PIO OG BRANDES et umage par i den danske guldalder. Af Claus Larsen. i København i dette efterår. på Det kongelige Bibliotek,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PIO OG BRANDES et umage par i den danske guldalder. Af Claus Larsen. i København i dette efterår. på Det kongelige Bibliotek,"

Transkript

1 116 ESSAY PIO OG BRANDES et umage par i den danske guldalder Af Claus Larsen Under Golden Days-festivalen i København i dette efterår afholdtes på Det kongelige Bibliotek en række arrangementer om Det moderne gennembrud, der behandlede denne kulturhistoriske begivenhed udfra forskellige synsvinkler og i forskellige sammenhænge. Blandt disse indgik forholdet til arbejderbevægelsen som et centralt emne, der kom til udtryk på flere måder. Dels etableredes i samarbejde med Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv en udstilling om arbejderbevægelsens gennembrudsår, dels gennemførtes den 24. september en konference om forholdet mellem gennembruddet og arbejderbevægelsen i årene 1870 til Til denne konference havde Olav Harsløf, der var initiativtager til og ansvarlig for det samlede forløb, inviteret historikeren Niels Finn Christiansen, politikeren Holger K. Nielsen, journalisten Michael Seidelin samt undertegnede. I lettere omskrevet form lød mit oplæg således: Der er ingen tvivl om, at to af denne aftens hovedpersoner, Louis Pio og Georg Brandes, har mødt hinanden eller i det mindste har vidst, hvem den anden var, allerede inden de på en og samme gang trådte ind i historien. Denne dobbelte entré fandt som bekendt sted i løbet af året For Pios vedkommende, da han hen over sommeren udsendte sine to Socialistiske Blade og lidt senere lancerede ugebladet Socialisten, og for Brandes, ARBEJDERHISTORIE NR da han i efteråret indledte sin forelæsningsrække om Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur på Københavns Universitet. De første skridt var dermed taget frem imod begyndelsen på den socialdemokratiske arbejderbevægelse og det moderne gennembrud, som ingen vist tør benægte begge har haft afgørende betydning for vort lands materielle og åndelige udvikling gennem de forløbne 131 år. På nogle punkter ligner Pio og Brandes hinanden. De var begge 29 år, da de på hver deres område bragte sig i centrum for den offentlige opmærksomhed. De færdedes i det samme akademiske miljø, der i København på denne tid kun omfattede nogle få hundrede mennesker. De læste delvist de samme bøger, hvilket bl.a. fremgår af udlånsprotokollerne på Det kongelige Bibliotek, hvor de altså begge ofte færdedes. Hvis de ikke er stødt ind i hinanden i en af de meget snævre cirkler, som byens kulturelt interesserede færdedes i, har de altså efter al sandsynlighed set hinanden, når de kom og gik på Det kongelige Bibliotek. Hvad enten de har talt sammen eller ej, hvad der ikke vides noget bestemt om, må de derfor både have bemærket og vidst noget om hinanden. Muligvis har de husket hinanden fra begyndelsen af 1860 erne, hvor de begge fulgte filosofikum-forelæsningerne på universitetet. 1 Derefter skiltes deres veje ganske vist. Medens Brandes fortsatte sin akademiske karriere frem til magistergraden i æstetik i 1864 og doktorgraden i 1870, mislykkedes det for Pio at blive optaget på Polyteknisk Læreanstalt. 2 Pio måtte derfor de føl-

2 ESSAY Louis Pio Udgiver af Socialistiske blade i 1872 og den første formand for Den danske internatioanle Arbejderforening indtil han blev fængslet i Han blev løsladt fra fængslet i 1875, fysisk nedbrudt, men genoptog sine hverv i arbejderbevægelsen. I 1877 udvandrede han til til Amerika betalt af politiet. Augusta Pio, født Jørgensen Socialist og feminist. Arbejdede for kvindernes emancipation og socialismens fremme. Hun blev senere gift med Louis Pio og rejste med ham til USA. 117 gende år helt for egen regning slå sig igennem som skiftevis lærer, sekundløjtnant, journalist og postassistent. Alligevel har de momentvis kunnet følge med i, hvad den anden foretog sig, fordi de begge i anden halvdel af 1860 erne fik publiceret nogle ting, som den anden må have bemærket. I hvert fald gælder dette med sikkerhed Pio. Han har umuligt kunnet undgå at støde på sin tidligere studiekammerats bog- og teateranmeldelser i aviserne Fædrelandet og Dagbladet. Heller ikke kan han have overset de bøger om æstetik, filosofi og kvindefrigørelse, som Brandes skrev og oversatte i disse år. Og slet ikke hans disputats om Den franske Æsthetik i vore Dage, der ved udgivelsen i 1870 fik megen omtale. 3 Men det gælder sikkert også for Brandes, netop fordi de kulturelle cirkler i København var så små og sammenspiste. Sideløbende med sine vekslende forsøg på at klare dagen og vejen, havde Pio op gennem 1860 erne interesseret sig for folkeeventyr og sagn. Efter nogle mislykkede forsøg lykkedes det ham i 1869 at få udgivet en bog med titlen Sagnet om Holger Danske. Dets Udbredelse og Forhold til Mytologien, der tilmed vakte positiv opmærksomhed. Ikke alene blev den særdeles rosende omtalt i flere af de københavnske dagblade, men også i nogle tyske og franske tidsskrifter fik den gode ord med på vejen. Sikkert på denne baggrund fik han året efter udgivet yderligere tre småbøger med udvalgte folkeeventyr, som ligeledes opnåede at blive modtaget med anerkendelse. 4 Man kan dårligt forestille sig, at den meget læsende og velorienterede Brandes ikke har bemærket, at hans tidligere studiekammerat omsider havde fået held med sig. Selvom Pio og Brandes på nogle punkter lignede hinanden, gik det dem altså rent karrieremæssigt meget forskelligt. Mens Brandes bevægede sig den lige vej fremad og opad, svajede Pio frem og tilbage imellem sine forskellige ansættelser og sine forskellige interesser. Først allersidst i 1860 erne begyndte tingene at falde på plads for ham, vel at mærke på mere end én måde. Foruden sin vellykkede debut som forfatter lykkedes det ham i 1870 endelig at få en fast ansættelse som postassistent ved hovedpostkontoret i Købmagergade. Nu også for ham tegnede fremtiden sig nogenlunde lovende, selvom den næppe ville blive helt så lysende som den strålende akademiske karriere, der efter alle solemærker at dømme ventede den nykårede doktor Brandes. Som vi senere skal se, fik Pio og Brandes de følgende år meget med hinanden at gøre, hvor ingen af dem var i tvivl om, hvad den anden foretog sig. Denne tætte direkte forbindelse ophørte imidlertid i 1877, da de begge forlod Danmark; Pio for at leve resten af sit liv i USA, mens Brandes nøjedes med nogle år i Berlin. Efter 1877 skulle man derfor tro, at de mere eller mindre forsvandt ud af hinandens liv; men en meget mærkelig historie fortæller os noget andet. Kilden hertil er Jens Engbergs store bog om Pio, Til arbejdet! Liv eller død!, hvori beskrives et yderst privat hændelsesforløb, der ikke desto mindre er veldokumenteret. 5 Historien begynder med, at Pio, før han i maj 1872 blev arresteret og idømt fem års fæng-

3 118 ARBEJDERHISTORIE NR sel, havde truffet en pige ved navn Augusta Jørgensen. De havde mødt hinanden i Den internationale Arbejderforening og var sandsynligvis allerede på dette tidspunkt blevet kærester. Mens Pio sad i fængsel, opsøgte Augusta Brandes for at vise ham en artikel, hun havde skrevet om den socialistiske bevægelse. Dette gentog sig flere gange i den følgende tid, hvorunder hun åbenbart er blevet interesseret i Brandes som person. I hvert fald bad hun ved en lejlighed Brandes om at gøre sig gravid, hvad han dog i følge sit eget udsagn afslog. I stedet måtte hun vente til, at Pio blev løsladt i 1876, hvorefter han sørgede for, at hendes ønske blev opfyldt. Hun fødte en datter, og da Pio året efter forlod landet, gjorde hun ham følgeskab sammen med deres fælles barn. Ankommet til Chicago blev de gift, men Augusta kunne alligevel ikke glemme Brandes. I 1886, da hun var på et kort besøg i København, sås de igen, og da Brandes i 1891 i anledning af 20 året for sine berømte forelæsninger på Københavns Universitet blev hyldet ved en stor fest, modtog han et begejstret lyk- ønskningsbrev fra hende. Og det var ikke sidste gang, hun lod høre fra sig. Endnu så sent som i 1914 skrev hun til Brandes om, hvor meget han i hendes ungdom havde betydet for hende. Hvad Pio har syntes om sin kones livslange beundring for Brandes, som han vel som ægtemand ikke kan have været helt uvidende om, vides ikke. Men historien viser os, at Pio og Brandes også efter 1877, trods den store geografiske afstand imellem dem, fortsat har kunnet følge med i hinandens liv, og at denne mulighed varede ved helt frem til Pios død i Arbejderne slutter sig sammen I mange fremstillinger af arbejderbevægelsens historie er det den gennemgående opfattelse, at socialismen faktisk kom for tidligt til Danmark. Tankegangen er den, at den industrielle produktionsmåde i 1870 erne endnu havde et så begrænset omfang i København og de større provinsbyer, at man på dette tidspunkt endnu ikke kan tale om en egentlig arbejderklasse. 6 I den forbindelse henviser man til nogle industritællinger fra 1870 erne, der skulle vise, at der af Københavns små indbyggere kun var lidt over rigtige industriarbejdere, hvorfor arbejderklassen som helhed ud af landets samlede befolkning på næsten to millioner skønsmæssigt kun udgjorde omkring mennesker. Derved overser man imidlertid, hvad andre har dokumenteret, at der inden for den industrielle produktion foruden de egentlige industriarbejdere var beskæftiget et endnu større antal løst ansatte og ufaglærte arbejdere, af hvilke en meget stor del var kvinder og børn. 7 Men den største fejl er, at man fuldstændig overser datidens husmands- og landarbejderproletariatet, der var vokset kraftigt i antal op gennem 1800 tallet. Efter et realistisk skøn udgjorde dette proletariat i 1870 erne op imod en halv million mænd, kvinder og børn, der arbejdede for de lokale gårdmænd og godsejere. Med andre ord over en fjerdedel af landets samlede befolkning og dermed langt den største af alle socialgrupper. 8 For disse landarbejdere var arbejdsforholdene på nogle områder anderledes, end de var for rigtige industriarbejdere; men de var ikke desto mindre arbejdere i den grundlæggende betydning, at de ligesom industriarbejderne betjente nogle produktionsmidler, som ikke var deres, og derfor måtte leve af at sælge deres arbejdskraft. I hvert fald var det bestemt ikke Pios egen opfattelse, at Den internationale Arbejderforening for Danmark var kommet for tidligt, bl.a. fordi han ikke overså landarbejderproletariatet. Den var tværtimod kommet alt for sent, hvilket klart fremgår af åbningsartiklen i det første nummer af Socialisten, der udkom den 22. juli. Til vore brødre, Danmarks arbejdere! begyndte han. I mange menneskealdre har kapitalens jernåg hvilet tungt på vore skuldre. Som en uhyre edderkop har den spændt sit net over hele den civiliserede verden, og dens styrke er vokset ved blodet af de talløse ofre, som nøden drev i dens garn. Vi har set vore fædre kæmpe mod uhyret og segne dødstrætte til jorden, fordi de kæmpede enkeltvis uden plan og orden. Vi selv og vore børn vil friste den samme skæbne, hvis vi ikke, kloge ved fortidens uheld, samler os til fælles anstrengelser. Det første skridt er gjort andet steds fortsatte han. Vi behøver ikke opfinde midlerne eller lede efter målet: med stedse stigende magt har de socialistiske ideer, læren om alle menneskers ligeberettigelse til denne verdens såvel åndelige som legemlige goder grebet vore brødre i andre lande; de har sluttet sig sammen i massevis og begynder at rykke frem mod rigmændene, som efter at have opdynget umådelige skatte ved at tilrane sig udbyttet af vore halve arbejdstid, nu svælger i nydelsen

4 ESSAY af alle jordens goder, medens vi, forsultne og elendige, må være glade ved at få tilkastet det sorte brød fra fattiganstalterne, hvortil de viser os, når de har slidt os op ved trællearbejdet. Med lidt andre ord mener Pio altså, at arbejderne er de fattige, selvom det er dem, der skaber værdierne. Direkte over for arbejderne står rigmændene, der lever i overflod og nydelse, selvom de ikke arbejder. De er nemlig kun blevet rige, fordi de udbytter arbejderne. Denne tilstand af både elendighed og uretfærdighed har nu endelig fået et modspil i de socialistiske idéer om et nyt samfund baseret på lighed i rettigheder og muligheder. Historien viser, at hver for sig og alene har arbejderne ikke midler til nå dette mål; derfor skal de gøre, hvad andre arbejdere allerede har gjort i andre lande: de skal slutte sig sammen. Følgende hovedtræk karakteriserer derfor Pios opfattelse af den socialistiske bevægelse. For det første, at den i hovedsagen kun vedkommer arbejderne, der altså til gengæld omfatter omkring en tredjedel af befolkningen. For det andet, at den er båret af en dyb følelsesmæssig indignation over den sociale elendighed. For det tredje, at den koncentrerer sig om den måde, samfundet er og bør være indrettet på, d.v.s. det er først og fremmest politik, den beskæftiger sig med. For det fjerde, at den har den opfattelse, at intet problem er vigtigere end den materielle produktions indretning. Og endelig for det femte, at den har indset, at den magt, der skal ændre forholdene, for arbejdernes vedkommende nødvendigvis må være baseret på mængden. Som nævnt udkom første nummer af Socialisten den 22. juli. Fra denne dato indledtes det Sisyfosarbejde, der ad åre og efter hårde kampe førte til opbygningen af det netværk af politiske, faglige og andre organisationer, som samlet kaldes arbejderbevægelsen. Men lige i de dage og måneder, hvor de første tegn viste sig på, at oprettelsen af en ægte arbejderbevægelse var under forberedelse, løb Pio og hans nærmeste medarbejdere ind i et sandt stormvejr, der ville have væltet de fleste omkuld. Ophidselsen kulminerede i dagene efter den 15. oktober, da det blev almindelig kendt, at nu var den nye forening blevet dannet. Dermed havde nu også Danmark fået sin afdeling under den Internationale Arbejder Association, der fra sit hovedkvarter i London og med Karl Marx som sekretær koordinerede den fælles kamp imod kapitalismen. Efter de københavnske opinionslederes mening kunne det derfor næsten ikke blive værre. Men det kunne det nu alligevel. Brandes kritik af det litterære borgerskab Mindre end tre uger senere, den 3. november, indledte Georg Brandes nemlig sin forelæsningsrække på Københavns Universitet om Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur. De blev hurtigt et stort tilløbsstykke især blandt yngre kunst- og litteraturinteresserede københavnere; men vigtigere var det, at de udløste nogle voldsomme reaktioner i de dominerende politiske og kulturelle cirkler, der spændte fra kritisk afstandstagen til den allerdybeste foragt. I sin indledende forelæsning fremlagde Brandes sit videnskabelige og ideologiske udgangspunkt. Med hensyn til mine 119 grundanskuelser, mine ledende principper og idéer, sagde han, forlanger jeg ingen overbærenhed som helst. Hvad der i denne henseende måtte støde Dem, vil ikke blive forandret. Jeg anser det for min pligt og for en ære at hylde de principper, til hvilke jeg bekender mig, troen på den frie forsknings ret og på den frie tankes endelig sejr. 9 Derefter beskrev han, hvad han ville, og hvordan han ville det. Han ville undersøge den litterære udvikling fra rationalismen i slutningen af 1700 tallet over romantikken i 1800 tallets første halvdel frem til naturalismens gennembrud i samtiden. Denne udvikling, fortsatte han, er efter sit væsen europæisk og kan kun forstås ved en sammenlignende litteraturbetragtning. Derfor ville han koncentrere sig om hovedbevægelserne i den tyske, franske og engelske litteratur, inden han afsluttende ville forholde sig til tidens danske litteratur. Under de efterfølgende forelæsninger, der strakte sig over flere måneder, fremlagde han en række markante litteratur- og kulturbetragtninger, der på tilhørerne virkede både overraskende og chokerende. Eksempelvis var det ét af hans principielle synspunkter, at der eksisterede en uløselig og dialektisk sammenhæng imellem den generelle samfundsmæssige udvikling på den ene side og litteraturens udvikling på den anden. Men rigtigt alvorligt blev det først, da han i overensstemmelse med sin plan tog fat på litteraturens aktuelle tilstand i Danmark. På dette område var det hans opfattelse, at den hjemlige litteratur befandt sig i en døs, og at denne tilstand var udtryk for, at landet som helhed var hendøen-

5 120 ARBEJDERHISTORIE NR de. Trods tendenserne i retning af politisk frigørelse siden 1848 og de store forandringer ude i Europa, havde den danske litteratur og kulturlivet i Danmark generelt holdt sig udenfor denne udvikling. I stedet for at åbne sig, havde man lukket sig; i stedet for at tilegne sig de nye idéer, havde man fastholdt romantikkens verdensbillede. Det er uberettiget og unaturligt, konkluderede han, at romantikken endnu vedvarer hos os, så længe efter at den andetsteds for længst er ophørt og overvunden. Derfor var den danske litteratur endt i stagnation og epigoneri. Det, der var behov for i Danmark, var en ny litteratur, der var på højde med sin egen tid. Det var en litteratur, der i stedet for at se indad og tilbage ville se udad og fremad. Det, at en litteratur i vore dage lever, lød hans velkendte forslag til den danske litteraturs fornyelse, viser sig i, at den sætter problemer under debat. At en litteratur intet sætter under debat, er det samme som, at den er i færd med at tabe al betydning. 10 Som vi ser, er der afgørende forskelle på Pio og Brandes i deres kritik af forholdene i samtiden. Hvor Pio henvendte sig til den halve million arbejdere i by og på land, taler Brandes til den mere eksklusive del af befolkningen, der har intellektuelle interesser., d.v.s. til ganske få tusinde mennesker. Hvor Pios utilfredshed var båret af en stærk følelse af social uretfærdighed, er kritikken hos Brandes mere teoretisk eller forstandsmæssigt begrundet. Hvor Pio hovedsagelig talte om politik, beskæftiger Brandes sig alene med kunst og kultur. Hvor Pios opfattelse var, at den materielle produktions indretning var tidens centrale problem, mener Brandes, at ondets rod er de herskende kulturvogteres ån-delige konservatisme. Og hvor det endelig for Pio var antallet af mennesker, der gav mulighed for forandring, er det for Brandes utvivlsomt argumenternes kvalitet, der kan gøre udslaget. Fælles oprør mod forældede fordomme og skimlede dogmer Helt skematisk kan forskellene imellem de to derfor stilles op på den måde, at Pio først og fremmest er optaget af bevægelserne i den samfundsmæssige basis, mens Brandes først og fremmest interesserer sig for, hvad der sker i den samfundsmæssige overbygning. Altså et skoleeksempel på to principielt forskellige tilgange til forståelsen af den samme virkelighed. Imidlertid var det ikke just påpegningen af forskellene imellem, hvad Pio og Brandes hver for sig mente, der prægede reaktionerne på forelæsningerne. Allerede mens de fandt sted, gik snakken naturligvis ude i byen om denne doktor Brandes, der sagde så meget nyt og mærkeligt. Men uvejret brød først for alvor løs i februar 1872, da Brandes offentliggjorde sine forelæsninger under titlen Emigrantlitteraturen. 11 Den ene efter den anden af tidens førende kulturpersonligheder tog ham under ukærlig behandling, og næsten ingen af dem kunne lade være med at se en sammenhæng imellem Pios kritik af samfundet og Brandes kritik af litteraturen. Eksempelvis mente Carl Ploug i Fædrelandet, at Brandes med sine forelæsninger simpelthen havde erklæret samfundet krig. 12 Og denne krigserklæring, fortsatte han, får en særegen betydning på et tidspunkt, da opløsende kræfter har begyndt at røre på sig, da der daglig gøres lignende, kun plumpere, råere og tåbeligere angreb på samfundet i de laveste kredse. Andre gik endnu videre. De lod forstå, at der nok forelå en egentlig aftale imellem Pio og Brandes om at angribe samfundet henholdsvis nedefra og oppefra. Hvis sandheden da i virkeligheden ikke var, at Brandes selv var socialist, men blot var for ussel til at ville indrømme det. 13 Meget hurtigt har Brandes fået nok af de mange udokumenterede påstande og falske rygter. Få måneder senere udgav han pjecen Forklaring og Forsvar, hvori han afleverede et samlet svar på alle de angreb, han havde måttet stå model til siden udgivelsen af Emigrantlitteraturen. Om mistænkeliggørelsen af sit forhold til Pio og hans tilhængere forklarede han således, at når jeg ikke har sluttet mig til socialisterne, da er årsagen simpelthen den, at jeg ikke er socialist. Jeg mener ikke derfor, at der er noget ondt i at være det. Jeg har aldrig udtalt mig angående de socialistiske idéer, og jeg finder heller ingen anledning til at gøre det nu. Jeg har hverken studeret statsøkonomi eller politik, og jeg udtaler mig ikke offentligt om genstande, som jeg ikke har sat mig ind i. 14 Under den ophedede debat mødte han kun et enkelt sted forståelse for dette standpunkt. Kun én person gav offentligt udtryk for, at man godt kunne være kritisk overfor et bornert, indelukket og konservativt kulturliv uden nødvendigvis at være socialist eller på anden måde at stå i

6 ESSAY 121 Georg Brandes Litteraturkritiker og forfatter. Igangsatte det modernes gennembrud i filosofi og litteratur med sin forelæsningsrække Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur. G B blev åndelig fader for det 20.århundredes kulturradikale. ledtog med den socialistiske bevægelse. Og denne person var Pio! Kort tid efter udgivelsen af Emigrantlitteraturen kom Pio i en artikel i Socialisten ind på bogens betydning for arbejderbevægelsen. 15 Heri roses Brandes, fordi han har vovet på litteraturens enemærker at udfordre sin indenlandske samtid til en kamp lig den, vi nu fører på det sociale territorium. Sfærerne er forskellige; men vi erkender fuldt vel, at den kamp må også kæmpes, før fremskridtet er sikret, og derfor hilser vi arbejdere med et hurra den mand, der har vovet at rejse fornuftens og frihedens friske, vårgrønne banner i de tilstøvede lærde sale. Vi kan ikke påstå, at hr. Brandes i et og alt befinder sig på vort standpunkt, men hvad vi kan fremhæve, det er, at fremstillingen er fri for alt lefleri med de eksisterende forældede fordomme og skimlede dogmer, at der igennem det hele går en livsfrisk bestræbelse for at sikre den sunde fornufts herredømme ligeoverfor den fra katedre og prædikestole docerede galimatias og herfor bringer vi og hele det sande fremskridtsparti ham vor tak. Selvom Pio ikke direkte siger, hvad det er, han og Brandes er uenige om, så lægger han jo ikke skjul på, at de ser forskelligt på nogle spørgsmål. De er ikke engang enige om, på hvilket område hovedslaget skal udkæmpes; om det skal være på det sociale territorium, eller det skal være indenfor litteraturens enemærker. Alene denne forskel burde jo gøre det åbenbart for enhver, at Brandes ikke var socialist. Men om noget vigtigt, mener Pio, er de ikke desto mindre helt enige. De står sammen om nødvendigheden og vigtigheden af, som han udtrykker det, fornuftens og frihedens opgør med de forældede fordomme og skimlede dogmer, der doceres fra katedre og prædikestole. Thi denne kamp, mener han, må også kæmpes, før fremskridtet er sikret. 16 Sådan stod de to mænds synspunkter overfor hinanden i foråret I hvert fald var det sådan, at arbejderbevægelsens grundlægger så på det moderne gennembrud, og manden bag gennembruddet har efter alt at dømme været af den samme opfattelse. På den ene side var de uenige om det grundlæggende og langsigtede, men på den an-

7 122 ARBEJDERHISTORIE NR den side var de enige om det foreløbige og kortsigtede. Hér og nu og indtil videre var der altså noget at tage fat på i fællesskab. Udlændighed Men sådan skulle det ikke gå. Både for Pio og Brandes indtraf i de følgende måneder og år nogle dramatiske begivenheder, der nødvendigvis måtte udsætte denne mulighed for fællesvirksomhed til bedre tider. Få måneder senere blev Pio arresteret og anklaget for forbrydelser mod den offentlige orden. 17 I Højesteret blev han idømt fem års isolationsfængsel, men fysisk nedbrudt blev han benådet i 1875 og kunne vende tilbage til det politiske arbejde. Efter denne erfaring med det danske rets- og fængselsvæsen gik der dog kun halvandet år, før han gav op. Påvirket af et vedvarende og udspekuleret pres fra statsmagten, men sikkert også fristet af en stor sum penge, forlod han landet for bestandig. De onde lo og de gode græd, men resultatet blev, at arbejderbevægelsen led et voldsomt tilbageslag, som den først overvandt i begyndelsen af 1880 erne. Bestemt ikke helt, men på en vis måde kom Brandes ud for det på samme. Allerede i efteråret 1871 havde han ansøgt om en stilling ved universitetet, men fået afslag. 18 I foråret 1872 døde digteren Carsten Hauch, der var professor i æstetik, og en stilling på universitetet blev derved ledig. Til forskel fra det overvældende flertal af tidens ledende kulturpersonligheder havde Hauch ikke deltaget i den almindelige forargelse over, hvad Brandes mente og sagde. Tværtimod havde han efterladt en klar udtalelse om, at han ønskede Brandes som sin efterfølger. Imidlertid var modviljen mod Brandes både på universitetet og i regeringen så stor, at sagen blev udsat på ubestemt tid. Under indtryk af denne skuffelse og den udbredte uvilje mod sin person valgte Brandes derfor i 1877 altså samme år som Pio at forlade landet. Han rejste til Berlin, hvor han de følgende år i kraft af sine litteraturkritiske bøger og artikler, som blev oversat til mange sprog, opnåede europæisk berømmelse. Dér blev han indtil 1883, da han fra en kreds af mennesker i København tog imod et fordelagtigt økonomisk tilbud om at vende tilbage. 19 Mens Pio fik penge for at forlade landet, fik Brandes altså penge for at vende tilbage til landet. Brandesianere og socialister står sammen På dette tidspunkt var arbejderbevægelsen som nævnt igen på vej fremad. Siden Pios bortrejse havde en ny generation med handskemager P. Knudsen som den centrale person overtaget ledelsen af den skrantende bevægelse. 20 Med en imponerende flid og ildhu var de nu i gang med næsten fra grunden af at opbygge de politiske og faglige organisationer, der fra 1890 erne fik deres folkelige gennembrud. Blandt de historikere, der har arbejdet med arbejderbevægelsen i disse år, er det den almindelige opfattelse, at denne kraftpræstation blev udført af arbejderne selv hvilket vil sige, udtalt eller uudtalt, uden nogen nævneværdig form for bistand fra samtidens intellektuelle og akademikere. Med andre ord altså heller ikke fra den radikale del af den danske intelligensia, der allerede fra 1870 erne blev omtalt som brandesianerne eller europæerne. Påstanden har været, som Oluf Bertolt udtrykker det i partihistorien En bygning vi rejser, at hverken brødrene Brandes eller særlig mange af de litterære eller kulturelle venstremænd, der sluttede sig til dem, havde ret meget tilovers for arbejderne. Tværtimod afslørede de sig før eller senere som temmelig hovmodige ånds-aristokrater. 21 Imidlertid har Hans Hertel i afhandlingen Georg Brandes mellem socialdemokrater, marxister og kulturradikale fremlagt en grundig dokumentation for, at det faktisk forholdt sig lige modsat. 22 Overbevisende påviser han, hvorledes et meget stort antal brandesianere lige fra stiftelsen af Foreningen til Oplysningens Fremme blandt Kjøbenhavns Arbejdere i 1880 frem til oprettelsen af Folkeuniversitetsforeningen i 1898 engagerede sig i undervisnings- og oplysningsvirksomhed, der specielt var rettet imod arbejderne. I de nævnte organisationer og adskilligt flere til, hvoraf nogle var arbejderbevægelsens egne, samarbejdede socialdemokrater og brandesianere om at tilføre arbejderne den selvfølelse og selvagtelse, der er med til at forklare den markant voksende tilslutning til de politiske og faglige organisationer i disse år. Og i nogle tilfælde gik man endog endnu videre i dette samarbejde fra det kulturelle til det politiske. Forud for det historiske valg i 1884, hvor de første to socialdemokrater, Holm og Hørdum, blev indvalgt i Folketinget, var der i flere valgkredse indgået en kartelaftale imellem den venstreradikale Liberale Vælgerforening og Socialdemokratiet. Adskillige brandesianere tog aktivt del i valgkampen, deriblandt Brandes selv, der i en valgtale

8 ESSAY kraftigt støttede samarbejdet mellem de levende og ledende elementer i arbejderstanden og den lærde stand. 23 Selvom denne alliance med de borgerlige blev kraftigt kritiseret af de såkaldte revolutionære på den socialdemokratiske venstrefløj, fortsatte den op igennem 1890 erne og ind i det næste århundrede. 24 Eksempelvis var det den, der sikrede oppositionens valgsejre ved kommunalvalgene på Frederiksberg i 1896 og i København i 1898, men også på landsplan fungerede den, specielt efter dannelsen af Det radikale Venstre i Det er fortsat rigtigt, at kun ganske få intellektuelle og akademikere direkte meldte sig ind i det socialdemokratiske parti for slet ikke at tale om de endnu færre, der var egentligt aktive i bevægelsen. Når det alligevel skete, og den pågældende ikke lagde skjul på det, var det altid lidt af en sensation, som kom på avisernes forside. Således var det en stor mediebegivenhed, da historikeren Gustav Bang i slutningen af 1890 erne åbenlyst stod frem som organiseret socialdemokrat. 25 Men samarbejdede med socialdemokraterne dét gjorde en hel del af dem altså alligevel. Den uenighed om det grundlæggende mellem Pio og Brandes, som vi konstaterede tilbage i 1870 erne, var altså fortsat til stede i 1890 erne i forholdet mellem Socialdemokratiet og de radikale venstrefolk. Men det var enigheden om i fællesskab at bekæmpe forældede fordomme og skimlede dogmer, som vi ligeledes konstaterede dengang, til gengæld også. Og hvad kan vi så lære af det? Umiddelbart naturligvis, hvad den efterfølgende parlamentariske praksis helt op til i dag har bekræftet, at man ikke behøver at være enige om alt for at følges et stykke hen ad vejen. Men derudover også, hvad den efterfølgende udvikling ligeledes har bekræftet, at det socialdemokratisk-radikale samarbejde begrænses af nogle principielle modsætninger, der hverken kan eller bør overvindes. Endelig er der en slående lighed imellem de samfundsmæssige grundvilkår dengang og i dag: en samfundsformation, baseret på et bestemt teknologisk niveau, var og er på vej ud og en anden formation på vej ind, der byggede og bygger på et andet og højere teknologisk niveau. Med andre ord er vi også i dag i en situation, der kræver teoretisk revision og nytænkning. At vi i lighed med Pio og Brandes i 1870 erne står på tærsklen til en ny tid, som vi i lighed med Pio og Brandes i 1870 erne må se at få hold på og lære at forstå. Kun på den måde kan vi igen komme på højde med udviklingen, som jo er forudsætningen for, at vi kan styre den. Noter 1. Engberg, Jens: Til arbejdet! Liv eller død! Louis Pio og arbejderbevægelsen, København 1979, s. 15 f. 2. Larsen, Claus: Louis Pio. Baggrund og udvikling , Årbog for Arbejderbevægelsens Historie 2, København 1972, s. 11; Knudsen, Jørgen: Georg Brandes. Frigørelsens vej , København 1985, s. 55 ff. 3. Knudsen, s. 159 ff. 4. Larsen, s. 18 f. 5. Engberg, s. 169 ff., Knudsen, s Eksempelvis Finnemann, Niels Ole: I broderskabets aand, Den 123 socialdemokratiske arbejderbevægelses idéhistorie , København 1985, s. 33; 7. Christiansen, Niels Finn: Arbejderbevægelsens forhistorie, SFAH 1986, s. 45 f.; Engberg, s. 45 f. 8. Dybdahl, Vagn: Det nye samfund på vej , Dansk social historie 5, København 1982, s. 91 f.; Grelle, Henning: Socialdemokratiet i det danske landbrugssamfund 1871-ca. 1903, SFAH 1978, s. 15 ff. 9. Brandes, Georg: Emigrantlitteraturen, København (1872) 1966, s Brandes, s Juncker, Beth: Debatten omkring Emigrantlitteraturen, Den politiske Georg Brandes, København 1973, s. 27 ff. 12. Fædrelandet, Juncker, s. 64 f.; Knudsen, s. 202 ff. 14. Brandes, Georg: Forklaring og Forsvar. En Antikritik, København 1872, s Socialisten, nr. 11, ; gengivet i Tjørnehøj, Henning: Louis Pio folkevækkeren, København 1992, s. 165 ff. 16. Udhævelsen min. 17. Engberg, s. 208 ff. 18. Knudsen, s. 261 ff. 19. Knudsen, Jørgen: Georg Brandes. I modsigelsernes tegn , København 1988, s. 313 ff. 20. Bryld, Claus: Den demokratiske socialismes gennembrudsår, SFAH 1992, s. 385 ff. 21. Bertolt, Oluf: En bygning vi rejser 1, København 1954, s Hertel, Hans: Georg Brandes mellem socialdemokrater, marxister og kulturradikale, Den politiske Georg Brandes, s. 192 ff. 23. Brandes, Georg: Taler, København 1920, s. 15; citeret efter Hertel, s Bryld, s. 77 ff.; Bertolt, s. 238 ff. 25. Rüdinger, Mogens: Gustav Bang. Historiker og socialdemokrat, SFAH 1987, s. 96 ff.; eksempelvis Demokraten,

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

3. Vinkling af nyheder

3. Vinkling af nyheder 3. Vinkling af nyheder Forleden aften så jeg i nyhederne, hvordan IS hærger rundt omkring i verden. Jeg så hvordan antallet af ekstremistiske islamister stiger i fx London og hvordan de prædiker om sharia,

Læs mere

Finanspolitik og stabilisering Det økonomiske Råds 50 års jubilæum. Christen Sørensen 7. december 2012

Finanspolitik og stabilisering Det økonomiske Råds 50 års jubilæum. Christen Sørensen 7. december 2012 Finanspolitik og stabilisering Det økonomiske Råds 50 års jubilæum Christen Sørensen 7. december 2012 Brandes citat fra forelæsninger på Københavns Universitet i 1870 om Hovedstrømninger i Europæisk Litteratur

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen 110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Egetoft, Egtved. Torsdag formiddag klokken er lidt over halv 10 og foran Egetoft er der samlet efter hånden 110 mennesker, de har

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der 2014-3 Ikke aktindsigt i dokumenter udarbejdet af særlig rådgiver som led i ministers partiarbejde To journalister klagede uafhængigt af hinanden til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson: Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang Indlæg på blog om Bonde-Practica 13.januar 2014 Københavns

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

De gode gamle dage, eller?

De gode gamle dage, eller? De gode gamle dage, eller? Måden verden og samfundet ser ud på i dag, ligger meget langt væk fra den måde verden og samfundet så ud på i gamle dage. Nu er gamle dage jo et enormt vidt begreb, så jeg vil

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: December 2012 Voksenuddannelsescenter

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11

PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 Vor Gud og Fader uden lige! da blomstrer rosen i dit rige,

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Naboens søn arver dig

Naboens søn arver dig Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Jeg er sikker på, at I i de sidste måneder har set hen til den lykketilstand, det måtte være, at tiden på Horslunde Realskole er ved at rinde ud.

Jeg er sikker på, at I i de sidste måneder har set hen til den lykketilstand, det måtte være, at tiden på Horslunde Realskole er ved at rinde ud. Dimissionstale 2008 Eventyr gør vores drømme til virkelighed, og vi kan ende med at blive en af de heldige, der lever lykkeligt til vores dages ende. Eventyret opfylder drømmen om lykke som en varig tilstand.

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

EU et marked uden grænser - Elevvejledning EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere