Lær af computerspil!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lær af computerspil!"

Transkript

1 283 Lær af computerspil! Estrid Sørensen Designere af computerspil, læringsforskere og skolefolk har generelt ikke meget at sige hinanden. Især er det sjældent, at skolefolk og læringsforskere mener, at computerspildesign kan sige dem noget. Når de to parter taler sammen, er det gerne sådan, at det er læringsforskere eller skolefolk, der fortæller designerne, hvad de ved, og ikke den anden vej rundt. Dette afspejler den traditionelle videns-bevægelse (se fx Suchman 2002), hvor skolefolk først gør sig nogle erfaring, som de formidler videre til designere, der så forsøger at implementere denne viden i udviklingen af produkter, f.eks. læringsmaterialer eller edutainmentprodukter. I denne artikel vil jeg prøve at gøre denne ensrettede vej fra skolefolk til design dobbeltrettet. Artiklen starter med at gennemgå nogle træk, som er centrale i læringsforskningen i disse år. Derefter beskriver jeg nogle nyere tendenser i udviklingen af computerspil for efterfølgende at forklare, hvordan jeg mener, læringsforskningen kan lære af disse udviklingstendenser i computerspilbranchen. Til sidst rapporterer jeg fra forskningsprojektet 5te Dimension, hvor jeg har været med til at lave et projekt i en 4. klasse, hvor vi tog ved lære af nogle af de beskrevne tendenser indenfor design af computerspil og implementerede dem i en skolesammenhæng. Tendenser i læringsforskningen Læring i komplekse praksisser I de sidste 20 år har læringsteorier fokuseret på det sted, hvor man lærer. Skolen har eksisteret i mere end 150 år, og vi er vant til at opfatte den som det rigtige sted at lære. Med sit begreb om situeret læring har Jean Lave (1988; Lave & Wenger 1991) dog peget på, at når man lærer, er det ikke kun indholdet af den

2 284 Spillets verden viden, undervisningen omhandler, som er afgørende for læringen, men mindst lige så meget den sociale praksis, som man er en del af i skolen. Laves (1988) undersøgelser viser, at den måde, man regner på i skolen, foregår helt anderledes end den metode, man bruger i supermarkedet, når man skal finde ud af, hvilke tilbud det kan betale sig at tage med hjem. Et begreb som transfer blev vigtigt. Det henviser til spørgsmålet om, hvordan man kan overflytte noget, som man har lært ét sted, til en anden sammenhæng, en anden praksis. I 1996 gennemførte jeg en undersøgelse, hvor jeg lod nogle børn spille Foodman, som er er computerspil udviklet at Kræftens Bekæmpelse for at lære børn at spise sundt (Sørensen 1998). Jeg undersøgte, hvordan de forholdt sig til sundt og usundt, mens de spillede. Derefter tog jeg en tur i supermarkedet med dem, gav dem en indkøbs-seddel, og bad dem fortælle mig om deres overvejelser over at købe det ene og det andet. Mine resultater var helt på linie med Laves. Når børnene spillede Foodman, kunne de fortælle en masse om, hvad der var sundt og usundt, og hvad de dermed skulle gøre for at vinde spillet. I supermarkedet derimod havde disse 4. klasses børn ikke nogen særlig mening om sundhed overhovedet. De fortalte om, hvad de fik at spise derhjemme, hvem der lavede mad, hvor lang tid de brugte på at købe ind, hvordan de skulle opføre sig i supermarkedet, hvornår de fik lov at komme med, og hvornår forældrene foretrak at købe ind alene, hvad der var sjovt ved at have deres søskende med, hvad der skete, når de mødte nogen de kendte i supermarkedet, hvor meget deres forældre snakkede om, at tingene var for dyre, og meget mere. Men om det var sundt eller ej, var tilsyneladende uden særlig relevans for dem. Mange af varerne kunne de slet ikke forholde sig til. F.eks. vidste de stort set ingenting om kød det var forældrenes domæne. Det gik lidt bedre med grøntsager, men det eneste, de rigtigt udviste ekspertise i, var slik-området. Den praksis, de kendte til i supermarkedet, bestod af at deres far eller mor gik rundt med vognen og valgte de fleste af varerne, undertiden med spørgsmål til børnene med muligheder for at vælge mellem pasta og kartofler mv. Børnene blev ikke bedt om at tage stilling til sundhed, og havde derfor ikke udviklet nogen praksis for at forholde sig til sundheds-aspekter i forbindelse med indkøb. Der, hvor forældrene gerne gav dem frie tøjler til at udvikle deres evner, viden og kunnen, var i slikafdelingen, hvorfor de på dette område havde udviklet både avanceret viden og evner til at tage stilling til varerne. Ligesom Lave havde vist 10 år tidligere, fandt jeg at der ikke var nogen synderlig transfer mellem computerspillet Foodman og indkøbs-praksissen i supermarkedet. Situationen i supermarkedet var meget mere kompleks, og havde

3 Lær af computerspil! 285 mange flere facetter i forhold til ting og forældre, søskende, fremmede, andre praksisser mv., som var helt fraværende i Foodman. Konklusionen på forskning som den ovenstående er, at når børn lærer i simplificerede situationer hvad enten det er i skolen eller foran et stiliseret computerspil så vil de ikke være i stand til at overføre læringen til hverdags-situationer, som er meget mere komplekse. Læring er knyttet til praksis, og læring er del af det netværk af ting og mennesker, som en praksis udgør. Når dette komplekse netværk fjernes, som for et barn karakteriserer en situation i et supermarked, og viden om matematik eller sundhed gøres til ren viden, er det så fjernt fra den måde, børn (og voksne i øvrigt også) tænker situeret på i hverdagen, at de ikke kan overføre den viden, der er udviklet det stiliserede sted, til den komplekse situation. Konstruktion Et anden træk indenfor nyere læringsforskning er fokuset på konstruktion. Tilgangen computer-supported cooperative learning, eller CSCL, er en af de dominerende tilgange i studiet af teknologi i skolen (Koschmann 1995). Som navnet antyder, er fokus, at læring sker gennem aktivt samarbejde, støttet af computere. Herudover fremhæver denne tilgang også, at det er vigtigt for læring, at børn tager aktiv del i at konstruere eller opbygge noget. Fra MIT 1 er der udsprunget en anden tilgang til læring, som sætter barnets egne aktive konstruktion i centrum. Tilgangen er en udbygning af Piagets udviklingspsykologi, og Seymour Papert (1980, 1993) er en af hovedpersonerne. Han udviklede allerede i 70 eren et programmerings-sprog, logo, som lod børnene konstruere forskellige figurer på computeren og derigennem lære matematik. Læring på tværs af kontekster For det tredje har der de sidste år været opmærksomhed på skolen som institution. I og med at teorien om den situerede læring understreger vigtigheden af sammenhængen mellem det sted, hvor man lærer og stedet, hvor det lærte skal anvendes, peges der implicit på, at skolen ikke er det ideelle sted at lære. Ideen med skolen er jo, at man lærer noget, som man kan bruge senere ude i samfundet. Såvel Lave & Wenger, men også mange danske læringsforskere 1. Massachusetts Institute of Technology, USA.

4 286 Spillets verden (Nielsen & Kvale 1999) har derfor fokuseret på lærlinge-princippet, hvor man lærer ved at indgå i den praksis, som man skal bruge det lærte i. Det betyder dog ikke, at skolen skal lukke og slukke, men at læring ikke bør isoleres bag skolens tykke mure. Det, der læres i skolen, skal knyttes bedre til børnenes øvrige liv. Det går ikke at forstå læring som noget, der sker klokken 8-14 mens børnene er i skole, og at resten af tiden er ren afslapning. Læring og liv er to begreber, som knyttes sammen (Dreier 2001; Mørck 2000). Børn bevæger sig fra familien til skolen til fritidshjemmet til kammerater osv. Hvis grænserne er for skarpe mellem disse forskellige sammenhænge, kan børnene ikke bruge det, som de har lært det ene sted, i det andet. Der må der være forbindelser mellem disse steder. Barnet i centrum Den fjerde tendens, som vi skal se på, handler om at sætte den enkelte elev i fokus. Fra politisk hold understreges det igen og igen, at undervisning i skolen skal differentieres, sådan at det tilpasses den enkelte elevs evner og behov (Krogh-Jespersen & Striib, 1993). Det er endda lovfæstet. Indførelsen af undervisningsdifferentiering hænger ifølge Lee (2001) sammen med implementeringen af Piagets udviklingsteori i skolen. Det har øget fokus på, at børn har forskellige lærings-niveauer. Det er ikke længere passende, at læreren blot står oppe ved tavlen og formidler, hvad klassen skal lære. Det er ikke længere klassen, der skal være i centrum, men den enkelte elev. Særlig i dansk og skandinavisk barndoms-forskning har der de senere år været en anden variation i tendensen om at fokusere på barnet. Her er det ikke så væsentligt, at det er den enkelte frem for gruppen, men derimod at det er barnet frem for den voksne (Mouritsen 1996; Jessen 2001). Såvel læringsforskningen som skolerne er naturligvis udviklet af voksne, og disse voksne har primært forstået børn som små eller underudviklede voksne. De skandinaviske forskere i børnekultur understreger, at nu er det på tide at forstå børnene på deres egne præmisser. Børn er meget andet end små voksne. De har fx en mundtlig kultur, mens voksne i høj grad er prægede af skriftkulturen. De har sange og lege, humor og konflikter, som er helt specifikke for den kultur, barnelivet består af. En børne-centreret læring handler dermed ikke blot om at have en forståelse af udviklingsfaser, sådan som Piagets forskning kan belære os om. Det handler også om at forstå, hvad det er for en kultur, børnene lever i, hvad det vil sige at være barn, og at tilrettelægge undervisningen sådan at den møder børnene i øjenhøjde (Christensen & James 2000; Jørgensen & Kampmann 2001; Højholt 1993; Hviid 2000).

5 Lær af computerspil! 287 Inspiration fra computerspil De fire skitserede tendenser indenfor læringsforskning mener jeg dels er nogle af de mest centrale, dels er de områder, hvor læringsforskningen kan lære noget af computerspil. Jeg vil nu gå over til at se på nogle forskellige tendenser i udviklingen af computerspildesign, som minder om noget af det, der sker indenfor læringsforskningen, og som overbeviser mig om, at man som læringsforsker eller skoleperson ville have godt af at se lidt nærmere på, om man mon kunne lære noget af computerspillene. Jeg har delt gennemgangen op i fire afsnit, sådan som de svarer til de fire tendenser i læringsforskningen: læring i komplekse praksisser konstruktion læring på tværs af kontekster barnet i centrum komplekse spil konstruktive spil tværkontekstuelle spil børnekulturelle spil Komplekse spil En del af de mange spil, der spilles over Internettet, er rollespil. Everquest, Ultima Online og Anarchy Online er nogle af dem. Anarchy Online er et mass multiplayer online roleplaying game (MMORPG). Det betyder, at det foregår på Internettet, og at tusindvis af spillere kan være logget på samtidig. Som Anarchy Online-spiller er man indbygger i science-fiction universet Rubi-Ka. Man kan vælge at støtte det statslige styre, alliere sig med revolutionsgarderne og forsøge at vælte det totalitære regime, eller man kan være en neutral deltager, som rider sin egen lykke og følge den vej, som skæbnen leder. Inden man træder ind i Rubi-Ka skal med skabe sig en figur. Det sker ved først at vælge en af denne fremtidsfortællings mange menneskelige livsformer og en profession samt udstyre ham eller hende med tøj, våben, panser, kort og andre rekvisitter. Og endelig kan man forbedre sin figurs færdigheder og evner bl.a. gennem kirurgiske implantationer. Inde i Rubi-Ka møder man nogle af de tusinder andre spillere, der er logget på jorden rundt og kommunikerer med dem gennem tekst og grafisk animerede kropsbevægelser. Man har sin egen lejlighed, som man kan indrette og udsmykke. Man samler ting, køber og sælger, udvikler sine evner og lærer nye færdigheder osv. Man tager en af de mange transportmidler og rejser rundt i det enorme univers. Eller man kan nedkæmpe

6 288 Spillets verden uhyrer og satse på at udvikle specielle evner, som sætter en i stand til at sælge tjenesteydelser til andre mv. Ét er den individuelle karriere, som man satser på i spillet. Et andet og meget vigtigt element ved mass multiplayer online rollespil er normer, regler, loyalitet, venskaber og fjender. Fordi man deler spillet med en masse andre, er man nødt til at forholde sig til, hvordan de andre spiller, hvordan de opfører sig og kommunikerer. Desuden er der en del operationer og missioner, som man kan engagere sig i. Mange af disse operationer kan ikke udføres af én spiller alene, men forudsætter at flere går sammen. Det er derfor vigtigt at kunne begå sig socialt. I alle online rollespil sker det, at nogle spillere opfører sig på måder, som anses for at være asocialt af andre. Flere spillere rotter sig da ofte sammen mod den ene for at give ham eller hende en lærestreg eller oven i købet gør livet (spillet) så surt for vedkommende, at han eller hun til sidst må helt opgive at spille. Men inden det når så langt, er socialt samliv i form af fester, small talk, gode råd, handel osv. centralt for hverdagslivet i Rubi-Ka. I relation til læring er et online rollespil som Anarchy Online interessant, fordi spillet finder sted i en kompleks social sammenhæng. Man træder ind i Rubi-Ka stort set uvidende om, hvad der skal til at foregå, og samtidig er ens figur ligeså ubehjælpsom uerfaren og utrænet til at begå sig. Efterhånden bliver man dygtigere og dygtigere, og hver gang man f.eks. helbreder, handler, overtaler en vagt til at åbne en dør for sig osv. sker det i en sammenhæng: fordi ens makker er såret, og man er afhængig af hende for at vinde en kamp, som dels kan give en erfaringspoints, dels vil lede til opfyldelsen af ens mission; fordi man er i gang med at udsmykke sit hus for at holde et møde i weekenden; fordi man skal ind gennem en bygning for at finde en nøgle, som igen leder en videre til andre mål osv. Samtidig skal man være på vagt for ikke at blive overfaldet af et uhyre, og huske, at man bliver udmattet efter noget tid, så man skal have tilstrækkelig proviant med, og måske er der andre i nærheden, som man også må tage højde for at hilse venligt på og måske snakke med, når de går forbi osv. Man har sin lejlighed, sine missioner, venner og fjender og øvrige dygtiggørelser at huske på og tage højde for. Der er aldrig en situation, som bare er ren og kun handler om én isoleret handling. Som i praksisser udenfor computeren er der en uhyre grad af kompleksitet i online rollespil. Og ofte lærer man undervejs uden at have det direkte som mål for øje, men som et biprodukt af den praksis, man er i gang med. Vi skal ikke blot sætte skoleelever til at spille online rollespil. Undervisningsmaterialer skal udvikles målrettet i forhold til, hvad det er for en læring,

7 Lær af computerspil! 289 der skal finde sted. Men den grad af kompleksitet, som et online rollespil tilbyder er en interessant tendens i computerspildesign at tage ved lære af for skolefolk og -forskere. Konstruktive spil Som jeg skrev ovenfor, er det ikke mindst forskere, der arbejder med computerstøttet læring, der fremhæver aktivitet som en afgørende kvalitet ved læring. I online rollespil som Anarchy Online, men også i andre spil, som f.eks. MUDs 2 og strategispil er det ikke blot det fænomen, at man som spiller er aktiv deltagende i spillet, men at man bygger noget op, man konstruerer. Når man foretager sig noget i spillet er det ikke bare for at udføre denne isolerede opgave sådan som det ofte er når man løser matematikopgaver eller øver staveord men led i en større sammenhæng, der går ud på at bygge noget op hvad enten det er en personlighed, en bygning, færdigheder, sociale relationer osv. Fordi disse aktiviteter er led i at konstruere, får de enkelte operationer også en relevans, der ligger udover dem selv, hvilket ofte er noget af det centralt motiverende for spilleren. Ligesom den enkelte operation er del af at bygge noget op, bliver spilleren en del af spillet, en del af den virtuelle verden. Som beskrevet handler online rollespil ikke bare om den enkeltes opgave, men netop også om at opbygge et fællesskab sammen med de mange andre spiller fra verden over. Et fællesskab, som man deltager i, aktivt. Det er det konstruktivistiske element i disse spil, som gør, at der opstår en relevans og dermed en motivation hos spilleren. Tværkontekstuelle spil Et andet online spil, som jeg vil præsentere, er det desværre ikke længere muligt at spille. Det drejer sig om Majestic fra EA. Man kunne spille Majestic på Internettet fra november 2000 til april Og andre steder. Majestic var en science-fiction historie om en konspiration, som ændrede tiden. Man installerede spillet på sin computer og loggede sig på Internettet. Når man først var i gang, blev andre medier involveret. Pludselig kunne man få et telefonopkald eller en fax (hvis man boede i USA) fra en bekymret kvinde eller en truende mand. At spille computerspil var ikke længere noget, der blot foregik foran skærmen. Det kom til at blande sig med andre dele af ens liv. Ikke kun når spillet 2. MultiUser Dungeons er tekstbaserede online rollespil.

8 290 Spillets verden faktisk ringede til en, men også når telefonen i øvrigt ringede, blev man gjort opmærksom på spillet, og måtte overveje, om det nu var det næste spor i udredningen af konspirationen, som meldte sig. Ved at spille på flere forskellige medier blev Majestic nærværende i dagligdagen. Vi har med et tværkontekstuelt spil at gøre. Tænk, hvis læring i skolen kunne gøres tilstedeværende i sammenhænge i barnets liv udenfor skolen på samme måde, som Majestic på enestående vis satsede på at gøre spillet tilstedeværende i andre kontekster end spille-situationen foran computeren. Spil og liv blev i den grad sammenblandet. Børnekulturelle spil De spil, jeg har beskrevet ovenfor er primært voksenspil. Et interessant børnespil er POX, som kom frem i 2001 i USA. POX er en håndholdt computer med et topersoners kampspil. Med sin POX kan man angribe enhver anden i nærheden, der har en POX. Man behøver ikke på forhånd aftale at skulle spille. En klassekammerat kan angribe én midt i geografitimen. Eller man kan gå ned på gågaden og vente på, at der kommer en forbi med en POX og indlede et angreb. Jo mere man har spillet og vundet, des mere styrke opnår man. Det interessante ved POX er, at det går lige ind i børnekulturen. Ligesom jeg vil påstå at skoleborde og stole ikke er særlig børnevenlige, er Pc en tydeligvis ikke en spillemaskine, som er designet af hensyn til børnekulturen. For voksne er det naturligt i den vestlige verden at sidde på en stol og snakke eller lytte, mens børnekulturen handler meget mere om at bevæge sig rundt, at ligge, sidde, stå, løbe. Blot på grund af det fysiske design passer POX, (og mobiltelefoner i øvrigt) meget bedre til børnekulturen end Pc en og skolebordet. Der er derudover det interessante ved POX, at det ikke er nødvendigt at aftale på forhånd, at man skal spille. Man går blot i krig. Voksne aftaler altid at ses, at mødes, at snakke. I børnekulturen er normen snarere, at man ser hinanden lidt an, og så går man gradvis i gang med at lege. Det element, at POX altid kan aktiveres er også vigtigt. Voksne er glade for at opdele børns tid i leg og arbejde, skole og fritid. Men børnekulturen etablerer ikke disse klare grænser. Midt i supermarkedet kan en pakke spaghetti pludselig blive til en flyver, og legen er i gang. Eller POX-spillet kan melde sig, uanset om man befinder sig i et tidsrum, der er organiseret til at være skole, indkøb, eller tandlæge. Mange læringsforskere og skolefolk vil nok være glade for at undvære spillemaskiner som POX. I skolerne er sådant legetøj oftest forbudt i klassen, og må kun anvendes i frikvarteret. Det er der naturligvis rigtig mange gode grunde til.

9 Lær af computerspil! 291 Men der er også mange gode grunde til at sætte sig ind i, hvad det er, der gør disse spil til et så integreret element i børnekulturen, og hvordan læring kunne tilrettelægges, sådan at den var mere imødekommende overfor børnekulturen. Et eksempel på at tage ved lære af computerspil I efteråret 2001 udviklede jeg i samarbejde med kolleger 3 fra forskningsprojektet 5te Dimension København et computer-baseret projekt i en 4. klasse, som hentede inspiration fra blandt andet computerspil. Projektet handlede om en virtuel verden på Internettet, Femtedit, hvor de virtuelle væsener, femteditterne, boede. Historien om femteditterne var, at de opstod ved programfejl og ankom til Femtedit som identitetsløse eller tomme. Men efterhånden begyndte de at bevæge sig ud på Internettet. Når de lavede et link fra deres hjem i Femtedit til en bestemt internetside, blev denne side en del af deres identitet. Sådan levede femteditterne i fred og ro, indtil en virus pludselig en dag angreb serveren. Det betød ikke blot, at alle husene i Femtedit forsvandt, men også at links ne blev brudt, og femteditterne tabte deres identitet, og blev tomme. En af femteditterne nåede dog lige at sende en mail til en dansk og en svensk forsker for at bede dem gøre noget. Vi kunne straks se at det var en stor opgave, og henvendte os til en 4. klasse i Ronneby og en i København for at bede om hjælp. Det var den historie, vi fortalte børnene. De to fjerdeklasser blev inddelt, sådan at svenske og danske børn arbejdede sammen i grupper om at genopbygge en femteditters hjem og identitet. Femtedit verdenen lå i Eduverse, som er et Internetbaseret program, der genererer grafiske virtuelle verdener. Som bruger har man en avatar i Femtedit. Det er en lille figur, som man bevæger rundt i verdenen med musen eller pile-tasterne, og da man som bruger har samme udsyn som sin avatar, ser man det landskab, de bygninger, de andre avatarer, osv., som denne møder på sin vej. I Femtedit kan man ligesom i de øvrige virtuelle verdener i Eduverse kommunikere med andre avatarer gennem det chat-rum, som er nederst på skærmen. Danske og svenske børn loggede sig ind samtidig fra hhv. København og Ronneby og mødtes i Femtedit via deres avatarer og chattede og samarbejdede om at genopbygge femteditteren og dens hjem. I begyndelsen handlede det om at få gang i byggeriet af et nyt hjem til femteditteren og få lavet nogle links til gode sider på Internettet. Femteditteren kom så småt til live igen, og begyndte 3. Agnete-Husted Andersen, Nina Armand, Kenneth Jensen, Tine Jensen og Michael Aagaard.

10 292 Spillets verden at have meninger om børnenes arbejde. F.eks. kunne en femteditter sige I har kun lavet links til mig til sider med computerspil og mobiltelefoner. Tror I jeg kan leve af det, er det mon ikke lidt ensformigt, eller er det virkelig paradis? Dermed blev børnene konfronteret med deres egne beslutninger og tilskyndet at genoverveje, hvad de foretog sig. Efter nogen tid var dét så hellere ikke nok længere. Femteditteren begyndte at kommentere relationen til de andre femtedittere. Fx kunne én sige Alle mine links handler om små kæledyr og søde tegneserier. Men Aivt (en anden femteditter) har link til alt muligt med krig og terror. Skulle jeg mon forsvare mig imod ham, eller hvordan kan vi to leve i samme verden?. Sådan blev børnene bedt om dels at forholde sig til de sociale modsætninger og potentielle konflikter, som de bidrog til ved at bygge det, de gjorde, og dels til, hvordan forskellige former for informationer og identiteter passer sammen. Projektet trak på mange af de inspirationer fra computerspil, som jeg har beskrevet ovenfor. For det første var Femtedit opbygget som et kompleks univers, der både bestod i at skulle redde nogle tabte sjæle, opbygge en verden, forholde sig til internetsider, tage stilling til og diskutere identitet og socialitet, samtidig med at de skulle kommunikere og interagere med børn fra deres egen klasse, som de kendte, og på et fremmed sprog med børn fra en svensk klasse, som de kun havde mødt én gang. Ligesom i Rubi-Ka i Anarchy Online arbejdede børnene i Femtedit på opgaver samtidig med at de måtte forholde sig til både det længere og kortere perspektiv og forholde sig til og agere med de sociale regler, der udviklede sig undervejs i projektet. Der var ingen rene opgaver. Alt var situeret i den komplekse virkelighed, som Femtedit udgjorde. Desuden hvilede projektet i høj grad på aktiv deltagelse i verdenen samt opbygning af både verdenen og identiteter. Femtedit var måske mere end noget andet en konstruktionsopgave. Børnene var aktive deltagere i opbygningen af det, der godt nok ikke var deres egen verden, men som de dog havde en væsentlig aktie i, eftersom den femteditter, som de arbejdede med, blev sådan, som de bestemte det. For det tredje trak Femtedit projektet på nogle af inspirationerne fra et tværkontekstuelt spil som Majestic. Det benyttede sig ikke af telefonopkald og fax (selvom det havde været inde i overvejelserne), men ved at bede børnene inddrage internetsider som et centralt element. Der var frit valg på alle hylder om hvilke internetsider, de inddrog, og børnene måtte derfor hente ideer fra busser, plasticposer og aviser med URL er, fra forældrenes arbejde, fra kammeraterne i fritidshjemmet, fra mærkerne på deres tøj osv. På den måde søgte vi,

11 Lær af computerspil! 293 ligesom Majestic, at få børnene til at forholde sig til Femtedit også udenfor den time om ugen, hvor vi var sammen om projektet samt at inddrage elementer fra deres liv udenfor skolen repræsenteret ved internetsider i en skolesammenhæng. En form for tværkontekstualitet eller forbindelse mellem kontekster var dermed skabt. Endelig var det element, at Femtedit handlede om at samarbejde om at bygge verdenen og de virtuelle væsener op i fællesskab, også en måde at invitere børnekulturen ind i projektet. De voksne hjalp og observerede, hvad børnene lavede, men de havde ingen direkte indflydelse på opbygningen af huse og identiteter. Det var en diskussion mellem børnene, sådan som de nu engang valgte at tage den. De beskeder, der blev sendt til børnene fra femteditterne, blev skrevet af forskerne undervejs, og krævede derfor af forskerne at de forholdt sig til, hvad børnene var i gang med, hvad de kunne tænke sig osv. Kommentarerne fra femteditterne var dermed ikke ment som et redskab til at få børnene til at bygge noget andet, men til at få dem til at forholde sig til, hvad der var godt og skidt ved det, som de var i gang med. Frem for at have tilrettelagt hele forløbet fra starten, var Femtedit anlagt på at skulle bygge på de bidrag, som børnene selv kom med. Et sidste element, som også var medvirkende til at invitere børnekulturen ind i dette skoleprojekt, var at Eduverse er et shareware program på internettet. Udover at kunne logge sig ind og lege/arbejde videre på Femtedit i frikvartererne i skolen, kunne børnene også downloade programmet og installere, hvis de havde computer hjemme. Dermed kunne børnene engagere sig i Femtedit når det passede dem, ligesom POX lader børnene spille på tværs af voksenorganiserede kontekster. Men Femtedit havde ikke den fordel at være håndholdt og transportabel ligesom POX. Afslutning Jeg har i denne artikel valgt at fokusere på, hvordan læringsforskningen og skolefolk kan hente inspiration fra computerspil. Jeg har vendt ryggen til de mere komplicerede og negative sider, som selvfølgelig også eksisterer, og slået til lyd for, at det er en god vej at gå at skule til computerspil design, at der er god inspiration at hente. Jeg har valgt at fokusere på det brugbare, fordi det modsatte synspunkt langt oftere er fremstillet, hvorfor den skattekiste, som computerspildesign også gemmer på, oftest overses. Vi har læringsforskere, der argumenterer for situeret, konstruktiv, tværkontekstuel læring med barnet i centrum, og vi har computerspildesignere, der laver komplekse, konstruktive,

12 294 Spillets verden tværkontekstuelle og børnekulturelle spil. Lad os tage ved lære af dem. Hvordan gør de? Kunne vi på lignende måde virtuelt eller non-virtuelt skabe noget af det samme med de ressourcer, mål og interesser, vi har i læring og undervisning? Det handler om at vende den traditionelle videns-bevægelse på hovedet, der siger, at det er designere, der skal implementere skolefolks erfaringer. Jeg har argumenteret for, at skolefolk og -forskere også kan have glæde af at implementere erfaringer fra computerspil design i undervisningspraksis. Referencer: Christensen, Pia & James, Alison (red.): Research with Children, Perspectives and Practices, Falmer Press, London, 2000 Dreier, Ole: Virksomhed læring deltagelse i Nordiske Udkast nr. 2, 2001 Hviid, Pernille: Tillykke, børneliv i SFO og skole, BUPL, København, 2000 Højholt, Charlotte: Brugerperspektiver forældres, læreres og psykologers erfaringer med psykosocialt arbejde, Dansk Psykologisk Forlag, 1993 Jessen, Carsten: Børn, leg og computerspil, Odense Universitetsforlag, Odense, 2001 Jørgensen, Per Schultz & Kampmann Jan (red.): Børn som Informanter, Børnerådet, København, 2001 Koschman, Timothy: CSCL: Theory and Practice of an Emerging Paradigm, Lawrence Earlbaum Ass., Hillsdale USA, 1995 Krogh-Jespersen, Kirsten og Striib, Andreas: En elev, eleven, flere elever, alle eleverne: Om undervisningsdifferentiering, Danmarks Lærerforening, 1993 Lave, Jean og Wenger, Etienne: Situated Learning Legitimate, peripheral participation, Cambridge University Press, Cambridge MA, 1991 Lave, Jean: Cognition in Practice: Mind, mathematics, and culture in everyday life, Cambridge University Press, Cambridge MA, 1988 Lee, Nick: Childhood and Society: Growing up in an age of uncertainty, Open University Press, Buckingham, 2001 Mouritsen, Flemming: Legekultur, Odense Universitetsforlag, Odense, 1996 Mørck, Line Lerche: Practice Research and Learning Resources: A joint Venture with the initiative Wild Learning i Outlines no.1, 2000 Nielsen, Klaus og Kvale, Steinar (red.): Mesterlære læring som social praksis, Hans Reitzels forlag, København, 1999 Papert, Seymour: Mindstorms: Children, Coputers, and Powerful Ideas, Basic Books, New York, 1980

13 Lær af computerspil! 295 Papert, Seymour: Rethinking School in the Age of the Computer, Basic Books, New York, 1993 Poulsgaard, Kirsten og Schousboe, Ivy: Børn og deres forældre Om børns udvikling af selvbestemmelse, Gyldendals Pædagogiske bibliotek, København, 1986 Suchman, Lucy: Working relations of technology production and use in MacKenzie, D. og Wajcman, J. (red.) i The Social Shaping of Technology, Open University Press, Buckingham, 2002 Sørensen, Estrid: Computerspil virkelighed eller fiktion? i Nordisk Psykologi nr. 28, 1998 Spil Eduverse: (http://www.activeworlds.com/edu/) Anarchy Online: (http://www.anarchy-online.com) POX: (http://www.p-o-x.com)

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse

Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Et fagsprog om læremidler - Typer af didaktiske læremidler Niveau/

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

INTRO. Præsentation KAREN FEDER DESIGN PROJEKTER MOBILE ROLLESPIL BRUGER SCENARIE OUTRO

INTRO. Præsentation KAREN FEDER DESIGN PROJEKTER MOBILE ROLLESPIL BRUGER SCENARIE OUTRO INTRO Præsentation KAREN FEDER DESIGN PROJEKTER MOBILE ROLLESPIL BRUGER SCENARIE OUTRO KAREN FEDER Pædagog Uddannet pædagog i år 2000 Arbejdet 5 år som observationspædagog En bred viden om mennesker og

Læs mere

Bevægelse Bevægelse i skolen

Bevægelse Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Intet mindre end en verdens-sensation!! 6 elektroniske legepladser samlet på ét sted Det begyndte med en Spider på legepladsen ved hovedindgangen, og nye lege kom

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Brug computeren som kreativt musikinstrumen

Brug computeren som kreativt musikinstrumen Brug computeren som kreativt musikinstrumen Af Morten Just og Stig Vognæs, University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense Komposition af musik er normalt for de få. Men projektet Computeren

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

BESKYTTENDE ADGANGSKODER

BESKYTTENDE ADGANGSKODER BESKYTTENDE ADGANGSKODER En adgangskode er en række bogstaver og tal, som du indtaster for at få adgang til en computer (nøjagtig som de adgangskoder, du kan have på mobiltelefoner og computerspil). Det

Læs mere

Mig & min smarte telefon

Mig & min smarte telefon Mig & min smarte telefon Arbejdsspørgsmål til klassediskussion. Introduktion Foredraget Mig & min smarte telefon handler om, hvordan teknologien påvirker vores samfund og den måde vi er sammen på. Blandt

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Spørgeguide I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Forudsætninger Fortæl kort om, hvad du har lavet før du startede her - fritidsaktiviteter, job, højskoleophold - opgaver

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber - nytænkning og videreudvikling i det pædagogiske arbejde Juni 2014 Der var engang.. I 2010 begyndte Selvejerområdet

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Tilmelding til Spillet. Hent spillet

Tilmelding til Spillet. Hent spillet Tilmelding til Spillet For at kunne tilmelde sig Runerod, skal skolen være tilmeldt og have logget ind på www.matematikkensunivers.dk, idet spillet kun kan hentes fra Matematikkens Univers. Det er kun

Læs mere

Plant nu - Høst senere

Plant nu - Høst senere 1 Plant nu - Høst senere Af Mohammed & Hussein 2014 Mohammed & Hussein. Alle rettigheder forbeholdes. Uautoriseret kopiering eller distribution af dette materiale i enhver form er strengt forbudt. Lovovertrædere

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Abstraktion i dansk Kort fremlæggelse af hvordan begrebet abstraktion er centralt for faget dansk

Abstraktion i dansk Kort fremlæggelse af hvordan begrebet abstraktion er centralt for faget dansk Abstraktion i dansk Kort fremlæggelse af hvordan begrebet abstraktion er centralt for faget dansk Klik på lydikonet i nederste højre hjørne for at få lyden til siden frem. Vælg Afspil på boksen der evt.

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

KONTAKTEN Øster Snede Skole

KONTAKTEN Øster Snede Skole KONTAKTEN Øster Snede Skole Skoleåret 2012/2013 Nr. 4 Kalenderen skoleåret 2012 2013 Skolens aktivitetskalender kan ses på Skolens hjemmeside: www.oester-snede-skole.dk Ferieplan for skolerne - skoleåret

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn.

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. Sikker Surf 10 Tips - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. I folderen finder du: 10 tips til sikker adfærd på internettet Tjekliste til dialog i familien Netikette regler Forklaring

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely Bannerpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/bannerpage/ Landingpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/ René Skovgaard Andersen cph-ra73@cphbusiness.dk Stig Hamborg Nielsen cph-sn9@cphbusiness.dk

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Rapport Undervisningsmateriale.

Rapport Undervisningsmateriale. Skrevet af Morten & Jacob A. 1.5 HTX Roskilde 2011 Side 1 Rapport Undervisningsmateriale. Arbejdsgruppen bestod af: Morten, Jacob A. fra 1.5. Dato: 6. maj 2011 Skrevet af: Morten & Jacob A. Fag: Kom/IT.

Læs mere

Forhandling, der skaber resultater

Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Giv dig selv et forspring til at nå dine forhandlingsmål Forhandling med gennemslagskraft Alt er under forandring og derfor er alt

Læs mere

Kom godt i gang med din PC - få styr på: Hvad kan internettet bruges til: Vintersæson 2011-2012. Link til Datastuens hjemmeside

Kom godt i gang med din PC - få styr på: Hvad kan internettet bruges til: Vintersæson 2011-2012. Link til Datastuens hjemmeside 126 Ældre hjælper Ældre Vintersæson 2011-2012 Link til Datastuens hjemmeside Kom godt i gang med din PC - få styr på: Kassens indhold Tænd & sluk Skrivebord Lyd Tastatur Mus Åbn programmer Programvinduer

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1.

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1. Læringsprogram Talkonvertering Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 1. marts 2011 Fag: Vejleder: Skole: Informationsteknologi B Karl G. Bjarnason Roskilde

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold.

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold. Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Flex hold VUC Vestegnen FLEX hf Psykologi C hold Kursisterne et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt undervisning, men

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio IT-Brugerkursus Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC Printvenligt format Indholdsfortegnelse Formål og opbygning Opgave Vejledning til intranettet Åbne

Læs mere

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere