Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Transkript

1 Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller,

2 Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september 2006 Leif Vestergaard: 33 år, Grøn diplom Frands Larsen: 35 år, tekniker med økonomi som speciale. 780 årssøer med produktion af smågrise som sælges ved 20 kg Hjemmeblander Polte indkøbes. Nye stalde fra 2007

3 Ansatte André: Rumænien, farestald + diverse Ionela: Rumænien, klimastald + diverse Leif: Ejer/driftsleder, primært løbe- og drægtighedsstald Frands: Ejer, primært mark/økonomi

4 Set udefra

5 Løbe- og drægtighedsstalden Løsgående søer (UKproduktion) Kombineret løbe- og drægtighedsstald Huldstyring sker med supplerende fodring fra vogn

6 Et kig ind i en fare-sektion 6½ sektioner med i alt 234 farestier Søerne kommer i farestalden en uge før faring Halm tildeles fra indsættelse

7 Hvilke problemer var der i stalden inden de nye tiltag blev iværksat Overstående søer For mange spildfoderdage Målsætning: - minimum 32 frav. grise/årsso - <10 spildfoderdage - < 12% døde indtil fravænning Foderjusteringen var problematisk Mange søer gik i stå i farestalden Diarre ved pattegrisene Høj dødelighed i farestalden Manglende rutiner/konsekvent strategi

8 Klarlægning af problemområder April 2008

9 Nøgletal fra besætningen inden implementering af tiltag Periode Dec-feb 2008 Opstart Antal årssøer 756 Lev. Fødte/kuld 14,1 Dødfødte/kuld 1,3 Døde indtil fravænning 16,1% Spildfoderdage/kuld 13 Fra frav. til 1. løbning, dage 9 Omløbere, % 7,6 Faringsprocent 85,1 Frav. grise/årsso 26,9

10 Hvor findes hovedårsagen til den vigende produktivitet? For mange spildfoderdage For mange dage fra fravænning til løbning Høj dødelighed i farestalden

11 Spildfoderdage; E-kontrollen bruges konstruktiv Effektanalyse: Dage til første løbning

12 E-kontrollen bruges konstruktiv Effektanalyse: Dage til første løbning 77,4% af løbninger 17,5% af løbninger Alt for mange søer står over og kommer for sent i brunst Årsag; for lavt foderoptag og brunst i farestalden

13 E-kontrollen bruges konstruktiv Effektanalyse: Dage til første løbning 77,4% af løbninger 17,5% af løbninger Alt for mange søer står over og kommer for sent i brunst Fokus punkter: foderjustering, ammesøer Årsag; for lavt foderoptag og brunst i farestalden

14 Procent døde indtil fravænning 16,5% døde før iværksættelse af tiltag Årsagerne Strategi omkring temperatur regulering i farestalden Temperatur ved faring ~ 20 C Temperatur 7-16 dage efter faring ~ C Mælkemangel For lidt fokus på de mindste grise For lidt fokus på split-malkning

15 Procent døde indtil fravænning 16,5% døde før iværksættelse af tiltag Årsagerne Strategi omkring temperatur regulering i farestalden Temperatur ved faring ~ 20 C Temperatur 7-16 dage efter faring ~ 21-22,5 C Mælkemangel For lidt fokus på de mindste grise Fokus punkter: foderjustering, temperatur strategi, ammesøer, split-malkning For lidt fokus på Split-malkning

16 Sådan retter vi op på tingene

17 Foderjustering Foderkurven ændres, tidligere kurve var for aggressiv Sammenligning af foderkurver Daglig foderstyrke (FEso/so) 12,00 11,00 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0, Dage på fodercomputer (dag 8 = faring) Eksisterende kurve Kurveforslag "Vestergaard & Larsen" Min "normale" vådfoderkurve

18 Temperatur strategi Tabel med vejledende temperatur for so og pattegrise Faring til dag 4 Dag 4-14 Dag Gulvtemperatur C C 30 C Stald temperatur C -0,1-0,3 C/dag 18 C

19 Ammesøer/Split-malkning Ammesøer Reguleres ned i foder så brunst i farestalden undgås De mindste grise sættes til en mindste-amme Split-malkning Gøres hyppigere, og sikrer råmælk til de mindste Øget niveau af antistoffer, mindsker risikoen for diarré

20 Hvem er ansvarlig Her er problemet Det vil vi opnå

21 Hvordan får jeg som konsulent viderebragt budskabet 1. Hvis det er muligt vises det under besøget hvordan tingene kan gøres 2. Besøgsrapport (kopi til dyrlæge og andre involverede) 3. Skemaer med temperatur og foderkurver 4. Håndbogsblade fra Farestaldsmanualen

22 . Besøg (August). Besøg (November) 30,9 frav./årsso 31,3 frav./årsso 2008 Tidsforløb 3. Besøg (September) 4. Besøg (November) 30,9 frav./årsso 28,9 frav./årsso ,2 frav./årsso 2. Besøg (juni) Opstart Rådgivning April 29 frav./årsso 29,3 frav./årsso 27,4 frav./årsso

23 Sådan gør vi idag

24 2 gange dagligt 30 min efter udfodring Gradueret justering af ekstra foder Tømning af krybber Foderjusteringer Sådan gør vi

25 Temperatur strategi Sådan gør vi Temperatur justeres manuelt Tempreraturstrategi fra farestaldsmanualen bruges Observation af grisenes liggeadfærd Gulvvarmen kører konstant Overflade termometer bruges til kontrol

26 Split-malkning (sikring af råmælk) Cirka 1 time grise ved soen Effektivt til at holde diarré forekomsten nede

27 Håndtering af svage grise ved faring Der benyttes en hundehulsplade til kuld med svage grise 5 ml mælk med sprøjte Grise med diarre behandles Hvis der kan samles nok små/svage grise og der laves en mindste-amme

28 Mindste-amme 2-lægsso Skal have små patter Rolig Sikrer overlevelse af de mindste grise

29 Uddannelse af medarbejdere Oplæringen sker primært ved at rutinerne vises Second oppinion Alle skal være trygge ved de rutiner de udfører Derudover kan der læses forklaringer i Farestaldsmanualen

30 Hvordan ser produktiviteten ud i dag Periode Dec-feb 2008 Juni-okt 2010 Opstart Antal årssøer Lev. Fødte/kuld 14,1 15,6 Dødfødte/kuld 1,3 1,6 Døde indtil fravænning 16,5% 10,2% Spildfoderdage/kuld 13 8 Fra frav. til 1. løbning, dage 9 5 Omløbere, % 7,4 3,6 Faringsprocent 85,2 90,5 Frav. grise/årsso 26,6 33,1

31 Velfungerende grise, giver glade medarbejdere og ejere tak for opmærksomheden!