Demokrati i praksis. Ideer til nye mødeformer. Sidste udkald - 5. del

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demokrati i praksis. Ideer til nye mødeformer. Sidste udkald - 5. del"

Transkript

1 Demokrati i praksis Ideer til nye mødeformer Sidste udkald - 5. del

2 Indhold: 3 Demokrati i praksis Dansk Ungdoms Fællesråd, januar 2003 Tekst Rikke Rasmussen Fotos: Mikael Schlosser Layout Mellemfolkeligt Samvirkes forlag Tryk Glumsø Bogtrykkeri A/S Demokrati i praksis distribueres gratis af Dansk Ungdoms Fællesråd, Scherfigsvej 5, 2100 København Ø, tlf.: , fax: eller bestilles via DUFs hjemmeside: Nye mødeformer Udviklingsmøder Gå efter guldet Cafe-dialog Lemniskaten Ide-maskine SWOT-analyse Mindmap Biografmøde Astronautmetoden Djævlens advokat Walk and talk Talking stick Beslutningsmøder Den gode dagsorden Det sjove referat Det inspirerende møde Beslutningsmodeller Prioriteringsøvelser Sjove afstemningsformer Ice-breakers Våbenskjold Hvorfor hedder du det, du hedder Gæt en løgn Gruppekontrakt Hvis jeg var en bil Forventninger til mødet Vil du læse mere

3 4 Nye mødeformer Foreningerne i Danmark holder hver uge året rundt masser af møder. Det kan være alt fra bestyrelses- og udvalgsmøder over generalforsamlinger til debataftener. Foreningskulturen er i høj grad sådan, at når vi skal tænke og tale sammen så holder vi et møde. Mange frivillige ledere og medarbejdere i foreningerne går til flere møder om ugen, og mange er særdeles erfarne mødedeltagere. Der bruges med andre ord rigtig meget tid på at holde møder i foreningerne men står det altid mål med, hvad der kommer ud af de mange møder? Og har deltagerne i mødet haft en oplevelse, hvor de kom til orde, fik sagt hvad de mente og selv fik noget ud af at deltage? Demokrati er, når alle siger noget, sagde de unge på Frederiksberg, da DUF i foråret 2001 spurgte dem, hvad de opfatter som god inddragelse af unge. Børne- og ungdomsorganisationer har en helt særlig opgave med at sørge for, at møder ikke kun bliver for de scenevante, som er vant til at råbe op og sætte deres præg på diskussionen. I stedet skal vi tilrettelægge de mange, nødvendige og til tider kedelige møder sådan, at flest mulige bliver engagerede og tager aktivt del i diskussionen. Og helst går fra mødet med ny inspiration. holde beslutningsmøder og udviklingsmøder. For ved ethvert møde kan det være nyttigt og sjovt at gøre brug af nogle andre redskaber, end man plejer. Afsnittene om idé-maskiner, beslutningsmodeller og ice-breakers beskriver forskellige forslag til, hvordan man kan gøre møder sjovere, deltagerprægede og mere spændende. Demokrati i praksis er en del af projekt Sidste Udkald, hvor DUF gennem en serie af hæfter har formidlet børn og unges forventninger og forhåbninger til demokratisk deltagelse. Det gælder både i foreningen, skolen, kommunen og andre steder, hvor de færdes i dagligdagen. Mange steder har man gjort konkrete erfaringer med at inddrage unge og unge har på samme vis gjort sig erfaringer med at deltage i demokratiske processer. Det er en række af de erfaringer, som DUF har ønsket at formidle til alle, som i deres dagligdag er optaget af at give unge stemme og sikre dem medbestemmelse. Læs mere om projekt Sidste Udkald på hvor du også kan læse mere om de øvrige hæfter i Sidste Udkald serien og bestille dem gratis. Derfor kan der være mange fordele ved at holde møder på en lidt anden måde, end vi normalt gør. Formålet med dette hæfte er netop at sætte fokus på, at møder sagtens kan være både sjove, udbytterige, udviklende og samtidig beslutningsskabene. Møder har forskelligt fokus og formål. Nogle møder holder vi, fordi der er nogle konkrete spørgsmål, vi skal tage stilling til, og hvor det er et krav, at mødet munder ud i nogle direkte beslutninger. Andre møder holdes for at informere, diskutere, udvikle og så videre. Hvordan man strukturerer et møde afhænger af, hvad formålet med mødet er. Dette hæfte indeholder både forslag til, hvordan man kan

4

5 6 Udviklingsmøder Udviklingsmøder har til hensigt at skabe grobund for diskussion, udvikling, gensidig forståelse, erfaringsudveksling og meget mere. Det gode ved denne type af møder er, at det giver mulighed for aktiv deltagelse og medbestemmelse. Udviklingsmøder kan afvikles på forskellige måder, og der er uendelig mange metoder, man kan gøre brug af. Metoderne i denne pjece viser bare et udsnit af dem. De kan bruges som inspiration, når I skal i gang med at holde et møde eller et seminar på en lidt anderledes måde. Gå efter guldet Hvad går Gå efter guldet eller Appreciative inquiry ud på Gå efter guldet metoden er et godt redskab, hvis I ønsker at udvikle visioner og strategier, skabe fornyelse og forandre jeres kultur, med fokus på det I allerede nu gør godt. Det er en metode, hvor I kan få øje på det mest positive og givende, som gør jer i stand til at forfølge og udvikle den gode historie. Metoden skaber grobund for fornyelse af energi og lyst. Den kan bruges til at afklare foreningens identitet og fælles forståelse af forskellige udfordringer og problemstillinger. Hvornår er det oplagt at bruge gå efter guldet metoden Ønsker I at flytte fokus fra problemer til muligheder, er denne metode oplagt. Den kræver, at I er åbne for forandring og har lyst til at se på positive muligheder i jeres forening. I skal være interesseret i at tænke nyt og lade drømme og ideer få lov at udvikle sig og vokse i foreningen. Hvis I derimod vurderer, at medlemmerne i jeres forening ikke er parat til dette fokus, er det bedre at benytte nogle andre metoder, hvor fokus ikke i samme grad er på den gode historie. Hvor meget tid kræver metoden Er deltagerantallet mellem 5-15 personer, kan I arbejde i én gruppe. Et sådant møde kan udføres på en halv til en hel dag. Ønsker I at afholde et møde med en noget større gruppe, skal I afsætte mere tid. Vejledningen går på en varighed af 1-6 dage. Hvem og hvor mange kan deltage Den vigtigste forudsætning for deltagerne er, at alle har kendskab til foreningen. Der er ikke nogen grænse for, hvor mange der kan deltage. Det vigtigste er, at I vælger jeres mødestruktur efter antallet af deltagere. Er der rigtig mange deltagere, et det således oplagt at lade dem gå ud i mindre grupper. Hvordan gør man Før I går i gang med gå efter guldet metoden, så gør jer klart, hvad I vil med mødet, og find ud af hvilke temaer, der skal diskuteres. Som hjælp til at finde de vigtigste temaer og fokusområder, kan I lave nogle interviews med forskellige personer i jeres forening. Det kan være personer, som har stort indblik i, hvad der rører sig, og som har holdninger til og viden om jeres forening. Men det kan også være nye medlemmer, som har nogle gode historier at fortælle. Ud fra disse interview kan I vælge, hvad I finder mest oplagt og interessant at diskutere. Temaet kan både være afgrænset og klart, som eksempelvis Hvordan rekrutterer vi nye medlemmer, men det kan også være mere generelt, og have fokus på at udvikle fælles værdier og visioner, som for eksempel: Hvordan ser vores forening ud om 5 år?. Når I har afklaret hvilke temaer og fokuspunkter, der skal arbejdes videre med, skal I udarbejde en interviewguide eller nogle spørgsmål, som deltagerne kan interviewe hinanden ud fra. Eksempler på spørgsmål til interviewguiden findes under opdagelsesfasen og drømmefasen. Det vigtigste ved interviewguiden er, at spørgsmålene er formuleret positivt. I skal derfor tage udgangspunkt i de positive fortællinger, og spørgsmålene skal få deltagerne til at tale om gode og udbytterige oplevelser. Mødet starter med, at I kort informerer deltagerne om mødets indhold. Hvorfor holder I mødet, hvilken arbejdsform har I valgt, og hvad vil I have ud af mødet.

6 7

7 8 Hvad gjorde du, og hvad var det, der fungerede rigtig godt? Dialog i børnehøjde - Et bedre liv i skolen På Børnerådets årsmøde i november 2002 mødtes godt klasseselever fra forskellige skoler med 60 voksne, som til daglig arbejder med børn eller unge på forskellig vis. Formålet med dagen var at skabe en fælles dialog mellem børn og voksne med udgangspunkt i temaet: Et bedre liv i skolen, og metoden som blev brugt var Gå efter guldet. Deltagerne var på forhånd delt ind i makkerpar et barn og en voksen sammen. Dialogen blev indledt med en interviewrunde, hvor voksne og børn på skift skulle interviewe hinanden to og to med udgangspunkt i en interviewguide, som kredsede om temaet: Et bedre liv i skolen. Ideen med interviewene var desuden at få de gode historier frem og altså få den voksne til at fortælle om solglimt fra sin skoletid, og få barnet til at tænke på de gode oplevelser. Efter interviewene fulgte en runde i 8-mandsgrupper, hvor de bedste erfaringer fra interviewene blev samlet op, og samlet til fællestræk solstråler, som deltagerne helt konkret tegnede ind på en sol. I næste runde var det tid til at se på den fremtid, vi ønsker os. Denne runde blev indledt med en brainstorm, hvor deltagerne skulle tage udgangspunkt i solstrålerne det der virker i skolen i dag og komme med ideer til, hvordan man kan få mere af det, der virker ind i skolens hverdag. Herefter valgte gruppen en af ideerne, som deltagerne herefter diskuterede og udfoldede. Dagen blev afsluttet med en markedsplads, hvor hver gruppe præsenterede deres idé på plancher, så de øvrige deltagere kunne gå rundt og lade sig inspirere af ideerne. Realiseringen af ideerne ja, det blev i høj grad overladt til børnerådet men naturligvis var der også mindre omfattende ideer, som eleverne og de voksne kunne tage med sig hjem og realisere i deres dagligdag. Gå efter guldet metoden er bygget op omkring fire faser: Opdagelsesfasen, drømmefasen, udfordringsfasen og realiseringsfasen. Opdagelsesfasen. Her kigger deltagerne på det positive i forhold til det valgte tema, som kunne være rekruttering af nye medlemmer. Deltagerne skal frem med det, som de sætter pris på, og som allerede virker i foreningen, når vi taler om rekruttering. Deltagerne sættes sammen to og to. Parret interviewer herefter hinanden på skift med udgangspunkt i interviewguiden. Eksempler på spørgsmål i interviewguiden i opdagelsesfasen kunne være: Fortæl om en episode, hvor du oplevede, at jeres indsats i forhold til rekruttering af nye medlemmer fungerede rigtig godt og Hvad gjorde du, og hvad var det, der fungerede rigtig godt? Når alle er færdige med at interviewe hinanden samles alle. Hvis det er et møde med rigtig mange deltagere, kan I dele dem op i mindre grupper. Deltagerne skal nu snakke om, hvad der kom frem i interviewene og skitsere højdepunkterne. Alle fællestrækkene, det mest spændende og overraskende undersøges og trækkes ud. Målet er at få gjort deltageren opmærksom på og bevidst om det vigtigste og mest værdifulde ved temaet. Drømmefasen. Her skal deltagerne frem med de forestillinger og drømme, de har for fremtiden i forhold til det valgte tema. Udgangspunktet for drømmene er de positive historier og erfaringer fra opdagelsesfasen, som man bygger videre på, når man skal tænke stort og frem i tiden. Eksempler på nogle spørgsmål i interviewguiden under drømmefasen kunne være: Hvis rekrutteringen af nye medlemmer til jeres forening skal blive endnu bedre, hvad kræver det så?, Hvad kan bestyrelsen gøre for, at det bliver bedre?. Et andet spørgsmål kan være: Hvordan kunne du godt tænke dig, at jeres medlemstal og -skare så ud om to år. Både opdagelses- og drømmefasen skaber på den måde grundstenene til udarbejdelsen af designfasen.

8 9 Designfasen. Her skal deltagerne komme med præcise og konkrete bud på, hvordan foreningen kan omsætte drømmene til visionære udfordringer. Ideen er, at deltagerne får et fælles billede af, hvordan foreningen mere konkret og realistisk kan se ud i fremtiden, men stadigvæk med fokus på de positive fremtidsbilleder. I designfasen er det vigtigt, at udfordringerne tager udgangspunkt i de drømme og visioner, deltagerne opstillede i forrige fase samtidig med, at de indeholder de bedste erfaringer og oplevelser fra opdagelsesfasen. Realiseringsfasen. I denne fase skal deltagerne konkretisere, hvad der skal arbejdes videre med. Opdagelser er gjort, drømme er kommet på bordet, fremtidige muligheder er fremlagt, så nu handler det om det konkrete arbejde fremover. I realiseringsfasen skal deltagerne udarbejde en konkret handlingsplan samt uddelegere arbejdsopgaver og ansvarsområder. Også i denne proces er det vigtigt, at alle er med og tager ansvar. Det bliver både nemmere at holde fokus og indfange folks interesse, hvis alle er med i både tankeprocesserne og udførelsesfasen. Eksempel på fremgangsmåde Opdagelsesfasen De bedste erfaringer i har. De gode historier Realiseringsfasen Der handles, afprøves Valg af temaer og fokuspunkter Drømmefasen Håb og drømme om fremtiden Designfasen Hvad vil i? Udfordrende udsagn

9 Eksempel på fremgangsmåde Som pilene i figuren viser, kan de fire faser gentages flere gange med samme tema. På den måde kan et tema efter første gennemgang af alle faser godt udsættes for runden en gang til. Og noget nyt vil komme frem. Det afhænger af, om I har fået det ud af det, som I ville efter første gennemgang af faserne, og om I har lyst og tid til at tage en omgang mere. Cafe-dialog Hvad er Café-dialog Ønsker I at skabe en dialog, hvor en-vejskommunikation er bandlyst, er café-dialog metoden oplagt. Ideen er at lade dialogen blomstre, så nye tanker udvikles, og nye ideer kommer på bordet. Metoden giver mulighed for, at alle bliver hørt, alle lytter, og der kommunikeres på tværs af faggrænser, interesser, personlige splittelser og den slags. Hvornår er det oplagt at bruge café-dialogen Har I brug for at sætte fokus på et emne, og ønsker I, at det bliver undersøgt i dybden, kan café-dialog metoden bruges. Her gør I brug af erfaringer fra jeres forening og udveksler ideer mellem hinanden. Metoden er oplagt, hvis det er en stor forsamling, som er svær at splitte op i mindre grupper. Det gode ved metoden er, at den skaber mulighed for, at alle får udvekslet holdninger og erfaringer mellem hinanden. Café-dialog metoden er ikke særlig god, hvis jeres mål er at få vedtaget budgetter, konkrete projektplaner, prioriteringer af opgaver og lignende. Målet skal være at skabe ny viden og forståelse. Hvor meget tid kræver det Café-dialogen kan afvikles på et par timer. Erfaringer har derudover vist, at forløbet højst kan vare timer, da det er svært for deltagerne at være i en så intens fordybelses- og læreproces i længere tid end det.

10 Samspillet kan kun fungere, hvis parterne kan mødes Hvem og hvor mange kan deltage Holder I et møde eller seminar for en relativt stor gruppe af mennesker fra omkring 25 personer og op efter, er café-dialog metoden god. Der er ikke nogen øvre grænse, det afhænger først og fremmest af størrelsen på det lokale, I har til rådighed. Ofte bliver café-dialogen brugt i situationer, hvor der er mellem deltagere. Metoden kan både bruges, hvis I ønsker at afholde et møde for folk fra forskellige foreninger, men den kan også anvendes, hvis mødet foregår internt i jeres forening. Hvordan gør man Café-dialog metoden kræver, at der på forhånd er vedtaget et emne. Til dette emne kan I udarbejde nogle spørgsmål inden mødet. Vær opmærksom på, at disse spørgsmål ikke må lægge op til, at svarene er givet på forhånd. De skal være konkrete og afgrænsede, og så er det vigtigt, at de henvender sig direkte til dem, der deltager. I skal bruge et lokale, hvor I kan opstille runde borde. Sørg for, at lokalet er indbydende, måske med blomster og stearinlys på bordene. Der skal være caféstemning. Der skal ligge papir og blyanter på bordene. Sørg for, at der er en vært, som styrer cafeen og nogle medhjælpere, der noterer resultater fra arbejdet i løbet af mødet og skriver dem sammen til sidst. I kan også vælge at skrive resultaterne på en tavle, så alle har en mulighed for at se, hvad der er blevet snakket om med det samme. Deltagerne skal starte med at sidde fem-seks personer ved hvert bord og diskutere det valgte emne. Efter et stykke tid beder caféværten alle deltagere finde sig et nyt bord, sammen med nogle de ikke før har talt med. Dog bliver en i gruppen siddende tilbage ved bordet. På den måde kommer der udveksling mellem deltagernes ideer, samtidig med at den deltager som er blevet tilbage ved hvert bord Charter cafeen Café-dialog i praksis Café-dialogen blev prøvet i september 2001 i Horsens med 120 deltagere. Udgangspunktet var en diskussion af samspillet mellem det offentlige og de frivillige organisationer. Cafeen blev brugt til at få flest mulige perspektiver på emnet gennem en uformel snak mellem mange forskellige mennesker. Som udgangspunkt skulle alle deltagerne sætte fokus på følgende spørgsmål: Hvordan kan charteret gøre en forskel i min verden? Første runde gik i gang. Alle deltagerne satte sig ved et bord med nogen, de ikke kendte. Stille og roligt bredte mumlen sig til diskussioner hen over bordene. Efter noget tid blev deltagerne beordret over til andre borde, hvor de skulle diskutere videre på de forslag, som det forrige bordhold var kommet frem til. Efter besøgsrunden ved hinandens borde kom alle deltagerne tilbage til deres eget bord. Herefter skulle de samle deres oplevelser fra de forskellige borde på et fælles postkort. Eksempler på forslag var blandt andet: Det bør være en borgerret at være frivillig, Det handler om, at det offentlige ikke stiller krav til de frivillige men viser tillid og Sikre at charteret udformes, så det kan forstås og bruges i praksis. Efter postkortene var samlet ind, blev et nyt spørgsmål formuleret. Hvordan kan charteret støtte samspillet i hverdagen? Deltagerne diskuterede ved deres borde, og gik så videre til andre borde for at vende hjem igen. Runden resulterede i, at mange nye pointer blev skrevet på postkort. Blandt andet: Samspillet kan kun fungere, hvis parterne kan mødes respekt, Samspillet skal bygge på dialog ikke på en yderligere præcisering af mål og forpligtelser. Sidst i forløbet blev alle postkortene samlet ind, og tilrettelæggerne skrev de mange nye og gode ideer ned til brug for det videre arbejde.

11 sørger for, at der diskuteres videre ud fra det forrige bordholds diskussioner. Det sikrer, at diskussionerne kommer videre, og at vigtige pointer overleveres. Slut gerne af med, at deltagerne ved hvert bord skriver tre til fire forslag på et kort. Disse kort sendes videre til andre borde, hvor deltagerne vurderer forslagene, i forhold til om de er nye, realistiske, forståelige og relevante. På den måde kvalitetstestes forslagene blandt deltagerne. Indsaml efter noget tid alle kortene med forslag og ideer, og giv dem til et skriver-team, som samler alle ideerne og skriver dem ned, så deltagerne kan få dem med hjem. Har I lyst til at få noget mere konkret ud af dialogen, kan I eventuelt på et senere tidspunkt gå videre med noget af arbejdet i mindre grupper. Her kan I for eksempel gøre brug af nogle af redskaberne fra idé-maskinen. Lemniskaten Hvad er Lemniskaten Lemniskaten kan bruges, når I skal have nogle ting på plads i forhold til et problem eller et emne, hvor I samtidig vil nå frem til en konkret beslutning, I kan arbejde videre med. På den måde er denne metode meget handlingsorienteret. Der er ikke så mange kreative processer i den som i gå efter guldet metoden, men den er god at bruge, hvis I har brug for at afklare nogle spørgsmål. Den giver jer en mulighed for at få afdækket en problemstilling, I sidder med, overveje dens baggrund og få overblik over, hvad I selv vil, før I skrider til handling. Hvornår er det oplagt at bruge Lemniskaten Lemniskaten er en meget omfavnende metode. I kan bruge den i situationer, hvor I har brug for at afgrænse et problem eller et problemfelt. Det kan være helt konkrete problemer, som hvorfor kan vores lille

12 13 gruppe ikke finde ud af det? Eller vi skal lave det her kursus, hvordan gør vi? Men den kan også bruges til at strukturere en diskussion om større temaer som for eksempel medlemshvervning i fremtiden, eller hvordan kan og skal vores forening udvikle sig i de næste 5 år og lignende. Den kan altså bruges både til idéformulering, handlingsplaner, konfliktløsning, gruppesamtaler og meget mere. Hvor meget tid kræver det Umiddelbart er der ikke nogen tidshorisont, da det afhænger af, hvilken proces I skal igennem. Altså hvilket spørgsmål eller problem I vil arbejde med. Det vigtigste er, at I kommer alle faserne igennem, indtil I synes, at I har fået nogle svar eller konkrete handlinger, som I kan bruge. Hvem og hvor mange kan deltage Lemniskaten er god at bruge, hvis I ikke er så mange. En forsamling på 50 vil nok have svært ved at blive enige, og det vil være alt for forvirrende. Derfor anbefales det, at denne metode bruges, hvis I er mellem 2 og 10 personer. Hvordan gør man Hvis man kigger på bogstaverne på figuren, henviser venstre side, altså B og C, til de idémæssige processer, det tankedominerede og intellektuelle. Højre side, altså E og D, henviser til de mere handlingsorienterede processer, det målorienterede og det praktiske. A skal forstås som det problem eller spørgsmål, I sidder med, og som den videre proces skal tage udgangspunkt i. I denne metode er det vigtigst, at man kommer gennem alle 5 faser eller forbi alle bogstaver, og at I tager dem i den rigtige rækkefølge. Bogstav A Det første trin er her spørgsmålet eller problemet formuleres. Det kan være et spørgsmål som: Hvordan får vi flere unge mellem 14 og 18 år til at deltage på organisationens ungdomskurser? Bogstav B Det andet trin er iagttagelsen. Det er her, I skal forholde jer til fakta og gøre status. Hvordan ser det ud på nuværende tidspunkt. Koldt og nøgternt altså objektivt, faktuelt og konstaterende. B. Fælles billede - Observationer - Fakta - Praksis B A D D: Vision - Mål - Nye principper - Fremtidsbillede C: Vurdering - Forklaringer - Principper - Forståelse C E E: Action - Handlingsplan - De første skridt - Hvem gør hvad/hvornår

13 14 Inspirationsseminar hos DDS Lemniskaten i praksis Det Danske Spejderkorps satte på et inspirationsseminar fokus på, hvordan korpset kan motivere unge til et længerevarende engagement i det lokale spejderarbejde. Punkt A Efter mødet var gået i gang, og folk havde sat sig, begyndte diskussionerne, og støjniveauet hævede sig lystigt. Efter noget tid med snak frem og tilbage kom de enstemmigt frem til en række problemer, hvoraf et af dem var: Der er for få unge med i bestyrelsen. Punkt B Nu skulle deltagerne komme med deres egne beskrivelser af, hvordan de konkret så problemet. Her kom det frem, at sidste gang der var bestyrelsesvalg, blev der kun valgt en ung blandt otte gamle. Samtidig viste det sig, at de unge, der før sad i bestyrelsen, var hoppet fra inden for det sidste år. En anden kommentar var, at det ikke er synligt, hvad der kommer ud af bestyrelsens arbejde. Punkt C Efter deltagerne havde gjort det klart for dem selv og hinanden, hvordan tingene forholder sig, skulle de nu finde ud af, hvorfor det forholder sig sådan. Hvorfor er de unge, der før har været med i bestyrelsen, hoppet fra, og hvorfor er der ingen nye, der gider? Her kom der mange forskellige bud på bordet. For eksempel at de unge ikke har nogen indflydelse, selvom de er med i bestyrelsen, fordi de gamle altid holder sammen, og ikke er interesseret i at forny sig. En anden ting de lagde vægt på var, at der generelt er for meget snik snak på bestyrelsesmøderne og for lidt handling. Møderne er simpelthen for kedelige, og der er for meget arbejde forbundet med at sidde i bestyrelsen. Punkt D Efter at der var sat ord på problemerne, og gruppen havde fundet ud af, hvorfor de oplever problemstillingen, var det tid til at finde ud af, hvordan de godt kunne tænke sig, det skal være fremover. Et af forslagene var, at mange af de opgaver, bestyrelsen løser, med fordel kunne løses af andre medlemmer. Samtidig kom de frem til, at bestyrelsen en gang om året skal revidere sit arbejde og gøre sit arbejde mere synligt for resten af foreningen. Derudover blev de alle sammen enige om, at det fremover skal være sjovt at sidde i bestyrelsen, og at der skal være plads til de unge. Et ønske var helt konkret, at unge om et år udgør halvdelen af bestyrelsen. Punkt E Nu handlede det så om at finde en løsning. Her blev de meget hurtigt enige om, at bestyrelsen skal lave en liste over samtlige bestyrelsesopgaver. De skal udarbejde et kort nyhedsbrev efter hvert møde, hvor konkrete beslutninger beskrives, så alle har mulighed for at se, hvad der besluttes. Samtidig skal de gamle sørge for, at alle kommer til orde ved møderne eventuelt ved at indføre begrænset taletid. På den måde brugte DDS Lemniskaten til at få sat ord på nogle problemstillinger men samtidig også til at finde frem til nogle konkrete handlings- og løsningsmuligheder. Uddybning af disse metoder samt inspiration til andre kan findes på

14 Her er det godt at bruge spørgende ord som: hvordan, hvor, hvornår og så videre, som kan hjælpe med at få skabt afklaring og præcisering. Bogstav C På det tredje trin skal I vurdere og forklare. Hvad er baggrunden for, at B finder sted? Hvorfor ser det sådan ud, og hvilke baggrunde og holdninger ligger til grund for, at det forholder sig sådan? Her bruges ord som: Hvorfor, hvilken grund, hvad og gå videre, som kan hjælpe med at få styr på grunden til, at virkeligheden ser ud som det gør. Bogstav D Det fjerde trin. Efter I nu har præciseret problemet eller spørgsmålet, beskrevet dem og forklaret hvorfor det sådan ud, er det tid til at finde ud af, hvor I gerne vil hen. Hvordan synes I selv, det ideelle ville være, eller hvad vil I selv gøre, og hvilke nye ideer har I. Bogstav E Det femte trin. Her forholder I jer til, hvad der skal ske i fremtiden. Hvad skal vi gøre her fra, og hvordan går vi videre med det? Ofte vil I opleve, at bearbejdningen af jeres problem eller spørgsmål medfører en eller flere nye problemstillinger, blot mere afgrænset, mindre kaotisk. Dem kan I på samme måde vælge at diskutere ud fra Lemniskatens model.

15 16 Idé-maskine Når I arbejder med at holde møder på en anderledes måde end normalt, kan det være en god idé at gøre brug af lidt mindre omfattende redskaber, hvis I ikke har mulighed for at strukturere hele mødet ud fra for eksempel udviklingsmøde modellerne. Skal I for eksempel holde et beslutningsmøde med en fast dagsorden, kan det lette mødet at indskyde nogle alternative metoder og redskaber undervejs. Samtidig kan mange af redskaberne bruges til at få udviklet, testet og afprøvet nye ideer og få prioriteret mellem de enkelte forslag. SWOT-model Styrker (internt i foreningen) Styrker er det, I er gode til -Hvad er I gode til -Hvad gør I godt -Hvad er jeres fordele Svagheder (internt i foreningen) Svagheder er de mangler, I har -Hvad gør I dårligt -Hvilke ulemper har I -Hvad er jeres problemer Redskaber til at lette mødet SWOT-analyse Med denne metode er det muligt at sætte fokus på foreningens stærke og svage sider. SWOT-analysen giver overblik over jeres forenings nuværende situation eller en konkret problemstilling. Det gør det nemmere at udarbejde en eventuel handlingsplan over ønskede ideer, problemer eller lignende. Metoden er god at bruge, hvis I vil have deltagerne til at diskutere et emne, som I samtidig gerne vil have noget konkret ud af. Mindmap Mindmap bruges til at få alle umiddelbare ideer på bordet på en forholdsvis struktureret måde. En måde at gøre det på er at tage et stort stykke papir. I midten af papiret skriver I titlen/emnet/ideen. Rundt om emnet skiver I de indfald, som deltagerne kommer med, når de begynder at tænke på emnet. Først skriver I ideerne hulter til bulder i en fri struktur. Herefter strukturer I ideerne ved at opdele dem i Muligheder (i omgivelserne) Muligheder er de eksterne forhold, der indvirker positivt på jeres forening -Hvad påvirker jeres forening positivt udefra Trusler (i omgivelserne) Trusler er de eksterne problemer, der har indvirkning på jeres forening -Hvad påvirker jeres forening negativt udefra Eksempel på SWOT-model Hvis der er mange med til mødet, kan I lade deltagerne gå ud i grupper og udarbejde SWOT-analyser. Bagefter kan hver gruppe fremlægge deres analyse. Lad herefter deltagerne diskutere analyserne. Det giver mulighed for feedback, og deltagerne bliver tvunget til at gøre deres analyser forståelige og klare for alle. For at komme frem til noget mere konkret og handlingsorienteret kan deltagerne efter fremlæggelse og diskussion gå ud i grupper igen. Her skal de diskutere, hvordan de kommer videre ud fra de styrker, svagheder, muligheder og trusler, de har skrevet op.

16 undertemaer eller faggrupper. Et eksempel på et grundtema kunne være Hvordan får vi flere medlemmer?. Ud fra denne idé skrives de indfald op, som deltagerne kommer med. Det kan være emner, som for eksempel unge i dag, PR og målgrupper. Til hver gruppe kan man knytte flere mindre grupper. For eksempel hvem tager sig af PR, hvem er kontaktpersoner og så videre. Biografmøde Denne metode kaldes også visualisering. Det er en sjov lille øvelse, som går ud på at forestille sig sin idé udført i praksis. Biografen er jeres fantasi, og de billeder der vises, er jeres forventninger og inspiration til det kommende resultat. Begynd selv runden med at beskri- 17 Eksempel på mindmap Interessante aktiviteter Nationale Medbestemmelse Kampagner Fastholdelse Lokale Debatmøder Flere medlemmer Medlemspleje PR Lokal TV Events Aviser Presse Materiale

17 18 ve jeres idé. Start med at beskrive ideen med en række ord, der er meget billedlige. Helst så udførligt som muligt, både med lugte, fornemmelser, kulde og varme, så de andre kan se filmen for sig. Når den første er færdig med at beskrive den indre film, starter den næste. Metoden ligger også op til, at deltagerne kan tegne og male, dramatisere, fotografere og meget mere, når de viser deres film. Visualiseringsmetoden er god at bruge i idé-fasen, da den kan være med til at klargøre selve ideen. Samtidig kan den være med til at give et godt indblik i deltagernes billede af det endelige mål ( Fra idé til projekt ). Afholdelse af sommerlejr - Astronautmetoden i praksis I sin mindste form bliver sommerlejren afholdt i en af ledernes baghave. Som verdensbegivenhed afholdes den i Frankrig, hvor deltagere fra 20 lande medvirker. Hvis alt går galt, er der ikke nogle penge til at holde lejren for, der er ikke særlig mange deltagere og hjælpere. Ideen er at afholde en sommerlejr, hvor folk mødes og har det sjovt. Ideen er ikke, at afholde en sommerlejr, hvor folk skal være aktive og arbejde hele tiden. Brug metoden til at vurdere, hvad der kan gå godt og galt. Herefter bliver det nemmere at forholde sig til, hvad man kan gøre, hvis de forskellige udsagn bliver sande. I bliver mere forberedt og får afklaret jeres grænser for, hvornår det bliver for stort og for småt, og således hvornår I eventuelt vil være interesseret i at droppe projektet. Samtidig får I kigget på, hvad man mere konkret kan gøre, hvis det bliver det ene eller det andet. Astronautmetode Har I en idé, I gerne vil sætte i perspektiv og måske se nogle nye muligheder i, er dette en god metode. Den er velegnet, hvis I har en projekt-idé, som I ikke rigtig ved om holder til at blive realiseret. Helt konkret går metoden ud på, at man udsætter ideen for en række ekstreme påvirkninger. Påvirkninger som: Hvordan ser ideen ud i sin allermindste form? Hvordan vil den se ud, hvis det er en verdensbegivenhed? Hvordan ser ideen ud, hvis alt går galt? Hvad kan gå galt, hvis alt skal gå galt? Hvad er ideens kontraster/modsætninger? Dette er bare nogle forslag. Prøv selv at udvikle nogle flere påvirkninger. Djævelens advokat Djævelens advokat er et enkelt rollespil, hvor en eller flere under en diskussion indtager "djævelens rolle" i forhold til en givet idé eller en beslutning. Djævelens rolle er at forsøge at sabotere et standpunkt, med alle tænkelige gode og mindre gode argumenter. Der skal selvfølgelig også være nogen, der påtager sig "forsvarerens" rolle, så det kan undersøges, om projektet kan forsvares imod djævelens advokat. Det kan være en idé at bytte roller undervejs i forløbet. Djævelens advokat kan være en måde, at undgå at kritik af en idé eller holdning bliver givet eller taget personligt. Personerne i rollespillet er jo ikke sig selv, men leger blot "djævle" eller "forsvarere" for en given idé. Walk and talk Sæt deltagerne sammen to og to. Det er bedst, hvis de ikke kender hinanden på forhånd. Herefter skal de to deltagere gå en tur ud i det

18 fri, rundt om blokken og tale om et emne. I får mest ud af walk and talk metoden, hvis I inden gåturen har defineret et emne eller et spørgsmål, som de to deltagere skal diskutere på turen. Denne metode kan være med til at give nogle nye indspark, da man ofte vil komme til at tale sammen på en anden måde end normalt. Det er en god måde til at få deltagerne i gang med at snakke sammen og lære hinanden bedre at kende og give dem mulighed for at forholde sig til emnet, inden det skal diskuteres i plenum. Omvendt kan man også bruge en walk and talk til at give modspil og kritik efter et gruppearbejde, hvor de enkelte grupper har fået til opgave at diskutere et emne og komme med forslag til en handlingsplan. Efter gruppearbejdet mixer man to deltagere fra forskellige grupper og bruger gåturen til at præsentere og diskutere de handlingsforslag, som de enkelte grupper er kommet frem til. Talking stick Har I brug for at pifte en plenumdiskussion op, kan I vælge at bruge en talking stick. I stedet for at have en traditionel ordstyrer, kan I introducere en talestav. Det betyder, at man kun kan få ordet, når man har talestaven. Det gør mødet lidt mere festligt, og talerækken holdes uden alt for mange formalia. Ordstyreren giver talestaven videre til den næste på talelisten og kan samtidig vælge at give den til nogen, som ikke har sagt noget endnu. Metoden fungerer bedst, hvis der ikke er for mange deltagere, da det ellers kan blive uoverskueligt og besværligt.

19 20 Beslutningsmøder Beslutningsmøder er møder, hvor formålet er at træffe nogle beslutninger, og hvor man som oftest følger en fastlagt dagsorden, som for eksempel ved bestyrelsesmøder, generalforsamlinger og lignende. Den type af møder kan ind imellem være uinspirerende, og det kan være svært at få folk til at komme. Men hvis man gør brug af nogle Bestyrelsesmøde dagsorden i praksis Første punkt Godkendelse af referat fra sidste møde. Dette punkt springer vi let og elegant hen over, da I jo har haft mulighed for at komme med rettelser til det udsendte referat. Er der andre punkter til dagsordenen, fremlægges de her. Andet punkt Udarbejdelse af handlingsplan. Vi skal diskutere, hvad vi vil arbejde med de kommende 2 år, så vi kan fremlægge et forslag til generalforsamlingen. For at få nogle nye ideer starter vi diskussionen med at bruge mindmapmetoden. Efter alle forslag er skrevet op på tavlen, bruger vi kongerække-øvelsen til at få prioriteret mellem forslagene. Tredje punkt Planlægning af festen til januar. Under dette punkt skal vi finde ud af, hvilket af de fem temaer fra sidste møde, vi skal vælge. Hvem der gør hvad, og hvad festen må koste. Til valg af tema og uddelegering af arbejdsområder laver vi et fremtidsværksted. I forhold til hvad festen må koste, vil Søren sige lidt. Fjerde punkt Vedtagelse af budget. I får med dagsordenen tilsendt budgettet, som I kan kigge på inden mødet. Til mødet vil Søren meget kort fremlægge budgettet, og vi stemmer på en sjov måde om nogle af budgetposterne. Femte punkt Opsamling. Til sidst samler vi op, og spiser kage som Line har bagt til lejligheden. Vel mødt. redskaber til at pifte indholdet og stemningen op, vil det ofte lykkes at få flere til at være aktive på mødet og tage del i diskussionerne. Når mødedeltagerne får en god oplevelse, og samtidig får noget konkret ud af mødet, vil de forhåbentligt have lyst til at møde op en anden gang. Ideen er altså, at man sagtens kan holde beslutningsmøder på en kreativ måde, uden at det går ud over mødets formål og kvalitet, og der fortsat bliver truffet de nødvendige beslutninger. Det kan man for eksempel gøre ved at lave en anderledes dagsorden eller strukturere mødet på en ny måde. Den gode dagsorden Placer de mest indholdsmæssigt spændende og tidskrævende punkter først på dagsordenen. Det er ofte de punkter, som lægger op til, at folk er aktive og diskuterer. Det giver som regel mødedeltagerne en god fornemmelse, hvis de er med fra starten, samtidig med at man får nogle bedre diskussioner. På ethvert møde bør der være et punkt, som lægger op til debat, og hvor alle kan deltage aktivt uanset erfaringer og viden om emnet. Til dette punkt kan I vælge at få en oplægsholder udefra, men I kan også vælge at bruge nogle af metoderne fra idé-maskinen og udviklingsmodellerne til at nytænke og udvikle en lille eller større del af jeres foreningsarbejde. Læg de lidt kedelige punkter sidst på mødet. Det er for eksempel meddelelser og statusopgørelser, hvor deltagerne først og fremmest skal lytte. Fastsæt inden mødet et sluttidspunkt. Det kan være med til at sikre, at de enkelte punkter ikke trækker ud, og at I når gennem alle dagsordenspunkter. Samtidig ved deltagerne, hvornår de kan forvente, at mødet er færdigt. Udvid eventuelt dette med at sætte tid på hvert dagsordenspunkterne.

20 Prøv at bruge Talking stick metoden i stedet for en ordstyrer. Det kan gøre, at der kommer mere gang i debatten, samtidig med at det kan være med til at skabe en mere uformel og sjov stemning. Udbyg den dagsorden I sender ud før mødet med beskrivelse af, hvad der skal ske under de enkelte punkter. Det gør det nemmere for deltagerne at se, hvad formålet med punktet er, og lettere at forberede sig til mødet og diskussionerne. Det sjove referat Prøv at skrive referat på en anden måde, end I plejer. I kan eventuelt nøjes med at skrive de vigtigste punkter og beslutningerne ned på en flip-over, så alle kan følge med. Så bliver referatskrivning pludselig alles job. Prøv at skiftes til at skive referatet i løbet af mødet. Det gør, at den kedelige opgave ikke kun hænger på en person, og samtidig at det bliver lidt sjovere. Det inspirerende møde Prøv så vidt muligt at have et punkt på mødet, hvor deltagerne kan gå i grupper. Det giver et afbræk samtidig med, at dem, der ikke siger så meget i store forsamlinger, får mulighed for at komme til orde. Prøv under diskussionspunkterne og gruppearbejdet at gøre brug af nogle af metoderne i afsnittet Idé-maskinen. Flere af metoderne kan være med til at løsne stemningen op, gøre det sjovere, få sat gang i ideer samtidig med, at de gør det muligt at komme frem til konkrete handlinger eller tiltag. Hold eventuelt mødet et andet og mere spændende sted, end I plejer. Eventuelt på en café, uden for hvis det er godt vejr eller lignende. Det kan være med til at give ny inspiration, bløde op for stemningen og gøre det lidt mere interessant at skulle af sted til møde.

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

BYENS MØDE. Inspirationshæfte. Severin Seminar, maj 2012

BYENS MØDE. Inspirationshæfte. Severin Seminar, maj 2012 BYENS MØDE Inspirationshæfte Severin Seminar, maj 2012 1 Dette lille hæfte samler et par af de modeller og skabeloner, som vi har brugt på Byens Møde på Severin Seminaret. Den skal gøre det let for dig

Læs mere

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

DEMOKRATI OG DELTAGELSE

DEMOKRATI OG DELTAGELSE DEMOKRATI OG DELTAGELSE Arne Juul, Slagelse Boligselskab Ønsket om øget inddragelse Mange taler om det, men færre gør noget ved det. Mange har ønsket om det, men færre ved hvordan de skal gøre det. Hvordan

Læs mere

Velfærdsledelsesværktøj 5

Velfærdsledelsesværktøj 5 Velfærdsledelsesværktøj 5 Brug hånd, mund og fod og få kvalitet og effektivitet Ledere og medarbejdere på de borgernære områder oplever i stigende grad, at der er stort fokus på effektivitet. Mange oplever,

Læs mere

Fra felt til værktøjer. kort fortalt

Fra felt til værktøjer. kort fortalt Indsigter i frivilligledelse Fra felt til værktøjer kort fortalt // Samarbejde om nye indsigter i frivilligledelse Hvordan leder man frivillige? Og hvordan kan man styrke motivationen af frivillige, så

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge. Seminar K psykologi og intro

Akademiet for talentfulde unge. Seminar K psykologi og intro Akademiet for talentfulde unge Seminar K psykologi og intro Dagen i overskrifter Intro/velkomst Oplæg: psykologi og gruppedynamik Gruppearbejde Ca. 18.00 Aftensmad Mødeledelse/facilitering værktøjer Casepræsentation

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde Mødetavle.indd 1 08-09-2011 21:28:44 Indhold Rulles sammen med tryksiden udad Intro Emne Resultat Check-in Tid Start / slut Pause / pauser

Læs mere

Velkommen i brugsforeningsbestyrelsen

Velkommen i brugsforeningsbestyrelsen Velkommen i brugsforeningsbestyrelsen Det er stort at være medlem af FDB Gør hverdagen bedre Brugsforeningsbestyrelsens arbejde Bestyrelsen for en brugsforening har ansvar for brugsforeningens drift og

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Teambuilding på 7. årgang

Teambuilding på 7. årgang Teambuilding på 7. årgang På 7. årgang fordeles skolens elever på linjer efter interesse, hvilket bevirker, at eleverne ved indgangen til 7. klasse skal til at indgå i nye fællesskaber. Fællesskabet i

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Ideer til undervisningsmetoder

Ideer til undervisningsmetoder Ideer til undervisningsmetoder Udvælgelsen af undervisningsmetode skal understøtte opnåelsen af læringsmålene for kurset bedst muligt. Generelt anbefales en kombination af forskellige metoder, og at disse

Læs mere

Gruppeledelses konference

Gruppeledelses konference Gruppeledelses konference 14.-15. november GOD GRUPPELEDELSE WORKSHOPS TILMELDING If you make listening and observation your occupation you will gain much more than you can by talk Robert Baden-Powell

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

Anerkendende ledelse og kommunikation 01. blandt Børn og voksne

Anerkendende ledelse og kommunikation 01. blandt Børn og voksne Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt Børn og voksne Hvad er anerkendende ledelse Interview med spejdere og ledere Gode spørgsmål at diskutere Anerkendende ledelse

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Evaluering fra omstillingsgrupperne hvad har vi lært?

Evaluering fra omstillingsgrupperne hvad har vi lært? Evaluering fra omstillingsgrupperne hvad har vi lært? Opsamlingsmøde 3. juni 2014 Denne type samarbejde, hvor borgere og virksomheder inddrages i udviklingen af kommunen er en læreproces for os alle, men

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering arbejdspladsvurdering En inspiration til at komme i gang med arbejdspladsvurderingen af det psykiske arbejdsmiljø baseret på dialog 1kost&ernæringsforbundet Snak om arbejdsmiljøet Tekst: Tina Juul Rasmussen

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF?

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF? Det gode ledermøde Indledning På FDFs landsmøde i 2004 blev det vedtaget, at landsforbundet skulle udgive et materiale med henblik på en styrkelse af ledermødet. Denne folder dækker nogle af de tiltag,

Læs mere

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat

Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat OPERATE/10.08.10 Side 1 af 1 Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat 1. Udgangspunktet Kommunens visioner for skoleområdet er ambitiøse. Kommunen

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER 1 FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER Vejledning til lederen Udarbejdet af HR-afdelingen, Sygehus Sønderjylland, november 2011 Inspiration fra bogen Styrkebaseret ledelse Dansk Psykologisk forlag

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

SLIP ANERKENDELSEN LØS

SLIP ANERKENDELSEN LØS Mads Ole Dall & Solveig Hansen (red) (2001) SLIP ANERKENDELSEN LØS den 09-03-2012 kl. 8:26 Søren Moldrup side 1 af 5 sider FORORD Næppe nogen virksomhed lever en dag uden at begreber som forandring, udvikling,

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Temaforældremøde. Hvad synes I vi kan gøre for at få en mere rolig Hvordan får vi verdens sejeste. Skal ture ud af huset være i hver uge?

Temaforældremøde. Hvad synes I vi kan gøre for at få en mere rolig Hvordan får vi verdens sejeste. Skal ture ud af huset være i hver uge? 3 Temaforældremøde Hvad synes I vi kan gøre for at få en mere rolig morgenstund? Hvordan får vi verdens sejeste le geplads? Skal ture ud af huset være i hver uge? Hvorfor? Et temaforældremøde er en god

Læs mere

LÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER

LÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER LÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER ATTRACTORKURSER ER RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTINGS AFDELING FOR KURSER OG UDDANNELSER. HER SKABER VI BÆREDYGTIGE LÆRINGSFORLØB

Læs mere

Beboermødet (Afdelingsmødet) 20 råd og tips

Beboermødet (Afdelingsmødet) 20 råd og tips Beboermødet (Afdelingsmødet) 20 råd og tips Afdelingsmødet 20 råd og tips Det årlige afdelingsmøde er det vigtigste møde i boligafdelingen. I Lejerbos beboerhåndbog kan du læse om de juridiske og lovgivningsmæssige

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Kompetenceguiden. Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job

Kompetenceguiden. Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job Kompetenceguiden Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job Kompetenceguiden Dansk Ungdoms Fællesråd, december 2002 Tekst: Arbejdsgruppe: Connie Yilmaz Jantzen Line Thaudahl

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Guide til tryghedsvandringer

Guide til tryghedsvandringer Forfatter: Tine Sønderby. Guide til tryghedsvandringer S. 1 / 14 Lokale aktører Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup ISBN: 978-87-92966-10-0 April 2013 S. 2 / 14 Kopiering er tilladt

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

GUIDE. Foreningens vedtægter

GUIDE. Foreningens vedtægter GUIDE Foreningens vedtægter Udskrevet: 2016 Foreningens vedtægter Denne guide er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige sociale foreninger, der arbejder med foreningens vedtægter. Vedtægter

Læs mere

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1.

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1. 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1 StÆrke fællesskaber Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? Skab stærke fællesskaber Indhold I denne øvelsesrække får deltagerne opgaven: Hvad vil I gøre for

Læs mere

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Vælger I at bruge anerkendende procesøvelser i APVarbejdet, så arbejder I med arbejdsmiljøet ud fra en række positive, "dynamiske" øvelser igennem hele

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Velkommen Kursus i rekruttering og fastholdelse af frivillige

Velkommen Kursus i rekruttering og fastholdelse af frivillige Bliv Landsbypilot i din landsby Velkommen Kursus i rekruttering og fastholdelse af frivillige Jørgen Krogh Hessellund Program Den gode sag Hvad motiverer frivillige Rekrutteringen Fastholdelse Den gode

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Farvel til kedelige møder

Farvel til kedelige møder Workshop om effektive og lærende møder v/ Nanna Munk Summemøde to og to Tre minutter til hver Spørg hinanden: Hvorfor har du valgt denne workshop? Hvad forventer du at blive klogere på? 1 Det kedelige

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere