Huldstyring i praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Huldstyring i praksis"

Transkript

1 Huldstyring i praksis Michael Sønderup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Pelsdyr, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Indledning Styring af minkens huld har til formål at få en nem parring samt at få født flest mulige livskraftige hvalpe. Mulighederne for at påvirke parringsperioden og avlsresultatet er store, da den arvelige del af minkens frugtbarhed kun er på ca. 10 procent. Vi ser da også, at huldstyring fra pelsning til fødsel kan resultere i store udslag fra et år til et andet. Det forudsættes i det følgende at foderet tilgodeser minkens behov. Desuden diskuteres kun hvordan minktævernes huld bør påvirkes for at få født flest mulige livskraftige hvalpe, ikke hannernes bidrag i form af huldets påvirkning på deres parringsvillighed og antal golde tæver. I det følgende beskrives hvordan ny viden har påvirket de praktiske anbefalinger vedrørende huldstyring fra pelsning til fødsel, fra 2004 til i dag, med det formål at få et godt avlsresultat. Det ses, at anbefalingerne bliver justeret som følge af nytilkommet viden. Der afsluttes med et forslag til anbefaling vedrørende den kommende avlssæson. Huldstyring fra pelsning til fødsel Minkene er blevet større de seneste år. Med en gennemsnitlig årlig øgning i kropsvægten på ca. 40 gram for tævernes vedkommende, har det resulteret i at tævernes pelsningsvægt er forøget med gram, således at en gennemsnitstæve i dag vejer 1400 til 1600 gram afhængig af farvetype, mod tidligere omkring 1000 gram. Dyrene er desuden blevet roligere og foderet udnyttes bedre. Disse forandringer skal fodermesteren tage højde for, når det ønskes, at tæverne skal bringes i et ønskværdigt huld i løbet af vinteren og drægtigheden. I mange år har vi slanket minktæverne fra pelsning i november til først i januar. Holdes huldet derefter nogenlunde konstant til 5 6 dage før parring, hvorefter der fodres efter ædelyst indtil dyrene selv siger stop, har det haft en positiv indflydelse på parringsforløbet og avlsresultatet. Undersøgelser og efterfølgende afprøvning i praksis har imidlertid vist, at det ikke er nødvendigt at slanke tæverne så hurtigt. En moderat slankning indtil i slutningen af januar, hvor der ikke fokuseres så meget på det enkelte dyr, efterfulgt af en mere systematisk, individuel huldvurdering og slankning indtil ca. 10 dage før parring, kan imidlertid give lige så gode resultater og så er det mindre arbejdskrævende, da tæverne kun i en kortere periode skal vurderes individuelt. Tæverne bør ca.10 dage før parring være i et huld, så det er forsvarligt at reducere huldet markant i 4 dage, efterfulgt af fodring efter ædelyst indtil lidt ind i første parringsrunde. En huldvurdering efter en tre-skala, for tynd, ønskværdig og for fed ser ud til at være tilstrækkeligt til at give en god effekt. To forskelligt farvede tøjklemmer, farvede registreringstavler eller en drejning af avlskortene hos de to slags uønskede huld, gør det nemt at få overblik over farmens huldstatus samt til hjælp ved udfodringen.

2 2004 anbefaling Artiklen, "Flere hvalpe og bedre diegivning ved at fodre efter ædelyst i drægtigheden" i Dansk Pelsdyravl, marts 2004, forsøgte at opsummere den viden vi havde på det tidspunkt, rettet mod praktisk brug på farmen. Se desuden figur 1,kommentar: bemærk hvordan den såkaldte gode kurve afveg fra den normale. I det følgende citeres fra artiklen: Fodring i drægtighedsperioden ---- resultater fra Farmpanel ved Sole Minkfoder, Dansk Pelsdyravl marts I opgørelsen indgik brune mink fra 62 til 99 farme i årene 1994 til Den fjerdedel med de højeste kuldstørrelser fik hvert år ca. 1. hvalp mere end den fjerdedel med de laveste kuldstørrelser. Farme med et højt hvalperesultat havde en markant højere foderoptagelse omkring 1. marts. Desuden fik de mere foder igennem tæverne i perioden 20. marts til 10. april. Merforbruget varierede fra 3,2 til 7,4 % i gennemsnit pr. år Tæver, der senere viser sig at få store kuld, har behov for mere foder i drægtigheden end tæver med små kuld eller golde tæver. For at dække alle tævers behov, bør der fodres efter ædelyst. Fodres for svagt reduceres kuldstørrelsen og goldprocenten stiger. En måde at fodre efter ædelyst er ved at fordele foderet to gange dagligt. Jeg mener, at vi bør give tæverne lidt længere tomgangstid midt i april, hvis vi skal have tæverne til at æde tilstrækkelig med foder i starten såvel som i slutningen af drægtigheden. I slutningen, hvor størstedelen af fosterudviklingen og mælkekirtelvæksten foregår. Mit bud er at farme, der anvender lys, giver tæverne 4 til 6 timers tomgangstid fra 6 8 april, mens øvrige kan vente et par dage. Målet er at undgå at ædelysten falder markant april De bør ikke komme ret meget under behovet på ca. 200 Kcal pr. tæve pr dag. En måde at styre det på er at skrabe af ved de tæver, der har foder om morgenen og give det til dem der er tomme, om nødvendigt supplere med friskt foder og så sørge for dagens udfodring først på eftermiddagen. Det ser ud til, at tæver fodret efter ædelyst i drægtigheden, frem for restriktivt, er bedre til at passe deres hvalpe, idet de har haft færre døde hvalpe i løbet af maj. Desuden er hvalpene tungere i slutningen af maj. Dette fortæller os, at mælkeproduktion har været bedre hos disse tæver. Endelig er der undersøgelser, der peger i retning af at restriktiv fodring i drægtigheden afkorter diegivningsperioden. Tævernes kapacitet for mælkeproduktion i begyndelsen af diegivningen, målt som mængden af mælkekirtelvæv var upåvirket af fodringen under drægtighed, men tæver fodret svagt i april havde markant mindre kirtelvæv, 25 % mindre, 42 dage efter fødslen, end de tæver der blev fodret efter ædelyst. Mens tæver fodret restriktiv i drægtigheden tilsyneladende var ved at nedtrappe mælkeproduktionen, opretholdt tæver fodret efter ædelyst stadig fuld produktion 42 dage efter fødslen.

3 Foderkurver for avlstæver Kcal / dyr / dag normal god 0 1. Jan. 1. Febr. 1. Mar. 1. Apr. 1. maj Figur 1. Den gode foderkurve er medvirkende til at sikre et godt avlsresultat samt en god diegivningsperiode. Dansk Pelsdyravl marts anbefaling I 2004 blev det nyudviklede individuel fodring anvendt til at se hvor meget minktæverne ville have tildelt af foder i drægtigheden, hvis de selv fik lov til at bestemme. Resultatet blev blandt andet offentliggjort i Dansk Pelsdyravl, marts 2005 i artiklen "Fodringens indflydelse på avlsresultatet og tidlig hvalpedød." Artiklen forsøger desuden at inddrage den tilgængelige, praktisk rettede viden på dette tidspunkt. I det følgende citeres fra artiklen: Figur 2. Gennemsnitlig foderoptagelse pr dyr pr dag samt standardafvigelse hos tæver, der senere blev registreret som golde henholdsvis fik hvalpe gram golde fødende

4 En farm med 2500 minktæver anvendte individuel fodring i drægtigheden og diegivningen sidste år. Se figur 2. Den praktiserede fodermåde må have tilgodeset de fleste tævers behov, da avlsresultatet lå på 6,8 hvalp pr parret Wildminktæve, 6,5 hos Mahogany, 5,3 hos Standard og der var ikke nævneværdige problemer omkring fødslen. Læg mærke til det øgede foderbehov når æggene sætter sig fast i slutningen af marts og i den tidlige drægtighed. Det er det behov vi skal dække for at sikre et højt hvalperesultat. Jeg tror ikke, vi skal lægge så meget i toppenes højde samt det lavere foderbehov omkring 1. april, da de kan være resultater af de daglige justeringer. Det lavere behov for energi i sidste halvdel af drægtigheden modsvares af, at tæven bliver mindre aktiv og dermed bruger mindre energi på at bevæge sig. En alt for restriktiv fodring i drægtigheden er imod minkens natur og strider mod behovet for energi til udviklingen af foster og mælkekirtler sidst i drægtigheden og det er set, at det kan bevirke en afkortning af diegivningsperioden På den anden side har det hos andre dyr vist sig, at en alt for kraftig fodring og dermed opfedning, ligeledes har resulteret i en reduktion i mængden af mælkekirtelvæv. Desuden er der set svagt fødte afkom og dermed større dødelighed. Hos mink ser vi også et større hvalpetab hos nogle af de store tæver og tævernes vægt øges år for år. Mon ikke en medvirkende årsag er, at disse tæver er blevet for fede som følge af en alt for kraftig fodring i drægtigheden? Jeg vil foreslå, at tomgangstiden forlænges fra 10. april, så tæverne vægt kun øges svagt i den resterende del af drægtigheden. Ny information og viden i 2004 og 2005 I 2004 og 2005 blev der foretaget landsdækkende spørgeskemaundersøgelser vedrørende forekomsten af tidlig hvalpedød hos minken. Fænomenet har været kendt længe, men det så ud som om det var et stigende problem på nogle farme. Undersøgelsen kunne bekræfte dette og det blev konstateret at i gennemsnit godt 3 procent af tæverne i 2004 mistede hele kuldet indenfor de første få dage efter fødsel. I tilknytning til spørgeskemaundersøgelsen i 2005 blev obduceret hvalpe og tæver fra kuld med tidlig hvalpedød. Kun tæver uden synlige ydre tegn på fødselsvanskeligheder blev obduceret, alligevel fandt man forholdsvis mange tæver, der havde havde haft vanskeligheder ved fødslen. Konklusionen på undersøgelsen var, at flere af tæverne havde haft en lang/besværlig fødsel og dette havde påvirket hvalpene direkte gennem nedsat vitalitet som følge af bl.a. iltmangel og indirekte ved at påvirke tæven. En tæve, der har haft en besværlig og langstrakt fødsel må formodes at yde mindre yngelpleje umiddelbart efter fødsel. I 2005 blev der ved hjælp af individuel fodring set, at der er en positiv sammenhæng mellem tævernes vægt i november og den fodermængde de beder om i drægtigheden. Tunge tæver vil således æde mere i drægtigheden end lette tæver, hvis de får lov til det. Feltundersøgelse i 2006 vedrørende huldets indflydelse på tidlig hvalpedød og antallet af livskraftige hvalpe Praktiske observationer og undersøgelser har vist, at tævernes huld kan være en medvirkende årsag til besværlige fødsler og derved forringe hvalpenes chance for overlevelse. Desuden er der vist en god sammenhæng mellem dyrenes fedtprocent og deres huld. Dette har blandt an-

5 det resulteret i en større praktisk undersøgelse tidligere i år, hvor der blev set på sammenhængen mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og foderforbrug i perioden januar til fødsel. Formålet med denne feltundersøgelse var at undersøge sammenhængen mellem tidlig hvalpedød og tævernes huld og foderforbrug i perioden fra januar til fødsel. 12 farme indgik i undersøgelsen med i alt års tæver, som var fordelt mellem wildmink, pearl og hvide. Tævernes huld blev vurderet på en 5 skala, med 5 som fedest, 1 som tyndest og 3 som det ønskværdige huld. Dyrene blev vurderet en gang i hver af perioderne, januar, februar, marts og som højdrægtige tæver april. Derudover blev nogle tæver også vurderet umiddelbart efter fødsel. Døde hvalpe blev så vidt muligt opgjort indenfor de tre første levedøgn. Fodertildelingen blev registreret vha. individuel fodring og inddelt i to perioder som blev kaldt implantationsperioden (25 marts- 6 april) og drægtighedsperioden (7 april- 24 april). Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem tævernes foderforbrug og antallet af hvalpe uanset periode. Så den sammenhæng mellem kraftig udfodring i implantationsperioden og antallet af hvalpe, som indledningsvis blev omtalt, kunne ikke genfindes. Det bekræftes af andre analyser. Der blev fundet en god sammenhæng mellem tævernes huld og antallet af både levende og døde hvalpe. Huldet i februar, marts, april og lige efter fødsel havde en signifikant betydning for antallet af hvalpe. Tævernes huld i januar havde ikke signifikant betydning. Tæver der er i middel huld klarer sig generelt bedst. Tæver de der er for fede i marts og april fik flere døde og færre levende hvalpe. Som forventet tager de fleste tæver på fra februar til marts. De tæver der bliver på samme huld eller stiger en huldkarakter får flere levende hvalpe end der stiger 2 eller mere i huld karakter. Et fald i huld fra marts til april giver færre levende hvalpe og et fald i huld på 2 eller mere giver derudover flere døde hvalpe. Det konkluderes, at en huldstyring af tæver i februar, marts og april ser ud til at kunne hjælpe til at få flere levende og færre døde hvalpe pr tæve. Undersøgelsen blev udført af PFC og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenter Pelsdyr. Da der var tale om en feltundersøgelse har der ved hvert besøg været en diskussion med avleren om tævernes huld. Det har betydet, at avleren i de fleste tilfælde aktiv har forsøgt at opnå et ønsket huld hos tæverne. Undersøgelsen, Sammenhæng mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og foderforbrug i perioden januar til fødsel, vil blive offentliggjort i Faglig Årsberetning 2006 fra PFC som udkommer i begyndelsen af Her vil der kunne ses diverse opgørelser og statistiske beregninger. Tabellerne 1 til 4 er udarbejdet på grundlag af de indsamlede feltdata. Ovenfor er beskrevet de fundne, statistisk sikre sammenhænge. Her vises blot simple gennemsnit. Antal tæver, der indgår i opgørelserne varierer, da der i hver tabel er medtaget så mange egnede observationer som muligt. Huld 5 blev tildelt de fedeste tæver og huld 3 tæver, der havde, hvad der menes at være det ønskværdige huld. Døde hvalpe blev optalt indenfor de første to døgn efter fødslen. Huld 3 tæver er slanke i nakken og omkring forbenene og lidt tykkere ned over kroppen, svagt pæreformet. I tabel 1 ses en faldende kuldstørrelse og stigende dødelighed med stigende fedningsgrad i slutningen af marts. I Tabel 2 ses, at tæver med huld 3 i slutningen af april, fik flest levende fødte hvalpe og færrest dødfødte. Tabel 3 viser, at tæver, som forventet, hellere må komme sig end tabe sig fra slutningen af februar, inden fodring efter ædelyst, til slutningen marts. Der blev også fundet en markant stigende antal døde hvalpe i rederne med stigende fedningsgrad. Den stigende antal døde med stigende fedningsgrad indikerer måske, at der er en hårfin balance mellem pæne kuldstørrelser og for stor tidlig hvalpedød. Sammenlignes tabel 1, 2 og 4, ser

6 det ud til at tævernes huld bør holdes omtrent uændret igennem drægtigheden, omkring middel huld (Huld 3). Tabel 1. Brown/Glow tævers huld i slutningen af marts, pr parret tæve. Levende fødte og dødfødte hvalpe pr kuld, i gennemsnit. Antal tæver Huld Levende fødte Døde hvalpe I alt fedest 6,31 6,19 5,80 4,46 0,31 0,64 0,80 0,94 6,62 6,83 6,60 5,40 Tabel 2. Brown/Glow tævers huld i slutningen af april, pr parret tæve. Levende fødte og dødfødte hvalpe pr kuld, i gennemsnit. Antal tæver Huld Levende fødte Døde hvalpe I alt fedest 5,45 6,17 5,76 5,49 0,71 0,59 0,85 1,14 6,16 6,76 6,61 6,63 Tabel 3. Huldvurdering, forskel februar til marts pr fødende Brown/Glow tæve. Levende fødte og dødfødte hvalpe pr kuld, i gennemsnit. Antal tæver Forskel i huld Levende fødte Døde hvalpe I alt ,95 6,66 7,02 7,21 7,07 0,04 0,56 0,91 1,37 1,81 6,99 7,22 7,93 8,58 8,88 Tabel 4. Huldvurdering, forskel fra marts til april pr fødende Brown/Glow tæve. Levende fødte og dødfødte hvalpe pr kuld, i gennemsnit. Antal tæver Forskel i huld Levende fødte Døde hvalpe I alt ,50 6,96 7,11 6,92 6,76 1,81 0,88 1,01 1,25 2,19 8,31 7,84 8,12 8,17 8,95

7 Forslag til anbefaling vedrørende fodring og huldstyring fra pelsning 2006 til fødselsperioden 2007 Observationer fra praksis samt diverse undersøgelser kunne udmønte sig i følgende praktiske anbefaling: Det bør overvejes at pelse de fedeste tæver ved pelsning f.eks. de 5 % fedeste alternativt de tungeste, som oftest også vil være de fedeste. Vi ønsker lange, slanke mink. Indtil slutningen af januar trækkes tævernes huld langsomt ned, uden anden individuel vurdering end normal omsorg. Fra slutningen af januar indtil 10 dage før fødsel foretages en huldvurdering 1-2 gange ugentligt, afhængigt af vejret, Mål: et huld så tæverne fodertildeling kan halveres i 4 dage. En huldvurdering efter en tre-skala, for tynd, ønskværdig og for fed ser ud til at være tilstrækkeligt til at give en god effekt. Tæver, der var svære at få ned i ønskværdigt huld i løbet af februar, markeres. Disse tæver bør allerede under første parringsrunde tildeles en fodermængde så de ikke kommer sig ret meget indtil fødsel. 5-6 dage før parring startes fodringen efter ædelyst. Starter parringerne godt reduceres fodertildelingen til en mængde der hindre opfedning i løbet af parringsperioden. Fra parringens start og indtil fødsel fordeles der ikke foder. Tunge og i gennemsnit federe tæver ved pelsning efterspørger mest foder i drægtigheden. Ved ikke at fordele, holdes disse dyr slankere end hvis der fordeles. Tæver der er federe end gennemsnittet, når de tages i handsken i forbindelse med omparringen, markeres og foderklatten reduceres. Efter omparring og indtil fødsel foretages jævnlig en huldvurdering, for eksempel en gang ugentlig. Formålet er at holde tæverne i en svag positiv energibalance uden at de tager væsentlig på i vægt fra parringens slut til fødsel. Der skal dog være plads til gram foster vægt og fostervand. Tæverne fodres således ikke efter ædelyst i implantationsperioden, fra parringens slutning til i begyndelsen af april, men fodres efter deres huld. Tæver, der alligevel måtte være blevet for fede den april, reduceres i foder efter behov, indtil fødsel. Behov for ny viden Vi er kommet et stykke videre med hensyn til styring af minkens huld med det formål at få en nem parring samt at få født flest mulige livskraftige hvalpe, men der er fortsat uafklarede spørgsmål som for eksempel: For det første bør det undersøges om den ovenfor anbefalede driftvejledning er driftssikker nok til, at de fleste avlere får et tilfredsstillende fødselsforløb og avlsresultat.

8 Hvor kraftig flushing umiddelbart før parring er nødvendigt. Hvis vi kan nøjes med en lidt mindre flushing, blot tæverne er i det rette huld, kan vi reducere opfedningen før parring. Er det korrekt at energitildelingen i implantations- og drægtighedsperioden ingen betydning har for avlsresultatet og forekomsten af tidlig hvalpedød. Hvor lille energitildeling skal der i slutningen af drægtigheden til for at påvirke mælkekirtel- og fosterudviklingen negativt. Referencer Bækgaard, H et al., (2006). Sammenhæng mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og foderforbrug i perioden januar til fødsel. Publiceres primo 2007 i Faglig Årsberetning for Pelsdyrerhvervets Forsøgscenter, Bækgaard, H & Sønderup, M., (2005). Individual feeding of mink, a powerful tool for evaluating the influence of feed uptake on the mink health. NJF Seminar no. 377, NJF s subsection for Fur Animals. Uppsala, Sweden 5 7 October Børsting, E. og Hedegård, E. (1998). Fodring i drægtighedsperioden, Resultater fra farmpanel ved Sole minkfoder. Dansk Pelsdyravl 61 nr. 3 s Clausen, T. N., (2005). Huldvurdering af mink. Faglig Årsberetning 2005 s ,Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forsknings Center, Holstebro, Danmark. Gade,M. & Malmkvist,,J., (2004). Nyt om minkfødslen. Intern Rapport 208, Danmarks Jordbrugsforskning, Hansen, M.U., (2004). Tidlig hvalpedød. Dansk Pelsdyravl nr. 8. s Hansen, M.U., (2005). Mistede kuld spørgeundersøgelse. Dansk Pelsdyravl nr. 8. s Malmkvist, J., (2005). Hvordan tilgodeser vi bedst minks redebygning? Intern Rapport 227, Danmarks Jordbrugsforskning, Malmkvist, J. og Hansen, S.W. (1999). Betydning af minktævens yngelplejeadfærd for den tidlige hvalpedødelighed. Danmarks jordbrugsforskning intern rapport nr. 123 s Møller, S.H. og Chriél, M. (2001). Undgå fedtede hvalpe. Dansk Pelsdyravl nr. 4 s Møller S., H. og Klaas, I. C. (2005). Fodring i flushing - og drægtighedsperioden - effekt på kuldstørrelse og sundhed. Intern Rapport, Danmarks jordbrugsforskning nr. 227 s Sønderup,M (2004). Flere hvalpe og bedre diegivning ved at fodre efter ædelyst i drægtigheden. Dansk Pelsdyravl nr. 3. Sønderup, M (2005). Fodringens indflydelse på avlsresultatet og tidlig hvalpedød. Dansk Pelsdyravl nr. 3. Sønderup, M. & Clausen, T.N., (2005). Individuel foderregistrering i drægtighedsperioden, som middel til at frasortere ikke drægtige minktæver (Mustela vision) indledende undersøgelser. Faglig Årsberetning for Pelsdyrerhvervets Forsøgscenter, 2004, s Tauson, A.H., (1988). Foderstyring har stor indflydelse på tidlig minkhvalpe-dødelighed. Dansk Pelsdyravl, nr. 4, s

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING

TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING STEEN H. MØLLER OG STEFFEN W. HANSEN (EDITORS) DCA RAPPORT NR. 045 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

ALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER

ALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER FIND DIN RÅDGIVNING Kopenhagen Fur yder rådgivning og service til pelsdyr-avlere og fodercentraler på en lang række områder. Medarbejderne kan altid kontaktes på mail eller telefon om aktuelle emner eller

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Racespecifik avls strategi for Border-Terrier

Racespecifik avls strategi for Border-Terrier Racespecifik avls strategi for Border-Terrier 1. Racen historiske baggrund og udvikling 2. Beskrivelse af den nuværende situation 3. Målsætning og prioriteringer for fremtiden Historisk Borderterrieren

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

Arbejdsgrupperapport. Arbejdsgruppe til udarbejdelse af initiativer til øget kontrol af dyresundhed og dyrevelfærd hos pelsdyravlere

Arbejdsgrupperapport. Arbejdsgruppe til udarbejdelse af initiativer til øget kontrol af dyresundhed og dyrevelfærd hos pelsdyravlere Arbejdsgrupperapport Arbejdsgruppe til udarbejdelse af initiativer til øget kontrol af dyresundhed og dyrevelfærd hos pelsdyravlere 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund for arbejdsgruppens nedsættelse... 3

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE Det er vigtigt, at du tager ansvar for dine katte. Det betyder blandt andet, at du får dem neutraliseret, hvis de enten lever som udekatte, eller du har flere katte

Læs mere

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.)

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) DJF rapport Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) Husdyrbrug nr. 75 December 2006 DJF rapport Husdyrbrug nr. 75 December 2006 Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 1 Avl 1) Hvad er en hingsteplag/-føl? A) En 3 års hoppe eller derunder B) En vallak mellem 10 og 12 år C) En hest mellem 1.48 og 1.58 cm D) En 3 års hingst og derunder

Læs mere

Analyse af minksektoren Gethmann, Christian; Pedersen, Dennis; Lund, Mogens

Analyse af minksektoren Gethmann, Christian; Pedersen, Dennis; Lund, Mogens university of copenhagen Analyse af minksektoren Gethmann, Christian; Pedersen, Dennis; Lund, Mogens Publication date: 2003 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Produktionsdata: Tidlige lam (intensiv produktion)... 4 Produktionsform: Tidlige lam... 4 Får: Valg af racer... 4 Vædder: Valg af vædder... 4 Opstaldning:

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

Tabeller og diagrammer

Tabeller og diagrammer Tabeller og diagrammer Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul,7 - tabeller og diagrammer Side 7 : Tabellen og diagrammet herunder viser, hvor mange børn der blev født i

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Dato: 19. december 2013 Sag: MEDS-13/02724-6 Sagsbehandler: /STP Vejledende udtalelse om

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

DANSK PELSDYRAVL MADS TRIER ILDSJÆLEN I SPIDSEN FOR PELSDYR UNGDOM

DANSK PELSDYRAVL MADS TRIER ILDSJÆLEN I SPIDSEN FOR PELSDYR UNGDOM DANSK PELSDYRAVL MEDLEMSBLAD FOR DANSK PELSDYRAVLERFORENING #8 NOVEMBER 2014 PELSDYRAVL I ITALIEN / SILVIA BLEV AVLER I STEDET FOR ADVOKAT / SAMARBEJDE MED DESIGNUNIVERSITETER GIVER MERE PELS I MODEN /

Læs mere

Igangsættelse af fødslen

Igangsættelse af fødslen Februar 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Igangsættelse af fødslen 2 Igangsættelse af fødslen Beslutningen om at sætte fødslen i

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

Dansk Pelsdyravl. #6 september 2011. Nr. 6. SEPTEMBER 2011 1

Dansk Pelsdyravl. #6 september 2011. Nr. 6. SEPTEMBER 2011 1 Dansk Pelsdyravl Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #6 september 2011 FORSKNING OG RÅDGIVNING STYRKES / AVLSDYRBANK MED FLERE MULIGHEDER / ARKITEKTER I DEN GYLDNE PELSNÅL / KONTROLRAPPORTER BLIVER

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

SKINDSTATISTIK EFTER JANUAR SALG 2015 Black Hanner

SKINDSTATISTIK EFTER JANUAR SALG 2015 Black Hanner Black Hanner Februar 2015 Black Hanner 479 Akkumuleret 5698 Fodercentral Gns Solgt % salg Farv Kval Stør Renh Vsum Sjællands Pelsdyrfoder A.M.B.A. - 101 456 478 100 103 95 100 103 5723 Bornholms Minkfoderfabrik

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Swine Innovation Centre Sterksel

Swine Innovation Centre Sterksel Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning?

Læs mere

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Krystalkuglen. Gæt et afkast Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Dansk Pelsdyravl. Nye alliancer blandt auktionshuse åbner markeder for Kopenhagen Fur

Dansk Pelsdyravl. Nye alliancer blandt auktionshuse åbner markeder for Kopenhagen Fur Dansk Pelsdyravl Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #7 oktober 2013 Karen Hækkerup: Hatten af for pelsdyravlere / kvalitetsavlere i fremgang Se minkomsætningen i din kommune / NJF-kongres om foder

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Høj udbudspris er gift for salget

Høj udbudspris er gift for salget NR. 5 JUNI 211 Høj udbudspris er gift for salget Det er en rigtig dårlig strategi at sætte udbudsprisen på sin bolig højt og så fire på prisen hen ad vejen. Det viser en analyse, som Realkreditforeningen

Læs mere

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218 Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818 Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat.

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Medicin til Dyr Medicin til Dyr Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Almindelig medicin til hunde som sælge fra kommunen (ikke alle kommuner): Medicin som er receptpligtig Sovepiller

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE

PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE MEDDELELSE NR. 923 Pattegrises fysiske karakteristika havde betydning for grisenes overlevelse i et system med løsdrift. Forskellige karakteristika

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 Program 1. Råmælk Jette 2. Smitteforebyggelse Anne Marie 3. Diarre Ninna 4. Fodring & tilvækst Ole God

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Fødselsrokaden trådte i kraft den 1. december 2014, og er beregnet på baggrund af fødselstallet i 2013.

Fødselsrokaden trådte i kraft den 1. december 2014, og er beregnet på baggrund af fødselstallet i 2013. Center for Sundhed splanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6015 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 14000323 Ref.: hasura Dato: 20. februar 2015 Kapacitetsudfordringer

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Sæsonhjælp Vinter 2012/2013

Sæsonhjælp Vinter 2012/2013 Sæsonhjælp Vinter 2012/2013 1 Hermed dette års sæsonhjælp for Morsø Winmink. Igen i år vil vi tilbyde vore kunder download af Morsø Winmink ver. 12.0 - serienummer står på jeres adresseseddel under adressen.

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 27. maj 2011 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Kodeord: ind morso mink Version 11.0

Kodeord: ind morso mink Version 11.0 Kodeord: Du skal bruge kodeordet ved oprettelse af nye typer, for at få adgang til Markmink eller hvis du skal lægge en ny sikkerhedskopi ind på computeren. Dette kodeord kan ændres i systemopsætning,

Læs mere

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3 Faringsovervågning Projekt Faringsovervågning I alt 13 besætninger deltog i ersindsamlingen De udvalgte besætninger skulle have minimum 13% dødfødte af totalfødte svært at finde! Hvad lærte vi og hvad

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

IT-FORUNDERSØGELSE VIRKSOMHEDSKARAKTERISTIK STRUKTUR KONTROLSPÆNDET. 20. november 2012 [IT FORUNDERSØGELSE] ORGANISATIONSPRINCIP. Ejer.

IT-FORUNDERSØGELSE VIRKSOMHEDSKARAKTERISTIK STRUKTUR KONTROLSPÆNDET. 20. november 2012 [IT FORUNDERSØGELSE] ORGANISATIONSPRINCIP. Ejer. IT-FORUNDERSØGELSE VIRKSOMHEDSKARAKTERISTIK STRUKTUR ORGANISATIONSPRINCIP Ejer Medarbejder VURDERING AF ORGANISATIONSSTRUKTUREN Minkfarmen er en hierarkis organisation der er Kjeld, som er ejer og så er

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Kopenhagen Fur. -fra farm til frakke.. = Styrkelse mellem produktion og afsætning

Kopenhagen Fur. -fra farm til frakke.. = Styrkelse mellem produktion og afsætning Kopenhagen Fur -fra farm til frakke.. = Styrkelse mellem produktion og afsætning Vi har gode historier Tonsvis af god presseomtale Frederik IX s eksportpris.. Og landbrugets vækstpris Politiken giver os

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere