NATURVENLIG ADGANG Argumenter for en ændret adgangsregulering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATURVENLIG ADGANG Argumenter for en ændret adgangsregulering"

Transkript

1 Udvalget om reglerne om offentlighedens adgang til naturen. Oplæg ved udvalgets 2. møde, 19. februar 2001, Holbæk Af Peder Agger Naturrådet Forord NATURVENLIG ADGANG Argumenter for en ændret adgangsregulering I Naturrådets vismandsrapport (Vismandsrapport:2000) anbefales det, at der gives bedre adgang i det åbne land. Der står: Miljø- og Energiminsiteren bør tage initiativ til en justering af naturbeskyttelseslovens adgangsregler, så adgangsforholdene generelt forbedres i det åbne land. Der bør dog stadig være undtagelser for områder mad landbrugsarealer i omdrift, der kan tage skade af færdsel, i umiddelbar nærhed af beboelsesejendomme og i meget følsomme naturområder, hvor offentlighedens generelle adgang kan være i konflikt med naturbeskyttelseshensyn. Efterfølgende var undertegnede inviteret til at give et indlæg om adgang og demokrati i det åbne land ved Friluftsrådets generalforsamling i maj år Jeg har aldrig tidligere været ude for, at et oplæg fra min side på en gang har været mødet med så mage positive og negative reaktioner. Det peger på, at vi her er inde på et felt, der trænger til at blive diskuteret. Og det er baggrunden for nedenstående oplæg, som rummer Naturrådets holdning til spørgsmålet om offentlighedens adgang til det åbne land. Indledning Balancen mellem benyttelse og beskyttelse har med lidt varierende styrke og betoning i over 100 år været central for reguleringen af de rettigheder forskellige interessenter måtte have til naturen og landskabet. Hvilke hensyn kræver rettighedshaverne (ejere såvel som brugere), og hvilke hensyn kræves for at opnå en bæredygtig udvikling på natur- og landskabsområdet? I og med at samfundet og dermed også natur og landskab underkastes stadige forandringer, er der behov for løbende at justere adgangsreguleringen, for at denne kan fungere hensigtsmæssigt. Det øgede pres og den forøgede forandringshastighed, stiller stigende krav til reguleringens forudseenhed. Den må lære at blive mere målrettet og proaktiv fremfor som hidtil overvejende at være reaktiv. Der er i det danske samfund en bred enighed om vigtigheden af, at borgerne har god adgang til naturen, fordi oplevelsen indebærer en værdi i sig selv, har betydning for sundheden og opfattes som en forudsætning for forståelse for den natur- og miljøpolitik, som også er nødvendig af andre grunde. I det følgende vil jeg fokusere på offentlighedens adgang til naturen. Argumenterne 1

2 for at der sker en snarlig justering af adgangsreglerne bliver uddybet, og de naturhensyn, der i særlig grad skal udvises i den forbindelse, vil blive vurderet, inden jeg slutter af med nogle betragtninger over nogle af de løsningsforslag, der har været fremme i den seneste debat. Bæredygtig udvikling Efter Naturrådets opfattelse må en bæredygtig udvikling på natur- og landskabsområdet indebære, at de mest basale naturlige processer så som stofkredsløb og biologisk spredning sikres i alle landskaber. Endvidere må de naturligt hjemmehørende dyre- og plantearter fortsat sikres i levedygtige bestande i landet, og mennesket må sikres nem adgang til at opholde sig i og udnytte denne natur, bortset fra der hvor det klart strider imod hensynet til naturen. Det er den velkendte historie om beskyttelse og benyttelse. Men det er samtidig en erkendelse af, at hvis ikke der er plads til benyttelse, vil der i det lange løb heller ikke blive plads til beskyttelse. Hvis naturen kun bliver for et eksklusivt mindretal af befolkningen, skrumper det demokratiske grundlag for at bevare den ind. Det truer bæredygtigheden, fordi naturen på så mange måder til syvende og sidst både er et nødvendigt grundlag og en ønskværdig ramme og del af vores liv. Dette er smukt udtrykt i et lille slogan, jeg har fra Chicago Zoological Society: Vi beskytter kun det vi elsker, vi elsker kun det vi kender, vi kender kun det vi har mødt. Hvordan skal vi kunne elske noget vi ikke kender? Mødet er befordrende for erhvervelse af kendskab og kundskab, men information er nu heller ikke at foragte. Dog er det med hjernens modtagelighed som med hjertets: Den fremmes jo mere omfattende inddragelsen er. Fra et foredrag af den engelske biolog John Hanley opfangede jeg følgende slogan: Tell me - and I may forget Show me - and I will remember Involve me - and I will understand. Ud fra et bæredygtigheds-perspektiv må sikring af naturen derfor være naturforvaltningens ene ben og adgang til naturen være det andet. Dette er ikke i modstrid med den danske naturforvaltning. Men da ingenting står stille, - samfundet, landskabet og vi og verden ændres, - er det nødvendigt til stadighed at debattere, om den eksisterende balance mellem benyttelse og beskyttelse nu også er den rette, eller om der, bl.a. aht. det langsigtede perspektiv, bør gribes justerende ind. I forholdet mellem samfund og natur er ingen balance naturgiven, heller ikke den eksisterende balance mellem benyttelse og beskyttelse. Det er os der bestemmer balancen. Derfor kan debatten, set ud fra et videnskabeligt synspunkt tages op når som helst. Det er frem for noget et politisk anliggende. Naturrådets hoved-pointe til denne politiske diskussion er, at hverken naturen eller mennesket i det lange løb er tjent med at blive holdt adskilt. Tværtimod må vi hele tiden tilstræbe, at kontakten ikke mindskes unødigt, men derimod øges så langt som 2

3 naturens og andre grundlæggende hensyn tillader. Derfor er det, at vi taler om øget naturvenlig adgang. Den danske natur er sine steder sårbar og kræver derfor hensyn, men i det store og hele er den robust og slides ikke ned, i hvert fald ikke af 'bløde' benyttelsesformer. Problemet er frem for truslen om forstyrrelse snarere det omvendte, at vi har en masse dejlig dansk natur, som burde formidles til gavn og glæde for nuværende og fremtidige generationer. Der er sket større forandringer i det danske landskab indenfor de sidste 40 end i de foregående 200 år. Jeg vil i det følgende fremdrage fem forhold, der efter min mening i særlig grad giver grund til en fornyet debat om adgangen til det åbne land. Velfærd Det første af de fem forhold, der skubber til den hidtidige balance mellem benyttelse og beskyttelse, er den stigende velfærd. Naturen og adgangen til den betragtes i vores samfund som et gode, både som et mål i sig selv og som et middel til at udvikle livskvalitet, som der står i Friluftsrådets friluftspolitiske handlingsprogram. 1 Som indikatorer på dette kan man her blot tænke på, hvad vi som turister er villige til at betale ekstra for at få et værelse med havudsigt. For slet ikke at tale om, hvad vi hjemme i Danmark vil ofre for at komme til at bo ved 'skov og strand'. Huspriserne viser, at der her er tale om et af de højest skattede goder i vores kultur. 2 I et velfærds samfund, hvor både levestandard og demokrati regnes for goder, der skal gælde for alle, er det klart, at ønsket om adgang til og indflydelse på det åbne land med dets natur og landskabsværdier vil øge i styrke, i takt med - eller som en del af - at velfærden øges. Selvom 83% af respondenterne, i en Gallupundersøgelse Naturrådet har ladet foretage, (og som jeg vender tilbage til) erklærede sig tilfredse med den eksisterende adgang til landbrugslandet, var der dog 65% (mod 25%), der ikke fandt at de som borgere havde tilstrækkelig indflydelse på landbrugets påvirkning af natur og miljø. 3 - Velfærd drejer sig altså ikke kun adgang, men også om indflydelse. Men mest basalt drejer velfærd sig om sundhed. Sammenhængene mellem naturadgang og sundhed var tidligere og endnu i dag en fremtrædende diskussion i forbindelse med indretning af byerne, hvor lys og luft og grønne områder ses som en måde at bedre levevilkårene på bl.a. i de tætte arbejderkvarterer fra industrialismens barndom. Hvor det tidligere var de store smitsomme sygdomme er det i dag mere depressioner, manglende motion og social kontakt, der diskuteres i denne forbindelse. FSL har udgivet en oversigt over litteratur om de grønne områders betydning for sundheden 4. Og Forskningscenter for Livskvalitet har publiceret resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse om livskvalitet og naturbrug. 5 I det svenske folkesundhedsprogram indgår (til forskel fra det tilsvarende danske program) adgang til grønne områder og natur som et af målene for den forebyggende indsats 6. Friluftslivet anføres at gavne sundheden af flere grunde (se tabel 1). 3

4 Dagslyset har indflydelse på vitaminstatus, skeletopbygning, biologiske rytmer og hormonbalance. Dette virker igen ind på depression og angst. Specielt de årstidsbestemte depressioner mindskes i omfang og styrke. Søvnkvaliteten forbedres. Luften udendørs er i reglen mindre belastet med støv, bakterier, virus og husstøvmider etc. Lave niveauer af støv og stoffer i indåndingsluften gør lungerne mindre irriterede og dermed bedre i stand til at modstå f.eks. giftige gasser. De grønne områder og naturen har betydning for stressniveauer, koncentrationsevne og muligheden for at komme sig efter informationsbelastning. Stresstolerance og koncentrationsevne øges. Friluftsliv opøver balanceevne og muskler samt forbedrer konditionen. Koordination spænstighed og muskelstyrke øges fysisk aktivitet er en vigtig 'friskfaktor'. Grønne områder fremmer socialt samvær og modvirker ensomhed. Tabel 1: Den sundhedsmæssige betydning af friluftsliv, ifølge det svenske folkesundhedsprogram 7. Mobilitet Det andet af de fem forhold, som jeg vil trække frem, er den øgede mobilitet. Den voldsomme vækst, der ikke mindst i de seneste år er sket i privatbilismen, synes på trods af mange af de problemer den fører med sig, fortsat at skulle vokse. Bevægelsesfrihed opfattes som et væsentligt gode, som ikke kun begrænser sig til den bilende men også omfatter den flyvende trafik. Også ønsket om øget bevægelsesfrihed, når den for sundhed og/eller fornøjelse udfoldes ved egen kraft til fods eller med køretøj, er en del af denne udvikling. Befolkningen dyrker meget friluftsliv, og tendensen er stigende. 8 Og dyrkningen bliver for mange stadigt mere aktiv. I det hele taget synes ønsket om deltagelse og selvudfoldelse at blive stadigt mere udbredt i moderne livsstil modsat tidligere, hvor værdiorienteringen mere gik i retning af fysisk og økonomisk sikkerhed. 9 Det kan have miljømæssige omkostninger i form af slid og forstyrrelse af naturen. Det ændrede geografiske mønster og den øgede intensitet, bør derfor følges op af hensigtsmæssig regulering. Den øgede mobilitet er også et samfundsmæssigt problem, fordi ikke alle har adgang til bil eller fly. Forskelle i mobilitet truer med at blive en ny klassedelende faktor både herhjemme og endnu mere på globalt plan. 10 Dette er et dilemma. Udover at begrænse den motoriserede mobilitet, må vi stræbe efter, at den der er, kommer flere til gode, samtidigt med at det naturligvis må ske på måder, der ikke ødelægger noget af det, som er målet for den øgede mobilitet. - Hvem gider at køre til den anden ende af landet, eller flyve om på den anden side af kloden, hvis oplevelsen af nedslidte turistmål er den samme overalt? Det lukkede land Det tredje forhold er den omstændighed, at det åbne land af flere årsager er blevet mere 4

5 'lukket'. Det hænger bl.a. sammen med den øgede privatbilisme, der har fået de kollektive transportsystemer til at skrumpe. Det har også medført etablering af fysiske barrierer i landskabet i form af motor- og omkørselsveje, som ikke kan krydses. Og det har skabt psykiske barrierer for de bløde trafikanter, som hverken tør eller kan nyde spadsereturen i kanten af veje, hvor trafikken kun stiger i omfang og hastighed. 11 Et andet sæt af faktorer end de trafikmæssige, der også har været med til at lukke landet, hænger sammen med udviklingen indenfor landbruget. Herhjemme har offentligheden ret til færdsel på alle uhegnede udyrkede arealer (for så vidt at den ikke kommer for tæt på beboelses- og driftsbygninger). Problemet er, at den slags arealer er aftaget i udbredelse. For det første er mange arealer, som tidligere var udenfor omdrift i dag taget under plov. I forvejen er fremkommeligheden ikke for stor, fordi Danmark er det land i Europa, der har den største andel af sit landbrugsareal indenfor omdrift dvs. under dyrkning. For det andet er en del af de udyrkede arealer, der før var uhegnede, i dag under hegn, enten som hjortefarme eller som hegning for andre former for hobbypræget dyrehold. Det ses især i nærheden af de større byer, hvor behovet for uformel blød færdsel ellers netop er særligt stort. For det tredje er mængden af markveje gået meget tilbage i forbindelse med landbrugets fortsatte koncentrering og specialisering. 12 Ved den fortsatte strukturudvikling i landbruget vil stadigt flere veje blive enkeltmandseje, og dermed udsat for at blive lukket eller nedlagt. 13 Strukturudvikling og demokrati Et fjerde forhold, der kan trækkes frem, har ligeledes med landbrugets strukturudvikling at gøre, nemlig det at jorden samles på stadig færre hænder. Lige efter anden verdenskrig var der endnu over landbrugsbedrifter i Danmark. I dag er vi under , og antallet af heltidslandbrug er på Prognoserne taler om, at vi om 10 år måske når ned på effektive heltidsbrug. Med mindre der sker en ændring af reguleringen rejser den fortsatte strukturudvikling et spørgsmål om demokrati. Uden ændring af reguleringen vil der opstå et akkumulerende demokratisk underskud, mht. hvem det er, der bestemmer over og har adgang til det danske landbrugsland med dets naturindhold. Det er naturligvis ikke en proces, der er gennemført for at hindre folk i at få adgang og indflydelse, men det er et resultat, af den landbrugsudvikling der foregår. Hvad angår skævheden i fordelingen af de goder, som har med besiddelse af jord at gøre ejer 2% af befolkningen nu to tredjedele af landet. Danmark er ved at ligne et U-land, eller rettere ligne et U-land som vi kendte dem engang. For i dag er jorden blevet langt mere ligeligt fordelt ude i verden end den var tidligere, og hvad den er ved at blive hos os. Naturens vækst Det femte forhold, der øger aktualiteten af en debat om adgang, hænger sammen med den politik, der allerede er vedtaget og delvis gør sig gældende, og som kan forudses at ville blive realiseret i de kommende år 14. Man kan sige, at naturen vokser på 5

6 landbrugets bekostning. Hvorfor adgangsforholdene må justeres tilsvarende. Som eksempler på nogle af de interesser, der i stigende grad gør krav på plads, kan nævnes, at det allerede siden midten af firserne har været regeringens politik at fordoble det danske skovareal. Vandmiljøhandlingsplan II indeholder planer om oprettelsen af ha våde enge. Der opereres med udpegning væsentlige drikkevandsområder. Og naturgenopretningen, der allerede har betydet pleje og genetablering af betydelige arealer, må forventes at fortsætte også i det kommende årti. 15 Alt dette vil stort set foregå for offentlige midler. Dermed er der også gode argumenter for, at der sker en samordning med de øvrige almene interesser i landskabsudviklingen. Flersidig arealanvendelse, der bl.a. forventes at blive nøgleordet i det kommende landsplandirektiv, stiller nye krav til og åbner nye muligheder for - den offentlige regulering, herunder også adgangsreguleringen. Hård og blød benyttelse Det er ikke så meget adgangen, som det er adgangsformen, der er problemet.. Skal man vurdere argumenterne for eller imod øget adgang, er det klart, at det må ses, både i forhold til hvordan de eksisterende adgangsforhold er, og i forhold til hvad det er for adgangsformer, der er på tale. Aktivitetens form, intensitet og mønster er med andre ord afgørende. Endelig må det ud fra en overordnet betragtning ses i forhold til, hvad der i øvrigt foregår i de landskaber, det drejer sig om. Hvis vi tager det sidste først, er der ikke tvivl om, at den voldsomste påvirkning af den danske natur og de danske landskaber har været og stadig er den opdyrkning, som nu er foregået over mange tusinde år. Andre væsentlige faktorer er skovbrug og den fortsatte urbanisering, der begge tog fart i forrige århundrede. Set i sammenligning hermed, synes de skader, som en øget adgang til landskab og natur kan medføre, at være helt ubetydelige. Dette argument må dog anvendes med forsigtighed. Al den stund at jordbrug og urbanisering har taget for sig af retterne, kan selv mindre dominerende adfærd være afgørende for, hvad der sker med naturen i de dele af landskabet, hvor der er levnet noget, der ligner natur. Adgangsformen er vigtig. Undersøgelser har for eksempel vist, at det højst skattede gode ved skovbesøg er stilhed. 16 Stilhed er en hastigt svindende ressource i disse år, til skade for både natur og friluftsliv. Derfor er det, når det er skov, der tales om, klart mindre acceptabelt at åbne op for motortrafik end øget adgang til fods. Andre undersøgelser har vist, at jagten har en dybtgående effekt på vildtets adfærd. 17 Troldænder f.eks. kan for at undgå jægerne skifte fra dag- til natfouragering. Flugtafstanden hos gæs kan mere end fordobles i jagttiden, og af gode grunde da en tredjedel af dem flyver rundt med hagl i kroppen. 18 Løse hunde kan have tilsvarende effekt på de større dyrs adfærd. Eksempelvis vil grævlingen i reglen helt fortrække fra de skove, hvor løse hunde optræder regelmæssigt. Alt sammen er det forhold, der bidrager til at mindske mulighederne for at opleve disse dyrearter. På den anden side er der, som førnævnt flere forhold der taler til fordel for en øgning af adgangen. Svaret må da være, at det fortrinsvis bør være de bløde friluftsformer, der tænkes på. Men selv sagesløse fodgængere kan forvolde skade gennem den samlede forstyrrelse og det slid de tilsammen forårsager. Hvor det truer med at blive resultatet, må en øget adgang ledsages af information. Hovedparten af danskerne er heldigvis så lovlydige, at blot en lille opfordring til at ændre adfærd eller rute som regel kan få den fornødne 6

7 aflastende effekt. Og hvis det ikke er nok, kan man forsøge at kanalisere færdslen med diskrete midler. F.eks. kan en bunke kvas rigtigt placeret, afholde det store flertal af skovgæster fra at vade ind over skovbunden. En mulig løsning på nogle af de mere eller mindre udtalte konflikter, der eksisterer omkring ønsket om øget adgang til de private skove, kan være en mere differentieret regulering. De gode erfaringer med udlægning af jagt- og forstyrrelsesfri kerneområder inde i EF-fuglebeskyttelsesområderne peger i den retning. Fremfor at underlægge hele skoven (eller alle skove) det samme reguleringsregime, er der næppe tvivl om, at naturen ville vinde ved at en øget adgang til nogle arealer blev modsvaret af, at andre arealer blev mere beskyttet mod adgang, end de er i dag. Sandsynligvis vil noget sådant kunne udformes på måder som også bliver både lodsejerne og friluftsfolket til gavn. Om der skulle være tale om temporære begrænsninger, og om alle eller kun særlige adgangsformer bør da, ligesom ved udpegningen af de jagt- og forstyrrelsesfri kerneområder, bero på en lokal diskussion og tilpasning. Udpegningen bør ikke være til hinder for skovdrift og behøver ikke ligge fast hele året eller for al fremtid. Her som på mange andre områder er nøgleordet variation. Hellere mere forstyrrelse i den ene ende af skoven og mindre i den anden end den samme jævne uro over det hele. Muligheden for at indføre mere fleksible forvaltningsmåder bør derfor overvejes seriøst. Eksempelvis behøver opfordringen til at skåne duehøgens del af skoven for besøg, jo ikke gøres gældende længere end duehøgen faktisk er der. Derudover bør man absolut ikke være blind for værdien af den del af formidlingen, der ligger i at komme med pågældende oplysning. Skovgæstens har udbytte af at få del i indsigten såvel som i ansvaret. ('Involve me - and I will understand'). En frygt, for at øget adgang på visse steder og i visse situationer skal medføre uoprettelige skader, bør derfor ikke imødekommes med landsdækkende generelle forbud (der minder om kollektiv afstraffelse). Men med information, diskrete midler og inddragelse. Som en ekstra sikkerhed for bekymrede lodsejere, kan der gives tilsagn om erstatning fra det offentlige for alle dokumenterede skader som følge af øget adgang. Opsummerende er det vi ønsker: 1) Generel adgang med mulighed for undtagelser (fremfor generelle forbud med mulighed for dispensationer), 2) fleksibilitet, 3) variation, 4) lokal tilpasning og 5) lokal disalog. Tilfredshed og ønsker Til vores forundring er Naturrådets førnævnte lille Gallup-undersøgelse over gennemsnitsdanskerens forhold til naturen i agerlandet 19 i bladet Jæger 20 blevet taget til indtægt for, at folk er tilfredse med de herskende adgangsforhold, og alt således skulle være i skønneste orden. Hertil kan der knyttes flere bemærkninger. For det første er tilfredsheden nok høj men ikke helt så høj blandt folk fra de større byer (69%). For det andet er det, at man i et telefoninterview erklærer sig 'meget tilfreds' eller 'tilfreds' med ens muligheder for at komme ud i landbrugslandskabet", ikke ensbetydende med, at man ikke kan forestille sig forbedringer. Eksempelvis vil jeg formode, at hovedparten af de mennesker, der bor i små landsbyer og mere enligt beliggende huse på landet, i og med at det bor midt i det, føler, at de dårligt kan tillade sig at ytre utilfredshed med deres mulighed for at komme ud i 7

8 landbrugslandskabet. Men det det er næppe ensbetydende med, at de ikke kan tænke sig andre muligheder for at gå eller jogge en tur, end turen ud af den ene side og hjem af den anden side af landevejen, der mange steder er de nye landboeres eneste mulighed. Projekt 'Spor i landskabet' kan tages som en indikation på eksistensen af sådanne ønsker om at etablere en hensigtsmæssig infrastruktur for bløde færdselsformer i lokalsamfundene. Det er et populært projekt, hvor erhvervsorganisationer, myndigheder og Friluftsrådet i samarbejde med frivillige lodsejere finder frem til etablering af stiforløb i det åbne land, Projektet Spor i Landskabet s kvalitet ligger i den lokale tilpasning herunder frivilligheden. Men det forekommer dog at være både for dyrt, langsomt og usikkert til alene at kunne opfylde de akutte og langsigtede behov, der er for at sikre offentlighedens adgang i fremtidens flersidige landskaber. Et andet forhold man endvidere bør tage hensyn til i tolkningen af de 83% tilfredse respondenter i Gallup-undersøgelsen er den formentlig høje grad af ukendskab, der er til gældende regulering blandt de adspurgte. Ved folk overhovedet, hvor stramme regler, der gælder? En omfattende undersøgelse af friluftslivet, som Forskningscentret for Skov og Landskab gennemførte i , tyder ikke på det. Her spurgte man bl.a. til folks kendskab til gældende love og regler. På trods af, at der i årene forinden havde været gennemført en ret omfattende oplysningskampagne om adgangsrettigheder, kendte kun godt halvdelen det korrekte svar på de 7 stillede spørgsmål. 21 Også flere undersøgelser blandt landmænd viser et forbløffende ukendskab til love og regler (f.eks. Naturbeskyttelseslovens paragraf-3), ligesom der fra landbrugets side ofte klages over den generelle bureaukratisering, der har udviklet sig, som indebærer at landmanden må bruge en betragtelig del af sin eller landbrugskonsulentens tid på at udfylde en endeløs strøm af skemaer fra myndighederne. Dette peger på det ønskelige i regelsanering og forenkling. Også når det gælder reguleringen af offentlighedens adgang til det åbne land, er der behov for en fagligt forsvarlig forenkling. Det simpleste ville være enten at lukke eller at åbne overalt. Men det ville ikke være fagligt forsvarligt. Spørgsmålet er da, om der i princippet skal være forbud med muligheder for undtagelser eller omvendt adgang med mulighed for dispensationer der hvor der viser sig at opstå problemer. For såvidt vi taler om adgang til fods langs hegn, skovbryn, vandløb og andre linieformede småbiotoper i agerlandet går Naturrådet ind for den sidstnævnte model. Proportioner og virkemidler Det turde være skinnet igennem det hidtil sagte, at Naturrådet generelt er positivt indstillet overfor en øget adgang til den danske natur og det danske landskab, men der er ikke tale om, at åbne op for hvem som helst, hvor som helst og når som helst. En øget adgang må hvile på en række forudsætninger: Der kan kun være tale om bløde dvs. umotoriserede færdselsformer, ligesom øgning af adfærd, der direkte eller indirekte efterstræber flora og fauna, heller ikke bør komme på tale. Endvidere er det helt afgørende, hvad det er for landskabs- og naturtyper der er på tale. I de bedste naturperler må adgangen reguleres stramt, ja, enkelte steder helt undgås. Man kan derimod uden større betænkelighed fra et naturbeskyttelsesmæssigt synspunkt med føje diskutere øget adgang i de forstligt drevne skove og i landbrugslandet. I de i forvejen stærkt forstyrrede jordbrugslandskaber vil der i et langsigtet bæredygtighedsperspektiv være gevinster at hente ved en øget adgang - også for naturen - ved at åbne op for øget ydmyg færdsel hele eller dele af året. 8

9 Især i landbrugslandskabet vil de skader, som en blød og i de første mange år formentlig særdeles beskeden øget færdsel kan afstedkomme, være ubetydelige, set i forhold til hvad der ellers foregår på landet. De arter der overhovedet kan anfægtes af en svagt øget blød færdsel vil i langt de fleste tilfælde være helt ordinære arter, hvis bestande kan bære den ubetydelige ekstra-belastning, som en forøget forstyrrelse af den nævnte art vil indebære. Og skulle det alligevel opstå som problem, bør der være en mulighed for et selektivt temporært lokalt forbud mod færdsel, som anmeldes til myndighederne og markeres i marken. Hermed være ikke sagt at man skal lade hånt om legitime ejermæssige og andre f.eks. jagtmæssige interesser, blot skal de ikke begrundes med hensynet til naturens sårbarhed. Et vigtigt instrument for at sikre en langsigtet øget adgang er planlægningen. Derfor bør kommuner og amter holdes fast på de forpligtigelser, de har til at føre en detaljeret vej- og stifortegnelse, som kan danne grundlag for den videre planlægning. Efter mange års efterladenhed kunne man drømme om, at de ville gå til biddet. Den ny IT-teknologi åbner store perspektiver mht. adgangen til information om adgangen til landskabet. Et særligt forsømt område, hvad angår planlægning af infrastruktur, knytter sig til vores sommerhusområder og deres omgivelser. Her er der ikke kun behov for regelsanering men nok så meget for fysisk sanering af de mange blokeringer for blød færdsel. Også ved planlægningen af alle kommende skov-rejsnings- og naturgenopretningsprojekter mv. bør der tages stilling til hensigtsmæssige adgangsforhold, hvilket også langt hen ad vejen heldigvis er tilfældet allerede i dag. Men alle problemer for befolkningens adgang til naturen kan ikke umiddelbart løses på de her antydede måder. Generelle foranstaltninger kan kun bringe os et stykke af vejen. Derfor er der også brug for forsøg. Spørgsmål om øget adgang er i det hele taget egnet til forsøg. Lad mig minde om, at der inden man åbnede Strøget i København som gågade for godt og vel 30 år siden, bølgede en voldsom debat. Lige indtil at der var en som foreslog, at man jo kunne prøve i en begrænset periode. Det gjorde man, og debatten forstummede. Opfølgende forskning, der kan øge vores kendskab til reguleringens funktion og mulige effekter, er et supplerende middel til at fremme en hensigtsmæssig regulering. Det har vi generelt betjent os for lidt af i dansk natur- og miljøregulering. Også mere grundlæggende forskning i naturens betydning for friluftslivet bør øges. Heller ikke dette har der været for meget af i Danmark hidtil, hvor friluftslivet forskningsmæssigt har været et sørgeligt under prioriteret område. Men der må advares mod at udskyde enhver ændring af reguleringen med henvisning til, at der er brug for mere viden. - 'Mens græsset gror, dør Horsemor'.- Vi ved allerede nok, til at kunne foretage os en del. Som på mange andre områder er det tilrådeligt at komme i gang, men med åbne øjne, så at vi efterfølgende er i stand til at vurdere, om vi opnåede, det vi ville, og om bekymringerne blev gjort til skamme. I det hele taget er Naturrådet noget betænkelig ved den måde, hvorpå forskere og flere grønne organisationer ud fra snævre egeninteresser med henvisning til naturvidenskabelige forhold kræver mere forskning uændrede eller endog generelt indskrænket adgang for anderledes tænkende. For hundrede år siden lå det, der hed Naturvidenskabeligt Udvalg, der havde sin base blandt forskere på universitetet, i årelang strid, med dem der forberedte og senere (i 1911) etablerede Danmarks Naturfredningsforening 22. Striden stod netop om balancen 9

10 mellem adgang og beskyttelse. Jeg håber ikke, at den del af historien skal gentage sig. - Det er næppe bæredygtigt. Så hellere den om Strøget. Lad os snarest få lempet på adgangsreglerne, der hvor de mest indlysende har overlevet sig selv, og lad os så på de måske ikke helt så indlysende områder komme i gang med nogle omfattende og vel tilrettelagte forsøg, så vi kan komme videre - i en bæredygtig retning. Referencer: 1..Friluftsrådet 1997: Friluftsliv for alle - Friluftspolitisk handlingsprogram. 2.. Hasler,B. m.fl (2001): Rekreative værdier af skov, sø og naturgenopretning. AKF forlaget. København. 3.. Andersen,K.B.: Hvad mener befolkningen? Uddrag af Gallupundersøgelse. I Agger,P. mfl (red.): Natur og Landbrug. Temarapport nr , Naturrådet. 4.. Tvedt,T. og F.S.Jensen (1998): De grønne områder og sundheden. FSL. København. 5. Ventegodt, S. (1998): Livskvalitet og naturbrug. Forskningscenter for Livskvalitet, København. 6.. Vallgårda,S.(2001): Et program for folkesundheden og velfærdsstaten. Ugeskrift for Læger 163/3 s 'Hälsa på lika villkor - andre steget mot nationella folkhälsomål. Delbetänkande av Nationella folkhälsokommittén. Statens offentliga utredningar 1999:137. side Kaae,B. m.fl.:større trafikanlæg som barrierer for rekreativ brug af landskabet. Forskningscenter for Skov & Landskab. Park- og Landskabsserien Nr.17, Bruun,J.(2000): Natur, national identitet og engagement i miljøspørgsmål. Danmarks Pædagogoske Institut. DPI.nr København. 10..Baumann,Z.: Globalisering - De menneskelige konsekvenser. Gyldendal Kaae m.fl. op. cit. 12..Agger,P. og J.Brandt: Udviklingen i agerlandets småbiotoper i Østdanmark. Forskningsrapport nr. 48 fra Institut for Geografi, Samfundsanalyse og Datalogi. RUC Højring,K. og O.H.Caspersen (1999): Landbrug og landskabsæstetik. Park- og Landskabsserien nr. 25. Forskningscenter for Skov og Landskab. København. 14. Groth,N.B. mfl.(1998): Arealanvendelsen i Danmark , By- og Landskabsserien nr. 2. Forskningscenter for Skov og Landskab, Hørsholm Brix,B. m.fl.(red): Naturforvaltning gennem 10 år/ Miljø- og Energiministeriet, SNS. 16..Koch,N.E.: Skovenes friluftsfunktion i Danmark. I.del. Forstl.Forsøgsv.Danm. Kbh,35 (1978): Meltofte,H.: Europas mest intensive kystfuglejagt. Fugle & Natur 1/00, Noer, m.fl.:anskydning af vildt. Status for undersøgelser Faglig rapport fra DMU, nr.233, og andre rapporter fra DMU om samme emne. 10

11 19.. Gallup CAPIbus: Natur og landbrug. Interviewperiode 22. februar-14. marts Projekt nr Kunde: Naturrådet. Sammendrag bragt i Naturrådet (1999): Natur og Landbrug. Temarapport 1/1999. Naturrådet Raunkjær,.K.: Friluftsrådet kræver for meget. Lederen i Jæger 4/2000. s Jensen,F.S.: Friluftsliv i det åbne land 1994/95. Forskningscenter for Skov- og Landskab. Forskningsserien Nr.25, Madsen,F.K.: Naturfredningssagens historie i Danmark. Odense Universitetsforlag

Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet. Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com

Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet. Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com 2 Baggrund Friluftsliv gør godt! Landbrugslandskabet Lovgivning: færdsel på udyrkede arealer, markveje og stier

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa. Stiforløb 1. Indledning

Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa. Stiforløb 1. Indledning Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Codex Advokater P/S Damhaven 5 B 7100 Vejle 25. maj 2015 Journalnr.: 205828 Advokat: Mads Kobberø Sekretær: Lene Fjord Hocksdahl/MKO lfh@codexlaw.dk Direkte: +45

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

et forandret landskab en uændret planlov

et forandret landskab en uændret planlov & et forandret landskab en uændret planlov Kulturlandskabet rummer i dag en række forskellige funktioner fra jordbrugsproduktion over beboelse til friluftsliv og naturforvaltning. Imidlertid er de fleste

Læs mere

Velkommen til en lille rundtur med. fru Larsen.

Velkommen til en lille rundtur med. fru Larsen. Velkommen til en lille rundtur med Et oplæg om drømme og nye holdninger. Mit hjem er stedet for mine børn, min mand, venner og familie - her bor vi og lever. Min hjerne har fået strithår af alt det drømmeri.

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Lone Cecilie Jensen Elbjergvej 52 Vejrhøj 9610 Nørager. Sendt pr. mail: KM.regnogbyg@gmail.com

Lone Cecilie Jensen Elbjergvej 52 Vejrhøj 9610 Nørager. Sendt pr. mail: KM.regnogbyg@gmail.com Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Lone Cecilie Jensen Elbjergvej 52 Vejrhøj 9610 Nørager Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Sendt pr. mail:

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Befordring i landdistrikter

Befordring i landdistrikter Befordring i landdistrikter udfordringer og muligheder Resultater fra Favrskovundersøgelsen Niels Agerholm Niels Agerholm Ph.d., Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Arkitekt,

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. 4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015 Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen Den 5. marts 2015 Æblevej Skovrejsning, VVM og bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur Skive Kommune har søgt tilladelse

Læs mere

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup Overdækning ved kalvehytter Nye siloer Tilbygning til maskinhus Ny halmlade 27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

genskabe eller generere

genskabe eller generere muligheder mulighed A: Du fortsætter med planlægningen af disse steder alligevel, men du initierer en stor PR-kampagne, før den storstilede implementering af projekterne. mulighed B: Bøj dig for presset

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Naturen og mennesket mennesket og naturen En undersøgelse af befolkningens reflekterede holdninger til naturen

Naturen og mennesket mennesket og naturen En undersøgelse af befolkningens reflekterede holdninger til naturen Frederiksborggade 15 1360 København K Tlf: 33 95 57 90 Fax: 33 95 57 98 E-mail: Naturraadet@naturraadet.dk www.naturraadet.dk Naturen og mennesket mennesket og naturen En undersøgelse af befolkningens

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Du har i sommeren 2014 sat et tag/spir på tårnet på din ejendom Gurrehus, Gurrevej 430.

Du har i sommeren 2014 sat et tag/spir på tårnet på din ejendom Gurrehus, Gurrevej 430. Anders Vestergaard E/F Gurrehus Mailet dd Center for Teknik, Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282582 hwa02@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 25.03.2015 Sagsnr. 14/15648

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Bystruktur og cykling

Bystruktur og cykling Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Landzonetilladelse samt dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16 Sø og Å byggelinie til opsætning af shelters til kanosejlads

Landzonetilladelse samt dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16 Sø og Å byggelinie til opsætning af shelters til kanosejlads Kultur og fritid Haderslev kommune Hansborggade 7 6100 Haderslev 28. oktober 2013 Sagsident: 13/4861 Sagsbehandler: Keld Roed Haderslev Kommune EB Plan og Ejendomsudvikling Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere