Dyrkning af kvalitetsløvtræ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dyrkning af kvalitetsløvtræ"

Transkript

1 Dyrkning af kvalitetsløvtræ Baggrund og ide Af skovfoged Hans Chr. Graversgaard, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Vi laver for meget bulkproduktion i Danmark der skal også produceres kvalitetstræ. De mange blandskove med løvtræ skal plejes hvis de skal give andet end brænde. Træ fra skoven har altid været en råvare udsat for det omgivende samfunds behov, økonomi og tekniske muligheder. Exploiteringsskovbruget hvor man fælder træer, men ikke sørger for at etablere ny skov er hastigt ved at have udtømt sine muligheder, både i de tempererede og i de tropiske naturskove. Vi er nu på et teknisk niveau, der muliggør rydning også af de sidste, mere vanskeligt tilgængelige skovressourcer. Det er nærmest pinligt, at et velstående land som Danmark i sin nationale skovpolitik i praksis ignorerer landets egenproduktion og mulighederne for udvikling af denne. Den danske tolkning af naturnær skovbrug hvor naturskovens udvikling kombineres med massive besparelser på selve pasningen er i praksis indførelse af skovbrak. I realiteten betyder den aktuelle politik at Danmarks træforbrug i fremtiden helt skal dækkes ved import. Derved medvirker Danmark til at tømme andre landes naturskove for træ. Kan vi være det bekendt? Vi kan godt producere løvtræ af høj kvalitet hvis vi plejer det rigtigt. Her ask som er opstammet og tyndet stærkt. 180 Skoven

2 De danske skove blev også overudnyttet Danmarks skovbrugshistorie startede også som et exploiteringsskovbrug og endda så effektivt at skovene faktisk var ved at forsvinde helt. Men gennem lovgivning, uddannelse og en fornemmelse af at gøre samfundsnytte er det danske skovbrug i de sidste 200 år retableret på et ret højt niveau. Vi har især udnyttet vore talenter til at forøge og rationalisere en bulkproduktion af relativ beskeden værdi, nemlig nåletræ til byggeri, emballage og papir (cellulosetræ). I stigende grad har vi måttet erkende to enkle forhold, der begrænser skovenes indtjening: 1. Det er svært at producere bulkvarer i små skove vi har ikke store ensartede mængder. 2. Bulkvarer er altid billige og derfor aldrig særlig lukrative for dyrkeren. Vore bestræbelser på at anlægge (halv)store ensartede produktionsarealer med én nåletræart ad gangen giver udover dårlig økonomi andre store problemer. Stormfald, insekter og svampeskader har medført store værditab i vore skove. Ved siden af denne bulkproduktion har der også været en beskeden kvalitetsproduktion især i de ædle løvtræarter som ahorn, eg og ask, men også i nåletræ som thuja, lærk og douglas. Træmarkedets behov Det største forbrug af træ har altid været på helt basalt niveau med brænde og husbygningstræ som hovedprodukterne. Det er karakteristisk at dette træ, som samfundet har brug for, altid har været ret ydmygt betalt ude i skovene. Det dyre træ finder anvendelse til formål, hvor der ikke nødvendigvis er brug for det, men lyst til det og penge til det. Her efterspørges blandt andet træets dekorative egenskaber. Træmarkedet er internationalt, og det bedste træ har selvom det er dyrt at transportere i flere hundrede år bevæget sig til de markeder, der ville og kunne betale. Der er et konstant underforsynet højprismarked for udsøgt træ af høj kvalitet. Danmarks små skove har logistik, uddannelse og råmateriale til at udvikle en produktion til dette marked. Eksploitering har været udført i de fleste lande her skovning i staten Washington i USA De nye danske løvskove Tilplantning med løvskov har haft en drastisk opblomstring de seneste år. De nye skove er overvejende løvblandingsskove, fordi mange skovejere har valgt at plante løvtræ med tilskud. Selvom de godt ved, at traditionel løvskovsdrift tager mellem 2 og 3 gange så lang tid, inden høsten kommer. Med de nye smukke, men komplicerede blandingsskove er det måske mere realistisk at sige: hvis høsten kommer. Blandingsskove er pragtfulde at se på de rummer farver, liv og variation som ingen monokulturskov gør det. Men blandingsskoven kræver tidligere, oftere og mere gennemtænkte indgreb end monokulturen. Hvis altså der skal komme smukt gavntræ ud af det. Uhomogene skove udvikler sig uhomogent I blandingsskove uden intensiv pasning overlever normalt de stærkeste og de er sjældent de bedste. Det giver grovgrenede, hurtigtvoksende brændetræer uden værdi. AKKERUP PLANTESKOLE 5683 HAARBY TLF FAX Skov-, læ og hækplanter Rekvirer katalog eller De er vel kom men til at aflægge Planteskolen et besøg. Tilbud afgives gerne. Det er ikke noget jeg antager, det er noget vi som skovdyrkere ser temmelig regelmæssigt i skovene ude i landet. Jeg har set lavkronede bøge holde et stort areal fri for nyvækst og år efter år række ud og ødelægge unge træer der ellers havde fine kvaliteter til fremtidens træbrugere. Jeg har set utallige hybridlærke ødelægge de bøge de oprindelig var plantet for at beskytte. (Hybridlærken plantes sammen med bøgene for at beskytte mod frost og ukrudt, og de skal fjernes når bøgen er 2-3 meter, red.). Jeg har set fuglekirsebær i de nye tilskudskulturer med bøg udvikle sig til grovgrenede krukker. De nye blandskove står allerede derude. Jeg er helt overbevist om at hvis vi ikke dyrker de nye skove med endnu større engagement end tidligere så bliver de nye skove til træagtig brak. Forceret KvalitetsLøvtræ er et koncept der forsøger at gøre en dyd ud af nødvendigheden. Fox Motori Rygsprøjter Batteri drevne Til udbringning af: Ukrudts- & insektmidler Topskudsregulering af juletræer Omrøring i tanken Op til 8 timer på en opladning (Pris fra: 1695,- ex. moms) K.S. Jeppesen Tlf/Fax: Bil: Skoven

3 Forceret dyrkning af KvalitetsLøvtræ (FKL) et bud på en bæredygtig løvtræsproduktion Af skovfoged Hans Chr. Graversgaard, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland En række arter af løvtræ kan dyrkes med udvælgelse af hovedtræer, opstamning og stærk hugst. Når først hovedtræerne er udvalgt er det enkelt at pleje bevoksningen. Med FKL kan andelen af højkvalitetstræ hæves betragteligt og det samme gælder indtjeningen. Opstamning betyder at køberen kan få sikkerhed for at få en kævle med god vedkvalitet. Vi kender det egentlig godt ude fra skovene. I en almindelig bevoksning er kanttræerne ud mod skovvejen altid markant de største. Uheldigvis er de sjældent de bedste. De har nemlig fået lov til at udvikle store grene, der kan producere det er derfor, de er store. Mange træarters produktionspotentiale er fint dokumenteret i vore hugstforsøg, der tydeligt viser, at jo friere træerne står, jo hurtigere gror de. Så det er ret enkelt og dokumenteret: Hvis træerne får mere plads, så gror de hurtigere. De får dog samtidig tykkere grene og dem er vi ikke så glade for. Vore traditionelle løvskove er højskove, hvor træerne ofte har meter grenfri stamme. Det Velformet ældre eg i naturagtig blandskov, bemærk de lave døde grene. tager mange år at lave sådan en høj stamme, hvor grenene får lov til at dø naturligt og falde af af sig selv. I praksis er det ret sjældent at opnå større mængder af god kvalitet i kævlens øvre del, over 6-8 meter. Over denne højde er kvaliteten ret lav på grund af grene og nyere overvoksninger. Det medfører at kævlens top er væsentligt billigere end bundkævlen. For at fremme den naturlige oprensning får træerne traditionelt lov til at stå ganske tæt. Det betyder desværre også at tykkelsesvæksten går meget langsomt. Det virker ikke hensigtsmæssigt at forsinke træernes diameterudvikling for at vente på et par stykker højtsiddende C-træ. Forceret dyrkning aktive beslutninger Det er muligt at forcere det enkelte træs diameterudvikling ved at sørge for at det får bedre plads. Det har vi faktisk gjort i årtier med nåletræet. For løvtræ er opskriften: Meget tidligt afgøres hvor lang kævlen skal være. Fjern grenene i hele kævlelængden (6 m) Træerne sikres optimal vækst og store sunde trækroner ved at give dem plads. Så producerer vi knastfri bundkævler hurtigt. Det er kernen i konceptet Forceret dyrkning af KvalitetsLøvtræ (FKL). Balancen for hvor kraftigt man kan tynde ud handler om kontrol med bundflora, træart og læforhold. Det handler om at producere brede, fejlfri årringe. I Vendsyssel har jeg arbejdet i ca 15 år med ask og kirsebær. Her har det vist sig muligt at opnå årringsbredder på mellem 1 og 1,5 cm. Regnestykket er ret simpelt: 2 cm årlig tykkelsesvækst giver en kævle over 40 cm på ca. 25 år i Vendsyssel! 182 Skoven

4 Ask 10 år fra plantning, knastfrit træ udefter. Bemærk den gode overvoksning af opstamningssåret. Modellen er simpel 1. etablér kulturen, så den overskygger ukrudtet hurtigt. 2. Så snart kulturen behersker arealet reguleres forholdet mellem træerne så de gode får muligheder for at udvikle sig 3. når kulturen er ca. 7-9 meter høj, udvælges hovedtræer. Der skal være fire gange så mange som i slutbestanden for at tage højde for at nogle ikke opfylder forventningerne. De opstammes til 5-6 meters højde ved at afskære sidegrene. 4. Herefter sikres fri kroneudvikling for de opstammede træer, samtidig med at bunden beskygges passende. Opstam gerne yderligere nogle kontroltræer, så du kan følge træernes udvikling ved at fælde disse undervejs i forløbet. Der kan udvikle sig vanris som reaktion på opstamningen og på den stærke hugst. Vanrisene skal fjernes når man ser dem. Det unge træ kommer dog ret hurtigt i balance igen, og så ophører vanrisdannelsen. Bliver træet ikke dårligere, når det gror hurtigt? Jo tungere træ, jo stærkere er det. Veddet i alle nåletræarter bliver løsere og lettere altså svagere når de gror hurtigt. Det er ikke tilfældet for løvtræet. De ringporede arter (eg, elm, ask, robinie) bliver tungere det vil sige stærkere jo hurtigere de gror. De spredtporede arter (bøg, birk, ahorn) ændrer ikke vægt det vil sige styrke uanset hvor hurtigt de gror. Boks 1. Hvilke træarter kan med fordel opstammes? Ahorn eller ær (Acer pseudoplatanus) Spidsløn (Acer platanoides) Ask (Fraxinus excelsior) Det er kernefrie træarter, der betales ekstra højt, dvs kr/m 3 i superkvalitet. Man kan også forcere bøgens vækst, men det frarådes, fordi bøg er (og forbliver, sandsynligvis) en lavpristræart i Europa. Nogle træarter er og har været i permanent underforsyning i Europa de sidste hundrede år. Her er udbuddet endnu mindre og priserne for kvalitetstræ endnu højere. Interesserede kan gå på nettet og google for eksempel: Holz Submission. Det er arter som: Valnød (Juglans regia) Fuglekirsebær (Prunus avium) Vild pære (Pyrus communis) Tarmvridrøn (Sorbus torminalis) Med kernetræarter skal man forvente en længere produktionstid for at sikre kernefarvens udvikling. Men det kan alligevel betale sig at sikre kævlernes kvalitet fordi priserne er høje. Derimod må man erkende at veddets udseende ændrer karakter når træet vokser hurtigt det vil blive mere bredttegnet og også mere ensartet i tegningen. Det kendes fra Tectona grandis, hvor den unge intensivt dyrkede teak er mere homogen (kedelig) i tegningen end ægte gammel urskovs rydnings teak. Det kan der være forskellige meninger om, industri og arkitekter foretrækker ofte det homogene træ. Boks 1 viser hvilke træarter man kan vælge. Naturvokset knastfrit træ Træ uden knaster er en udsøgt mangelvare, der betales meget højt. Knastfrit træ betales højt, fordi industriens udnyttelse er høj. Naturvokset knastfrit træ er ofte et produkt af høj alder, stor dimension og stor frasortering. Når der handles almindelige løvtrækævler er der en ret stor usikkerhed omkring hvad kævlen egentlig indeholder. Og usikkerhed begrænser prisen. Ær 8 år fra plantning, markeret og opstammet til 5,5 m Kævlen sælges ved en udvendig besigtigelse og køber kan kun se barken og de to skæreflader. De dygtige opkøbere har dog opnået stor indsigt i at tolke kævlerne. Og de ved ofte mere om hvordan kævlerne ser ud indvendigt end sælger. Samtidig er store løvtræer ved traditionel drift typisk så gamle at forskellige alderdomsskavanker kan reducere træets værdi (rødkerne/ mørkkerne). Formål med kunstigt opstammet træ Det træ hvor tilvæksten er forceret og som er aktivt opstammet har til sammenligning flere fordele: - Sælger kan garantere knastfrihed uden for en bestemt diameter. Det betyder at køber kan være sikker på at træet kan anvendes til højkvalitetsformål. - Det forcerede løvtræ er ret ungt, og træet indeholder derfor ikke alderdomsskavanker som mørkkerne og lignende. Skoven

5 Alt i alt repræsenterer FKL træet en bedre udnyttelse og en mindre usikkerhed hos køber, og det kan begrunde en højere pris for kævlen. Boks 2 viser et lille regneeksempel på fordelen ved at lave kvalitetstræ. Talknusning contra skovdyrkning Fordelen ved FKL dyrkning er indlysende på m 3 niveau, og også ret nem at regne ud. Anderledes forholder det sig med mere komplekse sammenstillinger. Selve udtaget af højkvalitetstræ trænger til reel forskningsindsats. Vi har i skovdyrkerforeningerne ikke ressourcer til egentlig forskning. Vi havde håbet på lidt bistand her, men dette koncept skønnedes ikke relevant nok til tilskud fra praksisnære forsøg. Jeg har i stedet set på empiriske tal for hugst i en tilfældig skovdyrkerforening i en tilfældig periode, i alt godt 5000 m 3. Ask over 35 cm kvalitet andel i % A 5,5 B 24 Bk 43,5 C 28 afrundet Ahorn over 40 cm kvalitet andel i % Finer 1,5 A 10 B 38,5 C 47 D 3 Andelen af træ med høj pris er ret beskeden. Man kan forsigtigt konkludere at der er plads til forbedringer, lavprisandelen svinger mellem 50 og 72%. I forhold til faktisk konstaterede udbytter af løvskovsdrift virker det både muligt og nødvendigt at løfte kvaliteten. Det foreslås her at det gøres ved en målrettet fokusering på produktion af unge kunstigt opstammede bundkævler. Hvem kan producere FKL træ? I dagens delvist afviklede skovbrug hvor der er mangel på både uddannede funktionærer og rutinerede skovarbejdere virker det noget op ad bakke at foreslå intensiv enkelttræsdyrkning. I denne situation er det den mindre og engagerede skovdyrker der har mulighederne. Boks 2. Et lille regneeksempel Forklaring: Den mest prisnedsættende faktor ved ask er mørkkerne den er oftest et produkt af alder. Hvis man producerer 1 m 3 ask i A-kvalitet på 40 år repræsenter det en nutidsværdi på 556 kr. Hvis man producerer 1m 3 ask i Bk kvalitet på 62 år repræsenterer det en nutidsværdi på 108 kr. Det er altså en ret stor fidus at frembringe sine askekævler så hurtigt at der ikke opstår en mørkkerne som giver prisnedslag. Regnestykket bliver endnu bedre hvis man toner rent flag og stiller sin forventninger op på finertræsniveau. Her går priserne pr. m 3 jo væsentlig højere op. De foreløbige resultater indikerer også at man kan forkorte produktionstiden yderligere. Regneeksempel der viser pris kr/m 3 over 40 cm på to askekævler i dag og nutidsværdi ved forskellige aldre. Nutidsværdi ved alder Kvalitet salgspris 30 år 40 år 52 år 62 år A Bk Den lille skovdyrker kan gøre noget de helt store ikke kan. På den lille ejendom kan man tage sig af det enkelte træ, som derfor kan blive af meget høj og garanteret kvalitet. Men FKL-konceptet er faktisk simpelt, hurtigt og billigt. Efter den indledende indsats med hovedtrævalg, afmærkning og opstamning kan indsatsen stort set begrænses til tynding for de markerede og opstammede hovedtræer. Det er en opgave man både kan sætte sankere og skovningsmaskiner til netop fordi hovedtræerne er afmærket. Ingen konflikt med natur- og miljøhensyn Opstamning af hovedtræer og en hård, tidlig hugst omkring dem giver en skov af lidt anderledes karakter. Bevoksningen tillader mere lys til bunden, og der kan udvikles en tidlig underetage/et busklag. Eller man kan sågar etablere nåletræsvildtremiser under sine FKL-træer. Konceptet indeholder ikke anvendelsen af kemikalier eller tilførsel af gødning (selvom det sidste kunne være interessant). Nyt koncept under udvikling Ting tager tid, især i skovbruget. Dette er, mig bekendt, en ny måde at drive vores skov på. Konceptet hviler på iagttagelser af naturlove, understøttet af hugstforsøg, suppleret med mine egne praktiske eksperimenter over en 15 årig periode. Man kan blive noget forbandet over asketoptørren, eftersom asken var en af de mest indlysende arter at arbejde med på denne måde. Men når og hvis vi får styr på den så kan vi med fordel forcere væksten i askebevoksningerne. Ahorn er en anden højpris kernefri art. Den har bestemt ikke ry for at reagere positivt på forstærket hugst. Jeg tror forsøgsresultaterne skal betragtes fra den vinkel at det i almindelige hugstforsøg er ret gamle træer man tynder ud i. FKL konceptet funderes på meget unge træer. I mine egne ær afprøves konceptet, og jeg synes det ser lovende ud. Se foto. Fuglekirsebær reagerer kontant og kraftigt på de optimale vækstvilkår. Det største problem er her at stamme op så hurtigt, at der ikke udvikles for store grene. Det havde været skønt med en solid forskningsmæssig baggrund for konceptet. Vi har som nævnt også forsøgt at opnå et beskedent tilskud til yderligere videnopbygning. Jeg kan i dag sige at jeg tror på logikken i konceptet. Jeg synes jeg har set det underbygget ved mine egne eksperimenter. Jeg har også haft meget glæde af mit samarbejde med Jens Peter Skovsgaard, en ildsjæl der, på højt kvalificeret baggrund har duelleret, hjulpet og inspireret mig. Jens Peter Skovsgaard yder nu sin indsats i den svenske skovbrugsforskning, til gavn for svenskerne. Hvis jeg her kan inspirere skovejere og skovforvaltere, så vi kan lave skov der også er økonomisk mere værdifuld, så er jeg glad. 184 Skoven

6 FKL: En erfaringsbaseret manual til praktikere Af skovfoged Hans Chr. Graversgaard, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Praksisnær vejledning i Forceret dyrkning af Kvalitets- Løvtræ. Om udvælgelse af hovedtræer og valg af tidspunkt, metoder til opstamning af hovedtræer, samt senere pleje. Valg af hovedtræer Det er kun de bedste træer der skal opstammes. Derfor skal vi først Gammel eg med spidstvege, spild af tid. have udvalgt hovedtræer. Hovedtræerne er dem der er plads til på arealet når træerne er i høstmoden alder og størrelse. Hovedtræerne skal stå vel fordelt i bevoksningen efter følgende simple grundregel: Afstanden mellem hovedtræerne afgøres af den diameter, man vil opnå ved afvikling af den modne bevoksning. Uanset træart bør afstanden mellem træerne i den høstmodne bevoksning svare til ca. 20 gange den diameter i brysthøjde, man vil opnå ved afdrift. Eksempel: Vil man producere ahorn, der er mere end 60 cm i midtdiameter, skal hovedtræerne stå med ca. 12 meters afstand. Generelt skal løvtræ have en midtdiameter på over 50 cm for at være særligt værdifuldt. Småtræarter som Pyrus, Malus og Sorbus betales også godt i mindre dimensioner. Men 35 cm midtdiameter er minimum. Med livrem og seler Hvis man er kommet frem til en slutafstand på 12*12 meter, så giver det 70 træer pr hektar ( /12*12) Det er jo ikke ret mange. For at sikre mig mod at nogle hovedtræer mislykkes og for at kunne sælge de sidste tyndingstræer til høje priser udvælger jeg for en sikkerheds skyld mine hovedtræer på den halve afstand. Så bliver der altså fire gange så mange supertræer det er 280 stk/ha. Dem stammer jeg op. Valg af hovedtræer. Hovedtræerne skal være: temmelig rette absolut sunde uden spidstveger med få eller små grene med en veludviklet krone. Spidstveger er særligt problematiske. Det er tveger, hvor stammen deler sig i to som et A, der står på hovedet. Man kan sagtens fjerne spidstvegerne på selve kævlen ved hjælp af saven. Men tveger er tit genetisk betinget, så det tvegede træ vil ofte dele sig igen højere oppe. Selvom spidstvegen sidder et par meter over selve kævlen, er den stadig skadelig. Den kan flække i en storm eller ved fældningen. Andre gange løber der vand ind i kævlen oppe fra sammensyningen, og så rådner din fine kævle. Buksetveger, som er bredere, er ikke så skadelige. De er mere robuste men heller ikke de er ønskværdige. Du kan udpege hovedtræer, når bevoksningen er ca. 8-9 meter høj. Så er du sikker på retheden på de nederste 6-7 meter. Kirsebær, hårdt og tidligt stammet op. Skoven

7 Afmærkning af hovedtræer med en indbyrdes afstand på cirka 6x6 m. Unge piger kan også stamme op. Her skæres grenen af, lige i grenkraven. Fidusen er netop at arbejde med meget unge træer. Unge træer reagerer hurtigt på nye omstændigheder og nye muligheder. Markering i praksis Det er simpelt: Du finder det første fine træ, markerer det med farve eller bånd, og går så det beregnede antal skridt væk (altså slutdiameteren *20 eller *10). Her skal du så, indenfor et behandlingsfelt på ca. 4*4 meter, finde et velegnet hovedtræ. Fra dette nye hovedtræ går du igen det beregnede antal skridt fremad. o.s.v. Hold kompasretningen nogenlunde. Man udpeger hovedtræerne i den bladløse tid, så kan man se træets kvalitet og akse. Undgå at udpege kanttræer og hjørnetræer i bevoksningen, de bliver tit skrammede af maskiner ryk en række eller to ind. Opstamning af hovedtræer Efter udpegningen af hovedtræer skal disse opstammes. Opstamning er en fjernelse af døde og levende grene, indtil en grenfri kævle af den ønskede længde er opnået. Du skal stile efter en opstamningshøjde på 6-7 meter. Denne højde er baseret på 2 gange finerindustriens ønsker om finerbaner af 2,5 til 3 meters længde. Husk, at man også skal fraregne stødhøjden når træet fældes den kan være helt op til 30 cm. Man skal ikke prøve at lave tre længder altså opstamme til 9-10 meters højde. Det tager væsentligt længere tid at save grene af på de øverste tre meter, og man forøger produktionstiden meget betydeligt for at få den øverste kævle op i de foretrukne dimensioner. Den anvendte teknik er simpel og billig: De nedre grene fjernes med en god kraftig håndsaks (Löwe). Herefter kan man bruge en japansk højkvalitets stangsav, med udryk til ca 4 meter. Jeg bruger Silky Hayauchi, de skærer så det synger. Undgå billige kopier, de taber meget hurtigt pusten og det gør du også. Hvor tidligt skal man begynde? Al opstamning skal være udført inden træet er 10 cm tykt på behandlingsstedet. Det er bedst at foretage opstamningen ad flere (mindst to) gange. Første gang opstammes til en kævlehøjde på omkring 3-4 meter. Nogle år senere opstammes anden gang op til den ønskede kævlehøjde på 6-7 meter. Mine unge ahorn i Vendsyssel er næsten færdigopstammet 8 år efter plantning. Herefter består pasningen i at sikre hovedtræerne optimal vækst. Det gør man ved at tynde meget kraftigt fjern de træer der står tæt på hovedtræet. Så dannes store kroner over de grenfri kævler. Årstid Med undtagelse af forårsperioden kan man stamme op hele året rundt. 186 Skoven

8 Det er nemmest at se, hvad man foretager sig om vinteren. I praksis har sårenes størrelse langt større betydning for overvoksningens hastighed end beskæringstidspunktet. Nogle træarter er forårsblødere : Acer-arterne, birk og valnød. De skal opstammes før januar eller efter juni. Hvor skal grenen skæres? Man skærer grenen af præcis på ydersiden af den lille krave, der sidder lige hvor grenen kommer ud af stammen. Her sidder et vækstlag, der hurtigt kan lukke såret. Hvis ikke man kan se kraven, skærer man tæt til stammens bark. Brug ikke motorredskaber til opstamning, de laver for mange skader, og de er for tunge og støjende. Opstamning med en skarp japansk stangsav er faktisk en rigtig hyggelig tjans samtidig med at man virkelig føler, at man skaber kvalitet for fremtiden. Gren-/knaststørrelse Man vil hurtigt erfare, at det betaler sig at arbejde med de særligt gode træer. Grovgrenede træer kan ganske vist opstammes, men det er helt anderledes bøvlet. Derfor skal man også sørge for at få stammet op tidligt i træets liv, så man ikke til sidst for at opnå den ønskede kævlehøjde må save nogle ordentlige kæppe af øverst oppe. Store grene giver store sår, og de overvokses kun langsomt og dårligt. Tykkere grene end 3 cm bør kun undtagelsesvis afsaves. Undgå, at barken rives af under grenen. Der er ofte en stødkniv under savbladet, som bruges til at underskære grenen med, så barken ikke flækker langt ned ad stammen. Opstammet kirsebær med thuja der skal beskytte hovedtræets stamme mod sollys. Efter opstamning Når du har opstammet hovedtræerne, skal du sørge aktivt for, at de udvalgte træer kan udvikle sig så hurtigt som muligt. Der skal tyndes meget kraftigt ud i bevoksningen i resten af dens levetid. Nogle træarter kan især hvis der er stammet meget aktivt og hårdt op reagere ved at skyde genvækst (vanris) frem efter opstamning. Vanris skal fjernes, og efterhånden som træet kommer i bedre kronebalance, vil dannelsen af vanris normalt ophøre. Beskyt den unge kævle For at sikre den unge kævle permanent mod vanris kan du plante f.eks. en cypres syd eller vest for hvert af hovedtræerne i en afstand af ca 1,5 meter. Efterhånden som nåletræet vokser op, vil det beskytte hovedtræets stamme mod lys og dermed mindske eller helt standse vanrisdannelsen. Indpakning af hovedtræets stamme kan også beskytte mod andre ubehageligheder som f.eks. haglskud, traktorpåkørsler og kronvildtfejning. Cypres er god, fordi den har en meget hurtig startvækst og den holder tilsvarende tidligt op med at gro i højden. Man skal ikke være bange for, at nåletræet generer de udviklede løvtræskroner. Nåletræerne bliver ofte slidt i stykker, når de kommer op i løvtræets krone og så bliver de sjældent højere. Min største fejltagelse undgå at gentage den For sen opstamning af kævlens øvre del er en klassisk fejl! Man skal virkelig sørge for at stamme hurtigt op til 6 meter. Ellers bliver grenene hurtigt for tykke. Det kan se hårdhændet ud, men man skal ikke bekymre sig: Det unge træ tåler, at man blot efterlader en krone på et par meter over den opstammede kævle. God fornøjelse! Skoven

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03. Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ Plankegulve fra Wiking Gulve er din garanti for kvalitet skabt i hele værdikæden fra den omhyggelige udvælgelse af de enkelte træer til forarbejdning og produktion, hvor vi

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Konklusioner fra projektet: Afsætning af Snørkelved

Konklusioner fra projektet: Afsætning af Snørkelved Konklusioner fra projektet: Afsætning af Snørkelved Indholdsfortegnelse 1. Produkter... 1 a. Arter... 1 b. r... 3 c. Mængder... 4 d. Priser... 5 e. Produkter med særlig relevans for Danmark... 6 i. Eksisterende...

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

PRISLISTE. Langtømmer løftes over på afkortebord

PRISLISTE. Langtømmer løftes over på afkortebord PRISLISTE ENGROS FEBRUAR 2014 Langtømmer løftes over på afkortebord Lager af granrafter med bark Lundum Savværk ApS Torpvej 59, Lundum 8700 Horsens Tlf. 7565 42 58 Fax 7565 49 44 www.lundumsavvaerk.dk

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi har på lager nu beregner vi gerne et tilbud på dette,

Læs mere

Klima-postkort til en politiker. En klimaopfindelse. Hvad skal du bruge. Sådan gør du. Hvad skal du bruge

Klima-postkort til en politiker. En klimaopfindelse. Hvad skal du bruge. Sådan gør du. Hvad skal du bruge En klimaopfindelse Vi kan gøre noget ved de klimaforandringer. Mange mennesker er allerede i gang. Du kan være med. Få en god ide. Tegn, tænk, byg og opfind en klima-løsning. KOPIARK 1 Klima-postkort til

Læs mere

I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber:

I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: En meter: 1 m. En kvadratmeter: 1 m. 1 m 2 1 m. En kubikmeter: 1 m 3 Radius-beregning af træet Find omkredsen af træet, mål i brysthøjde. Ca.

Læs mere

H O L D B A R T HÅNDVÆRK A N N O

H O L D B A R T HÅNDVÆRK A N N O H O L D B A R T HÅNDVÆRK A N N O 1 9 6 7 ATBO REOLEN ER EN DANSK MØBELKLASSIKER Fremstillet efter solid, dansk snedkertradition og med utallige kombinationsmuligheder. Reolen er stilren og klassisk i sit

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

O R A N G E R I E T 32263

O R A N G E R I E T 32263 ORANGERIET DEL 1 1 Gl.Holtegaard har, udover sin symmetriske pragt, utrolige smukke elementer der tildeler den kontrollede have sin unikke karakter. Haven, har med sin historiske reference fra senbarokken,

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Træer og Buske sygdomme v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Træer og Buske sygdomme v4.0 DSC00058.JPG fejagtigt beskåret. Hele den højre side burde været skåret af med skråsnit ved den levende hovedgren Modified: 18-10-2004 12:05:44 File Size: 2355 K DSC00059.JPG Vanskelig beskæring ved to

Læs mere

Inspirationsdag Danske Planteskoler

Inspirationsdag Danske Planteskoler Inspirationsdag Danske Planteskoler Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt Ph.d. Onsdag den 31. oktober 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Tysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere.

Tysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere. Tysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere. Det er skønt at være skovdyrker heroppe i Nord-Østjylland. Men det kan nok være gavnligt at udvide horisonten og se hvorledes

Læs mere

Træfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014

Træfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014 Træfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014 Metodehæfte Funktions Uddannelse Indsats Træfældning Forfatter: Mads Blaabjerg Nielsen og Alexander Sylvestersen-Platz Copyright: Beredskabsstyrelsen Forsidefoto:

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Snart 10 år efter orkanen i 1999 og 90 ernes skovrejsninger. Selvom det måske ikke er umiddelbart indlysende, er der en fællesnævner for overskriftens

Snart 10 år efter orkanen i 1999 og 90 ernes skovrejsninger. Selvom det måske ikke er umiddelbart indlysende, er der en fællesnævner for overskriftens Øst Nr. 4 Juni 2008 Snart 10 år efter orkanen i 1999 - og 90 ernes skovrejsninger Røn Sommerferieplan ØST Billedet: Skovrejsning fra 1996. Både løvtræet og nåletræet står umiddelbart overfor en første

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Beauty & Performance in Wood TM

Beauty & Performance in Wood TM Beauty & Performance in Wood TM Hvad er Kebony? Kebony er et bæredygtigt alternativ til tropisk hårdttræ, når udseende og ydeevne er afgørende. Kebony teknologien er udviklet i Norge og er en miljøvenlig

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen

Læs mere

FSC skovcertificering

FSC skovcertificering FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten

Læs mere

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood 2 www.sodra.dk Ægte trægulve vokser på træerne SÖDRA HAR RØDDER I DE SVENSKE SKOVE. BOGSTAVELIG TALT. TRÆ ER ET NATURLIGT BYGGEMATERIALE, BRUGT GENNEM

Læs mere

Løjt Feriecenter. Fællesområder Beplantninger og naturindhold Referat fra besigtigelse 4. oktober 2016

Løjt Feriecenter. Fællesområder Beplantninger og naturindhold Referat fra besigtigelse 4. oktober 2016 Løjt Feriecenter Fællesområder Beplantninger og naturindhold Referat fra besigtigelse 4. oktober 2016 moos+looft, landskabsarkitekter MDL Haderslevvej 36, 6000 Kolding telefon: 29 40 36 10 Haderslevvej

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

Sortering. Materialelære

Sortering. Materialelære Sortering Indledning I det levende træ sker en samlende produktion, idet træet på grundlag af vand, kuldioxid og solenergi opbygger cellulose. Træet er på samme tid fabrik og halvfabrikata, og skovens

Læs mere

-BambusDet naturlige valg

-BambusDet naturlige valg Breakfast Club 18/3-2011 -BambusDet naturlige valg Et bæredygtigt alternativ Hvem, hvad og hvorfor? Hvem er vi? Hvilket kundesegment? GreenDeck Bamboo ApS Producenter Etableret i oktober 2010 Private Eneforhandler

Læs mere

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er nøglen til en bæredygtig fremtid:

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Hvad skal du bruge Gode ideer, papir, blyant og måske materialer at bygge med.

Hvad skal du bruge Gode ideer, papir, blyant og måske materialer at bygge med. En klimaopfindelse KOPIARK 1 Vi kan gøre noget ved de klimaforandringer. Mange mennesker er allerede i gang. Du kan være med. Få en god ide. Tegn, tænk, byg og opfind en klima-løsning. Gode ideer, papir,

Læs mere

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN TAG ANSVAR FOR FREMTIDEN Som forbrugere i dagens Danmark er vi så privilegerede at have muligheden for at gøre en stor forskel for miljøet.

Læs mere

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a.

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Fremtidens Puls i Skovdyrkerne Nord-Østjylland 2016-2017 SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Marsvej 3, Paderup 8960 Randers SØ Danmark CVR-nr. 35 50 41 17 tlf. 86 44 73 17 fax 86 44 81 87 sno@skovdyrkerne.dk

Læs mere

nyt nordisk landkøkken FORM 12 FORM 12

nyt nordisk landkøkken FORM 12 FORM 12 nyt nordisk landkøkken FORM 12 FORM 12 DANSK DESIGN I SNEDKER KVALITET NYT NORDISK LANDKØKKEN FORM 12 NYT NORDISK LANDKØKKEN DANSK DESIGN I SNEDKER KVALITET Vi har klædt vores snedkerkøkkener i klassisk

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

En beskæring er en såring

En beskæring er en såring En beskæring er en såring Træet tackler såringerne bedst når grenene er helt unge og tynde. Før man afskærer tykke grene bør man først fremprovokere en barriere Af Christian Nørgaard Nielsen Træstamme

Læs mere

Trægulve Svind og udvidelser

Trægulve Svind og udvidelser 05 Trægulve Svind og udvidelser Vejledninger redegør for de naturlige variationer, der kan forekomme i trægulve afhængig af opbygning og træart. Vejledningen omfatter følgende gulvtyper: Lamel- og fi nergulve

Læs mere

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at

Læs mere

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej

Læs mere

Wild service tree in Vendsyssel (the northernmost part of Denmark): Five years survival, growth and health following afforestation on glacial till

Wild service tree in Vendsyssel (the northernmost part of Denmark): Five years survival, growth and health following afforestation on glacial till Wild service tree in Vendsyssel (the northernmost part of Denmark): Five years survival, growth and health following afforestation on glacial till by Hans Chr. Graversgaard, Clémentine Ols, Tor Skovsgaard,

Læs mere

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Bål Indholdsfortegnelse Brændeværdier... 2 Båltænding... 3 BÅLSTART... 3 Båltyper... 4 KOGEBÅL... 4 GLØDEBÅL... 4 Gammelmandsild... 5 Jægerild... 6 Nying ild... 7 Pagodebålet... 8 Pyramidebålet... 9 Stjernebål...

Læs mere

Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ. Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø

Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ. Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø Oversigt Meget er sagt om træ et par slides om begreber Øgede krav nødvendiggør

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt

Læs mere

Johansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22

Johansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22 Stammede træer Johansens Planteskole Sortimentet af stammede træer har en vækstform som muliggør opstamning til 3,0 m og udvikling af en hensigtsmæssig krone over denne højde. Det stiller krav om en forventet

Læs mere

ET GULV FOR LIVET WOODWILL.DK TLF. 28 29 77 77

ET GULV FOR LIVET WOODWILL.DK TLF. 28 29 77 77 ET GULV FOR LIVET Et massivt plankegulv er ikke alene en god investering i et smukt hjem. Det er også en investering i sundhed, velvære og bæredygtige værdier. Woodwills massive plankegulve er - produceret

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Sæson 2013 evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt

Sæson 2013 evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Sæson 2013 evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2013 - afvikling og reklamationer Forsigtig opstart af indkøb grundet konkurs (Praktiker) og leverandørskift

Læs mere

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) VSD Entreprise 06 Beplantning På Strækninger og sideanlæg PILOT FYN 2010 - vejdrift side 68 af 8 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012 B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Bjerggården, Seden sogn, Fyn.

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Bjerggården, Seden sogn, Fyn. Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Bjerggården, Seden sogn, Fyn. af Niels Bonde no NNU rapport nr. 14 2005 NNU Rapport 14 2005 2 Bjerggården

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik

Læs mere

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Grøndlandspagajer laves normalt i cedertræ fordi det er en let træsort. En pagaj lavet i cedertræ kan normalt laves i en færdig vægt lidt

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Fremstilling af blæsebælge (Nyrebælge)

Fremstilling af blæsebælge (Nyrebælge) Jeg skulle bruge en blæsebælg til mit støbehåndværk på vikingemarkederne, min plan var at lave et sæt Nyrebælge, lidt i stil med de bælge der er vist på Sigrudsristningen, jeg tænkte meget over hvordan

Læs mere

En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid.

En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. GROW FOR IT er en non-profit forening der tilbyder mennesker en mulighed for at balancere deres CO 2 udledning gennem skovrejsning. Den 1. marts

Læs mere

Forstkandidat Ove Løbner Skov- og Landskabsingeniør Jens J. Knudsen Landskabsarkitekt Dennis Næser. Rapportens titel Byens træer Beskæringsvejledning

Forstkandidat Ove Løbner Skov- og Landskabsingeniør Jens J. Knudsen Landskabsarkitekt Dennis Næser. Rapportens titel Byens træer Beskæringsvejledning »Byens træer Beskæringsvejledning«, er udarbejdet som hjælp og støtte for medarbejdere, der henholdsvis bestiller, kontrollerer og udfører træbeskæringsopgaver for Københavns Kommune. Derudover vil beskæringsvejledningen

Læs mere

REOLER I BAMBUS HOLDBART HÅNDVÆRK

REOLER I BAMBUS HOLDBART HÅNDVÆRK REOLER I BAMBUS HOLDBART HÅNDVÆRK A N N O 1 9 6 7 SÅDAN BLIVER EN BAMBUSPLADE TIL BAMBUSSEN HØSTES Efter bambussen er høstet fragtes bambusstænglerne på små lastbiler ned fra skovområderne i bjergene.

Læs mere

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMEN T SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI BEPLANTNINGER BILAG 7.12 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk 5798000893450

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Jeg kunne godt gentage hvad jeg har sagt de sidste par år, men det bliver sgu så kedeligt. Og i ved alle at underholdninger er dyrt, konkurrencen er

Jeg kunne godt gentage hvad jeg har sagt de sidste par år, men det bliver sgu så kedeligt. Og i ved alle at underholdninger er dyrt, konkurrencen er 5 Jeg kunne godt gentage hvad jeg har sagt de sidste par år, men det bliver sgu så kedeligt. Og i ved alle at underholdninger er dyrt, konkurrencen er hård og alt det andet intetsigende plader 6 At kalde

Læs mere

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Top-Stop tangens. anvendelse. på islandske contortafyr

Top-Stop tangens. anvendelse. på islandske contortafyr Top-Stop tangens anvendelse på islandske contortafyr En mulig metode til at forbedre kvaliteten på contortafyr og øge dens anvendelse som juletræ på Island Figur 1. Contortafyr som er vokset op uden nogen

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Lev naturligt med. Massive trægulve & paneler

Lev naturligt med. Massive trægulve & paneler Lev naturligt med Massive trægulve & paneler Ægte trægulve vokser på træerne Södra Interiör er en af nordens førende leverandører af massive lister, trægulve, paneler og interiørprodukter. I vores sortiment

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

ThermoAsk fra Moelven. Moelven ThermoAsk. Smukke mørke farvenuancer med stor formstabilitet og styrke

ThermoAsk fra Moelven. Moelven ThermoAsk. Smukke mørke farvenuancer med stor formstabilitet og styrke ThermoAsk fra Moelven Moelven ThermoAsk Smukke mørke farvenuancer med stor formstabilitet og styrke ThermoAsk det spændende nye alternativ ThermoAsk er en ny generation Thermo behandlet træ, der til udvendig

Læs mere

Måldiameterhugst i ædelgran

Måldiameterhugst i ædelgran SKOVDYRKNING Måldiameterhugst i ædelgran Træmålingsdata og driftstekniske præstationer ved første hugst Af Jens Peter Skovsgaard (SLU), Kjell Suadicani (Skov & Landskab, KU) og Christian Als (HedeDanmark)

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere