Fremtidens medier. Borgernes medier. Borgerkommisionens Betænkning Teknologirådet - Juni 1997

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens medier. Borgernes medier. Borgerkommisionens Betænkning Teknologirådet - Juni 1997"

Transkript

1 Fremtidens medier Borgernes medier Borgerkommisionens Betænkning Teknologirådet - Juni 1997 I. INDLEDNING2 II. BORGERNES MEDIER4 III. INDHOLD OG MULIGHEDER6 IV. UDDANNELSE9 V. REGISTRERING, SIKKERHED OG PRIVATLIVETS FRED11 VI. REKLAMER I DE KOMMERCIELLE MEDIER12 VII. ANBEFALINGER13 VIII. BAGGRUND17 IX. BORGERKOMMISSIONEN20 Forsideillustration af David Erle Harder I.Indledning Selv om det kun er Sankt Hans aften, vi for alvor samles omkring bålene, har bålpladsen gennem historien altid været et naturligt samlingspunkt. Det var her alle mødtes og snakkede sammen, udvekslede historier og fik adgang til information. I vor tid, hér før årtusindskiftet, er fjernsynet, radioen og aviserne nogle af vore samlingspunkter. Medierne er den fælles bålplads. For mange er envejs-massemedierne kun et ildsted, hvor menneskene står stumme omkring ilden. Og lige om hjørnet aner vi, at den teknologiske udvikling er ved at nå et niveau, hvor det er muligt at opbygge, hvad vi kan kalde fremtidens bålplads, hvor en meget kompleks informationsudveksling og kommunikation atter er mulig. Det er op til os selv at indrette og planlægge den elektroniske bålplads. Det er også op til os selv, hvem samtalen skal omfatte, om det skal være et lille mindretal, eller om alle borgere skal kunne være med omkring bålet. A.Globalisering og lokalisering Medierne er præget af modstridende udviklinger op til årtusindskiftet. Den teknologiske udvikling (1 of 14) [ :11:09]

2 kommer til at give mulighed for, at alle på et hvilkensomhelst tidspunkt kan modtage medieindhold og programmer, der er produceret og udsendt hvor som helst på jorden. Der bliver adgang til et næsten ubegrænset udbud af medier. Samtidig gør teknologien det teknisk og økonomisk muligt at producere og distribuere medieindhold selv i små og isolerede lokalsamfund. Adgangen til medierne kan demokratiseres i et omfang, vi ikke kunne forestille os bare for 10 år siden. Den teknologiske udvikling peger frem mod medier, der er væsentligt anderledes end dem, vi kender idag. De kendte medier, som fjernsyn, radio og aviser, kan alle udsendes gennem de samme kanaler, og vi vil se en lang række blandingsformer: Fjernsyn med vedhæftede baggrundsartikler og aviser med indbyggede film. Medierne vil kunne modtages gennem de samme elektroniske forbindelser og apparater. Medierne er ved at smelte sammen. Samtidig er medierne ved at blive interaktive og delvist modtagerstyrede: Mediebrugerne får mulighed for at vælge, hvilket stof de vil se, hvordan det er sammensat, med individuelt tilrettelagte synsvinkler, og med mulighed for at styre form og indhold og for at sende egne synspunkter og materialer tilbage til afsenderne. I kraft af den teknologiske og økonomiske udvikling ser vi to modstridende tendenser i medieudbuddet. På den ene side ser millioner af mennesker kloden over de samme programmer, spiser den samme mad, har det samme tøj på og køber de samme produkter. På den anden side medfører globaliseringen en stærkt øget interesse for lokalsamfundet og de traditionelle værdier. Det føles vigtigere at holde fast i det nære, når den samtidige forandring og ensretning er så stærke faktorer. Tilsammen er virkningen, at den fælles kultur og de nationale institutioner presses udefra af det globale, og nedefra af det lokale. Vi ønsker at indgå i fremtidens verden på en konstruktiv og frugtbar måde, og vi ønsker et godt liv for os selv, for vore medborgere og for alle mennesker. Derfor er det afgørende for os at videreudvikle de fællesskaber, vi er vokset op med, og som vi lever i. Her får medierne en central rolle. Medierne kan medføre øget splittelse, men de kan også blive redskab for en kommunikation, der styrker fællesskabet. A.Hvem er vi? Vi er en gruppe på 16 danske borgere, der er repræsentativt sammensat (se afsnit IX), som af Teknologirådet er blevet bedt om at udtale os om fremtidens medier. De centrale spørgsmål i vort kommissorium, som har været udgangspunktet for vore overvejelser, er følgende: Taget for givet, at der vil være et stort kommercielt udbud på medieområdet, blandt andet båret af nye teknologiske muligheder, hvilke former for indhold og funktioner har vi da behov for, for at kunne opretholde en oplyst samfundsdebat? Og hvordan kan vi sikre dette indhold og disse funktioner? Vi har herunder taget stilling til følgende underproblemer: Hvilke krav stiller borgeren til indhold, muligheder og rettigheder i fremtidens medier? Hvordan skal public-service begrebet anvendes i fremtidens medier? Hvordan sikres borgerens krav til indhold og muligheder i fremtidens medier? Vi er en gruppe af almindelige borgere, der ikke har professionelle interesser, vi skal pleje i forhold til medierne. Vi er ikke gået til dette arbejde som forbrugere, men som borgere: Repræsentanter for de fællesskaber, der udgør vores samfund. (2 of 14) [ :11:09]

3 Vores bestræbelse med dette arbejde er at bidrage til, at der findes et grundlag for en oplyst samfundsdebat. Det er vigtigt, at vi opretholder en fælles samfundsmæssig referenceramme. Vi mener, at dette er afgørende for det levende demokrati. Vi har sat os ind i, hvad der er på vej i fremtidens medier og i de mange teknologiske muligheder. Men det væsentligste for os er ikke de teknologiske muligheder. Vi synes det vigtigste er, hvilket indhold der kommer i medierne, hvordan det påvirker vores fremtid, og hvordan borgernes indflydelse og demokratiet udvikles. Det er, hvad vi gør rede for i det følgende. I.Borgernes Medier A.Adgang for alle Det er afgørende, at alle borgere gives lige adgang til informationer og medier. Alles adgang til informationer og medier vil bidrage til sikring og udvikling af demokratiet. Dette kan opnås ved at sikre en reel ytrings- og informationsfrihed, hvor alle får mulighed for at forstå, anvende, producere og distribuere information. Dette kan ske gennem Borgernes Medier, som hverken er kommercielle eller statslige. Der skal derfor skabes teknologisk og økonomisk basis for alle borgeres brug af medierne. Dette bør bl.a. ske gennem en forsyningspligt til udbredelse af elektroniske medier. Forsyningspligten skal omfatte samtlige husstande i Danmark uanset geografisk beliggenhed. Adgang til nye former for kommunikationsnet skal være økonomisk overkommelig og efter samme principper som adgangen til det faste telefonnet i dag. Selv om det bliver muligt at udbrede alle informationer gennem elektroniske kanaler, er det i det mindste i en overgangsfase afgørende, at muligheden for at modtage traditionelle, trykte medier (dvs. personlig, papirbaseret information) opretholdes. Ellers vil en stor gruppe medborgere blive udelukket fra mediebilledet. På samtlige biblioteker (incl. bogbusser), skoler, ældrecentre og sygehuse skal der være gratis adgang til brug af informations- og kommunikationsmedier. Samtidig med at de teknologiske foranstaltninger etableres, skal der satses på uddannelse i brugen af medierne, så de bliver alment tilgængelige for alle borgere. A.Borgerindflydelse Det er vores opfattelse, at den almindelige borgers indflydelse på programvalg i dagens udbud af medieproduktion er begrænset. De i dag definerede public service kanaler lader sig i høj grad påvirke af ønsket om maximalt seerantal og lader kravet om alsidighed og kvalitet i stikken. Som borgere har vi behov for et professionelt, alsidigt og troværdigt medieudbud. Vi mener, at det vil være naturligt og nødvendigt, at borgerne får en direkte indflydelse på det fremtidige fælles medieudbud, Borgernes Medier. A.Borgerbestyrelse Borgernes Medier skal være uafhængige af markedet, af interessegrupperne og af partipolitik. Det skal sikre et alsidigt, relevant og troværdigt udbud, der afspejler borgernes ønsker og behov. Borgernes (3 of 14) [ :11:09]

4 Medier skal tage udgangspunkt i vor fælles kultur, vor fælles historie og vore fælles problemer. De overordnede principper skal være alsidighed, saglighed, lødighed og kvalitet med det formål at varetage opretholdelsen af den fælles kulturelle referenceramme. Der skal sammensættes en bestyrelse for Borgenes Medier, der er repræsentativt sammensat i forhold til geografi, alder, køn, erhverv etc.. Bestyrelsesmedlemmerne kan udvælges blandt borgere, der efter et udtræk i CPR-registret har ytret interesse for at deltage i arbejdet. Bestyrelsen kan bestå af 18 personer udvalgt på denne måde. Bestyrelsen ledes af en formand, som udvælges af bestyrelsen selv. Formandskandidaterne indstilles af et Folketingsudvalg. Formanden og bestyrelsen vælges for 3 år. Medlemmer i bestyrelsen udskiftes med en trediedel hvert år. Nye medlemmer findes efter samme principper, som tilgodeser bred repræsentation. Bestyrelsen ansætter en direktion som sikrer, at driften gennemføres i overensstemmelse med de rammer og principper, der udstikkes af bestyrelsen. Den daglige drift omfatter nyheds- og informationsformidling samt egenproduktion og indkøb af produktioner. Finansiering sker via licens eller skat. Hvis medierne skal spille en aktiv rolle i udviklingen af demokratiet, må demokratiet afsætte tilstrækkelige midler til dækning af omkostningerne. A.Etisk regelsæt Vi foreslår, at der overordnet udarbejdes et etisk regelsæt som grundlag for fremtidens medier. Uoverensstemmelser om overholdelse af det etiske regelsæt kan behandles af forbrugerombudsmanden. Der skal skabes rammer for løbende debat i hele befolkningen om mediernes indhold og medieteknologiens udvikling, bl.a. ved årlige offentlige mediehøringer. Vi ønsker at undgå, at der kommer politiske og økonomiske monopoler på medieområdet. I.Indhold og muligheder A.Hvad vil borgerne med medierne? Vi vil oplyses om begivenheder i samfundet Vi vil oplyses om nye tanker og udviklinger Vi vil oplyses, så vi kan tage stilling til samfundsændringer Vi vil oplyses om begivenheder og udviklinger i resten af verden Vi vil forundres og underholdes Vi vil styrkes i vores fælles kultur Vi vil have indsigt i andre livsformer og tænkemåder Vi vil styrkes i dannelsen af vor egen identitet og selvforståelse Først og fremmest vil vi have mulighed for (inter)aktivt at deltage i samfundsdebatten i medierne. Kultur er dynamisk og udvikles hele tiden i sammenhæng med udefra kommende impulser. Kulturen (4 of 14) [ :11:09]

5 udtrykkes i medierne bl.a. gennem design, billede, lyd og tempo, der i hver kultur har sit særpræg. Indholdet skal afspejle vore fælles forståelsesmønstre og menneskesyn. Der skal opretholdes og udvikles en selvstændig dansk nyheds- og informationsformidling, som skal være professionel, troværdig og lødig. Nyheds- og baggrundsrelateret informationsformidling skal lægge vægt på danske forhold set i international sammenhæng. Der skal sikres dækning af begivenheder på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan. Medieudbudet skal indeholde produktioner i alle genrer, især produktioner af national betydning og interesse. Der skal sikres produktioner med eksperimenterende og fornyende indhold, samt produktioner der henvender sig til en begrænset del af befolkningen, og som derfor måske ikke vil blive produceret af kommercielle udbydere. Der er erfaring for at produktioner, som er skabt med engagement og journalistisk og kunstnerisk dygtighed, har bred folkelig appel. Underholdning skal være en del af udbuddet og skal - som alle produktioner - indgå i sammenhænge, som afspejler de overordnede principper for medieudbuddet. Endelig skal en del af udbuddet være rettet mod undervisning og uddannelse af borgerne. Mediefladen i det ikke-kommercielle medieudbud skal repræsentere alle samfundslag, aldersgrupper og minoriteter med plads til både bredde og elite. Produktioner såvel som redaktionelt indhold skal være reklamefrie og uafhængige af politiske og økonomiske interesser. Store dyre produktioner kan indkøbes eller produceres i samarbejde med sponsorer, som ikke må påvirke indholdet. A.Interaktivitet På nuværende tidspunkt er interaktivitet i medier på et begynderstadium. I takt med den teknologiske udvikling vil interaktivitet blive mere relevant og mulig på flere områder i medierne. Den teknologiske udvikling fører medieforbrugeren hen mod forhold, der ligner dem, biblioteksbrugerne har i dag, med et mangfoldigt udbud af valgmuligheder. Det interaktive betyder, at vi har mulighed for at udvælge og fordybe os i de områder, der særligt interesserer os. Vi ser ligeledes store muligheder i, at vi kan hente oplysninger, informationer, artikler, tjenester, services og programmer hjem, når vi selv ønsker det, og når vi finder det tidsmæssigt mest praktisk. Vi kan således få samme muligheder for information uafhængigt af arbejdstider, børnepasning mv. Vi forventer, at det samlede udbud af information vil være så stort og uoverskueligt for den enkelte borger, at det bliver nødvendigt med en udvælgelse og sortering af udbuddet efter den enkeltes ønsker, interesser og behov. I denne udvælgelse ser vi en fare for, at en nuanceret fremstilling for den enkelte udebliver. For at sikre det overblik, som f.eks. fremstillingen af politisk stof bør rumme, er det vigtigt, at der i Borgernes Medier ikke interaktivt gives mulighed for på forhånd at bortredigere uønskede informationer i f.eks. nyhedsudsendelser. Men naturligvis vil såvel afbryderen som kanalvælgeren fortsat eksistere. (5 of 14) [ :11:09]

6 A.Borgernes muligheder for at ytre sig Borgernes medier skal gøre brug af de interaktive muligheder til i højere grad at garantere borgernes muligheder for at ytre sig. Det er allerede i dag muligt at kommentere mediernes indhold gennem breve, og læserbreve m.v. Medieudbyderne skal i et vist omfang forpligte sig til, og afsætte ressourcer til, at reagere på tilbagemeldinger fra borgere. Samtidig skal medieudbyderne i stort omfang tilbyde redigeret offentliggørelse af ytringer fra borgerne i medierne, så der foregår en offentlig debat i medierne. Fremtidens medier skal udnytte interaktiviteten til at styrke den oplyste samfundsdebat. Det er vigtigt, at der - i endnu højere grad end nu - gives borgeren mulighed for gennem medieproduktioner at kunne give sin mening til kende. Det kan være i form af programmer, der svarer til det nuværende TV-åben, medieværksteder og båndværksteder. For at undgå, at enkelte personer eller synspunkter bemægtiger sig dette medium, skal der foretages en vis redaktionel redigering. I.Uddannelse Vi ønsker en fremtid, hvor alle borgere har reel mulighed for at være aktive medspillere i samfundet. Hvis det skal lykkes, har medierne en meget vigtig rolle at spille. Men det allervigtigste er, at alle borgere har kunnen, viden og holdninger, der gør dem i stand til at sortere, filtrere og vurdere informationer og i stand til at ytre sig i de relevante offentligheder. Derfor er læring og uddannelse det mest afgørende middel til at skabe den fremtid vi ønsker og uddannelse er det vigtigste middel til at skabe medier, der kan bidrage positivt til den fremtid. Med det stigende antal informationskilder, samt den stigende hastighed hvormed informationerne fremkommer, stilles der større og større krav til den enkelte borgers evne til at sortere og filtrere informationer. Dermed er det af meget stor betydning, at borgeren har redskaber til at fortolke og analysere de oplysninger, der er til rådighed. A.Uddannelse i mediet: forståelse af produktion og distribution En forudsætning for reel ytrings- og informationsfrihed er, at der livet igennem tilbydes borgerne uddannelse samt oplysning om produktion og distribution af information. Hvis man skal kunne bevare overblikket i en verden domineret af mediebudskaber, må man forstå forholdet mellem budskaberne og virkeligheden forstå hvordan programmerne er blevet til. Unge mennesker forveksler ikke ÒsplatterfilmÓ med virkeligheden. De kender produktionsgangen og ved, at det er fiktion. Anderledes forholder det sig med forbruget af en lang række af de informationer, der bringes i medierne nu, hvor produktionsgangen er ukendt, og kritik af produktet derfor er svær. Evnen til at bevare overblikket hænger sammen med viden om produktionens fremkomst. Derfor er uddannelse i anvendelse af medierne nødvendig. A.Hvordan vi sikrer, at alle får en uddannelse i forståelse og anvendelse af fremtidens medier Viden om medieforståelse skal være et centralt uddannelsesområde i folkeskolen og i alle andre uddannelser. Kun således sikres, at vi og vores børn lærer at blive kritiske forbrugere af fremtidens medier. Da alle fag bygger på at kunne forstå og anvende information, skal indhentning af information og informationsbehandling være et centralt område inden for alle fag. Medieanalyse skal derfor ikke kun fremstå isoleret som et selvstændigt fag, men indgå som et naturligt element i al form for uddannelse. (6 of 14) [ :11:09]

7 Det skal sikres, at medierne kan anvendes som et redskab til uddannelse og oplysning, såvel inden for almene som specifikke områder. Derunder er det vigtigt at fokusere på handicapområdet. Den teknologiske udvikling, og især de interaktive muligheder, skal bruges som en mulighed for at styrke almen og specialiseret uddannelse gennem medierne som fjernundervisning. A.Bitværksteder Det er vigtigt at skabe mulighed for, at alle borgere kan udtrykke sig gennem fremtidens medier. Borgerne må derfor have adgang til ÒBitværkstederÓ i alle lokalområder. Ved ÒBitværkstedÓ forstås en form for medieværksteder med digitale redskaber og online-distributionsmuligheder, hvor borgeren kan få mulighed for at producere og distribuere f.eks. dokumentarudsendelser eller nyhedsaviser, til lokal, regional eller global brug. ÒBitværkstederÓ er et middel til forståelse og anvendelse af fremtidens medier. Derved bliver det også et middel til uddannelse for den enkelte forbruger. Bitværkstederne kan f.eks. være forankrede i biblioteker, skoler og andre undervisningsinstitutioner. A.Medieuddannelser Udviklingen inden for medierne sker i et eksplosivt tempo, hvilket stiller krav til et fleksibelt uddannelsessystem til uddannelse af professionelle mediefolk. Uddannelsen skal sikre, at mediearbejdere får en uddannelsesmæssig baggrund, der afspejler tendenserne i den teknologiske udvikling inden for medieområdet. Men det er af største betydning, at fremtidens mediearbejdere samtidig får en uddannelse, der tematiserer sociale, politiske, kulturelle, kunstneriske og økonomiske forhold i verden, så de har en forståelse for, hvad der er væsentligt og uvæsentligt for borgerne. Hastigheden i udviklingen medfører samtidig, at uddannelsen aldrig kan betragtes som afsluttet, men konstant må følges op af efter- og videreuddannelse. For allerede uddannede betyder udviklingen, især skiftet fra envejs-medier til digitale medier med interaktive muligheder og konvergensen mellem medierne, at der allerede nu er et stort behov for opkvalificering. I.Registrering, sikkerhed og privatlivets fred Med digitalisering og den voksende globalisering vil vi foretage flere og flere bevægelser over distributionsnettet, der vil kunne registreres, ikke kun af medieudbydere, men også af tredjeparter, som f.eks. markedsanalysefirmaer eller myndigheder. Det er i dag teknisk muligt at registrere alle bevægelser og alt forbrug. Sådanne registreringer kan bruges til formål, der ligger uden for brugerens kontrol. Vi ønsker lovgivningen indrettet, således at det bliver forbudt at registrere den enkeltes medieforbrug, hvor det ikke er led i en helt nødvendig registrering af forbrug, der skal betales. Opbevaring af registrerede data ud over det tidspunkt, hvor de er nødvendige, skal forbydes, og oplysningerne må ikke videregives til uvedkommende eller offentliggøres uden alle impliceredes direkte samtykke. Regeringen bør indgå internationale aftaler, der forfølger de samme formål. Som borgere ønsker vi at have adgang til at få varer og tjenesteydelser gennem medierne. Der må etableres sikkerhed for, at betalinger via de elektroniske medier kan foregå på betryggende vis. Som varer og tjenesteydelser kan eksempelvis nævnes medie-indhold, offentlig retshjælp mv. Respekten for privatlivets fred må også gælde for medierne. Der må gennemføres en lovgivning, der gør (7 of 14) [ :11:09]

8 det muligt at frasige sig uopfordrede henvendelser med tilbud om information og handel. På samme måde må det sikres, at medierne ikke uden samtykke fra brugeren kan gøre brug af oplysninger om denne, dennes udtalelser eller billeder, hvor denne optræder. Igen må vi forlange et etisk regelsæt for medierne. I.Reklamer i de kommercielle medier For producenter er reklamer en stor og vigtig del af virksomhedernes afsætningsstrategi. For forbrugerne er vigtigheden mere tvivlsom; skal man være positiv, kan man sige, at reklamerne giver forbrugeren oplysninger om produkter på markedet. Det er ønskeligt, at vi som danske borgere får indflydelse på reklamers indhold, form og distribution. Denne indflydelse bør baseres på et etisk regelsæt. Vi ønsker, at reklamer udelukkes fra Borgernes Medier, så reklamer udelukkende forekommer hos de kommercielle udbydere. De kommercielle mediers reklamer skal adskilles fra det redaktionelle stof, og det skal være muligt at gennemskue, hvad der er reklamer. I det hele taget ønsker vi de nuværende begrænsninger af reklamer i medierne opretholdt. Regeringen bør på internationalt plan, særligt i forhold til EU, stille krav omkring anvendelsen af reklamer hos kommercielle udbydere svarende til de regler, der gælder i Danmark. I kraft af et større udbud af medier vil værdien af de enkelte reklamer formindskes. Vi ser det som en uheldig udvikling, hvis omfanget af reklamer stiger tilsvarende. Mediernes konvergens vil i fremtiden kunne overflødiggøre reklamer, som vi kender dem i dag. Vi ønsker, at reklamerne i fremtiden vil være noget man aktivt søger efter, fordi de indholder reel forbrugeroplysning. I.Anbefalinger A.Borgernes Medier Borgernes Medier skal etableres. De vil for det første bestå af indhold, muligheder, tjenester og services, herunder adgang til offentlige institutioner, Public Service kanaler, kommunikationsmuligheder m.v. For det andet vil Borgernes Medier bestå i etableringen af infrastruktur og distributionsveje. A.Adgang 1.Forsyningspligt Efter samme princip som forsyningspligten i dag indenfor telefonnettet, varmeforsyningen, vandforsyningen, elforsyningen osv., skal det sikres, at alle danske hustande har adgang til det distributionsnetværk, der giver adgang til Borgernes Medier. Omkostningerne skal være ens for alle borgere. Hvis Borgernes Medier skal underbygge og udvide den oplyste samfundsdebat og styrke demokratiet, skal alle have adgang til både kommunikations- og informationsmulighederne, dvs. de interaktive muligheder. En sikring blot gennem alles adgang til envejs-massemedier er ikke tilstrækkeligt (som i dag). Skal det danske demokrati være være blandt de første, der målrettet anvender fremtidens medier til (8 of 14) [ :11:09]

9 at styrke det kulturelle fællesskab og den demokratiske debat, kræver det lige adgang til lige båndbredde. 1.Minimumsadgang Der bør sikres en minimumsadgang gennem gratis adgang til Borgernes Medier på offentlige institutioner som biblioteker, skoler, sygehuse, social- og skatteforvaltninger etc. Denne minimumsadgang er principiel vigtig - især i en overgangsperiode - men er mindre vigtig i forhold til Borgernes Medier: Kun gennem vid udbredelse og anvendelse vil Borgernes Medier få en betydning i udviklingen af det levende demokrati. A.Borgerindflydelse 1.Borgerbestyrelse Der nedsættes en borgerbestyrelse for Borgernes Medier. Det er afgørende, at borgerne får direkte indflydelse på Borgernes Medier. Indflydelsen skal både være på bestyrelsesniveau, hvor de overordnede linier besluttes, og på brugerniveau, som direkte debat i mediet. Bestyrelsen nedsættes ikke gennem politiske valg eller lignende, men gennem en proces, hvor f.eks borgere kontaktes efter tilfældig udtrækning i CPR-registeret. På baggrund af de interesseredes begrundede interessetilkendegivelser, udvælges bestyrelsen efter en jævn fordeling af demografiske forhold som køn, alder, bosted og erhverv/uddannelse. Det er vigtigt, at både den overordnede styring af Borgenes Medier, og den generelle debat i og omkring mediet, er levende og i bevægelse. I forhold til borgerbestyrelsen er det vigtigt med udskiftning af medlemmer, mens det i forhold til debatten, og den fortsatte vurdering af bestyrelsens arbejdsgrundlag, er vigtigt f.eks. at lave årlige mediehøringer. 1.Etisk regelsæt Der udformes et etisk regelsæt for indholdet i Borgernes Medier. Der gives mulighed for, at uoverensstemmelser omkring overholdelsen af de etiske målsætninger kan behandles af forbrugerombudsmanden. Det etiske regelsæt skal fastsætte og klargøre minimumskrav omkring direkte uønsket, eller forbudt indhold, eller f.eks. krav til debatindlæg om afsenderadresse og argumentation. A.Indhold og muligheder 1.Styrkelse af Public Service Public service funktionen skal styrkes og videreudvikles. Der skal opretholdes en selvstændig dansk nyheds- og informationsformidling, som skal være professionel, troværdig og lødig. Mediefladen skal repræsentere alle samfundslag, aldersgrupper og minoriteter. Indholdet skal være reklamefri og uafhængigt af politiske og økonomiske interesser. Medieudbudet skal indeholde produktioner, som ellers ikke vil være tilgængelig for alle, samt være af særlig national betydning og interesse. Der skal sikres produktioner med indhold, som naturligt hører til i offentlighedens medier, men som er rettet mod en begrænset del af befolkningens interesser, og som derfor ikke ville være produceret af kommercielle udbydere. Underholdning skal indgå i sammenhænge, som afspejler de overordnede principper for medieudbuddet. 1.Interaktivitet (9 of 14) [ :11:09]

10 Borgernes Medier skal udnytte de interaktive muligheder til at forbedre og udvikle indholdet. Dette gælder også for dagens public service kanaler. Interaktiviteten giver mulighed for at styrke indholdet i forhold til f.eks. undervisningsprogrammer, debatprogrammer og nyhedsudsendelser. Samtidig bør man også i visse tilfælde begrænse de interaktive muligheder. Den redaktionelle valgmulighed bør ikke overgå 100% til brugeren i alle tilfælde. Det er f.eks. vigtigt at opretholde en samlet nyhedsoversigt i Borgernes Medier. A.Uddannelse 1.Producent frem for konsument Den reelle ytrings- og informationsfrihed skal sikres gennem uddannelse samt oplysning om produktion og distribution af indhold. Medieanalyse skal være et centralt uddannelsesområde i folkeskolen og i alle andre uddannelser, og det skal indgå som et naturligt element i alle fag. 1.Bitværksteder Der skal oprettes Bitværksteder, der giver mulighed for at lære og bruge fremtidens medier. Bitværksteder skal være lokale, åbne for alle og give adgang til produktionsudstyr og distributionsnetværk. Bitværkstederne skal både have en uddannelsesmæssig funktion og samtidig være grosted for udviklingen af den lokale tilgang til Borgernes Medier. Ved at forankre Bitværkstederne i f.eks. folkeskolerne sikres en lokal tilgang og indholdsproduktion samtidig med, at faciliteterne kan udnyttes i forbindelse med projetopgaver og lignende. 1.Uddannelse gennem Borgernes Medier Borgernes medier skal anvendes til almen uddannelse og oplysning. Der skal gives mulighed for specialiseret videreuddannelse gennem medierne. De teknologiske muligheder skal målrettet udnyttes til at etablere uddannelsesmuligheder. A.Registrering, sikkerhed og privatlivets fred Der skal indføres et reelt forbud mod registrering af bevægelser, kommunikationer og transaktioner i medierne. Der skal indføres mulighed for sikker betaling af ydelser og produkter. Privatlivets fred skal respekteres, f.eks. med en lovgivning som dørsalgsloven for de elektroniske medier. A.Reklamer i de kommercielle medier Der må ikke anvendes reklamer i Borgernes Medier. I de kommercielle medier skal brugerne have indflydelse på reklamens indhold, form og distribution. Der skal være en æstetisk sammenhæng mellem reklamer og indholdet. Reklamerne skal være tydeligt adskilt fra det redaktionelle stof, og det skal være letgennemskueligt, hvad der er reklamer. De eksisterende begrænsninger af reklamer i medierne skal opretholdes, og regeringen bør på EU plan arbejde for, at der stilles krav til anvendelsen af reklamer hos de kommercielle aktører. Juni 1997 Karen Berg HansenMathias Kværndrup (10 of 14) [ :11:10]

11 Birthe AbildgaardErik B. Hansen Marianne WestermannHeinz Lieder Lone RosingAllan Thorgaard Nielsen Marianne KristensenAnton Lund Christensen Inge SvendsenFrede Skov Hansen Birthe DissingHelge Milo Hanne KjærgaardJakob Erle, formand I. Fremtidens medier Baggrund En del af grundlaget for vore overvejelser er en række teknologiske udviklingstendenser. Det er naturligvis ikke indenfor denne opgaves omfang at give et fuldstændigt overblik, og vi har - som den forsamling af ikke-eksperter vi er - valgt kun at medtage netop de tendenser, som vi mener er vigtige og aktuelle i den forstand, at de allerede er virkelighed. A.Teknologisk udvikling 1.Digitalisering: Mange kanaler, billige kanaler At den informations- og kommunikationsteknologiske udvikling er digital er i dagens info-samfund en selvfølgelighed. Vi arbejder mere og mere med bits og denne digitalisering gennemtrænger snart alle processer i samfundet. En af konsekvenserne af digitaliseringen er adgangen til de mange TV-kanaler. Via sattelit og kabel-tv, og gennem digital kompressionsteknologi, får vi pludselig leveret 500 TV-kanaler til døren. Set fra borgerens side må dette betyde, at kanalerne ikke længere er dyre og omkostningskrævende, som det gamle jordbårne net. Man kunne med rimelighed antage, at kanaler med kapacitet til at overføre TV, og endda med mulighed for tovejs-kommunikation, bliver let-tilgængelige indenfor en kort årrække. Med andre ord ser vi, at digitale distributions- og kommunikationskanaler med høj båndbredde findes i stadigt større mængder, og at deres pris er stærkt faldende. I fremtidens medier er kanalerne ikke kun forbeholdt kapitalstærke institutioner. 1.Konvergens Konvergensbegrebet henviser ofte i en teknologisk forstand til sammensmeltningen af fjernsyns-, telefonog computerteknologierne til _n teknologi der ÔkanÕ det hele, men ikke mindre væsentlig er den indholdsmæssige konvergens, også kaldet transmedia: Information i _t medie er tilgængeligt i alle medier. Nyhederne kan, udover den trykte avis, findes på tekst-tv, på internettet, på mobiltelefonen. pr. telefon, fax, computer, TV etc. Der er ingen tvivl om, at denne udvikling allerede er sket og at teknologierne er til rådighed. Denne indholdmæssige konvergens har betydning, når vi taler om fremtidens medier, idet det ikke længere er afgørende, om vi snakker om den ene eller anden ÔkasseÕ eller ÔterminalÕ. Det kan være (11 of 14) [ :11:10]

12 noget, der ligner et fjernsyn, det kan være noget, der ligner en computer, det kan være dørklokken - afgørende er det, at indholdet bliver frigjort fra terminalen, og at man derfor ikke kan tænke indhold og muligheder i fremtidens medier opdelt i de traditionelle massemediers kategorier: TV, radio, aviser. Vi har derfor i vores arbejde valgt ikke at føle os pressede af, om det er fjernsyn, radio eller Internet vi taler om, men derimod forsøgt at koncentrere os om det indhold og de muligheder, mediet bør tilbyde. 1.Interaktivitet Interaktivitet er en central egenskab ved fremtidens medier. Selvom det ofte bruges i flæng, er det dog en karakteristisk mulighed som informations og kommunikationsteknologien åbner op for. Vi møder allerede interaktiviteten i vores nuværende medieanvendelse. I fjernsynet benytter man i stigende grad seerafstemninger (ligesom on-line ratings vel også er en slags interaktivitet) - tekst-tv er også interaktivt på et simpelt niveau, mens TV-fonen faktisk allerede er et svært gennemskuelig udtryk for konvergensen mellem telefonen og fjernsynet. Interaktive er også de omsiggribende tast-selv tjenester, ligesom kabel-tv operatørernes near-video-on-demand (1) (NVOD) nu er en tjeneste, der faktisk kan erhverves af ethvert kabel-tv abbonnement. Og selvfølgelig er Internettet i sin natur interaktivt. Faktisk er udviklingen allerede så langt, at interaktiviteten først for alvor er interessant, når den er koblet til en on-line funktion (TV-fonen, Internettet, Kabel-TV). Den klare udviklingstendens er, at envejsmedierne bliver til kommunikations-medier. Enten i form at direkte, ÔliveÕ, kommunikation (synkron), eller i form af forskudt kommunikation som f.eks. (asynkron). Status quo i Danmark er, at allerede een kabel-tv udbyder tilbyder interaktiv kabel-tv. Det varer ikke mange måneder (efteråret 97), før en anden udbyder tilbyder interaktivt kabel-tv, hvor der ikke bare bliver mulighed for NVOD, men også homeshopping, modtagelse af s, adgang til udvalgte web-sider og mulighed for at indprogrammere brugerprofiler, så man kan udvælge hvad f.eks. de mindste må se på fjernsynet. Altsammen foregår via digitalt kabel-tv, en set-top box og en almindelig zapper. Teknologien er klar, og tilbuddet kommer allerede nu til en stor del af de danske seere. Interaktiviteten tilbyder en række muligheder, der har konsekvenser for indholdet i fremtidens medier. Som sagt er det en teknologisk udvikling, som borgerkommissionen vurderer er realistisk at medtage i billedet af fremtidens medier. Umiddelbart kunne man forestille sig, at man ved nyhedsudsendelser fik direkte adgang til baggrundsinformation og andre vinklinger af stoffet, underholdningsprogrammer, som f.eks. quiz«er, kunne være med avanceret deltagelse af mange lokale hold, og undervisningsprogrammer ville give mulighed for kommunikation med underviseren, direkte adgang til tekstmateriale, etc. 1.Produktionsforhold I forhold til produktionen af indhold i fremtidens medier, ændrer den teknologiske udvikling af produktionsudstyret en række forhold. For det første bliver udstyret billigere, så det er lettere tilgængeligt. For det andet bliver det mere brugervenligt, lettere at anvende og mindre krævende i forhold til omkringliggende faciliteter som studier, lyssætning m.v. Og for det tredje bliver det fortsat mindre i fysisk størrelse. Det er ikke langt fra, at man i dag kan lave en teknisk kvalitet i fjernsynsstandard med udstyr, der kan være i en rejsetaske. Sammenholder man denne udvikling med lettere adgang til distributionskanaler, mener vi ikke, det er urealistisk, at en større del af indholdet i fremtidens medier produceres af borgerne selv. Eller ihvertfald (12 of 14) [ :11:10]

13 at borgeren er tættere på en reel producentrolle i fremtidens medier. I.Borgerkommissionen A.Udvælgelsesprocessen Borgerkommissionens medlemmer er udvalgt gennem et tilfældigt udtræk fra Indenrigsministeriets CPR-register. Teknologirådet har bedt CPR-kontoret om at udsende en invitationsskrivelse til i alt 2500 personer i Danmark, jævnt fordelt efter køn, alder og bosted. Denne udsendelse resulterede i ca. 50 positive svar fra borgere, der både havde tid og lyst til at deltage i arbejdet. Ud af de halvtreds borgere udvalgte planlægningsgruppen og projektlederen 15, der skulle deltage. Disse 15 medlemmer var udvalgt efter en jævn fordeling af køn, alder og bosted - og udfra et ønske om at have så forskellige deltagere som muligt. Med denne proces har man ikke - i statistisk forstand - skabt et repræsentativt udvalg af borgere. Snarere kan man sige, at processen har skabt en borgerkommission, der både er tilfældigt og bredt sammensat, med det fælles træk, at alle deltagere har interesse for emnet og praktisk mulighed for at deltage i arbejdet. A.Arbejdsprocessen Kommissionens medlemmer er blevet bedt om at afsætte tre weekender til arbejdet med fremtidens medier. På disse weekender har vi gennem oplæg, diskussion, gruppearbejde m.v. arbejdet med emnet. Det har været en krævende arbejdsproces, der er blevet suppleret med udsendelse af materiale mellem arbejdsweekenderne. Selvom vi kunne have ønsket meget længere tid, ville det have været svært at afsætte mere tid i forhold til familie, hjemmeliv og arbejde. De indkaldte oplægsholder var: Gundhild Agger: "Mediernes historie" Frands Mortensen: "Hvad vil samfundet med medierne" Michael Lynnerup: "Globalt, lokalt, digitalt" Peter Hesseldal: "TV om to år" Kjeld Veirup: "Fremtidens public service" A.Organisation Teknologirådets projekt har været tilrettelagt i samarbejde med en planlægningsgruppe. Planlægningsgruppen har bl.a. varetaget udformningen af kommissoriet på baggrund af projektbeskrivelsen, udvælgelsen af formanden for kommissionen og godkendelsen af sekretariatets udvælgelse af borgerkommissionens medlemmer. Planlægningsgruppens bestod af : Margit Neisig, Tele Danmark Udvikling John Paulin, SpaceInvaders Linda Overgaard, DR-multimedie (13 of 14) [ :11:10]

14 Charlotte Vangsgaard, Kulturministeriet Ingolf Gabold Elo Madsen, Foreningen for Folkehøjskoler Arno Viktor Nielsen, filosof Knud Erik Skouby, Center for Teleinformation, DTU Michael Franch Nielsen, projektleder, Teknologirådet Teknologirådets sekretariat: Anita Albech, projektsekretær Helle Junge Nielsen, projektmedarbejder Michael Franch Nielsen, projektleder 1. 1 Samme program udsendes på f.eks. fire kanaler forskudt 15 minutter. Abbonnenten kan så se programmet, næsten når hun vil Teknologirådet (14 of 14) [ :11:10]

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil hermed ønske dig tillykke med udnævnelsen til kulturminister.

Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil hermed ønske dig tillykke med udnævnelsen til kulturminister. Kulturminister Uffe Elbæk Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Sendt per mail til min@kum.dk Aalborg, den 21. oktober 2011 Kære Uffe Elbæk Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil

Læs mere

I alt har 26 organisationer mv. afgivet høringssvar inden for høringsfristen, jf. bilag 1.

I alt har 26 organisationer mv. afgivet høringssvar inden for høringsfristen, jf. bilag 1. NOTAT Kommenteret høringsnotat vedr. lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om TV 2/DANMARK A/S (Ændrede must-carry -regler, DR s adgang til sponsorering, de regionale TV 2-virksomheders

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 Oktober 2010 Hovedoverskrifterne i regeringens udspil til filmaftalen er: 1. Et sundt og bæredygtigt filmproduktionsmiljø 2. Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt støttesystem, der fremmer

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Staten finansierer eller delfinansierer public service-radio og fjernsyn og dagblade gennem forskellige ordninger.

Staten finansierer eller delfinansierer public service-radio og fjernsyn og dagblade gennem forskellige ordninger. Danske Dagblades Forening DDF synspunkter på dagbladenes 0-moms Ebbe Dal, 14. maj 2008 En vigtig forudsætning for at opretholde og udvikle den samfundsprofil, som kendetegner Danmark, er bl.a. at skabe

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Landsmødevedtagelse om medier og kultur

Landsmødevedtagelse om medier og kultur Vedtagelse fra DSUs Landsmøde oktober 2004, Slagelse Landsmødevedtagelse om medier og kultur Indledning For DSU handler kulturpolitik ikke kun om, hvorledes man skal støtte de forskellige kunstformer,

Læs mere

Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1

Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Mediesekretariatet H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V 17. september 2008 Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Hermed fremsendes høringssvar fra

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme på offentlige områder I det følgende værditestes tjenesten Skærme på offentlige områder. I Indledningen gøres der kort rede for den testede

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen 11. januar 2016 Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen Christian_Sonnefeld@discovery.com Radio- og tv-nævnet H.C.

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste over stikord fra drøftelse af distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv via internettet den 29. januar 2014 1a) Hvilke muligheder

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Idékatalog. Fokus på forskningsbibliotekerne. November 2004

Idékatalog. Fokus på forskningsbibliotekerne. November 2004 November 2004 Udarbejdet i et samarbejde mellem Bibliotekarforbundet og Danmarks Forskningsbiblioteksforening Kommissorium Dette idékatalog er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr: 2013-010561 Grace Nguyen Suhadi Fuldmægtig, cand.jur. gns@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Hvad mener du om Internettets fremtid?

Hvad mener du om Internettets fremtid? Hvad mener du om Internettets fremtid? Internettet blev tilgængeligt for almindelige mennesker i midten af 1990 erne. Siden er internettet blevet en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger internettet til

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Østjylland Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 16. marts 2005 Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland Tom Flangel Nielsen har ved mail af

Læs mere

Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014. Kort version

Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014. Kort version Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014 Kort version Bibliotekerne skal være lokale medborgercentre, steder for viden og borgerservice, der sammen med lokale aktiviteter og initiativer skal

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Ved høringsfristens udløb havde 18 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag

Ved høringsfristens udløb havde 18 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag NOTAT 11. april 2011 Kommenteret høringsnotat om udkast til revideret bekendtgørelse om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg Styrelsen for Bibliotek og Medier sendte den 14. februar 2011

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Forspring til fremtiden. Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet

Forspring til fremtiden. Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet Forspring til fremtiden Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet Nyt syn - nye metoder Informations- og kommunikationsteknologien (IKT) giver

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S

Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S M I N I S T E R I E T BILAG 5 Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S Bodssystem for tilsidesættelse af visse vilkår for tilladelse til at udøve public service-programvirksomhed I 38 a, stk.

Læs mere

Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse

Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse Danmarks Lærerforening August 2009 Baggrundspapir til folderen Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse Som et led i arbejdet med Fremtidens Skole udgiver Danmarks Lærerforening folderen Morgendagens

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

Vedtægter for Atlantsammenslutningen i Danmark. Forum for sikkerhedspolitik

Vedtægter for Atlantsammenslutningen i Danmark. Forum for sikkerhedspolitik Vedtægter for Atlantsammenslutningen i Danmark Forum for sikkerhedspolitik I NAVN 1 Sammenslutningens navn er: Atlantsammenslutningen i Danmark -forum for sikkerhedspolitik 2 Sammenslutningens hjemsted

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 12. november 2012 Sagsnr: 2012-012574 Henrik Bang Nielsen Chefkonsulent, cand.jur. hbn@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Skabelon for udvikling af borgerplaner

Skabelon for udvikling af borgerplaner Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Involver dine kunder, leverandører og medarbejdere via sjove og spændende SMS-tjenester

Involver dine kunder, leverandører og medarbejdere via sjove og spændende SMS-tjenester Involver dine kunder, leverandører og medarbejdere via sjove og spændende SMS-tjenester Med vores Mobile Marketing moduler kan du nemt og hurtigt lave : SMS konkurrencer SMS quiz SMS afstemninger SMS nyhedstjenester

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv.

Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv. NOTAT 9. juni 2009 Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv. Indledning Det fremgår af tillægsaftalen af 9. januar 2009 om omstruktureringsplan for TV 2/DANMARK og

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Oversigt trin 2 alle hovedområder

Oversigt trin 2 alle hovedområder Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser 25. marts 2004 A5-0155/37 ÆNDRINGSFORSLAG 37 37 Betragtning 10 (10) En sådan lovgivning bør forbyde forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og. Tjenesteydelser

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 Udvalget har bedt Rambøll regne på de forretningsmæssige muligheder for en DTTgatekeeper ved varierende antal MUX til rådighed. Som nævnt vil

Læs mere

THE INTERNET OF THINGS

THE INTERNET OF THINGS GAMIFICATION Voksede du op med film eller computerspil? Seere opfatter sig selv som passive observanter. Spillere ser sig selv, som cocreators af deres egen virkelighed. Spil og virkelighed flyder sammen

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Ved høringsfristens udløb havde 24 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag

Ved høringsfristens udløb havde 24 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag NOTAT 8. december 2011 Kommenteret høringsnotat om udkast til revideret bekendtgørelse om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg Styrelsen for Bibliotek og Medier sendte den 27. oktober 2011

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Høring om den fremtidige mediestøtte

Høring om den fremtidige mediestøtte Institution Gade By Att. Navn 9. marts 2011 Høring om den fremtidige mediestøtte Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte er for øjeblikket i gang med at udarbejdet et grundlag for regeringens

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Ruko ARX Access. Total tryghed og sikkerhed med online adgangskontrol STAND OFF ALONE LINE LINE

Ruko ARX Access. Total tryghed og sikkerhed med online adgangskontrol STAND OFF ALONE LINE LINE Access STAND ALONE OFF ON Total tryghed og sikkerhed med online adgangskontrol ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions Løsninger til ethvert behov Access indgår som toppen af kransekagen

Læs mere

IT-strategiplan for skolerne 2010-14.

IT-strategiplan for skolerne 2010-14. IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker

Læs mere

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13 Interessentanalyse - de væsentligste konklusioner København 07.03.13 Interessentsondering Der er gennemført en mindre interessentsondering for at blive klogere på, hvilke fremtidsscenarier, som Tænketanken

Læs mere

Runde 2: November 2014

Runde 2: November 2014 Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere