partierne s medlemmer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "partierne s medlemmer"

Transkript

1

2 partierne s medlemmer

3 MAGTUDREDNINGEN Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag,og i en skriftserie,som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda

4 Redigeret af Lars Bille og Jørgen Elklit PARTIERNES MEDLEMMER AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

5 Partiernes medlemmer er sat med Bembo og trykt hos Narayana Press, Gylling Magtudredningen, forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2004 Tilrettelægning: Kitte Fennestad Omslag: Kitte Fennestad med foto af Jens Dresling ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Fax

6 FORORD Hermed fremlægges hovedresultaterne af den undersøgelse af medlemmer af de politiske partier,der er blevet gennemført i Magtudredningens regi. Undersøgelsen har kun kunnet gennemføres,fordi vi har haft partiernes tillid,og fordi vi har fået deres hjælp til stikprøveudvælgelse m.m.vi har været glade for samarbejdet,og vi håber,at de fremlagte resultater vil kunne indgå i partiernes overvejelser over fremtidige arbejdsformer og udviklingsstrategier. De direkte omkostninger ved undersøgelsens gennemførelse er dækket af en bevilling fra Magtudredningen og af forskellige former for tilskud og støtte fra de tre institutter for statskundskab,som undersøgelsens medarbejdere kommer fra. Støtten fra de tre institutter i København, Århus og Odense forhindrede,at arbejdet gik i stå på et uheldigt tidspunkt,og vi er de daværende institutledere tak skyldig for en hurtig og konstruktiv beslutningsgang.vi har også været glade for den sekretariatsmæssige og anden opbakning,vi har kunnet nyde godt af. To af bidragyderne til bogen har undervejs også færdiggjort deres ph.d. afhandlinger i statskundskab,til dels på grundlag af materiale fra undersøgelsen.det betyder,at der på to områder allerede foreligger dybtgående analyser (Hansen, 2002a;Pedersen, 2003a),hvortil vi henviser.en oversigt over det samlede datamateriale er nu også tilgængelig i en selvstændig publikation (Hermansen et al.,2003),ligesom flere artikler præsenterer forskellige aspekter af de problemstillinger,der knytter sig til undersøgelsen af de danske partimedlemmer (således Pedersen, 2002;Hansen, 2002b;Pedersen et al., 2003, under publicering). De indsamlede data er i øvrigt blevet overgivet til Dansk Data Arkiv,hvor de efter endt oparbejdning og i henhold til gældende regler vil blive tilgængelige for andre, der kunne have lyst til selv at arbejde videre med dem, eventuelt med inspiration fra nogle af de nævnte publikationer. Undervejs har vi haft glæde af konstruktive indspil fra Lise Togeby og fra fire norske kolleger, Elin Haugsgjerd Allern,Knut Heidar, Jo Saglie og Lars

7 Svåsand.Vi vil også gerne takke Magtudredningens Forskningsledelse, som blandt andet har forholdt sig forstående til opståede forsinkelser, som vi i øvrigt skal være de første til at beklage. København og Århus, april 2003 Lars Bille og Jørgen Elklit

8 INDHOLD kapitel 1. Den danske partimodels forfald? 9 lar s bille demokrati og partier 11 masse partiet 17 masse partiets forfald? 22 bogens indhold 24 om unde r søgelse n 2 6 kapitel 2. Hvem er medlemmerne? 28 lar s bille k ø n 32 alder 34 uddannel se 36 e r h verv, an s æ t tel se, indkomst 39 er partimedlemmerne re præse ntative? 46 kapitel 3. Rekrutteringen til de politiske partier 48 jørgen elklit medlemsgene ratione r 50 hvorfor sku man egentlig melde sig ind i et politisk parti? 51 medlemmerne s begrundel ser for at melde sig ind i et politisk parti 58 opfyldte og uopfyldte forve ntninger 67 måske sku jeg helle re melde mig ud? 69 afslutning 71 kapitel 4. Partimedlemmernes aktivitet 73 kari na pe de r se n og b e rnhard hanse n de ltagelse ns omfang 74 partimedlemmerne s de ltagelse i for ske llige aktivitetstype r 76 er de r skævhede r i de ltagelse n? 90 partide ltagelse i et dobbelt fald? 95 konklusion 10 0 kapitel 5. Medlemsrollen og det interne partidemokrati 103 b e rnhard hanse n og kari na pe de r se n hvem skal bestemme i partierne? 106 hvem skal finansiere partierne? 114 medlemmerne s holdning til de re s egen rolle i partiarbejdet 117 hvad forklare r præfere ncer for le de lse sstyring? 123 partiet gør en for ske l 130

9 kapitel 6. Partierne som holdningsfællesskaber? 132 hans jørgen nielse n h omoge n i teten i part i e rne 133 part i e rne s om h oldni ngs fælle sskaber 137 hvor re præse ntative er medlemmerne for vælgerne? 145 praktisk ang re bsvinke l 148 samlet vurdering 155 kapitel 7. Partimedlemmerne og demokratiet roge r buc h 158 demokratisk tillid og mistillid 16 0 holdningen til demokrat i ske normat ive i dealmodel ler 16 3 g e nerel tilfre dshed med demokratiet 175 tillide n til partier partierne s re sponsivitet 179 tillid til politike rne? 181 konklusion 184 kapitel 8. Partierne,medlemmerne og fremtiden jørgen elklit 186 hvad viste unde r søgelse n om partierne s medlemmer? 187 fremtide ns partier : forandring e l ler f orfald? 193 Litteratur 207 Om forfatterne 213

10 kapite l 1 DEN DANSKE PARTIMODELS FORFALD? lar s bille De politiske partiers påståede krise,ja sågar deres overflødighed eller direkte skadelige indflydelse på demokratiet, har været et tilbagevendende tema i den offentlige debat i flere årtier (Bille, 1997: 234ff;Andersen, 1990; Krogh, 1998;Petersson et al., 2000). Debatten har først og fremmest taget afsæt i to forhold. Det ene er det betydelige fald i medlemstallet, som de politiske partier har oplevet siden 1960.Det andet er en historisk udviklet forestilling om,hvorledes rigtige danske partier skal være organiseret og virke med hensyn til inddragelse af befolkningen i deres arbejde, for at de på en demokratisk legitim og samfundsmæssigt tilfredsstillende måde kan udfylde deres rolle i folkestyret. Ved indgangen til 1960 erne var dansk politik stadig domineret af de fire gamle partier, Socialdemokratiet, Det RadikaleVenstre,Venstre og Det Konservative Folkeparti.De havde udviklet sig til store folkelige organisationer, og det var den almindelige opfattelse, at de i alt væsentligt afspejlede vælgernes forskellige holdninger og interesser og dermed sikrede en repræsentativitet i det demokratiske styre,som hvilede på en bred og stabil folkelig deltagelse og opbakning. Partiernes demokratiske legitimitet hvilede således blandt andet på deres evne til at organisere vælgerne i deres landsorganisationer.men som det fremgår af figur 1.1,måtte partierne fra begyndelsen af 1960 erne konstatere et massivt og konstant fald i medlemstallet. I 1960 var partiernes samlede medlemstal knapt medlemmer. I 2000 var tallet faldet til omkring ,hvilket svarer til en tilbagegang på ca. 70 pct. Efter det såkaldte tripelvalg i november 2001 og dannelsen af VK-regeringen steg medlemstallet lidt i de fleste af partierne, således at det samlede medlemstal i begyndelsen af 2003 nok er ca Størst tilbagegang i perioden havde Det RadikaleVenstre med 83 pct., efterfulgt af Det Konservative Folkeparti (80 pct.) og Socialdemokratiet (78 pct.), medensvenstres medlemstal kun var små 60 pct. mindre i 2000 end i

11 F I G U R 1.1. Medlemsudviklingen , Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre og Det Konservative Folkeparti S V KF RV Kilde: Thomsen (1992: 378), Bille (1997: ), partiernes sekretariater. Det almindelige opbrud i partisystemet førte også til dannelsen af nye partier, Socialistisk Folkeparti (1959),Kristeligt Folkeparti (1970),Fremskridtspartiet (1972),Centrum-Demokraterne (1973) og senest Dansk Folkeparti (1995), men det betød ikke,at der kom mange flere partimedlemmer.som det fremgår af figur 1.2,fik de nye partier kun forholdsvis få medlemmer. Ingen af de nye partier har på noget tidspunkt formået at opbygge en medlemsorganisation,som bare tilnærmelsesvis har kunnet kompensere for medlemstilbagegangen i de gamle partier. Det samlede medlemstal er således faldet fra rundt regnet i 1960 til omkring i 2000 (se figur 1.3.). Medlemstilbagegangen var stor i 1960 erne, blev større i 1970 erne og aftog så noget i 1980 erne for næsten at ophøre i sidste halvdel af 1990 erne. Det kan således konstateres, at den andel af de stemmeberettigede, der er medlemmer af et politisk parti, er faldet fra omkring 21 pct.i 1960 til knap fem pct.ved årtusindeskiftet,som det fremgår af figur 1.4. Denne udvikling har været et af udgangspunkterne for debatten om partiernes krise. 10

12 F I G U R 1.2. Medlemsudviklingen , Enhedslisten, SF, Kristeligt Folkeparti, CD og Dansk Folkeparti DF SF EL KRF CD Kilde: Thomsen (1992: 378), Bille (1997: ), partiernes sekretariater. DEMOKRATI OG P ARTIER Udviklingen underbygger vores påstand om, at der i offentligheden er en forestilling om,at politiske partier skal have mange medlemmer,for hvorfor ellers sætte lighedstegn mellem medlemsfaldet og partiernes krise? Indbygget i denne tankegang må ligge, at når partierne ikke har mange medlemmer, så kan de ikke leve op til de opgaver, som politiske partier antages at skulle varetage. Der må derfor være en opfattelse af, hvad der er godt eller forkert med hensyn til partiernes placering i og betydning for det danske folkestyre. Men hvad ligger der egentlig i denne traditionelle danske forestilling om, hvordan de politiske partier skal være, og hvad er indholdet i forestillingen om partiernes betydning for demokratiet? Et svar på det sidste spørgsmål støder dog på det problem, at det trods en betydelig investering af intellektuel kraft og politisk energi gennem det seneste par hundrede år ikke er lykkedes at opnå enighed om en klar og udtømmende definition på, hvad demokrati er, endsige hvad det bør være. Hvad der skiller, er knap så meget,at et demokrati som minimum nu er karakteriseret ved,at den politiske ledelse er valgt gennem regelmæssige frie 11

13 F I G U R 1.3. Antal medlemmer Kun medlemstal for de ni partier, som indgår i undersøgelsen, er medtaget. Det samlede medlemstal er derfor lidt højere. Kilde: Thomsen (1992: 378), Bille (1997: ), partiernes sekretariater. og fair valg,at alle over en vis alder har valgret og er valgbare, samt at der er ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed. Uenigheden bunder først og fremmest i en forskellig vægtning af de to bestanddele, selve ordet demokrati folkestyre består af, altså folk og styre. Det har været og er stadig omfanget og arten af folkets deltagelse i de politiske processer, der debatteres.firkantet udtrykt er kernen i debatten,om det er muligt at styre,hvis alle skal deltage,og omvendt,hvis deltagelsen bliver alt for beskeden,kan man så stadig tale om et demokrati? I den ene ende af denne diskussion finder vi fortalerne for den minimalistiske udgave af det klassiske repræsentative demokrati:suveræniteten ligger hos folket,men bliver overgivet til nogle af folket valgte repræsentanter,som herefter legitimt kan udøve de nødvendige statsfunktioner.det repræsentative demokrati indeholder i realiteten kun kravet om,at borgerne møder op på valgdagen og stemmer på den kandidat eller det parti,som de har tillid til, og som de tror vil føre en politik, som de i det store og hele kan gå ind for. Gennem valget bliver borgernes præferencer kanaliseret ind i det politiske system.ved valghandlingen overdrager vælgerne beslutningskompetencen 12

14 F I G U R 1.4. Organisationsprocent. Medlemstal som pct. af vælgertal Da medlemstallet kun omfatter de ni partier, der er medtaget i undersøgelsen, er organisations procenten lidt for lav. Kilde: Thomsen (1992: 378), Bille (1997: ), partiernes sekretariater. og ansvaret til de valgte,og disses legitimitet bunder netop i,at de er valgt af folket og udøver deres gerning inden for rammerne af en forfatning. Ud fra denne demokratiopfattelse er det altså ikke nødvendigt,og for så vidt heller ikke ønskeligt, med noget videregående engagement fra befolkningens side mellem valgene. Der er heller ikke tale om,at valgdeltagelsen skal være af en bestemt størrelse. Det er først og fremmest selve den frie meningsdannelse og den frie valghandling mellem konkurrerende kandidater og partier, der sikrer styrets legitimitet. Man bruger derfor betegnelsen konkurrencedemokrati. Man kan derfor hævde, at styringsaspektet har førsteprioriteten, medens deltagelsesaspektet er stærkt nedtonet.demokrati bliver derved en metode, hvormed borgernes interesser aggregeres,og hvorefter beslutninger med gyldighed for samfundet træffes.forbindelsen mellem vælgerne og de valgte kan i princippet alene bestå i valgdagens kryds. I den anden ende af spektret finder vi fortalerne for den deltagelsesdemokratiske model.her er det centrale,at kun gennem borgernes aktive,kontinuerlige og omfattende engagement i alle faser af den politiske proces og i 13

15 alle samfundslivets sfærer især gennem deltagelse i organisationer, bevægelser og foreninger kan et styres demokratiske karakter og legitimitet sikres. Kun gennem aktiv deltagelse kan mangfoldigheden og variationen i befolkningens interesser og ønsker kanaliseres til de centrale beslutningstagere, og kun derved sikres det,at deres beslutninger er i rimelig overensstemmelse med folkets ønsker. Så mange beslutninger som overhovedet muligt skal lægges ud til folks egen afgørelse.de organisationer,grupper,institutioner og politiske partier, der er i samfundet,skal internt indrettes på en sådan måde,at deres medlemmer og deltagere i videst muligt omfang inddrages direkte i afgørelserne. Derved vil der gennem deltagelsen ske en demokratisk opdragelse af borgerne. De vil også udvikle en demokratisk identitet og forståelse, hvor dialogen med andre borgere er væsentlig. Demokrati er nemlig ikke kun en metode at styre et samfund på,en styringsmekanisme, men det er også en livsform, hvor den enkeltes muligheder for at kunne udvikle sine menneskelige evner i samspil med andre er af afgørende betydning. Kun gennem aktiv deltagelse på alle niveauer i samfundet bliver borgerne uddannet til demokrater, og kun gennem den politiske deltagelses uddannende funktion kan et sikkert og stabilt demokratisk samfund etableres.der vil være flere forbindelseslinjer mellem borgere og styre end blot valghandlingen,og de vil være mere informative end et kryds på stemmesedlen. I det ene yderpunkt i demokratidiskussionen er kernepunkterne altså borgernes aktive deltagelse i hele den politiske proces, deres direkte indflydelse på beslutningerne i samfundslivets forskellige sfærer, opdragelsesfunktionen og de forskellige informative forbindelseslinjer mellem borgere og styre. I det andet yderpunkt er borgernes aktive deltagelse af underordnet betydning på nær i selve valghandlingen og deres indflydelse på beslutningerne af højst indirekte karakter, ligesom forbindelseslinjen mellem borger og styre kun er det ret informationsfattige kryds på stemmesedlen. I et repræsentativt og pluralistisk demokratisk system som det danske er der mange formelle og uformelle forbindelseslinjer mellem folk og styre. Der findes en mangfoldighed af aktører,der med varierende styrke og succes søger at påvirke de beslutningsprocesser, der leder frem til de beslutninger, som løbende træffes af Folketinget og regeringen.her kan nævnes de politiske partier, interesse-, erhvervs- og brancheorganisationerne, medierne, enkeltsagsbevægelserne, lobbyisterne, forvaltningsapparatet og de internationale organisationer. 14

16 Indholdet i den traditionelle forestilling om partiernes betydning for folkestyret bygger på antagelsen om, at blandt alle disse mange aktører indtager de politiske partier en særlig vigtig position som deltagelseskanal for befolkningen og dermed som et centralt forbindelsesled mellem vælgerne og de valgte, mellem befolkningen og styret.antagelsen bygger på, at partierne ud over at de historisk har spillet en vigtig rolle i udviklingen og konsolideringen af de demokratiske stater varetager en række opgaver, som man mener nødvendigvis må varetages i et repræsentativt demokrati. Blandt disse opgaver er først og fremmest,at det er partierne, der opstiller kandidater til de offentlige valg til parlamentet.det adskiller partierne fra de andre aktører og giver dem en særlig vigtig stilling.de præsenterer vælgerne for en valgmulighed mellem forskellige politiske synspunkter på og programmer for,hvordan samfundet bør indrettes. De politiske partier er således det eneste forbindelsesled mellem vælgerne og de valgte,der er placeret på vælgerarenaen,samtidig med at de er placeret i Folketing og regering,hvor de har ansvaret for at træffe beslutninger, der gælder for hele samfundet.som de eneste af de mange aktører i det politiske system er det kun partierne, der på én og samme tid har den opgave at repræsentere befolkningen og at styre samfundet.desuden skal de politiske partier ved valgene stå politisk til ansvar over for alle vælgerne og ikke kun over for en afgrænset del.enhver kan melde sig ind i et politisk parti,hvis de kan tilslutte sig dets program og vedtægter,ligesom alle valgberettigede efter deres eget frie valg kan stemme på ethvert af de opstillede partier,uanset om de er medlem af partiet eller ej.derimod kan enhver ikke blive medlem af en række af interesseorganisationerne (for eksempel Dansk Metal,Kvindeligt Arbejderforbund, Dansk Magisterforening), og selv i de organisationer, hvor alle kan melde sig ind,hvis de vil støtte deres formål,er det kun medlemmerne,der kan påvirke deres aktiviteter. Hertil kommer,at partierne skal have en holdning ikke nødvendigvis en sammenhængende og konsistent holdning, men dog en holdning til alle politiske sagområder og dermed en idé om,hvordan samfundet som helhed bedst indrettes.krav eller forventninger om at have en holdning til en bred vifte af sagområder stilles ikke til de andre aktører i det politiske system. En interesseorganisation eller en enkeltsagsbevægelse sigter jo, som navnet siger,netop mod at fremme og varetage et specifikt sæt af særinteresser eller en bestemt sag. Det kan et politisk parti ikke i længden overleve på. Derfor er partierne konstant tvunget til at prioritere mellem de mange ofte uforenelige ønsker og krav, en prioritering,som vel at mærke ikke kun skal ske 15

17 inden for et enkelt sagområde,men mellem de mange sagområder,fordi det kun sjældent er muligt at imødekomme alle ønsker og krav på én og samme tid.en sådan prioritering er de andre aktører fri for at skulle foretage. De skal kun prioritere ud fra,hvad der gavner deres medlemmer,kunder,læsere eller seere, men ikke nødvendigvis ud fra, hvad der gavner samfundet som helhed. Forestillingen om partiernes betydning for folkestyret bygger således på antagelsen om, at de, i sammenligning med andre aktører i det politiske system,indtager en unik position som forbindelsesled mellem vælgerne og de valgte. I spændvidden mellem de to demokratimodeller konkurrencedemokratiet og deltagelsesdemokratiet bliver det således helt centralt,hvorledes partierne udfylder denne position. Med afsæt i de reducerede medlemstal har debatten i vid udstrækning handlet om omfanget og arten af den folkelige inddragelse i partierne. Bekymringen har gået på, om partierne nu om dage i tilstrækkelig grad hviler på et bredt og solidt folkeligt fundament.gør de ikke det,er synspunktet, at der er noget galt med dem og dermed også med demokratiet.det normative element i denne bekymring er med andre ord,at deltagelsen i partierne skal være høj.det deltagelsesdemokratiske synspunkt har forrang. Der ligger heri implicit en antagelse om, at de politiske partier skal være indrettet således, at den folkelige deltagelse fremmes mest muligt, altså en bestemt forestilling om, hvordan et rigtigt politisk parti skal være. En indkredsning af denne forestilling må tage sit afsæt i en analyse af,om partierne eksempelvis lægger vægt på at opfordre befolkningen til gennem medlemskab af partiet at deltage aktivt i udformningen af de generelle retningslinjer for partiets politik og i udvælgelsen af partiets kandidater? Indretter partierne deres interne beslutningsstruktur sådan,at medlemmerne rent faktisk har indflydelse på partiets beslutninger? Er, med andre ord, borgernes aktive deltagelse i hele den politiske proces noget,som partierne anser for ønskværdigt,eller ser de det som en omkostning,der bør minimeres af hensyn til effektiviteten i styringen,dels af partiet,dels af samfundet? Eller er partierne blot interesseret i,at befolkningen deltager i den politiske proces i forbindelse med selve valghandlingen og kun i den? Er partierne derfor kun interesseret i at sikre sig så mange stemmer som muligt og så i øvrigt stå frit mellem valgene med hensyn til,hvilken politik de skal føre,og hvilke kandidater de vil opstille uden indblanding fra medlemmer? Partiernes ønske om og evne til at inddrage befolkningen aktivt i den demokratiske proces er sammen med befolkningens egen interesse i over- 16

18 hovedet at deltage i partierne,hvis opfordringen og muligheden herfor er til stede en vigtig målestok for arten og kvaliteten af et demokratisk samfund, når man tager partiernes påståede særstilling i betragtning.aktiv deltagelse af en større eller mindre andel af vælgerne har en afgørende indflydelse på partiernes repræsentativitet og dermed på deres værdi og legitimitet som forbindelsesled mellem de styrede og de styrende. Derfor er partiernes påståede krise som nævnt også ofte blevet kædet sammen med en krise for demokratiet. I 1949 var der for en af datidens bedste kendere af dansk politik ikke tvivl om partiernes legitimitet og værdi for demokratiet: Den demokratiske danske Rigsdags Grundvold er Folkets politiske Selvvirksomhed, som den udfolder sig gennem Partierne. Disse er ikke et Mål i sig selv, kun Midler for de skabende Kræfter, men deres faste institutionsagtige Karakter viser, at de bunder dybt i Folkeejendommeligheden, således at Rigsdagen med dens Partiskel blot er en Afspejling af den faktiske Tilstand i Befolkningen (Thorsen, 1949: 38). De partier, som Thorsen således mente bundede dybt i folkeejendommeligheden,havde siden sidste fjerdedel af 1800-tallet gradvist udviklet sig fra løse og uformelle sammenslutninger af ligesindede til store organisationer med en institutionsagtig karakter. De havde udviklet sig fra elitepartier til massepartier. Massepartiet var blevet dominerende, og det er den partitype, der indgår i den danske forestilling om,hvordan et parti ideelt set skal være og fungere.hvad er så de karakteristiske træk ved massepartiet? MASSEPARTIET Et væsentligt træk ved massepartiet er,at det har en permanent organisation, hvis formelle opbygning er nedskrevet i partiets love. Basiselement udgøres af den lokale vælgerforening, som alle vælgere kan melde sig ind i, såfremt de kan tilslutte sig partiets mål,vil overholde dets love og i øvrigt er indstillet på at støtte de synspunkter og interesser, partiet vil fremme. Et væsentligt træk ved massepartiet er altså,at det ser det som en vigtig opgave at mobilisere befolkningen til aktiv politisk deltagelse. Massepartiet vil også være identitetsskabende, det vil skabe en partiidentifikation. Der ligger således indbygget i massepartitypen en målsætning om gennem medlemsorganiseringen at gennemføre en kontinuerlig politisk opdragelse og skoling af medlemmerne. Fordi partiet har registreret sine 17

19 medlemmer,er det også muligt for partiets ledelse via organisationsapparatet løbende at henvende sig til dem med oplysnings- og propagandamateriale med henblik på at påvirke og eventuelt også styre meningsdannelsen i medlemskredsen.og jo større medlemskredsen er,desto større en del af vælgerne er der mulighed for at kunne inddrage i denne skolingsproces og dermed også mulighed for at mobilisere og engagere aktivt i partiets politik. Gennem befolkningens inddragelse i partiarbejdet bliver det også muligt at finde frem til de medlemmer, der gennem deres arbejde i partiet har demonstreret et særligt talent og/eller en sådan arbejdsvilje, at det gør dem egnede til at blive valgt til kandidater til de folkevalgte forsamlinger eller til tillidsposter i partiorganisationen.ud over at medlemsorganisationen fungerer som et rekrutteringsgrundlag til den politiske elite, fungerer den også som en vigtig ressource for partiet, økonomisk gennem medlemskontingentet og arbejdskraftsmæssigt gennem medlemmernes frivillige og ulønnede arbejde,dels i partiorganisationen,dels i forbindelse med valgkampagner,hvervekampagner,indsamlinger,mødevirksomhed og lignende. Det er karakteristisk for massepartitypen,at medlemmerne tillægges stor formel indflydelse. Det fremgår af alle danske partiers vedtægter, at det er partiets medlemmer, der vælger de kvinder og mænd, der opstilles som kandidater til folketingsvalg. Måden, udvælgelsen sker på, varierer fra parti til parti (Bille, 1997: 110ff; 2001),men det afgørende er,at det er medlemmerne eller et af medlemmerne valgt organ (for eksempel partiets hovedbestyrelse),der har den endelige kompetence, formelt såvel som reelt,med hensyn til kandidatlistens sammensætning.partimedlemmerne har på den måde stor indflydelse på sammensætningen af Folketinget.Derfor er det også vigtigt at vide, hvordan den personkreds er sammensat, der opstiller de kandidater, som vælgerne har at vælge imellem på valgdagen. Det er også medlemmerne,der vælger partiets organisatoriske ledelse.de danske partier har stort set en ensartet organisatorisk opbygning. Basisenheden er den territorialt afgrænsede lokale vælgerforening,hvor enhver, der måtte ønske det,kan melde sig ind.den ledes af en medlemsvalgt bestyrelse. De overliggende regionale og nationale organer, såsom kreds-, amts-, hovedbestyrelse og forretningsudvalg, er ligeledes primært sammensat af medlemsvalgte repræsentanter.medlemskredsen er således den base,hvorfra lederne på de forskellige niveauer i partiet såvel som kandidaterne ved valg rekrutteres fra. Da politik i høj og måske endog i stigende grad bliver udformet og gennemført af personer, er det vigtigt at vide, hvordan den base,hvorfra partiernes ledere og kandidater rekrutteres,er sammensat. 18

20 Hvorledes partierne udvikler sig organisatorisk, hvilken organisationskultur der præger dem,og hvilket image de enkelte partier har i offentligheden, er i massepartitypen blandt andet afhængig af, hvem deres medlemmer er, hvad medlemmerne siger og gør,samt hvilke aktiviteter de sætter i værk og deltager i, ikke mindst i det lokale miljø. Partiernes medlemmer er tættere på vælgerne end de valgte politikere, især dem,der er valgt til Folketinget. Medlemmerne bor og lever i det lokale miljø. De er derfor i mange henseender partiets øjne,ører og mund,dets ambassadører. Set fra partiledelsens synsvinkel er det vigtigt at have medlemmer,der kan videregive holdninger og synspunkter, således som de kommer til udtryk i de lokale samfund, som ét blandt mange input til, hvilken politisk linje ledelsen skal udstikke både i lands- og lokalpolitikken. Det er den ene side af sagen, informationen nedefra og op. Den anden og lige så vigtige side af sagen er informationen oppefra og ned. De lokale medlemmer repræsenterer nemlig også en mulighed eller burde gøre det for partiet til at bringe dets synspunkter frem i diskussionerne på arbejdspladsen, i sportsforeningen,i venners lag,eller hvor folk nu engang mødes og lejlighedsvis taler om politik. Er medlemmerne blevet ordentligt informeret af partiet, kan de i disse diskussioner supplere eller korrigere de informationer om partiets politik, som massemedierne ud fra deres særlige udvælgelseskriterier har valgt at bringe, informationer, som jo ikke altid er hverken fyldestgørende, gunstige eller ønskelige set fra partiets side. Mediernes énvejskommunikation kan på den måde erstattes eller i hvert fald suppleres af en tovejskommunikation. En dialog kan etableres mellem medlemmer og vælgere. En sådan udveksling af synspunkter,spørgsmål og svar er ofte et godt middel til at overbevise vælgerne om at stemme på ét parti frem for et andet. Medlemmerne har derfor også en rolle som såkaldte stemmemultiplikatorer. Hvem disse stemmemultiplikatorer er, er det selvsagt også vigtigt at vide noget om. Men det er ikke kun med hensyn til det generelle partiimage og som stemmehververe, at medlemmerne har betydning.de har også en direkte indflydelse på, hvem der står i spidsen for partiet, og hvilke overordnede rammer partiet kan eller skal arbejde inden for i den daglige politik. I eksempelvis SF, Socialdemokratiet,Venstre og Dansk Folkeparti er det partiets medlemmer, der på landsmødet/kongressen vælger partiets leder. Formandsopgøret i Socialdemokratiet i 1992 viste med al ønskelig tydelighed, hvilken indflydelse de enkelte medlemmer af partiet kan have i kraft af deres ret til at vælge delegerede til kongressen.generelt har tendensen i de senere 19

21 år været,at partiernes ledere enten er blevet valgt af medlemsorganisationen eller,hvis det er folketingsgruppen,der vælger partilederen,så har vedkommende efterfølgende anset det for vigtigt at få sit lederskab bekræftet og legitimeret ved også at blive valgt af medlemmerne til formand for medlemsorganisationen (Bille, 1997: 96ff).Medlemmernes indflydelse på,hvem partilederen skal være,har med andre ord været stigende. Det samme kan siges om indflydelsen på udformningen af partiets principprogram.der har i næsten alle partierne udviklet sig en praksis,hvor en lille kreds af ledende partifolk udformer et udkast til nyt principprogram, som sendes til høring i de lokale partiforeninger,hvor de menige medlemmer så kan diskutere indholdet. Deres forslag til omformuleringer, ændringer eller til nye programpunkter indgår i det videre programarbejde,hvorefter et revideret programforslag eventuelt efter endnu en høringsrunde fremlægges på partiets landsmøde til diskussion og efterfølgende vedtagelse af de medlemsvalgte delegerede. Når det gælder udmøntningen af principprogrammerne i den daglige politik,er medlemmernes indflydelse derimod stærkt begrænset,selv om den ikke er helt fraværende. Der finder trods alt en løbende diskussion sted af partiernes politik i de medlemsvalgte hovedbestyrelser og forretningsudvalg, som folketingspolitikerne ikke vedvarende kan være ligeglade med eller helt upåvirkede af.og for eksempel i SF er det direkte nedfældet i partiets vedtægter, at skriftlige aftaler om samarbejde med andre partier, når de ikke kun omhandler en enkelt sag,skal forelægges hovedbestyrelsen til godkendelse, inden de kan indgås endeligt. Det medlemsvalgte organ har altså en vetoret over det vælgervalgte organ,folketingsgruppen. De synspunkter og signaler, medlemmerne møder i deres hverdag,har de således mulighed for i massepartiet at formidle ind i den løbende interne partidebat om, hvilke synspunkter der skal fremmes i den politiske proces, hvad partiet konkret skal mene om de aktuelle politiske sager, og hvilket standpunkt det skal indtage på det korte, men måske især dog på det lidt længere sigt.ved programudformningen såvel som gennem input i den løbende politiske proces har medlemskredsen således den opgave at fungere som en idébank for partiet og som en informationskilde for ledelsen.også af den grund er det interessant at vide, hvem medlemmerne er. Massepartiets evne til at mobilisere vælgerne,dets socialiserende og opdragende effekt, dets økonomiske og organisatoriske kapacitet,dets muligheder for succes på valgdagen osv.,osv.hænger med andre ord i høj grad sammen med dets evne til at tiltrække og fastholde så mange medlemmer som muligt. 20

DEN DANSKE PARTIMODELS FORFALD?

DEN DANSKE PARTIMODELS FORFALD? kapitel 1 DEN DANSKE PARTIMODELS FORFALD? lars bille De politiske partiers påståede krise, ja sågar deres overflødighed eller direkte skadelige indflydelse på demokratiet,har været et tilbagevendende tema

Læs mere

AKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010

AKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010 C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Partiernes medlemstal 2010 AKTUEL GRAF Partiernes medlemstal 2010 Karina

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference

Læs mere

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse 2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse AF FREDERIK FREDSLUND-ANDERSEN OM FORFATTEREN Frederik Fredslund-Andersen er chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor han rådgiver

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Christiansborg overskygger kommunalpolitikken

Christiansborg overskygger kommunalpolitikken Christiansborg overskygger kommunalpolitikken Christiansborgpolitikere dominerer. Når 51,9 pct. af danskerne oplever, at alle vigtige politiske beslutninger træffes på Christiansborg, som nye tal fra Cevea

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Allan Christensen @journallan Onsdag den 3. februar 2016, 05:00 Del: Både i Folketinget, regionsrådene og

Læs mere

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 D VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 ANSK SAMLING er en folkelig bevægelse, der vil samle og styrke det, som forener alle danske: fædreland og modersmål. I navnet Dansk Samling fastholdes

Læs mere

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 4 Forretningsudvalget... 4 Sekretariatspersonale... 5 Principprogrammet...

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Organisatoriske Forhold

Organisatoriske Forhold Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse 1 - Indledning.. 2 2 - LL-klubben. 2 3 - Årsmøde.. 3 4 - Bestyrelsen. 3 5 - Sekretariatspersonale.. 4 6 - Principprogrammet..

Læs mere

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Århus Seminar 2010: Spor 1, Workshop 3 Helene Helboe Pedersen DAGSORDEN 1. Hvorfor er emnet spændende? 2. Hvorfor kan partiinterne

Læs mere

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Organisatoriske Forhold - for Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 3 Sekretariatspersonale... 4 Principprogrammet... 4 Arbejdsprogrammet... 4 Politikprogram...

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Medlemsdemokrati: Forslag til vedtægtsændringer til generalforsamlingen 2019

Medlemsdemokrati: Forslag til vedtægtsændringer til generalforsamlingen 2019 Medlemsdemokrati: Forslag til vedtægtsændringer til generalforsamlingen 2019 NOTAT 19. december 2018 BILAGSNR FORFATTER 122 (SOM BESLUTTET) MHM Forslag til vedtægtsændringer til beslutning på generalforsamlingen

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag Den Almindelige Danske Lægeforening Juridisk Sekretariat Bente Hyldahl Fogh Lars Svenning Andersen Advokat lsa@bechbruun.com J.nr. 020866-0017 lsa/cbw Trondhjemsgade 9 2100 København Ø Sekretær Christina

Læs mere

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af

Læs mere

MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET

MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 3 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige

Læs mere

DocuSign Envelope ID: 2D011BFD-69B7-4DA8-B94B-E32ABE540E7A. Stifters Vilje. Initiativet

DocuSign Envelope ID: 2D011BFD-69B7-4DA8-B94B-E32ABE540E7A. Stifters Vilje. Initiativet Stifters Vilje Initiativet 1. Organisering Initiativet er ikke et politisk parti i traditionel forstand, da partiet ikke optager medlemmer og ikke har et politisk program, og dermed heller ingen landsorganisation.

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement. Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S

Læs mere

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017 Folkehøring Christiansborg 25.-26. februar 2017 Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg Derfor holder Folketinget Folkehøringen Hvad er en folkehøring? Hvordan er deltagerne

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg Bred vælgeropbakning til digitale valg KMD ANALYSE BRIEFING JANUAR 2017 ANALYSE

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

Vedtægter for Nye Borgerlige

Vedtægter for Nye Borgerlige Vedtægter for Nye Borgerlige Navn og hjemsted 1. Partiets navn er Nye Borgerlige. Partiet har hjemsted i Hørsholm Kommune. Formål 2. Nye Borgerliges formål er at organisere alle vælgere, som støtter partiets

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?

Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til civilsamfund

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN

DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag

Læs mere

Forløb: Regions- og kommunalvalget 21. november 2017

Forløb: Regions- og kommunalvalget 21. november 2017 Forløb: Regions- og kommunalvalget 21. november 2017 Længde: 8-9 lektioner af 60 min. varighed. Faglige mål: o Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

Foreningerne på Fyn. Hvilke organisationer? Undersøgelsen omfatter alle frivillige organisationer, dvs. organisationer der er

Foreningerne på Fyn. Hvilke organisationer? Undersøgelsen omfatter alle frivillige organisationer, dvs. organisationer der er Frivillighedsundersøgelsen Bjarne Ibsen, Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund oktober 2004 Foreningerne på Fyn Organisationsundersøgelsen I denne rapport kan du læse nogle af de første

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Politisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1.

Politisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lav åbenhed Høj åbenhed Lav politisk interesse Høj politisk interesse Politisk tillid

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Vedtægter for Nye Borgerlige

Vedtægter for Nye Borgerlige Vedtægter for Nye Borgerlige Navn og hjemsted 1. Partiets navn er Nye Borgerlige. Partiet har hjemsted i Hørsholm Kommune. Formål 2. Nye Borgerliges formål er at organisere alle vælgere, som støtter partiets

Læs mere

Spørgeskema til danske interesseorganisationer

Spørgeskema til danske interesseorganisationer Spørgeskema til danske interesseorganisationer 1. Hvad er organisationens navn? 2. Arbejder organisationen for at påvirke de følgende forhold? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Befolkningens holdninger.

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Velkommen til Samarbejde og kommunikation E T A R B E J DSMØDE PÅ VEJ MOD E F T E R Å R ETS T E MADAG

Velkommen til Samarbejde og kommunikation E T A R B E J DSMØDE PÅ VEJ MOD E F T E R Å R ETS T E MADAG Velkommen til Samarbejde og kommunikation E T A R B E J DSMØDE PÅ VEJ MOD E F T E R Å R ETS T E MADAG Velkommen til at tage med en tur op og se på vores DH arbejde lidt i helikopterperspektiv Dagens program

Læs mere

Danskerne ønsker mere lighed i formuer

Danskerne ønsker mere lighed i formuer Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have

Læs mere

En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati

En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Vedtægter for Nye Borgerlige

Vedtægter for Nye Borgerlige Vedtægter for Nye Borgerlige Navn 1. Partiets navn er Nye Borgerlige. Partiet har hjemsted i Hørsholm Kommune. Formål 2. Nye Borgerliges formål er at organisere alle vælgere, som støtter partiets politik.

Læs mere

Vedtægter for Venstre i Viborg Kommune

Vedtægter for Venstre i Viborg Kommune Vedtægter for Venstre i Viborg Kommune 20-3-2013 Vedtægter for Venstre i Viborg Kommune Dette dokument udgør vedtægterne for Venstre i Viborg Kommune i henhold til Venstres Landsorganisations vedtægter

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

DE POLITISKE PARTIERS REGNSKABER FOR 2015

DE POLITISKE PARTIERS REGNSKABER FOR 2015 DE POLITISKE PARTIERS REGNSKABER FOR 2015 Offentliggørelse af regnskaber over politiske partiers landsorganisations indtægter og udgifter i henhold til om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Det danske valgsystem

Det danske valgsystem Det danske valgsystem Kommunale- og regionale valg Det danske kommunale og regionale valgsystem er reguleret i lov om kommunale og regionale valg. Endvidere fastslår grundlovens 88, at valgretsalderen

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Nye tal fra Cevea viser, at kun 20,3 pct. af de unge mellem føler sig inddraget i kommunalpolitik, mens tallet for de 64-75

Læs mere

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik 5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt

Læs mere

DE POLITISKE PARTIERS REGNSKABER FOR 2014

DE POLITISKE PARTIERS REGNSKABER FOR 2014 DE POLITISKE PARTIERS REGNSKABER FOR 2014 Offentliggørelse af regnskaber over politiske partiers landsorganisations indtægter og udgifter i henhold til om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse

Læs mere

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor?

1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? Historie: Teksten: Fra fattighjælp til velfærdsstat 1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? 2. Hvordan ændres opfattelsen af fattighjælp mod slutningen

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg

Læs mere

Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune

Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune De senere år har kommunerne fået større fokus på borgerinddragelse. Tidligere var mange borgere medlem af et politisk parti og deltog via partimedlemskabet

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

En styrket biblioteksforening i en ny Organisation Oplæg til ny struktur

En styrket biblioteksforening i en ny Organisation Oplæg til ny struktur En styrket biblioteksforening i en ny Organisation Oplæg til ny struktur Oplæg til FU juni 2012 1 Strukturoplæg 2013 For at være en slagkraftig moderne interesseorganisation, er det nødvendigt at være

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET KMD ANALYSE JANUAR 2017 OM KMD ANALYSE KMD Analyse udarbejder analyser om de digitale muligheder i det offentlige og private Danmark.

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere