TV og demokrati i Italien. - fra public service til kommercielt tv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TV og demokrati i Italien. - fra public service til kommercielt tv"

Transkript

1 TV og demokrati i Italien - fra public service til kommercielt tv

2 Indholdsfortegnelse Indledning Fra public service-monopol til kommercielt tv-marked Public service på italiensk Kommercielt tv og Silvio Berlusconi Det politiske tv-spil og opløsningen af RAI s monopol Interessekonflikter og centrumvenstres svigt Tv sætter dagsordenen Status over den italienske tv-journalistik Anklageskrift mod de italienske tv-journalister Reklamesøjler og politiske skødehunde Tg1 og Tg5: Hvad er forskellen? Forandring er nødvendig Informationsstrømmen: trussel eller velsignelse? RAI s censur og kampen for ytringsfrihed Viva Zapatero! : Demokrati eller censur Comeback på tv- og computerskærm...17 Konklusion. 19 Bibliografi..20 2

3 Indledning Dette projekt handler om demokratiets tilstand i Italien. Der er mange indikatorer, der fortæller os, hvor godt eller dårligt et demokrati fungerer, og ligeledes er der mange betingelser, som skal være opfyldt, for at man overhovedet kan tale om et demokrati. Ingen af disse betingelser kan siges at være tilstrækkelige hver især, men er alle nødvendige dele af det samlede sæt spilleregler i det, man kalder et moderne oplyst demokrati. Medierne bliver ofte omtalt som den fjerde statsmagt efter de tre, der blev formuleret af den franske oplysningsfilosof Montesquieu: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. En forudsætning for disse tre institutioners demokratiske virke (fire inkluderet medierne) er deres indbyrdes uafhængighed. En hyppigt anvendt metafor beskriver medierne som vagthunden, der vogter over borgernes demokratiske rettigheder og sørger for, at magthaverne gør deres arbejde. Når vi herhjemme tænder for TV-Avisen eller TV 2-Nyhederne, forventer vi at få serveret nyheder og reportager baseret på journalistisk objektivitet og saglighed, og redaktionernes troværdighed er noget, de færreste stiller spørgsmålstegn ved. Netop derfor blev det anset for en vigtig historie, da en tidligere generaldirektør i Danmarks Radio (DR) i foråret 2007 fortalte om sine oplevelser med politisk pres over for den statsejede public service-station. I et andet EU-land, Italien, ser tingene imidlertid anderledes ud. Ofte fremhæves landet som et skrækeksempel på et såkaldt vestligt demokrati, hvor landsdækkende tv i uskøn forening med politiske og økonomiske interesser gennemsyrer nationen, der ikke længere udelukkende er kendt som il bel paese ( det smukke land ). Disse betragtninger rejser en række relevante spørgsmål, som jeg vil søge svar på: Hvem arbejder de italienske tv-journalister for, borgerne eller politiske og økonomiske interesser? En af journalistikkens fornemste opgaver er at gøre det uigennemskuelige gennemskueligt for borgerne. Men hvis medierne er afhængige af magtfulde folk, der ikke ønsker at gøre et givent systems mekanismer gennemskuelige, hvem kan borgeren så stole på? Er der belæg for at tilskrive de påståede dårligdomme på de italienske tv-skærme en enkelt magtfuld mand, eller er der flere faktorer, som spiller ind? Hvad kan den italienske tv-seer i det hele taget forvente sig af fremtiden censurerede programmer, politisk propaganda eller public service, der er sit navn værdigt? Projektets fokus ligger på tv-mediet, da tv er det medie, som i dag endnu favner bredest og har den største gennemslagskraft i den italienske befolkning. Graden af tv s indflydelse på holdninger, 3

4 vaner og selvforståelse hos børn, kvinder og mænd er svær at måle, og teorierne er mange og komplicerede. Men det aspekt at tv som medie ikke er elitært, dvs. kan ses og bliver set af alle i samfundet, gør det interessant set fra et demokratisk synspunkt. 1 Jeg har valgt at disponere projektet således: Første kapitel beskriver de væsentligste begivenheder for tv s udvikling i Italien: fra det statslige RAI s første udsendelse i 1951 henover de kommercielle kanalers gennembrud i løbet af 80 erne og frem til i dag. Med udgangspunkt i Paul Ginsborg, der er engelsk historiker og bosat i Italien, samt journalist og universitetslærer Paolo Murialdis litteratur om emnet, vil jeg gennemgå og analysere udviklingen på tv-området samt redegøre for den gensidige påvirkning mellem tv, økonomi og politik i Italien. Andet kapitel handler om den italienske tv-journalistiks vilkår og nuværende tilstand. Jeg vil også komme ind på de udfordringer og muligheder, som de teknologiske fremskridt stiller tv-mediet overfor. Mit udgangspunkt er Wolfgang M. Achtners bog Democrazia e telegiornali Il giornalismo come servizio pubblico. Achtner (født i 1950 i New York) har gennem sit arbejde som tv- og avisjournalist i både USA og Italien (CNN, ABC News, The Washington Post, La Repubblica, La7 m.fl.) erhvervet sig en viden om de italienske journalisters praksis. Med sin erfaring inden for den engelske og amerikanske public service-tradition har han kvalifikationerne til at se de italienske medier indefra såvel som på afstand. Kapitlet indeholder derudover en sammenlignende analyse af to nyhedsudsendelser fra henholdsvis RAI og den kommercielle kanal Canale 5. Tredje kapitels omdrejningspunkt er ytringsfrihed og censur på de italienske public service-kanaler. Kapitlet indeholder min analyse af Sabina Guzzantis dokumentarfilm Viva Zapatero!. Filmen tager sit udgangspunkt i fyringerne af en række populære studieværter samt lukningen af kritiske og satiriske programmer på de offentlige kanaler. Kapitlet afsluttes med eksempler på, hvad der er sket med de personer, der blev ramt af censuren. [Jeg har valgt at oversætte de relevante passager og citater fra de benyttede kilder i stedet for at lade dem stå på italiensk eller engelsk. Der vil i fodnoterne være henvisning til, hvor man kan finde den citerede tekst på originalsproget.] 1 En spørgeundersøgelse fra det uafhængige italienske analyseinstitut Eurisko viste i 1986, at 86,3% af italienerne så tv hver dag, mens tallene for radio- og avisforbrug lå på henholdsvis 46,4% og 41,4% (jf. Ginsborg, 2004, s. 49). Til sammenligning lå antallet af internetbrugere i Italien på 50,1% af den samlede befolkning i januar 2007 (jf. Italienerne så i 1988 gennemsnitligt 2 timer og 53 minutters tv om dagen. I 1995 var tallet steget til 3 timer og 35 minutter (jf. Ginsborg, 2001, s. 332, statistik nr. 11). 4

5 1. Fra public service-monopol til kommercielt tv-marked Seerne ønskede sig begærligt ting, der var anderledes end dem, som RAI tilbød de ville have programmer, der fortsatte langt ud på natten, hvorimod RAI lukkede og slukkede kl. 23. Privat tv var i bund og grund en grænseoverskridende handling, der fristede virkelig mange mennesker. Jeg tænkte på alt det, der kunne få adgang til deres hjem game shows, quizprogrammer, information, men også reklamer og forbrugsvarer. 2 Ordene kommer fra manden, der skulle introducere italienerne for landsdækkende kommercielt tv: Silvio Berlusconi, som siden skulle blive Italiens premierminister, og som i dag er leder af oppositionen, lagde ikke skjul på, at noget nyt måtte ske, og at tiden var løbet fra public serviceorganet RAI s monopol. 1.1 Public service på italiensk Programfladen på RAI (Radio Audizioni Italia) havde fra første udsendelse den 1. januar 1951 et erklæret pædagogisk og opdragende sigte, hvilket pave Pio XII slog fast, da han i anledning af den første nyhedstransmission tre år senere, fremhævede RAI s ansvar for sund adspredelse samt borgernes opdragelse og moralske opløftelse. 3 De kristelige demokrater fra partiet DC sad tungt på regeringsmagten og havde interesse i, at den landsdækkende tv-kanal viste ansvar og værnede om borgernes moral og de traditionelle katolske værdier. For eksempel måtte ord som skilsmisse, utroskab og prostitution ikke nævnes i tv. Indtil 1957 var der ingen reklamer på RAI, og der var tale om en rigid opdeling af de få genrer, der var. I forhold til den overflod af programmer og ikke mindst reklamer, som den italienske seer blev præsenteret for senere, var der et minimalt udbud i datidens fjernsyn. 4 Wolfgang M. Achtner påpeger den positive virkning på det italienske samfund, som RAI havde i begyndelsen. På tværs af kultur, dialekt og økonomisk formåen gik de samme programmer ud til alle italienere, hvad enten man sad i det velhavende nord eller i det fattige syd. Tv blev på den måde et fælles referencepunkt. Samtidig blev det nationale marked stimuleret af de få reklamer formet 2 Ginsborg, 2004, s Murialdi, 2000, s I 1984 blev der dagligt vist ca reklamer i italiensk tv om dagen, hvilket var mere end i samtlige europæiske lande tilsammen. I 1999 var tallet steget til ca reklamer om dagen, heraf ca. 18% på RAI og 82% på de kommercielle kanaler (jf. Ginsborg, 2004, s. 47; Ginsborg, 2001, s. 343, statistik nr. 32). 5

6 som små historier i det populære program Carosello, som blev sendt umiddelbart efter aftenens tvavis. 5 Med den politiske venstrefløjsaktivisme sidst i 60 erne blev det regeringskontrollerede RAI, der i 1961 havde udvidet med sin anden kanal RAI 2, skydeskive for vrede og mistillid rettet mod den borgerlige journaliststand udover RAI symboliseret ved Italiens største avis Corriere della Sera. Fra praktisk taget at have været regeringspartiet DC s talerør, blev RAI ved en lovreform i 1975 gjort til la TV dei partiti ( partiernes tv ): De to statslige tv-kanaler og de tre statslige radiokanaler blev ved det, der går under betegnelsen la lottizzazione ( udlodning eller uddeling ), fordelt på de tre største politiske partier. Administrationen i RAI (CDA - Consiglio d amministrazione) består den dag i dag stadig af politisk valgte folk, der sammen vælger en udefra kommende præsident. Med oprettelsen af RAI 3 i 1979 bestod italiensk public service-tv af tre kanaler, der var delt op politisk og ideologisk: RAI 1 tilhørte DC, RAI 2 socialisterne i PSI og RAI 3 kommunisterne i PCI. Med Paul Ginsborgs ord: Det kunne ikke just betragtes som nogen korrekt praksis, eller som egnet til at fremme en tradition for uafhængige offentlige medier, men der eksisterede dog i det mindste en flerhed af stemmer og synspunkter. 6 Achtner mener, at partiopdelingen af RAI udgjorde de ødelæggende mekanismer, som i en kort periode sikrede normalitet. 7 Den manglende selvstændige kultur uafhængig af politiske interesser samt den manglende public service-tradition for både at henvende sig til brede og snævre målgrupper var, ifølge Ginsborg, de primære årsager til RAI s handlingslammelse, da deres landsdækkende monopol for alvor blev truet af de private, kommercielle udbydere i 80 erne. Dertil kommer den økonomiske krise, der ramte RAI, da den gamle politiske elite med DC i spidsen blev slettet fra det politiske landkort med Operation Rene Hænders korruptionsanklager i begyndelsen af 90 erne. 1.2 Kommercielt tv og Silvio Berlusconi De italienske domstole gav i 1976 sendetilladelse til kommercielt lokal-tv, men det blev samtidig understreget, at det kun var offentlige tv-kanaler, der måtte sende landsdækkende. Samtidig gjorde domstolene landets politikere opmærksomme på nødvendigheden af en efterfølgende regulering på medieområdet. At det lokale tv-marked voksede ganske uhæmmet op gennem 70 erne, illustreres af, at der ved årtiets afslutning eksisterede ikke færre end 972 private udbydere. 8 Opblomstringen af 5 Achtner, 2006, s Ginsborg, 2004, s Achtner, 2006, s Murialdi, 2000, s

7 disse private eller frie kanaler, som de også blev kaldt, skulle hurtigt vise sig attraktiv for virksomheder, der ledte efter nye reklamemarkeder og nye måder, hvorpå man kunne profilere sig selv og sine produkter. I 1974 havde den milanesiske forretningsmand og uddannede jurist Silvio Berlusconi startet det private kabel-tv TeleMilano, der fungerede som lokalfjernsyn i bydelen Milano 2, som han havde ladet bygge i udkanten af den norditalienske forretningsmetropol (senere blev også det større beboelsesområde Milano 3 en realitet). Byggebranchens op- og nedture kombineret med Berlusconis forkærlighed for tv- og reklameverdenens impulsivitet og korte afstand fra ideer til praksis fristede den idérige entreprenør til at udvide sin forretning, og i 1978 grundlagde han holdingselskabet Fininvest. 9 Gennem opkøb af lokalstationer over hele Italien sørgede Berlusconi for, at Canale 5 (TeleMilanos nye navn fra 1980) kunne sende de samme udsendelser på samme tid over hele halvøen. Dette var i direkte konflikt med loven, der gjorde landsdækkende kommercielt tv forbudt. Med opkøbet af sine nærmeste konkurrenter på det kommercielle tv-marked, Italia 1 i 1983 og Rete 4 året efter, styrkedes Fininvests position som førsteudfordrer til RAI på et tv-marked så liberalt og ureguleret, at det giver Paolo Murialdi associationer til det vilde vesten. 10 Fininvests tre kanaler skulle komme op på 90% af samtlige private tv-kanalers seertal, hvilket svarer til ca. 45% af det totale antal seere. Allerede i 1983 havde Berlusconis reklamebureau Publitalia erobret 43% af markedet for tv-reklamer i Italien et marked, der udgør eksistensgrundlaget for de kommercielle tv-stationer. 11 I 1993 opstod Mediaset, der fremover som en underafdeling i Fininvest skulle administrere virksomhedens tv-kanaler. Samme år besluttede Berlusconi og hans rådgivere sig for at udnytte det politiske tomrum, der var opstået med Operation Rene Hænder, og skabe partiet Forza Italia, hvorefter en salgsvideo blev sendt til samtlige tv-stationer i Italien. Filmen, der varer otte minutter, begynder med ordene Italien er landet, jeg elsker og var åbenlys politisk propaganda fra Berlusconis side. Ikke desto mindre blev den uden nævneværdig tøven fra RAI s side sendt på samtlige af de tre offentlige kanaler Fininvest skulle i 1984 blive fællesbetegnelsen for hele den koncern, der udover reklamebureauet Publitalia i dag bl.a. består af tv-afdelingen Mediaset, filmdistributøren Medusa, forlaget Mondadori, stormagasinkæden Standa, byggevirksomheden Edilnord, fodboldklubben A.C. Milan samt banken Mediolanum (jf. Ginsborg, 2004, s. 184; 10 Murialdi, 2000, s Achtner, 2006, s. 117; Ginsborg, 2004, s Achtner, 2006, s

8 1.3 Det politiske tv-spil og opløsningen af RAI s monopol Mammì-loven fra august 1990, opkaldt efter den daværende minister for telekommunikation Oscar Mammì, skulle vise sig ikke at ændre synderligt på den politiske kurs, der gennem 80 erne havde været at ignorere behovet for regulering af massemedierne og se igennem fingre med Fininvests lovstridige enegang på området for privat tv. Loven opløste officielt RAI s monopol men cementerede blot den bipolaritet, der allerede eksisterede mellem RAI og Fininvests kanaler. Ginsborg kalder Mammì-loven for en af mange minimalistiske love, der ikke ændrer grundlæggende ved tingenes tilstand men nøjes med at sanktionere dem. 13 I protest mod loven valgte fem af regeringens ministre efterfølgende at trække sig fra deres poster. Fininvest producerede udover nyhedsudsendelserne ikke mange programmer selv, men sendte med inspiration fra amerikansk kommercielt tv, udover massevis af reklamer, en parade af quizzer, tegnefilm, realityshows, sportsprogrammer og film. I Italien, der i 80 erne gennemlevede sit andet økonomiske mirakel, stod denne type tv, der appellerede til individet, i stærk kontrast til RAI s mere traditionelle og relativt konservative programflade. Man må spørge sig selv, hvordan Berlusconi stort set uhindret kunne boltre sig på den kommercielle tv-scene op gennem 80 erne. Ginsborg, Murialdi og Achtner nævner alle den nu afdøde socialistiske politiker og antikommunist Bettino Craxis betydning i dette spil. Den såkaldte CAFgruppe blev dannet i 1989 og bestod ud over Craxi af Giulio Andreotti og Arnaldo Forlani fra DC. CAF-gruppen, hvis forkortelse henviser til medlemmernes efternavne, udgjorde en stærk alliance i bl.a. gennemførslen af Mammì-loven. Alle tre skulle senere komme på anklagebænken i forbindelse med Operation Rene Hænder. Craxi var Italiens premierminister i perioden og derudover Berlusconis nære ven og forlover samt gudfar til hans datter. Craxi så i Berlusconis voksende medieimperium en kærkommen mulighed for tv-eksponering og økonomisk støtte, og Craxis parti PSI nærede ikke stor sympati for kristendemokraterne i RAI s ledelse. 14 Craxi var manden, der i 1984 tog affære, da domstolene i henhold til medieloven fratog Italia 1, Rete 4 og Canale 5 deres sendetilladelser. Fire dage senere blev et midlertidigt lovdekret godkendt, og tvseerne kunne igen tænde for Fininvest og Berlusconis populære kanaler. 1.4 Interessekonflikter og centrumvenstres svigt Et centralt element i Ginsborgs diskurs er de såkaldte demokratiske antistoffer. Begrebet dækker over de mekanismer, der burde udløses i et demokratiske samfund, når det trues af eksempelvis 13 Ginsborg, 2001, s Murialdi, 2000, s

9 magtkoncentration og interessekonflikter hos landets magthavere. Murialdi understreger den store effekt, tv havde på italienernes valg af Berlusconi som ministerpræsident i maj 1994 samt hans evner som kommunikator i det, Murialdi kalder et slags telekrati ( telecrazia ). 15 Berlusconi bliver af og til sammenlignet med den australske mediemogul Rupert Murdoch, der ejer mediegiganten News Corporation, men netop det politiske engagement udgør en central forskel. Et lands politiske opposition er en vigtig del af de demokratiske antistoffer, og her er det værd at bemærke, at ingen af centrumvenstre-regeringerne under ledelse af Romano Prodi, Massimo D Alema og Giuliano Amato i perioden formåede at få gennemført en lov om interessekonflikten mellem medieejerskab og politisk magt. Ginsborg anklager centrumvenstre for at have undervurderet den fallerede ekspremierminister Berlusconis evne til at rejse sig igen efter sin fratrædelse som ministerpræsident i december 1994 samt for at mangle reformvillighed og forståelse for befolkningens ønsker. 16 Politikens korrespondent i Italien Lisbeth Davidsen påpeger som en mulig, om end noget vag, forklaring på denne passivitet, at venstrefløjen ikke ønskede at levere næring til Berlusconis selviscenesættelse som Italiens forfulgte politiker. 17 Det var heller ikke politikerne men derimod kræfter i civilsamfundet, der satte gang i den proces, som i 1995 førte til en folkeafstemning om, hvorvidt der skulle sættes en øvre grænse for, hvor mange medier en enkeltperson måtte eje. Ganske symptomatisk var det, at de selvsamme medier højst sandsynligt gjorde forskellen i en kampagne, hvor Berlusconis tv-kanaler fik gjort det til et spørgsmål om seernes ret til at vælge frit mellem de kanaler, som de ønskede at se. 18 Folkeafstemningens resultat blev, at forslaget blev nedstemt med 57%. Med et, i forhold til sine konkurrenter, overlegent kampagnebudget i ryggen, suppleret med masser af sendetid på sine egne kanaler, gjorde Berlusconis et bemærkelsesværdigt comeback som premierminister i juni Det bragte endnu engang fokus på den åbenlyse interessekonflikt mellem politisk magt og medieejerskab, men åbenbarede også konsekvenserne af et politisk svigt. To år senere udkom en rapport fra OECD s kontor for beskyttelse af ytringsfrihed i massemedierne. I rapporten blev den nyligt vedtagne lov for telekommunikation i Italien, Gasparri-loven, beskrevet som skræddersyet til at fremme hans (læs: Berlusconis) eget politiske program og hans families 15 Murialdi, 2000, s Ginsborg, 2004, s Davidsen, 9. maj I perioden fra den 11. maj til den 9. juni blev der på Fininvests tre kanaler samt på Telemontecarlo (TMC), ejet fra 1995 til 2000 af den florentinske virksomhed Cecchi Gori og fra 2001 af Telecom Italia under navnet La7, vist henholdsvis 538 indslag, der anbefalede folk at stemme nej, og 42, der anbefalede et ja (jf. Achtner, 2006, s. 141). 19 Berlusconi (med familie) er i følge det amerikanske tidsskrift Forbes god for 11.8 mia. dollars (ca. 65 mia. kroner), hvilket placerer ham som nummer 51 på listen over verdens rigeste mænd anno 2007 (jf. 9

10 økonomiske interesser. 20 Berlusconi selv hævdede at have løst sine interessekonflikter ved at overlade posten som bestyrelsesformand i Fininvest til sin datter Marina Berlusconi. Der er da heller ikke meget, der tyder på, at mediedynastiet Berlusconi har grund til at frygte for nye love, selvom det nu er dets politiske modstandere, der sidder på regeringsmagten. I forbindelse med et lovforslag mod politikeres interessekonflikter udtalte venstrefløjspolitikeren Giuseppe Caldarola i foråret 2007, at Berlusconi næsten (har) ligeså mange senatorer som os, og han kan regne med støtte fra nogle af vores. En del medlemmer af venstrefløjen mener, at det ikke skal være en lov, men vælgerne, der smider Berlusconi ud. 21 Indtrykket af venstrefløjens manglende forståelse af tvmediets magt, samt hvad det vil sige at repræsentere sine vælgeres interesser i parlamentet, må siges at blive bekræftet af udtalelser som ovenstående. 1.5 Tv sætter dagsordenen Det er ikke kun i Italien, at massemedierne og tv i særdeleshed har ændret spillereglerne i politik samt forbrugernes og vælgernes drømme og behov. Det politiske spin-begreb er et godt eksempel på den medieskabte dagsorden. Man har erkendt, at vejen til succes bliver kortere, hvis en politiker evner at brænde igennem på tv både visuelt og retorisk. Der er i dag en større personfokusering fra massemediernes side end tidligere, hvilket har gjort spin til en politisk nødvendighed et nødvendigt onde, vil nogle mene. Man kan diskutere, hvorvidt det reelle politiske indhold er forsvundet bag facaden, men realiteterne er nu engang, at medierne både skaber virkeligheden og reflekterer det samfund, de er en del af. Dette fænomen eller tidsånd, om man vil, har Berlusconi fra 80 erne til i dag formået at udnytte til perfektion. Fininvest/Mediasets tre landsdækkende netværk har med deres broadcasting af rendyrket underholdning til den italienske befolkning, rig som fattig (selvom folk med lavere indkomst generelt ser mere tv) og ung som gammel, haft en stor rolle at spille i nu et kvart århundrede af Italiens nyere historie. Berlusconi er både sælger, køber, showmand, politiker og ikke mindst personificeringen af tv-reklamernes verden. 22 Som engelske Tobias Jones, der har skrevet bogen The dark heart of Italy, bemærker, koloniserede (fortidens politikere) tv takket være politik, mens Berlusconi har koloniseret politik ved hjælp af tv Ginsborg, 2004, s. 156; OECD (Organization for Economic Co-operation and Development) er en international organisation bestående af en række i-lande, der accepterer principperne om det repræsentative demokrati og den fri markedsøkonomi (jf. 21 Davidsen, 9. maj Ginsborg, 2004, s Achtner, 2006, s

11 2. Status over den italienske tv-journalistik I modsætning til det gamle opdragende tv, som RAI havde stået for, opstod i 80 erne det, som den italienske forfatter Umberto Eco har kaldt for neotelevisione, dvs. det moderne tv, der byder på en uendelig strøm af programmer, flydende genregrænser og selvreferencer. RAI stod overfor en yngre og mere vital modstander i de privatejede kanaler, som i det nye tv s ånd bød seerne på infotainment: informationer og nyheder præsenteret i underholdningsprogrammets indbydende og let fordøjelige form. Præmisserne for tv-udbyderne havde ændret sig markant og var på mange måder underlagt det kommercielle marked, hvor det primært handler om at skabe profit ved at sælge seere til reklameannoncørerne. I den kontekst er det kvantiteten af seere målt i audience og share, der har første prioritet fremfor programmets kvalitet og kulturelle indhold. 24 Regnestykket er enkelt: Jo flere mennesker, der tænder for et bestemt program, jo mere er virksomhederne villige til at betale for en reklameplads i den pågældende sendetid Anklageskrift mod de italienske tv-journalister Aldrig et ord eller en antydning af en kritisk distance fra programmets kommentatorer eller værtinde ( ) de (siger) ikke, at denne kvinde hævder at være blevet hjulpet af en guddommelig indgriben men snarere, at denne kvinde er blevet hjulpet af en guddommelig indgriben. Her ligger forskellen mellem journalistik og bedrageri, mellem kultur og ignorance. 26 Denne kommentar til italiensk tv s tilstand anno 1995 kommer fra den italienske forfatter og journalist Michele Serra. Et par år forinden konkluderede journalist og medlem af kommunistpartiet Rossana Rossanda, at vi (læs: italienerne) har en information, der simpelthen er agitation, og Umberto Eco stillede spørgsmålet: Journalister, hvorfor skriver I så mange uægte oplysninger?. 27 Murialdi gør opmærksom på tendensen i den italienske journalistik til at lægge vægt på det 24 Murialdi, 2000, s. 287; Achtner, 2006, s. 237; audience angiver, hvor mange personer, der ser et specifikt program på et specifikt tidspunkt, mens share er procentdelen af tændte fjernsyn, der viser et specifikt program på et specifikt tidspunkt. At have 20% share i bedste sendetid klokken 20 er derfor typisk bedre end at have 30% share omkring midnat, hvor færre har tændt for deres tv. 25 I 1999 gik 55,3% af reklameinvesteringer i medier (minus internettet) til tv, mens de trykte mediers andel lå på 35,6% (jf. Murialdi, 2000, s. 303). 26 Ginsborg, 2001, s Murialdi, 2000, s

12 subjektive sanseindtryk fremfor på det faktuelle og slår fast, at der fortsat mangler den professionelle, journalistiske kultur, som ligger vægt på research og kontrol. 28 Disse pointer deles af Achtner, der dog går skridtet videre og anklager de italienske tv-journalister ikke blot for pseudojournalistik og manglende professionalisme men for decideret uærlighed. Den engelske tradition for public service er således baseret på en række etiske principper, der gennem upartisk og afbalanceret journalistisk formidling skal sikre borgernes evne til ved folkeafstemninger at træffe et selvstændigt og rationelt valg. Pressen skal derudover med sund skepsis og kritisk sans fungere som vælgernes kontrolorgan (eller vagthund jf. indledningen) over for de folkevalgte. Det er ikke altid lige nemt for de italienske politikerne at acceptere, og Berlusconi har f.eks. udtalt, at det er upassende for et offentligt tv-selskab som RAI at modsige regeringens politiske synspunkter. 29 I 1990, samme år som Mammì-loven, blev der i England ved lov oprettet den uafhængige instans Independent Television Commission (ITC), der i modsætning til Mammì-lovens fravær af kvalitetskrav, sætter en journalistisk og teknisk standard, som de private tv-udbydere skal overholde for at få lov til at sende. Hvis de landsdækkende kanaler i Italien, kommercielle såvel som offentlige, skulle leve op til disse standarder, hævder Achtner, ville ikke en eneste af dem være i besiddelse af en sendetilladelse. Han påpeger, at stort set samtlige italienske tv-journalister mangler de nødvendige kvalifikationer for at arbejde med fjernsynsmediet - eksempelvis på RAI, hvor mange journalister er blevet hvervet direkte fra de forskellige partiers pressesekretariater. Ordet, skriver Achtner, sejrer altid over billederne, og snarere end en ægte tv-avis er modellen en radiotransmission på fjernsynsskærm Reklamesøjler og politiske skødehunde I Italien ligger størstedelen af tv- og avisjournalister under for partipolitiske eller økonomiske interessekonflikter, hvilket har katastrofale konsekvenser for det italienske demokrati og er ødelæggende for mediernes egen troværdighed, lyder Achtners vurdering. Han mener, at accepten af disse tilstande i Italien er en konsekvens af loven, som i 1975 uddelte de tre RAI-kanaler til de tre største partier. Denne form for informationspluralisme bliver ofte retfærdiggjort af påstanden om, at en absolut og objektiv sandhed ikke kan opnås. Journalisten Paolo Guzzanti mener imidlertid 28 Murialdi, 2000, s Donovan (se under sekundærkilder fra internettet i bibliografien) 30 Achtner, 2006, s

13 ikke, at borgerne har meget glæde af en sådan form for public service: i stedet for en enkelt tåbelighed giver vi jer fem, ti for én enkelts pris. 31 Hvad angår de private tv-stationer, nævner Achtner Emilio Fede (studievært på Tg4, Rete 4 s tvavis) og Paolo Liguori (studievært på Studio Aperto, Italia 1 s tv-avis, og erklæret tilhænger af Bettino Craxi) som eksempler på journalister med politiske dagsordener. Derudover har Emilio Fede medvirket i markedsføringen af forskellige produkter, ligesom den kendte studieværtinde på Tg5 (Canale 5 s tv-avis) Cristiana Parodi og Everardo Dalla Noce (RAI s kommentator på børsen i Milano og dermed teoretisk set lønnet af tv-seernes licens) ligeledes har reklameret for henholdsvis vaskepulver og et bilmærke. Parodi sad i reklamen bag en kopi af sit skrivebord på tv-avisen og brugte dermed sin autoritet som garant for produktet. Typen af reklamer, de såkaldte telepromozioni, hvor værten afbryder sit program for at reklamere for et produkt, illustrerer, hvor tungt det kommercielle kan veje i forhold til et programs troværdighed. De italienske politikere har ikke fundet anledning til at begrænse denne praksis, som man har valgt at gøre i England, hvor der er præcise regler for sponsorering samt for antallet af reklamespots på de kommercielle kanaler Tg1 og Tg5: Hvad er forskellen? 33 I de to mest populære nyhedsudsendelser i Italien, Tg1 og Tg5 på henholdsvis RAI 1 og Canale 5, var det d. 28. maj 2007 de igangværende lokalvalg, der var øverst på dagsordenen. Tg5, der havde en varighed af 23 minutter, dedicerede 14 minutter (ca. 60% af programmet) til valget, mens de øvrige seks nyhedsklip hver varede mellem et og to minutter. Tg1, der varede 35 minutter, brugte ligeledes 14 minutter (40%) på lokalvalgene, mens de øvrige 15 historier varede mellem et halvt minut og fire minutter. Hvor man på Tg1 først og fremmest gjorde brug af speak (reporteren der taler, mens billederne kører), lavede man på Tg5 fem-ti såkaldte stand-ups (reporteren filmes, mens han eller hun taler til kameraet) fra forskellige byer i Italien. Funktionen af disse stand-ups er bl.a. at etablere en mere direkte, personlig kontakt mellem seer og reporter, men det sparer samtidig journalisterne for at skulle optage og redigere mere levende og beskrivende billeder. Netop manglen på vedkommende billeder var noget, jeg konstaterede ved begge nyhedsudsendelsers indslag om lokalvalgene. De fleste af billederne var fuldstændigt intetsigende og kunne i realiteten have været ældre optagelser fra arkivet. Mit indtryk var, at jeg ligeså godt kunne have tændt for radioen. Da der kun er tale om to tv-aviser, er det et spinkelt grundlag at drage konklusioner på, men mine 31 Achtner, 2006, s Achtner, 2006, s (se under primærkilder i bibliografi for detaljer) 13

14 iagttagelser bekræfter blot Achtners kommentarer om de italienske tv-journalisters manglende evne til at udnytte tv-mediets billedside, hvilket jo unægtelig virker som lidt af et paradoks. Hvad angår andelen af taletid, var det bemærkelsesværdigt, at højrefløjspolitikerne, uagtet at lokalvalgene faldt ud til deres fordel, blev tildelt fire interviews i Tg5, mens venstrefløjen måtte nøjes med et enkelt. Tg1 fordelte taletiden lige mellem politikerne men valgte i modsætning til Tg5 s ni stand-ups kun at lave et enkelt fra Genova, hvor venstre- og regeringsfløjen vandt. Hverken Tg1 eller Tg5 benyttede sig af muligheden for at interviewe eksterne kilder som eksempelvis valgforskere eller uvildige politiske eksperter, som man ofte ser i DR og TV 2 s nyhedsudsendelser herhjemme, hvor studieværten også kan fungere som interviewer. Den slags interviews, hvis formål er at perspektivere en begivenhed og give seeren et overblik over dens sandsynlige konsekvenser, savnede jeg i begge de italienske tv-aviser. Bortset fra et stand-up fra Alessandria i Tg5, hvor reporteren Beppe Gandolfo brugte ord som triumf og glamourøst om højrefløjens valgsejre i Vercelli og Asti, bar retorikken ikke præg af politiske tilhørsforhold i de to nyhedsudsendelser. I det nævnte tilfælde burde den objektive reporter netop have reporteret fakta, i dette tilfælde valgets resultat, og så ellers have ladet seerne selv om værdibedømmelsen og superlativerne. Tg5 havde udover lokalvalgene kun fundet plads til et enkelt politisk relateret indslag hvor den transseksuelle, italienske venstrefløjspolitiker Vladimir Luxuria gav sit besyv med om overfaldene på homoseksuelle demonstranter i Moskva. Tg1 havde derimod seks politisk historier, heriblandt den fra Moskva, hvor man dog valgte en mere traditionel reportage med fokus på begivenhederne og deres konsekvenser. Tg5 præsenterede Moskva-historien med en mere kuriøs vinkling, hvilket, sammenholdt med deres historie om en kvinde fra Catania, der havde fundet en mus i en pakke frossen spinat, styrkede indtrykket af Tg5 som den mere tabloide tv-avis af de to. Et eksempel på de selvreferencer og flydende genregrænser, Umberto Eco betegner som grundlæggende elementer i la neotelevisione, fik man til sidst i Tg5, hvor et indslag af et minuts varighed fortalte seerne om en kommende miniserie på Canale 5 og dermed gjorde sit til, at denne series potentielle seertal og de deraf følgende reklameindtægter blev optimeret. 2.4 Forandring er nødvendig At den italienske seer er tilbøjelig til at tage det for gode varer, når tv-chefer fortæller dem, at Italien har det bedste tv i verden, skal ifølge Achtner ses i lyset af den lave kvalitet, seeren præsenteres for, uanset hvilken kanal han eller hun tænder for. Fjernbetjeningen er blevet et næsten 14

15 ligegyldigt instrument, mener den tidligere chef for Tg2 Paolo Garimberti. 34 Achtner foreslår, at man omstrukturerer og effektiviserer hele organisationen RAI ved bl.a. at samle de tre nuværende tv-aviser i en enkelt nyhedsudsendelse for på den måde at undgå det aktuelle spild af penge, det er at køre tre nyhedsudsendelser på samme netværk. Med de gamle partiers sammenbrud i begyndelsen af 90 erne havde Claudio Dematté, som var præsident for CDA i RAI, en unik mulighed for at gøre op med lottizzazione-princippet fra 70 erne og en gang for alle gøre RAI uafhængig af hvilke politiske vinde, der blæser i det italienske parlament. Dematté og hans kolleger i administrationen greb ikke chancen men nøjedes med at skifte ud på de tre tv-avisers direktørsæder. Ved at fyre de journalister, som var kompromitteret af deres samarbejde med de korrupte politikere, kunne de have åbnet døren for nye og friske kræfter. Forfatter og politiker Saverio Vertone deler Achtners pessimisme på Italiens vegne, når han skriver, at ingen regel nogensinde (vil) skabe den nødvendige kultur for at nå den grad af objektivitet, der kan få informationen og dermed landet til at fungere. Faktisk er det ikke normerne, som skaber værdierne, men værdierne, som skaber normerne. 35 Den internationale organisation Journalister uden grænser offentliggjorde i 2004 en verdensrangliste for pressefrihed i verden. Her lå Italien på en lidet flatterende plads som nummer 39 under lande som El Salvador, Cap Verde og Bulgarien. 36 To år senere ved valgkampen i 2006 bemærkede valgobservatører fra den internationale organisation OSCE ( Organization for Security and Co-operation in Europe ), at fem ud af de seks mest sete kanaler i Italien favoriserede premierminister Berlusconi og hans højrefløjsregering, mens en enkelt favoriserede oppositionen Informationsstrømmen: trussel eller velsignelse? Umberto Eco advarer mod den tvedeling af befolkningen i henholdsvis en elite af velinformerede brugere og en masse informationsproletarer, som massemedierne med deres overvældende informationsstrøm i øjeblikket er med til at skabe. 38 Med andre ord: Den passive tilskuer drukner i nyhedsstrømmen, mens kun den, der formår at udvælge og filtrere de mange informationer, kan trække vejret imens og få luft til hjernen. Den amerikanske forfatter og filosof George Gilder fortalte i 1996, at tv s appel til masserne og til den passive tilskuer vil blive vendt på hovedet i fremtiden, hvor det, han kalder teleputeren (en hybrid mellem tv og pc), i stedet vil appellere til 34 Achtner, 2006, s Achtner, 2006, s Ginsborg, 2004, s Donovan (se under sekundærkilder fra internettet i bibliografien for detaljer) 38 Achtner, 2006, s

16 individualismen og kreativiteten. Interaktiviteten vil råde på teleputeren, og producenten vil være brugeren selv, der i realiteten kan få sit budskab til at gå verden rundt. Her 11 år senere kan man erfare, at internettjenester som YouTube og MySpace har gjort Gilders vision til virkelighed. I dag taler medieforskere om mediekonvergens, hvilket dækker over forskellige typer mediers synergi i et for internettets vedkommende meta- eller multimedie. 39 Tv derimod beskriver Gilder som et kalejdoskop af følelser og effekter, sladder og overflade og et instrument for tyranner. 40 Internettet er med sin decentrale konstruktion sværere at regulere og udnytte som magtmiddel. I lande som Kina, Nordkorea og Iran lykkes regimerne med at censurere dele af nettets indhold, men i det lange løb er det en ulig kamp. Hvor man i radio og tv s tidlige monopol-dage talte om broadcasting, har den digitale teknologi åbnet op for narrowcasting som en del af de moderne, modtagerorienterede medier, hvor myriader af internetbaserede tv- og radiokanaler har specialiseret sig i at appellere til specifikke målgrupper. Man kan sige, at internettets indhold er ytringsfriheden taget ud i sin til dato mest ekstreme form. Det har skabt en mangfoldighed af information, der, alt efter hvordan man ser på det, kan virke skræmmende uoverskuelig eller befriende grænseløs. 3. RAI s censur og kampen for ytringsfrihed At de få debatprogrammer på RAI, der stiller sig kritisk over for magthaverne, har trange kår, illustreres af en begivenhed, der fandt sted i 2002 i Bulgariens hovedstad Sofia. Her mente daværende premierminister Silvio Berlusconi, der året forinden var blevet genvalgt, under et officielt besøg, at det var nødvendigt at kritisere tre prominente tv-værter fra RAI for at bedrive politisk propaganda beskyldninger, som Berlusconi og Fininvest ikke var uvante med selv at stå overfor. De personer, premierministeren med Sofia-diktatet mente havde gjort forbryderisk brug af deres status som værter på det statslige tv til fordel for venstrefløjen, var de navnkundige Enzo Biagi (vært på programmet Il Fatto på RAI 1), Michele Santoro (vært på programmet Sciuscià Edizione Straordinaria på RAI 2) og Daniele Luttazzi (vært på programmet Satyricon på RAI 2). Alle tre blev ved tv-sæsonens afslutning bortvist fra RAI. Santoro skulle efterfølgende få medhold i arbejdsretten, hvis dom slog fast, at han uretmæssigt var blevet fjernet fra sit job og havde krav på at komme tilbage på skærmen. 39 Achtner, 2006, s. 262; Achtner, 2006, s. 168 og s

17 3.1 Viva Zapatero! : Demokrati eller censur 41 Studieværten og filminstruktøren Sabina Guzzanti oplevede i november 2003 ligeledes at få sit program Reperto Raiot lukket ned af RAI efter den første udsendelse på RAI 3. I sin film Viva Zapatero! præsenterer hun de begivenheder, der førte til programmets endeligt, interviews med italienske såvel som udenlandske komikere og journalister, klip fra det lukkede program samt hendes forsøg på at få de ansvarlige politikere og tv-chefer i tale. I omtalen til filmen bliver Viva Zapatero! beskrevet som en satirisk dokumentar, og at der ikke er tale om en dokumentarfilm i traditionel forstand ses allerede i åbningscenen, hvor Guzzanti optræder sminket som Silvio Berlusconi. På hjælpeløst engelsk blander denne Berlusconi-karikatur sig i det, der skal forestille et interview med den engelske premierminister Tony Blair spillet af den engelske komiker Rory Bremner. En præmis for at vurdere Viva Zapatero! er bevidstheden om, at det er den forurettede part i form af Guzzanti, der, udover at spille en hovedrolle, både har skrevet manuskript og instrueret filmen. Dette ændrer dog ikke ved en anden præmis, nemlig at hun har rettens ord for, at lukningen af Reperto Raiot var grundløs, men det gør, at man ikke skal forvente at få serveret en objektiv og nøgtern dokumentarfilm. Denne form for dokumentarfilm med en dagsorden kender vi fra amerikanske Michael Moore, der med filmen Bowling for Columbine udstillede den amerikanske våbenindustri og dets tilhængere ved bl.a. at lade folk falde mere eller mindre igennem i interviewsituationer. Et eksempel på denne stil kan man se i Guzzantis interview med Claudio Petruccioli, der som repræsentant for venstredemokraterne hos RAI i 2003 var en af de ansvarlige for lukningen af Raiot. Her går kameraet helt tæt på Petrucciolis ansigt og bliver ved med at filme, mens han tydeligt utilpas med situationen desperat leder efter ordene. Den aggressivt insisterende og polemiske interviewstil er et karakteristisk og effektivt virkemiddel i Viva Zapatero!. Et centralt tema i filmen er spørgsmålet om, hvilken rolle komikere og satirikere bør spille i et demokratisk samfund. Således gøres lukningen af Raiot af politikerne til et spørgsmål om, hvorvidt programmet er berettiget til at kaldes satire. Hvis det var satire, lyder forklaringen, ville der ikke have været noget problem, for satire bør ikke være politisk. Som Petruccioli, der i dag er præsident i RAI, siger: komikere bør ikke lave information. Favio Cattaneo, der var RAI s direktør, da Raiot blev lukket, går så langt som at tale om satirens regler, der kræver, at den skal få folk til at grine. Guzzanti har dog ikke tænkt sig at lade disse politiske (bort)forklaringer stå til troende og kører derfor folk som Dario Fo (italiensk forfatter samt teaterinstruktør og -skuespiller) og Luciano Canfora (italiensk historiker) i stilling. Fo insisterer på, at satire skal snakke om politik, mens Canfora slår fast, at satire ingen grænser har, og at den uden information ikke ville give mening. 41 Guzzanti,

18 Problemet ligger ikke i satirens indhold, men snarere hos politikerne og deres syn på public servicetv s funktion, hvis man skal tro den tidligere chefredaktør på avisen Corriere della Sera, Ferruccio De Bortoli. Han fortæller i filmen, hvordan Berlusconis højrefløj ser alle, der ikke tænker som dem selv, som en del af fjendens lejr og dermed allieret med deres politiske modstandere. På den måde fjerner de fokus fra det reelle indhold i kritikken og drejer det i stedet over på kritikernes politiske tilhørsforhold for mig at se et eksempel på, at personlige angreb ofte er en bekvem mulighed for at dække over fraværet af et ordentligt forsvar. Med tanke på de relativt høje seertal, det første afsnit af Raiot havde, er det vanskeligt at tolke lukningen af programmet som andet end censur. 42 Derfor virker det næsten tragikomisk, når føromtale Petruccioli nægter at bruge ordet censur, men taler om en restriktion af pluralismen og dermed, i stedet for at diskutere de alvorlige konsekvenser af det politisk motiverede indgreb, som lukningen af Raiot sandsynligvis var, forsøger at gøre det til en strid om ord og et spørgsmål om formulering. Viva Zapatero! handler dels om nødvendigheden af en politisk accept af public-service-tv som en vigtig del af landets demokrati, dels handler den om selve denne type tv s struktur og placering i landets grundlov. Som journalisten og forfatteren Marco Travaglio fortæller, har Silvio Berlusconi og højrefløjen blot udnyttet en ufuldkommen lovgivning, der blev skabt af centrumvenstrefløjen, før Berlusconi selv kom til magten. Bill Emmott, chefredaktør på den engelske avis The Economist, der grundet kritiske artikler er blevet sagsøgt af Berlusconi, mener, at Berlusconi er skabt af oppositionen. Det begrunder han med, at centrumvenstre har været for svage, og at de ikke har evnet at præsentere en konkret vision for ændringer af landets politik. Centrumvenstrefløjen, som i dag har regeringsmagten i Italien, lader med andre ord snarere til at være en del af problemet end en del af den løsning, der skal sikre, at kontroversielle og samfundskritiske programmer som Sabina Guzzantis, Biagis, Santoros og Luttazzis fortsat kan overleve på italiensk tv. Med Guzzantis ord: Enten er der demokrati, eller også er der censur. De to ting kan ikke eksistere side om side. 3.2 Comeback på tv- og computerskærm Michele Santoros tilbagevenden til RAI fandt sted i efteråret 2006 med programmet Anno Zero (År Nul), hvori han bl.a. kritiserer den siddende venstrefløjsregering. Ministerpræsident Romano Prodi har givet udtryk for sin misfornøjelse, men har i modsætning til sin forgænger fornuftigvis valgt at lade det blive ved det. Også den 86-årige Biagi er tilbage på skærmen med programmet RT Rotocalco Televisivo (Tv-ugebladet), som Lisbeth Davidsen betegner som et af de seriøse 42 Raiot nåede på premiereaftenen op på ca. 2 millioner seere svarende til 25-26% share, hvilket på det pågældende tidspunkt (lige efter midnat) gjorde RAI 3 til den mest fulgte tv-kanal i Italien (jf. Viva Zapatero! ; 18

19 debatprogrammer, der dog som regel først vises, når størstedelen af befolkningen er gået i seng. 43 I programmet har Biagi bl.a. interviewet Daniele Luttazzi, der endnu ikke er vendt tilbage som frontfigur i sit eget program efter sin fyring. Berlusconi har for nyligt indrømmet, at han gik lidt for vidt tilbage i 2002, men det er nærliggende at spørge, om ikke de italienske politikere udelukkende bifalder den kritiske tv-journalistik, så længe den ikke er rettet mod dem selv. Forfatteren bag den mest populære netblog i Europa, komikeren og teatermanden Beppe Grillo, har også prøvet at blive fjernet fra skærmen af RAI. Op gennem 1980 erne var Grillo den samfundskritiske vært i en række populære tv-programmer, bl.a. Grillometro, indtil det i 1986 blev for meget for politikerne. Grillo, der i øjeblikket turnerer med showet Reset, har, at dømme udfra besøgstallet på sin blog på nettet og de udsolgte forestillinger, et godt tag i den italienske befolkning, og han nærer håb for Italiens fremtid trods de håbløse politikere: Pessimismen er et overstået kapitel. Vi er ude på den anden side. Jeg kan mærke, hvordan kornene popper, pop, pop, pop. Der sker noget omkring mig, og det hele er signaler fra mennesker, der gerne vil leve i en bedre verden. 44 Gennem sine aktiviteter på nettet har Grillo vist, at det er muligt at nå ud til den italienske befolkning på trods af politikernes manglende velsignelse og fraværet på de landsdækkende tv-kanaler. Som jeg var inde på i slutningen af sidste kapitel, udgør internettet på mange måder et slags nødspor på informationsmotorvejen. Det sikrer, at folk som eksempelvis Bebbe Grillo, der har en sag, de brænder for og formår at formidle, kan nå ud til et i teorien ubegrænset antal modtagere og dermed gøre en forskel til fordel for den demokratiske udvikling. 43 Davidsen, 2. maj Davidsen, 22. april

20 Konklusion Det var vigtigt for mig at afslutte dette projekt med et lille gran håb illustreret ved Grillos smittende optimisme. Virkeligheden er nemlig, at der findes lys bag den formørkede tv-skærm, der stadigvæk er den primære informationskilde for størstedelen af italienerne. Mit projekt har dokumenteret, at den smule optimisme, der måtte findes, hverken skyldes politikerne eller administrationerne hos RAI og Mediaset. Public service-organet RAI har fra starten, som beskrevet i første kapitel, været afhængigt af partipolitiske interesser. Det virker paradoksalt at tale om borgerservice, når man tænker på lukningen af populære programmer såsom Guzzantis Raiot, der udtrykte en legitim kritik af magthaverne. Udeblivelsen af de nødvendige reformer har været katastrofal for RAI s troværdighed. Følgagtigt har RAI tilpasset sig de kommercielle vilkår i stedet for at opbygge en professionel og selvstændig kultur, som vi bl.a. kender fra BBC og vores egen Danmarks Radio. Ved ikke at præsentere et ordentligt alternativ for de italienske seere kan jeg konkludere, at RAI ikke har indfriet de forventninger, man med rette kan have til en public service-station. Med tanke på de kommercielle netværks profitafhængighed er det naivt at tro på, at disse skulle skænke objektivitet og informationsniveau en tanke - i hvert fald så længe, loven ikke pålægger dem de mindste kvalitetskrav. Italienerne efterlades således uden én landsdækkende tv-kanal, der utvetydigt varetager deres interesser som borgere. Tv-mediets magt som dagsordensætter og instrument for tyranner sammenholdt med dets kontrollerbare natur, symboliseret ved politikeren Berlusconis monopol og udnyttelse af det kommercielle tv- og reklamemarked, er potentielt giftigt for det italienske demokrati. Modgiften i form af de demokratiske antistoffer viste sig ikke at findes i centrumvenstrefløjen, som mere eller mindre bevidst har undladt at lovgive om interessekonflikter. Konsekvensen har været, at den kommercielle pol i italiensk tv utvetydigt favoriserer Berlusconi, mens RAI s public service-pol fungerer som en skingert knirkende vejrhane på taget af det italienske parlament. Modsat har udviklingen af internettet gjort det muligt for folk, der ikke er velkomne på de landsdækkende netværk, at komme ud til masserne med deres budskaber. Den decentrale struktur er som nævnt både nettets styrke og potentielle svaghed som demokratisk massemedie : Den overvældende mængde af informationskilder vanskeliggør brugen af censur og gør det muligt for alle at udtrykke sig frit, men fordrer samtidig brugerens evne til at skelne de relevante informationer fra de irrelevante samt de troværdige kilder fra de utroværdige. Det vil dog på længere sigt være til gavn for demokratiet og ytringsfriheden i Italien, at der nu rent faktisk er noget at skelne mellem. 20

21 Biografi P rimærkilder: Tg1. Rai Uno, mandag d. 28. maj 2007, klokken (Varighed: ca. 35 minutter, sprog: Italiensk) Link: Tg5. Canale 5, mandag d. 28. maj 2007, klokken (Varighed: ca. 23 minutter, sprog: Italiensk) Link: tg5 Guzzanti, Sabina: Viva Zapatero!. Milano, BURsenzafiltro, (Varighed: 80 min., sprog: Italiensk) (DVD) Sekundærkilder: Achtner, Wolfgang M.: Democrazia e telegiornali Il giornalismo come servizio pubblico. Perugia, Morlacchi Editore, (s. 1-52; s ; s ; i alt: ca. 395 ns. på italiensk) Davidsen, Lisbeth: Sjov på den seriøse måde. Politiken, 22. april sektion, s. 6. Davidsen, Lisbeth: Comeback for de udrensede. Politiken, 2. maj sektion, s. 2. Davidsen, Lisbeth: Berlusconi og hans fæller må vælge mellem politik og profit. Politiken, 9. maj sektion, s. 11. Ginsborg, Paul: Italy and its Discontents London, Penguin Books, (s ; s ; s ; kapitel 9; i alt: ca. 80 ns. på engelsk) Ginsborg, Paul: Silvio Berlusconi Manden, der ville eje Italien. (2004) Oversat af Thomas Harder. København, Informations Forlag, (Prolog, kap. 2, 4, 5, 6, 7 samt efterskrift; i alt: ca. 120 ns. på dansk) Murialdi, Paolo: Storia del giornalismo italiano. Ny udgave. Bologna, il Mulino, (kapitel 8, 9, 10, 11 og 12; i alt: ca. 95 ns. på italiensk) Sekundærkilder fra internettet: Donovan, Mark. History (Italy), in Europa World online. London, Routledge. Københavns Kommunes Biblioteker: ( center for journalistisk kompetenceudvikling ): ( den fri encyklopædi ): ( Brugs- og befolkningsstatistikker ): 21

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Rapport for deltagelse i Input i Sydney Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Østjylland Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 16. marts 2005 Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland Tom Flangel Nielsen har ved mail af

Læs mere

Ukrainske journalister har propagandabekæmpelse som hobby

Ukrainske journalister har propagandabekæmpelse som hobby Ukrainske journalister har propagandabekæmpelse som hobby I det sidste år har Tatyana Matuchek og hendes kolleger på netmediet StopFake.org kæmpet en indædt kamp mod den russiske propagandamaskine på Krim-halvøen.

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr: 2013-010561 Grace Nguyen Suhadi Fuldmægtig, cand.jur. gns@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 16. marts 2005 Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 Birgit Kornum har ved mail af 4. januar

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Det er en lidt speciel høring, der om lidt begynder her på Arbejdermuseet. Dels er

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. DR Jura, Politik og Strategi RADIO- OG TV-NÆVNET 7. december 2011 Sagsnr: 2010-018591 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. over reklamer for X-Factor -finalen sendt på DR.

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. over reklamer for X-Factor -finalen sendt på DR. DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 30. september 2013 Sagsnr. 2013-007591 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD

ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD Fahrudin Dino Avdibegović Siden fjernsynets ankomst i de danske dagligstuer i 1951 er der sket en væsentlig

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 12. november 2012 Sagsnr: 2012-012574 Henrik Bang Nielsen Chefkonsulent, cand.jur. hbn@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl København den 26. april 2006 Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 Thomas Huulbæk Andersen har ved mail af 29.

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat Radio- og tv-nævnet 6. januar 2012 Sagsnr: 2011-006335 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand.jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Efteruddannelsesrapport November 2014 Sidsel Brandt Hasberg Journalist på Radio24syv Tlf: 41 74 79 16 EFTERUDDANNELSE

Efteruddannelsesrapport November 2014 Sidsel Brandt Hasberg Journalist på Radio24syv Tlf: 41 74 79 16 EFTERUDDANNELSE EFTERUDDANNELSE Radio24syv forsøger hele tiden at forny sig, og derfor tog jeg sammen med min kollega Mia Kjeldset på efteruddannelse i London, hvor målet var at få inspiration til produktionen af 24syv

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar.

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar. DRs kommunikationspolitik 1. En klar profil blandt medarbejdere og i omverdenen DR arbejder for seerne, lytterne og netbrugerne og skal ikke varetage særinteresser, men sikre de grundlæggende public service-hensyn

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche INDHOLD SAGEN KORT 3 DOKUMENTATION 7 1. Randers Kommunes aftaler med

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer København den 8. januar 2008 Klage over ulovlig tv-reklame for Danske Spil A/S sendt på TV 2 Sport Henrik

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr. 2013-008563 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N. København den 6. marts 2007. Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND

TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N. København den 6. marts 2007. Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 6. marts 2007 Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND Kirsten Sparre har ved mail af 14. september

Læs mere

TV 2/FYN Olfert Fischers Vej 31 5220 Odense SØ. København den 28. april 2006. Klage over skjult reklame for IKEA i indslag på TV2/FYN

TV 2/FYN Olfert Fischers Vej 31 5220 Odense SØ. København den 28. april 2006. Klage over skjult reklame for IKEA i indslag på TV2/FYN RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/FYN Olfert Fischers Vej 31 5220 Odense SØ København den 28. april 2006 Klage over skjult reklame for IKEA i indslag på TV2/FYN Tyge Clausen har ved e-mail af 21. december 2005

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi. Klage over skjult reklame for Nyfortuna Danmark i TV-Avisen sendt på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi. Klage over skjult reklame for Nyfortuna Danmark i TV-Avisen sendt på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 27. juni 2013 Sagsnr: 2013-005767 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

RADIO- OG TV-NÆVNET. TV 2/Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 22. december 2004

RADIO- OG TV-NÆVNET. TV 2/Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 22. december 2004 TV 2/Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup RADIO- OG TV-NÆVNET København den 22. december 2004 Klage over tv-reklame for Debitel 1 øre sendt på TV 2 Michael Jørgensen har ved mail af 3. november 2004

Læs mere

stillede spørgsmål For så vidt angår spørgsmål AC, henviser jeg til skatteministerens besvarelse.

stillede spørgsmål For så vidt angår spørgsmål AC, henviser jeg til skatteministerens besvarelse. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 147 Offentligt SAMRÅDSTALE Arrangement: Samråd om bogmoms /ebøger Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: D. 18. april kl. 9.00 Sted: Christiansborg Taletid:

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. oktober 2006. Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. oktober 2006. Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 2. oktober 2006 Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark Lise Broe har ved mail af 21. august 2006 indgivet

Læs mere

Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier.

Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier. Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier. Øvelse A) Robinson-ekspeditionen på TV. Bemærk: I denne øvelse er vi kun interesserede førstegangsudsendelser. Ofte, når man kaster sig over et program, man gerne

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Klage over tv-reklame for Optiker Louis Nielsen udsendt af TV 2 den 10. marts 2004

Klage over tv-reklame for Optiker Louis Nielsen udsendt af TV 2 den 10. marts 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Reklame Danmarks Optikerforening Baunegårdsvej 73 Kongevejs-Centret 2 2900 Hellerup 2970 Hørsholm København den 18. juni 2004 Klage over tv-reklame for Optiker Louis Nielsen udsendt

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Guide: Bryd vanerne - og få succes privat og på job

Guide: Bryd vanerne - og få succes privat og på job Guide: Bryd vanerne - og få succes privat og på job Drømmer du om nyt job, et godt kærlighedsliv eller varigt vægttab? Så skal du først og fremmest droppe 'plejer'. Lær hvordan du får nye og bedre vaner

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 30. september 2013 Sagsnr: 2013-009058 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010.

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010. Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSESFORMANDEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

4. Den historiske udvikling i forholdet mellem sportsjournalistik, idræt og udøverne 1

4. Den historiske udvikling i forholdet mellem sportsjournalistik, idræt og udøverne 1 4. Den historiske udvikling i forholdet mellem sportsjournalistik, idræt og udøverne 1 Sportsjournalistik har i de cirka hundrede år, den har eksisteret i Danmark som genre, gennemgået en kraftig udvikling.

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre?

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Lars Carlsen Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Inspireret af Georges Philips & Tony Jennings: Verbal Antidotes om Sprog, Ord og Tale om Sprog, Ord og Tale Jeg siger det du hører Alt, der

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

RADIO- OG TV-NÆVNET. TV 2/Danmark A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 16. november 2004. Mediesekretariatet

RADIO- OG TV-NÆVNET. TV 2/Danmark A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 16. november 2004. Mediesekretariatet TV 2/Danmark A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C RADIO- OG TV-NÆVNET København den 16. november 2004 Klage over skjult reklame i Go aften Danmark sendt på TV 2 Jørgen Larsen har ved mail af 2. september 2004

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr. 2013-014871 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Berlusconi. og den moderne fyrste. Om demokratiets tilstand i et land i Europa. Gert Sørensen. Museum Tusculanums Forlag

Berlusconi. og den moderne fyrste. Om demokratiets tilstand i et land i Europa. Gert Sørensen. Museum Tusculanums Forlag Berlusconi og den moderne fyrste Om demokratiets tilstand i et land i Europa Gert Sørensen Museum Tusculanums Forlag I serien Politik, Ret & Samfund er tidligere udkommet: Vol. 1 Inga Floto: Dødsstraffens

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 KOMMUNIKATION JYSKs kommunikationskanaler 2 Hjemmeside 3 Oms 3,9b Reklamer 4 Pressemeddelelser 5 Facebook og YouTube 6 Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 Lars Larsens bog 9 Events 10 1 JYSKS KOMMUNIKATIONSKANALER

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere