YDEROMRÅDERNES KRISE FEMERN BÆLT NEJ TIL ALT MILLIARDBYGGERI I AARHUS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "YDEROMRÅDERNES KRISE FEMERN BÆLT NEJ TIL ALT MILLIARDBYGGERI I AARHUS"

Transkript

1 entreprenøren NR. 1/2015 MARTS YDEROMRÅDERNES KRISE FEMERN BÆLT NEJ TIL ALT MILLIARDBYGGERI I AARHUS

2 2 Fotograf: Ty Stange Arkitekt: KBP.EU KARRES EN BRANDS & POLYFORM

3 entreprenøren INDHOLD: YDEROMRÅDERNES KRISE Igennem de seneste par år har en væsentlig del af arbejdet i Boligøkonomisk Videncenter handlet om, at det danske boligmarked, ja i virkeligheden hele det danske samfund, er ved at blive splittet i to dele. Én del er i fremgang og må ud fra alle kriterier beskrives som en succeshistorie. Det er vore største bycentre med Hovedstadsområdet og Aarhus i front. Læs Curt Liliegreens analyse fra side 4 entreprenøren NR. 1/2015 FEBRUAR YDEROMRÅDERNES KRISE FEMERN BÆLT NEJ TIL ALT MILLIARDBYGGERI I AARHUS DANMARK VENDER DET BLINDE ØJE MOD SVERIGE AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, DANSK BYGGERI. Herhjemme har vi afviklet BoligJobordningen. Men i Sverige er såvel håndværkerfradrag som hjemmeserviceordning en vigtig del af svensk økonomisk politik og nærmer sig nu 20 mia. kr. årligt. Ordningen er i Sverige tilmed en overskudsforretning Selvom også Sverige har nedjusteret de seneste vækstprognoser, har svensk økonomi i de senere år klaret sig langt bedre end den danske. En af de meget jordnære årsager er, at vores naboer har formået at markedsgøre en række service- og håndværksydelser, der i Danmark typisk udføres som sort arbejde, gør-det-selv eller gør-det-slet-ikke. Vores naboland har siden 2009 haft de meget omfattende og ambitiøse RUT- og ROT-avdrag, der år for år vinder større udbredelse, og som også er videreført af den nye svenske S-regering. Helt friske tal fra de svenske skattemyndigheder viser, at der i 2014 blev givet håndværker- og servicefradrag for i alt 19,5 mia. SEK, svarende til godt 0,5 % af Sveriges BNP. TUNNELBYGGERI PÅ FEMERN BÆLT KRÆVER DYGTIGE ENTREPRENØRER Danske ingeniører har god grund til at være stolte. Byggeriet af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund har givet international genlyd. Øresundsbroen er den længste tog- og bilbro i Europa, og Øresundstunnelen er verdens længste sænketunnel. Det er derfor med en meget stor dansk knowhow i bagagen, at vi i år går i gang med at bygge Femern-forbindelsen. Læs mere fra Steen Lykke, teknisk direktør i Femern A/S, på side 12. Ni udstillingshaller er i brug, når flere end 220 udstillere rykker ind i MCH Messecenter Herning og sætter transport på dagsordenen Nyhederne er linet op, Årets Opbygning kåres, politikerne debatterer om branchens fremtid, brændstofkonkurrencen sætter fokus på energirigtig kørsel, Årets Varebil kåres og meget mere. Læs om Transport 2015 fra side 15. ENTREPRENØREN NR. 1 MARTS 2015 Udgivet af: Forlaget Coronet A/S Traverbanevej Charlottenlund Telefon Telefax Internet: Udkommer 6 gange årligt Redaktion: Carsten Stæhr (ansvarshavende), Curt Liliegreen, Poul Stæhr, Klaus Hybler, Stig Larsen Redaktionen sluttet Layout: Stig Larsen Distribueret oplag: Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S Abonnementspris: kr. 400,- (excl. moms) Annoncer + abonnement: Forlaget Coronet A/S telefon telefax Til sammenligning kostede den danske BoligJobordning ifølge Finansministeriet 1,1 mia. kr. Dansk Byggeri vurderer dog, at den reelle omkostning snarere ligger mellem 200 og 300 mio. kr. Under alle omstændigheder udgør beløbet under 0,1 % af Danmarks BNP. Når man tænker på, hvor billig den danske BoligJobordning var, og hvor lavt støtteniveauet er i forhold til de tilsvarende svenske ordninger, så er det imponerende, at håndværkerfradraget nåede at blive en så stor succes med ca brugere, bredt geografisk fordelt i landet. Ordningen skulle snarere have været udvidet efter svensk forbillede end nedlagt. I 2014 var der ca. 1,1 millioner svenskere, der benyttede det svenske håndværkerfradrag, ROT, og godt der fik tilskud, primært til rengøring, under hjemmeserviceordningen, RUT. Det har givet titusindvis af arbejdspladser og har eksempelvis betydet, at man fra et nulpunkt i 2009 nu er nået op på over virksomheder, der udfører rengøringsopgaver i private hjem i Stort set alle er små selvstændige iværksætterfirmaer, der primært beskæftiger kvinder med anden etnisk oprindelse end svensk. I Sverige bidrager RUT- og ROT-ordningerne i høj grad til, at mange indvandreres første møde med det svenske arbejdsmarked er på det hvide marked i stedet for det sorte. Og det samtidig med at man herhjemme har problemer med at få indvandrere og efterkommere ud på det normale arbejdsmarked. Ifølge Dansk Byggeri understreger de nye svenske tal blot, hvor ærgerligt det er, at regeringen hellere vil fornøje sig med at nedjustere vækstprognoser, mens man forgæves prøver at opfinde den dybe tallerken selv. Men hvad forestiller man sig egentlig i Finansministeriet? Tror man, at det er for sjovt, at Sverige i stor politisk og økonomisk konsensus med vidtåbne øjne bruger tæt på 20 mia. kr. årligt på håndværks- og servicefradrag? Svenskerne er vel næppe idioter, som kaster de svenske kroner i grams. 3

4 entreprenøren YDEROMRÅDERNES DANMARK ER SPLITTET I TO Igennem de seneste par år har en væsentlig del af vores arbejde i Boligøkonomisk Videncenter handlet om, at det danske boligmarked, ja i virkeligheden hele det danske samfund, er ved at blive splittet i to dele. Én del er i fremgang og må ud fra alle kriterier beskrives som en succeshistorie. Det er vore største bycentre med Hovedstadsområdet og Aarhus i front. En anden del er udfordret af affolkning, et fastfrossent boligmarked og tab af arbejdspladser. I gamle dage kaldte man de sidstnævnte områder for udkant Danmark eller yderområder, og sad man i København, var man i behagelig afstand fra disse problemramte dele af landet. Sådan er det ikke mere. De geografiske områder af Danmark, der er udfordret af udviklingen, er rykket tættere på de største byer. Blandt andet er Vest- og Sydsjælland ramt af problemer, og man skal ikke meget syd for Køge, før man ser et boligmarked i krise. De problemer, der kendetegner yderområderne, er ikke begrænset til de dårlige konjunkturer. Problemerne består i en hel række forhold knyttet til befolkningsændringer, forandringer i erhvervssammensætningen i takt med den teknologiske udvikling og globaliseringen, nye normer i befolkningen og byernes renæssance i de unges bevidsthed. Det er ikke udfordringer, der er opstået lige pludselig, men tendenser der har udviklet sig støt og roligt igennem årtier. I Boligøkonomisk Videncenter er vi jævnligt i kontakt med kommuner, der mærker disse udfordringer på nært hold, i takt med at befolkningstallet skrumper, mens befolkningens sammensætning ændrer sig, så de ældre vejer relativt tungere. Vi er også i kontakt med boligselskaber, der mærker problemerne i form af tomme almene lejligheder, et problem vi ikke kendte til under den tidligere boligkrise i starten af 1990 erne. Jeg har efterhånden haft lejlighed til at møde hundreder af fagfolk og lokalpolitikere og drøfte dette emne i forbindelse med de foredrag, jeg har holdt, i de seneste måneder alene for blandt andre Dansk Bygningsarv ved arrangementet Bag landet, ved lanceringen af Yderområder på forkant, et projekt Realdania gennemfører sammen med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt Kommunernes Landsforening, ved foredrag for Boligselskabernes Lansdsforening i Billund og Aabenraa, eller ved indlæg under nogle af Realdania Debats møder for borgmestre og kommunaldirektører eller for boligselskaber. Men igennem flere år har vi sporet en stor interesse i nogle kommuner for at sparre med os om, hvad befolkningsudviklingen vil medføre for dem. Det er virkelig et emne, der optager mange mennesker, og det er glædeligt i en tid, hvor nogen ellers forsøger at tale markedet op og ignorerer de me- 4

5 entreprenøren KRISE AF SEKRETARIATSCHEF, CAND. POLIT. CURT LILIEGREEN, BOLIGØKONOMISK V IDENCENTER over modellens regnekraft. Denne model, der er udviklet af DREAM institutionen (DREAM = Danish Rational Economic Agent Model, et uafhængigt forskningscenter, der opererer en række økonomiske modeller og blandt andet opstiller de danske befolkningsprognoser, der offentliggøres af Danmarks Statistik) igennem nu mere end fire år, kan analysere boligmarkedet i detaljer i yderområderne. Samtidig har vi udviklet egne analyseværktøjer, der skal give os bedre informationer og overblik i forhold til udviklingen. Det er blandt andet Boligbyrdemodellen (BOB), der behandler, hvad de stigende priser i København betyder for førstegangskøberne, og det er vort konstant kvalitets prisindeks for boliger, der blandt andet kan give os en mere detaljeret indsigt i de kategorier af boliger, der er ved at falde ud af markedet i yderområderne. Statistikker og modeller løser selvfølgelig ingenting i sig selv. I bedste fald håber vi på, at vi kan give beslutningstagerne et lidt bedre grundlag, og at vi indimellem også får sat en dagsorden, når vi går ud i medierne. Hvad er det da, der har ramt de danske landdistrikter/yderområder? Er det et levn fra finanskrisen, er det en negativ bølge, der skyller ind over os netop nu, men som snart forlader os igen? Er det noget, vi kan afhjælpe med nogle flere bevillinger på finansloven, eller er vi magtesløse? Og er det, som vi iagttager, selve problemet, eller blot virkningen af en større omstilling, som vi ikke kan kæmpe imod, men som vi måske snarere skal forsøge at fremme? I det følgende vil jeg give et øjebliksbillede af tingenes tilstand, og antyde problemernes årsager. VANDRINGEN FRA LAND TIL BY HAR STÅET PÅ I 100 ÅR Folkevandringen fra landdistrikterne til byerne er på ingen måde re alvorlige samfundsproblemer. Flere af de forskningsprojekter, der med vor finansiering udføres af universiteter og forskningsinstitutioner i disse år, er gearet til at håndtere de geografiske forskelle, der vokser frem på boligmarkedet. Det er således langtfra en udvikling, der har taget os på sengen. Tværtimod har vi gennem lang tid udviklet og kalibreret værktøjer, der kan bringes i spil i forhold til udfordringerne. Det er blandt andet analyser af tvangsauktionsramte boliger i det østlige Danmark. Det er også et mægtigt analyseværktøj i form af den såkaldte SMILE model, der er intet ringere end en mikrosimuleringsmodel for boligmarkedet men det er så også det eneste mikro Kilde: Statistikbanken, Danmark Statistik INDBYGGERTAL I BYER OG LANDDISTRIKTER 5

6 6 Arbejderen ved maskinen og landmanden på sin traktor ny. Den er heller ikke et særligt dansk fænomen. Lige siden Danmarks første industrialiseringsbølge i 1870 erne har Hovedstadsområdet været i vækst. I første omgang ramte det ikke landdistrikterne. Hovedstaden tilsammen med den betydelige nettoudvandring opsugede blot befolkningsoverskuddet. Fra slutningen af 1930 erne begyndte befolkningen i landdistrikterne dog at dykke, og det tog rigtig fart efter Udviklingen gik i første omgang ikke ud over landsbyerne. Men fra 1980 og frem stagnerede folketallet i landsbyer med 200 til indbyggere samt i mindre provinsbyer med til indbyggere. Fra 1980 til 2000 gik Hovedstadsområdet tilbage i indbyggertal, men den udvikling er nu vendt. Samtidig har København og Frederiksberg kommuner, der tidligere havde den relativt ældste del af befolkningen på Sjælland, nu fået den relativt yngste. Når landdistrikterne gik så voldsomt tilbage efter 2. Verdenskrig, hænger det sammen med landbrugets krise. Efter krigen stod man i Europa med en landbrugssektor, der havde overproduktion, og priserne faldt derfor, så landbrug ikke længere blev rentabelt. Det var nødvendigt at effektivisere driften, og det indebar en mekanisering, der frigjorde arbejdskraft, der vandrede ind til byerne. Det muliggjorde Danmarks anden store industrialiseringsbølge i 1960 erne. Lige i hælene på industrialiseringen fulgte en kraftig vækst i antallet af offentligt ansatte i forbindelse med opbygningen af den moderne velfærdsstat, og herefter fulgte service og siden videnerhverv. Dette er et klassisk forløb i økonomisk teori, og Danmark fulgte blot med forsinkelse i sporet på USA. Det er dog nok kommet bag på mange, at faldet i beskæftigelsen i landbrug og UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN Kilde: Statistikbanken, Danmark Statistik fis keri, og siden inden for industri, er fortsat helt op til i dag. Denne store omstilling mellem de forskellige typer af erhverv er langtfra overstået. En så voldsom omstilling er selvsagt en ting, der også påvirker den regionale fordeling af arbejdspladserne. Baggrunden for yderområdernes krise ligger i dette skift mellem erhverv. Et fortsat tab af arbejdspladser inden for produktion, og vækst i erhverv, der forudsætter en højere uddannelse, og hvor arbejdspladserne hidtil er blevet lagt i de allerstørste byer. Medmindre man bryder det mønster, at arbejdspladser i det offentlige og videnerhverv ligger i de store byer, så vil det uafbrudte tab af arbejdspladser i landbrug, skovbrug, fiskeri og industri presse landkommunerne hårdere i fremtiden. Med tab af arbejdspladser i produktion og et vigende folketal følger tab i følgeerhverv som butikker og erhvervsservice i yderområderne. Analyserer man flyttemønstrene fra yderområder, vil man se, at nettofraflytningen især er markant i de yngre aldersklasser fra år. Her flytter den unge generation til nærliggende provinsbyer for at få en læreplads eller til universitetsbyerne for at få en videregående uddannelse. Såfremt dette flyttemønster fortsætter uafbrudt i en årrække, så vil det uundgåeligt medføre, at yderområdernes befolkningspyramide forskyder sig, med relativt flere ældre til følge. Væksten i folketallet, og især i de højere uddannede med de gode indkomster og dermed det højeste skattegrundlag for kommunerne sker inde i de større byer. Sat hårdt på spidsen, så stjæler de rige bykommuner de unge fra yderområderne, og pro-

7 er blevet erstattet af den kontoransatte med sin PC testerer herefter over at sende kompensation retur til yderområderne i form af øget kommunal udligning. Dermed er parterne låst i en konflikt, hvis årsag er forandringerne i det moderne samfunds måde at producere på. Arbejderen ved sin maskine og landmanden på sin traktor er blevet erstattet af den kontoransatte med sin PC. I udlandet tales meget om deindustrialisering som en udfordring for planlægningen i byer og det åbne land. Herhjemme opleves ordet deindustrialisering nok lidt mere politisk og ofte fører til en debat om produktionsvirksomhedernes vilkår. HVAD SKER DER I DET BYGGEDE MILJØ? De ændringer i folketal og beskæftigelse, der er beskrevet ovenfor, kommer uophørligt men nærmest umærkeligt år for år. Det er som om, at globaliseringen udsætter yderområdernes kommuner for noget i stil med kinesisk vandtortur! Effekten er begrænset på kort sigt, men på den lange bane slår det hårdt igennem. I de sidste 10 år har boligboblen, og derefter finanskrisen, skygget for de strukturelle forandringer. Nu hvor finanskrisen så småt er ved at slippe sit greb, træder forandringerne i landdistrikterne tydeligere igennem. Herude er der ingen rus over den lave boligrente, og der er ikke noget opsving at spore. Tværtimod. Selv om boligpriserne er faldet i yderområderne, så er de stadigvæk for høje til at boligmassen kan blive udnyttet. Derfor står en stor del af helårsboligerne tomme, uden en tilmeldt husstand. Den højeste tomgangsrate findes naturligt nok på øer som Samsø og Læssøe. En del af disse boliger kan måske få et nyt liv som fleksboliger. Det er mere bekymrende, at der er en betydelig tomgangsrate i kommuner som Vordingborg, Sønderborg, Haderslev og Aabenraa. Dette at en stor del af boligerne står tomme på trods af det prisfald, der allerede er indtrådt, varsler, at priserne vil falde mere. I en del områder må man måske erkende, at uanset hvor meget priserne falder, så vil der ikke være købere. Disse huse er simpelthen blevet tilovers, de bliver skudt ud af boligmarkedet, på samme måde som man kan se huse forsvinde fra boligmarkedet i de tidligere industriområder i det amerikanske Rust bælte. Det er ikke kun i kriseramte byer som Detroit, at huse står tomme, brændes af eller rives ned. I mange områder i USA indebærer samfundets dynamik og omstilling, at nogle counties er i voldsom vækst, mens andre områder mister deres indbyggere og husene står tomme. Ligesom man kan se boliger stå tomme og forfalde i de dele af Tyskland, hvor befolkningen i dag forsvinder. Det er blandt andet i og omkring tidligere større byer som Leipzig, Dresden, Halle og Chemnitz. Danmark er så lille geografisk, at det kan virke uforklarligt, at vi med vore beskedne afstande alligevel har en udkant, og ser huse forsvinde, som lå de på forblæste marker i the Texas Panhandle eller nær forladte, trøstesløse industriområder i det tidligere DDR. Ikke desto mindre er det også blevet vores virkelighed. Dette kalder på handling, men hvad kan man gøre? I første ombæring kan man sondre mellem tre niveauer for indsatsen, der også har forskelligt fokus. 1) For det første belaster udviklingen de kommuner, der er ramt af affolkningen. Det giver en uhensigtsmæssig basis for at yde FLYTTEMØNSTRE FOR ALDERSGRUPPER CASE HJØRRING 7

8 Av r i l Paris-Nord Villepinte - France entreprenøren kommunal service, når befolkningens bosættelsesmønster på denne vis tyndes ud, og alderssammensætningen på borgerne forandrer sig. Det er måske på tide, at politikerne griber til den upopulære beskæftigelse at stikke deres hænder ind i et hvepsebo og på ny analysere den kommunale udligningsordning med særligt henblik på de værst ramte yderområder. Sikkert ikke en populær beskæftigelse i starten af 2015 alt imens de rigere kommuner udtrykker deres utilfredshed ved deres nuværende bidrag via udligningen. Dette er alene for at kunne løfte udgifterne til omstillingens følgevirkninger, og ikke for at standse den igangværende proces. 2) Det må forhindres, at affolkningen bliver selvforstærkende og får sin egen negative psykologi. Det er for eksempel de skadevirkninger, der ligger i, at boliger står tomme og forfalder, og på den måde forpester det lokale TOMGANGSRATE FOR BOLIGER 2014 BEBOET UBEBOET TOMGANG Samsø Læsø Langeland Ærø Tønder Lolland Lemvig Frederikshavn Jammerbugt Thisted Vordingborg Morsø Struer Hjørring Guldborgsund Ringkøbing-Skjern Vesthimmerlands Sønderborg Skive Norddjurs Odsherred Bornholm Mariagerfjord Haderslev Varde Aabenraa ejendomsmarked og skræmmer købere væk. Det må ske ved en sanering af de overflødige huse, for Fleksboligordningen er ikke tilstrækkelig. Dette bør indtænkes i en større plan for de pågældende landsbyers og småby samfunds fremtid. Det minder meget om byfornyelsesplanerne fra den store renoveringsindsats i , hvor samfundet samlet gav byfornyelsen tilsagnsrammer for 81 milliarder kroner i vore dages prisniveau. En indsats der i stor udstrækning kom de største byer til gavn. Man må glæde sig over, at vore dages politikere ikke sad ved magten dengang, for så var der næppe sket nævneværdigt nu hvor diskussionen om 50 eller 200 millioner kroner til en nedrivningspulje er et større problem. Der er behov for en anden type byfornyelse i dag, og vi kan skele til det tyske arbejde i det tidligere DDR, hvor man har lanceret Stadtumbau Ost for at imødegå udfordringerne. Der er kun et par hundrede kilometer i køreafstand til de krise- * Lad os bygge fremtiden sammen BUILDING THE FUTURE TOGETHER * April 2015 Messecenter Paris-Nord Villepinte International Messe for Maskiner og Teknik til Bygge- og Anlægssektoren E K S P E R T I S E I N N O V A T I O N N E T W O R K I N G BLOG #intermatparis Promosalons Danmark Tlf.: YOUR BADGE VISITOR Bestil gratis adgangsbadge på HOTLINE: +33 (0) Kode PROMODAN 8

9 entreprenøren Byernes mange tilbud tiltrækker de unge og yderområdernes befolkning forskyder sig, med relativt flere ældre til følge ramte byer, men når man nævner dette i en dansk debat, ser mange ud som om, at man lige så godt kunne tale om en by på Månen. Ud over en direkte bortsanering af overflødige huse, så bør man også erindre, at mange af de huse, der har den mest elendige energistandard, ligger i yderområderne, og nok kunne trænge til en målrettet støtte og en hjælpende hånd. Det er måske politisk mere realisabelt end at drøfte udligningen forfra, for en byfornyelsesindsats målrettet landsbysamfund vil være afhængig af årlige bevillinger på en finanslov og kan let skrues op og ned igen. Kan vi i Danmark virkelig være bekendt at have ofret snese af milliarder på byfornyelsen i vore største byer, og derefter blot vende ryggen til landdistrikterne? Hvis ikke, så kalder det på en løsning, der måske kunne lade sig inspirere af, hvordan man forsøger at tackle problemerne i udlandet. 3) For det tredje: Skab ny vækst, hvor der er sandsynlighed for succes. Dette er klart det mest ambi- tiøse mål, man kan sætte sig. Mange steder er det næppe heller realistisk. Den nye vækst, der kan skabes, kan heller ikke opveje de arbejdspladser, der er forsvundet som følge af samfundets omstillingsproces. Ikke des to mindre er det, hvad man har forsøgt at gøre gennem EU s LEADER program siden starten af 1990 erne. (LEADER = Liaison Entre Actions de Developpements de L Economie Rurale). Grundideen har været at udvikle en bæredygtig forretningsplan for de enkelte lokaliteters potentialer hvilket i sagens natur begrænser de mulige lokaliteter. Der er rigtig meget teknik i at skrue løsninger sammen under hvert af de tre punkter ovenfor. Udviklingen er forskellig alt efter hvilke kommuner, man taler med, og en generel løsning skal kunne tage højde for alle forskellighederne. Der vil givetvis være områder, hvor den på langt sigt mest skånsomme løsning er, at man bidrager til at fremme afviklingen og får lukket ned for landsby samfund og får koncentreret ressourcerne dér, hvor man har en chance for at lykkes med indsatsen. Det er nærliggende for yderområderne at tænke i statslige l å- negarantier. Fornylig så vi, hvordan forslaget om en 100% statslig garanti til realkreditlån til Christiania bragte sindene i kog i yderområderne, områder hvor man selv har vanskeligt ved at opnå statslige garantier. En sag der viser, at politikerne har mistet kontakt og føling med deres bagland. Selv om sagen blev kørt populistisk op, så afdækker den styrken i de følelser, der rør sig i yderområderne. Den giver et vink om, at vi her har at gøre med en af de kommende års varme sager i dansk politik. 9

10 entreprenøren REJSEGILDE PÅ KØBENHAVNS NYE FORSKERTÅRN - MÆRSK BYGNINGEN HAR NÅET TOPPEN Bygningsstyrelsen er nu nået til toppen i byggeriet af Københavns Universitets nye forskertårn på Nørrebro, Mærsk Bygningen. Universitetet, Nørrebro og København får her et nyt, 75 meter højt vartegn. Bygningen bliver imponerende, og når den står klar næste år, vil forskere og studerende, forhåbentlig blive inspireret til mindst lige så imponerende forskningsresultater. Den 5. februar var der rejsegilde, byggeriets og håndværkernes traditionelle fest, som markerer, at man er nået toppen. SUNDHEDSVIDENSKABELIG FORSKNING I VERDENSKLASSE De nye beboere i bygningen bliver studerende og forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. De skal udføre frontforskning inden for områder, som er afgørende for fremtidens behandling af kræft, demens, sukkersyge, hjertesygdomme og allergi. Forskning som med meget høj sandsynlighed vil komme alle andre danskere til gavn. Måske endda resten af verden. DONATION MULIGGJORDE PROJEKTET Det er Bygningsstyrelsen, der opfører Mærsk Bygningen med hjælp fra en flot donation fra A.P. Møller Fonden på ca. halvdelen af de godt 1,5 mia. kr. byggeriet kommer til at koste. Projektet er en del af Copenhagen Science City, som har til formål at udvikle hele området omkring Nørre Campus og tiltrække virksomheder til området. Hos Bygningsstyrelsens er der glæde over, at man kan være med til at skabe moderne forsknings- og undervisningsfaciliteter, så Københavns Universitet fortsat kan tiltrække og fastholde de bedste forskere og studerende i en hård international konkurrence. FACADER DÆKKET AF KOBBER Ikke kun højden er markant, også bygningens udformning og beklædning er unik. Mærsk Bygningen har facader i syv retninger, alle med forskellig orientering i forhold til solen. Derfor bliver bygningen forsynet med bevægelige facadeelementer af kobber, som drejer i løbet af dagen, i forhold til lysindfaldet. Således sikres det optimale indeklima, og samtidig giver det frit udsyn over byens tage, når ikke facadeelementerne skærmer for solens opvarmning af bygningen. ENERGI OG GRØNNE TAGE Det er lykkedes arkitektfirmaet C.F. Møller at halvere energiforbruget ved bl.a. at benytte solceller på taget, isolering med bevægelige facadeelementer, voluminøse ventilationskanaler og etablering af fjernkøling. På de nederste tage af den stjerneformede bygning, der udgør tårnets base, bliver der etableret grønne tage, som skal suge regnvand til sig og hindre overbelastning af nedløbsrør og kloaker. Overskydende regnvand skal opsamles i regnvandstanke under bygningen og bruges til toiletskyl på de nederste etager og vanding af parken omkring tårnet. Bygningen lever op til Lavenergiklasse 2015 og vil have ca. det halve energiforbrug i forhold til det eksisterende Panum. Der var inviteret ca. 600 håndværkere og samarbejdspartnere til rejsegildet. 10

11 DET HAR TAGET OS 25 ÅR AT LAVE DENNE ANNONCE. engcon fylder 25 år og det fejrer vi med en masse aktiviteter og kampagner i hele Igennem årene har vi været med til at forandre muligheden for at betjene gravemaskiner, og er kommet med en lang række innovative løsninger. I dag er vi verdensførende producent af tiltrotatorer, og er repræsenteret verden over. Det er vi naturligvis stolte af og vi er glade for at I som kunder og forhandlere har vist os tillid og valgt os som leverandør igennem årene. Mange tak til alle som har været med i de første 25 år vores rejse fortsætter... Læs mere om hvordan du kan blive endnu mere effektiv, følg med på engcon.com/25 JUBILÆUMS- TILBUD! Køb vores bestseller EC219 som Silver Edition, med det smarte styresystem DC2 så tilbyder vi en check på kr til køb af engcon skovle eller redskaber.

12 I Danmark har vi rigtig gode erfaringer med at bygge faste forbindelser. Ingen danskere kan i dag forestille sig et Danmark uden en fast Storebæltsforbindelse. Rejsetid er for de fleste spildtid, og kortere rejsetider har givet kontante gevinster for samfundet og gjort os alle rigere. Derfor skal vi også have en fast Femernforbindelse. TUNNELBYGGERI PÅ FEMERN BÆLT KRÆVER DYGTIGE ENTREPRENØRER AF: STEEN LYKKE, TEKNISK DIREKTØR I FEMERN A/S Danske ingeniører har god grund til at være stolte. Byggeriet af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund har givet international genlyd. Øresundsbroen er den længste tog- og bilbro i Europa, og Øresundstunnelen er verdens længste sænketunnel. Det er derfor med en meget stor dansk knowhow i bagagen, at vi i år går i gang med at bygge Femernforbindelsen. Med en længde på ca. 18 km bliver den fire og en halv gange længere end Øresundstunnelen og dermed verdens suverænt største sænketunnel mand vil være beskæftiget på byggepladserne ved Rødbyhavn og Puttgarden, og det vil i en årrække være et af de absolut største infrastrukturprojekter i Europa. Projektet bygger i høj grad på læren fra Øresund, men til trods for danske ingeniørers gode erfaringer, er der også god grund til at være ydmyg over for opgaven. Femernforbindelsen er et monumentalt og komplekst byggeri med mange facetter. Ikke mindst logistisk er det en kæmpe udfordring, når der skal arbejdes op til 10 kilometer fra land og 50 meter under havets overflade. Det er heller ikke ukompliceret at sikre, at projektet lever op til alle miljømæssige, tekniske, sikkerhedsmæssige, udbudsretlige og arbejdsmiljømæssige krav fra både Danmark, Tyskland og EU. De store projekters kompleksitet tvinger ingeniører, miljøteknikere, rådgivere og myndigheder til at udvikle nye metoder og relationer, som kan anvendes i fremtidige projekter. Det er netop fordi, disse udfordringer skal overvindes, at danske ingeniørkonsulent- og entreprenørvirksomheder i dag besidder en videnog talentmasse, der gør dem konkurrencedygtige på verdensplan. Skalaen i projekterne stiller også ekstra store krav til underleverandørerne, som både skal være fleksible og kunne agere på en international og kompleks bygge- 12

13 Steen Lykke: Teknisk direktør i Femern A/S Projektdirektør på Marmaray tunelen under Bosporus strædet i Istanbul Projektchef i Øresundsbro konsortiet med ansvar for byggeriet Øresundstunnelen Partner i ingeniørfirmaet Steensen og Varming A/S Civilingeniør fra Danmark Tekniske Universitet Siden kom byggeriet af blandt andet Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen, hvor vi førte tunnelteknologien et skridt videre. Siden da er konceptet forfinet yderligere under tunnelprojekter i Tyrkiet, Kina og Sydkorea, hvor danske eksperter har været involveret i byggeriet af nogle af verdens længste og dybeste sænketunneler. Næste skridt er så Femern Bælt. Som noget helt nyt er der skabt en løsning, hvor 10 af de 89 kæmpestore tunnelelementer mindre havbundsmateriale ud i bæltet. Der er desuden udviklet et innovativt koncept for belysning og rumfornemmelse i tunnelen, som bidrager til at gøre turen igennem den til en sikker og tryg oplevelse. Der er ingen tvivl om, at danske rådgivere, ingeniører og entreprenører, der deltager i sådanne store og innovative byggeprojekter, kommer til at ligge inde med en ekspertise af meget stor værdi. En firesporet motorvej og en tosporet jernbane anlægges som en sænketunnel mellem Rødby og Puttgarden plads. Siden Øresundsforbindelsen er lovgivningskravene til miljøhensyn, arbejdsmiljø og sociale klausuler blevet langt mere omfattende. Der bliver lagt stor vægt på, at vores entreprenører drager omsorg for arbejdsmiljøet, sikkerheden på byggepladsen og hensynet til naboerne. Historisk set står tunnelbyggeriet på skuldrene af en stolt dansk tradition. Det var med ingeniørog rådgivningsfirmaet Christiani & Nielsen i spidsen, at moderne sænketunneler i beton blev udviklet og bygget i Europa. Firmaet udviklede den første europæiske sænketunnel, som blev bygget i Holland i 1940 erne, og var rådgivere, da den første blev bygget i Danmark i form af Limfjords tunnelen, som åbnede i forsynes med en ekstra etage i form af en kældersektion til teknik. Metoden indebærer, at der kræves mindre plads i tværsnittet i de resterende elementer. Dermed spares store mængder stål og beton, og der skal graves Når vi nu snart for tredje gang på kun 25 år iværksætter et megaprojekt som Femernforbindelsen, er det således med til at bevare og udvikle en knowhow, der giver danske virksomheder en stærk konkurrencemæssig fordel i både ind- og udland. 13

14 Vi kender alt til leasing af lastbiler og er helt tæt på branchen Vi holder din forretning godt kørende Mærkefrihed Rådgivning Overblik Mød eksperten og kunden på Nordania.dk/lastbiler 14

15 FLERE END 220 UDSTILLERE PÅ PLADS TIL TRANSPORT 2015 NI UDSTILLINGSHALLER ER I BRUG, NÅR FLERE END 220 UDSTILLERE RYKKER IND I MCH MESSECENTER HERNING OG SÆTTER TRANSPORT PÅ DAGSORDENEN TIL SKANDINAVIENS STØRSTE INDENDØRS TRANSPORTMESSE TRANSPORT MARTS 2015 Nyhederne er linet op, Årets Opbygning kåres, politikerne debatterer om branchens fremtid, brændstofkonkurrencen sætter fokus på energirigtig kørsel, Årets Varebil kåres, En god karrierevej er i centrum listen er lang og omfangsrig og kombinerer det faglige med det sociale og lægger dermed op til en firmatur med relevans for alle medarbejderne. HØJ FAGLIGHED KOMBINERES MED DET SOCIALE Transport 2015 er en oplagt mulighed for en personaleudflugt, som indebærer såvel faglighed som socialt samvær med kollegerne. Udover flere end 220 udstillere og et omfangsrigt aktivitetsprogram, skaber transportmessen også rammerne for en rigtig god oplevelse. RC TRUCKS, VETERANBILER OG ÅRETS TRANSPORTFEST RC Trucks fra hele Norden rykker ind og udfører forskellige transportopgaver alt fra entreprenørkørsel til sværgodstransport og har de besøgende lyst til at prøve kræfter med de små fjernstyrede biler, så er det blot at møde op. 15

16 ÅRETS VAREBIL KÅRES PÅ TRANSPORT 2015 I september løb Iveco Daily med titlen som Van of the Year i forbindelse med transportmessen IAA i Hannover. På transportmessen i Herning finder vi vinderen på det danske marked, når Motorjournalisternes Klub Danmark kårer Årets Varebil Det sker i forbindelse med den officielle åbning af messen torsdag den 19. marts Vinderen af Årets Varebil udpeges ud fra et bredt felt, som skæres ned til fem nominerede, som alle udstilles på transportmessen i Hal D. TO DANMARKS- PREMIERER FRA IVECO DANMARK - Vi glæder os umådeligt til at vise Daily, som er årets varebil i Europa, og vi har også to Danmarks-premierer med: En ny Hi- Matic 8-trins automatgearkasse i en 3,5 ton bybil-version samt den lette lastbil udgave af Daily i en 7,2 ton-version, fortæller administrerende direktør Lars Beck, Iveco Danmark. KONKURRENCE FRA FIAT I 2014 løb Fiat Ducato med titlen som Årets Varebil. Den nye Fiat Doblò har Danmarkspremiere på Transport 2015, og med en lang række forbedringer håber importøren på en ny titel. Fiat Professional har udstillet på samtlige transportmesser i MCH Messecenter Herning, og Transport 2015 er ingen undtagelse. Her udstiller de med et af de meste komplette varebilsprogrammer i Danmark. - Vores nye Fiat Doblò har danmarkspremiere og bliver en af de helt store nyheder på Transportmessen. Fiat Doblò har gennemgået en række væsentlige forbedringer såsom et nyt design og optimerede motorer, der kører helt op til 22,7 km/l., udtaler salgsdirektør Erik Holm, Fiat Professional ÅRETS OPBYGNING SPECIALUDSTILLING OG KÅRING MED FOKUS PÅ OPBYGNINGER Aktiviteten Årets Opbygning sætter fokus på materiellet, fagligheden samt de funktionelle løsninger. Det sker i samarbejde med udstillerne, et dommerpanel samt de besøgende på Transport Årets Opbygning opdeles i to kategorier brugsbiler og nye biler. Alle udstillere har mulighed for at tilmelde opbygninger til aktiviteten, og alle tilmeldte biler udstilles på specialudstillingen udendørs, som samler opbygningerne og dermed giver et overblik over de mange løsninger, som findes på markedet. Ud over specialudstillingen samles opbygningerne i et online katalog, som offentliggøres lige op til Transport Torsdag den 19. marts samles dommerpanelet til en visuel gennemgang af alle de deltagende biler, og fredag morgen offentliggøres tre nominerede, som publikum kan stemme på fra fredag til og med lørdag. Når afstemningen slutter kl , tælles stemmerne op og vinderen offentliggøres i forbindelse med Årets Transportfest lørdag aften. DOMMERPANEL - Per Mikkelsen, VBG Group Sales - Hans Bruun, AutoBranchen Danmark - Mark Kristensen, Vognmand Tage Kristensen - Bill Sørensen, chauffør - Jesper B. Nielsen, TransportMagasinet - Finn Bjerremann, DTL - Thomas Krebs, SKAD - Ole Skovlund, tidl. vognmand - Publikum på Transport

17 MISSION ACCOMPLISHED Leasing Pris 2.896,- Inkl. service & reparation BEDRE BRÆNDSTOFEFFEKTIVITET Lavere brændstofforbrug med EcoPack, op til 14% BEDRE LASTEKAPACITET Op til 19,6 m 3 BEDRE KOMFORT Køreegenskaber i topklasse BEDRE SMIDIGHED Venderadius på 10,5 m KONTAKT DIN LOKALE FORHANDLER: ESBJERG LKJ Biler Esbjerg GLOSTRUP Iveco København HERNING Iveco Herning HILLERØD Era Biler HOLSTEBRO Thybo Biler KOLDING I.M. Jensen & Bache MARIBO Jens E Biler NÆSTVED Næstved Erhvervs Auto ODENSE Iveco Odense RINGSTED Ringsted Erhvervs Auto SLAGELSE E Slagelse Erhvervs Auto SVENDBORG Svendborg Motor Co THISTED Thybo Biler VEJEN LKJ Biler Vejen VEJLE Iveco Vejle AABENRAA HLT Service AALBORG Iveco Aalborg AARHUS Iveco Aarhus IVECO DAILY 35S15V, 10,8 m³ inkl. aircondition. Serviceleasingvilkår: km. pr. år, 48 mdr. Service- & reparationsaftale inkluderet i prisen. Førstegangsydelse e kr ,-. Restværdi ved udløb kr ,- Omkost ostninger til oprettelse/panthaverdeklaration opkræves med første ydelse (kr ,-). Alle priser er ekskl. moms. Renten er variabel. Brændstofforbrug v. bl. kørsel: 13,0 km/l. CO2 -udslip: 204 g/km/l. Energimærke F. F Tilbuddet forudsætter positiv kreditgodkendelse. Serviceleasingydelsen er en månedlig ydelse i aftaleperioden. aleperioden.tilvalgsoptioner efter ønske.tilbuddet er gældende til og med den 30. juni WW.. 17

18 den er det, der fuldender oplevelsen på veteranbiludstillingen. 100 ÅRIG VETERAN PÅ TRANSPORT 2015 Med en årrække på bagen i tro tjeneste, blev den pakket ned i kasser, sat på paller og henstillet til hjørnet af garagen. Her stod den og samlede støv, indtil den nuværende ejer Ole Holm fik øjnene op for den. Der blev handlet hurtigt, og de mange papkasser kom med hjem til værkstedet i Slagelse. Her blev kasserne pakket ud, stumperne sat sammen, og færdig stod så en flot Ford T fra 1915, som kan fejre sin 100 årsfødselsdag, når den udstilles marts på Transport 2015 i MCH. Convoy Buddy med kasserer Claus Filipsen i spidsen har haft ansvaret for veteranbiludstillingen Transport gennem tiden. Arbejdet med at finde bilerne til udstillingen har allerede frem - kaldt mange gode historier. - Vi havde jo talt om, at det kunne være sjovt, hvis vi kunne samle biler gennem 100 år, og da vi så finder denne Ford T fra 1915, som samtidig har så god en historie, så var det prikken over i et, fortæller Claus Filipsen og understreger, at der er biler i alle aldre, og hver med deres unikke historie, som i virkelighe- RC TRUCKS RYKKER IND FRA HELE NORDEN De små fjernstyrede lastbiler kommer også i rampelyset på Transport Vi har fået lov til at udfolde os på transportmessen, og målet er derfor at samle danske og skandinaviske klubber til et kæmpe RC træf. Allerede nu har vi overvældende mange tilmeldinger, så vi glæder os, lyder det fra Jesper Andersen, en af de tre RC-entusiaster, som står for aktiviteten. Klubkammeraterne Marinus Hougaard og Steffan Boe supplerer: - Vi bygger en bane op med kornsiloanlæg, tankstationer og en masse andre spændende elementer, som gør, at transportopgaverne bliver meget virkelighedstro, og der bliver masser af aktivitet under alle fire messedage, lover de to. De besøgende har også mulighed for at prøve kræfter med de små fjernstyrede biler, som kommer i en lang række forskellige modeller og med hver deres transportløsning, eksempelvis landbrugsmaskiner, entreprenørmaskiner og selvfølgelig landevejsbiler. Veteranbiludstillingen Transport gennem tiden fylder hele Hal J3, mens RC Trucks holder sine aktiviteter i Hal K. I alt er ni udstillingshaller i brug til Transport 2015, hvor 224 udstillere står klar med deres seneste nyheder. Har du styr på det nye Bygningsreglement BR 15? Se annoncen på side 25 18

19 SEKS LASTBILIMPORTØRER KLAR TIL TRANSPORT 2015 IVECO Med seks lastbilimportører på udstillerlisten til transportmessen, kan de besøgende se frem til et bredt udvalg af lastbilmærker og masser af biler, men for Iveco Danmark er det ikke kun lastbilerne, der er i centrum. - Vi glæder os til at deltage på Transport 2015 og vise, hvorfor modeller, der med deres nye brændstofoptimerede motorer reducerer brændstofforbruget yderligere med et par procent. Derudover glæder vi os umådeligt til at vise Daily, som er årets varebil i Europa, og vi har også to Danmarks-premierer med: En ny Hi-Matic 8-trins automatgearkasse i en 3,5 ton bybil-version samt den lette lastbil udgave af Daily i en 7,2 ton-version, slutter Lars Beck. Ud over lastbiler, varebiler og busser er udstillerfeltet bredt repræsenteret af trailere, opbygninger, kraner, renovation, tilbehør, serviceydelser og meget mere. VOLVO TRUCKS Forberedelserne har været i gang i noget tid hos Volvo Group Trucks Danmark, som har planlagt et setup med kunden i centrum. - Fællesnævneren for Volvo Trucks og Renault Trucks er dialogen med vores kunder. De er brugerne af vores køretøjer, og derfor glæder vi os til at komme ud og møde dem for at vise vores SKANDINAVIENS STØRSTE INDENDØRS TRANSPORTMESSE GENNEMFØRES MARTS 2015 I MCH MESSECENTER HERNING, OG EFTER NOGLE S VÆRE ÅR FOR TRANSPORTBRANCHEN, AFSPEJLER EN POSITIV FREMGANG SIG PÅ TRANSPORT FLERE END 220 UDSTILLERE FORDELT PÅ NI UDSTILLINGSHALLER SER FREM TIL EN GOD TRANSPORTMESSE, HERUNDER OGSÅ SEKS AF LASTBILIMPORTØRERNE. så mange nye kunder valgte en Stralis i Rygtet har bredt sig om, at Stralis performer virkelig godt på brændstof i Euro 6 versionen. Den er nem at køre, har en god vejføling, et lavt støjniveau og masser af indvendig plads, siger Lars Beck og fortsætter: - På messen vil vi præsentere gæsterne for de nye Stralis FEP løsninger og bruge deres feedback fremadrettet, fortæller Helle Hessel, Marketing, Communication & PR Manager for Volvo Group Trucks Danmark, og fortsætter: - På Transport 2015 byder vi vores kunder indenfor til et showroom med aktiviteter, gode oplevelser og selvfølgelig masser af biler både indendørs og udendørs. TRANSPORTMESSEN BLIVER ÅRETS TRÆKPLASTER - Vi ser positivt på fremtiden og glæder os til at komme til Herning igen. Det er en god anledning til at få en god snak med kunderne og samtidig give dem en god oplevelse, siger markedskommunikationschef Claus Lindholm fra MAN Truck & Bus og fortsætter: - I år bliver trækplastret transportmessen i Herning, og der er spændende ting på programmet, så vi er derfor glade for, at vi har fundet et godt setup for vores deltagelse med både lastbiler og busser. Også Mercedes-Benz ser frem til Transport 2015 og bruger messen aktivt over for nuværende og nye kunder. - Kunderelationer er vigtige for videreudvikling og forbedring af Mercedes-Benz Trucks, og derfor skal vi selvfølgelig også være med på transportmessen. Her er hele branchen samlet i fire dage præget af god stemning, nyheder og aktiviteter, så det er en oplagt mulighed for at tale med nuværende kunder og komme i dialog med potentielle kunder, afslutter Ole Pedersen. ET STÆRKT PRODUKTPROGRAM SKAL FREMVISES - I tæt samarbejde med de to danske salgsforhandlere, ESA og Lastas, samt en række serviceforhandlere vil vi vise vores stærke produktprogram til såvel nuværende som potentielle kunder, fortæller Rita M. Hansen, som er ansvarlig for marketing hos DAF Trucks Danmark. Og hun tilføjer, at DAF glæder sig over at være tilbage på messen. 19

20 entreprenøren NEJ TIL ALT AF BRANCHEDIREKTØR NIELS NIELSEN, DANSKE ANLÆGSENTREPRENØRER En af udfordringerne, som vi som samfund står over for, er, hvordan vi får gennemført de projekter, som skaber et Danmark med udvikling og velstand, hvor vi også kan bevare vores sundhed. Skal vi begrænse den enkeltes for og imod Storebæltsforbindelsen. Bogen indeholder følgende citat fra 1985 af forfatteren Knud Holst Af en eller anden grund skal der altid kværuleres i en år, før større projekter føres ud i livet her i landet. Lige så berømte vi plejer at være for vor tekniske ekspertise, og det der så smukt kaldes know-how, lige så langsommelige og splidagtige er vi, når det gælder større anlægsarbejder på eget område... I 1982 blev Landsforeningen mod Storebæltsbroen dannet, og den fik hele 500 medlemmer. Der er ikke mig bekendt dannet en landsforening mod Femernforbindelsen, men der har været kritikere nok, og en af dem er særlig ihærdig. Knud Erik Andersen har været ansat 39 år i Vejdirektoratet, hvor han så vidt vides bl.a. beskæftigede sig med trafikprognoser, men nu har han som privatist og pensionist tilsyneladende beslut- som alle eksperter såvel som ikke eksperter kan forholde sig til. Knud Erik Andersen mener således, at færgefarten vil blive opretholdt mens Femern forudsætter den nedlagt. Vi er nok mange sjællændere, der på vej hjem fra ferien vælger at køre over Storebælt uden at tænke på pris eller omvej, men blot på de mange gange man på den tyske side har holdt i bilkøer på mere end 10 km ned til færgen. At forestille sig at bilisterne vil holde og vente på færgen måske uden kø, men blot fordi der er et par timer til afgang mens bilerne hastigt suser gennem tunnelen, vil nok være urealistisk. Knud Erik Andersen vil nok fortsætte sin kritik, og andre vil nok fortsat synge med i koret. De forhindrer næppe forbindelsen, men de får lagt beslag på gode ressourcer i Femern, ministeriet og andre steder. Det er naturligvis enhvers ret Danmarks hovedstad er med gennemførelsen af Metrocityprojektet på vej til at få en vigtig udbygning af infrastrukturen til glæde for næsten en kvart million passagerer på et almindeligt hverdagsdøgn. Det projekt har mødt massiv modstand interessant nok især fra nogle af de naboer ved Marmorkirken, som vil få glæde af projektet både i form af bedre trafikforhold og betydelige prisstigninger på lejlighederne. Man kan ikke gennemføre store anlægsprojekter i tæt bebyggede byområder, uden at det giver gener i form af støj, støv og trafikale forhindringer. Heller ikke et metrobyggeri, men beboerne omkring Marmorkirken kunne fortælle, at støjgenerne fra metrobyggeriet var så voldsomme, at det var forbundet med helbredsmæssige risici at bo og opholde sig i lejlighederne. De blev vist også støttet i de udtalelser af DE STORE INFRASTRUKTURPROJEKTER ER AFGØRENDE FOR SAMFUNDETS UDVIKLING OG VELSTAND, LIGESOM INVESTERINGER I FX VINDMØLLER ER MED TIL AT SKABE EN RENERE VERDEN TIL GAVN FOR OS ALLE OG FOR DE KOMMENDE GENERATIONER. UMIDDELBART SKULLE MAN DERFOR MENE, AT DEN SLAGS PROJEKTER VIL BLIVE MODTAGET SOM RENE GAVER TIL FOLKET, MEN GANG PÅ GANG OPLEVER VI, AT SÅDAN SER MODTAGERNE IKKE PÅ DET frihed og adgang til at gøre indsigelser mod konkrete projekter, eller er der andre muligheder, som kan afbalancere de mange hensyn på en acceptabel måde. FEMERN Der er ikke noget nyt i, at danskerne engagerer sig i modstand mod store infrastrukturprojekter. I Thorsten Asbjørn Lauritsen og Peter Borbergs Broen & Folket giver de en glimrende og interessant skildring af tilhængernes og modstandernes kamp tet sig for at bruge en stor del af sin tid på en kamp mod de prog - noser og forudsætninger, som Femern bygger på. Der er blandt forskerne delte meninger om Knud Erik Andersens kritik, men Femern har i et 8-siders langt notat taget stilling til den kritik, som Knud Erik An - dersen har fremsat bl.a. i en bog. Femerns notat virker overbevisende. Uden at hverken Knud Erik Andersens eller Femerns argumenter skal gennemgås her, kan nævnes et enkelt forhold, at kritisere og stille spørgsmål oven i købet at kværulere som Knud Holst sagde i For nogen giver en kamp mod et projekt en god beskæftigelse, men friheden til at kritisere og protestere skal også behandles med respekt, ellers bliver det unødigt vanskeligt at få gennemført de gode samfundsnyttige projekter. METROCITYRINGEN Femernprojektet er ikke det eneste projekt, der ligesom Storebæltsprojektet møder modstand. forskellige lægelige eksperter. Beboernes klager mod Metrocity-projektet og de tilknyttede støjgener resulterede i flere ændringer og indskrænkninger i entreprenørernes muligheder for at arbejde på en rationel måde. Metrocity-projektet blev på den konto påført forsinkelser og fordyrelser, men naboernes protester er forstummet. Ikke fordi arbejdet er ændret men fordi, folketinget vedtog en lov, så beboerne kunne vælge mellem at slippe for støjgenerne ved genhusning, 20

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark vedrører en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark er en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år

Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år 23. juli 2012 Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år Politisk set er der givet håndslag på, at ejendomsværdiskatten fastholdes i forhold til gældende lovgivning

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Forberedelse x Gennemførelse x Opfølgning = RESULTAT

Forberedelse x Gennemførelse x Opfølgning = RESULTAT PROGRAM Kl. 10.00 Registrering og velkomst Kl. 10.15 Transport 2015 Kl. 11.30 Lars Hajslund: Gider du? Kl. 12.00 Frokost og networking Kl. 12.45 Jason Watt: Fordi jeg vil! Kl. 13.55 Afrunding HVORFOR KICK

Læs mere

Afgrænsning af yderområder

Afgrænsning af yderområder 11. oktober 2011 Afgrænsning af yderområder Kampagnens afgrænsning af yderområder Kampagnen tager udgangspunkt i en afgrænsning, der sammenfatter yderområderne ifølge tre officielt anvendte definitioner:

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,

Læs mere

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse:

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse: Til kommunalbestyrelser, jf. vedhæftede liste Dato: 28. april 2014 Kontor: Bypolitik Sagsnr.: 2014-1225 Sagsbeh.: arp Dok id: 451713 Ansøgning om andel i Pulje til Landsbyfornyelse 2015 Som led i regeringens

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud-

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud- Velkommen til Hav Branchens egen udstilling Den grønne fagudstilling Have & Landskab '09 holdes næste gang 26. - 28. august 2009. Det foregår ligesom i 2007 på fagskolen Selandia-CEU i. Besøgende 10.000

Læs mere

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger 1. Hovedlinjerne 2008 2. Tal for overnatninger 3. Forbrug og omsætning 4. Beskæftigelse 5. Campingpladser regionalt / lokalt 1. Hovedlinjerne 2008 På trods af den finansielle og økonomiske krise, der for

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET FødevareErhverv Vedrørende udpegning af landdistriktsområder Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 09.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Analyse af kommunale serviceudgifter for budget 2015

Analyse af kommunale serviceudgifter for budget 2015 Analyse af kommunale serviceudgifter for 1 Analyse af kommunale serviceudgifter for Hvert år aftales niveauet for den kommunale økonomi mellem KL og Finansministeriet. Her aftales et samlet tal for de

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Overblik over det delte boligmarked

Overblik over det delte boligmarked NR. 4 APRIL 2015 Overblik over det delte boligmarked Boligmarkedet i Danmark ser stadig mere opdelt ud. Den lidt mere positive økonomiske udvikling og den meget lave rente, ses nu meget tydeligt på boligmarkedet

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør De tre forbindelser Sverige Danmark SGA035 Tyskland Sund & Bælt Holding A/S Den danske stat Den svenske stat Sund

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Fradrag får danskerne til at købe hvidt

Fradrag får danskerne til at købe hvidt 2 Foto Ricky John Molloy Fradrag får danskerne til at købe hvidt En ny spørgeundersøgelse fra YouGov peger på, at håndværkerfradraget på 5.000 kroner får danskerne til at hive boligprojekterne frem fra

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16.

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

MAKRO OPDATERING: FREMGANG MED RISICI

MAKRO OPDATERING: FREMGANG MED RISICI Maj 2014 MAKRO OPDATERING: FREMGANG MED RISICI Jens Nyholm, Cheføkonom jny@sparnord.dk (tlf. 96 34 40 57) Markedsføringsmateriale NY DANSK REGERING side 1 GLOBAL ØKONOMI: FREMGANG MED RISICI 65 ØKONOMISKE

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Femern A/S Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Claus F. Baunkjær Kyst-til-kyst og landanlæg Claus F. Baunkjær 2 Femern bliver en integreret del af det overordnede europæiske transportnetværk

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Niels J. Gimsing fortsatte i samme logiske spor:

Niels J. Gimsing fortsatte i samme logiske spor: Gimsings manifest Længe før nogen overhovedet havde nærmet sig vandkanten i Storebælt med skovl og en flaske god startskudschampagne, stod det klart, at projektet drejede sig om langt mere end blot økonomi,

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010. Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Løntabel 1. oktober Årsløn i alt inkl. områdetillæg

Løntabel 1. oktober Årsløn i alt inkl. områdetillæg Årsløn i alt inkl. områdetillæg Løntrin Gruppe 0 Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 28 302.243 305.955 308.524 312.237 314.805 29 307.283 310.820 313.267 316.802 319.250 30 312.432 315.780 318.099 321.446

Læs mere