Værebro kortlægningsområde. Grundvandsmodel
|
|
- Klaus Mogensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Værebro kortlægningsområde Grundvandsmodel Januar 2008
2 Værebro kortlægningsområde - Grundvandsmodel Redaktion: Udført af: Kurt Møller & Jan Kürstein Miljøcenter Roskilde Grafi sk tilrettelæggelse: Udført af: Anne Marie Alfredsen Miljøcenter Roskilde Forsidefoto: Ole Malling Udgivet januar 2008 af Miljøcenter Roskilde Ny Østergade Roskilde Telefon post@ros.mim.dk Kun Internetudgave Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen ISBN
3 Værebro kortlægningsområde Grundvandsmodel Januar 2008
4 Indholdsfortegnelse Forord Modelopsætning Geologisk model Modelværktøj Randbetingelser Modelkalibrering Grundvandsdata Vandløbsdata Modelsimuleringer Partikelbaner Grundvandsdannende oplande Indvindingsoplande Historiske data fra en 14-årsperiode indvinding Historiske data våd periode Historiske data tør periode Historiske data fra en 10-årsperiode Grundvandets alder Densitetsplot Scenariekørsel ingen indvinding Vandbalancer Sammenfatning Referencer Bilagsoversigt Bilag A. Modelopsætning Bilag B. Resultater af testkørsler Bilag C. Grundvandsalder for de 10 vandværker Bilag D. Densitetsplot for de 10 vandværker Bilag E. Vandbalancer Bilag F. Sammenfatning... 59
5 Forord Som opfølgning på det kortlægningsarbejde Roskilde og Frederiksborg amter igangsatte i 2004, har Miljøcenter Roskilde opstillet en grundvandsmodel for Værebro området. Modellen kan beregne grundvandsdannelse og indvindingsoplande til vandværkernes boringer. En nøjagtig bestemmelse og synliggørelse af disse områder via en dynamisk model danner det bedste grundlag for at målrette grundvandsbeskyttelsen i kommunernes indsatsplaner. Forud for dette arbejde er der udarbejdet en række delrapporter. Rapporterne omfatter geofysisk kortlægning, geologisk model, hydrogeologisk kortlægning, grundvandskemisk kortlægning samt en vurdering af arealanvendelse og forureningskilder i området. Alle disse rapporter er opstillet i referencelisten, og de udgør samlet set baggrundsmaterialet for denne rapport, der omhandler selve grundvandsmodellen. Dette arbejde er således sidste del i den samlede rapportering af gebyrkortlægningen fra Værebro. 5
6 1. Modelopsætning Grundvandsmodellen er opstillet på basis af den detaljerede kortlægning der er gået forud for dette arbejde. Det samlede modelområde fremgår af Bilag A1 og udgør ca. 258 km 2. Værebro indsatsområde dækker jf. de tidligere rapporter kun 68 km 2. Det relativt store modelområde i forhold til selve indsatsområdet er valgt af hensyn til randbetingelserne i modellen, og for at sikre, at de får så lille en indfl ydelse på grundvandsstrømningen i indsatsområdet som mulig. I de følgende afsnit vil de enkelte elementer i modelopsætningen blive gennemgået. 1.1 Geologisk model Den første udfordring bestod i at få den geologiske detailmodel, der er udarbejdet fra de tidligere undersøgelser i området kvalitetssikret, og overført til grundvandsmodellen. Til kvalitetssikringen har vi benyttet et nyt program ved navn GeoScene3D. Programmet er udviklet til at give brugerne en rummelig forståelse af de geologiske og hydrologiske modeller. I programmet kan man visualisere terrænoverfladen, geologiske lag, boringer og andre målte geologiske og geofysiske data. Programmet gør det samtidig muligt at udtrække lagflader fra den geologiske model og sammenholde disse, så man kan sikre sig, at der fx ikke er krydsende lag. Nogle eksempler fra anvendelsen af dette program i området ved Værebro er vist i Bilag A2. Her træder dalstrukturen (Søndersødalen) i kalkoverfladen og de mange boringer omkring Værebro kildeplads tydelig frem ved en underjordisk gennemfl yvning af området. Kalken er af modeltekniske årsager opdelt i to lag, øvre og nedre kalk. Denne opdeling skyldes alene forskelle i de hydrauliske egenskaber af den opsprækkede del af kalken. Derfor optræder der i grundvandsmodellen et beregningslag mere i kalken end det antal (syv) af geologiske lag der er nævnt i rapporten, Geologisk model og vurdering af dæklag, Orbicon Figur 1 viser en skitse af de geologiske lag i området. Figur 1 Geologisk model (til venstre) og hydrostratigrafi sk model (til højre) øvre lag øvre lag Bemærk at kalken i den hydrostratigrafi ske model nu er opdelt i øvre og nedre kalk øvre sand øvre sand øvre ler øvre ler mellem ler mellem sand mellem ler mellem sand nedre sand nedre sand kalk øvre kalk kalk nedre kalk 6
7 1. Modelopsætning Øvre kalk har overalt i området en fastholdt tykkelse på 20 meter. Det er typisk den øvre del af kalken, der er særlig præget af grundvandsstrømning i sprækkezoner. Nedre kalk er mere kompakt og derfor ikke så hydraulisk aktiv som den øvre del af kalken. Efter endelig kvalitetssikring af den hydrostratigrafi ske model, med de i alt 8 lag som området nu er opdelt i, er alle lag overført til programmet MikeShe. 1.2 Modelværktøj Grundvandsmodellen er opstillet ved hjælp af modelværktøjet MikeShe. Modellen er dynamisk og det er muligt at lave tidsafhængige beregninger på både overfladevand og grundvandsstrømning. Hele det hydrologiske kredsløb er inkluderet og selv variationer i nedbørsfordelingen de forskellige år kan medregnes. At modellen er dynamisk og ikke stationær gør den langt mere egnet i forbindelse med forudsigelser til indsatsplaner, hvor tidsfaktoren selvfølgelig også har betydning. Nedbør og oppumpning er jo netop ikke statiske størrelser, så historiske variationer af disse parametre er det vigtigt at modellen kan simulere. Grundvandsmodellens cellestørrelse er 125 meter x 125 meter og der er kørt dynamiske beregninger helt ned på døgnniveau. I Bilag A3 er den horisontale opdeling (diskretisering) af modelområdet vist. Et detaljeringsniveau i denne størrelsesorden er vurderet som passende til opgaven. Størrelsen af beregningscellerne skal stemme overens med det datagrundlag man har for området, og samtidig kunne repræsentere de områder man gerne vil belyse med modellen. 1.3 Randbetingelser Den lokale model for Værebro området er opstillet på baggrund af en større regional model for hele Nordsjælland. Udstrækningen af lokalmodellen er fastlagt ud fra vandskel. Der er således her tale om en detailmodel som udnytter de randbetingelser der i forvejen er kendte fra den regionale model. Det har den store fordel, at der ikke bliver tale om urealistiske randbetingelser, men at modellen passer ind i en større dynamisk sammenhæng. De valgte randbetingelser er vist i Bilag A3. Som det fremgår af dette bilag er der benyttet fastholdt potentiale mod vest i Roskilde Fjord og betingelsen ingen grundvandsstrømning ind eller ud af modelområdet på tværs af randen mod nord, syd og øst (no fl ow randbetingelse). 7
8 2. Modelkalibrering Det er valgt at anvende statistiske mål fra Håndbog i grundvandsmodellering, GEUS 2005 til at synliggøre grundvandsmodellens kalibreringsniveau. Målet for denne kalibrering har fra starten været, at komme så tæt på en såkaldt high fi delity modeltilpasning som muligt. Der er igennem hele kalibreringsprocessen vurderet kalibreringsresultater på både grundvands- og vandløbsdata. Som det fremgår af Figur 2, var perioden , hvor modellen er kørt, præget af både nedbørsrige og nedbørsfattige perioder. P (100.00,100.00): Nettonedbør [mm/dag] Figur 2 Infi ltrationsrate (mm/dag) fra modellen. Både starten af 1990 erne og det nye årtusinde var generelt nedbørsrige år, imens fx 1996 var et markant nedbørsfattigt år 2.1 Grundvandsdata Til vurdering af den rumlige fordeling af afvigelsen mellem observeret og simuleret trykniveau i boringerne er anvendt middelfejl (ME) og kvadratafvigelsessummen (RMS). Disse kan anvendes på både stationære og dynamiske modeller. Middelfejlen (ME) udtrykker den gennemsnitlige afvigelse mellem de simulerede og observerede trykniveauer. Hvis n angiver antallet af pejlesteder og m antallet af observationer i tidsserien, kan man bestemme ME efter følgende formel: ME = 1 n n i= 1 ME i = 1 n n 1 m m i= 1 j= 1 ( h obs, j h sim, j ) Middelværdien af kvadratafvigelsessummen (RMS) beskriver spredningen på residualerne, og kan direkte sammenlignes med den estimerede standardafvigelse på observationsdata. Den opnåede overensstemmelse mellem data og model kan beregnes efter følgende formel: RMS = 1 n n i= 1 ME 2 i = 1 n n 1 m m i= 1 j = 1 ( h obs, j h sim, j ) 2 8
9 2. Modelkalibrering Der kan opstilles kriterier til de statistiske mål som relateres til variationen i området og usikkerheder på målingerne. I dette tilfælde, hvor der ikke er foretaget en kvantifi cering af observationsusikkerheden, kan et krav til en high fi delity model angives som 1% for ME og 5% for RMS. Begge størrelser vurderes i forhold til forskellen mellem højeste og laveste trykniveau i området, den såkaldte Δ h. max I perioden gælder, at der i hele modelområdet observeres en Δ h max = 40 m, hvilket giver et overordnet krav til ME på +/- 0,4 meter og en RMS på maksimalt 2 meter for high fi delity tilpasning. Kalibreringsresultater er vist i Tabel 1. Parameter High fidelity krav Data fra modellen ME Mindre end +/- 0,4 meter + 0,8 meter RMS Mindre end 2 meter 1,55 meter Tabel 1 Kalibreringsresultater på grundvandsdata Modellen er således kalibreret til high fidelity niveau på RMS værdien, mens den på ME værdien skyder lidt for højt. Modellen har tilsyneladende en svag tendens til at overestimere potentialet. I Bilag A4 er der vist et potentialekort fra grundvandsmodellens lag 7 (øvre kalk) som et gennemsnit for perioden. Da RMS værdien er den mest kritiske parameter, vurderes kalibreringsresultatet som værende tilfredsstillende. 2.2 Vandløbsdata For vandføringsmålinger anvendes krav afhængig af observerede middelvandføringer således, at kravet er større jo større vandføring der er målt. Hvor godt modellen tilpasser middelvandføringen udtrykkes ved værdien F bal, der bestemmes efter følgende formel: Qobs Qsim F bal = 100. Qobs For vandføringsstation Værebro Å,Veksø Bro skal F bal være under 10% hvis modellen skal kunne betegnes som en high fi delity tilpasset model. Som udtryk for modellens evne til at beskrive vandføringens dynamik er valgt størrelsen R 2. R 2 er et udtryk for, hvor godt modellen er i stand til at tilpasse observerede værdier. Ifølge håndbogen fra GEUS er kravet til en high fi delity model, at den har en R 2 værdi større end 0,75. Modellen simulerer således også vandføringen i Værebro Å til næsten high fidelity niveau, jævnfør Tabel 2, da en F bal på kun 11% må siges at være acceptabel. Station Værebro Å, Veksø Bro High fidelity krav Data fra modellen R 2 Større end 0,75 0,77 F bal Mindre end 10 % 11 % Tabel 2 Kalibreringsresultater på vandløbsdata 9
10 3. Modelsimuleringer Den resterende del af denne rapport indeholder en præsentation af resultaterne af partikelbaneberegninger foretaget med lokalmodellen for Værebro. Vi skal i det følgende se nærmere på de beregnede grundvandsdannende områder samt indvindingsoplande til vandværkernes boringer i indsatsområdet. De endelige partikelbanesimuleringer er bestemt ud fra en række testkørsler, hvor forhold som indvinding og nedbør er forsøgt varieret. Fx er der kørt simuleringer med dels en historisk indvinding og dels en indvinding baseret på oppumpningsdata fra Desuden er der kørt simuleringer svarende til en tør og en våd periode. Alle partikelbanekørsler baseres på strømningssimuleringer, hvor der benyttes en gentagelsesperiode, da simuleringsperioden for partikeltransporten er 1000 år. Efter en sammenligning af de mange testresultater, er den kørsel som er baseret på en historisk indvinding for en 10-års periode fra 1994 til 2004 benyttet til de endelige partikelbaneberegninger. De valgte oplande præsenteres dels som partikelsværme med tilhørende alder for grundvandet og dels ved såkaldte densitetsplot. Et densitetsplot viser sandsynligheden for at et givet område tilhører oplandet. Til sidst er der foretaget en scenariekørsel med lokalmodellen for Værebro området, hvor indvindingen er sat til nul på alle vandværker (et 0-scenarie). Scenariet sammenlignes med en referencekørsel svarende til den historiske indvinding. Der er udført beregninger på vandføringen i Værebro Å i begge tilfælde og der er opstillet vandbalancer. 3.1 Partikelbaner Partikelbaneberegningerne er foretaget med modellen for Værebro området. Simuleringsperioden for strømningsmodellen er 2/ til 28/ Der er knap beregningspunkter og i alt 8 lag, hvilket totalt giver omkring beregningspunkter i den mættede zone. Partikelbaneberegningerne udføres for en periode på 1000 år med genbrug af resultater fra strømningsmodellen. I grundvandszonen placeres til at begynde med 100 partikler i hver celle i de to øverste lag og 10 partikler i hver celle i de resterende seks lag. Dette giver i alt godt og vel 4,3 millioner partikler! Beregninger udført på så mange partikler stiller store krav til modellørens computer. 3.2 Grundvandsdannende oplande Partiklerne fra de øverste to lag benyttes til at beregne de grundvandsdannende oplande. Dette kræver et højere initielt antal partikler, da en del overfl adenære partikler forsvinder til dræn og vandløb eller fanges i den umættede zone. 10
11 3. Modelsimuleringer 3.3 Indvindingsoplande Indvindingsoplande er bestemt ud fra partikler i de nederste tre beregningslag i modellen (lag 6, 7 og 8). Disse lag udgør det primære magasin (nedre sand samt øvre og nedre kalk), hvilket er de lag, der indvindes fra i de boringer, der undersøges i dette projekt. Partikler placeret i lag 3, 4 og 5 bliver således ikke benyttet, og kunne i princippet være udeladt. De er dog inkluderet, såfremt der senere skulle være behov for at analysere indvinding til boringer i disse lag. Det vil nok primært dreje sig om lag 4 (mellem sand), da lag 3 og 5 består af lavpermeabel moræneler. Resultaterne af partikelbaneberegningerne er vist i Bilag B. Øverst på hver side i bilaget er vist de grundvandsdannende områder (fra lag 1 og 2) og nederst indvindingsoplande (fra lag 6, 7 og 8) for de ni vandværker og Værebro kildeplads. Bilagene viser faktisk partikelsværme, men pga. det store antal partikler, smelter de sammen til sammenhængende områder. Dog kan det i yderområderne anes, at der er tale om individuelle partikler. 3.4 Historiske data fra en 14-årsperiode Denne partikelbanekørsel benytter genbrug af strømningsdata for perioden 27/ til 8/ , dvs. den længst mulige periode, når der ses bort fra det første år, som normalt ikke bør anvendes til partikelbaneberegninger. Dette skyldes, at der kan forekomme effekter af startbetingelserne, fx hurtigt stigende eller faldende grundvandsspejl, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Værebro modellen benytter dog en hotstart fra en tidligere simulering, så der burde ikke være nogen problemer med startbetingelserne i modellen. Resultatet af denne kørsel ses i Bilag B indvinding Denne modelkørsel benytter samme periode for strømningsdata som ovenfor, dvs. 27/ til 8/ , men til forskel fra den historiske indvinding, benyttes der her kun indvindingsmængder fra år 2004 for de 10 vandværker/kildepladser. Tabel 3 viser en fordeling af oppumpningen i Desuden benyttes mængder fra afværgepumpning svarende til år 2004 data. Kildeplads, vandværk eller afværgeboring Indvinding (m 3 ) Værebro Kildeplads Smedebakken Vandværk Stenlien Vandværk Værebro Vandværk Jyllinge Vandværk Jyllingehøj Vandværk Gundsømagle Vandværk Kastaniehøj Vandværk Herringløse Vandværk Nordmarken Vandværk Langagergård afværgeboring Ølstykke afværgeboring Tabel 3 Oppumpningsmængder i
12 3. Modelsimuleringer Resultaterne fra denne partikelkørsel er vist i Bilag B2. Resultaterne er meget lig resultaterne med den historiske indvinding. Dog er der en forskel for Nordmarken Vandværk, hvor 2004 indvindingen giver oplande øst for vandværket. Dette skyldes formentlig effekter af afværgeboringen i Ølstykke, som er helt op til 3 millioner m 3 /år i den historiske indvinding (1990) og dernæst 1 million m 3 /år i år 1991 og De høje tal for afværgepumpningen ved Langagergård og Ølstykke i starten af 1990 erne skyldtes, at afværgeanlægget netop var etableret og først skulle køres ind. Kørsel med 2004 indvinding giver en anelse mindre oplande end med den historiske indvinding. 3.6 Historiske data våd periode Denne partikelkørsel benytter den vådeste 24-måneders periode i den historiske tidsserie, hvilket vil sige perioden 5/ til 26/ Resultaterne ses i Bilag B3, og er meget lig resultaterne med den historiske 14-års periode. 3.7 Historiske data tør periode Denne partikelkørsel benytter den tørreste 24-måneders periode i den historiske tidsserie, hvilket vil sige perioden 26/ til 15/ Denne periode er, på nær en måned, i direkte forlængelse af den vådeste 24-måneders periode. Resultaterne ses i Bilag B4, og er meget lig resultaterne med den historiske 14-års periode. 3.8 Historiske data fra en 10-årsperiode Denne partikelkørsel benytter de sidste ca. 10 år af strømningsmodellens simuleringsperiode, dvs. 1/ til 8/ Derved undgås perioden med den kraftige afværgepumpning ved Ølstykke, som giver en atypisk kraftig lokal sænkning efterfulgt af et stigende grundvandsspejl, jf. Figur 3. 12
13 3. Modelsimuleringer Potentiale i beregningscelle (165, 103,7) [m] Figur 3 Påvirkning af grundvandspotentialet i en udvalgt beregningscelle lokalt omkring Ølstykke. Påvirkningen fra afværgeboringen ses tydelig. Den vertikale sorte streg ultimo 1994 indikerer start på benyttelse af resultater fra strømningsmodellen Resultaterne af denne partikelkørsel ses i Bilag B5. Der er ikke den store forskel i forhold til de foregående beregninger. Den valgte periode bør dog være det bedste bud på en historisk periode, der samtidig ikke er voldsomt påvirket af afværgepumpningen. Det er herefter besluttet at lave de endelige plots med grundvandets alder og partikeldensiteter baseret på denne historiske 10-årsperiode. 13
14 4. Grundvandets alder Modelresultaterne af grundvandets alder for hvert af de ni vandværker og Værebro Kildeplads er vist i Bilag C. Som tidligere nævnt stammer de optegnede grundvandsdannende oplande også her fra partikler i lag 1 og 2. Indvindingsoplande er baseret på partikler fra lag 6, 7 og 8. De grundvandsdannende oplande er ofte ikke sammenhængende. Det skyldes som regel at vandløb gennemskærer oplandet. Derved ender partiklerne i vandløb og dræn i stedet for i en indvindingsboring. Et godt eksempel på dette ses fx i Bilag C1. Her stjæler Hove Å vand fra de to øvre lag. Dette vand kommer således slet ikke ned i boringerne til Gundsømagle Vandværk, men ender i åen. De fleste oplande for de mindre vandværker er forholdsvis smalle og langstrakte. Det gælder fx for vandværkerne Herringløse, Jyllingehøj, Kastaniehøj og Nordmarken. For sidstnævnte gælder desuden at oplandet er todelt. Vandet til dette vandværk kommer således både fra nordøst og sydøst. Smedebakken, Stenlien og Værebro Vandværk ligner mere traditionelle oplande, hvilket vil sige at oplandet er bredere nær boringerne. Dette gælder til dels også for Gundsømagle Vandværk. Forskelle i oplandenes udseende skyldes dels indvindingens størrelse lille indvinding giver smallere oplande og dels det generelle strømningsbillede i nærheden af vandværket, fx forårsaget af specielle geologiske forhold. Der er generelt en større usikkerhed behæftet på oplandsberegningen af de vandværker som har en lille indvinding. Oplandet til Jyllinge Vandværk er nærmest kugleformet. Den største indvinding i området, Værebro Kildeplads, giver anledning til et stort opland både nord og syd for kildepladsen, der med sine mange boringer snor sig langs Værebro Å. Endelig bør det bemærkes, at der for flere indvindingsoplande optræder partikler med høj alder tæt ved indvindingsboringen. Dette virker tilsyneladende paradoksalt, men det skyldes at partikler fra et andet lag, end der hvor filteret er placeret, ankommer til indvindingsboringen senere end partikler fra samme lag, som det der indvindes fra. Det kan selvfølgelig også skyldes lokale geologiske forhold. 14
15 5. Densitetsplot Hvis man vil vise hvor sandsynligt det er, at et område rent faktisk tilhører oplandet til en eller flere boringer, kan man tegne et såkaldt densitetsplot. Her vises hele oplandet fra modellen som en sandsynlighedsfordeling fra 0,03 til 1. I Bilag D er disse densitetsplot optegnet for alle vandværkerne. Bilag D6 gør det nu fx muligt at fastslå, at det kun er mellem 3 til 20 procent sikkert at oplandet til Nordmarken Vandværk rent faktisk strækker sig helt op nord for Værebro Å. Som det fremgår af bilaget, er det langt mere sandsynligt, at både det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet ligger syd for åen. Grundvandsbeskyttelsen kan med disse plot målrettes de områder, hvor den med størst mulig sandsynlighed vil få en positiv effekt. 15
16 6. Scenariekørsel ingen indvinding Der er udført en scenariekørsel, hvor den eneste forskel i forhold til referencekørslen er den, at der ikke indvindes i området. Samtlige indvindings- og afværgeboringer er altså sat ud af drift. Dette må alt andet lige forventes at påvirke både grundvandspotentialer og vandløb. Afstrømningen i Værebro Å er sammenlignet mellem de to scenarier, hvilket ses i Figur 4. Vandløbsafstrømning: Værebro Å, St m 3 /s mar mar mar mar feb feb feb feb 2003 Akkumuleret afstrømning: Værebro Å, St mill. m mar mar mar mar feb feb feb feb 2003 Årlig akumuleret afstrømning: Værebro Å, St mill. m Reference Ingen indvinding Figur 4 Påvirkning i Værebro Å som følge af indvindingen i området 16
17 6. Scenariekørsel ingen indvinding Som det fremgår af Figur 4, ville afstrømningen være godt 20 % højere, hvis samtlige kildepladser og vandværker stoppede oppumpningen. Det skal dog bemærkes, at da de to simuleringer starter fra samme udgangspunkt (indvirkningspåvirket), øges forskellen gradvist i løbet af simuleringen. Derfor kan den reelle påvirkning godt være større end de 20 % efter en lang årrække. I Figur 5A og 5B ses forskellen i middelgrundvandspotentiale mellem reference scenariet og 0-scenariet for det sidste år af simuleringsperioden i henholdsvis modellens lag 2 (øvre sand) og lag 6 (nedre sand). Den maksimale forskel for det øvre lag er ca. 2,45 meter, mens den for det dybe lag er ca. 5,15 meter. Indvindingen, der primært fi nder sted i de dybe lag påvirker altså potentialet i de mere overfl adenære magasiner. Som det fremgår af fi gurerne er området altså tydelig præget af grundvandsindvinding. Figur 5A Forskel i middelpotentiale mellem reference indvinding og 0-scenariet Her ses forskel i lag 2 (øvre sand) Forskel i grundvandspotentiale (m) 0,0-0,1 0,1-0,2 0,2-0,5 0,5-1,0 1,0-2,0 2,0-3,0 3,0-5,0 5,0-10,0 17
18 6. Scenariekørsel ingen indvinding Figur 5B Forskel i middelpotentiale mellem reference indvinding og 0-scenariet Her ses forskel i lag 6 (nedre sand) Forskel i grundvandspotentiale (m) 0,0-0,1 0,1-0,2 0,2-0,5 0,5-1,0 1,0-2,0 2,0-3,0 3,0-5,0 5,0-10,0 18
19 7. Vandbalancer Vandbalancer for referencesimuleringen og scenariekørslen er vist i Tabel 4 og i Bilag E. Som det fremgår af tabellen oppumpes der ca. 39 mm/år i referencekørslen. Når denne vandmængde udelades i scenariekørslen, øges bidraget til vandløbene med ca. 34 mm/år. Det vil sige næsten svarende til hele den oppumpede vandmængde. Bemærk især at baseflow til vandløb er meget ens i de to simuleringer. En massiv ændring af oppumpningen har altså tilsyneladende en meget ringe indfl ydelse på netop denne størrelse. Drænflow til vandløb derimod, viser sig klart som den mest følsomme komponent ved ændringen. Komponent Reference simulering (mm/år) Scenariekørsel (mm/år) Nettonedbør Overfl adeafstrømning til rand 2 2 Drænfl ow til rand Grundvandsstrømning til rand Overfl adeafstrømning til vandløb 1 3 Drænfl ow til vandløb Basefl ow til vandløb Oppumpning 39 0 Ændring i grundvandsmagasinering -7-8 Tabel 4 Vandbalancer. Gennemsnit for perioden november 1994 til november Enheder i mm/år. Randstrømning regnes positiv ud af modellen og negativ ind i modellen Det kan måske undre, at nettonedbøren ikke er identisk i de to simuleringer. Det skyldes alene forskelle i den såkaldte negative nedbør. En nettonedbør kan i de enkelte tidsskridt enten være positiv eller negativ for henholdsvis en tilføjelse eller fjernelse af vand. Når der fjernes vand, kan det med den aktuelle model kun ske fra lag 1 og 2 i modellen eller til en dybde af 10 m under terræn. I scenariekørslen er der alt andet lige mere vand til rådighed, og derfor kan der også fjernes mere vand via negativ nedbør. Hvis der ønskes en mere ens nettonedbør, kan dybden sættes lavere end de 10 m og til at virke på dybere lag end lag 2. Dette er dog næppe realistisk i virkeligheden. 19
20 8. Sammenfatning De opstillede kalibreringskriterier er opfyldt tilfredsstilende med grundvandsmodellen. Der er kalibreret til et high fi delity niveau både på grundvandsdata og med hensyn til vandføringen i Værebro Å. Indvindingen i området sker primært fra boringer i kalken. Resultaterne fra 0-scenariet viser, at både vandføringen i Værebro Å og de forskellige øvre grundvandsmagasiner i området er påvirket af indvindingen. Der er altså en klar hydraulisk sammenhæng og dynamik imellem de dybe lag og hele det hydrologiske opland til Værebro Å. Nu hvor modellen er i brug, er det oplagt at lave en endelig sammenligning mellem de modelberegnede oplande og de håndtegnede analytiske oplande fra rapporten Kortlægning af hydrogeologiske forhold, Orbicon Det samlede resultatet ses i Bilag F1. Her fremgår det, at der faktisk er en ganske pæn overensstemmelse mellem de to forskellige måder at beregne indvindingsoplande til vandværkernes boringer. For at lave en fornuftig sammenligning, er det de såkaldte 50-årsoplande der er trukket ud af modellen. Det vil med andre ord sige, at det vand som de viste oplande fra lag 6, 7 og 8 repræsenterer i Bilag F1 ikke er ældre end 50 år. Her er det altså de boringsnære områder som er i fokus. De forureninger som man eventuelt vil kunne finde spor af i boringerne, stammer typisk fra industrier der er etableret fra midten af tresserne og frem. Derfor kan denne afskæring efter alder i den mættede zone være en ganske god måde til at vurdere forureningsforekomster. Et eksempel kunne være erhvervsområdet i Stenløse, der også er omtalt i rapporten Kortlægning af arealanvendelse, planmæssige forhold og forureningstrusler, Orbicon Her skaber flere V2 kortlagte grunde fra sidst i tresserne problemer for vandværkerne. Der foregår netop nu et større udredningsarbejde på GEUS, hvor man undersøger hvordan et indvindingsopland faktisk kan/skal beregnes og præsenteres. Med denne rapport er det eftervist, at man kan komme rigtig langt ved først at udregne oplande efter den velkendte analytiske metode. Når det er gjort kan man herefter kaste sig ud i selve grundvandsmodelleringen. Hvis denne rækkefølge benyttes har man nemlig altid noget håndfast, at holde sine modelberegnede oplande op imod. Den endelige anbefaling vil således være, at de modelberegnede 50-årsoplande benyttes til at optimere en eventuel kildeopsporing omkring boringerne. Resultaterne fra Bilag C og D bør herefter inddrages til yderligere at udbrede og målrette grundvandsbeskyttelsen i større målestok for hele indsatsområdet. Denne rapport om grundvandsmodellen kan måske give inspiration til flere artikler fra indsatsområdet ved Værebro. Kortlægningsarbejdet har faktisk allerede dannet baggrund for nogle artikler. Resultater fra området har således været præsen- 20
21 8. Sammenfatning teret både på Nordic Water 2006 og senest på ATV vintermøde 2007 i form af hele to artikler/præsentationer. Til slut skal det nævnes, at modellen herefter står til kommunernes rådighed i forbindelse med det videre arbejde med indsatsplaner og grundvandsbeskyttelse. Miljøcenter Roskilde har modellen på lager, og den kan selvfølgelig udlånes efter nærmere aftale. 21
22 9. Referencer Metoder til udpegning af indvindingsoplande, Miljøstyrelsen Håndbog i grundvandsmodellering, GEUS Roskilde Amt, Geofysisk kortlægning af Søndersødalen i indsatsområderne Værebro Kildeplads og Jyllinge, COWI Frederiksborg Amt, Geoelektrisk kortlægning af Søndersødalen i indsatsområde 2004-syd, COWI Roskilde og Frederiksborg Amter, Værebro Indsatsområde, Geologisk model og vurdering af dæklag, Orbicon, marts Roskilde og Frederiksborg Amter, Værebro Indsatsområde, Kortlægning af grundvandskemien, Orbicon, april Roskilde og Frederiksborg Amter, Værebro Indsatsområde, Kortlægning af arealanvendelse, planmæssige forhold og forureningstrusler, Orbicon, april Roskilde og Frederiksborg Amter, Værebro Indsatsområde, Kortlægning af hydrogeologiske forhold, Orbicon, april Roskilde og Frederiksborg Amter, Værebro Indsatsområde, Hovedrapport, Orbicon, juni Conceptual river model Description of the interaction between surface water and groundwater based on fi eld measurements, Nordic Water august GOI i Værebro indsatsområde, ATV vintermøde om jord og grundvandsforurening, Orbicon og Miljøcenter Roskilde Fra kortlægning til indsats, ATV vintermøde om jord og grundvandsforurening, Orbicon og Miljøcenter Roskilde
23 Bilagsoversigt
24 Bilagsoversigt Bilag A. Modelopsætning Bilag A Bilag A2. GeoScene3D Bilag A3. Horisontal diskretisering og randbetingelser Bilag A4. Potentialekort for lag Bilag B. Resultater af testkørsler Bilag B1. Historisk indvinding, genbrug af 14 års strømningsresultater (27/ til 8/ ) Bilag B indvinding, genbrug af 14 års strømningsresultater (27/ til 8/ ) Bilag B3. Historisk indvinding, genbrug af våd 2-årsperiode (5/ til 26/ ) Bilag B4. Historisk indvinding, genbrug af tør 2-årsperiode (26/ til 11/ ) Bilag B5. Historisk indvinding, genbrug af 10 års strømningsresultater (1/ til 8/ ) Bilag C. Grundvandsalder for de 10 vandværker Bilag C1. Grundvandsalder for Gundsømagle Vandværk Bilag C2. Grundvandsalder for Herringløse Vandværk Bilag C3. Grundvandsalder for Jyllingehøj Vandværk Bilag C4. Grundvandsalder for Jyllinge Vandværk Bilag C5. Grundvandsalder for Kastaniehøj Vandværk Bilag C6. Grundvandsalder for Nordmarken Vandværk Bilag C7. Grundvandsalder for Smedebakken Vandværk Bilag C8. Grundvandsalder for Stenlien Vandværk Bilag C9. Grundvandsalder for Værebro Vandværk Bilag C10. Grundvandsalder for Værebro kildeplads Bilag D. Densitetsplot for de 10 vandværker Bilag D1. Densitetsplot for Gundsømagle Vandværk Bilag D2. Densitetsplot for Herringløse Vandværk Bilag D3. Densitetsplot for Jyllingehøj Vandværk Bilag D4. Densitetsplot for Jyllinge Vandværk Bilag D5. Densitetsplot for Kastaniehøj Vandværk Bilag D6. Densitetsplot for Nordmarken Vandværk Bilag D7. Densitetsplot for Smedebakken Vandværk Bilag D8. Densitetsplot for Stenlien Vandværk Bilag D9. Densitetsplot for Værebro Vandværk Bilag D10. Densitetsplot for Værebro kildeplads Bilag E. Vandbalancer Bilag E1. Vandbalancemodel i mm/år for referencesimuleringen (1/ til 8/ ) Bilag E2. Vandbalancemodel i mm/år for 0-scenarie simuleringen (1/ til 8/ ) Bilag F. Sammenfatning Bilag F1. Analytiske oplande og 50-årsoplande for vandværkerne
25 Bialg A
26
27 Oversigtskort - terræn Vertikalt snit nord/syd på tværs af Søndersødalen. Top kalk vist med grønne farver Bilag A2 GeoScene3D Søndersødalen vist med grønne farver Geologisk lagfølge over kalken
28
29
30 Bilag B
31 Bilag B. Resultater af testkørsler Bilag B1. Historisk indvinding, genbrug af 14 års strømningsresultater (27/ til 8/ ) Grundvandsdannende oplande Kildepladser Gundsømagle Vandværk Herringløse Vandværk Jyllingehøj Vandværk Jyllinge Vandværk Kastaniehøj Vandværk Nordmarken Vandværk Smedebakken Vandværk Stenlien Vandværk Værebro Vandværk Værebro Kildeplads Indvindingsoplande Kildepladser Gundsømagle Vandværk Herringløse Vandværk Jyllingehøj Vandværk Jyllinge Vandværk Kastaniehøj Vandværk Nordmarken Vandværk Smedebakken Vandværk Stenlien Vandværk Værebro Vandværk Værebro Kildeplads 31
32 Bilag B. Resultater af testkørsler Bilag B indvinding, genbrug af 14 års strømningsresultater (27/ til 8/ ) Grundvandsdannende oplande Kildepladser Gundsømagle Vandværk Herringløse Vandværk Jyllingehøj Vandværk Jyllinge Vandværk Kastaniehøj Vandværk Nordmarken Vandværk Smedebakken Vandværk Stenlien Vandværk Værebro Vandværk Værebro Kildeplads Indvindingsoplande Kildepladser Gundsømagle Vandværk Herringløse Vandværk Jyllingehøj Vandværk Jyllinge Vandværk Kastaniehøj Vandværk Nordmarken Vandværk Smedebakken Vandværk Stenlien Vandværk Værebro Vandværk Værebro Kildeplads 32
33 Bilag B. Resultater af testkørsler Bilag B3. Historisk indvinding, genbrug af våd 2-årsperiode (5/ til 26/ ) Grundvandsdannende oplande Kildepladser Gundsømagle Vandværk Herringløse Vandværk Jyllingehøj Vandværk Jyllinge Vandværk Kastaniehøj Vandværk Nordmarken Vandværk Smedebakken Vandværk Stenlien Vandværk Værebro Vandværk Værebro Kildeplads Indvindingsoplande Kildepladser Gundsømagle Vandværk Herringløse Vandværk Jyllingehøj Vandværk Jyllinge Vandværk Kastaniehøj Vandværk Nordmarken Vandværk Smedebakken Vandværk Stenlien Vandværk Værebro Vandværk Værebro Kildeplads 33
34 Bilag B. Resultater af testkørsler Bilag B4. Historisk indvinding, genbrug af tør 2-årsperiode (26/ til 11/ ) Grundvandsdannende oplande Kildepladser Gundsømagle Vandværk Herringløse Vandværk Jyllingehøj Vandværk Jyllinge Vandværk Kastaniehøj Vandværk Nordmarken Vandværk Smedebakken Vandværk Stenlien Vandværk Værebro Vandværk Værebro Kildeplads Indvindingsoplande Kildepladser Gundsømagle Vandværk Herringløse Vandværk Jyllingehøj Vandværk Jyllinge Vandværk Kastaniehøj Vandværk Nordmarken Vandværk Smedebakken Vandværk Stenlien Vandværk Værebro Vandværk Værebro Kildeplads 34
35 Bilag B. Resultater af testkørsler Bilag B5. Historisk indvinding, genbrug af 10 års strømningsresultater (1/ til 8/ ) Grundvandsdannende oplande Kildepladser Gundsømagle Vandværk Herringløse Vandværk Jyllingehøj Vandværk Jyllinge Vandværk Kastaniehøj Vandværk Nordmarken Vandværk Smedebakken Vandværk Stenlien Vandværk Værebro Vandværk Værebro Kildeplads Indvindingsoplande Kildepladser Gundsømagle Vandværk Herringløse Vandværk Jyllingehøj Vandværk Jyllinge Vandværk Kastaniehøj Vandværk Nordmarken Vandværk Smedebakken Vandværk Stenlien Vandværk Værebro Vandværk Værebro Kildeplads 35
36 Bilag C
37 Bilag C. Grundvandsalder for de 10 vandværker Bilag C1. Grundvandsalder for Gundsømagle Vandværk Grundvandsdannende oplande Gundsømagle Vandværk Grundvandsalder 0-20 år år år år år > 500 år Indvindingsoplande Gundsømagle Vandværk Grundvandsalder 0-20 år år år år år > 500 år 37
38 Bilag C. Grundvandsalder for de 10 vandværker Bilag C2. Grundvandsalder for Herringløse Vandværk Grundvandsdannende oplande Herringløse Vandværk Grundvandsalder 0-20 år år år år år > 500 år Indvindingsoplande Herringløse Vandværk Grundvandsalder 0-20 år år år år år > 500 år 38
39 Bilag C. Grundvandsalder for de 10 vandværker Bilag C3. Grundvandsalder for Jyllingehøj Vandværk Grundvandsdannende oplande Jyllingehøj Vandværk Grundvandsalder 0-20 år år år år år > 500 år Indvindingsoplande Jyllingehøj Vandværk Grundvandsalder 0-20 år år år år år > 500 år 39
40 Bilag C. Grundvandsalder for de 10 vandværker Bilag C4. Grundvandsalder for Jyllinge Vandværk Grundvandsdannende oplande Jyllinge Vandværk Grundvandsalder 0-20 år år år år år > 500 år Indvindingsoplande Jyllinge Vandværk Grundvandsalder 0-20 år år år år år > 500 år 40
41 Bilag C. Grundvandsalder for de 10 vandværker Bilag C5. Grundvandsalder for Kastaniehøj Vandværk Grundvandsdannende oplande Kastaniehøj Vandværk Grundvandsalder 0-20 år år år år år > 500 år Indvindingsoplande Kastaniehøj Vandværk Grundvandsalder 0-20 år år år år år > 500 år 41
42 Bilag C. Grundvandsalder for de 10 vandværker Bilag C6. Grundvandsalder for Nordmarken Vandværk Grundvandsdannende oplande Nordmarken Vandværk Grundvandsalder 0-20 år år år år år > 500 år Indvindingsoplande Nordmarken Vandværk Grundvandsalder 0-20 år år år år år > 500 år 42
43 Bilag C. Grundvandsalder for de 10 vandværker Bilag C7. Grundvandsalder for Smedebakken Vandværk Grundvandsdannende oplande Smedebakken Vandvæ Grundvandsalder 0-20 år år år år år > 500 år Indvindingsoplande Smedebakken Vandvæ Grundvandsalder 0-20 år år år år år > 500 år 43
44 Bilag C. Grundvandsalder for de 10 vandværker Bilag C8. Grundvandsalder for Stenlien Vandværk Grundvandsdannende oplande Stenlien Vandværk Grundvandsalder 0-20 år år år år år > 500 år Indvindingsoplande Stenlien Vandværk Grundvandsalder 0-20 år år år år år > 500 år 44
45 Bilag C. Grundvandsalder for de 10 vandværker Bilag C9. Grundvandsalder for Værebro Vandværk Grundvandsdannende oplande Værebro Vandværk Grundvandsalder 0-20 år år år år år > 500 år Indvindingsoplande Værebro Vandværk Grundvandsalder 0-20 år år år år år > 500 år 45
46 Bilag C. Grundvandsalder for de 10 vandværker Bilag C10. Grundvandsalder for Værebro kildeplads Grundvandsdannende oplande Værebro Kildeplads Grundvandsalder 0-20 år år år år år > 500 år Indvindingsoplande Værebro Kildeplads Grundvandsalder 0-20 år år år år år > 500 år 46
47 Bilag D
48 Bilag D. Densitetsplot for de 10 vandværker Bilag D2. Densitetsplot for Herringløse Vandværk Grundvandsdannende oplande Herringløse Vandværk 0,03-0,20 0,20-0,40 0,40-0,60 0,60-0,80 0,80-1,00 Indvindingsoplande Herringløse Vandværk 0,03-0,20 0,20-0,40 0,40-0,60 0,60-0,80 0,80-1,00 48
49 Bilag D. Densitetsplot for de 10 vandværker Bilag D3. Densitetsplot for Jyllingehøj Vandværk Grundvandsdannende oplande Jyllingehøj Vandværk 0,03-0,20 0,20-0,40 0,40-0,60 0,60-0,80 0,80-1,00 Indvindingsoplande Jyllingehøj Vandværk 0,03-0,20 0,20-0,40 0,40-0,60 0,60-0,80 0,80-1,00 49
50 Bilag D. Densitetsplot for de 10 vandværker Bilag D4. Densitetsplot for Jyllinge Vandværk Grundvandsdannende oplande Jyllinge Vandværk 0,03-0,20 0,20-0,40 0,40-0,60 0,60-0,80 0,80-1,00 Indvindingsoplande Jyllinge Vandværk 0,03-0,20 0,20-0,40 0,40-0,60 0,60-0,80 0,80-1,00 50
51 Bilag D. Densitetsplot for de 10 vandværker Bilag D5. Densitetsplot for Kastaniehøj Vandværk Grundvandsdannende oplande Kastaniehøj Vandværk 0,03-0,20 0,20-0,40 0,40-0,60 0,60-0,80 0,80-1,00 Indvindingsoplande Kastaniehøj Vandværk 0,03-0,20 0,20-0,40 0,40-0,60 0,60-0,80 0,80-1,00 51
52 Bilag D. Densitetsplot for de 10 vandværker Bilag D6. Densitetsplot for Nordmarken Vandværk Grundvandsdannende oplande Nordmarken Vandvær 0,03-0,20 0,20-0,40 0,40-0,60 0,60-0,80 0,80-1,00 Indvindingsoplande Nordmarken Vandvær 0,03-0,20 0,20-0,40 0,40-0,60 0,60-0,80 0,80-1,00 52
53 Bilag D. Densitetsplot for de 10 vandværker Bilag D7. Densitetsplot for Smedebakken Vandværk Grundvandsdannende oplande Smedebakken Vandvæ 0,03-0,20 0,20-0,40 0,40-0,60 0,60-0,80 0,80-1,00 Indvindingsoplande Smedebakken Vandvæ 0,03-0,20 0,20-0,40 0,40-0,60 0,60-0,80 0,80-1,00 53
54 Bilag D. Densitetsplot for de 10 vandværker Bilag D8. Densitetsplot for Stenlien Vandværk Grundvandsdannende oplande Stenlien Vandværk 0,03-0,20 0,20-0,40 0,40-0,60 0,60-0,80 0,80-1,00 Indvindingsoplande Stenlien Vandværk 0,03-0,20 0,20-0,40 0,40-0,60 0,60-0,80 0,80-1,00 54
55 Bilag D. Densitetsplot for de 10 vandværker Bilag D9. Densitetsplot for Værebro Vandværk Grundvandsdannende oplande Værebro Vandværk 0,03-0,20 0,20-0,40 0,40-0,60 0,60-0,80 0,80-1,00 Indvindingsoplande Værebro Vandværk 0,03-0,20 0,20-0,40 0,40-0,60 0,60-0,80 0,80-1,00 55
56 Bilag D. Densitetsplot for de 10 vandværker Bilag D10. Densitetsplot for Værebro kildeplads Grundvandsdannende oplande Værebro Kildeplads 0,03-0,20 0,20-0,40 0,40-0,60 0,60-0,80 0,80-1,00 Indvindingsoplande Værebro Kildeplads 0,03-0,20 0,20-0,40 0,40-0,60 0,60-0,80 0,80-1,00 56
57 Bilag D. Densitetsplot for de 10 vandværker Bilag D1. Densitetsplot for Gundsømagle Vandværk Grundvandsdannende oplande Gundsømagle Vandværk 0,03-0,20 0,20-0,40 0,40-0,60 0,60-0,80 0,80-1,00 Indvindingsoplande Gundsømagle Vandværk 0,03-0,20 0,20-0,40 0,40-0,60 0,60-0,80 0,80-1,00 47
58 Bilag E
59 Bilag E. Vandbalancer Bilag E1. Vandbalancemodel i mm/år for referencesimuleringen (1/ til 8/ ) 57
60 Bilag E. Vandbalancer Bilag E2. Vandbalancemodel i mm/år for 0-scenarie simuleringen (1/ til 8/ ) 58
61 Bilag F
62
UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING
UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING Chefkonsulent Kristian Bitsch Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen Rambøll Danmark A/S ATV JORD OG GRUNDVAND GRUNDVANDSMODELLER FOR MODELFOLK SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mere8. 6 Ressourcevurdering
Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området 8. 6 Ressourcevurdering Indsatsområde Ristrup I dette afsnit gennemgås indsatsområderne Ristrup, Kasted og Truelsbjerg hver for sig med hensyn
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereNotat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017
Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487
Læs mereFRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER
FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mere7. Hydrologisk model
7. Hydrologisk model Der er blevet opstillet en hydrogeologisk model for Århus Syd-området som dels tager udgangspunkt i en regional grundvandsmodel fra 1997 og dels anvender nye boringer og geofysiske
Læs mereFælles Grundvand Fælles Ansvar
Fælles Grundvand Fælles Ansvar 1200 1100 1121 1000 900 895 800 700 600 500 756 568 575 640 637 654 610 605 541 733 696 583 862 533 511 802 743 695705 659 670 645 625 818 804 766 773 782 739 733 732 738
Læs mereSammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande
Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition
Læs mereErfaringer med brug af simple grundvandsmodeller
Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereNYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med
Læs mereHydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde
Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereErfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Læs mereBilag 1. Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov vandværk
Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Bilag 1 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen 16. maj 2018 2009-29443-6 Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov
Læs mereFremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Læs mereOplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia
Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mereFRA KORTLÆGNING TIL INDSATS
FRA KORTLÆGNING TIL INDSATS Civilingeniør Ole Frimodt Pedersen Orbicon A/S Geolog Kurt Møller Civilingeniør Charlotte Beiter Bomme Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereKvalitetssikring af hydrologiske modeller
Projekt: Opgavebeskrivelse Titel: Kvalitetssikring af hydrologiske modeller Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: SVANA Godkendt af: JEHAN Dato: 12-09-2016 Version: 1 Kvalitetssikring af hydrologiske
Læs mereRINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:
Læs mereANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER
ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER ANDERS KORSGAARD, NIRAS VINGSTED, 7. MARTS 2017 INDHOLD Indledning Hvad kendetegner en model (værktøj, type, datagrundlag, kalibrering) Valg af model Opgavetyper Eksempler
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER
Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereRedegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124
Læs mereIndvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune
Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereINDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING
INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING Niels Richardt, Kristian Bitsch, Bibi Neuman Gondwe og Kristine Kjørup Rasmussen; Rambøll Susanne Hartelius; Ringsted Kommune Maria Ammentorp
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensanalyse af ophør af indvinding på Bunken kildeplads Frederikshavn Vand Projekt nr. 206233
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015
ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 Ansøgning om ATES anlæg Undersøgelser af muligheder for at etablere et ATES anlæg til det nye Syddansk
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereGrundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH
Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen
Læs mere3D-visualisering af indvindings- og grundvandsdannende oplande i GeoScene3D
3D-visualisering af indvindings- og grundvandsdannende oplande i GeoScene3D Claus Holst Iversen Favrskov Kommune Lonnie Frøjk I-GIS Disposition Baggrund Data/GV-model 3D-Visualisering af IO og GO 3D-Visualisering
Læs mereHvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen
Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Bertil Ben Carlson, Orbicon 1 Indhold Hvilke data er relevante
Læs mereGrundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1
Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter
Læs mereSTORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND
Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS
Frederikshavn Vand A/S August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensvurdering af ophør af indvinding fra Voerså Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt
Læs mereForsyning Ballerup Ansøgninger om fornyelser af indvindingstilladelser
Forsyning Ballerup Ansøgninger om fornyelser af indvindingstilladelser GEO projekt nr. 35413 Rapport 1, 2013-09-20 Sammenfatning Forsyning Ballerup skal havde fornyet deres indvindingstilladelser for 5
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereDelindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mereDATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Læs mereBrug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune
Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Allan Pratt, Hydrogeolog Dette indlæg: Processen frem mod-
Læs mereBilag 5. Grundvandsmodelnotat
Bilag 5 Grundvandsmodelnotat Notat GRUNDVANDSMODEL FOR LYNGE GRUSGRAV Modelnotat 20 aug. 2012 Projekt nr. 207488 Dokument nr. 124803153 Version 1 Udarbejdet af KiW Kontrolleret af AKO Godkendt af TBJ 1
Læs merei forbindelse med indsatsplanlægningen.
Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området 8. Hydrologisk model 8.1 Tidligere modeller Århus Nord kortlægningsområdet er helt eller delvist dækket af ældre, tredimensionale, dynamiske
Læs mereSammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model
Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Notat udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen, GEUS Endelige rettelser pr. 27. oktober 2002 1. Baggrund Storstrøms Amt og
Læs mereNærværende notat er en opdatering af NIRAS vurdering af 25. januar 2018 efter GEUS kommentarer af 6. februar 2018.
31. maj 2018 Notat Allerød Kommune Grundvand ved Erhvervsområde Farremosen Vurdering 1 Indledning På baggrund af Lynge Overdrev Vandværks kritik af Allerød Kommunes redegørelse for geologi og grundvandsforhold
Læs mereDelindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...
Læs mereModelanvendelser og begrænsninger
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional
Læs mereDatabehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner
Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner Med udgangspunkt i Frederikssund Kommune Geolog Jan Kürstein Geolog Bent Kjær Hansen Civilingeniør Dani Mikkelsen Vingstedcentret 8. 9.
Læs mereOverskrift. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.
Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 5. marts 2013 Civilingeniør Dani Mikkelsen, Plan og Miljø Evt. sted/arrangement, 2. maj 2011
Læs mereUDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,
UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN Af Flemming Damgaard Christensen, fldc@hofor.dk AGENDA Baggrund for BNBO istorie for BNBO Fremtiden for BNBO Konceptuelt model for BNBO Forudsætninger & matematik Betydningen
Læs mereGrundvandsstandens udvikling på Sjælland
Grundvandsstandens udvikling på Sjælland 1989-2001 Udført af Britt S.B. Christensen og Torben O. Sonnenborg GEUS for Vandplan Sjælland Januar 2006 Indhold Grundvandsstandens udvikling på Sjælland 1989-2001...1
Læs mereResultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015
1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereKALKEN i AALBORG-OMRÅDET
KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET
Læs mereOversigt over opdatering
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereBilag 1 Kragelund Vandværk
ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår
Læs mereATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU
Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000
Læs mereSammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS
Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS Fokuspunkter i mit indlæg: 1. Baggrund: Lovgrundlag, Zoneringsvejledningen,
Læs merePraktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen
Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Kristian Bitsch og Christina Hansen, Rambøll Opgaven er udført i samarbejde med NST Roskilde og GEUS ATV gå-hjem-møde
Læs mereUDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL
INDLEDNING UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL BESKYTTELSE OVERFOR NITRAT OG PESTICIDER Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se bilag 1) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor
Læs mereModellering af stoftransport med GMS MT3DMS
Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse
Læs mere3 Forslag til afrapportering 5 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
HOFOR A/S HOFORS PEJLEPROGRAM OG FORSLAG TIL PEJLEKRAV I FORBINDELSE MED INDVINDINGSTILLADELSERNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mere1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Læs mereBetydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse
Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse Hydrogeolog Claus Holst Iversen Viborg Kommune Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, e-mail: cli@viborg.dk,
Læs mereFælles grundvand Fælles ansvar: WP2 Hydrologisk model
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2018/3 3 Fælles grundvand Fælles ansvar: WP2 Hydrologisk model Jacob Kidmose & Torben O. Sonnenborg DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK
Læs mereBETYDNINGEN AF DEN GEOLOGISKE MODEL FOR EN GRUNDVANDSMODELS RESULTATER
BETYDNINGEN AF DEN GEOLOGISKE MODEL FOR EN GRUNDVANDSMODELS RESULTATER Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum Geolog, ph.d. Henrik Olsen COWI A/S Civilingeniør, ph.d. Michael J. Lønborg DHI Vand Miljø Sundhed
Læs mereGrundvandsdannelse og byudvikling. Bilag 1 modeldokumentation 2012
Grundvandsdannelse og byudvikling Bilag 1 modeldokumentation 2012 Titel: Grundvandsdannelse og byudvikling Redaktion: Anne St. Blicher, Orbicon A/S Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereGRUNDVANDSMODEL HJØRRING KOMMUNE OG HJØRRING VAND- SELSKAB
Til Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab Dokumenttype Rapport Dato Maj 2011 Beskrivelse Grundvandsmodel for Hjørring Kommune (OSD 3, 4, 5, 6c og 9) GRUNDVANDSMODEL HJØRRING KOMMUNE OG HJØRRING VAND-
Læs mereEmne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde
Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Deltagere: Favrskov Kommune: Karin Hvidberg Nilsson,
Læs mereForslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag
Læs mereVANDINDVINDING BÆREDYGTIGHED VVM REDEGØRELSER TIL BRUG FOR INDVINDINGSTILLADELSER
VANDINDVINDING BÆREDYGTIGHED VVM REDEGØRELSER TIL BRUG FOR INDVINDINGSTILLADELSER Sektionsleder Bo Lindhardt Akademiingeniør Annika Lindholm Gentofte Kommune ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG
Læs mereDelindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet
Læs mereVandforsyningsplan 2013 Randers Kommune
Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers
Læs mereErfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier
Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereNotat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke
Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Per og Annette Hardenberg, AP Grønt Anlæg
Læs mereDette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.
NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat
Læs mereUDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER
UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som
Læs mereByvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD)
Tillæg nr. 3 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har den 31. maj 2016 vedtaget Tillæg
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereFra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S
i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data
Læs mereRevision af Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Hydrologisk model - Scenarier og oplandsberegninger. Rapport
i Greve området Hydrologisk model - Scenarier og oplandsberegninger Rapport 2015-06-08 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com
Læs merePesticidforurening ved Skelstoftegaard
Pesticidforurening ved Skelstoftegaard Roman Karol Koscianski, Region Sjælland Sandra Roost, Orbicon ATV-Vintermøde 2012 7. marts 2012 Eksempel på en sag med mange aktører over en lang periode Forureningsundersøgelser
Læs mereBilag 1 TREFOR Vand Hedensted
Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse
Læs mereRegnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?
DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen
Læs mereKort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune
Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning
Læs mere