis vi ikke, For at følge med er det helt nødvendigt at Men inden man lader sig gribe af panik, er det måske værd at gå argumenterne efter i sømmene og overveje, om vores tid nu også er så afgørende forskellig fra resten af verdenshistorien, at vi ikke efterlades andet valg end at gøre det, der nu dikteres af fortalere for nødvendighedens politik med de moderne krystalkugler under armen. Spørgsmålet er, om ikke mange af de mest grundlæggende forhold faktisk forandres betydelig langsommere end vi går og forestiller os. Hvis vi ser på biblioteksverdenen, er den tanke i hvert fald nærliggende. Der er ganske vist sket rigtig meget på den teknologiske front de seneste årtier, og de kredsløb informationerne i samfundet flyder ad har på mange måder forandret sig. Vi har af samme grund set brugerpræferencerne flytte sig og de forskellige formaters markedsandel forskyde sig. Samtidig ser den offentlige dagsorden på en række punkter anderledes ud end den gjorde for 20 år siden og befolkningens kulturforbrug er også i konstant udvikling. Men alt dette til trods er biblioteket stadig en dannelsesinstitution, der beskæftiger sig med litteratur og vidensformidling, med det formål at skabe frie og myndige borgere, der kan indgå i en demokratisk offentlighed på en kvalificeret måde. Derfor er det ikke et spørgsmål om, at vi skal opfinde biblioteket på ny og transformere værdigrundlag og formål. Man kunne hævde, at vi på sin vis skal gøre det, vi altid har gjort, men blot finde nye måder at imødekomme borgernes forandrede præferencer på for at bevare biblioteket som en relevant samfundsinstitution. Det drejer sig om at arbejde med relationen til vores brugere og udvikle vores henvendelsesform snarere end at kaste alt over bord og løbe efter alt, hvad der glimter og lover flere brugere. I dette nummer af Bib forum er der flere forskellige bud på, hvordan biblioteket kan arbejde med nye måder at henvende sig til borgerne på og udvikle relationen til brugerne i lokalområdet. De kan alle læses som inspiration til at komme op af den dybe tilrådighedstillende lænestol, som mange af os har hvilet trygt i lidt for længe måske. I debatindlægget om Kuratoren som holdnings- præget uroskaber opfordres der til, at biblioteket skal være tydeligere som afsender, når vi henvender os til vores brugere, og udfordre hævdvunde vaneforståelser og selvfølgeligheder. Biblioteket skal stille spørgsmål frem for blot at levere svar. Artiklen om PROJEKT-spillet er et bud på hvordan biblioteket kan støtte og vejlede opgaveskrivende udskolings- og gymnasieelever på andre måder end ved blot at henvise til litteratur og netmedier. Spillet er et forsøg på også at tage hånd om mange af de andre udfordringer, der knytter sig til dét at lære at skrive en god opgave. I artiklen om projektidéerne fra Danmark Læser-ansøgningerne, der ikke var heldige at komme med blandt de udvalgte læsekommune-projekter, og i artiklen om bogbidder præsen-

5 teres der eksempler på, hvordan litteraturformidling også kan se ud, når man arbejder aktivt med at iscenesætte den og komme læserne i møde på en mere direkte facon. Forhåbentlig er der inspiration at hente her i forhold til at arbejde mere relationelt med vores brugere. God læselyst! 5

6 Et drivhus for morgendagens ledere Af journalist Jette Lin Nielsen, Tænketanken Fremtidens Biblioteker For omkring et år siden opstod ideen til det biblioteksfaglige netværk Next Generation. Her sættes fremtidens bibliotek til debat, når 25 af landets yngre biblioteksfolk mødes. Netværket opstod ud fra et behov for et forum for næste generations ledere, udviklingschefer og medarbejdere. Sanne Caft er vicechef for Hovedbiblioteket i København og udgør sammen med Ricki Elsgaard fra Solrød Bibliotek og Annette Godt fra Allerød Bibliotek initiativgruppen bag Next Generation. Hun ser netværket som en mulighed for at skabe en frugtbar debatkultur i vækstlaget. Når der drøftes strategisk biblioteksudvikling er der en høj grad af gengangere i form af bibliotekslederne. Netværket opstod, fordi vi så et behov for, at biblioteksudvikling blev drøftet af en bredere kreds. Og så var vi sikre på, at der sad kloge og gode kræfter rundt omkring i biblioteksdanmark, som havde masser at byde på, siger hun. Flere planter under et tag Derfor er netværkets medlemmer også spredt geografisk over hele landet, ligesom møderne foregår forskellige steder. Det betyder blandt andet, at medlemmerne bliver en slags regionale ambassadører, som bringer tankerne fra netværksmøderne videre til deres eget bibliotek, hvor de fortsætter diskussionen med deres kolleger. Vi ser netværket som et drivhus, hvor vi kan samle enkeltstående planter og få dem til at gro. Vi kan krydsbestøve dem med inspiration og ideer, ligesom de kan suge nærig fra hinanden frem for at stå alene rundt omkring i landet, forklarer Annette Godt. Derfor hjælper og bruger netværkets medlemmerne også hinanden på kryds og tværs. De enkelte biblioteker kan ofte virke som lukkede, kommunale systemer, men netværket forsøger at bryde murene mellem bibliotekerne ned og samarbejde på tværs af regioner og biblioteker. Sanne Caft har selv været i Varde for at facilitere på en strategidag og give viden fra sin hverdag videre. På den måde kan netværkets medlemmer kvalificere hinandens drøftelser. Netværket er et menneskenetværk, der bygger på en generøs tanke. Vi skal ikke konkurrere, men samarbejde. Det gør vi ved at bruge vores viden, tid og faglighed til både at berige lokale diskussioner og strategiske overvejelser lokalt. Diskussionen flytter sig også op på de store linjer, fordi vi ikke sidder i den samme organisation og kan blive suget ind i diskussioner om hverdagen og drift, siger Annette Godt. 25 forskellige bibliotekslove Diskussionslyst og engagement er nødvendigt for at netværksmøderne kan fungere. Derfor er netværkets 25 med- 6

7 lemmer alle blevet inviteret personligt ind i netværket. Alle er super engagerede og er ikke bange for at sige deres mening. Derfor kan der godt gå lidt skolegård i den, hvor vi diskuterer, så det rasler. Vi behøver ikke være politisk korrekte, og man kan komme med ideer som i andre sammenhænge er vanvittige. Derfor går bølgerne nogle gange højt. Men vi skal heller ikke nødvendigvis være enige, når vi går fra netværket, og det er alt sammen med til at berige debatten, forklarer Ricki Elsgaard. Det er klart, at 25 mennesker ikke mener det samme, når netværket for eksempel sætter biblioteksloven til debat. Det er heller ikke meningen. Initiativgruppen forsøger at tage konkrete dilemmaer fra hverdagen op, som netværkets medlemmer efterfølgende kan diskutere og videreudvikle hjemme på deres eget bibliotek. De har blandt andet spurgt medlemmerne, hvordan biblioteksloven skulle se ud, hvis de hver især skulle bestemme. Det gav ikke et entydigt svar, men en forståelse for, hvad bibliotekerne rent faktisk er forpligtet til, og hvad de ikke er. Også udviklingspuljen har netværket forholdt sig til. Deres diskussion af, hvorvidt udviklingspuljen egentlig udvikler eller afvikler har ført til en dialog med Kulturstyrelsen. Det er jo ikke meningen, at netværket skulle lave hverken en ny bibliotekslov eller udviklingspulje. Men når vores diskussioner ender med at sætte gang i en konkrete dialog, er det da en fantastisk bonus, siger Sanne Caft om dialogen med Kulturstyrelsen. På den måde har netværket et dobbelt formål; at kvalificere debatten og samarbejdet på tværs af regioner samtidig med at udvikle på konkrete initiativer. Fremsynede biblioteksledere Ifølge Sanne Caft kunne netværket ikke fungere uden en række forstående biblioteksledere, som forstår betydningen af de diskussioner, der foregår i netværket. Netværkets medlemmer kommer tilbage til deres respektive biblioteker med tanker om biblioteksudvikling, men ikke nødvendigvis med konkrete initiativer. Tak til de fremsynede biblioteksledere, der sender medarbejdere af sted selv om de ikke nødvendigvis får et konkret output her og nu, siger Sanne Caft. Netværket drives frivilligt af initiativgruppen og af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, som faciliterer netværksmøderne. Indtil videre fortsætter netværket, så længe der er energi og diskussionslyst til det. Emner er der nok af. 7

8 Skriv bedre opgaver og spil dig til ny viden Af ungekulturkonsulent Annemette Krabbe, Gentofte Kommune En gruppe bibliotekarer fra Gentofte Bibliotekerne har sammen med en professionel spiludvikler skabt et brætspil til folkeskolens ældste klasser samt 1. og 2.g. Navnet er PROJEKT og spillet handler om at blive bedre til at skrive store opgaver. Spillet har bl.a. været præsenteret på Danmarks Læringsfestival, på Temadage og i flere andre biblioteksfora. Spillet kan købes på Dina Lemming Pedersen og Pernille Makholm fra Gentofte Bibliotekerne har, sammen med spiludvikler Jonas Trier-Knudsen, udviklet opgavespillet PROJEKT. Det er noget så sjældent som et klassisk brætspil, der på en sjov måde tager elever gennem opgaveprocessens faser og de udfordringer, der melder sig undervejs. Spillet giver eleverne en række værktøjer til at komme videre og erfaringerne fra spillet kan tages direkte med over i opgaveskrivningen. Hvordan det hele startede Det hele begyndte med et publikumsudviklingsprojekt under Gentofte Bibliotekerne, som var rettet mod unge. Indholdet var primært baseret på kulturelle arrangementer, men det var tydeligt, at mange unge efterspurgte faglige arrangementer også. Som en udløber af disse arrangementer, der eksempelvis kunne handle om eksamensangst eller kvote 2-ansøgninger, talte man i arbejdsgruppen om, at der manglede et konkret redskab til at kvalificere bibliotekarernes opgavevejledning. Det kunne ofte opleves som en mangel, at undervisere og bibliotekarer ikke talte samme sprog i en vejledningsproces. Da kompetencerne i arbejdsgruppen var til stede i form af en gymnasiebibliotekar, en spiludvikler og en skolebibliotekar, besluttede man i fællesskab at udvikle det, man manglede: et konkret redskab, som kunne skabe fælles forståelse mellem skoler, gymnasier og biblioteker til gavn for eleverne. Udviklingen af spillet er delvist finansieret af Udviklingspuljen for Folke- og Skolebiblioteker under Kulturstyrelsen. Det har gjort det muligt at få en forsker fra Aalborg Universitet, Thorkild Hanghøj, tilknyttet, som har fulgt undervisningen i en udskolings- og en gymnasieklasse. Spillets opbygning Det er en styrke for spillet, at elever og undervisere fra både folkeskoler og gymnasier har været tæt involveret undervejs. Derved er eksempelvis den grafiske udformning blevet ændret, ligesom selve spilopbygningen blev forenklet. Tilbage står nu en ret simpel spilleplade med en karakterskala, hvor eleverne bevæger sig frem mod en 12 er. Spillepladen er faseinddelt, så man kommer gennem en fiktiv opgaveproces, hvor man mødes med de udfordringer, som erfaringsmæssigt er svære for eleverne. Under hver fase skal eleverne nå til enighed om, hvilket af de redskaber, som spillet foreslår, man vil benytte sig af. Styrken i spillet ligger netop i den dialog og diskussion, som fremkommer, når redskaberne diskuteres. Mange lærere melder tilbage, at snakken går livligt i klasserne ind imellem så livligt, at læreren må agere mægler! Men faktum er, at der startes en dialog om opgaveprocessen, og at der skabes en synlighed om opgaveskrivningens faser, som kan være med til at give en tryghed og et overblik for eleverne. Elementerne i spillet er udvalgt ud af erfaringer, litteratur om opgaveskrivning, ud fra undervisernes synspunkter undervejs i processen samt ikke mindst elevernes holdninger. Et godt redskab - Vi har oprettet en facebookside og opfordrer brugerne til at respondere på brugen, fortæller Dina Lemming Pedersen, der er gymnasiebibliotekar og arbejder på både Aurehøj Gymnasium og Gentofte Hovedbibliotek. - Dermed får vi gode input, både til, hvordan vi kan videreudvikle spillet senere og også god inspiration til, hvordan spillet kan bruges. Det viser sig nemlig, at også Professionshøjskoler, erhvervsuddannelser og mange andre kan bruge spillet. Og så egner det sig godt til de lidt skoletrætte børn og unge, som trænger til andre måder at få læring på, slutter Dina af. 8

9 Bibliotekar fra Dyssegård Bibliotek Pernille Makholm supplerer: - Vi har talt med lærere, bibliotekarer, studerende, innovationsforskere, spildesignere, tegnere og repræsentanter fra f.eks. Dansk Metal og Vestforbrændingen, og vi kan klart mærke, at vi har fat i noget. Der findes masser af læringsmaterialer, der bruger spillet som medie. Men meget er online eller lavet som apps. Et brætspil kan bare noget helt andet: Her sidder spillerne overfor hinanden, og der er ikke andet at gøre end at se hinanden i øjnene og tage alle de diskussioner, der er en del af spillets DNA. For sådan er det også, når eleverne skriver projektopgaver. Fremtiden Allerede den første uge var der solgt over 100 spil, og nu, hvor spillet har været på markedet i knap fire måneder, er halvdelen af oplaget 450 spil solgt. Responsen er stadig god, men det er også blevet tydeligt, at en tilhørende app er et ønske hos rigtig mange. Dette bliver formodentlig næste skridt i videreudviklingen af spillet. Studerende fra Aalborg Universitet har desuden ønsket at udvikle en version til universitetsniveau. - Det er jo glædeligt, hvis vores produkt kan bruges på andre niveauer, med lidt tilpasning. Det havde vi aldrig turde tro på for to år siden, da vi første gang fik ideen, siger Dina Lemming Pedersen. Hvis du vil vide mere Hvis du vil vide mere om spillet, er du velkommen til at kontakte Pernille Makholm gentof te.dk) eller Dina Lemming Pedersen Spillet koster 150 kr. pr stk og kan bestilles enkeltvis eller i klassesæt (6 stk á 800 kr) via bibliotekets hjemmeside: projekt. Opgavespillet PROJEKT er udviklet med støtte fra Udviklingspuljen for Folke- og Skolebiblioteker under Kulturstyrelsen. Bag det grafiske design står Awesome Advertising. 9

10 Kuratoren som holdningspræget uroskaber Af René Høtbjerg Øhlenschlæger, Kulturfaglig Afdeling, Københavns Biblioteker I forrige nummer af Bib forum efterspurgte vicechef i Københavns Biblioteker, Sanne Caft, en større klarhed om kurateringsbegrebet. Sanne Caft konkluderede blandt andet, at kuratering er ekspertens [ ] bud på, hvad en besøgende skal lægge mærke til, og at der en klar og tydelig pointe med kurateringen. René Høtbjerg Øhlenschlæger samler her tråden op og reflekterer over, hvorfor kuratering gerne må udfordre. At være kurator er at stille sig professionelt i front og byde de interesserede en holdning, heri er jeg helt enig med Sanne. Men kuratoren skal også huske at spørge sig selv, hvem målgruppen er og hvorfor. For hvad er formålet ud over de klare pointer dvs. hvem og hvordan skal denne kuratoriske holdning gavne? Og hvad en klar pointe for brugeren er, må vel betinges af formålet med kuratering? Ovenstående spørgsmål er der ikke ét entydigt svar på, og ofte vil man have mere end ét formål med kurateringen dvs. målgrupper. Men lad os for lethedens skyld påstå, at man enten kuraterer for at give svar til brugerne, eller også kuraterer man for at stille spørgsmål til brugerne. Det er det sidste, spørgsmålene, der er omdrejningspunktet for denne artikel. Kuratering skal spørge, vil jeg påstå, for at ruske i brugernes (ud)dannelse og skabe interaktion. Ruske i dannelsen Lad mig berolige eventuelle bekymrede læsere: dette er ikke begyndelsen på rejsen tilbage til et ønske om en middelalderlig formalisme eller andre normative dannelsesforhåbninger. Til dér, hvor visse materialer bare var mere ideelle i sig selv, hvis man skulle blive dannet. Til dér, hvor fx bogens kvalitet og sandhed var en endegyldig størrelse, hvor man blot skulle tilegne sig på bogens præmisser for at blive et godt, dannet menneske. For denne meget karikerede beskrivelse af et (før) moderne dannelsessyn, er der på helt fornuftig vis ikke mange biblioteker, der baserer sin formidling på i dag. Og det har de ikke gjort længe. Tværtom er der kommet et radikalt og fornuftigt fokus på brugernes egne præferencer og eksisterende adfærdsmønstre i bibliotekernes formidling. Men hvis vi skal understøtte den dannelse, der prises så højt i det senmoderne, hyperkomplekse vidensamfund, er brugerbehov ikke nødvendigvis lig med egne præferencer og eksisterende adfærdsmønstre. I det senmoderne videnssamfund, er dannelse ikke mindst lig med evnen til at kunne reflektere over forståelsen af sig selv, og forstå hvorfor, at viden og selvforståelse ikke er standfast af natur. Det vil sige, forstå hvordan viden og identitet er nogle polycentriske størrelser, der er betinget af nogle individuelle, fysisk, kulturelle og sociale omstændigheder, som interaktivt påvirker hinanden. Lars Qvortrup har i Det vidende samfund (2004) kaldt dannelse en selvbevidst evne til forskelsrefleksion, der er altafgørende for, at kunne acceptere andres holdninger og skabe ny viden. Vi kan altså ikke antage, at folk nødvendigvis ved bedre selv. Vi skal dog heller ikke antage, at vi ved bedre. Men vi kan godt bevidst udfordre dem på deres eksisterende viden og (selv) forståelse! Kuratoren som informationsdramatiker Når det er vigtigt, at vi forsøger at stimulere refleksivitet, er det fordi det senmoderne vidensamfund har behov for innovative, kreative, inddragende og reflekterende brugere, der kan skabe værdi for sig selv og andre. Dette er gammel lærdom, som også Folkebiblioteket i vidensamfundet (Kulturstyrelsen, 2010) understreger igen og igen. Skal vi tænke stimulerende udfordring ind i kurateringens rammensætning, kan vi således med gavn se kuratoren som en person, der skal dramatisere information. Dvs. én der intensivt skal udfordre modtagerens forventningshorisont. Denne tanke har jeg tyvstjålet fra filosoffen Jean-François Lyotard, der i 1985 kuraterede den i denne sammenhæng banebrydende udstilling Les Immateriaux. Kort fortalt: At dramatisere informationer betyder, at man ved sin kuratering udfordrer vaneforståelser ved aktivt at stille spørgsmål til eksisterende, (f)aktuel viden eller konven- 10

11 tionelle antagelser. Disse spørgsmål skal ikke nødvendigvis besvares via de udstillede informationer, endsige den samlede opbygning af udstillingen. Tværtimod skal man vælge materialer o.l. ud fra deres potentiale til på udfordrende vis, at stille og generere nye spørgsmål hos brugerne. Dette udfordrende aspekt skal kurateringen selvfølgelig også integrere i udstillingsteknologien. Både på en sådan måde, at folk direkte kan påvirke udstillingen gennem kommentarer og gå i dialog med andre brugere. Men også indirekte, ved at lade folks adfærd påvirke og ændre på de udstillede informatio- ner. Samlet set skal folk opleve i større og mindre grad, at alt handler om at se sig selv sanse, som Olafur Eliasson siger. Så lad os bruge vores viden om kultur og information til professionel kurateret udfordring: 1. stil spørgsmål 2. dramatiser spørgsmålet ved hjælp af informationer (dvs. materialer, rummet, teknologi) 3. brug de besøgendes tolkninger til at udvikle udstilling 4. opfordre til dialog 5. brug teknologi interaktivt Litteratur Lyotard, J.-F. (1996). Les immateriaux. I: Reesa Greenberg (ed.), Thinking about exhibitions. London: Routledge Qvortrup, L. (2008). Det vidende samfund. København: Unge Pædagoger 11

12 Bogbidder litteraturformidling for alle Af bibliotekar Jan M. Johansen, Biblioteksfaglig Afdeling, Københavns Biblioteker Det bliver vigtigere end nogensinde, at der hele tiden er kompetente steder, man kan gå hen med sine valglyster. Lotte Garbers: Kan jeg virkelig vælge rigtigt selv? Litteratursiden.dk, Bogbidder er et gratis, ugentligt tilbud om inspiration til læsning for folkebibliotekernes brugere. Vores redaktion udvælger sammen med de deltagende forlag hver uge tre titler, som mailes til abonnenternes indbakker. På nuværende tidspunkt er nogleogtredive biblioteker med i tjenesten. Tallet er reelt større, da flere af medlemsbibliotekerne er hovedbiblioteker, bl.a. København, Aarhus og Aalborg. Bag Bogbidder står et konsortium bestående af Horsens, København, Køge, Ringsted og Viborg biblioteker. Koncept Bogbidder er tænkt som et tilbud om læseinspiration. Hver fredag modtager man som abonnent en mail med en kort introduktion af tre forskellige titler med dertilhørende links. Hvert link giver adgang til første kapitel af titlen, en hurtig forfatterbiografi og anmeldelser. Titlerne er udvalgt af Bogbidders litteraturredaktion og dækker bredt. Vi sigter efter en stor genrespredning, så der er noget for enhver smag. Tidligere bogbidder ligger også tilgængelige på hjemmesiden sammen med forfatterbiografier og anmeldelser. Netop bredden af de titler, der udvælges, og det store og stadig voksende bagkatalog er Bogbidders stærke sider, sammen med indretningen af den digitale platform. Hvad end man som bruger vælger blot at modtage mailen hver fredag, eller man selv ønsker at opsøge litteraturen, er der noget for enhver. For fagfolk og lægmænd For bibliotekarer og folkebiblioteker generelt er der forandringer og udfordringer overalt, ikke mindst i forbindelse med etablering af åbne biblioteker og med den massive digitalisering. Det er en udvikling, der kan gøre klassisk bibliotekarisk formidling svær. Som bibliotekarer kan vi i dag sjældnere se vore brugere i øjnene, og det gør det noget sværere for os at være behjælpelige med at finde relevant og ønsket litteratur. Med de umådelige mængder af materialer, der udgives årligt og i det hele taget er tilgængelige, så er tidssvarende digitale formidlingsværktøjer mere relevante end nogensinde. Det er her, Bogbidder kan gøre en forskel som både formidlingsværktøj og ressource: Bogbidder er en hjælp til at finde og vælge læsestof. Bogbidder kan tilbyde kvalitet og alsidighed til abonnenterne og til andre brugere. Bogbidder giver abonnenterne et overblik over tidens bøger, og de slipper samtidig selv for at jage den gode læseoplevelse. 12

13 Bogbidder kan med andre ord formidle den smalle kvalitetslitteratur side om side med mere populær litteratur, på en tidssvarende og brugerorienteret måde qua den digitale platform og eksekveringen. Fordelen ved denne form for formidling er, at der ikke kræves andet af brugerne end en tilmelding, og ellers en interesse i at blive udsat for et stort udvalg af litteratur. Brugerne kan, foruden at få tilsendt bidder af tre forskellige bøger hver fredag, som nævnt også dykke ned i Bogbidders store bagkatalog. Efter fredagens publicering gemmes bogbidderne nemlig, så man via hjemmesiden Bogbidder.dk kan læse eller genlæse de gamle bidder. Man kan derfor med god samvittighed henvise brugere fra bibliotekerne til Bogbidder. Bogbidder er et godt værktøj til formidling. Men for bibliotekaren selv er de også et middel til at få udvidet horisonten, og med lidt held få blik for bøger, der måske er smuttet under radaren, eller blot har ligget hengemt i bunken med must reads. Her gør det store udvalg af titler og bredden i udvalget Bogbidder til et nyttigt og vigtigt redskab. Her er tale om en ressource for fagfolk såvel som lægmænd. For medlemsbibliotekerne er der endvidere den fordel, at hver bid linker direkte ned i den lokale base/samling. På den måde er Bogbidder med til at øge udlånstallet og antallet af reserveringer. Perspektiver Hvor velegnet konceptet med Bogbidder er, kan aflæses i den stadig stigende interesse både fra abonnenterne og fra bibliotekerne i landet. Hver måned benytter cirka brugere sig af Bogbidder, og dette tal forventer vi vil stige, i takt med at tjenesten udbygges og promoveres. Intet tyder på, at de åbne biblioteker bliver færre eller at mængden af tilgængelige titler bliver mindre i fremtiden om det nu er e-bøger eller ganske almindelige bøger af papir, det gælder. Samtidig ændres bruger- og låneradfærd; allerede nu kan man se, hvordan fjernlån via bibliotek.dk og lokale bibliotekers hjemmesider vokser. Set i dette perspektiv giver Bogbidder et let tilgængeligt, brugervenligt værktøj til den professionelle formidler og serverer kvalitetsinspiration direkte til de læsere, der ikke kommer så tit på bibliotekerne eller som blot ønsker at blive præsenteret for en bredere mængde af titler på en nem og brugervenlig måde. 13

14 Danmark Læser projekterne der ikke fik støtte Rigtig mange biblioteker ansøgte om at komme med i Danmark Læser-initiativet. I sagens natur var det kun et fåtal blandt disse, der faktisk kunne blive en del af projektet. Men derfor kan der naturligvis være masser af inspiration at hente også blandt de ikke-støttede projekter. Idéen med denne artikel er, at præsentere en del af disse i helt kort form. Er man blevet nysgerrig på at høre mere, er man meget velkommen til at kontakte de pågældende biblioteker. Vallensbæk kommune vil prøve at nå mænd i alle aldre, da mænd traditionelt ikke så ofte læser skønlitteratur. Dette tænkes at ske ved at biblioteket en gang om måneden er tilstede i Idrætscentret, hvor mange drenge og mænd færdes. Her vil vi præsentere netlydbog og ereolen. Dette skal bl.a. ske ved udarbejdelse af lister med anbefalede titler og udlån af Ipads. Desuden indkøbes særligt egnede og populære titler i flere eksemplarer (i bogform), til hjemlån. Gentofte Læser i jakkesæt og høje hæle Hvem er det, der ikke læser skønlitteratur i Gentofte? Vores bud er, at det er de travle karrieremænd og -kvinder, der jonglerer med karriere, familie, hus og fitnesscenter. Folk der tænker at det tager alt for lang tid at få en litterær oplevelse. Idéen var at møde dem på arbejdet, i frokostpausen med kvalitetslitteratur læst op af en skuespiller. Efter frokost-oplevelsen ville vi arbejde videre med at servere litteratur i et andet format end sædvanligt og egnet til en travl hverdag. Kun det bedste er godt nok i Rudersdal! - Vi læser Kongens Fald - århundredets bedste roman. I 1999 blev Kongens fald kåret til det 20. århundredes bedste danske roman. Det ville vi undersøge nærmere og ønskede at invitere alle borgere til at læse bogen. Hovedparten af vores resurser ville vi bruge på ikkelæserne bl.a. mænd, de travle, de unge og nydanskerne. Romanens temaer mente vi kunne fange målgruppen: krig, antihelten, tvivl og danskhed, og ville derved være et afsæt til oplevelser og debat om skønlitteratur, vække nysgerrighed for skønlitteraturen og gøre værket til en fælles referenceramme for kommunens borgere. Danmark læser Lyngby læser kort fortalt Mig og min yndlingsbog selfie Borgerne bliver opfordret til at sende et selfie billede med dem selv og deres yndlingsbog. De oploades på facebook/hjemmeside og er dermed med til at illustrere, hvad Lyngby læser ydermere udstilles billederne til en bogmesse i byen i juni, hvor der trækkes lod om en præmie blandt selfierne. Sommerferie med et litterært verdenskort En af vores bibliotekarer har udviklet et litterært verdenskort fyldt med markeringer. Når man klikker på de enkelte markeringer, får man navnet på en skønlitterær bog, der foregå i det pågældende land eller ofte mere specifikt by (samt muligheden for evt. at læse en anmeldelse). Vi vil bruge kortet i forbindelse med et PR fremstød for sommerferie læsning, da undersøgelser viser, at mange læser mere eller kun i deres ferier. Lyngby læser og løber Til DHL-stafetten i Fælledparken til august løber Lyngby-Taarbæk Kommune med et Danmark Læser Lyngby læser logo på ryggen lige som der i kommunens telt vil være små events der sætter fokus på skønlitterær læsning og lytning. Til fredagsbar på DTU Biblioteket er med til fredagsbar på DTU med et litterært og underholdende indslag i selskab med en nyindkøbt postkasserød event Christiania cykel, som der kan lånes skøn litteratur fra. 14

15 Nyt fra Centralbiblioteket BIB LAB Kompetenceudvikling Dan skernes Digitale Bibliotek (DDB) Centralbibliotekerne og Kulturstyrelsen har aftalt, at Centralbibliotekerne i samarbejde med DD B igangsætter kompetenceaktiviteter for bibliotekerne i første omgang i forhold til DDB/CMS -delen. 8 undervisere uddannes på landspla n den 14. og 15. maj. De 8 undervisere skal derefter som en start undervi se 1 medarbejder fra hvert bibliote k, der har tilsluttet sig DDB/CMS en. I Region Hovedstaden er de to undervisere Daniel Ackey og Terj i Jensen fra Gentofte. Undervisnin gen kommer til at foregå på central biblioteket, og har en varighed af en dag. Der kan deltage 14 biblioteker på en undervisningsdag og i Region Hovedstaden udbyder vi derfor dagen to gange umiddelbart før sommerferien og umiddelbart efte r sommerferien. Bibliotekerne info rmeres, så snart datoer er fastlagt og er der behov for yderligere en dublering, er det også muligt. Desuden vil vi på centalbibliotek.dk som en del af vores BIBLAB tilbud løbende tilbyde kurser, workshops mv. med relation til DDB. Titlerne ligger endnu ikke helt fast men det samlede BIB LAB-katalog kommer fra trykken den 13. juni i år. Heri kan man læse om alle kurser og temadage som centralbiblioteket byder på hele efterårssæsonen. Vi fortsætter vores samarbejde med DBC om bl.a. søgeteknik og introduktion til Brønden. Der vil være et nyt spændende kursus i skriftlig formidling og et i hvordan man giver feed back. Derudover kommer der en temadag for alle musikinteresserede hvor der både bliver givet bud på musikkens og materialernes rolle ligesom der kommer fantastiske bud på gode musikformidlingscases fra hele regionen. BIB LAB-kataloget bliver sendt rundt til bibliotekerne i dagene omkring den 13. juni og vil i samme periode blive lagt online på centralbibliotek.dk. Danmark Læser Hillerød, Furesø, København, Greve og Odsherred er udvalgt i Østdanmark som DK-læser kommuner. I samarbejde med Kulturstyrelsen og Kampagne leder Rikke Lind Andersson vil centralbiblioteket støtte op om netværket af DK-læser kommunerne, hvor Vejle har en lignende rolle i Vestdanmark. Desuden vil vi forsøge at bringe konkrete resultater og ny viden på området ud til alle biblioteker gennem bl.a. åbne netværks- og temadage, der opslås som en del af BIBLAB på centralbibliotek. dk. Mellemledernetværk tek har de Gentofte Centralbiblio til 4 netværk seneste 6 år haft fra 2 ns mellemfor Region Hovedstade d mellemleledere. Formålet me e mellemdernetværkene er, at giv lioteker et lederne på regionens bib ge ledelsesrum, hvor egne personli e afsæt for udfordringer kan dann læring. Alice samtale, refleksion og elingsleder Holck Kvindebjerg, afd der har været Hillerød Bibliotekerne, netværket: med i flere år, siger om t er for mig Mellemledernetværke ledelse, ikke et frirum her taler vi perspektiver daglig drift. Jeg får nye både mine på ledelsesudfordringer, eneste møde egne og andres. Hvert er min egen får mig til at reflektere ov g inspiration ledelsesstil og giver mi dringer, samtil nye vinkler på udfor e metoder til tidig med at jeg lærer ny tillinger. Jeg udforskning af problems på mig selv synes, jeg bliver klogere ikke gerne som leder og hvem vil blive det? r pr. år, og Der er 4 netværksmøde deltage. Alle det koster kr. at en konsulent møder er faciliteret af som koorfra Centralbiblioteket, rager med dinerer møderne og bid metodisk værktøjer.

16 INSPIRATIONSB RSEN I dette nummer forsætter vi vores rubrik med småidéer fra bibliotekerne i regionen, der er lette at gå til og kopiere eller lade sig inspirere af. Har du en idé der ville være egnet til at komme med i fremtidige udgaver af rubrikken, så tøv ikke med at sende den til Stig Grøntved Larsen på GENTOFTE Ulvetimen Får I læst 20 minutter om dagen? Er I trætte af at handle og lave mad? Savner I tid til familiesamvær i hverdagen? Har din familie brug for et hverdagsåndehul? Så spring madlavning, opvask og godnathistorie over og besøg Hovedbiblioteket den sidste onsdag i hver måned og få det hele serveret. Ulvetimen er en ny aktivitet på Hovedbiblioteket i Gentofte og består meget enkelt i aftensmad og højtlæsning som en fast tilbagevendende aktivitet. Idéen bag er, at man som forældre kan tage direkte fra arbejde til institution for at hente børn og derefter tage videre til biblioteket, hvor man kan købe et børne- og prisvenligt måltid mad, og samtidig hygge sig med børnebibliotekarens højtlæsning før eller efter maden. På den måde forsøger vi at tilbyde et hverdagsåndehul for den enkelte familie. Arrangementet er et led i projekt Børnebibliotekerne som Børnekulturhuse, hvor vi bl.a. arbejder på at børn og deres voksne oplever børnebibliotekerne som væsentlige og attraktive huse, der giver kvalitet i det genkendelige så vel som i det overraskende. 16

17 HELSINGØR En målrettet og brugervenlig opdeling af billedbøgerne Det er tanken bag Helsingørs placering af billedbøgerne. Her er bøgerne placeret i opdelinger som Riddere, Hverdagen, Biler, tog & maskiner, Venner, Myter & sagn, Følelser og Børnehaver. Bøgerne er ikke mærket i basen, så Hanne Kvists bog To af alting, som handler om skilsmisse, kan den ene dag være placeret under To hjem og den næste dag sammen med Følelser. Børnebibliotekarerne sætter selv alle billedbøger på plads, pga. kendskabet til bøgernes indhold. GENTOFTE Ønsk en søndagsfilm Siden årsskiftet har brugere af Gentofte Hovedbibliotek haft mulighed for at få vist deres personlige favoritfilm. Filmene er blevet vist på det store lærred i bibliotekets store sal, de fleste søndage i vinteren/foråret. På programmet har været alt lige fra klassikere som Fellinis La Dolce Vita, Hitchcocks Strangers on a Train og Kubricks Ærens Vej. Trækplaster nr. 1 var dog De Urørlige, det største franske filmhit nogensinde i Danmark. Her dukkede over 50 op. Brugerne har mulighed for kort at introducere deres filmønske, hvilket de fleste har takket ja til. Filmsøndage er gratis og der kræves ingen tilmelding. Biblioteket har abonnement på paraply-licensen fra Motion Picture Licensing Company (MPLC), som giver mulighed for at vise film (næsten ubegrænset). Til efteråret vil biblioteket intensivere filmformidlingen ved at oprette en bredtfavnende filmklub, hvor klubbens medlemmer, bl.a. får nyhedsbreve med beskrivelser af ny-indkøbte film og serier på dvd og blu-ray, nye film på filmstriben.dk, samt program over kommende filmarrangementer på biblioteket, hvor medlemmerne, i høj grad, skal være med til at bestemme hvad der skal vises. 17

18 Ny faglig profil Hvad er din erhvervs- og uddannelsesmæssige baggrund? Jeg arbejdede med turisme, inden jeg begyndte at læse antropologi. Sideløbende med studierne begyndte jeg at tage opgaver som innovationskonsulent, hvilket siden blev en fuldtidsbeskæftigelse. Jeg har altid brændt for det frivillige arbejde med unge fra belastede baggrunde. Frivilligheden kom lidt på vågeblus, mens jeg rendte rundt i skjorte og slips, så da jeg blev tilbudt en stilling som projektleder i Kolding Kommune med fokus på demokrati og medborgerskab blandt børn og unge, var det lige, hvad jeg trængte til. Efter et par gode år her pegede kursen så mod Frederiksberg. Hvorfor søgte du job på et bibliotek? Jeg søgte først og fremmest jobbet pga. dets indhold og udfordringer, mens arbejdsstedet egentligt var sekundært: Jeg faldt over jobopslaget ved et tilfælde og var solgt på stedet. Når det er sagt, trak tanken om at arbejde på et bibliotek da også lidt i mig, da biblioteket er rammen om nogle rigtigt gode minder fra min barndom. En gang læsehest J Hvad har overrasket dig mest både positivt og negativt? Det, der har overrasket mig mest ved at komme inden for i denne verden, er bibliotekets mange samfundsfunktioner: Biblioteket er et demokratisk multitool, der er en aktiv medspiller på vanvittigt mange områder af samfundslivet ift. dannelsen og uddannelsen af vores medborgere. Navn: Uffe Ølgaard Harris Funktion: Projektleder for projektporteføljen Biblioteksfødekæden En anden positiv overraskelse er de fantastiske kolleger: Det er et privilegium at omgås og arbejde med så mange vidende og passionerede mennesker på daglig basis. Hvordan kan/vil du bruge din faglighed? På at udføre min opgave effektivt og inspireret: at sikre, at Biblioteksfødekædens projekter bliver af høj kvalitet samt har den ønskede effekt; ikke bare på papiret men også i praksis. Fagligt klæder antropologien mig på til at inddrage brugerne som medskabere Bibliotek: Frederiksberg af projekterne, mens min innovationsbaggrund forhåbentligt tillader mig at nytænke sammenhænge og identificere nye muligheder som fundament for projekter, der giver værdi og mening. Hvad kunne du tænke dig at lave om på? Manges manglende værdsættelse af biblioteket. Den arbejder jeg på at ændre; et projekt ad gangen. 18

19

20

Udviklingstendenser for det fysiske og digital bibliotek

Udviklingstendenser for det fysiske og digital bibliotek Udviklingstendenser for det fysiske og digital bibliotek 13. januar 2017, Vejle & 16. januar, Roskilde Lotte Hviid Dhyrbye, Tænketanken Fremtidens Biblioteker 45 min o Hvem bruger det fysiske og digitale

Læs mere

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Ansøgning om netværksdeltagelse i 2011 & tilmelding til HELE dagen Som et led i kompetenceudviklingsindsatsen udbyder Herning Bibliotekerne endnu engang en række netværk.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Gentofte Centralbibliotek 11. december 2015

Gentofte Centralbibliotek 11. december 2015 Projekt Newsgerrige børn Gentofte Centralbibliotek 11. december 2015 Undersøgelser viser at ca. 40% af børn der har set Ultra Nyt er nysgerrige efter at vide mere efter en udsendelse DR Medieforskning

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET Mød os på bf.dk, Facebook og i vores fagmagasin Perspektiv Velkommen til Bibliotekarforbundet. Denne folder giver dig et overblik over dine medlemsfordele Velkommen til

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Guidelines og værdier for DDB CMS

Guidelines og værdier for DDB CMS Guidelines og værdier for DDB CMS DDB CMS bygger på visionen om at skabe en fælles og robust ramme for det digitale bibliotek. Det første bibliotek gik i drift på platformen i 2014, og i dag danner platformen

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Ekstra Nyhedsbrev fra MidtLab Januar 2014

Ekstra Nyhedsbrev fra MidtLab Januar 2014 Ekstra Nyhedsbrev fra Januar 2014 Diplomforløb i innovation, værktøjskasse og blive-klogere-sammen arrangementer Velkommen til denne ekstraudgave af s nyhedsbrev! Grunden til at vi beder om din opmærksomhed

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Strategiske indsatsområder

Strategiske indsatsområder 5 Strategiske indsatsområder Stemannsgade 2. 8900 Randers C. Tlf.: 8710 6800. www.randersbib.dk. hovedbiblioteket@randersbib.dk Strategiske indsatser og handleplan 2017 Slots- og Kulturstyrelsen tog i

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Det aktive byrum Status 2013

Det aktive byrum Status 2013 Det aktive byrum Status 2013 KulturMetropolØresund Det aktive byrum er et ud af ni projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.

Læs mere

Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid

Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne Skaber det bedst mulige bibliotekstilbud inden for de politisk fastlagte prioriteringer og budgetrammer. Vision - vi vil: Udvikle

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Undersøgelser og vidensprojekter Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi (rapport udkommer ultimo 2014) Makroøkonomisk analyse med formålet at vise folkebibliotekernes

Læs mere

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne Punkt 8. Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne 2015-058535 Skoleforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget

Læs mere

Projekt Kom/it A Semester 6

Projekt Kom/it A Semester 6 Jeanette Bengtsen og Isabel Odder Projekt Kom/it A Semester 6 Applikation - Virette Klasse 3.5k 05-04-2011 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Bollemodel:... 3 Formål og præmis:... 3 Indhold:... 3 Målgruppe:...

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

Kompetenceudvikling. Region Nordjylland. Aalborg Centralbibliotek. for bibliotekerne i Nordjylland

Kompetenceudvikling. Region Nordjylland. Aalborg Centralbibliotek. for bibliotekerne i Nordjylland Aalborg Centralbibliotek Kompetenceudvikling for bibliotekerne i Nordjylland Region Nordjylland AALBORG BIBLIOTEKERNE CENTRALBIBLIOTEK FOR NORDJYLLAND Side 2 Vi prioriterer den fælles kompetenceudvikling

Læs mere

Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje

Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje Danskernes Digitale Bibliotek den 2. december 2013 i Nyborg 1 Disposition 1. Undersøgelsen

Læs mere

Strategi 2014-16. Ajourført januar 2016. Fremtidens bibliotek

Strategi 2014-16. Ajourført januar 2016. Fremtidens bibliotek Strategi 2014-16 Ajourført januar 2016 Fremtidens bibliotek Organisationsdiagram 2016 Bibliotekschef Lilli Mortensen (konstitueret) Udvikling Afdelingsleder Lilli Mortensen Kulturhuse & Børn Afdelingsleder

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Sprogværksted i børnehøjde

Sprogværksted i børnehøjde Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13 Interessentanalyse - de væsentligste konklusioner København 07.03.13 Interessentsondering Der er gennemført en mindre interessentsondering for at blive klogere på, hvilke fremtidsscenarier, som Tænketanken

Læs mere

HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS?

HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS? LÆSEKREDS SÅDAN! BØGER OG ROMANKASSER HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS? I Biblioteket hjælper gerne med at skaffe bøger til jeres læsekreds. Som en særlig service har vi en række

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

3 (store reoler med skråhylder)

3 (store reoler med skråhylder) Bilag 3 - Observationsskema: Udfyldte SKEMA TIL FORMIDLINGSANALYSE Albertslund bibliotek d 12. marts. FYSISK FORMIDLING FASTE UDSTILLINGER: Hvilke faste udstillinger: SKIFTENDE UDSTILLINGER: Hvilke skiftende

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK

VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK INDHOLD 4 Introduktion til vejledningshæftet 5 Hvordan starter du en læsekreds? Hvordan finder du medlemmer til en læsekreds? Hvor skal I mødes?

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.

Læs mere

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller Styrk borgerne Den 17. april 2015 Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet // Randi Lehmann Møller Hvad vil vi fortælle om Kort opsummering af Styrk Borgerne Præsentation af de tiltag vi især gerne

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Formidlingsartikel 1/5

Formidlingsartikel 1/5 Formidlingsartikel I det følgende klargøres hvilke overvejelser vi har haft i forhold til valg af målgruppe, sted for publikation samt genre og sproglige virkemidler. Målgruppe Receptionsanalyse af Pocket

Læs mere

Litteratursiden i din undervisning

Litteratursiden i din undervisning Litteratursiden i din undervisning Hvad er Litteratursiden? Litteratursiden er bibliotekernes website om litteratur. Sitet er for alle, der vil inspireres til gode læseoplevelser, diskutere litteratur

Læs mere

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Kommunikation, der engagerer - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Vision Skanderborg Kommune er på én og samme tid myndighed, servicevirksomhed og fællesskab med 60.000 borgere. Det er ledere og

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

History Makers elever skaber historiske monumenter

History Makers elever skaber historiske monumenter HistorieLab http://historielab.dk History Makers elever skaber historiske monumenter Date : 25. januar 2016 Hvordan kan man få elever til at reflektere over deres egen rolle som medskabere af historie?

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

Årsplan Dansk/Emne 6. Klasse 2010-2011. Periode Emne & NB Udførelse/Materialer Formål/mål/Evaluering Uge 32 1.skoledag onsdag +intro Gul fredag Uge 33

Årsplan Dansk/Emne 6. Klasse 2010-2011. Periode Emne & NB Udførelse/Materialer Formål/mål/Evaluering Uge 32 1.skoledag onsdag +intro Gul fredag Uge 33 Uge 32 1.skoledag onsdag +intro Gul fredag Uge 33 Emneuge Gul Klåge Åge Denne emneuge sætter fokus på hvordan man lære på mange forskellige måder. Børnene prøver kræfter med forskellige værksteder i emneugen.

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

INTRODUKTION TIL DDB S ÅRSHJUL

INTRODUKTION TIL DDB S ÅRSHJUL ÅRSHJUL JANUAR 2015 INTRODUKTION TIL DDB S ÅRSHJUL DDB s årshjul skaber et overblik over de væsentligste årligt tilbagevendende begivenheder i DDB, der har strategisk og økonomisk betydning for DDB s udvikling.

Læs mere

Samarbejder mellem bibliotekerne og unge. Temadag den 21. november 2012

Samarbejder mellem bibliotekerne og unge. Temadag den 21. november 2012 Samarbejder mellem bibliotekerne og unge Temadag den 21. november 2012 Program for dagen 08.45-09.00 Ankomst og morgenmad 09.00-09.15 Velkomst og formål med dagen 09.15-10.00 Arbejdet med ungiroskilde.dk

Læs mere

FORMIDLING UDEN UDLÅN. 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013

FORMIDLING UDEN UDLÅN. 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013 FORMIDLING UDEN UDLÅN 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013 Kort check in Korte møder omkring: 1. Hvad hedder du, og hvilket bibliotek kommer du fra? 2. Hvad håber du på

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Nyhedsbrev SSP-kontaktpersoner

Nyhedsbrev SSP-kontaktpersoner NYHEDSBREV Nr. 7 september 2015 Nyhedsbrev SSP-kontaktpersoner NYHEDSBREV Nr. 7 september 2015 Velkommen Kære SSP-kontakt Velkommen til dette skoleårs første Nyhedsbrev. I dette nummer kan du læse om:

Læs mere

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes Referat 30. november 2009 Kamma Kirk Sørensen Konsulent ksk@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33 73 33 39 Udviklingsopgaver af overbygningskarakter Referat af møde i B&M s dialogforum Tirsdag den 10.

Læs mere

FRA BRUGER TIL BRUGER

FRA BRUGER TIL BRUGER FRA BRUGER TIL BRUGER Af netværksgruppen Målgrupper og målrettet formidling Netværksgruppen Målgrupper og målrettet formidling Fokus i netværksarbejdet: Fra Bruger til Bruger Bibliotekerne er stadig et

Læs mere

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45)

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45) etwork Netværk Relationer Branding Mere end 70% får job gennem netværk Netværk, relationer og evnen til at tiltrække en kommende arbejdsgiver er afgørende, når vi gerne vil videre i karrieren i dag. Vi

Læs mere

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Ishøjs Bedste Fagbog. Et samarbejde mellem Ishøj Bibliotek, skolebibliotekerne og Center for børn og undervisning

Ishøjs Bedste Fagbog. Et samarbejde mellem Ishøj Bibliotek, skolebibliotekerne og Center for børn og undervisning Ishøjs Bedste Fagbog Et samarbejde mellem Ishøj Bibliotek, skolebibliotekerne og Center for børn og undervisning Oplæg på Gentofte Centralbibliotek d. 24.9.2014 Rikke Myhlendorph Email: rbm@ishoj.dk PowerPoint

Læs mere

Koncept 1, Brugermatch.

Koncept 1, Brugermatch. Koncept 1, Brugermatch. Beskrivelse af idé: En mobilapp som hjælper bibliotekets brugere med at finde ligesindede. Grundidéen er at når en bruger har app en installeret og aktiv så vil brugeren udsende

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Digitale strategier for fremtiden - et praksisanvendeligt vidensgrundlag

Digitale strategier for fremtiden - et praksisanvendeligt vidensgrundlag Digitale strategier for fremtiden - et praksisanvendeligt vidensgrundlag Støttet af: Lotte Hviid Dhyrbye Tænketanken Fremtidens Biblioteker 3 punkter, 3 nedslag, 15 min. Baggrund & ambitioner Metoder &

Læs mere

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 13-12-2013 edoc 2013-0261756-3 Digitalisering af folkebibliotekernes

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE September 2014 Successen fortsætter - flere Fars køkkenskoler På rekordtid oplevede vi at få 5 fyldte køkkenskoler, som er startet op i august og september. Det er dermed

Læs mere

Kompetenceudvikling i botilbud

Kompetenceudvikling i botilbud Kompetenceudvikling i botilbud Temadag Region Sjælland / Region Hovedstaden. Socialt Lederforum Janina Gaarde Rasmussen - Socialstyrelsen Baggrund Strandvænget og andre mediesager Rapport: Veje til et

Læs mere

Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015

Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015 Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015 Indhold Vi mødes på biblioteket Biblioteket - den mest besøgte kulturinstitution Vision Livskraft fra 0-100 Biblioteksstrategi Køge Kommune Biblioteket styrker medborgerskab

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER oversigt: SPARRINGSMØDE TIL VINDUE FOR EN FORENING August 2012

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

DR Romanprisen 2016. Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer,

DR Romanprisen 2016. Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer, Drejebog til ordstyreren Kære ordstyrer, Tak fordi du vil være med til at støtte op om DR Romanprisen med en romanlæsekreds på biblioteket. Uden læsere ville der nemlig ikke være nogen pris. Måske er det

Læs mere

Dragør Bibliotekerne. Resultataftale

Dragør Bibliotekerne. Resultataftale Dragør Bibliotekerne Resultataftale 2014-2015 Organisationsudvikling Dragør Bibliotekerne Bibliotekernes kerneområder og -opgaver har ændret sig over tid. Der stilles nye krav til kompetencer, roller,

Læs mere