Ansvar og værdier En undersøgelse i børnefamilier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansvar og værdier En undersøgelse i børnefamilier"

Transkript

1 Ansvar og værdier En undersøgelse i børnefamilier Dines Andersen Anne-Dorthe Hestbæk Socialforskningsinstituttet 99:22

2 Ansvar og værdier Hvilke værdier lægger nutidens forældre vægt på i deres børneopdragelse? Og hvordan ser de på ansvarsfordelingen mellem det offentlige og forældrene selv, når det gælder børnenes udvikling og opdragelse, undervisning og sociale adfærd? Er der forskel på holdningerne til disse spørgsmål i forskellige befolkningsgrupper? Det er nogle af de spørgsmål, denne rapport - som bygger på interview med ca forældre til børn i alderen 3-15 år og ca interview med årige børn - søger at besvare. Rapporten belyser også de åriges ansvar og indflydelse i familien. Hvor meget deltager de store børn i husholdningen? Hvor meget bestemmer de selv vedr. påklædning, lektier, rygning og alkohol, og om de må være alene ude om aftenen? Hvilke tanker gør de unge sig om arbejdsliv og børneopdragelse? Og i hvilket omfang er disse forestillinger udtryk for en kulturel overførsel af forældrenes værdier og praksis til næste generation? Socialforskningsinstituttet 99:22 210,00 inkl. 25 % moms ISSN ISBN

3 99:22 Ansvar og værdier

4

5 Ansvar og værdier En undersøgelse i børnefamilier Dines Andersen & Anne-Dorthe Hestbæk København 1999 Socialforskningsinstituttet 99:22

6 Ansvar og værdier En undersøgelse i børnefamilier Forskningsleder: Vita Bering Pruzan Forskningsgruppen om børn, unge og familier, etniske minoriteter og velfærdsfordeling Sekretærarbejdet er udført af forskningssekretær Jette Buntzen Undersøgelsens følgegruppe: Lektor Bjarne Hjorth Andersen, Sociologisk Institut Seniorforsker Dines Andersen, Socialforskningsinstituttet Konsulent Jan Helmer-Petersen, Kulturministeriet Seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk, Socialforskningsinstituttet Seniorforsker Søren Rudbæk Juul, Socialforskningsinstituttet Fuldmægtig Hanne Bonne Jørgensen, Sundhedsministeriet Fuldmægtig Lone Larsen, Socialministeriet Forskningsleder Vita Bering Pruzan, Socialforskningsinstituttet Pædagogisk konsulent Jette Stegmann, Undervisningsministeriet Konsulent Peter Uldall, Socialministeriet ISSN ISBN Sats og tilrettelæggelse: Socialforskningsinstituttet efter principlayout af Bysted A/S Omslag og illustrationer: Hjørdis Lorenzen Oplag: Trykkeri: Holbæk Center-Tryk A/S Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade K Tlf Fax Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

7 Forord Ansvaret for børnene, deres velfærd og opdragelse, er forældrenes. Til daglig tilbringer børnene imidlertid mange timer i offentlige institutioner (børnehave, skole og SFO), som derfor er med til at præge børnene. Hvordan forholder moderne forældre sig holdningsmæssigt og mere praktisk til denne deling af ansvaret med institutionerne? Kan divergenser i holdning og praksis føres tilbage til forældrenes forskellige ståsted i samfundet? Det er nogle af de temaer, som denne rapport om ansvar og værdier i børnefamilien belyser. Vi har til undersøgelsen haft SFI-SURVEY til at interviewe ca forældre til børn i alderen 3-15 år samt ca børn og unge i alderen år fra de samme familier. Forældrene er blevet interviewet om deres grundlæggende værdier for børneopdragelse samt deres holdninger til ansvarsfordelingen mellem forældre og det offentlige på udvalgte områder. Hvem har ansvaret for at gribe ind i tilfælde af mobning? Skal forældrene eller børnehaven sørge for, at børnene kommer til de sundhedsforebyggende undersøgelser, og at de bliver vaccineret etc.? Vi har også søgt at indfange forældrenes faktiske adfærd på nogle områder. Deltager de fx i forældremøder, griber de ind ved problemer i dagtilbud og skole, er de aktive sammen med deres børn og handler de i overensstemmelse med deres værdier? De årige er blevet interviewet bl.a. om deres opdragelsesværdier, værdier for forældrenes arbejdslivsmodel samt om hvordan ansvaret er fordelt internt i familien. På hvilke områder har de selvbestemmelse eller medbestemmelse, og på hvilke områder bestemmer forældrene suverænt? Det gælder både husholdningspligter, og det gælder graden af selvbestemmelse, hvad angår tøj, forbrug, hjemkomsttider mv. Ved at interviewe forældre og børn fra de samme familier har vi haft den unikke analysemulighed at undersøge, hvorvidt forældrenes værdier og praksis afspejler sig i deres børns adfærd. Rapporten er en udredning, hvori der afrapporteres en lang række empiriske resultater. I et kommende forskningsprojekt er det hensigten at gå dybere ned i forståelsen af børnefamiliernes værdier. Hypoteser og tolkningsmulig- 3

8 heder vil på baggrund af den foreliggende undersøgelse blive afprøvet i en dybtgående kvalitativ undersøgelse. Der har som led i Socialforskningsinstituttets kvalitetssikring været nedsat en følgegruppe til undersøgelsen. Desuden har lektor ved Den Sociale Højskole i Århus, Ole Langsted, læst manuskriptet og givet mange nyttige kommentarer. Vi skal hermed takke alle for deres indsats. Rapporten er udarbejdet af seniorforsker Dines Andersen, som har skrevet kap. 3-6, samt seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk, som har skrevet kap Kapitlerne 1 og 2 samt data- og metodebilaget er forfattet i fællesskab. Stud.scient.pol. Mette Lykke Knudsen har været student på undersøgelsen, mens tidligere statistisk konsulent ved Socialforskningsinstituttet, Peter Linde (nu Danmarks Statistik) har ydet vejledning i forbindelse med og udarbejdet visse af de statistiske analyseredskaber. Undersøgelsen er blevet til på opfordring fra Regeringens Børneudvalg. Den er finansieret af Socialministeriet, Kulturministeriet, Sundhedsministeriet samt Undervisningsministeriet. København, december 1999 Jørgen Søndergaard 4

9 Indhold Kapitel 1 Sammenfatning og perspektiver Problemstilling Hovedresultater Diskussion og perspektiver Kapitel 2 Baggrund og problemstilling Ansvar og værdier Undersøgelsens baggrund Undersøgelsens problemstilling Rapportens opbygning Kapitel 3 Karakteristik af familierne Familietyper Lokalisering og familietyper Forældrenes uddannelse Forældrenes beskæftigelse Familier med forskelligt arbejdsomfang Livsformer Anvendelse af livsformer i denne undersøgelse Resume Kapitel 4 Værdier i opdragelsen Værdier Forældrenes holdninger til opdragelse Individuel frihed Initiativ og konkurrence Tolerance og solidaritet Ærlighed og ansvarlighed Hvor søger forældrene støtte? Faktoranalyse af opdragelsesværdier Variationer i opdragelsesværdiernes vægt Ansvarlighed Ærlighed Solidaritet

10 Konkurrence Personlig frihed Konklusion Resume Kapitel 5 Ansvaret for børns udvikling og sundhed Indledning Sundhedsundersøgelser og vaccinationer Samarbejde om barnets udvikling Brug af børnehaven Forældremøder Konflikter med personalet Konflikter med andre børn Almindelig opdragelse Småbørn og undervisning Børn og kultur Resume Kapitel 6 Ansvar for børn i skolealderen Indledning Forældre og SFO/fritidshjem Skole og hjem Skolens ansvarsområde Forældrene om ansvarets placering Forældrenes erfaringer med skolen Deltagelse i forældremøder Mobning Resume Kapitel 7 At klare sig og trives i skolen Trivsel i skolen At klare sig i skolen Lektiehjælp De sociale relationer og skoletrivsel Mobning Madpakker Resume

11 Kapitel 8 Efter skoletid Lige hjem fra skole? Der er ofte nogen hjemme Skulle mor og far være mere hjemme? Hvor går de hen, når de ikke går hjem? Alene hjemme Efter skoletid i byen og på landet Resume Kapitel 9 Fritidsaktiviteter Faste fritidsinteresser Tidsforbrug til fritidsaktiviteter Hvem bestemmer fritidsaktiviteterne? Fælles fritid for børn og forældre Flere fritidsaktiviteter? At læse bøger Resume Kapitel 10 Lommepenge og lønindkomst Lommepenge Fritidsjob og lønindkomst Betaling af eget forbrug Resume Kapitel 11 Ansvar og pligter i hjemmet Omfanget af opgaver i hjemmet Flittige piger og dovne drenge? Forældrenes baggrund Pålagte og aftalebaserede opgaver Resume Kapitel 12 Medindflydelse og ansvar Hvem bestemmer i dagligdagen? Køn og medbestemmelse Med- og selvbestemmelse stiger med alderen Forældrenes baggrund

12 12.5. Oplevelsen af selvbestemmelse Resume Kapitel 13 Værdier om arbejdsliv og opdragelse Værdier om arbejdsliv og familieliv Forældrebaggrund og arbejdslivsideal Overensstemmelse mellem idealer og praksis Værdier for børneopdragelse Resume Bilag: Data og metode Litteratur Socialforskningsinstituttets udgivelser siden

13 Kapitel 1 Sammenfatning og perspektiver 1.1. Problemstilling Hvordan opfattes forældreansvaret i nutidens familier, og hvilke forhold er bestemmende for denne ansvarsopfattelse? Det er det overordnede spørgsmål, som i denne rapport dels besvares via en kortlægning af forældrenes holdning til placering af ansvaret for deres børn i forskellige sammenhænge, dels belyses ved at se på forældrenes adfærd, hvad de faktisk har gjort for at leve op til deres ansvar. Familien kan for det første betragtes som en enhed med eksterne relationer. Diskussionen af ansvarets placering er i denne forbindelse en diskussion af forholdet mellem familien og en omverden, eksemplificeret ved de offentlige institutioner på dagtilbuds- og skoleområdet, som i praksis er familiens med- eller modspiller, når det gælder børnenes opdragelse og udvikling. For det andet kan familien ses som en gruppe med interne relationer mellem forældre og børn. I årene omkring puberteten sker en glidende selvstændiggørelse af de unge. Hvilken karakter har de unges med- eller selvbestemmelse i forskellige familier? I bestræbelserne for at udpege de forhold, som bestemmer forældrenes ansvarsopfattelse, har vi inddraget en række oplysninger om forældrenes position i samfundet (uddannelse, erhvervs- og familieforhold etc.) såvel som mere holdningsprægede eller ideologiske forhold. Således indgår holdningen til en række opdragelsesværdier i rapportens analyser. De unges dagligliv og holdninger analyseres dels ved hjælp af de nævnte forældreoplysninger, dels ved at inddrage data om de unges egne forhold. Rapporten undersøger endvidere, om forældrenes værdier synes at gå i arv til børnene. Hvilke forestillinger gør 9

14 de årige, som en gang i fremtiden selv skal danne familie, sig om den ideelle arbejdslivs- og familielivsmodel, og hvilke værdier ønsker de selv at sætte i højsædet? 1.2. Hovedresultater I denne undersøgelse er børnefamilien afgrænset til familier med børn i alderen 3-15 år. Således falder både spædbarnsfamilien og familien med de ældste teenagebørn uden for undersøgelsens rammer. Rapporten bygger på data indsamlet ved en spørgeskemabaseret interviewundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af familier med 3-15-årige børn. En af forældrene samt alle årige børn i familien blev interviewet. I alt medvirkede ca forældre og godt børn. Værdier i børneopdragelsen Med afsæt i tidligere undersøgelsers udpegning af værdier, som nyder tilslutning i brede kredse, blev de interviewede forældre i denne undersøgelse konfronteret med et udvalg af værdier, som de skulle forholde sig til. Inden for rammerne af det forelagte udvalg kunne vi konstruere fem værdier, som var forskellige og ikke overlappende. I rapporten benævnes de: personlig frihed, konkurrence, ansvarlighed, solidaritet og ærlighed. Forældrenes værdimæssige grundlag kan sammenfattes således: Hovedparten mener, at den personlige frihed som værdi skal dyrkes med måde. Forældrenes opgave er at sætte grænser, men det er samtidig en opgave at bidrage til børnenes udvikling som frie og selvstændige mennesker, der kan og vil tage del i debat og beslutninger. De ældste forældre på 45 år og derover lægger mere vægt på individuel frihed end yngre forældre under 35 år gør. Konkurrence som element i opdragelsen er et tema, der er stærkt delte meninger om, ligesom det synes påkrævet at se nuanceret på emnet. Der er således en betydelig modstand imod konkurrence i generel forstand (fx mellem børn i skolen), samtidig med at konkurrenceelementet synes at være acceptabelt på velafgrænsede områder (fx i sport og spil). Det er også en udbredt holdning, at ini- 10

15 tiativ skal belønnes. Fædre lægger meget mere end mødre vægt på konkurrence i opdragelsen. Endvidere skiller forældre med en karriereorienteret livsform sig ud ved mere end andre at lægge vægt på konkurrence. Et meget stort flertal af forældrene går ind for at lære deres børn ansvarlighed (eller pligtopfyldenhed, som er et næsten lige så dækkende ord). At aftaler forpligter, gælder i særlig grad, når barnet selv har været med til at indgå aftalen. Det er navnlig de yngre forældre, som betoner denne værdi. Forældre med en kort skoleuddannelse (9. klasse) og forældre med en lærlingeuddannelse er overrepræsenterede blandt dem, der lægger relativt stor vægt på ansvarlighed (pligtopfyldenhed). Forældre med studentereksamen og en mellemlang eller lang videregående uddannelse er ikke helt så tilbøjelige til at lægge vægt på denne værdi. Solidaritet, forstået dels som et udtryk for tolerance over for mennesker med en anden baggrund end ens egen, dels som et krav om at tage hensyn til andre og om at dele med dem der ikke har så meget, er noget de fleste forældre vil tillægge betydelig vægt i opdragelsen. Kvinder lægger mere vægt på solidaritet, end mænd gør. Og forældre med lang skoleuddannelse (student el. lign.) mere end forældre med kun 9 års skolegang. Forældre lægger ubetinget vægt på ærlighed, når der hermed tænkes på at sige sandheden, når man bliver spurgt (en slags lydighedsideal), hvorimod der er stærkt delte meninger, når ærlighed stilles op som en modsætning til det hensyntagende ved nogle gange ikke at sige hele sandheden. Forskelle i betoningen af ærlighed hænger først og fremmest sammen med erhvervsuddannelsen. Forældre med en lærlingeuddannelse lægger relativt meget vægt på ærlighed, hvorimod forældre med en mellemlang eller lang videregående uddannelse lægger mindre vægt herpå. Forsøg på at kombinere de fem værdier i bestemte mønstre, som skulle være særlig fremtrædende blandt visse grupper af forældre, har ikke i nævneværdig grad båret frugt. En mulig konklusion er, 11

16 at værdierne ikke optræder i et fast hierarkisk forhold, men tværtimod tillægges en vægt, der afspejler den konkrete situation, personen befinder sig i. Man kunne formulere det sådan: værdigrundlaget blandt mange af nutidens forældre synes snarere at være skiftende og situationsbestemt end udtryk for en sammenhængende, fasttømret ideologi. Blandt en række opdragelsesværdier foretrækker unge årige ærlighed og ansvarlighed samt at have en god familie. Det sidste er ikke, hvad vi normalt vil karakterisere som en værdi, men det udtrykker dog noget ønskværdigt (jf. definitionen af værdibegrebet i kap. 2), og det var noget, de unge selv lagde stor vægt på. Hvad det præcis dækker over, kan være svært at sige; formentlig har det noget med tryghed, overskuelighed, harmoni og ordnede familieforhold at gøre. Man må antage, at de fleste børn og unge anser familien for at være en helt basal ramme for opvæksten. Der er i meget lille udstrækning sammenhæng mellem forældrenes værdier og de unges værdier. Det er altså ikke sådan, at de forældre, der lægger mest vægt på fx ansvar, også har børn, der lægger relativt meget vægt på ansvar. Heraf kan man dog ikke slutte, at opdragelse er ligegyldig og det skal bemærkes, at vi på visse områder finder en overensstemmelse mellem forældrenes værdier og børnenes faktiske praksis. Forældrenes måde at kombinere arbejds- og familieliv på er noget, de unge kan forholde sig til. For mange er den et eksempel til efterfølgelse. Det gælder især for den del af de unge, som uanset forældrenes faktiske arbejdsomfang ikke mener, at forældrene arbejder for meget eller er for lidt hjemme. Hvis de unge med andre ord oplever, at deres forældre kan få arbejds- og familielivet til at passe sammen, kommer de til at tjene som model og inspiration for de unge selv. Når de unge ønsker sig en anden relation mellem familieliv og arbejdsliv end forældrenes og det gør en fjerdedel er det en kortere arbejdstid og et større nærvær i familien, de efterlyser. 12

17 13

18 Derved adskiller de sig imidlertid ikke fra den voksne del af befolkningen. Også blandt de voksne er der en udbredt tendens til at ønske sig en kortere arbejdstid end den, de faktisk har og en langt mindre udbredt tendens til at realisere dette ønske! Samarbejde omkring børn i børnehavealderen Forældrenes holdninger til placering af ansvaret, når det gælder spørgsmål om sundhed og udvikling for børn i førskolealderen, kan stort set sammenfattes i et status quo. Hovedparten ønsker ikke på nogen måde at løbe fra, at forældre har et ansvar. Samtidig er de realitetsbevidste og udtrykker interesse i samarbejde med de institutioner, som i praksis har en stor indflydelse på deres barns dagligdag. Nogle mindre nuancer i dette grundsyn kan dog spores. Den gennemgående holdning til ansvaret for, at børn får foretaget de forebyggende sundhedsundersøgelser og får de vaccinationer, som tilbydes, er, at det fortsat bør ligge hos forældrene selv. Denne holdning ses hyppigere og i stærkere form blandt mødre end blandt fædre. Fædrene synes hyppigere end mødrene villige til at lade det offentlige påtage sig et (med)ansvar. Tilbuddet om gratis vaccinationer er faktisk blevet modtaget af langt de fleste småbørnsforældre. Blandt de relativt få personer, som ikke fuldt ud havde fulgt vaccinationsprogrammet, var der snarere tale om et bevidst fravalg end om glemsomhed. Skal daginstitutionernes personale blande sig, hvis der er noget unormalt i et barns udvikling? Forældre i moderniteten er principielt åbne for vejledning og kritik (de forventer det måske ligefrem) fra det personale, som har fået betroet børnene i dagtimerne. Netop i kraft af personalets faglighed forventer forældrene at have en ressource til rådighed, som forbedrer deres mulighed for at leve op til deres forældreansvar. Grundlæggende udtrykker forældrene en samarbejdsholdning. De er indstillet på at bakke deres institution op og deltage i de fælles arrangementer; mødrene i lidt stærkere udtalt grad end fædrene. xmen selv blandt fædrene 14

19 mener 9 ud af 10, at forældrene bør deltage mest muligt i de fælles arrangementer. Et af de fælles arrangementer, som forældre kan deltage i, er institutionens forældremøder. Der er stor forskel på hyppigheden af fædres og mødres deltagelse. Undersøgelsen viser, at fædrene har et problem. Deres fremmøde til den slags aktiviteter står helt klart ikke mål med den holdning, de lægger for dagen. Denne konklusion gentages, når vi går opad i alder og spørger til holdning og adfærd i forbindelse med sfo eller fritidshjem. Afhængigt af, hvad der mere præcist skal forstås ved undervisning i førskolealderen, giver et flertal af forældrene udtryk for, at de ikke er så bange for den slags aktiviteter, når blot der tages individuelle hensyn. Der må ikke være tale om obligatorisk undervisning, men gerne en træning af de børn, som er parate til det, fx leg med bogstaver og små ord. Den positive holdning til at lade børnene lære noget, endnu inden de starter i skolen, er mest fremtrædende blandt forældre, som i opdragelsen lægger relativt stor vægt på konkurrence som værdi i børneopdragelsen. Konflikter i dagtilbud og sfo I det store og hele er forældrene godt tilfredse med deres barns dagligdag i børnehaven eller for de lidt ældres vedkommende i sfo eller fritidshjem. Det udelukker dog ikke, at der hen ad vejen kan være opstået konflikter med personalet, som forældrene helst havde været foruden. Hver tredje forælder til et børnehavebarn har været i den situation. Det er hyppigere forældre med en mellemlang eller lang videregående uddannelse og mindre hyppigt forældre uden erhvervsuddannelse, som havde haft kontroverser med personalet. Lidt under halvdelen af disse forældre havde fået løst problemet på en tilfredsstillende måde, idet personalet var blevet mere lydhørt over for forældrenes ønsker. En mindre del mente derimod, at deres henvendelse til institutionen havde været resultatløs. Og en femtedel af dem, der havde været involveret i konflikter, havde draget den vidtgående konsekvens at flytte deres barn til en anden institution. 15

20 Forældrene kommer tilsyneladende ikke så hyppigt i konflikt med personalet i sfo eller fritidshjem. Måske fordi det, der foregår her, ikke tillægges helt samme betydning, som i børnehaven. Nu er det skolen og dens aktiviteter, som tager forældrenes opmærksomhed. På dette alderstrin synes konflikterne altovervejende løst konstruktivt efter samtaler med personalet. Når det gælder konflikter i forhold til andre børn, mente halvdelen af forældrene ikke, at deres barn kom ud for den slags problemer, mens den anden halvdel svarede bekræftende på spørgsmålet. Over halvdelen af disse forældre havde håndteret problemet ved at tale med deres barn om det, og næsten lige så mange havde talt med personalet. Påfaldende få (8 pct.) havde taget problemet op med forældre til de børn, deres eget barn havde været i konflikt med. Hvorfor det forholder sig sådan, kan undersøgelsen ikke sige noget om, men det tyder på, at daginstitutionen her står med et problem, som forældrene ikke kan eller vil tage ansvaret for. Er det skolens eller forældrenes opgave? I kølvandet på børnefamiliens ændrede situation i forhold til den forrige generation (mors udearbejde) er folkeskolen blevet inddraget i løsning af stadig flere opgaver af social og opdragelsesmæssig karakter. Er det forældrenes ønske, at skolen skal tage ansvar for den slags opgaver, eller skal den i højere grad koncentrere sig om det, nogle betragter som dens kerneydelse: læringsprocessens faglige side? Næsten to ud af tre forældre kunne tilslutte sig det noget konservativt formulerede udsagn: skolens opgave er at lære børnene noget, ikke at opdrage dem. Stærkest var tilslutningen blandt de forældre, som har en kort skolegang og lægger mest vægt på opdragelsesværdien ansvarlighed. Mens mange forældre således vægter den faglige indlæring højt, er det samtidig deres indtryk, at skolens dagligdag rent indholdsmæssigt lever op til dette grundsynspunkt. Viljen til samarbejde, som vi har set udtrykt i forhold til dagtilbud og sfo, er også til stede i forhold til skolen. Forældrene er næsten enstemmigt af den opfattelse, at de bør støtte op omkring deres 16

21 barns klasse og deltage mest muligt i de fælles aktiviteter ( men det er også et udsagn, det er vanskeligt at være uenig i). En af de mest oplagte lejligheder, forældrene har til at vise deres gode vilje til samarbejde med skolen, er forældremøderne. Tre ud af fire forældre angiver, at de deltager, hver gang skolen har bud efter dem, og fremmødet er usvækket op gennem skoleforløbet. Som det er tilfældet med den slags møder i børnehave og sfo, er det også i skolen fortrinsvis mødrene, der deltager og således står for familiens kontakt med skolen. Fædrene er langt fra usynlige i denne forbindelse, men eksempelvis er de fleste af den lille gruppe på ca. 5 pct., som aldrig møder op til forældremøder, fædre. Det viser sig også, at forældre uden erhvervsuddannelse hyppigere end forældre med en uddannelse angiver, at de sjældent deltager i forældremøder. Endelig er det de forældre, hvis børn har problemer i forhold til klassen, som hyppigst undlader at deltage i forældremøderne. Når elever forstyrrer undervisningen, og der er uro i klassen, er det umiddelbart et problem mellem lærer og elever. Men er det ikke forældrenes ansvar, at deres børn har fået en opdragelse, så de ikke forstyrrer i timerne, og der er ro i klassen? Eller er det lærerens eget problem at holde ro og orden? Det er der langt fra enighed om, når forældrene spørges. Det er først og fremmest blandt de forældre, som lægger størst vægt på ansvarlighed i opdragelsen, viljen til at tage medansvar for, at deres barn ikke forstyrrer undervisningen, kommer til udtryk. Endvidere er det hyppigst de kortuddannede forældre (kort skoleuddannelse og ingen erhvervsuddannelse), der fralægger sig ansvaret for, at der er uro i klassen. Mobning Grundlæggende er der i alle forældregrupper en udtalt vilje til at tage medansvar for at hindre eller stoppe mobberi. Tanken, om at mobberi i skolen er noget skolen selv må løse, det skal forældrene ikke blande sig i, afvises med stor styrke af forældrene. Det er især forældrenes egen skoleuddannelse og deres holdning til solidaritet i børneopdragelsen, som har betydning for svarenes fordeling. For- 17

22 ældre med en lang skoleuddannelse og forældre, der lægger relativt stor vægt på værdien solidaritet, er mest tilbøjelige til at vedkende sig et medansvar for, hvad der sker henne i skolen børnene imellem. Mobning er et problem, hvis udbredelse er vanskelig at fastslå præcist. Det afhænger af, hvordan der spørges, og tilsyneladende også af hvem der spørges. Denne undersøgelse antyder, at mellem 17 og 28 pct. af danske børn har været udsat for mobning ifølge såvel børns som forældres svar. Det betyder, at omkring 60 pct. går i en klasse, hvor de selv eller klassekammerater er blevet mobbet. Og omvendt at ca. 40 pct. af alle skoleklasser stort set er fri for egentlig mobning. Det er i øvrigt sjældent kun en enkelt elev i klassen, der udsættes for mobning. Forældre, hvis eget barn er blevet mobbet, kender også til andre børn i klassen, som har været udsat for den slags. Med stigende alder synes mobningen at aftage. Det er i al fald, hvad de årige selv rapporterer. Mobning påvirker selvsagt forholdet til kammeraterne i klassen. De årige, som er eller har været udsat for mobning, synes, at det er relativt svært at finde en i klassen at snakke fortroligt med, hvis de har problemer, og de har i relativt stor udstrækning deres kammerater uden for klassen. Det er imidlertid ikke kun i forhold til klassekammeraterne, disse børn har noget at kæmpe imod. De synes også, at de taler dårligere med deres mor og far om problemer, at mor arbejder for meget, og at forældrene interesserer sig for lidt for dem. Denne (lille) gruppe er således i en udsat position, hvad angår de sociale relationer. Når en klasse udsættes for mobning, er der både mobbere og mobbeofre til stede i klassen. Lidt under halvdelen af de årige erkender, at de selv har været med til at mobbe andre. Det er ikke sikkert, at deres egne forældre ved noget om det, men lidt over halvdelen af mobberne (knap hver fjerde af samtlige årige) mener, at forældrene kender til mobberiet. Lægges forældrenes svar til grund, er pct. af forældrene til børn i aldersgruppen fra 7 til 15 år klar over, at deres eget barn har været med 18

23 til at mobbe andre børn. Der er således en del forældre, der ikke ved, at deres barn er blandt mobberne. Omkring halvdelen af de børn, som har mobbet andre, er også selv blevet mobbet. Forældrenes holdning til mobningsproblemet er klar: det har de selv et ansvar for at gøre noget ved. Det, de gør, er først og fremmest at tale med deres eget barn og med lærerne om det, der er sket. Drejer det sig om større børn, kan det også ske, at problemerne tages op på et forældremøde, men der tages ikke så hyppigt kontakt til modparten, dvs. de kammerater som driller eller deres forældre. Man må således konkludere, at forældrekredsen som en kollektiv størrelse ikke spiller nogen fremtrædende rolle som direkte aktør, når mobningsproblemet skal angribes, hvilket således står noget i modsætning til deres holdninger hertil. Den fælles behandling af problemet er til gengæld mere fremtrædende i lærerens håndtering af situationen, idet det mest benyttede værktøj her er at tage problemet op i klassen samt at tage en direkte snak med de elever, som mobber. Det er også, hvad der sker, når de halvstore børn selv skal svare på, hvordan mobningsproblemet gribes an i klassen. Desuden oplyser en lille fjerdedel af de årige, at de selv taler om problemerne uden for timerne. Nærværende men helst ikke for synlige? Forældre til børn i puberteten mødes på den ene side af de unges krav om mere med- eller selvbestemmelse; på den anden side ønsker de halvstore børn, at deres forældre fortsat er nærværende og parat til at støtte og hjælpe, når det er deres behov. Forældrenes opbakning af skolen og især deres eget barn kommer blandt andet til udtryk i det omfang, de viser interesse for skolearbejdet. To ud af tre årige giver udtryk for, at deres forældre ofte spørger, om de har lavet lektier. Drengene i højere grad end pigerne, og de yngste i denne aldersgruppe mere end de ældste. Det er navnlig de forældre, som lægger mest vægt på opdragelsesværdien ansvarlighed, der oftest spørger deres børn, om de har lavet lektier. Forældreinteressen synes i vid udstrækning at modsvare børnenes behov, idet tre fjerdedele af de årige 19

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Undersøgelse af forældres tilfredshed omkring Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement Forældremøder og skole-hjemsamtaler Skolebestyrelsen

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Om dette hæfte Hvordan trives anbragte børn og unge i Danmark? Hvordan oplever de selv forholdene på deres anbringelsessted, deres muligheder for medinddragelse,

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder

Læs mere

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 4 Unge og mobning Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 49 1. Indledning I dette kapitel fortsætter vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

EN KVALITATIV UNDERSØGELSE. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^

EN KVALITATIV UNDERSØGELSE. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^ Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^ SF EN KVALITATIV UNDERSØGELSE DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD usmuei&mnbb.:^^^^:.-w>..:..::;^.^;. BØRN I DELEO

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Forventninger. Skåde Skole

Forventninger. Skåde Skole Forventninger Skåde Skole Indledning Hvorfor denne folder Vi tror på: At en god skole er en skole, hvor børnene trives og har lyst til at være. At en god skole er en skole, hvor alle børn indgår i et forpligtende

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Hvad børn siger om et godt børneliv!

Hvad børn siger om et godt børneliv! Hvad børn siger om et godt børneliv! Indledning: Børnerådet har udarbejdet en rapport, Portræt af 5. klasse, januar 2007. Undersøgelsesresultatet er taget med udgangspunkt i en gruppe unge bestående af

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Gallup om forældre i generationer. Juli 2013. Gallup om forældre i generationer. TNS Dato: 26. juli 2013 Projekt: 59407

Gallup om forældre i generationer. Juli 2013. Gallup om forældre i generationer. TNS Dato: 26. juli 2013 Projekt: 59407 Juli 2013 Feltperiode: Den 18. juli 26. juli 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte forældre landet over på 18 eller derover, der har børn på 8 år og der over Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Trivselslæseplan for 1. klasse. Samvær i klassen SKANDERBORG REALSKOLE

Trivselslæseplan for 1. klasse. Samvær i klassen SKANDERBORG REALSKOLE Trivselslæseplan for 1. klasse Samvær i klassen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Sammenfatning Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007

Læs mere

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Stormgade 2-6 1470 København K 16. januar 2006 BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Jeg skal hermed takke

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere