Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis"

Transkript

1 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte i foråret 2016 et projekt for VEKS og HMN, der havde fokus på at fastlægge metode og forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger af konvertering af naturgas til fjernvarme i hovedstadsområdet. Projektet omfattede modelberegninger af lastfordelingen i hovedstadens fjernvarmesystem, udvikling af regneark til beregning af samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på årsbasis samt en rapport med beskrivelse af metode og forudsætninger. I projektet blev der regnet på en marginal udvidelse af fjernvarmeforbruget med ca. 10 %, og der blev regnet en marginal samfundsøkonomisk fjernvarmepris på årsbasis. Forøgelsen af forbruget følger forbrugsprofilen for det gennemsnitlige forbrug i hovedstadsområdet, og dermed sker størstedelen af forøgelsen om vinteren og en mindre del om sommeren, hvilket naturligvis vil afspejles i den samfundsøkonomiske fjernvarmepris. Behov for samfundsøkonomiske priser på månedsbasis VEKS oplever i stigende grad et behov for også at kunne gennemføre samfundsøkonomiske beregninger af ændringer i fjernvarmeforbrug eller produktion, der ikke følger en typisk fjernvarmeforbrugsprofil. Dette er typisk til anvendelse i projekter, hvor mindre producenter, fx varmepumper eller overskudsvarme, leverer til det sammenhængende fjernvarmesystem. En sådan beregning med en anden forbrugs eller produktionsprofil kan enten gennemføres ved at udregne en ny samfundsøkonomisk fjernvarmepris på årsbasis med den nye forbrugs eller produktionsprofil for det specifikke projekt. Dette kræver en ny beregning, hver gang et nyt projekt skal vurderes. Alternativt kan der udregnes en samfundsøkonomisk fjernvarmepris for hver måned, og man vil derefter kunne beregne en årlig, samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved vægtning af nyt forbrug eller produktion måned for måned 1 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

2 med disse priser. Denne sidste tilgang vurderes at være mest hensigtsmæssig, da den giver bedst mulighed for fleksibel anvendelse i forskellige beregninger. Beregninger af månedspriser Ea Energianalyse har gennemført beregninger for VEKS i sommeren 2016, og dette notat gennemgår metode og resultat for den samfundsøkonomiske fjernvarmepris i hovedstadsområdet på månedsbasis for årene Endvidere er der udarbejdet et detaljeret regneark med priser i alle måneder for alle år, hvor prisen også er opdelt på enkelte omkostningselementer. Metode Der forventes at være primært fokus på at kunne analysere projekter, hvor nye, mindre produktionsanlæg bidrager med varmeproduktion i udvalgte måneder på året. Der er derfor ikke i denne analyse af de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis tale om en marginal udvidelse af fjernvarmeproduktionen fra øvrige anlæg, men i stedet om en marginal reduktion af fjernvarmeproduktionen. Grundscenario i analysen udgangspunktet før ny produktion Der er i analysen taget udgangspunkt i VPH3 s scenario Alternativ 1, der i VPH3 blev vurderet som den mest hensigtsmæssige udviklingsvej for fjernvarmesystemet. I den tidligere nævnte analyse for HMN og VEKS blev der regnet på to scenarier: 1) Grundscenario hvor kun planlagte og besluttede konverteringer indregnes, og hvor AMV1 forudsættes lukket i ) Konverteringsscenario hvor alle konverteringer forudsat i VPH3 s Alternativ 1 gennemføres, og hvor AMV1 levetidsforlænges frem til Det er i samråd med VEKS vurderet, at det første scenario er det bedste udgangspunkt for vurdering af den samfundsøkonomiske fjernvarmepris for ny produktion, da rammerne (særligt fald i naturgaspriserne) har ændret sig, og at økonomien i konverteringer derfor er forringet sammenlignet med de forudsætninger, som blev anvendt i VPH3. Dermed vurderes det at være mere retvisende at regne med et scenario med lavere varmeforbrugsudvikling end i VPH3. I VPH3 s Alternativ 1 blev det indregnet, at der frem mod 2030 etableres 300 MW geotermi og varmepumper. Denne kapacitet fordeles på 74 MW ny geotermi og 226 MW nye varmepumper, på de forskellige kilder industriel overskudsvarme, spildevand, drikkevand og havvand. Tages der udgangspunkt i denne udbygning i beregning af de samfundsøkonomiske priser i dette projekt, vil det således være værdien af en yderligere kapacitet udover de 300 MW, som vurderes. Men konkret vil de samfundsøkonomiske priser jo i praksis skulle anvendes til at vurdere den samfundsøkonomiske værdi af netop 2 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

3 disse nye varmepumper. Derfor vurderes det mest relevant at justere grundscenariet, så de 226 MW varmepumper ikke indgår i udgangspunktet. Geotermiprojektet på 74 MW er dog medtaget i udgangspunktet. Beregningsmetode Opgaven løses i følgende skridt: Bestemmelse af marginal varmeproduktion måned for måned i det sammenhængende fjernvarmesystem ved hjælp af el og fjernvarmemarkedsmodellen Balmorel. Udregning af samfundsøkonomisk fjernvarmepris i hver måned baseret på marginal fjernvarmeproduktion og forudsætninger om produktionsanlæg og inputpriser. Lastfordelingsberegninger konsekvenser for systemet af ny produktion Der gennemføres nye lastfordelingsberegninger med Balmorel for at bestemme den marginale varmeproduktion hver måned. Alternativscenariet opstilles ved, at der indregnes en konstant produktion på 50 MW fra nye varmeproduktionskilder svarende til en reduktion af forbruget på konstant 50 MW. Samlet set giver dette en reduktion af varmeproduktionen på andre anlæg på ca. 1,6 PJ årligt. Der er også gennemført lastfordelingsberegninger med en reduktion på konstant 100 MW for at teste robustheden af denne forudsætning. Beregningen viser, at resultatet er robust over for om ændringen i forbruget er 50 MW eller 100 MW, og resultaterne i analysen baseres herefter på beregningen med 50 MW. Det forudsættes ikke i beregningerne, at investeringen i øvrig produktionskapacitet påvirkes frem mod Dermed er det antaget, at en mindre andel ny produktion ikke vil påvirke mængden af øvrig varmeproduktionskapacitet i fjernvarmesystemet. Endvidere er det indregnet i grundscenariet, at AVV1 og AMV1 lukker ved udgangen af 2030, og yderligere reduktion af produktionskapaciteten vil derfor skulle ske ved lukning af AVV2, AMV4 eller en del af affaldsværkerne, hvilket ikke på kort og mellemlangt sigt vurderes som en sandsynlig konsekvens af en mindre udbygning med ny produktionskapacitet. Beregning af den samfundsøkonomiske fjernvarmepris Den samfundsøkonomiske fjernvarmepris er derefter beregnet med det udviklede regneark, og der tages udgangspunkt i samme grundforudsætninger, som blev anvendt til beregning af den årlige, samfundsøkonomiske fjernvarmepris. Dette gælder tekniske og økonomiske data for varmeproduktionsanlæggene og forbrugsudviklingen. Dertil kommer priser for brændsler, el og CO 2, som alle er baseret på Energistyrelsens seneste prisforudsætninger fra april Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

4 Marginal fjernvarmeproduktion i fjernvarmesystemet i hovedstadsområdet I det tidligere projekt blev den samfundsøkonomiske fjernvarmepris som nævnt alene bestemt på årsbasis. Beregningerne viste her, at den marginale fjernvarmeproduktion i perioden udgøres af % spidslast (og varmepumper sidst i perioden), ca. 20 % flis og halm og % træpiller og kul. Efter 2030 blev det forudsat, at den store forøgelse af forbruget betyder, at AMV1 levetidsforlænges, og størstedelen af den marginale varmeproduktion vil derfor komme fra dette anlæg ifølge beregningerne. Ved en fast produktion på 50 MW i alle måneder bliver konsekvensen for den marginale fjernvarmeproduktion naturligvis anderledes, da der relativt sker en større ændring om sommeren og mindre om vinteren. Nedenstående tabel viser den marginale varmeproduktion for hele året i udvalgte år Affald 8% 7% 7% 7% 6% 11% Træpille KV 53% 45% 32% 34% 24% Halm og flis KV 6% 28% 32% 34% 31% 33% Kul KV 12% 15% 14% Gas KV 1% 1% 1% 4% 4% Gas spidslast 15% 17% 14% 6% 28% 25% Olie spidslast 4% 1% VP og geotermi 1% 1% 1% 4% 6% 6% Tabel 1: Marginal fjernvarmeproduktion på årsbasis i udvalgte år. Tabellen viser, at den marginale fjernvarmeproduktion i mindre grad er baseret på spidslast og i højere grad på grundlastanlæggene, når produktionen reduceres jævnt henover året. Således fylder spidslast kun ca. 15 % af den marginale varmeproduktion frem mod 2030, mens halm og flis kraftvarme udgør ca. 30 %. Efter 2030 stiger spidslastandelen, da det er forudsat, at AMV1 og AVV1 tages ud af drift ved udgangen af Desuden ses, at affald også fortrænges, når produktionen skal reduceres. Dette sker i få sommermåneder. I de to figurer nedenfor ses den marginale ændring af fjernvarmeproduktionen måned for måned i 2018 og Det fremgår, at der i januar marts fortrænges en betydelig mængde spidslast på naturgas, mens det i de øvrige måneder er overvejende kraftvarmeanlæggene, som fortrænges. Efter idriftsættelse af blok 4 på Amagerværket i 2020 bliver det i juni og juli overvejende 4 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

5 produktion på flisanlæg, der fortrænges, mens det i 2018 mere er træpiller. I august måned er det overvejende affald, som fortrænges. At det særligt er i august, at affald fortrænges, hænger sammen med, at varmeforbruget er lavt, men også med, hvordan det er antaget, at revisionen af anlæggene falder. Det ses endvidere, at der i maj sker det, at produktionen på træpillekraftvarme reduceres med mere end den forudsatte forøgelse af produktionen på fx nye varmepumper på konstant 50 MW (søjlen går over 100 %), mens produktionen på gasspidslast rent faktisk øges. Dette hænger sammen med, at det i modelberegningerne er indregnet, at de store kraftvarmeanlæg har minimumslast og startomkostninger Figur 1: Marginal fjernvarmeproduktion måned for måned i Figur 2: Marginal fjernvarmeproduktion måned for måned i Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

6 Nedenfor i Figur 3 og Figur 4 ses den marginale ændring af fjernvarmeproduktionen måned for måned i 2025 og Der ses her samme tendens som i 2020, men særligt i 2030 er det i lidt højere grad geotermi (andet), som er marginal varmeproduktion i nogle måneder Figur 3: Marginal fjernvarmeproduktion måned for måned i Figur 4: Marginal fjernvarmeproduktion måned for måned i Nedenfor i Figur 5 og Figur 6 ses den marginale ændring af fjernvarmeproduktionen måned for måned i 2035 og Efter lukning af AVV1 og AMV1 er det igen primært spidslast, som fortrænges i de koldeste måneder, og der er nu ikke længere kul som en del af den marginale fjernvarmeproduktion. I 2040 betyder det faldende fjernvarmeforbrug, at affald også udgør en del af den marginale fjernvarmeproduktion i juni og september. 6 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

7 Figur 5: Marginal fjernvarmeproduktion måned for måned i Figur 6: Marginal fjernvarmeproduktion måned for måned i Månedlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris På baggrund af beregningerne af den marginale lastfordeling og de marginale omkostninger på fjernvarmeproduktionsanlæggene, der er beregnet og afrapporteret i det tidligere projekt, kan den samfundsøkonomiske fjernvarmepris i alle måneder og alle år opgøres. I det tidligere projekt var det ikke nødvendigt at beregne en samfundsøkonomisk fjernvarmepris for affaldsanlæggene, da der ikke skete en forøgelse af varmeproduktionen herfra, når fjernvarmeforbruget blev øget. Dette hænger sammen med, at affaldsanlæggene allerede var fuldt udnyttet inden udvidelsen af fjernvarmeforbruget. I de nye beregninger, hvor forbruget i stedet reduceres, sker der en reduktion af produktionen på affaldsanlæggene i visse 7 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

8 sommermåneder, og det er derfor også nødvendigt at beregne en marginal fjernvarmeproduktionspris for affaldsanlæggene. Der er i denne beregning regnet med, at det marginale affald er erhvervslignende affald med en brændværdi på 12 GJ/ton og en pris ( gate fee ) på 300 kr./ton, hvilket giver en brændselspris på 25 kr./gj. Dermed bliver den samfundsøkonomiske marginale fjernvarmepris for affaldsanlæggene meget lav mellem 28 kr./gj og 54 kr./gj afhængig af året. Nedenstående figur viser en sammenligning af den samfundsøkonomiske fjernvarmeproduktionspris år for år i den nye beregning med en jævn 50 MW reduktion af forbruget over hele året og den tidligere beregning, hvor forbruget øges mest om vinteren og mindre om sommeren. kr./gj Konvertering (følger varmeforbrugsprofil) Månedlig marginal (flad profil) Figur 7: Årlig samfundsøkonomisk fjernvarmeproduktionspris i den tidligere beregning (konvertering) og den nye (50 MW produktion i alle timer). Det fremgår, at den samfundsøkonomiske fjernvarmepris bliver lavere i den nye beregning, hvilket ikke er overraskende, da der nu fortrænges en større andel grundlast og mindre spidslast. På længere sigt er der større forskel mellem de to beregninger, da der i den nye beregning ikke regnes med, at der vil ske en reduktion af den øvrige varmeproduktionskapacitet ved forøgelse af produktionen fra andre kilder med op til 50 MW. Dermed sker der ikke en reduktion af kapitalomkostninger eller omkostninger til fast drift og vedligehold på øvrige værker. Den resulterende samfundsøkonomiske fjernvarmepris måned for måned i udvalgte år fremgår af figuren nedenfor. 8 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

9 kr/gj januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december Figur 8: Samfundsøkonomisk fjernvarmepris måned for måned i udvalgte år. Det ses, at den samfundsøkonomiske fjernvarmepris i august i alle år er meget lav, da det her primært er affaldsvarme, som fortrænges. Det fremgår lidt overraskende, at den samfundsøkonomiske fjernvarmepris i 2018 og også til dels i 2020 og 2025 er lige så høj om sommeren som om vinteren. Dette skyldes, at spidslast på naturgas ikke samfundsøkonomisk har så høj en varmepris, da både gaspris og CO 2 pris er relativt lav. Samtidig er varmeprisen for biomassekraftvarme relativt høj, da elprisen i de første år er lav. På længere sigt bliver prisforskellen mellem sommer og vinter dog markant, da både naturgaspris og elpris stiger. 9 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer

Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Regionalt forum, VPH3, 5. september 2013 Jesper Werling, Ea Energianalyse Indhold Analysens formål Udvikling i de overordnede rammer og modelværktøj

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet 03-05-2016 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220 København K T: 88 70 70 83 F: 33 32 16 61 E-mail: info@eaea.dk Web: www.eaea.dk

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Omstilling til CO2-neutral fjernvarme Varmeplan Hovedstaden 1+2 Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Varmeplan Hovedstaden 1+2 Et samarbejde mellem KE, CTR og VEKS Forsyning

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden Workshop 2, Varmeplan 26. Januar 2009 Præsentation af foreløbige resultater Projektets baggrund Global fokus på klimaspørgsmålet. Klimatopmøde i København efteråret 2009 Europa i 2020: 20% CO2 reduktion,

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Scenarieanalyser 2015-2035. Baggrundsrapport til VPH3

Scenarieanalyser 2015-2035. Baggrundsrapport til VPH3 Scenarieanalyser 2015-2035 Baggrundsrapport til VPH3 Oktober 2014 1 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 5 1.1 Rapportens opbygning... 5 2 Forkortelser... 6 3 Resumé... 7 3.1 Scenarier og metode... 7 3.2

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Foreningen for danske biogasanlæg Økonomiseminar Hotel Legoland, Billund 5 december 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Projektet Støttet

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

De første scenarier for varmeforsyningen i Hovedstadsområdet

De første scenarier for varmeforsyningen i Hovedstadsområdet Nyhedsbrev nr. 4 - februar 2009 Affald og biomasse kan blive fremtidens brændsler i s varmeforsyning Det er realistisk at dække langt hovedparten af varmeforbruget i hovedstadsområdet med vedvarende energi

Læs mere

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme

Læs mere

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens Nyhedsbrev nr. 9 - april 2014 Hovedstadsområdets fjernvarmesystem i 2050 hvad fortæller perspektivscenarierne? Langsigtede analyser viser vejen til grøn og konkurrencedygtig fjernvarme i et energisystem

Læs mere

Varmeplan Hovedstaden 3. Regionalt fjernvarmeforum

Varmeplan Hovedstaden 3. Regionalt fjernvarmeforum Varmeplan 3 Regionalt fjernvarmeforum 15. Marts 2013 El og varme er forbundne kar Udvikling i elmarkedet: Tørår/vådår, brændsler, CO2, Investeringer Vindkraft etc. 15 Fjernvarmesystemet 16 Udgangspunkt

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Flisfyret varmeværk i Grenaa Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.

Læs mere

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER John Tang, Dansk Fjernvarme FJERNVARMEANALYSEN -VINDFORLØB Samfundsøkonomi elproduktion Driftsøkonomi - fjernvarmeproduktion Kilde: Energistyrelsen, Fjernvarmeanalysen

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

VPH Varmeplan Hovedstaden. Brugerrådsmøde 26. november 2009

VPH Varmeplan Hovedstaden. Brugerrådsmøde 26. november 2009 VPH Varmeplan Hovedstaden Brugerrådsmøde 26. november 2009 Energi-, VE og CO 2 -målsætninger i DK Målsætninger i DK: På langt sigt fri af fossile brændsler Mindst 30% VE i 2025 (bruttoenergi) 15% reduktion

Læs mere

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger 22-03-2011 lb/hhl Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger Ea Energianalyse og Wazee har for Energistyrelsen udført en gennemgang af metode og forudsætninger for fastsættelse af brændselsprisudviklingen

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2015 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Indhold 1.

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML UDKAST Notat Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Indledning Den undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark, som DFF netop har gennemført, viser ikke overraskende, at der er en meget stor

Læs mere

Analyse af hovedstadsregionens fremtidige fjernvarmeforsyning ENERGI PÅ TVÆRS

Analyse af hovedstadsregionens fremtidige fjernvarmeforsyning ENERGI PÅ TVÆRS FJERNVARMESCENARI ERFOR HOVEDSTADSREGI ONEN Analyse af hovedstadsregionens fremtidige fjernvarmeforsyning ENERGI PÅ TVÆRS Maj 2015 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220 København

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

06. AUGUST 2014 GRUPPEMØDE FJERNVARMEANALYSE ØSTJYLLAND 1.5 FORSYNINGSSCENARIER V/ NIELS BECK-LARSEN RM FJERNVARME ØSTJYLLAND

06. AUGUST 2014 GRUPPEMØDE FJERNVARMEANALYSE ØSTJYLLAND 1.5 FORSYNINGSSCENARIER V/ NIELS BECK-LARSEN RM FJERNVARME ØSTJYLLAND GRUPPEMØDE FJERNVARMEANALYSE ØSTJYLLAND 1.5 FORSYNINGSSCENARIER V/ NIELS BECK-LARSEN RM FJERNVARME ØSTJYLLAND 1 INDHOLD 20140806 Baggrund incl. Bl. a. ENS rapporter Model Reference FORSYNINGSSCENARIER

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Nordvarmesymposium, Ålesund 2004 Den 15. juni 2004

Nordvarmesymposium, Ålesund 2004 Den 15. juni 2004 Den 15. juni 2004 Status for varmeplanlægningen i Danmark F Flemming Andersen Teknisk direktør VEKS Overordnede energipolitiske målsm lsætninger Varmeforsyningsloven F 1973 92 % olieimport Mellemøstkrigen

Læs mere

VPH 3. Varmenettet i Hovedstaden 2012 og 2025. Modellens struktur

VPH 3. Varmenettet i Hovedstaden 2012 og 2025. Modellens struktur VPH 3 12-08-2013 Varmenettet i Hovedstaden 2012 og 2025 Varmeselskaberne CTR, HOFOR og VEKS gennemførte i perioden november 2010 til maj 2011 et fælles projekt, Varmeplan Hovedstaden 2 (VPH2), som havde

Læs mere

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? Dato: 28. oktober 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 5 Date August 212 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Revision 4 Date

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder. Bilag 2: Scenarierammer og forudsætninger

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder. Bilag 2: Scenarierammer og forudsætninger Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Bilag 2: Scenarierammer og forudsætninger 13-08-2015 BB, JW, BNR, MAJ Scenarierammer og forudsætninger Indhold - Indledning - Modelværktøj -

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljøne etværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration2014forfjernvarmeiHovedstadsområdet Miljødeklarationen for

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-201 14

eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2014 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.

Læs mere

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse

Læs mere

Regional fjernvarmeanalyse SCREENING AF MULIGHEDER FOR EN KOORDINERET UDBYGNING AF VARMETRANSMISSION OG PRO- DUKTION I REGION HOVEDSTADEN MOD 2035

Regional fjernvarmeanalyse SCREENING AF MULIGHEDER FOR EN KOORDINERET UDBYGNING AF VARMETRANSMISSION OG PRO- DUKTION I REGION HOVEDSTADEN MOD 2035 Regional fjernvarmeanalyse SCREENING AF MULIGHEDER FOR EN KOORDINERET UDBYGNING AF VARMETRANSMISSION OG PRO- DUKTION I REGION HOVEDSTADEN MOD 2035 Udgivet d. 1. november, 2015 Udarbejdet af: Ea Energianalyse

Læs mere

Varmepumperejseholdet - indsats og resultater. Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper

Varmepumperejseholdet - indsats og resultater. Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper Varmepumperejseholdet - indsats og resultater Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk 29.09.2016 Tilskudsordningen 2015 - Oversigt over ansøgninger 22 ansøgninger

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Asger Janfelt Advokat Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11953 aj@energiogmiljo.dk

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt. Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Notat 11. oktober 2007

Notat 11. oktober 2007 Notat 11. oktober 27 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 27 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne har stabiliseret sig

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED DAGSORDEN Hvorfor er store varmepumper til

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006 Notat 16. oktober 26 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 26 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne generelt er steget i

Læs mere

Et causeri over mulighederne for at konvertere fra naturgas til fjernvarme med miljømæssigt sigte.

Et causeri over mulighederne for at konvertere fra naturgas til fjernvarme med miljømæssigt sigte. Fra naturgas til...? Et causeri over mulighederne for at konvertere fra naturgas til fjernvarme med miljømæssigt sigte. 1 Hvorfor? Kraftvarme mere energieffektivt end naturgas Selvforsyning med naturgas

Læs mere

VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN Hovedstaden VARMEPLAN Hovedstaden Varmeplan Hovedstaden Analyse af den fremtidige fjernvarmeforsyning i hovedstadsområdet September 2009 2 Varmeplan Hovedstaden september 2009 Indholdsfortegnelse 1 Resumé og konklusioner...

Læs mere

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Regionalmøde 2015, Odense den 3. marts 2015 Strategisk energiplanlægning Hvad har det betydet for Fjernvarme Fyn? Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Disposition: 1. El- og varmeproduktion på Fynsværket 2. Udvidelser

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Viborg Fjernvarme GRAF TIL PRÆSENTATIONSMATERIALE. 4 Sammenligning (VP medie = 25⁰C) Sammenligning (VP medie = 30⁰C)... 5

Viborg Fjernvarme GRAF TIL PRÆSENTATIONSMATERIALE. 4 Sammenligning (VP medie = 25⁰C) Sammenligning (VP medie = 30⁰C)... 5 Notat Viborg Fjernvarme GRAF TIL PRÆSENTATIONSMATERIALE 25. maj 2016 Projekt nr. 224177 Dokument nr. 1219695607 Version 1 Udarbejdet af HAGH Kontrolleret af JHAL Indholdsfortegnelse 1 Overordnede Forudsætninger...

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere