NATURVENLIG ADGANG Argumenter for en ændret adgangsregulering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATURVENLIG ADGANG Argumenter for en ændret adgangsregulering"

Transkript

1 Udvalget om reglerne om offentlighedens adgang til naturen. Oplæg ved udvalgets 2. møde, 19. februar 2001, Holbæk Af Peder Agger Naturrådet Forord NATURVENLIG ADGANG Argumenter for en ændret adgangsregulering I Naturrådets vismandsrapport (Vismandsrapport:2000) anbefales det, at der gives bedre adgang i det åbne land. Der står: Miljø- og Energiminsiteren bør tage initiativ til en justering af naturbeskyttelseslovens adgangsregler, så adgangsforholdene generelt forbedres i det åbne land. Der bør dog stadig være undtagelser for områder mad landbrugsarealer i omdrift, der kan tage skade af færdsel, i umiddelbar nærhed af beboelsesejendomme og i meget følsomme naturområder, hvor offentlighedens generelle adgang kan være i konflikt med naturbeskyttelseshensyn. Efterfølgende var undertegnede inviteret til at give et indlæg om adgang og demokrati i det åbne land ved Friluftsrådets generalforsamling i maj år Jeg har aldrig tidligere været ude for, at et oplæg fra min side på en gang har været mødet med så mage positive og negative reaktioner. Det peger på, at vi her er inde på et felt, der trænger til at blive diskuteret. Og det er baggrunden for nedenstående oplæg, som rummer Naturrådets holdning til spørgsmålet om offentlighedens adgang til det åbne land. Indledning Balancen mellem benyttelse og beskyttelse har med lidt varierende styrke og betoning i over 100 år været central for reguleringen af de rettigheder forskellige interessenter måtte have til naturen og landskabet. Hvilke hensyn kræver rettighedshaverne (ejere såvel som brugere), og hvilke hensyn kræves for at opnå en bæredygtig udvikling på natur- og landskabsområdet? I og med at samfundet og dermed også natur og landskab underkastes stadige forandringer, er der behov for løbende at justere adgangsreguleringen, for at denne kan fungere hensigtsmæssigt. Det øgede pres og den forøgede forandringshastighed, stiller stigende krav til reguleringens forudseenhed. Den må lære at blive mere målrettet og proaktiv fremfor som hidtil overvejende at være reaktiv. Der er i det danske samfund en bred enighed om vigtigheden af, at borgerne har god adgang til naturen, fordi oplevelsen indebærer en værdi i sig selv, har betydning for sundheden og opfattes som en forudsætning for forståelse for den natur- og miljøpolitik, som også er nødvendig af andre grunde. I det følgende vil jeg fokusere på offentlighedens adgang til naturen. Argumenterne 1

2 for at der sker en snarlig justering af adgangsreglerne bliver uddybet, og de naturhensyn, der i særlig grad skal udvises i den forbindelse, vil blive vurderet, inden jeg slutter af med nogle betragtninger over nogle af de løsningsforslag, der har været fremme i den seneste debat. Bæredygtig udvikling Efter Naturrådets opfattelse må en bæredygtig udvikling på natur- og landskabsområdet indebære, at de mest basale naturlige processer så som stofkredsløb og biologisk spredning sikres i alle landskaber. Endvidere må de naturligt hjemmehørende dyre- og plantearter fortsat sikres i levedygtige bestande i landet, og mennesket må sikres nem adgang til at opholde sig i og udnytte denne natur, bortset fra der hvor det klart strider imod hensynet til naturen. Det er den velkendte historie om beskyttelse og benyttelse. Men det er samtidig en erkendelse af, at hvis ikke der er plads til benyttelse, vil der i det lange løb heller ikke blive plads til beskyttelse. Hvis naturen kun bliver for et eksklusivt mindretal af befolkningen, skrumper det demokratiske grundlag for at bevare den ind. Det truer bæredygtigheden, fordi naturen på så mange måder til syvende og sidst både er et nødvendigt grundlag og en ønskværdig ramme og del af vores liv. Dette er smukt udtrykt i et lille slogan, jeg har fra Chicago Zoological Society: Vi beskytter kun det vi elsker, vi elsker kun det vi kender, vi kender kun det vi har mødt. Hvordan skal vi kunne elske noget vi ikke kender? Mødet er befordrende for erhvervelse af kendskab og kundskab, men information er nu heller ikke at foragte. Dog er det med hjernens modtagelighed som med hjertets: Den fremmes jo mere omfattende inddragelsen er. Fra et foredrag af den engelske biolog John Hanley opfangede jeg følgende slogan: Tell me - and I may forget Show me - and I will remember Involve me - and I will understand. Ud fra et bæredygtigheds-perspektiv må sikring af naturen derfor være naturforvaltningens ene ben og adgang til naturen være det andet. Dette er ikke i modstrid med den danske naturforvaltning. Men da ingenting står stille, - samfundet, landskabet og vi og verden ændres, - er det nødvendigt til stadighed at debattere, om den eksisterende balance mellem benyttelse og beskyttelse nu også er den rette, eller om der, bl.a. aht. det langsigtede perspektiv, bør gribes justerende ind. I forholdet mellem samfund og natur er ingen balance naturgiven, heller ikke den eksisterende balance mellem benyttelse og beskyttelse. Det er os der bestemmer balancen. Derfor kan debatten, set ud fra et videnskabeligt synspunkt tages op når som helst. Det er frem for noget et politisk anliggende. Naturrådets hoved-pointe til denne politiske diskussion er, at hverken naturen eller mennesket i det lange løb er tjent med at blive holdt adskilt. Tværtimod må vi hele tiden tilstræbe, at kontakten ikke mindskes unødigt, men derimod øges så langt som 2

3 naturens og andre grundlæggende hensyn tillader. Derfor er det, at vi taler om øget naturvenlig adgang. Den danske natur er sine steder sårbar og kræver derfor hensyn, men i det store og hele er den robust og slides ikke ned, i hvert fald ikke af 'bløde' benyttelsesformer. Problemet er frem for truslen om forstyrrelse snarere det omvendte, at vi har en masse dejlig dansk natur, som burde formidles til gavn og glæde for nuværende og fremtidige generationer. Der er sket større forandringer i det danske landskab indenfor de sidste 40 end i de foregående 200 år. Jeg vil i det følgende fremdrage fem forhold, der efter min mening i særlig grad giver grund til en fornyet debat om adgangen til det åbne land. Velfærd Det første af de fem forhold, der skubber til den hidtidige balance mellem benyttelse og beskyttelse, er den stigende velfærd. Naturen og adgangen til den betragtes i vores samfund som et gode, både som et mål i sig selv og som et middel til at udvikle livskvalitet, som der står i Friluftsrådets friluftspolitiske handlingsprogram. 1 Som indikatorer på dette kan man her blot tænke på, hvad vi som turister er villige til at betale ekstra for at få et værelse med havudsigt. For slet ikke at tale om, hvad vi hjemme i Danmark vil ofre for at komme til at bo ved 'skov og strand'. Huspriserne viser, at der her er tale om et af de højest skattede goder i vores kultur. 2 I et velfærds samfund, hvor både levestandard og demokrati regnes for goder, der skal gælde for alle, er det klart, at ønsket om adgang til og indflydelse på det åbne land med dets natur og landskabsværdier vil øge i styrke, i takt med - eller som en del af - at velfærden øges. Selvom 83% af respondenterne, i en Gallupundersøgelse Naturrådet har ladet foretage, (og som jeg vender tilbage til) erklærede sig tilfredse med den eksisterende adgang til landbrugslandet, var der dog 65% (mod 25%), der ikke fandt at de som borgere havde tilstrækkelig indflydelse på landbrugets påvirkning af natur og miljø. 3 - Velfærd drejer sig altså ikke kun adgang, men også om indflydelse. Men mest basalt drejer velfærd sig om sundhed. Sammenhængene mellem naturadgang og sundhed var tidligere og endnu i dag en fremtrædende diskussion i forbindelse med indretning af byerne, hvor lys og luft og grønne områder ses som en måde at bedre levevilkårene på bl.a. i de tætte arbejderkvarterer fra industrialismens barndom. Hvor det tidligere var de store smitsomme sygdomme er det i dag mere depressioner, manglende motion og social kontakt, der diskuteres i denne forbindelse. FSL har udgivet en oversigt over litteratur om de grønne områders betydning for sundheden 4. Og Forskningscenter for Livskvalitet har publiceret resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse om livskvalitet og naturbrug. 5 I det svenske folkesundhedsprogram indgår (til forskel fra det tilsvarende danske program) adgang til grønne områder og natur som et af målene for den forebyggende indsats 6. Friluftslivet anføres at gavne sundheden af flere grunde (se tabel 1). 3

4 Dagslyset har indflydelse på vitaminstatus, skeletopbygning, biologiske rytmer og hormonbalance. Dette virker igen ind på depression og angst. Specielt de årstidsbestemte depressioner mindskes i omfang og styrke. Søvnkvaliteten forbedres. Luften udendørs er i reglen mindre belastet med støv, bakterier, virus og husstøvmider etc. Lave niveauer af støv og stoffer i indåndingsluften gør lungerne mindre irriterede og dermed bedre i stand til at modstå f.eks. giftige gasser. De grønne områder og naturen har betydning for stressniveauer, koncentrationsevne og muligheden for at komme sig efter informationsbelastning. Stresstolerance og koncentrationsevne øges. Friluftsliv opøver balanceevne og muskler samt forbedrer konditionen. Koordination spænstighed og muskelstyrke øges fysisk aktivitet er en vigtig 'friskfaktor'. Grønne områder fremmer socialt samvær og modvirker ensomhed. Tabel 1: Den sundhedsmæssige betydning af friluftsliv, ifølge det svenske folkesundhedsprogram 7. Mobilitet Det andet af de fem forhold, som jeg vil trække frem, er den øgede mobilitet. Den voldsomme vækst, der ikke mindst i de seneste år er sket i privatbilismen, synes på trods af mange af de problemer den fører med sig, fortsat at skulle vokse. Bevægelsesfrihed opfattes som et væsentligt gode, som ikke kun begrænser sig til den bilende men også omfatter den flyvende trafik. Også ønsket om øget bevægelsesfrihed, når den for sundhed og/eller fornøjelse udfoldes ved egen kraft til fods eller med køretøj, er en del af denne udvikling. Befolkningen dyrker meget friluftsliv, og tendensen er stigende. 8 Og dyrkningen bliver for mange stadigt mere aktiv. I det hele taget synes ønsket om deltagelse og selvudfoldelse at blive stadigt mere udbredt i moderne livsstil modsat tidligere, hvor værdiorienteringen mere gik i retning af fysisk og økonomisk sikkerhed. 9 Det kan have miljømæssige omkostninger i form af slid og forstyrrelse af naturen. Det ændrede geografiske mønster og den øgede intensitet, bør derfor følges op af hensigtsmæssig regulering. Den øgede mobilitet er også et samfundsmæssigt problem, fordi ikke alle har adgang til bil eller fly. Forskelle i mobilitet truer med at blive en ny klassedelende faktor både herhjemme og endnu mere på globalt plan. 10 Dette er et dilemma. Udover at begrænse den motoriserede mobilitet, må vi stræbe efter, at den der er, kommer flere til gode, samtidigt med at det naturligvis må ske på måder, der ikke ødelægger noget af det, som er målet for den øgede mobilitet. - Hvem gider at køre til den anden ende af landet, eller flyve om på den anden side af kloden, hvis oplevelsen af nedslidte turistmål er den samme overalt? Det lukkede land Det tredje forhold er den omstændighed, at det åbne land af flere årsager er blevet mere 4

5 'lukket'. Det hænger bl.a. sammen med den øgede privatbilisme, der har fået de kollektive transportsystemer til at skrumpe. Det har også medført etablering af fysiske barrierer i landskabet i form af motor- og omkørselsveje, som ikke kan krydses. Og det har skabt psykiske barrierer for de bløde trafikanter, som hverken tør eller kan nyde spadsereturen i kanten af veje, hvor trafikken kun stiger i omfang og hastighed. 11 Et andet sæt af faktorer end de trafikmæssige, der også har været med til at lukke landet, hænger sammen med udviklingen indenfor landbruget. Herhjemme har offentligheden ret til færdsel på alle uhegnede udyrkede arealer (for så vidt at den ikke kommer for tæt på beboelses- og driftsbygninger). Problemet er, at den slags arealer er aftaget i udbredelse. For det første er mange arealer, som tidligere var udenfor omdrift i dag taget under plov. I forvejen er fremkommeligheden ikke for stor, fordi Danmark er det land i Europa, der har den største andel af sit landbrugsareal indenfor omdrift dvs. under dyrkning. For det andet er en del af de udyrkede arealer, der før var uhegnede, i dag under hegn, enten som hjortefarme eller som hegning for andre former for hobbypræget dyrehold. Det ses især i nærheden af de større byer, hvor behovet for uformel blød færdsel ellers netop er særligt stort. For det tredje er mængden af markveje gået meget tilbage i forbindelse med landbrugets fortsatte koncentrering og specialisering. 12 Ved den fortsatte strukturudvikling i landbruget vil stadigt flere veje blive enkeltmandseje, og dermed udsat for at blive lukket eller nedlagt. 13 Strukturudvikling og demokrati Et fjerde forhold, der kan trækkes frem, har ligeledes med landbrugets strukturudvikling at gøre, nemlig det at jorden samles på stadig færre hænder. Lige efter anden verdenskrig var der endnu over landbrugsbedrifter i Danmark. I dag er vi under , og antallet af heltidslandbrug er på Prognoserne taler om, at vi om 10 år måske når ned på effektive heltidsbrug. Med mindre der sker en ændring af reguleringen rejser den fortsatte strukturudvikling et spørgsmål om demokrati. Uden ændring af reguleringen vil der opstå et akkumulerende demokratisk underskud, mht. hvem det er, der bestemmer over og har adgang til det danske landbrugsland med dets naturindhold. Det er naturligvis ikke en proces, der er gennemført for at hindre folk i at få adgang og indflydelse, men det er et resultat, af den landbrugsudvikling der foregår. Hvad angår skævheden i fordelingen af de goder, som har med besiddelse af jord at gøre ejer 2% af befolkningen nu to tredjedele af landet. Danmark er ved at ligne et U-land, eller rettere ligne et U-land som vi kendte dem engang. For i dag er jorden blevet langt mere ligeligt fordelt ude i verden end den var tidligere, og hvad den er ved at blive hos os. Naturens vækst Det femte forhold, der øger aktualiteten af en debat om adgang, hænger sammen med den politik, der allerede er vedtaget og delvis gør sig gældende, og som kan forudses at ville blive realiseret i de kommende år 14. Man kan sige, at naturen vokser på 5

6 landbrugets bekostning. Hvorfor adgangsforholdene må justeres tilsvarende. Som eksempler på nogle af de interesser, der i stigende grad gør krav på plads, kan nævnes, at det allerede siden midten af firserne har været regeringens politik at fordoble det danske skovareal. Vandmiljøhandlingsplan II indeholder planer om oprettelsen af ha våde enge. Der opereres med udpegning væsentlige drikkevandsområder. Og naturgenopretningen, der allerede har betydet pleje og genetablering af betydelige arealer, må forventes at fortsætte også i det kommende årti. 15 Alt dette vil stort set foregå for offentlige midler. Dermed er der også gode argumenter for, at der sker en samordning med de øvrige almene interesser i landskabsudviklingen. Flersidig arealanvendelse, der bl.a. forventes at blive nøgleordet i det kommende landsplandirektiv, stiller nye krav til og åbner nye muligheder for - den offentlige regulering, herunder også adgangsreguleringen. Hård og blød benyttelse Det er ikke så meget adgangen, som det er adgangsformen, der er problemet.. Skal man vurdere argumenterne for eller imod øget adgang, er det klart, at det må ses, både i forhold til hvordan de eksisterende adgangsforhold er, og i forhold til hvad det er for adgangsformer, der er på tale. Aktivitetens form, intensitet og mønster er med andre ord afgørende. Endelig må det ud fra en overordnet betragtning ses i forhold til, hvad der i øvrigt foregår i de landskaber, det drejer sig om. Hvis vi tager det sidste først, er der ikke tvivl om, at den voldsomste påvirkning af den danske natur og de danske landskaber har været og stadig er den opdyrkning, som nu er foregået over mange tusinde år. Andre væsentlige faktorer er skovbrug og den fortsatte urbanisering, der begge tog fart i forrige århundrede. Set i sammenligning hermed, synes de skader, som en øget adgang til landskab og natur kan medføre, at være helt ubetydelige. Dette argument må dog anvendes med forsigtighed. Al den stund at jordbrug og urbanisering har taget for sig af retterne, kan selv mindre dominerende adfærd være afgørende for, hvad der sker med naturen i de dele af landskabet, hvor der er levnet noget, der ligner natur. Adgangsformen er vigtig. Undersøgelser har for eksempel vist, at det højst skattede gode ved skovbesøg er stilhed. 16 Stilhed er en hastigt svindende ressource i disse år, til skade for både natur og friluftsliv. Derfor er det, når det er skov, der tales om, klart mindre acceptabelt at åbne op for motortrafik end øget adgang til fods. Andre undersøgelser har vist, at jagten har en dybtgående effekt på vildtets adfærd. 17 Troldænder f.eks. kan for at undgå jægerne skifte fra dag- til natfouragering. Flugtafstanden hos gæs kan mere end fordobles i jagttiden, og af gode grunde da en tredjedel af dem flyver rundt med hagl i kroppen. 18 Løse hunde kan have tilsvarende effekt på de større dyrs adfærd. Eksempelvis vil grævlingen i reglen helt fortrække fra de skove, hvor løse hunde optræder regelmæssigt. Alt sammen er det forhold, der bidrager til at mindske mulighederne for at opleve disse dyrearter. På den anden side er der, som førnævnt flere forhold der taler til fordel for en øgning af adgangen. Svaret må da være, at det fortrinsvis bør være de bløde friluftsformer, der tænkes på. Men selv sagesløse fodgængere kan forvolde skade gennem den samlede forstyrrelse og det slid de tilsammen forårsager. Hvor det truer med at blive resultatet, må en øget adgang ledsages af information. Hovedparten af danskerne er heldigvis så lovlydige, at blot en lille opfordring til at ændre adfærd eller rute som regel kan få den fornødne 6

7 aflastende effekt. Og hvis det ikke er nok, kan man forsøge at kanalisere færdslen med diskrete midler. F.eks. kan en bunke kvas rigtigt placeret, afholde det store flertal af skovgæster fra at vade ind over skovbunden. En mulig løsning på nogle af de mere eller mindre udtalte konflikter, der eksisterer omkring ønsket om øget adgang til de private skove, kan være en mere differentieret regulering. De gode erfaringer med udlægning af jagt- og forstyrrelsesfri kerneområder inde i EF-fuglebeskyttelsesområderne peger i den retning. Fremfor at underlægge hele skoven (eller alle skove) det samme reguleringsregime, er der næppe tvivl om, at naturen ville vinde ved at en øget adgang til nogle arealer blev modsvaret af, at andre arealer blev mere beskyttet mod adgang, end de er i dag. Sandsynligvis vil noget sådant kunne udformes på måder som også bliver både lodsejerne og friluftsfolket til gavn. Om der skulle være tale om temporære begrænsninger, og om alle eller kun særlige adgangsformer bør da, ligesom ved udpegningen af de jagt- og forstyrrelsesfri kerneområder, bero på en lokal diskussion og tilpasning. Udpegningen bør ikke være til hinder for skovdrift og behøver ikke ligge fast hele året eller for al fremtid. Her som på mange andre områder er nøgleordet variation. Hellere mere forstyrrelse i den ene ende af skoven og mindre i den anden end den samme jævne uro over det hele. Muligheden for at indføre mere fleksible forvaltningsmåder bør derfor overvejes seriøst. Eksempelvis behøver opfordringen til at skåne duehøgens del af skoven for besøg, jo ikke gøres gældende længere end duehøgen faktisk er der. Derudover bør man absolut ikke være blind for værdien af den del af formidlingen, der ligger i at komme med pågældende oplysning. Skovgæstens har udbytte af at få del i indsigten såvel som i ansvaret. ('Involve me - and I will understand'). En frygt, for at øget adgang på visse steder og i visse situationer skal medføre uoprettelige skader, bør derfor ikke imødekommes med landsdækkende generelle forbud (der minder om kollektiv afstraffelse). Men med information, diskrete midler og inddragelse. Som en ekstra sikkerhed for bekymrede lodsejere, kan der gives tilsagn om erstatning fra det offentlige for alle dokumenterede skader som følge af øget adgang. Opsummerende er det vi ønsker: 1) Generel adgang med mulighed for undtagelser (fremfor generelle forbud med mulighed for dispensationer), 2) fleksibilitet, 3) variation, 4) lokal tilpasning og 5) lokal disalog. Tilfredshed og ønsker Til vores forundring er Naturrådets førnævnte lille Gallup-undersøgelse over gennemsnitsdanskerens forhold til naturen i agerlandet 19 i bladet Jæger 20 blevet taget til indtægt for, at folk er tilfredse med de herskende adgangsforhold, og alt således skulle være i skønneste orden. Hertil kan der knyttes flere bemærkninger. For det første er tilfredsheden nok høj men ikke helt så høj blandt folk fra de større byer (69%). For det andet er det, at man i et telefoninterview erklærer sig 'meget tilfreds' eller 'tilfreds' med ens muligheder for at komme ud i landbrugslandskabet", ikke ensbetydende med, at man ikke kan forestille sig forbedringer. Eksempelvis vil jeg formode, at hovedparten af de mennesker, der bor i små landsbyer og mere enligt beliggende huse på landet, i og med at det bor midt i det, føler, at de dårligt kan tillade sig at ytre utilfredshed med deres mulighed for at komme ud i 7

8 landbrugslandskabet. Men det det er næppe ensbetydende med, at de ikke kan tænke sig andre muligheder for at gå eller jogge en tur, end turen ud af den ene side og hjem af den anden side af landevejen, der mange steder er de nye landboeres eneste mulighed. Projekt 'Spor i landskabet' kan tages som en indikation på eksistensen af sådanne ønsker om at etablere en hensigtsmæssig infrastruktur for bløde færdselsformer i lokalsamfundene. Det er et populært projekt, hvor erhvervsorganisationer, myndigheder og Friluftsrådet i samarbejde med frivillige lodsejere finder frem til etablering af stiforløb i det åbne land, Projektet Spor i Landskabet s kvalitet ligger i den lokale tilpasning herunder frivilligheden. Men det forekommer dog at være både for dyrt, langsomt og usikkert til alene at kunne opfylde de akutte og langsigtede behov, der er for at sikre offentlighedens adgang i fremtidens flersidige landskaber. Et andet forhold man endvidere bør tage hensyn til i tolkningen af de 83% tilfredse respondenter i Gallup-undersøgelsen er den formentlig høje grad af ukendskab, der er til gældende regulering blandt de adspurgte. Ved folk overhovedet, hvor stramme regler, der gælder? En omfattende undersøgelse af friluftslivet, som Forskningscentret for Skov og Landskab gennemførte i , tyder ikke på det. Her spurgte man bl.a. til folks kendskab til gældende love og regler. På trods af, at der i årene forinden havde været gennemført en ret omfattende oplysningskampagne om adgangsrettigheder, kendte kun godt halvdelen det korrekte svar på de 7 stillede spørgsmål. 21 Også flere undersøgelser blandt landmænd viser et forbløffende ukendskab til love og regler (f.eks. Naturbeskyttelseslovens paragraf-3), ligesom der fra landbrugets side ofte klages over den generelle bureaukratisering, der har udviklet sig, som indebærer at landmanden må bruge en betragtelig del af sin eller landbrugskonsulentens tid på at udfylde en endeløs strøm af skemaer fra myndighederne. Dette peger på det ønskelige i regelsanering og forenkling. Også når det gælder reguleringen af offentlighedens adgang til det åbne land, er der behov for en fagligt forsvarlig forenkling. Det simpleste ville være enten at lukke eller at åbne overalt. Men det ville ikke være fagligt forsvarligt. Spørgsmålet er da, om der i princippet skal være forbud med muligheder for undtagelser eller omvendt adgang med mulighed for dispensationer der hvor der viser sig at opstå problemer. For såvidt vi taler om adgang til fods langs hegn, skovbryn, vandløb og andre linieformede småbiotoper i agerlandet går Naturrådet ind for den sidstnævnte model. Proportioner og virkemidler Det turde være skinnet igennem det hidtil sagte, at Naturrådet generelt er positivt indstillet overfor en øget adgang til den danske natur og det danske landskab, men der er ikke tale om, at åbne op for hvem som helst, hvor som helst og når som helst. En øget adgang må hvile på en række forudsætninger: Der kan kun være tale om bløde dvs. umotoriserede færdselsformer, ligesom øgning af adfærd, der direkte eller indirekte efterstræber flora og fauna, heller ikke bør komme på tale. Endvidere er det helt afgørende, hvad det er for landskabs- og naturtyper der er på tale. I de bedste naturperler må adgangen reguleres stramt, ja, enkelte steder helt undgås. Man kan derimod uden større betænkelighed fra et naturbeskyttelsesmæssigt synspunkt med føje diskutere øget adgang i de forstligt drevne skove og i landbrugslandet. I de i forvejen stærkt forstyrrede jordbrugslandskaber vil der i et langsigtet bæredygtighedsperspektiv være gevinster at hente ved en øget adgang - også for naturen - ved at åbne op for øget ydmyg færdsel hele eller dele af året. 8

9 Især i landbrugslandskabet vil de skader, som en blød og i de første mange år formentlig særdeles beskeden øget færdsel kan afstedkomme, være ubetydelige, set i forhold til hvad der ellers foregår på landet. De arter der overhovedet kan anfægtes af en svagt øget blød færdsel vil i langt de fleste tilfælde være helt ordinære arter, hvis bestande kan bære den ubetydelige ekstra-belastning, som en forøget forstyrrelse af den nævnte art vil indebære. Og skulle det alligevel opstå som problem, bør der være en mulighed for et selektivt temporært lokalt forbud mod færdsel, som anmeldes til myndighederne og markeres i marken. Hermed være ikke sagt at man skal lade hånt om legitime ejermæssige og andre f.eks. jagtmæssige interesser, blot skal de ikke begrundes med hensynet til naturens sårbarhed. Et vigtigt instrument for at sikre en langsigtet øget adgang er planlægningen. Derfor bør kommuner og amter holdes fast på de forpligtigelser, de har til at føre en detaljeret vej- og stifortegnelse, som kan danne grundlag for den videre planlægning. Efter mange års efterladenhed kunne man drømme om, at de ville gå til biddet. Den ny IT-teknologi åbner store perspektiver mht. adgangen til information om adgangen til landskabet. Et særligt forsømt område, hvad angår planlægning af infrastruktur, knytter sig til vores sommerhusområder og deres omgivelser. Her er der ikke kun behov for regelsanering men nok så meget for fysisk sanering af de mange blokeringer for blød færdsel. Også ved planlægningen af alle kommende skov-rejsnings- og naturgenopretningsprojekter mv. bør der tages stilling til hensigtsmæssige adgangsforhold, hvilket også langt hen ad vejen heldigvis er tilfældet allerede i dag. Men alle problemer for befolkningens adgang til naturen kan ikke umiddelbart løses på de her antydede måder. Generelle foranstaltninger kan kun bringe os et stykke af vejen. Derfor er der også brug for forsøg. Spørgsmål om øget adgang er i det hele taget egnet til forsøg. Lad mig minde om, at der inden man åbnede Strøget i København som gågade for godt og vel 30 år siden, bølgede en voldsom debat. Lige indtil at der var en som foreslog, at man jo kunne prøve i en begrænset periode. Det gjorde man, og debatten forstummede. Opfølgende forskning, der kan øge vores kendskab til reguleringens funktion og mulige effekter, er et supplerende middel til at fremme en hensigtsmæssig regulering. Det har vi generelt betjent os for lidt af i dansk natur- og miljøregulering. Også mere grundlæggende forskning i naturens betydning for friluftslivet bør øges. Heller ikke dette har der været for meget af i Danmark hidtil, hvor friluftslivet forskningsmæssigt har været et sørgeligt under prioriteret område. Men der må advares mod at udskyde enhver ændring af reguleringen med henvisning til, at der er brug for mere viden. - 'Mens græsset gror, dør Horsemor'.- Vi ved allerede nok, til at kunne foretage os en del. Som på mange andre områder er det tilrådeligt at komme i gang, men med åbne øjne, så at vi efterfølgende er i stand til at vurdere, om vi opnåede, det vi ville, og om bekymringerne blev gjort til skamme. I det hele taget er Naturrådet noget betænkelig ved den måde, hvorpå forskere og flere grønne organisationer ud fra snævre egeninteresser med henvisning til naturvidenskabelige forhold kræver mere forskning uændrede eller endog generelt indskrænket adgang for anderledes tænkende. For hundrede år siden lå det, der hed Naturvidenskabeligt Udvalg, der havde sin base blandt forskere på universitetet, i årelang strid, med dem der forberedte og senere (i 1911) etablerede Danmarks Naturfredningsforening 22. Striden stod netop om balancen 9

10 mellem adgang og beskyttelse. Jeg håber ikke, at den del af historien skal gentage sig. - Det er næppe bæredygtigt. Så hellere den om Strøget. Lad os snarest få lempet på adgangsreglerne, der hvor de mest indlysende har overlevet sig selv, og lad os så på de måske ikke helt så indlysende områder komme i gang med nogle omfattende og vel tilrettelagte forsøg, så vi kan komme videre - i en bæredygtig retning. Referencer: 1..Friluftsrådet 1997: Friluftsliv for alle - Friluftspolitisk handlingsprogram. 2.. Hasler,B. m.fl (2001): Rekreative værdier af skov, sø og naturgenopretning. AKF forlaget. København. 3.. Andersen,K.B.: Hvad mener befolkningen? Uddrag af Gallupundersøgelse. I Agger,P. mfl (red.): Natur og Landbrug. Temarapport nr , Naturrådet. 4.. Tvedt,T. og F.S.Jensen (1998): De grønne områder og sundheden. FSL. København. 5. Ventegodt, S. (1998): Livskvalitet og naturbrug. Forskningscenter for Livskvalitet, København. 6.. Vallgårda,S.(2001): Et program for folkesundheden og velfærdsstaten. Ugeskrift for Læger 163/3 s 'Hälsa på lika villkor - andre steget mot nationella folkhälsomål. Delbetänkande av Nationella folkhälsokommittén. Statens offentliga utredningar 1999:137. side Kaae,B. m.fl.:større trafikanlæg som barrierer for rekreativ brug af landskabet. Forskningscenter for Skov & Landskab. Park- og Landskabsserien Nr.17, Bruun,J.(2000): Natur, national identitet og engagement i miljøspørgsmål. Danmarks Pædagogoske Institut. DPI.nr København. 10..Baumann,Z.: Globalisering - De menneskelige konsekvenser. Gyldendal Kaae m.fl. op. cit. 12..Agger,P. og J.Brandt: Udviklingen i agerlandets småbiotoper i Østdanmark. Forskningsrapport nr. 48 fra Institut for Geografi, Samfundsanalyse og Datalogi. RUC Højring,K. og O.H.Caspersen (1999): Landbrug og landskabsæstetik. Park- og Landskabsserien nr. 25. Forskningscenter for Skov og Landskab. København. 14. Groth,N.B. mfl.(1998): Arealanvendelsen i Danmark , By- og Landskabsserien nr. 2. Forskningscenter for Skov og Landskab, Hørsholm Brix,B. m.fl.(red): Naturforvaltning gennem 10 år/ Miljø- og Energiministeriet, SNS. 16..Koch,N.E.: Skovenes friluftsfunktion i Danmark. I.del. Forstl.Forsøgsv.Danm. Kbh,35 (1978): Meltofte,H.: Europas mest intensive kystfuglejagt. Fugle & Natur 1/00, Noer, m.fl.:anskydning af vildt. Status for undersøgelser Faglig rapport fra DMU, nr.233, og andre rapporter fra DMU om samme emne. 10

11 19.. Gallup CAPIbus: Natur og landbrug. Interviewperiode 22. februar-14. marts Projekt nr Kunde: Naturrådet. Sammendrag bragt i Naturrådet (1999): Natur og Landbrug. Temarapport 1/1999. Naturrådet Raunkjær,.K.: Friluftsrådet kræver for meget. Lederen i Jæger 4/2000. s Jensen,F.S.: Friluftsliv i det åbne land 1994/95. Forskningscenter for Skov- og Landskab. Forskningsserien Nr.25, Madsen,F.K.: Naturfredningssagens historie i Danmark. Odense Universitetsforlag

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders Christiansborg 2. April, 2003 Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders rgeskemaundersøgelsegelse Berit C. Kaae & Lene Møller M Madsen Skov & Landskab (FSL) bck@fsl fsl.dk

Læs mere

Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet. Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com

Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet. Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com 2 Baggrund Friluftsliv gør godt! Landbrugslandskabet Lovgivning: færdsel på udyrkede arealer, markveje og stier

Læs mere

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand 4.1 Indledning Danmark er et af de lande i verden med den mest intensive arealudnyttelse. Inden for det sidste århundrede er der sket en gennemgribende ændring

Læs mere

Lokalgruppe skovbrug c/o Skovdyrkerforeningen Fyn Lombjergevej 1 6262 4747 5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk

Lokalgruppe skovbrug c/o Skovdyrkerforeningen Fyn Lombjergevej 1 6262 4747 5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk En gruppe skovbrugere har dannet en lokalgruppe i regi af Nationalpark i Det Sydfynske øhav. Indbudte er medlemmer af Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningen Fyn, Hede Danmark FYN samt private skovrådgivere.

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Befolkningens kendskab til adgangsreglerne - muligheder og begrænsninger -

Befolkningens kendskab til adgangsreglerne - muligheder og begrænsninger - Befolkningens kendskab til adgangsreglerne - muligheder og begrænsninger - Frank Søndergaard Jensen Skov & Landskab Friluftskonference: Muligheder og begrænsninger for friluftsliv 8.-9. Juni 2011, Sletten,

Læs mere

UDKAST 3. februar 2012

UDKAST 3. februar 2012 UDKAST 3. februar 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om randzoner (Energiafgrøder og offentlig adgang) I lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner foretages følgende ændringer: 1 1. I 2, stk. 1, udgår»og

Læs mere

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1 NOTAT 8 Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov Scenarie 2 By og land - Fokus 1 04. september 2014 1 Hvad er bynære behov En erkendelse af de negative konsekvenser ved det industrialiserede landbrug

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N42 Måger Odde

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N42 Måger Odde NOTAT Naturstyrelsen Himmerland J.nr. NST-422-01053 Ref. idmpe Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N42 Måger Odde Forslag til Natura 2000-plan for N42

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

Fakta og myter om stier

Fakta og myter om stier Fakta og myter om stier set med lodsejernes øjne Søren Præstholm Emil Moreau Braunstein www.landskab.nu Fakta og myter om stier set med lodsejernes øjne Den grimme ælling baggrund for projekt Fakta og

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)

Læs mere

Velkommen til en lille rundtur med. fru Larsen.

Velkommen til en lille rundtur med. fru Larsen. Velkommen til en lille rundtur med Et oplæg om drømme og nye holdninger. Mit hjem er stedet for mine børn, min mand, venner og familie - her bor vi og lever. Min hjerne har fået strithår af alt det drømmeri.

Læs mere

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indledningsvis bemærkes, at vi som mangeårige medlemmer

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december 2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december 2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger: Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Miljø & Biodiversitet miljobio@naturerhverv.dk Vedr. Høring af forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE?

VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE? VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE? Christian Gamborg 1 og Frank Søndergaard Jensen 2 1 2 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

12/10-01. Betænkning fra Adgangsudvalget

12/10-01. Betænkning fra Adgangsudvalget 12/10-01 Betænkning fra Adgangsudvalget 2 Naturen giver børn - og voksne for den sags skyld - en mulighed for indsigt i miljøproblemstillingernes grundlæggende karakter uden at den blive unødigt kompliceret,

Læs mere

Natura Status og proces

Natura Status og proces Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Landbruget og landskabet i Sønderlem Vig- Flyndersø området

Landbruget og landskabet i Sønderlem Vig- Flyndersø området Velkommen Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet Foredrag arrangeret af Skive kommune og Folkeuniversitet, Estvad- Rønbjerg Forsamlingshus den 11. januar, 2012 Landbruget og landskabet

Læs mere

Jeg har ikke detailkendskab til fredningsprojektets præcise udformning, men de to spørgsmål jeg skal se på, er heller ikke afhængig heraf.

Jeg har ikke detailkendskab til fredningsprojektets præcise udformning, men de to spørgsmål jeg skal se på, er heller ikke afhængig heraf. Stevns Kommune Hovedgaden 46 4652 Hårlev att.: Borgmester Mogens Haugaard Nielsen Codex Advokater P/S Damhaven 5 B 7100 Vejle 26. februar 2015 Journalnr.: 205061 Advokat: Mads Kobberø mko@codexlaw.dk Sekretær:

Læs mere

Adgang til naturen. Naturen må gerne betrædes. men træd varsomt. Folderen. er udgivet af Naturstyrelsen

Adgang til naturen. Naturen må gerne betrædes. men træd varsomt. Folderen. er udgivet af Naturstyrelsen Adgang til naturen Folderen Naturen må gerne betrædes men træd varsomt er udgivet af Naturstyrelsen Dette er en generel DVL-introduktion til adgangsområdet. Den fulde tekst findes i folderen (Udarbejdet

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Referat af det 34. møde i Vordingborg Kommunes Miljøråd 14. september 2015

Referat af det 34. møde i Vordingborg Kommunes Miljøråd 14. september 2015 Til medlemmer, Valdemarsgade 43 suppleanter m.fl. af 4760 Vordingborg Vordingborg Kommunes Tlf. 55 36 36 36 Miljøråd. www.vordingborg.dk Sagsnr.: 13/555 Dokumentnr.: 130187/15 Afdeling: Land og Miljø Sagsbehandler:

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige

Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige Jonna Odgaard, journalist og bestyrelsesmedlem i Fugleværnsfonden Uden arbejdsgrupperne går det ikke. Det er Fugleværnsfondens bestyrelse meget bevidst om.

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Konferencen. Lokalisering af golfbaner i Danmark

Konferencen. Lokalisering af golfbaner i Danmark Konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark Bæredygtig planlægning af golfbaner Plan- og proceskonsulent Morten Weile COGITA Oplæggets struktur Bæredygtig planlægning af golfbaner Mulige konflikter

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Signe Nepper Larsen, Afdelingschef Natur og miljø, COWI

Signe Nepper Larsen, Afdelingschef Natur og miljø, COWI Naturplan Danmark hvordan kommer vi videre? Danskernes holdning til natur - kan vi skabe ny natur tæt på, hvor folk bor? Signe Nepper Larsen, Afdelingschef Natur og miljø, COWI 1 Hypoteser Natur er vigtig

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Afkobling af støtten til stivelseskartofler.

Afkobling af støtten til stivelseskartofler. Side 1 af 5 Notat Til KMC og AKV/Langholt Fra Ole Klintgaard Larsen Dato 11. marts 2010 Afkobling af støtten til stivelseskartofler. I. Indledning. I forbindelse med sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form. Intet andet transportmiddel kombinerer så effektivt hurtig og billig transport med ønsket om bæredygtig udvikling og forbedring af folkesundheden som cyklen. Cyklen kombinerer på enestående vis motion

Læs mere

Status for randzoner

Status for randzoner Status for randzoner 1) Politisk arbejde fra Landbrug og Fødevare 2) Rent praktisk som landmand 3) Bøder og sanktioner 4) Offentlighedens adgang Ole Hansen Stævning og den politiske indsats vedr. randzoner

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede

Læs mere

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien. BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, bbi@dn.dk Evaluering af DNs fredningsstrategi

Læs mere

Slagelse Næstvedbanen

Slagelse Næstvedbanen Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner. N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Vi har den 19. november 2013 sendt udkast til afgørelse i sagen, som vi har modtaget følgende bemærkninger til:

Vi har den 19. november 2013 sendt udkast til afgørelse i sagen, som vi har modtaget følgende bemærkninger til: DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20. december 2013 13/21459-11 x x x AFSLAG PÅ DELVIS NEDLÆGGELSE AF PRIVAT FÆLLESVEJ Vejdirektoratet har behandlet din klage af 30. oktober 2013 over Kommunens

Læs mere

At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt skal tage

At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt skal tage 6.4 Teleanl g.qxd 19-12-2005 19:32 Side 1 Foto: Fyns Amt 6.4 Teleanlæg Amtsrådets mål At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330

Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330 Navn på tema: Afgræsning af kommunale arealer Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering I alt 730 330 330 330 Alternativ 2 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift

Læs mere

AFGØRELSE i sag om fredning af Allerød Lergrav. Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 1 44.

AFGØRELSE i sag om fredning af Allerød Lergrav. Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 1 44. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. oktober 2015 J.nr.: NMK-520-00044 Ref.: AUP AFGØRELSE i sag om fredning af Allerød Lergrav Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere