Et undervisningsog demokratiprojekt for 9. og 10. klasse. Tilrettelagt af Det Etiske Råd.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et undervisningsog demokratiprojekt for 9. og 10. klasse. Tilrettelagt af Det Etiske Råd."

Transkript

1 Et undervisningsog demokratiprojekt for 9. og 10. klasse. Tilrettelagt af Det Etiske Råd.

2 Det perfekte menneske? Med dette undervisningshæfte søsætter Det Etiske Råd et Etisk Forum for Unge med temaet Det perfekte menneske?. Projektet starter hos jer, i folkeskolens 9.- og 10.-klasser. Men det afsluttes i marts 2003 med et Etisk Forum for Unge: 17 unge fra hele landet mødes for at debattere de etiske problemer, som hæftet her præsenterer jer for. I to dage får deltagerne mulighed for at give deres holdninger til kende. Måske er det netop en repræsentant fra jeres klasse, der bliver én af de 17? Og det er ikke så tosset endda, for deltagerne får et par spændende dage, hvor de ikke mindst får mulighed for at sige præcis, hvad de mener om emnet. Deres meninger vil blive trykt og offentliggjort i en folder, som sendes til samtlige folkeskoler! Vi opfordrer derfor alle 9.- og 10.-klasser til at bruge hæftet og derefter indstille en elev til Etisk Forum for Unge!! På bagsiden af dette hæfte kan du se en oversigt over projektets forløb. På side 27 finder du et skema til indstilling af en elev fra klassen. Skemaet skal først bruges, når hæftet har været anvendt i undervisningen. Hvad handler undervisningshæftet om? Dette hæfte handler om de etiske spørgsmål, der rejser sig, når videnskab og teknologi kan bruges til at forandre eller forbedre menneskers liv, evner og udseende ud over det, vi i dag opfatter som det sunde og raske menneske. Hvad betyder det, hvis vi i fremtiden kan bruge genterapi til at gøre vores børn unormalt intelligente og ikke blot til at behandle sygdom? Eller hvis vi kan få supersanser ved at koble elektronik til hjernen? Og hvordan har vi det med, at mange mennesker allerede i dag lader sig operere for at se smukkere ud får fjernet rynker og får lavet kunstige bryster? Hvordan er hæftet bygget op? Den første tekst er en kort introduktion til, hvad etik er. Teksten giver en forsmag på, hvilken type diskussioner og overvejelser hæftet lægger op til. Læreren vil passende kunne bruge den i sin generelle introduktion til projektet. Hæftet er derefter delt op i tre temaer: Kyborg handler om fremtidige muligheder for sammensmeltning mellem menneskets biologi og elektronik. Når dit barns egenskaber kan vælges handler om eventuelle muligheder for at designe mennesker genetisk, så de udvikler ønskede egenskaber.

3 Skønhedens magt handler om kosmetisk kirurgi, som ikke hører fremtiden til, men som er en kendt og stadig mere udbredt teknik til perfektionering af kroppen. Hvert tema indeholder fire elementer: En introduktion, en fiktiv fortælling, to forslag til opgaver og diskussioner samt to interviews. Desuden vil der være henvisninger til supplerende internetlinks, litteratur og andet materiale, som er tilgængeligt på Amtscenteret for Undervisning. Fra august måned 2002 vil Etisk Forum for Unge have deres egen særlige underside på Det Etiske Råds hjemmeside Herfra kan man udforske emnerne og gå mere i dybden, hvis man ønsker det. Hvordan kan hæftet bruges? Projektets fokus er holdningsbearbejdelse i forhold til bioteknologi. Derfor er det oplagt at anvende hæftet i fagene dansk og samfundsfag, ligesom det vil kunne bruges til tværfaglige temauger. I 10.-klasser kan det desuden indgå i de særlige linjer, som oprettes lokalt på skolerne. Man kan lade grupper arbejde med hvert sit tema i hæftet, eller man kan vælge som klasse at fokusere på ét af temaerne. Der er frit valg for den enkelte klasse. Ligesådan forholder det sig med de foreslåede opgaver og spørgsmål. Man kan vælge at bruge nogle af dem eller dem alle. Det vil ofte være lige så givende at lave et produkt i tilknytning til emnet: et teaterstykke, en udstilling, en hjemmeside, et oplæg, en stil. Kun fantasien sætter grænser! Det Etiske Råd Ravnsborggade 2-4, 2200 København N Tlf.: Telefax: etiskraad@etiskraad.dk Internet: Kontaktperson: Akademisk medarbejder Thomas Laursen Det Etiske Råd har tidligere været vært for et Etisk Forum for Unge. Det løb af stablen i marts 2001 og handlede om kloning af mennesker. På kan man læse og bestille den udtalelse, som de unge vedtog. Udtalelsen hedder: Etisk Forum for Unge Udtalelse om kloning af mennesker.

4 Indhold Introduktion: Fokus på etik og teknologi Tema 1: Kyborg om sammensmeltning mellem biologi og elektronik Indledning Fortælling Opgaver To interviews Fantasien har mange veje at gå En ulykkelig sjæl i en perfekt krop Tema 2: Når dit barns egenskaber kan vælges om genetisk forandring Indledning Fortælling Opgaver To interviews Vi ved jo faktisk ikke, hvad der er godt Ville det være dårligt, hvis vi blev bedre? Tema 3: Skønhedens magt om kosmetisk kirurgi Indledning Fortælling Opgaver To interviews Smukke mennesker har jo mere succes Kvindelighed bliver et spørgsmål om store bryster Indstillingsblanket til Etisk Forum for Unge Forslag til supplerende materiale 27 29

5

6 Fokus på etik og teknologi I dette undervisningshæfte vil I møde ny teknologi, der kan ændre mennesker og deres livsvilkår. I vil møde ting, som kan lade sig gøre i dag. Og I vil møde ting, som muligvis vil høre fremtiden til, hvis de, der bestemmer i samfundet, synes, at disse ting er gode og derfor bør blive virkelige. Altså for eksempel om manipulation med menneskets gener er godt og derfor bør blive til noget, mennesker kan vælge at gøre. Dem, der bestemmer i samfundet, er jo jer, dig og mig. Derfor er det vigtigt, at vi taler med hinanden om, hvilke af de mulige ting også er ting, som vi bør gøre. Når vi taler sådan sammen, så har vi en samtale om etik. Og det er i grunden, hvad Etisk Forum for Unge handler om: at lægge op til etiske diskussioner blandt unge. Hvad er etik? Hvis nogen spørger dig, hvad du synes er mest værdifuldt i dit liv, og hvilke drømme du har, så vil dine svar handle om, hvad der for dig er et godt liv. Måske elsker du hestesport, måske er du helt oppe at køre, når du spiller computer og laver hjemmesider. Måske drømmer du om at få mange børn, måske er dit højeste ønske at rejse jorden rundt. Ligegyldigt hvilke interesser og drømme du har, så vil de være udtryk for, hvad du tror kan skabe et godt liv for dig og gøre dig lykkelig. Etik handler netop om sådanne valg af værdier. Men værdier det du sætter pris på handler ikke kun om, hvad der kan gøre DIG lykkelig. Din egen lykke hænger tæt sammen med, om ANDRE har det godt. Etik handler også om, hvordan du tager hensyn til andre, både dine nærmeste og dem, som du ikke er tæt knyttet til. Ikke kun fordi hensynet til andre bidrager til din lykke, men fordi et eller andet i dig sikkert siger, at andre i udgangspunktet har lige så meget ret til et godt liv som dig selv. Etik handler altså om, hvad der er det gode liv, og det handler om gode relationer altså hvordan man tager hensyn til og beskytter andre mennesker, levende væsener og naturen. Eksempler Etiske værdier må og skal diskuteres. Det gælder ikke mindst, når bioteknologi giver os helt nye valgmuligheder med hensyn til, hvad man kan gøre med menneskers liv og helbred. Der er mange måder, hvorpå etiske værdier kan stå over for hinanden og være i konflikt. Her følger to eksempler, som I vil støde på i hæftet. De vil give et billede af, hvilken slags diskussion hæftet lægger op til. 1) I interviewet side 24 fortæller en plastikkirurg, at mange nye danskere fra lande som Iran og Irak får lavet deres næser mindre. De håber hermed at blive bedre integreret, fordi de så ser mere europæiske ud. Plastikkirurgen synes, det er rigtigt at udføre operationen, fordi personen selv bestemmer, og fordi de nye danskere bør have de bedste betingelser for at være her, som hun siger. Hun handler ud fra et etisk hensyn til den øgede velfærd, som den enkelte person mener at kunne få ud af operationen. En anden ville måske nægte at gøre det ud fra følgende begrundelse: Godt nok efterkommer man et enkelt individs ønske om hjælp, men samtidig bidrager man til en værdi i samfundet, som handler om, at vi alle Hvad er Det Etiske Råd? Det Etiske Råd blev oprettet ved en folketingsbeslutning i Rådets opgave er at rådgive politikerne og skabe en folkelig debat om de etiske spørgsmål, der i stigende grad trænger sig på i forbindelse med teknologier inden for biologi, medicin og sundhedsvæsen. Rådet består af 17 medlemmer, som henholdsvis folketinget og sundhedsministeren udpeger. De personer, der vælges til rådet, har erfaring inden for området og har deltaget i den offentlige debat om etiske spørgsmål. Det Etiske Råd har i tidens løb behandlet så forskellige emner som: organdonation, kunstig befrugtning, dødshjælp, genteknologi og kloning. 6

7 skal se ud på en bestemt måde. Hvad er rigtigt at gøre? Følge personens ønske eller sige nej og dermed protestere imod en værdi (at alle helst skal ligne europæere), som man ikke bryder sig om? 2) I interviewet side 19 fortæller en filosof, at det for ham at se altid vil være etisk godt at bruge genteknologi til at forbedre menneskets livskvalitet. Både når det drejer sig om at bekæmpe sygdomme, og når det drejer sig om at forbedre vores almindelige egenskaber som for eksempel intelligens eller indføling. Men er det rigtigt? Mange vil sige, at andre ting end menneskers livskvalitet er vigtige. For eksempel: Gør man mennesket til en ting, når man bare kan designe det, som man vil have det? Eller er der religiøse begrundelser for, at vi ikke må gribe så radikalt ind i skabelsen af vores medmennesker? Her er blot nævnt to eksempler på konflikter mellem etiske værdier. Konflikter, som får os til at tvivle og overveje: Hvad er egentlig det gode liv, og hvad er egentlig godt at gøre? I hæftet her vil I blive konfronteret med mange flere etiske spørgsmål, og det er bare at kaste sig ud i det!! Det Etiske Råd ønsker jer god fornøjelse og opfordrer jer igen til at indstille en elev fra jeres klasse til Etisk Forum for Unge 2003!! 7

8

9 Kyborg. På engelsk: cyborg. Et menneske, der er smeltet sammen med teknologiske apparater, elektronik, computere og andet. Tema 1: Kyborg om sammensmeltning mellem biologi og elektronik Kunstigt? Naturligvis! Mennesket er et levende væsen, som bruger værktøj. Først brugte vi stenredskaber. Senere fik vi indsigt i naturlovene, og vi byggede elkraftværker og flyvemaskiner. Til sidst kom medierne og internettet til. Alle disse værktøjer kalder vi kunstige, fordi mennesker har skabt dem. Men i fremtiden er det muligt at bygge værktøjerne (det kunstige) sammen med vores krop (det naturlige) på en hidtil uset måde. Menneskets nervebaner kan forbindes til elektroniske signaler, som skaber anderledes og bedre sanser. Mennesker, der på den måde bliver kyborger, kan måske høre som en flagermus eller se verden i røntgen. Længere ude i fremtiden har de måske mulighed for udvidet intelligens, ligesom nogle forestiller sig, at hjerner vil kunne forbindes direkte med internettet eller andre elektroniske informationssystemer! Din ven eller nabo er måske en kyborg! Hjerner bliver udstyret med kunstige kroppe. Personer skifter identitet og hukommelsesindhold, som man skifter software i sin pc. Alt sammen hverdag i science fiction-film. Men det er ikke nødvendigt at hengive sig til filmlærredets fantasi. Allerede i dag går kyborger rundt iblandt os, også selv om de vækker mindre opsigt end Robocop og hans ligemænd. Her er et par eksempler: Mange hjertepatienter lever med en lille maskine, en pacemaker, indopereret i brystet. Ved hjælp af elektroniske signaler sørger pacemakeren for, at hjertet slår, som det skal. En del mennesker, der er helt døve fra naturens hånd, går rundt med et kunstigt indre øre. En mikrofon er forbundet til elektroder, der igen er forbundet til hørecentret i hjernestammen. Det kunstige øre giver den døve en begrænset hørelse. Forskere er i gang med at udvikle kunstige arme og ben, som kan bevæges direkte med tankens kraft og altså er forbundet til personens nervebaner. Der arbejdes også på at give input af følelser, for eksempel af temperatur og bevægelse, igennem de kunstige proteser. I Atlanta, USA, er det lykkedes at give to totalt lammede patienter uden sprog evnen til at flytte cursoren på en computerskærm med tankens kraft. Elektroder er blevet opereret ind i den del af hjernen, motor cordex, hvorfra tanker om bevægelse udgår. Ved oplæring kan patienten således dirigere cursoren med sine tanker, i stedet for at de går tabt på at dirigere de ødelagte muskler i kroppen. 9

10 En fortælling om en kyborg En almindelig forårsdag år Søren vågner ved daggry og slår sin forstærkede lugtesans til. Han kan lugte, at roserne i haven har foldet sig ud, og at franskbrødsmaden står smurt og parat i stuen ved siden af. Ingen grund til at rævesove længere. Han springer ud af sengen og børster sine tænder. Mikroskopiske robotter i tandpastaen tager sig af genstridige belægninger, mens han med gysen tænker på forældrenes barndomshistorier om tandlægebesøg. Ved morgenbordet kan han mærke, at hans forældre er hemmelighedsfulde der venter en overraskelse. På det elektroniske tapet har Sørens far hentet en annonce ned fra internettet: Få en god eksamen. Bliv den bedste matematiker i klassen! Køb Math. Exclusive Edition, nu kun kr Sørens fætter blev født døv, men har nu fået kunstig hørelse. En klassekammerat, der spiller basketball, har fået sin springkraft elektronisk forbedret. Nu er turen endelig kommet til Sørens egne drømme! Søren er glad for matematik og vil gerne være den bedste. Søren jubler. Han kan næsten ikke vente til næste uge, hvor elektroderne skal opereres ind i hans hjerne. 10

11 Opgaver Rollespil Situationen: Det er en uge før 9. klasse skal til eksamen i matematik. Læreren snakker med eleverne om, hvordan eksamen skal foregå: Hvilke hjælpemidler man må bruge, og at man ikke må snyde. Søren er den eneste kyborg i klassen. Nogle mener, Søren snyder, andre synes, det er helt i orden. Hvordan udvikler snakken sig i klassen? Hvordan vil læreren takle situationen? Lad blot fantasien arbejde! Roller: Én i gruppen spiller Søren. En anden spiller læreren. Resten er Sørens klassekammerater. Diskussion Læs først interviewene med Thomas Sinkjær og Claus Emmeche på siderne 12 og Prøv at finde fem stikord, der taler for, at Sørens livskvalitet er bedre end jeres egen. Og fem stikord, der taler for, at Sørens liv ikke er det, I opfatter som et godt liv. 2. Sørens fætter vil gerne kunne høre. Søren vil gerne være bedre til matematik. Er der nogen forskel? 3. Prøv at tale sammen om, hvad Thomas Sinkjær fortæller på side 12. Hvad kan man i dag? Hvad mener han, kan lade sig gøre i fremtiden? I kan eventuelt fremlægge tekstens indhold for klassen. 4. Hvorfor har Claus Emmeche (side 13) noget imod den perfekte krop? Er I enige? 5. Hvad synes I om at designe supersanser til specielle jobs (se afsnittet Supersanser på side 12)? 11

12 Thomas Sinkjær er professor ved Center for Sansemotorisk Interaktion på Ålborg Universitetscenter. Læs herunder, hvad det indviklede navn dækker over, og hvad det har at gøre med kyborger! Fantasien har mange veje at gå Forsker Thomas Sinkjær sætter strøm på kroppen Hvad er det, der foregår her på centret? Her på centret beskæftiger vi os blandt andet med at udvikle teknologier, der kan kobles på nervesystemet. Det tjener to formål. For det første kan vi lytte til og lære at forstå hjernens kommunikation med kroppen. For det andet kan vi hjælpe mennesker, der har et bevægehandicap efter en skade i hjernen. Vi kan sætte små computere i stand til det, som en skadet hjerne ikke længere er i stand til. Hvordan kan I for eksempel hjælpe hjerneskadede patienter? Hvert år får ca mennesker i Danmark en blodprop eller en hjerneblødning. Nogle af dem kan efter skaden ikke længere gå så godt de slæber på foden, når de går. Det skyldes, at en lille del af hjernen er død. Nemlig den del, som før skaden sendte signaler til benet med besked om, at den skal vippe foden op under gang. Men nerverne i foden og skinnebenet fungerer jo stadigvæk. Derfor kan vi lægge en elektrode rundt om en nerve, der er forbundet til skinnebensmusklerne. Elektroden påvirker så nerven med elektriske signaler på en måde, der minder om hjernens måde at gøre det på når den ellers er rask! Er det i fremtiden muligt at skabe supersanser og helt anderledes menneskelige evner end dem, vi i dag kalder normale? Kontrol med følelser Fantasien har mange veje at gå. Vi ved i dag mere og mere om, hvor i hjernen de forskellige centre for bevægelse og følelsesmæssige tilstande befinder sig. Det er ikke umuligt at forestille sig, at vi kan lære at påvirke hjernen med kontrollerede elektroniske impulser, så vi alt efter ønske bliver aggressive, glade, seksuelt opstemte og så videre. Det kunne jo være behandlingsmæssigt interessant, for eksempel for deprimerede. Men det kan jo også bruges i helt andre sammenhænge! Kyborg-doping Hjernens evne til at udføre bevægelser er det, man kalder aktivitetsafhængig. Det vil sige, at jo oftere man udfører en given bevægelse, jo bedre bliver man til den. Når en violinspiller øver sig mange timer hver dag, bliver den del af hjernen, der styrer fingermotorikken, faktisk større end normalt. I vores forskning har det vist sig, at hjernen bliver mere interesseret i en bestemt bevægelse, når eksempelvis en nerve i hånden bliver stimuleret med en elektrode over en halv time hver dag. Man kunne godt forestille sig, at idrætspersoner ville have interesse i at bruge denne teknologi som en form for doping det ville jo være automatisk træning! Supersanser Når man kan gøre den syge hjerne mere normal, så kan man sikkert også gøre den normale hjerne endnu bedre. Det er dog ikke noget, vi forsker i. Men man kan godt forestille sig forbedrede eller forandrede sanser, som man kan slå til og fra ved hjælp af en computer uden på kroppen. Måske er der særlige situationer, hvor det kunne være relevant. For eksempel ville det måske redde menneskeliv, hvis lokomotivførere kunne se længere, end det er normalt for mennesker. Men det vil selvfølgelig være uetisk, hvis lokomotivføreren var tvunget til at få foretaget indgreb i sin krop for at blive lokomotivfører! 12

13 Biolog Claus Emmeche underviser i naturfilosofi ved Niels Bohr Instituttet i København. En ulykkelig sjæl i en perfekt krop Biolog Claus Emmeche maner til eftertanke over for teknologiens forandring af menneskets krop Hvorfor er du skeptisk over for at bruge teknologien til at gøre kroppen mere perfekt? Hvis den sunde krop udarter til at skulle være den perfekte krop, så er det i hvert fald ikke en sund sjæl, som vil være i kroppen. For sådan en sjæl vil være besat af tanken om at blive bedre. Det er et umuligt projekt, for man vil altid kunne finde på et eller andet, der gør én lidt mere perfekt. Det bliver en ret ulykkelig sjæl, man får i sådan en perfektionsramt krop! Teknologien gør os mere handlekraftige over for kroppen som et stykke natur, vi kan modellere om på. Men dermed bliver kroppen også mere sårbar over for nogle opskruede krav til, hvad kroppen skal kunne. Hvis man nu får en teknik til at lave kunstigt forstærkede knæ, er der vel ikke i sig selv noget galt i det. Men hvor går grænsen? Og hvad med andre måder at undgå knæskader på? For eksempel kunne man skrue kravene ned til, hvad en fodboldspiller eller cykelrytter skal kunne! Man kan sige, det er gruppepresset i retning af at gøre det perfekte til det normale, som jeg er bange for. hensyn til, hvor meget vi kan tillade os at lave om på os selv. Kunstig befrugtning har jo vist os, at ny teknologi kan skille nogle størrelser ad, som vi før troede var uadskillelige for eksempel forholdet mellem generationer. På grund af nedfrossen sæd kan et barn jo være biologisk barn af en far, som døde på samme tidspunkt som jævnaldrendes tipoldefar. Så her slås altså en kile ned mellem det biologiske og det sociale generationsforhold. På samme måde kan man sige, at der i kyborg-mennesket er slået en kile ned mellem person og krop. Man kan forestille sig, at vi i langt højere grad kan bruge kroppen nærmest som en maske, og på den måde vælge mere frit mellem forskellige kropslige identiteter, ikke? Personen er i dag til stede i sin krop, på et bestemt sted, på et bestemt tidspunkt. Hvis man tager de vilde science fiction-briller på, kan man måske se to personers hjerner blive forbundet i en tredje krop og andre ting i den stil. Og så vil personens enhed med kroppen være brudt på en måde, vi slet ikke kan forestille os. Vi kan måske blive meget gode til at forandre vores krop med teknologi. Kan du forstå, at nogen er bange for, hvad der kan ske ved det? Det er ikke underligt, at teknologien skaber en angst med 13

14

15 GENER: Du har arvet halvdelen af dine gener fra din mor og halvdelen fra din far. I kernen af hver eneste celle i din krop ligger en kopi af denne sammenblanding. Det er generne, som danner de forskellige proteiner, der skal bruges til at bygge din krop og din krops funktioner. Tema 2: Når dit barns egenskaber kan vælges om genetiske forandringer Menneskets gener I år 2000 kunne forskere fortælle alverden, at de nu havde optalt og identificeret menneskets samlede gener. I forskningens sprog hedder det, at det menneskelige genom er kortlagt. Man kan opfatte menneskeartens genom som en rejsendes bagage. Bagagen er nogenlunde ens for alle mennesker, og hver især bærer vi den med os. En gang imellem ændres indholdet af bagagen en lille smule. Det sker for eksempel, hver gang to mennesker får et barn sammen. Men det sker også, mens man lever. Enten som følge af miljømæssige påvirkninger. Eller det sker bare helt af sig selv. Sådanne ændringer kaldes for genvarianter. De er ret sjældne. Kun ca. hvert tusinde af dine gener er en variant, som gør din bagage en lille smule forskellig fra din klassekammerats bagage. Det er forunderligt, men sandt: Disse bittesmå forskelle mellem din og din vens bagage betyder, at du ser anderledes ud og har andre evner. Hvis du har en arvelig sygdom, kan det skyldes én af disse sjældne varianter. Men når din næse er en smule større end din vens, så skyldes det også de varianter, som kun du har i din bagage. Og det er i øvrigt ikke ét gen, men mange gener, der tilsammen bestemmer, for eksempel hvordan din næse ser ud. Der er dog stor uenighed om, hvor meget generne faktisk bestemmer over vores egenskaber. Især når vi taler om meget komplicerede egenskaber som intelligens, humør og så videre. At vælge fostre I dag er det ikke muligt at ændre fosterets gener sådan, at det vil udvikle ønskede egenskaber som for eksempel godt humør eller høj intelligens. Men i forbindelse med kunstig befrugtning i reagensglas er det muligt at fravælge befrugtede æg, som bærer alvorlige arvelige sygdomme i sig. Det foregår på følgende måde: Genetisk undersøgelse af befrugtede æg Befrugtningen foregår uden for kvindens krop i et laboratorieglas. Flere af kvindens æg befrugtes med mandens sædceller. Man lader så de befrugtede æg udvikle sig til et stadie, hvor de består af mellem fire og otte celler. Uden fare for det kommende barn kan man nu fjerne en celle fra hvert enkelt befrugtet æg og undersøge dets gener. Hvis forældrene er bærere af arvelige sygdomme, vil et eller flere af de befrugtede æg indeholde det sygdomsbærende gen. Efter undersøgelsen kan man så vælge at sætte dét befrugtede æg op i kvindens livmoder, som ikke indeholder det uønskede gen. Fravalg og tilvalg I Danmark må genetiske undersøgelser af befrugtede æg kun udføres, når der er en væsentlig risiko for, at barnet får en alvorlig arvelig sygdom. Men muligheden for at lave sådanne undersøgelser rejser følgende spørgsmål: I fremtiden ved vi måske mere om, hvilke gener der skal til for at udvikle ønskede egenskaber som for eksempel et langt liv, intelligens eller bare en god højde. Vil vi så begynde at tilvælge befrugtede æg, som har de gener, vi ønsker for vores børn? Eller vil vi stadig nøjes med at fravælge de befrugtede æg, der ellers ville udvikle sig til mennesker med en alvorlig arvelig sygdom? Og vil vi alle ønske at gøre brug af kunstig befrugtning for at designe vores børn, uanset om vi kan få børn på den naturlige måde eller ej? 15

16 En fortælling om genetisk forbedring Når jeres børn eller børnebørn engang i fremtiden er blevet uddannede og skal ud på arbejdsmarkedet, er det ikke utænkeligt at forestille sig følgende konfliktsituation: Cæcilie og Janus er netop færdige med deres uddannelse, og de søger nu begge den samme stilling som marketingchef i et stort og succesfuldt firma. Som det efterhånden er blevet almindeligt, har Cæcilie videregivet koden til sit borgerkort i sin ansøgning. I Cæcilies borgerkort finder firmaets chef dokumentation for, at hun har fået indsat et gen, der forbedrer hukommelsen. Det er sket, da hun ikke var mere end en befrugtet ægcelle, og før hun blev sat op i sin mors livmoder. Cæcilie har siden da gennemgået forskellige test, der beviser, at genet virker. Hun har fotografisk hukommelse og er i lighed med Janus vokset op med god uddannelse. Cæcilie bliver ansat i stillingen med den begrundelse, at hun som følge af den genetiske forbedring er bedre kvalificeret end Janus. Janus er vred og protesterer: Det er en uretfærdig diskrimination på linje med at ansætte mennesker med bestemt race og køn. Der er ikke lige muligheder for alle, og følelsen af at gøre sig fortjent til noget er blevet en parodi. Det er udemokratisk!. 16

17 Opgaver Øvelse i at diskutere det gode liv og etiske hensyn. Læs først interviewene med Niels Tommerup og Kasper Lippert-Rasmussen på siderne Se på skemaet her. Forestil jer, at I selv skal have et barn. Sæt hak ud for de egenskaber, I ville ønske at skabe hos jeres barn, hvis genmanipulation gjorde det muligt. Diskutér derefter, om I tror, de forandrede egenskaber vil give jeres barn bedre muligheder for et godt liv, end de muligheder I selv har haft. Godt udseende Musikalske evner Godt humør Høj intelligens Udadvendthed Nedsat søvnbehov Medfølelse Nedsat aggression 2. Én ting er, hvad vi hver især synes er godt og værd at ønske for vores børn. Et helt andet spørgsmål er følgende: Hvem og hvad skal man tage hensyn til, inden man dømmer genmanipulation inde eller ude? Herunder kan I hver især sætte hak ud for de hensyn, I selv synes er relevante. Bagefter kan I diskutere jeres holdning i gruppen eller i klassen. Alt, som forbedrer mit barns livskvalitet, er ønskværdigt. Det er ligegyldigt, om der er tale om at undgå handicap eller forbedre egenskaber som humør, intelligens, højde osv. Man må tage hensyn til det menneskesyn, vi har i vores samfund. Man må overveje, om designerbabyer gør mennesket til en vare. Ændringer af gener giver forældre større magt over deres børn end hidtil. Vi må tage hensyn til, om vi ønsker sådan en magtforøgelse. 17

18 Niels Tommerup er genetiker ved Københavns Universitet. Vi ved jo faktisk ikke, hvad der er godt... Genetiker Niels Tommerup tror ikke på supermennesket men han er sikker på, at genetik vil kunne bruges til utallige ting i fremtiden Nu er menneskets arvemasse kortlagt. Tror du, det vil betyde, at vi engang kan gribe direkte ind i vores egen biologiske udvikling og gøre os selv bedre? Selv om genernes måde at fungere på er meget indviklet, så er jeg ikke i tvivl om, at vi vil finde ud af måske alle de genetiske byggeklodser, der tilsammen gør, at du har mulighed for at udvikle en god hukommelse. Man vil finde vigtige og afgørende genetiske årsager til selv meget sammensatte egenskaber som for eksempel intelligens. Det vil dog være utroligt svært at ændre et allerede eksisterende menneskes intelligens, hukommelse og lignende. Hvis man ville gøre sådan noget, måtte man planlægge fra starten, før fosteret blev sat op i livmoderen. Det vil sige, man måtte finde ud af, hvilke genvarianter der sammen gør, at man har dette eller hint træk. Derefter kunne man udvælge de æg og sædceller, som har de rigtige genvarianter det kan man ikke i dag, men måske i fremtiden. Vil vi faktisk benytte os af mulighederne, tror du? Det er svært at sige. Én ting er, at vi i dag ikke har nogen særlig viden om, hvilke kombinationer af gener, der resulterer i de her egenskaber, vi drømmer om. En anden ting er, at hvis man skal forbedre noget, så må man have en viden om, hvad der er godt, og hvad der er dårligt, ikke? Og det har vi jo slet ikke, for vi ved jo faktisk ikke, hvad der er godt. Jo, det er selvfølgelig godt at være model og se flot ud og gå catwalk. Men det er jo ikke sikkert, det vil være godt i fremtiden, eller at det var godt for tusind år siden. Der var det nogle andre kvaliteter, der talte. Så det bliver utroligt individuelt, hvad man vil vælge. Er der ikke en fare for, at man ensretter fremtidige menneskers egenskaber ud fra, hvad vi lige nu synes er gode egenskaber? Det er lidt tankespind. Et sådant skrækscenarie vil ikke blive til noget, alene fordi vi er for mange mennesker med alt for individuelle behov og ønsker. Man vil kunne ændre nogle ting for enkelte individer. Men hvis det skal have stor indflydelse på selve menneskeartens fremtid, vil det kræve en total styring ovenfra. Det vil sige, nogen skal kunne bestemme, hvem der får børn, og hvem der får børn med hvem! Det bedste værn mod misbrug vil være at bibeholde demokratiet, så vi kan debattere mulighederne offentligt. Men hvad kunne begrunde genetisk design af mennesker? Allerede i dag gør vi jo mange ting, der minder om det. Hvis du for eksempel vil være jockey, så vejer du ikke mere end 50 kilo, sådan er det bare! Langt ude i fremtiden kan det da godt være, man vil gå ind og lave nogle bevidste valg. Hvis man skal sende astronauter ud i rummet, koster det en brøkdel, hvis de kun vejer 50 kilo og hvorfor skal de have så lange ben? Måske kan man designe dem sådan fra fødslen af. I dag vil vi synes, det er dybt uetisk, men måske anses det for helt okay om 300 år, hvem ved? 18

19 Ville det være dårligt, hvis vi blev bedre? Nej, filosoffen Kasper Lippert har ikke noget imod, hvis mennesker bliver lidt mere som guder og helte Du mener, at genetiske forandringer er etisk ønskværdige, når deres formål er at forbedre menneskers livsvilkår? Ja. Lad os nu gå ud fra, at det er muligt at lave genetiske forandringer af mennesker. Mange vil så være enige om, at det er okay at lave forbedrende forandringer, hvor formålet er at undgå, at mennesker kan udvikle alvorlige sygdomme som Alzheimers, brystkræft eller aids. Hvis man køber det, så er det for mig at se svært at forkaste andre former for indgreb, som kan forbedre livsvilkårene for fremtidige generationer. Også selv om de sigter mod at forbedre egenskaber som for eksempel intelligens ud over det, vi i dag kalder normalt. For formålet er jo i begge tilfælde at forbedre livsvilkårene Gør vi os ikke for meget til dommere over, hvad der er et godt liv, hvis vi begynder at pille ved udseende, intelligens, hukommelse og så videre? Allerede i dag gør vi os til dommere over, hvad der er ønskværdige og uønskværdige egenskaber i et menneskeliv. Det er jo for eksempel muligt at fravælge fostre, hvis man kan se, at de vil komme til at lide af en arvelig sygdom. Her siger man altså: Der er en række egenskaber, vi helst ikke vil have, at børn får, derfor har forældre mulighed for at fravælge et sådant foster Jeg mener dog ikke, enhver tænkelig forbedring af mennesker bare er okay. Hvis vi for eksempel kunne påvirke kommende børns udseende i ønskelig retning, ville det være skønne spildte kræfter i det øjeblik, alle forældre gjorde det. For værdien af at være køn afhænger jo af, hvordan andre ser ud. Ville det være værdifuldt for Helena Christensen at være så smuk, som hun er, hvis alle var det? Du mener altså ikke, der er noget galt i selve det at forbedre menneskets egenskaber med genetisk teknologi. Men hvad synes du om udsigten til, at folk kan købe sig til at få klogere og kønnere børn? Hensynet til de dårligst stillede i samfundet vil tale imod Kasper Lippert-Rasmussen er filosof ved Københavns Universitet. det. Hvis for eksempel intelligens er et gode, der afhænger af, hvor intelligente andre er, så vil det bidrage til øget ulighed. Det vil ikke blot være til gavn for de heldige børn af rige forældre, som har råd til forbedringerne. Det vil også stille børn af mindre rige forældre endnu ringere, end de i forvejen er stillet. Hvad ville du mene om genetiske forandringer af moralske egenskaber, hvis det var muligt? Hvis man får mulighed for at hæve folks evne til indføling eller mindske deres aggressionsniveau, så vil det i langt højere grad end øget intelligens bidrage til, at folk lever bedre liv. Hvis man kunne lave en verden, hvor mennesker følte mere medlidenhed med nødlidende i fjerne verdensdele, så tror jeg, det ville være en betydeligt bedre verden. Man kunne måske endda sige, at sådanne forbedringer, i modsætning til forbedring af intelligens, burde prioriteres næsten lige så højt som forebyggelse af sygdom!. 19

20

Et undervisningsog demokratiprojekt for 9. og 10. klasse. Tilrettelagt af Det Etiske Råd.

Et undervisningsog demokratiprojekt for 9. og 10. klasse. Tilrettelagt af Det Etiske Råd. Et undervisningsog demokratiprojekt for 9. og 10. klasse. Tilrettelagt af Det Etiske Råd. Det perfekte menneske? Med dette undervisningshæfte søsætter Det Etiske Råd et Etisk Forum for Unge med temaet

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Det perfekte menneske? Udtalelse om bioteknologisk forandring af mennesker

Det perfekte menneske? Udtalelse om bioteknologisk forandring af mennesker Det perfekte menneske? Udtalelse om bioteknologisk forandring af mennesker Skønhedens magt om kosmetisk kirurgi Etisk Forum for Unge 2003 et undervisnings- og demokratiprojekt tilrettelagt af Det Etiske

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd. PLANLÆGNINGSGRUPPE Arne Ørtved, Grundtvigsk Forums Folkeoplysningsudvalg. Henrik Christensen, Dansk Friskoleforening. Ole Borgå, Efterskoleforeningen. Christian Schultz, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne.

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed ISBN: Projekt Far for Livet er støttet økonomisk af Nordea-fonden

Forum for Mænds Sundhed ISBN: Projekt Far for Livet er støttet økonomisk af Nordea-fonden 1 FORÆLDRE SAMMEN En brugsbog til jer, der forbereder jer på at blive fædre og mødre. Den stiller jer nogle af de mange spørgsmål, som det kan være vigtigt at tænke over og snakke om på vej til at få barn

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR kæreste sexpartner legekammerat www.erotichotspot.dk Nej! Jeg ser heller ikke så godt ud, og jeg kan heller ikke bare lade mit gode

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

TANKE-EKSPERIMENTER:

TANKE-EKSPERIMENTER: TANKE-EKSPERIMENTER: Samfundsfilosofisk og etisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 2 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER?

HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER? HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER? Få 3 tips til at overvinde de dumme vaner Martine Eskildsen Denne e-bog er lavet til dig, der gang på gang har forsøgt at ændre på dine vaner. Du siger ofte til

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Aktiviteter - kapitel 3-6. klasse

Aktiviteter - kapitel 3-6. klasse Aktiviteter - kapitel 3-6. klasse En af de andre spillere trækker et quiz-kort til dig fra bunken og læser højt for dig. Svarer du rigtigt, må du rykke 1 felt frem. En af de andre spillere trækker et Er-Det-Normalt?-kort

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

certifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? 50.000 gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet.

certifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? 50.000 gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet. Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 287 Offentligt TIL ELEVER OG FORÆLDRE certifiedkid.dk ONLINE SECURITY FOR KIDS 9 16 POWERED BY TELENOR Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år.

Læs mere

Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre.

Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Hej læser! Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Bogen fortæller om et svært emne, som skaber utryghed i ungdomslivet - digitale sexkrænkelser. I bogen kan du læse om unge,

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Kunstig intelligens kan give lægerne mere tid til patienterne - UgebrevetA4.dk. WATSON Kunstig intelligens kan give lægerne mere tid til patienterne

Kunstig intelligens kan give lægerne mere tid til patienterne - UgebrevetA4.dk. WATSON Kunstig intelligens kan give lægerne mere tid til patienterne WATSON Kunstig intelligens kan give lægerne mere tid til patienterne Af Katrine Skov Sørensen Fredag den 16. marts 2018 Patienter på hospitalerne kan vente større opmærksomhed fra lægerne. Ny teknologi

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 754 Se nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 33 Han som har hjulpet hidindtil - på Et trofast hjerte 245 - Opstandne Herre, du vil gå - på Det dufter

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere