Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?

Transkript

1 VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det er selvfølgelig helt afgørende for elever, at de behersker vigtigt indhold inden for et fagligt område. Men at reproducere viden alene giver ikke eleverne en kreativ tankegang og de evner til at argumentere, som de vil få brug for, hvis de skal opbygge kompetencer til brug ved en højere uddannelse og i en videnbaseret organisation. Med oplysninger, som er let tilgængelige på internettet og andre kilder, skal medarbejdere være i stand til at integrere og vurdere oplysninger, for at bruge dem produktivt i deres arbejde. Flere og flere lavtlønnede job kræver kritisk tænkning og evnen til at anvende viden i nye situationer og ved nye problemer. Denne nøgle ser på elevernes mulighed for at konstruere viden, som de kan overføre og anvende i praksis. Aktiviteter til videnskonstruktion kræver, at eleverne skaber idéer og forståelse for det, der er nyt for dem. Eleverne kan gøre dette via fortolkning, analyse, syntese eller vurdering. I stærke aktiviteter er videnskonstruktion hovedkravet til læringsaktiviteten. De stærkeste aktiviteter kræver, at eleverne anvender den viden, de opnåede i en anden sammenhæng, hvilket hjælper dem til at uddybe deres forståelse og koble oplysninger og idéer fra to eller flere akademiske discipliner (fx integration af læring fra både videnskab og litteratur).

2 Definitioner Er det videnskonstruktion? Videnskonstruktion sker, når eleverne gør mere end at gengive, hvad de har lært; de går bag om vidensgengivelsen for at generere idéer og forståelse, som er nye for dem. Evner for videnskonstruktion betragtes ofte som kritisk tankevirksomhed. Ved aktiviteter, der kræver videnskonstruktion, skal eleverne fortolke, analysere, syntetisere eller vurdere oplysninger og idéer. Fortolkning betyder at drage logiske slutninger bag den ordrette betydning. Fx hvis eleverne læser en beskrivelse af en historisk periode og derved finder ud af, hvorfor menneskerne på den tid opførte sig, som de gjorde. Analyse betyder at finde frem til dele i en helhed og sammenhængen mellem delene. Fx hvis eleverne undersøger det lokale miljø for at finde frem til, hvilke miljømæssige faktorer der med størst sandsynlighed påvirker trækfugle. Syntese betyder at finde ud af sammenhængen mellem to eller flere idéer. Fx hvis eleverne skal sammenligne og adskille perspektiver fra flere kilder. Vurdering betyder at bedømme kvalitet, troværdighed eller vigtigheden af data, idéer eller hændelser. Fx hvis eleverne læser forskellige fremstillinger af en historisk hændelse og beslutter, hvilke de finder mest troværdige. Hvis eleverne ved en aktivitet skal udføre en procedure, som de allerede kender, eller hvis aktiviteten giver eleverne et sæt trin, de skal følge, kræver aktiviteten IKKE videnskonstruktion. For at finde frem til, om eleverne allerede kender en bestemt procedure, må man tage udgangspunkt i, hvad der normalt forventes af elever på dette niveau. Hvis eleverne ved en aktivitet skal udtænke en procedure selv, KRÆVER aktiviteten videnskonstruktion. Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er alle elevernes aktiviteter, der normalt er beskrevet som research, der involverer videnskonstruktion. Hvis elever forventes at finde oplysninger og derefter blot nedskriver, hvad de har fundet, så gengiver eleverne viden, men det ER IKKE videnskonstruktion de er ikke blevet anmodet om at fortolke, analysere, syntetisere eller vurdere. Elever bruger oplysninger i en historie til at udlede årsager til, hvorfor en person begik en forbrydelse. Elever søger vha. Google lokale aktiviteter, der hjælper miljøet, og beslutter, hvad der ellers kan gøres for miljøet. Elever udfærdiger et papir, der sammenligner oplysninger fra forskellige kilder. Elever sammenligner forskellige forklaringer på ændringer i det atmosfæriske tryk for at fastslå, hvilke forklaringer der er troværdige. Elever, der ikke har lært om parallelle linjer, undersøger forskellige linjepar for at finde ud af en definition på parallel. Elever udfærdiger et papir, hvor de beskriver den forbrydelse, en person begik. Elever søger vha. Google lokale aktiviteter, der hjælper miljøet, og laver en præsentation af, hvad de har fundet frem til. Elever udfærdiger et papir, der beskriver de oplysninger, de har fundet online eller i bøger. Elever, der kender til et barometer, bruger et til at måle det atmosfæriske tryk. Elever, der allerede er undervist i definitionen af parallel, bruger definitionen til at bestemme, om flere linjepar er parallelle.

3 Fylder videnskonstruktion mest i aktiviteten? Det, der fylder mest i aktiviteten, er det, eleverne bruger mest tid og energi på, og det, underviserne fokuserer på, når de skal bedømme opgaven. Hvis læringsaktiviteten ikke angiver, hvor lang tid eleverne skal bruge på hver enkelt del, kan man blive nødt til at bruge sin professionelle erfaring til at anslå, hvor lang tid der skal bruges på de forskellige opgaver. Eleverne bruger 10 minutter på at lytte til en historie om en forbrydelse og bruger derefter 35 minutter på at udarbejde et forslag til, hvorfor forbryderen begik forbrydelsen. Elevernes bedømmelse vægtes med 30 % for at finde oplysninger og 70 % for at analysere, hvad de finder ud af. Eleverne bruger 35 minutter til at lytte til en historie om en forbrydelse og bruger derefter de sidste 10 minutter i klassen til udlede, hvorfor forbryderen begik en forbrydelsen. Elevernes bedømmelse vægtes med 70 % for at finde oplysninger og 30 % for at analysere, hvad de finder ud af.

4 Bruger eleverne deres viden? Eleverne skal bruge deres viden, når de bruger den viden, de har opbygget, til at understøtte en anden opgave med videnskonstruktion i en ny sammenhæng. Fx kan eleverne i fysik opbygge viden om opvarmningsprincipper fra en undersøgelse af jordens indre kerne og derefter anvende, hvad de har lært, når de skal undersøge miljøet på Jupiter. I sprogundervisningen kan eleverne skrive en overbevisende stil til en akademisk modtager og derefter bruge den viden, de opbyggede om modtagerfokuseret skrivning, ved at tilpasse det samme indhold til en artikel i en avis. I begge tilfælde uddyber den anden opgave om videnskonstruktion elevernes forståelse af kerneprincipperne, fordi de skal kunne abstrahere fra, hvad de har lært og se det i et andet perspektiv, så de kan anvende det i en ny kontekst For at kunne blive betragtet som brug af viden i en ny sammenhæng er det ikke nok, at de to sammenhænge kun adskiller sig overfladisk. Eleverne kan ikke reagere på den nye situation ved blot at anvende den samme formel. Eleverne skal bruge fortolkning, analyse, syntese eller vurdering til at beslutte, hvordan de vil bruge det, de har lært, i denne nye sammenhæng. Eleverne analyserer demografiske statistikker fra deres by og bruger dem derefter i deres forståelse af befolkningstendenser til at udvikle en plan for et kommende boligudviklingsprojekt. Eleverne anvender deres viden fra analyse af demografiske statistikker til at udvikle en boligplan; dette trin kræver yderligere analyser. Elever undersøger fotos i forskellige størrelser for at få viden om ensartethed, og denne viden om abstrakte geometriske former herunder størrelsesforhold og vinkler anvender de til at bestemme, hvilke former der er matematisk ens. Elever anvender deres viden ved at vurdere former, så de kan uddybe deres egen opfattelse af matematisk ensartethed. Eleverne analyserer personerne i et teaterstykke for at lære om personudvikling; derefter bruger de Movie Maker til at lave deres egen enakter til at demonstrere personudvikling. Eleverne anvender deres viden fra deres personanalyse til at skabe og udvikle deres egne personer; disse trin kræver yderligere fortolkning og analyse. Eleverne designer og udvikler en procedure til at teste kvaliteten af vandet fra skolens vandhaner. Med disse data kan de bestemme, hvilket vandfiltersystem der vil være det bedste til skolen. Eleverne anvender deres viden fra design og udførelse af vandkvalitetstester, så de kan vælge et relevant vandfiltersystem, hvilket tvinger dem til at se på, hvad de har lært på en ny måde og uddyber deres viden. Elever analyserer demografiske statistikker fra deres by og analyserer derefter demografiske statistikker fra et andet sted, de har valgt. Eleverne anvender ikke deres viden ved at analysere statistikker på en anden aktivitet; de gentager blot den samme aktivitet med et andet datasæt. Eleverne undersøger fotos, der er forstørret til forskellige størrelser for at udvikle en forståelse af ensartethed, og de laver derefter en beskrivelse af deres iagttagelse. Elever anvender ikke deres viden ved at vurdere former på et nyt område; de formidler blot deres viden. Eleverne analyserer personer i et teaterstykke for at lære om personudvikling og skriver derefter en stil om, hvad de har lært. Elever anvender ikke deres viden fra deres personanalyse; de formidler blot deres viden. Eleverne designer og udvikler en procedure til at teste kvaliteten af vandet fra skolens vandhaner. De tester vandet og ændrer proceduren iterativt, indtil de har nøjagtige data. Selvom eleverne anvender deres viden fra tidligere forsøg til at forfine proceduren, så anvender de blot viden i en enkelt (gentagen) sammenhæng. De øger deres viden, men udvider den ikke til at anvende den på en anden måde.

5 Er læringsaktiviteten tværfaglig? Tværfaglige læringsaktiviteter har undervisningsmål, der involverer indhold, vigtige idéer eller metoder fra forskellige fag (fx matematik og musik eller sprog og historie). Fag eller emner, der normalt undervises i samtidigt i dit land, tæller ikke som tværfaglige. I denne nøgle opfattes it IKKE som et selvstændigt fag. It anvendes ofte som værktøj til undervisning i andre fag. Eleverne kan fx opbygge it-kundskaber, når de laver onlineundersøgelser til et historieprojekt. Denne aktivitet betragtes IKKE som tværfaglig. Elever i naturfag skriver overbevisende breve til en miljøorganisation om resultaterne af deres eksperiment. Undervisere bedømmer eleverne efter kvaliteten af deres data OG deres skrivefærdigheder. Elever i naturfag afsætter punkter på en graf. Undervisningsmålene for både matematik OG naturfag er defineret. Elever i naturfag skriver overbevisende breve til en miljøorganisation om resultaterne af deres eksperiment. Undervisere bedømmer eleverne efter kvaliteten af deres data. Elever i naturfag afsætter punkter på en graf. Der er ikke defineret undervisningsmål for matematik. Elever i fysik bruger it til at præsentere deres arbejde for klassen. Brug af it som et værktøj i fysiktimen betragtes ikke som tværfagligt.

6 Beslutningsproces og nøgle