Foredrag holdt i Seniorklubben, Vesterkær kirke, Aalborg, torsdag og i Seniorklubben, Frimurerlogen, Aarhus, torsdag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foredrag holdt i Seniorklubben, Vesterkær kirke, Aalborg, torsdag 18.01.07 og i Seniorklubben, Frimurerlogen, Aarhus, torsdag 15.11.07."

Transkript

1 Foredrag holdt i Seniorklubben, Vesterkær kirke, Aalborg, torsdag og i Seniorklubben, Frimurerlogen, Aarhus, torsdag Lidt om mit liv og levned. At det kun kan blive ganske lidt siger næsten sig selv, for siden jeg blev født den 18. oktober 1923 i den øverste ende af Scleppegrellsgsgade, nærmest Annebergvej, har jeg oplevet utroligt meget. Min Mor var på det tidspunkt gift med en enkemand, men ægteskabet blev opløst efter et par års forløb. Vi flyttede derefter til Nørresundby, hvor vi boede et par steder i løbet af de næste 2 år. Det ene sted, husker jeg, havde vi rotter i lejligheden. Senere flyttede vi tilbage til Aalborg og kom i løbet af ganske få år til at bo 1) i Fredericiagade lige over for det daværende Aalborg Dampvaskeri, 2) i Reberbanegade, hvor barber Simonsen dengang havde frisørsalon, 3) i Dalgasgade 15, vel at mærke i baghuset, i forhuset havde købmand Abildtoft sin forretning og 4) i Poul Paghsgade 9. Det sted, jeg husker bedst fra den periode, er Dalgasgade 15. Vi boede som sagt i baghuset på 2. sal. Vores nabo var Mors arbejdskammerat på dampvaskeriet, Meta, hendes datter, Else, og mormoren, kaldet Bedste. Else blev min gode legekammerat. Men hvorfor flyttede vi så ofte. Jo, vi var meget meget fattige. Det kneb med huslejen, og børnebidraget skulle der tit og ofte rykkes for. Og det lidt, vi havde at flytte med, fyldte kun den ene halvdel af en hestetrukken fladvogn. Penge var der således altid mangel på; men kærlighed var der til gengæld i overflod. Hvor var det dejligt at blive krammet og kysset og at få læst op af Familiejournalen, som blev hentet hos slikmutter i kælderen på den anden side af gaden. Det var spændende at høre om Willy på eventyr, Piratdronningen, Bamse og Dukkelise og hvad der ellers var af børneserier. Og på sommersøndage gik turen måske ud til Kildeanlægget, hvor vi fodrede svanerne i søen og hyggede os på plænen med den medbragte mad og drikke sammen med mange andre. Min skolegang begyndte som 6-årig i Poul Paghsgade skole med fru Winthen som klasselærer. Og pga. vores fattigdom fik jeg gennem Børnenes kontor bevilget sommerophold på Gjettrupgård, en proprietærgård i Ulsted på ca. 200 tdr. land. Så vidt jeg husker, var det fra 8-års alderen og de følgende 6 år. Inden opholdet måtte jeg dog møde op på Danmarksgades skole til vask og lusekontrol, foretaget af en sygeplejerske.

2 Gjettrupgård var et pragtfuldt feriested. Hvor jeg lidt efter lidt hjalp til, f.eks. med at skuffe og rive i den store parklignende have, plukke bær, sætte negene i staver på marken, når mejemaskinen var i gang, rense kartoffelrækkerne for ukrudt og så det allersjoveste: at tage imod smågrisene ude i svinestien som regel om natten. Jeg fik 10 ører pr. stk., så jeg var selvfølgelig interesseret i, at soen leverede en større mængde af de her nysseligen smågrise. Navlestrengen blev klippet til. Og med en håndfuld halm gjorde jeg dem rene for til sidst at lægge dem i en større kurv, inden de sikkert blev lagt til patten. For soen var naturligvis anbragt i en tremmekasse, så hun ikke kunne komme til at slå sine smågrise ihjel ved at lægge sig på dem. Men tilbage til min Mor. Hun var født i Hunetorp det der i dag hedder Blokhus Klitplantage. De var 6 søskende, 4 piger og 2 drenge. De voksede op i et klitbondehjem, én længe med kreaturer i den ene ende og beboelse i den anden. 2 af pigerne døde som unge af den spanske syge, og senere den ene af drengene, der dog nåede at blive gift og få et par piger, inden han også døde af sygdom. Staten eksproprierede imidlertid mine bedsteforældres hjem sammen med mange andre klitbønders. Og plantagen blev efterhånden en realitet. Min bedstefar har selv plantet mange af træerne. Og den vej, der går midt gennem plantagen, hvor hjemmet lå, er på turistkortet angivet som Thomas Henriksens Vej, min bedstefars navn. Han døde dagen før, jeg blev født, hvorfor jeg blev opkaldt efter ham. (En anden fjernere slægtning omkom i forbindelse med en redningsaktion ved et skibsforlis ud for Blokhus Strand. Hans navn står nævnt på den store mindesten, der er rejst, dér hvor asfaltvejen ender. I modsætning til sine søskende blev min Mor derhjemme i klitten og gik sine forældre til hånde. Kun i ferietiden havde hun arbejde i sommerpensionater ved vestkysten. Hun fik således aldrig nogen rigtig uddannelse. Og derfor blev det til flere års hårdt arbejde på Aalborg Dampvaskeri fra tidlig morgen til sidst på eftermiddagen, mandag til og med lørdag. Inden min skolegang blev jeg så anbragt på Asylet i Poul Paghsgade. Og siden havde jeg min nabo, Bedste, at holde mig til og min gode legekammerat, Else. Og nøglen til min egen dør lå naturligvis under måtten. Det kunne jo sagtens lade sig gøre dengang. Men for min Mors vedkommende var det ikke lige sagen at stå med et dampstrygejern den ganske dag hun fik TB røg ind og ud på Sanatoriet på Bejsebakken, hvor jeg selvfølgelig besøgte hende. Mange gange lå hun ude i liggehallen i solen og den friske luft. Men nu var det forbi med kram og kys. Jeg boede da hos min onkel Jens i Danmarksgade. Han var dengang forretningsfører på Aalborg Amtstidende og blev senere direktør på Vendsyssel

3 Tidende. Det blev også til et par mdr. s ophold på mit feriehjem med skolegang i en rigtig landsbyskole med en klasse, der omfattede de yngste elever, og en klasse med de ældste. I dag eksisterer skolen ikke mere. Min Mor måtte også en tur på Skørping Sanatorium. Mit ophold på Gjettrupgård sluttede brat med meddelelsen om min Mors død 3 dage før min 11 års fødselsdag. Min verden faldt sammen! På dødslejet havde min moster Inger lovet at tage sig af mig. Hun var blevet sent gift med min onkel Axel. Hun var nattelefonistinde, han var malermester, i kompagniskab med sin bror Eiler, Ducolakeriet i Knudsgade. Hos dem fik jeg mit hjem de følgende år, først i Helgolandsgade 35, senere i Schleppegrellsgade 68. Og fra 5. kls. i Poul Paghsgades skole fortsatte jeg i Mellem- og Realskolen på Ryesgades skole. Den 31. marts 1940 gik jeg ud af Ryesgades skole i Aalborg efter at have bestået realeksamen. Jeg var dengang godt 16 år. - ) 9 dage efter, jeg husker det ganske tydeligt, hørte vi tidligt om morgenen i radioen derhjemme om, hvordan Nazi- Tysklands hær havde overskredet den danske grænse og på ganske få timer løbet al modstand over ende med kapitulationen og besættelsen af hele Danmarks til følge. Den morgenstund var der mange, der fældede en tåre. Hvor var det chokerende de følgende timer, ja, dagen igennem at betragte den uendelige række af nazi-militærkolonner, der kørte videre over Limfjordsbroen med Aalborg Lufthavn, indviet i 1939, og det øvrige Nordjylland som mål, fra hvis havne der så kunne udskibes tropper til besættelsen også af Norge. Og så man op mod himlen kom der en ligeså uendelig bølge af Stukas-fly time efter time med faldskærmstropper, dels til landsætning i lufthavnen og andre strategisk vigtige steder, dels til landsætning i Norge. De første par år forløb besættelsen nogenlunde roligt. Vi rettede os jo stort set ind. For hvad kunne sådant et lille land dog stille op mod Nazismens enorme krigsmaskine. Og de få sabotører, der så småt begyndte at bekæmpe besættelsesmagten, så man da heller ikke på med alt for blide øjne. For det kunne jo komme til at betyde repressalier mod hele den øvrige befolkning. Kunne de da ikke lade være! Nej, det kunne de ikke! Og lykkeligvis for det! For lidt efter lidt bredte modstanden sig som ringe i vandet. Og medvirkende hertil var ikke mindst Churchill-klubben, Hvidsten-gruppen og Års-gruppen. Flere og flere meldte sig, således at den samlede modstandsstyrke ved befrielsen var på ca kvinder og mænd, et antal der med al forbehold må siges at være nogenlunde realistisk. Jeg nævner dette, fordi jeg i en avis på 50-års dagen for befrielsen læste følgende: Der meldte sig 5-6 gange så mange til tysk

4 krigstjeneste som til modstandsbevægelsen. Efter krigen sendte vi danskere i fængsel for deltagelse i tysk krigstjeneste. Knap 4000 blev dræbt ved fronten, nemlig frivillige danske i Waffen SS og Frikorps Danmark alt i alt Efter denne beregning skulle den danske modstandsbevægelse således kun have været på omkring 2.000, et antal der gjaldt alene for Aalborgs vedkommende. Men den var altså på ca eller godt 6-7 gange så mange som de danske landsforrædere, der havde meldt sig til Waffen SS og Frikorps Danmark. Det antal, avisen angav dengang, var således historieforfalskning, så det battede. Og det, der navnlig kom til at gøre sig gældende i modstandsbevægelsen, var det, vi af og til synger om: Det har regnet, men regnen gav grøde, det har stormet, - men stormen gjorde stærk. Som de troede, at skoven alt var øde, så de vårkraftens spirende værk. For de gamle som faldt, er der ny overalt, de vil møde hver gang, der bliver kaldt. Der fulgte mange andre datoer de følgende 5 år, der brændte dig fast i ens erindring. Men det var først og fremmest drabet på Kaj Munk den 4. januar 1944 det første clearing-mord, der fandt sted i Danmark der for mig gav stødet til min indtræden i modstandsbevægelsen. Dertil kom selvfølgelig den helt igennem nationale holdning, jeg havde fra mit hjem. Som unge havde de været på højskole derhjemme, dels på Åby Højskole i Vendsyssel, dels på Askov Højskole. Så når vi havde selskab med familie, venner og bekendte blev Højskolesangbogen som regel taget frem, og man skiftedes til at foreslå, hvad der skulle synges. Og på den måde lærte jeg jo selv i en tidlig alder mange salmer og sange at kende. Og da vi fik radio midt i 30-erne, sad vi ofte og hørte Oluf Ring s dejlige udsendelser fra Skårup Statsseminarium: Syng med os! Og det gjorde vi så. Jævnlig kirkegang hjalp os til at holde modet oppe og gav os styrke i hverdagen. Og når vi gik i kirke, skulle vi helst være der 5-10 min., før gudstjenesten begyndte, for overhovedet at kunne få en siddeplads. Kirkerne i Aalborg var nemlig stuvende fulde i krigsårene. For vi havde brug for fællesskabet med Gud og med hinanden. Og de prædikanter, jeg kom til at sætte særlig pris på, var min konfirmationspræst, Oskar Poulsen, ved Vor Frelsers kirke, Edvard Pedersen ved Budolfi kirke og Klosterkirken han var far til et par af

5 Churchill-klubbens drenge, samt FDF-præsterne, Poul Schou ved Vor Frue kirke og Axel Bang ved Ansgars kirke. Det var sidstnævnte, der startede Alsangen i Danmark. Hvad skoletiden angik, var jeg meget privilegeret. Et gammelt foto af min 1.kls. på Poul Paghsgades skole i Aalborg viser min lærerinde sådan hed det jo dengang viser min lærerinde, fru Winthen, med os 32 elever. Skoledagen begyndte altid med morgensang og Fadervor. Men til trods for det store elevtal havde hun styr på os der var ingen slinger i valsen vi havde vældig respekt for hende og holdt samtidig meget af hende. Og det samme gjaldt mht. mine lærere på Ryesgades skole: Alexander Koch og Tamborg i Mellem-- skolen og Bie i Realklassen. FDF Frivilligt Drenge Forbund stiftet den 27. oktober 1902 af arkitekt Holger Tornøe og med provst Ludvig Valentiner som medstifter og første formand, kom til at betyde utroligt meget for mig i drenge- og ungdomsårene. FDF s løsen: Ret ryggen og tal sandhed og FDF s motto: Med Gud for Danmarks ungdom er noget, der aldrig går i glemmebogen. Det blev til mange dejlige oplevelser ved møder, på ture og lejre, først som pilt og væbner, senere som leder. Da jeg den1. januar 1942 blev ansat som toldelev på Aalborg Toldkassererkontor, fik jeg toldkasserer Feyring som min chef. Han var dansksindet om nogen. - Hans datter var den kendte modstandskvinde, Else Feyring. Inden sin død som 88-årig tog hun ofte ud og fortalte om sine oplevelser i krigsårene, hvor hun var sygeplejerske i Randers. Hun sluttede som oversygeplejerske i Blodbanken. Alt, hvad jeg hidtil har fortalt, er min baggrund for, hvorfor jeg gik ind i modstandsbevægelsen. Det var ikke noget, jeg var nødt til eller følte mig tvunget til. Nej, det var noget, der var en ganske naturlig følge af hele min opvækst. Hvordan forløb besættelsesårene så i øvrigt for mit vedkommende. Jo, fra april 1940 til hen på efteråret 1944 oplevede jeg samtlige luftalarmer i Aalborg med mange nattetimer tilbragt i kælderrum, beskyttet med sandsække. Og i tilfælde af nedkastning af brandbomber skulle jeg også fungere som husvagt. Stillinger hang ikke på træerne i den periode selv med en nogenlunde realeksamen. Så i den strenge vinter 1940/41 kørte jeg rundt som bytyr hos en a-boghandler, Samsons boghandel i Slotsgade. I foråret 1941 fik jeg midlertidig plads som arbejdsdreng på min onkels ducolakeri. Derefter fulgte et par

6 mdr. på et kontor i bilbranchen. Men da jeg ikke ville tale tysk, var det ud af vagten. Det førte til en kort periode i trælastbranchen, inden jeg fra Nytår 1942, som allerede nævnt, tog hul min uddannelse ved Toldvæsenet. Kort tid efter bestod jeg handelsmedhjælpereksamen på Færgemann s handelsskole i Aalborg, en skole jeg var begyndt på straks efter min realeksamen. Det gjaldt jo om stadigvæk at uddanne sig. En dag i sommeren 1944 blev jeg som toldelev beordret om bord på troppetransportskibet Wuri for at bryde plomben ind til det toldpligtige rum på et af de øverste dæk, så mandskabet kunne blive forsynet med det tilladte antal flasker spiritus inden afrejsen til Norge. Efterhånden, som flaskerne kom ud af rummet, krydsede jeg af på min medbragte liste. Og da det tilladte antal var nået, sagde jeg: STOP! - Men hvad skete? De fortsatte blot med at tage endnu flere flasker ud. Det blev til to gange STOP! mere fra min side; men de blev ved med at tage ud ganske uanfægtet. Til sidst havde jeg en halv snes af mandskabet stående omkring mig. Jeg valgte derfor at fortrække, da jeg vel ellers var blevet smidt udenbords. Episoden meldte jeg tilbage på Toldkamret, fra hvis side der dog ikke skete yderligere. Men den dag i dag er jeg glad for, at de fik en ekstra tår over tørsten. Wuri blev nemlig bombet og sank ved Hals Barre. Og de følgende dage flød det med lig af mennesker og heste såvel ved den danske som den svenske kyst. Men det var som nævnt mordet på Kaj Munk, der satte gang i min modstand, som meget naturligt begyndte med salget af: Kaj Munk en mindetale af en dansk præst. Præsten var H.H. Siegumfeldt. Mindetalen kostede 50 øre, og hvad, der kom ind ved salget, skulle udelukkende gå til modstandsarbejdet. Mindetalerne fik jeg udleveret under bordet af boghandlermedhjælper Gordon, Viggo Madsens boghandel, Bispensgade i Aalborg. Kort tid efter spurgte Gordon mig, om jeg kunne tænke mig at være med i lidt mere. Mit svar var selvfølgelig positivt. Jeg ville derfor snarest få besked fra ham, om hvilken opgave jeg ville blive betroet fremover. Men hvad skete? Årsgruppen blev taget, fordi én fra denne gruppe i fuldskab havde talt over sig på restaurant Ritz i Aalborg. Gruppen blev revet op af Gestapo. 5 blev henrettet den 23. juni 1944 i Ryvangen tillige med 2 modstandsfolk fra København samt Christian Ulrik Hansen fra Farsø, Flemming Junckers nærmeste medarbejder. Gordon måtte derfor meddele mig, at man foreløbig måtte lukke for tilgang. Man turde ikke løbe nogen risiko. Men han lovede at skaffe mig den nødvendige kontakt i København, hvor jeg i efteråret 1944 skulle på toldmedhjælperkursus på skolen, beliggende i Amaliegade, dér hvor Mærskkoncernen nu har sit domicil. Ad mærkelige omveje fik jeg imidlertid en dag

7 at vide, at Gordon var taget og sad i Frøslev. Mon han havde min adresse noteret ned? Og hvad så? Men der skete intet. Det var, som om jeg hele tiden blev beskyttet! Min adresse i København på det tidspunkt var: frk. Thomsens pensionat, St. Kongensgade 44, v/ St.Annæ Passage, hvor Fædrelandet havde til huse. Pensionatet havde logerende i de to øverste etager. (En af mine toldkammerater var Jørgen Peder Hansen, den senere Kirke- og Grønlandsminister, og inden sin død Generalsekretær i Sydslesvig). Som et kuriosum kan jeg fortælle følgende om min Københavner-adresse: I det hus, som lå dér indtil 1891 boede tre af Danmarks store helte: Olfert Fischer til 1829, kendt fra slaget ved København den 2. april 1801 generalmajor Olaf Rye boede der til 1849, og generalløjtnant Fr.Bülow til 1851, begge kendt fra slaget ved Fredericia Der hænger en mindetavle over disse helte på væggen i porten. Gordons forbindelse glippede desværre. Og det lykkedes heller ikke for en gammel skolekammerat fra Aalborg at få fat i mig. Hans søster havde en søndag set mig i en sporvogn på vej til gudstjeneste i et helt andet område i København. Og de følgende dage havde kammeraten forgæves ledt efter mig for at få mig med i en militærgruppe. - Men min nabo på pensionatet viste sig at være Jakob Kjellerup, som tilsyneladende var studerende på Brocks Handelshøjskole, men faktisk ikke bestilte andet end som modstandsmand at flytte benzin fra tyskernes depoter over til modstandsbevægelsens. Hans mor boede i Aalborg og havde forbindelse til Toldstrup. Inden min afrejse fra København med ansættelse som toldmedhjælper i Hobro fra Nytår 1945 oplevede jeg dog såvel den 19. september 1944 med tyskernes storm på Amalienborg som Schallburgtagen på ØK. Den 19. september blev en ganske særlig skoledag på toldmedhjælperskolen i Amaliegade. - Undervisningen forløb helt normalt indtil kl.11, da der pludseligt blev blæst luftalarm uden der var set et eneste fjendtligt fly i luften ligesom antiluftskytset heller ikke havde ladet høre fra sig. Vi var derfor hurtigt nede på gaden, hvor vi lidt efter lidt blev klar over, hvad der var ved at ske med vores politi ud over det ganske land. Vi var alle sammen meget i vildrede. For hvordan skulle vi forholde os i den situation? Det endte med, at vi atter gik tilbage til vores klasseværelse for derfra at følge med i, hvad der videre ville ske. Og noget af det sidste, vi den dag kunne glæde os over, var, da en bestemt Kronebil kom kørende! Hvem var passageren? Ingen anden end Hendes Majestæt Dronning Alexandrine, der ville skynde sig hjem til sin Christian på Amalienborg. Hele Amaliegade gav hende et gjaldende Hurra-råb! Derefter

8 blev der dødsens stille i gaden, for nu begyndte en tysk deling at marchere op ved Gefionspringvandet. Og så vidt jeg husker, var delingen, da marchen mod Amalienborg begyndte, formeret i geledder på 4 og 4, der lidt senere blev opdelt i 2 og 2, for til sidst at blive til enkeltrækker på begge sider af Amaliegade. Da delingen kom på højde med Fredericiagade, blev der råbt HOLDT! fra slottet og så begyndte skyderiet, hvor tyskerne til sidst fik bragt en kanon i stilling. Vi fulgte det hele fra vinduerne og kunne da heller ikke lade være med at give vore bifaldsytringer til kende, når der lå en fjende i rendestenen. Dette medførte naturligvis, at tyskerne begyndte at plaffe løs på os, hvorfor vi omgående måtte trække os tilbage fra skudlinien. Ind imellem hørte vi ambulancernes tuden og over for skolen stod et hus i flammer. Da luftalarmen langt om længe blev afblæst, blev der naturligvis ikke mere undervisning den dag. Normalt var jeg 5 min. om at cykle hjem til mit pensionat, men den dag var jeg 2 timer undervejs, fordi jeg måtte trække cyklen og hele tiden med en pistol for og bag. Inden jeg tog hjem til Aalborg på juleferie, oplevede jeg Schallburgtagen på ØK. Braget og lufttrykket var så stort, at dørene sprang op på pensionatet, vel omkring 300 m derfra i lige luftlinie, måske endda lidt mere. Ganske kort tid efter min ankomst til Hobro kom der en mand til Toldkamret for at hilse på mig. Manden præsenterede sig som Bent Holm, hvilket var dæknavnet for journalist Otto Lippert, der senere blev redaktør på Jyllandsposten. - Bent Holm kom med en hilsen til mig fra Aalborg, og så vidste jeg, hvad klokken var slået. På det tidspunkt var modstandsbevægelsen i Hobro blevet rullet op på nær en blandet by- og landgruppe. Der skulle således startes helt forfra, og Bent Holm var som følge heraf blevet udpeget til ny byleder i Hobro. Hans ordre til mig gik naturligvis ud på, at jeg hurtigst muligt skulle få dannet en modstandsgruppe. I vores korte og meget alvorlige samtale spurgte han mig, om jeg nu også havde gjort mig klart, at det måske kunne få døden til følge. ( Det havde jeg jo allerede gjort et år forinden). Som FDF-er havde jeg straks ved ankomsten til Hobro taget kontakt til FDFlederen, sparekassebogholder Ejnar Juul Jensen og hans kone, Gudrun begge er for længst døde. Ejnar Juul Jensen var desuden leder af Røde Kors, hvorfor han skulle passe ekstra meget på med kontakt til modstandsbevægelsen. Hans opgave bestod jo først og fremmest i at være kontaktmand mellem Gestapo og de danske familier, hvis nærmeste var arresteret. Men han og jeg blev hurtigt enige om, at gruppen skulle bestå af ledere fra ungdomskorpsene: De gule Spejdere, KFUM og FDF. Og på ganske kort tid var gruppen en realitet.

9 Bent Holm blev assisteret af to instruktører: Madsen, dæknavnet på en gæv sønderjysk politimand Peter Petersen, samt Kaae, vist også politimand. Madsen kontaktede mig en aftenstund på hovedgaden i Hobro. Vores første gruppemøde blev aftalt og fandt derpå sted på et af gruppemedlemmernes værelse i en villa, der stødte op til De gamles Hjem, som tyskerne på det tidspunkt benyttede til lazaret. Så da Madsen gav os instruktioner i brugen af forskellige slags skydevåben, håndgranater, kaldet ananas, detonatorer, sprængstof, kaldet marcipan og sprængblyanter, kunne vi ganske tydeligt høre den tyske vagtpost taktfast gå forbi på sin runde på lazarettets område. Pga. stedets farlige karakter måtte vi derfor fremover forlægge vore møder til CBU-hjemmet midt i byen, selvfølgelig med tilladelse fra dets leder. Og vore møder blev naturligvis først holdt, når basserne var sent til køjs. En enkelt gang mødte vi dog på loftet over kommunekontoret. Og så vidt jeg husker, var det ved den lejlighed, vi fik udleveret vore falske legitimationskort, beordret af ledelsen. En dag kom der besked til mig om at hente en pakke i en villa i nærheden af Hobro søndre skole. Pakken var meget tung. Det skyldtes dens indhold, der bestod af 4 stk. halvautomatiske amerikanske karabiner, 1 stk. maskinpistol, magasiner og patroner dertil, samt ananas og detonatorer. Pakken kom på bagagebæreren bag på cyklen, som jeg måtte trække ned til skolen, hvor tyskerne havde garage i gården. Cyklen blev parkeret, og pakken båret op på 2.sal, hvor lærer Christensen tog imod. Sagerne blev derpå anbragt i magasinet under hans soveottoman, - Om han sov trygt de følgende uger, skal jeg lade være usagt. Men sagerne blev i hvert fald i tryg forvaring hos ham indtil den 4.maj 1945 om aftenen. Kom gruppen nogensinde i aktion, vil man sikkert spørge? Nej, men vi var klar til at rykke ud, hvor og hvornår vi evt. ville få ordre til det. Og dette kunne faktisk være sket når som helst. For en uge igennem måtte jeg således som gruppens leder befinde mig på mit værelse hos lærer Holm, Skovvej 18, på bestemte tider, da Madsen ventede på det kodeord over radioen fra London, som betød, at en nedkastning, som vi skulle tage os af, var undervejs. Men meldingen udeblev. Alt gik så forrygende stærkt de sidste uger af besættelsen. Men selv om vi ikke kom i aktion som gruppe, er der for mig ingen tvivl om, at flere af os kom det som enkeltpersoner. Og pludselig blev det den 4.maj. Under et møde den aften i KFUM kom en af mine kammerater brasende ind ad døren med den glædelige meddelelse om Danmarks befrielse. Bylederen blev omgående kontaktet, våbnene hentet, og gruppen samlet. Gruppe efter gruppe ankom derefter aftenen igennem til en

10 ejendom i Hobro vestre bakker, der hurtigt blev gjort til en pindsvinestilling, hvis tyskerne skulle finde på at angribe. Samtlige våben blev rengjort, og alt blev gjort klar til morgendagen. Og noget af det første, der skete den 5.maj, var opsætning af plakater med hilsen fra modstandsbevægelsen. Som de ungdomsledere, vi var, havde vi bedt pastor Orla Højsgaard om at holde en andagt for os tidligt den 5.maj om morgenen. Dette indvilligede han med glæde i. Orla Højsgaard var selv med i byledelsen. Siden blev han den første sognepræst ved Frederikskirken i Skåde sogn, da det var blevet adskilt fra Holme. Han var meget afholdt. Sine sidste år levede han i Beder. Efter andagten meldte vi os til tjeneste på Tinghuset, modstandsbevægelsens hovedkvarter. Midt i den store forsamlede skare på pladsen udenfor fik én fra min gruppe pludselig øje på nazilederen fra Åbyhøj. Bylederen Otto Lippert gav øjeblikkelig ordre til ikke at tabe ham af syne. Kort tid efter skilte han sig da også ud fra flokken, gik ned ad hovedgaden og fortsatte til højre af Skibsgade, hvor han gik ind i et hus. Nogle af os tog plads med skudklare våben bag ved lygtepæle på den modsatte side af gaden, mens et par andre løb langs med husmurene, sparkede døren ind og anholdt nazilederen, der fulgte med uden modstand. Gruppen tog sig ligeledes af redaktøren på Himmerland. - Mange andre arrestationer fulgte. Og et større bevogtnings- og oprydningsarbejde blev iværksat og fortsatte de følgende mdr. Ligesom modstandsbevægelsen sammen med Røde Kors også påtog sig hjælpen til den sultende og nødlidende norske befolkning. Modstandsbevægelsen i Hobro bestod af omkring 50 personer. Noget af det, der i særlig grad har fæstnet sig i min erindring fra dengang, er bl.a. den morgenstund først på året 1945, da byens honoratiores blev arresteret af tyskerne mellem kl.4 og 5 morgen og anbragt i grå militærbusser for at blive transporteret videre til Frøslev. Jeg var på vej til mit arbejde på Toldkamret, da jeg traf en af mine kolleger. Denne fortalte mig, hvad der foregik. Og da vi på hovedgaden passerede Grand Hotel, besat af tyskerne, holdt netop en af disse busser udenfor med nogle bevæbnede tyske soldater i sorte uniformer med dødningehoveder på reversen. Bussen var allerede fyldt med kendte personer, hvis ansigter var præget af alvor, for hvilken skæbne ventede dem? Min kollega og jeg var klædt på, som kontorfolk stort set var det på den tid, med jakke og plusfour. Vi havde hver vores mappe under armen. For en tysk soldat så vi vel ret så mistænkelige ud. Grand Hotel lå lige ud for Skibsgade, som vi drejede ned ad mod Toldkamret. I en afstand af ca. 20m fra bussen, siger min kollega pludseligt højt til mig: Pas på! Han skyder! Vi reagerede vidt forskelligt. Min kollega tog således et vældigt spring fremad og kastede sig

11 pladask ned på gaden, mens jeg selv løb i zig-zag, så hurtigt som jeg aldrig nogensinde før havde løbet. Der faldt to skud, som piftede os om ørerne. De ville utvivlsomt have ramt os begge, hvis ikke bussen var begyndt at køre netop i det øjeblik, den sorte djævel trykkede på aftrækkeren. Men hvor var det underligt senere på Stinnes pensionat at høre om de to toldere, der var blevet skudt samme dags morgen. Der gik mange dage, inden jeg igen turde lægge vejen forbi Grand Hotel. Midnatten mellem lørdag den 24. og søndag den 25. februar ville jeg godt have været foruden. Jeg var på vej hjem fra en god ven i Hobro, som jeg af og til hjalp med at udfærdige stamtavlerne på hans minkfarm. Da jeg befandt mig ved Spritfabrikken, så jeg et kæmpemæssigt ildrødt skær på himlen. Jeg havde overhovedet ikke hørt noget brag, så hvad kunne dette dog være? Jeg fortsatte imidlertid på vej hjem op ad den næsten mennesketomme hovedgade. Undervejs stødte jeg på en af mine jævnaldrende, som jeg spiste sammen med på pensionatet. Han kunne heller ikke forstå, hvad dette ildskær betød. Men så hørte vi ambulancernes tuden og blev dermed klar over, at der var sket noget meget alvorligt. Og da vi kom op i nærheden af Falckstationen, kørte der netop en ambulance ud derfra. Chaufføren, der var alene, gjorde holdt og satte os ganske kort ind i situationen: Eksprestoget sydfra var blevet bombesprængt ved Tobberup lidt nord for Hobro. Han bad os hoppe ind og køre med som bårehold. Hvilket var en selvfølge! Det var et forfærdeligt syn, der mødte os derude på denne meget vanskeligt tilgængelige banestrækning: en Waggon stod i lys lue passagerer gik eller løb chokerede frem og tilbage sårede og lemlæstede overalt dele af mennesker 12 dræbte. CBU-ernes fakler gjorde det muligt at få et nogenlunde overblik over Petergruppens uhyggelige, landsforræderiske og djævelske voldsmetoder. Min kammerat og jeg bragte en af de døde med tilbage på vores båre til Hobro sygehus. Inden jeg forlod dette ved 3-tiden den nat, indfandt der sig en tysk officer. Hvorfor ved jeg ikke. Han forsvandt dog ret omgående, da en af lægerne i en særdeles skarp tone fortalte ham, at hans tilstedeværelse var uønsket. På det sted, hvor denne rædselsfulde ugerning indtraf, står der den dag i dag et mindekors. Og hver eneste gang, jeg med tog har passeret dette kors, går tankerne uvilkårligt tilbage til denne uhyggelige nat. På 50-års dagen stod jeg ved korset sammen med nogle gamle Hobro-venner, anbragte nogle blomster og mindedes. Siden min oplevelse med nogle russiske krigsfanger, har jeg altid med taknemmelighed nydt vort daglige brød. De kom med tog disse stakler og blev fra Hobro station under bevogtning af tyske soldater med lange pigkæppe drevet videre gennem byen til bestemmelsesstedet. De havde dårligt nok tøj på kroppen og sko på fødderne, og hvornår var de sidst blevet vasket? Til trods

12 for, at det var vores sidste besættelsesår, fandt de, der så deres snit til at stikke af fra deres vogtere, delikatesser i vore grisetønder i form af kartoffelskræller og andet køkkenaffald. Mange købte og gav dem noget groft brød det eneste deres maver kunne tåle bestemt ikke flødeskumskager, hvor gerne vi end havde villet. I begyndelsen af april 1945 blev journalist Niels A. Eigenbrodt taget af gestapo i Aalborg. Hobro kom i højeste alarmberedskab. Og jeg selv fik ordre til at cykle ud til Brugsen i Stenild, lidt vest for Hobro, og til en afsides liggende gård ved Snæbum sø med besked om, at deres instruktør var blevet forhindret i at komme. Da der kunne være vejspærringer undervejs, fyldte jeg min taske med ting og sager vedr. FDF som bevis for, at jeg skulle ud at agitere for den sag. Mit ærinde i Stenild blev hurtigt overstået. Det tog derimod lidt længere tid på gården, fordi manden, jeg talte med dér, gerne ville vise mig sin pistol under hovedpuden samt sit kæmpelager af containere, fyldt med våben, som han nødtørftigt havde skjult under et lag hø i laden. Jeg forstår ikke, han turde. Vi havde jo aldrig tidligere truffet hinanden. Alt forløb dog godt - ingen vejspærringer eller anden kontrol. Det eneste, der skete, var, at kæden på min cykel sprang af ned ad en stejl bakke. Det blev en tur på hovedet ned i gruset. Men jeg nåede da hjem i nogenlunde god behold om end temmelig beskidt og forslået og selvfølgelig med en god forklaring i ærmet. Dagen efter, at den tyske general von Hannekens tog var blevet saboteret i Vestjylland, kom der en lille spinkel mand til Hobro (har fået ham beskrevet som muligvis den bitte sme fra Struer ). Han kom direkte fra denne sabotage og skulle straks have fat i bylederen. Sabotøren opsøgte derfor sin gamle ven, der havde på fornemmelsen, at kontakten med bylederen måske kunne ske gennem mig. Og det kunne den. Ad omveje, for hans adr. var mig ukendt, fik jeg fat i Bent Holm. Mødet mellem de to blev aftalt og fandt sted i familien Juul Jensens dagligstue, Nordvestvej 3,1.tv. Værtsfolkene var tilfældigvis inviteret ud den eftermiddag. Så da de gik ud, gik vi ind. Under dette møde opholdt jeg mig som vagtpost i køkkenet. Forinden havde jeg fået en skudklar pistol stukket i hånden med ordre til at skyde, hvis der skulle dukke uventede gæster op. Var dette imidlertid sket, havde jeg ikke stået her i dag. Vi ville nemlig alle tre være blevet skudt. Ved selvsyn vil enhver kunne se, hvor helt umuligt det ville have været at slippe væk derfra med livet i behold. Og hvem, sabotøren egentlig var, ved jeg som sagt ikke har ikke set ham siden. Få dage efter den4.-5.maj nåede den engelske fortrop til Hobro med den danske officer Winkelhorn i spidsen også det blev en glædens dag. Det blev desuden min længste vagtdag, i alt 7-8 timer uden for Grand Hotel ingen andre ville

13 jo have vagten. Senere blev det til en parade for commander Hollingworth med deltagelse af Toldstrup, byleder, instruktører m.fl. Der opstod af og til rygter om, at Varulve, d.v.s. landsforrædere, var på spil så her så dér. Således forlød det også en dag, at der befandt sig Varulve i et sommerhusområde ved Hadsund. Området blev gennemsøgt en tidlig morgenstund ingen fundet aktionen dermed afblæst. Når samtalen på min arbejdsplads, Toldkamret, kom til at dreje sig om tyskerne og modstandsbevægelsen, deltog jeg næsten aldrig. Og når jeg en enkelt gang gjorde det, var det som regel på en så passiv måde, at de troede jeg var tyskervenlig ja, måske endda ligefrem stikker. Denne opfattelse ændrede sig totalt, da de så mig patruljere på gaden som modstandsmand den 5.maj. Og de kom prompte og gav mig en undskyldning. Toldkamret gav mig 2 mdr. s orlov til tjeneste for modstandsbevægelsen. Og så vidt jeg husker, blev jeg som den eneste modstandsmand ved Hobro Toldkammer indberettet til Tolddepartementet. Måske blev dette årsagen til, at jeg allerede pr. 1. oktober 1945 blev forflyttet til Toldkassererkontoret i Aalborg, hvor jeg, som allerede nævnt, var begyndt som toldelev den 1. januar Der skete ligeledes indberetning gennem FDF. En hektisk periode på 9 mdr. i Hobro var dermed bragt til afslutning. Det var i forbindelse med 50-året for befrielsen, jeg fra Hobro blev anmodet om at bidrage med mine private oplevelser i min korte Hobro-periode. - Intet var skrevet ned. Jeg har bestræbt mig på at give en så sandfærdig beretning som muligt uden hverken at lægge noget til, men til gengæld heller ikke at trække noget fra. Fra efteråret 1945 var jeg altså atter tilbage på Toldkassererkontoret i Aalborg, hvorfra jeg så blev indkaldt til militærtjeneste ved Forplejningskorpset. Det var andet hold efter befrielsen. De første 7 uger med røvturene boede vi i de gamle træbarakker på Høvelte Kaserne. Det, jeg husker bedst fra disse uger, var toiletterne dasserne lå nemlig ved siden af hinanden, 4-5 stk., så vi faktisk kunne sidde og hygge os sammen, når vi afleverede det fornødne. Efter træbarakkerne gik det videre til selve Kasernen derfra til Korporalskolen på Kastellet med øvelser på Amager Fælled og Amager Aflandshage. Efter eksamen blev vi fordelt til de forskellige regimenters regnskabskontorer. For mit vedkommende blev det til: Viborg Aalborg Viborg. Men det allerbedste, der skete dengang, var da jeg Nytårsdag 1947 blev forlovet med Elly. Da kom kærligheden igen for alvor ind i mit liv. Elly var i første

14 omgang uddannet inden for handel og kontor, men blev derpå sygeplejeelev på Farsø sygehus med afsluttende eksamen på Aalborg amtssygehus i sommeren Omtrent samtidig bestod jeg eksamen på Rønde Artiumskursus (2-årigt studenterkursus). Efter militæret var jeg ansat som toldassistent i Padborg, men søgte orlov fra Toldetaten de følgende 3 år, hvor jeg udover den allerede omtalte studentereksamen også fik godt begyndt på det teologiske studium ved Århus Universitet, som jeg fuldendte i december Bortset fra et par smålegater der var jo endnu ikke noget, der hed SU klarede jeg mig med forskelligt arbejde: privatundervisning, ekstrapost ved juletid, afløser som natportier og som kordegn og så med lidt tilskud hjemmefra.. desuden klarede min moster vasketøjet for mig. Elly og jeg blev viet i Vor Frelsers kirke Grundlovsdag Og fra da af klarede vi os selv. Vores første bopæl blev Odensegade 41. Lejligheden var på 31 kv.meter m/kakkelovn, lofts- og kælderrum. Toilettet på bagtrappen var fælles med naboen. Der var intet badeværelse, så det blev etagevask i køkkenet. Vi ville have været på en uges bryllupsrejse til Bornholm; men Salling havde lige netop i den periode udsalg af gulvtæpper. Og vores gulv i spisestuen, 15 kv.meter, så forfærdelig ud. Vores bryllupsrejse, formedelst 500 kr., kom derfor til at ligge dér i stedet for. Desværre måtte jeg nogle mdr. til København for at gennemgå Pastoralseminariet samtidig tjente jeg lidt ekstra ved revisionsarbejde på et toldkontor. Men jeg nåede hjem i tide til at tage imod vores førstefødte, en velskabt dreng, Ellys sidste ansættelsessted inden sin barselsorlov var pudsigt nok Fødselsanstalten. (Det smittede). Godt 1½ md. efter, , fandt min ordination sted i Viborg Domkirke, efterfulgt af min indsættelse som hjælpepræst v/års og Haubro kirker. Vores dreng døbte jeg som den allerførste denne dag. Det var naturligvis hans Mor, der bar ham. Fra efteråret 1957 fik jeg mit første rigtige embede en nyoprettet stilling som kkp. v/glostrup kirke. Året efter meldte vores datter, også velskabt, sin ankomst, Hendes dåb fandt sted i Glostrup kirke på samme måde som hendes storebror. I mine 3 år i Glostrup nåede sp., rkp. og jeg hver især pr. år at døbe 100 børn. Da det store hospital stod færdigbygget, deltog jeg også i den kirkelig betjening dér.

15 Men i julen 1960 flyttede vi til Gudme-Brudager på Sydøstfyn, hvor jeg var sp. de følgende 5 år, inden jeg vendte tilbage til Jylland i et nyoprettet embede som rkp. ved Holme- Tranbjerg kirker. Sonepræsten dér var skuespilleren Ulf Pilgaards far, som jeg havde været tilknyttet i pastoralseminarietiden, hvor han var rkp. v/kristkirken på Enghave plads. Desværre havde min kone et par år forinden, det var i 1964, fået konstateret kræft. Vore børn var da kun 6 og 8 år gamle. Efter Pilgaards død Juledag 1972, han blev knap 62 år, overtog jeg embedet som sp. de følgende 20 år nu kun for Holme sogn, da Tranbjerg sogn blev udskilt som selvstændigt sogn i I 1975 blev den gamle kirkeklokke erstattet med 3 nye klokker, hvis inskriptioner jeg har været forfatter til. Men Ellys sygdom til trods fik vi mange dejlige oplevelser. Vores første udenlandsrejse løb således af stabelen i 1966 med 14 dage på et Jugend und Erholungsheim midtvejs mellem Lautenthal og Hahnenklee i Harzen. Jeg kom til at fungere som feriepræst for danske turister, et arbejde der var kommet i stand på foranledning af daværende biskop over Lolland-Falsters stift, Haldor Hald, og kirkerne i Braunschweig og Hannover. Det blev bl.a. til prædikener på dansk i Goslar Klauskapella og i Lutherkirchen, Bad Habsburg. Det samme gentog sig året efter. Vores bedste feriested blev imidlertid Uppigard, Bolkesjø, vest for Kongsberg. Dér tilbragte vi flere sommerferier. Det blev dog også til ferier i hytter både i Sverige, Tyskland og Østrig. I sognet fungerede Elly og jeg som præstefolk på gammeldags manér, hvor hun stort set tog sig af børnene og det huslige ligesom hun også var med i alt det foreliggende arbejde: Bibelkreds, Sudankreds, Kirkens Korshær m.m. Et præstepar i dag fungerer ganske anderledes, fordi præstens ægtefælle som regel også har et arbejde at passe uden for præstegården. Tidligere var det at være præstens kone et heldagsjob! Vore børn voksede til fik studentereksamen og flyttede hjemmefra. Efter 15 års sygdom døde Elly i marts md på Radiumstationen, afd. 1. Hun var en god Mor og Hustru! Lad mig citere det salmevers, der kom til at betyde så meget for hende ja, for os begge den sidste tid på sygehuset: Ja, sandheds Ånd! forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! Da er sorgen slukket, da er perlen fundet, Paradis oplukket,

16 døden overvundet. Herre, hør vor bøn! Fra slutningen af 1979 til hen i 1986 blev jeg knyttet som præst til Radiumstationen. Og min første juleprædiken holdt jeg i 1979 netop uden for den afd., hvor Elly var sovet ind nogle mdr. forinden. I mellemtiden var jeg blev et 55 år. Og bortset fra lidt ugentlig hjælp i den store Holme præstegård gik jeg selv i gang med det uvante: at lave mad, at bage, at vaske osv. Det blev dog også til et par rejser til Færøerne og Israel. Men pludselig dukkede min anden kone, Marie-Louise, op. - Hun havde sidst haft arbejde som sekretariatschef hos KH-benzin i Århus, men havde ligesom jeg selv prøvet lidt af hvert. Vi traf tilfældigt hinanden på en 1-krones tur til Flensborg, arrangeret af Centrum-Turist (Tove og Lars). Men er det ikke mærkeligt igen et menneske ramt af cancer. Hun var nu 40 år havde fået sygdommen konstateret allerede som 36-årig med en større operation til følge. At det skulle være os fremover, var der ingen af os, der var i tvivl om. Men som det fine menneske, Marie-Louise var, spurgte hun mig: Kan du klare én mere. Vi blev derpå viet i Frederikskirken i Skåde den 5. august 1980 vi ville ikke spilde tiden. Og sammen oplevede vi, hvordan kærlighed giver liv! Vi fik 11 helt fantastiske år sammen med 15 rejser, hvoraf flere med Italien, Thailand, USA (Hawaii including), Ægypten og Indien som mål. På hjemmefronten stod vi også last og brast sammen i alt det kirkelige arbejde og i alt det, som vore rejser medførte af foredrag med dias og film i mange sammenhænge. Men sygdommen tog til. Og få dage efter vores 8. og sidste rejse til Indien døde min elskede Marie-Louise på Radiumstationen, afd. 4. Året før havde vi i The Hindu, en engelsksproget avis i New Delhi, læst nogle mindeord på 5-årsdagen for en kristen indisk kvindes død som 20-årig. Det var derfor helt naturligt for mig at citere disse smukke linier. Da jeg i august 1991 tog afsked med min Marie-Louise: Gone is the face, we loved so much Silent the voice, we long to hear With faith in God we bear the pain Until the day we meet again. Min danske oversættelse lyder:

17 Borte er nu det ansigt, vi elskede så meget. Tavs den stemme, vi vil længes efter at høre. Med tro på Gud vil vi bære vor smerte indtil den dag, vi skal mødes igen. Flere af mine kolleger deltog både i Elly`s og Marie-Louise`s begravelse. Kirken var fyldt begge gange. De ligger begravet samme sted, hvor jeg også selv kommer til at ligge en dag. - Den dag i dag er jeg personalet på Radiumstationen meget taknemmelig for alt, hvad de gør for patienterne og deres pårørende! I 1993 gik jeg på pension efter mine 37½ år som præst. Og i dag bor jeg i en obligationslejlighed, arvet efter Marie-Louise`s mor, der døde nogle år efter sin datter. Som medlem af FV har jeg siden været med i mangt og meget både indenlands og udenlands holdt andagter ved flyvergravene på Svinø kirkegård, vest for Vordingborg, på Assens ny Kirkegård og på Vestre kirkegård i Århus. I forbindelse med FV`s årsmøder har jeg 2 gange prædiket i St.Michaeliskirken i Fredericia, nu vores eneste Garnisonskirke. Og som medlem af TRBL, The Royal British Legion har jeg i årene 2001 og 2002 været til Festival and Remembrance i The Royal Albert Hall og deltaget i The great Parade forbi Cenatorph, den ukendte soldats grav. Desuden er jeg som medlem af DDFO, Den Danske Frimurer Orden med i endnu et dejligt fællesskab. Det var Lidt om mit liv og levned! v/ Thomas Jensen

Foredrag holdt i Seniorklubben, Vesterkær kirke, Aalborg, torsdag 18.01.07 og i Seniorklubben, Frimurerlogen, Aarhus, torsdag 15.11.07.

Foredrag holdt i Seniorklubben, Vesterkær kirke, Aalborg, torsdag 18.01.07 og i Seniorklubben, Frimurerlogen, Aarhus, torsdag 15.11.07. Foredrag holdt i Seniorklubben, Vesterkær kirke, Aalborg, torsdag 18.01.07 og i Seniorklubben, Frimurerlogen, Aarhus, torsdag 15.11.07. Lidt om mit liv og levned. At det kun kan blive ganske lidt siger

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu

Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu dankinkbh.dk - Danmark-Norge fortsat som kongerige eller en del af Sverige? 2 Vaskekonen fra Vestergade Jeg sad og vaskede en masse tøj i køknet

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Vi har været i praktik i 10 uger på statshospitalet Katatura hospital i Windhoek, Namibias

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Opgaver til På vej til fronten

Opgaver til På vej til fronten Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION Siden 1954 har Dansk Kherwara Mission drevet et skolearbejde i Kherwara i Indien. Kherwara er en lille by på 12.000 indbyggere, der ligger

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft August 2003 29-årig kvinde fortæller om, hvordan hun som 19-årig mistede sin mor på grund af kræft i lungerne og hjernen. Jeg begyndte, at blive væk fra skole, men ikke for at passe min mor. Jeg tog af

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere