Lær af computerspil!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lær af computerspil!"

Transkript

1 283 Lær af computerspil! Estrid Sørensen Designere af computerspil, læringsforskere og skolefolk har generelt ikke meget at sige hinanden. Især er det sjældent, at skolefolk og læringsforskere mener, at computerspildesign kan sige dem noget. Når de to parter taler sammen, er det gerne sådan, at det er læringsforskere eller skolefolk, der fortæller designerne, hvad de ved, og ikke den anden vej rundt. Dette afspejler den traditionelle videns-bevægelse (se fx Suchman 2002), hvor skolefolk først gør sig nogle erfaring, som de formidler videre til designere, der så forsøger at implementere denne viden i udviklingen af produkter, f.eks. læringsmaterialer eller edutainmentprodukter. I denne artikel vil jeg prøve at gøre denne ensrettede vej fra skolefolk til design dobbeltrettet. Artiklen starter med at gennemgå nogle træk, som er centrale i læringsforskningen i disse år. Derefter beskriver jeg nogle nyere tendenser i udviklingen af computerspil for efterfølgende at forklare, hvordan jeg mener, læringsforskningen kan lære af disse udviklingstendenser i computerspilbranchen. Til sidst rapporterer jeg fra forskningsprojektet 5te Dimension, hvor jeg har været med til at lave et projekt i en 4. klasse, hvor vi tog ved lære af nogle af de beskrevne tendenser indenfor design af computerspil og implementerede dem i en skolesammenhæng. Tendenser i læringsforskningen Læring i komplekse praksisser I de sidste 20 år har læringsteorier fokuseret på det sted, hvor man lærer. Skolen har eksisteret i mere end 150 år, og vi er vant til at opfatte den som det rigtige sted at lære. Med sit begreb om situeret læring har Jean Lave (1988; Lave & Wenger 1991) dog peget på, at når man lærer, er det ikke kun indholdet af den

2 284 Spillets verden viden, undervisningen omhandler, som er afgørende for læringen, men mindst lige så meget den sociale praksis, som man er en del af i skolen. Laves (1988) undersøgelser viser, at den måde, man regner på i skolen, foregår helt anderledes end den metode, man bruger i supermarkedet, når man skal finde ud af, hvilke tilbud det kan betale sig at tage med hjem. Et begreb som transfer blev vigtigt. Det henviser til spørgsmålet om, hvordan man kan overflytte noget, som man har lært ét sted, til en anden sammenhæng, en anden praksis. I 1996 gennemførte jeg en undersøgelse, hvor jeg lod nogle børn spille Foodman, som er er computerspil udviklet at Kræftens Bekæmpelse for at lære børn at spise sundt (Sørensen 1998). Jeg undersøgte, hvordan de forholdt sig til sundt og usundt, mens de spillede. Derefter tog jeg en tur i supermarkedet med dem, gav dem en indkøbs-seddel, og bad dem fortælle mig om deres overvejelser over at købe det ene og det andet. Mine resultater var helt på linie med Laves. Når børnene spillede Foodman, kunne de fortælle en masse om, hvad der var sundt og usundt, og hvad de dermed skulle gøre for at vinde spillet. I supermarkedet derimod havde disse 4. klasses børn ikke nogen særlig mening om sundhed overhovedet. De fortalte om, hvad de fik at spise derhjemme, hvem der lavede mad, hvor lang tid de brugte på at købe ind, hvordan de skulle opføre sig i supermarkedet, hvornår de fik lov at komme med, og hvornår forældrene foretrak at købe ind alene, hvad der var sjovt ved at have deres søskende med, hvad der skete, når de mødte nogen de kendte i supermarkedet, hvor meget deres forældre snakkede om, at tingene var for dyre, og meget mere. Men om det var sundt eller ej, var tilsyneladende uden særlig relevans for dem. Mange af varerne kunne de slet ikke forholde sig til. F.eks. vidste de stort set ingenting om kød det var forældrenes domæne. Det gik lidt bedre med grøntsager, men det eneste, de rigtigt udviste ekspertise i, var slik-området. Den praksis, de kendte til i supermarkedet, bestod af at deres far eller mor gik rundt med vognen og valgte de fleste af varerne, undertiden med spørgsmål til børnene med muligheder for at vælge mellem pasta og kartofler mv. Børnene blev ikke bedt om at tage stilling til sundhed, og havde derfor ikke udviklet nogen praksis for at forholde sig til sundheds-aspekter i forbindelse med indkøb. Der, hvor forældrene gerne gav dem frie tøjler til at udvikle deres evner, viden og kunnen, var i slikafdelingen, hvorfor de på dette område havde udviklet både avanceret viden og evner til at tage stilling til varerne. Ligesom Lave havde vist 10 år tidligere, fandt jeg at der ikke var nogen synderlig transfer mellem computerspillet Foodman og indkøbs-praksissen i supermarkedet. Situationen i supermarkedet var meget mere kompleks, og havde

3 Lær af computerspil! 285 mange flere facetter i forhold til ting og forældre, søskende, fremmede, andre praksisser mv., som var helt fraværende i Foodman. Konklusionen på forskning som den ovenstående er, at når børn lærer i simplificerede situationer hvad enten det er i skolen eller foran et stiliseret computerspil så vil de ikke være i stand til at overføre læringen til hverdags-situationer, som er meget mere komplekse. Læring er knyttet til praksis, og læring er del af det netværk af ting og mennesker, som en praksis udgør. Når dette komplekse netværk fjernes, som for et barn karakteriserer en situation i et supermarked, og viden om matematik eller sundhed gøres til ren viden, er det så fjernt fra den måde, børn (og voksne i øvrigt også) tænker situeret på i hverdagen, at de ikke kan overføre den viden, der er udviklet det stiliserede sted, til den komplekse situation. Konstruktion Et anden træk indenfor nyere læringsforskning er fokuset på konstruktion. Tilgangen computer-supported cooperative learning, eller CSCL, er en af de dominerende tilgange i studiet af teknologi i skolen (Koschmann 1995). Som navnet antyder, er fokus, at læring sker gennem aktivt samarbejde, støttet af computere. Herudover fremhæver denne tilgang også, at det er vigtigt for læring, at børn tager aktiv del i at konstruere eller opbygge noget. Fra MIT 1 er der udsprunget en anden tilgang til læring, som sætter barnets egne aktive konstruktion i centrum. Tilgangen er en udbygning af Piagets udviklingspsykologi, og Seymour Papert (1980, 1993) er en af hovedpersonerne. Han udviklede allerede i 70 eren et programmerings-sprog, logo, som lod børnene konstruere forskellige figurer på computeren og derigennem lære matematik. Læring på tværs af kontekster For det tredje har der de sidste år været opmærksomhed på skolen som institution. I og med at teorien om den situerede læring understreger vigtigheden af sammenhængen mellem det sted, hvor man lærer og stedet, hvor det lærte skal anvendes, peges der implicit på, at skolen ikke er det ideelle sted at lære. Ideen med skolen er jo, at man lærer noget, som man kan bruge senere ude i samfundet. Såvel Lave & Wenger, men også mange danske læringsforskere 1. Massachusetts Institute of Technology, USA.

4 286 Spillets verden (Nielsen & Kvale 1999) har derfor fokuseret på lærlinge-princippet, hvor man lærer ved at indgå i den praksis, som man skal bruge det lærte i. Det betyder dog ikke, at skolen skal lukke og slukke, men at læring ikke bør isoleres bag skolens tykke mure. Det, der læres i skolen, skal knyttes bedre til børnenes øvrige liv. Det går ikke at forstå læring som noget, der sker klokken 8-14 mens børnene er i skole, og at resten af tiden er ren afslapning. Læring og liv er to begreber, som knyttes sammen (Dreier 2001; Mørck 2000). Børn bevæger sig fra familien til skolen til fritidshjemmet til kammerater osv. Hvis grænserne er for skarpe mellem disse forskellige sammenhænge, kan børnene ikke bruge det, som de har lært det ene sted, i det andet. Der må der være forbindelser mellem disse steder. Barnet i centrum Den fjerde tendens, som vi skal se på, handler om at sætte den enkelte elev i fokus. Fra politisk hold understreges det igen og igen, at undervisning i skolen skal differentieres, sådan at det tilpasses den enkelte elevs evner og behov (Krogh-Jespersen & Striib, 1993). Det er endda lovfæstet. Indførelsen af undervisningsdifferentiering hænger ifølge Lee (2001) sammen med implementeringen af Piagets udviklingsteori i skolen. Det har øget fokus på, at børn har forskellige lærings-niveauer. Det er ikke længere passende, at læreren blot står oppe ved tavlen og formidler, hvad klassen skal lære. Det er ikke længere klassen, der skal være i centrum, men den enkelte elev. Særlig i dansk og skandinavisk barndoms-forskning har der de senere år været en anden variation i tendensen om at fokusere på barnet. Her er det ikke så væsentligt, at det er den enkelte frem for gruppen, men derimod at det er barnet frem for den voksne (Mouritsen 1996; Jessen 2001). Såvel læringsforskningen som skolerne er naturligvis udviklet af voksne, og disse voksne har primært forstået børn som små eller underudviklede voksne. De skandinaviske forskere i børnekultur understreger, at nu er det på tide at forstå børnene på deres egne præmisser. Børn er meget andet end små voksne. De har fx en mundtlig kultur, mens voksne i høj grad er prægede af skriftkulturen. De har sange og lege, humor og konflikter, som er helt specifikke for den kultur, barnelivet består af. En børne-centreret læring handler dermed ikke blot om at have en forståelse af udviklingsfaser, sådan som Piagets forskning kan belære os om. Det handler også om at forstå, hvad det er for en kultur, børnene lever i, hvad det vil sige at være barn, og at tilrettelægge undervisningen sådan at den møder børnene i øjenhøjde (Christensen & James 2000; Jørgensen & Kampmann 2001; Højholt 1993; Hviid 2000).

5 Lær af computerspil! 287 Inspiration fra computerspil De fire skitserede tendenser indenfor læringsforskning mener jeg dels er nogle af de mest centrale, dels er de områder, hvor læringsforskningen kan lære noget af computerspil. Jeg vil nu gå over til at se på nogle forskellige tendenser i udviklingen af computerspildesign, som minder om noget af det, der sker indenfor læringsforskningen, og som overbeviser mig om, at man som læringsforsker eller skoleperson ville have godt af at se lidt nærmere på, om man mon kunne lære noget af computerspillene. Jeg har delt gennemgangen op i fire afsnit, sådan som de svarer til de fire tendenser i læringsforskningen: læring i komplekse praksisser konstruktion læring på tværs af kontekster barnet i centrum komplekse spil konstruktive spil tværkontekstuelle spil børnekulturelle spil Komplekse spil En del af de mange spil, der spilles over Internettet, er rollespil. Everquest, Ultima Online og Anarchy Online er nogle af dem. Anarchy Online er et mass multiplayer online roleplaying game (MMORPG). Det betyder, at det foregår på Internettet, og at tusindvis af spillere kan være logget på samtidig. Som Anarchy Online-spiller er man indbygger i science-fiction universet Rubi-Ka. Man kan vælge at støtte det statslige styre, alliere sig med revolutionsgarderne og forsøge at vælte det totalitære regime, eller man kan være en neutral deltager, som rider sin egen lykke og følge den vej, som skæbnen leder. Inden man træder ind i Rubi-Ka skal med skabe sig en figur. Det sker ved først at vælge en af denne fremtidsfortællings mange menneskelige livsformer og en profession samt udstyre ham eller hende med tøj, våben, panser, kort og andre rekvisitter. Og endelig kan man forbedre sin figurs færdigheder og evner bl.a. gennem kirurgiske implantationer. Inde i Rubi-Ka møder man nogle af de tusinder andre spillere, der er logget på jorden rundt og kommunikerer med dem gennem tekst og grafisk animerede kropsbevægelser. Man har sin egen lejlighed, som man kan indrette og udsmykke. Man samler ting, køber og sælger, udvikler sine evner og lærer nye færdigheder osv. Man tager en af de mange transportmidler og rejser rundt i det enorme univers. Eller man kan nedkæmpe

6 288 Spillets verden uhyrer og satse på at udvikle specielle evner, som sætter en i stand til at sælge tjenesteydelser til andre mv. Ét er den individuelle karriere, som man satser på i spillet. Et andet og meget vigtigt element ved mass multiplayer online rollespil er normer, regler, loyalitet, venskaber og fjender. Fordi man deler spillet med en masse andre, er man nødt til at forholde sig til, hvordan de andre spiller, hvordan de opfører sig og kommunikerer. Desuden er der en del operationer og missioner, som man kan engagere sig i. Mange af disse operationer kan ikke udføres af én spiller alene, men forudsætter at flere går sammen. Det er derfor vigtigt at kunne begå sig socialt. I alle online rollespil sker det, at nogle spillere opfører sig på måder, som anses for at være asocialt af andre. Flere spillere rotter sig da ofte sammen mod den ene for at give ham eller hende en lærestreg eller oven i købet gør livet (spillet) så surt for vedkommende, at han eller hun til sidst må helt opgive at spille. Men inden det når så langt, er socialt samliv i form af fester, small talk, gode råd, handel osv. centralt for hverdagslivet i Rubi-Ka. I relation til læring er et online rollespil som Anarchy Online interessant, fordi spillet finder sted i en kompleks social sammenhæng. Man træder ind i Rubi-Ka stort set uvidende om, hvad der skal til at foregå, og samtidig er ens figur ligeså ubehjælpsom uerfaren og utrænet til at begå sig. Efterhånden bliver man dygtigere og dygtigere, og hver gang man f.eks. helbreder, handler, overtaler en vagt til at åbne en dør for sig osv. sker det i en sammenhæng: fordi ens makker er såret, og man er afhængig af hende for at vinde en kamp, som dels kan give en erfaringspoints, dels vil lede til opfyldelsen af ens mission; fordi man er i gang med at udsmykke sit hus for at holde et møde i weekenden; fordi man skal ind gennem en bygning for at finde en nøgle, som igen leder en videre til andre mål osv. Samtidig skal man være på vagt for ikke at blive overfaldet af et uhyre, og huske, at man bliver udmattet efter noget tid, så man skal have tilstrækkelig proviant med, og måske er der andre i nærheden, som man også må tage højde for at hilse venligt på og måske snakke med, når de går forbi osv. Man har sin lejlighed, sine missioner, venner og fjender og øvrige dygtiggørelser at huske på og tage højde for. Der er aldrig en situation, som bare er ren og kun handler om én isoleret handling. Som i praksisser udenfor computeren er der en uhyre grad af kompleksitet i online rollespil. Og ofte lærer man undervejs uden at have det direkte som mål for øje, men som et biprodukt af den praksis, man er i gang med. Vi skal ikke blot sætte skoleelever til at spille online rollespil. Undervisningsmaterialer skal udvikles målrettet i forhold til, hvad det er for en læring,

7 Lær af computerspil! 289 der skal finde sted. Men den grad af kompleksitet, som et online rollespil tilbyder er en interessant tendens i computerspildesign at tage ved lære af for skolefolk og -forskere. Konstruktive spil Som jeg skrev ovenfor, er det ikke mindst forskere, der arbejder med computerstøttet læring, der fremhæver aktivitet som en afgørende kvalitet ved læring. I online rollespil som Anarchy Online, men også i andre spil, som f.eks. MUDs 2 og strategispil er det ikke blot det fænomen, at man som spiller er aktiv deltagende i spillet, men at man bygger noget op, man konstruerer. Når man foretager sig noget i spillet er det ikke bare for at udføre denne isolerede opgave sådan som det ofte er når man løser matematikopgaver eller øver staveord men led i en større sammenhæng, der går ud på at bygge noget op hvad enten det er en personlighed, en bygning, færdigheder, sociale relationer osv. Fordi disse aktiviteter er led i at konstruere, får de enkelte operationer også en relevans, der ligger udover dem selv, hvilket ofte er noget af det centralt motiverende for spilleren. Ligesom den enkelte operation er del af at bygge noget op, bliver spilleren en del af spillet, en del af den virtuelle verden. Som beskrevet handler online rollespil ikke bare om den enkeltes opgave, men netop også om at opbygge et fællesskab sammen med de mange andre spiller fra verden over. Et fællesskab, som man deltager i, aktivt. Det er det konstruktivistiske element i disse spil, som gør, at der opstår en relevans og dermed en motivation hos spilleren. Tværkontekstuelle spil Et andet online spil, som jeg vil præsentere, er det desværre ikke længere muligt at spille. Det drejer sig om Majestic fra EA. Man kunne spille Majestic på Internettet fra november 2000 til april Og andre steder. Majestic var en science-fiction historie om en konspiration, som ændrede tiden. Man installerede spillet på sin computer og loggede sig på Internettet. Når man først var i gang, blev andre medier involveret. Pludselig kunne man få et telefonopkald eller en fax (hvis man boede i USA) fra en bekymret kvinde eller en truende mand. At spille computerspil var ikke længere noget, der blot foregik foran skærmen. Det kom til at blande sig med andre dele af ens liv. Ikke kun når spillet 2. MultiUser Dungeons er tekstbaserede online rollespil.

8 290 Spillets verden faktisk ringede til en, men også når telefonen i øvrigt ringede, blev man gjort opmærksom på spillet, og måtte overveje, om det nu var det næste spor i udredningen af konspirationen, som meldte sig. Ved at spille på flere forskellige medier blev Majestic nærværende i dagligdagen. Vi har med et tværkontekstuelt spil at gøre. Tænk, hvis læring i skolen kunne gøres tilstedeværende i sammenhænge i barnets liv udenfor skolen på samme måde, som Majestic på enestående vis satsede på at gøre spillet tilstedeværende i andre kontekster end spille-situationen foran computeren. Spil og liv blev i den grad sammenblandet. Børnekulturelle spil De spil, jeg har beskrevet ovenfor er primært voksenspil. Et interessant børnespil er POX, som kom frem i 2001 i USA. POX er en håndholdt computer med et topersoners kampspil. Med sin POX kan man angribe enhver anden i nærheden, der har en POX. Man behøver ikke på forhånd aftale at skulle spille. En klassekammerat kan angribe én midt i geografitimen. Eller man kan gå ned på gågaden og vente på, at der kommer en forbi med en POX og indlede et angreb. Jo mere man har spillet og vundet, des mere styrke opnår man. Det interessante ved POX er, at det går lige ind i børnekulturen. Ligesom jeg vil påstå at skoleborde og stole ikke er særlig børnevenlige, er Pc en tydeligvis ikke en spillemaskine, som er designet af hensyn til børnekulturen. For voksne er det naturligt i den vestlige verden at sidde på en stol og snakke eller lytte, mens børnekulturen handler meget mere om at bevæge sig rundt, at ligge, sidde, stå, løbe. Blot på grund af det fysiske design passer POX, (og mobiltelefoner i øvrigt) meget bedre til børnekulturen end Pc en og skolebordet. Der er derudover det interessante ved POX, at det ikke er nødvendigt at aftale på forhånd, at man skal spille. Man går blot i krig. Voksne aftaler altid at ses, at mødes, at snakke. I børnekulturen er normen snarere, at man ser hinanden lidt an, og så går man gradvis i gang med at lege. Det element, at POX altid kan aktiveres er også vigtigt. Voksne er glade for at opdele børns tid i leg og arbejde, skole og fritid. Men børnekulturen etablerer ikke disse klare grænser. Midt i supermarkedet kan en pakke spaghetti pludselig blive til en flyver, og legen er i gang. Eller POX-spillet kan melde sig, uanset om man befinder sig i et tidsrum, der er organiseret til at være skole, indkøb, eller tandlæge. Mange læringsforskere og skolefolk vil nok være glade for at undvære spillemaskiner som POX. I skolerne er sådant legetøj oftest forbudt i klassen, og må kun anvendes i frikvarteret. Det er der naturligvis rigtig mange gode grunde til.

9 Lær af computerspil! 291 Men der er også mange gode grunde til at sætte sig ind i, hvad det er, der gør disse spil til et så integreret element i børnekulturen, og hvordan læring kunne tilrettelægges, sådan at den var mere imødekommende overfor børnekulturen. Et eksempel på at tage ved lære af computerspil I efteråret 2001 udviklede jeg i samarbejde med kolleger 3 fra forskningsprojektet 5te Dimension København et computer-baseret projekt i en 4. klasse, som hentede inspiration fra blandt andet computerspil. Projektet handlede om en virtuel verden på Internettet, Femtedit, hvor de virtuelle væsener, femteditterne, boede. Historien om femteditterne var, at de opstod ved programfejl og ankom til Femtedit som identitetsløse eller tomme. Men efterhånden begyndte de at bevæge sig ud på Internettet. Når de lavede et link fra deres hjem i Femtedit til en bestemt internetside, blev denne side en del af deres identitet. Sådan levede femteditterne i fred og ro, indtil en virus pludselig en dag angreb serveren. Det betød ikke blot, at alle husene i Femtedit forsvandt, men også at links ne blev brudt, og femteditterne tabte deres identitet, og blev tomme. En af femteditterne nåede dog lige at sende en mail til en dansk og en svensk forsker for at bede dem gøre noget. Vi kunne straks se at det var en stor opgave, og henvendte os til en 4. klasse i Ronneby og en i København for at bede om hjælp. Det var den historie, vi fortalte børnene. De to fjerdeklasser blev inddelt, sådan at svenske og danske børn arbejdede sammen i grupper om at genopbygge en femteditters hjem og identitet. Femtedit verdenen lå i Eduverse, som er et Internetbaseret program, der genererer grafiske virtuelle verdener. Som bruger har man en avatar i Femtedit. Det er en lille figur, som man bevæger rundt i verdenen med musen eller pile-tasterne, og da man som bruger har samme udsyn som sin avatar, ser man det landskab, de bygninger, de andre avatarer, osv., som denne møder på sin vej. I Femtedit kan man ligesom i de øvrige virtuelle verdener i Eduverse kommunikere med andre avatarer gennem det chat-rum, som er nederst på skærmen. Danske og svenske børn loggede sig ind samtidig fra hhv. København og Ronneby og mødtes i Femtedit via deres avatarer og chattede og samarbejdede om at genopbygge femteditteren og dens hjem. I begyndelsen handlede det om at få gang i byggeriet af et nyt hjem til femteditteren og få lavet nogle links til gode sider på Internettet. Femteditteren kom så småt til live igen, og begyndte 3. Agnete-Husted Andersen, Nina Armand, Kenneth Jensen, Tine Jensen og Michael Aagaard.

10 292 Spillets verden at have meninger om børnenes arbejde. F.eks. kunne en femteditter sige I har kun lavet links til mig til sider med computerspil og mobiltelefoner. Tror I jeg kan leve af det, er det mon ikke lidt ensformigt, eller er det virkelig paradis? Dermed blev børnene konfronteret med deres egne beslutninger og tilskyndet at genoverveje, hvad de foretog sig. Efter nogen tid var dét så hellere ikke nok længere. Femteditteren begyndte at kommentere relationen til de andre femtedittere. Fx kunne én sige Alle mine links handler om små kæledyr og søde tegneserier. Men Aivt (en anden femteditter) har link til alt muligt med krig og terror. Skulle jeg mon forsvare mig imod ham, eller hvordan kan vi to leve i samme verden?. Sådan blev børnene bedt om dels at forholde sig til de sociale modsætninger og potentielle konflikter, som de bidrog til ved at bygge det, de gjorde, og dels til, hvordan forskellige former for informationer og identiteter passer sammen. Projektet trak på mange af de inspirationer fra computerspil, som jeg har beskrevet ovenfor. For det første var Femtedit opbygget som et kompleks univers, der både bestod i at skulle redde nogle tabte sjæle, opbygge en verden, forholde sig til internetsider, tage stilling til og diskutere identitet og socialitet, samtidig med at de skulle kommunikere og interagere med børn fra deres egen klasse, som de kendte, og på et fremmed sprog med børn fra en svensk klasse, som de kun havde mødt én gang. Ligesom i Rubi-Ka i Anarchy Online arbejdede børnene i Femtedit på opgaver samtidig med at de måtte forholde sig til både det længere og kortere perspektiv og forholde sig til og agere med de sociale regler, der udviklede sig undervejs i projektet. Der var ingen rene opgaver. Alt var situeret i den komplekse virkelighed, som Femtedit udgjorde. Desuden hvilede projektet i høj grad på aktiv deltagelse i verdenen samt opbygning af både verdenen og identiteter. Femtedit var måske mere end noget andet en konstruktionsopgave. Børnene var aktive deltagere i opbygningen af det, der godt nok ikke var deres egen verden, men som de dog havde en væsentlig aktie i, eftersom den femteditter, som de arbejdede med, blev sådan, som de bestemte det. For det tredje trak Femtedit projektet på nogle af inspirationerne fra et tværkontekstuelt spil som Majestic. Det benyttede sig ikke af telefonopkald og fax (selvom det havde været inde i overvejelserne), men ved at bede børnene inddrage internetsider som et centralt element. Der var frit valg på alle hylder om hvilke internetsider, de inddrog, og børnene måtte derfor hente ideer fra busser, plasticposer og aviser med URL er, fra forældrenes arbejde, fra kammeraterne i fritidshjemmet, fra mærkerne på deres tøj osv. På den måde søgte vi,

11 Lær af computerspil! 293 ligesom Majestic, at få børnene til at forholde sig til Femtedit også udenfor den time om ugen, hvor vi var sammen om projektet samt at inddrage elementer fra deres liv udenfor skolen repræsenteret ved internetsider i en skolesammenhæng. En form for tværkontekstualitet eller forbindelse mellem kontekster var dermed skabt. Endelig var det element, at Femtedit handlede om at samarbejde om at bygge verdenen og de virtuelle væsener op i fællesskab, også en måde at invitere børnekulturen ind i projektet. De voksne hjalp og observerede, hvad børnene lavede, men de havde ingen direkte indflydelse på opbygningen af huse og identiteter. Det var en diskussion mellem børnene, sådan som de nu engang valgte at tage den. De beskeder, der blev sendt til børnene fra femteditterne, blev skrevet af forskerne undervejs, og krævede derfor af forskerne at de forholdt sig til, hvad børnene var i gang med, hvad de kunne tænke sig osv. Kommentarerne fra femteditterne var dermed ikke ment som et redskab til at få børnene til at bygge noget andet, men til at få dem til at forholde sig til, hvad der var godt og skidt ved det, som de var i gang med. Frem for at have tilrettelagt hele forløbet fra starten, var Femtedit anlagt på at skulle bygge på de bidrag, som børnene selv kom med. Et sidste element, som også var medvirkende til at invitere børnekulturen ind i dette skoleprojekt, var at Eduverse er et shareware program på internettet. Udover at kunne logge sig ind og lege/arbejde videre på Femtedit i frikvartererne i skolen, kunne børnene også downloade programmet og installere, hvis de havde computer hjemme. Dermed kunne børnene engagere sig i Femtedit når det passede dem, ligesom POX lader børnene spille på tværs af voksenorganiserede kontekster. Men Femtedit havde ikke den fordel at være håndholdt og transportabel ligesom POX. Afslutning Jeg har i denne artikel valgt at fokusere på, hvordan læringsforskningen og skolefolk kan hente inspiration fra computerspil. Jeg har vendt ryggen til de mere komplicerede og negative sider, som selvfølgelig også eksisterer, og slået til lyd for, at det er en god vej at gå at skule til computerspil design, at der er god inspiration at hente. Jeg har valgt at fokusere på det brugbare, fordi det modsatte synspunkt langt oftere er fremstillet, hvorfor den skattekiste, som computerspildesign også gemmer på, oftest overses. Vi har læringsforskere, der argumenterer for situeret, konstruktiv, tværkontekstuel læring med barnet i centrum, og vi har computerspildesignere, der laver komplekse, konstruktive,

12 294 Spillets verden tværkontekstuelle og børnekulturelle spil. Lad os tage ved lære af dem. Hvordan gør de? Kunne vi på lignende måde virtuelt eller non-virtuelt skabe noget af det samme med de ressourcer, mål og interesser, vi har i læring og undervisning? Det handler om at vende den traditionelle videns-bevægelse på hovedet, der siger, at det er designere, der skal implementere skolefolks erfaringer. Jeg har argumenteret for, at skolefolk og -forskere også kan have glæde af at implementere erfaringer fra computerspil design i undervisningspraksis. Referencer: Christensen, Pia & James, Alison (red.): Research with Children, Perspectives and Practices, Falmer Press, London, 2000 Dreier, Ole: Virksomhed læring deltagelse i Nordiske Udkast nr. 2, 2001 Hviid, Pernille: Tillykke, børneliv i SFO og skole, BUPL, København, 2000 Højholt, Charlotte: Brugerperspektiver forældres, læreres og psykologers erfaringer med psykosocialt arbejde, Dansk Psykologisk Forlag, 1993 Jessen, Carsten: Børn, leg og computerspil, Odense Universitetsforlag, Odense, 2001 Jørgensen, Per Schultz & Kampmann Jan (red.): Børn som Informanter, Børnerådet, København, 2001 Koschman, Timothy: CSCL: Theory and Practice of an Emerging Paradigm, Lawrence Earlbaum Ass., Hillsdale USA, 1995 Krogh-Jespersen, Kirsten og Striib, Andreas: En elev, eleven, flere elever, alle eleverne: Om undervisningsdifferentiering, Danmarks Lærerforening, 1993 Lave, Jean og Wenger, Etienne: Situated Learning Legitimate, peripheral participation, Cambridge University Press, Cambridge MA, 1991 Lave, Jean: Cognition in Practice: Mind, mathematics, and culture in everyday life, Cambridge University Press, Cambridge MA, 1988 Lee, Nick: Childhood and Society: Growing up in an age of uncertainty, Open University Press, Buckingham, 2001 Mouritsen, Flemming: Legekultur, Odense Universitetsforlag, Odense, 1996 Mørck, Line Lerche: Practice Research and Learning Resources: A joint Venture with the initiative Wild Learning i Outlines no.1, 2000 Nielsen, Klaus og Kvale, Steinar (red.): Mesterlære læring som social praksis, Hans Reitzels forlag, København, 1999 Papert, Seymour: Mindstorms: Children, Coputers, and Powerful Ideas, Basic Books, New York, 1980

13 Lær af computerspil! 295 Papert, Seymour: Rethinking School in the Age of the Computer, Basic Books, New York, 1993 Poulsgaard, Kirsten og Schousboe, Ivy: Børn og deres forældre Om børns udvikling af selvbestemmelse, Gyldendals Pædagogiske bibliotek, København, 1986 Suchman, Lucy: Working relations of technology production and use in MacKenzie, D. og Wajcman, J. (red.) i The Social Shaping of Technology, Open University Press, Buckingham, 2002 Sørensen, Estrid: Computerspil virkelighed eller fiktion? i Nordisk Psykologi nr. 28, 1998 Spil Eduverse: (http://www.activeworlds.com/edu/) Anarchy Online: (http://www.anarchy-online.com) POX: (http://www.p-o-x.com)

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

HCI (Human Computer Interaction)

HCI (Human Computer Interaction) HCI (Human Computer Interaction) HCI står for Human Computer Interaction, hvilket vil sige samspillet mellem computer og bruger. Det er en tankegang om at computeren skal være brugervenlig overfor den

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Scenarie 1 Let adgang til ressourcer og gode individuelle løsninger

Scenarie 1 Let adgang til ressourcer og gode individuelle løsninger Scenarie 1 Let adgang til ressourcer og gode individuelle løsninger Hvad du ønsker, skal du få... Velkommen til år 2020. I skal nu møde familien Jensen, der består af far Per, mor Ulla og deres to børn,

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer

E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer Aalborg Hovedbibliotek 24. november 2010 Claus Østergaard Konsulent og koordinator ApEx Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi claus@apex-center.dk tlf. 9940 3134 Indhold

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Mig & min smarte telefon

Mig & min smarte telefon Mig & min smarte telefon Arbejdsspørgsmål til klassediskussion. Introduktion Foredraget Mig & min smarte telefon handler om, hvordan teknologien påvirker vores samfund og den måde vi er sammen på. Blandt

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Politik for anvendelse af computere og sociale medier

Politik for anvendelse af computere og sociale medier Politik for anvendelse af computere og sociale medier Forord Formålet med at udarbejde denne politik er, at klubben ønsker at synliggøre de pædagogiske overvejelser i forbindelse med klubbens udbud af

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Hvad er du mest stolt af, at have gjort i projektet. Nåede I alt det I ville med. Nævn 3 ting som du mener har været de mest spændende ved projektet.

Hvad er du mest stolt af, at have gjort i projektet. Nåede I alt det I ville med. Nævn 3 ting som du mener har været de mest spændende ved projektet. Nævn 3 ting som du mener har været de mest spændende ved projektet. Hvad har du lært af det? Hvordan vil du bruge det næste gang? Hvad er du mest stolt af, at have gjort i projektet. Hvordan var det godt

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Hvad børn siger om et godt børneliv!

Hvad børn siger om et godt børneliv! Hvad børn siger om et godt børneliv! Indledning: Børnerådet har udarbejdet en rapport, Portræt af 5. klasse, januar 2007. Undersøgelsesresultatet er taget med udgangspunkt i en gruppe unge bestående af

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Ældres brug af IT af Aske Juul Lassen Københavns Universitet Afd. for Etnologi Center for Sund Aldring

Ældres brug af IT af Aske Juul Lassen Københavns Universitet Afd. for Etnologi Center for Sund Aldring Ældres brug af IT af Aske Juul Lassen Københavns Universitet Afd. for Etnologi Center for Sund Aldring Aske Juul Lassen: ajlas@hum.ku.dk IT: Et nyt sprog for mange ældre Den halvdøde mus: Bliver den ikke

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4.

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4. Side 1 - Opgavesæt til 6.-8. klasse A Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Selvom det var en

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

RTG. Spilprojekt. Kommunikation og IT. Cecilie Paulsen, Tobias Bjerg, Rose Henriksen og Pernille Biermann

RTG. Spilprojekt. Kommunikation og IT. Cecilie Paulsen, Tobias Bjerg, Rose Henriksen og Pernille Biermann RTG Spilprojekt Kommunikation og IT Cecilie Paulsen, Tobias Bjerg, Rose Henriksen og Pernille Biermann 09 Indhold Indledning:... 3 Human Computer Interaction, HCI:... 3 Taksonomi:... 3 Action spil... 3...

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere