Bykonkurrence og byidentitet : Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bykonkurrence og byidentitet : Danmark 1960-2000"

Transkript

1 Paper til 25. Nordiske Historikermøde, Stockholms universitet Session Den nordiske staden från industrialism till postindustrialism 6. august Tema: Den post-industrielle staden Bykonkurrence og byidentitet : Danmark Af Søren Bitsch Christensen, ph.d., lektor Dansk Center for Byhistorie Aarhus Universitet og Den Gamle By 1

2 HOVEDTRÆK AF DET DANSKE BYSYSTEM Bysystemet udgøres af tre elementer: Lokaliseringen af hhv. befolkningen, arbejdspladserne samt den offentlige og private service. 1 På dette punkt er den post-industrielle by ikke anderledes end sine forgængere, den merkantile by og den industrielle by. Spørgsmålet er, om forskningssituationen i dag kan pege på andre og historisk nye sammensætninger af disse lokaliseringsfaktorer. Det danske bysystem i perioden fra ca og frem til i dag har ikke været udforsket af danske historikere. Hovedværkerne er skrevet af geografer og økonomer, vigtigst er stadig geografen Christian Wichmann Matthiessens disputats fra 1985 Danske byers vækst om perioden Matthiessen fremhævede de tyve år fra 1960 til 1980 som den tredie dynamiske fase i dansk urbanisering. De to første var og Ser vi på vores periode , var det nye og dynamiske element i selve bysystemet forstæderne, den decentrale byvækst. Periodens teknologiske innovationer af betydning for bysystemet var privatbiler, lastbiltransport og telekommunikation, mens det produktive vækstgrundlag var en mere eksportorienteret industri og velfærdsstatens udbygning. Industriudviklingen fremstår som den vigtigste men langt fra eneste forklaring på byvæksten. Dansk industri var frem til ca først og fremmest et storbyfænomen, fremkaldt af klassiske agglomerationsfordele inden for den dominerende forarbejdningsindustri dvs. jern- og metal-, fødevare-, kemisk og beklædningsindustri. 3 Dette blev ændret i to overgangsfaser, og indtrådte en større spredning af industrien og byggeriet, der indtil da havde været koncentreret i og omkring Hovedstadsregionen. Det var navnlig de større byer i Østjylland, Sønderjylland og Vestjylland, der fik fordel af udviklingen, som bedst kan forklares som filialdannelser og hurtigvoksende virksomheders udlægning af mere simple dele af masseproduktionen til lavtlønsområder. En anden faktor var egnsudviklingspolitikken, der blev et aktivt redskab i den regionale udvikling. Lolland-Falster gled i denne periode over til at være et økonomisk og industrielt udkantsområde. 4 Men , hvor en ny spredning satte ind, skyldtes det især et helt nyt industribillede. Den tayloristiske produktion tabte terræn til teknologisk og produktmæssigt avancerede små virksomheder, der med fordel kunne etableres i små byer og på landet. 5 Afindustrialiseringen af de største byer havde mere karakter af direkte flytninger af produktionsanlæg og ikke, som i 1960 erne, af filialdannelser. Danmarks optagelse i de europæiske fællesskaber gjorde desuden nærheden til Europa, særlig Hamborg, attraktiv. Da industrien i Danmark samtidig forstærkede sin eksportkvote, mindskedes afhængigheden af København, ligesom salget mellem virksomheder voksede og dermed forstærkede den kumulative virkning af de mange virksomhedsudflytninger i 1960 erne. 2

3 Dansk industri har gennem hele denne periode i international sammenhæng været kendetegnet ved mange små og mellemstore enheder. Danske byer er og var derfor ikke specielt industribyer, idet industrien typisk var én af flere dominerende erhvervssektorer i de enkelte byer. Dette fremgår blandt andet af en klassifikation af erhversstrukturen i alle byer med mere end indbyggere for året 1981, som Wichmann Matthiessen foretog. Tabel 1. Erhvervsstrukturelle bytyper 1981 fordelt efter potentialer ( clusters ) Danske byer med mere end indbyggere og deres opland indtil 30 km, vægtet. Bytype Antal Tekstilindustribyer 13 Gennemsnitsbyer - ukarakteristiske 101 Fiskeribyer 3 Storbyorienterede byer (off. administration, avanceret industri og virksomhedsservice) 27 Tungindustribyer 9 Oplandsbyer 31 Letindustribyer 52 Kilde: Christian Wichmann Matthiessen: Danske byers vækst, 1985, s Vi skal altså ikke forvente, at afindustrialiseringen i sig selv har medført store forandringer af det danske bysystem. Det ændrer naturligvis ikke ved betydningen af den decentrale byvækst efter Forstæderne, de større pendlingszoner og den nye kommunalstruktur fra 1970 har for alvor opløst den klassiske dikotomi land-by. Ser man på hele perioden 1960 til 2001, er det tydeligt, at den kan deles i to faser: præget af decentralisering og præget af koncentration (tabel 2). Tabel 2. Befolkningsfordeling Tal i pct. Markante skift fremhævet. Bystørrelse Hovedstaden 29,4 27,0 26,2 Øvrige byer > indbyggere 26,6 28,4 30,5 Byer indb. 10,0 19,9 20,9 Byer indb. 8,0 8,5 7,8 Landdistrikter 25,9 16,1 14,6 I alt I alt, indb Kilde: Bue Nielsen: The Danish Urban System,

4 Det danske bysystem har i hovedtræk været uforandret siden 1980 i den forstand, at der ikke er kommet nye elementer til. Det dækker imidlertid over interne forskydninger og fortætninger. Virkningerne af denne koncentration er sammenstillet af forskningsleder for Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Henrik Christoffersen (tabel 3). Tabel 3 Hovedtendenser i den rumlige omstrukturering i Danmark Geografisk niveau Tendens Hvor? Regionalt niveau Klar koncentration af arbejdspladser og mindre klar koncentration af befolkning i center- områderne. Fra horisontal til vertikal regional arbejdsdeling i produktion. Centerområderne: Vest: Århus-Vejle amter (vækst ). Øst: Hovedstadsområdet (vækst fra 1990 erne). Arbejdsopland Færre, men større pendlingszoner. Øget pendling. Kommuneniveau Koncentration af arbejdspladser og befolkning i de større kommuners hovedby. Kilde: Henrik Christoffersen: Det danske bymønster og landdistrikterne, 2003, s. 8, 32 og 40. Koncentrationen gælder således både fordelingen mellem centrale og perifere byer og mellem den enkelte kommunes hovedby og resten af kommunen. Mange byer er stagneret i løbet af de sidste tyve år. Det gælder især byerne i Nord- og Nordvestjylland, Randers-egnen, Sønderjylland og bæltet af øer mod syd fra Ærø til Bornholm. Nogle af disse byer blev decideret kriseramte, for eksempel Skagen på grund af dalende fiskeri i begyndelsen af 1990 erne og gamle skibsværftsbyer som Nakskov og Frederikshavn. 6 Men i øvrigt er det kendetegnende for den danske udvikling, at relativt få gamle industribyer er blevet tømt for arbejdspladser på grund af afindustrialisering og outsourcing. Det største tab af industriarbejdpladser har ramt beklædnings- og tekstilindustrien samt skibsværfterne. 7 4

5 Det bedste eksempel er tekstilklyngen ( cluster ) i Ikast og Herning. Den materielle produktion er her efter 1989 blevet flyttet til Polen og Baltikum, men tabet af arbejdspladser og kapitalindvinding er blevet opvejet af nye funktioner inden for marketing, administration, kvalitetsikring og design. 8 Dette er samtidig en illustration af et andet af de nævnte forhold: Bevægelsen fra horisontal til vertikal regional arbejdsdeling i produktion betegnelsen for den fysiske adskillelse af de enkelte dele af en virksomheds produktion som blev markant fra 1970 erne. 9 Globaliseringen målt som betydningen af udenlandske vareleverancers andel af industriproduktionen slog for alvor igennem i 1990 erne. Set over hele perioden ca er andelen steget fra ca. 17 pct. til ca. 23 pct., men den danske industris eksportkvote er steget endnu mere. 10 Fra 1993 til 2000 blev der således skabt nye jobs i Danmark, og globaliseringens effekter kan mere eller mindre kun siges at have været negative for den ufaglærte arbejdsstyrke, der blev reduceret med Efter denne præsentation af hovedtrækkene i bysystemets udvikling, kan vi forsøge at opgøre påvirkningen fra tre hovedfaktorer: Den statslige planlægning af bysystemet, erhvervsstrukturen og byernes egen markedsføring og appel (bysanering og city branding). STATSLIG PLANLÆGNING I næsten alle europæiske lande var de store byers og især hovedstadens dominans i efterkrigstiden så stærk, at det gav anledning til franskmanden Francois Perroux vækstcenterteori. Teorien hævder, at industriel vækst i de store centre gennem afledt handel vil sprede sig til resten af byen og i dens nærhed. 12 På dansk grund måtte det betyde, at hovedstaden og i mindre grad Århus, Odense og Aalborg skulle anses som byudviklingens motor. Hovedstadens rolle var hævet over debat. Den moderne danske fysiske byplanlægning har rødder i byreguleringsloven fra 1949, og både denne og den første zonelandsplan fra 1962 udsprang af vækstcenterteorien. 13 I 1970 erne nærmede den statslige danske byplanlægning sig servicecenterteorien. Ud fra en velfærdstankegang er det serviceringen af borgerne, der er bysystemets vigtigste funktion. Den lige og fælles adgang til service blev fra ca i stigende grad anset som et tegn på det bedst mulige bymønster, og et ujævnt og skævt bymønster som det eksisterende var derfor en alvorlig politisk udfordring. 14 Mest konsekvent blev dette ideal søgt virkeliggjort efter kommunalreformen i 1970 og var en del af reformens demokratiske visioner om, at velfærdsstaten gennem planlægning kunne skabe et jævnt hierarkisk og harmonisk bymønster. Kommunalreformen reducerede antallet af kommuner fra til 277. Den første landsplanredegørelse fra 1975 fulgte disse retningslinier. Nøglen hed borgerservice. Borgerne skulle sikres adgang til lokal service i den nærmeste by, til regional service i nærmest beliggende større by og til national service i hovedstaden. Landsplanerne opstillede derfor omfattende byhierarkier med centre af forskellige størrelser. 5

6 Fra midten af 1960 erne og i 1970 erne svarede drømmen til virkeligheden. Væksten var decentral, befolkningen i hovedstadsområdet stagnerede og serviceniveauet blev harmoniseret. Men byplanforskningen mener i dag, at det var et tilfælde, som ophørte i 1980 erne, da den økonomiske udvikling igen styrkede koncentrationen og geografisk uligevægt. Den nationale planlovgivning fra ca blev derfor gennemført under forandrede politiske og økonomiske forhold. Hvor præmisserne tidligere overvejende havde været økonomisk vækst og politiske centrum-venstre regeringer, var 1980 erne præget af recession og centrum-højre regeringer. Planlægningens opgave blev derfor ikke længere opfattet som vækststyring, men som politisk balance, helhedstænkning og fremme af det lokale engagement. 15 Vækstcenterteorien forlod hermed endegyldigt den statslige planlægning. Den såkaldte Landsplanredegørelse, der indeholder den siddende regerings visioner for landsplanpolitikken, fra 2000 betoner således regional udvikling, satsning på de enkelte byers styrkeområder og en stærkere rollefordeling mellem byer og mellem byer og land. 16 Landsdelscentre opstår i dag ikke spontant, men er en kategori i den statslige planlægning, der tildeler landsdelscentrene særlige fordele, men også til en vis grad pålægger dem at tage særlige hensyn. Den grundlæggende tanke er, at det samlede bysystem skal rumme alle nødvendige kompetencer for at løfte erhvervslivet, men at ikke alle byer skal have alle kompetencer. Formålet er tvedelt: Det nationale bysystem skal samlet set være rationelt fungerende, alle byer er tildelt en rolle i udviklingen for at frembringe et optimalt produkt. På den anden side skal planlægningen tage højde for externalities uhensigtsmæssige virkninger på det omgivende fysiske og økonomiske miljø i såvel byrummet som trafikstrukturen. De enkelte landsdelscentre anbefales således i dag at tage udgangspunkt i deres historiske arv, lokale ekspertiser og væksterhverv og at udbygge partnerskaber mellem lokale interessegrupper både offentlige og erhvervsmæssige. Det er den gældende landsplans målsætning, at landsdelscentrenes sociale, uddannelsesmæssige og miljømæssige velfærdsydelser skal rette sig mod de lokale særkender og respektere den lokale identitet. Helhedstanken kommer frem i ønsket om at fremme samarbejde mellem byer for at styrke komplementariteten mellem disse. Som noget helt nyt opererer Landsplanen fra 2000 således med to nye landsdelscentre, der ikke er enkelte byer, men samarbejdende byer: Det ene er Midt-Vest (Herning og Ikast), og det andet er Trekantområdet (Vejle, Kolding og Fredericia). Lad os se på de historiske realiteter i disse politiske målsætninger om optimal geografisk arbejdsdeling, lokale kompetencer, kompetenceregioner og lokal identitet. 6

7 GEOGRAFISKE ARBEJDSDELINGER I BYSYSTEMET I Danmark som i de fleste andre europæiske lande er der fra vækstkonjunkturen efter 1957 og særlig fra midten af 1960 erne foregået en sektoriel forskydning mod en række moderne serviceerhverv på bekostning af landbrug og industri. 17 De nye væksterhverv har gennemgående højere krav til uddannet arbejdskraft, og det er en kendsgerning, at specialiseret arbejdskraft fungerer bedst på store arbejdsmarkeder. Meget tyder på, at dette har fremmet en tendens til geografisk koncentration af nye virksomheder. Det er der intet overraskende i. Det ligger i klar forlængelse af almindelige cluster- og vækstteorier; det overraskende er, at befolkningen ikke i samme grad er blevet koncentreret. Man flytter sig dagligt længere for at komme på arbejde. 18 Landsplanafdelingen afgrænsede i pendlingsregioner, mens der i 1992 var 46 (jf fig. 1). 19 Konsekvensen er blevet et bymønster med to dominerende centerdannelser: I vest Århus og Vejle amter og til dels Aalborg og i øst København. København havde faldende arbejdsstyrkebefolkning indtil konjunkturskiftet i 1993, men er herefter igen vokset (jf. figur 2). Udviklingen har også været påvirket af den internationale prisudvikling. Fra 1980 til 1992 er det påvist, at indkomstgrundlaget voksede mere i Jylland end på øerne, fordi erhvervslivet i Jylland nød fordel af stigende eksport og stigende salgspriser var et skelsår. I Jylland blev væksten herefter fastholdt omkring Århus og Aalborg, hvor man fortsat kunne øge salgspriserne væsentligt. Men i Syd-, Vest- og Nordjylland faldt væksten, fordi den lokale industri blev ramt af en stærk priskonkurrence. Hovedstadsområdet og de øvrige landscentre kunne fortsat eksportere serviceydelser til stigende eksportpriser og udbyggede derfor deres centerfunktion. 20 Alligevel er der grund til at understrege, at vi ikke skal overvurdere koncentrationen og det tilknyttede videnssamfunds sejr over industrisamfundet. For det første: Københavns nye vækst skyldes ikke alene videnssamfundet, men også åbningen af Øresundsbron i 2000 og de store trafikinvesteringer i tilslutning til broen og Copenhagen Airport, omfattende investeringer i kulturlivet og åbningen af de baltiske markeder og den fortsatte EU-integration. 21 For det andet: I perioden fra 1980 til 1996 voksede landkommunernes industri med en lavere uddannet arbejdskraft stærkere end resten af landets på grund af forbedringer af arbejdskraftens produktivitet og omstillinger til nye eksporterhverv. Disse er imidlertid prissvage og stærkt konjunkturfølsomme. 7

8 Fig. 1 Pendlingsregioner 1992 og 2000 Kilde: Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres?. Udg. Miljøministeriet 2000, s. 18f. 8

9 Figur 2 Væksten i arbejdspladser Kilde: Landsplanredegørelsen 2003, s. 29. HUMAN KAPITAL OG KOMPETENCEREGIONER Hvor det i industrisamfundet var tilgængeligheden af fysiske ressourcer og transportmuligheder, der var vigtigst for virksomhedernes placering, antyder undersøgelser fra det seneste årti, at det i dag er tilgængeligheden til den vigtigste ressource: arbejdskraft. 22 Efter 1980 er human kapital blevet en stadig vigtigere produktionsfaktor, men de regionale forskelle i arbejdskraftens kompetencer er vokset også inden for de enkelte brancher og understøtter derfor centraliseringen. Undersøgelser viser også, at kvalifikationsniveauet for arbejdskraften i industrien i samme periode er blevet forbedret, og at forbedringen har været størst i hovedstadsområdet, der i forvejen havde den bedst uddannede industriarbejdskraft. Løftet har været markant i nogle kommuner, hvor der ligefrem tales om en Silicon Valley-tendens. 23 De erhvervsgeografiske specialiseringsmønstre er mest stabile i industriklynger eller stærkt specialiserede industrier: Beklædningsindustrien i Herning og Ikast, møbelindustrien i Salling, legetøjsindustrien i Billund, mobiltelefoni i Nordjylland, medico-industrien i Storkøbenhavn. Disse klynger eller storindustrier har ofte 9

10 socio-økonomiske konsekvenser for lokalområdet og regionen. 29 kompetenceklynger er registreret i Erhvervsfremmestyrelsens rapport fra 2001 om dansk erhvervslivs styrkepositioner, hvoraf de 13 er regionale og de 16 er nationale. Det skønnes, at hver femte ansatte i den private sektor arbejder inden for en klynge. 24 Kompetenceregioner består af samspillet mellem erhverv og uddannelsesniveau. Der er klare regionale forskelle inden for disse områder i Danmark, men ikke så markant som i andre lande. Ser man på beskæftigelsesmønstre efter 1993 (her med tal fra 1997), er der dog en tendens til, at industri på den ene side og finansiering og forretningsservice på den andden side er antagonistiske størrelser i de fire gamle landsdelscentre og deres regioner: København, Århus, Aalborg og Odense, idet disse regioner har en industribeskæftigelse under 20 pct. (med undtagelse af Odense/Fyn), men samtidig har mere end 10 pct. beskæftigede i finansiering og forretningsservice. Ser man uddannelsesniveauet, har de selv samme regioner som noget nær de eneste mere end 20 pct. med en videregående uddannelse. 25 Væksten i finans- og forretningsserviceerhvervene i de store byer ses i figur 3. Figur 3 Antal beskæftigede inden for finans- og forretningsservice i procent af samtlige beskæftigede i kommunerne København = København og Frederiksborg Kommune og Københavns Amt Kilde: OPUS-Fyn, 2003, s. 6. Et politisk ønske om at decentralisere har blandt andet ført til nye lokale uddannelsescentre for mellemlange, videregående uddannelser og til nye universiteter i Roskilde (1972), Odense (1966), senere sammensluttet med afdelinger i Esbjerg, 10

11 Kolding og Sønderborg, og Aalborg (1974). Men problemet er, at uddannelserne i høj grad kvalificerer arbejdsstyrken til at søge jobs i centerområderne, og effekten af de nye universiteter på lokalområdet er blevet betvivlet. 26 København har således fastholdt en stor nettotilgang af unge, fordi de unge ikke flytter tilbage til provinsen i samme grad som tidligere. En undersøgelse i 2002 har endvidere påvist, at der ikke er nogen klar samvariation mellem de nye universiteter og lokaliseringen af den videntunge ny økonomi og de hastigst voksende virksomheder, de såkaldte gazellevirksomheder. De nye små danske universitetsbyer når simpelthen ikke niveauet for en kritisk masse af indbyggere, virksomheder og netværk. Derimod er der tydeligere synergieffekter mellem de gamle universitetsbyer København og Århus og delvis den nyere universitetsby Aalborg og den nye økonomi (fremstilling af farmaceutica, kontormaskiner og edb-udstyr, telemateriel og videnskabeligt apparatur, telekommunikation og post, it-branchen, arkitekt- og ingeniørvirksomhed, teknisk rådgivning, forretningsservice og forskning og udvikling). 27 DEN HISTORISKE STEDBUNDETHED UNDER OPLØSNING Revitaliseringen af storbyerne og det mobile arbejdsmarked efter ca har ført til en situation, hvor sammenhængen mellem produktion og bosætning er blevet stadig mindre entydig. Man kan tale om, at den historiske stedbundethed er blevet mindre gyldig. 28 Der er ikke længere fuld overensstemmelse mellem folks sociale og økonomiske livsverdener. Bopæl, indkøb, arbejdssted, uddannelse og kulturelle aktiviteter er ikke længere bundet sammen af stedets enhed. Denne udvikling har været en af de seneste ti års største udfordringer for de enkelte byer. Hvordan fastholder og tiltrækker man arbejdskraft og skatteborgere på et mobilt arbejdsmarked? Modtrækkene kan opdeles på tre hovedområder: Forbedring af de bymæssige kvaliteter, samlede erhvervsplaner og markedsføring af byen som levested. Jeg kan ikke yde spørgsmålene fuld retfærdighed i denne sammenhæng, men jeg skal gøre opmærksom på, at selv om de står højt på dagsordenen i dag, skal vi ikke glemme, at de hverken er nye eller socialt balancerede. Det skal jeg kort nævne senere. BYSANERING OG BYFORNYELSE Bysanering har været omfattet af lov siden boligtilsynsloven fra 1939 og blev i denne lovs ånd først og fremmest opfattet som et socialt og sundhedshygiejnisk spørgsmål om usunde boliger og brandfare. Det var også grundtanken i den første større saneringslov fra 1959, der havde til formål at forandre boligkvaliteten, ikke at forbedre oplevelseskvaliteten. 29 Omkring 1970 begyndte man at se saneringsbehovet i forhold til den almindelige boligstandard. Gradvis blev indsatsen forskubbet fra sanering til byfornyelse (forstået som en permanent proces, der tager sigte på forbedring og fornyelse af bydele). 30 Byfornyelse blev i højere grad genstand for helhedstænkning og set som 11

12 ramme for løsning af konkrete problemer: bedre funktionalitet i udnyttelsen af byrummet med erhverv, trafik og boliger. Disse tanker var for eksempel fremme i en pjece udsendt af Jysk Byplanråd i Bevaring af historiske bymiljøer var også blevet vigtigere. Men i denne sammenhæng kan det slås fast, at byfornyelse ikke blev anset som en del af den interne bykonkurrence. Alligevel kan der fra midten af 1960 erne og omkring 1970 ses tegn på en begyndende revitalisering af bycentrene. Byplanforskningen har udpeget to samtidige tendenser centerplanlægningen kontra byfornyelsesplanlægning. 32 Centerplanlægningen betegner en fortsættelse af industrisamfundets sektoropdelte byer, hvor man på grundlag af numeriske opgørelser over byens forskellige funktioner ønskede boliger og industri udskilt til byens periferi og erhvervsliv og detailhandel og dermed trafik udviklet i byens centrum. Disse bestræbelser var helt tydeligt en del af byernes interne konkurrence, og et af de bedste eksempler herpå er den helhedsplan, der blev vedtaget og fulgt i den jyske by Holstebro efter Allerede pionerplanen i dansk byplanlægning, den såkaldte Fingerplan fra Københavnsregionen fra 1948, var bevidst om behovet for at skabe socialt homogene boenheder omkring hovedstaden. Man anerkendte det sociale behov for at føle sig hjemme mellem de andre beboere. I den klassiske købstad var den sociale segregation et resultat af rige og fattiges forskellige muligheder for at erhverve sig en bolig og af storhusholdningens krav til produktion og bolig. I den industrielle by forsvandt segregationen ikke, men blev i lige så høj grad udformet af boligpolitiske foranstaltninger over for bestemte grupper i samfundet: socialt boligbyggeri, offentligt støttet byggeri og en målrettet zonering af offentlige rum, erhverv og bolig. 34 I en historisk sammenhæng er det denne tradition, som myndigheder, politikere og planlæggere fra ca og især efter 1980 har forsøgt at gøre op med. På den anden side var der nemlig på denne tid byfornyelsesplaner, der arbejdede med at styrke centrum som en blandet sektor for at fastholde et levende centrum ud fra en opfattelse af byen som et netværk. Der lå heri en spirende kritik af modernismens manifestatoriske udsagn med rødder i le Corbusiers tanker om den åbne og rationelle by. 35 I Danmark som i mange andre lande var 1960 erne præget af funktionalistisk byplanlægning og boligbyggeri. Men en forandring kan ses fra o Alle midtbyplaner fra denne tid indeholdt overvejelser over gaderummet og dets møblering, rekreative områder osv., og de fleste inddrog hensyn til bevarings- og miljøværdier. 36 At byrumskvaliteter også var et led i bykonkurrencen, er der derimod kun få tegn på. Den omtalte by, Holstebro, var her en af foregangsbyerne med en aktiv kultur- og byrumspolitik fra 1960 erne. REVITALISERING AF BYMIDTERNE Interessant og i international sammenhæng enestående er en række undersøgelser af byrumsdesign udført af Kunstakademiets Arkitektskole i København. Undersøgelserne søger at kvantificere forbruget af de åbne byrum og at definere by- 12

13 rumskvaliteter og anvendelsen af de forskellige elementer heri. De trækker en historisk linie i synet på det offentlige byrum fra den klassiske monumentalitet, over det unge velfærdssamfunds vægt på repræsentation og service med rådhuse, biblioteker, folkeskoler og sygehuse og frem mod en post-industriel byrumspolitik med vægt på oplevelsen, borgeren og kvaliteten. 37 Den første gågade i Danmark og Skandinavien Strøget i København blev etableret i Randers, Holstebro og Aalborg fulgte umiddelbart efter. I 1991 var der gågader i 54 større og 4 mindre byer med en samlet længde på 30 kilometer. Torvet har fra 1970 erne genvundet sin historiske funktion som mødested og handelsplads i samspil med arkitektoniske byrumsforbedringer. I 1991 var bytorvet overvejende anvendt som opholdsrum i 30 af 90 byer, ni torve var parkeringspladser, mens resten var kombinerede opholds- og parkeringspladser. Torvets handelsfunktioner var (er) de fleste steder imidlertid en anakronisme, om end to ud af tre byer havde faste torvehandelsdage. Undersøgelser har vist, at de udendørs opholdsaktiviteter i København blev tredoblet mellem 1963 og Arkitektonisk er udviklingen gået fra standardiserede løsninger for gade- og torveinteriør til stedsbestemte løsninger. Arkitekturkonkurrencer i 1980 erne og 1990 erne var med til at fastlægge en egentlig designlinie for det kommunale byinventar på gader og pladser. Herved er stedets egenkarakter blev fremhævet. I modsat retning trækker en række butiksarkadeprojekter især fra 1990 erne i internationalt design, der udvisker den lokale karakter, men til gengæld udtrykker mange kunders og handlendes interesse i at signalere, at man tilhører en international forbrugerkultur. Den større bevidsthed om stedets kvaliteter hænger ikke kun sammen med nye præferencer i arkitektur, kulturmiljø og detailhandel. Byens økologiske system er i dag et markant element i byplanlægningen, senest markeret ved udsendelsen af rapporten for projektet Stadspolitik hållbar utveckling av städer, som blev iværksat af de nordiske miljøministerier i BYIDENTITET fra lokalpatrotisme og erhvervsfremme til kultur- og oplevelsesøkonomi? Identitet er blevet et nøgleord i de seneste ti års byplanlægning. Afsmitningen fra den europæiske integration er tydelig, og man fornemmer en vis italesættelse af europæiske værdier. En opgørelse fra EU fra 1989 over større vesteuropæiske byer rangerede således byerne efter styrken af deres profil, internationalt, økonomisk, teknologisk og kulturelt. København blev da anset for at have en stærk international og kulturprofil, mens Århus havde en vis kulturprofil. Den første officielle skitse til et planperspektiv for hele EU blev udarbejdet efter vedtagelse af Ministerrådet og udkom i 1997, kaldet European Spatial Development Perspective, blandt andet med en beskrivelse af det aktuelle byhierarki i unionen. De nye nøglebegreber er polycentri, balanceret bysystem og nyt samar- 13

14 bejde mellem det urbane og det rurale. Skitsen var rådgivende, og den fysiske planlægning er stadig et nationalt anliggende, men skitsens anbefalinger har vundet indpas, først og fremmest i spørgsmålet om byernes behov for at udvikle deres potentialer ved at satse på regionale samarbejder og byens egen identitet. 40 Både de seneste landsplanredegørelser og ikke mindst Copenhagen Charter 2002, det danske EU-formandskabs erklæring, udtrykker disse principper som ønskværdige. Begrebet byens identitet er blevet angrebet. Ikke mindst fordi det forekommer lidt uafklaret i forhold til tidligere tiders bykampagner og erhvervsplanlægning. For eksempel kan den første målrettede lancering af en bys identitet siges at være foretaget af den jyske købstad Randers, der i 1932 indledte massive reklamekampagner under sloganet Randers hvor Søvejen møder 13 Landeveje. 41 På samme tid myldrede også de mange byslogans frem: København Nordens Paris osv. Desuden har alle byer jo slået på egne fortræffeligheder siden den første topografiske litteratur i barokken. Den økonomiske recession efter 1973 var indledningen til en ny fase i byernes erhvervspolitik med en mere målrettet erhvervsplanlægning med oprettelse af erhvervsråd og ansættelse af erhvervschefer. Seks kommuner havde fået et erhvervsråd før 1958, 37 mellem 1958 og 1973, mens 83 fik det mellem 1973 og En analyse fra Amtskommunernes og Kommunernes Forskningsinstitut konkluderede i 1983, at kommunernes erhvervsfremmeindsats ikke udspringer af gennemdiskuterede fastlagte politiske målsætninger. Samlet set blev det vurderet, at set i forhold til andre eksterne lokaliseringsfaktorer som rentepolitik, statslige støtteordninger, internationale konjunkturer og teknologisk udvikling var effekten af de lokale myndigheders virksomhed beskeden. 42 Interessant er rapportens anbefalinger for erhvervsfremmeindsatsen om at tage udgangspunkt i særlige lokale ressourcer og forudsætning, både materiale og immaterielle, for eksempel erhvervstraditioner, organisations- og samarbejdserfaringer såsom andels- og arbejderbevægelse. Med inspiration fra Finland, Norge og Sverige blev det også anbefalet at etablere iværksættercentre af forskellig slags. Rapporten peger således frem mod kommende aktiviteter, men er stadig udtryk for en næsten ensidig fokusering på at koordinere erhvervsaktiviteter. De lokale ressourcer, der på den tid var tale om, var altså noget andet end byidentitet. Byidentitet er da også en mærkelig størrelse. Som litteraturteoretikeren Peter Madsen fra Københavns Universitet har påpeget, er urban identitet ikke kun et spørgsmål om de værdier, som omverdenen forbinder med byen, men handler også om samspillet mellem individernes ret til forskellighed og byens fysiske rammer. Den ideelle by bør ifølge Madsen signalere demokratisk åbenhed, rumme spor af byens historie og skabe plads for dagliglivets handlinger for at tilskynde borgeren til at engagere sig i byens velfærd og betjene sig af dens kommercielle og kulturelle tilbud. 43 Globaliseringen har været med til at fjerne byerne fra dette ideal. Internationale firmaer og arkitektoniske trends har formet mange byer i et fælles, internationalt formsprog

15 Copenhagen Charter imødekommer faktisk en del af denne kritik. Det anbefaler således at bruge byens historiske arkitektur til at bryde den arkitektoniske monotoni og taler for at sikre velfærdsydelser og demokratisk deltagelse som en del af byens identitet. 45 Bag chartrets luftige tale om regionale og lokale identiteter ligger en dokumenteret viden om, at byvækst i de seneste tre-fire årtier har været afgjort af lokale kompetencer samlet på regionalt plan i industrielle og vidensmæssige klynger. 46 En vigtig side af denne udvikling er nemlig, at medarbejderne i vidensøkonomien anses for at være tiltrukket af kvalitet i storbyernes kultur, byrum og frisind. Vidensøkonomien bliver ud fra den betragtning afhængig af investeringerne i kultur- og oplevelsesøkonomien. Kultur- og oplevelsesøkonomien defineres officielt som den merværdi, kreativiteten skaber både i nye og gamle produkter og serviceydelser: Mode, billedkunst, musik, teater, bøger, legetøj, sport, arkitektur, design, forlystelser, trykte og elektroniske medier, reklame, edutainment, kulturinstitutioner, evens og indholdsproduktion. I Danmark skabte kultur- og oplevelsesøkonomien i 2001 en værditilvækst på små 62 mia. kr., ca. 5,3 % af det samlede GNP. Den omsatte for ca. 175 mia. kr. årligt, svarende til godt 7,3 % af den samlede private omsætning i Danmark, og beskæftigede ca personer på fuld tid, svarende til ca. 12 % af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse i Danmark. 47 Identitet omfatter således store dele af det, der i industribyen hed social- og fordelingspolitik, og det, der fra ca hed kulturpolitik. Mens social- og fordelingspolitik dog i det mindste har haft til formål at udligne forskelle, skal det ikke glemmes, at det flere gange er dokumenteret, at ikke alle byernes indbyggere tillægger levestedskvaliteterne nogen særlig betydning. Nye økonomiske analyser viser således, at de basale serviceydelser til unge og ældre samvarierer mere end sport og kultur med det samlede flyttemønster ikke mindst for lavindkomstgrupper. 48 En anden side ved den opfattelse af lokal identitet, som man finder i plandokumenterne, er som nævnt samarbejde mellem private og offentlige aktører. Denne målsætning falder i forlængelse af den historiske udvikling. Det skal ses i dette lys, at det offentliges styringsredskaber er blevet anderledes. Den danske geograf Hans Thor Andersen og den nederlandske Ronald van Kempen har således konkluderet, at de politiske styringsredskaber i bypolitikken fra ca har bevæget sig væk fra velfærdsstatens universelle indsatsfelter og mod det partielle. Her tænkes både på samarbejder mellem offentlige og ikke-offentlige aktører, administrativ decentralisering af store dele af beskæftigelses-, erhvervs-, indvandringsog miljøpolitikken og på formuleringer af målrettede indsatsområder som for eksempel kvarterløft. 49 CITY BRANDING 15

16 City branding har flere betydninger. Det er klart, at city branding har nogle lighedspunkter med turisme og erhvervsturisme. Storbyturisme har traditionelt ikke været et af de danske byers hovederhverv. 50 Den store undtagelse er selvfølgelig København, der imidlertid først i 1992 med organisationen Wonderful Copenhagen fik en strategiformulerende organisation, der har understøttet byen som en af verdens førende kongresbyer. 51 Detailhandelsorganisationer definerer City branding som den tankegang, at at byen skal udvikles, plejes og markedsføres som en mærkevare. 52 City branding er dog mere end det. Den fremtrædende amerikanske bysociolog Sharon Zukin anser city branding for at være et forsøg på at slå bro over opløsningstendenserne i den moderne by om end det ikke er en god løsning, er det dog en strategisk respons på problemet med at definere sin egenart, som hun skriver. 53 I Per Mollerups disputats fra Lunds Universitet Marks of Excellence. The history and taxonomy of trademarks 1997 er varemærkning, design og branding beskrevet. Et klassisk designprogram har til formål at sikre kontrol over afsenderens visuelle identitet. Internt skal den visuelle identitet bidrage til organisationens selvforståelse og dermed forøge medarbejderens motivation og loyalitet. Eksternt skal den visuelle identitet forøge synligheden og forbedre organisationens image for at sikre et større salg. 54 Hisorisk set har byerne længe betjent sig af trademarks visuelle effekter til at identificere byen og adskille den fra andre ved hjælp af mærker og våben på segl, krigsskibe, kirker, byfaner med videre. Branding er et skridt videre. Branding er ikke alene et spørgsmål om at sætte navn på afsenderen af et budskab eller en vare, men er et signal om, at budskabet og varen har kvalitet, og at denne kvalitet vil smitte af på modtageren og dække hans behov. I Danmark er branding af byer begyndt de seneste fem år. Hjørring, Aalborg, Horsens og Århus har større eller mindre projekter, der er en blanding af en kommunal design-, erhvervs-, turisme- og kulturpolitik. En dansk rapport fra 2003 har forsøgt at udmåle forskellen mellem Århus, Aalborg og Odense som brand essence. Århus er lig med livsglæde, nydelse og livsstil. Aalborg er lig med købelyst, aktivitet og røre. Odense er lig med realisme, målrettethed og oplevelse. 55 Det kan så være, men analysen antyder, at city branding et langt stykke af vejen kan sammenlignes med traditionel erhvervsfremme. Begrebet ses således ofte i sammenhæng med et andet begreb den kreative by. Ikke i den amerikanske Richard Floridas avancerede betydning, 56 men som et mål for byens generelle tiltrækningskraft. En af de førende detailhandelsorganisationer, Retail Institute Scandinavia, taler om den kreative by som den proces, der skal forene kommercielle, byrumsmæssige og kulturelle aktiviteter for at opnå den størst mulige oplandseffekt. 16

17 Den kreative by er blevet en del af tidens marketingssprog, fordi den automatiske vareudveksling mellem opland og nærmeste by er gået tabt. Retail Institute Scandinavia har gennemført en analyse af handelsbalancen for 75 handelsdistrikter i Danmark. Handelsbalancen anses som et mål for, om distriktet har en optimal udnyttelse af sit oplandspotentiale og defineres som forskellen mellem størrelsen af husholdningernes detailforbrug og den faktiske omsætning i detailhandelen i distriktet. Distriktet opfattes som en traditionel serviceregion med ét center og et opland. Handelsbalance-indekset består af dagligvarer, tøj og sko samt øvrige udsalgsvarer. Hertil kommer pendlingsmønstre, der også vurderes til at påvirke detailhandelen. 57 På detailhandelsområdet har mange danske provinsbyer tabt terræn gennem de seneste 5-7 år, og nogle byer er ved at blive afviklet som indkøbssteder. Det gælder først og fremmest byerne i de mindste kommuner med under indbyggere. Mellemstore og store byer har med storcentre kunnet udbygge deres markedsandele. Historiske fordele spiller her ind. Danmarks første butikscenter blev etableret i Rødovre ved København i 1966, og analysen af omegnskommunerne omkring København viser, at denne og andre kommuner, der åbnede butikscentre i 1960 erne og 1970 erne, stadig klarer sig bedst i konkurrencen med København City. 58 KONKLUSION Udviklingen i det danske bysystem efter 1960 falder i to faser. Frem til ca var bysystemet under forandring og udvidelse med en stigende urbanisering og med forstæderne som et væsentligt nyt element. På et generelt plan var der tale om en decentral vækst på bekostning af hovedstaden og de største provinsbyer til fordel for mindre servicecentre med primærkommunale funktioner og en voksende eksportindustri. Perioden efter 1980 har været præget af en lavere, men dog fortsat urbanisering og af koncentration. Koncentrationen har både tippet balancen mellem større og mindre bycentre og mellem den enkelte kommunes hovedby og resten af kommunen. Efter 1993 er København igen vokset i indbyggertal, mens der fra ca har tegnet sig et vækstcenter i bæltet fra Århus til Trekantområdets byer, Vejle, Kolding og Fredericia. Bysystemet er således stadig udpræget et primatsystem, men med tendenser i retning af et flerkernesystem. Afindustrialiseringen har ikke ramt de danske byer så hårdt som andre lande. De færreste byer har i perioden været stærkt afhængige af et enstrenget erhvervsliv, og følgerne af outsourcing er med forholdsvis succes blevet begrænset ved omlægninger og videntunge specialiseringer. Selv om der er sket en generel forbedring af arbejdskraftens uddannelse, har afindustrialiseringen dog betydet, at den tungeste viden inden for vidensøkonomien i dag er et udpræget storbyfænomen. Den geografiske arbejdsdeling er således styrket, og tilsvarende er klyngekompetencer i dag både regionale og nationale. Forskningen peger således på, at i forhold til forgængerne for vore dages byer den merkantile by og den industrielle by er der sket forandringer, når vi ser på betydningen af lokaliseringen af hhv. befolkningen, arbejdspladserne samt den 17

18 offentlige og private service. Mens det gennem hele denne periode har været et mål at harmonisere den offentlige service, er der sket et opbrud i sammenhængen mellem bopæl, indkøb og arbejdsplads. Allerede den første, dynamiske, fase var vidne til pendlingsregioner, men de seneste ti år er disse blevet færre, men større. Fremkomsten af geografiske kompetenceklynger, en mere mobil arbejdskraft og presset fra de store byers arbejdsmarked og vareudbud har til en vis grad medført, at den historiske stedbundethed er under opløsning og har skabt udfordringer for både nationale og lokale udviklingsstrategier for byerne. Denne artikel har fremlagt en række modsvar på denne udvikling. Sanering og revitalisering af byrummet har været i stadig fremgang siden 1960 erne, men frem til 1990 erne skete det af sociale og kulturmiljømæssige årsager, og det er først i de senere år sket for at forøge byernes konkurrenceevne og da enkelte steder under betegnelsen city branding. Årsagen hertil er først og fremmest, at væksten i den enkelte bys vidensøkonomi anses for at være afhængig af væksten i byens kultur- og oplevelsesøkonomi. Den nationale planlægning og anbefalinger fra EU har det seneste femår derfor i stigende grad lagt vægt på at fremme det, der kaldes den lokale identitet en betegnelse, der dækker over mange ting og omfatter beskyttelsen af den historiske arv og særtræk samt partnerskaber omkring regionale erhvervsstyrker. Hensigten er at skabe et optimalt bysystem med klare arbejdsdelinger. Det er imidlertid et paradoks i efterkrigstidens byhistorie, at mens den omsiggribende statslige planlægning og velfærdsstatens udlignende effekter har forøget statens indflydelse på bymønstret, så er den selv samme indflydelse blevet undergravet af de såkaldte autonome netværk i form af internationale firmaer og organisationer. En af dansk bygeografis førende forskere, Christian Wichmann Matthiessen, har i 2004 udtrykt det således: Gamle systemer forbliver betydningsfulde, når det gælder udviklingspotentiale, men fremtiden stiller helt nye udfordringer af dimensionsforskel fra det materielle industrisamfunds hierarkiske bysystems regler

19 LITTERATUR Andersen, Hans Thor, & Ronald van Kampen: New trends in urban policies in Europe: Evidence from the Netherlands and Denmark, Cities vol. 20:2, 2003, s Andersen, Lars og Thomas W. Pedersen: Globaliseringen omfang, effekter og udfordringer. Udg. Arbejderbevægelsens Erhversråd, København Berg, Leo van den et.al.: Urban Tourism. Performance and strategies in eight European cities, Aldershot Christoffersen, Henrik : Danmarks økonomiske historie. Efter 1960, Christoffersen, Henrik: Det danske bymønster og landdistrikterne. Udg. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, København Christoffersen, Henrik, og Anne Kaag Andersen: Arbejdskraftkvalifikationer og regional industriudvikling, Udg. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, København City Branding. En rapport over de 20 største provinsbyers detailhandelsmæssige udviklingsstrategi vinder- eller taberkurs. Udg. af Retail Institute Scandinavia, Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien, udg. Regeringen, København Detaillisterne i den kreative by har flere kunder i butikken. Handelsbalance Danmark. Oversigt over 75 byer. Udg. Retail Institute Scandinavia Duus, Jørn: Byernes identitet, målgruppe og branding, OPUS-Fyn. Odenses Potentialer, Udfordringer og Styrker. Udg. Fyns Amt og Odense Kommune, 2003, s Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres? Forslag til landsplanredegørelse. Udg. Miljøministeriet Florida, Richard: The Rise of the Creative Class And How It's Transforming Work, Leisure, Community and Everyday Life, New York Gehl, Jan: Bymidtens udvikling fra 1950 til i dag, Vibeke Dalgas og Poul Strømstad (red.): Byens offentlige rum, udg. Dansk Byplanlaboratorium, (Byplanhistoriske Noter, 27), 1994, s Gehl, Jan, Lars Gemzøe, Bo Grønlund og Steen Holmgren: Bedre byrum idékatalog og eksempelsamling, (Dansk Byplanlaboratoriums Skriftserie, 40), Skive Groth, Niels Boje og Johannes Møllgaard: Byplanlægning, kulturlandskab og livsformer, (Landsplanlægning ). Udg. Miljøministeriet og Planstyrelsen), København Groth, Niels Boje: Urban and Regional Identity Challenged by Globalisation, Svava Riesto (ed.): European Cities in a Global Era. Urban Identities and Regional Development. Udg. Miljøministeriet, København 2002, s Gaardmand, Arne: Dansk byplanlægning , København Gaardmand, Arne, og Frits Larsen: Fornyelse af bycentre, (Dansk Byplanlaboratoriums skriftserie, bd. 9), København Gaardmand, Arne, og Niels Østergaard (red.): Dansk Byplanlaboratorium Nye vilkår Nye opgaver,

20 Hansen, Malin, Kai Böhme, John Jørgensen og Sara Ringö: Stadspolitik i Norden Fallstudier kring hållbar stadsomvandling. Fortätning med kvalitet. Udg. Nordregio Hansen, Svend Aage: Økonomisk vækst i Danmark. Bd II , København Hegelund, Hans: Omdannelsen af bymidten planlagde man for en omdannelse eller ikke?, Lisbet Wolters og Ole Winding (red.): Købstædernes byfornyelse. Udg. Dansk Byplanlaboratorium, (Byplanhistoriske Noter, 34), 1996, s Hjalager, Anne-Mette, Gert Lindgaard og Henning Snell (red.): Kommunale og amtskommunale erhvervsfremmende initiativer en artikelsamling. Udg. Amtskommunernes og Kommunernes Forskningsinstitut, København Illeris, Sven: Outsourcing of Textile and Clothing Industry from Denmark to Baltic Transition Countries, Jan W. Owsinsky & Mats Johansson (eds.): Global-Local Interplay in the Baltic Sea Region, Warszawa 2000, s Illeris, Sven: Is Growth in Cities Contagious?, Svava Riesto (ed.): European Cities in a Global Era. Urban Identities and Regional Development. Udg. Miljøministeriet, København 2002, s Johansen, Jens: Holstebro den aktive byomdannelse, Lisbet Wolters og Ole Winding (red.): Købstædernes byfornyelse, udg. Dansk Byplanlaboratorium, (Byplanhistoriske Noter, 34), 1996, s Jørgensen, Karsten: Sanerings- og byfornyelseslovgivningen, Kirsten Andersen m.fl. (red.): Byfornyelse fra gadegennembrud til integreret byfornyelse, udg. Dansk Byplanlaboratorium, (Byplanhistoriske Noter, 31), København 1999, s Kompetenceklynger i dansk erhvervsliv. En ny brik i erhvervspolitikken. Udg. Erhvervsfremmestyrelsen, København Jensen, Tina Knudsen: De tretten landeveje, Historisk Aarbog fra Randers Amt 2002, s Kvorning, Jens: Byfornyelsens europæiske historie, Kirsten Andersen m.fl. (red.): Byfornyelse fra gadegennembrud til integreret byfornyelse, udg. Dansk Byplanlaboratorium, (Byplanhistoriske Noter, 31), København 1996, s Kvorning, Jens: Restructuring and Urban Identity, Svava Riesto (ed.): European Cities in a Global Era. Urban Identities and Regional Development. Udg. Miljøministeriet, København 2002, s Landsplanredegørelsen Lokal identitet og nye udfordringer, udg. Miljø- og Energiministeriet, Madsen, Peter: Identity and Urbanity. The Heterogeneous Democratic City, Svava Riesto (ed.): European Cities in a Global Era. Urban Identities and Regional Development. Udg. Miljøministeriet, København 2002, s Matthiessen, Christian Wichmann: Danske byers vækst, (Atlas over Danmark, serie II, bd. 3). Udg. Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, København Matthiessen, Christian Wichmann: Øresundsregionen et internationalt udviklingsperspektiv, 1999, AKF-Nyt 1999:4, s Matthiessen, Christian Wichmann: Lolland-Falster i et udviklingsperspektiv. Den faste forbindelse over Femern Bælt. Udg. Det Regionale Industripolitiske Udvalg i Storstrøms Amt, Dansk Industri og CO-industri, trykkested ikke oplyst,

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: kl-oem Faktapapir om kultur-

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

586 Anmeldelser. en svævende henvisning til fasthed og helhedsopfattelse som goder i sig selv. Dorthe Gert Simonsen

586 Anmeldelser. en svævende henvisning til fasthed og helhedsopfattelse som goder i sig selv. Dorthe Gert Simonsen 586 Anmeldelser en svævende henvisning til fasthed og helhedsopfattelse som goder i sig selv. Dorthe Gert Simonsen SØREN BITSCH CHRISTENSEN (red.): Den Moderne By. Danske Bystudier 3. Århus 2006, Dansk

Læs mere

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele.

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele. NOTAT Plankontoret Flakhaven 2 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 65908978 E-mail bmf@odense.dk De fynske ønsker til Landsplanredegørelse 2009 Fyn er et vækstområde med mange potentialer vi

Læs mere

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Vækst : Viden : Vilje Fredericia Trekantområdets mindst firkantede by E5 CE1 E4 CE1 E3 E3 De nye erhvervsområder E2 E2 E1 E1: Vidensbaserede kontorerhverv E2:

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse

Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse Nykøbing F., Roskilde, Svendborg, Horsens Jon Sundbo RUC/CEUS Kan danske byer skabe vækst gennem den kreative klasse og oplevelsesøkonomi?

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår. Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus

Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår. Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus DS Regioner 22 lokale afdelinger 5 regionsudvalg 1 fælles regionsudvalg 1 hovedbestyrelse 1 sekretariat

Læs mere

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien?

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Den regional udviklingsplan Regionens planstrategi. Emner: Natur og miljø, rekreative formål Kultur Erhverv, incl. turisme Beskæftigelse Uddannelse Rolle Sammenhæng

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Program for BRN kick-off d. 27. marts

Program for BRN kick-off d. 27. marts Program for BRN kick-off d. 27. marts Del 1: Officielle kick-off kl. 08:30-10:30 Ordstyrer: Mikael Justesen, dir. Tv2Nord Business Region North Denmark fælles om vækst og udvikling v/borgmester og formand,

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

VÆKST- STRATEGI 2020 1

VÆKST- STRATEGI 2020 1 VÆKST- STRATEGI 2020 1 ESBJERG KOMMUNE VÆKSTSTRATEGI 2020 FORORD Strategien er vedtaget af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling og Esbjerg Byråd i hhv. september og oktober 2014. Esbjerg Erhvervsudvikling

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

The Future for Creative Faroes

The Future for Creative Faroes The Future for Creative Faroes The world as a work place implementation of (music) export strategies Kristian Riis Betyder de kreative virksomheders eksport noget på internationalt plan? På verdensplan

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

5. Mennesket og byerne

5. Mennesket og byerne 5. Mennesket og byerne 5.1 Indledning Menneske og Miljø Vi mennesker er den egentlige årsag til de miljøproblemer vi ser i vores samfund. Vi skaber miljøproblemerne gennem vores forbrug. Forbrug af varer,

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr.

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Norge Tyskland Schwiez Danmark Belgien Finland USA Holland Sverige Japan Storbritannien Frankrig Spanien Portugal Tjekkiet Sydkorea, Taiwan

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere