I\ORGES II{DSKRIFTER MED DE B.LDRB RI]NER. DET NORSKE HISTORISKE KILONSKRIX'TFOI{D SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "I\ORGES II{DSKRIFTER MED DE B.LDRB RI]NER. DET NORSKE HISTORISKE KILONSKRIX'TFOI{D SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA."

Amanda Nygaard
7 år siden
Visninger:

1 I\ORGES II{DSKRIFTER MED DE B.LDRB RI]NER. UDGIVNE FOR ", DET NORSKE HISTORISKE KILONSKRIX'TFOI{D VED SOPHUS BUGGE. r. CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI, 1891!1903.

2 21. Tarviken B. S. 288 I/. 18 f. Bemmrkningen om Gimso-Stenen stryges. S. 288 tr. 19. Af fnclskriften fra Caithness, som jeg har lrest efter Fotografi, findes en Afbilclning hos Stephens, Run. Mon. IY 36. S. 290 Anm. 1. Om onla paa Sotvet-BraHeaten se Rettelser S. 535 f. S. 290 n. 28. igold paa Rtik-stenen forstaar jeg nu and.erlecles. S. 293 n. 26 f. Miijebro-stenen har efter O. v. Friesen ikke inin, men inan (hvilket han forbintler med cle forudgaaend.e Tegn tit et Ord slaginan). S. 294 I/. 16 ff. Ifolge Brate nrevne Runemesteren paa Fyrunga-Stenen sig selv som una; jfr. i clet folgencle. 1i :il l'i.-.i s

3 21. TAF. VIKEN B. RETTELSER. S. 294 L. 18 f. Paa Bjiirketorp-Stenen er hrderr mulig at opfatte, ikke som Adverbiet >her<, men som Runemesterens Navn. S. 295 n.2 f. Om Runeforbindelsen ng paa Reistad-Stenen se Rettelser til Reistatl i det foregaaentle S Jeg holcler clet nu for sikkert, at d,e korte Skraastreger ved flere Runer og Krumstaven under Linjen skal lreses med og ligeledes de fint ridsede Runer oppe i Rrekken lrengst til }'oive og lmngst til venstre. Det sidste stottes ved Yatnfndskriften, hvor Ordet til Slutning faiu er ridset langt svagere end de ovrige Runer. B anderletles end. fn. Men jeg er nu tilboielig til at tolke nogle Ortt i Torvik-fndskriften Hvis forste Ord skal lreses ini, saa kan dette mulig vrere l{avn i Nominativ i Tiltale til den Dode, - in'i, tilj. Run.-IIrk. 603 (Uplancl), glsv. fnne 1539, se Luntlgren, oldtysl< Inno. Modsmtningen mellem ini med Endelsen -i og wne (se i ttet folgend,e) kan maask6 forklares saaledes, at Enclelsens e ved. Assimilation blevet til'd. i ini er (Dog heder d"et pinne, hvor e har en anden Oprindelse.) Ogsaa Opedalrndskriften begynder med den Dodes l{avn i l{ominativ i Tiltale. Andet, tredje og fjerde Ord lmser og tolker jeg nu ligesom for: pinne pan runo Ligeled.es antage" jeg, som for, at o skal lreses to Gange og at tler efter runo folger Dativ af d,et Ord, som i historisk Oldnorsk heder przd. Men jeg foretrrekker nu at udskille som eget Ord odt (hvilket allerecle er foreslaae S. 292 t. 3). Da er her Udtalens d betegnet baade ifotge den reldre Skriftbrug ved d og efter yngre Skriftbrug ved t; jfr. i d"et folgend,el). Ilerefter er jeg nu tilboielig til at lrese: wne. Dette forstaar jeg som Runemesterens l{avn i l{ominativ og som Subjekt. f wne betegner da w Yokalen tc. Jfr. mwse Krogsta S. 128 f.; hiw Aarstacl (Rettelser S. 540); sagwm Riik. f wne er det sluttencle e ind,traaclt for den Yokal, som i reldre Inclskrifter skrives a; jfr. mwse Krogsta, daude Bjdrlretorp, mairle Tanem (S. 371; se Rettelser i ctet folgende); jf". S. 65. I svenske Ind.skrifter med den kortere Rrekkes Runer forekomm er uni, LiLj. 385 (: Dybeck fol. II I{r. 41 llpland), 415 (- Dybeck fol. If Nr.?5 llplancl). I Norge og paa Island forekommer ofte Mandsnavnet Un'i,; se O. Rygh, Gamle Personnavne S Samme l{avn forekornmer i Danmark og Sverige. Brate (Arkiv f. n" X'. XIY Runeristerens Navn. S. 337) har paa Fyrunga-Stenen i anden Linje tolket una som Navnets Oprindelse er ikke sikker. Ilvis wne ligesom historisk norclisk r) Paa venstre Ben af Runen o er der en Skraastreg, som gaar op mocl hoire. Ilvis man lreste donne som n, viltlo man faa ondt. Men ila den Kvist, som betegner n, anclensteils i Inclskriften er skreven anclerlecles, vover jeg ikke her at antage en opaclskraanende Kvist for n, uagtet f. Eks. Rok-rndskrifton har Runen n med. opailskraanende Kvist.

4 RETTELSER. DCJ 9I. TORVIKEN B. Un'i, har koft, u og enkelt n, ligger det nrer at srette clet i Forbinclelse med Yerbet und. Men da maa Uni vrlove opstaaet af reldre *Wuna og vrere forskjelligt baad"e fra oldtysk Unno og fra olcltysk Uno. Men d,ette er usikkert. Jfr. Brate anf. St. Smrlig er at fremhreve, at ligesom vi her (som d.et synes) find.er \/ne som Navn paa en Runemester omkring Lat 725, saaled"es lreser jeg unia som Runemesterens Navn paa Skee-Stenen fra Bohuslen, som j.g af 8de Aarh. smtter til anden Halvd.el Det synes muligt, at disse to Runemestre er i SIregt rned. hinanden. Hvis una er Runemesterens l{avn paa X'yrunga-Stenen (fra omkring 700 eller lid"t ticlligere), saa kan cler blive Sporgsmaal, om ikke ogsaa han har hsrt til samme Slregt. Nrestsiclste Ord i Torviken B lreser j.g egk og forstaar dette som >jeg<. Runen for e, som har Forbinclelsesstreg baacle oventil og nedentil, lreser jeg clobbelt, Iigesom d.et tilsvarentle Tegn i Odemotland-fnd"skriften. Se om dette Rettelser S Med Skrivemaaden egk jfr. odt : oldn. qnd i samme Indskrift og irmqke Martebo. Paa Bjiirketorp-Stenen enj.gu enklitisk tilfsiet som -g i haderag. Tolkning Sid.ste Ord er hiu. Dette har jeg allereile for tolket som >hug<. Denne stottes nu ved den sand.synlige Forekomst af en ensbetydende Form af samme Yerbum i 3 andre Ind,skrifter med den lrengere Rrekkes Runer: hiw Aarstad, se Rettetser S iu Reistad, se Rettelser S iu paa Roes-stenen fra Gotlancl, se S Naar vi sammenligner Ord.ets X'orm i d.isse 4 fndskrifter, bliver det betrenkeligt at opfatte u i hiu som et langt lukket A, saaledes som jeg S. 287 har gjort. Oldn. h,i(t er vistnok opstaaet af en {frforrn *lrehouw (merl Tvelyden Dec); oww kan vmre blevet til et langt d, som i Udtalen kansk6 var forskjelligt fra det frellesgerm. d og fra clet frellesgerm. tc. Jfr. mine Bemrerkninger til bii paa Opeclal-Stenen i Rettelser S. 559 f. baade Det er mmkeligt, at sidste Ord, som betyd.er >indhug<, er skrevet med finere Ricls encl de foregaaend.e Runer. Paa samme Maade er sidste Ord i Yatn- Inclskriften faiu >skriver<, altsaa et Ord" af nrer beslregtet Betyd,ning, skrevet med finere Ricls end cle foregaaend"e Runer. Og begge disse fnclskrifter fincles paa Stene, som er lagt intle i en Grav. Der synes her ikke at kunne raad,e noget Tilfreld.e, men Grund.en til, at Ord.et er skrevet med finere Rid,s, synes i begge Inctskrifter at maatte vrere d.en samme. Tlvilken er denne Grund? Staar den i Forbindelse med nogen overtroisk Forestilling? Torvik-Ind,skriften hvilke den fsrste ender med runo. Ud,tryksmaad,e skal tales mere i >Almind,elige Bemrerkninger<. Om Indskriftens B synes at kunne ordnes i to allittelerend,e Linjer, af Men egentlige Vers er det neppe. Om Runeformerne i Torviken B tilfoies: Om Tormen af R, som ned.entil er tokloftet, jf". Worms Runekalend.er s.493, 500. De 3 Runer run er skrevne med 6n Binderune, saaled.es at Krurnstaven af u gaar ned und.er Runernes Basis. Sammenlign hermed, at de 3 Runer dun paa Roes-Stenen fra Gotland er skrevne med 6n Bind.erune saaledes, at alene d staar rfr

5 92. oped.[.l. 558 paa, samme Basis som de awige liuner, medens u gaar netl uncler de andre Runer og n oyer de andre Runer. At and.en e-bune i Torviken B stemmer overens med Formen af e i Odemotland-fndskriften, er allered,e bemrerket. Enclnu senere end i Torviken B forekommer en Form af k-runen uden loelret Stav to Gange paa Martebo-Stenen fra Gotland fra omkring 800. Men her er Yinkelens Aabning den ene Gang lukket ved en lodret Streg.

Relaterede dokumenter

I{ORGtrS INDSKRIFTER MED DE ALDRE RI]I{ER. SOPHUS BUGGE. CHRISTIANIA. i. UDGIVNE. t DET NORSKE HISTORISKE KILDESKRIF'TFOND

I{ORGtrS INDSKRIFTER MED DE ALDRE RI]I{ER. i. UDGIVNE FOR t DET NORSKE HISTORISKE KILDESKRIF'TFOND VED SOPHUS BUGGE. r. CHRISTIANIA. A, W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891-1903. I!, 32. Hammeren. S. 377 Ir.