Brancherapport BVT DANSKE VASKERIER Brancheforeningen for vask og tekstiludlejning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brancherapport 2011. BVT DANSKE VASKERIER Brancheforeningen for vask og tekstiludlejning"

Transkript

1 Brancherapport 2011 BVT DANSKE VASKERIER Brancheforeningen for vask og tekstiludlejning December

2 Rapportstruktur BVT fik i 2003 udarbejdet en markedsrapport med fokus på konkurrence-situationen, markedets størrelse, markedsadgang og det fremtidige marked. Nærværende rapport er en opdatering af 2003-versionen og et supplement til de statistiske brancherapporter, der årligt udarbejdes af Dansk Industri. Rapporten er opbygget som flg.: Formål og afgrænsning s.3 Branchebeskrivelse s.8 Markedspotentiale s.15 Swot analyse s.40 Konklusion s.59 2

3 Formål og afgrænsning 3

4 Formål og metode Formålet med dette projekt er: et estimat af markedspotentialet (den mulige samlede omsætning) for erhvervs- og institutionsvaskerierne i Danmark, herunder udviklingen de senere år En beskrivelse af markedssituationen her og nu, herunder kortlægge de udfordringer og muligheder branchen er stillet overfor Det er hensigten, at rapporten kan være et af flere udgangspunkter for den interne diskussion i BVT om branchens muligheder. Metode Der er delvist anvendt en kvalitativ tilgang, hvor der er gennemført en række interview personligt såvel som telefonisk med bl.a. medlemmer af brancheforeningen, repræsentanter for de respektive kundesegmenter og specifikke kunder. Den kvalitative tilgang er suppleret med en omfattende desk research samt inddragelse af statistiske tal og resultater fra relevante offentliggjorte rapporter m.v. 4

5 Markedsdefinition Rapporten holder sig indenfor de rammer, som afgrænses af BVT s virkeområde. Specifikt er der tale om det marked der dækkes af branchekode (DB07), Erhvervs- og institutionsvaskerier. Herunder ligger både private og offentlige vaskerier. Det er branchen som helhed og ikke den enkelte virksomheds interne forhold der er i fokus. Udelukkende fokus på det danske marked Udelukkende erhvervskunder, og altså ikke private forbrugere Der er naturligvis forskel på, hvilke serviceområder de respektive vaskerier fokuserer på og ikke alle vaskerier beskæftiger sig med alle serviceområder, men fælles for alle er, at grundydelsen består af vask og udlejning af tekstiler. Det er på denne parameter branchens virksomheder tager afsæt. Fokus holdes på de fem serviceområder, der typisk varetages af erhvervs- og institutionsvaskerier: Arbejdsbeklædning: vask og udlejning af arbejdstøj, såsom kitler, kedeldragter, uniformer, patient-tøj, profilbeklædning Linned: vask og udlejning af sengetøj, håndklæder, duge, operationstekstiler etc. Klude- og mopper: vask og udlejning af klude og mopper i rengøringsøjemed Måtter: vask og udlejning af måtter til erhverv Hygiejne: vask og udlejning af håndklæderuller DB07, Dansk Branchekode 2007 Anvendes af bl.a. Danmarks Statistik til brancheinddeling og statistiske formål. 5

6 Markedssegmenter Serviceområderne efterspørges på kryds og tværs at en række forskellige kundesegmenter, der samlet kan identificeres som branchens primære kundegrupper. Der arbejdes med følgende segmenter, som afspejler de hovedgrupper vaskerierne arbejder med. Hoteller/overnatning Restaurant/spisesteder Sygehuse Plejehjem og handicapboliger Industri Uniformerede arbejdsgrupper indenfor diverse brancher Udgangspunktet for beregninger af branchens potentiale vil være disse segmenter. Segmenterne vil i forbindelse med beregningerne i nogen udstrækning blive underopdelt for tydeligere at illustrere potentialet. Der lægges vægt på, at denne rapport har fokus på branchens potentiale. For specifikke oplysninger om branchens konkrete økonomi og omsætning henvises til Branchestatistik Erhvervsvaskeribranchen 2011, DI 6

7 Hotel/overnatning Restaurant /spisesteder Sygehuse Plejehjem og handicapboliger Industri, håndværk, detail Uniformerede grupper i div. brancher Markedssegmenternes efterspørgsel af serviceydelser 4 ud af 6 primære kundesegmenter efterspørger fuldt serviceprogram. Beklædning Linned Klude Måtter Hygiejne FULDT PROGRAM Beklædning Linned Klude Måtter Hygiejne FULDT PROGRAM Beklædning Linned Klude Måtter Hygiejne FULDT PROGRAM Beklædning Linned Klude Måtter Hygiejne FULDT PROGRAM Beklædning Klude Måtter Hygiejne Beklædning 7

8 Branchebeskrivelse 8

9 Erhvervsvaskerier Erhvervsvaskerierne har følgende kendetegn: Produktionsvirksomheder Vaskerierne kategoriseres som servicevirksomheder og leverer serviceydelser, men er i høj grad også produktionsvirksomheder, med de problemstillinger der er forbundet hermed, f.eks. i form at store omkostninger til produktionsanlæg og produktionsomkostninger. Fleksibilitet Arbejdsgangen inkluderer en lang række processer, og da vaskerierne oftest ejer hele processen fra indkøb til kassering af de udtjente produkter, er der et bredt råderum for at skrue på mange parametre. Der er altså mulighed for fleksibilitet alene begrundet i de mange processer. Højt omkostningsniveau Generelt er branchen præget af variable omkostninger på et relativt højt niveau, primært bundet op på Energi- og miljøafgifter Løn-tung - mange manuelle processer Vareindkøb bomuldsprisen krav til varelager Ensartet kvalitet og sortiment Alle i branchen har adgang til det samme produktionsudstyr, hvilket bevirker, at kvaliteten og sortimentet på grundydelsen er stort set den samme PRISEN er derfor en betydelig konkurrenceparameter Miljøfokus Branchen er miljøtung, og har stor fokus på til stadighed at mindske miljøbelastningen dels for at udvise ansvarlighed, dels fordi kunderne har fokus på miljøet, dels fordi der er store besparelser at hente, hvis omkostningerne til energi- og miljøafgifter kan reduceres 9

10 Branchebeskrivelse Figuren viser de grundelementer, der har indflydelse på branchesituationen og samlet giver de et billede af branchen. Tillige er det søgt illustreret, at for hver af disse elementer er der mulighed for innovation/udvikling, der kan forøge omsætningen UDVIDELSE AF MARKEDSPOTENTIALET Substituerbare produkter -Papir vs tekstil -Privat vask -etc Leverandører -Problematik omkring bomuldsprisen -Energi Intern konkurrece -Antal -omsætning -etc Kunder -Potentiale -Prisfokus -etc Markedsadgang -Pres fra udland -Facility service -etc 10

11 Antal erhvervsvaskerier Det seneste valide tal fra 2008 viser, at der er registreret 77 firmaer i branchen. Antallet af registrerede firmaer er faldet med mere end 30% i perioden , og antallet af arbejdssteder følger stort set samme mønster. I 2009 har Danmarks Statistik (DS) registreret 104 arbejdssteder under branchekode Branchen beskæftigede i 2008 ca heltidsstillinger, hvilket er et tæt bud på det samlede antal ansatte, idet 95% af medarbejderne er fuldtidsansatte. 1. Antallet af ansatte har ligget stabilt siden 2004, hvor der var registreret ca heltidsstillinger. 1 Branchestatistik Erhvervsvaskeribranchen 2010, DI 11

12 Branchens omsætning Den samlede omsætning i branchen udgjorde i ,3 mia. kr., svarende til en vækst på 14% siden , og det ser ud til at niveauet holdes med en lille fremgang på 0,3 % i 1. halvår 2011 sammenlignet med 1. halvår Da den generelle prisudvikling i perioden er på 15% 3, betyder det, at omsætningen har været i stilstand i faste priser og altså ikke en reel vækst. Med det stigende omkostningsniveau, især på afgiftsområdet, er indtjeningen derfor under markant pres. Dette korresponderer godt med, at aktører indenfor branchen vurderer, at avancerne er faldende - dels på grund af intern priskonkurrence og del på grund af forøget substitution til papirvarer. Aktører i branchen beskriver den som en stabil branche, der ikke er særligt konjunkturfølsom på omsætningssiden. 1 Branchestatistik Erhvervsvaskeribranchen 2011, DI 2 Danmarks Statistik. Omsætningen i offentligt ejede vaskerier og vaskerier, der ikke indleverer regnskaber, indgår ikke i omsætningen. 3 DS Nettoprisindekset Statistisk Tiårsoversigt 12

13 Branchestruktur Branchen er præget af to meget markante virksomheder, en lille håndfuld offentlige vaskerier i forbindelse med sygehusvaskeri, større regionale/ landsdækkende vaskerier og endelig en række mellemstore og små virksomheder. Der er altså meget stor spændvidde mellem branchens vaskerier. Markedslederne, der også er landsdækkende med adskillige serviceafdelinger rundt om i Danmark: Berendsen Textil Service A/S (16 afdelinger) De Forenede Dampvaskerier A/S (12 afdelinger). Større regionale eller landsdækkende vaskerier som fx Vraa Dampvaskeri Frivillige kæder (Textilpartner, 6 vaskerier) Små og mellemstore virksomheder Offentlige vaskerier, 4 aktører Syddanske vaskerier Odense og Vejle Region Sjælland Nykøbing F og Holbæk Midtvask Aarhus HS Centralvaskeriet - København De 4 offentlige aktører på området er alle beliggende i forbindelse med sygehuse. Disse vaskerier tager sig hovedsagelig af vask på sygehuse og i mindre grad på institutioner. Dog er vask af sygehus-produkter efterhånden udliciteret i vid udstrækning og især branchens to største vaskerier har stor aktivitet i sektoren. Foruden erhvervsvaskerierne findes en lang række virksomheder, som tilbyder nogle af de samme ydelser - uden at tilbyde fuldt sortiment på kerneydelsen. Det er især måtter, hygiejne og til dels også arbejdsbeklædning der tages op af virksomheder, der har andet end vask- og tekstiludlejning som kerneydelse. 1 Branchestatistik Erhvervsvaskeribranchen 2011, DI 2 Danmarks Statistik 3 DS Nettoprisindekset Statistisk Tiårsoversigt 13

14 Kunder En opgørelse fra DI tydeliggør, at kundesammensætningen hos vaskerierne i høj grad er præget af offentlige institutioner og fremstillingsindustrien. Netop de områder, der har stor tradition for anvendelse af arbejdstøj. Anvendes samme fordeling for omsætningen i 2010, fås et bud på den faktiske omsætning på de respektive kundetyper. Omsætning på kundetyper, 2008 Andet (off. og privat); 10% Fremstilling; 33% Off. inst.; 35% Kundetype Oms. 2010, mio.kr. Offentlige institutioner 805 Servicesektor (herunder hotel restauration) 345 Handel og finans 161 Handel og finans; 7% Service; 15% Kilde: DI service Fremstillingsindustri 759 Andet (off. og privat) 230 I alt Aktørerne i branchen har tydeligt givet udtryk for, at prisen høj grad er afgørende for kunderne, især når man alene taler om grundydelsen hvor produktet kan være så ens, at 9 ud af 10 aftaler vurderes at være baseret på ren pris. Lige så snart der er tale om, at man kan kombinere sin grundydelse med yderligere servicetilbud, så er situationene en anden. Kunder, der er villige til at se ud over grundydelsen og anlægge en samlet økonomisk betragtning, flere ydelser og et tæt samarbejde, forstærker relationene mellem vaskeri og kunde, og styrker leverandøren i relation til konkurrenterne. 14

15 Markedspotentiale 15

16 Markedspotentiale På de kommende slides vil være en begrundet opgørelse af det eksisterende markedspotentiale. Markedspotentialet skal i denne forbindelse opfattes som den samlede mulige omsætning! Da branchens nuværende samlede omsætning er beskrevet tidligere vil en beregning af markedspotentialet samtidig give mulighed for at vise det uudnyttede potentiale, såvel i tal som i tekst. En sådan beskrivelse vil også være med til at illustrere nogle af de muligheder som branchens virksomheder har i forhold til vækst! Den potentielle markedsstørrelse er estimeret for de respektive segmenter. Det er naturligt, at en estimering af markedspotentialet er et skøn og behæftet med en række usikkerheder og ikke et præcist tal. Men dette er af mindre betydning i denne sammenhæng, da det primært skal give et input til branchens virksomheder. I en vurdering af markedspotentialet for erhvervsvaskerier er der først og fremmest fokus på at estimere potentialet for grundydelsen altså vask og udlejning af tekstiler, men også andre områder tages ind, hvor det opfattes som relevant. Det skal bemærkes, at de angivne prisniveauer og deres udvikling siden 2002 er baseret på normtal fra Horesta og estimater modtaget fra repræsentanter for vaskerierne. 16

17 Hoteller/Overnatning I - Gæster Potentialet indenfor hotel og overnatningsbranchen er opdelt i to grupper: gæsterne, der benytter overnatningsstederne, samt det uniformerede personale, der arbejder i branchen. Gæster Antallet af overnatninger i Danmark har været forholdsvis stabilt de senere år og der opleves kun en samlet marginal stigning i overnatninger på 1% siden I vores beregninger er der yderligere medtaget festivalgæster, da disse udgør et potentielt marked for vaskeribranchen. Det nuværende potentiale ligger i alt på millioner kr. årligt og er fordelt således: Potentiale fordelt på overnatningssteder, procent Kilde Overnatningssteder: Danmarks Statistik

18 Hoteller/Overnatning II - Gæster Omkostning til vask og leje af linned er opjusteret med 6-27% siden 2002 og afhænger af overnatningstypen For lejede feriehuse er omkostningen sat til kr. 51, idet der er medregnet flere personer pr. overnatning Potentielle marked for overnatningssteder Antal overnatninger 2010 (i tusind) Overnatning - ændring siden 2002 Udgifter pr overnatning, kr Potentialet for denne segment-gruppe er samlet steget med 9%. Potentiale (1000 tusind kr) Potentiale - ændring Hoteller % % Feriecentre % % Camping % % Vandrehjem % % Lystbåde % % Lejede feriehuse % % Festivalgæster I alt % % Kilde Overnatningssteder: Danmarks Statistik 2010/Brancherapport 2003, Danmarks turistråd 2002/Horesta normtalsanalyse 2009/2010 Udgifter til vask og leje: Interview med forskellige nøglepersoner i vaskeribranchen/ Horesta * Antallet af festivalgæster er beregnet ud fra antallet af gæster på 4 af de største danske festivaler. Roskilde, Skanderborg, Langeland og Jelling Festival. I alt besøges disse af cirka og vi har forudsat, at cirka 10% af disse gæster vil være i markedet for linned. 18

19 Hoteller/Overnatning III - Uniformering Uniformering/arbejdsbeklædning Den anden gruppe indenfor overnatnings-segmentet er arbejdsbeklædning til personalet. Hotel- og overnatningsbranchen beskæftiger cirka personer, hvoraf omkring 87% er uniformerede. Fordelingen på personale er estimeret således: Køkkenpersonale 26% Tjenere 26% Rengøringspersonale 19% Reception 16% Administration 13% (Ikke uniformeret) Potentialet indenfor arbejdsbeklædning/uniformering til disse grupper er i alt på 81 millioner, hvoraf omsætningen til køkkenpersonalet udgør 50% Potentiale fordelt på uniformerede arbejdsgrupper, procent Reception; 14% Rengøring; 8% Køkken; 50% Tjenere; 28% Kilde Beskæftigede: Beskæftigelsesrapport HORESTA 2009/interview med HORESTA/Brancherapport 2003, HORESTA

20 Hoteller/Overnatning IV - Uniformering Potentialet indenfor arbejdsbeklædning/uniformering til denne gruppe er faldet med cirka 12% siden Potentielle marked for uniformeret personale, hotelbranchen Personale 2009 Personale - ændring siden 2002 Årlig udgift pr uniform, kr Udgift - ændring Potentiale (i tusind kr) Potentiale - ændring Køkkenpersonale % 7400,00 6% % Tjenere % 4200,00 6% % Rengøringspersonale % 1600,00 6% % Reception % 3600,00 6% % I alt % % Faldet skal ses i sammenhæng med, at antallet af beskæftigede i branchen er faldet markant samt at udgiften til vask og leje kun er steget cirka 6%. Beskæftigelsesfaldet i branchen skyldes primært den økonomiske udvikling, men er til dels også en konsekvens af, at virksomhederne i højere grad vælger at outsource en del funktioner, herunder f.eks. rengøring. Det samlede potentiale indenfor gæster/overnatning samt uniformeret personale udgør millioner kr. årligt. Kilde Beskæftigede: Beskæftigelsesrapport HORESTA 2009/interview med HORESTA/Brancherapport 2003, HORESTA 2002 Udgifter til vask og leje: Interview med forskellige nøglepersoner i vaskeribranchen 20

21 Restauranter/Spisesteder I - Gæster Potentialet indenfor restaurationsbranchen er opdelt i to grupper: Potentiale i forhold til gæsterne, som spiser på spisestederne, samt det uniformerede personale, der arbejder på spisestederne. Gæster I 2009 blev spisesteder i Danmark besøgt 234 millioner gange, hvilket gav en samlet omsætning på ca. 29 mia. kr. Denne omsætning dækker den brede vifte af spisesteder i Danmark, fra fastfood og værtshuse til restauranter. Ifølge HORESTAs normtalanalyse 2009/2010, udgør udgifterne til vask og leje af duge, servietter mv. gennemsnitligt 1% af omsætningen. Der er tale om det vægtede gennemsnit. Samlet potentiale udgør således 29 mia. x 1% => 290 millioner kr. årligt. I 2003 blev samme potentiale vurderet til 304 millioner kr. Kilde: Besøg på spisesteder: HORESTA rapport, Udgifter til vask og leje: Interview med HORESTA 21

22 Restauranter/Spisesteder II - Uniformering Uniformering af personale Den anden gruppe af potentialet indenfor restaurationsbranchen udgøres af det uniformerede personale. Ligesom i hotelbranchen, er antallet af beskæftigede i restaurationsbranchen faldet de senere år. I 2009 beskæftigede restaurationsbranchen personer, hvoraf de uniformerede personalegrupper udgjorde cirka Det er cirka 9% færre end i Potentialet indenfor uniformering er faldet i takt med beskæftigelsestallet, hvorfor det samlede potentiale indenfor uniformering nu ligger på 318 millioner kr. årligt. Potentiale fordelt på uniformerede arbejdsgrupper, procent Rengøring; 3% Tjenere; 34% Køkken; 63% Kilde Beskæftigelse: HORESTA rapport 2009/Brancherapport 2003, HORESTA 2002 Udgifter til vask og leje: Interview med forskellige nøglepersoner i vaskeribranchen 22

23 Restauranter/Spisesteder III Potentialet er totalt set faldet grundet et mindre antal ansatte. Dog er priserne til vask og leje steget med 6%, hvorfor potentialet for uniformeret personale kun er faldet 3% i alt (i løbende priser). Potentielle marked for uniformeret personale, restaurationsbranchen Personale 2009 Personale - ændring siden 2002 Årlig udgift pr uniform, kr Udgifter - ændring Potentiale(i tusind kr) Potentiale - ændring Køkkenpersonale % % % Tjenere % % % Rengøringspersonale % % % I alt % % Det samlede potentiale indenfor restaurationsbranchen, som både inkluderer vask og leje af tekstiler samt uniformer til personalet, er 608 millioner kr. årligt. Kilde Beskæftigelse: HORESTA rapport 2009/Brancherapport 2003, HORESTA 2002 Udgifter til vask og leje: Interview med forskellige nøglepersoner i vaskeribranchen 23

24 Sygehuse I Potentialet indenfor sygehussegmentet kan opdeles i tre: sengepladser (linned og patienttøj), operationer samt personale. Sengepladser Det danske sygehusvæsen rådede i 2009 over sengepladser. Belægningsgraden af disse er opgjort til 90%, svarende til at sengepladser var i brug. På sygehusområdet, er der en tendens til, at der bruges mindre linned end tidligere. Det vurderes, at der anvendes ca. 3 kg linned pr sengedag, og hvis vi samtidig antager at prisen er steget 10 % i forhold til 2003, så er ligger estimatet på ca. 50 kr. pr sengedag. På et år beløber udgiften til linned sig derfor til ca kr. pr sengeplads. Potentialet for vask og udlejning af hospitalslinned udgør således 272 mio. kr. årligt kr. (Udgift pr sengeplads/år) x (sengepladser i brug) = 272 mio. Det tilsvarende tal for privatsygehuse estimeres på baggrund af antal sengedage til at være 16 mio. kr. årligt Kilde Befolkningstal: Danmarks Statistik publikation, 2011 Sengepladser og belægningsgrad: Sundhedsstyrelsens opgørelser(hjemmeside) og rapporter,2009 Operationer: Publikation, Indenrigs og sundhedsministeriet, 2010(Tal fra 2007) Beskæftigelse: Danmarks Statistik, Udgifter til vask og leje: Interview med forskellige nøglepersoner i vaskeribranchen 24

25 Sygehuse II operationer Operationer I 2009 gennemførtes ca. 1,6 mio. operationer i Danmark. Vask og leje af operationslinned kan opgøres til cirka 225 kr. pr. operation og det potentielle marked estimeres derfor til 350 mio. kr. årligt. Potentielle marked vedr. operationer Antal (1.000) Potentiale Kr. pr.operation kr. Potentiale Potentiale 2009, off Potentiale 2009, priv Samlet potentiale Potentialet indenfor operationer er dermed næsten tredoblet siden Kilde: Sundhedsstyrelsen.dk-sundhedsdata Operationer:www.sst.dk (sundhedsdata, behandling ved sygehuse) 25

26 Sygehuse III uniformering Uniformering I 2008 arbejdede personer indenfor det offentlige social- og sundhedsvæsen. Social- og sundhedsvæsenet inkluderer læger, sygeplejersker, plejepersonale og andet sundhedsfagligt uddannet personale. Da disse grupper skifter uniform dagligt, bruger hver person ca. 210 uniformer årligt. Udgiften opgøres til cirka 20 kr. pr sæt, svarende til kr. årligt. Potentialet indenfor uniformering af det offentlige sundhedsvæsen udgør dermed 258 millioner kr. årligt. Potentielle marked for uniformeret personale Uniformeret personale Udgift, ansat/årligt kr Potentiale(i tusinde) Potentiale Potentiale 2008, off Potentiale 2008, priv Samlet potentiale, I den private sektor, er det uniformerede personale estimeret til at være 10% af den offentlige sektor, i alt personer. Dette estimat bygger på, at antallet af sengedage i det private udgør 6,4% af antallet af sengedage i det offentlige, men at der formodes at være mere personale pr sengedag i det private. Potentialet for den private og offentlige sektor indenfor uniformering udgør samlet 284 millioner kr. årligt. Det samlede potentiale, der inkluderer linned og tøj til patienter, operationslinned samt uniformering af personale, udgør dermed 922 mio. kr. årligt. Kilde Befolkningstal: Danmarks Statistik, 2011 Beskæftigelse: Danmarks Statistik, 2008 Udgifter til vask og leje: Interview med forskellige nøglepersoner i vaskeribranchen 26

27 Plejehjem og handicapboliger I Potentialet indenfor plejeboliger er opdelt i to grupper: linned til sengepladser samt inkontinensmateriale. Uniformer til personale findes under sygehuse som et samlet potentiale for sundhedspersonale. Sengepladser I plejehjemssektoren er der potentiale for vaskeribranchen indenfor vask og udlejning af linned til sengepladser. I 2010 var antallet af plejepladser fordelt på: Beskyttede boliger: Plejeboliger til ældre samt plejehjemspladser: Plejeboliger, fysisk/psykisk handicappede: Antallet af boliger, hvor folk ikke selv varetager vask af linned, udgør dermed Omk. pr bolig/plads udgør kr. årligt og potentialet indenfor vask og udlejning af linned udgør dermed 135 millioner årligt. Et potentiale, der ikke synes ændret siden 2000, da udgifts-stigningen modsvares af et lidt lavere antal sengepladser. Potentielle marked for sengepladser Sengepladser Årlig udgift, seng/kr Potentiale(i tusinde) Potentiale Potentiale Kilde: Plejepladser: Danmarks Statistik, 2010 Inkontinens: Antages at være uændret siden sidste rapport deraf samme tal Befolkningstal: Danmarks Statistik publikation, 2011 Udgifter: Interview med nøglepersoner i vaskeribranchen 27

28 Plejehjem og handicapboliger II Inkontinensmateriale Antallet af inkontinente, der bor i plejeboliger, kan antages til at være cirka 60%, dvs personer/pladser Inkontinensmateriale koster cirka kr. årligt pr sengeplads Potentielle marked for inkontinente Antal inkontinente Årlig udgift, seng/kr Potentiale(i tusinde) Potentiale Potentiale Potentialet for vask af inkontinensmateriale kan beregnes til at være 96 millioner kr. årligt, hvilket er på niveau med år Det samlede potentiale for plejesektoren, der inkluderer linned til senge samt inkontinensmateriale, udgør således 231 millioner kr. årligt Kilde: Plejepladser: Danmarks Statistik, 2010 Inkontinens: Antages at være uændret siden sidste rapport deraf samme tal Befolkningstal: Danmarks Statistik publikation, 2011 Udgifter: Interview med nøglepersoner i vaskeribranchen 28

29 Industri I - arbejdsbeklædning Industriområdet i Danmark udgør et stort potentielt marked, da mange ansatte typisk er afhængige af arbejdstøj. Tilmed bliver arbejdstøjet ofte så beskidt, at vasken og vedligeholdelsen med fordel for virksomhederne kan varetages af professionelle vaskerier. Industriområdet opdeles i: Tung industri, Lettere industri, Bygge- og anlægsindustrien, Fødevareindustrien Potentiale i tusind kr. ved 100/75/50% arb. beklædning Potentiale fordelt på industrigrupperne, procent Fødevareindus trien; 18% Tung industri; 40% Bygge- og anlæg; 28% 0 100% uniformering 75% uniformering 50% uniformering Lettere industri; 14% Kilde Beskæftigelse: Danmarks statistik, 2007/Gl rapport, Danmarks Statistik 2002 Udgifter: Interview med nøglepersoner i vaskeribranchen 29

30 Industri II Antal 2007(i tus ind) Potentialet for vask af arbejdsbeklædning indenfor industri Beskæftigede - ændring siden 2002 Udgifter til vask og leje af uniform Udgifter - ændring Potentiale 100% uniformering (i tusind kr) Potentiale 75% uniformering (i tusind kr) Potentiale 50% uniformering (i tusind kr) Potentiale -ændring Tung indus tri % % % Lettere indus tri 92-30% % % Bygge- og anlæg 162-6% % % Fødevareindus trien 60-26% % % I alt % % Det samlede potentiale indenfor vask og leje til industriområdet udgør millioner kr. årligt, baseret på en antagelse om 100% uniformering. Dette er et fald på ca. 10% siden Den primære årsag til faldet skyldes en reducering i antal ansatte. Kilde Beskæftigelse: Danmarks statistik, 2007/Brancherapport 2003, Danmarks Statistik 2002 Udgifter: Interview med nøglepersoner i vaskeribranchen 30

31 Uniformerede beskæftigelsesgrupper I Der er en lang række beskæftigelsesgrupper, udenfor industri-sektoren, der arbejder uniformeret / iført regelbundet arbejdsbeklædning (se liste på næste slide). Disse grupper udgør et stort potentiale indenfor vask og leje af arbejdsbeklædning. Potentiale i tusind kr. ved 100/75/50% uniformering Potentiale fordelt på grupper, procent Brandvæsen/ Forsvar og Politi; 3% redningskorps; civilforsvar; 2% 2% Post & Telekommunikation; 9% Detailhandel; 28% Renovation, foreninger og forlystelser; 33% 0 100% uniformering 75% uniformering 50% uniformering Transport; 23% Kilde:Beskæftigelse: Danmarks statistik, 2007, Brancherapport 2003 DST. Udgifter: Interview med nøglepersoner i vaskeribranchen 31

32 Uniformerede beskæftigelsesgrupper II Potentialet for vask af uniformerede beskæftigelsesgrupper Beskæftigede 2007(i tusind) Beskæftigede - ændring siden 2002 Udgifter til vask og leje af uniform Ændring - udgifter Potentiale 100% uniformering(i tusind kr) Potentiale 75% uniformering(i tusind kr) Potentiale 50% uniformering( i tusind kr) Potentiale - ændring Post & Telekommunikation 43-22% % % Renovation, foreninger og forlystelser 82-41% % % Transport 110-8% % % Detailhandel % % % Brandvæsen/redningskorps 8 0% % % Forsvar og civilforsvar 25-19% % % Politi 13 0% % % I alt % % Det samlede potentiale indenfor vask og leje til uniformerede grupper udgør millioner kr. årligt, baseret på en antagelse om 100% uniformering. Antallet af beskæftigede indenfor ovennævnte grupper er faldet med ca. 15% siden Kilde:Beskæftigelse: Danmarks statistik, 2007, Brancherapport 2003 DST. Udgifter: Interview med nøglepersoner i vaskeribranchen 32

33 Rengøring Rengøringsbranchens potentiale udgøres af vask og leje af klude, mopper etc. I 2009 var personer fuldtidsansatte indenfor rengøring og udgiften til klude, mopper etc. pr. medarbejder kan opgøres til kr. årligt og potentialet udgør dermed 109 millioner kr. årligt. Potentielle marked for rengøring Antal ansatte Årlig udgift klude etc, kr Potentiale(i tusinde) Potentiale Potentiale Der er også et potentiale indenfor rengøringsbranchen ved leje og vask af uniformer. Hvis vask og leje af uniform antages til at være kr. årligt pr ansat, beløber dette potentiale sig til 62 millioner kr. årligt. Ved at supplere vasken af rengøringstekstiler med udlejning af arbejdstøj øges potentialet med 64% og det samlede potentiale bliver knap 171 millioner kr. årligt. Vask af klude, mopper osv. Vask af uniformer m.m. Forøgelse af markedspotentiale på 64% Kilde: Beskæftigelse: Danmarks statistik, 2009 Udgifter: Interview med nøglepersoner i vaskeribranchen 33

34 Måtter Vask og udlejning af måtter udgør et særskilt markedssegment for vaskeribranchen. Meget vanskeligt at foretage et estimat på dette felt, da der er mange forskelligartede virksomheder og behovet for nødvendige antal måtter og skifte-frekvens derfor varierer meget. Nedenstående er opsat nogle antagelser for vor beregning. Med dette udgangspunkt kan den enkelte eventuelt foretage beregninger med andre forudsætninger og måske indsætte eget markedsområde i tallene. Hvis man antager at hvert af landets arbejdssteder i gennemsnit benytter 1 måtte at denne i gennemsnit skiftes 40 gange årligt (oftere om vinteren end om sommeren) at den årlige pris for en sådan levering er på kr. er det maksimale potentiale millioner kr. årligt. Kilde Arbejdssteder: Danmarks statistik, 2008 Udgifter: Interview med nøglepersoner i vaskeribranchen samt Desk-research Generelt(rengøring): DI s branchestatistik,

35 Hygiejne service- potentiale I Der er iflg. Danmarks Statistik i alt arbejdssteder i Danmark. Disse arbejdssteder fordeler sig naturligvis på mange forskelligartede brancher. Brancher, hvor der er en meget forskellig indgang til og behov for en hygiejne service løsning for de ansatte. Antal af arbejdssteder fordelt på brancher og størrelse Antal af arbejdssteder fordelt på brancher og størrelse Samlet landbrug, skovbrug, fiskeri, råstof Industri, energiforsyning, vand og renovation bygge, anlæg, transport handel hotel og restauration service (komm., forsikring, ejdhandel, viden, rejse, rengøring, undervisning, kultur etc) sundhed og socialvæsen offentlig adm - forsvar og politi Det er vanskeligt at lave et præcist estimat for antallet af mulige håndtørringsløsninger for de ansatte. Arbejdstilsynet har fastsat en grænse på maksimalt 15 medarbejdere pr. toilet. Den faktiske andel er naturligvis langt større, især fordi 2/3 af danske arbejdssteder har under 5 ansatte. Nedenstående skal betragtes som et kvalificeret bud: Hvis 1 ansat og 2-4 ansatte: 1 håndtørringsløsning pr. arb.sted => håndtørringsløsninger Hvis 5-9 ansatte: 2 håndtørringsløsning pr. arb.sted=> håndtørringsløsninger Hvis 10-19, ansatte samt ansatte: 1 håndt.løsning pr. 10 ansatte => håndt.løsninger Hvis 100+ ansatte: 1 håndtørringsløsning pr. 10 ansatte => håndtørringsløsninger Dermed kan det samlede potentiale for håndtørringsløsninger blandt de ansatte opgøres til stk. Der er naturligvis stor forskel på behov for håndtørringsløsninger for de ansatte afhængig af underbranche, andel af funktionærer/timelønnet, indendørs/udendørs arbejde osv. Men der er formentlig lige så meget der tæller for og imod behovet for flere eller færre løsninger, at ovenstående er et godt estimat på det pågældende grundlag. 35

36 Hygiejne service- potentiale II Mange virksomheder/institutioner har også kunder, gæster, patienter, elever/studerende osv., der har brug for egne toiletter og dermed også håndtørringsmuligheder. Det er ikke muligt at gå mere i detaljer i forhold til en sådan opgørelse end skemaet på den foregående slide. Derfor er nedenstående estimat baseret dette skema. Dog er der kun medtaget virksomheder med 10 eller flere ansatte, bortset fra Hotel og restauration, hvor 2-9 ansatte er medregnet (6.948 arb.steder). 36

37 Hygiejne service- potentiale III Estimat for løsninger for gæster/besøgende: Landbrug, skovbr. m.m.+ industri, energi, vand m.m. + bygge/anlæg m.m. : arb.steder x 1 ekstra toilet. Der er tale om en type virksomheder der i vid udstrækning ikke har separate gæstetoiletter => i alt håndtørringsløsninger Handel: Her er især tale om detailhandel, hvor mange typisk ikke har kundetoiletter, men hvor der til gengæld er en del i f.eks. centre og stormagasiner. Her anvendes ofte en løsning med flere toiletter pr håndtørringsløsning arb.steder x 8 toiletter => håndtørringsløsninger Hotel og restauration: arb. steder x 4 toiletter (2-9 ansatte) x 1 toilet => håndtørringsløsninger Service: arb. steder x 8 toiletter => håndtørringsløsninger Sundhed og socialvæsen: arbejdssteder x 8 toiletter => håndtørringsløsninger Offentlig adm, forsvar, politi: arbejdssteder x 6 toiletter => håndtørringsløsninger I alt estimat: gæste-/besøgs håndtørringsløsninger På basis af ovenstående bliver det samlede potentiale for håndtørringsløsninger lig med stk. Én håndtørringsløsning linnedrulle er estimeret til at koste ca kr. pr. år, svarende til ca. 50 kr. pr. uge. Dette beløb er baseret på følgende nedenstående beregning for en mindre virksomhed, svarende til ca 70. kr/uge. Disse tal er så sammenholdt med det faktum, at større kunder naturligvis betaler en langt lavere pris. Eksempel (lille virksomhed) Automat-leje: kr. 14,50 pr. uge Rulle: 22,00 (forbruges på én uge) Levering: 25 kr (levering af 4 ruller kr 120) (det er især denne post der kan nedbringes for større kunder) lager-leje: 8 kr I alt anslået til kr. 70. Forbrug i 50 uger => kr

38 Hygiejne service- potentiale IV På grundlag af beregningerne på de foregående slides er der alene på dette felt et samlet marked på cirka mio. kr. ( løsninger x kr ) I rapporten for 2003 var hygiejneservice-området defineret til hovedsagelig kun at omfatte håndklæderuller/håndklæder. For denne opgørelse af potentialet for hygiejneservice er det fundet relevant også at inddrage supplerende produkter som sæbe- og papirdispensere etc. Der er tale om samme lokalitet/leveringssted, så det er et spørgsmålet om, at have flere produkter med i leveringen. Det kan f.eks omhandle flg. produkter. Papir /dispenser Sæbe /dispenser Toiletpapir /holder Affaldsbeholder Lady beholder Kanylebeholder Andet tilbehør såsom airfreshner, sæderens, sanitizer etc. Hvis det samtidig antages, at de øvrige ovenfor nævnte produkter beløber sig til minimum samme beløb som en håndtørringsløsning ( kr.), er der altså tale om et yderligere potentiale på cirka mio. kr Ovenstående beregninger indikerer, at der på hygiejneservice-området er et samlet potentiale på minimum 4 mia. kr. 38

39 Summary af markedspotentiale Det samlede potentiale for alle grupper er millioner kr. årligt I 2003 blev potentialet beregnet til millioner kr. årligt altså en stigning i det samlede potentiale på ca. 60%. Segment/ serviceområde Potentiale mio.kr. Andel % Hotel/overnatning % Restaurant 608 5% Industri 877 7% Uniformerede grupper % Sygehuse 922 7% Plejehjem 231 2% Rengøring 171 1% Måtter % Hygiejneservice % % 39

40 SWOT- analyse 40

41 SWOT-analyse SWOT analysen fokuserer på at identificere branchens..stærke og svage sider, som et billede af situationen her og nu. Interne faktorer kan f.eks. være en vurdering af kvalitet, kunder, økonomisk tilstand, arbejdskraft, logistik etc...muligheder og trusler, som er fremadrettede. Eksterne faktorer kan f.eks. være afgifter, miljøkrav, konkurrenter, leverandører, udland, nye trends, indkøbskarteller etc. Internt Styrker Svagheder Slide 42 Slide 43 Muligheder Trusler Eksternt Slide 44 Slide 45 Note: SWOT: Streangth-weakness-opportunity-threat 41

42 Internt SWOT-Styrker Styrker 1. Stærkt produkt på grundydelsen (vask og tekstiludlejning) 2. Linned har en høj grad af komfort sammenlignet med papir 3. Fysisk adgang/kontakt til kunden 4. Tæt kontakt mellem kunden og vaskeriets frontpersonale. Det betyder et indgående kendskab til kundernes hverdag og arbejdsgange især mht. linned og beklædning samt mulighed for hurtig reaktion på ændringer, hvis kommunikation til baglandet 5. Fleksibilitet overfor kunderne mulighed for hurtig tilpasning af den enkelte kundes behov 6. Relativ høj kundeloyalitet. Det offentlige marked er dog i høj grad styret af udbud og leverandørloyalitet indgår ikke i tildelingskriterierne. 7. Lave barrierer for at ansætte nye medarbejdere, da 3 ud af 4 i arbejdsstyrken er ufaglært arbejdskraft 8. Høj grad af bæredygtighed, da grundydelsen er baseret på genbrug (modsat papir) 9. Høj grad af CSR - social ansvarlighed herunder gode muligheder for at være en del af en positiv integrationsproces med medarbejdere fra andre lande 10. Stærk på miljøområdet 42

43 Internt SWOT-Svagheder Svagheder 1. Produktionstankegang udgangspunkt i hvad der kan produceres fremfor i kundebehov og serviceydelser 2. Stærk intern priskonkurrence 3. Store faste omkostninger bl.a. via investeringer i udlejningstekstiler 4. Store omkostninger til miljø- og energiafgifter 5. Lav indtjening faldende avance 6. Flere segmenter anses for fuldt opdyrkede 7. Traditionel tankegang/ikke visionære => niveauet for innovation og nytænkning generelt lavt (nye markedsområder - nye kundegrupper) 8. Stor andel af variable omkostninger => lav DB, hvis priserne falder 9. Stor afhængighed af bomuldsprisen, f.eks. ved prisstigninger (lav produktion, store lagre) 10. Vanskeligt at fastholde medarbejderne i opgangstider 11. Uensartede leveringsbetingelser i branchen (forholdene i forb. med den fysiske levering), svaghed i forb. med arbejdsmiljø 12. Lav salgs- og marketingorientering - bevidstgøre kunderne om det unikke produkt de får og til at synliggøre alle de skjulte ydelser 13. Svind - og dermed pris på bundlinien 43

44 Eksternt SWOT- Muligheder Muligheder 1. Forøget nytænkning og innovation i den samlede produktion, logistik, administration 2. Langt større implementering af en salgs- og markedsførings tankegang med fokus på kundernes behov og ønsker ikke produktionsmulighederne 3. Intensiv analyse og vurdering af potentielt store omsætnings-grupper: - Arbejdsbeklædning - Hygiejneservice - Måtter - Hospitaler 4. Udvidelse af forretningsområder Facility Service/management? 5. Anvendelse af robotteknologi / mere automatisering i produktionen 6. Vedvarende fokus på reduktion af produktions- og miljøomkostninger 7. Tænke på helt anderledes kundegrupper og måske afregningsformer, som fx Festivalgæster (følge Hotelt-konceptet til dørs med linnedpakker a la sommerhuse ikke pr. overnatning, men pr. gæst) 8. Afsæt i serviceydelser og kundebehov frem for produktion 44

45 Eksternt SWOT- Trusler Trusler 1. Prisen som primær konkurrenceparameter 2. Papir som alternativ til tekstiler 3. Etablering af nye vaskerier i DK 4. Konkurrence fra udenlandske vaskerier 5. Stigende bomuldspriser 6. Stigende energiafgifter 7. Stigende miljøomkostninger 8. Stigende lønomkostninger 9. Facility Service virksomheder især på måtte- og hygiejneområdet 10. Knaphed på arbejdskraft 11. Outsourcing af arbejdspladser til udlandet 12. Indkøbsforeninger/sammenslutninger, der også klarer vask for virksomhederne 13. Eventuelle nye vaskerier, der ikke er medlem af BVT 45

46 SWOT- analyse - Væsentlige elementer fra swot-analyse 46

47 Konkurrence fra udlandet I Udenlandske (beliggenhed) vaskerier har ikke fundet nævneværdigt fodfæste i Danmark, men det er et faktum, at de arbejder under andre konkurrencevilkår, især mht. til lønomkostninger og miljøafgifter. Faktorer, som i høj grad er med til at sætte indtjeningen under pres for de danske vaskerier. De lande, der umiddelbart kan udfordre de danske vaskerier uden at etablere produktionsanlæg i Danmark, er Sverige, Tyskland og måske Polen Sverige Tyskland Polen Geografi Sjælland især Storkøbenhavn Jylland (til Århus), Fyn Hele Danmark direkte og indirekte konkurrence Lønomkostninger 1) Ca % under DK niveau Ingen lovbefalet mindsteløn, ca. 40% under DK niveau Ca % under DK niveau Miljøafgifter 2) Ca. 40% under DK niveau Ca. 45% under DK niveau Ca. 55% under DK niveau Sprogbarrierer etc. Nej, svensktalende vil ikke være en barriere Et nordtysk vaskeri kan nemt ansætte dansktalende personale Høj barriere pga afstand, sprog og tillid. Den primære barriere for udenlandske vaskerier er den logistiske side, hvor den traditionelle arbejdsgang indebærer en cyklisk proces, hvor distributionen ikke bare er vareudbringning, men også indsamling. Især i relation til arbejdsbeklædning og linned kan de personlige relationer spille ind 1)Arbejdsomkostninger pr. time for industriarbejdere, 2008 Globaliseringsredegørelsen DI 2011/Bureau of Labour Statistics 2010 og Overenskomst for vaskeriarbejdere , DI og 3f 2)Landenes miljørettede afgifter som andel af BNP Globaliseringsredegørelsen DI 2011 /OECD Revenue Statistics

48 Konkurrence fra udlandet II Et udenlandsk vaskeri kan vælge at få fodfæste i Danmark ved på kort sigt at køre en mindre rentabel forretning for med et forøget kundeunderlag at gøre selskabet rentabelt. Såfremt man ønsker at komme ind på markedet er prisen i dag en afgørende parameter. Og på dette felt kan et udenlandsk vaskeri have en umiddelbar fordel. At logistikken koster er naturligvis klart, men for fx et nordtysk vaskeri vil dette ikke være markant. En kunde i region Syddanmark vil formentlig være positivt overfor en ny tysk leverandør, såfremt denne kan tilbyde samme kvalitet og leveringssikkerhed til en lavere pris. En potentiel ny spiller på det danske marked vil forud evaluere de økonomiske muligheder og samtidig eventuelle barrierer for markedsindtrægning. Med en eksisterende omsætning på cirka en trediedel af det potentielle marked og en branche med en relativ begrænset salgs- og markedsorientering synes markedsmulighederne umiddelbart attraktive ud. Konklusion: Udenlandske vaskerier, især tyske og svenske, må på sigt anses som en reel trussel for de danske vaskerier på kerneydelsen, især overfor de kunder er udelukkende har fokus på pris og leveringssikkerhed. Eventuelt kan en ny spiller også præsentere en sortimentspakke, der virker ekstra attraktivt for visse danske kunder. 48

49 Nyetablering af vaskerier i Danmark Etablering i enhver branche er underlagt større eller mindre barrierer, og indenfor servicevirksomheder er der ofte tale om mindre barrierer end i andre sektorer. Men etablering i vaskeribranchen byder på en række udfordringer. Etablerings- og driftsomkostninger Det er forbundet med høje etableringsomkostninger at entrere branchen. Dels ved etablering af moderne, effektive og miljøvenlige produktionsanlæg, men i særdeleshed også det omfattende vareindkøb, der danner grundlag for udlejningsforretningen på de respektive serviceområder. Driftsmæssigt, er branchen kendetegnet ved at være meget medarbejdertung og dermed løntung. Desuden er driften pålagt høje omkostninger i form af miljøafgifter. Konkurrencesituationen Kunderne har stor fokus på pris. Det betyder, at indtjeningen vil være under pres fra starten, hvilket naturligvis vil svække interessen for afholdelse af høje etableringsomkostninger. Miljø, energi og klima Dette er faktorer, der til stadighed indtager en større rolle i virksomhedernes drift og ansigt udadtil. Nye virksomheder vil blive udfordret på dette område, der kræver stor viden. BVT har i samarbejde med Teknologisk Institut udviklet et kvalitets- og miljøkontrolsystem, dels for at højne niveauet og dels for at kunne anvende resultaterne i markedsføringen overfor kunderne. Udviklingen går ikke i retning af nye vaskerivirksomheder Tendensen i branchen går imod færre og større virksomheder, så derfor ikke umiddelbart etablering af nye, danske vaskerier. Der er dog eksempler på, at nye vaskerier kan etablere en forretning, f.eks. A-Vask A/S, der blev etableret i 2005, og hvis regnskabstal dokumenterer at det kan lade sig gøre. Så det er formentlig kun troen på et rigtigt forretningsgrundlag, der skal til for at gøre etablering interessant. 49

50 Bomuldsprisen I Langt størstedelen af tekstilerne i branchen er af bomuld, og vaskerierne har derfor være påvirket af de store prisstigninger som var gældende fra medio 2010 til medio 2011, og som betød, at prisen på bomuldsvarer næsten blev fordoblet. Siden juli 2011 er bomuldsprisen faldet drastisk, og forventningerne til prisudviklingen er, at de i løbet af 1-2 år vil finde et niveau på omkring 1$ pr pund1. Det er dog stadig omkring en fordobling af det tidligere prisniveau på omkring 50 cent, og forventningerne tager ikke højde for evt. naturkatastrofer, der igen vil betyde knaphed og stigende priser. Årsagen til de kraftige prisstigninger var en fejlslagen høst, forårsaget af de voldsomme oversvømmelser i Pakistan i Som for alle andre råvarer, spekuleres der også i bomuld. Producerende lande, der har råd til at opbygge lagre, kan gemme på bomulden i håb om at kunne sælge til en højere pris, men den seneste prisudvikling tyder dog på, at truslen for vaskeribranchen måske ikke er helt så stor som man kunne have frygtet da prisen var på sit højeste i marts Udvikling i bomuldsprisen , US$ pr. pund Forventninger til bomuldsprisen 3 år. US$ pr. pund 1 Finanzen.net, sep

51 Bomuldsprisen II Når bomuldspriserne stiger, synes det naturligt, at det er kunderne, der betaler via højere priser. Men i den virkelige verden kan det være vanskeligt at forklare kunderne, at priserne stiger på grundlag af råvareprisen. Samtidig opleves det i branchen, at kunstfibre som polyester vinder større indpas, og på lang sigt forventes det, at de rene/delvis rene bomuldsprodukter taber terræn, alene på grund af prisen. For bomuldsprodukterne er det ikke udelukkende råvareprisen, der har betydning. Sammenlignet med kunststoffer er bomuld generelt dyrere i indkøb og anvendelse og bliver også relativt hurtigt slidt. Fordelen ved polyester er, at det er mindre miljøbelastende at fremstille, men til gengæld er prisen afhængig af olieprisen som anvendes til fremstilling. Desuden er polyester ikke modtagelig for stivelse, og produkterne får slet ikke den linned-finish som virker så eksklusiv. Som noget relativt nyt er der måske gode mulighed for at anvende træfibre i produktion af metervarer. Allerede nu markedsføres bambus af leverandørerne som et alternativ til bomuld. 51

52 Miljø og bæredygtighed Vaskeribranchen har tidligt haft fokus på at håndtere miljøspørgsmål i forbindelse med produktionen, og er i dag langt fremme i arbejdet med at gøre produktionen så miljøvenlig og bæredygtig som mulig. For store private og ikke mindst offentlige kunder stilles der store krav til alle leverandører, også vaskerierne. Der er krav om, at der i alle processer fokuseres på miljø-regnskabet. Det kræves, at vaskerierne udviser stor ansvarlighed og bevidsthed omkring miljø og energiforbrug, samtidig med at priserne skal fastholdes på et lavt niveau. Branchens eget miljøcertifikat sikrer kvalitet og miljø på medlemsvaskerierne ved at have fokus på hygiejne og reduktion af vand-, energi- og elforbrug. Kravene til certifikatet er udarbejdet af branchen i samarbejde med Teknologisk Institut, der kontrollerer og godkender de medlemsvaskerier der lever op til kravene. Svanemærket sikrer, at produktionen foregår med mindst mulig miljøbelastning, og er p.t. tildelt 19 vaskerier, blandt dem er 15 Berendsen Textil Services A/S vaskerier. For at opnå Svanemærket har f.eks. Berendsen reduceret forbruget af vand (-51%), olie/gas (-38%), el (-23%) og vaskemidler/kemikalier (-51%) markant.1 For branchen som helhed, er reduktion af vand- og energiforbrug i perioden 2004 til 2010 opgjort til 2 Vand 23% Energi 16% El 7% For at sikre et troværdigt samspil med kunderne og et konkurrencedygtigt tilbud er det vigtigt, at den miljømæssige udvikling fortsætter hos vaskerierne. Der skal arbejdes vedvarende på at optimere anvendelse af vand, energi og vaskemidler i produktionen. Den danske vaskeribranche er langt fremme og har en høj standard sammenlignet med branchen internationalt betragtet. 3 I branchen for erhvervsvask- og tekstiludlejning er hele konceptet baseret på genbrug. Måske et element, der er taget for naturligt af branchen og ikke i tilstrækkelig grad er gjort synlig overfor kunderne. 1 Miljømagasinet, DI, Branchestatistik John Weinreich, Teknologisk Institut, Miljømagasinet nr.3 okt

53 Facility Services Behovet for Facility Services opstår, når virksomheder vælger at outsource en række af de opgaver, der ikke hører til deres kerneforretning. Der er typisk tale om rengøring, opfyldning, frokostordning, postsortering og omdeling, planter, vinduespudsning, vedligeholdelse af udearealer. I vaskeriregi kan der fx være tale om lagerstyring af arbejdsbeklædning ude hos kunden, rengøringsvogne der er fuldt forsynet til hoteller, etc. En del af markedets rengøringsselskaber har været dygtige til at udvikle sig i retning af Facility Management. Bl.a. tilbyder en stor rengøringskoncern et koncept, hvor opgaven med at forhandle med andre leverandører, f.eks. vaskeri, gartner etc., varetages for kunden. Dette betyder naturligvis, at vaskerierne kommer under yderligere pres for at levere samme ydelse til en lavere pris. Det kan derfor være en opgave for branchen, at der fremadrettet arbejdes intensivt på nye koncepter. Dette kunne medføre, at den rene vaskeri-ydelse bliver en mindre andel af den samlede ydelse til kunden og dermed mindske det eksisterende fokus på vaskeri-prisen som afgørende konkurrenceparameter. Der synes at være rigtig mange muligheder/produktområder, hvor især de større vaskerier kan udvikle Facility Services. Men det er grundlæggende meget væsentligt, at man rundt omkring i alle branchens virksomheder kigger sig godt omkring og analyserer, hvor der er mulighed for udvidede forretningsområder, der kan være med til at skabe en endnu mere rentabel drift. 53

Figur 1: Omsætning for vaskeribranchen 2003-2011

Figur 1: Omsætning for vaskeribranchen 2003-2011 branchestatistik Erhvervsvaskeribranchen 2011 Branchen for erhvervsvaskerier består af vaskerier med vask og tekstiludlejning. Branchens omsætning var i 2010 på 2.277 mio. kr., hvilket er et fald på ca.

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Omsætningsudvikling i branchen

Omsætningsudvikling i branchen branchestatistik VASKERIBRANCHEN I DANMARK Branchen for erhvervsvaskerier består af vaskerier, som primært betjener erhvervslivet og offentlige institutioner. Branchen omsatte i 2009 for 2.352 mio. kr.,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering 10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

STØTTE TIL FORSVARETS UDBUD AF FACILITY MANAGEMENT: NY BASELINE OG POTENTIALEANALYSE OG SAMMENLIGNING AF BUD FORSVARET, VEST

STØTTE TIL FORSVARETS UDBUD AF FACILITY MANAGEMENT: NY BASELINE OG POTENTIALEANALYSE OG SAMMENLIGNING AF BUD FORSVARET, VEST Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 132 Offentligt (01) STØTTE TIL FORSVARETS UDBUD AF FACILITY MANAGEMENT: NY BASELINE OG POTENTIALEANALYSE OG SAMMENLIGNING AF BUD FORSVARET,

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010

VÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010 VÆKST BAROMETER 30. september 2010 Vækstforventninger bider sig fast Over sommeren har der været spekulationer om, hvorvidt virksomhedernes vækstoptimisme fra foråret 2010 ville holde. Den skepsis bliver

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Turismerelaterede arbejdspladser

Turismerelaterede arbejdspladser TURISMEN I RANDERS Hovedkonklusioner 1 Der er forholdsvist få turismerelaterede arbejdspladser i Randers Kommune Dog er etableringsraten for iværksætteri højest i denne branche Overnatningsraten er faldet

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech 28. oktober 2010 Hver femte virksomhed kan levere Cleantech Cleantech. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland leverer Cleantechprodukter og - løsninger i form af for eksempel energi fra vedvarende

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015 VÆKST BAROMETER Maj 2015 Mangel på koster på omsætningen Det begynder at koste for de små- og mellemstore syddanske virksomheder, at det fortsat er svært at rekruttere kvalificeret. Hver fjerde virksomhed

Læs mere

DI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet

DI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet DI s produktivitetsundersøgelse 212 De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet Produktivitet som konkurrenceparameter Hvordan sikrer vi fortsat velfærd i Danmark? Det gør vi blandt andet

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE

ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE Rapport vedrørende virksomheders gennemførte og planlagte investeringer i energibesparelser primo 2013 1 Metode og baggrund Baggrund og formål Det er generelt

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice.

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice. INDKØBSMÅL Partnerskabet medlemmer har forpligtet sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål At have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at miljøhensyn er en væsentlig parameter i forbindelse med

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0 Medlemsanalyse Af Jonas Kjær & Benedikte Rosenbrinck TEMA: Branchens forventninger til 2009 og 2010 HORESTA har valgt gennem i alt fire analyser at sætte fokus på den aktuelle økonomiske afmatning og konsekvenserne

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Opsummering af resultaterne 1. Kraftig vækst i omsætningen (36 pct.) 2. Kraftig vækst i eksporten (41 pct.) 3. Pæn vækst i beskæftigelsen (3 pct.) 4. Positive

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Service skaber forretning i alle brancher. November 2012

VÆKST BAROMETER. Service skaber forretning i alle brancher. November 2012 VÆKST BAROMETER November 2012 skaber forretning i alle brancher til kunderne er en del af hverdagen i det store flertal af regionens virksomheder. Det gælder de traditionelle serviceerhverv, hvor service

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder 17. juni 2009 Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder Samfundsansvar. Samfundsansvar optager vækstlagsvirksomhederne i Region Midtjylland, hvor syv ud af ti virksomheder tillægger samfundsansvar

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Kvartalsorientering 1. kvartal 2008 for Søndagsavisen a-s

Kvartalsorientering 1. kvartal 2008 for Søndagsavisen a-s Den 7. maj 2008 Selskabsmeddelelse nr. 07-08 Kvartalsorientering 1. kvartal 2008 for Søndagsavisen a-s Resumé Forventninger til resultat før skat for 2008 fastholdes på 0-20 mio. kr. Omkostningsreducerende

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Hver anden virksomhed i Region Midtjylland regner med færre ansatte

Hver anden virksomhed i Region Midtjylland regner med færre ansatte 18. maj 2009 Hver anden virksomhed i Region Midtjylland regner med færre ansatte Erhvervskonjunkturer. Hver anden mindre virksomhed i Region Midtjylland forventer færre ansatte. I virksomheder med over

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.06 baggrund og analyse Fokus på ufaglærte Hidtil har det været nemt at få arbejde som ufaglært men det

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Erhvervsstruktur og erhvervspolitik

Erhvervsstruktur og erhvervspolitik Erhvervsstruktur og erhvervspolitik Kapitel 10 Danmarks Erhvervsstruktur 1820 1900 1950 1970 1997 Andel af arbejdsstyrken Primære erhverv (landbrug etc) 59 43 23 11 4 1 Andel af værditilvækst (BFI/BVT)

Læs mere

Forord. Vi ønsker dig god læselyst! Benedikte Rosenbrinck Forsknings- & Udviklingschef, PhD

Forord. Vi ønsker dig god læselyst! Benedikte Rosenbrinck Forsknings- & Udviklingschef, PhD Forord Indtjeningen hos de danske hoteller og restauranter er i fremgang. Det viser HORESTAs nye Normtalsanalyse 2012/2013. Ovenpå en række vanskelige år oplever erhvervet nu vækst i både omsætning og

Læs mere

Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser

Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser juli 2013 Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser Omsætningen i b2b handelssektoren har i årets første måneder vist en faldende tendens. Alligevel har mange handelsvirksomheder

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: december 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Foto: Danmark i vandkanten. Overnatningstal jan. til dec. 2015 KERTEMINDE KOMMUNE

Foto: Danmark i vandkanten. Overnatningstal jan. til dec. 2015 KERTEMINDE KOMMUNE Foto: Danmark i vandkanten Overnatningstal jan. til dec. 2015 KERTEMINDE KOMMUNE Destination Kerteminde Haven ved Havet Turistsæsonen så i begyndelsen af 2015 ikke ud til at blive et turist-år pga. ustabilt

Læs mere

NOTAT. Synspunkter FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER. Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt

NOTAT. Synspunkter FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER. Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt NOTAT FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER 4. juni 2012 Synspunkter Til brug for udvalgsbehandlingen af B88 i folketingssamlingen 2010-2011 vil HORESTA

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Virksomhedsprofil Variable omkostninger: Vælger løsningsforslag 2 Målgruppe:

Virksomhedsprofil Variable omkostninger: Vælger løsningsforslag 2 Målgruppe: Virksomhedsprofil Fur Bryghus ApS er et dansk mikrobryggeri som blev grundlagt d. 30. september 2004. Virksomheden er ejet af familien Fog og blev også grundlagt af denne. Virksomheden startede i 2004

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere