PIO OG BRANDES et umage par i den danske guldalder. Af Claus Larsen. i København i dette efterår. på Det kongelige Bibliotek,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PIO OG BRANDES et umage par i den danske guldalder. Af Claus Larsen. i København i dette efterår. på Det kongelige Bibliotek,"

Transkript

1 116 ESSAY PIO OG BRANDES et umage par i den danske guldalder Af Claus Larsen Under Golden Days-festivalen i København i dette efterår afholdtes på Det kongelige Bibliotek en række arrangementer om Det moderne gennembrud, der behandlede denne kulturhistoriske begivenhed udfra forskellige synsvinkler og i forskellige sammenhænge. Blandt disse indgik forholdet til arbejderbevægelsen som et centralt emne, der kom til udtryk på flere måder. Dels etableredes i samarbejde med Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv en udstilling om arbejderbevægelsens gennembrudsår, dels gennemførtes den 24. september en konference om forholdet mellem gennembruddet og arbejderbevægelsen i årene 1870 til Til denne konference havde Olav Harsløf, der var initiativtager til og ansvarlig for det samlede forløb, inviteret historikeren Niels Finn Christiansen, politikeren Holger K. Nielsen, journalisten Michael Seidelin samt undertegnede. I lettere omskrevet form lød mit oplæg således: Der er ingen tvivl om, at to af denne aftens hovedpersoner, Louis Pio og Georg Brandes, har mødt hinanden eller i det mindste har vidst, hvem den anden var, allerede inden de på en og samme gang trådte ind i historien. Denne dobbelte entré fandt som bekendt sted i løbet af året For Pios vedkommende, da han hen over sommeren udsendte sine to Socialistiske Blade og lidt senere lancerede ugebladet Socialisten, og for Brandes, ARBEJDERHISTORIE NR da han i efteråret indledte sin forelæsningsrække om Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur på Københavns Universitet. De første skridt var dermed taget frem imod begyndelsen på den socialdemokratiske arbejderbevægelse og det moderne gennembrud, som ingen vist tør benægte begge har haft afgørende betydning for vort lands materielle og åndelige udvikling gennem de forløbne 131 år. På nogle punkter ligner Pio og Brandes hinanden. De var begge 29 år, da de på hver deres område bragte sig i centrum for den offentlige opmærksomhed. De færdedes i det samme akademiske miljø, der i København på denne tid kun omfattede nogle få hundrede mennesker. De læste delvist de samme bøger, hvilket bl.a. fremgår af udlånsprotokollerne på Det kongelige Bibliotek, hvor de altså begge ofte færdedes. Hvis de ikke er stødt ind i hinanden i en af de meget snævre cirkler, som byens kulturelt interesserede færdedes i, har de altså efter al sandsynlighed set hinanden, når de kom og gik på Det kongelige Bibliotek. Hvad enten de har talt sammen eller ej, hvad der ikke vides noget bestemt om, må de derfor både have bemærket og vidst noget om hinanden. Muligvis har de husket hinanden fra begyndelsen af 1860 erne, hvor de begge fulgte filosofikum-forelæsningerne på universitetet. 1 Derefter skiltes deres veje ganske vist. Medens Brandes fortsatte sin akademiske karriere frem til magistergraden i æstetik i 1864 og doktorgraden i 1870, mislykkedes det for Pio at blive optaget på Polyteknisk Læreanstalt. 2 Pio måtte derfor de føl-

2 ESSAY Louis Pio Udgiver af Socialistiske blade i 1872 og den første formand for Den danske internatioanle Arbejderforening indtil han blev fængslet i Han blev løsladt fra fængslet i 1875, fysisk nedbrudt, men genoptog sine hverv i arbejderbevægelsen. I 1877 udvandrede han til til Amerika betalt af politiet. Augusta Pio, født Jørgensen Socialist og feminist. Arbejdede for kvindernes emancipation og socialismens fremme. Hun blev senere gift med Louis Pio og rejste med ham til USA. 117 gende år helt for egen regning slå sig igennem som skiftevis lærer, sekundløjtnant, journalist og postassistent. Alligevel har de momentvis kunnet følge med i, hvad den anden foretog sig, fordi de begge i anden halvdel af 1860 erne fik publiceret nogle ting, som den anden må have bemærket. I hvert fald gælder dette med sikkerhed Pio. Han har umuligt kunnet undgå at støde på sin tidligere studiekammerats bog- og teateranmeldelser i aviserne Fædrelandet og Dagbladet. Heller ikke kan han have overset de bøger om æstetik, filosofi og kvindefrigørelse, som Brandes skrev og oversatte i disse år. Og slet ikke hans disputats om Den franske Æsthetik i vore Dage, der ved udgivelsen i 1870 fik megen omtale. 3 Men det gælder sikkert også for Brandes, netop fordi de kulturelle cirkler i København var så små og sammenspiste. Sideløbende med sine vekslende forsøg på at klare dagen og vejen, havde Pio op gennem 1860 erne interesseret sig for folkeeventyr og sagn. Efter nogle mislykkede forsøg lykkedes det ham i 1869 at få udgivet en bog med titlen Sagnet om Holger Danske. Dets Udbredelse og Forhold til Mytologien, der tilmed vakte positiv opmærksomhed. Ikke alene blev den særdeles rosende omtalt i flere af de københavnske dagblade, men også i nogle tyske og franske tidsskrifter fik den gode ord med på vejen. Sikkert på denne baggrund fik han året efter udgivet yderligere tre småbøger med udvalgte folkeeventyr, som ligeledes opnåede at blive modtaget med anerkendelse. 4 Man kan dårligt forestille sig, at den meget læsende og velorienterede Brandes ikke har bemærket, at hans tidligere studiekammerat omsider havde fået held med sig. Selvom Pio og Brandes på nogle punkter lignede hinanden, gik det dem altså rent karrieremæssigt meget forskelligt. Mens Brandes bevægede sig den lige vej fremad og opad, svajede Pio frem og tilbage imellem sine forskellige ansættelser og sine forskellige interesser. Først allersidst i 1860 erne begyndte tingene at falde på plads for ham, vel at mærke på mere end én måde. Foruden sin vellykkede debut som forfatter lykkedes det ham i 1870 endelig at få en fast ansættelse som postassistent ved hovedpostkontoret i Købmagergade. Nu også for ham tegnede fremtiden sig nogenlunde lovende, selvom den næppe ville blive helt så lysende som den strålende akademiske karriere, der efter alle solemærker at dømme ventede den nykårede doktor Brandes. Som vi senere skal se, fik Pio og Brandes de følgende år meget med hinanden at gøre, hvor ingen af dem var i tvivl om, hvad den anden foretog sig. Denne tætte direkte forbindelse ophørte imidlertid i 1877, da de begge forlod Danmark; Pio for at leve resten af sit liv i USA, mens Brandes nøjedes med nogle år i Berlin. Efter 1877 skulle man derfor tro, at de mere eller mindre forsvandt ud af hinandens liv; men en meget mærkelig historie fortæller os noget andet. Kilden hertil er Jens Engbergs store bog om Pio, Til arbejdet! Liv eller død!, hvori beskrives et yderst privat hændelsesforløb, der ikke desto mindre er veldokumenteret. 5 Historien begynder med, at Pio, før han i maj 1872 blev arresteret og idømt fem års fæng-

3 118 ARBEJDERHISTORIE NR sel, havde truffet en pige ved navn Augusta Jørgensen. De havde mødt hinanden i Den internationale Arbejderforening og var sandsynligvis allerede på dette tidspunkt blevet kærester. Mens Pio sad i fængsel, opsøgte Augusta Brandes for at vise ham en artikel, hun havde skrevet om den socialistiske bevægelse. Dette gentog sig flere gange i den følgende tid, hvorunder hun åbenbart er blevet interesseret i Brandes som person. I hvert fald bad hun ved en lejlighed Brandes om at gøre sig gravid, hvad han dog i følge sit eget udsagn afslog. I stedet måtte hun vente til, at Pio blev løsladt i 1876, hvorefter han sørgede for, at hendes ønske blev opfyldt. Hun fødte en datter, og da Pio året efter forlod landet, gjorde hun ham følgeskab sammen med deres fælles barn. Ankommet til Chicago blev de gift, men Augusta kunne alligevel ikke glemme Brandes. I 1886, da hun var på et kort besøg i København, sås de igen, og da Brandes i 1891 i anledning af 20 året for sine berømte forelæsninger på Københavns Universitet blev hyldet ved en stor fest, modtog han et begejstret lyk- ønskningsbrev fra hende. Og det var ikke sidste gang, hun lod høre fra sig. Endnu så sent som i 1914 skrev hun til Brandes om, hvor meget han i hendes ungdom havde betydet for hende. Hvad Pio har syntes om sin kones livslange beundring for Brandes, som han vel som ægtemand ikke kan have været helt uvidende om, vides ikke. Men historien viser os, at Pio og Brandes også efter 1877, trods den store geografiske afstand imellem dem, fortsat har kunnet følge med i hinandens liv, og at denne mulighed varede ved helt frem til Pios død i Arbejderne slutter sig sammen I mange fremstillinger af arbejderbevægelsens historie er det den gennemgående opfattelse, at socialismen faktisk kom for tidligt til Danmark. Tankegangen er den, at den industrielle produktionsmåde i 1870 erne endnu havde et så begrænset omfang i København og de større provinsbyer, at man på dette tidspunkt endnu ikke kan tale om en egentlig arbejderklasse. 6 I den forbindelse henviser man til nogle industritællinger fra 1870 erne, der skulle vise, at der af Københavns små indbyggere kun var lidt over rigtige industriarbejdere, hvorfor arbejderklassen som helhed ud af landets samlede befolkning på næsten to millioner skønsmæssigt kun udgjorde omkring mennesker. Derved overser man imidlertid, hvad andre har dokumenteret, at der inden for den industrielle produktion foruden de egentlige industriarbejdere var beskæftiget et endnu større antal løst ansatte og ufaglærte arbejdere, af hvilke en meget stor del var kvinder og børn. 7 Men den største fejl er, at man fuldstændig overser datidens husmands- og landarbejderproletariatet, der var vokset kraftigt i antal op gennem 1800 tallet. Efter et realistisk skøn udgjorde dette proletariat i 1870 erne op imod en halv million mænd, kvinder og børn, der arbejdede for de lokale gårdmænd og godsejere. Med andre ord over en fjerdedel af landets samlede befolkning og dermed langt den største af alle socialgrupper. 8 For disse landarbejdere var arbejdsforholdene på nogle områder anderledes, end de var for rigtige industriarbejdere; men de var ikke desto mindre arbejdere i den grundlæggende betydning, at de ligesom industriarbejderne betjente nogle produktionsmidler, som ikke var deres, og derfor måtte leve af at sælge deres arbejdskraft. I hvert fald var det bestemt ikke Pios egen opfattelse, at Den internationale Arbejderforening for Danmark var kommet for tidligt, bl.a. fordi han ikke overså landarbejderproletariatet. Den var tværtimod kommet alt for sent, hvilket klart fremgår af åbningsartiklen i det første nummer af Socialisten, der udkom den 22. juli. Til vore brødre, Danmarks arbejdere! begyndte han. I mange menneskealdre har kapitalens jernåg hvilet tungt på vore skuldre. Som en uhyre edderkop har den spændt sit net over hele den civiliserede verden, og dens styrke er vokset ved blodet af de talløse ofre, som nøden drev i dens garn. Vi har set vore fædre kæmpe mod uhyret og segne dødstrætte til jorden, fordi de kæmpede enkeltvis uden plan og orden. Vi selv og vore børn vil friste den samme skæbne, hvis vi ikke, kloge ved fortidens uheld, samler os til fælles anstrengelser. Det første skridt er gjort andet steds fortsatte han. Vi behøver ikke opfinde midlerne eller lede efter målet: med stedse stigende magt har de socialistiske ideer, læren om alle menneskers ligeberettigelse til denne verdens såvel åndelige som legemlige goder grebet vore brødre i andre lande; de har sluttet sig sammen i massevis og begynder at rykke frem mod rigmændene, som efter at have opdynget umådelige skatte ved at tilrane sig udbyttet af vore halve arbejdstid, nu svælger i nydelsen

4 ESSAY af alle jordens goder, medens vi, forsultne og elendige, må være glade ved at få tilkastet det sorte brød fra fattiganstalterne, hvortil de viser os, når de har slidt os op ved trællearbejdet. Med lidt andre ord mener Pio altså, at arbejderne er de fattige, selvom det er dem, der skaber værdierne. Direkte over for arbejderne står rigmændene, der lever i overflod og nydelse, selvom de ikke arbejder. De er nemlig kun blevet rige, fordi de udbytter arbejderne. Denne tilstand af både elendighed og uretfærdighed har nu endelig fået et modspil i de socialistiske idéer om et nyt samfund baseret på lighed i rettigheder og muligheder. Historien viser, at hver for sig og alene har arbejderne ikke midler til nå dette mål; derfor skal de gøre, hvad andre arbejdere allerede har gjort i andre lande: de skal slutte sig sammen. Følgende hovedtræk karakteriserer derfor Pios opfattelse af den socialistiske bevægelse. For det første, at den i hovedsagen kun vedkommer arbejderne, der altså til gengæld omfatter omkring en tredjedel af befolkningen. For det andet, at den er båret af en dyb følelsesmæssig indignation over den sociale elendighed. For det tredje, at den koncentrerer sig om den måde, samfundet er og bør være indrettet på, d.v.s. det er først og fremmest politik, den beskæftiger sig med. For det fjerde, at den har den opfattelse, at intet problem er vigtigere end den materielle produktions indretning. Og endelig for det femte, at den har indset, at den magt, der skal ændre forholdene, for arbejdernes vedkommende nødvendigvis må være baseret på mængden. Som nævnt udkom første nummer af Socialisten den 22. juli. Fra denne dato indledtes det Sisyfosarbejde, der ad åre og efter hårde kampe førte til opbygningen af det netværk af politiske, faglige og andre organisationer, som samlet kaldes arbejderbevægelsen. Men lige i de dage og måneder, hvor de første tegn viste sig på, at oprettelsen af en ægte arbejderbevægelse var under forberedelse, løb Pio og hans nærmeste medarbejdere ind i et sandt stormvejr, der ville have væltet de fleste omkuld. Ophidselsen kulminerede i dagene efter den 15. oktober, da det blev almindelig kendt, at nu var den nye forening blevet dannet. Dermed havde nu også Danmark fået sin afdeling under den Internationale Arbejder Association, der fra sit hovedkvarter i London og med Karl Marx som sekretær koordinerede den fælles kamp imod kapitalismen. Efter de københavnske opinionslederes mening kunne det derfor næsten ikke blive værre. Men det kunne det nu alligevel. Brandes kritik af det litterære borgerskab Mindre end tre uger senere, den 3. november, indledte Georg Brandes nemlig sin forelæsningsrække på Københavns Universitet om Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur. De blev hurtigt et stort tilløbsstykke især blandt yngre kunst- og litteraturinteresserede københavnere; men vigtigere var det, at de udløste nogle voldsomme reaktioner i de dominerende politiske og kulturelle cirkler, der spændte fra kritisk afstandstagen til den allerdybeste foragt. I sin indledende forelæsning fremlagde Brandes sit videnskabelige og ideologiske udgangspunkt. Med hensyn til mine 119 grundanskuelser, mine ledende principper og idéer, sagde han, forlanger jeg ingen overbærenhed som helst. Hvad der i denne henseende måtte støde Dem, vil ikke blive forandret. Jeg anser det for min pligt og for en ære at hylde de principper, til hvilke jeg bekender mig, troen på den frie forsknings ret og på den frie tankes endelig sejr. 9 Derefter beskrev han, hvad han ville, og hvordan han ville det. Han ville undersøge den litterære udvikling fra rationalismen i slutningen af 1700 tallet over romantikken i 1800 tallets første halvdel frem til naturalismens gennembrud i samtiden. Denne udvikling, fortsatte han, er efter sit væsen europæisk og kan kun forstås ved en sammenlignende litteraturbetragtning. Derfor ville han koncentrere sig om hovedbevægelserne i den tyske, franske og engelske litteratur, inden han afsluttende ville forholde sig til tidens danske litteratur. Under de efterfølgende forelæsninger, der strakte sig over flere måneder, fremlagde han en række markante litteratur- og kulturbetragtninger, der på tilhørerne virkede både overraskende og chokerende. Eksempelvis var det ét af hans principielle synspunkter, at der eksisterede en uløselig og dialektisk sammenhæng imellem den generelle samfundsmæssige udvikling på den ene side og litteraturens udvikling på den anden. Men rigtigt alvorligt blev det først, da han i overensstemmelse med sin plan tog fat på litteraturens aktuelle tilstand i Danmark. På dette område var det hans opfattelse, at den hjemlige litteratur befandt sig i en døs, og at denne tilstand var udtryk for, at landet som helhed var hendøen-

5 120 ARBEJDERHISTORIE NR de. Trods tendenserne i retning af politisk frigørelse siden 1848 og de store forandringer ude i Europa, havde den danske litteratur og kulturlivet i Danmark generelt holdt sig udenfor denne udvikling. I stedet for at åbne sig, havde man lukket sig; i stedet for at tilegne sig de nye idéer, havde man fastholdt romantikkens verdensbillede. Det er uberettiget og unaturligt, konkluderede han, at romantikken endnu vedvarer hos os, så længe efter at den andetsteds for længst er ophørt og overvunden. Derfor var den danske litteratur endt i stagnation og epigoneri. Det, der var behov for i Danmark, var en ny litteratur, der var på højde med sin egen tid. Det var en litteratur, der i stedet for at se indad og tilbage ville se udad og fremad. Det, at en litteratur i vore dage lever, lød hans velkendte forslag til den danske litteraturs fornyelse, viser sig i, at den sætter problemer under debat. At en litteratur intet sætter under debat, er det samme som, at den er i færd med at tabe al betydning. 10 Som vi ser, er der afgørende forskelle på Pio og Brandes i deres kritik af forholdene i samtiden. Hvor Pio henvendte sig til den halve million arbejdere i by og på land, taler Brandes til den mere eksklusive del af befolkningen, der har intellektuelle interesser., d.v.s. til ganske få tusinde mennesker. Hvor Pios utilfredshed var båret af en stærk følelse af social uretfærdighed, er kritikken hos Brandes mere teoretisk eller forstandsmæssigt begrundet. Hvor Pio hovedsagelig talte om politik, beskæftiger Brandes sig alene med kunst og kultur. Hvor Pios opfattelse var, at den materielle produktions indretning var tidens centrale problem, mener Brandes, at ondets rod er de herskende kulturvogteres ån-delige konservatisme. Og hvor det endelig for Pio var antallet af mennesker, der gav mulighed for forandring, er det for Brandes utvivlsomt argumenternes kvalitet, der kan gøre udslaget. Fælles oprør mod forældede fordomme og skimlede dogmer Helt skematisk kan forskellene imellem de to derfor stilles op på den måde, at Pio først og fremmest er optaget af bevægelserne i den samfundsmæssige basis, mens Brandes først og fremmest interesserer sig for, hvad der sker i den samfundsmæssige overbygning. Altså et skoleeksempel på to principielt forskellige tilgange til forståelsen af den samme virkelighed. Imidlertid var det ikke just påpegningen af forskellene imellem, hvad Pio og Brandes hver for sig mente, der prægede reaktionerne på forelæsningerne. Allerede mens de fandt sted, gik snakken naturligvis ude i byen om denne doktor Brandes, der sagde så meget nyt og mærkeligt. Men uvejret brød først for alvor løs i februar 1872, da Brandes offentliggjorde sine forelæsninger under titlen Emigrantlitteraturen. 11 Den ene efter den anden af tidens førende kulturpersonligheder tog ham under ukærlig behandling, og næsten ingen af dem kunne lade være med at se en sammenhæng imellem Pios kritik af samfundet og Brandes kritik af litteraturen. Eksempelvis mente Carl Ploug i Fædrelandet, at Brandes med sine forelæsninger simpelthen havde erklæret samfundet krig. 12 Og denne krigserklæring, fortsatte han, får en særegen betydning på et tidspunkt, da opløsende kræfter har begyndt at røre på sig, da der daglig gøres lignende, kun plumpere, råere og tåbeligere angreb på samfundet i de laveste kredse. Andre gik endnu videre. De lod forstå, at der nok forelå en egentlig aftale imellem Pio og Brandes om at angribe samfundet henholdsvis nedefra og oppefra. Hvis sandheden da i virkeligheden ikke var, at Brandes selv var socialist, men blot var for ussel til at ville indrømme det. 13 Meget hurtigt har Brandes fået nok af de mange udokumenterede påstande og falske rygter. Få måneder senere udgav han pjecen Forklaring og Forsvar, hvori han afleverede et samlet svar på alle de angreb, han havde måttet stå model til siden udgivelsen af Emigrantlitteraturen. Om mistænkeliggørelsen af sit forhold til Pio og hans tilhængere forklarede han således, at når jeg ikke har sluttet mig til socialisterne, da er årsagen simpelthen den, at jeg ikke er socialist. Jeg mener ikke derfor, at der er noget ondt i at være det. Jeg har aldrig udtalt mig angående de socialistiske idéer, og jeg finder heller ingen anledning til at gøre det nu. Jeg har hverken studeret statsøkonomi eller politik, og jeg udtaler mig ikke offentligt om genstande, som jeg ikke har sat mig ind i. 14 Under den ophedede debat mødte han kun et enkelt sted forståelse for dette standpunkt. Kun én person gav offentligt udtryk for, at man godt kunne være kritisk overfor et bornert, indelukket og konservativt kulturliv uden nødvendigvis at være socialist eller på anden måde at stå i

6 ESSAY 121 Georg Brandes Litteraturkritiker og forfatter. Igangsatte det modernes gennembrud i filosofi og litteratur med sin forelæsningsrække Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur. G B blev åndelig fader for det 20.århundredes kulturradikale. ledtog med den socialistiske bevægelse. Og denne person var Pio! Kort tid efter udgivelsen af Emigrantlitteraturen kom Pio i en artikel i Socialisten ind på bogens betydning for arbejderbevægelsen. 15 Heri roses Brandes, fordi han har vovet på litteraturens enemærker at udfordre sin indenlandske samtid til en kamp lig den, vi nu fører på det sociale territorium. Sfærerne er forskellige; men vi erkender fuldt vel, at den kamp må også kæmpes, før fremskridtet er sikret, og derfor hilser vi arbejdere med et hurra den mand, der har vovet at rejse fornuftens og frihedens friske, vårgrønne banner i de tilstøvede lærde sale. Vi kan ikke påstå, at hr. Brandes i et og alt befinder sig på vort standpunkt, men hvad vi kan fremhæve, det er, at fremstillingen er fri for alt lefleri med de eksisterende forældede fordomme og skimlede dogmer, at der igennem det hele går en livsfrisk bestræbelse for at sikre den sunde fornufts herredømme ligeoverfor den fra katedre og prædikestole docerede galimatias og herfor bringer vi og hele det sande fremskridtsparti ham vor tak. Selvom Pio ikke direkte siger, hvad det er, han og Brandes er uenige om, så lægger han jo ikke skjul på, at de ser forskelligt på nogle spørgsmål. De er ikke engang enige om, på hvilket område hovedslaget skal udkæmpes; om det skal være på det sociale territorium, eller det skal være indenfor litteraturens enemærker. Alene denne forskel burde jo gøre det åbenbart for enhver, at Brandes ikke var socialist. Men om noget vigtigt, mener Pio, er de ikke desto mindre helt enige. De står sammen om nødvendigheden og vigtigheden af, som han udtrykker det, fornuftens og frihedens opgør med de forældede fordomme og skimlede dogmer, der doceres fra katedre og prædikestole. Thi denne kamp, mener han, må også kæmpes, før fremskridtet er sikret. 16 Sådan stod de to mænds synspunkter overfor hinanden i foråret I hvert fald var det sådan, at arbejderbevægelsens grundlægger så på det moderne gennembrud, og manden bag gennembruddet har efter alt at dømme været af den samme opfattelse. På den ene side var de uenige om det grundlæggende og langsigtede, men på den an-

7 122 ARBEJDERHISTORIE NR den side var de enige om det foreløbige og kortsigtede. Hér og nu og indtil videre var der altså noget at tage fat på i fællesskab. Udlændighed Men sådan skulle det ikke gå. Både for Pio og Brandes indtraf i de følgende måneder og år nogle dramatiske begivenheder, der nødvendigvis måtte udsætte denne mulighed for fællesvirksomhed til bedre tider. Få måneder senere blev Pio arresteret og anklaget for forbrydelser mod den offentlige orden. 17 I Højesteret blev han idømt fem års isolationsfængsel, men fysisk nedbrudt blev han benådet i 1875 og kunne vende tilbage til det politiske arbejde. Efter denne erfaring med det danske rets- og fængselsvæsen gik der dog kun halvandet år, før han gav op. Påvirket af et vedvarende og udspekuleret pres fra statsmagten, men sikkert også fristet af en stor sum penge, forlod han landet for bestandig. De onde lo og de gode græd, men resultatet blev, at arbejderbevægelsen led et voldsomt tilbageslag, som den først overvandt i begyndelsen af 1880 erne. Bestemt ikke helt, men på en vis måde kom Brandes ud for det på samme. Allerede i efteråret 1871 havde han ansøgt om en stilling ved universitetet, men fået afslag. 18 I foråret 1872 døde digteren Carsten Hauch, der var professor i æstetik, og en stilling på universitetet blev derved ledig. Til forskel fra det overvældende flertal af tidens ledende kulturpersonligheder havde Hauch ikke deltaget i den almindelige forargelse over, hvad Brandes mente og sagde. Tværtimod havde han efterladt en klar udtalelse om, at han ønskede Brandes som sin efterfølger. Imidlertid var modviljen mod Brandes både på universitetet og i regeringen så stor, at sagen blev udsat på ubestemt tid. Under indtryk af denne skuffelse og den udbredte uvilje mod sin person valgte Brandes derfor i 1877 altså samme år som Pio at forlade landet. Han rejste til Berlin, hvor han de følgende år i kraft af sine litteraturkritiske bøger og artikler, som blev oversat til mange sprog, opnåede europæisk berømmelse. Dér blev han indtil 1883, da han fra en kreds af mennesker i København tog imod et fordelagtigt økonomisk tilbud om at vende tilbage. 19 Mens Pio fik penge for at forlade landet, fik Brandes altså penge for at vende tilbage til landet. Brandesianere og socialister står sammen På dette tidspunkt var arbejderbevægelsen som nævnt igen på vej fremad. Siden Pios bortrejse havde en ny generation med handskemager P. Knudsen som den centrale person overtaget ledelsen af den skrantende bevægelse. 20 Med en imponerende flid og ildhu var de nu i gang med næsten fra grunden af at opbygge de politiske og faglige organisationer, der fra 1890 erne fik deres folkelige gennembrud. Blandt de historikere, der har arbejdet med arbejderbevægelsen i disse år, er det den almindelige opfattelse, at denne kraftpræstation blev udført af arbejderne selv hvilket vil sige, udtalt eller uudtalt, uden nogen nævneværdig form for bistand fra samtidens intellektuelle og akademikere. Med andre ord altså heller ikke fra den radikale del af den danske intelligensia, der allerede fra 1870 erne blev omtalt som brandesianerne eller europæerne. Påstanden har været, som Oluf Bertolt udtrykker det i partihistorien En bygning vi rejser, at hverken brødrene Brandes eller særlig mange af de litterære eller kulturelle venstremænd, der sluttede sig til dem, havde ret meget tilovers for arbejderne. Tværtimod afslørede de sig før eller senere som temmelig hovmodige ånds-aristokrater. 21 Imidlertid har Hans Hertel i afhandlingen Georg Brandes mellem socialdemokrater, marxister og kulturradikale fremlagt en grundig dokumentation for, at det faktisk forholdt sig lige modsat. 22 Overbevisende påviser han, hvorledes et meget stort antal brandesianere lige fra stiftelsen af Foreningen til Oplysningens Fremme blandt Kjøbenhavns Arbejdere i 1880 frem til oprettelsen af Folkeuniversitetsforeningen i 1898 engagerede sig i undervisnings- og oplysningsvirksomhed, der specielt var rettet imod arbejderne. I de nævnte organisationer og adskilligt flere til, hvoraf nogle var arbejderbevægelsens egne, samarbejdede socialdemokrater og brandesianere om at tilføre arbejderne den selvfølelse og selvagtelse, der er med til at forklare den markant voksende tilslutning til de politiske og faglige organisationer i disse år. Og i nogle tilfælde gik man endog endnu videre i dette samarbejde fra det kulturelle til det politiske. Forud for det historiske valg i 1884, hvor de første to socialdemokrater, Holm og Hørdum, blev indvalgt i Folketinget, var der i flere valgkredse indgået en kartelaftale imellem den venstreradikale Liberale Vælgerforening og Socialdemokratiet. Adskillige brandesianere tog aktivt del i valgkampen, deriblandt Brandes selv, der i en valgtale

8 ESSAY kraftigt støttede samarbejdet mellem de levende og ledende elementer i arbejderstanden og den lærde stand. 23 Selvom denne alliance med de borgerlige blev kraftigt kritiseret af de såkaldte revolutionære på den socialdemokratiske venstrefløj, fortsatte den op igennem 1890 erne og ind i det næste århundrede. 24 Eksempelvis var det den, der sikrede oppositionens valgsejre ved kommunalvalgene på Frederiksberg i 1896 og i København i 1898, men også på landsplan fungerede den, specielt efter dannelsen af Det radikale Venstre i Det er fortsat rigtigt, at kun ganske få intellektuelle og akademikere direkte meldte sig ind i det socialdemokratiske parti for slet ikke at tale om de endnu færre, der var egentligt aktive i bevægelsen. Når det alligevel skete, og den pågældende ikke lagde skjul på det, var det altid lidt af en sensation, som kom på avisernes forside. Således var det en stor mediebegivenhed, da historikeren Gustav Bang i slutningen af 1890 erne åbenlyst stod frem som organiseret socialdemokrat. 25 Men samarbejdede med socialdemokraterne dét gjorde en hel del af dem altså alligevel. Den uenighed om det grundlæggende mellem Pio og Brandes, som vi konstaterede tilbage i 1870 erne, var altså fortsat til stede i 1890 erne i forholdet mellem Socialdemokratiet og de radikale venstrefolk. Men det var enigheden om i fællesskab at bekæmpe forældede fordomme og skimlede dogmer, som vi ligeledes konstaterede dengang, til gengæld også. Og hvad kan vi så lære af det? Umiddelbart naturligvis, hvad den efterfølgende parlamentariske praksis helt op til i dag har bekræftet, at man ikke behøver at være enige om alt for at følges et stykke hen ad vejen. Men derudover også, hvad den efterfølgende udvikling ligeledes har bekræftet, at det socialdemokratisk-radikale samarbejde begrænses af nogle principielle modsætninger, der hverken kan eller bør overvindes. Endelig er der en slående lighed imellem de samfundsmæssige grundvilkår dengang og i dag: en samfundsformation, baseret på et bestemt teknologisk niveau, var og er på vej ud og en anden formation på vej ind, der byggede og bygger på et andet og højere teknologisk niveau. Med andre ord er vi også i dag i en situation, der kræver teoretisk revision og nytænkning. At vi i lighed med Pio og Brandes i 1870 erne står på tærsklen til en ny tid, som vi i lighed med Pio og Brandes i 1870 erne må se at få hold på og lære at forstå. Kun på den måde kan vi igen komme på højde med udviklingen, som jo er forudsætningen for, at vi kan styre den. Noter 1. Engberg, Jens: Til arbejdet! Liv eller død! Louis Pio og arbejderbevægelsen, København 1979, s. 15 f. 2. Larsen, Claus: Louis Pio. Baggrund og udvikling , Årbog for Arbejderbevægelsens Historie 2, København 1972, s. 11; Knudsen, Jørgen: Georg Brandes. Frigørelsens vej , København 1985, s. 55 ff. 3. Knudsen, s. 159 ff. 4. Larsen, s. 18 f. 5. Engberg, s. 169 ff., Knudsen, s Eksempelvis Finnemann, Niels Ole: I broderskabets aand, Den 123 socialdemokratiske arbejderbevægelses idéhistorie , København 1985, s. 33; 7. Christiansen, Niels Finn: Arbejderbevægelsens forhistorie, SFAH 1986, s. 45 f.; Engberg, s. 45 f. 8. Dybdahl, Vagn: Det nye samfund på vej , Dansk social historie 5, København 1982, s. 91 f.; Grelle, Henning: Socialdemokratiet i det danske landbrugssamfund 1871-ca. 1903, SFAH 1978, s. 15 ff. 9. Brandes, Georg: Emigrantlitteraturen, København (1872) 1966, s Brandes, s Juncker, Beth: Debatten omkring Emigrantlitteraturen, Den politiske Georg Brandes, København 1973, s. 27 ff. 12. Fædrelandet, Juncker, s. 64 f.; Knudsen, s. 202 ff. 14. Brandes, Georg: Forklaring og Forsvar. En Antikritik, København 1872, s Socialisten, nr. 11, ; gengivet i Tjørnehøj, Henning: Louis Pio folkevækkeren, København 1992, s. 165 ff. 16. Udhævelsen min. 17. Engberg, s. 208 ff. 18. Knudsen, s. 261 ff. 19. Knudsen, Jørgen: Georg Brandes. I modsigelsernes tegn , København 1988, s. 313 ff. 20. Bryld, Claus: Den demokratiske socialismes gennembrudsår, SFAH 1992, s. 385 ff. 21. Bertolt, Oluf: En bygning vi rejser 1, København 1954, s Hertel, Hans: Georg Brandes mellem socialdemokrater, marxister og kulturradikale, Den politiske Georg Brandes, s. 192 ff. 23. Brandes, Georg: Taler, København 1920, s. 15; citeret efter Hertel, s Bryld, s. 77 ff.; Bertolt, s. 238 ff. 25. Rüdinger, Mogens: Gustav Bang. Historiker og socialdemokrat, SFAH 1987, s. 96 ff.; eksempelvis Demokraten,

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

D O M. afsagt den 26. maj 2014

D O M. afsagt den 26. maj 2014 D O M afsagt den 26. maj 2014 Rettens nr. 18A-6340/2012 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) Tiltalte 2 (T2) Tiltalte 3 (T3) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. juli 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret:

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret: 6. Reaktioner på fængslingen Der var ingen i hjemmene eller på skolen, der vidste, at drengene fra Churchill-klubben lavede sabotage. Forældrene var selvfølgelig chokerede, da deres sønner blev arresteret.

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger En lang række danskere har fået sat præmien voldsomt op på deres forsikringer - i flere tilfælde mere end 300 pct. Se her hvordan du undgår de uhyrlige

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere