TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN"

Transkript

1 Maj 2008 Årgang 37 nr. 2 TS TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN LANDSFORENINGEN FOR BEVARELSE AF ÆLDRE BRUGSFARTØJER

2 TS-bestyrelse Formand Poul-Erik Clausen Karetmagerstien Ebeltoft / Næstformand (fung.) Nis-Edwin List-Petersen Møllevænget 19 Hostrupskov 6200 Aabenraa Kasserer Egon Hansen Høje Gladsaxe 26, 2.tv 2860 Søborg / Bestyrelsesmedlemmer Charsten Karger Skattergade Svendborg Jørn Hansen Kirkevej 14 Strynø 5900 Rudkøbing Gert Iversen Havebyen Mozart København SV / Ole Brauner Eskjærsvej Skive Mogens Høirup Lucienhøj 16 A 5600 Faaborg Suppleant Alexander Feirup Sundsdahlvej Lemvig Revisor Kirsten Hjort Løjtoftevej Nakskov Revisorsuppleant Sv. Erik Haase Hvidtjørnen Dragør TS-lokalfolk Nordjylland Bo Rosbjerg FDF Vestre Fjordvej Aalborg Djursland Torben Kirkegaard Silkehalevej Ebeltoft Limfjorden Niels Sohn Engvej Skive / Vestkysten Svend Lykke Sandgade Hirtshals Østjylland Poul Erik Bugge Hvidbjergvej 16 Ølsted 8380 Trige dk Sønderjylland Torbjørn Kristensen v/færgegården Haderslev Østfyn Kristian Fribo Fiskergade Kerteminde Vestfyn Jens Glinvad Provstskovvej Middelfart Sydfyn Peter Ladefoged Stranndvejen 61 A 5720 V. Skerninge Nordsjælland Ingelise Brandt Krondrevet Aalsgaarde Vestsjælland Flemming Olsen Hallenslevvej Gørlev Lolland Benny Jacobsen Løjtoftevej Nakskov Isefjord Henning Sanderhof Sleipners Plads Ølstykke / Køge Bugt Peter Holger Nielsen Vænget 4 Hastrup 4600 Køge / Kbh. Christianshavn Anvar Tollan Overgaden oven Vandet 44, st København K Kbh. Nyhavn Eric Erichsen Knapmagerstien København S Repræsentanter i Skibsbevaringsfonden Jens Poulsen Jacob Gadesvej 20 Torø Huse 5610 Assens / John Walsted Dråby Bygade 10 B 8400 Ebeltoft Repræsentanter i EMH/Culture Council(CC) Jørgen Josephsen Fåborgvej Assens / CC Arne Gotved Havnegade 51 2.th 1058 København K Forsikring Dansk System Assurance Konsulenter Restaurering Skibsbevaringsfonden Skovhusevej Præstø (hverdage 8-16) Sejl og rig Harry Randa Narviksgade Århus N Redaktionen Redaktør Per Hjort St. Karlsmindevej 143 Sølager 3390 Hundested / I redaktionen Andrea Gotved Esrumvej 17 A 3000 Helsingør Sven Bülow Birkevænget Espergærde / Ulf Brammer Møllehaven Holbæk / Forside: Bevikling af takling med tjæregarn. Foto: Annette Dres Henriksen. Tryk: P.J. Schmidt, Vojens

3 Formanden har ordet TS-sekretariatet v/lisbeth Møller Andersen Skattergade Svendborg Tlf TS-hjemmeside Webredaktør: Per Hjort Webmaster: Andrea Gotved Medlemskontingent for 2008: 350 kr. Ungdomskontingent u. 25 år: 150 kr. Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelsesformularen på hjemmesiden. Foruden medlemskontingentet betales kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten, som flg: Joller og åbne både -2 BRT: 0 kr. Fartøjer 2-13,9 BRT: 300 kr. Fartøjer 14-19,9 BRT: 600 kr. Fartøjer 20-49,9 BRT: 900 kr. Fartøjer over 50 BRT: 1200 kr. For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning på fartøjet af årsmærkat og jomfrustander. Næste nummer af TS-bladet udkommer ultimo juni. Stof til bladet skal være redaktionen i hænde senest 29. maj. ISBN Om nogle dage mødes formentlig rigtigt mange af os til pinsestævne og generalforsamling i Svendborg (har I tilmeldt jer? ellers gør det nu). Når jeg tænker tilbage på sidste års vellykkede pinsestævne i Aabenraa, er det ufatteligt, at der allerede er gået et år. Men det har også været et meget begivenhedsrigt år, hvor TS har sat to store aktiviteter i søen, som tegner til at blive nogle af vores fremtidige flagskibe. Ideen til den ene, en dansk kystkulturforening, som blandt andet skal kæmpe for, at den landbaserede del af vores maritime kultur bevares, så vi stadig kan få repareret vores skibe lokalt, og at vores havne ikke ender som tillukkede boligområder, er fostret sammen med Skibsbevaringsfonden, SME og Europas Maritime Udviklingscenter. En række andre maritime foreninger og organisationer, blandt andre Dansk Sejlunion, foreningen Danske Havne og VisitDenmark, er rede til at være med, så alt tegner til, at Danmarks Kystkulturforening bliver en yderst slagkraftig organisation, som politikerne bliver nødt til at lytte til. Den anden store aktivitet er Træskibenes Fond, som er klar til at blive søsat umiddelbart efter pinsestævnet. Bestyrelsen har besluttet, at den grundkapital, som er nødvendig for, at Træskibenes Fond kan blive godkendt som en almennyttig fond er, tilvejebragt igennem TS kapital. Vores formue er blevet mindre, men som Jørgen»Jønne«Hansen sagde på sidste bestyrelsesmøde.»det har jo altid været meningen, at en del af vores formue skal ud og arbejde for vores skibe«. Nu kommer de til at danne grundlag for en fond, som skal bidrage til, at den danske træskibsflåde bliver ordentligt vedligeholdt. Det skal ske i form af direkte tilskud til renoveringsarbejder, hjælp til anskaffelser, der kan holde skibene sejlende, og i form af tilskud til aktiviteter, der kan redde værfter og beddinger fra at blive nedlagt. For at mindske administrationen er det besluttet, at fondsbestyrelsen ikke skal tage stilling til stakkevis af ansøgninger, men at lokalfolkene kan indstille projekter til støtte. Det vil stille store krav til vores lokalfolk, men jeg er overbevist om, at de kan leve op til dem. Først skal der dog skaffes penge til veje i fonden, og det brænder fondsbestyrelsen, som vil blive præsenteret på generalforsamlingen, efter at komme i gang med. Poul-Erik Clausen 3

4 Siden sidst Ny formand i Skibsbevaringsfonden Ole Vistrup, mangeårigt TS-medlem og formand for SME (Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer), har afløst Hans Jeppesen som formand for Skibsbevaringsfonden. Hans Jeppesen har siddet i formandstolen siden fondens stiftelse i 1986 og fortsætter som menigt bestyrelsesmedlem. Som ny næstformand er valgt Morten Hahn-Petersen, som er direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. FIDDLERS GREEN på Atlanten Mogens Høirups Skagenkutter FIDDLERS GREEN, som han overtog på Trinidad, er i skrivende stund for hjemadgående. Sven Bülow var med på strækningen fra St. Martin i Caribien til Bermuda og tog undervejs dette dejlige sejlbillede, hvor der er vind i sejlene og vand på dækket. Den tidligere Skagenkutter har i en årrække sejlet charter i Caribien og blev til det brug rigget som skonnertbrik. Nyt træskibslaug De tolv hjemmehørende træskibe i Lemvig har samlet sig i Lemvig Træskibslaug. Det er ikke blot for at have det hyggeligt sammen, men i høj grad også for at kunne tale med én stemme, når der skal vedtages nye havneplaner. I Lemvig som mange andre steder er der nemlig snak om at ændre havnen, så de sejlende får trangere kår. Lauget vil dog også arbejde aktivt sammen med kommunen, når det årlige weekend-arrangement Åben Havn skal afholdes, og generelt søge at øge kendskabet til ældre brugsfartøjer. Laugets konstituerende bestyrelse består bl.a. af Jens Peder Hilligsøe, Poul Erik Henriksen, Alexander Freirup og Flemming Kæmpe. 4

5 Sønderborghavne bliver TS-frihavne Sønderborg Kommune har besluttet, at alle kommunens havne skal være frihavne for TS-skibene. Det drejer sig om Sønderborg, Gråsten og Mommark.»Det er et spørgsmål om, at vi gerne vil have de skibe liggende i havnen. Vi har en idé om, at det trækker turister til, når der er noget pænt at kigge på«, siger Erik Lauritsen (S), der er formand for teknik- og miljøudvalget i Sønderborg Kommune, til JydskeVestkysten. TS-fartøjer kan ligge gratis i tre døgn, forudsat at der føres TSstander og gyldig årsmærkat. Limfjordens levende værft Limfjordens Maritime Fond vil opføre Limfjordens Levende Værft, et nyt træskibsværft, som bl.a. skal tjene til at bevare de maritimt relaterede håndværk samt bygge og restaurere træskibe. Det er samtidig tanken, at værftet skal være en turistattraktion, hvor besøgende kan få mulighed for at følge byggearbejdet. Fonden har udskrevet en arkitektkonkurrence blandt de arkitektstuderende på Aalborg Universitet. Fire forslag blev præmieret, det vindende med kr. Endnu er der dog ikke udpeget et sted, hvor det planlagte nye værft skal ligge. Leder Træskibenes Fond snart klar til søsætning Af Per Hjort Træskibenes Fond er ved at være parat til at blive præsenteret for medlemmerne på generalforsamlingen i Svendborg. Advokat Karl Stephensen har udarbejdet en fondsfundats, som med små justeringer er godkendt af TS bestyrelse. Her er dens hovedpunkter: Formålet med Træskibenes Fond er, 1) at yde økonomisk støtte til bevaring og vedligeholdelse af TS-fartøjer, 2) at yde støtte til bevaring af den kystkultur, som har betydning for vedligehold af ældre fartøjer, og 3) at virke for udbredelse af kendskabet til danske træskibe og kystkultur. Der søges om, at fonden bliver anerkendt som en almennyttig fond, så bidrag bliver fradragsberettigede for giverne, hvilket bl.a. kræver, at den økonomisk adskilles fra TS. Det betyder, at den grundkapital på kr., som er nødvendig for, at fonden kan blive registreret, og som TS bestyrelse har besluttet at donere, ikke kommer tilbage til TS i tilfælde af fondens opløsning, men skal anvendes efter fondens formål. Det er lidt anderledes, end fondsstiftelsen blev fremstillet på kolofonmødet i Ebeltoft, hvor der blev stillet i udsigt, at pengene kunne vende tilbage til TS, hvis fonden nedlægges. Dengang var vi desværre ikke klogere. For at mindske administrationen er det besluttet, at fonden ikke modtager ansøgninger, men selv finder støtteegnede projekter. Det skal blandt andet ske gennem TS lokalfolk, som opfordres til at undersøge deres område og konstatere, hvor der er behov for støtte. Lokalfolkene indtager dermed en meget vigtig position og må nok regne med en øget dialog med TSmedlemmerne i deres lokalområde. Som hovedregel vil støtte blive ydet som donation uden krav om tilbagebetaling. Det kan muligvis få skattemæssige konsekvenser for nogle af de private ejere, som selvfølgelig må tage dette aspekt med i deres overvejelser, før støtten modtages. Fondens bestyrelse bliver på fem personer, som højest kan sidde i seks år. I skrivende stund er den første bestyrelse ikke endeligt på plads, men det er besluttet, at TS skal være repræsenteret af Nis-Edwin List-Petersen og Jens Poulsen. Sidstnævnte er også medlem af Skibsbevaringsfondens bestyrelse, hvilket er et klart signal om, at Træskibenes Fond ikke skal opfattes som en konkurrent til Skibsbevaringsfonden, men som en samarbejdspartner. De øvrige tre medlemmer bliver folk, som ud fra hver deres udgangspunkt kan bidrage til fondens arbejde herunder det ikke uvæsentlige at skaffe midler. Går det hurtigt med at indsamle penge til fonden, kommer støttearbejdet også hurtigt i gang, for 75 procent af de indkomne midler skal gives til støtteformål allerede samme år for ikke at blive beskattet. Det gør det selvfølgelig mere langsommeligt at opbygge en større kapital i fonden, som kan sikre den et langt liv. Men det er jo også først og fremmest fartøjerne, der skal sikres et langt liv. 5

6 Velkommen til Svendborg Pinsen ligger tidligt i år, og jeg håber, at træskibene er klar til sæsonen. De gamle sejlskibe, store som små, er en vigtig del af vores kulturarv, og det er altid en stor glæde at få besøg af så mange fartøjer på én gang. Det giver et godt billede af, hvordan havnen må have taget sig ud for mange år siden med»en skov«af master og et anderledes liv på havnen. Havnen i Svendborg var vores kontakt til omverdenen, og det liv, som skibene bragte med sig, har betydet meget for byens historie og senere udvikling. Vi har besluttet at afvikle stævnet omkring Maritimt Center, som netop har til huse i det gamle pakhus, der siden midten af 1800-tallet har taget imod skibene, når de anløb. Vi glæder os til den årlige præsentationssejlads, som denne gang foregår på Svendborg Sund. Vi håber, at vind og strømforhold er med os, og at de mange gæster på havnen får lejlighed til at se skibene for fuld sejlføring, når de sejler forbi nokken ved Maritimt Center. Det er med stor glæde, at jeg på byens vegne kan byde skibene og de mange deltagere velkommen i pinsen. Kom godt til Svendborg. Lars Erik Hornemann Borgmester 6

7 Program for pinsestævne 2008 i Svendborg Fredag den 9. maj Mange skibe anduver Svendborg i løbet af dagen. Ankommende skibe kan kontakte pakkemesteren for anvisning af plads på tlf Lørdag den 10. maj Gratis morgenmad sponsoreret af Føtex Rundvisning på Ring Andersens værft Nye medlemmer mødes på FULTON Officiel åbning Turistchef Carsten Nielsen åbner stævnet sammen med TS formand Poul-Erik Clausen Skippermøde på FULTON Indbudte gæster går om bord på FULTON, som afgår kl Præsentationssejlads på Svendborg Sund vind og strøm bestemmer ruten Præmieuddeling på havnepladsen Skafning for tilmeldte på Maritimt Center Svendborg Herrekor står for den musikalske underholdning og vil bagefter gerne deltage i en jam-session, så alle spillende opfordres til at tage instrumenter med Søndag den 11. maj Gratis morgenmad sponsoreret af Føtex Generalforsamling i Maritimt Center se indkaldelse i forrige nummer af TS-bladet. 7

8 Tilmelding til pinsestævne 2008 Dette skema skal benyttes af såvel små som store fartøjer. Tilmeldingen skal sendes senest den 4. maj til: Peter Ladefoged, Strandvejen 61 A, 5720 V. Skerninge Tilmeldingen kan også foretages på Skibets navn: Hjemhavn: Skibstype: BRT: Længde m: Bredde m: Dybgang m: Skippers navn: Tlf.: Mobiltlf.: Forventet ankomst til Svendborg: Sejlet distance fra hjemhavn NM (nautiske mil): VHF-radio om bord: Ja Nej Har brug for el/vand: Ja Nej Antal spisebilletter til lørdag aften à 140 kr.: stk. For dem, der kommer over land, og jollesejlere: Navn: Jollens navn: Skipper: Antal spisebilletter til lørdag aften à 140 kr.: stk. Arrangørerne kan desværre ikke tilbyde overnatningsmuligheder. Nye medlemmer Ja tak, jeg vil som nyt medlem gerne deltage i introduktionsmødet om bord på FULTON lørdag kl. 11. Antal personer: 8

9 TS årsregnskab 2007 INDTÆGTER Medlemskontingenter kr Fartøjskontingenter kr Salg af standere kr Salg af annoncer kr Andet salg kr. 0 Legater og gaver kr. 0 Portostøtte, Biblioteksstyrelsen kr Renteindtægter kr UDGIFTER Indtægter i alt kr Administration Husleje kr Drift af sekretariat kr Kontorartikler kr Tryksager kr. 0 Porto kr Tidskrifter kr WEB-side + programudvikling kr Annoncer kr Kontingent til andre foreninger kr Repræsentation kr. 529 TS-mærkater kr Gebyrer kr Diverse kr. 0 Administration i alt kr Køb af standere kr Anskaffelser, - Edb-udstyr + PR-matr. kr Mødeudgifter Generalforsamling, fortæring kr Generalforsamling, rejseudgifter kr Bestyrelse, fortæring kr Bestyrelse, rejseudgifter kr Bladudvalg, fortæring kr. 0 Bladudvalg, rejseudgifter kr Bladudvalg, forbrugsudgifter m.v. kr Medlemsmøder, ophold/fortæring kr Medlemsmøder, rejseudgifter kr Kystkultur, - møder kr Lokalfolk, - rejseudgifter m.v. kr. 998 Andre møder, fortæring kr. 0 Andre møder, rejseudgifter kr Mødeudgifter i alt kr Jubilæumsbog kr Bladudgivelser TS-blad, husleje kr TS-blad, trykning kr TS-blad, fotos kr. 0 TS-blad, forsendelse kr Årbogen, trykning kr Årbogen, forsendelse kr Bladudgivelser i alt kr Udgifter i alt kr ÅRETS RESULTAT (underskud) kr BALANCE PR. 31/ AKTIVER PASSIVER Kassebeholdning kr Amagerbanken (kasserer) kr Amagerbanken (Sparekonto) kr Amagerbanken (Aftaleindskud) kr DB-bank kr Tilgodehavende/forudbetalinger kr Aktiver i alt kr Egenkapital kr Årets underskud - fratrækkes kr Egenkapital kr Skyldige omkostninger kr Passiver i alt kr Gladsaxe, den 10. februar 2008 Egon Hansen, kasserer Regnskabet blev godkendt på bestyrelsens møde den 1. marts 2008 i Ebeltoft. Det originale regnskab er underskrevet af revisor og kasserer. 9

10 Lidt historie om Svendborg Havn Som mange andre danske kystbyer voksede Svendborg op omkring en lille naturhavn. I træskibenes storhedstid blev der i løbet af 50 år søsat 450 skibe fra værfterne på Svendborg-egnen. Af Martin Stockholm, Maritimt Center Danmark Svendborgs historie rækker mere end 750 år tilbage i tiden. Dengang lå byen ved en lille naturskabt havn med en sandbanke, hvor man kunne finde læ for natten. Sandbanken skulle senere blive til Frederiksø. En egentlig havn opstod i byen for ca. 550 år siden, da man lavede en skibsbro neden for Brogade. I midten af 1800-tallet besluttede man at modernisere havnen, så man ikke kun havde et bolværk, der var slået ved Brogade. Frederiksø eller Koholmen skulle være en del af havneterrænet, så man lavede en 200 meter lang stensætning og etablerede to ballastbroer og en mudderbro. Ophalerbeddingen fra den gamle skibsbro ved Brogade flyttedes til Frederiksø, og værftsøen begyndte at tage form. Havnen udvides i årene herefter. Inderst i bugten anlægges Nyhavn med Cikoriebroen, Jessens Mole etableres, og det samme gør Hudes Plads, hvor der i dag er skibshandel. Bolværket mod øst kommer i slutningen af 1800-tallet, og man laver en lille havn med et slæbested, hvor Øxenbjergværfterne etableres. Havnen med slæbestedet kender vi i dag som Frihavnen. Der er bygget mange skibe i Svendborg. Omkring byen og langs sundet ved Tåsinge og Thurø lå der i sin tid godt 30 strandskibsværfter. Af de byggelister, som eksisterer, kan man se, at værfterne tilsammen har søsat 767 træskibe i perioden I løbet af 50 år (1870 til 1920) byggede man over 450! På Frederiksø er der bygget skibe siden midten af 1800-tallet. Stålskibsværftet nåede at søsætte 200 nybygninger, og faktisk bygges der stadig mindre stålskibe. J. Ring-Andersen s Skibsværft blev grundlagt i 10

11 1867. Værftet har igennem årene bygget stålskibe og knapt 200 træskibe. I dag beskæftiger værftet ca. 25 skibstømrere og smede. Når I kommer til Svendborg i pinsen, vil vi lægge forskelligt materiale i pakhuset, så interesserede kan læse mere om havnen og dens udvikling frem til i dag. Luftfoto af Svendborg Havn med Frederiksøen i midten venligst udlånt af Kort- og Matrikelstyrelsen. 11

12 Om HAVHINGSTENs sideror For at kunne styre en lige kurs blev vikingernes skibe udstyret med sideror udformet som en flyvinge. Af Ulf Brammer Foto: Werner Karrasch Vikingeskibsmuseet På Vikingeskibsmuseet i Roskilde diskuterer man, hvad der skal til for at holde roret fast ved skibssiden, uden at fæstet rives fra hinanden. Det skete lidt for mange gange på togtet til Dublin i sommeren Som de fleste læsere af dette blad ved, sidder vikingeskibenes ror agterude på styrbord side af skroget og derved kommer høvedsmanden (rorgængeren) nemt til at stå med bagen til den anden skibsside, som derfor selvfølgelig kaldes bagbord. Ved udgravningerne af Skuldelev 2, som HAV- HINGSTEN er kopieret efter, har det ikke kunnet lade sig gøre at kopiere roret, da der ikke er bevaret noget på fundpladsen. Derimod har man fundet et ror ved Vorså, og i 2006 fandt man et ved Hevringe Flak, begge ved den jyske østkyst. Ud fra disse fund har forskerne regnet sig frem til rorets dimensioner, og ved de indledende sejladser er det justeret her og der. Som en flyvemaskinevinge Forestil dig, at du skal deltage i et længere togt på måske 50 sømil, hvor man vil bestræbe sig på at styre så lige som muligt. For at styre har man sænket en planke i vandet foran den styrbord agterstavn. Hvordan vil det så gå med den udsejlede distance? Mon ikke skibet vil styre en ubetydelig lille smule til styrbord på grund af modstanden i vandet? Det har bådebyggerne kendt til dengang for

13 13

14 år siden. Man har udformet sideroret næsten som en flyvemaskinevinge, altså svagt buet, tykkere på forkanten og med en smallere agterkant. Desuden løber agterkanten ud i en lille tap, hvor det viser sig, at den luft roret trækker ned langs kanten, slippes agterud i form af en luftspiral i vandet efter skibet, når det skyder fart. På Bayeux-tapetet i Normandiet ser man også den lille tap på rorets bagkant. På den måde dokumenteres tidsperioden til den tid, hvor Skuldelev 2 blev bygget. Fastgjort med vidjer På denne tegning af roret, der er fundet ved Vorsø, ses den lille tap på rorets agterkant, og tværsnittene viser rorets lighed med en flyvinge. Fastgørelse af sideroret har man studeret i Norge. I Oslo står det smukke kongeskib fra Oseberg. Også Gokstad-skibet og skibet fra Ellingå, de er alle fra 1100-tallet. Der ser man, at roret har været gjort fast på skibssiden på en rorvorte. Der er slået en knude på en vredet vidje, som så er stukket gennem rorvorten, gennem skibssiden og videre gennem det forstærkede rorspant flere gange og fastgjort for til sidst at blive efterspændt med kiler, så det bliver trukket hårdt an mod skibssiden. I vikingetiden har vidjerne været af forskellige materialer. På Oseberg-skibet var de af fyr, og ved Fribrødre Å - bag Stubbekøbing - har man fundet rester af en egevidje. Her på fotoet, har man brugt et tov af hamp, og da handelsskibet OTTAR sejlede til Edinburgh, brugte man en vredet birkevidje smurt med oksetalg. Rorfæste slidt i stykker På HAVHINGSTENs togt sidste sommer fortalte besætningen, at det ved Isle of Man i Det irske Hav var blæst op til storm. Vinden gik 25 m/sek, der var tre reb i sejlet, og langskibet var af og til oppe på 12 knob. Under sådanne forhold er der et meget voldsomt træk i roret, og derfor blev rorfæstet slidt i stykker. Sideroret er også støttet af en læderstrop højere oppe på rorstammen. Stroppen er fastgjort indenbords og er med til at presse rorstammen ind til lejet, som selvfølgelig er smurt med tælle. Disse sideror var balanceror, og de blev brugt på alle skibe i Nordeuropa frem til omkring 1150 erne. Når roret var rigtigt formet og monteret, og når skibet var trimmet i ballast og rig, skulle rorgængeren ikke bruge ret mange kræfter på at styre det langkølede skib. Ved større manøvrer som for eksempel kovendinger, brugte man sejlet og måske årerne. Nu skal vi bare vente til sommer, for at høre om HAVHINGSTENs hjemtur. På Internettet kan du på abonnere gratis på nyhedsbreve om HAVHING- STEN FRA GLENDALOUGH. Kilder: Velkommen ombord! Havhingsten fra Glendalough. Et genskabt langskib fra vikingetiden. 68 s. Ill. Vikingeskibsmuseets Forlag Samtaler med Max Vinner og skibstømrer Søren Nielsen, begge fra Vikingeskibsmuseet. 14

15 Nu sker der noget Renoveringen af newfoundland-skonnerten BONAVISTA går i gang i dette forår og ventes at tage fire år. Af Per Hjort Otte år efter, at Kulturværdiudvalget med en check på 2,7 mio. kr. hindrede, at skonnerten BONAVISTA blev sejlet ud af landet for altid, kommer renoveringen af det gamle fartøj endelig i gang. I februar blev skroget løftet på land efter at have tilbragt næsten syv år i Marstal Havn, hvor det tomme fartøj blev holdt flydende med pumpeværk. Bortset fra en enkelt nat, hvor strømmen gik, og pumperne standsede. Næste dag måtte BONAVISTA hæves fra havnens bund. Som det ligger der på Eriksens Plads i Marstal Havn, ligner det medtagne skrog ikke noget, der er 2,7 mio. kr. værd, og skulle man udelukkende tænke økonomisk, var det formentlig billigere at foretage en rask motorsavsmassakre og derefter gå i gang med at bygge en helt ny skonnert. Det gør man selvfølgelig ikke, for selv i så sørgelig en tilstand er BONAVISTA et stykke maritim kultur, som må bevares, selv om restaureringsarbejdet formentlig bliver det dyreste, der er foretaget her i landet, siden renoveringen af fregatten JYLLAND. Barsk sejlads BONAVISTA blev bygget af skibsbygmester Ludvig Johansen i 1914 og blev fra starten en del af den flåde på 110 Marstal-skonnerter, som dengang sejlede på New Foundland. Derop med salt eller anden last og retur til Middelhavslandene med klipfisk. En barsk fart på Nordatlanten, som ikke mange andre end danske søfolk havde mod på, og som holdt sejlskibene i gang langt op i den motoriserede tidsalder. Det afriggede og tomme skrog er ved at blive taget på land i Marstal Havn. Foto: Marstal Søfartsmuseum 15

16 BONAVISTA på Eriksens Plads, hvor skonnerten skal tilbringe de næste fire år. Som noget af det første blev der udtaget prøver fra bunden, som viste, at kølen formentlig skal udskiftes. Foto: Marstal Søfartsmuseum. BONAVISTAs sidste togt til New Foundland foregik i vinteren , en ualmindelig hård vinter, hvor fem Marstal-skonnerter forliste på farten. På Marstal Søfartsmuseum kan man på en båndet optagelse høre lods Hans Dreymann, som var styrmand på sejladsen, fortælle om denne sidste tur, hvor man 16

17 Rungsted, blev rigget op til skonnert igen og sejlede med lystfiskere på Sundet. Turistattraktion tæt på New Foundlands kyst blev tvunget til at stikke til søs igen og derefter lå underdrejet for en ubrudt række af storme, der varede i næsten en hel måned. BONAVISTA klarede sig, og da den kom hjem til Marstal igen, fik den ilagt motor og sejlede i nedrigget tilstand fragt til op i 1950 erne. Senere kom den til Arbejdet med renoveringen skal udføres af Ebbes Bådebyggeri, som meget passende vandt den fornødne EU-udbudsrunde, hvor der blandt andet blev stillet krav om, at entreprenøren skulle have kendskab til de lokale skibsbygningstraditioner i Marstal. Det krav kunne portugisere, polakker og andre med konkurrencedygtig arbejdskraft ikke helt leve op til. Udbuddet måtte dog gå om, da man i første omgang havde krævet, at arbejdet skulle gennemføres på to år. Det kunne ikke lade sig gøre, hvis man skulle bygge med træ, der havde lagret tilstrækkeligt længe. Nu er byggeperioden så fire år, og træet er blevet skovet i den forgangne vinter. For Marstal bliver renoveringen af BONAVISTA endnu en turistattraktion, der lægger sig smukt i kølvandet på den opblomstrende interesse for søfartsbyen, som er skabt af Carsten Jensens bøger Vi, de druknede og Sidste rejse. Besøgende får nemlig mulighed for at følge arbejdet. Der rejses et telt over skonnerten, og i det bygges en udsigtsplatform til publikum, ligesom der arrangeres guidede rundvisninger.»vi regner med at trække endnu flere maritimt interesserede her til Marstal, hvor vi hvert år har omkring 400 anløb af charterskonnerter«, fortæller museumsleder Erik B. Kromann fra Marstal Søfartsmuseum. Museet har iøvrigt længe haft en del af BONA- VISTA i sin udstilling. Det er den oprindelige kabys, som efter at være pillet af skibet fungerede som havehus i mange år. Eller måske snarere som legehus, for de færreste fuldvoksne kan stå oprejst under kabyssens lave ruf. Hvad der helt præcist skal ske med BONAVISTA, når renoveringen og oprigningen er tilendebragt, vides endnu ikke, men der er planer om et togt til byen Bonavista i New Foundland i 2014, når skonnerten fylder hundrede år. 17

18 En lang dag om skibsbevaring og et trist efterspil Et seminar om fremtidige værnecentre for bevaringsværdige fartøjer bevægede sig i en bue omkring emnet. Dagen afslørede, at bådebyggerne frygter konkurrence fra offentligt støttede centre, og at Skibsbevaringsfonden ikke så meget frygter for skibstømrerfagets eksistens som for kvaliteten af arbejdet. Af Per Hjort Den 5. marts afholdt Skibsbevaringsfonden et seminar om maritime kompetencecentre i Danmark. Sådanne centre, der kan sammenlignes med Norges»fartøyvernsentre«, har vi brug for, fordi værfterne forsvinder eller tager andre arbejdsteknikker i brug og efterhånden glemmer de gamle håndvæk, mener fonden. Oprettelse af kompetencecentre indgår derfor i Skibsbevaringsfondens visionsplan. TS-formand Poul-Erik Clausen indledte dagen med en kort redegørelse for behovet for, at der fortsat findes lokale værfter og beddinger. En stor del af fartøjsejerne i TS har nemlig ikke bil, og hvis der bliver for langt til et værft, er der risiko for, at fartøjerne ikke bliver ordentligt vedligeholdt. Lokale værfts- og beddingsfaciliteter er derfor vigtige, om ikke andet så i form af»puslepladser«, hvor fartøjsejerne kan arbejde og få professionel hjælp, når det er nødvendigt, gjorde TS-formanden opmærksom på. Bygningsbevaring og norske tilstande Derefter gav arkitekt Søren Vadstrup fra Bygningsbevaring et indblik i, hvad der er sket omkring bevaringen af ældre huse. Her har man blandt andet afdækket, hvad der findes i landet af håndværkere, som kan vedligeholde gamle huse, og for eksempel fundet ud af, at det skorter på smede, som kan smede med esse. Der blev gjort forsøg på at knytte forbindelser fra bygningsbevaring til skibsbevaring, og selv om håndværkerkunnen i begge tilfælde er en forudsætning for, at det kan lykkes ordentligt, var det ind imellem svært at tegne parallellerne. Blandt andet fordi bygningshåndværket i dag er langt fjernere fra bindingsværket, end dagens bådebyggeri er fra tallets sejlførende skibe. Desuden er der betydeligt flere ældre bygninger end ældre fartøjer i Danmark og dermed også et bedre økonomisk grundlag at arbejde på. Blandt andet i kraft af EU-midler. Atle Ove Martinussen fra Norge kunne fortælle, hvordan man hos vores nordlige naboer havde rejst riget rundt for at finde gamle mennesker, som kunne fortælle om deres uddøende fag håndværksfag og fiskeri. Derefter prøvede man at få de gamle til at give deres viden videre til yngre i en slags mester-lærling forhold og dokumentere metoderne. De genfundne færdigheder arbejder man nu på at holde vedlige i landets tre fartøjsværnecentre. Forskelligt syn på det faglige Med de norske erfaringer var vi stadig et stykke fra emnets kerne, men kom endelig tæt på, da bådebygger Frank Steinbeck fra Havnsø udtrykte de danske bådeværfters bekymring over, at man med de planlagte kompetencecentre måske vil til at konkurrere med de etablerede værfter om vedligeholdelsesopgaverne. Et center for indsamling af viden om bådebyggeri ville være fint, mente han, men vedligeholdelsescentre, der skal renovere med offentlig støtte vil betyde en ubillig konkurrence for værfterne. I øvrigt mente Frank Steinbeck, at dagens danske værfter er fuldt ud kompetente til at renovere gamle skibe, og han var ikke nervøs for, at denne viden skal forsvinde. 18

19 Det var til gengæld konsulent i Skibsbevaringsfonden Tom Rasmussen, som rundede seminaret af. Ifølge Tom Rasmussen er der allerede forsvundet meget viden, blandt andet fordi bådebyggerne i dag bruger elektriske værktøjer i stedet for håndværktøj. Desværre randt tiden ud, inden den kyndige konsulent fik afleveret hele sit budskab, som måske netop var det, en del af forsamlingen var kommet for at høre. Man kunne dog konkludere, at der er behov for en analyse af, hvor mange fartøjer, der inden for en overskuelig tidshorisont har brug for en gennemgribende renovering. Det kan fortælle noget om, hvor meget arbejde værfterne kan forvente, og måske også hjælpe til en afklaring af, i hvor høj grad vi har brug for maritime værnecentre. Fra glæde til skuffelse Dagen sluttede med en glad nyhed fra Skibsbevaringsfondens formand Hans Jeppesen, som meddelte, at fonden havde fået foretræde for Folketingets kulturudvalg, hvor man ville anmode om, at den årlige bevilling til skibsbevaring blev forhøjet fra de nuværende 3,5 mio. kr. til 6 mio. kr. Uheldigvis kom der dagen før mødet med kulturudvalget en historie i pressen om, at Skibsbevaringsfonden årligt bruger over en million af støttekronerne på administration, hvilket fik flere partiers kulturordførere til at stejle. Det er selvfølgelig ikke rigtigt, at Skibsbevaringsfonden har en luksuøs administration, idet hovedparten af beløbet går til rådgivningsarbejde, som er en nødvendig del af skibsbevaringen. Desværre kom dette ikke frem i pressen, og sivede åbenbart heller ikke ind hos kulturudvalget, så man fik ikke den markante forhøjelse, som man havde håbet. Dermed er visionerne om maritime værnecentre muligvis også blæst et stykke længere væk fra virkeliggørelse til manges fortvivlelse og fås tilfredshed. Er der udsigt til maritime værnecentre i Danmark? 19

20 Medlemsmødet i Ebeltoft En beretning om en lærerig og hyggelig weekend i marts, hvor der blev splejset, smedet og arbejdet i træ. Af Eric Erichsen Foto: Annette Dres Erichsen Lørdag ved middagstid ankom vi til Ebeltoft, 6 personer fra Nyhavn i følgeskab med Anvar Tollen fra Christianshavn. Mens vinden blæste med stormstyrke, afholdt 25 TS-medlemmer møde i Fregathavnen i et dejligt lokale med store vinduer lige ud til vandet. Med denne panoramaudsigt var det som at opholde sig på et skib i stormvejr, bortset fra at vi ikke bankede pæle; og tankerne gik godt jeg ikke er der ude på havet lige nu. Efter frokost blev alle deltagere fordelt i forskellige aktiviteter ud fra lyst og behov. Der var lagt op til, at man kunne lære tovværksarbejde og wiresplejs. David, der sejler med og underviser på Skoleskibet DANMARK, var»tovholder«i dette værksted. Personligt fik jeg lært at lave wiresplejs, og nu kan min kone splejse tovværk og sy taklinger tak for det. Træarbejde var der også adgang til. I tømrerværkstedet med rigtig gode faciliteter var der nogle, der lavede flagspil og lanternekasser til deres skuder. Her var det Ole, der var sjakbajs. Besætningen fra SVALAN i Nyhavn havde fuld gang i essen i smedeværkstedet, og de fik fremstillet jernbeslag til deres rigning. Der var gang i den. Lørdag aften fik vi lækker mad. Flødekartofler, salat og rødt kød med en god portion rødvin til. Hyggeligt var det, og Poul-Erik lagde op til en åben snak bordet rundt om blandt andet vores nye træskibsfond, maritime kompetencecentre og kystkultur. Uden for Fregathavnen gik bølgerne højt. 20

21 Nogle overnattede på Ebeltoft Vandrerhjem, andre på Fyrskibet, og for nogle blev det sent. Søndag havde besætningen på ANNA ELISE sørget for et lækkert morgentraktement, inden vi atter fordeltes i værksteder for at færdiggøre opgaver. David gav en demonstration i, hvordan man laver et splejs med en kovs og efterfølgende bevikler den med tjæregarn. Der blev trykket flittigt på de medbragte kameraer, så processen kan huskes, når man selv skal i gang. Efter en dejlig frokost på Fregatten JYLLANDs Café var der rundvisning for interesserede på fregatten, hvor en ung historiker guidede os. En god afrunding på forløbet. Det var en hyggelig og lærerig weekend sammen med søde og hjælpsomme mennesker langt væk fra trædemøllen for en stund. Øverst: Ole Brauner (th) var sjakbbajs i tømrerværkstedet. I Midten: Eric Erichsen får undervisning i wiresplejs. Nederst: Sådan bevikler man en takling med tjæregarn. Formand Poul-Erik på træarbejde, mens SVALANs besætning smeder beslag. 21

22 Klinkbyggede spanter II Som mest handler om forskellige spantsystemer og isætning af spanter. Af Frank Steinbeck (tekst og fotos) I sidste nummer beskrev jeg hovedtrækkene i fremstilling af disse spanter. Denne artikel skulle så afdække detaljer og procedurer i forskellige praktiske situationer. Det har imidlertid vist sig, at en sådan tekst vil fylde en halv lærebog. Ambitionerne er derfor skruet ned til at fremhæve nogle facts suppleret med lidt om værktøj og lidt historie. Alligevel burde denne og forrige artikel give et rimeligt indblik, og jeg vil gerne dokumentere nuancerne i dette blad, efterhånden som de konkrete opgaver viser sig. Bådene for nylig og nu Klinkbyggede både blev bygget til alle mulige formål. For et årti siden flød strande og åbredder med halvknuste eller rådne jolleskrog, og der var mange lærerige detaljer. Strandsanering og landskabspleje har sorteret i kildematerialet til klinkbygningsteknologien (og forarmet kystens øvrige naturrigdomme). Desto mere glædeligt er det voksende antal henvendelser fra jollefolk om råd, materialer og arbejde. Deres drivkraft varierer fra»det var morfars jolle«til»foreningen bør have denne historiske niche med«. Tendensen ligger i forlængelse af en stor indsats på produktionsskoler, fiske-, smakke- og sjægtelaug. Lokalmuseer og nye som gamle udøvere af faget, bygger ufortrødent videre. Målet er som altid at være sejlende. Forskellen i dag, er, at man nu ønsker en faglig holdbar renovering. Det er slut med glasfiberbelægning, krydsfinér og gummifuger. Spanterne som vi møder dem Spantesystemet har skiftet karakter gennem tiden. Før forrige århundrede var det almindeligt at placere bundstokke og oplængere forskudt. Det var dengang en almindelige opfattelse, at træskibe skulle kunne give sig i søerne. Det er snart en gammel erkendelse, at dette ikke er tilfældet, fordi al dennne rusken i skroget vil udvide naglehuller og tygge kalfatring. Derfor blev klinkbyggede bundstokke og oplængere senere lagt tæt med et godt overlap og sammenboltet. Det ser tilfældigt ud, om oplængerne ligger på for- eller agterkant af bundstokkene (lokale skikke?), men for den enkelte båd er det normalt, at det skifter midtskibs, så oplængere for eksempel sættes på agterkant i forskibet og på forkant i agterskibet. I klassificeret kravelbygning sættes bundstokke foran sitters i forskibet og omvendt i agterskibet. Den samme standardisering er ikke slået igennem i det klinkbyggede. Til gengæld er det alment kendt, at bundstok og oplængere skal overlappe med mindst tre planker. 1 22

23 2 De facongroede spanter er ofte kombineret med eller helt erstattet af tætsiddende svøb. Enten for at spare på vægten, eller for at gøre båden mere eftergivende over for knubs ved op- og nedtagning. Det gælder for eksempel redningsbåde og snurrejoller. Svøb i ask bøjes nemt. Svøb i eg skåret af bredårede rodender eller af robinie (falsk akacie) holder længere. Akacien er endda ret smidig, men hører mest til i lystbåde som klædning. Irregulære spanter Til fartøjets ender tilstikkes kantspanter. De sættes nogenlunde vinkelret på bordene, og ikke vinkelret på kølen som de øvrige (foto1). Selv om spantet er drejet i forhold til kølen, står for- og agterkant stadig lodret, og sprællemanden bruges helt normalt. Bundstokke tilstikkes lodret ned, ved at sprællemandens libelle stilles vinkelret på hullerne i sprællemandens midterlinie. Der tilstikkes så gennem valgt hul på samme måde som i valgt hak for oplængere. Når en oplænger skal tilstikkes, vil den allerede fastgjorte bundstok»skygge«for sprællemanden i spantestykkernes overlap. Sagen løses ved at lægge et par små masonitstykker mellem bundstok og oplængeremne inden sammenspænding med skruetvinger. Med sprællemandens spids føles frem til bordenes skjulte overlap. Sprællemandens omrids tegnes med en fin blyant, når libellen er lodret, og der stikkes i et synligt hak. De øvrige stik streges op som normalt, men i området for spanternes overlap lægges sprællemanden på den opmærkede position, og der stikkes i det hak på sprællemanden, som i øvrigt er benyttet. Resten er rutineopmærkning og -udførelse. For fiktivt? Jeg håber at kunne bringe en fotoserie inden for et par år, ellers ring og spørg. Det hænder, at man ønsker, at spantebunden støder på bjørnens side. Så må det groft tilskårne emne yderligere tilpasses, så det støder tæt til bjørnen, og det tilstikkes parallelt (lodret) med bjørnens sider. Et eksempel ses på foto 2. I et fåtal af joller ses et særligt spant fra side til side som en bundstok, men henover stævnen som forstærkning af enten bov eller hæk se f.eks. Danske Bådtyper»Jolle fra Løkken«. På grund af spantets hældning kan sprællemanden ikke bruges i tilpasning af sådanne spanter. Ved reparationer skal oplængere ofte føres op under essingen. Her må skabelonen til grovskæring være rimelig præcis. Emnet tilstikkes næsten vandret, og til slut forsynes den færdige spanttop med en lille klods, som skrues lodret gennem essingen (foto 3). Reparationer kan også udføres med skarringer (foto 4). På foto 5 er spantet oprindeligt ført op bag en væger, som senere er bortfaldet i en nykonstruktion. I sådanne særlige tilfælde kan det betale sig at udføre nogle hurtige smigskæringer og måske lige hugge nogle hjørner, så råemnet ligger ret tæt inden den egentlige tilstikning. Det er helt nødvendigt, at det emne, som skal tilstikkes, sidder godt fast i præcist den ønskede vinkel både for- og agterover og op og ned. Hvis båden er styrlastig, hælder spanterne fremad på kølen. Emnet 23

24

25 7 8 skrues fast gennem bordene, hvor der alligevel skal skruer i det færdige spant, men pas på ikke at trække klædningen ud af facon (foto 6). Læg eventuelt en lille kile imellem for at holde emnet i rette vinkel og klædning i rette facon. I øvrigt blev spanterne førhen ofte fæstnet med gennemgående klinknagler ud for bordenes overlap. En metode som ikke må undervurderes, men som nu stort set er sparet væk. Værktøjer De korte hak tværs på spantet skæres altid med fukssvans. Især 3- og 4 tomme spanter og dem med dobbeltkrumme flader saves bedst med en vel filet og lidt udlagt rammesav af de lange. Med lidt øvelse slår det langt savning med kipsav eller fukssvans og efterfølgende tilretning. Til en vis grad klarer rammesaven endda skæring af buede og samtidig dobbeltkrumme flader. Når der alligevel er behov for tilretning, bruges et bredt stemmejern eller stikøkse. Ved tykke spanter er Metabo s lakfræser den elektriske stikøkse pragtfuld, dog med varsomhed, idet den gerne vil slå fliger af kanterne. Den glade sprællemand er ved nærmere bekendtskab et skønt stykke multiværktøj for skibstømrere og bådbyggere. Den kan bruges ved opsætning af poundstøtter (pauner) og skot, ved topskæring i ens vinkel af støtter og spanttoppe, ved vinkling af stævnrørsboring og motorfundament og i mange andre situationer (foto 7 og 8). Altsammen uafhængigt af om skibet står på beddingen eller ligger på vandet. Den kan endda laves på et køkkenbord eller købes hos Finn i Løgstør i fineste udførelse. Det er mit håb, at disse artikler kan bidrage til noget fornuftigt og spændende gør-det- selv-arbejde. Jeg er dog i tvivl, om der er interesse i TS for sådan en gang faggejl. Under alle omstændigheder er skriveriet så tidskrævende, at det varer et stykke tid, før der kommer nye emner på banen. 25

26 DORTHE og de andre Denne akvarel af DORTHE er en kommentar til forrige nummers leder. Forklaring fås i teksten herunder. Tekst og tegning: Arne Gotved Min tegning i dette nummer er en akvarel af DOR- THE af Dragør. Valget skal ses som en kommentar til redaktørens leder i sidste blad, hvor der blev slået til lyd for at gamle lystfartøjer og gamle brugsfartøjer burde være i samme forening på grund af det åbenlyse interessefællesskab. Da TS i sin tid blev stiftet, var der plads til alle gamle træbåde, men efter ganske få år fik lystbådene deres egen forening Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer (DFÆL) og det løste efter sigende en række opståede problemer. Kulturerne var forskellige på samme måde som med håndbold og fodbold selv om man har nok så mange fælles interesser, er det bedst at have hver sin bane at spille på. Og sådan tror jeg stadig det er. Men overordnet er det Dansk Boldspil Union, der med stort volumen og succes virker for boldspillets interesser, og i vores verden vil den kystkulturforening, der nu er på beddingen, forhåbentlig kunne blive en lige så slagkraftig fælles paraply for træskibenes interesser DFÆL/TS/de mange smakkelaug og lokalforeninger. Skippere i træsko Da DFÆL blev sat i søen, fik de lystfartøjer, der på det tidspunkt var optaget i TS, lov til at fortsætte under jomfrustanderen, hvis de ville, og blandt dem var DORTHE. En smuk gaffelrigget klinkbygget båd fra 1918, bygget i bedste brugsbådstradition, blot udstyret til fart og fritid i stedet for fragt og fiskeri. Søsat dengang, hvor lystbådene udviklede sig fra datidens brugsbåde og med en ejer, der har været indstillet på at leve med de ulemper, der ligger i bogstaveligt talt at havne med de gamle erhvervsfartøjer, der fendrer af med svinende gamle bildæk og styres af skippere, der beholder træskoene på. Men det går ikke med de senere perler som f.eks. meterbådene, de nordiske krydsere eller de enestående spidsgattere af Hansen, Utzon eller Berg. Hurra for dem det er vores nærmeste venner, og det kulturelle bevaringsarbejde handler om det samme men det er af med træskoene, og der er selvfølgelig en grund til, at der er noget, der hedder lystbådehavne. En båd, man bliver glad af at se på Billedet af DORTHE taler for sig selv splitflag, rullefok og kulørt drifter en smuk lystbåd, man bliver betaget og glad af at se på, men som på trods af gaffelriggen nok var bedre organiseret hos DFÆL, hvis man ellers læser formålsparagraffer og i øvrigt ser bort fra vores langvarige gode fælles historie i TS. I vores sammenhæng er generaliseringer kun mulige i de overordnede forhold skibene er i deres mangfoldighed alt for forskellige. Og i denne kommentar har jeg kun brugt min gamle tegning af DORTHE som et eksempel på undtagelsen, der bekræfter reglerne. Jeg håber, at en landsdækkende kystkulturforening kan binde os sammen og få den samlede styrke, gennemslagskraft og indflydelse over for ministerier og øvrige myndigheder, som de enkelte sammenslutninger er og har været for små til at mønstre. Og at TS og DFÆL i den sammenhæng vil indgå som klart definerede specialforbund, der fortsætter deres hidtidige kulturbærende fartøjsbevaringsarbejde. Klinkbygning, gaffelrig, rullefok og kulørt drifter et sammenstød mellem kulturer, tidsperioder og tilhørsforhold. 26

27 27

28 Meninger Havneliv og kystnære boliger Der findes ud over landet en række foreninger med tilknytning til vores arvegods inden for den engang så stolte søfartskultur i særlig grad de gamle træskibe, om end det er lidt anderledes i byer som Helsingør og Nakskov (hvad jeg har fuld forståelse for, men I behøver ikke at overdrive. Man kan godt respektere sin værftstradition uden at fortrænge, hvad der gik forud og reelt er træskibene den ældste håndværkstradition, vi har bevaret et detaljeret kendskab til). Desværre har foreningerne det fællestræk, at deres optimisme er faldende ja nærmest bliver rendt over ende af den politiske udvikling. Først og fremmest den kommunalpolitiske. I vore kystbyer nedlægges med alarmerende hast de beddinger (og dermed også de tilknyttede værfter) som er afgørende for de gamle træskibes overlevelse. Vikingeskibsmuseet i Roskilde er rigtig mange besøg værd, men ingen grund til at glemme det mellemliggende årtusinde og fregatten Jylland gør det ikke alene. Træskibsarbejde er tidskrævende, og de færreste træskibsejere uanset om de er foreninger eller enkeltpersoner har råd til at bruge de (også relativt få) beddinger, der etableres til brug for glasfiber-, stål- og aluminiumsskibe. En væsentlig årsag til træskibsværfternes og -beddingernes deroute/tilbagetog er, at efterspørgslen efter kystnære boliger og helst i eller nær en havn (under afvikling!) på det nærmeste eksploderer med deraf følgende stigninger i jordpriser og dermed (ikke mindst) grundskyld. Med mindre kommunerne i de medfølgende lokalplaner direkte indskriver eksisterende værfter og beddinger som bevarende arealreservationer, resulterer det direkte i økonomiske søm til disses ligkister. Da det yderligere har vist sig, at mange af de»havneromantiske«tilflyttere ikke just har noget nært forhold til»havneliv«og derfor opfatter nødvendige lyde og lugte som overgreb mod boligens ukrænkelighed er arealreservationerne faktisk ikke i sig selv nok, med mindre de (forud for bolighandlerne) suppleres med kommunale (lokalplanlagte) havnekulturelle aktiviteter. Leif Thomsen Helsingør Derfor skal træskibene støttes Det er jo tydeligt, at vi i forhold til nordmændene har meget mindre medløb hos politikere og beslutningsmodtagere. Det er som om, man i Danmark ikke rigtig vil gøre noget for den maritime kulturarv det må ihvert fald ikke koste noget. Paradoksalt nok får bygningsbevaringen masser af penge, men skibene bliver stadig sultet, og det er, som om der hersker, for at citere Erik Kromann fra Marstal Søfartsmuseum, en»maritim analfabetisme«her i landet. Hvad kan vi så gøre for at komme på dagsordenen? Nordmændene kunne på Skibsbevaringsfondens konference i marts fortælle, at hver gang rigsantikvaren giver penge til et projekt, skal der være en medieplan for projektet. Vejen til politikere går altså igennem medierne. Samtidig var der ved konferencen en repræsentant fra Det blå Danmark, som spurgte, hvorfor deltagerne syntes, at sagen skulle støttes også af de kommercielle organisationer og firmaer. Her er et par grunde: 1) Vi skal selvfølgelig beskytte og bevare de maritime kulturlevn skibene og havnemiljøerne, da Danmark altid har været dybt afhængig af søen. Det er der vi kommer fra, det er vores meget vigtige historie. 2) Vi skal bevare skibene, fordi arbejdet med dem appellerer til mange mennesker. I denne kaotiske og uoverskuelige verden er det praktiske arbejde med træ, jern, tjære og tovværk til at forstå og forholde sig til. Det giver mening! 3) Jeg tror også, at det hand- 28

Bevar de gamle skibe i Danmark

Bevar de gamle skibe i Danmark Bevar de gamle skibe i Danmark Idéen til TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN opstod i pinsen 1971 i Roskilde, hvor 27 ældre træskibe lå i havnen i anledning af Vikingeskibshallens udstilling Under sejl på ny. Her

Læs mere

Så lad nu pinsesolen danse. Sekretariat

Så lad nu pinsesolen danse. Sekretariat Bestyrelsens beretning til den kommende generalforsamling pinsedag i Flensborg. Som noget nyt bringer vi beretningen i bladet før generalforsamlingen, den vil således ikke blive læst op i sin fulde længde,

Læs mere

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens generalforsamling. søndag 19. maj 2013 kl. 10.00 i Stark-hallen, Holbæk

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens generalforsamling. søndag 19. maj 2013 kl. 10.00 i Stark-hallen, Holbæk REFERAT af Træskibs Sammenslutningens generalforsamling søndag 19. maj 2013 kl. 10.00 i Stark-hallen, Holbæk Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse

Læs mere

Indkaldelse til generalforsamling. Generalforsamling i 2010 afholdes mandag den 1. marts kl. 19.00 i Lindeværftet..

Indkaldelse til generalforsamling. Generalforsamling i 2010 afholdes mandag den 1. marts kl. 19.00 i Lindeværftet.. NYHEDSBREV Januar 2010 15. årgang Nr.1 Dagsorden Indkaldelse til generalforsamling Generalforsamling i 2010 afholdes mandag den 1. marts kl. 19.00 i Lindeværftet.. 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning

Læs mere

Juli 2009. Årgang 38 nr. 3 ISSN 0905-1635. Stubbekøbing havn, pinsen 2009. Foto Niels Jakobsen

Juli 2009. Årgang 38 nr. 3 ISSN 0905-1635. Stubbekøbing havn, pinsen 2009. Foto Niels Jakobsen Juli 2009 Årgang 38 nr. 3 ISSN 0905-1635 Stubbekøbing havn, pinsen 2009. Foto Niels Jakobsen REDAKTIONEN: Redaktør: Andrea Gotved, Nøjsomhedsvej 7, kld. tv. 2100 Ø 2275 5135 andrea@ts-skib.dk Arne Gotved,

Læs mere

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge 36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge Den traditionsrige sejlads, Fyn Rundt for bevaringsværdige Sejlskibe løber af stabelen i næste uge. Med de sidste tilmeldinger er Fyn Rundt nu oppe på 36

Læs mere

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg.

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg. REFERAT af Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg. Deltagere: Formand Lauge Damstrup Brøndum Næstformand Merete Ettrup Kasserer

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

December 2014 15. Årgang Nr. 2

December 2014 15. Årgang Nr. 2 December 2014 15. Årgang Nr. 2 Formanden har ordet Så er endnu en sommer gået med en masse aktiviteter. Vi har netop sejlet julemanden til Dyreborg i frisk vind. Nok lidt for frisk, men det gik, og det

Læs mere

Referat for generalforsamling i bådelaget Elbo. Lørdag den 23 marts 2013 kl. 11.00 i Havbådehuset Slette Strand

Referat for generalforsamling i bådelaget Elbo. Lørdag den 23 marts 2013 kl. 11.00 i Havbådehuset Slette Strand Referat for generalforsamling i bådelaget Elbo. Lørdag den 23 marts 2013 kl. 11.00 i Havbådehuset Slette Strand Dagsorden 1 : Valg af ordstyrer 2 : Valg af referent og 2 stemmetællere 3 : Årsberetning

Læs mere

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 25. oktober 2013 kl. 18.00 på Kystens Perle i Ebeltoft.

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 25. oktober 2013 kl. 18.00 på Kystens Perle i Ebeltoft. REFERAT af Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 25. oktober 2013 kl. 18.00 på Kystens Perle i Ebeltoft. Deltagere: Gæster: Afbud: Formand Lauge Damstrup Brøndum Næstformand Merete Ettrup

Læs mere

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN Juli 2008 Årgang 37 nr. 3 TS TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN LANDSFORENINGEN FOR BEVARELSE AF ÆLDRE BRUGSFARTØJER TS-bestyrelse Formand Poul-Erik Clausen Karetmagerstien 3 8400 Ebeltoft 8634 2688/2339 3123 arkitekten@softhome.net

Læs mere

Referat. T ræskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 6 2011/2012.

Referat. T ræskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 6 2011/2012. Referat T ræskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 6 2011/2012. Dato: 4. marts 2012 i København. Deltagere: Poul Erik Clausen, formand (PEC), Nis-Edwin List-Petersen, næstformand (NELP), Egon Hansen,

Læs mere

Holbæk Træskibslaug. Admiralsforsamling 2012

Holbæk Træskibslaug. Admiralsforsamling 2012 Holbæk Træskibslaug Admiralsforsamling 2012 Dato: 2012.03.24 Sted: Til stede: Hjalm A-medlemmer Flemming Jan Poul Knud Ole Bøgballe Lis Jens Tolstrup Merethe Leif Cruiser Emma Hjalm Thilde Terne KDL Lodsbåden

Læs mere

Nyhedsbrev december 2012.

Nyhedsbrev december 2012. Nyhedsbrev december 2012. Året går på hæld Fra Jord til Bund & Bord Æ bådslæw Bådbyggeriet på Mythuegård Køb & Salg Aktiviteter Året 2012. Året går på hæld og det må være på tide at få sagt tak, til alle

Læs mere

Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013. DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012

Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013. DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012 Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013 DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012 Billede taget og udlånt af Sejlfoto.dk Besøg Dansk Accent Klub på internettet www.accent26.dk

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr. Lasse Rand om han ville være mødets dirigent.

Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr. Lasse Rand om han ville være mødets dirigent. Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr. Lasse Rand om han ville være mødets dirigent. Lasse takkede for valget og satte mødet i gang med at konstatere

Læs mere

DANSK VINDØ KLUB. NR. 8 Januar 2004. Vindøtræf i Fåborg

DANSK VINDØ KLUB. NR. 8 Januar 2004. Vindøtræf i Fåborg DANSK VINDØ KLUB NR. 8 Januar 2004 Vindøtræf i Fåborg DANSK VINDØ KLUB NR. 7 December 2002 rigtig mange kom sejlende til. Vi FORMANDEN HAR havde vejret med os, hvilket gav os en pragtfuld grillaften ned

Læs mere

År 2013 den 9. februar kl. 11.00 afholdtes generalforsamling i Marstal Marineforening.

År 2013 den 9. februar kl. 11.00 afholdtes generalforsamling i Marstal Marineforening. År 2013 den 9. februar kl. 11.00 afholdtes generalforsamling i Marstal Marineforening. Sted: Marinehuset, Strandstræde 47 a, Marstal 50 stemmeberettigede medlemmer var mødt, hvilket svarer til 25 %. Inden

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i SKS tirsdag den 6. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling i SKS tirsdag den 6. marts 2012 _/) _/)_/) _/)_/) _/) SYDKYSTENS SEJLKLUB Referat af ordinær generalforsamling i SKS tirsdag den 6. marts 2012 Til generalforsamlingen var fremmødt 39 medlemmer. Formand Erik Skov Rasmussen bød velkommen

Læs mere

Generalforsamling. mandag den 28. november 2011 kl. 19.30 i Multihuset Referat

Generalforsamling. mandag den 28. november 2011 kl. 19.30 i Multihuset Referat Generalforsamling. mandag den 28. november 2011 kl. 19.30 i Multihuset Referat Dagsorden iflg. vedtægterne: 1. Valg af ordstyrer: Tage Kristensen 2. Valg af skriftsfører: Lars Barslund 3. Formandens beretning:

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016 Læs inde i bladet: INVITATION TIL GENERALFORSAMLING SØREDNING I SVERIGE OG DANMARK ÅRETS ARRANGEMENTER 1 SØRUP HAVNS BÅDELAV Lindevej

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen den 17. juni 2015, kl. 14:00 afholdt ved CDV i Fredericia.

Referat fra generalforsamlingen den 17. juni 2015, kl. 14:00 afholdt ved CDV i Fredericia. Referat fra generalforsamlingen den 17. juni 2015, kl. 14:00 afholdt ved CDV i Fredericia. DAGSORDEN: Pkt. 1: Pkt. 2: Pkt. 3: Pkt. 4: Pkt. 5: Pkt. 6: Pkt. 7: Pkt. 8: Valg af dirigent Formandens beretning

Læs mere

Undervisningsmateriale 4.-6.

Undervisningsmateriale 4.-6. SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by Undervisningsmateriale 4.-6. KYSTMUSEET Skagen www.kystmuseet.dk 2016 Om undervisningsmaterialet: Undervisningsmaterialet er til brug under et besøg

Læs mere

Referat. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 4 2011/2012. Dato: 19.november 2011 i Middelfart

Referat. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 4 2011/2012. Dato: 19.november 2011 i Middelfart Referat Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 4 2011/2012. Dato: 19.november 2011 i Middelfart Deltagere: Poul Erik Clausen, formand (PEC), Nis-Edwin List-Petersen, næstformand (NELP), Egon Hansen,

Læs mere

Foreningen Lydum Mølle. Nyt

Foreningen Lydum Mølle. Nyt Foreningen Lydum Mølle Stiftet 16. september 2003 Nyt August 2012-8. årgang nr.2 Foreningen Lydum Mølle har til formål at, erhverve, eje og sikre Lydum Mølle som omdrejningspunkt for historieformidling,

Læs mere

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang Februar Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang 2015 Formand Allan Larsen E-mail: smv1978@mail.dk Tlf.:3053 9635 Næstformand Lars Christiansen E-mail: info@larsvognmand.dk Tlf.:2166 6987 Kasserer Mette

Læs mere

Kochs Skole: Der mangler stadig en nøglevagtsansvarlig på Kochs skole. Stole og bænk i boulderen: Rune står for stole og Jeppe står for bænk.

Kochs Skole: Der mangler stadig en nøglevagtsansvarlig på Kochs skole. Stole og bænk i boulderen: Rune står for stole og Jeppe står for bænk. Referat af bestyrelsesmøde Torsdag den 08.01.2004 Tilstede: Britta, Hans, Dieter, Tonny, Michael, Thomas og Jakob Afbud: René, Rune og Rikke. Referent: Michael Gennemgang af sidste referat / hængepartier

Læs mere

AFRIGGERGILDE. Lørdag den 1. november 2003 kl. 18.30 i klubhuset Levende musik Menu : 3 retters menu er hemmelig endnu Kaffe Kuvertpris 150 kr

AFRIGGERGILDE. Lørdag den 1. november 2003 kl. 18.30 i klubhuset Levende musik Menu : 3 retters menu er hemmelig endnu Kaffe Kuvertpris 150 kr Formanden har ordet Det kan være en lidt trist årstid, vi netop nu går i møde. Træernes blade bliver brune, luften koldere, og snart skal vi også tænke på at få bådene op, hvilket jo bliver ekstra spændende

Læs mere

Havbådene tilbage til Nr. Vorupør. - med skruen i vandet

Havbådene tilbage til Nr. Vorupør. - med skruen i vandet Havbådene tilbage til Nr. Vorupør - med skruen i vandet Der var engang... Prospekt, udarbejdet af foreningen Vorupør Havbåde med støtte fra bl.a. Vesterhavscafeen, Vorupør Landingspladsen ApS Vorupør Vognmandsforretning

Læs mere

Restaureringsguide for værfter

Restaureringsguide for værfter Restaureringsguide for værfter En guide til skibs og bådebyggerierne om Restaurering og istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer At sætte sit fartøj på værft er en tillidssag. Skibsejeren og værftet

Læs mere

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat!

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat! TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015 Kursen er sat! LEMVIG 23.-25. MAJ 2015 TEMA: FISK & FISKERI - FØR OG NU Fisk og fiskeri har altid fyldt meget i Lemvig og derfor har vi valgt dette tema for Pinsestævne

Læs mere

EFTERRETNINGER FOR SKIBSLAGET JENSINES VENNER OG ANDRE SØFARENDE

EFTERRETNINGER FOR SKIBSLAGET JENSINES VENNER OG ANDRE SØFARENDE EFTERRETNINGER FOR SKIBSLAGET JENSINES VENNER OG ANDRE SØFARENDE NR. 90 APRIL 2004 Skibslaget er en afdeling af Det Danske Spejderkorps og styres af gruppestyrelsen. Gruppestyrelsen består af 7 personer

Læs mere

: afg. Holger Madsen. afg. Jan Hansen. Gunner spurgte om der var nogle indvendinger mod generalforsamlingens

: afg. Holger Madsen. afg. Jan Hansen. Gunner spurgte om der var nogle indvendinger mod generalforsamlingens Afholdt den. 22-02-16 i Munkebo forsamlingshus Antal fremmødte: 66 + 5 bestyrelsesmedlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Aflæggelse af foreningens reviderede regnskab. 4.

Læs mere

Sådan bygges en International One Metre

Sådan bygges en International One Metre Sådan bygges en International One Metre En artikel af Robert Bruun Mariager Oprindelig var jeg Seawindsejler Seawind er et færdigfabrikat fra Modelfirmaet Kyosho. I denne klasse er alle bådene fuldstændig

Læs mere

EFTERRETNINGER FOR SKIBSLAGET JENSINES VENNER OG ANDRE SØFARENDE

EFTERRETNINGER FOR SKIBSLAGET JENSINES VENNER OG ANDRE SØFARENDE EFTERRETNINGER FOR SKIBSLAGET JENSINES VENNER OG ANDRE SØFARENDE NR. 94 SEPTEMBER 2005 Skibslaget er en afdeling af Det Danske Spejderkorps og styres af gruppestyrelsen. Gruppestyrelsen består af 7 personer

Læs mere

Nyhedsbrev forår 2015.

Nyhedsbrev forår 2015. Nyhedsbrev forår 2015. Formandens klumme Æ bådslæw. Velkommen til nye medlemmer Bådbyggeriet på Mythuegård. Laksen Aktiviteter. En lang og mild vinter ser nu ud til endeligt at være overstået. Som et nyt

Læs mere

No. 1½ 2009. Medlemsblad for Damptromleklubben. Kom til officiel præsentation af Vølund Senior i Esbjerg lørdag den 23. maj 2009, kl.

No. 1½ 2009. Medlemsblad for Damptromleklubben. Kom til officiel præsentation af Vølund Senior i Esbjerg lørdag den 23. maj 2009, kl. No. 1½ 2009 Medlemsblad for Damptromleklubben Kom til officiel præsentation af Vølund Senior i Esbjerg lørdag den 23. maj 2009, kl. 12 00 Damptromleklubben Bent Delfs "Truelskærgård" Næsbygade 2, Næsby-Orø

Læs mere

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 70 mennesker fra Snaptun var mødt frem til afsløringen af to Snaptun-sten. En står på Snaptunvej ved byskiltet og en står på Tønballevej ligeledes

Læs mere

PROFIL. Historie og kultur Natur og miljø Socialt engagement og velgørenhed

PROFIL. Historie og kultur Natur og miljø Socialt engagement og velgørenhed PROFIL Sejlskibsforeningen ANNE MARGRETHE af Svendborg har besluttet at profilere sig på følgende tre områder. Historie og kultur Natur og miljø Socialt engagement og velgørenhed Historisk og kulturel

Læs mere

Turistforeningen for Sydfyn

Turistforeningen for Sydfyn Turistforeningen for Sydfyn Generalforsamling mandag den 26. marts kl. 19.00 på Hotel Svendborg Der var fremmødt 40 til generalforsamlingen. Formand Allan Mariager bød velkommen til en noget anderledes

Læs mere

Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 16. marts 2013, på Holbæk Vandrehjem

Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 16. marts 2013, på Holbæk Vandrehjem Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 16. marts 2013, på Holbæk Vandrehjem 1. valg af dirigent Johnny Gybel blev valgt som dirigent med applaus og kunne efterfølgende bekræfte at Generalforsamlingen

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Nogle gange springer vinden helt uforudsigelig, og et planlagt kryds bliver til en rodet dag, som sætter besætning og skipper

Nogle gange springer vinden helt uforudsigelig, og et planlagt kryds bliver til en rodet dag, som sætter besætning og skipper Nogle gange springer vinden helt uforudsigelig, og et planlagt kryds bliver til en rodet dag, som sætter besætning og skipper sen. Bedst som vi troede, at nu havde vi højde, og der kunne lede, kom vi næsten

Læs mere

Gilleleje Marineforening

Gilleleje Marineforening Gilleleje Marineforening Nr. 19 december 2011 Adresse Gilleleje Marineforening ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt nytår I gamle dage Inspireret af Søren Svendsens foredrag om gamle

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 2 September 2014

NYHEDSBREV NR. 2 September 2014 NYHEDSBREV NR. 2 September 2014 Indhold Sommeren er forbi efteråret venter Beretning fra HUMMER-dagene i august Nyt om etablering af HUMMER-organisationen Formanden har ordet for en kort bemærkning Tur

Læs mere

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015 Klassisk Nr. 124 Maj 2015 120 år Anakonda sejler endnu Kom og mød de andre hurtige i Helsingør 1 Gaffelriggeren Anakonda I sidste nummer sendte bestyrelsen en jubilæumshilsen til alle jubilerende medlemsbåde

Læs mere

Referat fra Grindsted Gokart Klubs generalforsamling 2004

Referat fra Grindsted Gokart Klubs generalforsamling 2004 Referat fra Grindsted Gokart Klubs generalforsamling 2004 Den 30. nov. kl. 19.30 blev der holdt generalforsamling i klubhuset, Edvard bød velkommen til de fremmødte, hvorefter man gik over til punkterne

Læs mere

Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl. 19.00 i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande

Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl. 19.00 i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl. 19.00 i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande Dagsorden for den ordinære generalforsamling var følgende: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Historien om. Ketting kirkes skib: Norske Løve

Historien om. Ketting kirkes skib: Norske Løve Historien om Ketting kirkes skib: Norske Løve 2 Det gamle skib var meget misserabel efter omkring 220 års tjeneste i Ketting Kirke + 25 år på kirkeloftet. Foto: Jens Markussen Foto: Jens Markussen Foto:

Læs mere

1. Valg af dirigent Helge Mygil blev foreslået og valgt. Helge konstaterede at generalforsamlingen var lovligt varslet.

1. Valg af dirigent Helge Mygil blev foreslået og valgt. Helge konstaterede at generalforsamlingen var lovligt varslet. Løbenr.: 460 Generalforsamling den 24. januar kl. 18.30 I Hallen. 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning 3. Regnskab 2011 + budget 2012 4. Kontingent 5. Behandling af indkomne forslag 6. Valg 7.

Læs mere

Generalforsamling. Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00

Generalforsamling. Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00 Generalforsamling Bjerringbro IF inviterede til generalforsamling Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00 Generalforsamlingen blev liver afholdt i Bjerringbro IFs klubhus Dagsorden: 1) Valg af dirigent og referent

Læs mere

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag. Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2015 Velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

Generalforsamling 2014

Generalforsamling 2014 Generalforsamling 2014 DAGENS MATCH: (No. 1: 2 ks. Manneklubbolde/No. 2: 4 fl. vin/no. 3: 4 Manneklubtrøjer) No. 1: Allan Hansen, Mogens Lundh, Kaj Mortensen (31 point), Svend Skiby 103 point No. 2: Torben

Læs mere

Nyhedsbrev sommer 2015.

Nyhedsbrev sommer 2015. Nyhedsbrev sommer 2015. Formandens klumme Æ bådslæw. Laksen Aktiviteter. Sommeren eller mangel på samme, er over os! Og aktiviteterne burde køre i højeste gear. Vi må erkende at vejret har begrænset et

Læs mere

Referat fra generalforsamling i Tømrerbakkens grundejerforening den 28/6 2014.

Referat fra generalforsamling i Tømrerbakkens grundejerforening den 28/6 2014. Referat fra generalforsamling i Tømrerbakkens grundejerforening den 28/6 2014. Tilstede: 13 stemmeberettigede parceller Dirigent: Niels Carlsson blev valgt som dirigent og konstaterede at generalforsamlingen

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Vragdel 4 er det ene af de to vragstykker, som ved første besigtigelse kunne tolkes som dele af styrbord agterskib, der løber ud i et agterspejl.

Vragdel 4 er det ene af de to vragstykker, som ved første besigtigelse kunne tolkes som dele af styrbord agterskib, der løber ud i et agterspejl. Han Herred Havbåde Bagbord skibsside Morten Gøthche, Mathilde Højrup og Thomas Højrup marts 2011 Allerede ved den første besigtigelse viste det sig, at der var drevet et syv bord bredt og 8 meter langt

Læs mere

Referat fra DMJU s generalforsamling 2. april 2016 i Bramdrupdam.

Referat fra DMJU s generalforsamling 2. april 2016 i Bramdrupdam. Referat fra DMJU s generalforsamling 2. april 2016 i Bramdrupdam. Dagsorden var: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af: a. Referent. b. 2 stemmetællere. 3. Formandens beretning. 4. Kassereren fremlægger det

Læs mere

Referat af Foreningen Bona Gratias Generalforsamling. Lørdag d. 2. november 2013

Referat af Foreningen Bona Gratias Generalforsamling. Lørdag d. 2. november 2013 Referat af Foreningen Bona Gratias Generalforsamling Lørdag d. 2. november 2013 Dagsorden Ad 1. 1. Valg af dirigent og referent 2. Godkendelse af dagsorden 3. Opgørelse af stemmeberettigede medlemmer 4.

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 1. Valg af dirigent og referent Niels Jensen blev valgt som dirigent. Ask Nørgaard blev valgt som referent. Dirigenten

Læs mere

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Perfekt, tænker Stine, da hun kigger ud af vinduet. Solen står højt på himmelen, og der er en let vind. En herlig forårsdag, der ikke kunne være bedre til

Læs mere

Marts 2016-38. årgang

Marts 2016-38. årgang Marts 2016-38. årgang Bestyrelse og redaktion Formand: Jørgen Prip Byagervej 97 8330 Beder Tlf.: 42 13 46 07 Næstformand: Jørn Rasmussen Rådhusgade 82 8300 Odder Tlf.: 40 47 76 47 Mail: jsra82@gmail.dk

Læs mere

Huskelisten. Bestyrelse: Program for 1. halvår 2016.

Huskelisten. Bestyrelse: Program for 1. halvår 2016. Program for 1. halvår 2016. Huskelisten Hulemøde: kl. 19.00 i Helligåndshuset Tirsdag 2. februar Tirsdag 1. marts (aflevere tekster til Randers Ugen) Tirsdag 5. april Viseaftener: Kl. 19.30 I pausen kl.

Læs mere

Da undertegnede var på besøg onsdag i sidste uge, var Ejvind. Klit og Ole Kristensen i gang med papirarbejdet inde i mødelokalet,

Da undertegnede var på besøg onsdag i sidste uge, var Ejvind. Klit og Ole Kristensen i gang med papirarbejdet inde i mødelokalet, HOIF Støtteforening Aldrig har så mange været så stille i så lang tid! Kun når opråberen har nævnt et tal, kommer en sagte puslen, når plastikbrikkerne lægges på de udtrukne numre. Det er onsdag aften

Læs mere

Jeg vil gerne starte med at oplyse jer om, hvad programmet er for i dag:

Jeg vil gerne starte med at oplyse jer om, hvad programmet er for i dag: Tale ved Standerhejsningen den 2. maj 2015. På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde jer alle velkommen her i dag på en meget flot forårsdag, hvor træerne står lysegrønne og banerne står klar til brug.

Læs mere

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i FN Museet

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i FN Museet FEB 2015 Indkaldelse til ordinær generalforsamling i FN Museet Lørdag d. 21. marts 2015, kl. 13.00 i Frøslevlejren i Barak W7 (efterskolens cafeteria). Inden generalforsamlingen vil det være muligt at

Læs mere

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL MARINETELEGRAFEN Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL Nr. 28 2009 Opråberen!!! Har du fået overrakt dit medlemsemblem? Vi har stadigvæk nogen medlemsemblemer liggende, som det

Læs mere

Åstrup Forsamlingshus

Åstrup Forsamlingshus Beretning 2014 Tuborgfondet Vi har, i anledning af husets 90 års fødselsdag den 18. marts 2015, søgt Tuborgfondet om tilskud til nye stole og borde. Som I jo alle ved, har Tuborgfondet imødekommet vores

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter Grøn overstregning = tilføjelse/ændring. Gul overstregning = kommentar, som ikke skal med i selve vedtægterne. Rød overstregning = bortfalder. 1 NAVN OG HJEMSTED Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Læs mere

Nyhedsbrev december 2014.

Nyhedsbrev december 2014. Nyhedsbrev december 2014. Formandens klumme Æ bådslæw. Bådbyggeriet på Mythuegård. Aktiviteter. Formandens klumme. Sikke en Sommer 2014 har budt på. Fantastisk vejr, Ikke mindst under Tall ships, hvor

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Afbud: Sara Deleuran (bestyrelsesmedlem) Mads Knudsen (suppleant) 1. Valg af ordstyrer. Lis Jensen. 2. Valg af referent. Nis Olsen

Afbud: Sara Deleuran (bestyrelsesmedlem) Mads Knudsen (suppleant) 1. Valg af ordstyrer. Lis Jensen. 2. Valg af referent. Nis Olsen Referat af Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 16. januar 2015 kl. 20.00 og lørdag den 17. januar 2015 kl. 9.00 Svendborg Danhostel & Kursuscenter, Svendborg Til stede fredag aften og

Læs mere

På havnen ventede en modtagelseskomite på os anført af Lise Brogaard.

På havnen ventede en modtagelseskomite på os anført af Lise Brogaard. 1 Tirsdag, den 4. august 2009 var der rigtig mange datastuefolk med færgen på vej til Marstal - målet for vores sommerudflugt. På færgen hyggede vi os sammen med kaffe og rundstykker og en tur på dækket

Læs mere

Klassisk LÆNGST MULIGT I EGEN BÅD. De første folkebåde. Runabåden er blevet international historie. Nr. 123 Februar 2015

Klassisk LÆNGST MULIGT I EGEN BÅD. De første folkebåde. Runabåden er blevet international historie. Nr. 123 Februar 2015 Klassisk Runabåden er blevet international historie Nr. 123 Februar 2015 LÆNGST MULIGT I EGEN BÅD 1 De første folkebåde J-148 en Juniorbåd med historie Af Kim Hegn Hansen I forsøget på at finde frem til

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

Guide til Skibslaget Åfjordsbådene

Guide til Skibslaget Åfjordsbådene Guide til Skibslaget Åfjordsbådene Velkommen i Skibslaget Åfjordsbådene. Vi er en forening, der ejer, sejler og vedligeholder vores to selvbyggede Åfjordbåde, Søblomsten og Blaaheia. Åfjordsbåde er en

Læs mere

Medlemsblad nr. 1-2012

Medlemsblad nr. 1-2012 Medlemsblad nr. 1-2012 Indhold i dette blad Opstartsstævne m/indkaldelse til generalforsamling Midterstævne / Afriggerstævne Opråb fra bestyrelsen Kære alle Opstartsstævne 2012 Campingsæsonen skydes i

Læs mere

Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets Dirigent. Lasse takkede for valget og satte mødet i gang med at konstatere

Læs mere

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015. side 1

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015. side 1 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015 side 1 Amtsforeningens bestyrelse: Formand: Kasserer: Søren Nielsen Indutrivej 1 9640 Farsø tlf.: 2340 3690 sn.farsoetaxi@gmail.com Jytte

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

2. Bestyrelsens beretning Vi har i år valgt at dele beretningen ud til dem der har haft med de forskellige områder af gøre.

2. Bestyrelsens beretning Vi har i år valgt at dele beretningen ud til dem der har haft med de forskellige områder af gøre. Referat fra Generalforsamlingen 2008 Afholdt onsdag den 18. februar på Bakkenbro Skole. 36 fremmødte udover bestyrelsen. 1. Valg af dirigent Otto Østergaard blev valg med applaus. 2. Bestyrelsens beretning

Læs mere

Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 15. marts 2014, i Forsamlingshuset ved Holbæk Svømmehal

Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 15. marts 2014, i Forsamlingshuset ved Holbæk Svømmehal Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 15. marts 2014, i Forsamlingshuset ved Holbæk Svømmehal 1. valg af dirigent Johnny Gybel blev valgt som dirigent med applaus og kunne efterfølgende bekræfte at

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 23 juni 2003. Everten Rebekka af Fanø.

Nyhedsbrev nr. 23 juni 2003. Everten Rebekka af Fanø. Everten Rebekka af Fanø Nyhedsbrev nr. 23 juni 2003 Afsender: Everten Rebekka af Fanø. Adresse: Konsul Lauritzens Plads 26, Nordby DK 6720 Fanø. 1 2 Nyhedsbrev nr. 23-2003. Everten Rebekka af Fanø Adresse:

Læs mere

DM i Fladfisk. Fra Onsevig Havns side er vi. Der blev fanget massere af fisk, 10.500 fladfisk fanget til årets DM. Danmarks bedste Fladfiskefarvand

DM i Fladfisk. Fra Onsevig Havns side er vi. Der blev fanget massere af fisk, 10.500 fladfisk fanget til årets DM. Danmarks bedste Fladfiskefarvand Danmarks næststørste fiskestævne 24-25. september 1 10.500 fladfisk fanget til årets DM 2011 var en stor succes med godt fiskevejr, masser af fisk, godt humør og god mad - hvad mere kan man forlange! Fra

Læs mere

Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet

Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Uddannelsesudvalgets beretning. 4. Fremlæggelse af regnskab. 5. Behandling af

Læs mere

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til SKIBET er en såkaldt galease, det vil sige det har to master, hvor den agterste er kortere end stormasten. Var det omvendt, ville SKIBET være en

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Grundejerforeningen Pilevangen Generalforsamling lørdag d. 11. juli 2015

Grundejerforeningen Pilevangen Generalforsamling lørdag d. 11. juli 2015 Punkt 1: Valg af ordstyrer Bestyrelsen foreslår Per Therkelsen, som vælges. Han konstaterer, at generalforsamlingen er lovligt varslet i henhold til foreningens vedtægter. Punkt 2: Formandens beretning

Læs mere

Referat generalforsamling i T3 Klub Danmark - søndag den 6/ Svalehøjvej 7, 5800 Nyborg 12 stemmeberettigede medlemmer tilstede

Referat generalforsamling i T3 Klub Danmark - søndag den 6/ Svalehøjvej 7, 5800 Nyborg 12 stemmeberettigede medlemmer tilstede Referat generalforsamling i T3 Klub Danmark - søndag den 6/3-2016 Svalehøjvej 7, 5800 Nyborg 12 stemmeberettigede medlemmer tilstede 1. Valg af dirigent Søren H 2. Valg af referent Niels Verner 3. Formandens

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO

Læs mere

KØBENHAVNER-NYT er et medlemsblad for SELSKABET DE DANSKE FORSVARSBRØDRE I KØBENHAVN

KØBENHAVNER-NYT er et medlemsblad for SELSKABET DE DANSKE FORSVARSBRØDRE I KØBENHAVN Nr. 1 Maj 2012 42. Årgang KØBENHAVNER-NYT er et medlemsblad for SELSKABET DE DANSKE FORSVARSBRØDRE I KØBENHAVN Midlertidig adresse: Georg Hansens Ager 7, 2640 Hedehusene Giro 9004890, e-mail: mail@dfbkbh.dk,

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Generalforsamlingen blev indledt med Hvor smiler Fager den danske kyst.

Generalforsamlingen blev indledt med Hvor smiler Fager den danske kyst. 1 Referat fra Træskibs Sammenslutningens generalforsamling 27. maj 2012 i Marstal Generalforsamlingen blev indledt med Hvor smiler Fager den danske kyst. 1. Valg af dirigent Bestyrelsen foreslår Sten Lykkebo

Læs mere

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010 Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010 Mødet blev afholdt kl. 19.00 i Samlingssalen, H. C. Andersens vej 24, Næstved. Formand Jesper Poulsen bød velkommen til

Læs mere

Vi når Skillinge Hamn i frisk så frisk vind, at vi blæser inde i to dage. Vi nyder solen og sprayhoodens læ og ser på det lille hyggelige samfund.

Vi når Skillinge Hamn i frisk så frisk vind, at vi blæser inde i to dage. Vi nyder solen og sprayhoodens læ og ser på det lille hyggelige samfund. Skillinge Vi når Skillinge Hamn i frisk så frisk vind, at vi blæser inde i to dage. Vi nyder solen og sprayhoodens læ og ser på det lille hyggelige samfund. Skillinge var tidligere en betydningsfuld

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i EiD 31. marts 2014 kl. 16.00 i Djøfs lokaler

Referat fra Generalforsamling i EiD 31. marts 2014 kl. 16.00 i Djøfs lokaler Referat fra Generalforsamling i EiD 31. marts 2014 kl. 16.00 i Djøfs lokaler Punkt: Dagsorden: 1 Valg af dirigent Referat: Dirigent Jannie Trabjerg Roskilde Tekniske Skole: Generalforsamlingen er lovligt

Læs mere

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Bregnegårdshaven 7-5700 Svendborg - telefon 62 21 19 76 - fax 6220 1010 Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af

Læs mere