Transkript

1

2

3

4

5

6 2 I forhold til overskuddet af gymnasieuddannede kan det bemærkes: at ca. 40% denne gruppe er under videre uddannelse. at ca. 80% af væksten i ændringen af udbuddet af gymnasieuddannede udgøres af personer under 30 år (ca personer), hvoraf en stor del senere hen vil tage en videre uddannelse. at antallet af personer der er i færd med et eller flere sabbat-år mellem gymnasial eksamen og videre uddannelse, overstiger langt det estimerede overskud af gymnasialt uddannede. at kun en beskeden andel af studenterne ender uden videre uddannelse og andelen har været faldende over tid. Disse forhold taler alle for, at overskuddet af gymnasialt uddannede primært udgør et problem ift. erhvervelse af studiejobs og beskæftigelse i perioden mellem gymnasial eksamen og videre uddannelse. Efter nogle år vil gruppen bevæge sig videre i uddannelsessystemet og en stor del vil ende som langt uddannede, der ifølge fremskrivningen også vil være et overskud af på arbejdsmarkedet allerede i Rapportens hovedkonklusion baserer sig på en fremskrivning af arbejdsstyrken fordelt på uddannelsesgrupper (udbud) og den forventede uddannelsesfordelte beskæftigelse (efterspørgsel). Udbud Arbejdsstyrken fordelt på uddannelsesniveau fremskrives ved at sammenholde uddannelsesniveauet blandt de der forlader arbejdsmarkedet og de der træder ind. For gruppen af unge fremskrives uddannelsesadfærden med afsæt i senest observerede årgang. Hvis der ses bort fra indvandring er denne type fremskrivninger relativt sikre.

7 3 Fremskrivningen viser, at der forventes et fald i andelen af ufaglærte og faglærte og en stigning inden for alle øvrige uddannelseskategorier; særligt gymnasial og langt uddannede. Antallet af ufaglærte falder således med ca og faglærte med ca , mens den samlede arbejdsstyrke øges med personer, heriblandt 122 flere langt uddannede og flere gymnasialt uddannede. Det skal bemærkes, at kun en mindre del af arbejdsstyrken udskiftes over en 10-årig periode, hvorfor der skal store forskelle i uddannelsesniveauet blandt de unge og gamle til førend det samlede fordeling ændres. Efterspørgsel Fremskrivninger af efterspørgslen efter uddannelsesfordelt arbejdskraft er behæftet med væsentlige usikkerheder. Efterspørgsel efter arbejdskraft afhænger blandt andet af konjunkturer (på kort sigt), den teknologiske udvikling, import og eksport. Fremskrivningen baserer sig på uddannelsesfordelingen blandt de ansatte inden for en række brancher, som hver især fremskrives på baggrund af seneste års vækst. Det fremgår, at der forventes et fortsat fald i behovet for ufaglært arbejdskraft og en meget begrænset stigning i efterspørgsel efter faglærte. Den største stigning i efterspørgslen er efter langt uddannet arbejdskraft, men der er i øvrigt en stigende efterspørgsel inden for alle videregående uddannelser samt gymnasialt uddannede. Ubalancen på arbejdsmarkedet opstår fordi stigningen i udbuddet af gymnasialt uddannede og langt uddannede overstiger stigningen i efterspørgslen.

8 4 Skøn over effekt af ændringer af uddannelsesadfærd Den beskrevne ubalance på arbejdsmarkedet kan søges løst via tilpasning på arbejdsmarkedet eller forhindret f.eks. via ændringer i uddannelsesadfærden. I det følgende listes en række ændringer af uddannelsesadfærden og et (groft) estimat over deres effekt på uddannelsesudbuddet i 2025: Indføres et karakterkrav på 4 til stx, htx og hhx og på 2 til hf med virkning fra 2017 vil det føre til ca færre gymnasialt uddannede i Hvis optaget på gymnasiet reduceres med 1000 personer årligt til fordel for de erhvervsfaglige uddannelser fra 2017 og frem, vil det betyde 5100 færre gymnasialt uddannede i 2025; 2040 flere ufaglærte og 3060 flere faglærte. Hvis målsætningerne om at 30% skal vælge en erhvervsfaglig uddannelse umiddelbart efter grundskolen, og gennemførselsprocenten skal hæves til 67% indregnes med virkning fra 2017, vil det have så stor effekt på udbuddet af faglærte, at der vil være et overskud på ca i Hvis gennemførselsprocenten på de erhvervsfaglige uddannelser øges til 60% med virkning fra 2017, vil det betyde flere faglærte og tilsvarende færre ufaglærte i Øges gennemførselsprocenten til 67%, betyder det flere faglærte og tilsvarende færre ufaglærte i Hvis gennemsnitsalderen ved start på erhvervsfaglig uddannelse reduceres fra 22,7 år til 21,7 år, vil det resulterer i flere faglærte og tilsvarende færre ufaglærte.

9

10

11 2

12 BILAG I6 Budget for it-udvalgets studietur til Californien Dato: foråret 2016 Udgifter Beløb i kr. Deltagerpris i kr. Deltager udgifter Fly , ,00 Hotel SF 4 nætter 10/4-12/4 + 14/4-16/ , ,00 Hotel San Jose 2 nætter 12/4-14/4 inkl. morgenmad , ,00 Bustransport 5 dage 2* 8 timer + 3*12 timer + t/r lufthavn , ,25 Cykeltur 9.600,00 600,00 I alt: , ,25 Foreningens udgifter It-udvalgets og sekretariats deltagelse ,00 Repræsentation ift. ministeriets folk og sekr. forplejning ,00 * Konsulenttimer ,00 * Oplægsholdere/honorar ,00 * Gaver 2.500,00 * Mødelokale i forbindelse med evtuelle oplæg SF+ SJ (2 timers leje) ,00 * I alt kr ,00 *) Beløbene er estimeret, da alle aftaler endnu ikke er helt på plads It-udvalget og bestyrelse afholder selv alle udgifter til forplejning (morgenmad, frokost, middage mv.)

13 BILAG I7

14 Bestyrelsesmøde Danske Gymnasier 17. marts 2016 kl Målsætning: Tilstandsrapport: Lyn-evaluere foreningens indflydelsesrejse Fremtid: Igangsætte debat om næste step i forhold til at arbejde som nutidig medlemsorganisation, herunder samspil mellem sekretariat, formand, bestyrelse og medlemmer Foreløbigt program Indledning Anne-Birgitte Fra 2014 til 2016: Hvor langt er vi nået? Oplæg: Mandatet (Proces frem mod politikudformningen) Debat: Hvordan fintuner vi indsatsen? Oplæg: Holdet (Samspil i foreningen) Debat: Hvordan fintuner vi infrastrukturen? Afslutning Anne-Birgitte Konsulenthuset HEGELUND & MOSE har fokus på indflydelse, PR og personlig kommunikation oftest i sfæren mellem politik, organisationer og embedsværk. De to partnere har en tung journalistisk baggrund fra Berlingske, Politiken, TV2 og DR bag sig samt mange års ledelseserfaring. Susanne Hegelund blandt andet som tidligere chef for TV Avisen og kommunikationsdirektør i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer. Peter Mose som pressechef i Lederne og kommunikationschef i Ingeniørforeningen, IDA. De har på Gyldendal udgivet den anmelderroste magttrilogi Håndbog for statsministre, Javel, hr. minister og senest Lobbyistens Lommebog.