Find vej i Køge og få Historien bag Navnet. Tag på orientering i det historiske Køge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Find vej i Køge og få Historien bag Navnet. Tag på orientering i det historiske Køge"

Transkript

1 Find vej i Køge og få Historien bag Navnet Tag på orientering i det historiske Køge

2 Find vej i Køge og få Historien bag Navnet: Du kan hente folderen på Køge Arkiverne, Køge Turistbureau og Køge Bibliotekerne. Denne udgave er til dig, der gerne vil printe teksten ud og læse teksterne undervejs i papirform i stedet for at bruge mobilen. Herunder kan du læse om turen. God fornøjelse! Hvad er Find vej i Danmark? Find vej er en forenklet udgave af orientering. En skattejagt, der bringer dig rundt til skovens, parkens eller byens seværdigheder. Find vej i Køge er en anderledes tur i det historiske Køge. En skattejagt, hvor gevinsten er sund og sjov motion, historisk indsigt og måske ny viden. Hensigten er, at få flere ud at orientere og bevæge sig, og at give et anderledes tilbud om indsigt i Køges kulturarv. Folderen kan bruges i skolerne og af familier og turister i fritiden. Køge Turistbureau Alle materialer kan findes på under Find Vej. Hvis du vil se hvor der er andre ture i nærheden af Køge, kan du se mere på på Denne folder er udarbejdet af Historieskolen Clio ved Køge Arkiverne: & i samarbejde med Køge Turistbureau, Hjerteforeningens Greve- Solrød-Køge Lokalkomité, samt Køge Orienteringsklub og Dansk Orienterings-Forbund under Find vej i.dk -projektet. Kort kan også downloades og printes direkte fra Køge Orienteringsklub: Orienteringsforbundet: Køge Turistbureau: samt Køge Arkiverne: Tekst og layout: Lars Kjær, Køge Arkiverne Fotos: Lars Kjær, Torben Back Sørensen, Preben Schmidt og Colourbox.com Historiske tekster: Børge Kjeldsen, Historien bag Navnet 1+2 Indtaling af lydfiler: Lars Nielsen, Køge Turistbureau Kort: Kurt Dose, Køge Orienteringsklub Tryk: Grafiskforum.com Projektet er udarbejdet i samarbejde med og støttet af Skov og Naturstyrelsen, Danmarks Idræts-Forbund, Friluftsrådet, Dansk Orienterings-Forbund og Køge Kommune. Sådan gør du Du skal finde 20 poster og en bonuspost ved hjælp af kortet på den anden side. Ved hver post skal du finde det billede, der passer til stedet. Skriv billedets bogstav ud for postens nummer i skemaet. På den måde kan du eller din turleder kontrollere, at alle har været ved alle de rigtige poster. Få Historien bag navnet mens du er på tur Ved hver post kan du få viden om den historie, der skjuler sig bag navnet. Ikonerne herunder viser hvad du kan gøre på stedet: 1. Læs mere på mobilen Læs mere på på din mobil eller computer. Følg link til Find vej... fra forsiden. Det kræver at din telefon er sat op til at gå på nettet, og har et fornuftigt abonnement, så det ikke bliver for dyrt. 2. Hør historien på stedet Hør historien om stedet direkte på mobilen. Du kan også hente historien som mp3-fil og overføre til din mobil eller mp3-afspiller inden du tager hjemmefra. Det sparer både tid og penge. Hent lydfilerne på under Find vej Find vej med GPS GPS er en anderledes og sjov måde at finde vej på. Historieskolen Clio ved Køge Arkiverne har GPS er som gratis udlånes til turene. GPS-koordinaterne står ud for hver post i folderen og alle poster kan desuden frit downloades fra - Se under Find vej Få en sms med historien om gadenavnet Husk at du også kan få historien om Køges gadenavne, mens du er på farten. Når du er på tur og har fået øjnene op for de skjulte historier, så er dette et tilbud om at komme bag om gadenavnenes historie. Send en sms med teksten [clio gadenavn] til Send f.eks. clio vestergade til 1231 Find vej i skolen - lærervejledning: Du kan bruge turen i idræt, dansk, matematik, tværfaglige forløb og selvfølgelig i historieundervisningen. Hent supplerende oplysninger på koegearkiv.dk under Find Vej... samt og få ideer til det videre arbejde i klassen.

3 Post 1: Manufakturgården - Køge Gobelinerne var en and Et par opmærksomme læsere fandt i et ugeblad for nyligt, en artikel om Rosenholm Slot i Jylland. I denne artikel var der et fotografi af en væg med et gobelin, og en billedtekst, der angav, at gobelinet skulle være vævet i Køge for over 200 år siden. Læserne vil gerne vide hvor dette gobelinsvæveri lå, og hvornår. Jeg må desværre fortælle at man ikke har kunne finde spor af et noget sådant i Køge. Denne and stammer fra Franziska Carlsens bog Efterretninger om Gammelkjøgegaard og Omegn fra 1876, hvor hun omtaler Manufakturgaarden, Torvet 21, som stedet hvor der blev vævet gobeliner, også dem der hænger på Rosenborg slot i København. Franziska Carlsen har ret i at den store gård har huset et væveri, endda en større virksomhed, efter datidens forhold, men det var noget så jordnært som et sejldugsvæveri, men jeg må også indrømme at det lyder lidt mere romantisk med gobeliner i stedt for sejldug. Væveriet blev oprettet i 1687 og virkede indtil I ait leverede væveriet ca ruller sejldug til flåden, og da det var på sit højeste var der ca. 200 personer beskæftiget på selve fabrikken og i omegnen som hjemmearbejde med spinding af hamp. Selve væveriet var beliggende i en sidelænge der lå ned mod Åen. For enden af bygningen lå der en stampemølle hvor sejldugen blev stampet efter vævningen. Møllen fik sin trækkraft fra et møllehjul, der blev drevet af Åens vand. Derefter blev sejldugen lagt til blegning på nabogrunden der på det tidspunkt var ubebygget. Væveriet havde desuden flere ejendomme der blev anvendt som arbejderboliger, bl.a. Nyportstræde Da væveriet lukkede i 1735 var det noget af en katastrofe for en by med ca indbyggere. Det eneste vi nu har tilbage er den smukke bygning Torvet 21, der hedder Manufakturgården, fejlagtigt kaldt Kong Hans Gård. Kong Hans har ejet en gård nederst i Vestergade, men aldrig Manufakturgården.

4 Post 2: Den gamle gård med den hvide dame Gårdens navn stammer fra Cort Richter, der indtil 1640 ejede 3 små huse, hvor nu Richters Gård ligger. Han var Anne Bartskærs anden mand. Anne og Cort boede på hjørnet af Torvet og Nørregade, der hvor hekseprocessen, Køge Hus Kors startede. Under den store brand i 1633 blev de tre små boliger ildens bytte. Cort Richter solgte grunden og ruinerne til en velhavende handelsmand i 1640, der hed Svend Poulsen. På arealet byggede han den nuværende smukke bygning. Porthammeren har følgende indskrift: Herren bevare din indgang og udgang fra nu og til evig tid, amen, Under den store ulykke, der overgik Køge , nemlig den svenske besættelse, lykkedes det Vestergade 16, at komme frelst gennem krigens ragnarok, idet huset blev udset til kvarter for en svensk løjtnant. Svend Poulsen havde en datter, der hed Dorte, og hende faldt den svenske løjtnant pladask for, og de blev senere gift. Af senere ejere af ejendommen, var bl.a. Jens Mariager, der købte den i Han var toldforpagter, ølbrygger, brændevinsbrænder og kornhandler, og selvfølgelig havde han også en skænkestue i sidebygningen. Men det var den næste ejer, Anne Marie, salig Thorning, der i 1765 købte gården og indrettede forhusets stueetage til skænkestue og krambod købte Otto Andersen ejendommen og værtshuset, der nu fik navnet Fedetarmen. Omkring 1840 blev der indrettet dansesal i sidebygningen, som havde de helt store dage når der var markeder. Karlene og pigerne kom til Køge, og så skulle de ned på Fedetarmen og danse. Værtshuset blev nedlagt i 1875, og ejendommen havde mange ejere og interessante beboere. I 1981 købte Gerner Scheffmann ejendommen, og indrettede den til en smuk spiserestaurant, men i 1987 overtog Jane og Thomas Krensler, Richters Gæstgivergård, og nu fremstår den smukt renoveret med nænsom hånd. Thomas Krensler, som er svensk født, er meget dybdeborende med husets historie, og har bl.a. konstateret, at ihvertfald den vestre del af forhuset, er bygget ovenpå en middelalderkælder. Under en samtale med Thomas Krensler, fortalte han mig, at den gamle gård jævnligt får besøg af den hvide dame. Thomas krenslers version går ud på, at det er Dorte, der blev gift med sin svenske løjtnant, som er på jagt efter sin kærlighed, og nu, hvor en svensker igen huserer i den gamle gård, opsøger hun stedet i håb om at have fundet ham. Thomas Krensler fortalte, at den hvide dame s tilstedeværelse materialiseres ved, at dørene i huset springer op af sig selv, selv aflåste døre, hvor låsene var blevet udskiftede, når man havde konstanteret de mærkværdige hændelser. Desuden hører man trin og mange andre besynderlige lyde. Ja, man skal aldrig forsværge noget, men jeg er jo kun en lokalhistoriker, og kan godt lide fakta.

5 Post 3: Sct. Gertrudsstræde - Flandersk helgeninde gav strædet navn Set. Gertrudsstræde, der løber mellem Nyportstræde og Glæisersvej, er også et af de gadenavne, der har ændret sig gennem tiderne. Strædet har navn efter en flandersk helgeninde der hed Set.Gertrud. Hun blev beskytterinde for de vejfarende, både her og hisset. I Nederlandene, Nordtyskland og i Danmark opstod der Set. Gertruds kapeller. Man vidste at Køge havde et sådant kapel, men i tidens løb er det gået i glemmebogen hvor det lå, men i begyndelsen af dette århundrede kunne man nogenlunde lokalisere det, og i 1913 fik strædet navnet Sct. Gertrudsstræde. Før den tid hed det sammen med nuværende Rebslagergade, Rebslagerstræde i over to hundrede år, efter en reberbane der lå i gaden, men før den tid havde det navnet Hestemøllestrædet efter en hestemølle der lå på hjørnet af Rebslagergade og Sct. Gertrudsstræde. Set.Gertruds kapel lå hvor det gamle Køge Bryggeri lå, nærmere betegnet med kapellets korbue ud mod Rebslagergade, hvor resten afkorbuen endnu ligger under den transformatorbygning der ligger i gaden. Kapellet har været en anselig bygning på 11 gange 35 meter. Den nævnes første gang 1394, og var da større end Køge Kirke var på daværende tidspunkt. Kapellet blev nedlagt under reformationen, og nedrevet i 1552, hvor materialerne blev anvendt ved opførelsen af Rådhuset. De første udgravninger af Kapellet startede i 1984, og sluttede i I selve kapellet fandt man 20 kistegrave, og på kirkegården der omkransede Kapellet, fandt man over dobbelt så mange begravelser, men få af dem var kistebegravelser. På den store åbne plads i Set.Gertrudsstræde, ud mod Louparken lå indtil 1971, Otto Olsens Gartneri, der havde specialiceret sig i lilliekonvaller. Kommunen købte gartneriet der var på 8000 kvm., og nedlagde det for at lægge det sammen med Louparken.

6 Post 4: Lovparken - Parkanlægget der har vokset sig smukt Lovparken i det centrale Køge blev i 1700-tallet kaldt Lougraven. Navnet stammer fra det ældgamle ord for vand og park fra en anlagt dam, for eksempel fiskedam. Grunden til at arealet hedder Lovparken er, at her var der rester af den gamle befæstning med voldgrave fra den svenske besættelse , hvor svenskerne omdannede Køge til en veritabel befæstning med 11 bastioner. Hvis man står i Sct. Gertrudsstræde og ser ud over Lovparken kan man se at netop her lå en af bastionerne, man kan se det på højdeforskellen i arealet, men det ses også fra et gammelt kort over Køge fra den tid. Der var tilbageblevne damme som reminicenser fra den tid, og flere af dammene, som der var flere af i Køge, blev brugt som spildevandsdamme fra de omkringliggende stræders rendestensvand. Dammen på Lovparken blev først nedlagt i sidste halvdel af forrige århundrede. Den nuværende Lovpark består an forskellige arealer, den gamle Lovpark er beliggende på begge sider af Sygehusvej. Den blev oprindeligt ejet af Gammelkjøgegaard, tillige med præstegårdsjorden, og her lå der en præstegård, som senere blev købt af læge Thyra Fischer Rasmussen. Efter hendes død købte Ib Junggaard ejendommen for næsen af Køge kommune. Præstegården brændte imidlertid og kommunen eksproprierede gården, og lod den nedrive. Det tredie areal som nu er inddraget i Lovparken er gartnerjorden, som det kaldes efter et gartneri der lå på et halvandet trd. land stort område, fra Sct Gertrudsstræde mod nord. Det var Otto Olsens liljenkonvalgartneri indtil Den gamle del af Lovparken blev i 1902 udlagt som sportsplads, og her holdt atletikforeningen, kriketklubben, boldklubben m.f. til, indtil 1932 da stadion blev bygget. Boldklubbens klubhus var en lille rødmalet træbygning. Lovparken er blevet brugt til l. maj møder, o.s.v. Under anden verdenskrig blev her afholdt alsangsstævner. I dag er Lovparken virkelig ved at udgøre et rigtigt parkanlæg, nu mangler vi bare nogle aktiviteter i det smukke anlæg Lovparken.

7 Post 5: Kirkestræde - Strædet med landets ældste daterede bindingsværkshus Kirkestræde mellem Torvet og Allegade er der vist ingen der er i tvivl om, hvorfra navnet stammer. Den første del af kirken blev bygget omkring 1300 tallet, men det var kun den første femtedel af kirken. Men lad os starte med hjørnet af Torvet og Kirkestrædes højre side. Her lå indtil 1913 en gammel bindingsværksbygning, der havde facade mod Torvet. En af de tidlige ejere var borgmester Rasmus Brochmand, hvis søn Jesper Brochmand blev Sjællands biskop i I sidebygningen Kirkestræde 2-4, oprettede borgmester Ferslevs døtre en privatskole i 1880, skolen blev nedlagt i I nr. IO startede Køge Borger-og Håndværkerforening Køges første tekniske skole i 1847, i ejendommens første sal. I 1856 blev det privatdrevne Kjøge Børneasyl startet i stueetagen, og det eksisterer stadig i bedste velgående. Kirkestræde er vel nok den mest fotograferede og afbillede gade i Køge, og et utal af stædets huse fortjener omtale, men enklelte kan simpelthen ikke forbigås, og her er det bl.a. Smedegården nr. 13, der har været smedegård i 150 år, bygningen må være opført omkring Desuden har Kirkestræde Danmarks ældste daterede bindingsværkshus der er opført i Huset var kun et af flere lejevåninger der lå i og ved den åbne gård der lå hvor biblioteket nu ligger. Over indgangsdøren til det lille hus er der en døroverligger med indskriften Anna anno domini Kirken blev næsten altid bygget på en bys højeste sted, også her i Køge. Førhen gik man op til Kirken, nu går man ned i Kirken, byen er simpelthen i århundreder fyldt op med skidt og skarn. Det sidste stykke af Kirkestræde fra Katekismusstræde, Laugshusgade, hed indtil 1893 Nosseportstræde (efter tysk Nasepeststrasse) eller det lidt finere navn Den lukkede Gade. Ejeren af ejendommen hjørnet af Nørregade, Allegade inddrog i 1640 den sidste del af strædet til køkkenhave, og strædet var lukket indtil 1893, hvor strædet blev genåbnet.

8 Post 6: Katekismusgade - Eleverne skulle kunne deres katekismus Katekismusgade, der løber mellem Kirkestræde og Nørregade, fik først dette navn i begyndelsen af 1800-tallet. Tidligere havde gaden haft flere navne bl.a. Taarngade eller Strædet bag Kirken. Grunden til at gaden, eller rettere strædet, som det faktisk burde hedde, fik navnet Katekismusstræde, stammer fra Køges første rigtige borgerskole, der blev startet i 1808 og lå lige på hjørnet af Katekismusgade og Nørregade, i den gamle præstegård. Dengang blev der lagt stor vægt på at eleverne næsten udenad skulle kunne Luthers katekismus, derfor kom gaden til at få navnet Katekismusgade. Skolen startede med 68 elever fra 7 til 17 år, og de blev undervist af 2 lærere, hvoraf den ene var kateket, d.v.s. præstemedhjælper, og den anden var klokker og kordegn. Den gamle borgerskole blev afløst af det nye skolepalads i En lokal avis skrev Nu flytter Skolen fra Hytten ind i Borgen. I 1915 blev skolen udvidet med en gymnastiksal, som havde varmbadeanstalt i kælderen, der var ugentlig badepligt for eleverne. Badeanstalten blev åbnet for offentligheden i 1922, hvor man kunne få et brusebad for 50 øre og et karbad for I krone. Under anden verdenskrig var skolen besat af den tyske besættelsesmagt i flere omgange, men fra 1943 var de der krigen ud. De opførte 2 træbarakker der lå ud mod Katekismusgade. Ved retsopgøret i 1945 blev barakkerne anvendt til at huse de danske medløbere indtil de fik den endelige dom. Det er egentlig komisk at tænke på at Brochmands skole husede den tyske besættelsesmagt under den anden verdenskrig, i en bygning som skolens arkitekt Martin Borch, havde dekoreret med 2 store jødestjerner på gavlen der vender ud mod Katekismusgade.

9 Post 7: Tøxensvej - Indesluttet mand var byens største velgører Tøxensvej løber fra Nørregade til Ringvejen på nuværende tidspunkt, men da den blev anlagt omkring århundredeskiftet løb den kun til Sygehusvej, og først i 1929 fik forlængelsen samme navn. Vejen blev navngivet efter købmand Thomas Tøxen, der blev født i Køge i Han overtog en stor købmandsgård efter sin far Peter Tøxen der døde i 1793 og efterlod sig 5 børn, Købmandsgården var Brogade 5-7, Oluf I. Jensens gård. Thomas Tøxen var gift med Cecilia, født Petersdatter, og det var et barnløst ægteskab. Da han afhændede den store købmandsgård til Hans Peter Petersen, flyttede de til Torvet nr. 24 hvor hans kone døde i Tøxen førte en ensom og indesluttet tilværelse, og han viste sig sjældent blandt folk, men selvom han var tilbageholdende blev han udnævnt til forligskommissær, Tøxen og hans kone blev de største velgørere vi har haft i Køge. Bl.a. skænkede de ved en fundats af 16. oktober 1826, rdl. til Køge, hvoraf de skulle anvendes til en latinskole i Køge. Byen kun havde en borgerskole, så hvis en elev skulle læse videre måtte eleven flytte til Roskilde eller København. Byens store velgører døde i 1845, og Thomas og Cecilia Tøxen ligger begravet på den søndre side af Køge kirkes kirkegård, hvor gravstedet bliver vedligeholdt af et fond han stiftede til vedligeholdelse af gravstedet. Den skole han skænkede Køge, og som skulle bære hans navn, har nogen mennesker, forhåbentligt ubetænktsomt, givet et uvedkommende navn, men for alle gamle elever vil den stadig hedde TØXENS SKOLE.

10 Post 8: Quistgaardsvej - Quistgaardsvej til falden soldats ære For 187 år siden, nærmere bestemt den 29 august 1807, kl. 11 om formiddagen faldt kaptajn P. C. Quistgaard i Slaget ved Køge. Englænderne havde i 180 I angrebet Danmark, bombarderet København, og forsøgt at ødelægge den danske flåde, der lå umonteret i Flådens Leje, fordi Danmark holdt sig neutral i krigen mellem Napoleon og England. Alligevel sejlede 54 krigsskibe og 500 transportskibe gennem Øresund den 3 og 4 august 1807, under venskabs maske, kun for at røve eller ødelægge den danske flåde der var Europas næststørste. Den 16 august landsattes mand ved Vedbæk, og nogle dage senere yderligere mand i den nordre del af Køge Bugt. Det eneste forsvar Danmark havde, var Landeværnet, for hele den stående danske hær var placeret i Holsten. Derfor havde de veltrænede professionelle engelske soldater, der var sendt mod Landeværnet, gode odds mod de dårligt udrustede, utrænede butikssvende og bønderkarle, der i hast var blevet rekrutteret. Slaget der blev kaldt Træskoslaget på grund af styrkens mangelfulde uniformering, fandt sted umiddelbart nord for Køge den 29 august Under slaget faldt bl.a. kaptajn P.C.Quistgaard netop på det sted hvor vejen mellem Niels Juels Gade og Slagterivej blev anlagt omkring århundredeskiftet, og efter ham fik vejen navnet Quistgaardsvej.

11 Post 9: Norske Løve - Norske Løve efter sejrrigt krigsskib Der er tit nogle der spørger hvorfor den smukke bygning der ligger på hjørnet af Nørregade og Niels Juelsgade hedder Norske Løve. Bygningen fik navnet efter et af de største orlovsskibe der deltog i slaget i Køge bugt den 1. juli 1677, der blev ledet af admiral Niels Juel, og forøvrigt vundet effektivt. Orlovskibet Norske Løve havde en besætning på 568 mand, og var armeret med 86 kanoner, og blev ført af viceadmiral Hendrick Span. Bygningerne til Norske Løve og arealerne har en lang og spændende historie. Fra 1630 ejedes den daværende gård af borgmester Mads Ravn, (han lod sin datter af første ægteskab ombringe, for at få hendes mødrene arv). Fra den tid hed gården Ravnsborg, indtil Under svenskekrigen , lod den svenske major Erik Lyster gården nedrive. I 1720 blev der atter bygget på arealet, selvom de lå udenfor Køge, fraaccisevej/allegade var der kun marker. Fra 1742 ejedes gården af stadsmusikant S.J.F.Krebs, der drev smugkro i ejendommen, men efter en ombygning fik han kongelig bevilling til at drive herberg og postgård for postvognene. Da han døde giftede hans enke sig med apotekersvend Carl Hansen, og deres efterkommere drev Norske Løve indtil 1885, da bevillingen blev inddraget. Stedet havde da været i slægtens eje i over 100 år, og været køgensernes foretrukne udflugtsmål, med ejendommens 8 tdr. land jord, og l 1/4 tdr. land store have, med fiskedamme, musikpavillon og danse estrade. Vandtårnet blev i 1892 opført i en af fiskedammene. I Norske Løves have holdt ofte omrejsende forlystelsesparker til, og her var om sommeren ofte musik i haven. Da Fr. VIIs statue blev rejst påtorvet den 4 juni 1869, var der spisning for 800 deltagere i Norske Løve. Og så er graffiti-skriverier åbenbart ikke af ny dato: I et af herbergets vinduer var det at H. C. Andersen indridsede med sin diamantring ordene, O Gud, O Gud i Kiøge. I 1860 blev den første telegrafstation i Køge installeret i Norske Løve, det var i stuen til højre. Efter at der havde været lukket for hotel og restaurationsforretning i 39 år startede Hotel Postgården i sidebygningen, ud mod Nørregade i 1924.

12 Post 10: Folkeviddet døbte det Bjerget Bjerggade, der nu løber fra Jernbanegade til Niels Juelsgade, hører til de ældre gader i Køge. Det må være middelalderens folkevid der har givet den navnet. Når man kommer cyklende fra Niels Juelsgade mod jernbanen, kan man svagt mærke at man kører op ad Bjerget, som er vejens ældste navn. Den løb oprindelig fra Jernbanegade til Accisevej og var kun bebygget i østre side med nogle få huse, der forsvandt fra 1800 til Vejen fra Accisevej mod nord blev anlagt omkring 1890, og fik navnet Elisevej. Det første hus, der blev bygget i 1891, og ligger på hjørnet af Bjerggade og Niels Juelsgade, rummede Byfogedkontoret. Byfogden var politimester og samtidig kongevalgt borgmester, desuden var der dommerkontor. Byfoged kontoret lå tidligere på Torvet nr. 22, hvor restaurant Ritz nu har til huse. På den vestre side blev der i 1894 opført Good Templars afholdsloge, og på samme side opført tre udlejningsejendomme med ialt 15 lejligheder. På den østre solrige side blev der bygget en stor bygning i 1899, Bjerggade 22, der husede Køges første Museum, og Køges Bibliotek. Elisevejs østre side blev på kort tid bebygget med store velhavervillaer. I 1930erne var trafikken blevet så stor gennem Nørregade og Brogade, at man måtte lede trafikken til Stevns udenom. Derfor blev Elisevej og Bjerggade som på det tidspunkt var en smal sti gennem gartner Jacobsens gartneri, den blev kaldt Kærlighedsstien, slået sammen til en gade. Samtidig forsvandt Jernbanehotellet der hed Calunda, og Hvidtfeldtsgården opført, og begge gader kom til at hedde Bjerggade.

13 Post 11: Opkaldt efter et toldsted Accisevej går fra Nørregade til Bjerggade, men kan vel bedst kaldes for et stræde, end en vej. Den hed Tværvej fra 1893 til omkring midten af Navnet Accisevej fik den på grund af Acciseboden, der lå på Nørregades østre side, og faktisk var Køges yderste hus mod nord, indtil 1847 da det borgerlige velgørenheds selskabs stiftelses ejendom blev opført. Fra Acciseboden og ud til Norske Løve var der kun marker. Acciseboden var et IiIle bindingsværkshus hvis tag gik helt ud over fortovet, båret af to solide pæle. Det lå hvor der nu ligger en frugt og grøntforretning. Det blev revet ned i 1946, for at give plads til en tricotageforretning, som ligeledes blev kaldt for Acciseboden. En Accisebod er et toldsted, og denne form for told eller skat blev indført i slutningen af l400-tallet. Køge havde tre Acciseboder, ved Broport, ved Vesterport, og et ved Nørreport, her skulle al indgående trafik standse for at betale accise på alt hvad der blev ført ind i byen, Kød, Fjerkræ, Smør, Brænde,Tørv, Hø, m.v. Accisen blev først afskaffet i Vejen som oprindelig kun var en sti, havde ikke noget navn før Foreningen af 2 April 1876 opførte stiftelsen Niels Hansens Minde i Kirkebetjent Niels Hansen, var stifteren af Foreningen af 2 april 1876, som var en sygekasse, forløberen for Køge Sygekasse, han var formand for sygekassen i mange år. Sygekassen havde en underafdeling som var en begravelseskasse, og denne havde et byggefond der byggede Niels Hansens Minde. Sygekassen kom ind under kommunalt regie i 1973, men forinden havde kommunen overtaget stiftelsen, som er blevet totalrenoveret i år for 6,6 mill.kr., og de tretten lejligheder fremtræder nu som ønskeboligheder, med al tænkeligt komfort, hvad lejlighederne sandelig også trængte til.

14 Post 12: Køge Huskors - En uhyggelig periode i Køges historie Køge Huskors er blevet beskrevet mange gange, men alligevel bliver jeg stadig spurgt om denne mørke og uhyggelige periode i Køges lange historie. På hjørnet af Torvet og Nørregade boede i 1600-tallet en kræmmer der hed Hans Bartskjær. Familien havde en plejesøn, der var 11 år da det hele startede. Han led åbenbart af apopleksi, og dengang kunne hans anfald kun betyde, at drengen var besat af djævelen. Hans Bartskjærs kone, der hed Anne, har åbenbart været en trættekær kone, og en dag kom hun i skænderi med en anden kone, der hed Johanne Thomses, der boede i Bygaardstræde (hvor Rådhusarkaden nu ligger). Skænderiet fandt sted sidst i november 1611, og samtidig var en kone fra Egøje, Boels Peders og hendes datter, anklaget for trolddom. De havde under forhørene nævnt Johanne Thomses, som deres medskyldige, og da der i lang tid havde foregået uforklarlige ting i Hans Bartskjærs gård, blev Johanne Tomses også anklaget heri. De uforklarlige hændelser hos Hans Bartskjær, var først og fremmest plejesønnens apopleksiske anfald, og desuden havde Hans Bartskjær tit om natten, så ondt i ryggen, som om der lå en kornsæk på hans ryg. l det hele taget alt, hvad der skete af ulykker, skyldtes Johanne Thomses. Dommen over Johanne Thomses faldt den 24 august 1612, men først havde hun under pinligt forhør angivet 4 andre kvinder, Valborg Bødkers, Maren i Ringsbjerg, Mette Banghors og Kirsten Lauritzdatter, der også blev dømt for at have tisset i døbefonden i Kirken, for at blive kureret for en medfødt hofteskade. Den 11. september blev Johanne og Kirsten brændt på galgebakken, der lå lidt nord for Norske Løve, der dengang hed Ravnsborg. Sagen mod Mette Banghors begyndte 16. oktober 1612, og en af de alvorlige anklager mod hende var, at under et af de pinlige forhør indrømmede hun, at have haft samleje med djævelen, ved Ellebækken, der løber gennem den lille skov, hvor Skovparken nu ligger. Bækken blev i mange år kun kaldt for Mette Banghors bæk. Også Mette Banghors indrømmede endvidere navnene på hendes medskyldige, og hekseprocessen rullede således videre efter dommen over Mette Banghors, der lød på brænding på bålet, og det fandt sted i december Hekseforfølgelserne syntes ingen ende at have, og først i 1615 standsede de endelig, men da havde 14 uskyldige kvinder lidt døden på bålet.

15 Post 13: Svogers Gård, Torvet 3 - Navn efter en ægte byoriginal Svogers Gård i Køge har fået navn efter en tidligere ejers øge - eller kælenavn. Hans rigtige navn var Henrik Rasmussen, født i Han arvede Torvet 3, efter sin far der var farver, og gik under navnet Sværteras. Gården der ligger ved siden af Rådhuset, var dengang en gammel bindingsværksbygning fra omkring 1600tallet, den blev drevet som landbrug og med hvad dertil hører. Desuden var Henrik Rasmussen vognmand, og han var inkarneret ungkarl, han passede sin gård og sin vognmandsforretning omhyggeligt, han var forøvrigt tillige rangermand påjernbanen, hvor man rangerede med heste. Henrik holdt sig selv indtil han blev 54 år, da skete der en fuldstændig omvæltning i ungkarlens liv, hvor han blev inviteret til en privat fest hvor der blev serveret rigelig fra puncebowlen. Pludselig fik Henrik lyst til at delagtiggøre festdeltagerne med at synge en masse afdet utal af gamle sange han var mester i, han edsagede sangene med en komisk mimik. Han havde ingen overtænder og kunne for eksempel svøbe sin lange tunge om sin lange næse under sangen eller fortællingerne som han også var mester i. Han blev festens absolutte midtpunkt, og en af festens mandlige deltagere syntes at det var synd at Henrik ingen kone havde, så han tilbød ham at han måtte få hans dødfødte søster, og det syntes Henrik at det en glimrende ide, for så havde han ihvertfald en svoger. Denne aften blevet afgørende vendepunkt i Henriks liv, han sagde selv at denne aften kom desperationen over ham. Fra den aften når gaslyset blev tændt ovre på Hotel Prinsen, hvor Rokkjærs kjoleforretning nu ligger, blev Henrik draget mod lyset, hvor han omgående fik plads ved stambordet, hvor byens spøgefugle holdt til. Her viste Henrik sine selvkomponerede sketcher, og sang sine sange fra det righoldige væld afskillingsviser, til stor morskab for tilhørerne, men Henrik tog selv sin kunst meget alvorligt. Henrik drak svogerskål med både stamgæsterog tilrejsende, blandt andet med størstedelen af Danmarks handelsrejsende, der på den tid overnattede i de besøgende byer. Alle der havde glæde afhans kunst drak han svogerskål med. Alle hans medsvogre fik et fotografi af Svoger, med et nummer der viste deres plads i svogerrækken. Da Svoger døde i 1898 havde han omkring 1000 medsvogre. Han var enebarn, så sagfører Alfred Sørensen, der var hans eksekutor arvede den store gård som han lod nedrive og byggede i stedet den store murstensbygning i 1906, hvis facade blev prydet med ordene Svogers Gaard 1906

16 Post 14: Apoteket Fra blandet butik til moderne apotek Indtil 1646 havde Køge ikke noget Apotek, men blev af og til besøgt af omrejsende kvaksalvere, der solgte universalmedicin og universalsalve. Sygdomme og pest hærgede i det 16. århundrede. I årene døde i Køge 303 personer, og i 1637 døde der 550 personer ud af et indbyggertal på ca personer. Så Køge havde virkelig brug for et apotek. I 1646 fik Jørgen Berentsen kongelig bevilling til at oprette et Apotek i Køge. Han lejede sig ind i Brogade 12, hvor han startede. På den tid skulle man ikke have nogen eksamen for at være apoteker, man skulle blot aflægge ed til byens borgmester. Der fandt 2 årlige visitationer af apoteket og varelageret sted, og en opgørelse af varelageret, som endnu findes, viste, at lageret bl.a. bestod af urter, blade, rødder og frugter. Det blev brugt ved fremstillingen af mediciner og miksturer. Derudover kunne man købe Harespring, Hjortens hjerteben, ulvelever, og desuden førtes menneskefedt, menneskehud og menneskekranier. De sidste tre produkter blev leveret af skarpretteren. Desuden havde apotekeren tilladelse til at fremstille og sælge brændevin, og alle andre former for stærke spirituøse drikke. Jørgen Berentsen kom ud af den svenske besættelse i , som en holden mand, selvom mange af Køges indbyggere var ruinerede, så i 1665 købte han ejendommen, Brogade 1, hvor det nuværende apotek ligger. Jørgen Berentsen døde i 1682, og nu fulgte en række apotekere, som hver har en historie der kunne fortælles. I 1719 fik Køge en apoteker der hed Erik Christian Hervig, og nogle måneder efter kom der et kongeligt dekret, der bestemte, at selvom byens andre byporte blev holdt lukkede om natten, skulle Broport holdes åben for at folk fra Vallø og Stevns kunne få mulighed til at hente medicin om natten. Nu springer vi frem til 1861, hvor cand. pharm. Lauritz Alfred Andresen, som senere blev gift med apotekerens datter, købte apoteket og begyndte en modernisering af dets indre, men han fortsatte desværre med en vandalisering af det ydre. I 1866 stod den skæmmede ejendom tilbage. Som et kuriosum kan jeg fortælle, at man ved århundredeskiftet skulle købe benzin, til den stigende bilisme på apoteket. Blodsugende igler kunne man selvfølgelig også købe, ja til langt ind i dette århundrede. I 1910 købte Niels Aabling Thomsen Køge Apotek, og han blev den første af familien Aabling Thomsen, som nu har haft apoteket i slægtens eje i tre generationer. Hans søn Ernst Aabling Thomsen overtog det i 1930, og tredie generation Hans Henrik Aabling Thomsen fik bevilling i 1952.

17 Post 15: Grisegården - eller hos Gøjen Når de ældre køgensere taler om Grisegården, tænker de fleste nok på det gamle værtshus, der lå i den smukke gamle købmandsgård, Brogade 5-7. Så denne gang vil jeg kun fortælle om værtshuset, for selve Oluf I. Jensens gård, som den også kaldes, har i sig selv en fantastisk historie, som jeg vil vende tilbage til. Som alle andre købmandsgårde har denne også fra tidernes morgen haft et værtshus. Men huset, hvor restaurant Marco Polo nu ligger, er opført ca Den første værtshusholder i den nyopførte bygning hed AJJørgensen. Han solgte værtshuset i 1908 til Jens og Lisbeth Jensen, og da Jens Jensen døde i 1932, drev Lisbeth Jensen forretningen videre indtil 1948, hvor Christian Jørgensen overtog den. Slagterierne og selvfølgelig også Køge Andels Svinslagteri, opfordrede leverandørerne til at levere en mere ensartet vare, så derfor besluttede Tureby-Køge og Omegns Landboforening at oprette et svinesalg for at højne kvaliteten. Det første svinesalg havde til huse i c.f.petersens gård, Torvet 19. Det startede i 1923, men i begyndelsen af trediverne blev grisesalget flyttet til Brogade 5-7. Her udspillede der hver onsdag et rigt folkeliv, ihvertfald om morgenen, når grisehandiere ankom fra store dele af Sjælland. Grisenes tremmebure blev anbragt under den store åbne lade i gården, og så foregik handelen med at syne pattegrisene, at diskutere og med at prutte om prisen. Så afsluttedes handelen med håndslag, og pattegrisenes tremmekasser blev placeret på grisehandlernes halv-tons Ford-vogne. Derpå skulle grisehandlerne ind hos Gøjen, alias Christian Jørgensen, for at få ostemad og kaffe, og d. v.s. små sorte, og så kom spillekortene frem. Selve værtshuset var noget helt specielt. Det havde ikke mange borde og stole, der lignede hinanden, der var lidt af hvert, og bordene havde selvfølgelig voksdug på, rigt arret af tabte cigaretter. Christian Jørgensen var en dejlig, festlig type med en stor krum næse, deraf kælenavnet Gøjen. Hans overmund gik han med i lommen, den blev kun brugt ved højtidelige lejligheder. Christian døde i 1965, og enken Karen Jørgensen drev værtshuset videre indtil 1987, da forretningen lukkede, og dermed forsvandt et nostalgisk værtshus. Forretningen og huset blev totalrenoveret, og blev indrettet til en førsteklasses spiserestaurant, først under navnet Christiansminde, og sidst som Marco Polo. Men der er mange der savner deres andet hjem hos Gøjen.

18 Post 16: Fennediget Sprogforskerne er uenige om navnet Den vej der løber fra Brogade til Bag Haverne, har pludselig givet mig hovedpine. Jeg har altid troet at Ordbog over det danske Sprog fra 1922, havde ret. I artiklen står der på side 902 at: en Fenne er et enggrøftet Engstykke d.v.s. en indhegnet græsmark. Ordforklaringen sluttet med at oplyse at Strædet Fennediget i Kjøge, er en inddiget Fenne, eller Mosestrækning langs Aaen. Men så finder jeg en forklaring fra een af vore mest kendte sprogforskere, lektor ved Københavns universitet for navneforskning, Bent Jørgensen, som så sent som i 1985 skriver: Den mest nærliggende mulighed er, at forklare navnet som opkaldt efter den italienske bystat og handelstat, Venedig, der i 1400-og 1500 tabet har danske former som Fenedia, Fenedi, øjensynlig med tryk på sidste stavelse, så hvad skal man så tro. Fennediget var indtil 1940, da Sønderkøge blev fusioneret med Køge, Køge bys sydligste gade. Den havde diverse små husbebyggelser, men desuden havde den på søndre side, bebyggelsen Steens Boder. Der lå også et temmeligt stort garveri F.A. Langs Garveri, fra midten af 1800 tallet. På hjørnet af Fennediget og Bag Haverne lå der fra 1864 et epedemisygehus, der virkede som sådant indtil 1902, da sygehuset på Glæisers Vænge blev indviet. Bygningen blev nedrevet i 1964 for at give plads til nogle enkelte parkeringspladser. På Fennediget lå forøvrigt Køges første roklub. Den startede i 1891 i pottemager Jørgensens have Fennediget 8-12, hvor roklubben havde et ganske lille klubhus. Til slut bliver vi nødt til at indrømme at navnet Fændediget er bogstaveret forkert, uanset hvem af de kloge, der har ret, staves det Fennediget.

19 Post 17: Høllingers Bro Høllingers Bro fik navn efter en bypersonlighed Høllingers Bro,der ligger for enden af Åvænget og løber over til Bag Haverne fik navn efter et byrådsmedlem der hed Johannes Høllinger. Han var født i 1904 hvor hans forældre Anna og Jens Rasmussen Stage boede på Egøjevej 27. Jens Stage var tidligere skibsfører, og var fra 1930 til 1940 sognefoged i Køge landdistrikt. Sønnen Johannes blev ansat i toldetaten, hvor han efterhånden avancerede indtil han i 1943 blev udnævnt til bogholder i departementet for told og forbrugsafgifter, for til slut i 1955 at blive toldforvalter, samt vejer og måler i Fakse. Johannes Rasmussen Stage blev forlovet med en ung pige der hed Høllinger til efternavn. Desværre døde hans forlovede og Johannes fik af hendes forældre lov til at tage navnet Høllinger. Først som 31 årig blev han gift med Gudrun, født Petersen og de bosatte sig på Grundtvigsvej 5. Han blev tidligt interesseret i politik, og i 1939 blev han indvalgt i sognerådet, efter bankdirektør Fougner der udtrådte. Høllinger var som suppleant i den radikale gruppe selvskreven til pladsen, og han deltog i forhandlingerne med Køge byråd angående landdistriktets indlemmelse i Køge kommune, der fandt sted den 1. april 1940, hvorved han blev medlem af Køge byråd. Høllinger var jo ansat i tolddepartementet i København, og rejste hver dag med toget til København. Han var et yderst præcist menneske, og man kunne stille sit ur efter ham når man mødte ham, fra hjemmet på Grundtvigsvej, over Køge bro, gennem Brogade og Nørregade, ned ad Jernbanegade til stationen. Han var altid ulasteligt påklædt, med hvide gamascher, lys støvfrakke, lyse ruskindshandsker, butterfly, blød hat, en pibe i munden og en morgenavis i frakkelommen. Høllinger var en mand med ordet i sin magt og en hurtig replik. En dreven og veltalende debattør, der ikke var bange for modvind fra socialdemokratiets side der havde flertallet i byrådet. Mange af hans replikker lever endnu, han sagde engang at ægteskabet var som et par stykker smørrebrød der var klasket sammen. Man kunne ikke få fat i pålægget uden at man også måtte spise brødet. Ved et byrådsmøde i august 1940 anmodede branddirektør Tramsen om en adgangssti til åen fra Fennediget/ Bag Haverne, for at skaffe vand til eventuelle brande. Høllinger spurgte umiddelbart efter om man ikke samtidig kunne undersøge hvad en gangbro over åen ville koste. Høllinger havde regnet ud at hvis der kom sådan en gangbro ville han spare 2 gange 5 minutter hver dag til og fra toget. Spørgsmålet om gangbroen kom frem i byrådet flere gange, men endelig i 1942 blev det vedtaget i forbindelse med en større kloakering, hvor man blandt andet skulle have en kloakledning mellem Køge og Sønderkøge. Man besluttede at føre den over åen, da statsbanerne nægtede at lade den føre langs med jernbanebroen.

20 Når man skulle føre den over åen kunne man ligeså godt lægge en plankebro over kloakrøret, og endelig i 1943 fik Høllinger sin bro. Den fik selvfølgelig omgående navnet Høllingers Bro, så ved et byrådsmøde den I august 1944 blev det vedtaget at broen for fremtiden skulle have navnet,,avængebroen (for hvorfor skulle en mand der sad i oppositionen have en bro opkaldt efter sig?), men det er der vist ingen der husker, for den vil altid hedde HøIlingers Bro. Da Høllinger blev toldforvalter i Fakse trådte han ud af byrådet, og Køge blev en markant personlighed fattigere. Høllinger døde den 29. maj 1958, men vi har heldigvis stadig hans bro.

21 Post 18: Historien bag navnet: Strandvejen Strandvejen - Den særprægede vej Strandvejen i Køge har ikke altid haft dette navn, for indtil 1921 hed den Storeheddingvejen. Men da det er Køges udfaldsvej mod Stevns, fik den navnet, Strandvejen. Det har nu altid været en særpræget vej og den er det stadig. I 1918 købte Køge kommune Søndre lyng af Gammelkøgegaard, det er det areal der strækker sig fra Strandvejen til Havnen/Stranden. Samme år startedes byggeforeningen der byggede de 8 dobbelt huse der ligger på Strandvejen mod øst. Fra 1918 til 1940 skilte Strandvejen Køge kommune fra Køge landdistrikt, kaldet Sønderkøge, så beboerne mod øst boede i Køge, og beboerne mod vest i Sønderkøge. Det ville sige at hvis beboerne mod syd skulle på hospitalet, skulle de indlægges i Fakse, hvorimod dem der boede på Strandvejens nordre side, skulle indlægges på Køge Sygehus. Som så mange andre veje j Køge havde Strandvejen tidligere sine egne forretninger, der var 3 købmandsforretninger, 3 ismejerier, 2 herrefrisører, 2 damefrisører, desuden cykelforretning, bageri, skomager, tobaksforretning og Schous sæbehus. Desuden lå der i det lille stykke skov mod øst Kaffehuset og Pavillonen, de blev begge opført i Da Toldbodvej blev åbnet for trafik i 1947, blev det for udenbys trafikanter svært at finde de forskellige numre på Strandvejen, for Toldbodvej munder ud midt i Strandvejens husnumre. Helt galt blev det da jernbanebommene på Strandvejen blev nedlagte og erstattet med stationære bomme der standsede al bilende trafik. Vi der bor på Strandvejen møder ofte bilister der holder ved bommene på vestre side, som spørger hvor resten af Strandvejen er blevet af, vejen starter jo helt oppe ved Køge bro. Trafiktællingen fra 1992 fortæller at Strandvejen er kommunens mest trafikerede vej med 6900 biler i døgnet, hvoraf en stor del er tung trafik. Senest har de trafiklys, der er opsat ved vejens udmunding i Søndre Viaduktsvej afskaffet de endeløse bilkøer.

22 Post 19: Blegdammen - Fra kærlighedssti til trafikåre Blegdammen, der ligger mellem Ringstedvej og Søndre Alle, er i dag en af Køges stærkt trafikerede veje, fordi den tager den tunge trafik fra Midtsjælland, som næsten føres til bymidten. Derfor har det været nødvendigt at Køge Bro blev udvidet, og det skarpe hjørne mod Fændediget blev rettet lidt ud så der ikke mere skulle være en flaskehals der. Den sidste udvidelse af Køge Bro, der er bygget i 1802, skete i 1936, hvor den blev udvidet med 3 meter mod øst. Blegdammen fik sit navn efter det engen bl.a. blev anvendt til, nemlig at byens borgere her kunne få bleget tøjet, hvoraf meget var vævet hør, og navnet Damm betyder et større fælled. Nærmest Søndre Alle lå et gammelt stråtækt bindingsværkshus, hvor blegefolkene, der havde opsyn med tøjet, boede. De sidste beboere i Blegehuset blev kaldt Blegemarie og Blegehans, og han var forøvrigt bådebygger, og havde sin lille byggeplads på Blegdammen. Før Blegdammen blev taget i anvendelse, havde Køge en blegeplads, der lå i Vestergade, vest for Klosterkirkegården. Indtil 1940 lå Blegdammen ikke indenfor bygrænsen, men i Køge Landsogn, som i 1940 blev indlemmet i Køge kommune. Blegdammen og Blegdamsvænget ejedes af Gammelkøgegaard, som anvendte arealet til hødræt. Det 11 tdr. land store Blegdamsvænge blev i 1937 solgt til et lokalt konsortium, der udstykkede det til villagrunde. Indtil da fremstod Blegdamstien som en charmerende, idyllisk spadseresti der mundede ud ved Gammelkøgegaards park, der var en rigtig kærlighedssti. I 1944 blev der bygget et kuppelformet beskyttelsesrum, omtrent hvor det gamle Blegehus lå. For at lette tilkørslen til havneterrænet, blev Blegdammen som vi kender den i dag anlagt i 1956, hvor den munder ud i Søndre Alle, på begge sider af det bevoksede beskyttelsesrum. Indtil først i 1700tallet lå nede ved Peder Karls Bro, faktisk hvor Blegdammen 46 er, en vandmølle der fik vand fra en sidegren af Køge Å.

23 Post 20: Frederik VII statue - Statuen på Torvet - et mødested En»historien bag navnet«fan har bedt mig fortælle om statuen på Torvet i Køge. Ved Fr. VIIs undertegnelse af grundloven af 5 juni 1849, fik Danmark for første gang folkestyre. Glæden over grundloven, bevirkede at man hvert år afholdt grundlovsfester, og for Køges vedkommende, i Billesborgskoven. Ved festen i 1866 foreslog gårdejer Jørgen Olsen, Vollerslev, at man burde rejse et minde for grundlovens giver. Der blev nedsat en komite af kendte personer fra Køge og Østsjælland, formand var prokurator Ritzau, Køge og næstformand var lokalhistorikeren, læreranders Petersen, Vallø. Man henvendte sig til billedhugger Bissen, og forespurgte om man kunne få et mindesmærke som det de havde i Odense. Bissen angav summen til mindst 5000 rd. (ca kr.), et meget stort beløb på den tid. Og Bissen tilføjede: Det kunne ikke falde mig ind, at den gode Stad Kjøge tænker paa at rejse en hel Statue af Frederik den syvende, og jeg tillader mig ogsaa indtil videre at betvivle det, efter at man har faaet prisen at vide. Denne nedværdigende svada, bevirkede at store og små bidrag strømmede ind, og det lykkedes, så statuen kunne afsløres lørdag d. 5juni 1869 på 20 års dagen for grundloven. Der deltog mennesker, og festmiddagen hvor der deltog 8000 personer, fandt sted på Hotel Norske Løve. Ved skæbnens ironi kom statuen til at stå omtrent der, hvor byens berygtede kag lå indtil En kag er en skampæl, og Køges kag befandt sig ovenpå en bygning med fladt tag, så her kunne de formastelige stå til skue for de altid talrige tilskuere. Jeg fandt et eksempel fra 1719, hvor en fattig kone havde stjålet for ca. 2,50 kr. fødevarer. Hun blev dømt til at stå til offentligt skue i 2 dage, hvorefter hun blev udvist af byen. Men også andre afstraffelser fandt sted her, fra piskning til halshugning. Jo, det var godt at der kom mildere vinde i lovgivningen.

24 Bonuspost 21: Bag Køge Byhistoriske Arkiv finder du denne bonuspost. Hvis du har fået lyst til at dykke ned i historien bag navnene og de steder du har set undervejs, er arkivet stedet du skal besøge. Her finder du over billeder fra Køge og en lang række af arkivalier fra personer, institutioner, foreninger og virksomheder i Køge. Alt sammen er med til at tegne et nuanceret billede af Køges historie. Du er velkommen på arkivet og på vores hjemmeside: Du kan også finde os her: facebook: twitter: youtube:

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark?

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lyngby Find vej og få historien på din smartphone Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb. Man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Find vej i Næstved By

Find vej i Næstved By Find vej i Næstved By Find vej og få historien på din smartphone Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb. Man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe.

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lillerød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Storegade Begyndelsen af Storegade set fra Torvet omkring 1909, med Vogels og Edv. Hansens ejendomme på hvert sit hjørne ud mod Torvet. Udgiver: W. K. F. 2715 Storegade ca. år 1908, til venstre nr. 6 Spare

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Slangerupsgade forsvinder

Slangerupsgade forsvinder 10 Slangerupsgade forsvinder Lars Mørch Skynd dig, kom! Om føje år Slangerupsgade som en betonvæg står Dette omskrevne citat indrammer gruopvækkende nok den omvæltning, der foregår i disse år i Slangerupsgade.

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe - Slægtsgården Lindevang er beliggende på Bolteskovvej 4 - en hyggelig snoet vej i Gestelev. - Lindevangs beboere kan føres helt tilbage til 1764. Det var Rasmus Knudsen og Ingeborg

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014. Avis nr. 13

Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014. Avis nr. 13 Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014 Avis nr. 13 Det Gamle Bibliotek, Aalborgvej 43 Halvrimmen 9460 Brovst Mail. dgbhalvrimmen@gmail.com Find os

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg.

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Dommens dag. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Taxa vs. Taxinævnet! x Automatik i aften www.katbladet.dk Side 1 Dommens dag. I den af Taxa 4x35

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

1. Find skulpturen. Danserindebrønden

1. Find skulpturen. Danserindebrønden 1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 24.9. Dronning Dagmar v/ lektor, dr.phil. Kurt Villads Jensen, SDU Dronning Dagmar er en af de kendteste skikkelser fra den danske middelalder.

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Månedens. Bangsbo Museum & Arkiv. Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen BANGSBO-LOGO PANTONE 187

Månedens. Bangsbo Museum & Arkiv. Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen BANGSBO-LOGO PANTONE 187 Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen butik har dybe rødder tilbage til dengang, frederikshavnerne begyndte at køre på cykel i begyndelsen af sidste århundrede. Herluf Pedersens

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011

Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011 Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011 Vi var kun 9 Veteraner, der tog af sted fra Udbygade klokken 9:00 i dag, og så var vi hele 4 voksne med på turen. Vi gik ned ad Sjællandsgade for at

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Rådhuspladsens historie

Rådhuspladsens historie Rådhuspladsens historie I middelalderen løb bymuren med Vesterport omtrent der, hvor vi finder Vester Voldgade i dag. Det er bymurens placering i forhold til byen, der er afgørende for, den plads der senere

Læs mere

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2 GRENAA GAMLE STAD Kannikegade B2 Kannikegade ca. år 1910, nærmest ses bindingsværkshuset nr. 12 snedker Sofus Carlsens, nr. 14 er maler Oluf Carlsens, begge huse er i dag revet ned i forbindelse med reguleringen

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere