Demokrati i praksis. Ideer til nye mødeformer. Sidste udkald - 5. del

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demokrati i praksis. Ideer til nye mødeformer. Sidste udkald - 5. del"

Transkript

1 Demokrati i praksis Ideer til nye mødeformer Sidste udkald - 5. del

2 Indhold: 3 Demokrati i praksis Dansk Ungdoms Fællesråd, januar 2003 Tekst Rikke Rasmussen Fotos: Mikael Schlosser Layout Mellemfolkeligt Samvirkes forlag Tryk Glumsø Bogtrykkeri A/S Demokrati i praksis distribueres gratis af Dansk Ungdoms Fællesråd, Scherfigsvej 5, 2100 København Ø, tlf.: , fax: eller bestilles via DUFs hjemmeside: Nye mødeformer Udviklingsmøder Gå efter guldet Cafe-dialog Lemniskaten Ide-maskine SWOT-analyse Mindmap Biografmøde Astronautmetoden Djævlens advokat Walk and talk Talking stick Beslutningsmøder Den gode dagsorden Det sjove referat Det inspirerende møde Beslutningsmodeller Prioriteringsøvelser Sjove afstemningsformer Ice-breakers Våbenskjold Hvorfor hedder du det, du hedder Gæt en løgn Gruppekontrakt Hvis jeg var en bil Forventninger til mødet Vil du læse mere

3 4 Nye mødeformer Foreningerne i Danmark holder hver uge året rundt masser af møder. Det kan være alt fra bestyrelses- og udvalgsmøder over generalforsamlinger til debataftener. Foreningskulturen er i høj grad sådan, at når vi skal tænke og tale sammen så holder vi et møde. Mange frivillige ledere og medarbejdere i foreningerne går til flere møder om ugen, og mange er særdeles erfarne mødedeltagere. Der bruges med andre ord rigtig meget tid på at holde møder i foreningerne men står det altid mål med, hvad der kommer ud af de mange møder? Og har deltagerne i mødet haft en oplevelse, hvor de kom til orde, fik sagt hvad de mente og selv fik noget ud af at deltage? Demokrati er, når alle siger noget, sagde de unge på Frederiksberg, da DUF i foråret 2001 spurgte dem, hvad de opfatter som god inddragelse af unge. Børne- og ungdomsorganisationer har en helt særlig opgave med at sørge for, at møder ikke kun bliver for de scenevante, som er vant til at råbe op og sætte deres præg på diskussionen. I stedet skal vi tilrettelægge de mange, nødvendige og til tider kedelige møder sådan, at flest mulige bliver engagerede og tager aktivt del i diskussionen. Og helst går fra mødet med ny inspiration. holde beslutningsmøder og udviklingsmøder. For ved ethvert møde kan det være nyttigt og sjovt at gøre brug af nogle andre redskaber, end man plejer. Afsnittene om idé-maskiner, beslutningsmodeller og ice-breakers beskriver forskellige forslag til, hvordan man kan gøre møder sjovere, deltagerprægede og mere spændende. Demokrati i praksis er en del af projekt Sidste Udkald, hvor DUF gennem en serie af hæfter har formidlet børn og unges forventninger og forhåbninger til demokratisk deltagelse. Det gælder både i foreningen, skolen, kommunen og andre steder, hvor de færdes i dagligdagen. Mange steder har man gjort konkrete erfaringer med at inddrage unge og unge har på samme vis gjort sig erfaringer med at deltage i demokratiske processer. Det er en række af de erfaringer, som DUF har ønsket at formidle til alle, som i deres dagligdag er optaget af at give unge stemme og sikre dem medbestemmelse. Læs mere om projekt Sidste Udkald på hvor du også kan læse mere om de øvrige hæfter i Sidste Udkald serien og bestille dem gratis. Derfor kan der være mange fordele ved at holde møder på en lidt anden måde, end vi normalt gør. Formålet med dette hæfte er netop at sætte fokus på, at møder sagtens kan være både sjove, udbytterige, udviklende og samtidig beslutningsskabene. Møder har forskelligt fokus og formål. Nogle møder holder vi, fordi der er nogle konkrete spørgsmål, vi skal tage stilling til, og hvor det er et krav, at mødet munder ud i nogle direkte beslutninger. Andre møder holdes for at informere, diskutere, udvikle og så videre. Hvordan man strukturerer et møde afhænger af, hvad formålet med mødet er. Dette hæfte indeholder både forslag til, hvordan man kan

4

5 6 Udviklingsmøder Udviklingsmøder har til hensigt at skabe grobund for diskussion, udvikling, gensidig forståelse, erfaringsudveksling og meget mere. Det gode ved denne type af møder er, at det giver mulighed for aktiv deltagelse og medbestemmelse. Udviklingsmøder kan afvikles på forskellige måder, og der er uendelig mange metoder, man kan gøre brug af. Metoderne i denne pjece viser bare et udsnit af dem. De kan bruges som inspiration, når I skal i gang med at holde et møde eller et seminar på en lidt anderledes måde. Gå efter guldet Hvad går Gå efter guldet eller Appreciative inquiry ud på Gå efter guldet metoden er et godt redskab, hvis I ønsker at udvikle visioner og strategier, skabe fornyelse og forandre jeres kultur, med fokus på det I allerede nu gør godt. Det er en metode, hvor I kan få øje på det mest positive og givende, som gør jer i stand til at forfølge og udvikle den gode historie. Metoden skaber grobund for fornyelse af energi og lyst. Den kan bruges til at afklare foreningens identitet og fælles forståelse af forskellige udfordringer og problemstillinger. Hvornår er det oplagt at bruge gå efter guldet metoden Ønsker I at flytte fokus fra problemer til muligheder, er denne metode oplagt. Den kræver, at I er åbne for forandring og har lyst til at se på positive muligheder i jeres forening. I skal være interesseret i at tænke nyt og lade drømme og ideer få lov at udvikle sig og vokse i foreningen. Hvis I derimod vurderer, at medlemmerne i jeres forening ikke er parat til dette fokus, er det bedre at benytte nogle andre metoder, hvor fokus ikke i samme grad er på den gode historie. Hvor meget tid kræver metoden Er deltagerantallet mellem 5-15 personer, kan I arbejde i én gruppe. Et sådant møde kan udføres på en halv til en hel dag. Ønsker I at afholde et møde med en noget større gruppe, skal I afsætte mere tid. Vejledningen går på en varighed af 1-6 dage. Hvem og hvor mange kan deltage Den vigtigste forudsætning for deltagerne er, at alle har kendskab til foreningen. Der er ikke nogen grænse for, hvor mange der kan deltage. Det vigtigste er, at I vælger jeres mødestruktur efter antallet af deltagere. Er der rigtig mange deltagere, et det således oplagt at lade dem gå ud i mindre grupper. Hvordan gør man Før I går i gang med gå efter guldet metoden, så gør jer klart, hvad I vil med mødet, og find ud af hvilke temaer, der skal diskuteres. Som hjælp til at finde de vigtigste temaer og fokusområder, kan I lave nogle interviews med forskellige personer i jeres forening. Det kan være personer, som har stort indblik i, hvad der rører sig, og som har holdninger til og viden om jeres forening. Men det kan også være nye medlemmer, som har nogle gode historier at fortælle. Ud fra disse interview kan I vælge, hvad I finder mest oplagt og interessant at diskutere. Temaet kan både være afgrænset og klart, som eksempelvis Hvordan rekrutterer vi nye medlemmer, men det kan også være mere generelt, og have fokus på at udvikle fælles værdier og visioner, som for eksempel: Hvordan ser vores forening ud om 5 år?. Når I har afklaret hvilke temaer og fokuspunkter, der skal arbejdes videre med, skal I udarbejde en interviewguide eller nogle spørgsmål, som deltagerne kan interviewe hinanden ud fra. Eksempler på spørgsmål til interviewguiden findes under opdagelsesfasen og drømmefasen. Det vigtigste ved interviewguiden er, at spørgsmålene er formuleret positivt. I skal derfor tage udgangspunkt i de positive fortællinger, og spørgsmålene skal få deltagerne til at tale om gode og udbytterige oplevelser. Mødet starter med, at I kort informerer deltagerne om mødets indhold. Hvorfor holder I mødet, hvilken arbejdsform har I valgt, og hvad vil I have ud af mødet.

6 7

7 8 Hvad gjorde du, og hvad var det, der fungerede rigtig godt? Dialog i børnehøjde - Et bedre liv i skolen På Børnerådets årsmøde i november 2002 mødtes godt klasseselever fra forskellige skoler med 60 voksne, som til daglig arbejder med børn eller unge på forskellig vis. Formålet med dagen var at skabe en fælles dialog mellem børn og voksne med udgangspunkt i temaet: Et bedre liv i skolen, og metoden som blev brugt var Gå efter guldet. Deltagerne var på forhånd delt ind i makkerpar et barn og en voksen sammen. Dialogen blev indledt med en interviewrunde, hvor voksne og børn på skift skulle interviewe hinanden to og to med udgangspunkt i en interviewguide, som kredsede om temaet: Et bedre liv i skolen. Ideen med interviewene var desuden at få de gode historier frem og altså få den voksne til at fortælle om solglimt fra sin skoletid, og få barnet til at tænke på de gode oplevelser. Efter interviewene fulgte en runde i 8-mandsgrupper, hvor de bedste erfaringer fra interviewene blev samlet op, og samlet til fællestræk solstråler, som deltagerne helt konkret tegnede ind på en sol. I næste runde var det tid til at se på den fremtid, vi ønsker os. Denne runde blev indledt med en brainstorm, hvor deltagerne skulle tage udgangspunkt i solstrålerne det der virker i skolen i dag og komme med ideer til, hvordan man kan få mere af det, der virker ind i skolens hverdag. Herefter valgte gruppen en af ideerne, som deltagerne herefter diskuterede og udfoldede. Dagen blev afsluttet med en markedsplads, hvor hver gruppe præsenterede deres idé på plancher, så de øvrige deltagere kunne gå rundt og lade sig inspirere af ideerne. Realiseringen af ideerne ja, det blev i høj grad overladt til børnerådet men naturligvis var der også mindre omfattende ideer, som eleverne og de voksne kunne tage med sig hjem og realisere i deres dagligdag. Gå efter guldet metoden er bygget op omkring fire faser: Opdagelsesfasen, drømmefasen, udfordringsfasen og realiseringsfasen. Opdagelsesfasen. Her kigger deltagerne på det positive i forhold til det valgte tema, som kunne være rekruttering af nye medlemmer. Deltagerne skal frem med det, som de sætter pris på, og som allerede virker i foreningen, når vi taler om rekruttering. Deltagerne sættes sammen to og to. Parret interviewer herefter hinanden på skift med udgangspunkt i interviewguiden. Eksempler på spørgsmål i interviewguiden i opdagelsesfasen kunne være: Fortæl om en episode, hvor du oplevede, at jeres indsats i forhold til rekruttering af nye medlemmer fungerede rigtig godt og Hvad gjorde du, og hvad var det, der fungerede rigtig godt? Når alle er færdige med at interviewe hinanden samles alle. Hvis det er et møde med rigtig mange deltagere, kan I dele dem op i mindre grupper. Deltagerne skal nu snakke om, hvad der kom frem i interviewene og skitsere højdepunkterne. Alle fællestrækkene, det mest spændende og overraskende undersøges og trækkes ud. Målet er at få gjort deltageren opmærksom på og bevidst om det vigtigste og mest værdifulde ved temaet. Drømmefasen. Her skal deltagerne frem med de forestillinger og drømme, de har for fremtiden i forhold til det valgte tema. Udgangspunktet for drømmene er de positive historier og erfaringer fra opdagelsesfasen, som man bygger videre på, når man skal tænke stort og frem i tiden. Eksempler på nogle spørgsmål i interviewguiden under drømmefasen kunne være: Hvis rekrutteringen af nye medlemmer til jeres forening skal blive endnu bedre, hvad kræver det så?, Hvad kan bestyrelsen gøre for, at det bliver bedre?. Et andet spørgsmål kan være: Hvordan kunne du godt tænke dig, at jeres medlemstal og -skare så ud om to år. Både opdagelses- og drømmefasen skaber på den måde grundstenene til udarbejdelsen af designfasen.

8 9 Designfasen. Her skal deltagerne komme med præcise og konkrete bud på, hvordan foreningen kan omsætte drømmene til visionære udfordringer. Ideen er, at deltagerne får et fælles billede af, hvordan foreningen mere konkret og realistisk kan se ud i fremtiden, men stadigvæk med fokus på de positive fremtidsbilleder. I designfasen er det vigtigt, at udfordringerne tager udgangspunkt i de drømme og visioner, deltagerne opstillede i forrige fase samtidig med, at de indeholder de bedste erfaringer og oplevelser fra opdagelsesfasen. Realiseringsfasen. I denne fase skal deltagerne konkretisere, hvad der skal arbejdes videre med. Opdagelser er gjort, drømme er kommet på bordet, fremtidige muligheder er fremlagt, så nu handler det om det konkrete arbejde fremover. I realiseringsfasen skal deltagerne udarbejde en konkret handlingsplan samt uddelegere arbejdsopgaver og ansvarsområder. Også i denne proces er det vigtigt, at alle er med og tager ansvar. Det bliver både nemmere at holde fokus og indfange folks interesse, hvis alle er med i både tankeprocesserne og udførelsesfasen. Eksempel på fremgangsmåde Opdagelsesfasen De bedste erfaringer i har. De gode historier Realiseringsfasen Der handles, afprøves Valg af temaer og fokuspunkter Drømmefasen Håb og drømme om fremtiden Designfasen Hvad vil i? Udfordrende udsagn

9 Eksempel på fremgangsmåde Som pilene i figuren viser, kan de fire faser gentages flere gange med samme tema. På den måde kan et tema efter første gennemgang af alle faser godt udsættes for runden en gang til. Og noget nyt vil komme frem. Det afhænger af, om I har fået det ud af det, som I ville efter første gennemgang af faserne, og om I har lyst og tid til at tage en omgang mere. Cafe-dialog Hvad er Café-dialog Ønsker I at skabe en dialog, hvor en-vejskommunikation er bandlyst, er café-dialog metoden oplagt. Ideen er at lade dialogen blomstre, så nye tanker udvikles, og nye ideer kommer på bordet. Metoden giver mulighed for, at alle bliver hørt, alle lytter, og der kommunikeres på tværs af faggrænser, interesser, personlige splittelser og den slags. Hvornår er det oplagt at bruge café-dialogen Har I brug for at sætte fokus på et emne, og ønsker I, at det bliver undersøgt i dybden, kan café-dialog metoden bruges. Her gør I brug af erfaringer fra jeres forening og udveksler ideer mellem hinanden. Metoden er oplagt, hvis det er en stor forsamling, som er svær at splitte op i mindre grupper. Det gode ved metoden er, at den skaber mulighed for, at alle får udvekslet holdninger og erfaringer mellem hinanden. Café-dialog metoden er ikke særlig god, hvis jeres mål er at få vedtaget budgetter, konkrete projektplaner, prioriteringer af opgaver og lignende. Målet skal være at skabe ny viden og forståelse. Hvor meget tid kræver det Café-dialogen kan afvikles på et par timer. Erfaringer har derudover vist, at forløbet højst kan vare timer, da det er svært for deltagerne at være i en så intens fordybelses- og læreproces i længere tid end det.

10 Samspillet kan kun fungere, hvis parterne kan mødes Hvem og hvor mange kan deltage Holder I et møde eller seminar for en relativt stor gruppe af mennesker fra omkring 25 personer og op efter, er café-dialog metoden god. Der er ikke nogen øvre grænse, det afhænger først og fremmest af størrelsen på det lokale, I har til rådighed. Ofte bliver café-dialogen brugt i situationer, hvor der er mellem deltagere. Metoden kan både bruges, hvis I ønsker at afholde et møde for folk fra forskellige foreninger, men den kan også anvendes, hvis mødet foregår internt i jeres forening. Hvordan gør man Café-dialog metoden kræver, at der på forhånd er vedtaget et emne. Til dette emne kan I udarbejde nogle spørgsmål inden mødet. Vær opmærksom på, at disse spørgsmål ikke må lægge op til, at svarene er givet på forhånd. De skal være konkrete og afgrænsede, og så er det vigtigt, at de henvender sig direkte til dem, der deltager. I skal bruge et lokale, hvor I kan opstille runde borde. Sørg for, at lokalet er indbydende, måske med blomster og stearinlys på bordene. Der skal være caféstemning. Der skal ligge papir og blyanter på bordene. Sørg for, at der er en vært, som styrer cafeen og nogle medhjælpere, der noterer resultater fra arbejdet i løbet af mødet og skriver dem sammen til sidst. I kan også vælge at skrive resultaterne på en tavle, så alle har en mulighed for at se, hvad der er blevet snakket om med det samme. Deltagerne skal starte med at sidde fem-seks personer ved hvert bord og diskutere det valgte emne. Efter et stykke tid beder caféværten alle deltagere finde sig et nyt bord, sammen med nogle de ikke før har talt med. Dog bliver en i gruppen siddende tilbage ved bordet. På den måde kommer der udveksling mellem deltagernes ideer, samtidig med at den deltager som er blevet tilbage ved hvert bord Charter cafeen Café-dialog i praksis Café-dialogen blev prøvet i september 2001 i Horsens med 120 deltagere. Udgangspunktet var en diskussion af samspillet mellem det offentlige og de frivillige organisationer. Cafeen blev brugt til at få flest mulige perspektiver på emnet gennem en uformel snak mellem mange forskellige mennesker. Som udgangspunkt skulle alle deltagerne sætte fokus på følgende spørgsmål: Hvordan kan charteret gøre en forskel i min verden? Første runde gik i gang. Alle deltagerne satte sig ved et bord med nogen, de ikke kendte. Stille og roligt bredte mumlen sig til diskussioner hen over bordene. Efter noget tid blev deltagerne beordret over til andre borde, hvor de skulle diskutere videre på de forslag, som det forrige bordhold var kommet frem til. Efter besøgsrunden ved hinandens borde kom alle deltagerne tilbage til deres eget bord. Herefter skulle de samle deres oplevelser fra de forskellige borde på et fælles postkort. Eksempler på forslag var blandt andet: Det bør være en borgerret at være frivillig, Det handler om, at det offentlige ikke stiller krav til de frivillige men viser tillid og Sikre at charteret udformes, så det kan forstås og bruges i praksis. Efter postkortene var samlet ind, blev et nyt spørgsmål formuleret. Hvordan kan charteret støtte samspillet i hverdagen? Deltagerne diskuterede ved deres borde, og gik så videre til andre borde for at vende hjem igen. Runden resulterede i, at mange nye pointer blev skrevet på postkort. Blandt andet: Samspillet kan kun fungere, hvis parterne kan mødes respekt, Samspillet skal bygge på dialog ikke på en yderligere præcisering af mål og forpligtelser. Sidst i forløbet blev alle postkortene samlet ind, og tilrettelæggerne skrev de mange nye og gode ideer ned til brug for det videre arbejde.

11 sørger for, at der diskuteres videre ud fra det forrige bordholds diskussioner. Det sikrer, at diskussionerne kommer videre, og at vigtige pointer overleveres. Slut gerne af med, at deltagerne ved hvert bord skriver tre til fire forslag på et kort. Disse kort sendes videre til andre borde, hvor deltagerne vurderer forslagene, i forhold til om de er nye, realistiske, forståelige og relevante. På den måde kvalitetstestes forslagene blandt deltagerne. Indsaml efter noget tid alle kortene med forslag og ideer, og giv dem til et skriver-team, som samler alle ideerne og skriver dem ned, så deltagerne kan få dem med hjem. Har I lyst til at få noget mere konkret ud af dialogen, kan I eventuelt på et senere tidspunkt gå videre med noget af arbejdet i mindre grupper. Her kan I for eksempel gøre brug af nogle af redskaberne fra idé-maskinen. Lemniskaten Hvad er Lemniskaten Lemniskaten kan bruges, når I skal have nogle ting på plads i forhold til et problem eller et emne, hvor I samtidig vil nå frem til en konkret beslutning, I kan arbejde videre med. På den måde er denne metode meget handlingsorienteret. Der er ikke så mange kreative processer i den som i gå efter guldet metoden, men den er god at bruge, hvis I har brug for at afklare nogle spørgsmål. Den giver jer en mulighed for at få afdækket en problemstilling, I sidder med, overveje dens baggrund og få overblik over, hvad I selv vil, før I skrider til handling. Hvornår er det oplagt at bruge Lemniskaten Lemniskaten er en meget omfavnende metode. I kan bruge den i situationer, hvor I har brug for at afgrænse et problem eller et problemfelt. Det kan være helt konkrete problemer, som hvorfor kan vores lille

12 13 gruppe ikke finde ud af det? Eller vi skal lave det her kursus, hvordan gør vi? Men den kan også bruges til at strukturere en diskussion om større temaer som for eksempel medlemshvervning i fremtiden, eller hvordan kan og skal vores forening udvikle sig i de næste 5 år og lignende. Den kan altså bruges både til idéformulering, handlingsplaner, konfliktløsning, gruppesamtaler og meget mere. Hvor meget tid kræver det Umiddelbart er der ikke nogen tidshorisont, da det afhænger af, hvilken proces I skal igennem. Altså hvilket spørgsmål eller problem I vil arbejde med. Det vigtigste er, at I kommer alle faserne igennem, indtil I synes, at I har fået nogle svar eller konkrete handlinger, som I kan bruge. Hvem og hvor mange kan deltage Lemniskaten er god at bruge, hvis I ikke er så mange. En forsamling på 50 vil nok have svært ved at blive enige, og det vil være alt for forvirrende. Derfor anbefales det, at denne metode bruges, hvis I er mellem 2 og 10 personer. Hvordan gør man Hvis man kigger på bogstaverne på figuren, henviser venstre side, altså B og C, til de idémæssige processer, det tankedominerede og intellektuelle. Højre side, altså E og D, henviser til de mere handlingsorienterede processer, det målorienterede og det praktiske. A skal forstås som det problem eller spørgsmål, I sidder med, og som den videre proces skal tage udgangspunkt i. I denne metode er det vigtigst, at man kommer gennem alle 5 faser eller forbi alle bogstaver, og at I tager dem i den rigtige rækkefølge. Bogstav A Det første trin er her spørgsmålet eller problemet formuleres. Det kan være et spørgsmål som: Hvordan får vi flere unge mellem 14 og 18 år til at deltage på organisationens ungdomskurser? Bogstav B Det andet trin er iagttagelsen. Det er her, I skal forholde jer til fakta og gøre status. Hvordan ser det ud på nuværende tidspunkt. Koldt og nøgternt altså objektivt, faktuelt og konstaterende. B. Fælles billede - Observationer - Fakta - Praksis B A D D: Vision - Mål - Nye principper - Fremtidsbillede C: Vurdering - Forklaringer - Principper - Forståelse C E E: Action - Handlingsplan - De første skridt - Hvem gør hvad/hvornår

13 14 Inspirationsseminar hos DDS Lemniskaten i praksis Det Danske Spejderkorps satte på et inspirationsseminar fokus på, hvordan korpset kan motivere unge til et længerevarende engagement i det lokale spejderarbejde. Punkt A Efter mødet var gået i gang, og folk havde sat sig, begyndte diskussionerne, og støjniveauet hævede sig lystigt. Efter noget tid med snak frem og tilbage kom de enstemmigt frem til en række problemer, hvoraf et af dem var: Der er for få unge med i bestyrelsen. Punkt B Nu skulle deltagerne komme med deres egne beskrivelser af, hvordan de konkret så problemet. Her kom det frem, at sidste gang der var bestyrelsesvalg, blev der kun valgt en ung blandt otte gamle. Samtidig viste det sig, at de unge, der før sad i bestyrelsen, var hoppet fra inden for det sidste år. En anden kommentar var, at det ikke er synligt, hvad der kommer ud af bestyrelsens arbejde. Punkt C Efter deltagerne havde gjort det klart for dem selv og hinanden, hvordan tingene forholder sig, skulle de nu finde ud af, hvorfor det forholder sig sådan. Hvorfor er de unge, der før har været med i bestyrelsen, hoppet fra, og hvorfor er der ingen nye, der gider? Her kom der mange forskellige bud på bordet. For eksempel at de unge ikke har nogen indflydelse, selvom de er med i bestyrelsen, fordi de gamle altid holder sammen, og ikke er interesseret i at forny sig. En anden ting de lagde vægt på var, at der generelt er for meget snik snak på bestyrelsesmøderne og for lidt handling. Møderne er simpelthen for kedelige, og der er for meget arbejde forbundet med at sidde i bestyrelsen. Punkt D Efter at der var sat ord på problemerne, og gruppen havde fundet ud af, hvorfor de oplever problemstillingen, var det tid til at finde ud af, hvordan de godt kunne tænke sig, det skal være fremover. Et af forslagene var, at mange af de opgaver, bestyrelsen løser, med fordel kunne løses af andre medlemmer. Samtidig kom de frem til, at bestyrelsen en gang om året skal revidere sit arbejde og gøre sit arbejde mere synligt for resten af foreningen. Derudover blev de alle sammen enige om, at det fremover skal være sjovt at sidde i bestyrelsen, og at der skal være plads til de unge. Et ønske var helt konkret, at unge om et år udgør halvdelen af bestyrelsen. Punkt E Nu handlede det så om at finde en løsning. Her blev de meget hurtigt enige om, at bestyrelsen skal lave en liste over samtlige bestyrelsesopgaver. De skal udarbejde et kort nyhedsbrev efter hvert møde, hvor konkrete beslutninger beskrives, så alle har mulighed for at se, hvad der besluttes. Samtidig skal de gamle sørge for, at alle kommer til orde ved møderne eventuelt ved at indføre begrænset taletid. På den måde brugte DDS Lemniskaten til at få sat ord på nogle problemstillinger men samtidig også til at finde frem til nogle konkrete handlings- og løsningsmuligheder. Uddybning af disse metoder samt inspiration til andre kan findes på

14 Her er det godt at bruge spørgende ord som: hvordan, hvor, hvornår og så videre, som kan hjælpe med at få skabt afklaring og præcisering. Bogstav C På det tredje trin skal I vurdere og forklare. Hvad er baggrunden for, at B finder sted? Hvorfor ser det sådan ud, og hvilke baggrunde og holdninger ligger til grund for, at det forholder sig sådan? Her bruges ord som: Hvorfor, hvilken grund, hvad og gå videre, som kan hjælpe med at få styr på grunden til, at virkeligheden ser ud som det gør. Bogstav D Det fjerde trin. Efter I nu har præciseret problemet eller spørgsmålet, beskrevet dem og forklaret hvorfor det sådan ud, er det tid til at finde ud af, hvor I gerne vil hen. Hvordan synes I selv, det ideelle ville være, eller hvad vil I selv gøre, og hvilke nye ideer har I. Bogstav E Det femte trin. Her forholder I jer til, hvad der skal ske i fremtiden. Hvad skal vi gøre her fra, og hvordan går vi videre med det? Ofte vil I opleve, at bearbejdningen af jeres problem eller spørgsmål medfører en eller flere nye problemstillinger, blot mere afgrænset, mindre kaotisk. Dem kan I på samme måde vælge at diskutere ud fra Lemniskatens model.

15 16 Idé-maskine Når I arbejder med at holde møder på en anderledes måde end normalt, kan det være en god idé at gøre brug af lidt mindre omfattende redskaber, hvis I ikke har mulighed for at strukturere hele mødet ud fra for eksempel udviklingsmøde modellerne. Skal I for eksempel holde et beslutningsmøde med en fast dagsorden, kan det lette mødet at indskyde nogle alternative metoder og redskaber undervejs. Samtidig kan mange af redskaberne bruges til at få udviklet, testet og afprøvet nye ideer og få prioriteret mellem de enkelte forslag. SWOT-model Styrker (internt i foreningen) Styrker er det, I er gode til -Hvad er I gode til -Hvad gør I godt -Hvad er jeres fordele Svagheder (internt i foreningen) Svagheder er de mangler, I har -Hvad gør I dårligt -Hvilke ulemper har I -Hvad er jeres problemer Redskaber til at lette mødet SWOT-analyse Med denne metode er det muligt at sætte fokus på foreningens stærke og svage sider. SWOT-analysen giver overblik over jeres forenings nuværende situation eller en konkret problemstilling. Det gør det nemmere at udarbejde en eventuel handlingsplan over ønskede ideer, problemer eller lignende. Metoden er god at bruge, hvis I vil have deltagerne til at diskutere et emne, som I samtidig gerne vil have noget konkret ud af. Mindmap Mindmap bruges til at få alle umiddelbare ideer på bordet på en forholdsvis struktureret måde. En måde at gøre det på er at tage et stort stykke papir. I midten af papiret skriver I titlen/emnet/ideen. Rundt om emnet skiver I de indfald, som deltagerne kommer med, når de begynder at tænke på emnet. Først skriver I ideerne hulter til bulder i en fri struktur. Herefter strukturer I ideerne ved at opdele dem i Muligheder (i omgivelserne) Muligheder er de eksterne forhold, der indvirker positivt på jeres forening -Hvad påvirker jeres forening positivt udefra Trusler (i omgivelserne) Trusler er de eksterne problemer, der har indvirkning på jeres forening -Hvad påvirker jeres forening negativt udefra Eksempel på SWOT-model Hvis der er mange med til mødet, kan I lade deltagerne gå ud i grupper og udarbejde SWOT-analyser. Bagefter kan hver gruppe fremlægge deres analyse. Lad herefter deltagerne diskutere analyserne. Det giver mulighed for feedback, og deltagerne bliver tvunget til at gøre deres analyser forståelige og klare for alle. For at komme frem til noget mere konkret og handlingsorienteret kan deltagerne efter fremlæggelse og diskussion gå ud i grupper igen. Her skal de diskutere, hvordan de kommer videre ud fra de styrker, svagheder, muligheder og trusler, de har skrevet op.

16 undertemaer eller faggrupper. Et eksempel på et grundtema kunne være Hvordan får vi flere medlemmer?. Ud fra denne idé skrives de indfald op, som deltagerne kommer med. Det kan være emner, som for eksempel unge i dag, PR og målgrupper. Til hver gruppe kan man knytte flere mindre grupper. For eksempel hvem tager sig af PR, hvem er kontaktpersoner og så videre. Biografmøde Denne metode kaldes også visualisering. Det er en sjov lille øvelse, som går ud på at forestille sig sin idé udført i praksis. Biografen er jeres fantasi, og de billeder der vises, er jeres forventninger og inspiration til det kommende resultat. Begynd selv runden med at beskri- 17 Eksempel på mindmap Interessante aktiviteter Nationale Medbestemmelse Kampagner Fastholdelse Lokale Debatmøder Flere medlemmer Medlemspleje PR Lokal TV Events Aviser Presse Materiale

17 18 ve jeres idé. Start med at beskrive ideen med en række ord, der er meget billedlige. Helst så udførligt som muligt, både med lugte, fornemmelser, kulde og varme, så de andre kan se filmen for sig. Når den første er færdig med at beskrive den indre film, starter den næste. Metoden ligger også op til, at deltagerne kan tegne og male, dramatisere, fotografere og meget mere, når de viser deres film. Visualiseringsmetoden er god at bruge i idé-fasen, da den kan være med til at klargøre selve ideen. Samtidig kan den være med til at give et godt indblik i deltagernes billede af det endelige mål ( Fra idé til projekt ). Afholdelse af sommerlejr - Astronautmetoden i praksis I sin mindste form bliver sommerlejren afholdt i en af ledernes baghave. Som verdensbegivenhed afholdes den i Frankrig, hvor deltagere fra 20 lande medvirker. Hvis alt går galt, er der ikke nogle penge til at holde lejren for, der er ikke særlig mange deltagere og hjælpere. Ideen er at afholde en sommerlejr, hvor folk mødes og har det sjovt. Ideen er ikke, at afholde en sommerlejr, hvor folk skal være aktive og arbejde hele tiden. Brug metoden til at vurdere, hvad der kan gå godt og galt. Herefter bliver det nemmere at forholde sig til, hvad man kan gøre, hvis de forskellige udsagn bliver sande. I bliver mere forberedt og får afklaret jeres grænser for, hvornår det bliver for stort og for småt, og således hvornår I eventuelt vil være interesseret i at droppe projektet. Samtidig får I kigget på, hvad man mere konkret kan gøre, hvis det bliver det ene eller det andet. Astronautmetode Har I en idé, I gerne vil sætte i perspektiv og måske se nogle nye muligheder i, er dette en god metode. Den er velegnet, hvis I har en projekt-idé, som I ikke rigtig ved om holder til at blive realiseret. Helt konkret går metoden ud på, at man udsætter ideen for en række ekstreme påvirkninger. Påvirkninger som: Hvordan ser ideen ud i sin allermindste form? Hvordan vil den se ud, hvis det er en verdensbegivenhed? Hvordan ser ideen ud, hvis alt går galt? Hvad kan gå galt, hvis alt skal gå galt? Hvad er ideens kontraster/modsætninger? Dette er bare nogle forslag. Prøv selv at udvikle nogle flere påvirkninger. Djævelens advokat Djævelens advokat er et enkelt rollespil, hvor en eller flere under en diskussion indtager "djævelens rolle" i forhold til en givet idé eller en beslutning. Djævelens rolle er at forsøge at sabotere et standpunkt, med alle tænkelige gode og mindre gode argumenter. Der skal selvfølgelig også være nogen, der påtager sig "forsvarerens" rolle, så det kan undersøges, om projektet kan forsvares imod djævelens advokat. Det kan være en idé at bytte roller undervejs i forløbet. Djævelens advokat kan være en måde, at undgå at kritik af en idé eller holdning bliver givet eller taget personligt. Personerne i rollespillet er jo ikke sig selv, men leger blot "djævle" eller "forsvarere" for en given idé. Walk and talk Sæt deltagerne sammen to og to. Det er bedst, hvis de ikke kender hinanden på forhånd. Herefter skal de to deltagere gå en tur ud i det

18 fri, rundt om blokken og tale om et emne. I får mest ud af walk and talk metoden, hvis I inden gåturen har defineret et emne eller et spørgsmål, som de to deltagere skal diskutere på turen. Denne metode kan være med til at give nogle nye indspark, da man ofte vil komme til at tale sammen på en anden måde end normalt. Det er en god måde til at få deltagerne i gang med at snakke sammen og lære hinanden bedre at kende og give dem mulighed for at forholde sig til emnet, inden det skal diskuteres i plenum. Omvendt kan man også bruge en walk and talk til at give modspil og kritik efter et gruppearbejde, hvor de enkelte grupper har fået til opgave at diskutere et emne og komme med forslag til en handlingsplan. Efter gruppearbejdet mixer man to deltagere fra forskellige grupper og bruger gåturen til at præsentere og diskutere de handlingsforslag, som de enkelte grupper er kommet frem til. Talking stick Har I brug for at pifte en plenumdiskussion op, kan I vælge at bruge en talking stick. I stedet for at have en traditionel ordstyrer, kan I introducere en talestav. Det betyder, at man kun kan få ordet, når man har talestaven. Det gør mødet lidt mere festligt, og talerækken holdes uden alt for mange formalia. Ordstyreren giver talestaven videre til den næste på talelisten og kan samtidig vælge at give den til nogen, som ikke har sagt noget endnu. Metoden fungerer bedst, hvis der ikke er for mange deltagere, da det ellers kan blive uoverskueligt og besværligt.

19 20 Beslutningsmøder Beslutningsmøder er møder, hvor formålet er at træffe nogle beslutninger, og hvor man som oftest følger en fastlagt dagsorden, som for eksempel ved bestyrelsesmøder, generalforsamlinger og lignende. Den type af møder kan ind imellem være uinspirerende, og det kan være svært at få folk til at komme. Men hvis man gør brug af nogle Bestyrelsesmøde dagsorden i praksis Første punkt Godkendelse af referat fra sidste møde. Dette punkt springer vi let og elegant hen over, da I jo har haft mulighed for at komme med rettelser til det udsendte referat. Er der andre punkter til dagsordenen, fremlægges de her. Andet punkt Udarbejdelse af handlingsplan. Vi skal diskutere, hvad vi vil arbejde med de kommende 2 år, så vi kan fremlægge et forslag til generalforsamlingen. For at få nogle nye ideer starter vi diskussionen med at bruge mindmapmetoden. Efter alle forslag er skrevet op på tavlen, bruger vi kongerække-øvelsen til at få prioriteret mellem forslagene. Tredje punkt Planlægning af festen til januar. Under dette punkt skal vi finde ud af, hvilket af de fem temaer fra sidste møde, vi skal vælge. Hvem der gør hvad, og hvad festen må koste. Til valg af tema og uddelegering af arbejdsområder laver vi et fremtidsværksted. I forhold til hvad festen må koste, vil Søren sige lidt. Fjerde punkt Vedtagelse af budget. I får med dagsordenen tilsendt budgettet, som I kan kigge på inden mødet. Til mødet vil Søren meget kort fremlægge budgettet, og vi stemmer på en sjov måde om nogle af budgetposterne. Femte punkt Opsamling. Til sidst samler vi op, og spiser kage som Line har bagt til lejligheden. Vel mødt. redskaber til at pifte indholdet og stemningen op, vil det ofte lykkes at få flere til at være aktive på mødet og tage del i diskussionerne. Når mødedeltagerne får en god oplevelse, og samtidig får noget konkret ud af mødet, vil de forhåbentligt have lyst til at møde op en anden gang. Ideen er altså, at man sagtens kan holde beslutningsmøder på en kreativ måde, uden at det går ud over mødets formål og kvalitet, og der fortsat bliver truffet de nødvendige beslutninger. Det kan man for eksempel gøre ved at lave en anderledes dagsorden eller strukturere mødet på en ny måde. Den gode dagsorden Placer de mest indholdsmæssigt spændende og tidskrævende punkter først på dagsordenen. Det er ofte de punkter, som lægger op til, at folk er aktive og diskuterer. Det giver som regel mødedeltagerne en god fornemmelse, hvis de er med fra starten, samtidig med at man får nogle bedre diskussioner. På ethvert møde bør der være et punkt, som lægger op til debat, og hvor alle kan deltage aktivt uanset erfaringer og viden om emnet. Til dette punkt kan I vælge at få en oplægsholder udefra, men I kan også vælge at bruge nogle af metoderne fra idé-maskinen og udviklingsmodellerne til at nytænke og udvikle en lille eller større del af jeres foreningsarbejde. Læg de lidt kedelige punkter sidst på mødet. Det er for eksempel meddelelser og statusopgørelser, hvor deltagerne først og fremmest skal lytte. Fastsæt inden mødet et sluttidspunkt. Det kan være med til at sikre, at de enkelte punkter ikke trækker ud, og at I når gennem alle dagsordenspunkter. Samtidig ved deltagerne, hvornår de kan forvente, at mødet er færdigt. Udvid eventuelt dette med at sætte tid på hvert dagsordenspunkterne.

20 Prøv at bruge Talking stick metoden i stedet for en ordstyrer. Det kan gøre, at der kommer mere gang i debatten, samtidig med at det kan være med til at skabe en mere uformel og sjov stemning. Udbyg den dagsorden I sender ud før mødet med beskrivelse af, hvad der skal ske under de enkelte punkter. Det gør det nemmere for deltagerne at se, hvad formålet med punktet er, og lettere at forberede sig til mødet og diskussionerne. Det sjove referat Prøv at skrive referat på en anden måde, end I plejer. I kan eventuelt nøjes med at skrive de vigtigste punkter og beslutningerne ned på en flip-over, så alle kan følge med. Så bliver referatskrivning pludselig alles job. Prøv at skiftes til at skive referatet i løbet af mødet. Det gør, at den kedelige opgave ikke kun hænger på en person, og samtidig at det bliver lidt sjovere. Det inspirerende møde Prøv så vidt muligt at have et punkt på mødet, hvor deltagerne kan gå i grupper. Det giver et afbræk samtidig med, at dem, der ikke siger så meget i store forsamlinger, får mulighed for at komme til orde. Prøv under diskussionspunkterne og gruppearbejdet at gøre brug af nogle af metoderne i afsnittet Idé-maskinen. Flere af metoderne kan være med til at løsne stemningen op, gøre det sjovere, få sat gang i ideer samtidig med, at de gør det muligt at komme frem til konkrete handlinger eller tiltag. Hold eventuelt mødet et andet og mere spændende sted, end I plejer. Eventuelt på en café, uden for hvis det er godt vejr eller lignende. Det kan være med til at give ny inspiration, bløde op for stemningen og gøre det lidt mere interessant at skulle af sted til møde.

Akademiet for talentfulde unge. Seminar K psykologi og intro

Akademiet for talentfulde unge. Seminar K psykologi og intro Akademiet for talentfulde unge Seminar K psykologi og intro Dagen i overskrifter Intro/velkomst Oplæg: psykologi og gruppedynamik Gruppearbejde Ca. 18.00 Aftensmad Mødeledelse/facilitering værktøjer Casepræsentation

Læs mere

Kompetenceguiden. Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job

Kompetenceguiden. Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job Kompetenceguiden Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job Kompetenceguiden Dansk Ungdoms Fællesråd, december 2002 Tekst: Arbejdsgruppe: Connie Yilmaz Jantzen Line Thaudahl

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

HR-STRATEGI TRIVSELSMÅLINGER. Metoder. Forslag til metoder

HR-STRATEGI TRIVSELSMÅLINGER. Metoder. Forslag til metoder Metoder Forslag til metoder Refleksion over værdierne i politikken for attraktiv arbejdsplads 10 livgivende faktorer Japansk konsensusmetode Associations-metode AI (Appreciative Inquiry) - byg fremtiden

Læs mere

Teambuilding på 7. årgang

Teambuilding på 7. årgang Teambuilding på 7. årgang På 7. årgang fordeles skolens elever på linjer efter interesse, hvilket bevirker, at eleverne ved indgangen til 7. klasse skal til at indgå i nye fællesskaber. Fællesskabet i

Læs mere

Velkommen Kursus i rekruttering og fastholdelse af frivillige

Velkommen Kursus i rekruttering og fastholdelse af frivillige Bliv Landsbypilot i din landsby Velkommen Kursus i rekruttering og fastholdelse af frivillige Jørgen Krogh Hessellund Program Den gode sag Hvad motiverer frivillige Rekrutteringen Fastholdelse Den gode

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde Mødetavle.indd 1 08-09-2011 21:28:44 Indhold Rulles sammen med tryksiden udad Intro Emne Resultat Check-in Tid Start / slut Pause / pauser

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

Gruppeledelses konference

Gruppeledelses konference Gruppeledelses konference 14.-15. november GOD GRUPPELEDELSE WORKSHOPS TILMELDING If you make listening and observation your occupation you will gain much more than you can by talk Robert Baden-Powell

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver

Læs mere

Tjeklisten for bedre indtjening

Tjeklisten for bedre indtjening Tak fordi du har downloadet Den ultimative tjekliste for bedre indtjening. Manglende indtjening hænger ofte sammen med, at der er ting i dit workflow, du kan forbedre. En tjekliste er uvurderlig, for den

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Arbejdshæfte - Hjælpeværktøj. til Fotosafari og Medarbejderbytte

Arbejdshæfte - Hjælpeværktøj. til Fotosafari og Medarbejderbytte til Fotosafari og Medarbejderbytte Arbejdshæftet findes på CD som pdf-fil. Skemaer er vedlagt som wordfiler Denne CD er udgivet af: 2 Arbejdshæfte til Fotosafari og Medarbejderbytte 3 Værktøjer til erfaringsudveksling

Læs mere

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager Indledning Ved et møde forstås den situation, at flere mennesker befinder sig samme sted, på samme tidspunkt, for at drøfte samme emne. Mødet er et arbejdsinstrument

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF?

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF? Det gode ledermøde Indledning På FDFs landsmøde i 2004 blev det vedtaget, at landsforbundet skulle udgive et materiale med henblik på en styrkelse af ledermødet. Denne folder dækker nogle af de tiltag,

Læs mere

De Unge og Kulturen med udgangspunkt i Kulturaftalen i Hovedstadsområdet

De Unge og Kulturen med udgangspunkt i Kulturaftalen i Hovedstadsområdet De Unge og Kulturen med udgangspunkt i Kulturaftalen i Hovedstadsområdet 3. møde i fagligt udviklingsforløb Tirsdag den 5. april 2011 Program Kl. 08.45-09.00: Ankomst, morgenbrød og kaffe Kl. 09.00-09.45:

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Det gode og effektive møde Malene Rix Forhandling og Facilitering www.malenerix.dk Program Viden om møder - forskningsresultater og erfaringer Mødeforberedelse - drejebogen som redskab Formål med møder

Læs mere

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Frugtbart arbejdsmiljø En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Indhold 3 Forord Frugtbart arbejdsmiljø 4 Hvad er AI? Anerkendende undersøgelse Faserne i AI 5 Sådan gjorde vi i Horserød

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Trumf på rådgivningen

Trumf på rådgivningen Trumf på rådgivningen EN TEORIBOG 55 FORORD Rådgivning skal skabe effekt. Hvis ikke rådgivningen medfører forandringer til det bedre, har den ikke værdi for landmanden, og så er rådgiverens arbejde spildt.

Læs mere

Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps

Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010 Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Arbejder med ledelses-og organisationsudvikling,

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Nyhedsbrev. Indhold. Den store fødselsdagsfest 4. september sidste chance! Regionslejr i 2011. August 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat

Nyhedsbrev. Indhold. Den store fødselsdagsfest 4. september sidste chance! Regionslejr i 2011. August 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat August 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat Nyhedsbrev Velkommen tilbage fra en velfortjent sommerferie. Vi håber I alle har haft en begivenhedsrig ferie med vellykkede sommerlejre for store og

Læs mere

Anerkendende ledelse og kommunikation 01. blandt Børn og voksne

Anerkendende ledelse og kommunikation 01. blandt Børn og voksne Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt Børn og voksne Hvad er anerkendende ledelse Interview med spejdere og ledere Gode spørgsmål at diskutere Anerkendende ledelse

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer 4. 7. klasse Land: Indonesien, 2012 Sprog Indonesisk tale, danske undertekster Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel Cahaya Instruktion Jean Lee Varighed 10 min Niveau 4. 7. klasse Fag Dansk,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Om Appreciative Inquiry - succeshistorier som udviklingsressource. Vil vi gøre mindre af det, som ikke virker eller mere af det, som virker?

Om Appreciative Inquiry - succeshistorier som udviklingsressource. Vil vi gøre mindre af det, som ikke virker eller mere af det, som virker? Om Appreciative Inquiry - succeshistorier som udviklingsressource Tid er ikke noget, der går. Det er noget, der kommer. Taler I om ressourcer eller mangler i jeres organisation? Er glasset halvtomt eller

Læs mere

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde 1 Indhold Bestyrelsens arbejde... 3 Generalforsamling og bestyrelse... 3 Bestyrelse... 3 Formandsposten... 4 Næstformandsposten... 4 Kassereren... 5 Sekretæren... 5

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS?

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS? Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne Hvad er vores næste skridt i DDS? Divisionsledelsesstævne januar 2011 Formål med dette oplæg Give et overblik

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers ENERGI TIL LÆRING - energizers & icebreakers Trinity rum til mennesker i bevægelse På Trinity finder I et varieret udbud af møderum og gruppelokaler, som opfylder alle krav til, at moderne møder bevæger

Læs mere

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar EESTYRELSESARB FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar B1 STIFTENDE GENERALFORSAMLING 3 FUNDRAISING JDE PR ØKONOMI 4 INTRODUKTION til Foreningsguiden Denne guide er lavet for at gøre det let at lave

Læs mere

MUS. Vejledning til dig som leder

MUS. Vejledning til dig som leder MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet.

Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet. Projekt Innovation: Tag ud i samfundet og gør en forskel Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet. Laboratoriet Intro: Innovationsskolen

Læs mere

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse

Læs mere

BYDELSMOR DEL. Aktiviteter til grunduddannelsen DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Plan for. Materialeliste. Intro til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. Aktiviteter til grunduddannelsen DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Plan for. Materialeliste. Intro til grunduddannelsen BYDELSMOR Grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste Aktiviteter til grunduddannelsen AKTIVITETER til Bydelsmødrenes Grunduddannelsen For

Læs mere

God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk.

God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk. God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk. Retorisk Akademi Du kan sikkert jeres strategier - men kan du kommunikere dem? Retorisk

Læs mere

Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan?

Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan? Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan? Et inspirations- og vejledningspapir Indledning De bedste resultater kommer ofte via samarbejde på kryds og tværs af organisationen mellem frivillige, lokalkomiteer,

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse

Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse Tidsgruppe 0 10 minutter: Eleverne går tur i ring i modsat retning Eleverne får udleveret spørgsmålskort Når de mødes skal de svare på den

Læs mere