Det sociale netværk Gildernes højskole Det hedder da Sydslesvig!

Transkript

1 NUMMER Det sociale netværk Gildernes højskole Det hedder da Sydslesvig! MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Sct. Georg August ÅRGANG 4

2 Landsgildeledelsen Landsgildemester Lone Erkmann Munkebanken 5, 4681 Herfølge Tlf Landsgildekansler Kjeld Krabsen Nis Petersensvej 18, 8660 Skanderborg Tlf Landsgildeskatmester Paula Mikkelsen Fjordbjerg Ager 15, 7840 Højslev Tlf International sekretær Anne Haastrup-Nielsen Esrumvej 261, 3000 Helsingør Tlf Uddannelsessekretær Sten Frost Baldursgade 65, 6700 Esbjerg Tlf PR-sekretær Gerda Abildgaard Frisenborg Alle 3, 7430 Ikast Tlf Arrangementer på landsplan 8. september 2012 Udviklingsmøde, KU og DUS, Hotel Postgården, Fredericia september 2012 Gildemesterstævne på Hotel Trinity, Fredericia maj 2013 Gildernes Højskole, Rødding Højskole september 2013 LGT 2013, Slesvig Internationale arrangementer september 2013 Europakonference, Stockholm og Helsinki 2013 ISGF 60-års jubilæum 2014 Verdenskonference, Sydney, Australien Hvis du vil vide mere om de forskellige arrangementer - så kontakt landsgildekontoret. Øvrige landsgildeadresser side Redaktør af Sct. Georg Ingrid Danstrup Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft Tlf redaktionen@sct-georg.dk Bladet udsendes 6 gange årligt: omkring den 10/2, 10/4, 10/6, 10/8, 10/10 og 10/12. Deadline: Den 10. i måneden forud SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR: Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K Telefon/fax , giro nr Internet kontoret@sct-georg.dk Kontortid tirsdag og torsdag Mail modtages døgnet rundt Kontorleder Kirsten Christensen Læs om What s on international... 4 Kursusudvalget... 6 Landsgildeting Gilderne og de andre Fra gildebror til gildebror Opslagstavlen Navnestof Forsiden: Så lød startskuddet til Spejdernes Lejr 2012 Foto: Ole Rafn Oplag: eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter 2

3 Det sociale værdibehov Af Paula Mikkelsen, Landsgildeskatmester Det sociale værdibehov kan kun dækkes i små personlige grupper, hvor mennesker kender hinanden og sætter pris på hinanden. Sådanne grupper er ret stærkt udviklet hos os og det medfører, at vi lever over hungertærskelen for dette behovs vedkommende. Lad os forestille os, at et menneske er sådan stillet, at ingen bryder sig om ham/hende. Overalt, hvor han kommer, ser de andre surt til ham. De vil hellere undvære hans tilstedeværelse. Ingen har brug for ham. Han er venneløs og må føle sig overflødig i tilværelsen. I en sådan situation vil hans sociale værdibehov være så stærkt udækket, at det måske kan føre til, at han begår selvmord. Eller måske vælger han i stedet at trække sig til-bage til en eneboertilværelse sammen med dyr. Dyrenes kærlighed skal så erstatte den menneskelige kærlighed, som han ikke kan få. Vi bliver syge, hvis vi får for få vitaminer i vor kost. Og på samme måde bliver vi syge, når vores sociale behov ikke dækkes, men da bliver vi socialt syge. Vi bliver langt dårligere samfundsbrugere, end vi behøver at være. Vore sociale behov er medfødte; men for at dække dem, må vi oversætte dem til konkrete ønsker, som vi derefter kan arbejde på at få opfyldt. Ønsker er imidlertid aldrig medfødte. De er tillærte og varierer fra person til person. Fra kultur til kultur. Og her kommer nu det vanskelige ind, at vi kan tage fejl i oversættelsen, sådan at vi ønsker os noget, der slet ikke dækker behovet. Det gør vi tit på de sociale behovsområder. Det sociale værdibehov kan simpelthen ikke dækkes med noget, der kan købes for penge. Det kan købes i varme personlige grupper. Det er her gruppearbejdet i Sct. Georgs Gilderne kommer ind. Vi er en bevægelse, hvor rummeligheden er stor. Der er plads til at modtage en ny gildebror, som på en eller anden måde er anderledes end normalen. Lad os huske vore idealer og være åbne og rummelige over for alle mennesker, vi møder - både i vores hverdag og i gilderne. Lever vi så op til det, eller slynger vi om os med tomme ord? Jeg håber, at vi husker, at vi i vort daglig virke skal leve op til vore idealer. 3

4 What s on international 27. Nordisk Baltisk Træf i Litauen juni 2012 Af Anne Haastrup-Nielsen, Landsgildets Internationale sekretær Litauens gildebevægelse havde påtaget sig at arrangere Nordisk Baltisk Træf Informationerne havde været lidt længe undervejs, men i februar skete der endelig noget. Et flot program blev rullet ud med tilmelding, registrering, udflugtsmuligheder m.v. Opholdet skulle finde sted i Birštonas, beliggende ca. 30 km syd for Kaunas i et naturskønt område omkring floden Nemunas. Vores hotel var det første moderne boligkompleks til ældre medborgere i Litauen og de baltiske lande. Det var rigeligt udstyret med faciliteter til svømning, spa, massage og afslapning. Fuglesang og klokkefrøer var naturens daglige akkompagnement. Bortset fra en enkelt tropelignende regnbyge hver dag, havde vi fantastisk godt vejr med megen sol. Programmet var afslappet med Ankomst - velkomstmiddag og interkulturel aften. Her blev der spillet og danset, og publikum blev budt op til dans og deltog efter instruktion. Udflugt til friluftsmuseet Rumsiskes med mulighed for tilvalgte aktiviteter i arbejdende værksteder såsom pottemageri, ravslibning, lysestøbning, brødbagning eller udendørs konkurrencer. Udflugtsdag med valg mellem Kaunas eller Trakai og Vilnius. Lejrbål 98 deltagere var tilmeldt - fra Danmark, Finland, Norge, Sverige og Island. Herudover deltog gæster fra Holland, Tyskland, Portugal og Østrig. Temaet for træffet var Venskabsbånd. Vi blev fint modtaget i lufthavnen i Vilnius af to spejdere, som var behjælpelige med at få os ombord i en bybus, som kørte os til busterminalen, hvorfra vi kørte med en ordinær bus til Birštonas. Her blev vi afhentet af hotellets personale. Spejderne venter sammen med os på bybussen til busterminalen Spejderne var til stor nytte, for vi havde ikke mange chancer med det litauiske sprog. Her hjalp paletten af tillærte sprog ikke meget. Litauens planlægningsteam, international sekretær Dalia yderst til højre 4

5 På den interkulturelle aften kunne vi i år fejre Litauens gildebevægelse, som blev optaget for 10 år siden, og Bjørg afleverede et billede heraf. Både Bjørg og Harald fra Norge var også med dengang. Litauen har gennemlevet en omtumlet tilværelse styret af nabolandene. I 1990 blev Litauen selvstændigt og i 2004 optaget i EU og NATO. I 2009 blev Vilnius udråbt til europæisk kulturby. Centrum i Europa ligger lidt nord for Vilnius. I dag har Litauen verdens 8. hurtigst voksende økonomi. Vi sang sange kendt af de fleste af os fra Norden. Bjørg overrækker et billede i anledning af 10 året for Litauens gildebevægelse. Fra ISGF deltog Mida Rodrigues (formand for Verdenskomiteen) og Harald Kesselheim (medlem af Verdenskomiteen). Her blev informeret om den kommende Europakonference næste år i Skandinavien, og der blev slået et slag for Twinning. Endvidere blev brugen af ISGF s hjemmeside demonstreret. Bjørg Walstad, Norge, er ny formand for International Ambassadors Guild og kunne byde velkommen til to nye medlemmer. Vores traditionsrige dyst i Skotthellekastning, som var planlagt at finde sted på Frilandsmuseet, måtte i år udgå på grund af tordenvejr. Vandrepokalen er kommet med til Danmark, parat til at indgå i en ny dyst i 2015, hvor Danmark er vært for 28. Nordisk Baltisk Træf. På Frilandsmuseet Rumsiskes, madpakkerne deles ud Bålet tændes - med i ceremonien var aske fra bålet på Åland i 2009 På den sidste aften afholdt vi lejrbål og med i ceremonien var aske fra bålet på Åland i På vej til besøg på borgen Trakai 5

6 6 Nyt fra Kursusudvalget Gildernes Højskole fra Højskolegruppen ved Margrethe Gybel og Sten Frost Hermed indbyder Højskolegruppen til den syvende højskolesæson. Højskolesæsonen starter den 1. oktober 2012 med afslutning den 5. maj 2013 og indeholder tankevækkende og provokerende oplæg, debat, brevvekslinger med partnergrupper og en helstøbt højskoleweekend. Fællesskabsbegrebet, som vi endevendte i forrige sæsons tema Du og jeg, indbyder til et nyt tema med stor spændvidde, nemlig spørgsmålet: Er det personlige ansvar personligt eller fælles? I overvejelserne frem til denne højskolesæson har vi undret os over, hvad ansvar egentligt er. Er det noget personligt, eller er det noget, der udvikles og forvaltes i et fællesskab? Hvad mener vi, når vi siger, at vi må stå til ansvar for vore handlinger? Spørg, hvad du kan gøre for samfundet i stedet for at spørge, hvad samfundet kan gøre for dig! Den sætning har vi i den seneste tid hørt fra politisk hold mange gange. Hvorfor er det nødvendigt at stille dette spørgsmål? Der er i tiden opstået en tro på, at samfundet nok skal klare alting for os, og at det også, når noget går galt, er samfundets skyld. Ansvaret synes ofte at være overtaget af dette samfund. Hvad så med det personlige ansvar? Hvad skal det bruges til? I de værste stunder kan man næsten tro, at det skal bruges på mig selv! Jeg skal skaffe mig flere penge og mere magt. Grådighed har mange steder overtaget det ansvar for andre, som burde være grundlæggende for alle. Hvad stiller vi op med det? Hvordan ændres denne egoisme, som gennemsyrer samfundet mange steder? Kan vi stille noget op overhovedet? Teologiske, moralske, politiske og sociale tænkere har i århundreder kredset om begrebet ansvar. Nogle mennesker har isoleret sig for så kun at skulle tage eget ansvar. Andre har givet afkald på det personlige ansvar for at leve kollektivt. Få har, som præsident Mandela og Burmas Aung San Suu Kyi, taget ansvar trods manglende frihed. Er samfundets fundament bygget af den enkeltes personlige ansvar? Smuldrer fundamentet, og bringes samfundet i ubalance, hvis vores personlige ansvar tørrer ind? I Sct. Georg, juninummeret, præsenterede vi oplægsgiverne / foredragsholderne, nemlig: Højskoleforstander, magister i historie og filosofi Mads Rykind-Eriksen, som skriver det første debatoplæg. Det sendes ud til højskoledeltagerne omkring 1. oktober Religionsforsker, billedkunstner og forfatter Iben Krogsdal skriver andet oplæg, som udsendes omkring 1. december Rådsformand, lektor i psykologi og filosofi Jacob Birkler skriver det tredie debatoplæg, som udsendes omkring 1. marts De tre oplægsgivere vil med tre forskellige og skæve vinkler angribe temaet, og der er ingen tvivl om, at der vil blive provokeret til gode debatter.

7 Ideen i højskoleforløbet er, at de skriftlige oplæg debatteres i grupper, og gruppernes kommentarer/konklusioner udveksles skriftligt med partnergrupper et andet sted i landet. Gildernes Højskole Højskolegruppen har et godt tilbud til dig Artikellæsning i din egen lænestol Diskussion i din egen højskolegruppe Diskussion med en partnergruppe Foredrag på Gildernes Højskole Debat på Gildernes Højskole Film på Gildernes Højskole Samtale på Gildernes Højskole Samvær på Gildernes Højskole Ønsker du dig mere på Gildernes Højskole, så føj til listen - næsten alt forefindes nemlig i Gildernes Højskole Den rette højskole med de skæve vinkler Klip kuponen ud eller tag en fotokopi. Send kuponen med tilmelding, så den er landsgildekontoret i hænde senest den 15. september. Husk overførsel pr. giro eller bank skal indeholde afsendernavn. Der afsluttes med en weekend den maj 2013 i et rigtig godt højskolemiljø - Rødding Højskole, hvor deltagerne mødes med hinanden og forfatterne til oplæggene. Fredag aften vil være dedikeret til møde med partnergrupperne. Lørdag er den store foredragsdag. Vi afslutter dagen med en festmiddag, og vi vil markere Danmarks befrielse. Søndag afslutter vi med indledningsforedrag til den kommende højskolesæson og til slut en frokost. Hvem kan modstå denne fristelse til at debattere, høre gode foredrag, give sin mening til kende og i det hele taget være med i et godt samvær? Ægtefæller, der ikke er gildemedlemmer, er meget velkomne til at deltage. Der er mulighed for, enten som enkeltperson eller som en gruppe, at deltage i højskoleforløbet uden at deltage i den afsluttende weekend. Deltagelse på denne måde kan være med eller uden partnergruppe. Tilmelding til Gildernes Højskole Tilmelding kan foretages enkeltvis eller gruppevis. Ønsker man at deltage alene, finder Højskolegruppen deltagere i nærheden, som man kan kobles med, hvis der er ønske om det. Kapaciteten i weekenden er 150 deltagere. Det er derfor nødvendigt at anvende først-til-mølle princippet. Ingen har på forhånd haft mulighed for at tilmelde sig. Brug tilmeldingskuponen fra Sct. Georg. Kuponen findes også elektronisk på hjemmesiden i fanebladet Aktiviteter og laug - Højskolen. Eller send en mail. Hvis der anvendes mail, så skal denne indeholde de samme oplysninger, som indgår i kuponen på næste side. Er der særlige forhold, som Højskolegruppen skal tage hensyn til, så vedhæft en seddel eller skriv det i mailen. Det kan være et særligt ønske om gruppedannelse eller kobling til partnergruppe. Mere praktiske forhold i forbindelse med transport og indkvartering vil vi håndtere, når deltagerlisten er udarbejdet og grupperne er dannet. Af kapacitetsgrunde er det sådan, at vi indkvarteres på dobbeltværelser. Kun i helt ekstraordinære tilfælde kan der ydes enkeltværelse. 7

8 Pris og betaling Prisen for deltagelse i Gildernes Højskole er kr Prisen inkluderer oplæg og weekend, dog ikke drikkevarer til måltider, transport og linned. Transport fra og til Vejen Station / Rødding Højskole er dog inkluderet. Beløbet betales med kr. 450 ved tilmeldingen, og med kr. 500 ved udsendelsen af hvert af de tre oplæg. Ved ønske om deltagelse uden den afsluttende weekend, skal der ikke bruges tilmeldingsblanket, men send i stedet et brev eller en mail til landsgildekontoret. Prisen for deltagelse i Gildernes Højskole uden deltagelse i den afsluttende weekend er kr Startbeløbet betales senest den 15. september sammen med tilmeldingen. De tre oplæg vedlægges girokort, som skal være indbetalt senest månedsdagen efter modtagelsen. Tilmelding er bindende. Læs mere på Sct. Georgs Gildernes hjemmeside hvor der findes et faneblad med Gildernes Højskole. Tilmeldingsblanket Gildernes Højskole Navn Adresse Postnr. og by Gilde Telefon Mail-adresse Tilmelding alene, i gruppe sammensat af KU Indbetalt startgebyr 450 kr. Tilmeldt som gruppe / antal medlemmer Indbetalt startgebyr for gruppe = antal * 450 kr. Startgebyr er Vedlagt i check Indbetalt på girokonto Indbetalt i Danske Bank, reg kto Tilmelding er bindende Sæt X Antal Sæt X Deltager i gruppe med (navn og gilde): NB: Der skal udfyldes og indsendes tilmeldingskupon for hvert enkelt medlem. 8

9 LGT 2013 Det hedder da Sydslesvig! Af Ami Jessen, DUS, Sønderjyllands Distrikt Skal vi tage en tur til Tyskland for at købe ind? hører jeg ofte venner og bekendte, ja selv familie sige, når jeg er sammen med dem i Danmark. Jeg studser hver gang og får et lille stik i hjertet. Kun et lillebitte, men det er der hver gang. Det hedder da Sydslesvig! tænker jeg, Ved de ikke det? Naturligvis har de ret, sådan rent juridisk. Vi sydslesvigere bor i Forbundsrepublikken Tyskland, de fleste er tyske statsborgere, men for os danske sydslesvigere er det nærmest helligbrøde at kalde vores hjemstavn for andet end Sydslesvig. For mange af os fylder bevidstheden om at tilhøre det danske mindretal særdeles meget i vores hverdag, sommetider måske endda for meget, synes nogen, men sådan er det, når det at bo i Sydslesvig, at være tysk statsborger og samtidig at føle sig som dansker er en absolut hjertesag. Dermed være ikke sagt, at de fleste rigsdanskere med dansk pas i Sydslesvig ikke også føler sig som danske sydslesvigere, og at vi står sammen last og brast i det danske arbejde. De må da vide, at de tager til et gammelt dansk land! tænker jeg videre. Har de ikke hørt om danskernes grænsevold Dannevirke nede ved Slesvig? Kender de ikke Danmarks ældste by Hedeby? Har de ikke hørt om Knud Lavard, der var hertug over Slesvig og samtidig vendernes og obodritternes konge. Ved de ikke, at vores egen Knud Lavard blev myrdet af sin fætter Magnus i Haraldsted Skov på Sjælland den 7. januar 1131? Ved de mon heller ikke, at Kong Niels blev myrdet i Slesvig den 25. juni 1134? Det var Slesvigborgerne, der myrdede ham som hævn for Kong Niels søn Magnus mord på deres elskede Knud Lavard. Er det ubekendt, at Dronning Margrethe I tit sejlede til Flensborg for at bo på Duborg-Slot, og at det i år er 600 år siden, at hun døde som følge af pest på sit skib i Flensborg Fjord - et sagn siger, at det var på Lille Okseø i Flensborg Fjord? Har de mon heller ikke hørt om krigen i 1864, da Danmark mistede hertugdømmet Slesvig til Preussen? Indtil den tid havde Flensborg udelukkende været en dansk by, den tredjestørste by i Danmark, der havde ugentlige sejlforbindelser med postbåden til og fra København. En rute H. C. Andersen meget ofte benyttede. Hvis man ikke ved alt det, jeg har nævnt og meget, meget mere, ja så må man da kunne se det på stednavnene, at Sydslesvig har danske rødder. Det vrimler med byer, der ender på -rup, -drup og -strup, -lund, -bøl, -lev, -um, -ing ligesom i Danmark, og by-endelserne er der rigtig mange af. Nogle navne er blevet lidt fortysket. Her kan jeg nævne Schuby, som har heddet Skovby i dansk tid. Vi har Medelby, Weseby, Gammelby, Haddeby, Fleckeby (Flækkeby), Owschlag (Okslev), Viöl (Fjolde) Berend (Bjernt), Harrislee (Harreslev), Sörup (Sørup), Süderbarup (Sønder Brarup), Schleswig (Slesvig), Wanderup (Vanderup) og mange, mange flere. Og meget tydeligt findes disse bynavne kun ned til en bestemt sydgrænse, nemlig den gamle sproggrænse mellem dansk nord for og slavisk og tysk syd for. De danske skoler og foreninger i Sydslesvig bruger de gamle danske stednavnebetegnelser, og i en by som Flensborg bruger det danske mindretal også de danske gadenavne som Storegade, Skibbroen, Nørreport, Nystaden osv. Man kan også bare gå en tur over kirkegårdene i Sydslesvig og se de mange efternavne, der ender på -sen. Der er Hansen og Jensen, Petersen og Jessen og mange flere. Genforeningshåb? Enhver har jo lov til at håbe sådan rent privat, men spørgsmålet er ikke aktuelt lige nu. I hverdagen lever flertals- og mindretalsbefokningen og friserne for hinanden og med hinanden i gensidig respekt, men genforeningshåbet kan jo også fortolkes som ønsket om en styrkelse af de nære forbindelser, det danske mindretal har med landsmændene i Danmark. 9

10 Gilderne og de andre Det går bare derudad Af Jonas B. Whitehorn, Kommunikationskonsulent, KFUM-Spejderne Foto: Thomas W. Steenberg KFUM-Spejderne går frem for tredje år i træk, og fremgangen skyldes især, at flere børn og unge vil være spejdere. Tendensen er den samme for hele spejderbevægelsen, som går frem samlet set. Medlemsfremgang er en uvurderlig anerkendelse af den indsats, vi som ledere lægger i det frivillige arbejde., fortæller formand Lars Kjeld Jensen. De seneste tre år med medlemsfremgang har for alvor givet mig en tro på, at vi igen er på vej i den rigtige retning. Som frivillige ligger vores belønning i at opleve, hvordan vores medlemmer udvikler sig igennem vores arbejde, og når der kommer flere til, bliver vi bekræftede i, at vi er på rette spor. Hos KFUM-Spejderne forventer man en fortsat medlemsfremgang; ikke mindst fordi der er indført familiespejdere, hvor 3-6 årige laver aktiviteter sammen med deres forældre. Mere end 45 grupper er således i gang med at starte familiespejderarbejde. For at understøtte rekrutteringsindsatsen i grupperne og brede den ud til endnu flere er der udviklet et nyt rekrutteringsmateriale med temaet Vi ser det store i det små. Det har været meget efterspurgt og er brugt overalt i landet. Tunesien KFUM-Spejdernes samarbejde med det tunesiske spejderkorps tog en ny drejning efter revolutionen i Tunesien i Hovedbestyrelsen besluttede hurtigt, at den nye situation skulle udnyttes til at gøre samarbejdet endnu mere intensivt, og med penge fra bl.a. Udenrigsministeriet er KFUM- Spejderne nu i gang med to store projekter i Tunesien. I projektet Future Leaders of Tunisia samarbejder KFUM-Spejderne i Danmark og Les Scouts Tunisiens om at styrke civilsamfundet i Tunesien efter Jasmin-revolutionen. Samarbejdet fokuserer de på at skabe jobmuligheder og er med til at gøre Tunesien et attraktivt sted for unge at bo. Det sker ved at give de unge redskaber til at forme deres liv, som de selv ønsker og klæde dem på til at bære Tunesien til velfungerende demokrati og økonomisk bæredygtighed. Samtidig rejser to danske og to tunesiske ungdomsledere fra by til by i Tunesien i projektet Reaching Out. I hver by besøger de skoler, institutioner eller spejdergrupper, og inspirerer til nye måder at arbejde og lære på med aktiviteter med baggrund i dansk og tunesisk kultur og spejderarbejde. På skolerne handler aktiviteterne primært om demokratiudvikling og -forståelse, og lærerne er især interesserede i, hvordan leg og fysiske aktiviteter kan inddrages i læringsprocessen. I spejdergrupperne er både demokrati, samarbejde og spejderarbejde på programmet. Det sker f.eks. med aktiviteten Democratic Chef, der har fokus på samarbejde og demokratiske processer. Deltagerne skal lave mad, hvor de ud fra 50 ingredienser vælger 10. Det skal føre til selvopfundne retter, alt imens facilitatoren kan indføre forskellige regler, f.eks. at alle kun må bruge venstre hånd. 10

11 Økodagen 16 spejdergrupper er netop vendt hjem fra aktivitetsdag i forbindelse med Økodagen. Over de sidste år har mere end danskere mødt KFUM-Spejderne på gårde rundt om i landet i forbindelse med Økodagen og Åbent Landbrug. Det er Arla, der har inviteret spejderne med til arrangementet, og på den måde har spejdergrupperne fået lov at udfordre børnefamilier med forhindringsbaner, halmlegepladser og andre aktiviteter. Spejdernes Lejr 2012 Lige nu er blikket rettet mod Spejdernes Lejr Som den største lejr nogensinde i Danmark er projektet udfordrende og lærerigt på alle niveauer. Lokalt giver samarbejdet i lejrens kvarterer, der er kommunebestemte, anledning til en mængde nye samarbejder på tværs af spejderkorps. Samarbejdet betyder en styrket spejderbevægelse i den enkelte kommune, og der er store forventninger til, at lejren på den måde kan gøre nye samarbejdsprojekter mulige. På gensyn på Spejdernes Lejr 2012 Foto: Jonas B. Whitehorn Foto: Jonas B. Whitehorn Foto: Jonas B. Whitehorn 11

12 Gerda, distriktskoordinator i Ikast: En gammel spejder giver aldrig op Gerda Abildgaard står ikke helt alene, når Landsindsamlingen løber af stablen i Ikast til efteråret. Hun har bred opbakning fra ægtefællen Per samt gildebrødrene, når indsamlere skal rekrutteres og ruter fordeles. Gildebrødrene har siden 2004 stået for Landsindsamlingen - og gør det igen til efteråret. Landsindsamlingen er ét af gildernes årlige projekter og ikke uden grund. SGG er medlemsorganisation af Dansk Flygtningehjælp og støtter op om indsatsen på flygtningeområdet. I Ikast har SGG haft ansvaret for Landsindsamlingen siden 2004 med Gerda og Per i spidsen. Hjælpsomheden belønner sig, som enhver spejder ved, ikke kun på landet, men også hos de unge, hvor SGG også gør en ekstra indsats. Vi har stor glæde af to ungdomsskoler i vores kommune. De er altid med, hvis datoen ikke lige falder sammen med hjemrejseweekend. Ungdomsskolerne får både leveret og afhentet materialet, så de kun skal koncentrere sig om at få de unge mennesker ud på ruterne. Fokus på indsamlernes oplevelser Indsamlerne er i fokus i Ikast, og det er ikke en tilfældighed ifølge Gerda: Det er vigtigt at forkæle de trofaste indsamlere, så de kommer igen år efter år. Gerda og gildebrødrene gør derfor meget ud af at få indsamlerne til at føle sig værdsat. Det er vigtigt at tilbyde indsamlerne et talerør og virkelig være interesseret i, hvad de har at sige. På selve indsamlingsdagen er det vigtigt, at der er nogen til at snakke med indsamlerne, når de kommer retur, give dem noget at drikke, lidt frugt eller slik og for alt i verden høre, hvordan det gik på ruten. Indsamlerne vil gerne dele deres positive såvel som negative oplevelser med os, fortæller Gerda, som altid ser frem til at høre om dagens små og store begivenheder på ruterne. Gerda og gildebrødrene er klar igen til november Hjælpsomhed lønner sig En af strategierne i Ikast har siden starten været at gøre det nemmere for indsamlerne at deltage i Landsindsamlingen, især på landruterne. I vores kommune er der langt til yderpunkterne. Derfor gør vi ofte det, at vi fredag eller lørdag kører ud med landruterne, så indsamlerne derude kun skal ind til byen én gang. Landruterne er vigtige, for her kommer som regel ikke så mange indsamlere, så der skæppes godt i bøssen, forklarer Gerda. Det er trods alt indsamlerne, der har kontakten til bidragsyderne, og det er vigtigt, at deres oplevelser ikke går til spilde. Indsamlernes fortællinger bliver efter Landsindsamlingen ofte brugt i den lokale presse. Er der nogle sjove episoder som f.eks. den ældre dame, der ikke var hjemme, men havde sat en post-it på døren med besked om, hvor pengene lå, så skriver vi lidt om det, når vi i ugen efter indsamlingen i de lokale aviser offentliggør det samlede resultat for distriktet og samtidig siger tak til såvel indsamlere som bidragsydere, banker og eventuelle sponsorer, fortæller Gerda. 12

13 I Ikast er der kun ros og positive ord til indsamlerne, for i sidste ende er det dem, som gør en forskel og det har gilderne det godt med: I vores arbejde har vi set, hvordan mange flygtninge har haft det, og vi har set, at det nytter noget at hjælpe. Det giver os en glæde i sig selv at få andre til at være med til at gøre en forskel. Når Landsindsamlingen i Ikast skal planlægges senere i år, er det igen med Gerda, Gerdas husbond og gildebrødrene ved roret som de hjælpsomme spejdere, de er. Gerda og co. er Dansk Flygtninge hjælp Af Gerda Abildgaard, Landsgildets PR-sekretær I slutningen af maj deltog jeg i Dansk Flygtningehjælps repræsentantskabsmøde og vil i den forbindelse komme med nogle oplysninger om, hvor DFH i 2011 brugte sine resurser. I Vestafrika har der i mange år været borgerkrig. Det har betydet store flygtningestrømme fra Liberia til Elfenbenskysten. Derfor har DFH her etableret en flygtningelejr og leverer basal nødhjælp til omkring flygtninge. På Afrikas Horn er situationen stadigvæk kaotisk efter både krig og lange tørkeperioder. DFH har mobile suppekøkkener i området, og på de mest kritiske tidspunkter bespises op mod mennesker hver dag. Indsamlingen Afrika nu gav 5,5 mill. kr. til dette arbejde. I Sydsudan fortsætter minerydningen og undervisningen i, hvordan lokalbefolkningen selv kan blive mere opmærksom på miner og klyngebomber. Næsten personer har modtaget undervisning - heraf er de børn. I Kirgisistan i Asien har DFH bygget over 1000 varige boliger til de kirgisere, der under konflikten er blevet fordrevet fra hus og hjem. Det arabiske forår har også betydet ekstra arbejde for DFH - især i Libyen. I selve Libyen er minerydderne gået i gang med at sikre - især skoler - for miner, og i Tunesien hjælper man de libyske flygtninge og migranter. blevet en fast del af indsatsen i det jyske til glæde for både indsamlere og Dansk Flygtningehjælp. Det tager til tider hårdt på kræfterne at være koordinator, men i Ikast finder man altid vejen frem. En gammel spejder giver aldrig op. Det ligger i blodet, at vi skal hjælpe andre. Det lærte vi engang, og det bliver vi ved med. Med den bemærkning lader vi Gerda runde af for nu. Dansk Flygtningehjælp siger tak til Gerda og hendes spejdere i Ikast for deres uundværlige indsats år efter år. Også i Danmark har DFH udvidet sit program. Lærdansk har udvidet med to nye skoler i henholdsvis Ringkøbing-Skjern Kommune og Syddjurs. Lærdansk Living, der tager sig af især uledsagede unge flygtninge, har i 2011 etableret flere bofællesskaber. Her lægges der, udover de unges basale behov, vægt på det sociale samvær og fællesskabet. I 2011 vendte 613 personer tilbage til deres hjemland med støtte efter repatrieringsloven. Også her hjælper DFH. Det er især ældre, der savner hjemlandet, familie, sprog og kultur. De er bange for at dø i Danmark og bange for at havne på et dansk plejehjem. Dette udsagn skal ikke stå alene, idet vi også får meldinger om ældre, som er glade for at bo på danske plejehjem. På verdensplan blev der i 2011 lavet en undersøgelse, hvor man ville finde The top 100 best NGO s - her kom DFH ind på en flot niende plads. Sidst men ikke mindst synes jeg, at det er vigtigt at nævne, at DFH bruger cirka 3% af de samlede udgifter på administration. Som indsamlere får vi ofte stukket i næsen, at alt for mange penge havner i de forkerte hænder. Vi skal hele tiden have i baghovedet, at DFH selv har folk i verdens brændpunkter, så der altid er kontrol med, hvad pengene bruges til. 13

14 Good Turn mærket - årsberetning Af Gerda Abildgaard, Landsgildets PR-sekretær I forbindelse med mærket 2011/2012 med Hjejlens 150 års jubilæum som motiv blev der udsendt 225 salgsbreve til gilderne. 119 gilder svarede. Salget til gilderne blev på 1577 ark. Til spejderne udsendes der ikke længere salgsbreve, og kun 12 spejdergrupper sælger. De har i alt solgt 1289 ark. Der blev uddelt kr ,- til følgende: DDS 1. Næstved Trop og Flok kr. DDS 1. Frederikssund Gruppe kr. Baptistspejderne i Holbæk kr. Desuden er der præmier til de bedst sælgende spejdergrupper. Det var i år de samme grupper, som fik tilskud. Salget er desværre for nedadgående. Mærket for 2012/2013 handler om Globalt Fællesskab. Det vil blive solgt på Spejdernes Lejr i forskellige boder og minimarkeder og selvfølgelig også på vores stand i Scout World. Ofte hører jeg gildebrødre komme med udtalelse om, at vi jo ikke sender så mange breve mere, så derfor behøver vi ikke så mange mærker. Prøv lige at se på fotoet af brevet, som jeg for nylig fik fra vores redaktør, Ingrid Danstrup. Det bliver man da i godt humør af - flotte frimærker og hele 3 Good Turn mærker. Gør vi andre ligeså, kan vi vist sagtens få brugt et ark mærker i løbet af et år. Heldigvis er der mange gilder, der køber et ark til hver gildebror, og så opkræver den tyver, det koster, via kontingentet. Hvis vi var mange flere gilder, der gjorde det samme, kunne vi gøre vores til at få kurven vendt. Måske skulle jeg også indskyde, at der har været forslag fremme om at lave et digitalt mærke i stil med julemærket. Det er undersøgt, men vil i forhold til oplaget være alt for dyrt. 14

15 Fra gildebror til gildebror Gildet og spejderne går hånd i hånd Af Knud Christensen, Bogense gildet Der har altid i gildets 65 år været et godt forhold til de forskellige spejdergrupper, der har været i Bogense. Derfor var det helt naturligt at benytte spejderhytter til møder, og derigennem er et godt forhold blevet opbygget. I slutningen af firserne gjorde en arv til gildet det muligt at overveje egne lokaler. Et værksted på havnen var sat til salg, men uden tilknytning til havnen kunne et køb ikke lade sig gøre. Tankerne om at få en søspejderafdeling tilknyttet huset blev undersøgt. KFUM-Spejderne var i gang med at undersøge mulighederne for en søspejderafdeling i Odense og syntes, at tanken i Bogense lød interessant. I 1992 var der banet vej for etablering søspejdere i Bogense. Det var starten på et godt og frugtbart samarbejde mellem søspejderne og gildet. I 2000 flyttede vi til de nuværende og bedre lokaler - ligeledes på havnen. Spejderne fik deres egne lokaler med lederrum, depot og udendørs areal med bålsted. I dag her 20 år efter har gildet og søspejderne stadig et rigtigt godt samarbejde. Ud over de fordele, det er for begge parter at have hinanden på så tæt hold, har vi 4 arrangementer om året, hvor spejderne er med - både til planlægnings- og evalueringsmøde og ikke mindst på selve dagen. Affaldsindsamling I april har vi en skidt-og-møg dag, hvor vi i fællesskab - gildebrødre, spejdere, spejderforældre, bedsteforældre og andre, der er interesserede i, at byen er pæn og ren, en af-faldsindsamling, der plejer at give omkring kg. Efterfølgende er gildet vært med grillpølser og sodavand til alle omkring bålet, en rigtig hyggelig og fin måde at vise sammenholdet på. Fyn Rundt I slutningen af maj i forbindelse med Fyn Cup, kapsejladsen Fyn Rundt afholder vi hver især loppemarked. Her griller spejderne en hel gris, og gildet har en café med blandt andet den fynske specialitet frisk røget rygeost med rabarberkompot. Når dagen er til ende, er der tradition for restespisning i gildets lokaler. Under spisningen fortæller både gildebrødre og spejderne, hvordan dagen er gået. Familietravetur I oktober afholdes det største af alle vore arrangementer. Familietravetur i Gyldensteens skov. I 2011 deltog 1200 personer - et ganske stort arrangement for et gilde af vores størrelse, og uden hjælp fra spejderne ville dette ikke være muligt, men når vi sammen løfter 15

16 opgaven, lykkes det. Opgaverne er fordelt således, at gildet tager sig af planlægning og diverse tilladelser. Spejderne er en uvurderlig hjælp med parkering af omkring biler på lidt under en time, opsætning af telte, afmærkning af ruten og ikke mindst på mellemstationen, hvor der skal grilles ca. 100 kg pølser. Når vi er færdige, skal det hele pakkes sammen og transporteres tilbage til gildehuset - dette er også en fælles opgave. Selvfølgelig er der inviteret et par af spejderlederne med. Det er jo dagen, hvor spejderne får Fredslyset overrakt samt deres andel af overskuddet fra traveturen, der i 2011 var på kr. Derudover blev der udbetalt kr. til uddannelse af ledere - i gildet har vi den opfattelse, at spejderne hele tiden skal have veluddannede ledere for at kunne begå sig i hverdagen. Under spisningen er det en fast regel, at en af spejderlederne fortæller, hvad de har brugt midlerne fra sidste år til, og hvad der er af ønsker for det kommende år. De fortæller også, hvordan spejderåret ellers er gået. Det er noget alle i gildet ser frem til med stor interesse. I begyndelsen af december holdes julemarked i gågaden, hvor der sælges gran og forskellige juledekorationer, alt sammen noget der er fremstillet af kreative gildebrødre. Julestue I slutningen af november holder gildet julestue, med god traditionel julemad, en julehistorie og ikke mindst julebanko. Således går et gildeår sammen med spejderne - et nært samarbejde jeg kun kan anbefale. Så giver det god mening at være gildebror. 16

17 Nyt fra Gildecenterfonden Af Lone Erkmann, Landsgildemester og formand for Gildecenterfonden På Gildecenterfondens bestyrelsesmøde i maj kunne vi konstatere, at Rodbjerggaard stadig er i fondens besiddelse. I starten af juni meddelte Vejlegilderne, at de ikke ville købe Rodbjerggaard i henhold til det købstilbud, de afgav sommeren Gildecenterfonden kan ikke acceptere det nye købstilbud, som Vejlegilderne har fremsendt. Gildecenterfonden havde derfor inviteret Sct. Georgs Fondens formand Johan Evensen, Gildecenterfondens revisor Kaj Palsgaard og vores advokat Henrik Frier til møde sidst i juni for at få afklaret fremtidige muligheder for Rodbjerggaard. Henrik Frier kunne indlede mødet med at fortælle, at vi den 25. maj havde modtaget en meddelelse fra Civilstyrelsen, der bla. skriver: Civilstyrelsen skal meddele, at styrelsen ikke foretager sig videre i anledning af spørgsmålet om fondsstatus, men på nuværende tidspunkt betragter fonden som værende en fond i fondslovens forstand. Der står også i brevet, at Civilstyrelsen på det foreliggende grundlag ingen indvendinger har mod, at fonden sælger sin faste ejendom. Civilstyrelsen gør opmærksom på, at fondens faste ejendom hører til fondens bundne kapital. Provenuet ved salget af ejendommen hører ligeledes til fondens bundne kapital og må ikke uddeles, medmindre fondsmyndigheden har samtykket hertil. Civilstyrelsen tillader de vedtægter, der blev vedtaget på landsgildetinget i 2003, men gør opmærksom på, at fondslovens 32 om vedtægtsændringer gælder, uanset om der i Gildecenterfondens vedtægter står, at vedtægtsændringer skal godkendes på et landsgildeting. Gildecenterfondens bestyrelse vil udarbejde nye vedtægter, som bringer dette i overensstemmelse med fondsloven, til fremlæggelse på Landsgildetinget i Slesvig i september På mødet blev der diskuteret, hvilke muligheder vi ser for Rodbjerggaards fremtid. Gennem de seneste mange år - ved I alle - er der ydet tilskud til den daglige drift gennem et særligt kontingent fra alle gildebrødre i Danmark. Efter at dette kontingent stoppede, har Rodbjerggaard måttet låne penge for at kunne klare sine forpligtelser. Indtil i dag er der optaget lån for i alt kr. Dette kan ikke fortsætte, kan vi alle se. Vi diskuterede på mødet, hvilke muligheder vi kunne se. Sct. Georgs Fonden vil stadig gerne investere penge i Rodbjerggaard, men ikke være ejere. Økonomien gør det ikke muligt at fortsætte som nu. Kommer der en rig investor, der vil føre Rodbjerggaard up to standard, kunne det være et spændende projekt at gå i gang med - men det skal på længere sigt være sådan, at indtægterne svarer til udgifterne! Gildecenterfondens bestyrelse ønsker derfor stadigvæk, at Rodbjerggaard skal sælges. De vurderinger, vi har modtaget, er alle med en salgspris på omkring 2,2 millioner kr. Planen er, at vi i efteråret igen vil sætte Rodbjerggaard til salg. Alle gildebrødre i Danmark har så mulighed for at blive ejere af Rodbjerggaard. 17

18 Synlighed Af Jørgen Purup Knudsen, Sct. Georgs Gildet i Skive Synlighed er et af de temaer, der er opstillet i Gildernes liste over visioner og handlingsplaner. Begge er dateret og indeholder begrebet Synlighed. Det er for mig et spørgsmål, om ikke synlighed skal tillægges langt større vægt, end der fremgår af visioner og handlingsplan. Vi er med hensyn til medlemstal ved at være der nede, hvor vi skal finde det, der virker. For nogle uger siden var vi her i Nordvestjysk Distrikt, hvor jeg hører til, til en distriktsgildehal med to ridderoptagelser, noget vistnok ret sjældent, med to meget engagerede riddersvar. Jeg vil her opholde mig ved det ene. Frit efter hukommelsen lød spørgsmålet nogenlunde sådan: Er der i tiden brug for Sct. Georgs Gilderne iblandt de andre bevægelser med nogenlunde tilsvarende formål såsom Lions, Rotary, Odd Fellow mv.? Vi fik en meget fyldestgørende besvarelse af spørgsmålet, hvor problemet med den manglende nyoptagelse af svende selvfølgelig også blev berørt. Det blev nævnt, at gildebevægelsen er nogenlunde kendt i aldersgruppen halvtreds plus, men ikke særlig kendt i aldersgrupperne derunder, hvorfra den ønskede tilgang gerne skulle komme. Det blev fremført, at der er behov for udbredelse af mere kendskab til gildebevægelsen. Så vidt riddersvaret. Det er for mig et stort spørgsmål, om ikke fokus i både vision og handlingsplan skal lægges på dette ene tema. Det er helt nødvendigt, at der er et kendskab til os, når vi kommer og spørger, om det ikke var en ide at blive optaget i gildet. Den ændring af lovene, der er sket efter sidste landsgildeting, får jo ikke alene kandidater til at strømme til. I vores gilde i Skive er vi lige så meget på den, hvad angår nyoptagelser, som så mange andre steder. I vores gildes udviklingslaug har vi lige nu på det nærmeste opgivet hvervning og satser ensidigt på synlighed. Synligheden prøver vi til gengæld at gøre noget aktivt ved. I den forbindelse skal jeg kort fortælle om Stafet for livet, som er en række lokale arrangementer, der Sct. Georgs Gildet Et fællesskab for alle voksne på spejderbevægelsens idegrundlag sker under Kræftens Bekæmpelse, se nærmere under hjemmesiden: stafetforlivet.dk Udviklingslauget tilmeldte en gruppe til stafetten i Skive den maj og ud af gildets 32 medlemmer deltog 26. Det var meget glædeligt med så stor en opbakning. I alt deltog 637 personer i hele stafetten fordelt på 25 grupper, og her var der god mulighed for synliggørelse. Det er efter vor opfattelse ikke tilstrækkeligt at signalere Sct. Georgs Gildet. Det er lige så nødvendigt at fortælle, hvad vi er for en type organisation, og at vi ikke er en loge, som en del stadig tror. Vor synliggørelse kom til at bestå af et antal plakater af format som traditionelle valgplakater. Det er den mest koncentrerede beskrivelse af os, vi har kunnet finde. Vi er ikke blevet bestormet med henvendelser efter dette arrangement, men det er vor sikre formodning, at det er den vej, vi skal. Vi kan varmt anbefale, at lokale gilder tilslutter sig en Stafet for livet. Der gennemføres i løbet af sommeren 16 af disse arrangementer, hvoraf vistnok kun to er gennemført. Ud over at pleje synlighed, kammeratskab og samvær støtter man et godt formål og deltager i et følelsesladet og givende arrangement. PS: Plakaten er trykt i format 60x84 cm på kraftigt papir i offset, og vi har overskud af oplaget. Skulle nogen have lyst til at bruge plakaten ved deltagelse i stafet eller andet udadvendt arrangement, vil vi kunne levere 5 stk. inkl. emballage og porto forsendt i rulle mod overførsel af 145 kr. til konto med angivelse af leveringsadresse. 18

19 Rodbjerggaard - hvad nu? Af Hans Melby Jespersen, 3. Gilde i Vejle og sekretær i Vejlegildernes Rodbjerggaardudvalg Så fik Vejlegilderne den 19. juni desværre et afslag fra Gildecenterfonden via deres e- jendomskonsulent: Efter at mine klienter har drøftet brevet, tager de dets indhold til efterretning og ser på det foreliggende grundlag ikke basis for yderligere forhandlinger i sagen. Det må vi i Vejlegilderne jo tage som et nej til vores købsforslag - se slutning af indlægget på side 18 i sidste nr. af Sct. Georg - og samtidig et nej til fortsat kontakt! Det er vi selvfølgelig utrolig skuffede over. Vi er også forbavsede over den manglende direkte dialog mellem Gildecenterfonden og os. Vi vil hermed takke for den store opbakning og opmuntring, vi har fået fra gildebrødre over hele landet. De indsamlede pengebeløb fra gildebrødre vil selvfølgelig blive tilbagebetalt. Vi siger tusind tak for jeres tillid til vores anstrengelser gennem nu to år for at sikre Rodbjerggaard lokalt forankret til glæde for spejdere og alle gildebrødre. Nu mangler vi så bare at høre Landsgildeledelsens planer for, hvorledes de vil videreføre Rodbjerggaard i overensstemmelse med beslutningen herom på Landsgildetinget i Solnedgang over Rodbjerggaard Kolding Miniby fik hjertestarter Af Henning Lorentzen, 3. Kolding Sct. Georgs Gilderne i Kolding har i forbindelse med den officielle åbning af Kolding Miniby og overdragelse til Kolding kommune doneret en hjertestarter. Hjertestarteren blev overrakt af formanden for Kolding Gildernes hjælpekomite, Benny Pagh, og formand for Gimbel Midlerne, Hen-ning Lorentzen, i forbindelse med åbningen af Minibyen i Geografisk Have i Kolding. Hjertestarteren skal hænge i værkstederne på Lykkegårdsvej i Kolding. I forbindelse med doneringen var der også bevilget et kursus, som en stor del af Minibyens medlemmer har deltaget i, og som Hjerteforeningen i Kolding har stået for. Der er naturligvis et håb om, at det er de dårligste penge, som Gilderne i Kolding har doneret, idet man håber, at hjertestarteren aldrig kommer i brug. Kolding Miniby har ført en omtumlet tilværelse, men med den nye endelige placering er Minibyen et usædvanlig flot attraktion for Kolding By og Geografisk Have, som er et besøg værd. Koldinghus knejser over søen 19

20 Opslagstavlen Københavns Stadsgilde indbyder til stadsgildehal med ridderoptagelse tirsdag den 18. september kl. 19:30 i Gildegården Vanløse Allé 41, Vanløse. Vandrehal fra kl. 19:00 Gildehallen ledes af stadsgildemester Kirsten Rosendal. Optagelse af Alice Maarbjerg og Birger Hansen, begge fra 4. Gilde København / Hvidovre. Påklædning: Mørkt tøj eller tilsvarende festdragt. Efterhallens traktement koster 60 kr. Alle gildebrødre er velkomne. Tilmelding senest den 12. september til ridderformand Ole Olesen, Fortvej 151, 2610 Rødovre, tlf ole_olesen@gildebror.dk 1. Sct. Georgs Gilde Skanderborg blev indviet den 3. oktober 1952 Det fejrer vi søndag den 7. oktober 2012 Vestermølle, Oddervej 80, 8660 Skanderborg Dagens program: 11:30 Festgildehal med LGM og LGK i Højsædet 12:30 Reception i spejdernes lokale 13:00 Buffet i Restaurant Vestermølle Vi glæder os til at se mange venner af Gildet til denne fest, som vi desværre ikke kan afvikle uden udgift for deltagerne. Pris oplyses ved tilmelding, senest 23. september til Karen-Bodil Ravn karen-bodil@ravn.mail.dk / halvår august Hjarnø i Horsens Fjord 9. september Allestedgård Plantage, Hvidstengruppens nedkastningssted 7. oktober Odderbækområdet ved Thyregod 28. oktober Løvbakke Skov ved Herning 14. november Planlægningsmøde 2. december Juletur ved Vrads 19. januar Årsmøde i Paradislejren Nærmere oplysning Kurt Linnebjerg tlf linnebjerg@dlgtele.dk 1 2. halvår august Nybølstien, Nybøl Nor og Nybølskov 30. september Knivsbjerg 3. november Sønderhav-Kupfermuhle 24. november Dyrehave ved Haderslev Dam, Hindemade og Christansdal 18. december Juletur i Frøslev Plantage 26. januar Årsmøde på Fladhøjskolen Kontakt Troels og Kirsten Olesen, tlf / Se også www. naturlaug.dk 20

21 Udsendt fra landsgildekontoret indtil den : Thomas Kjellerup KONCERT I BRÆNDKJÆRKIRKEN I KOLDING Pris: 150,- kr. Onsdag d. 19. september 2012 kl Billetter kan købes: Kaj-Henning Sørensen, tlf.: , kahs@live.dk eller: ABC print, Fynsvej 40, 6000 Kolding, tlf: , cs@abcprint.dk Arrangør: Sct. Georgs Gilderne, Kolding Hele overskudet går til hjælpearbejde Gildetelegram Gildetelegram, A5, m. konvolut kr. 15,00 Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 10,00 Visitkort, gavekort, u. konvolut kr. 5,00 3. Sct. Georgs Gilde i Fredericia Minna Sandahl Christensen Ravnsgårdsvej 37, 7000 Fredericia Tlf Udsendt med mail til alle distrikts- og gildeledelsesmedlemmer Folder til medlemsorganisationer Naturens Dag Udsendt med mail til DUS-er og til DGM til orientering DUS-Information nr. 1, juni 2012 Spejdermuseet Århus Lørdage kl , undtaget uge 29 og 30 - eller efter aftale. Velkommen i Vestergade 3, 1. sal, 8000 Århus C www. Spejdermuseetaarhus.dk Jubilæer 50 års gildejubilæum Nykøbing Sjælland år 65 år 60 år PRAG Lejlighed udlejes ved henvendelse til år 21

22 40 år 25 år Internationalt udvalg (IU) Formand Anne Haastrup-Nielsen (LGIS) Anne Marie Hansen Vesselbjergvej 45 st. tv., 8370 Hadsten Tlf , PR-udvalget (PR) Formand Gerda Abildgaard (LGPR) Ole Rafn Petersen Grønskiftet 31, 3400 Hillerød Tlf , Ingrid Danstrup (redaktør Sct. Georg) Kursusudvalget (KU) Formand Sten Frost (LGUS) Kirsten Poulsen, Thujavej 7, 7400 Herning, tlf , Birgit Kristensen, Montebello Alle 4 D, 3000 Helsingør, tlf , sct.gbk@gmail.com Webmaster Kjeld Krabsen (LGK) Sct. Georgs Fonden Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde Formand Johan Evensen Neptunvej 8, 6800 Varde Tlf johan.evensen@ .dk Lone Erkmann (LGM) Good-Turn Mærket Formand Jørn Andersen Sølystvej 81, 8600 Silkeborg Tlf la.ja@mail.tele.dk Gerda Abildgaard (LGPR) Frimærkebanken Skovgårdsvænget 8, 8310 Tranbjerg J. Tlf info@frimaerkebanken.dk Bankdirektør Nils Liljeberg Tlf , liljeberg@frimaerkebanken.dk Paula Mikkelsen (LGS) 22

23 Nye gildebrødre 1. Haderslev 2. Struer Hadsten 2. Horsens 3.Kolding 1.Korsør Gildecenter Rodbjerggaard Gildecenter Rodbjerggaard Vorkvej 73, 6040 Egtved Kontaktperson Else Sudergaard Elmegade 29, 5500 Middelfart Tlf Paula Mikkelsen (LGS) Friluftsrådet Ingvar Frier, Hjortfølgegård, Gødstrupvej 13, 4684 Holme-Olstrup Tlf Lone Erkmann (LGM) Fredslyset Koordinator Erik Messmann, Græsvangen 20, 9800 Hjørring Tlf / messmann@stofanet.dk Dansk Flygtningehjælp Gerda Abildgaard (LGPR) Bloddonorerne Jørgen Jakobsen, Hobro Anne Haastrup-Nielsen (LGIS) UNICEF Danmark Anne Haastrup-Nielsen (LGIS) Hartvig Møllers Efterskole Holger Dahl, Hillerød Sten Frost (LGUS) SOS-Børnebyerne Paula Mikkelsen (LGS) Danmarks-Samfundet Johan Evensen, Varde Paula Mikkelsen (LGS) Øvrige gildeadresser kan findes på hjemmesiden. 23

24 Det nye gildetørklæde Af Gerda Abildgaard, Landsgildets PR-sekretær Den lille prøveproduktion på 100 stk. af det nye gildetørklæde med dansk tilsnit blev revet væk - vi kunne have solgt mange flere, end de 100. Derfor har vi nu sat en egentlig produktion i gang, så der kan blive tørklæder til alle. Tørklædet er 100% dansk fremstillet og i 100% bomuld. Længde ca. 1 m Højde ca. 50 cm Pris pr. stk. kr. 75,- + forsendelse. Henvendelse til Gerda Abildgaard gerda@g-abildgaard.dk tlf