Fatwaer og forandringer: Islamisk lovpraksis i Vesten i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fatwaer og forandringer: Islamisk lovpraksis i Vesten i"

Transkript

1 Fatwaer og forandringer: Islamisk lovpraksis i Vesten i Af ph.d. Karen-Lise Johansen Karman Må muslimer i Vesten spise ikke-halal slagtet kød? Må en muslimsk kvinde gifte sig med en ikke-muslimsk mand? Må muslimer i Europa stemme ved politiske valg? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som det europæiske fatwaråd The European Council for Fatwa and Research (ECFR) gennem tiden har modtaget fra muslimer bosat i Vesten og besvaret i form af religiøse anvisninger (fatwaer). Denne artikel ser nærmere på ECFR og dets fatwaer og viser, hvordan The European Council for Fatwa and Research opfordrer til integration samtidig med, at det viser vejen for en øget institutionalisering af islam gennem blandt andet etablering af islamiske voldgiftsdomstole i Europa. Siden den tidlige islam har grupper af muslimer levet i områder, hvor størstedelen af befolkningen var ikke-muslimer. Konfrontationen med ikke-muslimers levevis førte løbende til overvejelser blandt de muslimske minoriteter om, hvordan islam skulle praktiseres og resulterede i en øget efterspørgsel efter fatwaer om udførelsen af islamisk praksis i et ikke-muslimsk samfund (Shadid and Koningsveld 1996:84-114). Spørgsmålene fra muslimer uden for den muslimske majoritetsverden affødte tidligt en diskussion blandt muslimske retslærde om muslimske minoriteters status og religiøse forpligtigelser. Nogle muftier erklærede, at alle aspekter af Sharî a gælder for alle muslimer, uanset hvor de bor. Andre fastslog, at det er nødvendigt at tage højde for lokal praksis og tilpasse praktiseringen af islamisk lov. Andre igen afviste helt, at det er muligt at praktisere islam blandt ikke-muslimer (Abou El Fadl 1994: ). I hanafistiske lovdoktriner samlet af al-shaybânî (d.804) fastslås det eksempelvis, at ikke alle aspekter af den islamiske lov nødvendigvis skal praktiseres i ikke-muslimske samfund, og handlinger, som er forbudte i islam, tillades, så længe de er lovlige i forhold til ikke-muslimsk lovgivning, fx handel med alkohol og svinekød (al-shaybânî 1971 ed.: vol.4, ). Hvorimod den indflydelsesrige maliki retslærd, al-wansharîsî (d.1508), i fatwaer efter Granadas fald i 1492 hævder, at korrekt udførelse af bøn ikke er muligt på grund af en rituel forurening fra kristne (Harvey 1990:58). Disse forskelle illustrerer, hvordan retslærdes krav til muslimske minoriteter blev formet af dynamiske juridiske debatter, som var præget af muslimernes sociale forhold. De retslærde udledte ikke udelukkende vejledning ud fra lovskolernes teoretiske udgangspunkt, men interagerede og forholdt sig til modtagernes sociale forhold, og fatwaerne blev af mange muftier anvendt som et instrument til at respondere på sociale ændringer (Johansen 1993:29-47, Skovgaard-Petersen 1997:4). 5

2 The European Council for Fatwa and Research I dag er antallet af muslimer bosat i lande med ikke-muslimsk majoritetsbefolkning det hidtil største i islams historie, og spørgsmålet om muslimske minoriteters pligter har gradvis fået fornyet relevans. Som konsekvens af dette er antallet af fatwaråd i Vesten, som blandt andet har til formål at afklare eventuelle konflikter mellem vestlig lovgivning og islamiske regler, tilsvarende øget. Fatwarådene søger praktiske løsninger, som gør det muligt for muslimer at navigere i den ikke-muslimske kontekst uden at gå på kompromis med religiøs identitet og praksis (DeLorenzo 2000:69). Et af disse fatwaråd er The European Council for Fatwa and Research (ECFR), som på en række punkter adskiller sig fra mange af de andre vestlige råd. Forskelligt fra størstedelen af de vestlige fatwainstitutioner er ECFR ikke lokalt forankret i ét bestemt nationalt miljø eller tilknyttet ét uddannelsesinstitut eller én moské, men er derimod institutionelt uafhængigt og supernationalt i den forstand, at det henvender sig til muslimer i hele Europa og tæller medlemmer med forskellige nationale baggrunde. Den følgende præsentation af The European Council for Fatwa and Research vil fokusere på fatwarådets institutionelle forhold og diskutere, hvordan disse samt den sociale praksis, det opererer i, influerer på dets beslutninger. Baggrund for rådets oprettelse Waiting to form the first scholars, we have not spared efforts to form the European Council for Fatwa and Research, gathering distinguished scholars and erudite scientific specialist, known for their piety and knowledgeable of the European reality. These scholars have the mission of orienting and counseling European Muslims: how should they behave daily with their cocitizens, at the individual, collective, or institutional levels, in the field of politics, society and economics. ii Med disse ord valgte Ahmad al-râwî, den tidligere formand for Federation of Islamic Organisations in Europe - FIOE (Sammenslutningen af Islamiske Organisationer i Europa), at beskrive ECFR i sin åbningstale ved rådets stiftende møde i Beskrivelsen afspejler meget præcist tankerne bag og formålet med fatwarådet. FIOE, som repræsenterer europæiske bevægelser relateret til Det Muslimske Broderskab (Maréchal 2008:36), var initiativtager til fatwarådet, og det er ikke overraskende, at FIOE tog initiativ til at etablere et sådant råd. FIOE s målsætning er at fremme islamisk levevis og islamiske 6

3 normer i Europa, og gennem etableringen af et fatwaråd, som kan udstikke religiøse anvisninger om korrekt islamisk praksis i Europa, kan dette projekt promoveres. Udover at et europæisk fatwaråd kan støtte FIOE s projekt om at styrke islamiske principper blandt muslimer i Vesten, var der også andre forhold, som motiverede til oprettelsen af rådet (Caeiro 2004). En særlig væsentlig årsag til etableringen var, ifølge FIOE, det store behov for en autoritet i Europa, som på kvalificeret vis kunne vejlede og give religiøse anvisninger til muslimer i Vesten. Den manglende religiøse autoritet medførte, ifølge FIOE, at muslimer i Vesteuropa var i fare for at blive oversvømmet af fatwaer med modsatrettet indhold udstedt af muftier med begrænset indsigt i de vesteuropæiske forhold. iii Eftersom FIOE forventede, at det ville tage en årrække, før muslimske autoriteter født og/eller opvokset i Europa var uddannet og klar til at løfte denne opgave, var hensigten med ECFR, at det skulle fungere som en midlertidig institution af respekterede lærde, der i en mellemliggende periode kunne vejlede europæiske muslimer, indtil en ny generation af europæiske lærde var uddannet. iv Et andet motiv bag oprettelsen af rådet var ønsket om at bekæmpe, hvad FIOE oplevede som en mangel på konsensus og enighed blandt muslimske lærde bosat i Vesteuropa. FIOE var bekymret for, at det manglende samarbejde blandt lærde ville føre til en splittelse blandt muslimer og modstridende opfattelser af, hvordan man som muslim i Vesten kan efterleve islam. Formålet med ECFR er dermed dels, som det er formuleret i rådets vedtægter, at regulere muslimers interaktion med de europæiske samfund inden for Sharî a s regler og mål, dels at skabe samarbejde blandt lærde omkring udledning af islamiske retningslinjer for muslimer i Vesten. v ECFR s medlemskab en øget arabisering FIOE udvalgte rådets første 25 medlemmer, hvoraf fem boede uden for Europa, heriblandt rådets præsident Yûsuf al-qaradâwî. Tanken var, at rådets udenlandske medlemmer gradvis skulle erstattes af europæiske lærde, men udviklingen tog en anden retning, og i stedet er der langsomt sket en arabisering af rådet. I dag har rådet 34 medlemmer, 14 bor uden for Europa og størstedelen af dem i Mellemøsten. Derudover er antallet af medlemmer fra Europa med en arabisk baggrund steget, hvilket har haft konsekvenser for rå- 7

4 dets fatwaproduktion og dens udbredelse. ECFR havde til hensigt at udgive materiale på forskellige europæiske sprog, men har indtil videre kun udgivet materiale på arabisk foruden en engelsk oversættelse af rådets første fatwasamling. En overvejende produktion af arabiske tekster sætter begrænsninger for hvilke miljøer, ECFR når ud til. Målsætningen var at blive en autoritet for alle muslimer i Europa uanset etnicitet, men fatwarådet har primært formået at gøre sig kendt i arabisktalende miljøer og refereres sjældent til i tyrkiske eller urdu-talende miljøer. vi Internt i ECFR er der uenighed om, hvorvidt udenlandske lærde bidrager positivt til rådets arbejde eller ej. Nogle medlemmer beklager, at det europæiske råd er blevet arabisk, mens andre vurderer, at anerkendte lærde fra Mellemøsten styrker rådets legitimitet og autoritet blandt muslimer i Vesten. vii Der er forskellige forklaringer på det stigende antal udenlandske medlemmer. Inddragelsen kan have været et forsøg på at reducere kritikken af ECFR rettet af islamiske lærde fra klassiske læreinstitutter og fatwaråd i den muslimske verden (Caeiro 2003:26-27), men kan også have været et forsøg på at signalere, at ECFR s fatwaer kan have relevans uden for Europa. Nogle af ECFR s fatwaer er uden referencer til den europæiske kontekst, og umiddelbart virker det som om, at de retter sig til et bredere publikum af modtagere, der ikke nødvendigvis er bosat i Vesten. At være et fatwaråd i Vesten Den sociale praksis, som The European Council for Fatwa and Research og andre vestlige fatwaråd opererer i, afviger på centrale punkter fra den praksis, som langt hovedparten af fatwaråd i den muslimske verden virker i. For det første er ECFR placeret i et flerkulturelt miljø, som involverer muslimer med forskellige nationale baggrunde. Denne diversitet i det muslimske minoritetssamfund indebærer, at der er mindre religiøs konsensus blandt muslimer i Vesten sammenlignet med et mere homogent muslimsk majoritetssamfund. Dette giver mulighed for at diskutere emner, som traditionelt set ikke berøres i den muslimske verden såsom behovet for at skelne mellem tro og kulturel praksis i forbindelse med eksempelvis klædedragt og forholdet mellem kønnene (Esposito 2002:253). Dernæst er det karakteristisk for de vestlige råd, at de ikke er underlagt en politisk styring, men fungerer uafhængigt af statslige myndigheder. Flere medlemmer hævder, at rådets politiske og institutionelle uafhængighed ikke nødvendigvis har påvirket deres holdnin- 8

5 ger, men givet muligheder for at proklamere synspunkter, som afviger fra konsensus blandt lærde eller politiske autoriteters holdninger. viii Sidstnævnte påstand er en indirekte kritik af en af sunniislams vigtigste institutioner for islamisk tænkning, nemlig al-azhar universitetet i Kairo, som mange mener er underlagt politisk kontrol og kun udsteder politisk godkendte anvisninger. Studier af ECFR s forskningsemner og fatwaer viser imidlertid, at det kun sjældent fordyber sig i emner, der betragtes som kontroversielle i den muslimske verden. Dette eksemplificeres ved den kendsgerning, at ECFR s mere omdiskuterede beslutninger, som tilladelsen af at finansiere boligkøb med traditionelle banklån (ribâ), hvor der betales renter, og accepten af at kvinder undlader at bære tørklæde under særlige omstændigheder, tidligere har været behandlet af blandt andre lærde fra al-azhar (Karman 2007:84). Af og til beskæftiger de vestlige råd sig med emner, som der ikke er tradition for at diskutere i den muslimske verden, men årsagen til, at de ikke tidligere har været omdrejningspunkt for diskussion har ikke været emnernes kontroversielle karakter, men snarere at disse emner simpelt hen ikke har været relevante at diskutere i et muslimsk majoritetssamfund. Mens nogle af rådsmedlemmerne fremhæver det frie intellektuelle miljø i Vesten, oplever andre, at denne frihed er indskrænket efter 11. september 2001 og i særdeleshed efter bombesprængningerne i London 7. juli Rådsmedlem og sekretær for Sharî a rådet i London, Suhayb Hassan, udtaler, at der efterhånden kun er plads til en vestlig, liberal islamfortolkning i Europa, og at imamer med en anden tilgang til islam er blevet påpasselige med at ytre deres holdninger offentligt og er i stedet begyndte at censurere deres khutbaer. De medlemmer, som derimod fremhæver friheden i Vesten, er ofte personer med tilknytning til Muslimsk Broderskabsforeninger og lignende organisationer, der samarbejder med vestlige regeringer og spiller en dynamisk rolle i den offentlige debat om muslimers interesser i Vesten, og som har en større frihed i Europa end tilfældet er for lignende organisationer i Mellemøsten. 9

6 Det Muslimske Broderskab i nye forklædninger? ECFR er ofte blevet karakteriseret som en repræsentant for Det Muslimske Broderskab i Vesteuropa, både pga. dets tætte relationer til FIOE, og fordi centrale medlemmer, heriblandt præsidenten al-qaradâwî har relationer til Det Muslimske Broderskab i Mellemøsten. Interviews med medlemmerne viser imidlertid, at der er stor ideologisk diversitet blandt rådets medlemmer. En gruppe af medlemmer er forholdsvis traditionelle og i høj grad præget af den islamtilgang, som er gældende i både deres oprindelsesland og blandt den etniske gruppe, som de repræsenterer i Europa. Frem for at fokusere på spørgsmålet om tilpasningen af islam til Vesten, ønsker de at bevare etniske og kulturelle traditioner som legitime udtryk for islamisk praksis og arbejder for at skabe plads for lokale vaner og traditionelle livsmønstre i et ikke-muslimsk samfund. En anden gruppe medlemmer kan beskrives som salafistiske. Nogle fra denne gruppe har studeret i Saudi Arabien, og de er stærkt kritiske over for flere af ECFR s fatwaer, som disse medlemmer vurderer i alt for stor udstrækning går på kompromis med islam i et forsøg på at tilpasse den islamiske praksis til den lokale kontekst. Deres målsætning er, at muslimer i Vesten efterlever alle islamiske principper og pligter og følger Profetens eksempel uden at lade sig begrænse af de vestlige forhold. Denne gruppe af medlemmer mener ikke, at ECFR skal bidrage til at styrke muslimers indflydelse i Europa gennem politisk engagement, men anbefaler i stedet, at muslimerne isolerer sig og ikke lader sig præge af vestlige principper. Der har været en del kontroverser omkring denne gruppe i rådet, og enkelte af disse salafistiskinspirerede medlemmer har trukket sig for senere at vende tilbage til ECFR pga. uenighed om den linje, fatwarådet har lagt i dets religiøse anvisninger. Dermed er det også sagt, at den mest dominerende position i rådet, er den langt mere pragmatiske og fleksible, når det kommer til tilpasningen af islamisk praksis. Medlemmerne af denne gruppe kan kategoriseres som islamistiske, hvoraf nogle har/har haft tilknytning til politiske bevægelser i Mellemøsten, eksempelvis Det Muslimske Broderskab. Som det er karakteristisk for islamismen, insisterer denne gruppe af medlemmer på, at fortolkningen af islam og efterlevelsen af islam kontekstualiseres. De understreger, at islam uproblematisk kan efterleves uanset samfundstype og forholdsvis let kan tilpasses specifikke kontekster, også selv om disse er præget af en ikke-muslimsk majoritetsbefolkning. Denne gruppe af rådsmedlemmerne opfordrer de europæiske muslimer til at organisere sig og involvere sig i politi- 10

7 ske debatter for derigennem at skabe plads til den muslimske identitet og påvirke samfundet med muslimske værdier. Denne ideologiske diversitet internt i rådet har til tider hæmmet rådets kreativitet, da det som udgangspunkt ønsker at træffe beslutninger og udstede religiøse anvisninger ved enstemmighed. Den tilbagevendende uenighed har gradvist medført visse ændringer i rådets arbejdsmetode. I starten fokuserede ECFR på at besvare spørgsmål og udstede fatwaer, men begyndte efterhånden at lægge flere kræfter i studier af forskellige aspekter af islamisk lov med det formål at nå frem til et fælles grundlag, hvorudfra kollektive beslutninger kan træffes. Enkelte spørgsmål har det taget ECFR flere år at besvare, da besvarelsen forudsatte grundige studier af den islamiske retsvidenskab på grund af stor uenighed blandt rådsmedlemmerne. Denne arbejdsmetode har paradoksalt nok resulteret i, at rådet sommetider har udstedt ret utraditionelle fatwaer. Ved udviklingen af eksempelvis fatwaen, som tillader ægteskab mellem en kvindelig muslimsk konvertit og ikke-muslimsk mand, opnåede ECFR konsensus for en fleksibel fortolkning på baggrund af rådets mere pragmatiske tænkeres tilsyneladende overbevisende argumentation. Denne fatwa fremstår som rådets kollektive beslutning, men de salafistiske medlemmer kritiserer fatwaen for at være baseret på svage hadîther og historiske fatwaer, som ikke er optaget i anerkendte fatwasamlinger. ix ECFR har indtil videre udgivet én fatwasamling bestående af 80 fatwaer opdelt efter forskellige underemner som bøn, arbejde og økonomiske forhold, ægteskab og skilsmisse, spiseregler m.m. Derudover udgiver ECFR i forlængelse af dets årlige møder en publikation, der bl.a. gengiver et udvalg af de fatwaer, som rådet har truffet beslutning om. I det følgende vil en række af ECFR s fatwaer blive diskuteret med en særlig fokus på religiøse anvisninger, som illustrerer, hvordan ECFR vejleder muslimer til at navigere i et ikkemuslimsk samfund med respekt for såvel islamiske retsprincipper som demokratiske principper i Vesten. 11

8 Fatwaer om sharî a domstole, demokratisk deltagelse og medborgerskab Studier af rådets fatwaer viser, at det med sine religiøse anvisninger har som formål at fremme religiøs praksis og institutionalisering af islam gennem en fortolkningsmetode, der tager udgangspunkt i, at det ikke skal være besværligt at være praktiserende muslim, og at udøvelsen af de islamiske principper skal tilpasses den lokale kontekst. Dette synspunkt kommer eksempelvis til udtryk i en fatwa om muslimske begravelsespladser. ECFR opfordrer muslimer til at etablere muslimske begravelsespladser som led i at synliggøre muslimers tilstedeværelse i Europa, men hvis dette ikke er muligt, er det tilladt at begrave muslimer i et særligt område på en kirkegård. Desuden tilføjer fatwaen, at hvis ingen af disse muligheder er til stede, må en muslim gerne begraves på en kristen begravelsesplads, da gud ikke ønsker at pålægge den praktiserende muslim unødvendige byrder. x En tilsvarende pragmatisme ses i en fatwa vedrørende muslimske kvinders pligt til at bære tørklæde (hidjâb). Fatwaen tilskynder i høj grad muslimske kvinder i Vesten til at gå med tørklæde, eftersom ECFR fastholder, at det er en religiøs pligt og syndigt at gå uden. Samtidig tillader rådet, at muslimske kvindelige konvertitter undlader at bære tørklæde, hvis det volder dem for meget besvær i forhold til den ikke-muslimske familie. xi Islamiske voldgiftsdomstole Ønsket om at styrke institutionaliseringen af islam afspejles i mange af ECFR s fatwaer, men er særligt tydeligt i en række overordnede anbefalinger, som fatwarådet løbende har formuleret. I disse anbefalinger opfordres muslimer i Vesten blandt andet til at opdrage deres børn i islamiske miljøer ved at oprette islamiske skoler, uddannelsesinstitutioner og fritidsklubber. xii Muslimer i Europa anbefales at oprette islamiske banker og lignende finansielle institutioner, som følger principperne for islamisk økonomi. Desuden anbefales det, at moskéer efterstræber sig på at blive officielt godkendte og få officiel vielsesbemyndigelse af de vestlige myndigheder. Sidst men ikke mindst opfordres muslimer i Vesten til at oprette islamiske voldgiftsdomstole, som har autoritet til at træffe juridisk bindende beslutninger inden for civilretslige anliggender. xiii ECFR er af den klare opfattelse, at de muslimske samfund i Europa ikke har nogen muligheder for at realisere implementering af islamisk lovgivning som et generelt system i Europa, der erstatter de nationale sekulære retssystemer. Et sådant fremtidsscenario debatteres ikke i rådets religiø- 12

9 se anvisninger og er en forestilling, som i interviewene med medlemmer bliver affejet som et hypotetisk og irrelevant spørgsmål. Derimod er målet at skabe bedst mulige rammer for religiøs praksis for muslimer i et sekulært land, og som middel til dette mener ECFR, at det er legitimt at arbejde for implementering af Sharî a inden for blandt andet familiesager gennem etablering af voldgiftsdomstole. I en anbefaling fra 2002, understreger ECFR, at muslimer i Europa bør søge voldgiftsmægling, der følger islamisk lov især i forbindelse med personlige og finansielle anliggender. Argumenterne for dette er blandt andet, at gennem islamisk mægling kan muslimer langt hurtigere få afgjort deres indbyrdes sager og konflikter samtidig med, at de undgår at overbebyrde de officielle domstole. xiv Med denne argumentation forsøger ECFR at signalere, at rådet viser anerkendelse og respekt for verdslige domstole ved ikke at ville belemre dem med sager af en art, der kan løses på anden vis. I september 2008 fik et britisk netværk af fem islamiske voldgiftsdomstole juridisk magt til at træffe bindende afgørelser i civilretslige søgsmål, men forud for dette og fortsat i dag eksisterer mange andre uofficielle islamiske domstole. En af disse er Islamic Sharî a Council i London, hvor fatwarådsmedlem Suhayb Hassan er generelsekretær. Ifølge ham blander Islamic Sharî a Council sig ikke i det officielle retssystems beslutninger, men sikrer gennem mægling, at muslimske familieforhold er arrangeret i henhold til islamiske principper, eksempelvis i forbindelse med indgåelse af ægteskabskontrakter. Tanken om at implementere juridiske elementer af Sharî a i Europa afleder ofte udtryk for bekymring om, hvorvidt dette på sigt vil betyde, at fysisk afstraffelse som stening og amputationer bliver en del af det europæiske retssystem. Officielt skal applicering af islamiske lovprincipper følge europæisk lov, og hvis en voldgiftsdomstols beslutning er i strid med et lands konstitutionelle borgerrettigheder, kan beslutningen ikke stadfæstes (Rohe 2007:139). Et stort antal af islamiske lovprincipper er ikke i modstrid med de ovennævnte standarder og kan forholdsvist uproblematisk efterleves i Europa inden for rammer af europæiske standarder for menneskerettigheder og retsstatsprincipper. Men, som det ligeledes fremgår af ovenstående, eksisterer der en række uofficielle Sharî aråd, som i et vist omfang bistår i reguleringen af familieretslige forhold ifølge islamiske nor- 13

10 mer, og denne regulering er svær at kontrollere, da den foregår uden det officielle systems kendskab. På trods af, at ECFR i sine anbefalinger fastslår, at muslimer er forpligtede til at følge de europæiske landes lovgivning, har det i flere tilfælde udstedt fatwaer, som ikke tager hensyn til eller er i direkte modstrid med vestlig lovgivning (Karman 2009:100). ECFR har for eksempel modtaget et spørgsmål om reglerne vedrørende ægteskab med mere end én kvinde. Som svar udstedte ECFR en længere fatwa, der i detaljer beskriver accepten af polygami inden for islam. xv Fatwaen afslutter med at anbefale polygami og tager på ingen måde højde for vestlig lovgivnings forbud mod polygamiske ægteskaber. Dette eksempel er dog langt fra ensbetydende med, at ECFR generelt vejleder kønsdiskriminerende. Når det handler om forholdet mellem kønnene, vejleder ECFR som regel til fordel for kvinden og søger med sin vejledning at bryde kulturelle mønstre for kønsdiskriminerede traditioner (Caiero 2003). ECFR har udstedt en fatwa, hvori det fraråder en nygift mand, som har fundet ud af, at sin kone ikke er jomfru, fra at søge skilsmisse af hensyn til kvinden. Derudover har det gentagende gange understreget, at kvinder har ret til at deltage i fredagsbøn og øvrige aktiviteter i moskéen og opfordrer moskébestyrelser til at skabe velegnede fysiske rammer for kvinder. xvi Rådets ignorering af vestlig lovgivning er ikke nødvendigvis udtryk for, at medlemmerne har en begrænset indsigt i vestlige forhold. Forklaringen er snarere, at ECFR med disse fatwaer bevidst adresserer grupper af muslimer i Europa, som lever i fuldstændig overensstemmelse med Sharî a uden hensynstagen til vestlig lovgivning. ECFR har nemlig med sine religiøse svar en tendens til at imødekomme spørgernes ønsker eller spørgernes måde at handle på, som de kommer til udtryk i spørgsmålet. Dette er både tilfældet, når det gælder meget ortodokse spørgere, men også når spørgsmålet drejer sig om nye handlingsmønstre affødt af vestlige forhold. Fatwaernes rolle er i mange tilfælde ikke at udstikke retningslinjer for, hvordan muslimer skal handle, men i stedet at legalisere og blåstemple allerede udbredte måde at handle på, i fald de ikke er i strid med islamiske principper (Hussain 2004:378). 14

11 Politisk deltagelse en national pligt ECFR s opfordring til etablering af islamiske voldgiftsdomstole er ikke et udtryk for, at det anbefaler muslimer at isolere sig fra det ikke-muslimske samfund eller oprette parallelle samfund med begrænset kontakt til ikke-muslimer. Tværtimod er det ECFR meget på sinde, at muslimer engagerer sig i samfundsmæssige forhold, deltager i offentlige debatter og forsøger på forskellig vis at bruge deres legitime ret som samfundsborgere til at gøre deres indflydelse gældende. Vigtigheden af samarbejde og engagement er også skrevet ind i ECFR s formålsbeskrivelse, hvor det er præciseret, at det skal gøre store anstrengelser for at involvere sig med offentlige myndigheder i europæiske lande og blive anerkendt og anvendt som vejledende organ i emner vedrørende den muslimske befolkning i Vesteuropa. Rådet har til hensigt at viderebringe budskabet om, at en tilværelse som aktiv muslim er foreneligt med vestlige forhold gennem oplysning og vejledning til muslimer, men også til ikke-muslimske offentlige institutioner. På ECFR s årlige møde i 2006 konkluderede det med henvisning til en beslutning fra den islamiske konferenceorganisation, at det er tilladt at bidrage til sociale, politiske og økonomiske aktiviteter i ikke-muslimske lande, så længe disse aktiviteter ikke er i modstrid med islamisk moral, praksis og læresætninger. xvii På det principielle niveau går denne grænse for engagement igen i mange af ECFR s fatwaer, men for ikke at komplicere livet som muslim i Vesten accepterer ECFR ofte en tilsidesættelse af islamisk praksis. En ung mand stiller for eksempel spørgsmålet, om det er tilladt at arbejde på McDonalds, hvilket indebærer salg af svinekød, som er i strid med traditionel islamisk praksis om, at hvad der er forbudt at indtage fx alkohol og svinekød også er forbudt at sælge. ECFR svarer, at den profetiske sunna foreskriver, at salg af svinekød er forbudt, og derfor bør manden straks finde et nyt job. Fatwaen tilføjer dog, at hvis manden ikke har mulighed for at finde et job, der kan give en tilstrækkelig indkomst, må han fortsætte med at arbejde hos McDonalds. xviii Af hensyn til den unge mands levevilkår, tillader ECFR på denne måde økonomiske aktiviteter, der er i modstrid med almindelig islamisk praksis. 15

12 Fatwarådet har et par gange modtaget spørgsmål om politisk deltagelse i et sekulært, ikke-muslimsk politisk system. Første gang spørgsmålet blev stillet var i 1998 året efter rådets oprettelse og på daværende tidspunkt tøvede ECFR med at udstede en entydig fatwa på dette område. I stedet lød svaret på spørgsmålet, at politisk deltagelse var et kontekstafhængigt anliggende, som ECFR ikke kunne udstede generelle retningslinjer for. Argumentationen var, at hvis muslimernes interesse udelukkende kunne varetages gennem politisk deltagelse, så var deltagelsen acceptabel, men kun lokale autoriteter kunne vurdere, om politisk deltagelse tjente dette mål. xix Svaret kan tolkes således, at grundlæggende mente ECFR, at politisk deltagelse i Vesten var i modstrid med islamisk praksis, men såfremt deltagelse var til gavn for muslimer, var det acceptabelt at gå på kompromis med islamiske retslige normer vedrørende politisk engagement. I april 2007, blev endnu en fatwa om politisk deltagelse udstedt af ECFR offentliggjort på hjemmesiden islamonline. Spørgsmålet lød, Is it permissible for Muslims living in non-muslim countries to take part in elections held in those countries? Keeping in mind that such elections may make Muslims [be]come members of the legislative organs in countries where there is not any consideration for the Sharî a? ECFR udstedte en længere fatwa og svarede blandt andet, Thus, Muslims participation in elections is a national duty. [ ] Besides, it is a kind of mutual cooperation with those whom Muslims think is potential candidates who, if they win the elections, will bring benefits for the society in general and Muslims in particular. I 1998 kunne ECFR ikke afgøre om politisk deltagelse var tilladt, men knap ti år senere, fastslår det, at deltagelse er en borgerpligt. En af forklaringer på denne udvikling i ECFR s måde at vejlede på er, at fatwarådet gradvis er blevet mere bevidst om, hvilken rolle det bør spille for de muslimske miljøer i takt med, at den muslimske befolkningsgruppe i Vesten bliver mere talrig. Derudover har ECFR i de ti år, der er gået fra rådet fik sit første spørgsmål om politisk deltagelse til det andet, fået mere erfaring i at forholde sig til muslimers forhold i Vesten. Samtidigt har ECFR udarbejdet adskillige teologiske analyser om muslimske minoriteter baseret på utallige interne debatter og oplever for- 16

13 mentlig, at det som en kollektiv stemme efterhånden har et mere solidt og fælles fundament at basere sine konklusioner og anvisninger på. Argumentationen i svaret fra 2007 minder om de argumenter, der blev fremsat i ECFR s første fatwa om emnet tilbage i Deltagelse er tilladt, eftersom valget af den rigtige kandidat, udover at bidrage med noget positivt til samfundet, kan være gavnligt for muslimer. Fatwaen fra 2007 adskiller sig dog fra den første ved at indeholde mange religiøse referencer og teologiske beviser til støtte for svaret. Blandt andet refereres der til hadîther, som beskriver, hvordan Profeten Muhammad indgik kontakter med ikke-muslimer til gavn for samfundet. Dette overføres til samtiden, og det argumenteres, at ligesom Profeten interagerede i kontraktforhold til ikke-muslimer, er det i dag tilladt for muslimer at engagere sig politisk med ikke-muslimer for at fremme egne interesser som religiøs minoritet, men også for at bidrage tilsvarende Profeten til en positiv samfundsudvikling. Endvidere bliver formålet med den politiske deltagelse detaljeret beskrevet i en anvisning fra 2006, hvor det forklares, at målet med et politisk bidrag er at bevare rettigheder og frihed, forsvare moralske og spirituelle værdier, beskytte en muslimsk tilværelse i ikkemuslimske lande samt fremme muslimernes juridiske interesser. xx Opfordringer for det politiske engagement er dermed ikke nødvendigvis baseret på en udtalt begejstring for det sekulære demokrati i Vesten og et stærkt ønske om at støtte og videreudvikle systemet, men baseret på en anerkendelse af, at kun ved at bakke op om det politiske system og deltage aktivt er det muligt at tjene muslimers interesse og opnå indflydelse på lige fod med andre europæiske borgere. ECFR vejleder imamer i Vesten til at opfordre muslimer til politisk deltagelse, men har alligevel nogle kritiske forbehold for visse aspekter af det vestlige politiske styre, hvilket kommer til udtryk i anvisningen fra 2006, hvor ECFR referer til et citat fra sura (5:2), som lyder Hjælp hinanden i fromhed og gudsfrygt, ikke i synd og fjendskab!. xxi ECFR har således den opfattelse, at muslimer i Vesten som medborgere er forpligtiget til politisk deltagelse, såfremt denne deltagelse ikke fører til handlinger og beslutninger, der truer den muslimske identitet, og som strider imod muslimers religiøse værdier og moralske principper. Principper ECFR beskriver som sandfærdighed, retfærdighed, ærlighed, respekt for diversitet og afstandstagen fra vold. xxii 17

14 Muslim og medborger Netop spørgsmålet om medborgerskab og integration har optaget ECFR en del, og de årlige møder i henholdsvis 2006 og 2007 var alene afsat til diskussion om dette emne. Dette vidner om dynamikken i ECFR s arbejde, der rent faktisk forholder sig til de debatter og diskussioner, der er aktuelle for muslimer i Vesten. I diskussionen vedrørende medborgerskab tager ECFR udgangspunkt i de mere formelle aspekter ved medborgerskabet som rettigheder og pligter. Det konkluderer, at borgere, hvis medborgerskabsrettigheder er garanteret ved loven, er forpligtigede på at efterkomme de krav, som medborgerskabet stiller. ECFR eksemplificerer dette ved at pege på, at eftersom muslimer i Vesten har religionsfrihed, skal de gøre deres borgerlige pligter som for eksempel at indordne sig efter loven. xxiii På trods af, at ECFR har udstukket retningslinjer, der er i konflikt med vestlig lovgivning, er dets holdninger, i hvert fald på det teoretiske niveau, at eftersom muslimer nyder beskyttelse som borgere og har retten til at praktisere islam, er de til gengæld også forpligtede på at overholde loven. Selv om den vestlige lovgivning på nogle område kan stride mod islamiske retsprincipper (som fx islamiske lovprincipper for handel og økonomi), skal lovgivningen overholdes, så længe overholdelsen ikke fører til syndige handlinger, eller får muslimer til at undsige de islamiske trossætninger ( aqîda ). xxiv I relation til emnet medborgerskab beskæftiger ECFR sig også med emnet integration. På rådets årlige møde i 2006 udstedte det generelle retningslinjer for muslimernes måde at leve på i Vesten. ECFR beskriver sig selv som fortalere for en såkaldt positiv integration, der indebærer at, Muslimer anstrenger sig for at sameksistere [ ] på en sådan måde, at det hverken fører til isolation eller assimilation, men en integration hvorigennem, at alle samfundsmedlemmer samarbejder for en fælles fremtid, hvor der tages hensyn til alles interesser med respekt for alle religioner og kulturer. xxv ECFR opfordrer muslimer i Europa til at arbejde for samfundets bedste og udnytte samfundets mange muligheder samtidig med, at de bevarer en muslimsk identitet og efterlever Sharî a på en måde, som afspejler islams fleksibilitet. Denne vision om sameksistens i Europa med respekt for en fleksibel religiøs praksis ligger i klar forlængelse af indholdet i størstedelen af ECFR s fatwaer, uanset om emnet er rituel praksis, relation til ikke- 18

15 muslimer, spisevaner eller samfundsmæssigt engagement. ECFR opstiller en række nødvendige forudsætninger for positiv integration rettet mod såvel muslimer som det europæiske samfund. Det stiller krav til de europæiske muslimer om, at 1) lære sproget, kulturen og systemet at kende, 2) bidrage til samfundets bedste og den offentlige interesse og 3) finde et arbejde og blive selvforsørgende. Til gengæld insisterer ECFR på, at de europæiske samfund skal sikre, 1) retfærdighed, lige rettigheder for alle borgere og beskyttelse af religionsfriheden, 2) bekæmpelse af racisme og islamofobi og 3) en styrkelse af interreligiøs dialog og kulturel bevidsthed. xxvi ECFR har en forventning om, at den såkaldte positive integration vil skabe vejen for øget dialog mellem muslimer og ikke-muslimer og derudover give mulighed for at informere og oplyse ikke-muslimske europæere om islam, hvilket betragtes som en central pligt for muslimer i Vesten. Konklusion FIOE, initiativtagerne bag The European Council for Fatwa and Research, havde en vision om, at fatwarådet med tiden udelukkende ville bestå af europæiske muslimske lærde, som udover de teologiske meritter også havde den nødvendige indsigt i muslimske minoriteters sociale, kulturelle og økonomiske forhold. ECFR s etablering kan dermed ses som en udfordring for traditionelle autoritetsstrukturer blandt muslimske lærde, men ECFR har endnu ikke haft succes med fuldstændigt at frigøre sig fra anerkendte institutioner i den muslimske verden eller autoriteter uddannet herfra. De vestlige fatwaråd opererer inden for en tradition, hvor religiøse institutioner i den muslimske verden altid har fungeret som en fælles referenceramme og som centralt omdrejningspunkt for islamisk tænkning i verden. Ved gradvist at optage flere og flere medlemmer har ECFR bekræftet dette autoritetshierarki frem for at udfordre det. Analyserne af rådets fatwaer viser, at ECFR s medlemmer i deres religiøse vejledninger tilstræber en tilpasning af den islamiske retsvidenskab og praksis i henhold til de europæiske muslimers forhold. Sammenlignet med fatwaer udstedt af råd fra den muslimske verden kan det konkluderes, at ECFR s fatwaer er mere realistiske med hensyn til hvilke krav, der kan stilles til muslimer i Vesten og er i højre grad tilpasset den vestlige kontekst (Karman 2008:225). ECFR fraråder, at muslimer isolerer sig fra det vestlige majoritets- 19

16 samfund, men opfordrer dem til at deltage aktivt i det politiske og civile liv. ECFR lægger ikke skjul på, at det anser et samfund baseret på islamiske værdier som mest ønskværdigt og anbefaler således muslimer til politisk deltagelse med håbet om, at de med udgangspunkt i islamiske værdier og gennem oprettelse af muslimske institutioner kan påvirke samfundsudviklingen i, hvad det betragter som, en positiv retning. Forskrifter, som regulerer udførelsen af en given religiøs handling, forsøger ECFR at tilpasse de vestlige forhold, men de religiøse krav sættes der ikke spørgsmålstegn ved. Som beskrevet tolererer ECFR, at muslimske konvertitter ikke bære tørklæde, men det fastholder, at tørklædet er en religiøs pligt, som alle muslimske kvinder bør efterleve. ECFR s tilpasning af regler vedrørende den religiøse udøvelse fører med andre ord ikke til en reform i islamisk teologi eller retsvidenskab eller til en fornyet hermeneutisk tilgang til de klassiske kilder (Zaman 2002:188). Bassam Tibi har blandt andre præsenteret tesen, at de liberale, demokratiske værdier i Vesten vil skabe grobund for gennemgribende ændringer i muslimsk tænkning og praksis og føre til en ny version af islam med et særligt europæisk, normativt udgangspunkt (Salvatore 2004:1022). Men dette lader ikke til at være den fremherskende tendens i ECFR s vejledninger. Det kan derimod konkluderes, at fatwarådets medlemmer gentager, hvad jurister løbende har gjort gennem islams historie nemlig at udlede religiøse vejledninger ifølge det diktum, at fatwaer formes og ændres i henhold til den tid og kontekst, de udstedes i. De retslærde balancerer mellem det tidslige og det evige og forsøger at identificere, hvordan islamiske love kan implementeres i praksis i en ikke-muslimsk kontekst. Tilpasningen af regler, som beskriver den religiøse praksis, er ikke på nogen måde udtryk for en omfattende lovmæssig ændring, men snarere udtryk for den islamiske traditions iboende dynamik. Denne dynamik sikrer en fleksibilitet, som er nødvendig for religionens fortsatte relevans. ECFR ønsker at fremme efterlevelsen af islamiske normer blandt muslimer i Vesten og for at garantere, at muslimerne fortsat baserer tilværelsen på islam, er tilpasningen af religiøs praksis til lokale forhold en nødvendighed. 20

17 Litteratur Abou El Fadl, Khaled. 1994: Islamic Law and Muslim Minorities: The Juristic Discourse on Muslim Minorities from the Second/Eighth to the Eleventh/Seventeenth Centuries, Islamic Law and Society, 1(2), Caeiro, Alexandre. 2003: The European Council for Fatwa and Research, paper presented for the Fourth Mediterranean Social and Political Research Meeting, Florence : The Social Construction of Shar î a: Bank Interest, Home Purchase, and Islamic Norms in the West, Die Welt des Islams, 44 (3), Esposito, John. 2002: The Muslim Diaspora and the Islamic World, in: Shireen T. Hunter, ed., Islam, Europe's Second Religion. The New Social, Cultural, and Political Landscape, Praeger, Westport, DeLorenzo, Yusuf Talal. 2000: The Fiqh Councilor in North American, in: Yvonne Yazbeck Haddad & John L. Esposito, eds., Muslims on the Americanization Path? Oxford University Press, New York, Fatwas of the European Council for Fatwa and Research. nd.: Matba dâr al-nashar alislâmiyya, Cairo. Harvey, L. P. 1964: Crypto-Islam in Sixteenth-century Spain, in: Actas del Primer Congresso de estudios árabes e Islamicos, Hussain, Dilwar. 2004: Muslim Political Participation in Britain and the Europeanisation of Fiqh, Die Welt des Islams, 44(3), Karman, Karen-Lise Johansen. 2009: Islamic Law in Europe. The challenge of legal pluralism in: Lodberg, P, ed., Religion and Normativity. Religion, Politics and Law, Aarhus University Press, Aarhus : Rethinking Islamic Jurisprudence for Muslim Minorities: The Politics and the Work of Contemporary Fatwa Councils, University of Aarhus, Aarhus : Intellectual Influences between the West and the Muslim World. Religious Authority in Transnational Interaction, Kvinder, Køn & Forskning, 2-3, Johansen, Baber. 1993: Legal Literature and the Problem of Change: The Case of the Land Rent, in: Chibli Mallat, ed., Islam and the Public Law. Classical and Contemporary Studies, Graham and Trotman, London. Maréchal, Brigitte. 2008: Universal Aspirations. The Muslim Brotherhood in Europe, in: ISIM Review, nr. 22, Rohe, Mathias. 2004: The Formation of a European Sharî a, in: Jamal Malik, ed., Muslims in Europe. From the Margin to the Centre, LIT Verlag, Münster, Salvatore, Almando.2004: Making Public Space: Opportunities and Limits of Collective Action among Muslims in Europe, Journal of Ethnic and Migration Studies, nr. 30(5), Shadid, W.A.R. & P.S. van Koningsveld Loyalty to non-muslim Government. An analysis of Islamic Normative Discussions and of the Views of some Contemporary Islamicists in: W.A.R. Shadid & P.S. van Koningsvel, eds., Political Participation and Identities of Muslims in Non-Muslim States, Kok Pharos Publishing House, Kampen, al-shaybânî, Abu Abd Allâh ed.: Al-Siyar al-kabir, Ma had al-makhtutat, Cairo. 21

18 Skovgaard-Petersen, Jakob Defining Islam for the Egyptian State, Brill, Leiden.Zaman, Muhammad Qasim.2002: The Ulama in Contemporary Islam: Custodians of Change, Princeton studies in Muslim politics, Princeton University Press, Princeton, NJ. i Denne artikel bygger på udvalgte analyser og afsnit fra min ph.d.-afhandling Rethinking Islamic Jurisprudence for Muslim Minorities: The Politics and the Work of Contemporary Fatwa Councils, Aarhus Universitet (2008). ii Upubliceret åbningstale, delvis oversættelse kan findes i Caeiro (2003). iii Interview med den tidligere præsident for FIOE, Ahmad al- Râwî. Interviewene refereret til i denne artikel blev lavet i forbindelse med ph.d.-afhandling i perioden iv Interview med den tidligere præsident for FIOE, Ahmad al-râwî, Leicester, d. 14. februar v Fatwas of European Council for Fatwa and Research, engelsk oversættelse af Qarârât wa fatâwâ, Almadjlis al-aurûbbî li al-iftâ (2002). vi Interview med rådsmedlem Suhayb Hassan, London d. 16. februar vii Interview med rådsmedlemmerne Abdallâh al-juday, Leeds d. 15. februar 2006 og Sâlim al-shaykhî, Manchester d. 15. februar viii Interview med rådsmedlem Abdallâh al-juday, Leeds d. 15. februar 2006 ix Interview med Suhayb Hassan, London d. 16. februar x Fatwa 21, i første fatwasamling, anden del. xi Fatwa 6, første fatwasamling, første del. xii Final Statement of the first, fourth Ordinary Session of the European Council for Fatwa and Research, xiii Final Statement of the second, third and fifteenth Ordinary Session of The European Council for Fatwa and Research, xiv Beslutning 1/9, Final Statement, The ninth Ordinary Session of the European Council for Fatwa and Research, xv Fatwa 13, første fatwasamling, anden del. xvi Fatwa 2/6, Final Statement, The sixteenth Ordinary Session of the European Council for Fatwa and Research, xvii Final Statement, The sixteenth Ordinary Session of the European Council for Fatwa and Research, xviii Fatwa 14, første fatwasamling, første del. xix Fatwa 42, første fatwasamling, første del. xx Beslutning 5/16, Final Statement, The sixteenth Ordinary Session of the European Council for Fatwa and Research, xxi Oversættelse fra Koranen i ny dansk oversættelse af Ellen Wulff, xxii Beslutning 5/16, Final Statement, The sixteenth Ordinary Session of the European Council for Fatwa and Research, xxiii Beslutning 1/16, Final Statement, The sixteenth Ordinary Session of the European Council for Fatwa and Research, xxiv Beslutning 2/16 og 3/16, Final Statement, The sixteenth Ordinary Session of the European Council for Fatwa and Research, xxv Final Statement, The Sixteenth Ordinary Session of the European Council for Fatwa and Research, xxvi Analyser præsenteret i Final Statement, The Seventeenth Ordinary Session of the European Council for Fatwa and Research, Biografisk note: Karen-Lise Johansen Karman er ph.d. fra religionsvidenskab på Århus Universitet med afhandlingen "Rethinking Islamic Jurisprudence for Muslim Minorities: The Politics and the Work of Contemporary Fatwa Councils" (2009). Hun er i dag ansat som 22

19 forskningsmedarbejder (specialkonsulent) i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. 23

Sharî a i praksis: fatwa, forbrug og feminisme

Sharî a i praksis: fatwa, forbrug og feminisme TIDSSKRIFT FOR ISLAMFORSKNING Nummer 1: Årgang 4: 2010 Sharî a i praksis: fatwa, forbrug og feminisme A N S V A R S H A V E N D E R E D A K T Ø R Ph.d. Brian Arly Jacobsen. R E D A K T Ø R E R Ph.d. Manni

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København I hvilken retning udvikler islam sig i Danmark? Er det muligt at være

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Aktiviteter og arrangementer internt i Munida

Aktiviteter og arrangementer internt i Munida Forord Muslimsk Ungdom i Danmark (Munida) startede med en vision om at give unge muslimer i Danmark en solid ballast, så de kunne begå sig i det danske samfund. Udgangspunktet var/er at opbygge en identitet,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning? GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Dansk Islamisk Center inviterer til. Det smukke eksempel. En kursusrække om Allahs Sendebuds liv og noble karaktertræk

Dansk Islamisk Center inviterer til. Det smukke eksempel. En kursusrække om Allahs Sendebuds liv og noble karaktertræk Dansk Islamisk Center inviterer til Det smukke eksempel En kursusrække om Allahs Sendebuds liv og noble karaktertræk 1 I har i Allahs Sendebud et smukt eksempel, for den som håber på (og frygter) Allah

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. juli 2013 Hollandsk nærhedsundersøgelse Sammenfatning Den hollandske regering

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

Bilag 8 Benchmark analyse, Common size, Resultatopgørelse. Bilag 9 Benchmark analyse, Common size, Balance aktiv

Bilag 8 Benchmark analyse, Common size, Resultatopgørelse. Bilag 9 Benchmark analyse, Common size, Balance aktiv Bilag oversigt: Bilag 1 Tidslinje, Tidslinje til ledelsesberetning Bilag 2 Årsregnskab, Resultatopgørelse Bilag 3 Årsregnskab, Balance aktiv Bilag 4 Årsregnskab, Balance passiv Bilag 5 Korrigeret årsregnskab,

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Hyldespjældet anno 2035 BILAG En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Udarbejdet af DTU BYG ved Diana Lauritsen Jun nov 2012 Bilag

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition.

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition. Dagsorden - Parykker 1. Velkommen og præsentation Præsentation af KomUdbud Udbudsplan 2. Teknisk Dialog formål og afgrænsning 3. Præsentation af området - ved leverandør Der ønskes en præsentation af produktområdet

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

DEBAT-ANALYSE August 2014. Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef

DEBAT-ANALYSE August 2014. Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef DEBAT-ANALYSE August 2014 Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef. Nøgleord: Tarek Omar, interetniske ægteskaber, interetniske kæresterier, fordom. Opsummering:

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Wakf.com og Munida.dk 17-10-2010. Hjerternes sygdomme

Wakf.com og Munida.dk 17-10-2010. Hjerternes sygdomme Wakf & Munida 2010-2011 Wakf.com Munida.dk?(ضعف ا و تلاشى الالتزام) Hvad er svaghed i Iltizâm ا مراض القلوب تلاشى som betyder svaghed, nedsættelse mens ضعف Sammensat af betyder forsvindelse eller bortgang.

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Introduktion til Fiqh

Introduktion til Fiqh Introduktion til Fiqh Hvad det er, hvor det kommer fra, og hvorfor vi har det. Indholdsfortegnelse 1 Hvor kommer Fiqh fra?... 1 2 Islamiske love... 1 3 Hvad vi skal vide af Fiqh... 2 4 Den praktiske tilgang

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

DANSK TYRKISK ISLAMISK STIFTELSE

DANSK TYRKISK ISLAMISK STIFTELSE DANSK TYRKISK ISLAMISK STIFTELSE VÆDTÆGTER for Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse (Fond) I Stiftelse 1. Stiftelsens navn er Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse der blev stiftet den 15. 03.1985 ifølge Justitsministeriets

Læs mere

Why Diversity Matters!

Why Diversity Matters! Etnisk X-Faktor Why Diversity Matters! 25. Maj 2010 Mette Skovbjerg msk@cifs cifs.dk Mangfoldighed Mangfoldighed handler om at se det enkelte menneske som unikt, og om at betragte forskelle mellem mennesker

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Vedtægter for Muslimsk Kulturcenter MKC

Vedtægter for Muslimsk Kulturcenter MKC Vedtægter for Muslimsk Kulturcenter MKC 1 Foreningens navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Muslimsk Kultur Center - Vestegnen (herefter benævnt MKC) Stk. 2. MKC er en almenvelgørende forening og

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS June 2013 Den kulturelle grav Muslimske gravsteder i Danmark Helle Lykke Nielsen Døden er universel, men måden vi begraves på, og det gravsted vi efterlader os, er i høj grad kulturelt betinget.

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere