Huldstyring i praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Huldstyring i praksis"

Transkript

1 Huldstyring i praksis Michael Sønderup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Pelsdyr, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Indledning Styring af minkens huld har til formål at få en nem parring samt at få født flest mulige livskraftige hvalpe. Mulighederne for at påvirke parringsperioden og avlsresultatet er store, da den arvelige del af minkens frugtbarhed kun er på ca. 10 procent. Vi ser da også, at huldstyring fra pelsning til fødsel kan resultere i store udslag fra et år til et andet. Det forudsættes i det følgende at foderet tilgodeser minkens behov. Desuden diskuteres kun hvordan minktævernes huld bør påvirkes for at få født flest mulige livskraftige hvalpe, ikke hannernes bidrag i form af huldets påvirkning på deres parringsvillighed og antal golde tæver. I det følgende beskrives hvordan ny viden har påvirket de praktiske anbefalinger vedrørende huldstyring fra pelsning til fødsel, fra 2004 til i dag, med det formål at få et godt avlsresultat. Det ses, at anbefalingerne bliver justeret som følge af nytilkommet viden. Der afsluttes med et forslag til anbefaling vedrørende den kommende avlssæson. Huldstyring fra pelsning til fødsel Minkene er blevet større de seneste år. Med en gennemsnitlig årlig øgning i kropsvægten på ca. 40 gram for tævernes vedkommende, har det resulteret i at tævernes pelsningsvægt er forøget med gram, således at en gennemsnitstæve i dag vejer 1400 til 1600 gram afhængig af farvetype, mod tidligere omkring 1000 gram. Dyrene er desuden blevet roligere og foderet udnyttes bedre. Disse forandringer skal fodermesteren tage højde for, når det ønskes, at tæverne skal bringes i et ønskværdigt huld i løbet af vinteren og drægtigheden. I mange år har vi slanket minktæverne fra pelsning i november til først i januar. Holdes huldet derefter nogenlunde konstant til 5 6 dage før parring, hvorefter der fodres efter ædelyst indtil dyrene selv siger stop, har det haft en positiv indflydelse på parringsforløbet og avlsresultatet. Undersøgelser og efterfølgende afprøvning i praksis har imidlertid vist, at det ikke er nødvendigt at slanke tæverne så hurtigt. En moderat slankning indtil i slutningen af januar, hvor der ikke fokuseres så meget på det enkelte dyr, efterfulgt af en mere systematisk, individuel huldvurdering og slankning indtil ca. 10 dage før parring, kan imidlertid give lige så gode resultater og så er det mindre arbejdskrævende, da tæverne kun i en kortere periode skal vurderes individuelt. Tæverne bør ca.10 dage før parring være i et huld, så det er forsvarligt at reducere huldet markant i 4 dage, efterfulgt af fodring efter ædelyst indtil lidt ind i første parringsrunde. En huldvurdering efter en tre-skala, for tynd, ønskværdig og for fed ser ud til at være tilstrækkeligt til at give en god effekt. To forskelligt farvede tøjklemmer, farvede registreringstavler eller en drejning af avlskortene hos de to slags uønskede huld, gør det nemt at få overblik over farmens huldstatus samt til hjælp ved udfodringen.

2 2004 anbefaling Artiklen, "Flere hvalpe og bedre diegivning ved at fodre efter ædelyst i drægtigheden" i Dansk Pelsdyravl, marts 2004, forsøgte at opsummere den viden vi havde på det tidspunkt, rettet mod praktisk brug på farmen. Se desuden figur 1,kommentar: bemærk hvordan den såkaldte gode kurve afveg fra den normale. I det følgende citeres fra artiklen: Fodring i drægtighedsperioden ---- resultater fra Farmpanel ved Sole Minkfoder, Dansk Pelsdyravl marts I opgørelsen indgik brune mink fra 62 til 99 farme i årene 1994 til Den fjerdedel med de højeste kuldstørrelser fik hvert år ca. 1. hvalp mere end den fjerdedel med de laveste kuldstørrelser. Farme med et højt hvalperesultat havde en markant højere foderoptagelse omkring 1. marts. Desuden fik de mere foder igennem tæverne i perioden 20. marts til 10. april. Merforbruget varierede fra 3,2 til 7,4 % i gennemsnit pr. år Tæver, der senere viser sig at få store kuld, har behov for mere foder i drægtigheden end tæver med små kuld eller golde tæver. For at dække alle tævers behov, bør der fodres efter ædelyst. Fodres for svagt reduceres kuldstørrelsen og goldprocenten stiger. En måde at fodre efter ædelyst er ved at fordele foderet to gange dagligt. Jeg mener, at vi bør give tæverne lidt længere tomgangstid midt i april, hvis vi skal have tæverne til at æde tilstrækkelig med foder i starten såvel som i slutningen af drægtigheden. I slutningen, hvor størstedelen af fosterudviklingen og mælkekirtelvæksten foregår. Mit bud er at farme, der anvender lys, giver tæverne 4 til 6 timers tomgangstid fra 6 8 april, mens øvrige kan vente et par dage. Målet er at undgå at ædelysten falder markant april De bør ikke komme ret meget under behovet på ca. 200 Kcal pr. tæve pr dag. En måde at styre det på er at skrabe af ved de tæver, der har foder om morgenen og give det til dem der er tomme, om nødvendigt supplere med friskt foder og så sørge for dagens udfodring først på eftermiddagen. Det ser ud til, at tæver fodret efter ædelyst i drægtigheden, frem for restriktivt, er bedre til at passe deres hvalpe, idet de har haft færre døde hvalpe i løbet af maj. Desuden er hvalpene tungere i slutningen af maj. Dette fortæller os, at mælkeproduktion har været bedre hos disse tæver. Endelig er der undersøgelser, der peger i retning af at restriktiv fodring i drægtigheden afkorter diegivningsperioden. Tævernes kapacitet for mælkeproduktion i begyndelsen af diegivningen, målt som mængden af mælkekirtelvæv var upåvirket af fodringen under drægtighed, men tæver fodret svagt i april havde markant mindre kirtelvæv, 25 % mindre, 42 dage efter fødslen, end de tæver der blev fodret efter ædelyst. Mens tæver fodret restriktiv i drægtigheden tilsyneladende var ved at nedtrappe mælkeproduktionen, opretholdt tæver fodret efter ædelyst stadig fuld produktion 42 dage efter fødslen.

3 Foderkurver for avlstæver Kcal / dyr / dag normal god 0 1. Jan. 1. Febr. 1. Mar. 1. Apr. 1. maj Figur 1. Den gode foderkurve er medvirkende til at sikre et godt avlsresultat samt en god diegivningsperiode. Dansk Pelsdyravl marts anbefaling I 2004 blev det nyudviklede individuel fodring anvendt til at se hvor meget minktæverne ville have tildelt af foder i drægtigheden, hvis de selv fik lov til at bestemme. Resultatet blev blandt andet offentliggjort i Dansk Pelsdyravl, marts 2005 i artiklen "Fodringens indflydelse på avlsresultatet og tidlig hvalpedød." Artiklen forsøger desuden at inddrage den tilgængelige, praktisk rettede viden på dette tidspunkt. I det følgende citeres fra artiklen: Figur 2. Gennemsnitlig foderoptagelse pr dyr pr dag samt standardafvigelse hos tæver, der senere blev registreret som golde henholdsvis fik hvalpe gram golde fødende

4 En farm med 2500 minktæver anvendte individuel fodring i drægtigheden og diegivningen sidste år. Se figur 2. Den praktiserede fodermåde må have tilgodeset de fleste tævers behov, da avlsresultatet lå på 6,8 hvalp pr parret Wildminktæve, 6,5 hos Mahogany, 5,3 hos Standard og der var ikke nævneværdige problemer omkring fødslen. Læg mærke til det øgede foderbehov når æggene sætter sig fast i slutningen af marts og i den tidlige drægtighed. Det er det behov vi skal dække for at sikre et højt hvalperesultat. Jeg tror ikke, vi skal lægge så meget i toppenes højde samt det lavere foderbehov omkring 1. april, da de kan være resultater af de daglige justeringer. Det lavere behov for energi i sidste halvdel af drægtigheden modsvares af, at tæven bliver mindre aktiv og dermed bruger mindre energi på at bevæge sig. En alt for restriktiv fodring i drægtigheden er imod minkens natur og strider mod behovet for energi til udviklingen af foster og mælkekirtler sidst i drægtigheden og det er set, at det kan bevirke en afkortning af diegivningsperioden På den anden side har det hos andre dyr vist sig, at en alt for kraftig fodring og dermed opfedning, ligeledes har resulteret i en reduktion i mængden af mælkekirtelvæv. Desuden er der set svagt fødte afkom og dermed større dødelighed. Hos mink ser vi også et større hvalpetab hos nogle af de store tæver og tævernes vægt øges år for år. Mon ikke en medvirkende årsag er, at disse tæver er blevet for fede som følge af en alt for kraftig fodring i drægtigheden? Jeg vil foreslå, at tomgangstiden forlænges fra 10. april, så tæverne vægt kun øges svagt i den resterende del af drægtigheden. Ny information og viden i 2004 og 2005 I 2004 og 2005 blev der foretaget landsdækkende spørgeskemaundersøgelser vedrørende forekomsten af tidlig hvalpedød hos minken. Fænomenet har været kendt længe, men det så ud som om det var et stigende problem på nogle farme. Undersøgelsen kunne bekræfte dette og det blev konstateret at i gennemsnit godt 3 procent af tæverne i 2004 mistede hele kuldet indenfor de første få dage efter fødsel. I tilknytning til spørgeskemaundersøgelsen i 2005 blev obduceret hvalpe og tæver fra kuld med tidlig hvalpedød. Kun tæver uden synlige ydre tegn på fødselsvanskeligheder blev obduceret, alligevel fandt man forholdsvis mange tæver, der havde havde haft vanskeligheder ved fødslen. Konklusionen på undersøgelsen var, at flere af tæverne havde haft en lang/besværlig fødsel og dette havde påvirket hvalpene direkte gennem nedsat vitalitet som følge af bl.a. iltmangel og indirekte ved at påvirke tæven. En tæve, der har haft en besværlig og langstrakt fødsel må formodes at yde mindre yngelpleje umiddelbart efter fødsel. I 2005 blev der ved hjælp af individuel fodring set, at der er en positiv sammenhæng mellem tævernes vægt i november og den fodermængde de beder om i drægtigheden. Tunge tæver vil således æde mere i drægtigheden end lette tæver, hvis de får lov til det. Feltundersøgelse i 2006 vedrørende huldets indflydelse på tidlig hvalpedød og antallet af livskraftige hvalpe Praktiske observationer og undersøgelser har vist, at tævernes huld kan være en medvirkende årsag til besværlige fødsler og derved forringe hvalpenes chance for overlevelse. Desuden er der vist en god sammenhæng mellem dyrenes fedtprocent og deres huld. Dette har blandt an-

5 det resulteret i en større praktisk undersøgelse tidligere i år, hvor der blev set på sammenhængen mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og foderforbrug i perioden januar til fødsel. Formålet med denne feltundersøgelse var at undersøge sammenhængen mellem tidlig hvalpedød og tævernes huld og foderforbrug i perioden fra januar til fødsel. 12 farme indgik i undersøgelsen med i alt års tæver, som var fordelt mellem wildmink, pearl og hvide. Tævernes huld blev vurderet på en 5 skala, med 5 som fedest, 1 som tyndest og 3 som det ønskværdige huld. Dyrene blev vurderet en gang i hver af perioderne, januar, februar, marts og som højdrægtige tæver april. Derudover blev nogle tæver også vurderet umiddelbart efter fødsel. Døde hvalpe blev så vidt muligt opgjort indenfor de tre første levedøgn. Fodertildelingen blev registreret vha. individuel fodring og inddelt i to perioder som blev kaldt implantationsperioden (25 marts- 6 april) og drægtighedsperioden (7 april- 24 april). Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem tævernes foderforbrug og antallet af hvalpe uanset periode. Så den sammenhæng mellem kraftig udfodring i implantationsperioden og antallet af hvalpe, som indledningsvis blev omtalt, kunne ikke genfindes. Det bekræftes af andre analyser. Der blev fundet en god sammenhæng mellem tævernes huld og antallet af både levende og døde hvalpe. Huldet i februar, marts, april og lige efter fødsel havde en signifikant betydning for antallet af hvalpe. Tævernes huld i januar havde ikke signifikant betydning. Tæver der er i middel huld klarer sig generelt bedst. Tæver de der er for fede i marts og april fik flere døde og færre levende hvalpe. Som forventet tager de fleste tæver på fra februar til marts. De tæver der bliver på samme huld eller stiger en huldkarakter får flere levende hvalpe end der stiger 2 eller mere i huld karakter. Et fald i huld fra marts til april giver færre levende hvalpe og et fald i huld på 2 eller mere giver derudover flere døde hvalpe. Det konkluderes, at en huldstyring af tæver i februar, marts og april ser ud til at kunne hjælpe til at få flere levende og færre døde hvalpe pr tæve. Undersøgelsen blev udført af PFC og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenter Pelsdyr. Da der var tale om en feltundersøgelse har der ved hvert besøg været en diskussion med avleren om tævernes huld. Det har betydet, at avleren i de fleste tilfælde aktiv har forsøgt at opnå et ønsket huld hos tæverne. Undersøgelsen, Sammenhæng mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og foderforbrug i perioden januar til fødsel, vil blive offentliggjort i Faglig Årsberetning 2006 fra PFC som udkommer i begyndelsen af Her vil der kunne ses diverse opgørelser og statistiske beregninger. Tabellerne 1 til 4 er udarbejdet på grundlag af de indsamlede feltdata. Ovenfor er beskrevet de fundne, statistisk sikre sammenhænge. Her vises blot simple gennemsnit. Antal tæver, der indgår i opgørelserne varierer, da der i hver tabel er medtaget så mange egnede observationer som muligt. Huld 5 blev tildelt de fedeste tæver og huld 3 tæver, der havde, hvad der menes at være det ønskværdige huld. Døde hvalpe blev optalt indenfor de første to døgn efter fødslen. Huld 3 tæver er slanke i nakken og omkring forbenene og lidt tykkere ned over kroppen, svagt pæreformet. I tabel 1 ses en faldende kuldstørrelse og stigende dødelighed med stigende fedningsgrad i slutningen af marts. I Tabel 2 ses, at tæver med huld 3 i slutningen af april, fik flest levende fødte hvalpe og færrest dødfødte. Tabel 3 viser, at tæver, som forventet, hellere må komme sig end tabe sig fra slutningen af februar, inden fodring efter ædelyst, til slutningen marts. Der blev også fundet en markant stigende antal døde hvalpe i rederne med stigende fedningsgrad. Den stigende antal døde med stigende fedningsgrad indikerer måske, at der er en hårfin balance mellem pæne kuldstørrelser og for stor tidlig hvalpedød. Sammenlignes tabel 1, 2 og 4, ser

6 det ud til at tævernes huld bør holdes omtrent uændret igennem drægtigheden, omkring middel huld (Huld 3). Tabel 1. Brown/Glow tævers huld i slutningen af marts, pr parret tæve. Levende fødte og dødfødte hvalpe pr kuld, i gennemsnit. Antal tæver Huld Levende fødte Døde hvalpe I alt fedest 6,31 6,19 5,80 4,46 0,31 0,64 0,80 0,94 6,62 6,83 6,60 5,40 Tabel 2. Brown/Glow tævers huld i slutningen af april, pr parret tæve. Levende fødte og dødfødte hvalpe pr kuld, i gennemsnit. Antal tæver Huld Levende fødte Døde hvalpe I alt fedest 5,45 6,17 5,76 5,49 0,71 0,59 0,85 1,14 6,16 6,76 6,61 6,63 Tabel 3. Huldvurdering, forskel februar til marts pr fødende Brown/Glow tæve. Levende fødte og dødfødte hvalpe pr kuld, i gennemsnit. Antal tæver Forskel i huld Levende fødte Døde hvalpe I alt ,95 6,66 7,02 7,21 7,07 0,04 0,56 0,91 1,37 1,81 6,99 7,22 7,93 8,58 8,88 Tabel 4. Huldvurdering, forskel fra marts til april pr fødende Brown/Glow tæve. Levende fødte og dødfødte hvalpe pr kuld, i gennemsnit. Antal tæver Forskel i huld Levende fødte Døde hvalpe I alt ,50 6,96 7,11 6,92 6,76 1,81 0,88 1,01 1,25 2,19 8,31 7,84 8,12 8,17 8,95

7 Forslag til anbefaling vedrørende fodring og huldstyring fra pelsning 2006 til fødselsperioden 2007 Observationer fra praksis samt diverse undersøgelser kunne udmønte sig i følgende praktiske anbefaling: Det bør overvejes at pelse de fedeste tæver ved pelsning f.eks. de 5 % fedeste alternativt de tungeste, som oftest også vil være de fedeste. Vi ønsker lange, slanke mink. Indtil slutningen af januar trækkes tævernes huld langsomt ned, uden anden individuel vurdering end normal omsorg. Fra slutningen af januar indtil 10 dage før fødsel foretages en huldvurdering 1-2 gange ugentligt, afhængigt af vejret, Mål: et huld så tæverne fodertildeling kan halveres i 4 dage. En huldvurdering efter en tre-skala, for tynd, ønskværdig og for fed ser ud til at være tilstrækkeligt til at give en god effekt. Tæver, der var svære at få ned i ønskværdigt huld i løbet af februar, markeres. Disse tæver bør allerede under første parringsrunde tildeles en fodermængde så de ikke kommer sig ret meget indtil fødsel. 5-6 dage før parring startes fodringen efter ædelyst. Starter parringerne godt reduceres fodertildelingen til en mængde der hindre opfedning i løbet af parringsperioden. Fra parringens start og indtil fødsel fordeles der ikke foder. Tunge og i gennemsnit federe tæver ved pelsning efterspørger mest foder i drægtigheden. Ved ikke at fordele, holdes disse dyr slankere end hvis der fordeles. Tæver der er federe end gennemsnittet, når de tages i handsken i forbindelse med omparringen, markeres og foderklatten reduceres. Efter omparring og indtil fødsel foretages jævnlig en huldvurdering, for eksempel en gang ugentlig. Formålet er at holde tæverne i en svag positiv energibalance uden at de tager væsentlig på i vægt fra parringens slut til fødsel. Der skal dog være plads til gram foster vægt og fostervand. Tæverne fodres således ikke efter ædelyst i implantationsperioden, fra parringens slutning til i begyndelsen af april, men fodres efter deres huld. Tæver, der alligevel måtte være blevet for fede den april, reduceres i foder efter behov, indtil fødsel. Behov for ny viden Vi er kommet et stykke videre med hensyn til styring af minkens huld med det formål at få en nem parring samt at få født flest mulige livskraftige hvalpe, men der er fortsat uafklarede spørgsmål som for eksempel: For det første bør det undersøges om den ovenfor anbefalede driftvejledning er driftssikker nok til, at de fleste avlere får et tilfredsstillende fødselsforløb og avlsresultat.

8 Hvor kraftig flushing umiddelbart før parring er nødvendigt. Hvis vi kan nøjes med en lidt mindre flushing, blot tæverne er i det rette huld, kan vi reducere opfedningen før parring. Er det korrekt at energitildelingen i implantations- og drægtighedsperioden ingen betydning har for avlsresultatet og forekomsten af tidlig hvalpedød. Hvor lille energitildeling skal der i slutningen af drægtigheden til for at påvirke mælkekirtel- og fosterudviklingen negativt. Referencer Bækgaard, H et al., (2006). Sammenhæng mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og foderforbrug i perioden januar til fødsel. Publiceres primo 2007 i Faglig Årsberetning for Pelsdyrerhvervets Forsøgscenter, Bækgaard, H & Sønderup, M., (2005). Individual feeding of mink, a powerful tool for evaluating the influence of feed uptake on the mink health. NJF Seminar no. 377, NJF s subsection for Fur Animals. Uppsala, Sweden 5 7 October Børsting, E. og Hedegård, E. (1998). Fodring i drægtighedsperioden, Resultater fra farmpanel ved Sole minkfoder. Dansk Pelsdyravl 61 nr. 3 s Clausen, T. N., (2005). Huldvurdering af mink. Faglig Årsberetning 2005 s ,Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forsknings Center, Holstebro, Danmark. Gade,M. & Malmkvist,,J., (2004). Nyt om minkfødslen. Intern Rapport 208, Danmarks Jordbrugsforskning, Hansen, M.U., (2004). Tidlig hvalpedød. Dansk Pelsdyravl nr. 8. s Hansen, M.U., (2005). Mistede kuld spørgeundersøgelse. Dansk Pelsdyravl nr. 8. s Malmkvist, J., (2005). Hvordan tilgodeser vi bedst minks redebygning? Intern Rapport 227, Danmarks Jordbrugsforskning, Malmkvist, J. og Hansen, S.W. (1999). Betydning af minktævens yngelplejeadfærd for den tidlige hvalpedødelighed. Danmarks jordbrugsforskning intern rapport nr. 123 s Møller, S.H. og Chriél, M. (2001). Undgå fedtede hvalpe. Dansk Pelsdyravl nr. 4 s Møller S., H. og Klaas, I. C. (2005). Fodring i flushing - og drægtighedsperioden - effekt på kuldstørrelse og sundhed. Intern Rapport, Danmarks jordbrugsforskning nr. 227 s Sønderup,M (2004). Flere hvalpe og bedre diegivning ved at fodre efter ædelyst i drægtigheden. Dansk Pelsdyravl nr. 3. Sønderup, M (2005). Fodringens indflydelse på avlsresultatet og tidlig hvalpedød. Dansk Pelsdyravl nr. 3. Sønderup, M. & Clausen, T.N., (2005). Individuel foderregistrering i drægtighedsperioden, som middel til at frasortere ikke drægtige minktæver (Mustela vision) indledende undersøgelser. Faglig Årsberetning for Pelsdyrerhvervets Forsøgscenter, 2004, s Tauson, A.H., (1988). Foderstyring har stor indflydelse på tidlig minkhvalpe-dødelighed. Dansk Pelsdyravl, nr. 4, s

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Huldstyrring økonomisk gevinst

Huldstyrring økonomisk gevinst Huldstyrring økonomisk gevinst Driftlederkursus Vet- Team 01.11.2016 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Flere hvalpe hvordan får vi det Vi har ca. 5,3 hvalp i gennemsnit per tæve i DK Er der penge i højere

Læs mere

Hvad data viser om fodring op til fødsel

Hvad data viser om fodring op til fødsel Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet

Læs mere

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen

Læs mere

Mange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere

Mange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere 1-3-216 Mange mål for reproduktion Fodermannagement og reproduktion LandboNord 1.3..216 At farmen er fuld ved udsætning Mange tæver parret Mange hvalpe født Mange hvalpe på få avlsdyr Høj pelskvalitet

Læs mere

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK mink dyrlægerne, Tylstrup 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning

Læs mere

Forsøg med ENERGY WATER til mink.

Forsøg med ENERGY WATER til mink. NYT FODERADDITIV. Det ny århundreds længe ventede foderadditiv, der er designet med henblik på at udvikle det optimale dyr, er nu til rådighed. ENERGY WATER optimerer immunsystemet over tid, først efter

Læs mere

Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber

Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber Christina Dahlin, cand.scient i Husdyrvidenskab Specialeprojekt Hovedvejleder: Anne Sofie

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

FARMMAPPEN FORBEDRING AF SKINDPRODUKTIONEN OG AVLSRESULTATET 20

FARMMAPPEN FORBEDRING AF SKINDPRODUKTIONEN OG AVLSRESULTATET 20 GEFION - 10 OKTOBER 2016 FARMMAPPEN 2016 - FORBEDRING AF SKINDPRODUKTIONEN OG AVLSRESULTATET 20 MICHAEL SØNDERUP KOPENHAGEN RÅDGIVNING KOPENHAGEN FUR 11-10-2016 Formålet med Farmmappen 2016 At den skal

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

Fodring under drægtighed og diegivning. Ø vet. 14.03.2116. Dyrlæge Børge Mundbjerg

Fodring under drægtighed og diegivning. Ø vet. 14.03.2116. Dyrlæge Børge Mundbjerg Fodring under drægtighed og diegivning Ø vet. 14.03.2116 Dyrlæge Børge Mundbjerg Fodring - sundhed økonomi Skabe debat om brug af foderdata Kan vi koble oplysninger om fodring til sundhed, reproduktion

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

LVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015

LVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015 LVK årsmøde Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015 VELKOMST Præsentation af LVK MINK s hjemmeside med sygdoms leksikon og illustrative videoer - ved dyrlæge Peder Elbek, LVK Året 2014 - Hvor

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen

Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen AARHUS UNIVERSITY Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen Jens Malmkvist Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet - Foulum PROGRAM Hvalpedødelighed årsager og potentiale

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen

Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen Område Dyrevelfærd Emne Pelsdyrsproduktion (ræv og mink) og dyrevelfærdsmæssige problemstillinger. Presseansvarlig DDDs formand

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

Er der en sammenhæng mellem selektion for fødselstidspunkt og parringsvillighed?

Er der en sammenhæng mellem selektion for fødselstidspunkt og parringsvillighed? Er der en sammenhæng mellem selektion for fødselstidspunkt og parringsvillighed? Maria Fredberg 1,2,3, Peer Berg 2 og Bente Krogh Hansen 2 1 Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter 2 Afd. for Genetik

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

SEGES P/S seges.dk 1

SEGES P/S seges.dk 1 FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Olesen Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

Skuldersår En gave i en grim indpakning? Skuldersår En gave i en grim indpakning? Hvis indsatsen mod skuldersår fejler? Driftsleder Lars Hermann, Flengegaard, Tørring Projektleder og fagdyrlæge Marianne Kaiser, Dansk Svineproduktion, Kjellerup

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Kan vi fodre søerne til en toppræstation Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har

Læs mere

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber Vådfoder - Udnyt potentialet Svinerådgiver Inga Riber Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling af dagsration

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

AKTUEL PELSDYRFORSKNING

AKTUEL PELSDYRFORSKNING AKTUEL PELSDYRFORSKNING - TEMADAG PÅ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET TIRSDAG DEN 15. SEPTEMBER 2009 INTERN RAPPORT HUSDYRBRUG NR.17 SEPTEMBER 2009 DET JORDBRUGSVIDEN - SKABELIGE FAKULTET INSTITUT

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Justitsministeriet Vedrørende spm. 369-374 fra Fødevareudvalget Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

DJF-PFC rammeaftale for forskningssamarbejde Projektdeltagere: Bente K. Hansen, Steffen W. Hansen, Jens Malmkvist

DJF-PFC rammeaftale for forskningssamarbejde Projektdeltagere: Bente K. Hansen, Steffen W. Hansen, Jens Malmkvist Projekttitel: Mink, slanke avlsdyr med god reproduktion og velfærd Projekt F 2009 Projektansvarlig: Seniorforsker Steen H. Møller Projektdeltagere: Bente K. Hansen, Steffen W. Hansen, Jens Malmkvist Problemstilling

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise

Læs mere

Sorteringskursus, Copenhagen Fur Center jan./feb. 2004.

Sorteringskursus, Copenhagen Fur Center jan./feb. 2004. Sorteringskursus, Copenhagen Fur Center jan./feb. 2004. Historie: Salg af pels har længe været i "danskerne" blod, de første kilder om salg stammer fra biskop Krag i 1294! Senere indgår pelshandel i Erik

Læs mere

Optimal fodring af soen før og efter faring

Optimal fodring af soen før og efter faring Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

ALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER

ALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER FIND DIN RÅDGIVNING Kopenhagen Fur yder rådgivning og service til pelsdyr-avlere og fodercentraler på en lang række områder. Medarbejderne kan altid kontaktes på mail eller telefon om aktuelle emner eller

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE

Læs mere

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE) Fede lam - Hvorfor? -Konsekvenser af over- og underfodring på forskellige tidspunkter i drægtigheden for afkommets produktivitet med fokus på fedtaflejring Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Statistik 211 Revideret den 1. juli 21 Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Indhold 1. De regionale samråds virksomhed

Læs mere

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen So-kursus KHL / LandboSyd.-. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring

Læs mere

Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Statistik 211 Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Indhold 1. De regionale samråds virksomhed i 211 1.2. Svangerskabsafbrydelse

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN >16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN OKTOBER 2013 800 søer, ugedrift, 205 pl. i løbe/kontrol. Biofix & Boks/so. Polte: Indkøbt 12 ugers interval mellem 14-24 uger. Karantæne: 6 stier Rørfodring - Fuld drænet

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS? HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? Hotel Legoland 12. Marts 2015 Claus Hansen, dyrlæge, VSP Poul Hyttel, dyrlæge, Professor, Københavns Universitet Drægtigheds stalden Farestalden

Læs mere

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %

Læs mere

Farmtest af forskellige typer legerør til mink.

Farmtest af forskellige typer legerør til mink. Farmtest af forskellige typer legerør til mink. Formål med undersøgelsen: Klarlægge brugen af rør efter 3 måneders brug + månedlig vurdering Samt klarlægge om der en forbindelse mellem bidemærker på mink

Læs mere

TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING

TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING STEEN H. MØLLER OG STEFFEN W. HANSEN (EDITORS) DCA RAPPORT NR. 045 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Kære kommende marsvineopdrætter Du har nu ansøgt om et opdrætternavn til din marsvineavl og vil om et par måneder kunne opkalde unger af eget opdræt

Læs mere

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen Seneste nyt fra farestalden! Gefion. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

Intern rapport. Forskning i relation til praktisk minkproduktion. Temamøde den 30. september 2004 på Forskningscenter Foulum

Intern rapport. Forskning i relation til praktisk minkproduktion. Temamøde den 30. september 2004 på Forskningscenter Foulum Intern rapport Forskning i relation til praktisk minkproduktion Temamøde den 30. september 2004 på Forskningscenter Foulum Birthe M. Damgaard og Steffen W. Hansen (red.) Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd

Læs mere

Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel.

Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel. Omkring fødsel Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel. Selv gamle i gårde opdrættere, der mener de har oplevet alt, hvad der næsten kan gå galt i en fødsel, må ofte sande, at det

Læs mere

Indhold Indledning... 2

Indhold Indledning... 2 Befolkningsprognose 216 228 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 215... 5 Fordeling på aldersgrupper... 6 Forventet

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Sammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar

Sammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar Sammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar Projektchef Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Hvordan undgår man skuldersår?:

Læs mere

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER SØER BLIVER, HVAD DE SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ Onsdag d 26. oktober 2016 Svinekongres 2016, Herning, SEGES Videncenter

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag

Danskernes fuldkornsindtag E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,

Læs mere