Tlf: CVR-nr

Transkript

1 Tlf: BDO Kommunernes Revision Ringstedvej 18 DK-4000 Roskilde SORØ KOMMUNE Beretning nr. 18 (side ) Afsluttende beretning for regnskabsår 2014 BILAG 4 hvor administrationen med rød skrift supplerende har redegjort for allerede iværksatte og planlagte initiativer for at imødekomme revisionens konklusioner og anbefalinger. BDO Kommunernes Revision,, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

2 Indholdsfortegnelse Side 1 KONKLUSION PÅ REVISIONEN AF KOMMUNENS ÅRSREGNSKAB FOR Indledning Ledelsens regnskabserklæring Ikke-korrigerede forhold Revisionspåtegning konklusion på den udførte revision REVISIONENS BEMÆRKNINGER Generelt Revisionens bemærkninger til årsregnskabet Kasse- og regnskabsregulativet Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger REVISIONSMETODIK OG -STRATEGI Drøftelser med ledelsen om besvigelser Den løbende revision Lovpligtig forvaltningsrevision Den afsluttende revision VURDERING AF KOMMUNENS ØKONOMI Indledning Vurdering af bæredygtig drift Det likvide beredskab Sammenfatning og konklusion REGNSKABSFØRING OG INTERNE KONTROLLER Kasse- og regnskabsregulativet Beholdningseftersyn samt gennemgang af udvalgte balanceposter og forretningsgange for bilagsbehandling mv LØN- OG PERSONALEOMRÅDET Forretningsgange og sagsrevision Vederlag m.v. til politikere FORVALTNINGSREVISION PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET Metode og datagrundlag Analyse Konklusion

3 8 REVISION AF KOMMUNENS INTERNE IT-KONTROLLER REVISION AF ÅRSREGNSKABET Årsregnskabets opbygning og indhold Forretningsgange for regnskabsaflæggelsen Budget- og bevillingskontrol Tilskud, udligning og skatter Refusion af købsmoms Lønninger og vederlag Kommunal medfinansiering af de regionale sundhedsopgaver Anlægsvirksomhed Indberetning til Forsyningssekretariatet mv Balancen Lånoptagelse REVISION AF DE SOCIALE REGNSKABER - OMRÅDER MED STATSREFUSION Revisionserklæring vedrørende de sociale it-systemer Løbende revision Forretningsgange og sagsbehandling Personsager Afsluttende revision Regnskabsaflæggelse og restafregning af refusion Temarevision omhandlende kommunernes bevilling af virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud Socialt bedrageri AFGIVNE REVISIONSBERETNINGER OG PÅTEGNEDE OPGØRELSER MV Revisionsberetninger afgivet til Sorø byråd Påtegnede opgørelser og øvrige opgaver REVISORS ERKLÆRING BILAG 1 BESKÆFTIGELSESMINISTERIET TVÆRMINISTERIEL OVERSIGT OVER KONSTATEREDE FEJL OG MANGLER VED DEN SOCIALE REVISION Indledning Opfølgning på decisionsskrivelser for 2013 og evt. tidligere Personsagsgennemgang Fravalg af personsagsgennemgang

4 BILAG 2 MINISTERIET FOR BØRN, LIGESTILLING, INTEGRATION OG SOCIALE FORHOLD TVÆRMINISTERIEL OVERSIGT OVER KONSTATEREDE FEJL OG MANGLER VED DEN SOCIALE REVISION Indledning Opfølgning på decisionsskrivelser vedrørende 2013 og tidligere år Personsagsgennemgang Integrationsprogram og hjælp i særlige tilfælde til personer omfattet af Integrationsloven Fravalg af personsagsgennemgang BILAG 3 OMRÅDER MED SÆRLIGE RAPPORTERINGSKRAV BILAG 4 TEMAREVISION INDLEDNING BILAG 5 PÅTEGNEDE OPGØRELSER OG ØVRIGE OPGAVER

5 Til Sorø Byråd 1 Konklusion på revisionen af kommunens årsregnskab for Indledning BDO Kommunernes Revision,, har den 4. juni 2015 afsluttet revisionen af s regnskab for året I henhold til Lov om kommunernes styrelse og revisionsregulativet for afgives hermed beretning om den udførte revision. Revisionen har omfattet siderne 1 60 i Kommunens årsregnskab Hovedtallene udviser (mio. kr.): Oprindeligt budget Regnskab Regnskabsopgørelse (udgiftsbaseret) Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af det skattefinansierede område Resultat af forsyningsvirksomhederne Balance Ultimo 2013 Ultimo 2014 Aktiver Egenkapital Positive tal = overskud/tilgodehavender. Negative tal = underskud/gæld (med undtagelse af egenkapital) Ledelsens regnskabserklæring I forbindelse med revisionen af årsregnskabet har borgmester og kommunaldirektør over for os afgivet en regnskabserklæring vedrørende årsregnskabet Ikke-korrigerede forhold I henhold til internationale revisionsstandarder skal vi informere om forhold, som ikke er korrigeret i årsregnskabet. Side 460

6 I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2014 er der konstateret følgende forhold, som ikke er korrigeret i årsregnskabet, idet ledelsen har vurderet dem værende uvæsentlige både enkeltvis og sammenlagt for årsregnskabet. Denne oplysning gives for at sikre, at byrådet er orienteret herom: lønudgifter på 4,8 mio. kr. vedrørende beskæftigelsesfremmende indsatser er, jf. regnskabets note 3 og 7, konteret. Forholdet betyder, at serviceudgifterne rettelig er 4,8 mio. kr. højere. (side 482) Det er konstateret, at immaterielle anlægsaktiver er registreret med 4,2 mio. kr. for meget. Tilsvarende er egenkapitalen 4,2 mio. kr. for stor. (side 485) Modpost for takstfinansierede aktiver (funktion 9.91) udviser en saldo på kr., hvilket retteligt skulle være kr. Der er umiddelbart tale om en kontering i forhold til reserve for opskrivninger (funktion 9.94). Forholdet betyder, at der er en klassifikations på specifikationen af egenkapitalen. Forholdet har ikke indvirkning på andre regnskabsposter. (side 485) Egenkapitalen vedrørende donerede aktiver er ikke bogført korrekt, hvorfor der på egenkapitalen er en klassifikations. Forholdet betyder, at modpost for skattefinansierede aktiver er 2,6 mio. kr. for stor, mens balancekontoen er 2,6 mio. kr. for lille. (side 485) Økonomi, Personale og Udvikling oplyser at revisionen med baggrund i udviklingen i god revisionsskik har fremtrukket disse poster fra afsnit 9.3 på side og afsnit 9.10 på side hvortil der henvises. 1.4 Revisionspåtegning konklusion på den udførte revision Vi har ved revisionen ikke konstateret forhold af en sådan væsentlighed eller karakter, at det kommer til udtryk i påtegningen på årsregnskabet. Vi har forsynet årsregnskabet med følgende påtegning: Den uafhængige revisors påtegning Til byrådet i Vi har revideret årsregnskabet for for regnskabsåret 1. januar til 31. december Årsregnskabet, jf. siderne 1 60 i, omfatter anvendt regnskabspraksis, regnskabsopgørelse, balance og obligatoriske oversigter samt noter. Årsregnskabet er udarbejdet efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv. med følgende hovedtal: Resultat af ordinær driftsvirksomhed på 51 mio. kr. Resultat af det skattefinansierede område på 14 mio. kr. Aktiver i alt på mio. kr. Egenkapital i alt på -974 mio. kr. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige og mangler, i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig - Side 461

7 information, uanset om denne skyldes besvigelser eller, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, byrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, god offentlig revisionsskik, jf. lov om kommunernes styrelse og kommunens revisionsregulativ. Dette kræver at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig information. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig information i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for kommunens udarbejdelse af et årsregnskab. Formålet hermed er, at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af kommunens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, byrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2014 i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. uden væsentlige og mangler, i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget - og regnskabsvæsen, revision m.v. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, byrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Supplerende oplysning om forståelse af revisionen Kommunen har i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. medtaget det af byrådet godkendte resultatbudget for 2014 som sammenligningstal i årsregnskabet for Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision. Økonomi, Personale og Udvikling oplyser at påtegningen er god, og at den supplerende oplysning er generel for kommuner. Side 462

8 2 Revisionens bemærkninger 2.1 Generelt Revisionsbemærkninger, der skal behandles af byrådet og fremsendes til tilsynsmyndigheden, er anført under afsnit 2.2. Vi har pligt til løbende at vurdere, om der skal skrives en revisionsbemærkning, hvis regnskabets poster ikke er i overensstemmelse med byrådets beslutninger der er handlet i strid med gældende love og bestemmelser lovligheden af en post eller disposition anses for tvivlsom der ved gennemgang af de etablerede forretningsgange konstateres væsentlige mangler i kontrolmæssig henseende, idet revisionen samtidig kan fremsætte forslag til udbedring af konstaterede mangler foreskrevne forretningsgange i øvrigt ikke er fulgt udførelsen af byrådets og udvalgenes beslutninger ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde 2.2 Revisionens bemærkninger til årsregnskabet 2014 Den udførte revision har givet anledning til følgende bemærkning vedrørende den finansielle revision: Kasse- og regnskabsregulativet Det er fortsat vores opfattelse, at kasse- og regnskabsregulativet generelt i fornødent omfang beskriver rammen og reglerne for kommunens kasse- og regnskabsvæsen, herunder niveauet for de interne kontroller og ledelsestilsynet. Vi skal dog henstille, at der foretages en gennemgang og ajourføring af principperne for økonomistyring, idet principperne ikke på alle områder beskriver de faktiske forhold. Der er særligt konstateret et behov for revurdering og beskrivelse af de interne kontroller efter indførelse af Opus Brugerstyring. Økonomi, Personale og Udvikling oplyser at der grundlæggende er denne bemærkning til den udførte revision som der skal forholdes til. Fagcentret ØPU har derfor ved BILAG 3 udarbejdet en redegørelse som følge af bemærkningen hvor det oplyses at der henstår en opgave med at få en samlet opdatering og dermed ajourføring af kommunens kasse- og regnskabsregulativ med baggrund i det anførte. Opgaven vil blive prioriteret i løbet af efteråret Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger Der er ikke afgivet revisionsbemærkninger i den seneste revisionsberetning. Side 463

9 3 Revisionsmetodik og -strategi Revisionen udføres ved stikprøver med det formål at vurdere og efterprøve, om interne forretningsgange og kontrolsystemer fungerer hensigtsmæssigt og betryggende. Endvidere vurderes og efterprøves det, om kommunens dispositioner vedrørende regnskabsmæssige forhold mv. er i overensstemmelse med byrådets bevillinger og øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. I forbindelse med revisionen vurderes, om udførelsen af byrådets og udvalgenes beslutninger samt den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Revisionen gennemføres med udgangspunkt i en af os udarbejdet revisionsstrategi. Revisionsstrategien skal sikre, at revisionen fokuseres mod de væsentligste og mest risikofyldte administrative områder af for årsregnskabet. Baseret på vores drøftelser med ledelsen og vores kendskab til kommunens aktiviteter og forhold i øvrigt, har vi i forbindelse med planlægningen og udførelsen af revisionen for 2014 identificeret områder med særlige risici for væsentlige i årsregnskabet. Om revisionens tilrettelæggelse og udførelse samt ledelsens og revisors opgaver og ansvar henvises i øvrigt til vores beretning om revisionsaftale (beretning nr. 15). 3.1 Drøftelser med ledelsen om besvigelser Under revisionen har vi forespurgt ledelsen om risikoen for besvigelser. Ledelsen har over for os oplyst, at kommunen efter ledelsens vurdering har et effektivt kontrolmiljø, der afdækker risikoen for, at årsregnskabet kan indeholde væsentlig information, herunder information som følge af besvigelser. Ledelsen har endvidere oplyst, at den ikke udover, hvad der overfor os allerede er oplyst, har kendskab til besvigelser eller igangværende undersøgelser af formodede besvigelser. Vi har i forbindelse med vores revision ikke konstateret som følge af besvigelser. 3.2 Den løbende revision Den løbende revision er i løbet af året gennemført ved besøg i den kommunale forvaltning. Formålet med den løbende revision er dels at udøve en aktuel og vedkommende revision, der giver mulighed for løbende at fremsætte forslag til forbedringer under skyldig hensyntagen til omkostninger og risici, dels at sikre et betryggende og effektivt grundlag for regnskabsaflæggelsen i kommunen. Ved den løbende revision har vi gennemgået udvalgte væsentlige forretningsgange på forvaltningsområderne. Vi har lagt vægt på ledelse og styring som indfaldsvinkel til revisionen, og der er således fokuseret på kommunens målsætninger og strategier for området, samt på hvorvidt de tilrettelagte procedurer og det etablerede ledelsestilsyn understøtter disse strategier og målsætninger. Når der er god sammenhæng imellem målsætninger, procedurer og ledelsestilsyn, er der tale om effektiv og hensigtsmæssig forvaltning af området. Side 464

10 3.3 Lovpligtig forvaltningsrevision Den lovpligtige revision omfatter ifølge Styrelsesloven både finansiel revision og løbende forvaltningsrevision. Forvaltningsrevisionen er udført integreret og sideløbende med den finansielle revision på udvalgte lovmæssige og væsentlige områder. Forvaltningsrevisionen har bl.a. omfattet stikprøvevis gennemgang af systemer, beslutningsgrundlag og rapporter, analyser af udgifts- og indtægtsposter, undersøgelser af nøgletal mv. samt analyser af budgetafvigelser. I det omfang vores vurderinger afdækker usædvanlige forhold eller udviklingstendenser på et område, har vi vurderet, om ressourcer mv. anvendes hensigtsmæssigt og betryggende. 3.4 Den afsluttende revision Den afsluttende revision sikrer, at de aflagte regnskaber ikke indeholder væsentlige. Det vil sige, at regnskabet er korrekt og giver et retvisende billede af kommunens samlede økonomiske resultat og stilling. Side 465

11 4 Vurdering af kommunens økonomi 4.1 Indledning Vi har foretaget en overordnet analyse af nedenstående forhold med for den økonomiske udvikling. Vi gør opmærksom på, at vores vurdering af kommunens økonomi er et øjebliksbillede, som bl.a. bygger på de økonomiske oplysninger om forventet regnskab 2015 pr. udgangen af februar måned, som har været behandlet af kommunalbestyrelsen den 29. april 2015 samt likviditetsprognose pr. 30. april Vurdering af bæredygtig drift Vurdering af bæredygtig drift tager afsæt i en vurdering af resultatet for 2014 og forventet regnskab Der tages udgangspunkt i resultat af ordinær drift på det skattefinansierede område inkl. renter. Det er vigtigt, at kommunen løbende kan finansiere driftsudgifter med de løbende driftsindtægter. Der bør tilstræbes et positivt resultat, der giver plads til afdrag på lån og fremtidige anlægsinvesteringer, således at dette henover tid ikke finansieres via kommunens kassebeholdning. har i 2014 realiseret et resultat af ordinær driftsvirksomhed på 50,9 mio. kr. mod et oprindeligt budgetteret driftsoverskud på 72 mio. kr. Driftsresultatet er således 21,1 mio. kr. dårligere end oprindeligt budgetteret. Den væsentligste årsag til resultatet er, at der i 2014 er forbrugt 20,8 mio. kr. af overførte overskud fra tidligere år. I det oprindelige driftsbudget for 2015 budgetteres med et resultat af ordinær driftsvirksomhed på 62,0 mio. kr. Forventet driftsregnskab pr. udgangen af marts måned 2015 viser et forventet driftsoverskud på 31,5 mio. kr. Der er på byrådsmødet den 29. april 2015 vedtaget en række tiltag med en samlet finansiering på 15,1 mio. kr. for at formindske/undgå de forventede budgetoverskridelser, hvorfor det forventede driftsoverskud herefter er 46,6 mio. kr. Byrådet har dog besluttet konkrete tiltag for at finde yderligere besparelser svarende til den resterende budgetudfordring på 15,4 mio. kr. I kodeks for det gode budgetarbejde er besluttet en målsætning for råderum til investeringer efter afdrag på minimum 200 mio. kr. henover de fire budgetår. Denne målsætning var ikke opfyldt i forbindelse med vedtagelse af budget Der er dog forelagt handlekatalog i tilknytning til budgettets behandling, der skaber det ønskede råderum. De aktuelle budgetudfordringer vil andet lige indskrænke råderummet til investeringer yderligere. 4.3 Det likvide beredskab Kommunens likviditet pr. 31. december 2014 (ultimo regnskabsåret) er kun et øjebliksbillede, og det er vores opfattelse, at saldoen pr. 31. december også sædvanligvis er atypisk i forhold til den likvide saldo, som kommunen har i løbet af året. Derfor giver den gennemsnitlige kassebeholdning, som opgøres efter kassekreditreglen, også typisk et bedre billede af kommunens likviditet. Side 466

12 Kommunen skal overholde lånebekendtgørelsens bestemmelser, således at kommunens likviditet, opgjort efter kassekreditreglen, altid skal være positiv. Det betyder, at kommunens gennemsnitlige daglige kassebeholdning beregnet for de sidste 365 dage ikke må være negativ. Byrådet har i sit kodeks for det gode budgetarbejde vedtaget en målsætning om, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være på minimum 75 mio. kr. ved udgangen af 2016 og efterfølgende år. I 2014 har kommunen opgjort den gennemsnitlige daglige kassebeholdning til 124 mio. kr., hvilket er stort set uændret frem til den 30. april Kommunens målsætning for den gennemsnitlige kassebeholdning forventes, jf. seneste prognose pr. 30. april 2015, overholdt i indeværende år. I 2016 og 2017 forventes den gennemsnitlige likviditet dog at være henholdsvis 70 mio. kr. og 68 mio. kr., men ovenfor omtalte korrigerende tiltag forventes også at have en positiv effekt på likviditeten. 4.4 Sammenfatning og konklusion Kommunen har i 2014 realiseret et resultat af ordinær driftsvirksomhed, der er 21,1 mio. kr. dårligere set i forhold til det oprindeligt budgetterede. Forventet regnskab ved udgangen af marts måned 2015 viser, at der i 2015 forventes et resultat af ordinær driftsvirksomhed, der er 15,4 mio. kr. mindre end det oprindeligt budgetterede. Dette er dog under forudsætning af, at tiltag vedtaget af byrådet den 29. april 2015 implementeres tilfredsstillende og har den forventede økonomiske effekt. Det er vores vurdering, at kommunen fortsat har stor fokus på den økonomiske styring for at sikre, at den ordinære drift kan generere likviditet nok til at dække afdrag på lån samt anlægsinvesteringer, som ikke kan lånefinansieres. overholder med den nuværende kassebeholdning lånebekendtgørelsens regler om, at den gennemsnitlige kassebeholdning altid skal være positiv. På baggrund af den seneste likviditetsprognose forventes dette også overholdt i 2015 og i budgettets overslagsår. Det politiske mål om en gennemsnitslikviditet på minimum 75 mio. kr. er også opfyldt i Økonomi, Personale og Udvikling oplyser at hele organisationen har og fortsat vil skulle arbejde fokuseret med økonomistyringen for at sikre den bæredygtige drift og det likvide beredskab. I fortsættelse heraf vil de seneste udmeldte budgetrammer til 2016 og frem yderligere øge kravene til økonomistyringen i kommunerne. Side 467

13 5 Regnskabsføring og interne kontroller 5.1 Kasse- og regnskabsregulativet Vi har gennemgået kommunens kasse- og regnskabsregulativ og herunder vurderet om regulativet fortsat beskriver rammen og reglerne for, hvordan kommunens økonomistyring, kasse- og regnskabsvæsen m.v. udøves i praksis. Konklusion Det er fortsat vores opfattelse, at kasse- og regnskabsregulativet generelt i fornødent omfang beskriver rammen og reglerne for kommunens kasse- og regnskabsvæsen, herunder niveauet for de interne kontroller og ledelsestilsynet. Vi skal dog henstille, at der foretages en gennemgang og ajourføring af principperne for økonomistyring, idet principperne ikke på alle områder beskriver de faktiske forhold. Der er særligt konstateret et behov for revurdering og beskrivelse af de interne kontroller efter indførelse af Opus Brugerstyring. Der henvises til Revisionens bemærkninger, afsnit Beholdningseftersyn samt gennemgang af udvalgte balanceposter og forretningsgange for bilagsbehandling mv. Vi har foretaget et uanmeldt beholdningseftersyn pr. 26. november Eftersynet har omfattet kontrol af tilstedeværelsen af kommunens likvide aktiver, konti og ventende remittering samt stikprøvevis kontrol af tilgodehavender, mellemregninger, deposita og legater. Vi har stikprøvevis udvalgt og gennemgået en række statuskonti, hvor vi har efterprøvet, om de enkelte afdelinger er ajour med afstemningsarbejdet i forhold til fastlagte regler og tidsterminer. Kommunens kasse- og regnskabsregulativ indeholder nedenstående grundlæggende regler for den elektroniske bilagsbehandling i kommunen: E-fakturaer effektueres til bogføring og betaling af én person Udgiftsbilag og posteringsbilag skal bogføres med to påtegninger af to personer autoriseret til samme profitcenter Der foretages stikprøvevis kontrol af udgiftsbilag, der udbetales til andet end NemKonto (FB60-bilag) Der er indført kvartalsvist tilsyn med, at der løbende sker rettidig bogføring af indkomne fakturaer og bilag Løbende og mindst én gang kvartårligt skal der foretages ledelsestilsyn svarende til 5 % af bilagene, hvilket udvælges af leder på baggrund af væsentlighed og risiko Ved regnskabsårets afslutning indhenter Økonomi, Personale og Udvikling ledelseserklæring fra alle budgetansvarlige, der erklærer, at de har foretaget interne kontroller og ledelsestilsyn i overensstemmelse med Kasse- og regnskabsregulativets bestemmelser Side 468

14 Med baggrund i ovenstående har vi stikprøvevis kontrolleret, hvorvidt kommunen har efterlevet disse regler. Herudover har vi ud fra en samlet risikovurdering foretaget en supplerende bilagsrevision på en række udgiftstunge områder. Områderne til gennemgang har herunder blandt andet omfattet funktion 3.22 Folkeskolen, funktion 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov, funktion 5.32 Tilbud til ældre og handicappede, funktion 5.38 Tilbud til voksne med særlige behov, samt funktion 6.45 Administrativ organisation. Vi har som led i test af kommunens forretningsgange foretaget afdækning af kommunens kvartalsvise ledelsestilsyn af bilag. Vores kontrol heraf har været rettet mod ledelsestilsynet i årets 3 første kvartaler underlagt områderne: Park og Vej Skole og Daginstitution Vasac Konklusion Det er vores opfattelse, at kommunens bilagsbehandling og betalingsformidling generelt set er velfungerende og dermed er tilrettelagt på en hensigtsmæssig og betryggende måde. Vi har dog ved gennemgangen af kommunens ledelsestilsyn konstateret, at der ikke er udført løbende ledelsestilsyn i Skole og Daginstitution for år Det er oplyst, at kontrollen efterfølgende er udført med tilbagevirkende kraft. Det er vor vurdering, at et centralt tilsyn med den løbende udførelse af de interne kontroller vil sikre, at de interne retningslinjer i højere grad efterleves. Økonomi, Personale og Udvikling oplyser at der i Økonomiudvalget den 20. maj 2015 er godkendt et første bud af oplæg til vurdering af styring og ledelsestilsyn hvor senere organisatoriske ændring f.eks. vedr. områdeledelse på daginstitutionsområdet samt administrativt servicecenter m.m. kan skabe behov for tilretninger. Men indtil andet er besluttet er det godkendte bilag fra maj 2015 gældende. Side 469

15 6 Løn- og personaleområdet 6.1 Forretningsgange og sagsrevision Vi har foretaget lønrevision for perioden 1. januar 2014 til 31. december Lønrevisionen har til formål at sikre, at procedurerne omkring indberetning og udbetaling af løn fungerer betryggende. Vores lønrevision tager afsæt i en vurdering af de arbejdsgange og interne kontroller, som har væsentlig for løndannelsen både centralt og decentralt. På baggrund af denne vurdering har vi udvalgt et antal lønsager til test af forretningsgangene. Stikprøverne er foretaget inden for følgende løntunge driftsområder: Skoleområdet Børn- og Ungeområdet Ældreområdet Voksne med særlige behov Det administrative område Endvidere er der udtaget et antal personsager vedrørende den administrative ledelse. I lønsagerne har vi bl.a. påset, at der foreligger underskrevet ansættelsesbrev at lønindplaceringen, jf. ansættelsesbrevet, er i overensstemmelse med gældende overenskomst at der er overensstemmelse mellem ansættelsesbrevet og den udbetalte løn at der for udbetaling af særydelser foreligger dokumentation for den udbetalte ydelse at de udbetalte særydelser er udbetalt med korrekt beløbssats Konklusion Det er vores opfattelse, at kommunens etablerede forretningsgange vedrørende lønadministrationen i al væsentlighed er betryggende og fungerer hensigtsmæssig. Revision har dog vist en række punkter, hvor der efter vor vurdering kan ske en forbedring af de interne kontroller og forretningsgange i øvrigt, som kan henføres til: At der generelt bør udarbejdes retningslinjer for kontroller af udbetalte lønninger, herunder en forretningsgang, som sikrer kontrol af ydelser indberettet via decentrale systemer. At det anbefales, at der udarbejdes konklusioner for alle udførte kontroller, således at der kan foretages en vurdering af eventuelle, herunder en vurdering af tiltag, som vil sikre læring fremadrettet, således at lignende ikke opstår. At det er konstateret, at der i forbindelse med indberetning i KMD Vagtplan og skolesystemet Trio ikke er sikret funktionsadskillelse. Det er således for nogle medarbejdere muligt at påvirke egen løn, og der er ikke tilrettelagt kompenserende kontroller i forhold til dette. Det anbefales ændret fremadrettet. Side 470

16 At der ikke er tilrettelagt dokumentationskontrol af bankkonti, der ikke er de ansattes nem konti. Kontrollen anbefales iværksat fremover. At kommunens forretningsgange for Fri telefon ikke sikrer, at der i alle tilfælde sker korrekt beskatning af den administrative ledelse. Vi har dog alene fundet eller mangler i de gennemgåede stikprøver, som vi anser for enkeltstående og ikke væsentlige. Økonomi, Personale og Udvikling oplyser at der er igangsat initiativer til forbedring af de interne kontroller og forretningsgange med baggrund i de givne anbefalinger. 6.2 Vederlag m.v. til politikere Vi har foretaget gennemgang af udbetalte vederlag, diæter og godtgørelser til borgmester, udvalgsformænd og byrådsmedlemmer. Konklusion Det er påset, at vederlag mv. til Byrådets medlemmer i al væsentlighed er foretaget korrekt. Side 471

17 7 Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Vi har foretaget en forvaltningsrevision af beskæftigelsesområdet. Formålet med undersøgelsen er at vurdere produktiviteten og beskæftigelseseffekten i Jobcenter Sorø. Produktivitet opgøres på både på overordnet jobcenterniveau, for de enkelte målgrupper og for virksomhedskonsulenterne Beskæftigelseseffekten opgøres både på overordnet jobcenterniveauet, for de enkelte målgrupper og for virksomhedskonsulenterne Revisionen er foretaget i forbindelse med den løbende forvaltningsrevision, der udføres i henhold til god offentlig revisionsskik og bestemmelserne for revision af kommunernes regnskab. 7.1 Metode og datagrundlag Forvaltningsrevision er foretaget med udgangspunkt i data, som BDO har indsamlet i foråret 2014 i forbindelse med den landsdækkende analyse af det administrative ressourceforbrug i jobcentrene for KL, Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet. Det er anvendt følgende data til brug for vurdering af produktivitet og beskæftigelseseffekt: Omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt landets 94 jobcentre, hvor jobcentercheferne er blevet bedt om at bidrage med data om organisering, ressourceforbrug og snitflader til andre udgiftsområder for deres respektive jobcentre. Oplysninger om årsværker baserer sig på budget Eksisterende registerdata fra bl.a. Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) og Jobindsats.dk. Vedrørende antal fuldtidspersoner på de enkelte ydelser, er der tale om realiseret tal for år Spørgeskemaundersøgelsen har bl.a. haft til formål at indhente årsværkdata med henblik på at kunne beregne omkostningsbasen og gennemføre produktivitetsanalyser på tværs af landets jobcentre. Spørgeskemaundersøgelsen opnåede en meget høj svarprocent, (86 jobcentre har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, svarende til mere end 90 pct.). I forbindelse med dataindsamlingen blev der gennemført et yderst omfattende valideringsarbejde med henblik på at opnå så robust et analysegrundlag som overhovedet muligt. På baggrund af de indsamlede data er der udregnet produktivitet og beskæftigelseseffekt for de deltagende kommuner. Produktivitetsmålene og beskæftigelseseffekterne er defineret i de enkelte delanalyser. For at kunne sammenligne data på tværs af kommunerne er der taget højde for forskelle i rammevilkårene for beskæftigelsesindsatsen. Socialforskningsinstituttet (SFI) og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) har afdækket hvilke kommuner og jobcentre, der er mest sammenlignelige. På baggrund af denne analyse er der opstillet klynger af kommuner og jobcentre, der kan siges at have samme rammevilkår i beskæftigelsesindsatsen. Hver kommune er inddelt i en overordnet klynge og i ydelsesbaserede klynger. er derfor i denne forvaltningsrevision blevet sammenlignet med de kommuner, som ligger i samme klynge. Dette betyder, at både klyngekommuner og antallet af Side 472

18 klyngekommuner varierer i analysen alt afhængig af ydelsestype. Dette bidrager til det bedst mulige sammenligningsgrundlag. Vi er opmærksomme på, at Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland i nogle tilfælde anvender andre sammenligningskommuner. 7.2 Analyse Overordnet produktivitet og effektivitet i Jobcenter Sorø Overordnet set har Jobcenter Sorø, jf. Figur 1, en produktivitet på niveau med gennemsnittet for klyngen. Beskæftigelseseffekten er dog positiv, hvilket betyder, at Jobcenter Sorø har klaret sig dårligere, end man skulle forvente givet rammebetingelserne. Jobcenter Sorø klarer sig også dårligere på effekt i forhold til klyngegennemsnittet, hvor klyngen gennemsnitligt klarer sig bedre end forventet. Figur 1: Overordnet produktivitet og effektivitet Note: Negativ effekt betyder, at kommunens observerede forsørgelsesgrad er lavere end den forudsagte, dvs. at kommunen klarer sig bedre end forventet. Effekttallet er baseret på jobindsats data for a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge (1. kvartal kvartal 2013). Produktivitetstallet er opgjort som antallet af fuldtidspersoner på a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge i 2013 delt med antallet af årsværk i jobcenteret pr. 1/ (kilde: Jobindsats og survey). Side 473

19 A-dagpenge Jobcenter Sorø har, jf. Figur 2, et produktivitetstal på 62,6. Den gennemsnitlige produktivitet i klyngen er på 78,1. Jobcenter Sorø ligger derved 20 procent under gennemsnittet set i forhold til produktivitet. Jobcentret har oplyst, at teamet i 2013 har været præget af personaleudskiftninger og langtidssygemeldinger, hvilket, alt andet lige, forventes at have påvirket produktiviteten negativt. Beskæftigelseseffekten er en smule dårligere sammenlignet med gennemsnittet for klyngen, men stadig bedre end forventet. Figur 2: A-dagpenge Note: Negativ effekt betyder, at kommunens observerede forsørgelsesgrad er lavere end den forudsagte, dvs. at kommunen klarer sig bedre end forventet. Effekttallet er baseret på jobindsats data for a-dagpenge (1. kvartal kvartal 2013). Produktivitetstallet er opgjort som antallet af fuldtidspersoner på a-dagpenge i 2013 delt med antallet af årsværk på a-dagpengeområdet i jobcenteret pr. 1/ (kilde: Jobindsats og survey). Side 474

20 Kontanthjælp Jobcenter Sorø har, jf. Figur 3, en produktivitet, som ligger 13 procent under klyngegennemsnittet. I forhold til beskæftigelseseffekten klarer Jobcenter Sorø sig markant dårligere, end man skulle forvente givet de kommunale rammebetingelser, og ligeledes dårligere end gennemsnittet for klyngen. Jobcentret har oplyst, at der i 2014 er iværksat tiltag med henblik på at øge effekten, således at bl.a. sagsantallet pr. sagsbehandler er halveret. Det er jobcentrets vurdering, at de iværksatte tiltag har haft den ønskede effekt. Figur 3: Kontanthjælp Note: Negativ effekt betyder, at kommunens observerede forsørgelsesgrad er lavere end den forudsagte, dvs. at kommunen klarer sig bedre end forventet. Effekttallet er baseret på jobindsats data for kontanthjælp (1. kvartal kvartal 2013). Produktivitetstallet er opgjort som antallet af fuldtidspersoner på kontanthjælp i 2013 delt med antallet af årsværk på kontanthjælpsområdet i jobcenteret pr. 1/ (kilde: Jobindsats og survey) Side 475

21 Sygedagpenge Jobcenter Sorø har, jf. Figur 4, det højeste produktivitetstal for klyngen, som ligger 40 procent over gennemsnittet. Beskæftigelseseffekten er svagt positiv, og Jobcenter Sorø klarer sig således en smule dårligere end forventet. Gennemsnitligt set klarer klyngen sig en smule bedre end forventet. Kommunen har fået foretaget en analyse af et eksternt konsulentfirma. Det er oplyst, at kommunen har oplevet en højere effekt i 2014, hvor blandt andet længerevarende sager er halveret. Figur 4: Sygedagpenge Note: Negativ effekt betyder, at kommunens observerede forsørgelsesgrad er lavere end den forudsagte, dvs. at kommunen klarer sig bedre end forventet. Effekttallet er baseret på jobindsats data for sygedagpenge (1. kvartal kvartal 2013). Produktivitetstallet er opgjort som antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge i 2013 delt med antallet af årsværk på sygedagpengeområdet i jobcenteret pr. 1/ (kilde: Jobindsats og survey) Side 476

22 Ledighedsydelse og fleksjob Jobcenter Sorø har, jf. Figur 5, et produktivitetstal, som er 38 procent højere end gennemsnittet for klyngen, som er det andet højeste for klyngen. Beskæftigelseseffekten er nogenlunde på niveau med klyngegennemsnittet. Den er dog positiv, hvilket betyder, at Jobcenter Sorø har klaret sig en smule dårligere end forventet. Det fremgår af Jobcentrets ledelsesinformationssystem, at der i 2014 er sket mere end en halvering af antallet af ledighedsydelsesmodtagere udover 18 måneder. Figur 5: Ledighedsydelse og fleksjob Note: Negativ effekt betyder, at kommunens observerede forsørgelsesgrad er lavere end den forudsagte, dvs. at kommunen klarer sig bedre end forventet. Effekttallet er baseret på jobindsats data for permanente ydelser (1. kvartal kvartal 2013). Produktivitetstallet er opgjort som antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse og fleksjob i 2013 delt med antallet af årsværk på ledighedsydelses- og fleksjobsområdet i jobcenteret pr. 1/ (kilde: Jobindsats og survey). Side 477

23 Virksomhedsrettet indsats Jobcenter Sorø har, jf. Figur 6, en produktivitet, som er 8 procent lavere end gennemsnittet for klyngekommunerne. Beskæftigelseseffekten er på niveau med klyngegennemsnittet. Det vil sige, at Jobcenter Sorø klarer sig nogenlunde gennemsnitligt, set både i forhold til produktivitet og effekt. Den anvendte opgørelsesmetode af produktiviteten tager ikke højde for jobcentrets anvendelse af private aktører. Jobcenter Sorø oplyser, at op mod 80 % af den virksomhedsrettede indsats er placeret ved andre aktører. Figur 6: Virksomhedsrettet indsats Note: Effektmålet er andelen af personer på ADP eller KTH, som har været i løntilskud eller VP, som er kommet I beskæftigelse efter tre mdr. (i %, 2013). Produktivitet er opgjort som antallet af forløb i løntilskud eller virksomhedspraktik i 2013 divideret med antallet af virksomhedskonsulentårsværk i jobcenteret (kilde: Jobindsats og survey). Side 478

24 7.3 Konklusion På baggrund af den foretagne forvaltningsrevision er det vores generelle opfattelse, at Jobcenter Sorø har en overordnet produktivitet, som ligger på niveau med gennemsnittet for jobcentrene i klyngen. Dog er der store udsving, når man ser de enkelte områder separat. På sygedagpengeområdet har Jobcenter Sorø den højeste produktivitet for klyngen (40 % højere end klyngegennemsnittet), og ligeledes for ledighedsydelse/fleksjob ligger Jobcenter Sorø væsentligt over klynge gennemsnittet (38 % højere). I forhold til a-dagpenge ligger Jobcenter Sorø dog væsentligt under gennemsnittet for klyngen (20 %). Det forhold, at produktiviteten er relativ lav på a-dagpengeområdet, kan dog være en fordel i lyset af den kommende beskæftigelsesreform, da det betyder, at Jobcenter Sorø rent ressourcemæssigt er bedre rustet til at imødegå de ændringer, som beskæftigelsesreformen forventes at medføre i forhold til for eksempel en tredobling af antallet af borgersamtaler under det første halve års ledighed. Beskæftigelseseffekten for Jobcenter Sorø ligger overordnet set på samme niveau som gennemsnittet, dog enkelte steder en smule dårligere. Særligt er beskæftigelseseffekten på kontakthjælpsområdet væsentligt dårligere end forventet. Det er vores opfattelse, at der er et betydeligt udviklingspotentiale i forhold til beskæftigelseseffekten på kontanthjælpsområdet, hvorfor vi vil anbefale, at overvejer muligheden for yderligere analyser af området med henblik på for eksempel at forbedre: Organiseringen af området Medarbejderkompetencer Arbejdstilrettelæggelsen mv. Jobcentret har oplyst, at der mht. tiltag på øvrige områder er igangsat en analyse af ungeindsatsen, som forventes afsluttet primo Det anbefales, at man også er opmærksom på gruppen af kontanthjælpsmodtagere over 30 år og herunder rehabiliteringsteamets arbejde. Ligeledes anbefales det, at man løbende monitorerer jobcenterets beskæftigelseseffekter, særligt på kontanthjælpsområdet, så man sikrer, at de iværksatte tiltag har det ønskede resultat. Side 479

25 8 Revision af kommunens interne itkontroller Revisionen har omfattet revision af kommunens generelle it-kontroller og udvalgte applikationskontroller for de it-systemer, der har for kommunens regnskabsføring og regnskabsaflæggelse. Vi har tilrettelagt revisionen efter et rotationsprincip, således at ikke alle områder revideres i samme omfang hvert år. I 2014 har revisionen omfattet følgende områder: Procedurer og kontroller for anskaffelse, ændring og vedligeholdelse af kommunens centrale økonomistyringssystem. Adgangssikkerhed til økonomistyringssystem, lønsystem og centralt sikkerhedssystem, herunder brugeradministration, brugerrettigheder, adgangskontrol og systemadministration. Outsourcing af centrale it-systemer, herunder kommunens egne kontroller samt indhentelse og vurdering af revisorerklæringer fra it-serviceleverandører. Revisionen har desuden omfattet krav i henhold til bekendtgørelse om kommunernes budgetog regnskabsvæsen, revision mv. i forhold til it-anvendelsen samt elementer af forvaltningsrevision inden for it-organisation, it-politikker og it-risikovurderinger. Endvidere har revisionen omfattet en opfølgning på konstaterede svagheder fra sidste år. Det udførte arbejde Vi har foretaget forespørgsler hos it-ledelsen, medarbejdere med ansvar og opgaver inden for it samt systembrugere. Vi har udført revisionshandlinger i form af inspektioner, observationer og udførelse af kontroller, herunder gennemgang af modtagne dokumenter og materialer, efterprøvelse af interne it-kontroller og dokumentation herfor samt test af de interne it-kontrollers funktionalitet, hvor dette er relevant. Vi har baseret revisionen på ekstern revisorerklæring med høj grad af sikkerhed for de dele af it-systemerne, som KMD A/S er ansvarlig for i henhold til aftale med kommunen. Konklusion Det er vores opfattelse, at kommunen i alle væsentlige henseender har implementeret hensigtsmæssige interne it-kontroller, der medvirker til at opretholde informationernes integritet og sikkerheden af data, som it-systemerne behandler i forhold til regnskabsføringen og regnskabsaflæggelsen. Endvidere er det vores opfattelse, at kommunens overordnede styring af itsikkerheden inden for de gennemgåede områder er tilfredsstillende. Kommunen har ikke sikret funktionsadskillelse mellem sikkerhedsadministrative og bogholderimæssige funktioner i Opus Økonomi og Løn. Kommunen har ikke udført kompenserende kontroller vedrørende disse brugere, hvilket anbefales vedtaget og iværksat snarest. Kontrollen anbefales udført med tilbagevirkende kraft. Økonomi, Personale og Udvikling oplyser i relation til det sidste afsnit, at der er opmærksomhed på opgaven og der er igangsat initiativer til at få kontrollerne foretaget. Side 480

26 9 Revision af årsregnskabet 9.1 Årsregnskabets opbygning og indhold Vi har undersøgt, om kommunens regnskabsaflæggelse er foretaget i overensstemmelse med formkravene i Økonomi- og Indenrigsministeriets gældende regler. Vi har fulgt op på, om der i forhold til regnskabet for 2013 er foretaget ændringer i kommunens regnskabspraksis, samt om disse ændringer er godkendt af byrådet. Det er endvidere vurderet, om de foretagne ændringer er i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets regler, og om de er tilstrækkeligt belyst i regnskabsaflæggelsen. Konklusion Det er vores opfattelse, at kommunens regnskabsaflæggelse er foretaget i overensstemmelse med formkravene udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Kommunen har fra 2014 ændret opgørelsesmetoden for feriepengeforpligtelsen, hvilket er omtalt korrekt i anvendt regnskabspraksis. Disse ændringer er ikke godkendt eksplicit af byrådet. Ændringerne fremgår dog af det samlede regnskab overgivet til revision. 9.2 Forretningsgange for regnskabsaflæggelsen Kommunens forretningsgange vedrørende regnskabsaflæggelse er gennemgået. Ved denne gennemgang har vi vurderet, om kommunen i tilstrækkelig grad sikrer korrekt regnskabsaflæggelse ved hjælp af procedurer, ansvarsplacering og ledelsestilsyn, herunder anvendelse af materialeplaner og andre styringssystemer. Konklusion Det er vores opfattelse, at forretningsgangene vedrørende regnskabsaflæggelse generelt har fungeret tilfredsstillende. Det er dog vor vurdering, at regnskabsmaterialet ikke har været underlagt kvalitetskontrol i samme omfang som tidligere. Økonomi, Personale og Udvikling oplyser i relation til den sidste linje at regnskabet grundliggende vurderes aflagt indenfor rammerne af god regnskabsskik. Som følge af uregelmæssigheder i et fagcenter har der været gennemført udvidede tiltag i afdelingen for at sikre et retvisende regnskab. Ekstern assistance, med handleplan og indgåelse af aftaler vedrørende nogle manglende statusafstemninger mv. har endvidere været sikret risikovurderet i afdelingen. 9.3 Budget- og bevillingskontrol Vi har påset, at kommunens finansielle dispositioner er i overensstemmelse med det vedtagne budget, meddelte tillægsbevillinger og øvrige beslutninger af bevillingsmæssig karakter. Samtidig har vi undersøgt, om kommunens bevillingsniveau er fastlagt i overensstemmelse med gældende regler. Side 481

27 Konklusion Vi har i det aflagte regnskab ikke konstateret overskridelse af de meddelte bevillinger, og det vedtagne bevillingsniveau er i overensstemmelse med gældende regler. Opmærksomheden henledes dog på, at det fremgår af note 3 og 7, at kommunen ikke har foretaget korrekt bogføring af lønudgifter på 4,8 mio. kr. vedrørende beskæftigelsesfremmende indsatser. Forholdet betyder, at serviceudgifterne rettelig er 4,8 mio. kr. højere, og overførselsindkomster er 4,8 mio. kr. lavere. Det er oplyst, at forholdet vil blive korrigeret i 2015, således at udgifterne indgår korrekt servicerammen. Økonomi, Personale og Udvikling oplyser at være blevet opmærksom på en efter regnskabsafslutningen og valgte derfor at bemærke forholdet i noterne til driftsregnskabet på de to driftsområder. 9.4 Tilskud, udligning og skatter Tilskuds- og udligningsbeløb er sammenholdt med opgørelser udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, ligesom indtægtsførte skatter er påset i overensstemmelse med de af SKAT foretagne fordelinger og meddelte oplysninger. Vi har endvidere undersøgt, om kommunens kontering og periodisering er i overensstemmelse med konteringsreglerne i Budget- og regnskabssystemet for kommuner. Konklusion Det er vores opfattelse, at tilskuds- og udligningsbeløb samt skatter er korrekt optaget i regnskabet. 9.5 Refusion af købsmoms Vi har ved den afsluttende revision påset, at opgørelsen af købsmomsrefusion er udarbejdet efter gældende regler. Ved gennemgangen af området har vi blandt andet undersøgt, hvorvidt kommunen har håndteret tilskud til momsregistrerede tilskudsmodtagere i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets orienteringsbreve af 10. februar 2014 og 22. december 2014 vederlag til plejefamilier i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets orienteringsbreve af 27. juni 2014 og 22. december 2014 Konklusion Det er vores opfattelse, at opgørelsen af købsmomsrefusion er korrekt udarbejdet og optaget i regnskabet. I forhold til ministeriets udmeldinger om tilskud til momsregistrerede tilskudsmodtagere har vi konstateret, at der ikke i fuldt omfang er sket afdækning af, hvorvidt kommunen yder tilskud til momsregistrerede tilskudsmodtagere, og om disse i så fald er behandlet i overensstemmelse med ministeriets udmelding. Det anbefales, at der foretages en gennemgang af området i 2015 og evt. korrektioner foretages med tilbagevirkende kraft. Økonomi, Personale og Udvikling oplyser at de er opmærksomme på opgaven og vil prioritere den i efteråret Side 482

28 9.6 Lønninger og vederlag Vi har i løbet af året gennemgået kommunens forretningsgange og stikprøvevis efterprøvet dokumentation, beregning og udbetaling i lønsagerne. Det er undersøgt, om lønsystemet er afstemt til bogholderiet/årsregnskabet. Det er endvidere påset, at de til SKAT afgivne oplysninger om løn mv. er afstemt, ligesom det er kontrolleret, at tilbageholdt A-skat mv. er afregnet og afstemt. Konklusion De nødvendige afstemninger af lønsystemet i forhold til bogholderiet/årsregnskabet er foretaget. Det er endvidere dokumenteret, at der er overført korrekte oplysninger om lønforhold mv. til SKAT. Samtidig er årets tilbageholdelse og afregning af A-skat mv. dokumenteret. 9.7 Kommunal medfinansiering af de regionale sundhedsopgaver Vi har påset, at den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering, jf. kommunens regnskab, er i overensstemmelse med den endelige opgørelse fra Statens Serum Institut. Konklusion Det er vores opfattelse, at den kommunale medfinansiering er korrekt optaget i regnskabet. 9.8 Anlægsvirksomhed Vi har undersøgt kommunens regler vedrørende aflæggelse af anlægsregnskaber, herunder hvorvidt gældende lovgivning følges i forhold til aflæggelsen. Konklusion Det er vores vurdering, at kommunens anlægsregnskaber er udarbejdet og aflagt i overensstemmelse med gældende regler og kommunens retningslinjer. 9.9 Indberetning til Forsyningssekretariatet mv. De tidligere kommunale forsyningsvirksomheder på vand- og spildevandsområdet er pr. 1. januar 2010 omdannet til aktieselskaber med 100 % kommunalt ejerskab. Indtil 1. januar 2013 har det været muligt at udføre serviceopgaver i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2009 om kommunens varetagelse af administrative opgaver for visse vandselskaber, som ændret ved bekendtgørelse nr af 17. september Disse bekendtgørelser er automatisk ophævet den 1. januar Side 483