Bykonkurrence og byidentitet : Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bykonkurrence og byidentitet : Danmark 1960-2000"

Transkript

1 Paper til 25. Nordiske Historikermøde, Stockholms universitet Session Den nordiske staden från industrialism till postindustrialism 6. august Tema: Den post-industrielle staden Bykonkurrence og byidentitet : Danmark Af Søren Bitsch Christensen, ph.d., lektor Dansk Center for Byhistorie Aarhus Universitet og Den Gamle By 1

2 HOVEDTRÆK AF DET DANSKE BYSYSTEM Bysystemet udgøres af tre elementer: Lokaliseringen af hhv. befolkningen, arbejdspladserne samt den offentlige og private service. 1 På dette punkt er den post-industrielle by ikke anderledes end sine forgængere, den merkantile by og den industrielle by. Spørgsmålet er, om forskningssituationen i dag kan pege på andre og historisk nye sammensætninger af disse lokaliseringsfaktorer. Det danske bysystem i perioden fra ca og frem til i dag har ikke været udforsket af danske historikere. Hovedværkerne er skrevet af geografer og økonomer, vigtigst er stadig geografen Christian Wichmann Matthiessens disputats fra 1985 Danske byers vækst om perioden Matthiessen fremhævede de tyve år fra 1960 til 1980 som den tredie dynamiske fase i dansk urbanisering. De to første var og Ser vi på vores periode , var det nye og dynamiske element i selve bysystemet forstæderne, den decentrale byvækst. Periodens teknologiske innovationer af betydning for bysystemet var privatbiler, lastbiltransport og telekommunikation, mens det produktive vækstgrundlag var en mere eksportorienteret industri og velfærdsstatens udbygning. Industriudviklingen fremstår som den vigtigste men langt fra eneste forklaring på byvæksten. Dansk industri var frem til ca først og fremmest et storbyfænomen, fremkaldt af klassiske agglomerationsfordele inden for den dominerende forarbejdningsindustri dvs. jern- og metal-, fødevare-, kemisk og beklædningsindustri. 3 Dette blev ændret i to overgangsfaser, og indtrådte en større spredning af industrien og byggeriet, der indtil da havde været koncentreret i og omkring Hovedstadsregionen. Det var navnlig de større byer i Østjylland, Sønderjylland og Vestjylland, der fik fordel af udviklingen, som bedst kan forklares som filialdannelser og hurtigvoksende virksomheders udlægning af mere simple dele af masseproduktionen til lavtlønsområder. En anden faktor var egnsudviklingspolitikken, der blev et aktivt redskab i den regionale udvikling. Lolland-Falster gled i denne periode over til at være et økonomisk og industrielt udkantsområde. 4 Men , hvor en ny spredning satte ind, skyldtes det især et helt nyt industribillede. Den tayloristiske produktion tabte terræn til teknologisk og produktmæssigt avancerede små virksomheder, der med fordel kunne etableres i små byer og på landet. 5 Afindustrialiseringen af de største byer havde mere karakter af direkte flytninger af produktionsanlæg og ikke, som i 1960 erne, af filialdannelser. Danmarks optagelse i de europæiske fællesskaber gjorde desuden nærheden til Europa, særlig Hamborg, attraktiv. Da industrien i Danmark samtidig forstærkede sin eksportkvote, mindskedes afhængigheden af København, ligesom salget mellem virksomheder voksede og dermed forstærkede den kumulative virkning af de mange virksomhedsudflytninger i 1960 erne. 2

3 Dansk industri har gennem hele denne periode i international sammenhæng været kendetegnet ved mange små og mellemstore enheder. Danske byer er og var derfor ikke specielt industribyer, idet industrien typisk var én af flere dominerende erhvervssektorer i de enkelte byer. Dette fremgår blandt andet af en klassifikation af erhversstrukturen i alle byer med mere end indbyggere for året 1981, som Wichmann Matthiessen foretog. Tabel 1. Erhvervsstrukturelle bytyper 1981 fordelt efter potentialer ( clusters ) Danske byer med mere end indbyggere og deres opland indtil 30 km, vægtet. Bytype Antal Tekstilindustribyer 13 Gennemsnitsbyer - ukarakteristiske 101 Fiskeribyer 3 Storbyorienterede byer (off. administration, avanceret industri og virksomhedsservice) 27 Tungindustribyer 9 Oplandsbyer 31 Letindustribyer 52 Kilde: Christian Wichmann Matthiessen: Danske byers vækst, 1985, s Vi skal altså ikke forvente, at afindustrialiseringen i sig selv har medført store forandringer af det danske bysystem. Det ændrer naturligvis ikke ved betydningen af den decentrale byvækst efter Forstæderne, de større pendlingszoner og den nye kommunalstruktur fra 1970 har for alvor opløst den klassiske dikotomi land-by. Ser man på hele perioden 1960 til 2001, er det tydeligt, at den kan deles i to faser: præget af decentralisering og præget af koncentration (tabel 2). Tabel 2. Befolkningsfordeling Tal i pct. Markante skift fremhævet. Bystørrelse Hovedstaden 29,4 27,0 26,2 Øvrige byer > indbyggere 26,6 28,4 30,5 Byer indb. 10,0 19,9 20,9 Byer indb. 8,0 8,5 7,8 Landdistrikter 25,9 16,1 14,6 I alt I alt, indb Kilde: Bue Nielsen: The Danish Urban System,

4 Det danske bysystem har i hovedtræk været uforandret siden 1980 i den forstand, at der ikke er kommet nye elementer til. Det dækker imidlertid over interne forskydninger og fortætninger. Virkningerne af denne koncentration er sammenstillet af forskningsleder for Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Henrik Christoffersen (tabel 3). Tabel 3 Hovedtendenser i den rumlige omstrukturering i Danmark Geografisk niveau Tendens Hvor? Regionalt niveau Klar koncentration af arbejdspladser og mindre klar koncentration af befolkning i center- områderne. Fra horisontal til vertikal regional arbejdsdeling i produktion. Centerområderne: Vest: Århus-Vejle amter (vækst ). Øst: Hovedstadsområdet (vækst fra 1990 erne). Arbejdsopland Færre, men større pendlingszoner. Øget pendling. Kommuneniveau Koncentration af arbejdspladser og befolkning i de større kommuners hovedby. Kilde: Henrik Christoffersen: Det danske bymønster og landdistrikterne, 2003, s. 8, 32 og 40. Koncentrationen gælder således både fordelingen mellem centrale og perifere byer og mellem den enkelte kommunes hovedby og resten af kommunen. Mange byer er stagneret i løbet af de sidste tyve år. Det gælder især byerne i Nord- og Nordvestjylland, Randers-egnen, Sønderjylland og bæltet af øer mod syd fra Ærø til Bornholm. Nogle af disse byer blev decideret kriseramte, for eksempel Skagen på grund af dalende fiskeri i begyndelsen af 1990 erne og gamle skibsværftsbyer som Nakskov og Frederikshavn. 6 Men i øvrigt er det kendetegnende for den danske udvikling, at relativt få gamle industribyer er blevet tømt for arbejdspladser på grund af afindustrialisering og outsourcing. Det største tab af industriarbejdpladser har ramt beklædnings- og tekstilindustrien samt skibsværfterne. 7 4

5 Det bedste eksempel er tekstilklyngen ( cluster ) i Ikast og Herning. Den materielle produktion er her efter 1989 blevet flyttet til Polen og Baltikum, men tabet af arbejdspladser og kapitalindvinding er blevet opvejet af nye funktioner inden for marketing, administration, kvalitetsikring og design. 8 Dette er samtidig en illustration af et andet af de nævnte forhold: Bevægelsen fra horisontal til vertikal regional arbejdsdeling i produktion betegnelsen for den fysiske adskillelse af de enkelte dele af en virksomheds produktion som blev markant fra 1970 erne. 9 Globaliseringen målt som betydningen af udenlandske vareleverancers andel af industriproduktionen slog for alvor igennem i 1990 erne. Set over hele perioden ca er andelen steget fra ca. 17 pct. til ca. 23 pct., men den danske industris eksportkvote er steget endnu mere. 10 Fra 1993 til 2000 blev der således skabt nye jobs i Danmark, og globaliseringens effekter kan mere eller mindre kun siges at have været negative for den ufaglærte arbejdsstyrke, der blev reduceret med Efter denne præsentation af hovedtrækkene i bysystemets udvikling, kan vi forsøge at opgøre påvirkningen fra tre hovedfaktorer: Den statslige planlægning af bysystemet, erhvervsstrukturen og byernes egen markedsføring og appel (bysanering og city branding). STATSLIG PLANLÆGNING I næsten alle europæiske lande var de store byers og især hovedstadens dominans i efterkrigstiden så stærk, at det gav anledning til franskmanden Francois Perroux vækstcenterteori. Teorien hævder, at industriel vækst i de store centre gennem afledt handel vil sprede sig til resten af byen og i dens nærhed. 12 På dansk grund måtte det betyde, at hovedstaden og i mindre grad Århus, Odense og Aalborg skulle anses som byudviklingens motor. Hovedstadens rolle var hævet over debat. Den moderne danske fysiske byplanlægning har rødder i byreguleringsloven fra 1949, og både denne og den første zonelandsplan fra 1962 udsprang af vækstcenterteorien. 13 I 1970 erne nærmede den statslige danske byplanlægning sig servicecenterteorien. Ud fra en velfærdstankegang er det serviceringen af borgerne, der er bysystemets vigtigste funktion. Den lige og fælles adgang til service blev fra ca i stigende grad anset som et tegn på det bedst mulige bymønster, og et ujævnt og skævt bymønster som det eksisterende var derfor en alvorlig politisk udfordring. 14 Mest konsekvent blev dette ideal søgt virkeliggjort efter kommunalreformen i 1970 og var en del af reformens demokratiske visioner om, at velfærdsstaten gennem planlægning kunne skabe et jævnt hierarkisk og harmonisk bymønster. Kommunalreformen reducerede antallet af kommuner fra til 277. Den første landsplanredegørelse fra 1975 fulgte disse retningslinier. Nøglen hed borgerservice. Borgerne skulle sikres adgang til lokal service i den nærmeste by, til regional service i nærmest beliggende større by og til national service i hovedstaden. Landsplanerne opstillede derfor omfattende byhierarkier med centre af forskellige størrelser. 5

6 Fra midten af 1960 erne og i 1970 erne svarede drømmen til virkeligheden. Væksten var decentral, befolkningen i hovedstadsområdet stagnerede og serviceniveauet blev harmoniseret. Men byplanforskningen mener i dag, at det var et tilfælde, som ophørte i 1980 erne, da den økonomiske udvikling igen styrkede koncentrationen og geografisk uligevægt. Den nationale planlovgivning fra ca blev derfor gennemført under forandrede politiske og økonomiske forhold. Hvor præmisserne tidligere overvejende havde været økonomisk vækst og politiske centrum-venstre regeringer, var 1980 erne præget af recession og centrum-højre regeringer. Planlægningens opgave blev derfor ikke længere opfattet som vækststyring, men som politisk balance, helhedstænkning og fremme af det lokale engagement. 15 Vækstcenterteorien forlod hermed endegyldigt den statslige planlægning. Den såkaldte Landsplanredegørelse, der indeholder den siddende regerings visioner for landsplanpolitikken, fra 2000 betoner således regional udvikling, satsning på de enkelte byers styrkeområder og en stærkere rollefordeling mellem byer og mellem byer og land. 16 Landsdelscentre opstår i dag ikke spontant, men er en kategori i den statslige planlægning, der tildeler landsdelscentrene særlige fordele, men også til en vis grad pålægger dem at tage særlige hensyn. Den grundlæggende tanke er, at det samlede bysystem skal rumme alle nødvendige kompetencer for at løfte erhvervslivet, men at ikke alle byer skal have alle kompetencer. Formålet er tvedelt: Det nationale bysystem skal samlet set være rationelt fungerende, alle byer er tildelt en rolle i udviklingen for at frembringe et optimalt produkt. På den anden side skal planlægningen tage højde for externalities uhensigtsmæssige virkninger på det omgivende fysiske og økonomiske miljø i såvel byrummet som trafikstrukturen. De enkelte landsdelscentre anbefales således i dag at tage udgangspunkt i deres historiske arv, lokale ekspertiser og væksterhverv og at udbygge partnerskaber mellem lokale interessegrupper både offentlige og erhvervsmæssige. Det er den gældende landsplans målsætning, at landsdelscentrenes sociale, uddannelsesmæssige og miljømæssige velfærdsydelser skal rette sig mod de lokale særkender og respektere den lokale identitet. Helhedstanken kommer frem i ønsket om at fremme samarbejde mellem byer for at styrke komplementariteten mellem disse. Som noget helt nyt opererer Landsplanen fra 2000 således med to nye landsdelscentre, der ikke er enkelte byer, men samarbejdende byer: Det ene er Midt-Vest (Herning og Ikast), og det andet er Trekantområdet (Vejle, Kolding og Fredericia). Lad os se på de historiske realiteter i disse politiske målsætninger om optimal geografisk arbejdsdeling, lokale kompetencer, kompetenceregioner og lokal identitet. 6

7 GEOGRAFISKE ARBEJDSDELINGER I BYSYSTEMET I Danmark som i de fleste andre europæiske lande er der fra vækstkonjunkturen efter 1957 og særlig fra midten af 1960 erne foregået en sektoriel forskydning mod en række moderne serviceerhverv på bekostning af landbrug og industri. 17 De nye væksterhverv har gennemgående højere krav til uddannet arbejdskraft, og det er en kendsgerning, at specialiseret arbejdskraft fungerer bedst på store arbejdsmarkeder. Meget tyder på, at dette har fremmet en tendens til geografisk koncentration af nye virksomheder. Det er der intet overraskende i. Det ligger i klar forlængelse af almindelige cluster- og vækstteorier; det overraskende er, at befolkningen ikke i samme grad er blevet koncentreret. Man flytter sig dagligt længere for at komme på arbejde. 18 Landsplanafdelingen afgrænsede i pendlingsregioner, mens der i 1992 var 46 (jf fig. 1). 19 Konsekvensen er blevet et bymønster med to dominerende centerdannelser: I vest Århus og Vejle amter og til dels Aalborg og i øst København. København havde faldende arbejdsstyrkebefolkning indtil konjunkturskiftet i 1993, men er herefter igen vokset (jf. figur 2). Udviklingen har også været påvirket af den internationale prisudvikling. Fra 1980 til 1992 er det påvist, at indkomstgrundlaget voksede mere i Jylland end på øerne, fordi erhvervslivet i Jylland nød fordel af stigende eksport og stigende salgspriser var et skelsår. I Jylland blev væksten herefter fastholdt omkring Århus og Aalborg, hvor man fortsat kunne øge salgspriserne væsentligt. Men i Syd-, Vest- og Nordjylland faldt væksten, fordi den lokale industri blev ramt af en stærk priskonkurrence. Hovedstadsområdet og de øvrige landscentre kunne fortsat eksportere serviceydelser til stigende eksportpriser og udbyggede derfor deres centerfunktion. 20 Alligevel er der grund til at understrege, at vi ikke skal overvurdere koncentrationen og det tilknyttede videnssamfunds sejr over industrisamfundet. For det første: Københavns nye vækst skyldes ikke alene videnssamfundet, men også åbningen af Øresundsbron i 2000 og de store trafikinvesteringer i tilslutning til broen og Copenhagen Airport, omfattende investeringer i kulturlivet og åbningen af de baltiske markeder og den fortsatte EU-integration. 21 For det andet: I perioden fra 1980 til 1996 voksede landkommunernes industri med en lavere uddannet arbejdskraft stærkere end resten af landets på grund af forbedringer af arbejdskraftens produktivitet og omstillinger til nye eksporterhverv. Disse er imidlertid prissvage og stærkt konjunkturfølsomme. 7

8 Fig. 1 Pendlingsregioner 1992 og 2000 Kilde: Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres?. Udg. Miljøministeriet 2000, s. 18f. 8

9 Figur 2 Væksten i arbejdspladser Kilde: Landsplanredegørelsen 2003, s. 29. HUMAN KAPITAL OG KOMPETENCEREGIONER Hvor det i industrisamfundet var tilgængeligheden af fysiske ressourcer og transportmuligheder, der var vigtigst for virksomhedernes placering, antyder undersøgelser fra det seneste årti, at det i dag er tilgængeligheden til den vigtigste ressource: arbejdskraft. 22 Efter 1980 er human kapital blevet en stadig vigtigere produktionsfaktor, men de regionale forskelle i arbejdskraftens kompetencer er vokset også inden for de enkelte brancher og understøtter derfor centraliseringen. Undersøgelser viser også, at kvalifikationsniveauet for arbejdskraften i industrien i samme periode er blevet forbedret, og at forbedringen har været størst i hovedstadsområdet, der i forvejen havde den bedst uddannede industriarbejdskraft. Løftet har været markant i nogle kommuner, hvor der ligefrem tales om en Silicon Valley-tendens. 23 De erhvervsgeografiske specialiseringsmønstre er mest stabile i industriklynger eller stærkt specialiserede industrier: Beklædningsindustrien i Herning og Ikast, møbelindustrien i Salling, legetøjsindustrien i Billund, mobiltelefoni i Nordjylland, medico-industrien i Storkøbenhavn. Disse klynger eller storindustrier har ofte 9

10 socio-økonomiske konsekvenser for lokalområdet og regionen. 29 kompetenceklynger er registreret i Erhvervsfremmestyrelsens rapport fra 2001 om dansk erhvervslivs styrkepositioner, hvoraf de 13 er regionale og de 16 er nationale. Det skønnes, at hver femte ansatte i den private sektor arbejder inden for en klynge. 24 Kompetenceregioner består af samspillet mellem erhverv og uddannelsesniveau. Der er klare regionale forskelle inden for disse områder i Danmark, men ikke så markant som i andre lande. Ser man på beskæftigelsesmønstre efter 1993 (her med tal fra 1997), er der dog en tendens til, at industri på den ene side og finansiering og forretningsservice på den andden side er antagonistiske størrelser i de fire gamle landsdelscentre og deres regioner: København, Århus, Aalborg og Odense, idet disse regioner har en industribeskæftigelse under 20 pct. (med undtagelse af Odense/Fyn), men samtidig har mere end 10 pct. beskæftigede i finansiering og forretningsservice. Ser man uddannelsesniveauet, har de selv samme regioner som noget nær de eneste mere end 20 pct. med en videregående uddannelse. 25 Væksten i finans- og forretningsserviceerhvervene i de store byer ses i figur 3. Figur 3 Antal beskæftigede inden for finans- og forretningsservice i procent af samtlige beskæftigede i kommunerne København = København og Frederiksborg Kommune og Københavns Amt Kilde: OPUS-Fyn, 2003, s. 6. Et politisk ønske om at decentralisere har blandt andet ført til nye lokale uddannelsescentre for mellemlange, videregående uddannelser og til nye universiteter i Roskilde (1972), Odense (1966), senere sammensluttet med afdelinger i Esbjerg, 10

11 Kolding og Sønderborg, og Aalborg (1974). Men problemet er, at uddannelserne i høj grad kvalificerer arbejdsstyrken til at søge jobs i centerområderne, og effekten af de nye universiteter på lokalområdet er blevet betvivlet. 26 København har således fastholdt en stor nettotilgang af unge, fordi de unge ikke flytter tilbage til provinsen i samme grad som tidligere. En undersøgelse i 2002 har endvidere påvist, at der ikke er nogen klar samvariation mellem de nye universiteter og lokaliseringen af den videntunge ny økonomi og de hastigst voksende virksomheder, de såkaldte gazellevirksomheder. De nye små danske universitetsbyer når simpelthen ikke niveauet for en kritisk masse af indbyggere, virksomheder og netværk. Derimod er der tydeligere synergieffekter mellem de gamle universitetsbyer København og Århus og delvis den nyere universitetsby Aalborg og den nye økonomi (fremstilling af farmaceutica, kontormaskiner og edb-udstyr, telemateriel og videnskabeligt apparatur, telekommunikation og post, it-branchen, arkitekt- og ingeniørvirksomhed, teknisk rådgivning, forretningsservice og forskning og udvikling). 27 DEN HISTORISKE STEDBUNDETHED UNDER OPLØSNING Revitaliseringen af storbyerne og det mobile arbejdsmarked efter ca har ført til en situation, hvor sammenhængen mellem produktion og bosætning er blevet stadig mindre entydig. Man kan tale om, at den historiske stedbundethed er blevet mindre gyldig. 28 Der er ikke længere fuld overensstemmelse mellem folks sociale og økonomiske livsverdener. Bopæl, indkøb, arbejdssted, uddannelse og kulturelle aktiviteter er ikke længere bundet sammen af stedets enhed. Denne udvikling har været en af de seneste ti års største udfordringer for de enkelte byer. Hvordan fastholder og tiltrækker man arbejdskraft og skatteborgere på et mobilt arbejdsmarked? Modtrækkene kan opdeles på tre hovedområder: Forbedring af de bymæssige kvaliteter, samlede erhvervsplaner og markedsføring af byen som levested. Jeg kan ikke yde spørgsmålene fuld retfærdighed i denne sammenhæng, men jeg skal gøre opmærksom på, at selv om de står højt på dagsordenen i dag, skal vi ikke glemme, at de hverken er nye eller socialt balancerede. Det skal jeg kort nævne senere. BYSANERING OG BYFORNYELSE Bysanering har været omfattet af lov siden boligtilsynsloven fra 1939 og blev i denne lovs ånd først og fremmest opfattet som et socialt og sundhedshygiejnisk spørgsmål om usunde boliger og brandfare. Det var også grundtanken i den første større saneringslov fra 1959, der havde til formål at forandre boligkvaliteten, ikke at forbedre oplevelseskvaliteten. 29 Omkring 1970 begyndte man at se saneringsbehovet i forhold til den almindelige boligstandard. Gradvis blev indsatsen forskubbet fra sanering til byfornyelse (forstået som en permanent proces, der tager sigte på forbedring og fornyelse af bydele). 30 Byfornyelse blev i højere grad genstand for helhedstænkning og set som 11

12 ramme for løsning af konkrete problemer: bedre funktionalitet i udnyttelsen af byrummet med erhverv, trafik og boliger. Disse tanker var for eksempel fremme i en pjece udsendt af Jysk Byplanråd i Bevaring af historiske bymiljøer var også blevet vigtigere. Men i denne sammenhæng kan det slås fast, at byfornyelse ikke blev anset som en del af den interne bykonkurrence. Alligevel kan der fra midten af 1960 erne og omkring 1970 ses tegn på en begyndende revitalisering af bycentrene. Byplanforskningen har udpeget to samtidige tendenser centerplanlægningen kontra byfornyelsesplanlægning. 32 Centerplanlægningen betegner en fortsættelse af industrisamfundets sektoropdelte byer, hvor man på grundlag af numeriske opgørelser over byens forskellige funktioner ønskede boliger og industri udskilt til byens periferi og erhvervsliv og detailhandel og dermed trafik udviklet i byens centrum. Disse bestræbelser var helt tydeligt en del af byernes interne konkurrence, og et af de bedste eksempler herpå er den helhedsplan, der blev vedtaget og fulgt i den jyske by Holstebro efter Allerede pionerplanen i dansk byplanlægning, den såkaldte Fingerplan fra Københavnsregionen fra 1948, var bevidst om behovet for at skabe socialt homogene boenheder omkring hovedstaden. Man anerkendte det sociale behov for at føle sig hjemme mellem de andre beboere. I den klassiske købstad var den sociale segregation et resultat af rige og fattiges forskellige muligheder for at erhverve sig en bolig og af storhusholdningens krav til produktion og bolig. I den industrielle by forsvandt segregationen ikke, men blev i lige så høj grad udformet af boligpolitiske foranstaltninger over for bestemte grupper i samfundet: socialt boligbyggeri, offentligt støttet byggeri og en målrettet zonering af offentlige rum, erhverv og bolig. 34 I en historisk sammenhæng er det denne tradition, som myndigheder, politikere og planlæggere fra ca og især efter 1980 har forsøgt at gøre op med. På den anden side var der nemlig på denne tid byfornyelsesplaner, der arbejdede med at styrke centrum som en blandet sektor for at fastholde et levende centrum ud fra en opfattelse af byen som et netværk. Der lå heri en spirende kritik af modernismens manifestatoriske udsagn med rødder i le Corbusiers tanker om den åbne og rationelle by. 35 I Danmark som i mange andre lande var 1960 erne præget af funktionalistisk byplanlægning og boligbyggeri. Men en forandring kan ses fra o Alle midtbyplaner fra denne tid indeholdt overvejelser over gaderummet og dets møblering, rekreative områder osv., og de fleste inddrog hensyn til bevarings- og miljøværdier. 36 At byrumskvaliteter også var et led i bykonkurrencen, er der derimod kun få tegn på. Den omtalte by, Holstebro, var her en af foregangsbyerne med en aktiv kultur- og byrumspolitik fra 1960 erne. REVITALISERING AF BYMIDTERNE Interessant og i international sammenhæng enestående er en række undersøgelser af byrumsdesign udført af Kunstakademiets Arkitektskole i København. Undersøgelserne søger at kvantificere forbruget af de åbne byrum og at definere by- 12

13 rumskvaliteter og anvendelsen af de forskellige elementer heri. De trækker en historisk linie i synet på det offentlige byrum fra den klassiske monumentalitet, over det unge velfærdssamfunds vægt på repræsentation og service med rådhuse, biblioteker, folkeskoler og sygehuse og frem mod en post-industriel byrumspolitik med vægt på oplevelsen, borgeren og kvaliteten. 37 Den første gågade i Danmark og Skandinavien Strøget i København blev etableret i Randers, Holstebro og Aalborg fulgte umiddelbart efter. I 1991 var der gågader i 54 større og 4 mindre byer med en samlet længde på 30 kilometer. Torvet har fra 1970 erne genvundet sin historiske funktion som mødested og handelsplads i samspil med arkitektoniske byrumsforbedringer. I 1991 var bytorvet overvejende anvendt som opholdsrum i 30 af 90 byer, ni torve var parkeringspladser, mens resten var kombinerede opholds- og parkeringspladser. Torvets handelsfunktioner var (er) de fleste steder imidlertid en anakronisme, om end to ud af tre byer havde faste torvehandelsdage. Undersøgelser har vist, at de udendørs opholdsaktiviteter i København blev tredoblet mellem 1963 og Arkitektonisk er udviklingen gået fra standardiserede løsninger for gade- og torveinteriør til stedsbestemte løsninger. Arkitekturkonkurrencer i 1980 erne og 1990 erne var med til at fastlægge en egentlig designlinie for det kommunale byinventar på gader og pladser. Herved er stedets egenkarakter blev fremhævet. I modsat retning trækker en række butiksarkadeprojekter især fra 1990 erne i internationalt design, der udvisker den lokale karakter, men til gengæld udtrykker mange kunders og handlendes interesse i at signalere, at man tilhører en international forbrugerkultur. Den større bevidsthed om stedets kvaliteter hænger ikke kun sammen med nye præferencer i arkitektur, kulturmiljø og detailhandel. Byens økologiske system er i dag et markant element i byplanlægningen, senest markeret ved udsendelsen af rapporten for projektet Stadspolitik hållbar utveckling av städer, som blev iværksat af de nordiske miljøministerier i BYIDENTITET fra lokalpatrotisme og erhvervsfremme til kultur- og oplevelsesøkonomi? Identitet er blevet et nøgleord i de seneste ti års byplanlægning. Afsmitningen fra den europæiske integration er tydelig, og man fornemmer en vis italesættelse af europæiske værdier. En opgørelse fra EU fra 1989 over større vesteuropæiske byer rangerede således byerne efter styrken af deres profil, internationalt, økonomisk, teknologisk og kulturelt. København blev da anset for at have en stærk international og kulturprofil, mens Århus havde en vis kulturprofil. Den første officielle skitse til et planperspektiv for hele EU blev udarbejdet efter vedtagelse af Ministerrådet og udkom i 1997, kaldet European Spatial Development Perspective, blandt andet med en beskrivelse af det aktuelle byhierarki i unionen. De nye nøglebegreber er polycentri, balanceret bysystem og nyt samar- 13

14 bejde mellem det urbane og det rurale. Skitsen var rådgivende, og den fysiske planlægning er stadig et nationalt anliggende, men skitsens anbefalinger har vundet indpas, først og fremmest i spørgsmålet om byernes behov for at udvikle deres potentialer ved at satse på regionale samarbejder og byens egen identitet. 40 Både de seneste landsplanredegørelser og ikke mindst Copenhagen Charter 2002, det danske EU-formandskabs erklæring, udtrykker disse principper som ønskværdige. Begrebet byens identitet er blevet angrebet. Ikke mindst fordi det forekommer lidt uafklaret i forhold til tidligere tiders bykampagner og erhvervsplanlægning. For eksempel kan den første målrettede lancering af en bys identitet siges at være foretaget af den jyske købstad Randers, der i 1932 indledte massive reklamekampagner under sloganet Randers hvor Søvejen møder 13 Landeveje. 41 På samme tid myldrede også de mange byslogans frem: København Nordens Paris osv. Desuden har alle byer jo slået på egne fortræffeligheder siden den første topografiske litteratur i barokken. Den økonomiske recession efter 1973 var indledningen til en ny fase i byernes erhvervspolitik med en mere målrettet erhvervsplanlægning med oprettelse af erhvervsråd og ansættelse af erhvervschefer. Seks kommuner havde fået et erhvervsråd før 1958, 37 mellem 1958 og 1973, mens 83 fik det mellem 1973 og En analyse fra Amtskommunernes og Kommunernes Forskningsinstitut konkluderede i 1983, at kommunernes erhvervsfremmeindsats ikke udspringer af gennemdiskuterede fastlagte politiske målsætninger. Samlet set blev det vurderet, at set i forhold til andre eksterne lokaliseringsfaktorer som rentepolitik, statslige støtteordninger, internationale konjunkturer og teknologisk udvikling var effekten af de lokale myndigheders virksomhed beskeden. 42 Interessant er rapportens anbefalinger for erhvervsfremmeindsatsen om at tage udgangspunkt i særlige lokale ressourcer og forudsætning, både materiale og immaterielle, for eksempel erhvervstraditioner, organisations- og samarbejdserfaringer såsom andels- og arbejderbevægelse. Med inspiration fra Finland, Norge og Sverige blev det også anbefalet at etablere iværksættercentre af forskellig slags. Rapporten peger således frem mod kommende aktiviteter, men er stadig udtryk for en næsten ensidig fokusering på at koordinere erhvervsaktiviteter. De lokale ressourcer, der på den tid var tale om, var altså noget andet end byidentitet. Byidentitet er da også en mærkelig størrelse. Som litteraturteoretikeren Peter Madsen fra Københavns Universitet har påpeget, er urban identitet ikke kun et spørgsmål om de værdier, som omverdenen forbinder med byen, men handler også om samspillet mellem individernes ret til forskellighed og byens fysiske rammer. Den ideelle by bør ifølge Madsen signalere demokratisk åbenhed, rumme spor af byens historie og skabe plads for dagliglivets handlinger for at tilskynde borgeren til at engagere sig i byens velfærd og betjene sig af dens kommercielle og kulturelle tilbud. 43 Globaliseringen har været med til at fjerne byerne fra dette ideal. Internationale firmaer og arkitektoniske trends har formet mange byer i et fælles, internationalt formsprog

15 Copenhagen Charter imødekommer faktisk en del af denne kritik. Det anbefaler således at bruge byens historiske arkitektur til at bryde den arkitektoniske monotoni og taler for at sikre velfærdsydelser og demokratisk deltagelse som en del af byens identitet. 45 Bag chartrets luftige tale om regionale og lokale identiteter ligger en dokumenteret viden om, at byvækst i de seneste tre-fire årtier har været afgjort af lokale kompetencer samlet på regionalt plan i industrielle og vidensmæssige klynger. 46 En vigtig side af denne udvikling er nemlig, at medarbejderne i vidensøkonomien anses for at være tiltrukket af kvalitet i storbyernes kultur, byrum og frisind. Vidensøkonomien bliver ud fra den betragtning afhængig af investeringerne i kultur- og oplevelsesøkonomien. Kultur- og oplevelsesøkonomien defineres officielt som den merværdi, kreativiteten skaber både i nye og gamle produkter og serviceydelser: Mode, billedkunst, musik, teater, bøger, legetøj, sport, arkitektur, design, forlystelser, trykte og elektroniske medier, reklame, edutainment, kulturinstitutioner, evens og indholdsproduktion. I Danmark skabte kultur- og oplevelsesøkonomien i 2001 en værditilvækst på små 62 mia. kr., ca. 5,3 % af det samlede GNP. Den omsatte for ca. 175 mia. kr. årligt, svarende til godt 7,3 % af den samlede private omsætning i Danmark, og beskæftigede ca personer på fuld tid, svarende til ca. 12 % af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse i Danmark. 47 Identitet omfatter således store dele af det, der i industribyen hed social- og fordelingspolitik, og det, der fra ca hed kulturpolitik. Mens social- og fordelingspolitik dog i det mindste har haft til formål at udligne forskelle, skal det ikke glemmes, at det flere gange er dokumenteret, at ikke alle byernes indbyggere tillægger levestedskvaliteterne nogen særlig betydning. Nye økonomiske analyser viser således, at de basale serviceydelser til unge og ældre samvarierer mere end sport og kultur med det samlede flyttemønster ikke mindst for lavindkomstgrupper. 48 En anden side ved den opfattelse af lokal identitet, som man finder i plandokumenterne, er som nævnt samarbejde mellem private og offentlige aktører. Denne målsætning falder i forlængelse af den historiske udvikling. Det skal ses i dette lys, at det offentliges styringsredskaber er blevet anderledes. Den danske geograf Hans Thor Andersen og den nederlandske Ronald van Kempen har således konkluderet, at de politiske styringsredskaber i bypolitikken fra ca har bevæget sig væk fra velfærdsstatens universelle indsatsfelter og mod det partielle. Her tænkes både på samarbejder mellem offentlige og ikke-offentlige aktører, administrativ decentralisering af store dele af beskæftigelses-, erhvervs-, indvandringsog miljøpolitikken og på formuleringer af målrettede indsatsområder som for eksempel kvarterløft. 49 CITY BRANDING 15

16 City branding har flere betydninger. Det er klart, at city branding har nogle lighedspunkter med turisme og erhvervsturisme. Storbyturisme har traditionelt ikke været et af de danske byers hovederhverv. 50 Den store undtagelse er selvfølgelig København, der imidlertid først i 1992 med organisationen Wonderful Copenhagen fik en strategiformulerende organisation, der har understøttet byen som en af verdens førende kongresbyer. 51 Detailhandelsorganisationer definerer City branding som den tankegang, at at byen skal udvikles, plejes og markedsføres som en mærkevare. 52 City branding er dog mere end det. Den fremtrædende amerikanske bysociolog Sharon Zukin anser city branding for at være et forsøg på at slå bro over opløsningstendenserne i den moderne by om end det ikke er en god løsning, er det dog en strategisk respons på problemet med at definere sin egenart, som hun skriver. 53 I Per Mollerups disputats fra Lunds Universitet Marks of Excellence. The history and taxonomy of trademarks 1997 er varemærkning, design og branding beskrevet. Et klassisk designprogram har til formål at sikre kontrol over afsenderens visuelle identitet. Internt skal den visuelle identitet bidrage til organisationens selvforståelse og dermed forøge medarbejderens motivation og loyalitet. Eksternt skal den visuelle identitet forøge synligheden og forbedre organisationens image for at sikre et større salg. 54 Hisorisk set har byerne længe betjent sig af trademarks visuelle effekter til at identificere byen og adskille den fra andre ved hjælp af mærker og våben på segl, krigsskibe, kirker, byfaner med videre. Branding er et skridt videre. Branding er ikke alene et spørgsmål om at sætte navn på afsenderen af et budskab eller en vare, men er et signal om, at budskabet og varen har kvalitet, og at denne kvalitet vil smitte af på modtageren og dække hans behov. I Danmark er branding af byer begyndt de seneste fem år. Hjørring, Aalborg, Horsens og Århus har større eller mindre projekter, der er en blanding af en kommunal design-, erhvervs-, turisme- og kulturpolitik. En dansk rapport fra 2003 har forsøgt at udmåle forskellen mellem Århus, Aalborg og Odense som brand essence. Århus er lig med livsglæde, nydelse og livsstil. Aalborg er lig med købelyst, aktivitet og røre. Odense er lig med realisme, målrettethed og oplevelse. 55 Det kan så være, men analysen antyder, at city branding et langt stykke af vejen kan sammenlignes med traditionel erhvervsfremme. Begrebet ses således ofte i sammenhæng med et andet begreb den kreative by. Ikke i den amerikanske Richard Floridas avancerede betydning, 56 men som et mål for byens generelle tiltrækningskraft. En af de førende detailhandelsorganisationer, Retail Institute Scandinavia, taler om den kreative by som den proces, der skal forene kommercielle, byrumsmæssige og kulturelle aktiviteter for at opnå den størst mulige oplandseffekt. 16

17 Den kreative by er blevet en del af tidens marketingssprog, fordi den automatiske vareudveksling mellem opland og nærmeste by er gået tabt. Retail Institute Scandinavia har gennemført en analyse af handelsbalancen for 75 handelsdistrikter i Danmark. Handelsbalancen anses som et mål for, om distriktet har en optimal udnyttelse af sit oplandspotentiale og defineres som forskellen mellem størrelsen af husholdningernes detailforbrug og den faktiske omsætning i detailhandelen i distriktet. Distriktet opfattes som en traditionel serviceregion med ét center og et opland. Handelsbalance-indekset består af dagligvarer, tøj og sko samt øvrige udsalgsvarer. Hertil kommer pendlingsmønstre, der også vurderes til at påvirke detailhandelen. 57 På detailhandelsområdet har mange danske provinsbyer tabt terræn gennem de seneste 5-7 år, og nogle byer er ved at blive afviklet som indkøbssteder. Det gælder først og fremmest byerne i de mindste kommuner med under indbyggere. Mellemstore og store byer har med storcentre kunnet udbygge deres markedsandele. Historiske fordele spiller her ind. Danmarks første butikscenter blev etableret i Rødovre ved København i 1966, og analysen af omegnskommunerne omkring København viser, at denne og andre kommuner, der åbnede butikscentre i 1960 erne og 1970 erne, stadig klarer sig bedst i konkurrencen med København City. 58 KONKLUSION Udviklingen i det danske bysystem efter 1960 falder i to faser. Frem til ca var bysystemet under forandring og udvidelse med en stigende urbanisering og med forstæderne som et væsentligt nyt element. På et generelt plan var der tale om en decentral vækst på bekostning af hovedstaden og de største provinsbyer til fordel for mindre servicecentre med primærkommunale funktioner og en voksende eksportindustri. Perioden efter 1980 har været præget af en lavere, men dog fortsat urbanisering og af koncentration. Koncentrationen har både tippet balancen mellem større og mindre bycentre og mellem den enkelte kommunes hovedby og resten af kommunen. Efter 1993 er København igen vokset i indbyggertal, mens der fra ca har tegnet sig et vækstcenter i bæltet fra Århus til Trekantområdets byer, Vejle, Kolding og Fredericia. Bysystemet er således stadig udpræget et primatsystem, men med tendenser i retning af et flerkernesystem. Afindustrialiseringen har ikke ramt de danske byer så hårdt som andre lande. De færreste byer har i perioden været stærkt afhængige af et enstrenget erhvervsliv, og følgerne af outsourcing er med forholdsvis succes blevet begrænset ved omlægninger og videntunge specialiseringer. Selv om der er sket en generel forbedring af arbejdskraftens uddannelse, har afindustrialiseringen dog betydet, at den tungeste viden inden for vidensøkonomien i dag er et udpræget storbyfænomen. Den geografiske arbejdsdeling er således styrket, og tilsvarende er klyngekompetencer i dag både regionale og nationale. Forskningen peger således på, at i forhold til forgængerne for vore dages byer den merkantile by og den industrielle by er der sket forandringer, når vi ser på betydningen af lokaliseringen af hhv. befolkningen, arbejdspladserne samt den 17

18 offentlige og private service. Mens det gennem hele denne periode har været et mål at harmonisere den offentlige service, er der sket et opbrud i sammenhængen mellem bopæl, indkøb og arbejdsplads. Allerede den første, dynamiske, fase var vidne til pendlingsregioner, men de seneste ti år er disse blevet færre, men større. Fremkomsten af geografiske kompetenceklynger, en mere mobil arbejdskraft og presset fra de store byers arbejdsmarked og vareudbud har til en vis grad medført, at den historiske stedbundethed er under opløsning og har skabt udfordringer for både nationale og lokale udviklingsstrategier for byerne. Denne artikel har fremlagt en række modsvar på denne udvikling. Sanering og revitalisering af byrummet har været i stadig fremgang siden 1960 erne, men frem til 1990 erne skete det af sociale og kulturmiljømæssige årsager, og det er først i de senere år sket for at forøge byernes konkurrenceevne og da enkelte steder under betegnelsen city branding. Årsagen hertil er først og fremmest, at væksten i den enkelte bys vidensøkonomi anses for at være afhængig af væksten i byens kultur- og oplevelsesøkonomi. Den nationale planlægning og anbefalinger fra EU har det seneste femår derfor i stigende grad lagt vægt på at fremme det, der kaldes den lokale identitet en betegnelse, der dækker over mange ting og omfatter beskyttelsen af den historiske arv og særtræk samt partnerskaber omkring regionale erhvervsstyrker. Hensigten er at skabe et optimalt bysystem med klare arbejdsdelinger. Det er imidlertid et paradoks i efterkrigstidens byhistorie, at mens den omsiggribende statslige planlægning og velfærdsstatens udlignende effekter har forøget statens indflydelse på bymønstret, så er den selv samme indflydelse blevet undergravet af de såkaldte autonome netværk i form af internationale firmaer og organisationer. En af dansk bygeografis førende forskere, Christian Wichmann Matthiessen, har i 2004 udtrykt det således: Gamle systemer forbliver betydningsfulde, når det gælder udviklingspotentiale, men fremtiden stiller helt nye udfordringer af dimensionsforskel fra det materielle industrisamfunds hierarkiske bysystems regler

19 LITTERATUR Andersen, Hans Thor, & Ronald van Kampen: New trends in urban policies in Europe: Evidence from the Netherlands and Denmark, Cities vol. 20:2, 2003, s Andersen, Lars og Thomas W. Pedersen: Globaliseringen omfang, effekter og udfordringer. Udg. Arbejderbevægelsens Erhversråd, København Berg, Leo van den et.al.: Urban Tourism. Performance and strategies in eight European cities, Aldershot Christoffersen, Henrik : Danmarks økonomiske historie. Efter 1960, Christoffersen, Henrik: Det danske bymønster og landdistrikterne. Udg. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, København Christoffersen, Henrik, og Anne Kaag Andersen: Arbejdskraftkvalifikationer og regional industriudvikling, Udg. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, København City Branding. En rapport over de 20 største provinsbyers detailhandelsmæssige udviklingsstrategi vinder- eller taberkurs. Udg. af Retail Institute Scandinavia, Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien, udg. Regeringen, København Detaillisterne i den kreative by har flere kunder i butikken. Handelsbalance Danmark. Oversigt over 75 byer. Udg. Retail Institute Scandinavia Duus, Jørn: Byernes identitet, målgruppe og branding, OPUS-Fyn. Odenses Potentialer, Udfordringer og Styrker. Udg. Fyns Amt og Odense Kommune, 2003, s Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres? Forslag til landsplanredegørelse. Udg. Miljøministeriet Florida, Richard: The Rise of the Creative Class And How It's Transforming Work, Leisure, Community and Everyday Life, New York Gehl, Jan: Bymidtens udvikling fra 1950 til i dag, Vibeke Dalgas og Poul Strømstad (red.): Byens offentlige rum, udg. Dansk Byplanlaboratorium, (Byplanhistoriske Noter, 27), 1994, s Gehl, Jan, Lars Gemzøe, Bo Grønlund og Steen Holmgren: Bedre byrum idékatalog og eksempelsamling, (Dansk Byplanlaboratoriums Skriftserie, 40), Skive Groth, Niels Boje og Johannes Møllgaard: Byplanlægning, kulturlandskab og livsformer, (Landsplanlægning ). Udg. Miljøministeriet og Planstyrelsen), København Groth, Niels Boje: Urban and Regional Identity Challenged by Globalisation, Svava Riesto (ed.): European Cities in a Global Era. Urban Identities and Regional Development. Udg. Miljøministeriet, København 2002, s Gaardmand, Arne: Dansk byplanlægning , København Gaardmand, Arne, og Frits Larsen: Fornyelse af bycentre, (Dansk Byplanlaboratoriums skriftserie, bd. 9), København Gaardmand, Arne, og Niels Østergaard (red.): Dansk Byplanlaboratorium Nye vilkår Nye opgaver,

20 Hansen, Malin, Kai Böhme, John Jørgensen og Sara Ringö: Stadspolitik i Norden Fallstudier kring hållbar stadsomvandling. Fortätning med kvalitet. Udg. Nordregio Hansen, Svend Aage: Økonomisk vækst i Danmark. Bd II , København Hegelund, Hans: Omdannelsen af bymidten planlagde man for en omdannelse eller ikke?, Lisbet Wolters og Ole Winding (red.): Købstædernes byfornyelse. Udg. Dansk Byplanlaboratorium, (Byplanhistoriske Noter, 34), 1996, s Hjalager, Anne-Mette, Gert Lindgaard og Henning Snell (red.): Kommunale og amtskommunale erhvervsfremmende initiativer en artikelsamling. Udg. Amtskommunernes og Kommunernes Forskningsinstitut, København Illeris, Sven: Outsourcing of Textile and Clothing Industry from Denmark to Baltic Transition Countries, Jan W. Owsinsky & Mats Johansson (eds.): Global-Local Interplay in the Baltic Sea Region, Warszawa 2000, s Illeris, Sven: Is Growth in Cities Contagious?, Svava Riesto (ed.): European Cities in a Global Era. Urban Identities and Regional Development. Udg. Miljøministeriet, København 2002, s Johansen, Jens: Holstebro den aktive byomdannelse, Lisbet Wolters og Ole Winding (red.): Købstædernes byfornyelse, udg. Dansk Byplanlaboratorium, (Byplanhistoriske Noter, 34), 1996, s Jørgensen, Karsten: Sanerings- og byfornyelseslovgivningen, Kirsten Andersen m.fl. (red.): Byfornyelse fra gadegennembrud til integreret byfornyelse, udg. Dansk Byplanlaboratorium, (Byplanhistoriske Noter, 31), København 1999, s Kompetenceklynger i dansk erhvervsliv. En ny brik i erhvervspolitikken. Udg. Erhvervsfremmestyrelsen, København Jensen, Tina Knudsen: De tretten landeveje, Historisk Aarbog fra Randers Amt 2002, s Kvorning, Jens: Byfornyelsens europæiske historie, Kirsten Andersen m.fl. (red.): Byfornyelse fra gadegennembrud til integreret byfornyelse, udg. Dansk Byplanlaboratorium, (Byplanhistoriske Noter, 31), København 1996, s Kvorning, Jens: Restructuring and Urban Identity, Svava Riesto (ed.): European Cities in a Global Era. Urban Identities and Regional Development. Udg. Miljøministeriet, København 2002, s Landsplanredegørelsen Lokal identitet og nye udfordringer, udg. Miljø- og Energiministeriet, Madsen, Peter: Identity and Urbanity. The Heterogeneous Democratic City, Svava Riesto (ed.): European Cities in a Global Era. Urban Identities and Regional Development. Udg. Miljøministeriet, København 2002, s Matthiessen, Christian Wichmann: Danske byers vækst, (Atlas over Danmark, serie II, bd. 3). Udg. Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, København Matthiessen, Christian Wichmann: Øresundsregionen et internationalt udviklingsperspektiv, 1999, AKF-Nyt 1999:4, s Matthiessen, Christian Wichmann: Lolland-Falster i et udviklingsperspektiv. Den faste forbindelse over Femern Bælt. Udg. Det Regionale Industripolitiske Udvalg i Storstrøms Amt, Dansk Industri og CO-industri, trykkested ikke oplyst,

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK. Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015

VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK. Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015 VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015 1 2 JO HØJERE UDDANNELSESNIVEAU, DESTO STØRRE VELSTAND. Værdiskabelse i kommunens erhvervsliv, 2007 (i 1000 kr.) 450 400 De byer der vinder,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100)

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100) Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Byer uden grænser Randers, 19-20. juni 2007 Introduktion Fra nationalt hierarki til globalt netværkssamfund Territorial konkurrence Globalisering Det

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING Arkitektur skaber rum for vækst Arkitektur. Er det ikke noget med operahuse, rådhuse og dyre enfamilieshuse? Jo. Men arkitektur er i særdeleshed også vækst. Derfor

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER Toprække UDFLYTNING SKAL STYRKE ARBEJDS- MARKEDET FOR HØJTUDDANNEDE UDEN FOR DE STORE BYER Den 27. januar besøgte 30 medlemmer af REG LAB Christiansborg til en

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Vækstinitiativer gavner hele landet

Vækstinitiativer gavner hele landet Klaus Rasmussen, Chefanalytiker, KR@DI.DK Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent, TQCH@DI.DK OKTOBER 216 Vækstinitiativer gavner hele landet Afskaffelse af PSO og effektivisering af forsyningssektoren

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Provinsbyernes udfordringer Erhverv og talent

Provinsbyernes udfordringer Erhverv og talent Provinsbyernes udfordringer Erhverv og talent Lars Winther Lektor, ph.d. lw@geo.ku.dk www.geo.ku.dk www.byforskning.dk Institut for Geografi og Geologi De store udfordringer! Mange sammenfaldende udfordringer

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ i:\december 99\regional oek-mw.doc VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin Journal 0203/MW Direkte telefon: 33 31 23 23-248 RESUMÈ REGIONAL ØKONOMI OG UDDANNELSE Regionalpolitik har en tendens til

Læs mere

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 18 af 19 kommuner har svaret på KKRs henvendelse efter mødet den 12. juni 2014. Spørgsmålene

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 %

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 % Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2311393 Hvor skal flygtningene bo? Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter fra 2015 til 2019. Samlet set

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: kl-oem Faktapapir om kultur-

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Fortsat tro på vækst i omsætning

Fortsat tro på vækst i omsætning Fortsat tro på vækst i omsætning og flere job Konjunktur for 3. kvartal De små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark har overvejende positive til omsætning og ansættelser i 3. kvartal. De positive

Læs mere

Danmark på Vippen. v/ Jakob Fastrup, 31. marts 2016. Andelskassen en del af Danske Andelskassers Bank A/S

Danmark på Vippen. v/ Jakob Fastrup, 31. marts 2016. Andelskassen en del af Danske Andelskassers Bank A/S Danmark på Vippen v/ Jakob Fastrup, 31. marts 2016 Jakob Fastrup Bestyrelsesformand i Danmark på Vippen samt i Danske Andelskassers Bank 2 Initiativtagerne til Danmark på Vippen 3 Nuværende medlemmer af

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så?

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Agenda Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Hvorfor byregioner? Byregioner på vej. Fremtidens vækst vil efter al

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

IT-erhvervene i tal 2009

IT-erhvervene i tal 2009 IT-erhvervene i tal 2009 BrainsBusiness - ICT North Denmark kort fortalt... IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

International attraktiv videnserviceregion

International attraktiv videnserviceregion International attraktiv videnserviceregion Styrker, udfordringer og et muligt område for en klyngeindsats? Oplæg g for Vækstforum V Hovedstaden 17. april 2008 v/ Torben Vad, Partner, DAMVAD København Århus

Læs mere

Strategi for internationalt samarbejde 2020

Strategi for internationalt samarbejde 2020 Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. junij 2016 Strategi for internationalt samarbejde 2020 Esbjerg Kommune 2016 I Vision 2020 og Vækststrategi 2020 er det et mål, at Esbjerg Kommune bliver mere international.

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Urbanisering vor tids vandring fra land til by

Urbanisering vor tids vandring fra land til by Oplæg på SLA s årsmøde 4. oktober 2015 Urbanisering vor tids vandring fra land til by v/ Kurt Houlberg 2 Disposition Lidt om KORA og min baggrund Kommunernes økonomiske udfordringer. Herunder den dobbelte

Læs mere

Med det udgangspunkt lancerer Danske Regioner en vækstplan med 20 konkrete anbefalinger. I oplægget foreslår Danske Regioner bl.a.

Med det udgangspunkt lancerer Danske Regioner en vækstplan med 20 konkrete anbefalinger. I oplægget foreslår Danske Regioner bl.a. Udspil fra Danske Regioner: Vækst i hele Danmark - yderområdernes udfordringer og muligheder Den globale konkurrence udfordrer Danmarks konkurrenceevne. Hele Danmark risikerer at blive udkantsområde i

Læs mere