Vi serverer gløgg og æbleskiver ved foreningens 76 års fødselsdag, så kom og mød gode kolleger til hyggeligt samvær.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi serverer gløgg og æbleskiver ved foreningens 76 års fødselsdag, så kom og mød gode kolleger til hyggeligt samvær."

Transkript

1 Medlemsblad for Dansk Kapelmesterforening kapelmesteren 55 Vinter 2013 Julehygge Lørdag den 21. dec. kl i Nyhavns Færgekro, Nyhavn 5, 1. sal Vi serverer gløgg og æbleskiver ved foreningens 76 års fødselsdag, så kom og mød gode kolleger til hyggeligt samvær. Tilmelding til sekretæren senest lørdag d. 15. december på mail til Bodil Heister:

2 NYT om medlemmer NYT fra foreningen Nyheder ved Bodil Heister Læs i dette nummer Runde fødseldage 7. dec Mads Vinding 65 år 7. dec. Svend Aaquist 65 år 15. dec. Jan Scheerer 40 år 28. dec. Jens Krøyer 50 år 1. jan. Claus Efland 40 år 7. jan. Aksel Wellejus 90 år 12. jan. John Høybye 75 år 12. jan. Thomas Jensen 65 år 16. jan. Ove Krüger 75 år 3. feb. Bue Lund Nielsen 90 år 7. feb. Niels Jørgen Steen 75 år 9. feb. Paul Hillier 65 år 9. feb. Alice Granum 60 år 19. feb. Mikkel Rønnow 40 år 21. feb. Benjamin Koppel 40 år 21. feb. Nikolaj Bentzon 50 år 22. feb. Sigbjørn Steffensen 70 år Dansk Kapelmesterforening ønsker hjertelig tillykke. Fornem pris Kapelmesteren Lars Ole Mathiasen modtog 25. september Lauritzen Fondens Visionspris på kr. ved fondens årlige prisuddeling i Skuespilhuset. Lars Ole Mathiasen fik prisen for sit u- trættelige arbejde for Den Ny Opera i Esbjerg. Et arbejde som bl.a. resulterede i produktionen af hele Wagners Nibelungens Ring i årene Nu musikskoleleder Vagn Egon Jørgensen er blevet udnævnt til musikskoleleder i Nordfyns Musikskole fra august i år. Ib Glindemann vinder af marchkonkurrence Der var indsendt 34 forslag, efter at Haderslevs borgmester i glæde over bevarelsen af kasernen havde proklameret, at nu skulle denne glædelige begivenhed fejres med skabelsen af to helt nye marcher. Disse 34 forslag var bedømt og skåret ned til 3 finaleforslag til marchen Hilsen til Danmarks udsendte og tre forslag til Haderslev Marchen. De tre forslag til marchen Hilsen til Danmarks udsendte blev spillet af SMUKs orkester og Sibelius-Akademiet dirigeret af Peter Ettrup Larsen. Vinderne af Haderslev Marchen blev komponisten Ib Glindemann. P2 Kunstnerprisen 2014 Prisen går til hovedrolleindehaveren i det danske musikliv, dirigent Michael Schønwandt, som bliver hædret ved en prisfest i Koncertsalen i februar. Ved prisfesten kan publikum blandt andet opleve Michael Schønwandt og DR Symfoniorkestret spille Carl Nielsens 3. Symfoni Espansiva. Ny Musikchef Guy Feder har fået en ny stilling som musikchef og dirigent for The Thellma Yellin Symphony Orchestra. Det anses for at være det bedste ungdomsorkester i Israel, som fungerer som en del af Thelma Yellin High School for Kunst. I februar 2014 vil orkestret turnere til Paris. Meddelelse fra formanden Kære venner og kolleger Blot for at meddele, at jeg har ønsket at slutte som foreningens formand. Det er ikke en let beslutning, idet de 15 år, jeg har været formand, både har været interessante, spændende og givtige. Foreningen har således udviklet sig enormt i løbet af de år. Ikke mindst fordi bestyrelsen har været så effektive i deres samarbejde. Beslutningen skyldes, at jeg ønsker at sætte stærkere fokus på andre områder i mit liv. Det betyder dog ikke, at jeg bare tager min hat og går. Bestyrelsens næstformand, Jesper Grove Jørgensen overtager formandsposten resten af min periode. (Godt med lidt yngre folk på posten!) Jeg forbliver i bestyrelsen indtil næste generalforsamling som næstformand med kursus og undervisning som mine områder. Glæder mig til at udvikle disse områder fremover. De kærligste hilsener til jer alle fra eks-formanden Frans Rasmussen Citat af David Randolph Parsifal er en af den slags operaer, der begynder kl. seks, og når den har varet i tre timer, ser man på uret, og så er den kvart over seks. Mindeord om Per Goldschmidt som døde 17. september 2013 At en af de få sande originaler fra det danske jazzmiljø ikke er her mere, bliver alt for tydeligt for publikum, kolleger og venner i tiden fremover. I et miljø, som pr. definition fostrer forholdsmæssigt mange originaler, steg Per Goldschmidt til vejrs over skaren som en af de allerklareste. Per besad unikke egenskaber, hvorfra folk omkring ham kunne høste løs efter forgodtbefindende. Blandt disse hørte aldersløshed og klæbehjerne i kombination med brede kulturelle og historiske interesser. Antallet af kolleger og alment interesserede i alle aldre, som har draget store fordele af hans videns- og perspektiveringsbank, er iøjnefaldende. Adskillige markante navne fra den danske jazz-verden har oplevet det privilegium, at Per har taget dem i hånden og givet dem en uvurderlig indføring i omstændigheder vedr. lige netop deres yndlingsemne. En slags con amore-indskoling rørt op på en blanding af lige dele klæbehjerneindsigt og barnlig nysgerrighed. Talrige er de selvudråbte, vindtørre og bedrevidende orakler, som partout ønsker at udbrede tingenes rette sammenhæng - også når skytset rettes mod bløde emner som kunst og kultur. Men få er de, som går til sagerne med så afvæbnende en styrtdyks-fordomsfrihed og nærmest bundløs viden - som i tilfældet Per Goldschmidt. Per har stået ved min skulder i alle årene og vil vedblive at gøre det i resten. Nikolaj Bentzon Det er med stor sorg, at vi i orkestret fik at vide, at Per stille sov ind efter blot nogle måneders sygdom. Efter Ernie Wilkins død var det Per, der var primus motor i at få genetableret orkestret, og han fungerede fra 2000 og frem som kapelmester for ensemblet. Per var karismatisk og energisk - en ildsjæl, som blandt andet formåede at hente store internationale instrumentalister til landet. Hans store arbejde med EWABB ledte også til, at han i 2006 modtog Django d Or prisen som Bandleader of Excellence. Per var en farverigt fabulerende saxofonist og et utroligt vidende menneske. I EWABB gik han indimellem under kælenavnet Rainman, fordi han var som et omvandrende leksikon af viden indenfor sit felt. Spurgte man til en kunstner eller en udgivelse, gik der ikke lang tid, før man præsenteredes for en lang beretning om vedkommende, incl. diverse datoer for indspilninger, fødsel, død - og delikate detaljer om vedkommendes kærlighedsliv. Per var et varmt og engageret menneske, en ukuelig ildsjæl, som rummede en sjælden fin blanding af indsigt og humor - og han er inderligt savnet. Jan Harbeck, Peter Jensen, Jesper Lundgaard og Pernille Bévort. Nyt fra foreningen...side 2-3 Nye medlemmer...side 4 Kapelmesterens Klumme...side 5 Interview med Jesper Thilo...side 6 Foreningens 75 års koncert i Tivoli... side 10 Verdi 100 år...side 11 stafet...side 14 Hvorfor udgive CD er?...side 16 Soundpainting...side 18 Nye udgivelser...side 20 Kjelds klumme...side 20 Masterclass for dirigenter...side 21 Studierejse til Cambodia...side 22 Jazztur til Zanzibar...side 23 Tre minutter...bagsiden Dansk Kapelmesterforenings hjemmeside: Dansk Kapelmesterforenings kontor: Sankt Hans Torv 26, 5., 2200 København N. NB! Breve til sekretæren (legatansøgninger m.m.) og kassereren bedes sendt direkte til deres adresser. Formand: Jesper Grove Jørgensen Strandvejen 611 B, 2930 Klampenborg Tlf.: Næstformand: Frans Rasmussen Skrænten 9, 3060 Espergærde Tlf.: Mobil: Kasserer: Peder Kragerup Gersonsvej 31, 2900 Hellerup Tlf.: Mobil: Sekretær og Redaktør: Bodil Heister Strandboulevarden 40, 3.th København Ø. Tlf.: Bestyrelsesmedlem: Jonas Johansen Dronningensgade 79, 4., 1420 København K Tlf.: Mobil: Suppleanter: Michael Bojesen og Henrik Vagn Christensen. Næste blad udkommer Forår 2014 Deadline 15. januar 2014 Layout og produktion: JC Di Cervello, ISSN: Oplag 275

3 nye medlemmer Kapelmesterens Klumme Synergi og netværk længe før Dansk Sprognævn overhovedet overvejede at indføre disse ord i ordbøgerne. ved Bodil Heister Jonas Hunt Nørgaard, 35 år, København Er organist, cembalist, dirigent og komponist. Han har studeret kirkemusik og tidlig musik på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har desuden studeret privat i flere år hos professor Ketil Haugsand i Köln. Jonas er ansat som organist i Islev Kirke i Rødovre. Siden 2006 har han været musikalsk leder af Opera på Valdemars Slot på Tåsinge, hvor han har opført Dido & Aeneas, L Orfeo, Don Giovanni og senest Poppeas Kroning. Som cembalist har han været solist med bl.a. Storstrøms Symfoniorkester og Helsingborg Symfoniorkester, og han har turneret som kammermusiker i hele Norden. Som leder af Spielgarten skal han bidrage med to koncerter ved den internationale Schütz Musikfest Mitteldeutschland i Dresden i Jonas er en flittig komponist og skriver helst en ny motet til hver eneste søndag året rundt. Et samarbejde med digteren og dramatikeren Miriam Boolsen har frembragt en række sange for børnekor og en julekantate, og der er flere gode sager på vej. Når Jonas hviler sig fra musikken, dyrker han yoga, chi kung, meditation og TVserier. Claus Waidtløw, 46 år, Kolding Er saxofonist, komponist og kapelmester. Han er uddannet fra Det Rytmiske Musikkonservatorium i Claus er en anerkendt saxofonist og medvirker på mere end 50 CD indspilninger. Han har 5 udgivelser bag sig som bandleader, den seneste i rækken er Flavours fra 2012, med Claus Waidtløw Quartet. I 2006 flyttede han fra København til Kolding, hvor han blev medlem af Aarhus Jazz Orchestra - et orkester han også flere gange har skrevet musik til. I efteråret 2011 satte orkestret fokus på Claus musik ved en række koncerter, hvor den amerikanske trommeslager Jeff Ballard og den svenske pianist Lars Jansson medvirkede som gæstesolister. I november drager Claus sammen med sit orkester til Hamborg for at spille på en stor showcase. Kvartetten er med i JazzDanmarks seneste eksportfremstød, Danish Vibes, der har til formål at promovere udvalgte danske orkestre i Tyskland. Udover sit øvrige musikalske virke, underviser Claus på Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Nyt bofællesskab Dansk Komponist Forening (DKF) har sammen med DJBFA, DPA og Dansk Musikforlæggerforening takket ja til KODAs invitation om at flytte sammen på en ny fælles adresse i Nordhavn. I en tid hvor landskabet er under kraftig og hastig forandring, ønsker de at rykke tættere på hinanden og samle alle ressourcer og kompetencer under samme tag. I det nye Musikkens Hus vil komponistforeningerne og musikforlæggerne være at finde på samme etage. Her vil de fortsætte og udbygge det allerede omfattende og gode samarbejde foreningerne imellem, og DKF og DJBFA vil endog gå skridtet videre og indgå et nyt administrativt samarbejde, der vil give mulighed for at udnytte deres ressourcer på bedste vis. DKF s nye adresse bliver: Lautrupsgade nr. 9 i Københavns Nordhavn, og de forventer at flytte ind i løbet af marts De glæder sig til at byde deres medlemmer og samarbejdspartnere indenfor på den nye adresse. af Michael Schønwandt Jeg fandt vej ind i den klassiske musik på en noget anden måde end de fleste her i landet. Min klaverlærer eller skulle jeg ikke hellere kalde hende musiklærer var en særlig person ved navn Hanna Lund. Hun havde dedikeret hele sit liv til undervisning i musik, skabt sit eget klaverinstitut med en række satellitlærere og levede selv i en ganske lillebitte 1½ værelses stuelejlighed, hvor hun underviste hele dagen, kun afbrudt af sine uundværlige cerutter (!!). Det særlige ved hendes undervisningsmetode var, at hun som nærmest den eneste her i landet på det tidspunkt benyttede det system, der er udviklet af de engelske konservatorier gennem mange år. Det forvaltes i fællesskab gennem organisationen The Associated Board of the Royal Schools of Music (ABRSM). Systemet opbygger igennem 8 niveauer (grader kalder de det) systematisk evnerne indenfor det valgte instrument, både i teknisk og musikalsk sammenhæng. Parallelt hermed skal der undervises i hørelære, musikhistorie, musikteori, harmonisering osv., så alle aspekter af det musikalske bliver dækket. Hvert niveau afsluttes med en prøve, og har man bestået det sidste, ottende niveau, har man nået det niveau, der forventes ved begyndelsen af et konservatoriestudium. Der stilles de samme opgaver for niveauprøverne over hele landet i de musikskoler, der er knyttet til The Associated Board. Det sikrer en ensartethed i uddannelsen (ikke en ensretning, da der er store valgmuligheder indbygget), og det giver den enkelte lærer adgang til en lang række erfaringer og meningsudvekslinger. Jeg gik hos Hanna Lund indtil efter min studentereksamen, og den dag i dag er jeg meget lykkelig for det bundsolide musikalske grundlag, som jeg fik gennem dette system. Jeg fik dog noget af et chok, da jeg begyndte at studere på Musikvidenskabeligt Institut og fandt ud af, at en hel del udtryk og tankemåder var helt anderledes dér end i den engelske verden. Jeg var f.eks. blevet opdraget til harmonisk analyse gennem trin-metoden. Altså at en kadence C-dur/F-dur/G-dur/C-dur blev analyseret således: C: I/IV/V/I (altså 1. trin, 4. trin osv., markeret med romertal) Jeg ANEDE ikke, hvad en subdominant var! Men da det første chok havde lagt sig, må jeg sige, at det er en enorm rigdom at have begge måder at se på musikken, og jeg svinger stadig mellem den engelske og den tysk-inspirerede danske måde at analysere. Hvorfor skriver jeg nu alt dette? Fordi jeg synes, der er et stort behov for, at vi samler alle de utroligt mange skønne kræfter, der er i dag i vores musikalske uddannelse, så ikke alle hele tiden skal opfinde den dybe tallerken. Jeg havde som elev fra første dag en klar fornemmelse af en retning i min musikalske undervisning. En bevidsthed om, at jeg kunne komme videre med musikken også komme videre fra den lærer, jeg var hos nu. Det ville være skønt, om vi havde noget lignende i Danmark. Ikke for at begrænse, men for at give alle, der arbejder med musikundervisning, den frihed og videnbank, som en sådan fælles platform giver, og at give eleverne et fællesskab! Det er jo dem, det hele handler om! Kig ind på The Associated Board of the Royal Schools of Music s hjemmeside: Side 4 Blad 55 Vinter 2013 Vinter 2013 Blad 55 Side 5

4 Jeg ser tilbage på en fantastisk musikerkarriere, mere fantastisk end jeg troede, den ville være - interview med Jesper Thilo af Bodil Heister Jesper Thilo har passeret de 70 år og er i sit livs form. Han regnes stadig som Danmarks ukronede saxofonkonge indenfor swing og mainstream jazz. Han tager imod i sit hus, som ligger med udsigt til det skønne, fredede, grønne område Vestvolden. I kælderen er der plads til at øve og spille højt uden at tage hensyn til under- og overboere - og der er også et klaver, som datteren i øjeblikket musicerer på. Jesper fortæller om sit glimrende forhold til sine to store børn, og den yngste, der går på sangskolen imens han skænker te og serverer småkager. Det hele startede med glade gårdmusikanter Jesper boede som barn på Prinsessegade på Christianshavn. Karréen var et moderne boligkompleks; der var nærmest en park som gårdsplads og en sø i midten. I hjørnet af søen var en søløve og en hvalros, hvorfra der sprøjtede springvand, og der var en bænk og et fint bed anlagt af gartnere. Det var et eldorado for gårdmusikanter på den tid. De havde en fantastisk scene og en masse altaner, der vendte ud mod dem. De spillede banjo, harmonika og lirekasse, og gårdmusikanterne kunne tjene penge på det. Folk smed mønter og sedler ud til dem, og de var i højt humør. Det er da genialt, tænkte jeg, og den model har jeg sådan set fulgt siden - det er den form, der har ført mig rundt i karrieren, smiler Jesper. Vokset op i ren familieidyl Jesper kommer fra et hjem med to klaverer - fra hele to musikalske hjem. Hans forældre boede på 3. sal, og ovenpå på 4. sal boede hans morfar Hjalmar Koefoed, som var musiker og kapelmester og dirigerede et Lumbyeorkester i Tivoli. Han spillede basun, violin og var levebrødsmusiker, og han dirigerede altid i kjole og hvidt. Dengang var danseorkestrene helst ikke under mand, længere ned gik man sjældent, for så var det umuligt at spille standardrepertoiret. Jespers morfar kunne have tre orkestre kørende på en gang. Han tilrettelagde det på den måde, at der var en times forskel på begyndelsestidspunktet og en time i den anden ende på afslutningstidspunktet. Han tog hen og satte det første orkester i gang, smilede lidt til publikum og spillede på sin violin. Så forsvandt han lige så stille, og orkestret fortsatte med at spille, mens publikum dansede. Derefter løb han et par kilometer hen til det næste orkester og satte det i gang og så til det tredje. På samme måde smuttede han tilbage til det første orkester og hævede hyren osv. Jeg blev ret hurtigt klar over, at det dér med at spille var noget man kunne tjene penge på!, fortæller Jesper. Min morfar kunne mange ting, og det var ham, der inspirerede mig. Han kunne være julemand, og han kunne låne lurene på Nationalmuseet og spille i vikingedragt, og han tjente mange penge. Han var virkelig en helt for mig. Jeg fik lov til det, jeg havde lyst til, og jeg fik en masse musikinstrumenter. Der var klaver på begge etager. Min mor var pianistinde og spillede på bar, hun spillede både klassisk og bar-musik. Hun var en meget slagfærdig og glad dame, der elskede fest omkring sig. Oppe hos min morfar kunne man høre Beethoven og preussiske marcher, og nedenunder hos mine forældre hørte vi alle mulige former for musik lige fra Duke Ellington til Raquel Rastenni på grammofonplader - 78 ere - og jeg kunne godt lide de plader, hvor der stod foxtrot på. Der blev aldrig trukket noget ned over hovedet på mig. Der var ingen fordomme, der var ikke noget, man ikke måtte, eller noget, man skulle eller ikke skulle. Man spillede musik til den lejlighed, der var, og alle spillede på et eller andet, der var ingen regler for hvilken musik, der var fin eller ikke fin. Min morfar tog mig med i Tivoli, hvor jeg sad oppe bag ved Harmoniorkestret og mærkede stemningen, og når jeg så kom hjem, satte jeg mig med mine fløjter med seks huller og prøvede at lytte mig til melodierne. Da Jesper var 7 år, kom han på Den Classenske Legatskole; og han fik også lov at være kanin på Musikkonservatoriet, fordi man skulle bruge nogle børn til pædagogerne, som skulle lære at undervise. Børnene spillede på Carl Orffinstrumenter, og Jesper spillede desuden klaver og øvede sig pligtskyldigt. Der var han, fra han var 7-10 år. Jesper havde set en saxofon, da han som 11-årig hørte et stort orkester på en restaurant, hvor han var med sine forældre. Sådan en vil jeg også have, sagde Jesper til sine forældre. Og det fik han. Den musik, jeg interesserede mig for, var New Orleans-musik, hvor musikerne improviserede i munden på hinanden. Hver søndag hørte vi Giro 413, og da jeg hørte Louis Armstrong spille Basin streeet blues, fandt jeg grammofonplader frem og begyndte at spille til de optagelser, vi havde med Armstrong. Der var ikke saxofon med i New Orleansmusik, men klarinet. Så nu blev jeg også nødt til at ønske mig en klarinet, fordi jeg kunne regne ud, at det var nemmere at komme ind i et orkester og tjene penge, hvis jeg spillede klarinet. Og som det forkælede enebarn, jeg var, fik jeg en klarinet i konfirmationsgave, da jeg var 14 år, fortæller Jesper. Efter han gik ud af skolen, fik han et job hos Wilhelm Hansen fra klokken 9-15, hvor han skulle tage noder ned fra hylderne og ordne bestillinger til kunderne. Det kedede ham bravt, og det krævede, at han desuden skulle på købmandsskole tre dage om ugen. Det brød han sig ikke om, for så kunne han jo ikke komme ud at spille. Han gik ned til sin chef og sagde: Jeg tror ikke, jeg kommer i morgen. Har du talt med dine forældre om det?, spurgte chefen. Nej, men det går jeg hjem og gør nu, svarede Jesper. Og det gjorde han så. Skæbnen var god imod Jesper. Han fik det ene instrument efter det andet. Fløjte, klarinet, basklarinet, kontrabasklarinet, saxofon, basun - endda to basuner, en i guld og en i sølv - og han interessede sig for at improvisere. Han startede med at spille New Orleans-musik i Cap Horn som årig i Ricardo Hansens orkester. Det var hans første professionelle jazzoplevelse med publikum, og han fik penge for det! Han var dygtig, så han kom hurtigt med som klarinettist i Papa Bennys orkester, og han efterlignede sine idoler, som han havde hørt på grammofonplader. Igen på konservatoriet Da han kom hjem til sine forældre, efter at han havde sagt op hos Wilhelm Hansen, forkyndte han: Jeg har sagt op på min arbejdsplads. Jeg vil være professionel musiker! Det er helt i orden, men så skal du på musikkonservatoriet og lære det rigtigt! forlangte hans mor. Og så kom Jesper på Musikkonservatoriet igen som 18-årig. Der var ikke synderlig meget saxofonundervisning på konservatoriet, og det var et lidt ugleset biinstrument. Det blev ikke brugt ret meget i den klassiske musik, så Jesper valgte at satse på klarinetten. Han gik til optagelsesprøve og spillede så godt, at han kom direkte ind på hovedskolen på friplads. Men læse noder var ikke hans stærke side. Han kunne systemerne og kunne tælle sig frem, men spille fra bladet var han ikke god til. Han havde lært Webers klarinet-concertino udenad - det tog et år at lære - og en Kuhlau-sonatine. Han lærte alting udenad og kunne ikke læse to sammenhængende takter af noget, han ikke i forvejen vidste, hvordan lød. Jeg havde lært en etude udenad, og en dag kom min lærer Poul Allin Eriksen med en ny etude, som jeg skulle lære til næste gang. Det ville sikkert også tage mig et år at lære den, og jeg havde kun en uge til det. Jeg gik hjem med sved på panden, og jeg nåede kun den første linie. Sig mig, er De doven?, spurgte læreren. Kan De ikke læse noder? Nej ikke rigtigt, det tager meget lang tid, svarede jeg. Læreren blev dybt forbavset over mit manglende kendskab til noder. Næste gang kom han med et ark nærmest med hvilenoder og løbenoder, og bad mig spille det, griner Jesper. Og det var sikkert også min skyld, at der blev indført primavista til optagelsesprøven. Jeg gav den klassiske musik en chance, hvis man kan tillade sig at sige det, men jeg så ikke mig selv spille i et klassisk orkester. Saxofonen var mit hjertebarn. Hvis det endelige skulle være klassisk, kunne jeg bedst lide den moderne klassiske musik. Jeg synes Mozart og Haydn var kedelige, men den moderne musik var spændende. Mens jeg gik på konservatoriet, spillede jeg lidt bigband- og jazzmusik om aftenen og natten, bl.a med Arnvid Meyers orkester. Det var dér, det skete, og der var gang i den. Det var en sjov tid. Det, jeg lærte på klarinetten, kunne jeg stort set overføre på saxofonen, så den behøvede jeg ikke at få undervisning i. Men det var forbudt at spille jobs, mens man studerede, og et par lærere på konservatoriet reddede mig, så jeg fik lov at gå videre, men jeg fik aldrig min pædagogiske eksamen - for jeg var træt! Karrieren Jesper fik tilbudt job i Radioens Bigband som 24-årig. Ib Glindemann havde hørt om ham, og tilfældet var, at Bent Jædig skulle til Tyskland, så der var en plads ledig. Jesper havde allerede gjort sig gældende i visse bigbands, og det vidste Ib. Samtidig blev han indkaldt som soldat, og det var ikke lige det rigtige tidspunkt. fortsættes på næste side... Side 6 Blad 55 Vinter 2013 Vinter 2013 Blad 55 Side 7

5 fortsat fra forrige side... Glindemann spurgte DR-chefen Niels- Jørgen Kaiser, om Jesper kunne få et års udsættelse fra militæret. Kaiser kendte nogle generaler, som han snakkede med, og Jesper fik et års udsættelse, til han var 25 år. Han fik chancen for at få et prøveår i bigbandet, og derefter skulle han ind som soldat. Glindemann lovede, at der stod en plads ledig til ham, når han kom tilbage efter et år. Ib holdt ord, og Jesper fik en plads som tenorsaxofonist. Jeg var god til at fyre soloer af, men det var svært for mig at læse mig igennem nodearrangementerne. Ib var meget ambitiøs. Når vi spillede baljobs, så var der tyve numre i rap, og man havde ingen tid at orientere sig, det var bare lige på. Jeg var hundeangst. Vi havde pænt mørk tøj på og blanke sko og fin frisure. Under en af de første koncerter syntes jeg, at jeg lavede fejl i hver anden linie. Jeg svedte og følte, det gik forfærdelig dårligt. I pausen gik jeg meget modløst ned fra scenen. Så kom Ib hen til mig og sagde Jeg må lige tale med dig under fire øjne. Jeg tænkte: Nå, så kan jeg godt vinke farvel til det job. Han trak mig hen i en krog: Jesper! Når du sidder på første række, kan det altså ikke nytte noget, at du har brune sokker på. De skal være sorte. Og det var dét. Jeg var lykkelig - og lærte efterhånden at læse noder! Jesper var i Radioens Bigband i 23 år og de sidste 13 år som lead-altsaxofonist. Den store fest Der var masser af tid til de løse jobs udover bigbandet. Jeg blev medlem af Tordenskjolds soldater, det var stort set alle dem, der spillede grammofonmusik og reklamefilm, og vi skovlede masser af penge ind. Det var ikke så indviklet, man skulle bare møde til tiden og spille nogle noder. Jeg stak åbenbart lidt igennem, fordi de ringede ofte til mig, og jeg fik jobs hos de fleste filmkapelmestre. Jazz var sagen på det tidspunkt, der var jazzklubber og jazzrestauranter, det var den store fest, jeg var med til, og vi havde det skønt. Da Jesper var år, var han allerede etableret. Han var gift og havde hus og bil - og så var han en kendt musiker og havde masser af arbejde. DR-bigbandet var kendt udover landet, og Erik Moseholm arrangerede rejser til Europa, Amerika og Østlandene. Jesper blev berømt i den store verden, mens han var ansat i DR-bigband, så der var efterhånden bud efter ham rundt omkring og allevegne. Men det sled også på ham. Man levede i en anden kultur dengang. Og der var mere alkohol, og ikke så meget sundshedskontrol. Send en bajer op til musikken, blev der råbt. Skal vi ikke gå ind på dit hotel og få en lille en. Og nogle gange blev kufferten slet ikke pakket ud, fortæller han. Det var lige før, det var ved at blive for meget. Jeg havde fået børn, og jeg måtte jo også være hjemme og passe dem. Jeg synes på det tidspunkt, at radioen forandrede sig lidt. Mange jazzklubber blev lukket - måske p.g.a. momsen. Det måtte koste nogle barberinger i mine engagementer, fordi jeg opdagede, at jeg var medlem af 13 orkestre og en masse studiejobs på en gang, så der måtte skæres. Hvad betyder det for din måde at være musiker på, at du har haft en så åben og fordomsfri barndom? Grunden til min musikalske indstilling er måske i virkeligheden lagt i de tidlige år, hvor jeg lærte at acceptere, at musik ikke altid skal være perfekt. Og min holdning er, at jeg kan lide al slags musik. De første indtryk med gårdmusikanterne - de første indtryk jeg oplevede med dem - har fulgt mig, det har sat nogle spor... Jeg bryder mig ikke om det udtryk, som mange siger om musik: Det er noget gammelt bras. Musikken bliver måske bedre, hvis man pludselig lytter til den på en anden måde? De der stil-inddelinger af jazz har sommetider været en ulykke. Der er mange, der siger, de spiller jazz, og de elsker jazz, men de synes kun om lige nøjagtig den form for jazz, de selv beskæftiger sig med. Det gælder naturligvis ikke for alle. Jeg beskæftiger mig med mange former for musik og havde f.eks. stor fornøjelse af at spille med Papa Bue. Hvis man taler med musikere, så er der en mængde musik, de tager afstand fra. Der er meget mere musik, de ikke kan lide, end de kan lide! Det kan jeg ikke forstå. Der er da ikke noget ved at være musiker, hvis man ikke kan lide musik! I min ungdom spillede jeg blandt andet Humørparade i KB-Hallen og den form for folkelig underholdning. Det var de såkaldte telefonorkestre - der blev ringet efter musikere, og nogen kunne, og andre kunne ikke, der kom nogen, man kendte, og nogen, man ikke kendte. Det var i virkeligheden en form for betalt bladlæsningskursus! Vi var iklædt smoking, og man satte en ære i at gøre det ordenligt. Men i jazzverdenen var det ikke rigtig fint, man var ikke rigtig jazz-musiker. Vi i Europa har en kæmpemæssig symfoni-tradition. Jazzen er noget forvirret noget - det er friere. Jeg synes at den klassiske verden minder mig for meget om skoleundervisning. Nu gør I, som jeg siger, og nu spiller I det, der står i noderne!. Jeg har altid været glad for at spille dixieland. Både fordi det var det, jeg startede med, og fordi jeg synes, det er fantastisk og en helt enestående musikform. Det er slet ikke så nemt, når der er kollektiv improvisation med tre eller fire horn foran, der improviserer i munden på hinanden. Musikerne har hver sin rolle med faste holdepunkter i den kollektive improvisation, der er ganske svær at få til at lyde godt, fordi man ikke må støde sammen på forkerte tidspunkter. Det er improviseret kontrapunkt. Hvad synes du har forandret sig i musiklivet igennem de sidste 30 år? I dag har vi f.eks. JazzDanmark, og i dag kan man få tilskud fra Kulturministeriet. Man kan beskæftige sig med jazz på et meget bedre økonomisk grundlag, end man kunne før i tiden. Det, man ikke får med er, at man spiller humørparade - musik, for det er sundt. Der mangler spillesteder i dag. Musikerne klager over, at de ikke får spillet nok, og man lærer kun at spille jazz af at spille den og af de erfaringer, man gør. Hvis man ikke gør det kontinuerligt, så bliver det svært for én. Hvad siger du til, at man har afskaffet nodelære på det rytmiske musikkonservatorium? Jeg holdt en masterclass for et par år siden, og på det tidspunkt havde de lige proklameret, at de ville afskaffe noder. Mange syntes, det var helt i orden. Jeg tror, man vil overlade det til eleverne selv, og så mener man, at de får mere tid til at beskæftige sig med det at kunne improvisere. Jeg synes, at det er et forsøg værd, det rytmekonservatoriet er i gang med. Man kan jo altid indføre det igen, hvis det ikke går. Jeg er åben overfor det, fordi jeg jo selv har været klistret til de dér noder og haft svært ved at frigøre mig fra dem, også rent økonomisk, fordi det var dér, pengene lå. Masser af sammenhænge har man været afhængig af noder, så man næsten låser for det frie spil, at improvisere. Men umiddelbart lyder det chokerende, og på en måde er jeg også skeptisk, men det skal afprøves. Jazzmusikken er improvisatorisk, så jeg kan godt forstå, hvad det er, de vil afprøve - men lad os nu se, hvad der sker. Der er jo ingen, der forbyder dem selv at lære at læse noder!. Hvordan har du igennem tiden udviklet dit spil? Man må forny sig! Hvis der ikke er nogen udvikling i den musik, man spiller - hvis jeg ikke overrasker mig selv - hvis jeg ikke finder en anden måde at spille nummeret på - så synes jeg, min udvikling er gået i stå. Når man improviserer, så har man måske hørt en eller anden spille det før, som man selv er begejstret for. Jeg vil overraske mig selv. Hvis ikke der kommer noget nyt ud af et nummer, så ryger det ud. Jeg har måske opnået en vis ikon-status, det er, fordi jeg har holdt fast i at spille den form for jazz, jeg var begejstret for, og jeg mener stadigvæk, at jeg kan forny mig. Hvad forstår du ved en kapelmester? En kapelmester... det er én, der er medlem af Kapelmesterforeningen!, griner Jesper. Der er nok lige så mange måder at være kapelmester på som at være musiker på. Det ser man både i symfonimusikken, jazzverdenen og i popverdenen, det er ofte navnene, der er kapelmestre. Hvem er egentlig kapelmester i The Beatles eller i Rolling Stones? En kapelmester er ham, der er inspiratoren, sådan ser det ud for mig. Det er ham, der står på plakaten. Jeg prøver at lave en homogen gruppe, hvor alle kommer til deres ret med deres improvisationer. Jeg er leder af gruppen, og ledere har lige så stor frihed til at dele ud af deres lederevner, som alle andre har, musikerne har det sådan set også. Det har noget at gøre med ens natur, hvordan man ser sig selv, og hvor dygtig man er. I min kvartet er jeg kapelmester, musikerne kigger på mig, og det er mig, der beslutter repertoiret. Men nu må vi jo heller ikke glemme Jullerup Færgeby!!! Nej, det må vi da ikke, griner Jesper. Jeg spillede med Niels Jørgen Steens Beatkapel. Vi skulle lave sømandslyde og mærkelige båt og dyt og knirken, og vi fik ikke noget at vide, men vi var vant til at gøre, hvad Niels Jørgen sagde, og det var først til sidst, vi vidste, hvad vi foretog os. Men den første var jo Vinterbyøster. Jazzens betydning for grammofonindustrien Jazzmusikken har det plus, at grammofonplader og musikken altid har været tæt knyttet, fordi det er den eneste måde, man kan fange den på. Man kan jo ikke skrive en jazzaften ned på noder, men man kan optage den, og så kan den mangfoldiggøres. Den klassiske musik kan man skrive ned, og så kan man spille det samme igen. Men jazzmusikken har altid været knyttet til grammofonplader, fordi det er dér, musikeren manifesterer sig selv. Jazzmusikken kommer fra Amerika, jeg er meget glad for amerikansk jazzmusik. Der er ikke noget Kulturministerium i Amerika. De der får lov at spille og optræde og spille plader, det er de aller aller bedste. Det er en benhård verden. Det med at indspille grammofonplader eller cd er er nødvendigt for jazzmusikken. I første halvdel af århundredet ville man ikke have hørt meget jazzmusik i Europa, hvis man ikke havde haft grammofonindustrien. Det var sjovt, at man kunne samle fem musikere fra fem forskellige lande, med hver sit sprog, og man aftalte at spille en standard i Bb dur, og så talte man , og så kørte det bare - vi havde jo de samme grammofonplader. Jazzverdenen er bygget op på elektronisk gengivet musik, og hvis vi ikke havde haft den, havde vi ikke haft meget jazz at forholde os til. Musikere spiller ikke den samme melodi ens to gange. Når man oplever jazzmusik live, opleves musikken kun den ene gang. Den har det tilstedeværende publikum patent på. Man kan ikke få den samme musik næste dag, for der sker altid noget andet. Det er det morsomme ved levende musik. Egen kvartet Jeg har min egen kvartet, og jeg synes, man har en større improvisatorisk frihed i de små orkestre. Jeg har ingen medblæsere i min gruppe. Jeg har en trio bag mig. Jeg bestemmer tempo, og hvordan jeg vil spille melodien og i hvilken toneart. Nogle gange kan man spille et nummer i Bb dur og en anden gang i C dur, bare for at se, hvilke muligheder, der kan ske med nummeret. Jeg har nogle musikere med, der har en personlighed, og vi har spillet sammen i 10 år, vi har fundet en form. Jeg holder meget af det intime og de små orkestre, jeg har aldrig syntes, at jazzmusik kan spredes ud til et større publikum, for mig er det et intimt teater. Kvartetten består af : Bo Stief, bas, Olivier Antunes, piano og Frands Rifbjerg på trommer. Jeg har hele tiden jobs eller foredrag, og jeg har altid været vant til at indrette min tilværelse efter min indtjening. Jeg er meget tilfreds, og ser frem til mange gode år endnu med masser af jazz, afslutter Jesper. Side 8 Blad 55 Vinter 2013 Vinter 2013 Blad 55 Side 9

6 Kapelmesterforeningens 75 års jubilæum i Tivoli af Stig Christensen Farinelli Herren som skabte alt på jord, sådan lyder første linje i en sang fra Farinelli, og nu kunne man så vente, at der kom en hyldest til kunsten, kærligheden eller kvinden, men nej! Det er selvfølgelig en ode til bordets glæder, sunget af Poul Bundgaard, der lagde stemme og krop til Farinelli i DR s sort/hvide produktion fra Mogens Dam og Emil Reesen skrev operetten Farinelli allerede i 1941 som en meget fri gendigtning af Johan Ludvig Heibergs bearbejdelse fra 1837 af en fransk komedie fra 1700-tallet. Det blev til en munter og iørefaldende forvekslingskomedie bl.a. med en elskovssyg sørøverkaptajn, der tidligere var teaterdirektør og en historie om en deprimeret konge, der må opmuntres af ovennævnte sang om Bordets Glæder! Emil Reesen Emil Reesen studerede musik i Paris i midten af tyverne, og skønt jeg personlig synes, at inspirationen fra f.eks Puccini er mest fremherskende i musikken til Farinelli, kan man måske også ane impressionisternes tonesprog i hans lette melodier. Det er som om, de hele tiden søger opad i skalaen. Skønt Emil Reesen havde et omfattende virke som musiker, komponist, arrangør og kapelmester, forhindrede det ham ikke i at medvirke ved stiftelsen af Dansk Kapelmesterforening i 1937 og fungere som formand for foreningen i 25 år. Dansk Kapelmesterforening Dansk Kapelmesterforening kunne derfor i år fejre 75 års jubilæum, og det gjorde vi så med manér i Tivoli fredag d. 2. august, hvor mange af foreningens 200 medlemmer mødte op til et bevægende gensyn med Tivolis Big Band under ledelse af på skift Peder Kragerup, Ib Glindemann, Niels Jørgen Steen og ikke mindst foreningens formand Frans Rasmussen, som oven i købet medbragte en ny komposition, der angiveligt var en hyldest til den musikalske mangfoldighed, foreningen kæmper for at udtrykke hver dag. Koncerten Efter en halv times bigbandkoncert - der selvfølgelig afsluttedes med Tivoli Boogie Woogie - løb vi over i Koncertsalen, hvor koncerten med netop Emil Reesen og Mogens Dams Farinelli var klar til at gå i gang. Tivolis Symfoniorkester, Lille MUKO, solisterne Adam Frandsen, Sofie Elkjær Jensen, Simon Duus og ikke mindst Stina Schmidt under ledelse af Jesper Nordin leverede en dejlig koncertversion af forestillingen. For mig var det en rejse tilbage i tiden til 1961, hvor jeg som 5 årig så Farinelli i fjernsynet og straks blev så glad for flere af sangene, at jeg så sent som for få år siden foreslog forestillingen til direktøren for et af hovedstadens teatre. Koncerten afslørede dog også, at musikken tog sig bedre ud i erindringens rosenrøde skær, og at tidens tand havde gnavet både i friskhed og i udtryk. Ikke desto mindre var det en dejlig koncert, hvor det dog glimtvis var svært at høre sangerne, skønt orkestrets størrelse var blevet reduceret. Reception Efter koncerten bød Kapelmesterforeningen på japanske lækkerier i Det Kinesiske Tårn, der i 2010 åbenbart emigrerede til Japan og derfor nu hedder Det Japanske Tårn. Vi blev placeret lige ud til søen med Dragebådene og nød her en dejlig buffet med øl og sushi, kun afbrudt af vores formand Frans Rasmussens informative bulletiner. Senere på aftenen var det blevet tid til uddelingen af Kapelmester Grethe Kolbes Mindelegat. Det var jo Grethe Kolbe, der var kapelmester på ovennævnte Farinelli fra 1961, hvilket igen afslørede de dybe og grundige overvejelser, foreningen gør sig med udvælgelsen af indslag i denne type arrangementer. Den glade modtager, Marilyn Mazur, takkede ikke mindst for legatet, men også for vores formands kyndige undervisning tilbage i tiden på Konservatoriet. Og mens lanternen fra den sidste Dragebåd slukkedes, kunne vi sige tak for i aften, tak for en fin koncert og festligholdelse af foreningens jubilæum. Giuseppe Verdi - geniet fra Busseto af Ove Krüger I oktober kan vi fejre 200-året for et musikdramatisk genis fødsel. Giuseppe Verdi forstås. Da undertegnede for årtier siden var blevet optaget på Institut for Musikvidenskab ved Århus Universitet, oplevede man generelt på instituttet overbærende smil og trækken på skuldrene, hvis man udtalte interesse for, endsige beundring for Verdi. En slående parallel - forekom det mig - til min gymnasietid, hvor gymnasiets musiklærer hævdede, at når man kom på universitetet, ville man dér lære, at Richard Wagners musik var mindreværdig sammenlignet med de største mestres værker. Dette sidste synspunkt var dog allerede under kraftig revision, da mine studier indledtes og jo: nodekendskab og rimeligt klaverspil var dengang forudsætninger for optagelse på instituttet! Imidlertid var det som sagt stadig lidt suspekt at bekende sig til Verdi. Det stereotype orkester kæmpeguitaren som en professor i egen opfattelse rammende karakteriserede det og de banale melodier var blot de første i rækken af nedgørende beskrivelser, man kunne konfrontere tilhængere af den italienske mester med. For en del år siden offentliggjorde Pierre Boulez nogle tanker om en reformation af operahusene. Måske fortjente de, når det kom til stykket, at der blev sat en tændstik til. Det overlevende repertoire skulle derefter - ikke overraskende overvejende bestå af Wagner, Debussy, Berg og nutidige komponister. Verdi, som han ikke personligt brød sig synderligt om, var han dog trods alt klar over, at man ikke kom uden om, da denne var fast forankret i bevidstheden hos det bærende publikum alle steder, hvor der spilles opera. Naturligvis er der intet usædvanligt i, at vandene skilles, når der tages stilling til kunstneriske frembringelser, og Verdis livsværk danner ingen undtagelse fra store samtidiges med Wagner og Brahms blandt de mest fremtrædende. For at komme frem til den mest nuancerede forståelse af tilfældet Verdi må man på den ene side danne sig et overblik over væsentlige tanker og tendenser i det 19. århundrede, og på den anden side må man rette opmærksomheden mod alle specifikt personlige forudsætninger eller måske snarere egenskaber. At det overordnet tidsmæssige og det personlige på mange måder er flettet sammen, er naturligvis indlysende. Lad os begynde med det tidsmæssige: Allerede fra starten af århundredet tog en teoretiserende intellektualisering fart, hvilket Goethe med betydelig skepsis nåede at registrere, og denne udvikling er fortsat - bestandigt eskalerende - frem til vor tid. Blot dette at betragte nutidens uddannelseskataloger giver et klart billede af tendensen med indbygget automatisk knopskydning. En god del af datidens ledende teoretikere bekendte sig til fremskridtet, det progressive, og i musikverdenen var og er det ikke mindst blandt repræsentanter for denne tankegang, der rettedes og rettes kritik mod Verdi. Det siger kolossalt meget om ham, at han stort set aldrig offentligt indlod sig på diskussioner om kunstens rolle endsige udviklingen. Så meget mere må man være taknemmelig over den righoldige samling af breve, der er bevaret for eftertiden. I denne guldgrube kan man klart følge, hvorledes han over for private venner, librettister, forlæggere, teaterledere og agenter dels kraftigt forsvarer sig mod angreb, dels tager stilling til netop den omsiggribende teoretiserende intellektualisering. Med udsagn som: Når en gang den dag kommer, hvor man ikke mere taler om melodi og harmoni, om tysk og italiensk skole, om fortid og fremtid for musik, da begynder vel først kunstens rige, eller: Overdreven jeg siger overdreven refleksion kvæler inspirationen, er han måske i virkeligheden instinktivt på linje med en anden 200-års fødselar: Søren Kierkegaard. Denne giver i ENTEN - ELLER et indsigtsmættet bud på, hvad musik kan i modsætning til sproget. Og naturligvis affødt heraf hvad musik ikke kan eller skal, nemlig forgæves søge at befordre endeløs refleksion af snart sagt enhver art. Mange flere Verdi-citater kunne bringes på bane, og selv om de tager stilling til stort set alt i tiden, aner man, at det er den helt personlige horisont, man må afsøge, hvis afgørende sandhed om ham skal erhverves. Født som han var i et landligt og alt andet end intellektuelt miljø, viste han tidligt tegn på musikbegavelse, og heldigvis forstod enkelte i omgivelserne at befordre denne begavelse økonomisk, således at først den stedlige organist og senere en højt anset lærer i teori og komposition i Milano vi taler her om uforfalsket mesterlære fik skærpet Verdis håndelag for at forme et tema og give hvert afsnit passende proportioner. Ud over at stifte nøje bekendtskab med fortidens nationale koryfæer som Palestrina og Marcello, som han ofte selv nævnede, kastedes naturligvis stærk opmærksomhed på samtidens store landsmænd som Rossini, Bellini og Donizetti, hvis værker studeredes i lønkammeret og overværedes i Milanos og Parmas operahuse. Hans egne første forsøg i operagenren måtte således naturnødvendigt tage sit udspring i den eksisterende tradition, men studerer man de tidlige værker, bliver man hurtigt klar over, at der aldrig er tale om blegt epigoneri. Fra første færd mærkes nemlig en kraft og en intensitet i tonesproget, som uforveksleligt er hans eget. Over næsten seks årtier udviklede han sig derefter bogstaveligt talt fra fortsættes på næste side... Side 10 Blad 55 Vinter 2013 Vinter 2013 Blad 55 Side 11

7 fortsat fra forrige side... værk til værk, og denne udvikling er ligeledes suverænt hans egen. Hans krav til librettisterne var konstant stigende, og som sendt af forsynet kom det digtende og komponerende åndsmenneske, Arrigo Boito, ind i hans tilværelse på et tidspunkt, hvor han var grundigt træt af evige forhandlinger med teatre og agenter, som ønskede nye bestillingsværker fra hans hånd. Efter Aida, der netop havde slidt hårdt på ham i så henseende, overvejede han alvorligt at slutte med at skrive for scenen, og i denne periode skabtes det storslåede Requiem i anledning af nationaldigteren Manzonis død samt den charmerende strygekvartet. Det var forlæggeren Ricordi, der havde formidlet kontakten til Boito, og langsomt men sikkert udviklede den gensidige interesse og forståelse sig, hvilket i første omgang betød en gunstig revision af Simone Boccanegra. Dernæst indledtes samarbejdet om først Otello og derpå den kostelige slutjuvel, Falstaff. Den intellektuelt teoretiserende musikvidenskab er på vildspor, hvis den, som den har for vane, betragter livsværket udefra med alle underafdelinger af historisering, materialebeskaffenhed m.m. Det eneste, der står fast, er, at Verdi er helt sin egen fra første færd. Fra Oberto til Otello går en strengt personlig linje, hvor hvert nyt værk fremstår som en organisk videreudvikling i forhold til forgængerne uden sin ophavsmands ringeste skelen til tiden eller kolleger, det være sig Meyerbeer eller Wagner. Falstaff står derimod helt og holdent sui generis for sig selv. Verdis berømte udsagn: Torniamo all - antico e sarà un progresso (lad os vende tilbage til det forgangne det vil være et fremskridt) har for de progressive snarere været en rød klud, der var belastende for sin ærkereaktionære ophavsmand. Naturligvis misforstået. Siger han ikke ligeledes: Gør det, de andre endnu ikke har gjort ; et udsagn der ligger tæt på Wagners: Børn, skab nyt. Den evolutionære Verdi ligger altså tæt på sin revolutionære tyske kollega. Forskellen består i, om man handler intuitivt eller bevidst i overensstemmelse med et ideologisk udgangspunkt. Ingen kan være i tvivl om, at Verdi stod for intuitionen, men han var på den anden side fuldstændig klar over, at en virksomhed som hans også kunne gøres til genstand for betragtninger, samt at han ligeledes selv anstillede betragtninger over andre kunstnere og kunsten generelt. Alt sammen demonstreret i følgende citat: Den kunstner, der repræsenterer sin tid og epoke, bliver nødvendigvis universel i sin samtid såvel som i fremtiden. Naturligvis må vi tilføje: forudsat at personligheden og talentet besidder fornøden bærekraft. Siden det øjeblik, hvor de to fødselarer, Verdi og Wagner, for alvor havde vundet nationalt og internationalt ry, er de blevet sammenlignet og opstillet som hinandens modpoler af musikhistorikere og journalister. Et billede der yderligere er blevet dyrket for ikke at sige styrket af respektive fanatiske tilhængere af begge. Ganske vist forstod visse tilhængere af Verdi ikke med det første, at Don Carlo og senere Aida var naturlige stationer på Verdis vej og ikke, som det bebrejdedes ham, et knæfald for det Wagnerske tonesprog. Vi må imidlertid spørge os selv, om det postulerede modsætningsforhold var og er reelt. Spørgsmålet kan ikke besvares umiddelbart. Hvad vi kan, er at pege på en række forhold, som giver det mest nuancerede svar. Det er jo nemlig en kendsgerning, at nogle af de stærkeste personligheder med overvejende tilhørsforhold i de Wagnerske cirkler har gjort bemærkelsesværdig reverens over for Verdi. Således Franz Liszt med sine klaverparafraser over flere af hans operaer, Hans von Bülow Tristan-dirigenten med sin tilkendegivelse af, hvor stærkt Requiem havde bevæget ham samt Richard Strauss, der nåede at bevidne Verdi sin dybe beundring i anledning af Falstaff, en beundring der aldrig siden fortog sig. Endnu mere overraskende - hvis det dybest set alligevel er så overraskende endda er det, at Wilhelm Furtwängler, der om nogen betragtes som en Bach- Haydn- Mozart- Beethoven- Brahms- Bruckner- og Wagnerdirigent, kan tilskrives følgende karakteristik af Verdi: Den største melodiker siden Bach! I Furtwänglers dagbogsoptegnelser fra 1938 findes et afsnit, der giver belysende tilskud til det detektivarbejde, nærværende artikel udspringer af. Furtwängler skriver i min frie oversættelse: Originalitet kan have udspring i to ting. På den ene side i det nye og originale i klangene selv, d.v.s. i det umiddelbare materiale nye harmonier, rytmer etc. på den anden side i de nye sammenhænge, det allerede kendte materiale ses i. Den første type vil jeg kalde den spekulative; den er siden Wagner blevet praktiseret i rigt mål og har ført os til afgrunden. Den anden forudsætter virkelig menneskelig og kunstnerisk kraft og udsætter sig desuden for faren for ikke at blive anerkendt. Thi den kan kun komme til udtryk i kongenial udførelse, og alle de, der har vænnet sig til at rette blikket stift mod materialet som næsten alle i dag vil den forblive lukket land for. Men netop derfor er den den eneste mulige, fordi materialets udviklingsmuligheder er udtømte, derimod ikke kunstens udviklingsmuligheder. Ubetvivleligt tilhører Verdi denne sidste kategori, men man skylder Wagner at fælde dom over, om han tilhører den første, hvilket ville afstedkomme et gigantisk forklaringsproblem, hvis man skulle gøre rede for Furtwänglers utroligt mange opførelser af denne komponist i mere end fire årtier. Nej, Wagner var lige så intuitiv som Verdi, når han skabte sine melodier. Det såkaldt spekulative skal derimod findes i den introverte grundindstilling, som findes i hans folkebaggrund til forskel fra sydlændingens extroverte indstilling. Det er alle eftersnakkerne og skribenterne af alle afskygninger, der bedst kan lignes med de små ubetydelige fisk, der lever af de småtrevler, de største fisk efterlader i kølvandet på deres storladne aktivitet, som er eksponenter for og har fremkaldt eftertidens Götterdämmerung. Wagners Götterdämmerung derimod slutter afklaret med det eneste mulige udgangspunkt for fremtiden. Verdi har en helt anden folkebaggrund, der som nævnt er langt mere extrovert. Han kunne selv fuldstændigt se forskellen på de to typer med udsagn som: Tror De, jeg havde kunnet skrive Tristan under denne sol og himmel?. Hans ubetingede anerkendelse af sin tyske kollega ved meddelelsen om dennes død lød da også: Sørgeligt, sørgeligt, sørgeligt. Wagner er død. Da jeg fik meddelelsen derom, blev jeg meget ked af det. Her må alle kommentarer forstumme. En stor personlighed er borte. Et navn, hvis spor i kunstens historie aldrig vil udslettes. De to store musikdramatiske genier er forskellige ud fra divergensen i de nationale, iboende væremåder, og det erkendte de begge. Men de er ens, når det gælder viljen til dramatisk sandhed, og dette, at de er nationalt forankrede, skaber igen den autenticitet, der hæver dem begge til det almengyldige. Den modsatte tendens, hvor den sidste pingvin på Sydpolen og den sidste Isbjørn på Nordpolen ad spekulativ vej bevidst søger at være verdenskunstnere, og som man derfor stort set ingen forskel kan spore hos, er dermed dømt fejlslagen, da det virkeligt autentiske simpelthen ikke er til stede. Vi kan nu besvare det tidligere stillede spørgsmål: nej, der er ingen reel, afgørende forskel på Wagner og Verdi, thi de personificerer netop begge det virkeligt autentiske. I Weimars guldalder søgte repræsentanter for den journalisme, vi kender fra den såkaldte kunstvidenskab samt politik og sport, og som der eftertrykkeligt tages afstand fra i nærværende artikel, at postulere en rivalitet mellem Johann Wolfgang Goethe og Friedrich Schiller. Goethes reaktion var at sætte spørgsmålstegn ved, hvad man ville med det. Man skulle langt hellere være lykkelige for, at der eksisterede sådan to karle. Og det er præcis, hvad der kan og bør siges om Richard Wagner og Giuseppe Verdi. Denne hyldest til Verdi skal derfor munde ud i hans eget udsagn: Kunst uden umiddelbarhed, naturlighed og enkelhed hører op med at være kunst. Har nogen i sin kunst stået for umiddelbarhed, naturlighed og enkelhed, så er det Giuseppe Verdi, og helt sikkert er det, at kun de kapelmestre, som besidder disse egenskaber, har en chance for fuldgyldig gengivelse af hans værker. Det ville desuden være et fremskridt, dersom disse visdomsord kunne slå rod på ny, og helt uden interesse burde det ikke være, at den tyske komponist, Wolfgang Fortner ( ), i en hyldest til Verdi i anledning af 50-året for dennes død, netop bekræfter de nævnte egenskaber og konkluderer: Den måde, hvorpå Verdi med absolut musikalske midler og i former, som er underlagt streng musikalsk opbygning og fremtræder fuldstændigt sluttede i sig selv, den måde er, tror jeg, ganske moderne og frugtbar for fremtiden. Dermed det varmeste og mest uforbeholdne: Viva Verdi. Det høje C af John Christiansen (fra Optakt) Det høje c er en magisk tone som tenorer brillerer med. I en nyopsætning i München af Verdis Trubaduren sang Jonas Kaufmann et h i stedet for et c, og det blev bemærket af forskellige avisanmeldere. Men Verdi forlangte faktisk ikke høje c er, og i øvrigt er c i dag højere end det var på Verdis tid. En ting er, at et c på Verdis tid i dag ville være nærmere et h, fordi tonehøjden i dag er højere end dengang. Verdi skrev Trubaduren fem år før den første officielle kammertone i 1858 blev fastsat til 435 dobbeltsvingninger i minuttet, i dag er den på 440, men i praksis klart højere. Kammertonen a er blevet sat i vejret mere end en gang, for at orkestrene kan klinge flottere. I dag er det heller ikke alle orkestre, som har præcist den samme højde på kammertonen. I de senere årtier har man ellers arbejdet på at opnå enighed. Sopranen Birgit Nilsson bandede efter en prøve på en Wagner-koncert i London. Hun havde absolut gehør, og for hende var det rædsomt, når orkestrene intonerede højere og tilmed forskelligt. Så skulle hun synge falsk i forhold til sit indre øre. Tilmed skrev Verdi aldrig et højt c i den aktuelle arie Di quella pira. Han yndede ikke de høje praletoner. Det var først sangerne i den såkaldte veristiske opera efter hans død, der begyndte at indlægge det høje c i Verdis musik. Verdi skrev et g i sit originalpartitur, altså slet ikke nogen toptone, hverken c eller h. Den italienske dirigent Riccardo Muti forbød i 2000, da han var musikchef på La Scala i Milano, sin tenor at synge andet end et g. Tenoren fik dårlige anmeldelser på grund af den manglende toptone, indtil den temperamentsfulde Muti skældte pressen ud og forklarede, at det at sætte en toptone ind i Verdis musikalsk-dramatiske bue var det samme som at ødelægge den. Side 12 Blad 55 Vinter 2013 Vinter 2013 Blad 55 Side 13

8 En storvildtjagt for en coalition of the willing Kapelmestre i flok - en mulig musikpolitisk lobby? stafet mellem Peter Hanke og Svend Kære Svend Hvad mener du, om at foreningen samles om et par markante dagsordener? Som musikalske lederskikkelser har foreningens medlemmer berøring med en lang række ensembler, musikere, studerende, elever, publikum og forældre. Vi som kapelmestre opfattes som rollemodeller for mange personer, og vores meninger høres og accepteres som udgangspunkt i de miljøer, hvor vi organiserer vores musikudøvelse. Kapelmestre adskiller sig lidt fra andre kunstnergrupper ved at have normativ indflydelse på vores omgivelser - ikke kun på publikum, men på dem vi spiller sammen med. Lad os for nemheds skyld sige, at hvert af medlemmerne i gennemsnit har kontakt med 50 personer, som bestyrelsen kunne aktivere en gang om året eller to til et godt formål for en lobby-indsats. Kunne foreningen ikke samle sig om et par markante dagsordener eller manifestationer om musikkens værdi i samfundet og nogle enkle, letforståelige musikpolitiske ideer? Jeg tror, at underskrifter fra miljøet omkring foreningens medlemmer vil have stor vægt og kan medvirke til at brede en debat ud. Jeg glæder mig til at høre fra dig. Mange hilsner Kære Peter Jeg synes, du rammer plet - og så også lige nogle letforståelige musikpolitiske ideer, ikke? Men - kan kapelmestre overhovedet udgøre én musikpolitisk lobby, der fokuserer på det, vi er enige om og dermed stiller uenighederne på hylden - i det mindste i den aktuelle situation? Og kan vi handle lige så pragmatisk i alliance med andre udøvende kunstnere - med andre kunstnere i det hele taget? Og kan vi med åbne øjne løse indbyrdes interessekonflikter, hvor de er åbenlyst strukturelt betingede, uden at bryde alliancen på vigtigere områder? Kan podieløver overhovedet jage i flok - som alle andre ordentlige løver:) - eller er vi snarere partiturtigre med umættelige behov for kæmperevirer, der kræver løbende afpisning og en kompromisløs forsvarsstrategi? Ved den seneste generalforsamling anede jeg en tendens til at mene, at de øvrige kunstnerorganisationer var for passive og burde handle mere resolut og kollektivt. Det fører selvfølgelig ikke til noget godt: mon ikke de med nogen ret kan hævde det samme om os? Jeg har faktisk hørt dét sagt mere end én gang og fra flere sider blandt andre kunstnere. Og hvad yder vi selv, rent praktiskkulturpolitisk for kunstnerstanden? Hvor kan vi gå i forvejen og bære fakler? De underskrifter, vi kunne drømme om, forbliver en drøm, og alle skønne udsagn om musikkens værdi i samfundet forbliver utroværdige, hvis vi ikke handler meget aktivt og med klare mål. Og vi kan jo godt! Formandens folkekorprojekter, din egen undervisning og Esther Bobrovas børneoperatanker er bare nogle få gode eksempler. Der er mange flere, også uden at give køb på kvaliteten. Din Kære Svend Du har ret i, at jeg, lidt frejdigt, antager, at kapelmestre kan tilsidesætte forskelle og interessekonflikter til fordel for et fælles budskab, som kunne gøres til genstand for en større og nødvendig debat i musiklivet. Nu er vi jo medlemmer af en forening og i et vist omfang stræber efter at finde en fællesnævner, der rammer en idealistisk tilgang til musikken som kunstart, frem for en pragmatisk. (Så rig er Kapelmesterfonden og støttemulighederne måske heller ikke...) Er det naivt at forestille sig, at foreningens medlemmer kan identificere nogle overskrifter, der markerer, hvad fællesskabet består af? Jeg er enig i, at revir betyder meget for kapelmestre, og vi har hver vores jagtmarker, som kun udfordres ved stillingsbesættelser og rotationer på toneangivende poster, men jeg ser ingen grund til, at en samling om musikpolitiske synspunkter skal udfordre denne realitet. Snarere skal fremelskning af et fælles holdningsbaseret initiativ tage denne situation i betragtning. Der er intet vundet ved at nogen afgiver revir - manøvren handler i metaforisk forstand om at udvide reviret - i bredere sammenhæng. Løver jager i flok for at nedlægge større byttedyr - selv elefanter... Modellen for at kunne opnå underskrifter til et fremragende og ærefuldt formål, kræver dog en strukturel enighed. Derfor er der både behov for idealistisk og pragmatisk indsats. Idealistisk og manifest, da der ellers ikke er grund til at anstrenge sig - pragmatisk og håndgribeligt, da der ellers ikke sker noget af værdi; jeg er helt enig i dit udsagn om at handle aktivt og med klare mål. Desuden er mit synspunkt, at en underskriftindsamling skal kunne ske som et mulighedsorienteret projekt med en dagsorden, der tager kunsten alvorligt i vores samtid - og ikke som en protest, hvor alt var bedre i gamle dage, og at der aldrig er penge nok. Projektet må være opfordrende, inkluderende og interessant nok til, at både foreningens medlemmer kan knytte sig til ideen, og samfundets beslutningstagere går ind for det. Og hvis 200 kapelmestre - i al mangfoldig forskellighed - kan spejle sig i det samme budskab, kan resten af de kunstneriske repræsentanter også. Husk på, at jeg ikke taler om ét enkelt projekt, men en serie hvert halve år, og med stringent metodisk tilgang. Hvis det skal lykkes, er der også behov for en opvarmning og træning i meningsdannelse og lobbyisme. Ganske som musikudøvelse. 50 medlemmer med 20 resultater er nok første gang. Fordobling næste gang, måske. Kapelmestre er ikke traditionelt lobbyister - og vi har givetvis ingen høj stjerne i andre kunstnerorganisationer på dette område, men det er vel også en anledning Peter Hanke Svend Aaquist til at gøre noget ved sagen. Måske er der mulighed for at finde en ny form, som forekommer lidt mindre desperat end den traditionelle kulturradikale råben mod djøfiseringen? Mange hilsner Kære Peter Jeg synes, vi nærmer os et omrids af en kladde til en skitse af en lovende handlingsplan! Og jeg sætter stor pris på din frejdighed! Uden en god portion frejdighed - som trætte gnavpotter rigtigt nok plejer at kalde naivitet - sker der jo aldrig noget nyt! Også her har du ret: der må findes en ny form. Men bør den ikke være - ikke bare lidt mindre desperat end den traditionelle kulturradikale råben... - men helt aldeles u-desperat? Det er absolut muligt, at en underskriftindsamling vil være et stærkt virkemiddel. På det punkt synes jeg, vi skal være åbne for alle muligheder - og sandsynligvis gå i aktion på flere fronter på en gang. Og selvom vi hurtigt kan blive enige om, at kapelmesterhjerner må være ekstremt velegnede til at holde mange små og store bolde i luften, overskue og gribe de forudseelige og på et splitsekund reagere adækvat på de skæve afleveringer - så findes tilsvarende nyttige færdigheder i alle kunstnermiljøer - og mange tænker de samme tanker. Vi må analysere, hvorfor der aldrig er kommet handling ud af det! Så i den opfordrende og inkluderende ånd, vi deler, skulle vi vel bare se at komme i gang? Lad os være kloge, tålmodige løver, men gå efter drømmebyttet og lære, hvad vi kan af andres fejlslagne jagter før os. Men lad os være både frejdige og kloge: lad os ikke polemisere mod potentielle partnere, som jeg aner, du gør det lidt i din sidste sætning. Jeg vil være kulturradikal - uanset hvad der tidligere er gjort af fejltagelser under det banner - og uanset hvad kulturlunkne mener om det! Så lad os frejdigt og ufortrødent invitere til EN STORVILDTJAGT FOR EN COALITION OF THE WILLING uden at tænke på Bush, Blair, Irak og Afghanistan. Hilsner Kære Svend Lad os slutte dette første sæt af dialoger med noget yderst konkret for at gøre kladden til en prototype med det samme og opfordre Kapelmesterforeningens bestyrelse til at iværksætte en plan. Min anke mod de hidtidige debatter i kunstnersammenslutninger er rettet mod den træthed, der altid indfinder sig rituelt, når for mange repræsentanter insisterer på taletid i højstemt indignation over tidsåndens hærgen, hvis der er et publikum tilstede. Om det er kulturradikale gamle mænd i nye biler eller ej, er jeg nok ikke særligt optaget af, når det kommer til stykket. I total u-desperat ånd vil jeg derfor foreslå en open space teknik for at afprøve både rekruttering af villige hjerner, og hvordan forslag til en lobbyisme kan modnes og filtreres gennem en evolutionsproces, hvor de bedste forslag vinder frem gennem anbefalinger og kritisk refleksion. Kan vi ikke identificere et egnet internetforum, hvor man kan formulere emner i skøn polyfoni, der kan likes og dermed flyde ovenpå indtil de bedste 3-4 forslag kan bringes til rigtig afstemning i en større kreds? Måske skal en skriftlig form suppleres med videoclips eller andet end skriftlige ytringer, men den computerbårne dialogmetode er så dejlig fri for trættekære foredrag og for tidligt etableret konsensus, fordi tålmodigheden er brugt op. Efterfølgende skal der naturligvis være fysiske møder, hvor alle erklærer sig enige - tingstedets alvor har også sin kraft. Hvad om vi får f.eks. 25 kapelmestre til at deltage i en måned med et aftalt engagement for at afprøve en prototype? Både form, formuleringer og indsamlingsteknik kan overvejes samtidig. Jeg kan se en ret virkningsfuld form dukke op af disen... De venligste hilsner Peter Side 14 Blad 55 Vinter 2013 Vinter 2013 Blad 55 Side 15

9 Hvorfor udgive CDer? - vi tager temperaturen ved Jonas Johansen og Bodil Heister Der udgives stadig cd er i stor stil. Dansk Kapelmesterforening støtter ofte udgivelser fra foreningens medlemmer. Men cd ens rolle i mediebilledet har ændret sig meget de senere år. Hvorfor udgiver vi så stadig cd er? Skyldes det: Gammel vane At cd en har fundet ny eksistensberettigelse - nye måder, hvor netop en cd kan formidle vores musik Vi kan ikke undvære det visitkort cd en også er Dette at udgive en cd i ny og næ hjælper med at holde liv i et orkester, eller en solokarriere, fordi omverdenen bliver gjort opmærksom på ens eksistens Vi skaffer arbejde til musikerne Vi tjener penge på at udgive dem Vi er så tungnemme, at vi er de eneste, der ikke har opdaget, at cd en er helt færdig som medie... Vi har spurgt en række medlemmer om disse spørgsmål: Jan Glæsel Jeg tror, at der er mange, der stadig udgiver cd er af gammel vane. Den sidste rigtige cd, som jeg udgav, var et 3- dobbelt cd boxsæt med noget filmmusik i Da der næsten ikke var nogen forskel i pris på at producere 500 eller 2000 eksemplarer, bestilte jeg kækt 2000 ex. Dem skal jeg nok komme af med, tænkte jeg. Nu skriver vi 2013, og jeg har stadig boxsæt liggende. De fylder af pommern til, så efterfølgende har jeg valgt at gøre det helt anderledes med de udgivelser, som jeg laver fremadrettet. Print-On-Demand, som er en ret ny teknologi, er løsningen, hvad enten det handler om udgivelse af cd er, dvd er eller bøger. Man uploader indhold, cover og booklet-filer, og så kan både du og kunden bestille helt ned til ét eksemplar ad gangen. Kunden betaler den pris, som du bestemmer at sætte varen til salg for, samt får den leveret lige til døren. Du kan bestille cd er til kostpris og kan selv lave stalddørssalg af dem eller bruge dem som visitkort. I kombination med at musikken også kan downloades, giver det dig de bedste muligheder og indtjeninger. Så er man selv fri for at være lagerførende og klodse sin seng op på cd boxsæt :-) Emil de Waal Cd en er stadig et yderst relevant medie for mig. Det er den, fordi mit publikum stadig køber cd er, når jeg er ude på livekoncerter, og fordi jeg endnu ikke har kunnet opfinde et alternativ på downloadkort, usb-stick eller lignende, uanset at jeg har været yderst kreativ på dette område: pizzabakkedownloadkort og andet Det er vigtigt for mig i.f.t. booking og definition af mine projekter at få dem dokumenteret. Til dette er cd en stadig det bedste medie efter min mening. Jakob Høgsbro Ja hvorfor stadig udgive cd er? I flere og flere hjem er der ikke engang en cd-afspiller mere. Ikke engang en computer med discdrev. Det får helt sikkert også en ende en dag, bare ikke liiige nu. Jeg har personligt et stort behov for at indspille. Et behov for at forevige den musik, jeg brænder for, og samtidig forfine den og udvikle den. Det bringer mig videre som komponist og musiker. Jeg må indrømme, at det føles meget fladt, hvis musikken blot blev indspillet og så var den kun tilgængelig som download. Jeg betragter det som et helt værk, hvor jeg har kælet både for storformen, og det enkelte nummers form. På den måde kan man godt sige, at det er lidt gammel vane: Jeg vil stå med noget i hånden efter at have brugt et års tid på at skabe en cd. Og ja, det hjælper med at holde liv i orkesteret, det er stadig et godt visitkort, og der bliver solgt en del cd er til koncerter (selvom det også er for nedadgående). Martin Nagashima Toft De cd-indspilninger, som jeg har deltaget i, har alle været gennemført af kor eller orkestre, som har ønsket at dokumentere et bestemt repertoire, som de har arbejdet med i en periode. Enkelte gange er initiativet kommet fra komponister, som ønskede deres værker dokumenteret. Det er de færreste af pladerne, som finder vej til butikshylderne, men til gengæld har de fleste et godt salg i forbindelse med koncerter. Uanset hvad er det svært at forestille sig, at det ville være muligt at udgive pladerne uden økonomisk støtte fra fonde og samarbejdspartnere, herunder Dansk Kapelmesterforening. Og personligt tror jeg, at det kunstneriske fokus, som kommer, når man arbejder intensivt på en indspilningssession, er gavnligt for udviklingen i det pågældende kor eller orkester. Jacob Anderskov Jeg udgiver stadig cd er, fordi min erfaring er, at anmelderne tager en udgivelse 100 gange mere alvorligt, hvis den udkommer fysisk, end hvis den kun er digital. Og jeg kan godt lide, at bordet fanger ved det fysiske medie. Man kan ikke ændre noget bagefter. Langt de fleste mennesker lytter stadig til download/streaming i ekstremt dårlig kvalitet (dårlig opløsning, måske endda dårlig forbindelse, dårlige converters/ dårligt lydkort, dårlige højttalere og dårlige hovedtelefoner. Jeg tvivler på, at der for ret mange mennesker er det samme spirituelle forhold til musik på denne måde i modsætning til, hvis kvaliteten er i orden. Jeg tror på, at den fysiske bevægelse hen til afspilleren (især med en lp, men det samme gælder for en cd) med tiden for den enkelte lytter bliver et ritual, som stemmer lytterens sind. En miniature pilgrimsrejse. Jeg kan godt lide, at alting ikke er let. Den modstand, der er ved at tage et valg om, hvad man vil lytte til lige nu, er en del af lytterens måde at være i musikken på. Men jeg elsker bestemt ikke cd-mediet. Hvis der fandtes et medie, som var lige så smukt og vellydende som lp en, men som ikke var komplet umuligt at få i international distribution, så ville jeg udgive på det. Casper Schreiber Indspilning af den helt nykomponerede partiturmusik, og dette ofte i selskab med den relevante komponist, er ud fra mit perspektiv et yderst meningsfuldt og betydningsfuldt bidrag, der for eftertidens brugere kan supplere oplevelsen og forståelsen af det allerede trykte partitur. Jeg er meget begejstret for eksempelvis de cd-projekter fra Dacapo Records, hvor Per Nørgård har været en aktiv del af prøvearbejdet og på den vis har været medskabende for det kunstneriske resultat. Forhåbentlig kan denne proces i selskab med nulevende komponister åbne op for flere farver, lag og oplevelser for nutidens og ikke mindst eftertidens brugere af de mange vidunderlige danske værker. Som en sidebemærkning til ovennævnte vil jeg gerne bifalde den økonomiske bistand fra Dansk Kapelmesterforening, der i sidste ende er medvirkende til realisering og eksponering af indspilninger med netop den ny partiturmusik. Carsten Seyer-Hansen Markedet for pladesalg - og måske især på den klassiske musiks marked - har på et halvt århundrede undergået en forvandling fra at være højprofit business, som gjorde en superstjerne som Karajan til milliardær, til et medie, hvor produktioner med selv højt profilerede dirigenter og ensembler kun er mulige at gennemføre med substantielle fondstilskud. Når det ikke er for pengenes skyld, hvorfor bliver der så - trods alt - fortsat produceret cd er? I min egen lille butik, kan jeg i hvert fald komme i tanker om følgende argumenter for fortsat at producere cd er: 1) mulighed for målrettet branding af ensembler, 2) enestående mulighed for anmeldelser i internationale tidsskrifter, 3) mulighed for gennem cd-produktionen at skaffe økonomi til samarbejde med interessante solister, 4) visitkort, både i form af salg ved koncerter og til koncertarrangører. Mikkel Rønnow Jeg synes stadig, cd-salget har sin berettigelse. Ikke i Fona, som for de fleste er temmelig vanskeligt at få adgang til, men til koncerter. Ikke usædvanligt at sælge cd er efter en koncert med en solist. Og til musical-forestillinger kan det blive til et pænt antal med en spilleperiode på 50 forestillinger. Det er klart, at digital-salg, primært på itunes, tager en større og større del af det samlede indtægtsgrundlag, men den fysiske skive er stadig uundværlig som visitkort, som konkret souvenir efter koncerter/forestillinger og som et produkt, der kan markedsføres på de sociale medier som noget mere værdifuldt, end koncerter og downloads kan. Og så er det en dejlig fornemmelse efter måneders hårdt arbejde at stå med et konkret resultat i hånden, og ikke bare et link til itunes. Jens Christian Chappe Jensen For mit vedkommende har jeg udgivet cd er for at dokumentere mit arbejde med orkestret Blood Sweat Drum + Bass. Da der er tale om nye værker for udvidet nytænkende bigband, er det vigtigt at kunne gøre opmærksom på vores eksistens, både i forhold til at booke jobs, men så sandelig også i forhold til at ansøge om de midler, der er helt nødvendige for orkestrets eksistens. Endelig er der en del orkestre, der spiller musik fra vores repertoire, så cd med noder er også en god kommunikationsform. Jeg vil tro, at langt de fleste af vores koncerter sælges på baggrund af vores cd-indspilninger - især i udlandet, hvor jeg positivt ved, at vi er blevet opdaget netop på baggrund af cd-udgivelser. Det er også stadig sådan, at man kan få en del omtale i kraft af cd-anmeldelser, specielt i de udenlandske fagmagasiner. Om vi kan tjene penge? Ja, på grund af støtte fra bl.a. Dansk Kapelmesterforening og low budget produktioner (oftest liveindspilninger) kan vi godt tjene lidt penge, selvom cd-salget er stærkt dalende. Jeg tror nu ikke, vi laver flere almindelige cd er med Blood Sweat Drum+Bass. Simon Spang-Hanssen Salget af fysiske cd er er kraftigt dalende, men der er stadig i jazzverdenen mange bookere og medie-arbejdere, som sætter pris på en cd. Og når man f.eks. forbereder en radioudsendelse, er det for de fleste nemmere at have en stak cd er end en masse filer. Samtidig er der en mulighed for at forære dem, signere etc.; altsammen uinteressant ved streaming og download. Jeg trykker dog stadig færre cd er af hver ny udgivelse og overvejer kun at lave promotioneksemplarer i fremtiden. Niels Borksand Min første cd-indspilning var helt klart udtryk for at præsentere/promovere mig som dirigent. Trods fornuftige anmeldelser førte det nu ikke rigtigt til noget. Der er nok en forskel dér, i forhold til de rytmiske genrer med mindre ensembler. De næste indspilninger handlede om, at jeg skulle akkompagnere sangere, således at solisten var den bestemmende faktor, og vedkommendes ønsker om repertoire har været det afgørende i min og orkestrets funktion som akkompagnatør. Min sidste indspilning, Hakon Børresens glemte opera Kaddara er et værk, som bare måtte indspilles og derigennem hentes ud af glemmebogen. Kort sagt en bydende musikalsk nødvendighed. Selvfølgelig er alt et visitkort - og tak til den trofaste udgiver og til foreningen for støtte - selvom det måske er ved at være et rudiment. Side 16 Blad 55 Vinter 2013 Vinter 2013 Blad 55 Side 17

10 Soundpainting - når musikken skabes med håndtegn af Ketil Duckert og Gustav Rasmussen Det ligner måske mest af alt en kakofoni af mystiske fagter og bevægelse, der kunne være taget direkte ud af Monthy Pythons Ministry of Silly Walks, men der knytter sig rent faktisk en helt specifik besked til hvert enkelt af de 800 tegn, der udgør Soundpainting, som direktionssystemet kaldes. Som de første i Danmark tog vi, Ketil Duckert og Gustav Rasmussen tegnsproget til os og skabte ensemblet Borderline, som vi siden 2005 har været kapelmestre for. I ensemblet skaber vi musik udelukkende ved at bruge Soundpainting til at improvisere - eller live-komponere - og har eksperimenteret med alt fra klassiske mesterværker af Stravinsky og Ravel til tværkunstneriske projekter og freestyle rap. Sideløbende har vi brugt tegnsproget som pædagogisk værktøj på alle niveauer - mere om både dette og det kunstneriske senere. Først skal vi se nærmere på selve tegnsproget: Hvad er Soundpainting? Ordløs kommunikation Walter Thompson, den amerikanske musiker og komponist, opfandt Soundpainting (SP) i slutningen af 70 erne, da han havde sit ugentlige gig på The Sweet Basil. Som orkesterleder var han træt af at skulle råbe til sine musikere, mens musikken var i gang, for at modificere den (fx trompetsolo, saxbaggrund, loop første akkord i A-stykket ), så han begyndte at afprøve forskellige håndtegn og fagter som kommunikation i stedet. På opfordring af sine musikere satte Thompson tegnene i system, og et decideret sprog begyndte at tage form. Samtidig voksede miljøet omkring Thompson til også at inkludere andre kunstarter, og SP udviklede sig til det, det er i dag: et tegnsprog til at live-komponere med et ensemble af improviserende kunstnere fra alle kunstarter. SP har Gustav gennem de sidste 25 år spredt sig over det meste af verden til professionelle ensembler, på konservatorier og som pædagogisk redskab, og holdes i gang af en årligt tilbagevendende tænketank, hvor udøverne mødes og udvikler videre på sproget. Dirigenten som musikkens levende partitur Kort sagt fungerer SP ved, at soundpainteren viser en række tegn, som musikerne herefter fortolker. Musikernes svar bliver så modificeret af soundpainteren, og sådan udvikler musikken sig i ping-pong mellem orkester og soundpainter. Det er altså en måde at improvisere med et helt orkester, hvor musikernes idéer bliver byggestenene i den musik, der skabes. I SP er der som i mange andre sprog indbygget en fast syntaks - altså rækkefølge - som tegnene vises i, og det gør, at man som orkesterleder kan udtrykke sig meget specifikt om musikken. Lige fra meget åbne beskeder som fx slagtøj - improvisér en solo, klaver - relatér til bassen eller skru op for volumen til mere specifikke beskeder som fx fløjter, imitér bassens figur og harmonisér den eller messingblæsere, skift til trioliseret underdeling og transponér en stor terts op kan kommunikeres med tegnsproget. Ketil Ligesom vi med vores verbale sprog kan kommunikere om alt fra madopskrifter til digte, kan SP bruges til at kommunikere om det musikalske indhold, man som kapelmester har brug for. Og derfor er det - selvom udgangspunktet er improvisation - ikke bundet til hverken genre, type af ensemble eller niveau. Kommunikationen er altså non-verbal og foregår uden, at man behøver afbryde musikken; med SP kan man som kapelmester fortælle musikerne, hvad man ønsker, mens musikken spiller - hvadenten det drejer sig om, hvordan der skal improviseres, eller at tempoet, intensiteten, volumen osv skal justeres. Og på den måde bliver soundpainteren musikkens levende partitur. Siden vi opdagede SP, har vi beskæftiget os med det i to parallelle spor: det kunstneriske og det pædagogiske. Stravinsky med improvisation som omdrejningspunkt I ensemblet Borderline har vi eksperimenteret vidt og bredt med, hvad man kan bruge sådan et tegnsprog til, og det har udmøntet sig i en række projekter, som kan synes ret forskellige. Fællesnævneren er det improvisatoriske og det kommunikative: hvad kan det lade sig gøre at improvisere med? og hvordan kan vi bruge denne nye måde at kommunikere på? Et af vores første projekter føltes som at kaste sig hovedkuls ud fra 10-metervippen med bind for øjnene: vi ville improvisere med Sacre du Printemps sammen med Borderline og 6 klassisk uddannede musikere. Projektet var at få det klassiske repertoire til at genfinde improvisationen, og vores partitur var en oversættelse af musikkens vigtigste parametre - dynamik, temaer, akkorder, rytmer, intensitet etc. - oversat til tegn. Med tegnsproget som kommunikationsredskab improviserede vi på den måde over Stravinskys værk og skabte til vores 3 koncerter 3 unikke versioner af mesterværket. Siden da har vi arbejdet sammen med billedkunstnere, digtere og lavet adskillige turnéer og enkeltkoncerter med så forskellige kunstnere som TS Høeg, Frederik Thaae, Julian Argüelles, Sofus Forsberg og senest improviseret rapmusik med Per Vers i Københavns Metrostationer med publikum som medspillere. På tegnebrættet for foråret 2014 er i samarbejde med DRs Syngelyst at gennemføre vores video-værk for børnekor, som vi sidste år modtog Statens Kunstfonds komponistpris for. Idéen er at samle et kor af børn fra hele Danmark, som skal synge efter et video-partitur af SP-tegn. Alle korenes respons optages på webcam, og optagelserne samles efterfølgende af os til Det store Danmarkskor - et stykke, hvor børn fra hele landet synger sammen på tværs af tid og sted. Det pædagogiske - mødet i Freiburg Sideløbende med Borderlines koncerter og projekter har vi arbejdet med det pædagogiske aspekt af SP, og her starter historien i et lummert loftslokale på konservatoriet i Freiburg. Her var vi nemlig deltagere i et internationalt stævne for konservatoriestuderende og blev i den anledning sat sammen med studerende fra resten af verden i en masse forskellige combos - altså bands. Men på trods af at alle deltagernes instrumentale færdigheder var på et rimeligt højt niveau, lykkedes det sjældent at få musikken til at lime sammen og være smidig vi mødtes simpelthen ikke musikalsk. Men en dag blev vores underviser pludselig syg, og ind trådte Walter Thompson - dagens masterclass-instruktør. Efter et par timers introduktion af tegn fra SP så vi de første smil hos hinanden, for pludselig spillede vi sammen. Thompson byggede et par stykker musik op ved at sætte vores klangflader eller ostinater sammen til et fælles stykke, og så blev musikken vores fælles projekt. Fra at være syv enkelte musikere i samme rum var vi nu blevet til én enhed med fælles mål og retning. Og her kan man tale om emergens; at det, vi havde sammen, var større end summen af de enkelte dele. Idéen om sammenspillet og dets enkeltdele Tilbage på rytmekons begyndte vi at tage timer hos Walter Thompson, og SP blev vores speciale på diplomåret. Vi blev sultne efter at undersøge det, vi havde oplevet i Freiburg nærmere - det gode sammenspil. Men på trods af den kæmpe mængde pædagogisk undervisningsmateriale, der findes til instrumentalisten, der vil udvikle sin ambitus, sin improvisation over II- V-I ere, eller sin klang, har vi til dato nærmest ikke kunnet finde litteratur eller undervisningsmateriale om, hvad det vil sige at spille sammen hvordan gør man først og fremmest, og hvordan bliver man dygtigere? Med SP oplevede vi at komme tættere på selve sammenspillet, fordi det fungerer 100% på orkestrets præmisser og er løsrevet fra genre, ensembletype og andre konventioner. Fordi musik med SP tager udgangspunkt i hver enkelt musikers styrker, satte det helt naturligt fokus på det område af musikken, som ofte lever skjult eller mellem noderne: hvordan vi får sammenspillet til at fungere. Det giver musikerne et særegent engagement og ejerskab over musikken, netop fordi de selv er medskabere, og så stiller det automatisk skarpt på det helt essentielle i musikken, nemlig sammenspillet. Det handler ikke om, hvordan man ligger på beatet i swing-musik eller hvordan, man fraserer barok, men hvad vi, der er samlet her og nu, kan finde sammen musikalsk. Derfor kan vi med SP skabe musik med alle fra 9-årige nybegyndere til konservatorie-studerende eller professionelle - oven i købet i samme gruppe - og få en meningsfuld musikalsk udveksling. Ikke fordi SP er en musikalsk mirakelkur, men bla. fordi det giver os en nem måde at kommunikere på og en fælles retning baseret på hver enkelts input. Fra obo-orkestret til Sibeliusakademiet Alle kan være med, og derfor har vi de seneste 8 år afholdt workshops alle tænkelige steder: fra børneorkestret, der udelukkende består af oboer, til sammenspilsgrupper på rytmekons og Sibelius-akademiet; fra gymnasieklassen eller amatør-bigbandet til studenterkoret på Musikvidenskab - og alt, hvad der ligger derimellem. Og de metoder til at træne sammenspillet, vi har udviklet på disse workshops kombineret med manglen på litteratur om sammenspilspædagogik, gav os blod på tanden til at give vores bud på nyt materiale til musiklæreren. Bogen Vi har altså det sidste lange stykke tid arbejdet på bogen om sammenspil, improvisation og Soundpainting, og den har disse tre fokusområder: 1) vores bud på, hvordan man kan definere sammenspil og dermed træne det 2) en troubleshooting -guide, med øvelser i sammenspillets elementer for alle typer ensembler 3) en indføring i Soundpaintingsproget I bogen giver vi altså, udover at sætte ord på hvad sammenspil er og indebærer, en række øvelser, vi har oplevet kan træne alle orkestre i emner som fx intonation, fælles time, lydhørhed. Vores idé er, at når der findes øvelse efter øvelse, der kan hjælpe med at træne klang eller skalaer, hvorfor så ikke øvelser, der kan træne sammenspillet - en form for sammenspilsetuder, man lige kan trække ud af ærmet, når en akkord ikke stemmer, eller et stykke ikke hænger rytmisk sammen? Her har vi oplevet, at SP kan agere som en fortsættes på næste side... Side 18 Blad 55 Vinter 2013 Vinter 2013 Blad 55 Side 19

11 fortsat fra forrige side... knagerække for det sammenspilsmæssige, og at øvelserne kan bruges uanset hvilket sammenspilshold eller orkester, man arbejder med. Musikalsk smidighed er svær at forklare Som vi startede med at sige, har vores arbejde med SP fulgt to parallelle spor, og alligevel væver disse spor sig ind og ud af hinanden, for de kredser om de samme elementer: improvisationen og sammenspillet. Det vanskeligste for os har ofte været at beskrive, hvad SP egentlig er og kan bruges til, netop fordi SP i al sin enkelhed bare er et sprog der kan kommunikere det, du ønsker. Derfor har vi ofte spurgt folk, der ville vide, hvordan musikken så egentlig lyder: hvordan ønsker du, det skal lyde eller hvad kunne du tænke dig at påvirke i musikken? Effektivt Vi har oplevet SP som en unik metode, som gør, at vi kan springe nogle forklaringsled over - både som undervisere og orkesterledere. Samtidig gør SP, at vi nemt kan arbejde i øjenhøjde med nye kunstnere og solister i Borderline, netop fordi kommunikationen i musikken er klart defineret og kan aflæses af alle. I skrivende stund ved vi ikke præcist, hvor SP bringer os hen rent kunstnerisk, men vi er sikre på, at det ligger lige på kanten af, hvad de fleste mener kan lade sig gøre. Om os: Ketil Duckert & Gustav Rasmussen er uddannet fra RMC med hhv trompet og trombone som hovedinstrument og sammenspil som speciale. Læs mere på borderlineensemble.dk og soundpainting.dk Bog: Sammenspil og improvisation med Soundpainting udkommer på Wilhelm Hansen Musikforlag i løbet af efteråret Kjelds Klumme af Kjeld Lauritsen Det var mit første besøg på Grønland. Og selvom kulturhuset Katuaq er et flot sted, var det lidt bekymrende, at de ikke havde et af de rigtig gode Hammond-orgler, men kun en nyere model uden pedaler. Nå, jeg lånte nogle pedaler af en god kollega, fik dem ind i flyvemaskinen, og vi kom til Nuuk med sidste fly inden en voldsom storm, der nær havde blæst mig i fjorden den første aften efter en god middag med moskuskød. Næste dag i det smukke kulturhus mødtes jeg med lydteknikeren, og sammen gik vi på jagt efter et instrument, jeg kunne spille på. Det lovede orgel var dog ingensteds at finde, og jeg måtte gå til frokost uden at have noget at spille på om aftenen. Til lydprøven kl. 16 møder jeg forventningsfuldt op for at se, om der er dukket et orgel op. Det skulle være lige på trapperne, forlyder det! Og efter at bandet har gennemgået det meste af sættet, kommer et gammelt Hammond P100 frem. Det er nok det ringeste orgel, der nogensinde har kunnet kalde sig Hammond. Hvad værre er, der er ingen lyd i instrumentet. Efterhånden er hele repertoiret blevet gennemgået, mens jeg har siddet og skumlet i et hjørne uden at vide, om jeg er købt eller solgt. Endelig ved 18-tiden dukker et andet instrument op, et 2-manuals orgel af anstændig kvalitet. Uden pedaler, og uden mulighed for at koble de medbragte pedaler til. Anyway, alt hvad der kan give lyd fra sig og ligner et orgel er velkomment!!! Nu vælter publikum ind, og der må hentes flere stole. 250 publikummer bliver det til, på trods af, at TV2 også spiller i byen. Jeg spiller det bedste, jeg har lært på det lånte gear, og heldigvis var det et stjernehold, der var fløjet derop: Uffe Steen på guitar, Christina Dahl på tenorsax og Søren Frost bag trommerne. Vores jazzmusik går rent ind hos det fremmødte publikum, og selv med lånt gear kan man altså hive en succes i land. Nye udgivelser Jacob Anderskov - ny cd Strings, Percussion & Piano Medvirkende: Christine Pryn, violin. Anette Slaatto, viola. Ida Nørholm, cello. Jacob Anderskov, piano. Peter Bruun, trommer Dette projekt blander efter min overbevisning på en helt ny måde det bedste fra de to verdener, som kaldes ny kompositionsmusik og ny improvisationsmusik, sådan at alle medvirkende får plads til at forblive tro mod sig selv og samtidig betræde helt ny grund. Udgivet juni 2013, ILK Martin Nagashima Toft - ny cd Den danske sommer Medvirkende: Den Kongelige Livgardes Musikkorps, solist Povl Dissing, dirigent Martin Nagashima Toft En sommerhilsen med dansk musik af bl.a. H.C. Lumbye, Jakob Gade og Benny Andersen med den folkekære troubadur Povl Dissing som solist. Hver gang Povl træder ind på scenen, uanset om det er en prøve- eller koncertsituation, sænker der sig en rolig, fokuseret atmosfære over alle medvirkende, og Povl har en fantastisk evne til at være i nuet og give de samme værker et nyt skær ved hver opførelse. Udgivet maj 2013 på Exlibris International masterclass for dirigenter af Jonas Hunt Nørgaard Fra mandag den 5. til fredag den 9. august 2013 afholdtes for anden gang Sønderjyllands Symfoniorkesters internationale masterclass for dirigenter med maestro Jorma Panula fra Finland. Jeg var med som passiv deltager, men jeg endte med, som det er skik og brug i Jorma Panulas undervisning, at spille en hel del med og fik også mulighed for at dirigere en smule. Mesterkurset havde 9 aktive deltagere, som var valgt blandt ikke mindre end 50 ansøgere. De udvalgte dirigenter kom fra Danmark, Norge, Finland, Tyskland, Ungarn, Bulgarien og USA, og det var spændende at følge de mange forskellige typer kropssprog anvendt på det samme repertoire. Dette var i øvrigt valgt af Sønderjyllands Symfoniorkester, og det bestod af Brahms 3. symfoni, Griegs klaverkoncert, Rossinis ouverture til Silkestigen samt scherzoen fra En Skærsommernatsdrøm. Dirigenternes undervisning fandt sted i fuld overenstemmelse med den praksis, Jorma Panula er kendt for: dirigenterne slår sig igennem værkerne med få eller ingen afbrydelser fra læreren, og når orkesterprøven er slut, gennemgås videooptagelserne i plenum over et glas vin eller to. Gl. Dansk er også velkomment, hvis Rasmus Adrian, chef for Sønderjyllands Symfoniorkester, Maria Badstue, dirigent og leder af masterclassen og Jorma Panula, maestro og underviser på kurset. det er tilgængeligt. Mandagens prøvebesætning bestod af orkesterets solostrygere samt de dirigentstuderendes egne instrumentbidrag. Partituret blev således dækket af en strygekvintet, to klaverer, en trombone og en tuba! Det lød rigtig sjovt, men alle var vist lettede, da hele orkesteret mødte om tirsdagen... Det internationale aspekt var tydeligt at få øje på gennem den opmærksomhed, som kurset fik fra udlandet. To af Tysklands store statslige radiokanaler dækkede det meste af kurset, nemlig WDR fra Köln - som alene har en lytterskare på 70 mio - og NDR fra Hamburg/Schleswig- Holstein. Indsigtsfulde og musikfagligt velpåklædte journalister fra de to stationer samlede i ugens løb materiale sammen til at producere en times indslag, som blev sendt i den følgende uge. Vores eget hjemlige P2 gav også masterclassen plads på sendefladen både med et kort interview og flere nyhedsspots. Som noget nyt havde orkesteret og kursets producent, den danske dirigent Maria Badstue, valgt at udskrive en konkurrence om pladsen som solist i klaverkoncerten. Udvælgelsen fandt sted på baggrund af indsendt videomateriale, som blev vurderet af en jury bestående af Marianna Shirinyian, Christina Bjørkøe og Maria Badstue. Valget faldt på den unge dansk-russiske pianistinde Elisabeth Holmegaard Nielsen, der fik en for solister sjælden mulighed for at øve sig med orkesteret adskillige gange i ugens løb inden koncerten fredag. Både solist og dirigenter slap meget overbevisende fra Griegs klaverkoncert, selvom det krævede en smule baton-stafet mellem satserne. Sønderjyllands Symfoniorkester spillede veloplagt og sikkert og stillede sig loyalt til rådighed for de dirigerendes stil. Denne masterclass var orkesterets første arbejdsdag efter sommerferien, men det lod sig næppe høre! Musikerne pegede selv på, som de har gjort det før, at koncertsalen i Alsion har løftet sammenspillet og klangen op på et andet niveau, og det udsagn giver god mening for mig efter at have lyttet med i salen en uges tid. Ikke mindst soloblæserne gjorde sig heldigt bemærket med smukt spil og godt humør! Jeg havde ved kursets afslutning lejlighed til at veksle et par ord med Sønderjyllands Symfoniorkesters nye orkesterchef, Rasmus Adrian, og han fortalte, at det var et stort ønske fra orkesterets side at udvikle denne masterclass yderligere. Hvordan det vil ske, fandt han det for tidligt at sige noget om nu, men både orkesteret og orkesterchefen ser en oplagt fremtidig mulighed for at profilere sig gennem forskellige former for dirigentuddannelse. Det ligger dog fast, at der er dirigentmasterclass i Sønderborg igen næste år, og at det er med Jorma Panula som underviser. Hvis man fremover kan tilbyde så gode forhold, som de nu to år i træk har kunnet i Sønderborg, er det en begivenhed, man både kan vente sig meget af, og som fortjener opmærksomhed fra det øvrige musikliv. At en musikinstitution som Sønderjyllands Symfoniorkester desuden vil påtage sig en mere generel udviklerrolle og blive et uddannelsessted for dirigenter er efter min mening meget velkomment. I Norge og Finland har man for flere år siden satset målrettet på at uddanne helt unge dirigenter, og noget lignende kunne sagtens tænkes i Danmark. Det er værd at holde øje med Sønderborg fremover. Side 20 Blad 55 Vinter 2013 Vinter 2013 Blad 55 Side 21

12 Ka de li myrer, Hr. Kapelmester? Studierejse til Cambodja februar 2013 af Jørgen Lauritsen På tallerkenen er der myrer med oksekød. Og bagte bier, ris og diverse andre retter. Jeg er på restaurant i Phnom Penh med filminstruktøren Chay Bora, hans nevø fra Los Angeles samt tre gode venner, som alle arbejder for FN domstolen. Knallerter og trafik, løbelys og aftenhede hvirvler om ørerne, mens snakken går på 5 sprog hen over bordet. Lige så eksotisk maden smager, lige så dramatisk er baggrunden for retternes opståen blev Cambodja tyranniseret af et kommunistisk styre under De Røde Khmerer. Folk sultede og led, af nød fandt man ud af, at insekter er proteinrige og let tilgængelige. Under regimet døde anslået 2 mio. ud af en befolkning på ca. 6 mio., heriblandt mange skabende og udøvende kunstnere. Udover de ufattelige menneskelige tragedier, som ramte hver familie, er det osse en katastrofe for bevarelsen af landets kultur, fordi traditionen føres videre gennem mesterlære uden formel uddannelse. For at rette op på den tabte generation gøres der nu et stort arbejde med igen at oplære og sende musik- og teatergrupper ud på landet, hvor de spiller traditionel musik og fortæller de kendte folkeeventyr. Sådan lidt skolekoncertturné-agtigt. Som andre mindre kulturer er Khmer-kulturen i fare for at drukne i det moderne støjhelvede. At de unge generationer vokser op uvidende om historien gør kun opgaven vigtigere og mere uopsættelig. Min rejses formål var dels at studere landets musik, dels at hjembringe optagelser til et igangværende projekt. Mens en god ven bor i byen, greb jeg den enestående chance for at møde landet, kulturlivet og udøverne. Blandt andre mødte jeg koreografen Kompheak Phoeung, som netop arbejder i en turnerende teatergruppe. Musikken, jeg havde lejlighed til at studere, er Thai- og kinesisk inspireret, med den traditionelle besætning; melodien føres af Sralai, som er en obo. Roneat, pentaton marimba, som skifter mellem melodi og egne ostinater. To forskellige strygeinstrumenter; den lysere Tro u og mere bratch-agtige Tro che, som hver især kredser i ostinater i respektive lejer. Dertil enkle - meget enkle - trommerytmer på en dyb tromme. OG specialiteten slek, som er et blad fra et træ; samme lyd som når man blæser i et græsstrå - men spiller altså med på melodien! Diatoniske klokker kendt fra Burmesisk musik er osse almindelige. Der arbejdes i ostinater, rollerne ligger ret fast for de enkelte instrumenter, og indenfor snævre rammer er der rum for improvisationer. Alt i alt en meget let klang (behageligt) med skærende tonekvalitet (knap så behageligt). For den utrænede tilrejsende er det meget svært at skelne nuancerne i de forskellige numre. Kapelmesterfunktionen varetages af marimba spilleren, men kunne lige så vel være en af de andre, altså som i vores mindre orkestre. Dansene går tilbage til hofdanse i Angkor Watt templet og religiøse funktioner. Derudover oplevede jeg nogle folkeeventyr fremført som skyggespil; Den kloge abe og den onde abe. De to bønder der skændes om oksen. Den kloge narrer den dumme. Musikken er (som altid) illustrativ medfortæller, sætter tempo og ledsager skyggespillet, som udføres med fantastisk elaborerede udskårne dyreskind. En fortæller reciterer eventyret og siger replikker. Skiftene mellem fortælling og replikker giver mulighed for vekslen mellem melodisk-rytmiske musikstykker under fortællingen, og mere recitativiske / improviserede stillestående afsnit under dialog. Forsiringer, melismer og udførelsen i det hele taget giver fortælleformen sit helt eget udtryk. Derudover er der naturligvis musik til diverse begivenheder i livet. Bryllupsmusikken startes kl. 5 om morgenen fra en meget kraftig højttaler, for at fortælle alle i kvarteret, at her holdes bryllup. Dog er de traditionelle 3-dages festligheder skåret ned til nogle få timers reception - work work work Det første, der fangede min interesse, er sproget, Khmer, som jeg ikke forstår og derfor lytter til som ren lyd. Det er en vidunderlig vokal strøm. Tunge-/ganelyde og korte vokaler med let nasal karakter. Ikke med de afrikanske kliklyde, nej blødere som et hårdt D - hvis den beskrivelse ellers giver mening. Og for mig lige så inspirerende som musikken. Desuden optog jeg forskellige lydflader fra junglen, trafikken, natten m.m., som opfyldte den anden del af min rejses mål; at hjembringe materiale til et igangværende projekt. Der er langt fra København til Phnom Penh. Jeg mødte stor venlighed, naturens skønhed og fabelagtige historiske steder. Og en menneskelig grundtone af afventende (Buddhistisk) resignation overfor det nuværende regimes udbytning af befolkning og naturlige ressourcer. En lang kultur som forhåbentlig lever videre med sit helt særlige særpræg - om det så bliver på myrer eller på oksekød... Tak til Kapelmesterforeningen for støtte til en fantastisk rejse. En jazztur til Zanzibar - og en ged i gave af Anders Mogensen I perioden juni-juli havde jeg den store mulighed for at komme til Zanzibar med et kollektiv ledet orkester, bestående af den unge pianist Carl Winther, den svenskfinske bassist Johnny Åman og saxofonlegenden Jerry Bergonzi. Vi var inviteret til Stonetown, øens største by, af præsidentens søn Abeid Amani Karume, som til daglig driver baren Livingstone og den årlige Jahazi Jazz and Poetry Festival, som foregår sidst i august. Vi var hyret af Abeid til at promovere festivalen via et tredages engagement på Livingstone. Vi havde afrejse 25. juni via Istanbul, hvor vi mødte Jerry, så vi alle ankom samlet til Zanzibar. Jerry, som til daglig bor udenfor Boston, Massachusetts, havde en næsten 48 timer lang flyvetur, så vores 24 timers rejse kunne vi ikke klage over. Med ankomst til Zanzibar og til Livingstone blev vi hurtigt klar over, at danske musikere er højt værdsatte. Det fremgik af menukortet, hvor musikere som Simon Spang-Hanssen, Jakob Dinesen og vores egen Carl hver havde fået deres egen drink opkaldt efter sig. Vi skulle spille juni på Livingstone, så med ankomst 26. juni havde vi tid til at vænne os til denne Afrikanske perle! Fredag 28. juni var det så tid til at spille vores første job. Vi blev sat op udendørs med det Indiske Ocean i baggrunden, samt et fuldt hus bestående af både turister og lokale jazzinteresserede. Med stor åbenhed og entusiasme overfor vores moderne jazz, blev vi modtaget med stående ovationer. Med vores første job fik vi hurtigt skabt kontakt til det lokale musikmiljø og fik stablet en workshop på benene på Zanzibars lokale musikskole, som drives af bassisten Adel Dabo, der har boet i Tyskland og turnéret over det meste af Europa med diverse afrikanske bands. Vores koncerter henholdsvis lørdag og søndag var ligeledes velbesøgte og med et meget interesseret lokalt publikum. Dog var der lige det aber dabei, at Livingstone havde glemt at leje trommer for tre dage, men kun for to dage. Dette fandt vi ud af, da vi om eftermiddagen gik tur i byen og så, at de trommer, jeg havde brugt dagen før, nu stod på byens amfiscene! Men efter ca. 6 timers intenst arbejde, lykkedes det at anskaffe en lilletromme og et bækkenstativ fra den førnævnte musikskole, som lå ca. 800 meter fra Livingstone! Mandag 1. juli var vores sidste hele dag på Zanzibar og desuden min fødselsdag. Et par dage i forvejen, da det blev bekendt for Abeid og hans medarbejdere, at det var min fødselsdag, nævnte de med stor seriøsitet, at jeg ville modtage en ged i fødselsdagsgave! Vi tog på heldagstur med skaldyrsfrokost, snorkel på koralrev og delfin-kig, og jeg glemte alt om geden! Men da vi om aftenen returnerede til Livingstone, stod der ganske rigtig en levende ged, midt på klubben! Efter sigende er geden endt på et hjem for dyr, hvor den bliver passet og plejet som enhver jazzmusiker bør blive! Jerry ønskede ikke at deltage i vores heldagstur. Da vi mødte ham om aftenen, spurgte vi, om han havde haft en god dag, hvorefter han svarede: Fantastisk, jeg har brugt hele dagen på at kigge på Sonny Stitt, Michael Brecker, Bob Berg og Charlie Parker transskriptioner! - Ikke underligt at Jerry, med det engagement, af mange instrumentkolleger betegnes som verdens bedste saxofonist! Tirsdag 2. juli var så den dag, hvor vi skulle lave workshop på den lokale musikskole. Denne workshop var sat til kl. 14, vi tænkte, at vi ville komme lidt i god tid. Men da klokken blev 14, var hverken musikskolelederen Adel, klaverlæreren eller nogle elever dukket op! Vi ventede et godt stykke tid, men uden held, ingen mødte op til vores planlagte workshop. En turné i Afrika er helt sikkert en anderledes oplevelse, som jeg på ingen måde vil være foruden! Det vigtigste er, at tage det hele fra oven! Seize the day. Med 3 koncerter, en skemalagt workshop, og en invitation til at spille på Jahazi Jazz and Poetry festival i 2014, drog vi fire musikere videre til Copenhagen Jazzfestival og senere i juli til New York City og Boston, hvor 14 engagementer og 2 cd indspilninger ventede os. Tak til Kapelmesterforeningen for økonomisk tilskud, så denne uforglemmelige tur blev en mulighed! Side 22 Blad 55 Vinter 2013 Vinter 2013 Blad 55 Side 23

13 For mange år siden, i midten af 80 erne - vores søn Hans var 12 år - dirigerede jeg en premiere med Stravinskij-balletter på Hamborg Operaen. Kapelmesterens billetter var dér i huset altid første række midt for - så blev der jo ikke klaget over manglende udsyn. Min kone Anne Grethe og Hans indfandt sig på pladserne. Ti minutter før forestillingsstart ankom operachefen, Rolf Liebermann, og med sig havde han to ældre mennesker: Herren satte sig ved siden af Hans, så sad Rolf Liebermann og så damen... De spurgte interesseret om alting, gav Hans stor opmærksomhed, da operachefen fortalte dem, at han var dirigentens søn. Vi vil hilse på din far i pausen, sagde de, og Hans svarede høfligt på engelsk. Masser af mennesker havde samlet sig omkring første række efter pausen: Folk ville have autografer af operachefens gæster, og publikum klappede i et væk, også da de endelig satte sig. Bifaldet steg, da damen rejste sig for at tage sin trøje af. Hans og Anne Grethe talte om, at det blev spændende at høre, hvem de to mon var. Herren spurgte Hans, om han også ville have en autograf - men meget høfligt svarede Hans: Nej tak, det var da ikke nødvendigt. der stod masser af mennesker. Da jeg kom ned, kunne jeg fortælle, at jeg ganske rigtigt havde haft besøg på garderoben af operachefen og hans gæster, der var den verdensberømte, russiske pianist Vladimir Horowitz og hans kone, og at hun, Wanda, var datter af Arturo Toscanini. Det imponerede ikke Hans alverden... Da Hans dagen efter så TV, sagde han: Far, ham, jeg sad ved siden af, knalder altså ind på alle kanaler. Horowitz var på sin sidste Europatourné, og den sluttede i Hamborg. Senere sad Hans igen til en premiere i Hamborg Operaen, og da J.R. fra Dallas satte sig ind på rækkerne, ja, så var interessen for autograf noget større. Peter Ernst Lassen Efter forestillingen gik Hans og Anne Grethe til Bühneneingang, - en Limousine holdt udenfor, og

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Rejs med os tilbage i musikhistorien!

Rejs med os tilbage i musikhistorien! Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Gradsprøver - introduktion

Gradsprøver - introduktion Gradsprøver - introduktion E u r o p e a n P i a n o T e a c h e r s A s s o c i a t i o n Bestil prøvemateriale De detaljerede prøveopgaver og repertoireliste tilsendes for 25 kr. + porto ved henvendelse

Læs mere

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli Riverside City Jazz Band, er et af vores husorkestre som var med fra starten sammen med The Farmers, hvor de spillede for et goodwill beløb fordi de troede på

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

Kapitel 3. Noget om musik

Kapitel 3. Noget om musik Kapitel 3 Noget om musik 1 5 Hvordan har du det med at synge? VOXPOP Hvordan har du det med at synge? Issa Jeg har det fint med at synge. Jeg synger relativt ofte, men jeg sørger altid for at synge steder,

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

Musikalsk billedfortælling

Musikalsk billedfortælling B H Musikalsk Følg med os ind i komponisternes verden til de steder, de udfoldede deres geni. Mens billeder ruller over lærredet, fortæller vi medrivende og humoristisk om deres liv og spiller deres musik

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Den tragiske Schuberts 4. symfoni

Den tragiske Schuberts 4. symfoni Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en

Læs mere

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012 Anette blev hyldet i anledningen af de 25 år! Både børn og voksne mødte i går eftermiddags talstærkt op for at hylde Anette, der nu har rundet de 25 somre - som lærer på Århus Friskole. Og sikken en hyldest!

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Vestegnens Harmonika Klub

Vestegnens Harmonika Klub HARMONIK-AVISEN 23. årgang Marts 2015 Nummer 1 Harmonika koncert i Høje Taastrup Kirke Så er det forår! Forårsmatiné Harmonikakoncert Generalforsamling Spil Op Café Vestegnens Harmonika Klub 1 HARMONIK-AVISEN

Læs mere

fordelt på 264 kor og 332 enkeltmedlemmer

fordelt på 264 kor og 332 enkeltmedlemmer Jeg vil åbne min formandsberetning med at citere fra min egen jubilæumsklumme fra sidste DAMblad. 1972: Danmark får sin første kvindelige regent i 560 år, hendes majestæt dronning Margrethe. Danmark bliver

Læs mere

Skive kammermusikforening

Skive kammermusikforening efterår 2012 forår 2013 www.skivekammermusikforening.dk Trio Nebula, Young-Choon Park, Duo Delirium, William s Birds, Trioen Meike Fomsgaard Franke, Amelie Helmstad og Emil Møller Jensen Skive Kammermusikforening

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK PROGRAM FOR MUSIKSKOLENS TEMAUGE Fra den 3. til den 8. marts 2014 TEMA: NORDISK MUSIK DE FLESTE AKTIVITETER AFSLUTTES PÅ DAGEN FORÆLDRE (OG ANDRE) ER DERFOR VELKOMNE TIL AT OVERVÆRE DET AFSLUTTENDE KVARTER

Læs mere

JuelsmindeMusikforening

JuelsmindeMusikforening Formandsberetningen 15. januar 2014 Et helt år er gået og jeg står her igen, og jeg vil give Jer et tilbageblik og også lidt om 2014. Allerførst tak til bestyrelsen. Både før og efter skal der laves en

Læs mere

JazzGro næstved ungdoms skole for fremtidens voksne. oves. JazzGro. JazzGro. JazzGrooves no. 1 1. december. JazzGrooves no. 2 26.

JazzGro næstved ungdoms skole for fremtidens voksne. oves. JazzGro. JazzGro. JazzGrooves no. 1 1. december. JazzGrooves no. 2 26. no. 1 1. december no. 2 26. januar no. 3 23. februar no. 4 29. marts Nye efterår 2012 er under udvikling. Se www.naestvedung.nu info. Næstved skole voksne Præsenterer jazz-klubben jazzgro - byens um jazz-edutainment

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015 Side 1 af 6 Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015 Lad mig indledningsvist slå fast, at Visens Venner i Køge er en forening med en meget loyal medlemsskare, hvilket kommer til udtryk såvel ved fremmødet

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

BRØNSHØJ JAZZ NYT. 21. Årgang Nr. 2 Februar 2009. Björn Ingelstam Band. Lørdag den 7. februar

BRØNSHØJ JAZZ NYT. 21. Årgang Nr. 2 Februar 2009. Björn Ingelstam Band. Lørdag den 7. februar BRØNSHØJ JAZZ NYT 21. Årgang Nr. 2 Februar 2009 Björn Ingelstam Band Lørdag den 7. februar Spisning ekskl. entré kr. 80,00 kl. 19.00 Dørene åbnes kl. 18.30 Musikken begynder kl. 20.30 Entré kr. 40,00/60,00

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

I de seneste nyhedsbreve har vi talt lidt om dirigentens opgaver og løn- og ansættelsesforhold.

I de seneste nyhedsbreve har vi talt lidt om dirigentens opgaver og løn- og ansættelsesforhold. 21. oktober 2011 Kære medlemmer Hvordan få de rigtige musikere - på de rigtige pulte? I de seneste nyhedsbreve har vi talt lidt om dirigentens opgaver og løn- og ansættelsesforhold. Nu går vi til et mere

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Ollerup den 30. august 2012. Nyhedsbrev nr. 1 skoleåret 2012/13. Kære forældre til elever på Ollerup Efterskole

Ollerup den 30. august 2012. Nyhedsbrev nr. 1 skoleåret 2012/13. Kære forældre til elever på Ollerup Efterskole Ollerup den 30. august 2012 Nyhedsbrev nr. 1 skoleåret 2012/13 Kære forældre til elever på Ollerup Efterskole Her følger det første af en række nyhedsbreve med nyheder om livet på Ollerup Efterskole. For

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Hold øje uge 4. (Kælkebakken mangler lidt og det er ikke kulde ) Må I alle få en god fest og weekend.

Hold øje uge 4. (Kælkebakken mangler lidt og det er ikke kulde ) Må I alle få en god fest og weekend. Hold øje uge 4 Kære alle. Om få timer er store torv omdannet til bondegård. Traditionen tro kommer der til VINTERFESTEN mange spændende udklædninger det får vi se Jeg håber at fange et godt billede eller

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

På tomandshånd med Morten Jay

På tomandshånd med Morten Jay På tomandshånd med Morten Jay Interview med Morten Jay Jakobsen, lavet af Lonni Andersen Det er juni måned, og en af den slags dage hvor vejret heldigvis har tænkt sig at vise sig fra sin bedste side,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Vi har købt udstyr til øvelokalet, hvilket betyder, at vi kan afholde flere og bedre koncerter.

Vi har købt udstyr til øvelokalet, hvilket betyder, at vi kan afholde flere og bedre koncerter. Ordstyrer: Jon Rostgaard Boiesen Referent: Jakob Larsen Tilstedeværende: Jon Rostgaard Boiesen, Jakob Larsen, Janne Wohlfeil, Maria Mertiri, Hans Riisgaard, Thomas R. Schaffalitzky, Jeremie Gnaedig, Alex

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 6. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

MODERNE KLAVER 3 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 3 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 3 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-185-8 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere