KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING
|
|
- Kim Mogensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING Om 50 års forskning i den vigtigste socialiseringsarena Interview med seniorforsker Mai Heide Ottosen Af Mads Andersen Høg Kernefamilien har levet en omskiftelig tilværelse i de sidste 50 år. Men pakken med far, mor og børn har vist sig at være en sejlivet størrelse, der kan omstille sig til de nye tider. I anledning af SFI s 50-års jubilæum fortæller seniorforsker Mai Heide Ottosen her om familiens udvikling fra 1960 erne, hvor far bestemte og mor passede børnene til i dag, hvor børnene er familiens centrale omdrejningspunkt. Fra enker i trang til selvstændige kvinder på job SFI s første udgivelse om familier fra 1966 handler i virkeligheden om hvad der sker, når familien går i opløsning ikke pga. skilsmisse, men fordi manden, hovedforsørgeren i huset, dør. Rapporten Økonomisk stilling ved enkestand er baseret på tal fra begyndelsen af 1960 erne og afspejler på mange måder det meget traditionelle billede af familien og især kvindernes rolle, der var udbredt før den danske velfærdsstat for alvor udviklede sig: 2/3 af alle kvinder var gift inden de blev 25 år, og langt størstedelen af de gifte kvinder havde flere børn. Omkring halvdelen af kvinderne var tilknyttet erhvervslivet, men kun godt 1/3 af dem havde egen indkomst. Det skyldes bl.a., at mange kvinder var medhjælpende hustruer på landet. Danmark var stadig et landbrugssamfund på det tidspunkt. Undersøgelsen viser, at omkring ¼ af alle ægtepar havde ikke nogen formue eller var decideret gældsat. På den baggrund sætter forskerne lys på, hvilke muligheder disse enker i trang har for at forsørge sig selv og børnene. Men tonen ændres hurtigt i de følgende rapporter. De afspejler, at det gradvist bliver mere naturligt, at også gifte kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet. To rapporter fra slutningen af 1960 erne handler om, hvad mødrenes job betyder for familien; er det et problem, bliver børnene svigtet? Men forskerne kan ikke påvise, at udearbejdende mødre skulle have negative konsekvenser for børnene, forklarer Mai Heide Ottosen.
2 I dag ved vi, at der ikke er nogen negativ effekt af, at mødre arbejder uden for hjemmet. Hvis der er en tendens, er den snarere positiv, og det hænger blandt andet sammen med socialgrupper; at det er de socialt svage grupper, der ikke er i beskæftigelse, understreger hun. Kernefamilien under angreb Danskernes forestillinger om, hvordan mand og kvinde bør leve sammen, kunne imidlertid ikke rigtig følge med den faktiske udvikling under ungdomsoprøret og den seksuelle frigørelse i slutningen af 60 erne. En undersøgelse fra 1970 viser, at et stort flertal (2/3) af danskerne dengang mente, at børn skulle fødes i ægteskabet. Men samtidig var 40 % af kvinderne gravide allerede, inden de gik til alteret eller på rådhuset for at blive gift. Dette misforhold afspejler det normative brud, der er undervejs i den periode. Forestillingen om kernefamilien havde stadig monopolagtig status ægteskabet blev opfattet som den normative ramme for samliv mellem mand og kvinde. Men i praksis begyndte folk at gøre noget andet end det, de egentlig giver udtryk for, siger Mai Heide Ottosen. Èn konsekvens af den øgede seksuelle frigørelse var, at en relativt høj andel fik børn, inden de var fyldt 20 år. Og de var ofte nødt til at blive gift, ellers kunne de ikke få en lejlighed. I lyset af dette er det ikke overraskende, at vi ser så mange skilsmisser i 70 erne og 80 erne. Der er utvivlsomt mange ægteskaber, der er blevet indgået af praktiske årsager. Det ser man effekten af, når kvinderne i 70 erne for alvor kommer ud på arbejdsmarkedet og bliver økonomisk uafhængige. Så kan de slippe ud af de ægteskaber, de ikke ønsker at være i, forklarer hun og fortsætter: Kernefamilien var godt nok den norm, man levede inden for, men bag den ofte pæne, friserede facade, kunne hverdagslivet være mere kaotisk, præget af undertrykkelse, hykleri, dobbeltmoral eller andre problemer. Det er det, feministerne beskæftiger sig med også i forskningen med en vis berettigelse fra 1970 erne og frem. I tiden omkring ungdomsoprøret kommer familien som institution kommer ud for meget voldsomme angreb i dele af den samfundspolitiske debat, og samtidig afprøves andre samlivsformer med
3 kollektiver osv. Guldklumpen i klapvognen Men selv om kernefamilien altså har overlevet ungdomsoprør, rødstrømper og skilsmissebølger, er den langt fra uforandret. I dag er det ikke guldringen på fingeren, men guldklumpen i klapvognen, der er afgørende: I dag er ægteskabsalderen højere end den alder man har, når man får det første barn. Det er altså barnet, der konstituerer familien, ikke ægteskabet, pointerer Mai Heide Ottosen. Barnets mere betydningsfulde rolle i familien kan virke lidt paradoksal i lyset af, at børn i dag bruger meget mere tid væk fra far og mor, end de gjorde i 1960 erne. Dengang var fremmedpasning, dvs. vuggestuer og børnehaver, mest af alt en nødløsning, som især arbejderkvinder var nødt til at benytte sig af. Mai Heide Ottosen husker, hvordan hun som lille pige så misundeligt gennem plankeværket til naboejendommen, hvor uniformerede barneplejersker passede børn, mens børnenes mødre arbejdede på fabrikken overfor. Den danske såkaldte to-forsørgermodel dvs. at både manden og kvinden er på arbejdsmarkedet og dermed bidrager til at forsørge familien betyder, at næsten alle danske småbørn i dag går i daginstitution eller på anden måde bliver passet uden for familien. Alligevel køber Mai Heide Ottosen ikke tesen om den funktionstømte familie. Det er klart, at daginstitutionen og børnefællesskabet dér er en central socialiseringsarena, men familien er stadigvæk den vigtigste arena for børnenes sociale udvikling. Sådan er det! Men som en kollega fra RUC har påpeget, er familien i højere grad blevet et intimitetsreservat. Relationerne er blevet mere følelsesfulde; der er populært sagt - mere tid til kærtegn. Din vilje er ikke i fars lomme Familiens overlevelseskraft skyldes netop dens forandring fra et sted, hvor far bestemte, til en mere demokratisk størrelse: Der er sket nogle vigtige perspektivforskydninger i familiens magtrelationer siden 60 erne og 70 erne. For det første bliver forholdet mellem mand og kvinde mere demokratisk i og med at kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet, er blevet økonomisk uafhængige og deler forsørgerbyrden med mændene. Man er mere fælles om beslutningerne selv om mændene stadig er lidt langsomme med det praktiske i hjemmet.
4 Også på den anden led mellem forældre og børn er der også sket en demokratisering af relationen. Børnene har mere at skulle have sagt; forholdet er blevet mere ligeværdigt. Jeg tror ikke, børn i dag ville forstå vendingen din vilje er i fars lomme, som jeg som regel i spøg fik fortalt da jeg var barn, siger Mai Heide Ottosen. Hun mener, at familien er blevet et mere udholdeligt sted at være, og den derfor har fået en opblomstring efter de voldsomme angreb i især 1970 erne. Omstillingen har taget tid, men ligestillingsprojektet og demokratiseringen har været afgørende for kernefamiliens overlevelse. Klassefest og julestue Når børnene kan tilbringe mere tid uden for hjemmet og samtidig være familiens centrum, skyldes det bl.a., at institutionerne spiller en langt mere aktiv rolle i dag end tidligere. Mai Heide Ottosen blev overrasket over, hvor lidt forældre i en SFIundersøgelse fra 1968 vidste om deres børns trivsel i skolen. Hvis børnene havde problemer i skolen, så vidste forældrene det sjældent. I undersøgelsen har man spurgt lærerne og identificeret problembørn. Men børnenes forældre var slet ikke klar over, at der var problemer. Det er en signifikant anderledes i dag. Jeg tror ikke, der er mange forældre, som ikke er bevidste om, hvis deres børn har vanskeligheder i skolen. Der er sket en alvorlig styrkelse af skole/hjem-samarbejdet. Da jeg var barn, havde man meddelelsesbøger, dvs. man kommunikerede skriftligt. I dag bliver vi jo kaldt ind til skole/hjem-samtaler et par gange om året. Man er blevet klar over, at det er nødvendigt at kommunikere, forklarer hun. I det hele taget er skolen og barnets liv uden for hjemmet i dag blevet en ramme for sociale aktiviteter i langt højere grad en tidligere, mener Mai Heide Ottosen. Det er en udvikling, der er sket gennem de seneste år. Skolen og børnenes institutioner er blevet en ramme for det lokale fællesskab og det sociale liv. Skolerne holder ikke bare forældremøder og konsultationer, altså den formelle del, de danner også ramme for sommerferieafslutninger, julestuer, klassefester osv. Når man som mig har tre børn, så bliver det til noget.
5 Det betyder også noget for forældrenes sociale liv: Forældrene stifter venskaber gennem børnene. Sådan var det ikke i min barndom, mine forældre har ikke fået nogen venner i kraft af mig. Børn er i langt højere grad blevet et projekt; de er i stor udstrækning ønskebørn. I og med at rammerne for børnenes liv er blevet ændret og blevet mere sociale og uformelle, så bliver det også et sted, hvor forældrene kan møde nye venner. Og det gælder for den sags skyld også i sports- og idrætsklubber. Det forventes, at man står hver søndag på sidelinjen, og at man deltager med at køre frem og tilbage. Forældreengagementet er blevet større i dag, end det var for år siden, slutter Mai Heide Ottosen. Mai Heide Ottosen Seniorforsker mho@sfi.dk Kilde: SFI Det nationale forskningscenter for velfærd: _og_opblomstring-4810.aspx
Skilsmissebarn i Danmark risikofaktorer og muligheder for trivsel
Skilsmissebarn i Danmark risikofaktorer og muligheder for trivsel De fleste børn fødes i en kernefamilie, men i 19-års-alderen er hvert tredje blevet skilsmissebarn. Forskning viser, at hvert femte skilte
Læs mereRosa Lund (Enhedslisten MF) 2014
Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor
Læs mereGlem den dårlige samvittighed: Vi bruger masser af tid på vores børn - UgebrevetA4.dk
SMÅBØRNSLIV Glem den dårlige samvittighed: Vi bruger masser af tid på vores børn Af Eline Svendsen @Eline_Svendsen Tirsdag den 11. september 2018 Forældre har dårlig samvittighed over ikke at være mere
Læs mereVelfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER
Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs merei en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen
Den gode barndom i en verden i opbrud Oplæg i Thisted FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Daginstitutionen under pres Nedskæringer Sammenlægninger til stor-institutioner Færre voksne på stuen Ingen
Læs mereFremtidens dagsinstitutioner ved Marianne Levinsen, Fremforsk
Vær r sød s mod dine børn, b det er dem der skal vælge v dit plejehjem. Fremtidens dagsinstitutioner ved Marianne Levinsen, Fremforsk Forbrug, befolkning, livsfaser og tid Familie som institution nu og
Læs mereNår børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI
Når børnefamilier sættes ud Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI SFI Gå-hjem-møde 21. marts 2013 Forfattere: Helene Oldrup Anders Kamp Høst Alva Albæk Nielsen Bence Boje-Kovacs Undersøgelsen
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mereIDEAL. Vores forestillinger
Fælles forældremyndighed Af Helene Flendt Et ofte misforstået Et ofte misforstået IDEAL FOTOS: BILLEDHUSET Det er blevet moderne at have fælles forældremyndighed som ugift og ikke mindst som fraskilt.
Læs mereForældres roller i forhold til unge etniske minoriteters kærester, ægteskaber og skilsmisser
Forældres roller i forhold til unge etniske minoriteters kærester, ægteskaber og skilsmisser Anika Liversage Seniorforsker SFI det Nationale Forskningscenter for Velfærd LOKKs årskonference, november 2012
Læs mereHistoriebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner
Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når
Læs mereSkilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund. Gå-hjem-møde, 6. oktober 2014
Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund Gå-hjem-møde, 6. oktober 2014 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Mangel på viden blandt fagfolk Midler om skilsmissebørn, Egmont Fonden Projekt påbegyndt i 2013 UNDERSØGELSENS
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd i Social- Indenrigs- og Børneudvalget
Læs mereBørnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk
Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Befolkning og familie Tid og tidsforbrug Tidsforbrug sammenligning andre lande Fremtidens udfordringer for forældre og dagsinstitutioner Privatforbruget
Læs merePædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015
Pædagogik i udsatte boligområder Konference, DPU, 9. juni 2015 Kultur, fattigdom eller eksklusion? Spørgsmålet stilles, fordi vi tit hører, at problemer i daginstitutionen skyldes kulturforskelle I kort
Læs mereSøskendes betydning for børn i skilsmisser
Søskendes betydning for børn i skilsmisser Sammenbragte familier passer ikke ind i det klassiske familiebegreb, men mange børn lever i nye familieformer. Børn oplever, at man kan være mere eller mindre
Læs mereMed barnet i centrum. Når samarbejdet er svært
Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereFamilie ifølge statistikken
Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs mereTRIVSLEN HOS DELEBØRN OG ANDRE SKILSMISSEBØRN. Mai Heide Ottosen, seniorforsker (ph.d.) Center for børneliv 23. juni 2016
TRIVSLEN HOS DELEBØRN OG ANDRE SKILSMISSEBØRN Mai Heide Ottosen, seniorforsker (ph.d.) Center for børneliv 23. juni 2016 SKILSMISSEBØRNS VILKÅR: HVAD ER SAME OLD STORY? Rammer: Ca. hvert 3. barn oplever
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereKENNETH REINICKE DE UNGE FÆDRE
KENNETH REINICKE DE UNGE FÆDRE De unge fædre De unge fædre Kenneth Reinicke Aarhus Universitetsforlag De unge fædre Kenneth Reinicke og Aarhus Universitetsforlag 2016 Bogen er sat med Minion og Legacy
Læs mereOm kvalitetsskredet i vore daginstitutioner og børns udvikling i en presset institution. FOLA konference Marts 2011 Per Schultz Jørgensen
Om kvalitetsskredet i vore daginstitutioner og børns udvikling i en presset institution FOLA konference Marts 2011 Per Schultz Jørgensen Problemet Vi har skabt en livsform, der balancerer med børns velfærd
Læs mereGrønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af
Læs mereBrainstorm. Opgave 1. Det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET. 1. Skriv dine egne stikord
Opgave 1 Brainstorm Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? 1. Skriv dine egne stikord 2. Sammenlign jeres stikord i grupper Det danske arbejdsmarked 1 FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET Opgave 2 Forskelle
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereMateriale til brug før og efter jeres besøg på Nationalmuseet. Det moderne gennembrud (udskoling)
Materiale til brug før og efter jeres besøg på Nationalmuseet Det moderne gennembrud (udskoling) Introduktion (til læreren) Inden I besøger Nationalmuseet for at høre om Det moderne gennembrud, giver dette
Læs mereFamilie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011
Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011 I arbejdslivet antager vi ofte en enshed vi antager implicit, at alle har de samme behov, arbejder ens og skal behandles på samme måde.
Læs mereOm et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra
Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe
Læs mereUnge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?
PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen
Læs mereHverdagsliv i det gamle Egypten
Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige
Læs mereStøtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.
pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN
Læs mereOpgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.
Opgave 1 Arbejdsmarkedet Brainstorm 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Det danske arbejdsmarked 1 Opgave 2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Danmark og
Læs mereMen hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?
I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog
Læs mereDe unge fædre. Lidt facts. Et interviewstudie Kenneth Reinicke Roskilde Universitet
De unge fædre Et interviewstudie Kenneth Reinicke Roskilde Universitet Lidt facts Hvert år bliver ca. 200 mænd under 20 år og 3.000 mænd under 25 år far i Danmark. Bogen er hovedsageligt bygget op omkring
Læs mereSvar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen
Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen 1. Den pædagogiske indsats Spørgsmålet med den højeste tilfredshedsprocent: Personalets indsats for at få dit barn til at føle
Læs mereFrank Jensen: Gå nu på orlov, mand - UgebrevetA4.dk. INTERVIEW Frank Jensen: Gå nu på orlov, mand
INTERVIEW Frank Jensen: Gå nu på orlov, mand Af Josephine Blachman Tirsdag den 14. november 2017 Fædre skal tage mere orlov med deres nyfødte. Den opfordring kommer fra overborgmesteren i København, Frank
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereBORGERPANEL. Vores liv aflæses i vores rejsemønster. Juni 2012
BORGERPANEL Juni 2012 Vores liv aflæses i vores rejsemønster Fortæl mig, hvor du rejser hen, så skal jeg sige dig, hvem du er. Vores livsmønster og kønsrollerne skinner tydeligt igennem i hverdagens rejsemønster.
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs meremere end blot en madpakke
Skal der mere end blot en madpakke v/ Roar Hylleberg med hjemmefra? www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Roar Hylleberg 41 år, gift med Eva Eik 7 år, Tone 9 år og Ask 11 år Skolebestyrelses erfaring: 4.
Læs mereGuide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre
Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.
Læs mereDet gode, selvfølgelige samarbejde
Det gode, selvfølgelige samarbejde Skole-hjem-symbiose Man skal hele tiden være i overskud. Man skal hele tiden følge med for at være med i næste skridt, når der sker noget, fortalte Emils mor, som jeg
Læs mereSamrådsspørgsmål H Mener ministeren, at forringelser i børnechecken er foreneligt med ønsket om, at familier får flere børn og arbejder mere?
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65 Offentligt 26. oktober 2016 J.nr. 16-1336987 Samrådsspørgsmål G J - Tale til besvarelse af spørgsmål G J den 26. oktober 2016 Samrådsspørgsmål
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereAldersfordeling på børn i undersøgelsen
Jeg synes, det er svært at bo hos to, og jeg er tryggest hos min mor, men elsker min far men vil gerne bo fast hos min mor og bare se min far, når jeg har lyst Dette analysenotat om børn i skilsmisse baserer
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereBilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012
Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereAf Martin Laurberg Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening
ANALYSE DA: Vi har ikke problemer med ligeløn i Danmark Torsdag den 15. marts 2018 Mænd tjener mere end kvinder. Det er, fordi de arbejder flere timer. Flere kvinder end mænd arbejder på nedsat tid, skriver
Læs mereForældreansvar status og problemstillinger
Forældreansvar status og problemstillinger Kontorchef Malene Vestergaard Chefkonsulent Henriette Braad Olesen Ankestyrelsens Familieretsafdeling Kort om evaluering og status Evalueringen er en lovbunden
Læs mereUdsatte børn i grønland
Udsatte børn i grønland Mag. art. psych. Else Christensen, seniorforsker emerita København d. 22. september 2019 Børn i Grønland. 2009 En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel Else Christensen,
Læs mereBØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I ET FORLØBSPERSPEKTIV
Januar 1999 Kære Interviewere. Hermed en generel interviewerinstruktion til us.nr. 1275 BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I ET FORLØBSPERSPEKTIV Om undersøgelsen Undersøgelsen er anden dataindsamling til Socialforskningsinstituttets
Læs mereKratbjergskolen. Lidt overvejelser til at tage med hjem INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART
Kratbjergskolen Lidt overvejelser til at tage med hjem INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART 2017-2018. Gode råd ved skolestart (Mini-SFO) Vent med at fortælle hvilken skole dit barn skal
Læs mereHvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017
Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn
Læs mereDet er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.
Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,
Læs mereFrivillighåndbog Om Mødrehjælpen
Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereEn lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi
En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi Tillykke! Tænk bare. Et nyt lille barn, dreng eller pige. Jeres barn. Noget I har sammen, og som ingen andre har så meget del i, som far
Læs mereDen postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi
Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald
Læs mereBørneopdragelse gennem 300 år
Børneopdragelse gennem 00 år 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Livet i Danmark har de sidste 00 år ændret sig meget - både for børn og for voksne. For 00 år siden var Danmark et tilbagestående landbrugsland, og bønder
Læs mereNæsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46
KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide
Læs mereInformation om En God Familiestart. Et tilbud om støtte til at finde vej i forældrerollen
Information om En God Familiestart Et tilbud om støtte til at finde vej i forældrerollen Alle ønsker det bedste for deres barn. Og alle oplever at det til tider er svært. Det handler ikke om at være perfekt
Læs mereNår samarbejdet er svært
Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.
Læs mereTema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:
Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange
Læs mereRum. Interview situation X
Familiesammenført til hvad? Anika Liversage Forsker, PhD. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To studier: Store forskelle imellem familiesammenførte kvinder PhD studie: Højtuddannede østeuropæere
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereHøring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereNår I skal separeres eller skilles
Rigsombudsmanden i Grønland Når I skal separeres eller skilles En pjece om separation og skilsmisse Rigsombudsmanden i Grønland Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi Indaleeqqap Aqqutaa 3 Telefon: (+299)
Læs mereHvad sker der med kærligheden efter brylluppet?
1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder
Læs mereSådan bor I hver for sig - sammen
Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved
Læs mereDialog til Den danske familie
Dialog til Den danske familie 00:01:10 familie (far, mor og to børn) på indkøb. Man kan møde en almindelig dansk familie i supermarkedet lørdag formiddag. Familien er en far og en mor, et, to eller tre
Læs mereBrønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk
Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens
Læs mereHvorfor ikke? Hvorfor ikke?
En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk
Læs mereBørn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?
NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereVEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING
VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg Økonom, journalist, coach, forfatter TANKESPIN Kommunikationschef, PREP-underviser Center for Familieudvikling (København)
Læs mereInterview med Ulla Dupont formand for Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark
Interview med Ulla Dupont formand for Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark I 2017 udkom et nyt Øjebliksbillede, der gør status over sundhedsplejen i Danmark. Center for
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereDoktorleg i børnehaven. Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk
Doktorleg i børnehaven Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Hvorfor beskæftige sig med doktorleg: Småbørns sunde, naturlige seksuelle udvikling skal understøttes Daginstitutioner, PPR, sundhedsplejersker
Læs mereStyrk dit barns karakterdannelse. Vodskov januar 2016 Per Schultz Jørgensen
Styrk dit barns karakterdannelse Vodskov januar 2016 Per Schultz Jørgensen Hvad er karakterdannelse? En vis robusthed Selvstændighed Ansvar Men kan børn lære det? Ansvarsopdragelse Nikolaj på 3 og hans
Læs mereFremtidens børn og unge i institutioner og skoler: - Alle har brug for en ven
Fremtidens børn og unge i institutioner og skoler: - Alle har brug for en ven Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Opvækst i Herning Børnegården Parkvej Olgasminde
Læs mereKortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund
Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og
Læs mere5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014
5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende
Læs mereHERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Læs mereForord. Anita Plesner Björk
Forord Forord Forord I 2013 fandt der 18.858 skilsmisser sted i Danmark. I 2014 var tallet steget til 19.387. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år. Tallet er
Læs mereBEKYMRENDE IDENTITETER
BEKYMRENDE IDENTITETER ANBRAGTE BØRNS HVERDAGSLIV PÅ BEHANDLINGSHJEM SFI KONFERENCE: BØRN MED UDFORDRINGER, DEN 2. NOVEMBER 2010. Laila Dreyer Espersen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd PROJEKTETS
Læs mereEtniske minoritetsfædre med fokus på skilsmissebørns erfaringer. Anika Liversage, seniorforsker SFI det nationale forskningscenter for velfærd
Etniske minoritetsfædre med fokus på skilsmissebørns erfaringer Anika Liversage, seniorforsker SFI det nationale forskningscenter for velfærd Denne præsentation Etniske minoritetsmænd en mangfoldig gruppe
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereTale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005
Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid
Læs mereStudie. Den nye jord
Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent
Læs mere