Anerkendende HR og Organisationsudikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anerkendende HR og Organisationsudikling"

Transkript

1 (2008) Maja Louise Haslebo & Danielle Bjerre Lyndgaard Anerkendende HR og Organisationsudikling Den Søren Moldrup side 1 af 14 sider

2 1: INDLEDNING Denne bog er en praksisorienteret brugsbog for HR- og organisationsudviklingskonsulenter. Når der i bogen inddrages teori, er det som inspiration til praksis ikke for teoriens skyld i sig selv. Det er en bog om anerkendende værktøjer, metoder, modeller og idéer til anvendelsesmuligheder, inspirationshistorier om andres gode erfaringer samt refleksions- og dialogøvelser for læseren. Med bogen bevæger forfatterne sig fra det at arbejde med anerkendende udforskning i dens mest rendyrkede form, hvor alt er muligt, til det, som mange konsulenter oplever som deres virkelighed: At vi stille og roligt breder anerkendende udforskning ud i organisationen gennem vores daglige gøren og laden og små elegant tiltag. 2: ANERKENDENDE UDFORSKNING I HR OG ORG.UDVIKLING HR og organisationsudvikling gennem den anerkendende tilgang handler om at skabe bedre resultater som virksomhed gennem organisationsmedlemmers læring og udvikling af tanker, relationer og sprog. Andre tilgange til HR og organisationsudvikling sætter focus på individer, udvikling af det hele menneske, modstand mod forandring og læring, afskaffelse af problemer og afdækning af årsager. Anerkendende organisationsudvikling handler om at se efter og f øje på det mest nyttige og energigivende i organisationen, i samarbejdet og i relationerne. Det er at rette sit focus og en vedvarende nysgerrighed mod de altid eksisterende ressourcer i fortid og nutid, implicitte og eksplicitte forhåbninger til fremtiden og kreative og usandsynlige muligheder, der opstår eller kan skabes. Anerkendende tilgang er et livssyn! Den anerkendende tilgang handler om lige dele anerkendelse og udforskning. Anerkendelse er retningen og udforskning skaber bevægelsen. Anerkendelse uden udforskning bliver til ros, og udforskning uden anerkendelse kan gå i øst og vest. Anerkendelse handler om, at m an skifter perspektiv og antager, at andres tanker, udsagn og handlinger er meningsfulde for dem. Hvis vi har høje forventninger til andre, inviterer vi dem til at vise sig kompetente. Hvis vi møder andre mennesker med lave forventninger, inviterer vi dem til at vise sig inkompetente. A udforske vil sige at stille spørgsmål. I stedet for at udtrykke sin vurdering af en situation skal man spørge: Hvad mon der er vigtigt, meningsfuldt, inspirerende, engagerende for den anden?. Mange konsulenter har bl.a. valgt deres levevej fordi, de er empatiske, gode til at læse andre og til at fortolke andres signaler. I realismen er det vigtigt og nyttigt at kunne føle eller regne ud, hvad der foregår inden i den anden. Spørgsmålet inden for den anerkendende tilgang er ikke, om det er galt, forkert eller rigtigt, men derimod hvad nytten skulle være. Inden for den anerkendende tilgang er der ikke fokus på, hvad der eventuelt måtte foregå inden i den enkelte, men derimod på, hvad der foregår mellem mennesker. Vi forlader det traditionelle individfocus og erstatter det med et relationelt focus. Vi tager desuden afsæt i en grundantagelse om, at enhver har gode grunde til at handle, som han eller hun gør og at vedkommendes handlinger giver mening for dem selv, ud fra, hvad de ønsker at opnå eller at undgå. Den Søren Moldrup side 2 af 14 sider

3 Anerkendende udforskning handler om at udskifte sin undersøgelse ar, om noget dur eller giver mening, med hvordan vi kan bringe det til at fungere og give mening. Den anerkendende tilgang er med sit positive focus ofte blevet fremstillet som om, vi kun må komme med positive udsagn og udtænke positive tanker. At give andre mundkurv på og forbyde alt, der kunne lyde negativt, har aldrig være en del af den anerkendende tilgang. At den anerkendende tilgang har focus på det positive, betyder blot, at vi interesserer os mere for det, der er og skal være, end for det, der mangler og skal undgås. Det, vi focuserer på, skaber vi mere af. Det, vi anerkender og udforsker, focuserer vi på og skaber derfor mere af. Den anerkendende tilgang handler ikke om at give plads til alt i denne verden, men derimod om at bruge sin menneskelige evne til selektiv opmærksomhed med omhu. Hvad lægger vi mærke til? Hvad ser og husker vi? Forsøg på at bidrage, små og store successer, potentiel nytteværdi, erfaringer med at turde og med at være engageret, samarbejde der lykkes, inspiration, ressourcer, muligheder positive forventninger, ønsker, nysgerrighed, overraskelse, undren, begejstring, læring og udvikling, nye opdagelser og indsigter, frustrerede drømme, den ønskværdige fremtid Hvad hører vi? Hvad lytter vi til? Hvordan taler vi? Hvad taler vi om? En stor del af at rette sin opmærksomhed mod det nyttige handler om lytning. At lytte anerkendende vil sige at høre fortællerens eksplicitte og implicitte Positive forhåbninger til andre og til samarbejdet Frustrerede ønsker og drømme for fremtiden Engagement og lyst til at kunne bidrage med noget særligt Personlig meningsfuldhed og værdier, der ønskes respekteret Gode erfaringer med at vise sig kompetent Nyttige erfaringer med at turde og med at gøre sig umage. I den anerkendende tilgang til HR og organisationsudvikling arbejder vi hen imod den fælles ønskværdige fremtid. I organisationer handler den fælles ønskværdige fremtid i høj grad om virksomhedens kerneydelser. Når kerneydelsen glemmes eller fortabes i forvirringens tåger, er det svært at få øje på, hvad vi egentlig er sammen for. Organisationen er et arbejdsfællesskab. Individuelle ønsker og personlig læring er kun relevante i det omfang, de kan være et bidrag til arbejdsfællesskabet. Så man kan passende spørge sig selv og andre: Hvordan bidrager du med dette til vortes fælles ønskværdige fremtid? I den anerkendende tilgang forstås en organisation ikke som en maskine, men derimod som et dynamisk system og en smamenhængende enhed, der udgøres af alle de organisationsmedlemmer, som har deres gang i organisationen. Organisationen og det liv, der udspiller sig i den, er ikke på én bestemt måde, men kan forstås på mange forskellige måder. Den Søren Moldrup side 3 af 14 sider

4 Det er ikke menneskeligt muligt at lægge mærke til alt omkring os. Vi er nødt til at sortere i de mange input og informationer, vi modtager fra vores omgivelser. Når vi interesserer os for problemer, mangler, fejl, barrierer og vanskeligheder, så leder vi efter dem og så får vi øje på dem. I organisationer, hvor ledere, medarbejdere og konsulenter er vældig optaget af problemer, og alt det, der er galt, er der dog stadig mennesker, der møder op hver dag og passer deres arbejde. Et eller andet får disse personer til at fortsætte der er altså noget, der i deres øjne fungerer. Hvad mon det er??? At give noget opmærksomhed forstærker det. Vi kan ikke fjerne problemer, men vi kan realisere ønsker. Lad os derfor focusere på ønskerne og forhåbningerne. Når vores sproglige opmærksomhed rettes mod problemerne, så får det en række utilsigtede konsekvenser. Sproget er med til at trække energien ud af os. VI bliver trætte, stressede og udbrændte, når problemerne tårner sig op. Ærlighed og sandhed er idéaler, som inviterer os til en forståelse af verden, som et univers. I den anerkendende tilgang forlader vi disse idealer og udskifter universet med et multivers. I den anerkendende tilgang udskifter vi idealerne sandhed og ærlighed med en opmærksomhed på, hvad vi muliggør med vores valgte forståelse af virkeligheden og vores udtalelser om den. At erkende, at der er mange versioner af virkeligheden, kan komme til at fungere som et stort plus for ethvert arbejdsfællesskab. I den anerkendende tilgang forstås forandringer som udvikling og læring og som noget, vi selv skaber, frem for som en udefrakommende trussel. Mange ledere og medarbejdere oplever at styrte fra den ene store forandring til den anden. I den anerkendende tilgang har konsulenter også en vigtig rolle som kontinuitetsskabere. HR- og organisationsudviklingskonsulenter må i førersædet som aktivt bidragende medskabere af fremtiden og som forandringsagenter, der inviterer de øvrige organisationsmedlemmer ind i rollen som medskabere af fremtiden. I den anerkendende tilgang ses konsulenter ikke som kulturbærere, men snarere som forandringsagenter og virkelighedsskabere. Den anerkendende konsulent overvejer ikke, om hun har indflydelse men hvor hun ønsker indflydelse og hvordan hun vil skabe sig den. Etik handler inden for den anerkendende tilgang i overordnede træk om en vedvarende bestræbelse på at medskabe den mest ønskværdige fremtid for arbejdsfællesskabet. Når organisationsmedlemmer efterspørger anerkendelse, er det som regel i håb om at få at vide, at ens bidrag bliver set og værdsat, og at det man gør, har en betydning for arbejdsfællesskabet. Discovery Destiny Definition Dream Design I konsulentarbejde, ledelse og undervisning kan det være interessant at arbejde med forskellige typer af spørgsmål. Men husk, at enhver undersøgelse er en påvirkning, så der er grund til at gøre sig umage med de spørgsmål, man vælger at stille. At stille anerkendende spørgsmål er en kunst, som kan raffineres år efter år. Den Søren Moldrup side 4 af 14 sider

5 Det kan være en udfordring at lære at arbejde med den anerkendende tilgang, da det indebærer et skift af erkendelsesteori i praksis. At arbejde med den anerkendende tilgang kræver, at vi erstatter realismen med socialkonstruktivismen som erkendelsesteori. Socialkonstruktivismen handler om, at vi konstruerer vores sociale virkelighed gennem sproget. Fra den socialkonstruktivistiske erkendelsesteori udspringer også systemisk tænkning og den narrative tilgang. Systemiske kongstanker Narrative kongstanker Anerkendende kongstanker Organisationer er sammenhængende og foranderlige systemer ikke blot en samling enkeltpersoner. Kontekst og relationer er afgørende for meningsfuldhed Vi organiserer begivenheder og oplevelser i sammenhængende fortællinger. Ingen handling giver mening i sig selv. Vi former og omformer vores selvforståelse gennem de historier, vi fortæller om os selv og andre. Vi positionerer os selv og hinanden gennem vore fortællinger. Det, vi focuserer på, skaber vi mere af. Anerkendelse er en forudsætning for menneskelig læring og udvikling. Udforskning er en skabelsesproces Til socialkonstruktivismen som erkendelsesteori hører, at enhver handling må forstås inden for en overordnet sammenhæng. Konteksten tilskriver mening til handlingen, der tager sig forskelligt ud alt efter, hvilket domæne vi vælger at gøre til det overordnede. Når konteksten er uklar, inviterer vi kaos ind i rummet. Vi har altid brug for at skabe og se mening med det, vi sammen har gang i, og det kan domæneteorien hjælpe os med. Formål Focus på Magt Anerkendende udforskning Etikkens domæne Refleksionens domæne Produktionens domæne At sandsynliggøre, at handlinger Ny indsigt, læring, udvikling Beslutninger, vurderinger og hænger sammen med or- og forandring instruktion ganisatoriske og personlige værdier og er med til at muliggøre noget godt for de implicerede Det ønskværdige Nysgerrige overvejelser om, hvordan teori, handlinger og etik hænger sammen. Ret til at overveje, hvad man kan stå inde for og være med til og til at ansvarliggøre alle bidragydere. Pligt til at sætte og holde focus på en fælles ønskværdig fremtid Af forskellige bidrag til at skabe en ønskværdig fremtid. Multivers: Forskellige versioner af virkeligheden skabes af øjnene, der ser. Samskabelse af den sociale verden, aktørerne lever i. Ret til at tale med egen stemme som leder og blive hørt. Pligt til at muliggøre, at alles stemmer bliver hørt, så nye muligheder kan skabes. Af multivers Objektivitet, sandhed og univers. Kendsgerninger. Rigtigt og forkert, ja og nej, skyldig eller ikke skyldig. Veletablerede bedømmelseskriterier og procedurer Ret til at træffe beslutninger med konsekvenser for andre. Pligt til at skabe klarhed over rammer og råderum Som undersøgelse og fastholdelse af kendsgerninger og aftaler. Den Søren Moldrup side 5 af 14 sider

6 Det at skifte erkendelsesteori i praksis medfører også, at man må udvide sin forståelsesform. Traditionelt tænker de fleste af os lineært. I den anerkendende tilgang supplerer vi den lineære forståelsesform med en cirkulær. Inden for den lineære tænkning, der isoleret set hører til realismen, er der focus på årsags-sammenhænge og på en kronologisk forståelse af tid. Den lineære bevægelse ruummer for modtageren ofte en form for vurdering af vedkommendes (manglende) handlinger. I den cirkulære forståelsesform er vi optaget af at udforske sammenhænge og mønstre for at skabe en fælles virkelighed. Lineær tænkning Årsagen skaber virkningen Forståelse = at finde årsagen Bedømmelse (fordømmelse) af personer (Onde) hensigter hos andre Skyld Egne handlinger er nødvendige reaktioner Den anden skal ændre sig først Cirkulær tænkning Alt er både årsag og virkning Forståelse = at skabe mening Udforskning af sammenhænge og relationer Nysgerrighed over for virkninger: Hvad gør hun mon, hvis jeg. Fælles ansvar Egne handlinger er personlige valg Jeg kan ændre mig. Hvis jeg gør noget andet, får jeg nok også en anden respons. Til den cirkulære forståelsesform hører også relationelle spørgsmål: Ressource-focus Den lineære forståelsesform Hvad har du allerede gjort for at forbedre situationen? Hvordan er du tidligere lykkedes med lignende udfordringer? Hvem har tidligere vist sig som gode hjælpere for dig? Hvad er du klar til at gøre allerede nu? Den cirkulære forståelsesform Hvordan vil du gerne se tilbage på dine handlinger i denne tid? Hvem tror du vil dele dine forhåbninger til fremtiden? Hvilke ord vil du sætte på dine og andres frustrerede ønsker? Hvilke handlemuligheder er du mest engageret i? Hvad vil du invitere andre til, hvordan og hvornår? Problem-focus Hvilke bekymringer har du? Hvorfor har du ikke allerede sagt det? Hvad fik dig til at tro, at dette var i orden? Hvorfor sagde du ikke fra? Hvad forhindre dig i at? Hvorfor holder du dig tilbage? Hvor mange ser dette som en uløselig konflikt? Hvorfor har du ikke tænkt på, hvordan det ser ud fra andres perspektiver`? Hvis du stod ude i fremtiden og så tilbage, hvad ville du så ærgre dig mest over? Hvad ville du ønske,a t du havde gjort anderledes? 3: KONSULENTENS MANGE ROLLER OG RELATIONER Mange organisationsmedlemmer mellemledere, medarbejdere og konsulenter ser sig selv som ubetydelige og næsten usynlige dele af et større system. Men i den anerkendende tilgang finder vi det grundprincip, at enhver handling påvirker systemet. Som konsulent kan man spørge sig selv om, hvor mange roller man har. Det er mange! Og det kan være en støtte i hverdagen at have en vedvarende opmærksomhed på, hvilken rolle man indtager og hvordan man vælger at udfylde sin aktuelle rolle. Dine opdagelser omkring dine roller og mange facetter kan danne udgangspunkt for en dialog med din leder og dine kolleger, hvor I udforsker disse rollers nytteværdi for arbejdsfællesskabet. Den Søren Moldrup side 6 af 14 sider

7 Vi samskaber vores fælles forståelse af fortiden, nutiden og fremtiden gennem det sprog, vi bruger også det, vi bruger om os selv. Og ved at have en mere bevidst tilgang til din egen rolle og den historie, du fortæller om dig selv i de forskellige roller, kan du være med til at understøtte og tydeliggøre den måde, du og dine kolleger bliver brugt på i forhold til hverdagen i organisationen. HR- og organisationsudvikling handler i sidste ende om at understøtte forretningen. Kerneydelsen er ikke at sørge for, at ledere og medarbejdere kommer hinanden ved eller udvikler sig selv som hele mennesker. HR- og organisationsudvikling er forretning med respekt for mennesker. Som anerkendende konsulent kan følgende roller være nyttige: Forandringsagent og nyskaber. Den anerkendende konsulent har helt overordnet et focus på, hvordan man kan bidrage til at skabe en mere ønskværdig fremtid for hele organisationen. Den anerkendende konsulent møder ledere og medarbejdere med den indstilling, at de allerede gør det umådelig godt og samtidig kan gøre det endnu bedre. Som konsulent kan man indimellem udrette mere, end det er muligt at forestille sig. Det kræver, at man har focus på potentiel nytteværdi for hele organisationen af diverse forandringsprocesser og udviklingstiltag. Ekspert og designansvarlig. I den anerkendende tilgang ses konsulentensom en kompetent og moralsk ansvarlig ekspert i menneskelig læring og udvikling i organisationer. Intet mindre. Det er derfor ikke den rekvirerende leder, der i sidste instans designer opgaven men konsulenten. Relationsudvikler og samspilskoordinator. Mødeleder, læringsskaber og anerkendende procesfacilitator. Ressourceindsamler og skattekistemager. 4: EN UDFORSKNING AF NYTTEVÆRDIEN AF MÅLINGER M.M. Det er vores indtryk, at målinger ikke umiddelbart er på vej ud af HR og organisationsudviklingsarbejdet måske snarere tværtimod. Men i den anerkendende tilgang er målinger som udgangspunkt ikke relevante at beskæftige sig med. At måle er ikke at undersøge, men derimod at skabe. Så man skal være meget varsom med, hvad man måler på! HR- og ledelsesguruer ser ofte 360-graders målinger og andre former for skriftlig systematiseret ledervurdering som et must-have-værktøj for virksomheder, der tager ledelse alvorligt. I mange organisationer gennemføres den ene måling efter den anden uden nogen form for sammenhæng, endsige opfølgende dialog. Mange ledere og medarbejdere er så trætte af målinger, at de blot nikker apatisk til den senest gennemførte måling, fordi ingen orker flere handlingsplaner og forbedringstiltag. Meget konsulentarbejde i forbindelse med målinger og undersøgelser handler om at skabe mening. Her er nogle nyttige spørgsmål til inspiration: Delelement Emne Begrundelse Metode Opfølgning Aktørernes bidrag Inspirationsspørgsmål Hvad ønsker vi at skabe mere af? Hvad er forhåbningerne? Hvad vil det her give for organisationen og for den enkelte? Hvordan er undersøgelsen designet? trin for trin? Hvem gør hvad, hvornår undervejs? Hvem kan hjælpe os undervejs? Hvor lang tid går der, før vi ser resultaterne? Er der en plan for opfølgningen, som vi alle kan forholde os til? Hvem og hvordan bliver resultaterne formidlet til os? Hvad kan jeg bruge målingen til? Hvad kan jeg gøre for at fremme den samlede proces og give mening for mig selv? Den Søren Moldrup side 7 af 14 sider

8 Hvis du og din organisation vil lykkes med målinger, så husk, at de udelukkende skal bruges i en udviklingsproces og ikke til noget som helst andet. Målingen bør fungere som et udviklingsværktøj, der danner grundlag for en dialog om, hvor den enkelte person eller afdeling har mulighed for at udvikle sig hen. Når vi måler uanset om vi måler anonymt eller ej sætter vi en række forventninger i gang hos respondenterne om, at nu bliver der gjort noget ved tingene. Det er bare ikke altid tilfældet. Dertil kommer, at det er et fælles ansvar at skabe trivsel, og det skal være kommunikeret klart og tydeligt fra starten. Formuleringen af spørgsmål og svarmuligheder i målinger er en meget vigtig faktor. En mulighed man bør overveje er at lægge en såkaldt vigtighedsfaktor ind i undersøgelsen spørg efter et spørgsmål: Hvor vigtigt er det her for dig? Når vi arbejder i en anerkendende kontekst, har vi ikke behov for målinger. I hvert fald ikke målinger, der handler om ledelsesmæssige temaer som trivsel, ledelse, kollegiale relationer o.s.v. I organisationer med løbende dialog er de bløde målinger ikke nødvendige længere. Organisatoriske forandringsprocesser vedrører samtlige organisationsmedlemmer. I den anerkendende tilgang er der tale om forandringer af relationer, samspil, samarbejde, afstemning af gensidige forventninger, styrkelse af arbejdsfællesskabsfølelsen o.s.v. Der er ikke focus på forandringer af enkeltpersoner. Til inspiration, når man skal arbejde med 5D-modellen er her en række hjælpespørgsmål: Fase Definition Discovery Dream Design Destiny Hjælpespørgsmål Hvad er ønskerne bag problemet? Hvad kan vi kalde forandringen, så vi får lyst til at arbejde med den? Hvad giver liv og energi? Hvornår lykkes vi med det, vi gerne vil lykkes med? Hvilke relevante erfaringer har vi med emnet? Hvad er det, vi gør, når det går bedst? Hvad kunne vi godt tænke os mere af i fremtiden? Hvordan ser vores fælles virksomhed u, når vi lykkes med forandringen? Hvordan ser den almindelige arbejdsdag ud, når forandringen er lykkedes. Hvad gør vi? Hvad siger vi? Hvad mere? Hvilke ændringer af hverdagens handling er skal der til, for at drømmen bliver til virkelighed? Hvad kan jeg/du/andre gøre mere eller mindre af helt konkret? Hvem skal gøre hvad, hvordan og hvornår? og hvad mere? Hvad brænder vi hver især mest for at gå i gang med her og nu? Hvad vil vi gerne dedikere os til at tage fat på? Hvor vil vi gerne starte sammen og hver for sig? Hvordan vil vi kunne se, at vi lykkes med de nye planer? Det allervigtigste er, at man går fra at tale om, hvad der kunne være ønskværdige forandringer til rent faktisk at skabe dem! I stedet for at fortsætte med at lave kvantitative målinger med afsæt i realismen kan du og din virksomhed måske have større nytte af at arbejde med kvalitative udforskninger af det, I ønsker jer mere af. 5: TILTRÆKNING OG REKRUTTERING Det sprog, vi bruger, former vores virkelighed og vores fortid, nutid og fremtid. Samtlige medarbejdere og ledere er ambasadører for deres arbejdsplads og skulle meget gerne fortælle den gode historie om arbejdspladsen. Mund-til-mund-metoden er den bedste branding, en virksomhed kan ønske sig og så er den tilmed helt gratis. Den Søren Moldrup side 8 af 14 sider

9 Employee-branding handler i korte træk om at have en tydelig strategi for, hvordan nye medarbejdere tiltrækkes og fastholdes. Det handler om at skabe medarbejderloyalitet. Det, der fastholder de eksisterende medarbejdere, kan nemlig også være med til at tiltrække nye medarbejdere. En stor del af HR-arbejdet handler om rekruttering. Rekruttering kan med fordel for både organisationen og kandidaten håndteres gennem den anerkendende tilgang, hvilket vil sige med udngangspunkt i socialkonstruktivismen som erkendelsesteori. Formål Realismen Tegne et retvisende og dækkende billede af kandidatens personlige kompetencer og grad af match til jobbet Socialkonstruktivismen Undersøge og skabe muligheder for en fælles fremtid og grobund for gensidigt forpligtende samarbejde mellem organisation, leder og kandidat Moralsk ansvarlig medskaber og kontekstsætter Konsulentens rolle Objektiv undersøger og bedømmer Kandidatens rolle Eksaminand eller performer Gæst i organisationen Ambassadør Skal inviteres til at vise sig kompetent Den ansættende chefs rolle Køber/sælger Medansvarlig for en ønskværdig fremtid sammen eller hver for sig Med afsæt i realismen som erkendelsesteori er formålet for konsulenternes rekrutteringsarbejde at afdække sandheden omkring kandidatens personlige og faglige kompetencer. Med afsæt i socialkonstruktionismen ses formålet med rekrutteringen som det at udforske og samskabe muligheder for en fælles fremtid. I den anerkendende tilgang er rekrutteringskonsulentens rolle at: Stille spørgsmål ud fra en overbevisning om, at alle har gode grunde til at gøre det, de gør Arbejde med nyttighed, gode hensigter, meningsfuldhed og engagement som pejlemærker Indtage en mental position som nysgerrig, undrende og med lyst til at blive klogere på muligheder for samarbejde Være opmærksom på, at og hvordan vi løbende medskaber hinanden og den sociale virkelighed Arbejde moralsk ansvarligt med valg af sprog, tanker og focus. At arbejde med test er ikke i udgangspunktet en del af den anerkendende tilgang. Det betyder imidlertid ikke, at testes som et hjælperedskab er forbudt. Men det betyder, at man skal være opmærksom på, at test aldrig kan vise sandheden om en kandidat. Test som hjælpeværktøj kan være med til at sætte rammen for dialogen og klargøre baggrunden for de spørgsmål, som konsulenten stiller. Det er vigtigt, at alle kandidater får en positiv oplevelse med at være til samtale. De, som ikke får jobbet, kan meget vel være mulige kandidater til et andet job i organisationen. Når en kandidat har været til samtale og ikke får tilbudt tiltrædelse, så er det en god skik at ringe kandidaten op og give vedkommende besked. Som udgangspunkt er det den ansættende leder, der har denne opgave. I mange virksomheder opslås alle stillinger internt. Det skaber mulighed for at fastholde medarbejdere, som ellers ville søge nye udfordringer i andre virksomheder. Husk i den forbindelse, at når man tiltræder en ny stilling, så indgår man i nye relationer og nye kontekster og derfor vil man handle anderledes og vise sig kompetent i andre retninger, end tidligere. Det kræver en særlig opmærksomhed, når man rekrutterer internt. Den Søren Moldrup side 9 af 14 sider

10 6: LEDELSES- OG RELATIONSUDVIKLING OG FASTHOLDELSE Indimellem glemmer organisationsmedlemmer, hvad de er her for, og hvad de skal med hinanden. Det nationale forskningsmiljø for arbejdsmiljø har gennemført en undersøgelse, som bl.a. har vist følgende resultat: Nej til kærlighed ja til anerkendelse og respekt. Det er fællesskab omkring arbejdets udførelse, der skaber trivsel ikke følelsesmæssig omklamring. Det er fagligheden, der skal anerkendes på arbejdet. Personligheden skal respekteres. I den anerkendende tilgang vælge vi at antage, at alle ønsker at bidrage og netop bidrager bedst, når de inviteres på inspirerende måder. Klare forventninger og krav er en vigtig del af den anerkendende tilgang. Tvang duer ikke. I den anerkendende tilgang skaber vi altid opmærksomhed på,, hvordan enhver bidrager til den fælles sociale virkelighed. I stedet for at spørge, om nogen eller noget duer, så spørger den anerkendende konsulent om, hvordan vi får det til at give mening. Det traditionelle focus på eneansvar og individuelle kompetencer erstattes i den anerkendende tilgang af et focus på relationelt ansvar og relationelle kompetencer: Hvordan vi samarbejder om og samskaber gode resultater, hvordan vi lykkes med følgeskab og medskabelse af god ledelse? I den anerkendende tilgang vil coaching aldrig handle om, hvad man gør galt, skal holde op med, skal lave om på ved sig selv eller andre selvtillidsundergravende emner. Mennesker lærer bedst ved at udforske, hvad de med fordel kan gøre mere af. HR- og organisationsudvikling handler i høj grad om leder- og ledelsesudvikling. I lederudvikling er der focus på lederens personlighed. Argumentet er, at det er lederens og ikke medarbejderens ansvar at sørge for god ledelse. I den anerkendende tilgang arbejder vi med ledelsesudvikling. Vi ser ledelse som et fat, der bør stå på lige fod med lederens oprindelige fag. God ledelse udøves i velfungerende relationer mellem ledere og medarbejdere og lederkolleger imellem. Når ledelse er et relationelt fænomen, kan der ikke være tale om gode eller dårlige egenskaber hos lederen, men om et mere eller mindre velfungerende samspil og samarbejde leder og medarbejdere imellem. En spørgeguide til ledelsesudvikling kan fx se sådan ud: Tænk på en situation, hvor du oplevede, at vi lykkedes med at skabe god ledelse Hvad var du særlig begejstret for ved denne situation? Hvad muliggjorde det for dig? Hvad gjorde jeg/du/andre, som fik det til at fungere godt? Hvad muliggør sådanne situationer for teamet og for organisationen som helhed? Hvad drømmer du om, at jeg fortsætter med som din og teamets leder? Hvad drømmer du om, at jeg gør endnu mere af som din og teamets leder? Hvad drømmer du om, at jeg gør anderledes som din og teamets leder? Hvad kan og vil du gøre for at bidrage til dette? Ledelses- og relationsudvikling er en proces for alle med deltagelse af alle. Der skal skabes tid, rum og rammer for en løbende dialog om, hvordan ledere og medarbejdere samarbejder, når det lykkes dem at skabe gode resultater og muliggøre hinandens succes. I den anerkendende tilgang til HR og organisationsudvikling er følgeskab lige så vigtigt som ledelse. Der skal to til en tango. Og det er også sådan, at trivsel, godt samarbejde og et tillidsfuldt miljø ikke er noget, ledere kan skaffe eller sikre. Den Søren Moldrup side 10 af 14 sider

11 Den anerkendende tilgangs focus på relationer frem for enkeltpersoner betyder, at vi skifter MUS ud med RUS (relationsudviklingssamtaler). Relationsudvikling handler i høj grad om afstemning af gensidige forventninger mellem leder og medarbejdere, mellem kolleger m.m. Forventningsafstemning handler om, hvad vi har brug for fra hinanden for at kunne lykkes med vore arbejdsopgaver. Det handler ikke om, hvad vi synes, at den anden skal gøre, fordi det vil være rart. Focus er på, hvad vi sammen skal udrette som organisationsmedlemmer. Når ledere og medarbejdere ved, hvilke forventninger der er til dem, og mødes af en anerkendende tilgang, er meget af arbejdet i forhold til at skabe fastholdelse udført. Når HR og ledelsen ikke aner, hvad medarbejderne håber på, savner eller har brug for, så har fastholdelse ringe vilkår. Mange ledere og konsulenter ser medarbejdernes brok og sladder som et vældigt irritationsmoment, der skal bekæmpes. I den anerkendende tilgang vælger vi at forstå brok og sladder som et udtryk for, at den direkte dialog mangler. I forbindelse med udfordringer omkring fastholdelse er det almindelig praksis i mange organisationer at afholde fratrædelsessamtaler. I stedet for at interviewe fratrædende organisationsmedlemmer om deres utilfredshed vil den anerkendende tilgang hellere spørge de organisationsmedlemmer, som vælger at blive i virksomheden, om deres engagement og arbejdsglæde: Hvad gør, at du stadig er her? 7: FRA STRESS OG SYGEFRAVÆR TIL TRIVSEL M.M. At arbejde med den anerkendende tilgang til HR handler om at lære, tænke, sige og spørge til og sætte focus på en masse nyt. Det handler om tilegnelse af viden og kompetencer og om vedvarende og ihærdig træning. Og det er ikke det eneste. Mange oplever, at en af de helt store udfordringer ved at arbejde med den anerkendende tilgang er aflæring af alt det, man hidtil har troet, at man vidste. Man har nemlig fået en lang række antagelser, som over tid har fået karakter af sandfærdig viden og fakta. I den anerkendende tilgang stiller man socialkonstruktivistiske spørgsmål som lakmusprøve på sine antagelser, mens man i den problemfokuserede tilgang baseret på realismen stiller forskningsinspirerede spørgsmål. I Danmark er mange i disse år meget optaget af problematikker omkring stress, mobning, sygefravær, konflikter og dårlig eller endda destruktiv ledelse. I organsiationer holder mange et skarpt øje med tegn på disse problematikker, der måls og vejes på dem, og der udformes en endeløs række af politikker. Den anerkendende tilgangs version er snarere et opmærksomhedsskift hen imod det, vi ønsker at skabe mere af, i stedet for det, vi ønsker at undgå. Det, vi sætter på dagsordenen og i system tiltrækker sig opmærksomhed. Og opmærksomheden er grobund for handlinger, med hvilke vi skaber det, vi drømmer om. Efter vores erfaring som ledelseskonsulenter er det afgørende at arbejde for arbejdsglæde, at man er fagligt stolt af det stykke arbejde, man udfører. Er man ikke stolt af sit job, så trives man generelt heller ikke i det. Trives man ikke, så arbejder man mindre effektivt eller omhyggeligt, end man kan. Og omvendt: Udvidelse af stolthed kan være et afgørende skridt på vejen mod arbejdsglæde og de helt gode resultater. I mange virksomheder forestiller man sig, at tillid er en forudsætning for stort set al udvikling. Men i den anerkendende tilgang tror vi i stedet på, at tillid skabes gennem og i kraft af anerkendelse, erfaringer med vellykket samarbejde og konstruktiv dialog om arbejdsmæssigt relevante emner. Den mest frugtbare vej til mere tillid på arbejdspladsen er styrede dialog- og samarbejdsprocesser om tidligere gode erfaringer med at skabe og opleve tillid, om den ønskværdige fremtid med endnu mere tillid og om konkrete handlinger, som kan medvirke til at realisere denne ønskværdige fremtid. Den Søren Moldrup side 11 af 14 sider

12 Erfaringer viser i dag, at motivation gennem behovstilfredsstillelse ikke altid fører til produktivitet. Tværtimod bliver en kultur, der lykkes godt med at tilfredsstille alles individuelle behov ofte til en hyggekultur, hvor den enkelte tilfreds og forkælet læner sig tilbage og venter på mere af det gode! Engagement handler ikke om tilfredshed eller behovstilfredsstillelse, men derimod om at kunne se en mening med det, man laver; være faglig stolt af sit arbejde; se sig selv om en vigtig del af et arbejdsfællesskab og indgå i gensidigt anerkendende relationer. Gør man det, bidrager man med begejstring til den fælles resultatskabelse. At skabe bevægelse fra stress og sygefravær til trivsel, stolthed og arbejdsglæde handler om at skifte erkendelsesteori i praksis. Det vil blandt andet sige at udskifte det overordnede spørgsmål: Er det sandt? med spørgsmålet: Hvordan er dette nyttigt i forhold til det, i sammen skal og vil skabe? Når videndeling fungerer, er vægten lagt på dialog i stedet for på monolog. Kollegerne er aktive medspillere i stedet for passive tilskuere. Focuspersonen deler ikke ud af sin viden, men indgår i en aktiv, udforskende samskabelse med kollegerne. Feed-back kan være nyttigt, hvis det er eksplicit efterspurgt og relevant. Ikke-efterspurgt eller irrelevant feed-back er sjældent nyttigt, men derimod ofte en krænkelse og beskadigelse af relationen. Ligesom feed-back så handler evaluering om det, der kronologisk allerede er sket eller ikke sket. Vi retter vores opmærksomhed bagud i tid. Valuering derimod handler om at vi kvalitativt sætter spot på det, vi har samskabt og som vi tager med os ind i fremtiden. Valuering Handler om meningstilskrivning Er en metode til udvælgelse af det bedste af det nuværende, som skal med fremover Muliggør dialog om fremtidigt samarbejde Sætter focus på samskabelse og relationelt ansvar. Organisationsmedlemmer samarbejder bedst, når de deler en vision eller forestillinger om en fælles, ønskværdig fremtid. Fælles tanker om fremtiden skaber fælles bevægelse i nutiden. Når samarbejdet og arbejdsfællesskabet skal styrkes, kan du med fordel lade aktørerne interviewe hinanden om fremtidsdrømmene. Når vi er den allerbedste version af os selv som organisation om ½ år, hvad kan vi så? Hvad gør vi? Hvad siger vi? Hvordan er det at komme på arbejde om morgenen? 8: ANERKENDENDE AFVIKLING Afvikling ses af mange HR- og organisationskonsulenter som et område, de hverken har interesse for eller kompetencer til at beskæftige sig med. Vi ser anderledes på det: Det eneste, som alle parter kan være 99% sikre på, når de indgår en samarbejdsaftale, det er, at samarbejdsrelationen ophører en dag. Når samarbejdsrelationer ophører, lægges der i mange organisationer hovedvægt på de juridiske overvejelser. At vi ikke længere ønsker at dele fremtid med hinanden som de primære aktører er dog ikke ensbetydende med, at respekt og anstændighed skal ophøre. Adskillige års velfungerende samarbejde kan ugyldiggøres af et uværdigt afskedigelses- eller opsigelsesforløb. Afvikling, der begrundes med samarbejdsvanskeligheder eller manglende performance, ses inden for den anerkendende tilgang som udtryk for uklare krav og forventninger parterne imellem. Når den ene part ikke længere ønsker en fælles fremtid, er der stort set ingen muligheder for en ønskværdig fælles fremtid. Afvikling kan således være en befrielse og en lise for begge parter og bør ikke altid ses som t onde. Den Søren Moldrup side 12 af 14 sider

13 Uanset hvem, der træffer beslutningen, og hvordan den håndteres, så bør der lægges stor vægt på at sige farvel og på gensyn på ordentlige måder. Når båden gynger og samarbejdet knager, bliver det kun endnu vigtigere at holde os selv og hinanden op på at arbejde videre med anerkendelse og udforskning. 9: ET ETISK OG FAGLIGT UDGANGSPUNKT FOR AI-KONSULENTEN At sikre god etik udgør en væsentlig del af mange HR- og organisationskonsulenters formålserklæring. Vi spørger hellere: Hvordan handler vi helt konkret, når vi skaber den fælles ønskværdige fremtid? At skabe og bevare focus på den fælles ønskværdige fremtid betyder også, at konsulenterne aldrig kan tage fri fra deres moralske ansvar. Når organisationsmedlemmer forsøger at finde frem til, hvad der er rigtigt at gøre i moralske dilemmaer, trækker de som regel på års europæisk filosofi om (1) dydsetik, (2) pligtetik og (3) nytteektik. At handle ud fra dydsetikken vil sige at gøre, som et ordentligt menneske vil gøre. Pligtetik handler om vore forpligtelser over for andre hvad skylder vi dem at gøre. I nytte-etikken, derimod, er hensigterne underordnet. Her gælder det om at skabe mest mulig lykke for flest mulige mennesker. At sætte de tre etikforståelser på dagsordenen og skabe refleksion og dialog om, hvordan de skal vejlede vore handlinger i det pågældende arbejdsfællesskab, kan være et nyttigt bidrag fra HR. Men mange organisationsmedlemmer tyr i stedet til egne mavefornemmelser og intuition. I den anerkendende tilgang læner vi os i dagligdagens praksis i organisationer op ad nyttighed og hensigtsmæssighed. Vi overvejer ikke, om noget er sandt eller løgn; godt eller skidt. I stedet sætter vi focus på graden af nytte og hensigtsmæssighedi forhold til det, vi sammen skal udrette. Relationel etik handler om at se moralske dilemmaer og etiske udfordringer som et fælles anliggende. I relationel etik flytter vi focus fra den enkeltes private overvejelser til en opmærksomhed i fortløbende fælles dialog mellem samtlige organisationsmedlemmer. I den relationelle etik går vi fra fem centrale socialkonstruktivistiske begreber til fem moralske holdepunkter: 1. Fra kontekst til moralske holdepunkt: Social ansvarlighed 2. Fra relationer til det moralske holdepunkt: Dialog 3. Fra diskurser til det moralske holdepunkt: Positionering altså hvilke positioner fortællingen stiller til rådighed for de forskellige aktører 4. Fra anerkendelse til det moralske holdepunkt: Social refleksivitet 5. Fra magt som retten til at bestemme sandheden til forpligtelsen: At definere et mulighedsrum, hvor alle kan mødes som moralske aktører. Relationel etik består af en række forpligtelser og rettigheder: At udforske, hvordan egne antagelser, valg af begreber og sprog er med til at skabe den virkelighed, vi indgår i At se organisationsmedlemmer med et anerkendende blik, og lytte på en udforskende måde At give plads til en mangfoldighed af versioner af virkeligheden også de sjældne At bruge et anerkendende sprog, der styrker den indbyrdes forbundethed og øger lysten til at kommunikere med og lære af hinanden At bevare og styrke den fælles opmærksomhed på, hvad vi er sammen for at udrette, og hvordan vi kan gøre dette på så løfterige, meningsfulde og engagerende måder som muligt. Når vi beskæftiger os med moral, etik og menneskelig udvikling og læring gennem andre tilgange end den anerkendende, er følelser som regel et vigtigt emne. Med udgangspunkt i socialkonstruktivismen tilskriver vi ikke følelser nogen sandhedsværdi. Den Søren Moldrup side 13 af 14 sider

14 Den indfølende eller medfølende konsulent går ofte galt i byen eller medskaber en uønskværdig følelse. Generelt focuserer den anerkendende konsulent snarere på tanker og overvejelser end på følelser. Den anerkendende konsulent møder udsagn om følelser med udforskning og anerkendelse frem for med medeller mod-følelse. Vi kan, skal og vil skabe fælles bevægelse hen mod den fælles ønskværdige fremtid for organisationen. Det kræver, at vi får alle med på den socialkonstruktivistiske erkendelses- og skabelsesrejse. I løbet af enhver arbejdsdag med eller uden særlige udviklingsaktiviteter byder der sig ofte en lejlighed til at træne socialkonstruktivismen og den anerkendende tilgang. Hvor ofte kan man ikke stille spørgsmålet: Hvilke ønsker ligger der mon bag denne problemforståelse? I enhver organisation er der brug for læring, udvikling og ny viden. Noget af det mest virkningsfulde og elegante er at få opdagelserne, engagementet og handlingerne til at sprede sig som ringe i vandet. Et etisk og fagligt udgangspunkt for den anerkendende konsulent handler om at se det som sine primære arbejdsopgaver at: Skabe mening, handlekraft og bedre resultater Øge fælles opmærksomhed på samskabelse af hinanden og den sociale virkelighed Sætte focus på ønsker og positive forhåbninger Integrere og synliggøre teori og etik i sin professionelle praksis Skabe og guide bevægelse hen imod den fælles, ønskværdige fremtid. Aflæring af uhensigtsmæssige antagelser og tillæring af nye og mere nyttige antagelser kræver refleksion, dialog og tid. Den anerkendende tilgang kan med fordel slentres ind i organisationen skridt for skridt. Den Søren Moldrup side 14 af 14 sider

ANERKENDENDE LEDELSE

ANERKENDENDE LEDELSE Maja Loua Haslebo & Danielle Bjerre Lyndgaard (2008) ANERKENDENDE LEDELSE den 09-03-2012 kl. 8:35 Søren Moldrup side 1 af 12 sider 1. Forord & Indledning Anerkendende ledelse er efterhånden stærkt efterspurgt.

Læs mere

Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps

Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010 Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Arbejder med ledelses-og organisationsudvikling,

Læs mere

Denne bog henvender sig til både interne

Denne bog henvender sig til både interne Anmeldelser Maja Loua Haslebo & Danielle Bjerre Lyndgaard: Anerkendende HR og organisationsudvikling Skab mening, handlekraft og bedre resultater Dansk Psykologisk Forlag, 2008, 231 sider, ISBN 978-87-7706-526-2

Læs mere

Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010. Udviklingsplaner. v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere

Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010. Udviklingsplaner. v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010 Udviklingsplaner v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Hvorfor udviklingsplaner? Vi handler hver dag. Vi skal handle påmåder, der bringer os nærmere vores fælles

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Stå sammen og bevæg jer

Stå sammen og bevæg jer Rosenkvist Consult www,rosenkvistconsult.dk Stå sammen og bevæg jer Indledning Først vil jeg gerne anerkende Brinkmanns intention i hans opgør med tidens udviklingstvang og fremhæve nogle af de synspunkter,

Læs mere

Personal Leadership. Lederuddannelse. - Et kursus for ledere med personaleansvar -

Personal Leadership. Lederuddannelse. - Et kursus for ledere med personaleansvar - Personal Leadership Lederuddannelse - Et kursus for ledere med personaleansvar - Derfor laver vi Personal Leadership Vi lever i en global verden, hvor krav til viden og konstante forandringer gør arbejdskonteksten

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5.

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5. Velkommen Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 5. Program Dag 5. Velkommen Hvad er anerkendelse Lineær og cirkulær kommunikation Aktiv lytning Frokost kropssprog Konflikter Ikke voldelig

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Personalepolitik UCC Marts 2010

Personalepolitik UCC Marts 2010 HR Personalepolitik Marts 2010 Personalepolitikken hos UCC Personalepolitik UCC Marts 2010 Side 1 af 11 Indledning og personalepolitikkens opbygning Personalepolitikken ønsker at favne bredt og samtidig

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Go Morgenmøde Onboarding

Go Morgenmøde Onboarding Go Morgenmøde Onboarding Dagens program Velkommen hvorfor disse morgenmøder Tanker om dagens tema Fra nyansat til kompetent bidragyder Pause Inspiration til det videre arbejde i egen organisation Opsamling

Læs mere

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Det gode arbejde rummer indflydelse og udviklingsmuligheder og en tilpas mængde krav og udfordringer. Indflydelse handler både om at være med til at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Fratrædelsessamtale. Procedure og vejledning

Fratrædelsessamtale. Procedure og vejledning Fratrædelsessamtale Procedure og vejledning Indholdsfortegnelse Fratrædelsessamtaler... 3 Fratrædelsessamtalen - et vigtigt strategisk værktøj... 3 Fratrædelsessamtaler - et ledelsesværktøj... 5 Processen

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

De ledelseskompetencer der kommer til udtryk i rapporten er i det efterfølgende dels i tre overordnede kompetencer

De ledelseskompetencer der kommer til udtryk i rapporten er i det efterfølgende dels i tre overordnede kompetencer Projekt hvad gør det bedste bedre har ved interview og feltstudier afdækket hvordan bedrifter med succes og i den øverste top arbejder. Dette er beskrevet i rapporten. Lær af de bedste som blev udarbejdet

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS?

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS? Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne Hvad er vores næste skridt i DDS? Divisionsledelsesstævne januar 2011 Formål med dette oplæg Give et overblik

Læs mere

POLITIK. Personalepolitik UCC. HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010. Side 1 af 8

POLITIK. Personalepolitik UCC. HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010. Side 1 af 8 POLITIK Personalepolitik UCC HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010 Side 1 af 8 Indhold Indledning og personalepolitikkens opbygning... 3 Personalepolitikkens grundlag... 3 1. Faglighed... 4 POLITIK

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst.

Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst. Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst. Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult 1 Hvem er vi? Chefkonsulent Gert

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Velkommen til workshop - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Program den 2. juni 2013 Præsentation af konsulenter Foreløbige resultater af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken De seks

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED

SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED INTRODUKTION TIL 4IMPROVE SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED VI HJÆLPER DIG MED AT SKABE FORANDRING Kunder, medarbejdere og netværkspartnere oplever en intensiv og stejl læringskurve

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt Kommunikation Det er ikke nemt men enkelt Hverdagsbevidsthhed Vi er som mennesker nød til: Redigere og sortere det forstyrrende væk i vores hverdags oplevelser, for at skabe mening, ro, undgå kaos og angst.

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere