BRANDVÆSEN. Succes med nye metoder. minimale følgeskader efter tagbrand Foto: Scanpix Side Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Transkript

1 NR. 4 Maj 2014 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Succes med nye metoder minimale følgeskader efter tagbrand Foto: Scanpix Side 10-15

2 BRANDVÆSEN NR. 4 Maj ÅRGANG ISSN ISSN (elektronisk udgave) UDGIVER Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: mobil: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: erik@0203.dk EKSPEDITION Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: fkb@fkbnet.dk ANNONCER Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk OPLAG, PRIS OG UDGIVELSE Forventet trykt oplag: Årdsabonnement 2014 i Danmark kr. 410,- inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli OFFENTLIGGØRELSE Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på BLADUDVALG Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Beredskabschef Claus Lund Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen LAYOUT Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , TRYK Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN juni 2014 er 20. maj Indhold Leder: Robusthed i forreste række frem for besparelser Af Niels Christensen...side 3 Hæder: Frivilligpris: De reddede minderne...side 4 FKB: Genvalg på Grønland...side 5 Folkemøde side 5 Struktur: RSU-rapporten forsinket side 6 Forventninger til rapporten...side 6 Hvad må redningsberedskabet koste? Af Ole Borch...side 9 Indsats i Nyhavn: Med mindst muligt vand Af Frank Trier Mikkelsen...side 10 Brug Kamera...side 12 Ny teknik, ny taktik, nyt fokus Af Frank Trier Mikkelsen...side 14 FKB Årsmøde 2014: Årsmøde 2014 i Herning...side 16 Indkaldelse til generalforsamling i FKB....side 16 Foreløbigt program...side 17 Program for ledsagere....side 19 Overnatningsmuligheder...side 20 Priser for hotelværelser...side 21 Priser for deltagelse...side 21 Tilmelding...side 21 Tilmeldingsfrist...side 21 Rigsrevisionen: Kritik fra Rigsrevisionen Af Niels Johan Juhl-Nielsen...side 22 Citater...side 23 Er beredskabet godt nok? Af Niels Johan Juhl-Nielsen...side 24 Bemærkninger til bemærkninger, møde i IDA...side 24 Erfaringer forsvinder Af Niels Johan Juhl-Nielsen...side års garanti i ny rammeaftale...side 26 Vagtcentraler: På kryds og tværs...side 27 Vagtcentraler er operativt værktøj....side 27 Fælles vagtcentral vil være ren udgift...side 28 Brandvæsnets vagtcentral tager sig ikke af brandbiler....side 29 Fælles vagtcentral for brand giver ikke fuld besparelse...side 30 Advarsel mod hurtige ændringer...side 31 Næstved og Roskilde er backup for hinanden...side i København flytter til Valby...side 33 Hvem sælger...side 34

3 Maj 2014 BRANDVÆSEN LEDER Robusthed i forreste række frem for besparelser Deloittes forslag spøger stadig, trods enorme beregningsfejl. Borgernes sikkerhed kan ikke sættes ned i et regneark Deloitte præsenterede i sin analyse af redningsberedskabet 16 effektiviseringsforslag med et af dem anslået besparelsespotentiale på 195,9 mio. kr. Der har sideløbende med arbejdet i Redningsberedskabet Strukturudvalg pågået et arbejde med at konsolidere de 16 effektiviseringsforslag. Dette arbejde, som KL, Beredskabsstyrelsen, Finansministeriet og Forsvarsministeriet har deltaget i, har ikke sandsynliggjort, at det nævnte besparelsespotentiale er til stede. Tværtimod har KL og Beredskabsstyrelsen kunne påpege beregningsfejl for små 100 mio. kr. Ydermere er der i de resterende beløb fra Deloitte tale om grove skøn, og der tages oftest ikke højde for kompleksiteten i redningsberedskabet. Med disse fejl og usikkerheder kan forslagene derfor ikke betegnes som konsoliderede, om end de fra tid til anden omtales som sådan af ministerierne. ENDNU KUN FORSLAG Det er derfor vigtigt at understrege, at effektiviseringsforslagene er forslag til politisk drøftelse og forhandlinger mellem KL og Finansministeriet. Der er ikke besluttet noget endnu, så lad os håbe, at forhandlingerne munder ud i en konstatering af, at vi har et omkostningseffektivt redningsberedskab i Danmark, hvor der hver dag disponeres økonomisk forsvarligt uden ekstravagance. Konsekvensen vil være, at der skal nedlægges i stribevis af brandstationer og afskediges personale i et uhørt omfang. Borgerne vil skulle vente markant længere tid på hjælp Indkøbsaftaler og rammeaftaler er i øvrigt ikke et nyt fænomen i kommunerne, lige som kommunerabat og flådeejerrabat har eksisteret i mange år. Hvordan det så skal være muligt at hente yderligere 5 mio. kr., ligner en fuldsætning udokumenteret påstand. UREALISTISK På personaleområdet ville Deloitte spare ikke mindre end 124,6 mio. kr. ved at udnytte arbejdstiden for døgnvagterne mere effektivt og med flere vagtdøgn samt omfattende omlægninger af døgnvagtsstillinger til deltidsstillinger altså overenskomststof, som aftales mellem arbejdsmarkedets parter. For døgnvagtsstillingerne gælder, at det er helt urealistisk, at deltidsansatte kan forlade deres primære arbejdsplads igen og igen, hvis de skal køre i samme omfang som det fuldtidsansatte mandskab. skadestedes sikkerhedsmæssige indretning tilsidesættes for at frembringe et provenu på 9,4 mio. kr. Sådan kunne vi fortsætte med at kommentere på alle forslagene, men hvis der skal findes et provenu på mindst 200 mio. kr. og måske endda mere, som Deloitte har lagt op til, vil det få mærkbare konsekvenser for den service og det sikkerhedsniveau, som vi kan levere til borgerne. Konsekvensen vil være, at der skal nedlægges i stribevis af brandstationer og afskediges personale i et uhørt omfang. Borgerne vil skulle vente markant længere tid på hjælp. I tyndt befolkede egne af landet lever vi med udrykningstider på minutter, men fjerner vi blot nogle få brandstationer, bliver vi nødt til at acceptere udrykningstider på op imod minutter. Kan vi byde borgerne det? Det kan man måske, hvis vi behandler alt ved hjælp af regneark, men den risikobaserede dimensionering er et langt bedre værktøj, hvor kommunalbestyrelserne fastlægger et differentieret serviceniveau ud fra lokale risici, der sikrer borgerne hjælp hurtigt, effektivt og kvalificeret. HER HAR VI SPARET Eksempelvis er indkøbsområdet blevet fremhævet som et område, hvor der kan effektiviseres. I beredskabsforliget for blev der gennemført en DUT-regulering, hvor kommunerne blev modregnet, og sandsynligheden for, at der kan hentes yderligere på indkøb, må vi tage et solidt forbehold overfor. SIKKERHED KOMMER FØRST Også bemandingen af brandkøretøjerne har været underkastet en analyse, hvor der i besparelsesøjemed pilles alvorligt ved kommunernes ret og pligt til at gennemføre en risikobaseret dimensionering ud fra lokale risici. Vi kan heller ikke acceptere, at arbejdsmiljøregler og basale regler om Af Niels Christensen, næstformand i FKB 3

4 HÆDER BRANDVÆSEN Maj 2014 Frivilligprisen gik fortjent til frivillige fra Københavns Brandvæsen for deres indsats på Frihedsmuseet. Overrækkelsen foregik på Christiansborg Slot. Foto: Københavns Bandvæsen. De reddede minderne Af Erik Weinreich Forsvarsministeren hædrede Københavns frivillige for at redde Frihedsmuseets udstilling og arkiv De frivillige fra Københavns Brandvæsen reddede et stykke af Danmarks hukommelse, sagde forsvarsminister Nicolai Wammen, da han den 4. april hædrede gruppen med årets frivilligpris inden for redningsberedskabet. Baggrunden var branden på Frihedsmuseet natten til den 28. april sidste år. Mens brandfolkene tog sig af slukningen, sikrede de frivillige, at det uerstattelige materiale i arkivet ikke blev vådt og ødelagt af vand og flammer. - Efter en næsten 12 timer lang indsats med at redde historisk materiale ud fra museet, kunne I tage hjem igen. Men nu med en viden om, at I med jeres indsats havde været med til at gøre en forskel. - I arbejdede under svære forhold for at redde genstande og materiale, der fortæller om en tid i Danmarkshistorien, som påvirkede hele landet og alle familier, sagde forsvarsministeren og understregede, at der også i fremtiden vil være brug for frivillige til at gøre samfundet robust. Det er kun lidt over et år siden, at Københavns Brandvæsen blev suppleret med en gruppe frivillige, så både lederen, Helle Seifert, og Københavns beredskabschef, Jakob Andersen, var stolte på holdets vegne. Sidstnævnte skrev i sin indstilling til prisen, at de frivillige havde arbejdet så intenst, at de meget mod deres vilje måtte tvinges til at holde pauser. Frivilligpriserne gives til en person og en enhed, der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats eller har skabt opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige. Priserne er en påskønnelse for den store indsats, som frivilligberedskaberne og de enkelte frivillige udfører. 4

5 Maj 2014 BRANDVÆSEN NAVNE Genvalg på Grønland Om to år må der unge kræfter til, mener Knud Petersen Af Erik Weinreich Årsmøde på Grønland: beredskabschefer og viceberedskabschefer, samt udstillerne fra Danmark. Knud Petersen, beredskabschef i Sermersooq, har taget hul på sin sidste periode som formand for FKB Kreds 7 Grønland. Han blev genvalgt på generalforsamlingen i marts, og efter snart 22 år på posten synes han, at der næste gang skal unge til. Ved generalforsamlingen blev viceberedskabschef Steen Boassen, Sermersooq, valgt som ny næstformand, idet han afløste beredskabsinspektør David Løvstrøm, Qaasuitsup. Generalforsamlingen var afslutningen på det grønlandske årsmøde med deltagelse af alle fire beredskabschefer og fem viceberedskabschefer. Programmet omfattede bl.a. et heldagskursus i varmt arbejde, gennemgang af byggeloven og præsentation af brandsynsprogrammet Frida. Desuden mødte seks udstillere fra Danmark med forskelligt materiel, og alle fire kommuner benyttede lejligheden til indkøb. FOLKEMØDE 2014 Af Camilla Nordal Frederiksen FKB deltager igen i år sammen med Beredskabsstyrelsen, Beredskabsforbundet og Falck med en fælles beredskabsstand i form af et telt på Folkemødet. Programmet for i år byder bl.a. på debat med beredskabsordførerne om Den robuste borger (Resilient citizen), samt events med klipning af bil, førstehjælp og sundhedstjek. Folkemødet - Danmarks politik-festival på Bornholm finder sted hvert år i uge 24 i den nordbornholmske havneby, Allinge. Folkemødet 2014 åbner torsdag den 12. juni og lukker søndag den 15. juni. På festivalen er der skabt mulighed for, at beslutningstagerne i erhvervslivet, interesseorganisationer og politikere fra Folketinget, EU, kommuner og regioner kan mødes med hinanden og med borgerne under mere uformelle former. De politiske partier, organisationer, virksomheder og private borgere arrangerer events som taler, seminarer, workshops, debatter og lignende. Find beredskabets stand på plads S30 - vel mødt! Link: Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk Husk at melde ny adresse Nyt job og/eller ny adresse kan give leveringsproblemer for BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk, og somme tider ophører Postdanmarks adresseændring efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres. Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemmeside og giv de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny arbejdsgiver: Adresseændring under fanebladet kontakt. 5

6 STRUKTUR BRANDVÆSEN Maj 2014 RSU-RAPPORTEN FORSINKET Strukturudvalget forsøger at nå til enighed om én model. Nyt beredskabsforlig muligvis inden sommerferien Af Erik Weinreich Redningsberedskabets Strukturudvalg nåede ikke at blive færdig med den endelige rapport inden udgangen af april. Der skal mindst ét ekstra møde, inden de sidste brikker kan falde på plads. Men det haster, for rapporten skal afleveres til forsvarsminister Nicolai Wammen, der inden udgangen af maj skal lave et forhandlingsoplæg til et nyt beredskabsforlig. Det ventes også, at beredskabsordførerne vil forsøge at forhandle forliget Forventninger til rapporten På den ene side kæmpe besparelser. På den anden side hurtigere og bedre redningsberedskab. Bedre kvalitet koster normalt ekstra, og forventningerne til den samfundsforsikring, der hedder redningsberedskab, er meget forskellige i finansministeriet og hos beredskabsordførere og andre politikere med fokus på samfundets robusthed. Lige inden rapporten fra strukturudvalget skrives færdig, har vi forhørt os hos nogle af dem, der i sidste ende beslutter fremtidens struktur. ANNETTE LIND S, BEREDSKABSORDFØRER OG MED I POLITISK FØLGEGRUPPE OG BJARNE LAUSTSEN S, MEDLEM AF FORSVARSUDVALGET, TIDLIGERE PRÆSIDENT FOR BEREDSKABSFORBUNDET, SAMT MEDLEM AF DEN POLITISKE FØLGEGRUPPE: Vi har et meget billigt beredskab i forhold til andre lande, men vi kan have brug for at justere på vores kapacitet, så vi endnu bedre kan klare katastrofer som stormen Bodil, kæmpebrande og monsterregn. Folk forventer, at vi kan løse den slags opgaver i fremtiden, og det skal vi også kunne. Vi har hele tiden tvivlet på, om vi kan spare så meget, som Deloitte mener, uden også at spare på robustheden. Samtidig er vi bekymret for at spare på den statslige del, dvs. på Beredskabsstyrelsens centre, så vi ikke kan løse opgaver som fx. mund- og klovsyge, svinepest og fugleinfluenza. Hvis vi lukker centrene, vil vi desuden både miste statslige arbejdspladser i provinsen og uddannelse af værnepligtige, der med den seneste ændring bliver langt dygtigere end tidligere. Hvis først centrene er nedlagt, vil de være vanskelige at oprette igen. Vi er slet ikke sikre på, om det overhovedet er klogt at spare på redningsberedskabet. Men nu må vi se på det udspil, der kommer, og få lavet en ny 4-årig aftale. 6

7 Maj 2014 BRANDVÆSEN STRUKTUR Vi er slet ikke sikre på, om det overhovedet er klogt at spare på redningsberedskabet Annette Lind og Bjarne Laustsen, S i hus, inden Folketinget går på sommerferie, dvs. midt i juni. Det meste af rapporten er skrevet, og tilsyneladende forsøger strukturudvalget at nå til enighed om én fælles anbefaling for den fremtidige struktur af redningsberedskabet i Danmark. således at politikerne ikke skal vælge mellem flere modeller for en fremtidig organisering af redningsberedskabet. Denne model vil fortsat være en kombination af et statsligt og et kommunalt redningsberedskab. LAD PENGENE BLIVE Strukturudvalgets opgave har alene været at finde frem til en struktur, der vil styrke redningsberedskabets og dermed samfundets robusthed. Samtidig ligger der et ønske om økonomiske effektiviseringer, vel at mærke uden at serviceniveauet (samlet set) ej forringes. Fra flere sider er der et udtalt ønske om, at eventuelle besparelser kan bruges inden for redningsberedskabet, ikke mindst til forebyggelse. Derfor vil Nicolai Wammen som en del af rapporten modtage en række anbefalinger om, hvor der bør sættes mere ind med forebyggende tiltag. HANS CHRISTIAN THONING V, BEREDSKABSORDFØRER OG MED I POLITISK FØLGEGRUPPE: MARIE KRARUP DF, BEREDSKABSORDFØRER OG MEDLEM AF DEN POLITISKE FØLGEGRUPPE: TOM BEHNKE K, BEREDSKABSORDFØRER OG MEDLEM AF DEN POLITISKE FØLGEGRUPPE: Hele formålet med strukturudvalgets arbejde er, at vi skal have et bedre og mere robust beredskab om vi kan gøre tingene bedre og så må vi se, om der er et rationale i det også. I så fald er det vigtigt, at vi kan bruge pengene til forebyggelse, og jeg forventer ikke, at det vil give nogen problemer. Det har ikke været tale om at aflevere besparelser til finansministeren. For mig er det væsentligste ikke at spare penge. Det væsentligste ved strukturudvalgets arbejde er at forbedre beredskabet. Min førsteprioritet er et godt og trygt beredskab, og lige nu har jeg ikke nok viden til at sige, om beredskabet samlet set skal tilføres eller fratages penge. Vi må vente på strukturudvalgets rapport, og jeg er ikke på forhånd fastlåst til bestemte holdninger, heller ikke til, hvem der skal fastsætte serviceniveauet. Jeg er åben i forhold til de forslag, som udvalget kommer med. Hele formålet med strukturudvalgets arbejde er, at vi skal have et bedre og mere robust beredskab om vi kan gøre tingene bedre og så må vi se, om der er et rationale i det også Hans Christian Thoning, V Hvad er det vigtigste ved arbejdet i Redningsberedskabets Strukturudvalg? Det vigtigste er at finde den optimale model, så vi også i fremtiden kan løse både små og store opgaver hurtigt og effektivt med personel, der er uddannet til opgaven. Hvis en ny struktur kan give en besparelse, er det fint men ikke afgørende. Vi vil arbejde for, at eventuel besparelse bliver i redningsberedskabet, meget gerne til mere forebyggelse og til storskalaøvelser, så alle dele af det samlede redningsberedskab er rustet til større og længerevarende opgaver. Man skal fortsat lokalt foretage en risikoanalyse samtidig med, at man nationalt vurderer behovet for det supplerende beredskab. På alle niveauer skal man desuden indtænke den styrke, der ligger i at have frivillige til at bakke op og supplere. 7

8 STRUKTUR BRANDVÆSEN Maj 2014 Hvad må redningsberedskabet koste? Flere udrykninger, færre penge. Store reduktioner i materiel. Nu gælder det sikkerheden Af Ole Borch, beredskabschef i Vejle I2012 skrev jeg en artikel til Brandvæsen, en artikel, hvor jeg prøvede at beskrive, at vi i Danmark har et godt, veldrevet og billigt redningsberedskab. Jeg prøvede at underbygge mine meninger med en række fakta om omkostningsudvikling og sammenligninger med andre europæiske beredskaber. Artiklen var naturligvis affødt af min egen usikkerhed om, hvordan en analyse ville forløbe. Alle indikationer har peget i retning af en proces, der er styret af ønsket om en betydelig besparelse på vores område. Så vidt jeg kan se har der næppe været andre vægtige årsager. Det at skulle spare er i sig selv ikke en unaturlig ting Det er faktisk lidt svært at beskrive disse faktorer, for vi er jo dér, hvor vi måske burde sættes fokus på bedre service og robusthed og ikke reduktioner! Siden da har redningsberedskabet i Danmark været igennem en proces, hvor et Strukturudvalg nu i nærmeste fremtid skal komme med oplæg til, hvorledes redningsberedskabet i Danmark OMKOSTNINGER TIL REDNINGSBEREDSKAB I KR. PR. INDBYGGER, SAMMENLIGNET MED ANDRE EUROPÆISKE LANDE KILDE: FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION FIRE OFFICER ASSOCIATIONS, 2012 Er vi så dårlige til at levere de ydelser, som vi skal? Nej, vi har ikke en dårligere statistik på de grundlæggende opgavetyper. Vi kunne selvfølgelig ønske færre branddøde, men det er ikke os, der skaber grundlaget for, at vi har så højt et antal. Har vi fråset? Nej det har vi ikke. Udvikling i redningsberedskabets kapaciteter (kommuner) Type Udvikling Brandstationer Hjælpebrandstationer % Automobilsprøjter ,2 % Vandtankvogne ,2 % Slangetendere ,7 % Udvikling i redningsberedskabets aktivitetsniveau (kommuner) Type Udvikling Udrykninger, kommuner ,7 % Udrykninger pr. indbygger, kommuner 6,3 6,8 10,7 % Pligtige brandsyn i kommunerne ,8 % KILDE: BRS 8

9 Maj 2014 BRANDVÆSEN Struktur Omkostninger til redningsberedskab i kr. pr. indbygger, sammenlignet med andre europæiske lande _ Holland (2012) Norge (2012) Skotland (2013) (første år efter reform) Danmark (2012) Sverige KILDE: FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION FIRE OFFICER ASSOCIATIONS, 2012 skal indrettes i fremtiden. Processen har i vid udstrækning været baseret på Deloittes analyse fra DET GÆLDER VORES SIKKERHED Alle indikationer har peget i retning af en proces, der er styret af ønsket om en betydelig besparelse på vores område. Så vidt jeg kan se har der næppe været andre vægtige årsager. Det at skulle spare er i sig selv ikke en unaturlig ting. Jeg håber, at landspolitikkerne vil vurdere redningsberedskabets situation på en rationel og rimelig måde og ikke kun lytte til regnedrengene Alle offentlige områder skal sikre, at de ydelser, som vi leverer til vore omgivelser er så gode og så billige som muligt. Men vi skal huske, at vi her ikke taler om asfalt på gaderne, gadebelysning, rigtig eller forkert mad i dagsinstitutioner, skoletimer eller andre områder af den karakter. Vi taler om basal sikkerhed for borgere og erhvervsliv i Danmark! Hvis dette område kostede rigtig mange penge, kunne jeg forstå tankegangen, men vi er faktisk billige set i sammenligning med andre lande. Det samlede redningsberedskab i Danmark Omkostninger pr. indbygger (kr.) Udvikling i %, ,1 % Udvikling i priser og løn, ,8 % Realvækst på området, ,7 % I denne periode har vi i kommunerne haft: Indførelse af den risikobaserede dimensionering i Danmark en statslig rammereduktion på 100 mio. kr.! En kommunalreform med sammenlægninger og omlægninger fra 275 til 98 kommuner væsentlige ændringer i de enkelte kommuner! 2. generation af den risikobaserede dimensionering vurderinger og høst af potentialer for mere rationel drift! Jeg håber, at landspolitikkerne vil vurdere redningsberedskabets situation på en rationel og rimelig måde og ikke kun lytte til regnedrengene. Om vi så skal have den samme opgavefordeling mellem stat og kommune i fremtiden, kan diskuteres, men vi i kommunerne behøver ikke have dårlig samvittighed. Til sammenligning vises den økonomiske udvikling fra Rigspolitiet i samme periode Drift (mio. kr.) 7.298,1 *8.952 Drift pr. indbygger (kr.) Udvikling i %, % Realvækst i perioden 13 % KILDE: RIGSPOLITIETS ÅRSBERETNINGER * I REGNSKAB 2012 INDGÅR DOG EN EKSTRA BEVILLING I FORBINDELSE MED NEDLÆGGELSE AF POLSAG. 9

10 NY TAKTIK BRANDVÆSEN Maj 2014 Kranen viste sig som et fantastisk værktøj til at fjerne tagkonstruktionen, endnu inden ilden var helt slukket, så brandfolkenes efterslukning blev mere effektiv. Foto: Københavns Brandvæsen 10

11 Maj 2014 BRANDVÆSEN NY TAKTIK MED MINDST MULIGT VAND Med nye slukningsteknikker og -taktikker blev størstedelen af en gammel og fredet bygning i Nyhavn nytårsnat reddet fra både flammerne og omfattende følgeskader. Indsatsen under den kraftige tagbrand er den foreløbige kulmination på et udviklingsprojekt i Københavns Brandvæsen Af Frank Trier Mikkelsen, kommunikationskonsulent ved Københavns Brandvæsen Røgen fra nytårsraketterne havde endnu ikke lagt sig, da Københavns Brandvæsen nytårsnat kl blev alarmeret til en brand i Nyhavn. Ved brandvæsenets ankomst stod flammerne i lys lue på taget af den 4-etagers høje bygning med restaurant, kontorer og lejligheder. Det var en gammel og fredet bygning med bindingsværk og i det hele taget masser af træ i bygningskonstruktionen. Kombineret med vanskelige adgangsforhold, hvor brandslanger måtte hales op udvendigt på bygningen, var slukningen af branden derfor ikke lige til. Samtidig stod det klart, at følgeskaderne kunne blive omfattende, hvis vores brandfolk valgte at bruge masser af vand til at slukke branden. Mængden af vand skulle begrænses mest muligt, og Kasper Ninn Johansen, som var indsatsleder under branden, valgte derfor sammen med mandskabet at anvende nogle af de nye brandslukningsteknikker og -taktikker, som Københavns Brandvæsen har fokus på. Det taktiske i slukningsindsatsen bestod i at vurdere og prioritere, at det var væsentligt at begrænse bygningsskader og skader på inventar af hensyn til den bevaringsværdige bygning. Det tekniske bestod i at anvende de rigtige værktøjer til at løse opgaven i henhold til det taktiske mål. Følgeskaderne kunne blive omfattende, hvis vores brandfolk valgte at bruge masser af vand til at slukke branden. Mængden af vand skulle begrænses mest muligt UDSIGT TIL LANGVARIG EFTERSLUKNING At Københavns Brandvæsen fik reddet bygningen fra flammerne og begrænset følgeskaderne, skyldes ikke mindst den særlige fremgangsmåde, som blev anvendt i efterslukningen af branden. Slukningsarbejdet bliver langt mere målrettet, når det termiske kamera viser præcis, hvor der er ildlommer. Foto: Københavns Brandvæsen 11

12 NY TAKTIK BRANDVÆSEN Maj 2014 BRUG KAMERA BTT-kurset fokuserer bl.a. på en meget præcis indsats, så man efter førsteindsatsen benytter termisk kamera til at udsøge de mest kritiske steder og her være meget bevidst om slukningsudstyret. Eksempelvis vil en brand i en etageadskillelse typisk blusse op, hvis man åbner ind til hulrummet. Her er det vigtigt først at køle/slukke branden med fx vandtåge, der kan sprede sig i hulrummet uden samtidig at give store vandskader. Værktøjet er skæreslukker, HT-tågesøm eller super højtrykker alt gerne tilsat A-skum for at få større slukningseffekt. Samtidig skal effekten løbende vurderes med et termisk kamera for at kontrollere, at temperaturen falder, dvs. at man når ind til det rigtige hulrum, hvor man kan dæmpe eller slukke branden. Det gælder således om hele tiden at kontrollere effekten af hver enkelt del af slukningen. Det lykkedes hurtigt at slå branden ned med udvendig slukning fra brandvæsenets drejestige og med de to hold røgdykkere, som blev sendt ind for at slukke branden indvendigt på bygningens loft. Men hvor førsteindsatsen var overstået på under en halv time, så ventede der vores brandfolk en lang kamp med mange timers efterslukning, inden branden var endeligt slukket og bygning samt inventar reddet. IKKE VAND PÅ GULVET! Følgeskaderne skulle minimeres for at redde den fredede bygning, og derfor satte vores mandskab under indsatsen et helt konkret mål om, at der ikke måtte komme vand på gulvet på øverste etage. Skadesservicefirmaet blev tænkt ind fra starten, og desuden blev først en lift og senere en kran tilkaldt for at hjælpe brandfolkene med at fjerne resterne af den udbrændte tagkonstruktion, så de mere effektivt kunne efterslukke i bygningskonstruktionen. Lift, kran og skadesservice var derfor en integreret del af hele organisationen af indsatsen, og såvel skadesservicefirma som kranfører indgik i indsatslederens koordinering på lige fod med brandfolkenes holdledere. Følgeskaderne skulle minimeres for at redde den fredede bygning, og derfor satte vores mandskab under indsatsen et helt konkret mål om, at der ikke måtte komme vand på gulvet på øverste etage TÅGESØM OG TERMISK KAMERA Skadesservicefirmaet gik med det samme i gang med at forebygge mod skader med vandstøvsuger, presenninger osv., mens efterslukningen blev påbegyndt. For at begrænse vandmængden så meget som muligt blev efterslukningen foretaget punktvis, hvor ilden fortsat ulmede i bygningskonstruktionen. Udstyret med termiske kameraer kunne mandskabet se, hvor der skulle efterslukkes med såkaldte tågesøm - et simpelt spyd med små dyser, som netop er beregnet til at banke ind og rette vandet direkte mod glødebranden inde i bygningskonstruktionen. Således gik mandskabet Her afslører det termiske kamera tydeligt den nedadgående brandspredning fra den udbrændte tagetage. Foto: Københavns Brandvæsen 12

13 Maj 2014 BRANDVÆSEN NY TAKTIK Ren succes, at ilden blev standset og slukket, inden den trængte gennem loftet til etagen nedenunder. Foto: Københavns Brandvæsen til værks både oppe på taget og neden under i lejligheden på 3. sal. VENDEPUNKTET Nogle timer inde i efterslukningsindsatsen opstod der imidlertid risiko for gennembrænding af den vandrette standsningslinje i loftet på 3. sal. Vores brandfolk holdt dog fast i strategien om at anvende mindst muligt vand for at minimere følgeskaderne på bygningen, og i stedet for bare at åbne for slangerne og pøse mere vand på, fik vi tilkaldt en kran som erstatning for liften, som mandskabet indtil da havde brugt til manuelt at fjerne brændt materiale fra taget. Det blev vendepunktet for efterslukningen. Med kranen kunne der hurtigt fjernes store dele af den brændte tagkonstruktion, der stadig indeholdt gløder, og som derefter blev slukket på jorden i store containere. Resultatet af den særlige efterslukningsindsats og de mange anstrengelser blev, at bygningens to nederste etager med restaurant og kontorer gik helt fri af skader og kunne tages i brug dagen efter NÆRMEST MINIMALE SKADER Fremgangsmåden i efterslukningen var væsentlig mere tidkrævende for til gengæld at minimere følgeskaderne. Først hen på eftermiddagen nytårsdag kunne brandfolkene endeligt afslutte efterslukningen og gøre status. Resultatet af den særlige efterslukningsindsats og de mange anstrengelser blev, at bygningens to nederste etager med restaurant og kontorer gik helt fri af skader og kunne tages i brug dagen efter. Mens taget udbrændte, så blev alle ejendele reddet på 3. sal lige under branden. Lejligheden skulle dog renoveres, men da det lykkedes at redde den bagerste del af bygningens (baghuset), kunne beboerne på 3. sal blot flytte deres ejendele og blive boende i denne del af lejligheden. På 2. sal kom der mindre skader, men virksomheden kunne flytte alle ejendele ned i kontorer på etagen neden under og fortsætte virksomheden. Skaderne blev dermed minimale, og branden fik kun begrænsede konsekvenser for husets beboere og funktioner, mens alle evakuerede beboere fra naboejendommene kunne vende hjem allerede igen senere nytårsnat. 13

14 NY TAKTIK BRANDVÆSEN Maj 2014 NY TEKNIK, NY TAKTIK, NYT FOKUS Københavns Brandvæsen har fokus på nye brandslukningsmetoder, der er udviklet på baggrund af erfaringer fra tidligere brande. Disse nye metoder viste sig særdeles effektive ved branden i Nyhavn Af Frank Trier Mikkelsen, kommunikationskonsulent ved Københavns Brandvæsen Flere holdledere samt indsatslederen fra Københavns Brandvæsens indsats nytårsaften har i 2013 været på Beredskabsstyrelsens kursus i brandslukningsteknik og taktik (BTT). Det er et relativt nyt uddannelsesforløb, som foregår på Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev og giver brandfolkene et større indblik i, hvordan forskellige værktøjer kan udnyttes mest effektivt i slukningsarbejdet - både sammen og på skift, alt afhængig af målet for indsatsen. I en presset situation har man en tendens til at bruge de traditionelle metoder og gøre, som man plejer. Men efter branden kan det være vanskeligt at vurdere, hvor godt det har virket. Kursets formål er derfor at få brandfolkene til at tænke i alternativer. Med måleudstyr dokumenteres effekten af forskellige indsatser, så brandfolkene lærer hvilke værktøjer, der virker mest effektivt til forskellige indsatser. TRÆNER FORSKELLIGE SCENARIER Kurset i Tinglev er det eneste kursus i landet med fokus på udvikling af brandslukningsteknik og -taktik. Brandfolkene kastes her ud i forskellige scenarier og skal i hver enkelt hændelse vurdere målet for indsatsen og vælge de mest effektive værktøjer. Målet er ikke altid at slukke en brand hurtigst muligt. I stedet kan det være vigtigere at undgå, at folk i bygningen bliver røgpåvirkede, eller at bruge mindre vand og dermed længere tid for at redde bygningen og vigtige værdier. KURSET TILPASSES Det bliver også tilstræbt på kurset at træne brandfolkene så tæt som muligt på de lokale forhold og udfordringer, som de møder til dagligt. Københavns Brandvæsen har derfor sammen med Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole og sektionsleder Casper Christensen udviklet en version af kurset særligt til københavnerforhold. Københavns Brandvæsen deltager desuden med en instruktør og spiller ind med scenarier, der er kendetegnende for København. Det har givet mandskabet mulighed for at træne ud fra de bymæssige udfordringer, opgaver, enheder og udrykningssammensætninger, som de kender fra deres hverdag. ERFARINGER FRA STORBRAND BTT-kurset med brandfolkene fra Københavns Brandvæsen ligger i forlængelse af det udviklingsarbejde, som blev sat i gang i Københavns Brandvæsen efter en storbrand på Valbygårdsvej i 2012: Fire opgange i en ejendom i Valby udbrændte eller blev voldsomt beskadigede af røg og vand efter en tagbrand, og erfaringerne herfra viste, at brandvæsenet manglede nogle metoder og værktøjer til at bekæmpe den voldsomme brand i bygningskonstruktionen. Flere af de metoder, som gennemgås på BTT-kurset, bygger på erfaringer fra Valby, og dem fik vores brandfolk brug 14

15 Maj 2014 BRANDVÆSEN NY TAKTIK Fokus på ny læring Københavns Brandvæsen har sat ekstra fokus på erfaringsopsamling og læring efter indsatser. Således har et læringsteam med indsatsledere, holdledere og medarbejdere fra staben direkte ansvar for at følge op på vigtige erfaringer fra indsatser. Erfaringerne gives videre i rapporter, videoer og nu også i kursusform. for, da de under branden i Nyhavn igen stod over for en brand i en bygningskonstruktion og skulle vælge den mest effektive måde at efterslukke på. MINIMALE FØLGESKADER Indsatsen var den foreløbige kulmination på den udvikling, som Københavns Brandvæsen har sat i gang. Ved at bruge de nye slukningsteknikker og -taktikker og opsætte konkrete mål for indsatsen, havde man hele tiden fokus på at minimere følgeskaderne i bygningen. Kasper Ninn Johansen, der var indsatsleder under branden i Nyhavn, betegner da også indsatsen som et af de bedste resultater, han har oplevet i sin tid hos Københavns Brandvæsen. UDVIKLING AF SLUKNINGSMETODER I Københavns Brandvæsen fortsætter udviklingsarbejdet, der indgår som det særlige fokusområde læring og udvikling i den risikobaserede dimensionering. Erfaringerne fra branden i Nyhavn viste blandt andet, at den tilkaldte kran var et vigtigt værktøj, som kunne bruges operativt i efterslukningsindsatsen. Københavns Brandvæsen har derfor indgået en operativ aftale med et kranfirma. Samarbejdet med Beredskabsstyrelsen fortsætter også, og i løbet af 2014 vil flere holdledere blive sendt på BTT-kursus, lige som der vil blive indført mere systematisk erfaringsopsamling blandt mandskabet med fokus på at arbejde videre med vigtige læringspunkter og opfølgning på indsatser. DYNAMISK OG ERFARINGSBASERET KURSUS Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole har i udviklingen af kurset arbejdet sammen med beredskaber, som har vist en særlig interesse for det brandslukningstekniske og -taktiske område. Erfaringer med anvendelse af forskellige slukningsmetoder er blevet indsamlet systematisk og ligger til grund for kurset. Sektionsleder Casper Christensen vil derfor gerne udvide samarbejdet til endnu flere beredskaber, som vil være med i udviklingen af en nutidig og effektiv uddannelse i brandslukningsteknik- og taktik. Udstyret med termiske kameraer og tågesøm foretog brandfolkene punktvis efterslukning i timevis for at begrænse vandmængden og følgeskaderne i den gamle fredede bygning. Foto: Københavns Brandvæsen 15

16 FKB ÅRSMØDE 2014 BRANDVÆSEN Maj 2014 ÅRSMØDE 2014 I HERNING Af Sven Urban Hansen og Tommy Rise, årsmødearrangører Indkaldelse til generalforsamling I henhold til vedtægter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer indkaldes herved til generalforsamling fredag den 29. august 2014 kl i Auditoriet i Messecenter Herning Generalforsamlingen er for foreningens A-medlemmer og æresmedlemmer ansat som beredskabschefer. Seniormedlemmer og æresmedlemmer, tidligere ansat som beredskabschefer m.m., kan overvære generalforsamlingen uden tale- og stemmeret. Dagsorden følger i næste nummer af Brandvæsen. Niels Mørup, formand for FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde holdes i år i Herning. Det sker i dagene 27., 28. og 29. august med Messecenter Herning som centrum for møder og udstilling Messecenter Herning er kendt for sin professionelle håndtering af store arrangementer og med sin centrale placering tæt på centrum og hoteller er vi overbevist om, at både medlemmer, gæster og udstillere får rigtig gode forhold til et spændende årsmøde Brandpunkterne er i år placeret i hal J1 og J2 med direkte tilknytning til årsmødets mødelokaler. De store brandpunkter med køretøjer er placeret dels inde i hal J2 og dels i gårdarealet umiddelbart udenfor indendørsudstillingen. Der har endnu engang været meget stor interesse fra udstillernes side, men der er endnu stande tilbage. Prisen for at deltage i årsmødet 2014 er tilpasset den almindelige prisudvikling. TILMELDING Som i de tidligere år er det FKBs sekretariat, der står for administrationen i forbindelse med såvel tilmelding til møder som hotelreservationer. Tilmelding til årsmødet skal ske online via foreningens hjemmeside Se under fanebladet Arrangementer/Årsmøder. Alle spørgsmål omkring årsmødet rettes ligeledes til FKBssekretariat på tlf eller mail fkb@fkbnet.dk En del læsere vil sikkert huske tilbage til 1998, hvor vi sidst holdt årsmøde i Herning, og med disse gode oplevelser i erindringen, ønsker vi alle et godt årsmøde i Herning. 16

17 Maj 2014 BRANDVÆSEN FKB ÅRSMØDE 2014 FORELØBIGT PROGRAM FOR FKBs ÅRSMØDE 2014 Onsdag den 27. august Kl Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde i Messecenter Herning åbnes af formanden, beredskabschef Niels Mørup, Nordsjællands Brandvæsen. Derefter byder borgmester Lars Krarup gæster og deltagere velkommen til Herning. Kl Brandpunkter besøges Kl Programpunktet fastlægges senere, så indholdet vil være så aktuelt som muligt. Kl Brandpunkter besøges Kl Brandpunkter og årsmøde sekretariatet lukker Kl Kammeratskabsaften Kammeratskabsaftenen er i år henlagt til Herning Kongrescenter, der ligger centralt i Herning og i gåafstand fra de fleste hoteller. Vi vil blive budt på en lækker buffet med tilhørende drikkevarer, så der er endnu engang lagt op til en hyggelig aften med et festligt gensyn med kollegaer og venner fra hele landet. Der er FKBs håb, at vi i løbet af aftenen kan blive rystet godt sammen, således at den gode brandmandsstemning er til stede, når årsmødet fortsættes de følgende dage. Stemning og underholdning går altid op i en højere enhed på årsmødets festaften. 17

18 FKB ÅRSMØDE 2014 BRANDVÆSEN Maj 2014 Torsdag den 28. august Kl Brandpunkter åbner Kl Forsvarsministerens syn på den nye flerårige aftale om redningsberedskabet og rapporten fra Redningsberedskabets Strukturudvalg Det er en stor glæde at kunne byde beredskabets minister velkommen til FKBs årsmøde. Forsvarsminister Nicolai Wammen vil fortælle om sit syn på aktuelle emner indenfor beredskabsområdet, herunder en aktuel kommentar til rapporten fra Redningsberedskabets Strukturudvalg. den politiske debat om rapporten fra Redningsberedskabets Strukturudvalg. Beredskabsordførerne fra Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre og Konservative vil deltage i debatten med deres synspunkter Kl Frokost Kl Brandpunkter besøges Kl Nyt fra beredskabsstyrelsen Direktør Henning Thisen, Beredskabsstyrelsen, vil i sit indlæg fortælle nyt fra beredskabsstyrelsen. Kl Brandpunkter besøges Kl Formanden for FKB har ordet Som det er blevet en tradition, er det er en glæde endnu engang at kunne give plads til formanden for FKB, der vil komme med et indlæg om aktuelle emner. Fredag den 29. august Kl Brandpunkter besøges Kl Auditoriet, Messecenter Herning Generalforsamling i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer for foreningens A-medlemmer Kl Frokost Medarbejdere fra redningsberedskaberne er hjertelig velkommen til at besøge brandpunkterne fredag formiddag fri entré. Kl Brandpunkter besøges Kl Brandpunkter lukker Forsvarsminister Nicolai Wammens udmelding om den kommende struktur ventes med spænding. Kl Brandpunkter besøges Kl Politisk debat om rapporten fra Redningsberedskabets Strukturudvalg Tidligere minister Hans Engel vil lede Kl Festmiddag i Kongressalen, Herning Kongrescenter Gæster, medlemmer, udstillere og ledsagere bliver budt til festmiddag og underholdning. Der bliver udarbejdet bordplan, der ophænges ved årsmødesekretariatet og ved indgang til festsal. 18

19 Maj 2014 BRANDVÆSEN FKB ÅRSMØDE 2014 PROGRAM FOR LEDSAGERE Onsdag den 27. august Kl Kammeratskabsaften Ledsagere og udstillere er indbudt til at deltage i Kammeratskabsaftenen, der holdes i Herning Kongrescenter, der ligger centralt i Herning og i gåafstand fra de fleste hoteller. Her plejer deltagerne at blive rystet godt sammen som hyggelig indledning til de kommende dages fællesskab. Torsdag den 28. august Kl Afgang med bus fra Messecenter Herning Årets ledsagerturen går til et stykke Danmarkshistorie, hvor vi skal opleve Danmarks Ruhr distrikt eller det brune guld. Ja, kært barn har mange navne, og guldet er her brunkul. Vi kører i bus mod Danmarks største brunkulsområde, Søby Brunkulslejer, hvor der blevet gravet efter brunkul fra 1940 og helt frem til Her vil en guide give os et indblik i, hvordan hverdagen formede sig for de mennesker, der levede og arbejde i Søby. Det var et rent klondyke med pensionater, butikker, børnehave, jernbanestation og redningstjeneste. Vi lærer om, hvordan vi mennesker har ændret et kæmpe landskab. Vi begynder med et besøg i et af museets huse, hvor vi med selvsyn lærer om levevilkårene for blot et par generationer siden. Siden kører vi ud i området, hvor bussen gør holdt, så vi kan se ud over de vidtstrakte område. Skarild Hus Efter besøget i brunkulslejerne går turen til det smukke Skarild hus, som oprindeligt blev brugt til at farve og færdigbehandle indenlandsk uld, og hvor åen, som løber gennem den flotte anlagte have, er blevet stemmet op, så stedet fik sit eget vandkraft til at drive maskinerne. Inden vi sætter os til bords og nyde en udsøgt frokost, får vi en kort rundvisning i de smukke bygninger og hører om stedets historie. Vi er tilbage ved Messecenter Herning omkring kl Link: Brunkulslejerne er et kapitel af Danmarks historie, som de færreste i dag kan forestille sig. Hårdt, primitivt og samtidig indtægtsgrundlag for tusindvis af mennesker. 19

20 FKB ÅRSMØDE 2014 BRANDVÆSEN Maj 2014 Overnatningsmuligheder Vi har reserveret værelser på fem hoteller, der alle ligger centralt i Herning i forhold til årsmødet. Udstilling og møder holdes i Messecenter Herning (MCH), Vardevej 1, mens kammeratskabsaften og festaften foregår i Herning Kongrescenter (HKC), Østergade 37. De nærmere afstande er angivet ved hotellerne, og som sædvanlig arrangeres fælles bustransport, hvor hotellet ligger længere væk end gåafstand. Hotelværelser reserveres sammen med tilmelding til årsmødet. Hotel DGI Huset Herning Afstand MCH 3,9 km, afstand HKC 250 m Hotel DGI Huset er et smart, 3-stjernet hotel lige over for Herning Kongrescenter, endda med direkte adgang via en gangbro over gaden. Det 3-stjernede hotel har 152 stilrene værelser i et moderne look og med trådløst internet. Parkering i gadeplan eller i P-kælder. Hotel Herning Afstand MCH 300 m, afstand HKC 4,0 km Hotel Herning er med sine 102 velindrettede værelser nabo til Messecenter Herning. Hotellet har 4 stjerner og naturligvis trådløst internet. Tilkørselsforholdene er ideelle, og en del værelser har direkte adgang udefra, så gæsterne parkere ved egen dør. Link: Link: Østergaards Hotel Afstand MCH 4,8 km, afstand HKC 1,0 km Østergaards Hotel er et moderne, 3-stjernet hotel, der efter en udvidelse i 2006 nu har 84 nyindrettede værelser med alle faciliteter, herunder trådløst internet. Hotellet er både allergi- og handicapvenligt. Der er offentlig parkering for hotellets gæster. Link: Scandic Regina Herning Afstand MCH 3,7 km, afstand HKC 300 m Netop i år er Scandic Regina Herning færdig med en gennemgribende renovering af alle 142 værelser, der fordeler sig på ni etager. Hotellet har 4 stjerner og byder gæsterne velkommen til trådløst internet samt fri parkering ved hotellet. Link: 20

21 Maj 2014 BRANDVÆSEN FKB ÅRSMØDE 2014 Best Western Hotel Eyde Afstand MCH 3,6 km, afstand HKC 350 m Hotel Eyde er både et moderne og et klassisk hotel i Hernings centrum. Historien går 175 år tilbage til dengang, Herning blot var en landsby, og til i dag, hvor de i alt 119 værelser kombinerer traditioner med moderne bekvemmeligheder. Siden den nuværende bygning stor færdig i 1893, er det 4-stjernede hotel løbende blevet renoveret, senest med bl.a. trådløst internet. Gæster kan parkere i gården eller lige over for hotellet. Link: Priser på hotelværelser i forbindelse med Årsmøde 2014 HOTEL ENKELTVÆRELSE PR. NAT DOBBELTVÆRELSE PR. NAT INKL. MORGENMAD INKL. MORGENMAD Østergaards Hotel kr. 630,- kr. 830,- DGI-Huset kr. 795,- kr. 895,- Hotel Herning kr. 795,- kr. 995,- Scandic Hotel Regina kr. 900,- kr ,- Best Western Hotel Eyde kr. 920,- kr ,- Priser for deltagelse i Årsmøde 2014 ARRANGEMENT PRIS PR. PERSON Deltagergebyr incl. én ledsager kr. 900 Kammeratskabsaften - onsdag kr. 300 Frokost torsdag kr. 225 Frokost fredag kr. 225 Festmiddag - torsdag kr. 535 Ledsagertur - torsdag kr. 125 Tilmelding Tilmelding til såvel overnatning som årsmødets arrangementer foregår via FKBs hjemmeside Sidste frist for tilmelding er den 20. juni. Meld til nu! Husk rettidig tilmelding Ved tilmelding til årsmødet efter 20. juni tillægges et gebyr på kr. 250,- pr. tilmelding med max to personer. De senere år har vi oplevet en stigende tendens til sen tilmelding, der har kostet meget ekstra administration. Vi forsøger med gebyret at lokke alle til at tilmelde i god tid. 21

22 RIGSREVISIONEN BRANDVÆSEN Maj 2014 Kritik fra Rigsrevisionen Beredskabsstyrelse uden overblik ministerier uden beredskabsplan Af Niels Johan Juhl-Nielsen, seniorrådgiver Adskillige ministerier og styrelser har ikke styr på deres beredskabsplaner. Eksempelvis har Økonomi-og Indenrigsministeriet ingen beredskabsplan og har heller ikke holdt øvelser de sidste par år. Beredskabsstyrelsen skal i henhold til Beredskabsloven koordinere beredskabsplanlægningen på tværs af ministerierne, men har ikke løst alle opgaver tilfredsstillende. Centrale ministerier som Statsministeriet og Forsvarsministeriet har dog styr på beredskabsplan og krisestyring ved større ulykker og hændelser. Det er nogle af de hårde konklusioner i en rapport fra Rigsrevisionen, der sidste forår besluttede at undersøge centrale beredskabsforhold i Danmark ud fra disse spørgsmål: VARSLINGSLYS TIL FAGFOLK Varslingslys fra Ferno Norden er det foretrukne valg, når de professionelle brugere selv skal vælge. Markedets kraftigeste lys kombineret med verdensklasse teknologi giver dig et udrykningskøretøj, der er meget synligt på vejene. Planlægger ministerierne beredskabet tilfredsstillende inden for deres eget område? Koordinerer Beredskabsstyrelsen beredskabsplanlægningen mellem ministerierne tilfredsstillende? Evaluerer politiet, Beredskabsstyrelsen og ministerierne krisestyringen ved større ulykker og katastrofer samt ved øvelser i tilstrækkelig grad, og følger de op på evalueringerne? Kommunerne har ikke været omfattet af undersøgelsen. SAMMENHÆNGEN Danmark indgår sikkerheds- og beredskabsmæssigt i en større sikkerhedsstruktur, der bl.a. omfatter NATO, EU Beredskabsstyrelsen skal i henhold til Beredskabsloven koordinere beredskabsplanlægningen på tværs af ministerierne, men har ikke løst alle opgaver tilfredsstillende og de nordiske lande. Hertil kommer, at kommunerne i henhold til Beredskabsloven selv har et beredskab, der er baseret på såvel beredskabsplaner som en risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab. Det giver derfor god mening, at Rigsrevisionen undersøger, hvordan den danske stat varetager opgaven med beredskabsplanlægning i henhold til Beredskabsloven. Den helt centrale myndighed er her Beredskabsstyrelsen, til hvem Forsvarsministeriet har henlagt den central beredskabsopgave. AFGRÆNSET OPGAVE Rigsrevisionen har som grundlag for undersøgelsen valgt Beredskabsloven, aftalen om redningsberedskabet fra 2002 (hvoraf det fremgår, at den civile sektor fremover bør anvende et ens-artet planlægningsgrundlag) og Beredskabsstyrelsens generelle vejledning om helhedsorienteret beredskabsplanlægning. Rapporten er derfor alene en vurdering af, hvordan ministerier og styrelser, herunder Beredskabsstyrelsen, har løst opgaven i forhold til ovennævnte lovgivning m.m. 5 års garanti på elektronikken Patenteret Linear-LED teknologi Læs beretningen KONKLUSIONER I beretningen skriver Rigsrevisionen, at Beredskabsstyrelsen ikke er enig i Rigsrevisionens beretning: Tlf: fas@fernonorden.com Statsrevisorernes kommentarer: Søg på 16/2013 på Folketingets hjemmeside: 22

23 Maj 2014 BRANDVÆSEN RIGSREVISIONEN Rigsrevisionens udlægning af styrelsens opgaver i henhold til Beredskabsloven. Styrelsen mener ikke, at den har haft beføjelser til at føre tilsyn med ministeriernes beredskabsplanlægning. Det mener Rigsrevisionen heller ikke var nødvendigt til at få et samlet overblik over ministeriernes beredskabsplanlægning. Derimod mener Rigsrevisionen, at Beredskabsstyrelsens som en del af sit koordineringsansvar havde pligt til at indsamle viden om beredskabsplanlægningen på alle ministerområder. Til en kritik af manglende opdatering af den nationale beredskabsplan fra 2011 lyder svaret, at dette efter styrelsens vurdering ikke har haft indflydelse på krisestyringen, og at planen er ved at blive opdateret. MERE FOKUS PÅ PLANLÆGNING Rigsrevisionen nævner, at Beredskabsloven bliver ændret i år, så det bliver lovfæstet, at alle ministerier skal indsende deres beredskabsplaner til Beredskabsstyrelsen. Dermed vil Forsvarsministeriet få større fokus på styrelsens koordinering af beredskabsplanlægningen. Også for myndighedernes evaluering af større ulykker og katastrofer samt CITATER øvelser er der plads til forbedringer. Der er således ikke af Politiet og evalueringsinstituttet i Beredskabsstyrelsen blevet udarbejdet evalueringer af alle væsentlige hændelser i Danmark. - Beredskabsstyrelsen har ikke løst opgaven med at vurdere sammenhængen i beredskabsplanlægningen tilfredsstillende, da styrelsen ikke har et samlet overordnet overblik over beredskabsplanlægningen i ministerierne og dermed heller ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere sammenhængen. - Beredskabsstyrelsen har ikke opdateret den nationale beredskabsplan i forlængelse af ressortomlægningen i staten i oktober Dette finder Rigsrevisionen uhensigtsmæssigt, da det er en central plan for den nationale krisestyring. - Hovedparten af de mindre centrale ministerier og styrelser i beredskabet har ikke en tilfredsstillende beredskabsplanlægning. - Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at 11 ministerier ikke har udarbejdet en plan for, hvordan en overordnet krisestyring skal foregå. Ovenstående er citater fra Beretning til Statsrevisorerne om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer, udgivet af Rigsrevisionen, april