Afgørelse i sag om vindmølleområde ved [adresse1] - [...], Viborg Kommune

Transkript

1 Afgørelse i sag om vindmølleområde ved [adresse1] - [...], Viborg Kommune UDEN STATUS Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 19. december 2013 Sagerne NMK , NMK , NMK og NMK Referencer: miljøvurdering 16, stk. 1 Planloven 58, stk. 1 Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk 1, nr. 4 1 og miljøvurderingsloves 16, stk. 1 2, jf. planlovens 58, stk. 1, nr Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 lov om planlægning 2 Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvrudering af planer og programmer Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Viborg Kommunes afgørelse af 5. september 2012 om endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 404 og Kommuneplantillæg nr. 13 med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport. Nævnet kan heller ikke give medhold i klagen over VVM-tilladelsen af 17. september 2012 til opstilling af 3 vindmøller ved [...]. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen efter planloven skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Efter kommunens vedtagelse af lokalplan samt kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljørapport er der indkommet klager fra omboende samt fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling Viborg. Klagerne vedrører navnlig forholdet til habitatdirektivet. Der er både klaget over VVM-tilladelsen og over vedtagelsen af lokalplanen med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport. Sagens oplysninger Viborg Kommune har d. 5. september 2012 vedtaget Lokalplan nr. 404 "Vindmølleområde ved [adresse1] nord for [...]" og Kommuneplantillæg nr. 13 "Retningslinie og rammebestemmelse for et vindmølleområde ved [adresse1] nord for Gammelstrup Rammeområde 04.VM.05_T13". Mølleprojektet er på grund af møllernes højde på over 80 meter VVM-pligtigt 4. 4 Bekendtgørelse nr af 15. december 2010, 3, stk. 1, jf. bilag I pkt. 38 Vindmøllerne skal opstilles ved [...] ca. 2 km nordøst for Stoholm i et dyrket landbrugslandskab med læhegn og mindre spredte beplantninger. Mod nord og nordvest ligger henholdsvis Dalgas Plantage og Liebes Plantage, som udgør et større sammenhængende skovområde. De to nordligst beliggende møller opstilles indenfor skovbyggelinien ved Dalgas Plantage; ca. 250 meter fra denne. Opstillingen af møllerne vil derfor kræve en dispensation fra skovbyggelinien. Skovene og ådalene omkring mølleområdet er udpeget som særlige beskyttelsesområder. Møllerne opstilles udenfor beskyttelsesområderne. Det nærmeste EU-habitatområde 5 omfatter bl.a. Jordbro Ådal og Mønsted Kalkgruber. Habitatområdet strækker sig både nord og syd for lokalplanområdet, og habitatområdets østlige grænse ligger ca. 250 meter nordvest for den nordligst beliggende mølle og ca. 500 meter nordvest for den midterst beliggende mølle. Området er bl.a. udpeget for damflagermus 6, som er en truet dyreart og en ansvarsart for Danmark 7. Damflagermusen og andre flagermusarter anvender gruberne som overvintringskvarter. Kalkgruberne Mønsted og Daugbjerg ligger henholdsvis 4,7 km og 6,7 km fra opstillingsstedet for den sydligst beliggende vindmølle, der vil være den vindmølle, der ligger tættest på kalkgruberne. 5 Habitatområde nr. 39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal 6 Myotis dasycneme 7 Naturstyrelsens hjemmeside: Side 1 af 7

2 Vindmøllerne opstilles med en indbyrdes afstand af ca. 460 meter på en række, som er orienteret fra sydvest mod nordøst. Det forudsættes derfor, at der fastsættes en ny retningslinie i kommuneplantillægget for mølleområdet ved [...]. Plangrundlaget Formålet med kommuneplantillæg nr. 13 er at fastsætte en ny retningslinie og justere afgrænsningen af det daværende rammeområde 04.VM.05_T8 8. For at muliggøre det konkrete projekt fastsættes således nye rammer og retningslinier for området. Det følger af kommuneplantillægget at: 8 også et udlagt til vind "Fremtidige retningslinier Der reserveres areal til opstilling af 3 stk. møller med en totalhøjde på mellem 139 m og 141 m i vindmølleområde nr. 6 [...]. Afstanden mellem de enkelte møller skal være mellem 3 og 5 gange rotordiameteren. En øget afstand mellem møllerne er nødvendig af hensyn til areal- og miljømæssige bindinger, herunder afstandskrav til 60 kw højspændingsledning og beskyttelseslinie omkring fredet gravhøj, samt en effektiv udnyttelse af vindenergien i området, i det orienteringen af møllerækken ikke er optimal i forhold til fremherskende vindretninger på grund af hensyn til afstands- og støjkrav i forhold til nabobeboelser. Vindmøllerne skal overholde de øvrige bestemmelser i retningsline nr. 14 i kommuneplantillæg nr. 8 (vindmølleplanen) til Kommuneplan for Viborg Kommune. Fremtidige rammebestemmelser Med dette kommuneplantillæg ændres afgrænsningen af vindmølleområde nr. 6 [...], rammeområde 04.VM.05_T8 til alene at omfatte de arealer, der berøres af vindmøllerne, tilhørende tekniske anlæg og veje. Ved justering af rammeområdet udlægges et nyt rammeområde 04.VM.05_T13. Der må opstilles 3 stk. vindmøller med dertilhørende tekniske anlæg og veje. Møllerne skal være mellem 139 m og 141 m (totalhøjde). Det nye rammeområde 04.VM.05_T13 gælder endvidere fællesbestemmelser og generelle retningslinier i kommuneplan for Viborg Kommune, herunder retningslinie nr. 14 i kommuneplantillæg nr. 8..", Det følger af lokalplanens 7, at vindmøllernes totalhøjde, der er defineret som højden fra terræn til vingespids i øverste position, skal være mellem 139 og 141 meter. Af 12 følger det, at krav til vindmøllernes støjemission reguleres efter bestemmelserne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Ingen nabobeboelser eller anden støjfølsom arealanvendelse må påføres støj, der overstiger gældende grænseværdier. VVM-redegørelsen og Miljørapporten VVM-redegørelsen og Miljørapporten (herefter miljørapporten) har 7 kapitler med følgende overskrifter: 1. Indledning 2. Projektbeskrivelse 3. Påvirkning af landskabet 4. Forhold ved naboer 5. Påvirkning af miljøet i øvrigt 6. Andre forhold 7. Sundhed og Overvågning I miljørapporten er der bl.a. redegjort for, at den del af habitatområde nr. 39, der ligger tættest på møllerne 9, ikke er et oplagt fourageringsområde for damflagermus 10 idet der er ca. 1 km til [...] og ca. 1,4 km til Jordebro Å. Det fremgår, at flagermus dog kan forekomme i området mellem Jordebro Ådal og moserne omkring Riskær og i skovbrynet ved Dalgas Plantage samt i læhegn i området, men flagermusen antages ikke at leve i mølleområdet, hvor der hverken er søer eller vandløb, som arten kræver. Ved undersøgelser med flagermusdetektorer er der registreret enkelte vand-/damflagmus og troldflagermus. Det fremgår endvidere af miljørapporten, at der har været målt ude to gange, 11 fra solnedgang til kl. 2 den efterfølgende dag. Begge aftener var vejret egnet til formålet. Undersøgelserne blev foretaget med flagermusdetektorer, hvor hele projektområdet blev gennemgået med anvendelse af i alt ca. 10 observationstimer. Som ledelinie for træk mellem ådalene vurderes det overvejende at være skovkanten ved Dalgas Plantage nord for møllerne, der er relevant med sin øst-vestlige orientering. Undersøgelserne fandt sted efter yngletiden og blev koncentreret om selve mølleområdet. Undersøgelsen i september faldt nogenlunde sammen med den periode, hvor vand-/damflagermus samler sig i større flokke for at trække til vinterkvartererne ved bl.a. Daugbjerg og Mønsted, men der blev ikke observeret flokke af flagermus. Der blev fundet troldflagermus og vand-/damflagermus foruden flere uidentificerede flagermus. I alt fire flagermus blev fundet ved skovkanter, og to flagermus blev fundet ved læhegn, mens der ikke blev fundet nogen flagermus i helt åbent terræn. 9 Ca. 300 meter fra møllerne 10 Der er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområde nr Af miljørapporten fremgår det fejlagtigt, at datoerne for undersøgelserne var d. 8. august og d. 6. september Kommunen senere korrigeret dette og har oplyst, at der blev foretaget undersøgelser d. 30. august og d. 5. september Det er en konklusion i miljørapporten, at der med et fund af 6 flagermus ikke er en høj tæthed af flagermus i området, som ikke formodes at være af særlig vigtighed for flagermus. Området umiddelbart omkring møllerne er almindeligt landbrugsland med læhegn af overvejende gran, og findes ikke at have nogen væsentlig værdi for flagermus VVM-tilladelsen Kommunen har efter vedtagelserne af planerne udstedt en VVM-tilladelse til etablering af 3 vindmøller ved [...]. Tilladelsen er bl.a. givet på vilkår af, at to eksisterende 74 meter høje møller nedtages, inden de 3 møller sættes i drift. Herudover må ingen beboelse påføres skyggekast mere end 10 timer årligt. Hvis det viser sig, at grænsen for skygger på 10 timer pr. år overskrides, skal der monteres skyggestop på den eller de af møllerne, der forårsager skygger, så det sikres, at vilkåret om skyggekast overholdes. Side 2 af 7

3 Klagerne Der er klaget over VVM-tilladelsen og over vedtagelsen af planerne. VVM-tilladelsen Danmarks Naturfredningsforening har klaget over VVM-tilladelsen og har bl.a. anført, at Mønsted Kalkgruber og Daugbjerg Kalkgruber er overvintringssteder af international betydning for flagermus herunder for den nationale ansvarsart damflagermusen. Kalkgruberne er beliggende henholdsvis ca. 4 km og 6 km fra, hvor møllerne skal placeres. Damflagermusen er helt afhængig af gruberne som overvintringskvarter, og man regner med, at der overvintrer mellem damflagermus i hver af gruberne. I alt overvintrer der over flagermus i kalkgruberne. Det er veldokumenteret, at flagermus bliver dræbt, hvis de kommer for tæt på vindmøllevingerne. Der bør derfor oprettes en sikkerhedszone rundt om de to gruber, hvor der ikke kan opstilles vindmøller. Vindmøllerne akkumulerer varme i løbet af dagen, varme som afgives om aftenen/natten, og som tiltrækker sværme af nataktive insekter, som sværmer omkring vindmølletårnene. Den større koncentration af insekter tiltrækker flagermus, og pga. insekternes tilstedeværelse omkring møllerne kan flagermusene afvige fra deres vante flyvekorridorer og normale fourageringsmønstre. Danmarks Naturfredningsforening henviser til udtalelser af zoolog [person1], som er Danmarks førende flagermusekspert. Ligeledes har den anden klager i sagen henvist til udtalelser af [person1], og uddrag af [person1]s udtalelser refereres derfor her: "Det har vist sig, at drab af flagermus som følge af kollision med vindmøller... er et stort problem. På baggrund af direkte observationer mener vi, at det sker fordi vindmøllernes tårne og blade tiltrækker store mængder af insekter, således at der på visse årstider kan forekomme store ansamlinger af insekter på og omkring vindmøllerne. Insekterne sidder på eller flyver omkring møllerne hele vejen op 12. Formodentlig tiltrækker møllerne insekter af flere grunde, det kan være fordi de i dagens løb er blevet opvarmet af solen, og derfor udstråler varme om natten... Man har også observeret, at flagermusarter, der normalt flyver i lav højde som f.eks. Damflagermus og Vandflagermus, kan finde på at ændre adfærd og flugthøjde og jage insekter hele vejen op ad vindmøllerne. Problemet er størst i perioden fra ca. sidste halvdel af juli og frem i efteråret, fordi det er her, at de store ansamlinger af insekter optræder. Det synes primært at være ved ret lave vindhastigheder, at insekter og dermed flagermus besøger møllerne. Ved vindhastigheder på mere end 5-6 m/sek. blæser insekterne øjensynligt væk fra møllerne... Problemet er størst, når møllerne er opført på lokaliteter, hvor mange flagermus passerer enten på træk eller på strejf forår og eftersommer/efterår. I visse naturtyper og på de allerbedste flagermuslokaliteter kan det blive til store mængder af flagermus, der dræbes. Flagermusbestande er yderst sårbare overfor øget dødelighed, fordi flagermus har en lang levetid og en langsom reproduktion. Der er derfor risiko for, at drabene kan antage dimensioner, der er så store, at der kan være risiko for, at bevaringsstatus for områdets flagermusbestande kan ændres fra gunstig til ugunstig.... Det er først og fremmest i Sverige, at der er indsamlet viden om fænomenet Ahlén et al. 2007, Ahlén 2010 Afværgeforanstaltninger Følgende afværgeforanstaltninger har været på tale, når det gælder vindmøller Det har været foreslået, at man kunne skræmme flagermus bort med ultralyd. Dette er imidlertid ikke testet tilstrækkeligt, og den generelle erfaring med andre pattedyr er, at de hurtigt vænner sig til forskellige skræmmelyde, som så mister deres funktion. Nicolls og Racey (2007, 2009) har vist at en særlig type af radar nedsætter antallet af flagermus, der kommer tæt på vindmøller, men de påpeger, at i deres forsøg var denne reduktion kun på max. 38,6% Stærkt hvidt lys holder efter sigende visse flagermusarter væk, men det tiltrækker mængder af insekter, og dette tiltrækker en lang række andre flagermusarter. Denne metode er derfor ikke brugbar. Den eneste sikre metode til at undgå drab af flagermus i flagermusrige områder er at slukke for vindmøllerne ved lave vindhastigheder (under ca. 5-6 m/sek.) i de perioder hvor de store insektsamlinger forekommer (dvs. om natten i perioden ca. 15. juli til ca. 15. oktober). Det har nemlig vist sig, at møllerne kun samler insekter omkring sig og på sig ved lave vindhastigheder. Ved højere vindhastigheder blæser insekterne væk. I USA har man som resultat af en retssag pålagt vindmølleejerne at slukke for møllerne efter retningslinier, der ligner ovenstående Konklusion... Den eneste måde at få at vide hvorvidt møllerne er til fare for flagermusene, er at undersøge dette, efter at møllerne er sat i funktion. Det burde være en forpligtelse, at der følges op med en grundig og systematisk test af, om og på hvilke årstider møllerne tiltrækker flagermus, og om der kan findes dræbte flagermus under møllerne..." Notat af 6. maj 2010 af [person1]. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum "Vindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus" Danmarks Naturfredningsforening har desuden henvist til generelle, overordnede retningsliner udarbejdet af [person1] angående den korrekte måde at registrere flagermus i et område, hvor der skal opstilles vindmøller. Således bør der bl.a. i perioden mellem d. 20. juni og d. 7. august lyttes med autobokse på de eksakte positioner for opsætning af møllerne mindst to nætter, og der bør lyttes med detektor på alle områder - indenfor en radius af 2 km fra mølleområdet - der skønnes at være egnede flagermushabitater. I perioden mellem d. 16. august og d. 15. september bør der i mindst to nætter lyttes med autobokse, hvor møllerne agtes opsat, og der bør lyttes med detektor på alle områder - indenfor en radius af 2 km fra mølleområdet - der skønnes at være egnede flagermushabitater. Danmarks Naturfredningsforening har yderligere bemærket, at for et antal af de sjældne eller mere sårbare arter som f.eks. damflagermus kan man frygte, at selv et mindre antal vindmølledrab kan bevirke, at den økologiske funktionalitet påvirkes negativt. Når stærkt følsomme arter er til stede, må man derfor frafråde, at der opsættes vindmøller indenfor en radius af 2 km fra disse arters faste forekomstområder i yngletiden eller på steder, hvor disse arter optræder i større antal. Såfremt der opstilles vindmøller, er det nødvendigt, at der følges op med et kontrolprogram i årene efter at møllerne er sat op og i funktion. Dette vil afdække, hvordan flagermusene fouragerer omkring vindøllerne, og et kontrolprogram vil belyse eventuelle drab ved kollision med vingerne. Herefter kan man træffe de fornødne foranstaltninger for at forhindre dette. I Miljørapporten er der kun foretaget to målinger af flagermusforekomster i området i august og september, og ifølge Danmarks Side 3 af 7

4 Naturfredningsforening lever kommunens målinger ikke op til standard krav, som udspringer af EUROBATS. 14 EUROBATS foreskriver undersøgelser både forår og efterår over flere aftener og Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, at Viborg Kommune har levet op til disse anbefalinger. 14 En aftale om beskyttelse af bestande af europæiske flagermus, der udspringer af Bonn Konventionen og er ratificeret af Danmark Klage over Miljørapporten og vedtagelse af planerne. Omboende har klaget over vedtagelsen af lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg med miljørapport. Klager har anmodet om, at klagen tillægges opsættende virkning og har anført, at kommunens undersøgelser ikke lever op til internationale retningslinier. Damflagermusen er en følsom art og anvender utvivlsomt EU habitatområde nr. 39 Jordebro Å som fourageringsområde især i sværmeperioden om sensommeren/efteråret. Vindmøllernes planlagte rejsningsområde er kun få hundrede meter fra EU habitatområde nr. 39. Opsætning af møllerne vil dræbe hundredevis af flagermus herunder damflagermus. EU habitat område nr. 39 er rasteområde for tusindvis af flagermus i sværmesæsonen fra august til november. Møllerne vil tiltrække store insektsværme, og desuden krydser flagermusene fra Jordbro ådal til Rævind Bæk og Fiskbæk ådal. Herudover lever miljørapporten ikke op til EUROBATS anbefalinger. EUROBATS er en del af Bonn Konventionen, som Danmark har ratificeret. Kommunen har ikke anvendt målemetoder som anbefalet i EUROBATS. En undersøgelse, der bygger på feltstudier fra to aftener, er ikke fyldestgørende eller valid, og resultaterne beror på tilfældigheder. Ifølge EUROBATS skal der måles både forår og efterår og over adskillige aftener, og bedste metode og nyeste udstyr skal anvendes. Det er endelig problematisk, at undersøgelserne ikke er foretaget af en uvildig instans. Klager har desuden detaljeret henvist til zoolog [person1]s udtalelser angående damflagermus. Disse er refereret ovenfor. Endvidere er det anført, at der overvintrer damflagermus, som udgør ca. 20 % af verdens bestand af den type flagermus, i Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber. Møllerne bør ikke rejses indenfor 2 km herfra, da dette ikke vil være i overensstemmelse med den af [person1] anbefalede afstand. Klager har herudover bemærket, at Taksationsudvalgets kort over skyggeberegning og VVM-redegørelsens kort over skyggeberegning er meget forskellige. Den røde linie med 10 timers skyggepåvirkning årligt ligger således 300 til 600 meter længere væk fra møllerne på de nye udregninger lavet af Taksationsudvalget, end den gør i Miljørapporten. Klager har vedlagt de to kort, der er refereret til. Endelig har klager henvist til og vedlagt en kopi af Naturstyrelsens forvaltningsplan for flagermus og har anført, at flere af klagers argumenter mod møllerne er beskrevet direkte i Naturstyrelsens forvaltningsplan, og afslutningsvis har klager bemærket, at man i Schleswig-Holsten opererer med sikkerhedszoner omkring EU-habitatområder på 1 km. Kommunens bemærkninger Damflagermus er en bilag II art jf. EU s habitatdirektiv 15. Det fremgår af habitatbekendtgørelsens 16 4, at der i Danmark er udpeget Natura 2000 områder, hvor relevante bilag II-arter, herunder damflagermus er beskyttede. Et sådant område er habitatområde nr. 39, hvor bl.a. Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber er beliggende. Det er kommunens ansvar at sikre, at forbuddet mod at beskadige eller ødelægge yngleog rasteområder i det naturlige opholdsområde for bl.a. damflagermus overholdes. Damflagermus har primært yngle- og rasteområder i bygninger og i træer om sommeren og under jorden (i kalkgruber) om vinteren. De etablerer kolonier i huse og hule træer i nærheden af jagtområder såsom søer, åer, fjorde, sunde og tagrørsbevoksninger. Jagten foregår om natten over større vandflader, og 90 % af jagtiden foregår over vandflader. Damflagermusen følger ledelinier i landskabet i lav flyvehøjde. Typiske ledelinier er levende hegn og skovveje til nærmeste sø og å. Det er jf. miljørapporten kommunens vurdering, at der hverken er yngle- eller rasteområder eller typiske ledelinier for flagermus i vindmølleområdet, som vil blive påvirket af møllerne. Miljørapporten belyser påvirkningerne af miljøet herunder damflagermusen, og det er kommunens vurdering, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af miljøet, og at alle gældende regler er overholdt. Miljørapporten belyser møllernes betydning for bl.a. særligt beskyttede arter 17. De særligt beskyttede arter kan forekomme i området, men deres yngleeller rasteområder vil ikke blive påvirket, og projektet vil ikke beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV arterne - herunder damflagermus. Møllernes indvirkning på arternes bevaringsstatus er vurderet i miljørapporten, og det konkluderes, at de enkelte arters bevaringsstatus ikke påvirkes af vindmølleprojektet. Dog kan der lejlighedsvis forårsages tab af enkeltindivider Rådets Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, bilag II Myotis Dasycneme 16 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 " Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter " 17 Habitatbekendtgørelsens bilag IV arter - herunder flagermus 18 Forholdet er behandlet på s i miljørapporten, og på s. 3 i den sammenfattende redegørelse Det er herefter kommunens vurdering, at den endeligt vedtagne lokalplan ikke er i strid med beskyttelsen af flagermusen. Herudover har kommunen korrigeret oplysninger for så vidt angår tidspunktet for hvornår målingerne af flagermus er foretaget. Der er således foretaget undersøgelser af forekomst af flagermus d. 30. august og d. 5. september 2011 fra solnedgang til kl den efterfølgende dag i en periode, hvor flagermus normalt er aktive. Undersøgelsen er foretaget af [virksomhed1] og [virksomhed2] med flagermusdetektorer, hvor hele projektområdet blev gennemgået. Undersøgelserne fandt sted efter yngletiden, og undersøgelsen i september faldt sammen med den periode, hvor bl.a. damflagermus samler sig i større flokke for at trække til vinterkvartererne ved Daugbjerg og Mønsted. Der blev ikke konstateret flokke af flagermus, men enkeltindivider. I alt 6 stk. Da der kun er fundet enkelte flagermus ved målingerne, vurderes området ikke at være af særlig vigtighed for flagermus, og kommunen finder ikke, at læhegnene i området er yngle- eller rastområder. 19 Det er kommunens vurdering, at målingerne er foretaget på det mest optimale tidspunkt, idet kolonier for bl.a. damflagermus opløses i august og søger mod vinterkvartererne. 19 Beskrevet på s i miljørapporten Side 4 af 7

5 For så vidt angår EUROBATS anbefalinger, er der ikke krav om, at disse skal følges af myndigheder, da de ikke er implementeret i dansk lovgivning. Dog er lignende metoder og måleudstyr blevet anvendt i miljørapporten. Kommunen har bedt vindmølleopstiller, der har udarbejdet miljørapporten, om en redegørelse for metodevalg. [virksomhed2] 20, som har udarbejdet flagermusundersøgelserne, har oplyst, at der blev udvalgt to perioder til undersøgelserne i Flagermus flyver med nyudfløjne unger i august, og det er derfor en periode, hvor man må antage, at der er flest flagermus i Danmark. Der valgtes d august og den september, som var nætter med gunstige vejrforhold. 21 Perioden blev bl.a. valgt ud fra en formodning om at flagermus kunne tænkes at begynde at koncentreres i oplandet til Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber. Et af målene med undersøgelsen var at finde ud af, om der var særlige naturtyper, der kunne koncentrere flagermus. Derfor blev der undersøgt med håndholdte detektorer langs med [...], skovkanter, læhegn, hede og åben mark. Der blev gået i alt ca. 16 km med håndholdte detektorer på de to udvalgte nætter. For at få et større materiale om mængden af flagermus i området blev der begge gange placeret en automatisk detektor på et sted som synes mest relevant i forhold til de planlagte vindmøller 22. Denne detektor anvendtes i ca. 5 timer. 20 Ansat af vindmølleopstiller 21 Undersøgelserne og vejrforhold er beskrevet i miljørapporten på s. 116 og Skovhjørnet syd for de to eksisterende møller For så vidt angår det af klager anførte om, at beregningerne af skyggepåvirkningen i miljørapporten er fejlbehæftet, har kommunen anført, at miljørapportens og taksationsmyndighedens beregninger er to forskellige typer af beregninger. Beregningen anvendt i miljørapporten viser således den reelle tid med skyggetimer, mens taksationsmyndighedens beregning viser et "worst case" scenarie. I beregningerne af den reelle tid med skyggetimer indregnes det gennemsnitlige antal solskinstimer, vindhastighed, vindretning, topografiske forhold med videre. 23 Beregningerne af skyggepåvirkningen i miljørapporten er således ikke behæftet med fejl. 23 Forholdende angående skyggekast er beskrevet på s. 105 i miljørapporten Endelig har kommunen anført, at man ikke i Viborg Kommune anvender sikkerhedszoner i planlægningen for vindmøller. Der er omkring vindmølleområdet udlagt en 500 meter bufferzone, hvor indenfor der ikke må ske ændret anvendelse, hvis den ændrede anvendelse kan forhindre driften af de nye store vindmøller. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser efter planloven, og de i medfør af loven fastsatte forskrifter herunder reglerne i VVM-bekendtgørelsen. I henhold til miljøvurderingslovens 16, stk. 1, kan afgørelser efter loven påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen er udarbejdet i henhold til. Det er et retligt spørgsmål om planlovens bestemmelser, VVM-bekendtgørelsen 24 og miljøvurderingslovens bestemmelser er overholdt i forbindelse med vedtagelsen af planen, herunder om mindstekravene til en miljørapport er opfyldt. Endvidere er det et retligt spørgsmål, om planlægningen er i overensstemmelse med andre regelsæt herunder habitatreglerne og naturbeskyttelsesloven. 24 Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning Det skal i den forbindelse bemærkes, at VVM-reglerne ikke i sig selv fastlægger grænser for, hvad myndighederne kan beslutte af politiske, økonomiske eller andre grunde, men alene stiller krav til grundlaget for beslutningerne og til procedurerne for tilvejebringelse af denne information (VVM - redegørelsen). For så vidt angår selve planlægningsprocessen herunder udarbejdelsen af miljørapporten, kan Natur- og Miljøklagenævnet ikke tage stilling til, hvorvidt afgørelsen om at planlægge for opstilling af vindmøllerne er hensigtsmæssig eller rimelig i forhold til omboendes interesser, ligesom nævnet ikke har mulighed for at påbyde ansøger eller kommunen at udarbejde en planlægning med et andet indhold for opstilling og udformning af vindmølleprojektet. Kommunens afgørelse om at meddele en VVM-tilladelse efter reglerne i 2, stk. 4, nr. 2 i VVM-bekendtgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. planlovens 58, stk. 1, nr. 3, til fuld og hel prøvelse. Der er i sagen anmodet om, at klagen tillægges opsættende virkning. Der har ikke været anledning til, at Natur- og Miljøklagenævnet har truffet delafgørelse om dette spørgsmål. Denne sag drejer sig om lovligheden og gyldigheden af Lokalplan nr. 404 "Vindmølleområde ved [adresse1] nord for [...]" og Kommuneplantillæg nr. 13 "Retningslinie og rammebestemmelse for et vindmølleområde ved [adresse1] nord for Gammelstrup Rammeområde, således som planerne er vedtaget af kommunen d. 5. september 2012, samt om VVM-tilladelsens gyldighed - herunder om tilladelsen og planvedtagelsen er sket i strid med internationale retningslinier. Det fremgår af planlovens 11g, at enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, ikke må påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinier i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-redegørelse). De nærmere regler om, hvilke anlæg der er omfattet af VVM-pligten, fremgår af VVM-bekendtgørelsen. VVM-pligt udløses ifølge VVMbekendtgørelsens 3, stk. 1, ved ny-anlæg, hvis anlægget er nævnt i bekendtgørelsens bilag 1. Projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsen bilag 1, pkt. 38 "Vindmøller over 80 m totalhøjde eller grupper af vindmøller med flere end 3 møller," og projektet med opstilling af seks vindmøller i en højde mellem 100 m og 140 m er derfor VVM-pligtigt. Efter miljøvurderingslovens 3, stk. 1, nr. 1, skal der udarbejdes en miljøvurdering for planer, som er omfattet af bilag 3 eller 4 til loven. Den aktuelle plan er omfattet af bilag 4, pkt. 3, litra i "Anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmølleparker)". Hvis en plan, som er omfattet af bilag 3 eller 4 til loven fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer, skal der dog kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 2. Side 5 af 7

6 Den vurdering, der følger af VVM-reglerne, vil som regel tillige kunne tilgodese kravene til en miljørapport i medfør af miljøvurderingslovens 7, hvori den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse og alternativer fastlægges, beskrives og vurderes. Der er dog enkelte undtagelser, herunder bl.a. med hensyn til tilvejebringelse af en sammenfattende redegørelse og et overvågningsprogram. Efter VVM-bekendtgørelsens 7, stk. 1, skal en VVM-redegørelse påvise, vurdere og beskrive et anlægs direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer: 1) mennesker, fauna og flora, ") jordbund, vand, luft, klima og landskab, 3) materielle goder og kulturarv, og 4) samspillet mellem disse faktorer. Bekendtgørelsens 7, stk. 2, bestemmer, at redegørelsen skal indeholde de oplysninger, som er nævnt i bilag 4. Blandt de oplysninger der er nævnt i bilag 4 er: "- En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg, herunder navnlig virkningerne på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang hertil og den indbyrdes sammenhæng mellem ovennævnte faktorer samt en beskrivelse af de som en mulig følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold - En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelsen af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger, bortskaffelsen af affald samt en beskrivelse af, hvilke metoder der e ranvendt til forudberegningen af virkningerne på miljøet. " Flagermus Klagerne omhandler især beskyttelsen af flagermus - herunder damflagermusen. Det er bl.a. anført, at kommunen ikke har fulgt bl.a. EUROBATS anbefalinger, og at der ikke bør opsættes vindmøller indenfor en radius af 2 km fra faste flagermus-forekomst områder. Det er desuden anført, at såfremt vindmøllerne opstilles, er det nødvendigt, at der i årene efter følges op med et kontrolprogram, når møllerne er sat i funktion. Bonn-konventionen er en mellemstatslig traktat, som har til hensigt at bevare de vildtlevende dyrearter, der til lands, på vandet eller i luften regelmæssigt krydser landegrænser. Bonn-konventionen blev vedtaget i 1979, trådte i kraft i 1983, og den er i dag tiltrådt af over 85 lande. Danmark ratificerede konventionen i Bonn-konventionen opstiller rammer for samarbejdet mellem medlemsstater om beskyttelse af specifikke arter i de pågældende arters udbredelsesområder. Konventionen opfordrer således til implementering af strenge beskyttelsesforhold for udrydningstruede dyr og til indgåelse af samarbejdsaftaler staterne imellem til sikring af gunstig bevaringsstatus for en bredere vifte af dyrearter. I tilknytning til Bonn-konventionen er bl.a. "Aftalen af 4. september 1991 om beskyttelse af flagermus i Europa (EUROBATS aftaletekst)" indgået. I bekendtgørelse om aftale af 4. december 1991 om beskyttelse af flagermus i Europa 25 fremgår det af aftalens artikel III, stk. 1, at: enhver part skal forbyde forsætlig fangst, besiddelse eller drab på flagermus, undtagen efter tilladelse fra den kompetente myndighed. 25 Trådt i kraft 20. oktober 1994 Art. III, stk. 2, bestemmer, at Danmark skal udpege de områder, som er vigtige for flagermusens bevaringsmæssige status, herunder med henblik på ly og beskyttelse. Landet skal i fornødent omfang under hensyntagen til økonomiske og sociale forhold, beskytte disse områder mod ødelæggelse eller forstyrrelse. Ligeledes skal enhver part bestræbe sig på at udpege og beskytte vigtige fourageringsområder for flagermus mod ødelæggelse og forstyrrelse. Beskyttelsen af specifikke arter i de pågældende arters udbredelsesområder er i Danmark bl.a. gennemført via EU-lovgivning ved udpegningen af Natura 2000-områder Natura 2000 områderne er et netværk af beskyttede naturområder i EU. EU s naturbeskyttelsesdirektiver, fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet udgør grundlaget for Natura 2000 EU's habitatdirektivs bilag II indeholder dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, hvis bevaring kræver udpegning af særlige bevaringsområder. Bl.a. damflagermusen er beskyttet, jf. bilag II i Habitatdirektivet. Bilag II opregner de dyrearter af fællesskabsbetydning, hvis bevaring kræver udpegning af særlige bevaringsområder. Bilag II supplerer bilag I i habitatdirektivet med hensyn til oprettelsen af et sammenhængende net af særlige bevaringsområder. Alle arter af flagermus er desuden opregnet på bilag IV i habitatdirektivet. Det følger af art. 12, stk. 1, i habitatdirektivet, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter der er nævnt i bilag IV litra a 27, med forbud mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter, beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. 27 Alle arter af flagermus Danmark har udpeget 261 habitatområder herunder Habitatområde nr. 39, hvor en del af udpegningsgrundlaget er damflagermusen. Habitatbekendtgørelsen28 fastsætter bindende forskrifter for myndighedens administration med henblik på at sikre, at forbuddet mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for dyrearten i henhold til direktivets art. 12 efterkommes, jf Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007, Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Af habitatbekendtgørelsens 11, stk. 2, fremgår det, at planforslag ikke kan vedtages, hvis gennemførelse af planen har virkning som i bekendtgørelsens 11, stk. 1, om visse beskyttede arter. Af stk. 1, fremgår, at der ved administrationen ikke kan gives tilladelser m.v. hvis tilladelsen bl.a. kan medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle-eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget på habitatbilagets bilag IV, litra a. Side 6 af 7

7 Med indsættelsen af 29 a i naturbeskyttelsesloven blev et generelt og umiddelbart bindende forbud mod forsætlig forstyrrelse af EUbeskyttede dyrearter og mod uagtsom forstyrrelse af disse arters yngle- og rasteområder gennemført i dansk lov, hvilket svarer til habitatdirektivets art. 12. Det følger således af 29 a, at de dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, ikke forsætligt må forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder forsætlig forstyrrelse af de dyrearter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, litra a. I miljørapporten, som bygger på målinger foretaget på det mest optimale tidspunkt, er konklusionen, at der ikke er en høj tæthed af flagermus i lokalplanområdet, og at området ikke formodes at være af særlig vigtighed for flagermus. Området umiddelbart omkring møllerne er almindeligt landbrugsland med læhegn af overvejende gran, og det har ingen væsentlig værdi for flagermus. Konklusionerne bygger på, at der på ingen af observationsdagene/nætterne blev konstateret flokke af flagermus. I alt blev 6 flagermus fundet, og ingen af disse blev fundet i helt åbent terræn, hvor møllerne skal stå. Lokalplanområdet vil være beliggende ca. 4,7 km fra Mønsted Kalkgrube og ca. 6,7 km fra Daugbjerg Kalkgrube. Således vil der være noget længere end de anbefalede 2 km til flagermusenes faste forekomstområder. Natur- og Miljøklagenævnet finder på baggrund af de oplysninger, der fremgår af de naturfaglige vurderinger i miljørapporten ikke, at der er grundlag for at antage at realiseringen af lokalplanen vil medføre forstyrrelser af væsentlig betydning for bestanden af flagermus i og omkring området. Nævnet har bl.a. lagt vægt på oplysningerne om det beskedne fund af flagermus i området, at området er blevet undersøgt på et optimalt tidspunkt for så vidt angår kortlægning af forekomster af flagermus og på, at den nærmeste mølle er placeret 4,7 og 6,7 km fra kalkgruberne. Nævnet finder herefter ikke, at planerne er vedtaget i strid med habitatdirektivets art. 12, stk. 1 og habitatbekendtgørelsens 11, stk. 2, jf. 11, stk. 1, nr. 1, eller i øvrigt er i strid med international ret som implementeret i dansk lovgivning ved habitatbekendtgørelsen, naturbeskyttelsesloven og bekendtgørelse om aftale af 4. december 1991 om beskyttelse af flagermus i Europa. Hvis det imidlertid viser sig, efter at møllerne er opstillet, at driften af møllerne har en ugunstig indvirkning på den gunstige bevaringsstatus for bestanden af flagermus i området, er kommunen forpligtet til at gribe ind, jf. naturbeskyttelseslovens 29 a, 73 og 77 e. I den forbindelse har nævnet tillige noteret sig, at kommunen i miljørapportens kapitel 7 har beskrevet, at kommunen vil etablere et overvågningsprogram i henhold til reglerne om miljøvurdering. Natur- og Miljøklagenævnet finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Viborg Kommunes vurdering og afgørelse, og i overensstemmelse hermed går Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse ud på, at Lokalplan nr. 404 Vindmølleområde ved [adresse1] nord for [...] og kommuneplantillæg 13 med tilhørende miljørapport som vedtaget d. 5. september 2012 opretholdes, og at VVM-tilladelsen meddelt d. 17. september 2012 stadfæstes. Det i øvrigt af klagerne anførte kan ikke ændre herved. Side 7 af 7