Landsbyer. med speciale i plastikaffald A J O U R. Dansk Vietnamesisk Forening Nr 4 4 kvt årgang REJSEN TILBAGE TIL FØDELANDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landsbyer. med speciale i plastikaffald A J O U R. Dansk Vietnamesisk Forening Nr 4 4 kvt 2010 35 årgang REJSEN TILBAGE TIL FØDELANDET"

Transkript

1 Dansk Vietnamesisk Forening Nr 4 4 kvt årgang Landsbyer med speciale i plastikaffald GENMODIFICEREDE AFGRØDER REJSEN TILBAGE TIL FØDELANDET Foto: Nis Jensen

2 Redaktion: Wilfred Gluud (ansv), Morten Rasmussen, Ingeborg Rasmussen Oversættere: Heidi Senderowitz, Leny Landgent, Grafisk tilrettelæggelse: Nis Jensen Redaktionen er afsluttet 6. december Deadline nr 1, 2011: 10. feb. Dansk Vietnamesisk Forening Nattergalevej 6, 1. sal 2400 København NV Kontortid: Tirs- og torsdag Tlf: (hele døgnet) mail: Foreningens formål er at befordre samarbejde og forståelse mellem Danmark og Vietnam og fremme venskabet mellem danskere og vietnamesere. 1 årigt prøvemedlemskab: 125 kr. Derefter årligt 215 kr. inkl. blad 160 kr. for unge under uddannelse, pensionister og andre ubemidlede. Yderligere medlemmer af samme husstand: 60 kr. hver 600 kr. for organisationer. Abonnement: 110 kr. årligt Giro: Reg. nr konto Foreningens formand: Ole Riis, tlf Forslag til foredrag og andre aktiviteter modtages gerne Annoncepriser: 5 kr pr spalte mm bagsiden og side 3, 5 & 7: +1 kr, fast indrykning: -1 kr Tryk og repro: Lassen Offset A/S Oplag: ISSN INDHOLD Rejsen tilbage til fødelandet 3 Genmodificerede afgrøder er at flirte med katastrofen 5 Pangasius-fileten: Et produktionseventyr 8 "Solidaritet, ikke almisser" 10 Fortsat modstand mod bauxit-miner 12 Engelsk er svært for vietnamesiske tunger 13 Landsbyer med speciale i plastikaffald 14 Miljømagasin på internettet 16 Hvad er de virkelige omkostninger ved vandkraft? 17 Forebyggelse af seksuelt misbrug 18 Nyt fra Hospitalsindsamlingen 19 Kort nyt: Hårde straffe til aktivister 19 Rejedøden i Tam Giang Lagunen 20 En helhjertet oplevelse. Anmeldelse: Restaurant VietSense 22 Trekantssamarbejde om landbrug 23 Nye bøger 24 Støt ofre for oversvømmelser i de centrale provinser 25 Kort nyt 26 Støt provinshospitalet i Bao Loc Send dit bidrag til Hospitalsudstyr til Vietnam Giro (1551) interkulturel kommunikation intensive sprogkurser tolkning oversættelse specialrejser Vestergade 16, København K Tlf Fax Side

3 Malene med Vietnam hat Rejsen tilbage til fødelandet Lajka og Poul Lassen har to børn, som er adopteret fra Vietnam. Som mange andre adoptivforældre gør, besluttede de i 1999, at de ca. 10 år senere ville vende tilbage til Vietnam sammen med børnene Af Lajka og Poul Lassen Rasmus på 12 år og Malene på 10 er begge adopteret fra Pham Thuan i Binh Thuanprovinsen i det sydlige Vietnam, ca. 200 km nordøst fra Ho Chi Minh Byen. I december 1999 hentede vi Rasmus, der dengang var 21 måneder. I maj 2002 var vi tilbage og hentede Malene. Hun blev to år dagen efter hjemkomsten til Danmark. Styrket baggrund Da vi i 1999 gik rundt i Vietnam med den lille dreng, besluttede vi, at vi om ca. 10 år ville rejse tilbage til Vietnam for at styrke børnenes baggrund. Det mener vi vil være godt for børnene, at de i skolen eller med venner kan snakke om, hvordan det er at være født i et andet land. Så må det være dejligt at kunne sætte billede på, hvordan livet og landskabet er i Vietnam. Den slags gadeliv finder man jo ikke i Danmark. plejer at tage på, stod vi tilbage som amatør. Vi kontaktede FDM Travel i Viborg, som arrangerer rigtig mange adoptionsrejser. Det viste sig at de var rigtig gode til at arrangere ture rundt i Vietnam. Ud over flybilletter, havde de rserveret 18 overnatninger på rigtig fine hoteller. De havde sørget for transfer fra lufthavnen til hotellet, fra Ho Chi Minh Byen til Da Lat, fra Da Lat til Phan Thiet, fra Phan Thiet tilbage til Ho Chi Minh Byen og til sidst tilbage til lufthavnen. Tilbage for os var kun at rejse og opleve. Alt andet havde FDM Travel jo klaret. Da de har gode kontakter i Vietnam, var der gode priser til os. Glædeligt gensyn Rejsen var således delt op i forskellige faser. Hovedformålet var naturligvis, at børnene skulle opleve Vietnam og få et indtryk af, hvordan man Rejsens planlægning Vi havde planlagt, at rejsen skulle vare i tre uger. Vi skrev det ned, vi gerne ville og hvor mange overnatninger vi gerne ville have i de forskellige byer, vi besøgte. Da det jo ikke er den slags ferie, vi Familien Lassen består af Lajka og Poul og deres to børn, Rasmus og Malene Side 3

4 dog konstatere, at det var det hele værd at gense plejerne. Rasmus og Malene fik sat en masse på plads. Der var pludselig nogle fra den tid, de boede i Vietnam, som havde savnet dem og var utrolig glade for at se dem igen. Faktisk havde begge plejere drømt om, at de nok aldrig fik børnene at se igen. Der gik mange tanker og glæder igennem os alle som var tilstede. En oplevelse for livet Så var der gensynet med børnehjemmet. Her kunne børnene sagtens huske, at de havde boet. Da der ikke var nogen plejere tilstede fra den tid, hvor vores børn boede der, var det knap så rørende. Vi var dog rundt og så det meste af børnehjemmet. Det var ubeskriveligt vigtigt for børnene at se. Resten af turen var vi turister og nød det utrolige land. Vi havde flere dage i Ho Chi Minh Byen. Vi havde fem dejlige dage i det frodige Da Lat, nød den dejlige strand i Phan Thiet med lunkne bølger fra det Sydkinesiske Hav. Vi besøgte Cu Chi Tunnellerne og sluttede af med en dejlig rundtur nede i Mekongdeltaget, inden det gik tilbage til Danmark med en fantastisk oplevelse for livet. lever i Vietnam. Hvordan man handler, kommer rundt, maden og ikke mindst den store venlighed og den evige varme der strømmer ud over landet. Så skulle de møde dem, der passede dem på børnehjemmet og gense selve børnehjemmet. Vi havde forinden fået kontakt til deres plejere Rasmus som gadesælger og skrevet et brev til dem, at vi var der i denne periode. Det var med store følelser, at de genså hinanden. Det var svært for både plejere og børn igen at give slip på hinanden. Vi havde nok ikke ventet, at et gensyn også betyder nok en afsked. Vi må Rejsen blev en gave til børnene Hvis der skulle være nogle, der ikke ved, om det er en god ide at rejse tilbage, kan vi mærke på vores børn, at de er blevet utrolig afklaret med at have genset Vietnam. De var glade og føler selv, at de har fået en kabale til at gå op. Selv om de ikke mødte nogen fra deres biologiske familie, var det største helt klart at møde dem, der stod dem nærmest, nemlig deres plejere og gensynet med børnehjemmet. Hvor er vi glade og lettet over at vi gjorde det. Det føles som en stor gave for børnene. Vi har da også aftalt, at der fortsat skal sættes penge i banken. Der skal nemlig højst gå fem år, inden vi er tilbage med den næste livsrejse til Vietnam. Side

5 Genmodificerede afgrøder er at flirte med katastrofen Profitjagende selskaber og bekymrede videnskabsfolk står over for enten fordele eller frygtelige konsekvenser af genmodificerede planter. GMO-baserede planter kan næppe være til fordel for nogen, med undtagelse af selskaber, som vil vinde kontrol over fødevareproduktionen, advarer eksperterne Vietnam diskuterer GMO-baserede planter Efterhånden som Vietnam bliver rigere, bliver god agerjord og marker inddraget til byer og fabrikker. Folk har råd til at købe mere kød, men opfedning af flere dyr kræver mere foder, som i det store og hele skal importeres. At producere flere fødevarer ved at bruge GMO-baserede afgrøder lyder til at være løsningen. Kan man stole på denne teknologi? Kan den give bagslag, når et af de store selskaber, der tilbyder løsningen, er Monsanto, som producerede det berygtede afløvningsmiddel Agent Orange? Avisen Thanh Nien bragte 8. og 15. oktober en usædvanlig skarp kritik af regeringens politik i to artikler: At flirte med en katastrofe og At miste fødevaresuverænitet. Nedenfor er de to artikler gengivet og forkortet til én artikel. Thanh Nien udkommer dagligt, og har over to millioner læsere om ugen. Det gør den til en af de mest læste aviser i Vietnam. Den findes også online både på vietnamesisk og engelsk, samt en ugentlig, trykt udgave på engelsk. Den er udgivet af Vietnam National Youth Federation med hovedkontor i Ho Chi Minh City. www thanhniennews.com Af Minh Hung, Thanh Nien De vietnamesiske myndigheder forfølger en ambitiøs plan ved at inddrage halvdelen af landets dyrkbare areal til dyrkning af kontroversielle gen- modificerede afgrøder inden udgang af Vietnam har afsluttet det første forsøg med GMO-majs i to områder: i Den Røde Flod-deltaets Hung Yen-provins og i Ba Ria-Vung Tau-provinsen i det sydøstlige Vietnam. Ministeriet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter oplyser, at den store amerikanske landbrugsvirksomhed Monsanto og Syngenta Vietnam står bag det første forsøg. Fortalere for GMO-baserede planter, som regel kæmpestore landbrugs-selskaber, påstår, at det giver store økonomiske fordele og fødevaresikkerhed efterhånden som verdens landbrugsareal krymper. Men, siger flere eksperter, hvis Vietnam vælger GMO-afgrøder, løber landet risikoen for at blive afhængig af udenlandske selskaber, såsæd og sprøjtemidler, som er nødvendige for at beskytte afgrøderne. Ministeriet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og den amerikanske ambassade i Vietnam organiserede sammen en række foredrag fra 27. september til 1. oktober for at fremhæve bioteknologiens og GMO-baserede planters fordele for Vietnams fødevaresikkerhed og dets økonomiske udvikling. I en pressemeddelelse fra den amerikanske ambassade hedder det: Den globale økonomiske fordel af bioteknologi alene i 2008 bliver anslået til 9.2 mia. dollar netto, hvor halvdelen at dette beløb kommer bønder i udviklingslande til gode. Disse fordele stammer fra højere udbytter og en reducering af produktionsomkostningerne. I Vietnam vil fordelene være højere indtægter og højere levestandard for landets landbefolkning Side 5

6 Planen om GMO-baserede afgrøder blev godkendt i 2006 af daværende premierminister Phan Van Khai. Beslutningen indebærer et gennemgribende program for udvikling og anvendelse af bioteknologi i landbrug og udvikling af landdistrikter frem til Planen forudser færdiggørelse af laboratorie - og markforsøg af nogle GMO-baserede afgrøder, dyrkning senest i 2015 og såning med GMO-baserede afgrøder senest i 2020 af procent af landets landbrugsareal. Vellykket markforsøg Forsøget har indledningsvis været en succes, siger Le Duy Ham, direktør i Det Landbrugs Genetiske Institut under Landbrugsministeriet. GMO-majsen er mere resistent over for sygdoms - og ukrudtsangreb end økologiske planter: Regeringen har givet tilladelse til forsøgsmarker med GMO-majs, bomuld og sojabønner, inden de dyrkes på større arealer. Vi har i denne sæson haft forsøg med såsæd leveret af to udenlandske firmaer og tilsået næsten m2 for at kunne vurdere virkninger på biodiversiteten og miljøet. Vi har for nylig fået høsten i hus. De første resultater viser stor resistens over for insekter og ukrudtsmidler. Således er udbyttet steget uden ekstra udgifter til pesticider og ukrudtsmidler, forklarede han til avisen, og kunne bekræfte at markforsøgene ville blive udvidet. GMO-baserede afgrøder vil blive kommercialiseret i Duong Hoa Xo, direktør i Ho Chi Minh Byens Bioteknologiske Center, siger, at et undersøgelseslaboratorium for GMO-baserede planter vil stå færdigt i 2011, og at massedyrkning af GMObaserede afgrøder forventes at starte i Xos center fik i september bevilliget 24 mio. Dollar til 12 moderne forskningslaboratorier for landbrug, fisk og skaldyr, herunder bioteknologi. Institut for Molekylær Biologi og Bioteknologi ved Universitetet på Filippinerne, siger, at tilgængelige analyser og videnskabelige studier af fødevaresikkerhed og proteintestede GMO-baserede afgrøder, herunder majs viser at være lige så sikre som de konventionelle produkter. Der er ikke meldt om problemer, siden markedsføringen af de landbrugs-bioteknologiske afgrøder startede i Dr. Ebora var en af hovedtaleren ved en række forelæsninger med titlen Genetisk Modificerede Majs i Filippinerne: Fra begrænsede markforsøg til markedsorienteret produktion. Han forklarede, at der havde været bekymring på grund af et toksin et udtryk brugt for at antyde et specielt protein i GMO-processen. Dette er faktisk ikke et toksin for mennesker, men for en speciel gruppe insekter, sagde Ebora, og tilføjede, at dette endotoksin skulle hjælpe afgrøderne med at blive resistente over for insekter, herunder majsbillen. Landmænd skal regne med at sprøjte med insekticider for at beskytte afgrøderne, hvis ikke de dyrker biotek-afgrøder; og det er ikke specielt godt for forbrugerne og miljøet. Vi ved, at sprøjterester bliver tilbage i planterne og forårsager miljøproblemer. Ebora nævnte ikke indvirkninger på mennesker og miljøet på grund af ukrudtsprøjtning, som normalt bruges ved dyrkning af GMO-baseredeafgrøder. Fødevaresikkerhed Eksperterne siger til Thanh Nien Weekly, at den vietnamesiske regering er meget optaget af fødevaresikkerhed, fødevaresuverænitet og biodiversitet; emner som ikke har fået den nødvendige opmærksomhed. Eksperterne opfordrer til en mere forsigtig fremgangsmåde og alvorlige overvejelser af alternative dyrkningsmetoder, inden man går ad Markedsorienteret produktion Dr. Reynaldo Ebora, direktør for det Nationale Side 6 Test af Yellow QPM hybrid HQ 2000 i Vietnam

7 GMO-vejen. De siger, at nogle få store landbrugsvirksomheder som Monsanto er de store fortalere af GMO-baserede afgrøder. (Monsanto som infamt fremstillede afløvningsmidlet Agent Orange og som har afvist at påtage sig ansvaret. Agent Orange forgiftede millioner af vietnamesere og ødelagde landbrugs-infrastrukturen). Eksperterne hævder, at Monsanto er ude på at få kontrol over fødevareproduktionen. I direkte modsætning til Eboras udtalelser og de vietnamesiske myndigheders forventninger står eksperternes advarsler af de frygtelige følgevirkninger, som GMO-teknologien kan have på biodiversiteten, miljøet og det menneskelige helbred. De forklarer også, at GMO-baserede afgrøder i virkeligheden ikke medfører nogen fordel, kun for kemiske og bioteknologiske kæmpevirksomheder. GMO-planter smitter andre afgrøder Daniel Ocampo, Greenpeace-repræsentant for bæredygtig landbrug i Sydøstasien og bosat i Filippinerne, siger, at det af hensyn til miljøet vil være en stor fejltagelse af Vietnam at tillade markforsøg og markedsføring af GMO-baserede produkter. Når genmodificerede organismer én gang er frigivet i miljøet, kan de smitte traditionelle sorter og det vil være ekstremt dyrt og svært at genoprette normalt landbrug, siger han til Thanh Nien Weekly via . Ocampo henviser til rapporten International Assessment of Agricultural Science and Technology for Development (IAASTD), der er sponsoreret af Verdensbanken, FAO og andre FN-organisationer. Heri nævnes det presserende behov for at fjerne sig fra det destruktive og kemisk-afhængige industrielle landbrug og i stedet vælge miljøvenlige metoder, som fremmer biodiversiteten og gavner det lokale samfund. Rapporten konkluderer, at genteknologi ikke kan løse problemerne omkring skyhøje priser på fødevarer, sult og fattigdom. Ifølge en undersøgelse fra Union of Concerned Scientists fra april 2009 er udbyttet fra GMOplanter kun steget meget lidt i USA. Når man betragter fordelen for hele samfundet, har BTgenens bidrag til det generelle udbytte i majs været beskedent. Rapporten kom samtidig nmed, at genmodificerede afgrøder af nogle blev hyldet som helt afgørende for at garantere tilstrækkelig fødevareforsyning i fremtiden. Store områder med gmo-sojabønner og gmo bomuld i USA er nu angrebet af glyphosa- resistente og tolerante ukrudtstyper. Det amerikanske landbrugsministerium siger, at landmænd i stigende grad bruger glyphosat-behandlinger samtidig med, at mængden af herbicider på HT-sojabønner nu er betragteligt højere end det var før HT-afgrøden kom på markedet. En ny bio-imperialisme Hervé le Crosnier, forsker ved Caen Universitet og det Franske Nationale Forskning Center, råder til en mere sikker måde end GMO-afgrøder: Hvorfor tror folk, at fødevaresikkerhed kun kan opnås gennem teknologi? IAASTD (et mellemstatsligt organ for flere end 400 videnskabsfolk og 30 regeringer) mener, at landbrugssektoren bør vokse på en måde, såt det ikke fører til sociale problemer eller forringelse af miljøet, skriver han i en til Thanh Nien Weekly. Eksperter mener, at der må være fokus på små landmænd med forskelligartede økosystemer. Jorden er ikke et forsøgslaboratorium. Enhver forandring som ikke stemmer overens med de lokale forhold vil have større negative konsekvenser end man kan forestille sig. Det tager århundreder for landmænd at dyrke afgrøder som passer til de lokale forhold og som giver de bedste næringsmæssige forhold lokalt. Kan vi tage den risiko for fremtiden?, spørger han. Med hensyn til vores helbred er konsekvenserne af GMO-baserede planter globalt ukendte. GM er hovedsageligt en måde for agrokemiske virksomheder at sælge flere og flere pesticider. Nogle lande og landmænd ser kun på løfterne fra biotekselskaber. I årevis har de lovet en lys fremtid med nye plante, som giver vitaminer, helbred og beskyttelse til folk Men vi kan ikke se, at der sker noget, kun pesticidresistente afgrøder, som er en del af industrialiseringen i landbruget. Le Crosnier siger også: De fire største såsædsfirmaer tegner sig for 44% af det kommercielle såsæds-marked på verdensplan. Verdens største såsædfirma, Monsanto, tegner sig for 20% af verdens kommercielle såsædsmarked. Sådan en koncentration er en stor fare for landmænd og fødevaresikkerhed i verden. Måden hvorpå disse selskaber håndhæver deres førerposition er at tilføje intellektuelle ejendomsrettigheder til deres markedsføringsposition Hvorfor tillader rige lande dominansen af deres store biotekfirmaer igennem intellektuelle ejendomsrettigheder? Vi står over for en ny bio-imperialisme, siger han. GRAIN: Mulighed for fravalg Vietnam er måske det mest velegnede sted for Monsanto til at sælge sine produkter, fordi regeringen er opsat på at skære ned på sin GM-import af majs og sojabønner og i stedet dyrke afgrøderne i landet, siger Shalid Bhutani fra GRAIN. Denne indisk baseret nonprofit organisation støtter små landmænd og små sociale bevægelser i deres kamp for samfundskontrollerede og biodiverse fødevarer. Vi så, hvordan denne plantagedagsorden tog form, da regeringen reorganiserede jordbesiddelser, hvor landmændenefik tilbudt et alternativt levebrød mod at de afstod deres jord. Sagen er, at det vietnamesiske folk burde have en mulighed for at fravælge GMO-baserede afgrøder, tilføjer hun. Fødevaresuverænitet Daniel Ocampo fra Greenpeace råder de vietnamesiske videnskabsfolk til en mere forsigtig tilgang. Vietnam skal først og fremmest besvare spørgsmålet, hvorvidt GMO-baserede afgrøder er nødvendige for at opnå fødevaresikkerhed. Der er to grundlæggende træk ved GMO-afgrøder: herbicid tolerance og indhold af pesticider eller skadedyrsresistens -, som er en forkert betegnelse for BT-afgrøder, da de kun er resistente over for et bestemt skadedyr. Ikke en af GMO-afgrøderne bliver udviklet for at forøge udbyttet, siger han. Vejen frem er at få fødevaresuverænitet til at virke. Løsningerne findes kun i Vietnam, siger Shalid Bhutani fra GRAIN. Hun siger, at der er gruppe forskere, som laver forsøg og fremmer alternative landbrugsmetoder ved at bruge traditionelle metoder og landmændenes såsæd, gennem biologisk landbrug og botaniske pesticider. Den rigdom af viden, de får, lærer dem, at de vietnamesiske landmænd foretrækker disse mere økonomisk rentable og fødevaresikre systemer, som passer til de lokale forhold. Derfor er det i virkeligheden op til den vietnamesiske regering at formidle denne fremgangsmåde i stedet for blindt at forfølge GMO-vejen Side 7

8 Pangasius-fileten: Et produktionseventyr De nye asiatiske fiskeprodukter i supermarkedets køledisk er indbydende, og de beskriver en interessant historie krydret med udviklingsbistand, økonomi, biologi og ikke mindst parasitologi Foto: Kurt Buchmann Af Dinh Thi Thuy, ph.d. og professor Kurt Buchmann, LIFE-KU Pangasius eller haj-malle står der på posen med den frosne fisk i supermarkedets frysedisk, og danskerne har forlængst taget fisken fra Vietnam til sig som et let tilgængeligt fiskeprodukt til en lav pris. Forbrugere, som enten ikke er udtalte fiskespisere eller som finder laks og ørreder for kraftige i smagen, har således med stor entusiasme inddraget pangasius-fileterne i deres køkkenkunst. Antallet af fiskespisere er i den forbindelse nok steget en anelse, og nogle af disse nytilkommere vil måske siden forsøge sig med andre andre hjemlige fiskearter. Men hvor kommer den nye fisk fra og hvordan er kvaliteten? Kvalitet Hajmallen er et anderledes produkt, end vi er vant til fra danske farvande. Nyligt udførte studier har påvist, at der kan forekomme mikroskopiske snyltere i pangasius-fileten, hvilket ikke er ønskværdigt ud fra et kvalitets- og sundhedsmæssigt synspunkt. Nogle af snylterne kan inficere forbrugeren, hvis produktet indtages i rå og ubehandlet form. Livscyklus-undersøgelser har imidlertid peget på, at Typisk dambrug i Mekong-deltaet. Vandoverfladen brydes konstant af fisk, der snapper luft parasitterne stammer fra snegle i opdrætsdammene, men det giver til gengæld mulighed for med ny teknologi at kontrollere sygdommene til glæde for fisk og forbrugere. Fisken er produceret i det vandrige Mekongdelta i det sydlige Vietnam, hvor den mere end km lange Mekong-flod løber ud i havet. Parasittens livscyklus Der findes flere typer hajmalle-opdræt i Mekongdeltaet. Den mere intensive form i hvilken dammene tørlægges efter hver produktionscyklus og vandet regelmæssigt desinficeres, adskiller sig fra den primitive form, hvor hygiejnen på samme vis ikke er i højsædet. Den intensive produktionsform med høj hygiejne giver færre infektionssygdomme. Vi har i de senere år gennemført en række analyser af sygdommene. Der findes både snyltere på gællerne og i fiskens tarm. De kan måske nedsætte fiskens vækst, men de har ikke betydning for kvaliteten og kan ikke smitte mennesker. Til gengæld findes der i huden, i finnerne og tilmed i fileten mikroskopiske fladorme, som kan være problematiske. Paracitterne er på larvestadiet. De bliver først voksne, når de indtages af en fugl eller et pattedyr, f.eks. et menneske, hvis de finder på at spise fisken frisk og ubehandlet. Derefter tager de ophold i tarmen hos denne slutvært. Snylterne overføres til fisken af en særlig art af snegle, som florerer i opdrætsdammene. I dambrugene holdes infektionen i gang af både hunde, katte, grise samt sandsynligvis både mus og rotter, men inficerede mennesker kan snildt bidrage til forureningen. Kog eller steg fisken Den voksne parasit kan fremkalde tarmbetændelse hos slutværten, hvadenten der er tale om et menneske, en mus, en kat eller en fugl. De mikroskopiske snyltere fjernes dog i en vis udstrækning, når fisken flåes. De resterende orme dræbes ved indfrysningen på fabrikkerne. Derfor er produktet i frysediskene sikkert at indtage. Det kan dog anbefales forbrugerne at Side

9 Danske supermarkeder sælger pangasius fra flere importører. Ved indfrysning fjernes og dør alle parasitter, så man kan roligt spise de frosne fileter stege, koge eller ovnbage fiskefilten, idet en sådan behandling ikke levner en eneste levedygtig parasit i produktet. En del steder i Asien foretrækker man imidlertid at indtage rå og ubehandlet fisk, og i de tilfælde vil parasitter udgøre en fare. Bæredygtig forebyggelse Det vil dog være at foretrække hvis man helt kunne undgå infektionerne. Vore undersøgelser fra hjemlige egne har vist, at de infektive cercarier kan fjernes ved vandfiltrering, en teknologi som vinder stadig større indpas i fiskeopdræt verden over. Mikrosigter vil fange cercarierne og på den måde på en bæredygtig måde forhindre infektion af fisken. De infektive cercarier er relativt store og kan let fanges i mikrosigter med maskevidder på mikrometer, som er almindeligt anvendte systemer i f.eks. danske dambrug. Denne metode bør kombineres med udryddelse af snegle fra dammene. Det kan ske ved regelmæssig tørlægning. Det vil naturligvis også være relevant at forhindre hunde, katte, mus, rotter, svin og fugle i at levere deres fækalier i vandmiljøet, men da vandtilførslen til dammene kommer fra floder, der afvander et stort område, kan netop den indsats blive vanskelig. Vandrensningsteknologier, omfattende mekanisk og biologisk filtrering, som er indført i moderne fiskeopdræt, bl.a. i Danmark, vil således kunne vise vejen frem også for fremtidigt opdræt i Mekong-deltaet. Ikke alene vil en række infektioner kunne forebygges, men udledning af forurenende stoffer fra dambrugene vil kunne minimeres, så man i fremtiden med god samvittighed kan skrive bæredygtig produktion på produktet. Dinh Thi Thuy er ph.d. studerende, Fakultet for Biovidenskab, Københavns Universitet Kurt Buchmann er professor i akvatisk patobiologi, Fakultet for Biovidenskab, Københavns Universitet Opskrifter www pangasius-vietnam.com Foto: Nis Jensen Hajmallen Pangasius kaldes også for hajmalle, idet den har en strømlinet form, der for en overfladisk betragtning kan minde om en haj. Der er dog slet ikke tale om hajer, men derimod maller, som lyder det videnskabelige navn Pangasionodon hypophthalmus. Pangasiusnavnet er opgivet og fødevarestyrelsen anvender og anbefaler ikke dette navn. Den har den fordel, at den kan klare sig i relativt godt i iltfattige damme, da den kan opsnappe atmosfærisk luft i vandoverfladen. Luften kan så opbevares i en særlig anatomisk parret lomme-struktur i gællehulen og siden optages af fisken dels gennem nogle særlige lameller med rig blodforsyning eller gennem gællerne. Der er travl trafik i en dam med maller. Vandoverfladen brydes konstant, når fiskene svømmer op og snapper luft, for derefter at dykke og give plads til andre lufthungrende artsfæller. Vandtemperaturen ligger på grader og det passer mallen godt. Den vokser nemlig så hurtigt ved den temperatur, at man kan producere fisk med en vægt 1 kg på blot seks måneder. De lokale opdrættere høster således fisk to gange om året.. Foto: Nis Jensen Hvorfor fisk helt fra Vietnam? Hvad er baggrunden for at der i frysedisken ligger fisk, som er blevet transporteret til os fra den anden side af jordkloden? Produktionen af især hajmaller er steget eksplosivt i de seneste ti år, fra en nærmest ubetydelig produktion i 1999 til mere end 1,3 millioner ton i Til sammenligning kan nævnes, at den norske produktion af burlaks i 2008 var på knap ton. Fiskefarme er skudt op som paddehatte og fiskeindustrier, der tager sig af slagtning, filettering, indfrysning og pakning, har sat gang i beskæftigelsen. Der er flere grunde til produktionens succes: Omkostningerne til bl.a. lønninger er særdeles lave i Vietnam, udgifterne til vandrensning er meget lave eller ikke eksisterende, iltning af vandet er ikke nødvendigt, da fisken kan opsnappe atmosfærisk luft i overfladen, fisken vokser særdeles hurtigt i de vietnamesiske dambrug. Derfor kan fiskene produceres billigt, og netop prisen er en af de væsentligste konkurrenceparametre på det internationale marked. Danske fiskere og fiskeopdrættere føler sig naturligvis med god grund presset, men det er den velkendte bagside af globaliseringen. Bæredygtig produktion? Det angives ofte, at opdrættet af flodmallen foregår under bæredygtige forhold. Nu er bæredygtighedsbegrebet jo åbent for fortolkning, men det er sandt, at energiforbruget ved opdrættet er relativt beskedent og dermed klimavenligt. Der bruges ikke energi til iltning af vandet, og vandet renses ikke efter brug. Det sparer energi. Det er dog ikke en bæredygtig strategi set fra vandmiljøets side. Den store produktion går i vid udstrækning til eksport, selv til den anden side af jordkloden, hvilket er godt for Vietnams økonomi, men til gengæld kræver transport over lange afstande og derved bidrager til kul-dioxyd-udledningen. Kvaliteten Fisken er ikke en rig kilde til de sundhedsgavnende marine fedtsstoffer, som vi finder hos sild, makrel, laks og ørred, fordi der er tale om en knap så fed fisk. Det er derfor ikke overraskende, at den ikke indeholder så mange omega-3-fedtsyrer som f.eks. laks og ørreder. Det hænger også sammen med den føde fiskene får. Der er betydeligt mindre protein og fedt i mallefoderet. Der anvendes noget fiskemel og fiskeolie, men især planteproteiner er udover vitaminer vigtige ingredienser. Foderet leveres hovedsagligt af specielle fiskefoderfabrikker. I mindre familieopdræt producerer dambrugerne selv fiskefoder. I de tilfælde er sammensætningen af foder og dermed fiskeproduktet ikke standardiseret. Foderet til flodmaller kan være sammensat som vist i tabellen. Til sammenligning er vist sammensætningen i en type ørredfoder samt et ålefoder. Mallefoder Ørredfoder Ål Protein 28% 44% 50% Fedt 6% 26% 26% Side 9

10 "Solidaritet, ikke almisser" Sådan lød parolen for Vietnamindsamlingen Giro 1616 og titlen på ny artikel om kommunisten og mennesket Otto Sand Chris Holmsted Larsen (mag.art. i historie, født1973) leverer et spændende portræt af kommunisten og mennesket Otto Sand Hans arbejde i Vietnambevægelsen førte til stiftelsen af De Danske Vietnamkomiteer (DDV), og han formåede at samle ungdommen på venstrefløjen i solidaritetsarbejdet med Vietnam. Han var en markant person, der ikke ville rette ind efter partilinjen i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), og blev ekskluderet i Chris Holmsted Larsen er også forfatter til bogen Tiden arbejder for os DKP og Vietnamkrigen , hvor han gennemgår DKPs arkiver. Til den nye artikel har han lavet en række interview. Artiklen koncentrerer sig om at formidle det nye kildemateriale og i mindre omfang den politiske udvikling i Vietnam-arbejdet. Barndom og ungdom Otto Sand blev født i Han var påvirket af moderens»kristne tro, men nok vigtigere: hendes vedholdenhed og intellektuelle overskud og ambitioner om at give børnene en bedre tilværelse«. Han var som 17-årig meget religiøs, men blev stærkt påvirket af andre familiers ekstreme fattigdom. I 1935 var det slut med pacifisme og kristendom, som han skrev til datteren i 1959:»Jeg havde gennemskuet kirkens løgn om, at bare vi beder til gud vil alt blive bedre, så jeg meldte mig ind i først DKU og en måned senere i partiet. Det har jeg ikke fortrudt siden, selv om jeg naturligvis ikke altid har været tilfreds med den måde, vi gjorde tingene på«. Han mødte sin første kone Lis, som fulgte ham ind i DKU, og blev påvirket af den spanske borgerkrig, der startede i 1936, og fascismens fremmarch. Besættelsen og 1950 erne Under krigen indeholdt hjemmet i Vanløse et illegalt trykkeri. Efter en ransagning i 1942, måtte han gå under jorden. Han var med i lokal modstandsgruppe under det kommunistisk ledede BOPA (Borgerlige Partisaner), hvor han stod for instruktion og distribution af våben. Han deltog i tyverier af våben og stikkerlikvideringer, og var psykisk mærket resten af livet af sine oplevelser under krigen. Efter befrielsen havde familien det svært. Manglen på arbejde fik ham i 1947 til at emigrere til Stockholm, hvor han og konen boede til Efter hjemkomsten fik han arbejde, og kom i Side 10 Af Wilfred Gluud Foto: Nis Jensen Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. 152 sider, 99 kr. Tema om Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Artiklen Solidaritet, ikke almisser om kommunisten og mennesket Otto Sand af Chris Holmsted Larsen, side DKPs ledelse i København. Under Ungarn-krisen og opgøret med Aksel Larsen i 1958, som endte med dannelsen af SF, forblev han trofast mod partilinjen. I 1958 rejste Sand med familien til Lenin-skolen i Moskva, og kort før hjemrejsen i 1959 skrev han, at»det eneste jeg er rigtig sikker på er den ideologiske eller politiske om du vil - kamp vi fører er helt i overensstemmelse med både mine instinkter, intuition og tilværelse«. Otto Sand var fra 1960 arbejdsløs i næsten to år, hvor han arbejdede som partiaktivist. I 1962 blev han ansat på partiavisen Land og Folk. Datteren Kira Sand husker:»han kendte jo godt korruptionen og lortet derinde. Men det at opleve det på egen hånd, det havde han det ikke godt med. Han var jo en blød mand, og han var et dybt hæderligt menneske, der ikke havde det godt med de småintriger, smiger og snusk, der trivedes i Dronningens Tværgade. Sådan ville han ikke arbejde«. I Vietnam voksede antallet af militære rådgivere fra USA til i 1964, og 8. marts 1965 landsættes de første regulære kamptropper, Otto Sand Årbog 2009 som blev udvidet til amerikanske soldater inden årets udgang. Nørrebro Vietnamkomite I 1965 blev Otto Sand skilt fra konen, og flyttede ind i et værelse i Havnearbejdernes Forbund på Nørrebro. Her var det»sand, der tog initiativ til den første regulære Vietnam-komite, da han i (2. marts) 1966 dannede Nørrebro Vietnamkomite«(som har kontor, hvor han bor), men artiklen uddyber ikke dette afgørende skridt. Komiteen består mest af fagforeninger. Dengang var der mange mindre fagforeninger eller afdelinger med hovedkvarter på Nørrebro, og»mange yngre DKP ere, der alle delte Sands kritik af partiledelsen og dennes angivelige revisionistiske kurs«. Formålet var ikke længere fred, men»usa ud af Vietnam«, og man arrangerede en vellykket Vietnamweekend maj med 150 deltagere. Den var bakket op af 21 lokale fagforeninger og 10 politiske organisationer. DKPs københavnske afdelinger havde 19. januar et fælles Vietnammøde, og Erik Jensen skriver i sine erindringer,»at vores folk havde flertal i DKPs Københavnsledelse. Der sad Otto Sand, og han blev støttet af sine gamle frihedskæmpervenner.«man fik snart følge af Amager Vietnamkomite og fem komiteer mere. Vietnamindsamlingen Giro 1616 I juni 1966 oprettedes den betingelsesløse Vietnamindsamling Giro 1616 til fordel for DRV- Nordvietnam og befrielsesfronten FNL. DKPs internationale sekretær Ingmar Wagner kom i mindretal med et gammelt forslag om en tre-fløjet humanitær indsamling. Otto Sand blev valgt som sekretær og man fik kontor hos havnearbejderne sammen med Nørrebro Vietnamkomite. Det kontroversielle er, at indsamlingen ikke er humanitær, men at pengene gives uden nogen betingelse for deres anvendelse. Det overlades til vietnameserne selv at bestemme, så de kunne anvende dem til våben. Det medførte, at man ikke fik Justitsministeriets tilladelse, men fortsatte flere år uden. I virkeligheden gik bidragene sandsynligvis mest til Informationskontorer i Vesteuropa, måske også til medicin. Vietnamkomiteerne I utilfredshed med den brede Vietnambevægelses fokus på fred og stop bombardementer, sluttede de syv komiteer i København sig i marts 1967 sammen til De Storkøbenhavnske Vietnamkomiteer (DSVK). De bestod af enkeltmedlemmer med mange var menige DKP ere og DKU ere. Målet var

11 USA ud af Vietnam, og støtte til Befrielsesfrontens 5-punkts og Nordvietnams 4-punkts erklæringer. I slutningen af 1967 var der 15 komiteer. Største demonstration 27. april 1968 Den største demonstration var arrangeret af DSVK, og fandt sted 27. april 1968 med over deltagere. Demonstrationen gik fra Christiansborg Slotsplads til USA s ambassade på Dag Hammarskjölds Allé med paroler som Bekæmp den amerikanske imperialisme, USA ud af Vietnam - Danmark ud af NATO samt Bryd med Saigon - anerkend FNL og Nordvietnam. Da demonstrationen sluttede, udbrød der uroligheder og politiet for hårdt frem. De voldelige sammenstød kom til at præge debatten, og striden forstærkedes mellem den radikale fløj omkring DSVK, og de, der mente, at politisering af bevægelsen vanskeliggjorde arbejdet med at skabe bred folkelig opbakning mod krigen. De Danske Vietnamkomiteer december 1968 afholdt De Storkøbenhavnske Vietnamkomiteer (DSVK) landskonference for at samle alle landets 26 Vietnamkomiteer. Op til mødet havde Land og Folk fremhævet, at DKPledelsen ønskede at bevare bredden i Vietnamarbejdet og var imod en radikalisering. Chris Holmsted Larsen har fejlagtigt fået den opfattelse, at Ingmar Wagner deltog, men det var DKP ere fra lokale Vietnamkomiteer, der stod for mindretallets synspunkter. Otto Sand holdt et indledende oplæg (som Chris Holmsted Larsen ikke nævner) på landskonferencen, hvor han slutter med at sige:»uden et klart politisk sigt i arbejdet, med en målsætning, der i størst mulig grad understøtter det vietnamesiske folks behov for politisk og moralsk støtte, er det heller ikke muligt at tilrettelægge de praktiske handlinger. Den første betingelse herfor er, at vi klart ser sammenhængen i tingene - både nationalt og internationalt. Vi har stillet os entydigt på dette tapre folks side - det er vor pligt at angribe og afsløre vor fælles fjende: USA-IMPERIALISMEN. Det er tåbeligt at arbejde for og ønske "fred i Vietnam" og samtidig vige udenom kampen imod årsagen til det vietnamesiske folks lidelser. Den politik, vi skal føre, bestemmes i denne sal og hverken i Moskva, Peking, Havanna eller nogen andre steder inden for eller uden for dette lands grænser.«otto Sand-fløjen prøvede at få opbakning i DKP, men blev udmanøvreret af ledelsen, og i marts blev Otto Sand og fem andre medlemmer af DDVs landsledelse ekskluderet af DKP. Allerede i efteråret 1968 havde en gruppe højskolelærere og intellektuelle startet et initiativ til en ny bred humanitær Vietnam-indsamling, som DKP-ledelsen tilsluttede sig. Det blev offentliggjort 19. januar 1969 flere uger inden partikongressen i februar. Verdensbankdemonstrationer De Danske Vietnamkomiteer var initiativtager til demonstrationer i forbindelse med Verdensbankens kongres i København september Sammen med en række andre organisationer på venstrefløjen blev demonstrationerne forberedt med udgivelsen af en Verdensbankpjece. Efter demonstration 21. september var der voldsomme uroligheder, som strakte sig over flere dage med regulære gadekampe mellem politi og demonstranter. Otto Sand var hurtigt ude med at udsende en udtalelse der fordømte aktionerne. Men flertallet i DDVs landsledelse var uenig og udsendte en ny pressemeddelelse, der tog afstand fra Sands erklæring. På det efterfølgende møde var Otto Sand i mindretal, og blev ikke genvalgt til DDVs landsledelse. Otto Sand havde fra 1969 lidt af sukkersyge, og helbredet blev ikke bedre med årene. I 1982 fik Otto Sand lov til at blive genoptaget i DKP, sikkert for at pleje gamle venskaber, men han døde to år efter, 69 år. Nekrolog Citater fra en nekrolog i Vietnam nr. 4,1984: Dansk Vietnamesisk Forening, der var Vietnam-bevægelsens arvtager, bragte en mere respektfuld nekrolog (end DKPs avis Land og Folk), skrevet af Wilfred Gluud, som tilskrev Sand hovedansvaret for, at Giro 1616 under parolen Ikke almisse men solidaritet blev et politisk brændpunkt for ungdomsoprøret. Gluud skrev videre, at Sand kunne være skarp og kompromisløs, men også inspirerende og parat til at lytte til andres synspunkter samt, at»otto vil blive husket for sin betydning for politisering og radikalisering af Vietnambevægelsen et arbejde som både DVF og andre venskabsforeninger bygger på i dag.« Side 11

12 Fortsat modstand mod bauxit-miner Den vietnamesiske regerings planer om storstilet udvinding af bauxit møder modstand i brede kredse. Frygt for yderligere afhængighed af Kina Bauxit er en malm, der anvendes til udvinding af aluminium, og hovedparten af den aluminium der i dag fremstilles, er baseret på bauxit. Vietnam har store forekomster af bauxit. Nogle kilder taler om, at Vietnams bauxitforekomster kan være verdens tredjestørste. De aktuelle planer handler om udvinding af bauxit i Det Centrale Højland, især i provinserne Lam Dong og Dak Nong, og det første anlæg ventes at gå drift i Tan Rai i Lam Dong-provinsen i april Bauxit brydes i åbne miner, hvor betydelige mængder jord skal fjernes fra overfladen. Raffineringsprocessen producerer som biprodukt store mængder af ætsende rødligt slam. Normalt regner man med, at der produceres tre ton slam for hvert ton aluminium. Derfor kritiseres projektet for at kunne blive til stor skade for den produktion af kaffe og kakao, der i øjeblikket findes i området. Netop produktionen af bl.a. kaffe har gjort store fremskridt i de seneste år, især i frugtbare områder i Det Centrale Højland, og har dermed bidraget til Vietnams økonomiske fremgang. Det er altså netop disse områder, der er i centrum for planerne om bauxit-minedrift. Ætsende rødt slam I Vietnam Ajour nr. 4, 2009, fortalte vi om de protester, der blev rejst i løbet af Protesterne handlede dels om faren for miljøkatastrofer ved udslip af ætsende rødt slam, dels om bekymring for øget kinesisk indflydelse og den øgede afhængighed af Kina. En af de største investorer i det vietnamesiske bauxit-eventyr er det statslige kinesiske aluminiumselskab, Chalco, der er verdens næststørste aluminiumsproducent. Protesterne kom ikke kun fra oppositionsgrupper, men også fra kredse som myndighederne ikke uden videre kunne afvise. En af de fremtrædende kritikere af projekterne var den 97-årige tidligere general Vo Nguyen Giap. Hvis læseren synes, at historien om miljøkatastrofer i forbindelse med ætsende rødt slam, der slipper ud i floderne, lyder bekendt, er det ikke underligt. Der var nemlig netop det, der skete i Ungarn 4. oktober, hvor slam fra bauxit-produktion slap ud i Donau med omfattende konsekvenser for miljøet. Ulykken i Ungarn blev meget omtalt Side 12 Af Morten Rasmussen i europæisk presse, og nyheden nåede også frem til Vietnam, hvor den forståeligt nok fyrede op under diskussionen om de vietnamesiske bauxitprojekter bag protestbrev Det blev forfattet et åbent brev 22. oktober til Vietnams øverste ledere underskrevet af over fremtrædende personer, herunder forskere, økonomer, militærfolk, forfattere og andre kulturpersonligheder. Den mest bemærkelsesværdige underskriver er den højt respekterede madame Nguyen Thi Binh. Hun blev verdenskendt for sin deltagelse i fredsforhandlingerne, der førte til Vietnam-krigens afslutning, og hun har senere beklædt poster som undervisningsminister og vicepræsident for Vietnam. I dag er hun 83 år, men ganske som for general Giaps vedkommende er alder ingen hindring for fortsat engagement i samfundsanliggender. I brevet foreslås, at konstruktionsarbejdet i Tan Rai øjeblikkelig stilles i bero, og at forhandlinger om opførelse af et anlæg i Nhan Co i Dak Nongprovinsen stoppes indtil videre. Man foreslår også, at der oprettes en uafhængig gruppe af forskere til nærmere at belyse konsekvenserne af planerne om bauxit-udvinding. Gruppens resultater skal præsenteres for både Nationalforsamlingen og offentligheden, så alle har mulighed for at give deres mening til kende. I brevet betvivler man den økonomiske rentabilitet af projekterne, blandt fordi der foruden selve anlæggene kræves udbygning af vejnettet såvel som havnefaciliteter. Det fremhæves også, at den forventede produktionskapacitet ikke kommer til at forsyne andre markeder end det kinesiske med yderligere afhængighed af Kina til følge. I værste tilfælde kan Vietnam blive nødt til at droppe sine planer om bauxit-udvinding, hedder det i brevet. Det vil være et hårdt økonomisk slag i betragtning af de ressourcer, der allerede er brugt. Men prisen for at gennemføre projekterne vil blive endnu højere i tilfælde af miljøkatastrofer. Regeringen fastholder indtil videre planerne. Den hævder, at der er taget fornøden højde for miljørisikoen, men miljøministeren har dog udtalt, at efter katastrofen i Ungarn må vi yderligere studere sikkerheden ved aluminiums udvinding for at sikre os yderligere. Internetavisen Vietnam Net har været meget aktiv i denne sag, og også lavet en online debat. www davifo.dk

13 Engelsk er svært for vietnamesiske tunger Indsamlingen Hospitalsudstyr til Vietnam har igen haft Anette Winther udsendt som volontør som engelsklærer på hospitalet i Bao Loc. Hun var udsendt i toogenhalv måned fra 1. august, og afsluttede besøget med en tre ugers ferie og udforskning af det dejlige land Da jeg ankom i august, var der mange elever, der startede med at lære engelsk. Mange af de gamle og en del nye. Det viste sig, at en del af de frafaldne skyldtes højgraviditet eller nedkomst, så det måtte siges at være plausibelt! Jeg har måttet udvide holdantallet til fem. Sidste år var der tre. Da jeg også har 2 aftenskolehold, underviser jeg 27 timer om ugen, så man kan roligt sige, jeg får min lyst styret. Det er naturligvis en stor udfordring, når holdene dog ikke lægeholdet således bliver blandet af kendte og ukendte, men det går. Der meldte sig ca. 80 elever, men hen ad vejen er der et vist frafald! Der er nogle, der føler, det er for svært og nogle, der føler sig presset på tid. Tårnhøj beundring Min beundring for mange af disse sygeplejersker er tårnhøj. Mange af dem skal hjem og styre et hus med mand og børn og hvad der ellers hører til. Og de står som regel uden de hjælpemidler, jeg har derhjemme her er der tale om hjemmelavet mad fra grunden, ingen halvfabrikata!!. Men de klør på, og jeg føler stor glæde ved at høre og mærke, at for de gamle var der virkelig noget at bygge på fra sidste år, og blandt de nye er der en del, der bare vil Af Annette Winther Men det er også svært for en lærer at kæmpe mod mandagstravlhed. Her som hjemme i Danmark føler mange patienter stor trang til at komme til læge efter en weekend. Der er møder, som der er mange af, konferencer, hvor de inviterede oftest skal deltage, og partimøder, lægernes hastværk med at komme hjem til deres privatpraksis og en gang imellem også forståelig træthed. Men det betyder, at en klasse sjældent præsterer de samme elever alle tre undervisningsgange om ugen og det strider imod alt, hvad jeg tænker om disse elever, at forlange hjemmearbejde gjort det sker, men sjældent. Men efter min bedste vurdering vil der, efter jeg er rejst 13. oktober være ansatte på Bao Loc Hospital, der har forbedret deres engelsk betydeligt, andre, der har fået lyst til at studere videre og mange, der kan noget/en del/ lidt. Men engelsk er et svært sprog for en vietnamesisk tunge. Gamle og dårlige vaner Med til en slags status hører også at fortælle, at det bedste hold lægernes i høj grad har udvidet deres ordforråd. Vi diskuterer mange ting, politiske, moralske, opdragelse, kulturforskelle etc., og der er brug for mange ord og mange slags ord. Det klarer de fint. Men gamle og dårlige vaner har jeg ikke kunnet udrydde, jo, i klassen, men når vi så mødes og taler privat, falder de tilbage i de manglende endelser, det for hurtigt talte sprog og andre faldgruber. Det absolutte begynderhold er helt fri af disse dårlige vaner. Det er en fornøjelse. Til gengæld kræver det stor selvdisciplin af dem at skulle fortsætte på egen hånd. Hvis de ikke gør det så visner deres nylærte færdigheder. Udover dette er det jo stadig en fornøjelse at ankomme til hospitalet om morgenen og om eftermiddagen og hilse på alle. Smilene er store, og jeg føler mig virkelig velkommen. Alle viser den største lyst til at hjælpe mig med alt tænkeligt. Børnene på hospitalet er vidunderlige. Både dem, der kommer på besøg og de indlagte. Et besøg givet af Gud Jeg havde en fantastisk oplevelse. En ældre (ja, han var såmænd kun 61 år!) kræftpatient havde hørt, der var en engelsklærer på hospitalet. Han mente selv at kunne noget engelsk, så ville jeg besøge ham? Naturligvis, og han kunne meget engelsk. Da jeg gik efter mit første besøg, erklærede han, at dette besøg var givet ham af Gud og han var meget glad. Jeg nåede at besøge ham to gange, før han døde. Det skal fremhæves, at jeg har haft mange meget fine oplevelser. Det er 10 år siden, jeg besluttede efter min pensionering at forsøge at undervise i engelsk i Vietnam. Det har været en vidunderlig måde at afslutte mit aktive virke, så tak til alle, der i DVF og udenfor har gjort det muligt. Side 13

14 Landsbyer med speciale i plastikaffald Hvert år bliver der produceret mange millioner ton plastik. Den estimerede produktion på verdensplan varierer, men er sandsynligvis langt over 300 millioner ton. I Vietnam specialiserer nye håndværkslandsbyer sig i genbrug af al slags affaldsplastik Plastik er et allestedsnærværende materiale, der bruges til at fremstille enorme mængder af forskellige varer. Disse varer bliver i mange tilfælde kun brugt én gang som eksempelvis de milliarder plastikposer, der bliver produceret på verdensplan hvert eneste år. Store mænger af denne plastik ender som affald på land og i havet. Dertil kommer de drivhusgasser, der udsendes både fra produktionen og bortskaffelsen af plasten. De folk, der indsamler og genbruger plastik, spiller derfor en vigtig rolle i at mindske forureningen og bevare ressourcer. I udviklingslandene samler og sorterer folk affald på gaden og fra lossepladser til gensalg. Når de forskellige typer affald er indsamlet og sorteret, bliver det solgt til skrothandlere. Traditionelt har byer på landet i Vietnam produceret kunsthåndværk, når man ikke havde travlt med at så eller høste. Efterhånden har mange landsbyer opbygget en ekspertise i at fremstille særligt specialiserede varer. Bestemte landsbyer er blevet kendt for eksempelvis vævning, træarbejde, lakerede produkter og metalvarer. Side 14 Af Warwick Pearse, OurWorld 2.0 I takt med industrialiseringen flyttede mange landsbybeboere til byerne, men bevarede deres netværk og evner til håndværket, og fremstillede varer til markederne i byerne. Nogle landsbyer fremstillede for eksempel møbler, dyrkede blomster eller lavede redskaber til folk i byerne. Andre landsbyer skiftede fra at fremstille de traditionelle håndværk til at fremstille andre varer, der var mere efterspurgte af det industrialiserede samfund. Nu findes der mange landsbyer med speciale i genbrug af plastik, papir eller metal. Der findes landsbyer med et håndværksspeciale ikke blot de, der fremstiller kunsthåndværk til turister, men andre, der specialiserer sig i genbrug af alle typer af plastik, også plastikaffald. Indbyggerne i disse landsbyer køber plastik fra skrothandlere eller direkte fra affaldsindsamlerne og bearbejder det til plastikkugler eller plastfilm, der kan bruges til at fremstille nye plastvarer. Trieu Khuc uden for Hanoi Indbyggerne i landsbyen Trieu Khuc, der ligger ca. 30 minutters kørsel fra Hanois centrum, skiftede fra traditionel fremstilling af papir til genbrug af plastik. Ifølge en undersøgelse af Pham Le Duc fra Vietnam Environment Technologies Corporation og det vietnamesiske Urban Environment Company, der specialiserer sig i affaldsbehandling, er 77 firmaer og 300 mennesker beskæftiget med genbrug i landsbyen. Trieu Khuc ligner de fleste traditionelle vietnamesiske landsbyer med smalle veje med høje mure,

15 der omkranser gårdhaver og huse. Plastikaffaldet bliver ofte opbevaret på de små veje, mens det meste af genbrugsarbejdet foregår i familiens lille gårdhave eller i nærliggende små bygninger. Mange af dem, der er beskæftiget med genbrug af plastik i Trieu Khuc, er selvstændige. Mange får hjælp af familiemedlemmer, mens de mere lønsomme forretninger ansætter betalt arbejdskraft. Hver familievirksomhed koncentrerer sig om en bestemt del af genbrugsprocessen og en bestemt type plastik, som for eksempel at fjerne mærkater fra brugt tætningsmiddelemballage og dernæst kværne emballagen til småstykker. Andre specialiserer sig i at kværne og opvarme ølkasser og fremstille røde kugler af dem. For det meste fremstiller familievirksomhederne i Trieu Khuc småstykker eller flager, de sælger til fabrikker i Ho Chi Minh City eller Kina. Disse fabrikker producerer de færdige varer eller fibre til tøj, tæpper mv. Der er dog også familievirksomheder i Trieu Khuc, der køber kuglerne lokalt og fremstiller de færdige varer i landsbyen, for eksempel stole, bøjler og blinklysdæksler til biler. Større investeringer Virksomheder fra en anden landsby uden for Hanoi, Minh Khai, har investeret mere i udstyr end Trieu Khuc. En undersøgelse fra 2008 viste, at af 293 familier, der er beskæftiget med genbrugsaktiviteter, ejer 38 af dem deres egne lastbiler, som de bruger til at transportere plastikaffald til landsbyen og de færdigforarbejdede varer til markederne. De 600 mennesker, der er beskæftiget med genbrugsaktiviteter i denne landsby, fremstiller omkring ton varer hvert år. Størstedelen er enten plastikkugler eller plastfilm, der bliver solgt til fabrikker i Ho Chi Minh City eller Kina. Selv om noget af plastikaffaldet bliver sorteret i landsbyen, er meget af det, der kommer til Minh Khai, allerede blevet sorteret af affaldsindsamlere og skrothandlere, f.eks. flasker, plastikposer og plastfilm. Efter sorteringen bliver visse typer, som for eksempel plastikposer, renset og opvarmet til flydende plastik, som derefter forarbejdes til film eller kugler. Miljø og helbred Der er dog nogle alvorlige helbreds- og miljømæssige risici ved rensningen og opvarmningen. Plastik kan udsende giftige dampe, når det bliver opvarmet, og PVC-dampe kan forårsage astma. Blandet affald skaber yderligere risiko, fordi det kan indeholde patogener og giftige stoffer som asbest eller bly. Røgen fra det kul og træ, der bruges til opvarmningen, kan sammen med dampene fra det opvarmede plastik føre til luftforurening i landsbyen. Derudover bliver plastikaffaldet renset i vandtrug med mekanisk omrøring. Spildevandet, der indeholder fine stykker af plastik og plastikslam, bliver udledt i landsbyens kloakker, hvorfra det kan trænge ind i lokale vandveje og ødelægge den lokale drikkevandsforsyning, vanding og fiskefarmene. Luftforureningsproblemet kan dog reduceres ved at forbedre opvarmnings- og ventilationsteknologien. For eksempel kunne ventilation fjerne de varme plastikdampe fra arbejdspladserne. Disse dampe kunne indfanges af simple filtre, før de udledes i atmosfæren. Nogle indbyggere i landsbyen har installeret termostatkontrolleret elektrisk opvarmning, hvilket reducerer risikoen for overophedning og brændende plastik betydeligt. Vandforureningen kan også reduceres betydeligt ved at indsamle plastikslammet og plastikkuglerne, før de udledes i vandvejene. Genbrug af rensevandet er også en teknisk mulighed. Nogle indbyggere forsøger allerede at filtrere vandet og installere ventilation, men bestræbelserne sker kun langsomt. I Vietnam bliver miljødirektiver for familiedrevne virksomheder kun sjældent håndhævet, fordi der er en opfattelse af, at det affald, de genererer, ikke har nogen stor betydning i forhold til større virksomheder. Model for genbrug af plastik På trods af de helbreds- og miljømæssige omkostninger undgår man med genbrugsplastik problemerne med unødvendige lossepladser og forurening samt de drivhusgasser, der opstår ved syntetiseringen af nyt plastik hvoraf meget af det alligevel kun bliver brugt en gang. Landsbyerne nær Hanoi med speciale i plastikhåndværk har en stor miljømæssig gavn, samtidig med at de giver beskæftigelse til mange mennesker. Desuden har de vist, at traditionelle former for produktion kan omstilles til at bruge materialerne fra det industrielle samfund, uden at det kræver de store investeringer. Når man tænker på, at det globale marked for genbrugsplastik med al sandsynlighed vil blive større i takt med den hastige udvikling og urbanisering, kunne den driftige og innovative ånd fra indbyggerne i håndværkslandsbyerne være en god økonomisk model for andre lande. Side 15

16 Miljømagasin på internettet Birdlife International er et globalt netværk for over 60 uafhængige organisationer fra mere end 100 lande. Birdlife International in Indochina er en underorganisation, der omfatter Vietnam, Laos, Cambodja og Myanmar (Burma) med kontorer i Vietnam (Hanoi) og Cambodja (Phnom Penh). Selv om navnet refererer til fugle, er organisationens virke bredere og omfatter natur- og miljøbeskyttelse i almindelighed, værn om biodiversitet, udvikling af naturreservater og meget andet. Babbler er en publikation, der udgives af Birdlife International in Indochina. Den udgives ikke på papir, men på internettet. Man kan downloade alle de hidtidige 35 numre - og det er helt gratis. Der kommer fire numre årligt, og størrelsen er vokset støt med tiden - de seneste numre er nået op omkring de 60 sider. Så der er rigeligt med læsestof. Lad os se lidt nærmere på nr. 34, dateret juli Som mangeårigt redaktionsmedlem på Vietnam Ajour ser man hurtigt nogle forskelle, der hænger sammen med, at dette er en internetpublikation. Nummeret er på 61 sider, et sidetal der ville være umuligt for en papirpublikation, hvor sidetallet skal være deleligt med fire. Siderne har Side 16 Af Morten Rasmussen også et format, der ikke ligner en papirpublikation. En side i Babbler svarer til et skærmbillede. Udgiverne behøver tydeligvis ikke at bekymre sig om at begrænse sidetallet af hensyn til trykkeog portoomkostninger. Layoutet i øvrigt er godt gennemarbejdet, med flotte farvefotos m.m. På papir ville det have været et rigtig lækkert blad at holde i hænderne. Selv om artiklerne altså ofte er lange, og der i almindelighed er mange af dem, mener jeg ikke, at der er problemer med kvaliteten. Det er tydeligt, at artiklerne er skrevet at folk med forstand på emnerne. De er præget af både begejstring og indignation. Når det kommer til miljøpolitiske spørgsmål er tonen aldeles bramfri. Kommentaren en slags lederartikel på side 1, kritiserer med mange konkrete eksempler myndighederne for manglende vilje til at værne om biodiversiteten i Vietnam. Vietnam kritiseres for bidrag til skovfældning i Laos, og vietnamesiske kriminelle bander og muligvis også ambassadepersonale hævdes at være involveret i ulovlig jagt på næsehorn i Sydafrika (hvor hornene siden eksporteres til Vietnam). I nr. 34 kan man derudover finde: Et syv siders tema om den nyligt åbnede nationalpark Chu Yang Sin i Vietnams centrale højland. Regionale nyheder om f.eks. tørke og dæmningsbyggeri ved Mekong-floden. Oprettelse af en politienhed til bl.a. bekæmpelse af handel med og jagt på fredede dyr (noget myndighederne godt kan finde på). Elefanters mystiske død, muligvis forårsaget af brug af pesticider. Oprettelse af gribberestauranter, som ikke er restauranter, hvor mennesker spiser gribbe, men steder hvor gribbe, der er truet af sultedøden, fodres med døde køer og vandbøfler. Afvikling af vandreservoirer, der truer med at udtørre den store Tonple Slap sø i Cambodja. Detaljerede rapporter (i alt 16 sider) fra diverse miljø- og naturprojekter. Boganmeldelser. Som det ses er der meget stof bare i dette ene nummer, og for enhver, der er interesseret i miljø og natur i relation til Vietnam og dets nabolande, må Babbler være et must. Og så er det som sagt helt gratis. Links Birdlife International: Birdlife International in Indochina: Babbler:

17 Artikel fra Babbler nr. 34, lettere forkortet Hvad er de virkelige omkostninger ved vandkraft? Bidraget fra vandkraft til Vietnams industrialiseringsproces er uklart. Vandkraftens indvirkning på miljøet er ofte ikke en del af beregningen. Investorer kender den kontante pris på 1 kilowatttime elektricitet fra vandkraft. Derimod er der ikke regnet på omkostningerne ved, at tusinder af hektar naturskov bliver ødelagt af vandkraftprojekter eller omkostningerne ved, at tusinder af mennesker skal genbosættes, når deres jord skal anvendes til vandkraftværker. Mange vandkraftværker bliver bygget ved Dong Nai floden i det centrale Vietnam. Det bekymrer forskere og miljøforkæmpere og de næsten 17 millioner mennesker, hvis tilværelse afhænger af denne flod. Hidtil er 26 vandkraftprojekter ved Dong Nai blevet godkendt. Nogle er allerede taget i brug. Når de alle er færdige, vil de tilsammen producere megawatt elektricitet. Vandkraft kommer, skove forgår Ministeriet for Industri og Handel har bedt regeringen om at afvise planer for 38 vandkraftværker og om at begrænse omfanget af 35 andre for at mindske deres indvirkning på miljø og samfund. Der er op til 393 vandkraftprojekter med en kapacitet på i alt megawatt i ni provinser i de centrale kystområder og det centrale højland, herunder Quang Nam, Quang Ngai, Binh Dinh, Phu Yen, Kon Tum, Gia Lai, Dak Lak, Dak Nong og Lam Dong. Dak Lak alene har udpeget 79 potentielle steder til bygning af vandkraftværker. Ud fra ovenstående projekter, som blev godkendt af regeringen på forslag fra Ministeriet for Industri og Handel, har nogle provinser i den nedre del af Dong Nai-floden godkendt hundredvis af små og mellemstore projekter. Lam Dong-provinsen, som ligger i den øvre del af Dong Nai-floden, har godkendt 57 projekter. 25 af dem er under opførelse eller allerede sat i drift. Vandkraftdæmninger omgiver de kystnære dele af Dong Nai-floden, hvor naturskove er ved at forsvinde. Miljø, økologi og livsgrundlaget for millioner af mennesker er truet. Vicedirektør Luong Van Ngu fra Lam Dong-provinsens Institut for Naturressourcer og Miljø siger, at de 25 igangværende og allerede færdige vandkraftværker har betydet, at mere end hektar skov er blevet fjernet. I gennemsnit kræver en produktionskapacitet på 1 megawatt elektricitet, at der fældes hektar naturskov. Det betyder, at en produktion på megawatt strøm fra 26 anlæg ved Dong Nai-floden vil kræve, at hektar skov bliver fældet. Hvor er folkets stemme? Hvis alle 26 vandkraftværker bliver bygget ved Dong Nai-floden, vil antallet af mennesker, der bliver tvunget til at flytte, blive enormt. Opførelsen af anlægget Dong Nai 3 vil alene fremtvinge genbosættelse af 550 familier med 5000 mennesker. Dr. Dao Trong Tu fra Center for Bæredygtig Udvikling af Vandressourcer og Tilpasning til Klimaændringer og tidligere generalsekretær for Vietnams kommission for Mekong-floden, siger at genbosættelse forårsaget af vandkraftprojekter er en "yderst alvorlig sag". Når et projekt bliver designet, skal investorerne korrekt og udtømmende beregne de udgifter, de skal betale, men deres beregninger er relative. Da lederne fra tre landsbyer i Tra Bui-kommunen i Bac Tra My-distriktet i den centrale provins Quang Nam sammen med lokale folk protesterede mod to vandkraftprojekter, viste det folkets holdning mod investorers og lokalregeringers mangel på socialt ansvar. Nguyen Van Du fra Ministeriet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter med ansvar for at følge levevilkårene for mennesker efter genbosættelse siger: "Vi ønsker forskningsprojekter om virkningerne af vandkraftprojekter for de mennesker, der bliver genbosat. Uden dette arbejde kan jeg ikke sige noget" Side 17

18 Forebyggelse af seksuelt misbrug Der er langt fra pigerne i Little Rose Warm Shelter til beslutningstagerne i Hanoi. Men faglig styrkelse af medarbejderne på shelteret, faglige netværk imellem socialarbejdere og oplysningsarbejde på lokalt niveau er små skridt på vejen i den rigtige retning Af Katrine Riisgaard Pedersen Jeg var lige ved at tro, at jeg var stået af flyet en gang for tidligt, da jeg, efter at være ankommet i Saigons lufthavn, kørte ind igennem byen. Efter fem år siden jeg sidst var i Vietnam, mindede Saigon mig umiddelbart mere om Bangkok end den by, jeg huskede. Glitrende Gucci og Louis Vuittonforretninger med varer til europæiske priser lå side om side med lokale fast food-kæder, oplyste shoppingmalls og store internationale hoteller. Gaderne var om muligt endnu mere trafikerede end før, og stort set alle motorcyklister bar hjelm. Førstehåndsindtrykket af Saigon som asiatisk storby i rivende udvikling stod i skærende kontrast til den virkelighed, der mødte mig på den anden side af Tan Thuan-broen og ude i District 7, hvor i Little Rose Warm Shelter ligger på en lille forsømt og hullet sidevej knap fem kilometer syd for centrum. En anden verden Her i huset bag den anonyme låge bor omkring 20 piger, som med hjælp fra en håndfuld dedikerede medarbejdere, forsøger at skabe sig et liv, der er bedre end det, de kommer fra. Det kan være en opvækst i slum, alkoholiserede forældre eller et liv på gaden med tiggeri som primær beskæftigelse. De konkrete omstændigheder er forskellige, men et gennemgående træk er, at pigerne kommer fra familier på samfundets bund. Familier, som er faldet igennem det - noget hullede sikkerhedsnet, der er spændt ud under den del af befolkningen, som ikke umiddelbart drager nytte af de rekordhøje vækstrater, Vietnam har oplevet de sidste år. Det er en svær start på livet for børn, der vokser op i sådanne familier. Fattigdom kombineret med manglende uddannelse, alkohol- eller stofmisbrug og vold er medvirkende årsag til, at disse børn er socialt udsatte og nogle af dem udsat for seksuelt misbrug. Behandling og forebyggelse Der er en iøjenfaldende mangel på viden om årsager og metoder til forebyggelse af seksuelt misbrug i Vietnam. I de konkrete tilfælde ageres der kun sjældent på det, selv i tilfælde, hvor barnets nære omgivelser ved, at det foregår. Derfor handler shelterprojektet ikke bare om at styrke rehabiliteringsforløbet for de piger, der har været udsat for seksuelt misbrug, men også om at hjælpe de øvrige piger til at sige fra og gennem oplysningsarbejde på lokalt niveau at forebygge, at det sker for andre børn som er i risikozonen. Når det handler om forebyggelsesindsatsen omfatter projektet ikke bare Little Rose Warm Shelter, men også fire andre sheltre og projekter, som alle arbejder med udsatte børn og unge i Ho Chi Minh Byen Medarbejderne fra de fem sheltre og projekter har en central funktion i forhold til at udbrede viden om seksuelt misbrug og metoder til forebyggelse heraf. Med en solid træning og et velforberedt oplysningsmateriale i rygsækken går de ud et par gange om måneden og oplyser og skaber debat om emnet blandt ngo er, lokalt i beboelseskvarterne og på universiteter. Medarbejderne fra de fem sheltre og projekter er meget begejstrede for det materiale bøger og film der er blevet udviklet på vietnamesisk, for der fandtes ikke noget oplysningsmateriale i forvejen. De fortæller engageret om den nye viden, de har fået, og om det faglige fællesskab, de har fået med andre kolleger en mangelvare i et land hvor socialområdet som fag og profession først nu er ved at blive officielt anerkendt og udviklet. Og selv om der er langt fra shelteret i syd til beslutningstagerne i nord, er der noget, der tyder på, at projektet har ramt rigtigt i forhold til nogle af de udmeldinger, der kommer fra central hånd i disse år. I erkendelse af, at det eksisterende system ikke formår at håndtere de voksende sociale problemer Vietnam oplever, har regeringen således fremlagt ambitiøse planer for en styrkelse af den sociale sektor, herunder uddannelse af socialarbejdere. Forhåbentlig kan shelterprojektet med sit fokus på faglig styrkelse, netværk og lokalt oplysningsarbejde ikke mindst i forhold til universiteterne være et lille bidrag til denne proces, og på den måde et lille skridt i den rigtige retning. Side

19 Nyt fra Hospitalsindsamlingen Af Helle Blom, Formand Hospitalsindsamlingen Hjælp syge Børn i Vietnam Hospitalsindsamlingen holdt møde 21. november. Her blev det endeligt besluttet, hvilket apparatur vi vil støtte hospitalet i Bao Loc med. Det har været en meget lang proces. Dels fordi vi ville sikre os, at det var det rette udstyr for hospitalet, kvalitetsmæssigt og vedligeholdelsesmæssigt, og så fordi vi meget gerne ville indkøbe lokalt i Vietnam for at støtte lokale virksomheder. Vi har drøftet indkøbet med direktøren på hospitalet, som er meget taknemmelig for vores hjælp. Han og hygiejnelægen på Børnehospital Nr. 1 havde en præference på, hvilken maskine de gerne ville have. Det tog vi hensyn til i processen. Vi foretog en afvejning af fordele og ulemper, og valget blev besluttet derudfra. Det blev til et indkøb i udlandet og to maskiner, der indkøbes lokalt. De nye maskiner, en desinficerende instrument-opvaskemaskine, en vaskemaskine og en tørretumbler, vil alle være med til at forbedre de hygiejniske forhold på hospitalet. Det er meget vigtigt, idet mange børn og andre patienter på hospitalet får svære infektioner under deres indlæggelse. Hospitalsinfektioner er også et fokusområde for Child Survival Projektet (Børneoverlevelse i det Sydlige Vietnam), som er et DVF projekt under Danida. Fortsat engelskundervisning Annette Winther er tilbage efter sit ophold med undervisning i engelsk på hospitalet i Bao Loc (se Annettes artikel andet steds i bladet). Det har været en meget vellykket mission, hun har været på. De mange studerende, Annette havde, er nu sat sammen i studiekredse og har fået opgaver, de skal løse resten af året. Annette satser på at rejse derud igen i starten af Det vil hospitalet meget gerne, og vi i udvalget har også besluttet at bruge nogle af vores midler til undervisning af personalet. Det er en stor fordel, at hospitalspersonalet kan læse og tale engelsk. Mange medicinske tidsskrifter, bøger og manualer er kun på engelsk, og vi, der kommer derud, kan jo ikke vietnamesisk. Annette Winther har sagt ja til at holde foredrag om sit ophold på hospitalet i Bao Loc, på vores Kulturdag lørdag 19. marts. Det kan I glæde jer til. Annette er en spændende og farverig foredragsholder. Desværre lykkedes det ikke for Annette at få hygiejnesygeplejersken på hospitalet til at være med på et hold. Hun startede fint, men havde meget svært ved det og valgte så at blive væk. Det er ærgerligt, da hun er en vigtig person netop vedrørende hele hospitalets hygiejne - og ærgerligt fordi vi ikke kan kommunikere med hende, når vi er derude. Jeg ville meget gerne have mulighed for at tale med hende, da hun er overordentlig kompetent inden for sit fagområde. Men som der netop har stået i en vietnamesisk avis, citat: Vietnameserne er for generte til at tale engelsk. De er bange for at dumme sig så der er nok en årsag. Hygiejnesygeplejersken er en fagligt meget dygtig sygeplejerske (jeg mødte hende da jeg var derude), og det er klart hun taber ansigt ved slet ikke at kunne følge med i engelskundervisningen over for de andre ansatte, som har mindre ansvar end hende. Men måske lykkes det næste gang, Annette kommer derud, at få hende med. 22. november havde vi tv- og radiospot til støtte for vores indsamling. Måske hørte eller så nogen af jer det? Glæde over bistand Dansk Vietnamesisk Forening har fået flere positive henvendelser vedrørende støtte til hospitalsindsamlingen. Vi er glade for at kunne hjælpe hospitalet i Bao Loc, og i første omgang sender vi kr. derud til de indkøb, der er besluttet. Når vi har garanti for, at det er i orden, sender vi det resterende beløb. Direktøren har ved flere lejligheder udtrykt sin taknemmelighed, og Annette Winther kunne bekræfte dette. Han og personalet sætter stor pris på vores bistand. Jeg vil også benytte lejligheden her ved årets afslutning til at sige jer alle en stor tak for de bidrag, vi har modtaget. Det er her i november blevet til kr. i Mange tak til jer alle samt en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Indsamlingens nye folder kan ses på hjemmesiden og rekvireres på kontoret KORT NYT HÅRDE STRAFFE TIL AKTIVISTER Tre aktivister blev 25. oktober dømt at forstyrre sikkerheden efter en retssag, der varede mindre end en dag. Nguyen Hoang Quoc Hung fik den hårdeste straf på ni år, mens Doan Huy Chuong og Do Thi Minh Hanh hver fik syv års fængsel, oplyser en tjenestemand ved Tra Vinh folkedomstol i det sydlige Mekongdelta. Den maksimale straf for at forstyrre sikkerheden er 15 år i fængsel. Avisen Nguoi Lao Dong skrev, at de tre havde iværksat flere strejker i Ho Chi Minh Byen og Dong Nai-provinsen. De blev også anklaget for at distribuere "reaktionære" brochurer i de to områder. Human Rights Watch sagde, at de tre, der alle er i 20'erne, blev arresteret i februar for distribution af pjecer mod regeringen og for at hjælpe arbejdere med at organisere strejker for bedre løn. Chuong blev arresteret i oktober 2006 efter at have været med til at stifte Organisationen af arbejdstagere og landbrugere (UWFO), som myndighederne forbød. Han blev idømt 18 måneders fængsel for "at sprede forvrængede oplysninger for at undergrave staten". Fagforeningerne er under streng offentlig kontrol i Vietnam, hvor uafhængige fagforeninger er forbudt. Amnesty International har fordømt fængselsstraffene til de tre aktivister for at udføre deres legitime arbejde om arbejdstageres rettigheder. "Myndighederne bør omgående løslade de tre aktivister, og stoppe disse meningsløse angreb på regeringens kritikere og fredelige aktivister", siger Donna Guest, Amnesty Internationals vicedirektør for Asien- og Stillehavsområdet. "De hårde domme og de fortsatte anholdelser af aktivister og bloggere, maler et stadig mere dystert billede af ytrings- og foreningsfriheden i Vietnam". Mindst 30 samvittighedsfanger er i øjeblikket fængslet i Vietnam, herunder medlemmer og tilhængere af forbudte politiske grupper, uafhængige fagforeninger, bloggere, forretningsmænd, journalister og forfattere. Amnesty International 26/10, AFP 27/10 Side 19

20 Rejedøden i Tam Giang Lagunen I marts måned 2010 indtraf en uforklarlig sygdom i rejedambrugene i Tam Giang Lagunen ud for Hue, og rejerne dør langs hele lagunens kystlinie. Hvordan løser man dette når man har en vietnamesisk kone fra området? Hvordan er jeg som dansker blevet involveret i at hjælpe rejedambrug i Vietnam? Det begyndte i Vietnam i 2001, hvor jeg arbejdede som ingeniør på et større Danida vandprojekt i byen Boun Ma Thout. Min guide, som skulle passe på mig i fritiden, var en ung smuk pige, som hed Cho. For at gøre en lang historie kort er vi gift på 6. år, og bor sammen med vores børn i Danmark. Hun kommer fra landsbyen Thon Xuan Thien Ha i Vinh Xuan kommunen, Phu Vang distrikt, i Thien Thua-Hue provinsen. Cho er meget bevidst om sin tidligere fattigdom og hårde tilværelse, hvor hun alene, med sin lille indkomst på få dollars om dagen, skulle forsørge sig selv og sin mor. Min kone har altid været dybt engageret i sin landsbys ve og vel, og hun har været dybt involveret i oprettelsen af en sammenslutning bestående af de betrængte dambrugsejere, og skabe fælles fodslag. Vinh Xuan Huyen er et vietnamesisk landsbysamfund, som ligger på landtangen, der er afgrænset mod øst af det Sydkinesiske Ocean, og mod vest af Tam Giang Lagunen. Kommer man fra storbyen Hue eller fra lufthavnen Phu Bai, og kører ad landevejen Phu Bai Truong Ha, er der i dag fin broforbindelse over Tam Giang Lagunen til forbindelsesvejen Quoc Lo 49B, som forbinder yderområderne på landtangen. Første besøg i landsbyen I begyndelsen af 2001 besøgte jeg for første gang, i selskab med min vietnamesiske kæreste Cho (vi var endnu ikke gift dengang), hendes lille landsby Thon Xuan Thien Ha, for at mødes med hendes familie og især hilse på hendes mor Tho Thi Pham, som var familiens suveræne overhoved. Anledningen var bryllup, hvor brudgommen var Chos nevø. Hvad jeg især husker fra denne tur, var overfarten over Tam Giang Lagunen i åben båd dengang var broen endnu ikke bygget. Kære læser, forestil dig nu, at du lige er landet med fly i lufthavnen Phu Bai under et frygteligt tropisk storm- og regnvejr. Det er aften og tusmørket sænker sig. Herefter bagpå en knallert ud til overfartsstedet for Tam Giang Lagunen - i øsende regn og i fuld fart ud ad skumle og uoplyste veje og stier. Med Side 20 Af Hans Jørgen Nielsen et snuptag placeres min omfangsrige bagage i overfartsbåden. Jeg, stadig ør i hovedet og gennemblødt fra top til tå, betragter overfartsbåden, og vurderer at mine chancer for at overleve sejlturen er minimale. Båden ser bestemt ikke sødygtig ud, og med mange mærkelige tiltag på reparationer. Især bådmotoren bekymrer mig. Den fremstår som en fantasifuldt ombygget tuk-tuk er, forstærket med gummibånd, trækiler og ståltråd. To unge piger forestår håndteringen af båden på professionelt vis. Alle øvrige passagerer i båden virker påfaldende afslappede, og følger pigernes mindste vink. Jeg bliver sat til at holde på motoren med venstre hånd og fod, medens jeg øser vand ud af båden med højre hånd. Vi kom over uden uheld, men under overfarten synes jeg at skimte flere misbilligende blikke fra min kæreste, grundet mine tiltagende bange anelser og spørgende blikke. På den anden side af lagunen fortsatte turen på bagsædet af en ny knallert i rasende fart ud ad den bælgmørke landevej, medens lastbilerne strøg tæt forbi os i modsat retning. Mere død end levende nåede jeg endelig min kærestes mors hus. Jeg glemmer aldrig næste morgen, da jeg gik omkring og skuede ud over landsbyen og grøntsagshaverne, hørte naboernes snak, børnenes leg, larmen fra hønsene og ellers en vidunderlig stilhed. Alt horisonten rundt stod mejslet i stærke farver og pludselig, i et kort sekund mærkes en dyb indre ro, som giver plads til følelsen af ydmyghed, visdom og forståelse alt omkring mig skaber kontrast - og solskin, blå himmel, grøn baggrund og dampende rismarker bringer mig tilbage i nuet og netop i dette øjeblik kom jeg virkelig til at elske Vietnam for stedse. Mødet med landsbyen var også mødet med fattigdommen. Små familieindtægter og lavstatus der satte sine klare begrænsninger for ændring af den sociale arv med hensyn til udvikling, uddannelse, beskæftigelse og giftermål. Hovedparten af landsbyens beboere havde hus, ofte med tilhørende grøntsagshave. Hertil kom landsbyens kollektive fællesarealer, der var udlagt til rismarker i området langs Tam Giang Lagunen. De enkelte familier kunne leje sig ind på disse områder og dyrke ris til eget forbrug. I årene begyndte flere familier at arbejde med rejeopdræt. Det foregik i området mellem udkanten af rismarkerne og Tam Giang Lagunen, hvor der blev anlagt rejedambrug side om side med tilhørende ind- og udløbskanaler til vandforsyning. Tam Giang Lagunen Tam Giang Lagunen betegnes som ideel for rejedambrug. Floden Song Huong, som løber gennem Hue, og har sit udløb i Tam Giang lagunen, sikrer sammen med tidevandspassager til det Syd Kinesiske Ocean en god vandudskiftning og saltbalance i rejedambrugene. Efterfølgende er samtlige kystnære områder lagunen rundt da også blevet udnyttet med bygning af de mange hundrede rejedambrug, som findes i dag. Disse kystnære områder var før udlagt til rismarker, men risudbyttet herfra var ringe grundet de dårlige jordbundsforhold ud til lagunen. Det var derfor en stor gevinst for lokalsamfundene, at disse jorde efterhånden blev inddraget til givtige rejedambrug. Rejedammene blev anlagt i årene 2000 til 2001, både som private og kommunalt ejede anlæg. De kommunalt ejede blev lejet ud for en flerårig periode. Vietnamesiske rejedamseksperter blev på et tidligt tidspunkt tilkaldt fra både kommunen og Phu Vang distriktet, for at undervise i drift af rejedambrug. Udbyttet var pænt i årene frem til 2009, og flere rejedambrug høstede rejer to gange om året. Danmark har længe været engageret i udvikling og fremme af akvakulturer i nært samarbejde med Den Socialistiske Republik Vietnam. Danmark har i den forbindelse ydet støtte til flere akvakulturprojekter i Vietnam. Som led i en langsigtet strategi om uddannelse, forbedring og fremme af den vietnamesiske akvakultur, blev der sidst i november måned 2009 med støtte fra Danmark afhold et 4 dages akvakultur-seminar i Hue. Undervisningen blev udført af 3 vietnamesiske fiskerieksperter, hvoraf den ledende ekspert kom fra Hanoi. Nøglepersoner indenfor rejedambrugene i hele Thinh Thua Thien Hue var indbudt. Seminariet omhandlede optimering af rejedambrugsdriften, og forståelse for den moderne akvakultur-økologi, og bød på mange nye tiltag. To personer fra landsbyen Thon Xuan Thien Ha deltog i seminariet. Heraf vil jeg især fremhæve hr. Tu Ngoc Nguyen for hans kloge og rolige gemyt, eftertænksomme holdning og en

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

60 +, Et tilbageblik - November 2006 - fortalt af en 60+ér!

60 +, Et tilbageblik - November 2006 - fortalt af en 60+ér! 60 +, Et tilbageblik - November 2006 - fortalt af en 60+ér! Klub 60+ startede op på en ny sæson Mandag d. 6 November kl. 9.30 12.00. I samme tidsrum, er Klubhuset herefter åbent hver mandag, vinteren igennem,-

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster]

Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster] 1 Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster] Fiji/Oceanien DSC_0152.JPG: Marked i Lautoka, Fiji. DSC_0202.JPG: De to fijianske piger går i gymnasiet. De er gode til engelsk

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana 4 Fakta om Ghana 5 Agbogbloshie Lossepladsen 6 Ætser dem op 7 Tjener mindre end 3 danske kroner 8 Uendeligt Kredsløb 8 Fremragende forretning 9 Giv børnene en fremtid

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Aktiviteter 3.-4. klasse

Aktiviteter 3.-4. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Tusser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir,

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

* affald * thùng rác * waste

* affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Undervisningsmateriale fra Skolernes EnergiForum august 2011 * affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Baggrund Vi har store udfordringer

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Research exchange Lissabon juli 2014

Research exchange Lissabon juli 2014 Research exchange Lissabon juli 2014 Placering: Maria Mota Lab, Malaria Unit, Instituto de Medicina Molecular, Universidade de Lisboa, Lissabon, Portugal Ansøgningsprocessen: Jeg var så heldig at få min

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Et medlemskab af SNU koster:

Et medlemskab af SNU koster: Et medlemskab af SNU koster: 200,- kr. for ordinære medlemmer 100,- kr. for studerende 500,- kr. for virksomheder Man kan melde sig ind i SNU på hjemmesiden www.naturvidenskab.net Kontingentet kan indbetales

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Kampagne: Retten til at organisere sig

Kampagne: Retten til at organisere sig Kampagne: Retten til at organisere sig Kære lokalgrupper, Som I forhåbentligt har hørt om, skal vi i SUF her i december og januar lave den svedigste kampagne med parolen Retten til at organisere sig. Kampagnen

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

HVIS KATTEN IKKE ER DIN

HVIS KATTEN IKKE ER DIN HVIS KATTEN IKKE ER DIN Katten har det særlige privilegium, at den normalt får lov at løbe frit ud og ind af boligen. Nogle katte knytter sig til flere familier, fordi mange mennesker fodrer tilløbende

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Jeg hedder Pia Danesol og er en årgang 1951. September 2007 tog jeg mit 1. kursus i McGuire-teknik for stammere. Det var kort tid før, at jeg påbegyndte min uddannelse til

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Returlogistik i Dansk Retursystem A/S Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Dansk Retursystem A/S en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S skaber råstoffer og en renere natur Vi gør brugte flasker

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere