Sammen. december [04] 2003 OM MENIGHEDSPLEJE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammen. december [04] 2003 OM MENIGHEDSPLEJE"

Transkript

1 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Sammen OM MENIGHEDSPLEJE Læs i dette nummer Frivillige på Plejecentre En idé med gode muligheder Hvad betyder På Folkirkens grundlag? Kirstens dagbog - En dement tager selv ordet Hvorfor gør de det? To i aflastningstjenesten fortæller Diako-hvad-for-noget - Diakoni er aktiv livshjælp 1 december [04] 2003

2 SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Valby Tingsted 7, 2500 Valby Telefon Fax FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET Arkitekt maa Jørgen Kreiner-Møller GENERALSEKRETÆR Ole Skou FORRETNINGSFØRER Søren Egemar Knudsen SEKRETARIATSLEDER Anne Olesen ADMINISTRATION Rita Bjerregaard Eva Gotfredsen Charlotte Hagen Olsen Peter Johnson, frivillig Anne Marie Kær Hornung, barselsorlov UDVIKLINGSKONSULENTER NORD- OG MIDTJYLLAND: Lise-Lotte Nielsen Sct. Leonis Stræde 1 B, 8800 Viborg SYDJYLLAND OG FYN: Jens Houlind Bilberg Nørregade 14, 6070 Christiansfeld HOVEDSTADSOMRÅDET, SJÆLLAND, LOLLAND-FALSTER OG BORNHOLM: Hanne Storebjerg Valby Tingsted 7, 2500 Valby AFLASTNINGSTJENESTE Erik Krogh BESØGSTJENESTE/OMSORGSGRUPPE Irma Tonnesen Birthe Johnsen Käthe Steffensen Birthe Nielsen Træffetid: tirsdag kl INFORMATION Palle Højland RECEPTION Merethe Jægergaard HJEMMESERVICE Bente A. Jensen INDHOLD Ny hjemmeside side 3 Frivillige til Plejecentre En lovende undersøgelse side 4 På folkekirkens grundlag... Hvad betyder det? side 6 Diako-hvad-for-noget? Diakoni er aktiv livshjælp side 8 Kirstens dagbog En dement fortæller selv side sogne er nu tilknyttet Samvirkende Menighedsplejer side 13 At tage de svagestes parti Inspiration fra Tyskland side 14 Landet rundt om menighedspleje side 16 Det giver mere end det tager - om Aflastningstjenesten En besøgstjeneste med og for børn side 22 Flygtning eller indvandrer - det er ikke det samme side 23 Nyt fra Fælleskontoret side 22 Betalingsservice - en meget god mulighed side 21 Fem tilbud om sogneaftener side 23 FÆLLESKONTORETS ÅBNINGSTID Mandag - torsdag kl Fredag kl Aktuel kommentar : Bagsiden FONDEN DE STILLE STUER Fælleskontorets åbningstid FORSIDENS FOTO: En af illustrationerne fra heftet om Frivillige på Plejecentre (omtalt side 4 og 5 og bagsiden). Foto: Rune Hansen 2

3 Ny udgave af Næsten som med en bil: Slid gør en udskiftning nødvendig Et længe næret ønske er ved at gå i opfyldelse: en revideret elektroniske hjemmeside for Samvirkende Menighedsplejer starter nu. En gang var den hidtidige hjemmeside både god og alsidig, men stadig brug og mange rettelser slider på sådan en hjemmeside og på de mange led og links, som sådan én rummer. Det er næsten som med en bil; den bliver slidt og løs i alle dele med tiden. Derfor kommer nu en udskiftning til en ny model. Vi må nok indrømme, at den endnu skal køres til og justeres her og dér. Sådan er det med alt nyt. Men ønsket om at komme i gang samtidig med at den nye undersøgelse om Frivillige på Plejecentre præsenteres og kan hentes fra hjemmesiden, er baggrund for, at det nye starter nu. Teknisk bagmand for opbygningen af den nye hjemmeside er Claus Bøye, der også står bag Sthens kirkes anerkendte hjemmeside i Helsingør. Sammen med ham er Ole Skou, Rita Bjerregaard og Palle Højland holdet bag produktet. Det hører til under Samvirkende Menighedsplejers redaktionsudvalg. Velkommen på Internettet til den nye hjemmeside. Vi er fortsat i gang med de sidste rettelser - og vi modtager gerne forslag til både indhold og forbedringer. Palle Højland 3

4 Frivillige ønskes til plejecentre Alle på ældreområdet er enige om, at frivillige og ældre har meget at give hinanden - også på plejecentre. Det bekræftes af af ny undersøgelse Læs selv om Frivillige på Plejecentre Mennesker har brug for andre mennesker! Vi har alle brug for samvær med andre, samtale om livets små og stor begivenheder, og en hånd at holde. Det gælder også i høj grad ældre, der ofte må lide under dårligt helbred, afsavn og ensomhed. I Samvirkende Menighedsplejer har vi et godt kendskab til ældres behov, fordi vi igennem mange år har opført og drevet vore mange plejeboliger. Gennem vor besøgstjeneste og aflastningstjeneste har vi også et indblik i tilværelsen for de mange ældre og syge, der klarer sig i egen bolig. Selv om vi i Danmark har et omfattende tilbud til ældre om pleje og omsorg med en høj professionel standard, kan det ikke alene dække de ældres behov for samvær. Der gøres da også på mange plejehjem en indsats af nuværende og tidligere pårørende og andre frivillige for at skaffe beboerne afveksling og glæde i form af fester, udflugter, sang og musik m.m. Men vi i Samvirkende Menighedsplejer tror, at der alligevel findes ensomme, svage ældre, der kunne have glæde af en personlig besøgsven til samvær og samtale eller en lille tur ud af huset. SOCIALMINISTERIET STØTTER Vi er derfor taknemmelige for et økonomisk tilskud fra Socialministeriet, der satte os i stand til at bestille en undersøgelse fra Konsulentkompagniet af mulighederne for udvikling af det frivillige arbejde på plejecentrene. Vi ønskede at få afdækket, om der er et behov hos de ældre, om det er muligt at komme overens med det ansatte personale, og om der er væsentlige hindringer, der skal tages højde for. Det resulterede i oktober 2003 i rapporterne Muligheder for udvikling af det frivillige arbejde på plejecentre og Behov og forudsætninger for frivilligt arbejde i ældreplejen, udarbejdet af konsulenterne Bjørn Christensen og Helle Dobusz. Rapporterne kommer langt omkring i de mange myter og antagelser, der findes især omkring forholdet mellem frivillige og ansatte medarbejdere: Vil de kunne arbejde sammen? Vil de ansatte frygte, at deres arbejde overtages af frivillige ulønnede? Vil frivillige og ansatte kunne finde en frugtbar balance i hver deres indsats? Og først og fremmest - vil de ældre få glæde af en større frivillig indsats? Emnerne er alt for store til, at det er muligt inden for denne problemafdækkende undersøgelses rammer at få et endeligt svar på alt. Vi får dog et godt indblik i problemstillingerne. Spørgsmålene besvares systematisk i samtaler med medarbejdere og deres organisationer, ledere af plejecentre, brugerorganisationer, frivillige organisationer og kommunale repræsentanter. EN RIGTIG GOD IDE Undersøgelsen viser, trods små afvigelser i holdninger, at der er bred enighed om, at det er en rigtig god ide med frivillige til at give et tilskud af liv til ældre i plejeboliger. 4

5 Frivillige kan give en personlig kontakt, som ikke kan opnås i det professionelle omsorgsarbejde - og de kan supplere dette arbejde på en måde, så arbejdet glider lettere for medarbejderne, der ikke behøver at tænke så meget på, at det kan knibe med tiden til at holde den enkelte beboer lidt med selskab. Medarbejderne og deres organisationer er helt enige, men de nærer selvfølgelig en vis frygt for, at kommunerne vil lade væsentlige opgaver overgå til frivillige. Tilsyneladende står dette dog ikke højst på kommunernes liste - også for de kommunale repræsentanter betyder det meget, at de ældre medborgere har det godt. Samvirkende Menighedsplejers holdning i dette spørgsmål er utvetydigt, at det ikke er hensigten, at frivillige skal udføre de professionelles arbejde på plejecentrene. FRIVILLIGE ORGANISATIONER FÅR EN OPGAVE Der er et udbredt ønske på plejecentrene om, at frivillige organisationer skal skaffe og uddanne frivillige til at besøge de ældre. Organisationerne må også gerne deltage aktivt i det arbejde, der er nødvendigt for at få det daglige samarbejde mellem medarbejdere og frivillige til at fungere. Et svært spørgsmål dukker dog op, som må løses. Det fremgår mere end en gang i undersøgelsen, at plejecentrene ikke har de bedste erfaringer med at få frivillige fra de frivillige organisationer. Tilsyneladende er samarbejdet og kommunikationen ikke optimal mange steder, eller måske er det for svært at skaffe frivillige til denne opgave. Min konklusion er, at vi også i de frivillige organisationer må blive dygtigere. Vi må finde frem til effektive metoder til at skaffe den rette frivillige til den ældre - og at vi må forsyne vores ydelser med klare deklarationer, så plejecentrene ved, hvad de kan forvente sig af os i den fælles indsats. Med de ressourcer vi har, vil det efter min mening være nødvendigt med en større offentlig støtte til det frivillige arbejde. Og der bør være færre restriktioner for efterlønneres og arbejdsløses adgang til at udfylde en plads i et frivilligt socialt arbejde. ET STARTSKUD Et godt samspil stiller krav til alle parter. Illustration fra heftet med rapporten. Billedet stammer fra Vibegården. Med offentliggørelsen af undersøgelsen om mulighederne for udvikling af frivilligt arbejde på plejecentre håber Samvirkende Menighedsplejer at sætte gang i en debat hos alle, der ønsker et bedre liv for de ældre på plejecentrene, - samt en bred vifte af pilotforsøg og aktiviteter, der kan give os alle solide erfaringer på området. Behovet hos de ældre er der; det er op til os at give vores bidrag til, at vore ældre kan få et bedre liv, fyldt af håb og forventninger til hver ny dag. Ole Skou Heftet Frivillige på Plejecentre kan bestilles fra Samvirkende Menighedsplejer. Eksp.gebyr 45. kr. Kan også downloades fra Hele undersøgelsen kan bestilles samme sted. Eksp. gebyr 100 kr. 5

6 På folkekirkens grundlag? af Niels Thomsen I vedtægterne for arbejde i sammenhæng med menighedspleje står der ofte, at det bygger på folkekirkens grundlag. Men hvad vil det egentlig sige? Her er et bud på et svar. Det første svar stod i nr. 3 / 2003 Niels Thomsen er tidligere rektor for Præstehøjskolen Jeg ved ikke, hvad de vise mænd og kvinder tænkte på, da de skrev ned, at menighedsplejernes arbejde sker på folkekirkens grundlag. Jeg er heller ikke udrustet med myndighed til at sige, hvad det skal betyde i Jeg kan kun sige, hvad formuleringen siger mig. ER DET EN INDHOLDSTOM FORSIKRING? Først ærgrer den mig, fordi den lyder, som om man ingen ting tør sige. Lyder lige så indholdstom som politikernes tale om, at det danske samfund skal bygge på kristne værdier, men ikke vil sige, hvad de danske værdier er. På folkekirkens grundlag! Det lyder som en forsikring om at alle kan være med. Lyder som om det først og fremmest går ud på at sige, at grundlaget ikke er noget specielt. Ikke specielt grundtvigsk, ikke specielt indremissionsk, ikke specielt tidehvervsk, ikke specielt noget som helst. Men bare folkekirkeligt i al almindelighed, som de 85 % af den danske befolkning. Et signal til bevilligende myndigheder, medarbejdere og brugere om, at der ikke er noget at være bange for. Det der med menighedsplejerne er ikke så religiøst, så det gør noget. Politikere, der opfatter folkekirken som en vaccinationsklinik, der vaccinerer mod religion, kan være trygge. Når vi kalder noget folkekirkeligt, signalerer vi til politikerne, at vi er vaccinerede. Det er endog formuleret så blødt, så også alle de, der ikke er medlemmer af folkekirken baptister, katolikker, ateister kan være med, bare de er rimeligt loyale og er indstillede på, at de har ikke har ret til at klage over at kunne komme til at overvære salmesang og fadervor. OM IKKE AT ACCEPTERE DEN HELLIGE ALMINDELIGE LIGEGYLDIGHED Så udfordrer det mig: Skal vi finde os i det? Skal vi finde os i, at det er blevet så nærliggende at forstå på folkekirkens grundlag som et andet udtryk for holdningsløshed? Når nu man selv har hentet sin kristelige føde i folkekirken fra man var barn, og når man mener dér at have fået hus og trøst og inspiration og mødt krav skal man så acceptere, at det er kommet til lyde, som om det, at man gør et arbejde på folkekirkens grundlag betyder, at man gemmer sig i den hellige almindelige ligegyldighed? FOLKEKIRKE ER EN KIRKE DER IKKE SÆTTER SKRANKER Hvad så? OK, det er rigtigt, at en henvisning til folkekirken signalerer og skal signalere åbenhed. Når vi taler om folkekirke, siger vi samtidig nej til at lukke nogen ude. Sådan har folkekirken udviklet sig gennem mere end halvandet hundrede år, og det er godt. Det kan være, at vi er kommet den dag nærmere, hvor den gamle forståelse af folkekirke, at det altovervejende flertal tilslutter sig den, ikke mere holder. Hvor folkekirken bliver en mindretalskirke. Men i mellemtiden har ordet folkekirke fået en anden betydning: At den er kirke midt mellem folk, at den ikke sætter skranker. At et arbejde, et socialt 6

7 Grundlaget er ham, der ble lev v menneske, levede og døde og prædikes som vor opstandne Herre. arbejde sker på folkekirkens grundlag forudsætter, at det rettes mod alle, hvad forhold de så ellers har til kirke og kristendom. Det forudsætter også, at man kan tage imod medarbejdere uden at afkræve dem en speciel trosbekendelse. GRUNDLAGET ER DEN OPSTANDNE HERRE Men det forudsætter ikke, at motiveringen, baggrunden, indholdet, inspirationen er skruet ned til mindste fællesnævner for holdninger blandt folkekirkens medlemmer. Folkekirkens gudstjenester er for alle, men indholdet af gudstjenesten afgøres ikke demokratisk. Indholdet hentes i stadig fordybelse i bibel og salmebog og trosbekendelse. Det samme betyder det, når man siger folkekirkens grundlag. Det er ikke folkekirken, der er grundlag. Det er ikke en henvisning til det folkekirkelige apparat med menighedsråd og præster og biskopper. Folkekirken skal ikke henvise til sig selv, men netop til sit grundlag. Grundlaget er ham, der blev menneske, levede og døde og prædikes som vor opstandne Herre. HVORDAN SKAL GRUNDLAGET FÅ SKIKKELSE I MENIGHEDSPLEJERNE? Det betyder, at det er nødvendigt, at der blandt medarbejdere og ledere må være mange, der bliver ved med dagligt at hente deres indsigt og inspiration og livsforståelse i det, der kommer gennem levende brug af bibel og salmebog og bøn og lader det gå videre. Der må være nogle, mange, der dagligt spørger sig selv, hvordan den ånd, der udgår fra folkekirkens grundlag, dvs. fra Vor Herre Jesus Kristus, skal få skikkelse i det arbejde, som skal gøres i menighedsplejerne, i forholdet til medarbejdere og i forholdet til dem, der bruger menighedsplejerne. Vi er kommet forbi de tider, hvor man spurgte til de enkelte medarbejderes personlige tro. Men det er fortsat helt nødvendigt, at der er medarbejdere, nok medarbejdere, der arbejder ud fra et personligt engagement i folkekirkens grundlag. Niels Thomsen Billedet er fra Risbjerg Kirke i Hvidovre. En fotomontage af Hovedindgang og kirkerum. Foto: Palle Højland 7

8 Diako-hva -for-noget? Hvad er egentlig diakoni? Her er et svar - Det er meget mere end et sprogkursus Kirke? Omsorg? Tjeneste? Socialt arbejde? Menighedspleje? Diakoni er livshjælp, hvor livet er truet Mens det nok er de færreste, der er i tvivl om, hvad ordet kirke står for, selv om ordet har flere betydninger, så er der mange, der undrende siger: Diako-hva for-noget? når de møder ordet diakoni. Det er ikke alene et fremmedord, men et ord, som for mange er helt ukendt. Og ikke engang i det store nye danske nationalleksikon kan vi få hjælp til at forstå ordet, for det er slet ikke taget med. MENNESKELIVET SOM GUD TÆNKTE DET Udtrykt mere nutidigt vil det sige, at diakoniens mål er at skabe de bedste livsvilkår for mennesker såvel fysisk som socialt og åndeligt, fordi det nu engang er Guds tanke med menneskelivet. Det er skabt i kærlighed og derfor til at være godt. Derfor kan alt kristent liv og alle kirkens gøremål ses under synsvinklen diakoni - og diakoni som en af troens livsytringer - sammen med mission i øvrigt. DIAKONI BETYDER TJENESTE Vi har at gøre med et græsk ord, som vi oversætter med tjeneste, selv om det i denne sammenhæng skal forstås snævrere, end vi ellers forstår ordet på dansk. Diakoni er den tjeneste, mennesket er sat i, når det tvunget af sin tro vil virke for, at Gudsriget, som Jesus Kristus talte om og viste i glimt, kan blive virkelighed for mennesker til enhver tid. DIAKONI I NY TESTAMENTE I Det nye Testamente er diakoni den centrale og samtidig den mest omfattende betegnelse for Jesu gerning og for efterfølgelsen af ham. Skal vi forstå diakoni ud fra ordets grundbetydning, så skal vi forstå det som den kærligheds- og omsorgshandling, der med kristentroen som drivkraft skal finde sted i og ud fra menigheden - en efterfølgelsens praksis. 8

9 Denne butik ligger i Holbæk. Dens tilbud kaldes ofte noget med alternativ. Men selve skiltet fortæller på en måde, hvad diakoniens grundtanke er: Helheden i det gudskabte menneskeliv. Fot.: Palle Højland FRI DIAKONI - INDENFOR FOLKEKIRKEN Men ændrede samfundsforhold og -strukturer har blandt andet betydet, at diakonien gennem de sidste mere end hundrede år er blevet praktiseret gennem selvstændige organisationer og institutioner inden for folkekirken og på grundlag af privat økonomisk støtte. Og det er der ikke noget galt i, for hvis giverne og hvis de enkelte organisationer yder deres indsats med kristentroen som drivkraft, så må det arbejde, der kommer ud af det, betegnes som andet og mere end et kirkeligt socialt arbejde. Alligevel har vi nogle forklaringsproblemer med hensyn til det, vi gør. DIAKONI ER ANDET END SOCIALT ARBEJDE Vi taler om menighedspleje, om socialpolitisk indsats og om menighedens sociale ansvarsudøvelse, uden at det gør det klarere, hvad diakoni er. Et på samme tid bredt og præcist udtryk er Iivshjælp, hvor livet er truet. Det har dækning i ordet sjælesorg, som er den overordnede betegnelse for hele kirkens virksomhed. OPGAVEN ER AT ÅBNE FÆLLESSKABET Det, som truer menneskets tilværelse i form af ensomhed, psykiske og fysiske lidelser, fattigdom og meget andet, må under diakoniens perspektiv også opfattes som den synd, der gør, at mennesket lukker sig ude fra livet med Gud og med medmennesket. Det er derfor kirkens vigtigste opgave gennem diakonien at åbne sit fællesskab for de truede, bange og ensomme mennesker, så de kan opleve og mærke livets mening. Uden kærlighed dør mennesket hedder det på en plakat fra en norsk diakoniinstitution. Lad os som menighed være bevidst om det og handle ud fra det. For det er diakoni. Jørgen Almdal præst og fhv. afdelingsleder ved Diakonissestiftelsen 9

10 Kirstens Dagbog For en gangs skyld får man viden om demens fra den dementes egen mund. Kirstens dagbog er enestående, både hvad angår forfatter, form og indhold. Anmeldelse ved Erik Krogh, demens-koordinator for Samvirkende Menighedsplejer Kirstens dagbog udkom i maj 2003 med støtte af Socialministeriet og medicinalvarefirmaet Pfizer. Og mange tak for det. Forfatteren Kirsten Ewaldsen beskriver i dagbogsform sine egne tanker og oplevelser omkring tilværelsen, som bliver stadig mere broget og problematisk efterhånden som sygdommen tager til. Man mærker tydeligt, hvordan sygdommen Alzheimer kommer til at dominere stadig mere i hendes hverdag som tiden går. FORTVIVLELSE OG OASER AF HÅB At vi på den måde får beskrivelsen af den syges egen mund er et godt og nødvendigt skifte fra de pårørende og de professionelles beskrivelser af mennesker med demens. De følelsesmæssige sider af sagen med fortvivlelse, angst og oaser af håb har ikke før været belyst så indgående som i denne bog. Hendes bog er en nødvendighed at læse for alle pårørende og venner til mennesker med demens. Kirsten skriver i sin dagbog - 57 år gammel d. 24. febr at hun ikke kan huske, hvilken vej hun har spadseret gennem Egebæksvang Skov ved Espergærde. Ej heller selv om hun sidder om aftenen og forsøger at genkalde sig turen. På dette tidlige tidspunkt i hendes sygdomsforløb kan hun blot undrende konstatere, at hukommelsen altså ikke er så god, som hun ønsker sig. Et halvt år efter d. 29. august 1985 beskriver hun sine vanskeligheder med at planlægge og foretage daglige indkøb, så at hun kan smøre madpakke til at tage med på arbejdet, i stedet for at købe færdiglavet mad. DIAGNOSEN STILLES EFTER OTTE ÅR I de kommende år bliver Kirstens problemer større og større og mere synlige for omgivelserne. Hendes liv former sig som en kaotisk flytten rundt på mange forskellige adresser, og sågar en kort periode på hjemløseinstitutionen Skansegården i Hillerød. Kirsten har hele sit liv levet meget impulsstyret, og kommer på den måde til at gemme sin sygdom væk i en i forvejen forvirret verden. Hun får først stillet diagnosen otte år senere, og kunne derfor på daværende tidspunkt ikke gøre brug af den medicinske hjælp, som der var mulighed for på den tid. I stedet har hun klaret sig selv uden ret meget professionel hjælp, og er gledet længere og længere ind i sygdommen uden den rigtige hjælp og støtte. MERE VIDEN TIL FAMILIEN MANGLEDE Kirstens familie og venner, som alle har været særdeles trofaste i deres opbakning og hjælp, når Kirsten havde brug for det, har heller ikke fået den viden om sygdommen, som kunne have hjulpet dem igennem de år, hvor Kirstens tilværelse krakelerede lidt efter lidt. I februar ca. 10 år efter de første dagbogssider skriver Kirsten: Jeg må 10

11 Bogen Kirstens dagbog et liv med Alzheimers demens v. Jonas Lautrop Illustrationer af Kirsten Ewaldsen Udsendt 2002 Fås i Boghandelen Pris 206,25. ISBN Udgivet af Socialministeriet og Pfizer, Ballerup. snakke med en bankrådgiver. Og så må jeg bede nogle bønner om, at jeg kan holde op med at tabe tegnebog og penge og glemme huer og vanter rundt omkring, samt hvor jeg har stillet min cykel, og glemme hvad jeg har købt. På disse få linier beskriver hun nogle af de praktiske problemer, som hun løber ind i, når hukommelsen svigter. Det er typisk for Kirstens syn på sig selv, at hun ikke klager over andres manglende indsats, men i stedet selv forsøger at komme frem til en løsning. Hun er faktisk i stand til på dette fremskredne stadie af sin sygdom at bevare håbet om, at dagligdagen kan ændres til det bedre. FAMILIENS SYNSPUNKTER ER MED Efter læsning af hele bogen, som også indeholder interview med datteren Iben Würbs, og en prolog af barnebarnet Jonas Lautrop, støder man på flere forskellige syn på visse hændelser i Kirstens liv med Alzheimer - selvfølgelig. Et menneske med demens kan ikke altid overskue og beskrive en situation så objektivt som andre mennesker. Det er nemlig en konsekvens af sygdommen. Imidlertid skal man ikke være i tvivl om de følelser, der ligger bag disse dagbogssider. Disse følelser er hudløst ærlige og giver et sandt billede af Kirstens liv med sygdommen. Det er uden tvivl vigtigt for omverden at forstå disse følelser, og hjælpe mennesker med demens udfra disse. NÅR VI IKKE FORSTÅR, SVIGTES DE DEMENTE I en verden, som efterhånden stiller store krav til menneskers grundlæggende kompetencer i forhold til selvbetjening, når man skal hæve penge, købe billet til toget eller finde rundt i byen, svigter vi mennesker med demens, og kommer til at stille os uforstående overfor mennesker med demens. Denne uforståenhed er med til at isolere dem, og derved - uforvarende - komme til at gøre livet endnu sværere. TAXA- OG POLITIFOLK - OG FLERE TIL SKULLE LÆSE MED Mit største ønske er derfor, at bogen vil blive læst i kredse udover pårørende og venner til mennesker med demens. Den indeholder også brugbart materiale til andre grupper, såsom taxachaufførere, politibetjente, ambulancepersonale, butikspersonale og i det hele taget alle mennesker, som kommer i kontakt med demente. Bogen er endnu kun udgivet i 2000 eksemplarer, men fortjener en meget større udbredelse. Kirstens familie fortjener en meget stor anerkendelse for dette stykke værdifulde pionérarbejde. Erik Krogh 11

12 Medlemsfortegnelse for Samvirke Fortegnelse over alle menighedsplejer og sogne der tilknyttet SMP pr. 1. oktober 2003 Der er endnu en række sogne og menighedsplejer på vej, men hvor det endnu ikke formelt er godkendt af årsmødet. De med * mærkede er tilknyttet med en samarbejdsaftale. FYNS STIFT Svendborg Sct. Jørgens * Paarup * HELSINGØR STIFT Avedøre Ballerup Brøndby Strand Brøndbyvester Buddinge Christian Dyssegård Fløng * Gentofte Gladsaxe Grønnevang Harald Hedehusene Hellerup Helleruplund Helsingør (Sct. Olai Sct. Mariæ Sthens og Vestervang) Hendriksholm Herlev Herstedøster Hillerød (Alsønderup Frederiksborg Slot Gadevang Grønnevang Præstevang Hillerød Nørre Herlev Tjæreby og Ullerød) Hvidovre Høje Taastrup Hørsholm Islev Kokkedal 12 Ledøje-Smørum Lindehøj Maglegaard (Messiaskirken) Mørkhøj Nygaard Opstandelseskirken Ordrup Pederstrup (Hedegaardskirken og Vestkirken) Præstebro Risbjerg Rungsted Rødovre Skovlunde Skovshoved Stenløse-Veksø Strandmark Søborggård Søborgmagle Taastrup Nykirke Ullerød Vangede Værløse KØBENHAVNS STIFT Absalon Advents Aldersro Allehelgen Sct. Andreas Anna Ansgar Apostel Bavnehøj Bellahøj Bethlehem Bispebjerg (Grundtvigs kirke) Blågård Brorson Brønshøj Christian og Vor Frelser David De Døves Elias Emdrup Enghave Filip Flintholm Fredens Frederiks Frederiksberg Frederiksberg Slot Frederiksholm Frihavn Garnison Gethsemane Godthåb Grøndal Hans Egede Helligkors Helligånds Holmen Husum Husumvold Hyltebjerg Højdevang Islands Brygge (Hans Tausens kirke) Skt. Jakob Johannes Døber Sct. Johannes nordre Sct. Johannes vestre Sct. Johannes østre Kapernaum Kastellet Kastrup Kildevæld Kingo Knudsker (Sct. Knuds kirke) Korsvejskirken Kristkirken Lindevang Sct. Lukas Lundehus Margrethe Maria Mariendal Skt. Markus Sct. Matthæus Nathanael Nazaret Sankt Olavs Færøske Menighed Sct. Paul Rigshospitalets kirke Rosenvænget (Luther kirken) Rønne (Sct. Nicolai kirke) Samuel Simeon Simon Peter Sion Sjælør Solbjerg Solvang St. Stefan Sundby Sundkirken

13 nde Menighedsplejer pr Tagensbo Sct. Thomas Tingbjerg Timotheus Trinitatis Tårnby Utterslev Valby (Jesuskirken) Vanløse Vigerslev Vor Frue Østervold (Esajas kirke) * Aaker (Åkirkeby) Ålholm LOLLAND-FALSTER STIFT Nykøbing F. Nysted (Bregninge Døllefjelde Godsted Herritslev Kettinge Musse Nysted Vantore Vester Ulslev og Øster Ulslev) Majbølle Vigsnæs * Rødby (Nebbelunde Ringsebølle Rødby Rødbyhavn og Sæding) Toreby RIBE STIFT Kvaglund * Rindum - Ringkøbing (Rindum sogn og Ringkøbing sogn) Ribe Sct. Catharinæ Skjern aflastningstjenste * Vamdrup ROSKILDE STIFT Allerslev Fensmark Greve Havdrup Holbæk og Tveje Merløse (Holbæk sogn og Tveje Merløse sogn) Jersie Karlslunde Kildebrønde Mosede Nr. Asminderup Roskilde Domsogn Roskilde søndre (Jakobskirken) Sct. Peder Næstved Slagelse (Antvorskov Nørrevang Skt. Mikkel og Skt. Peder) Solrød Sorø Ågerup (v. Holbæk) * VIBORG STIFT Aulum - Haderup Egeris Herning Fredens sogns Aflastningstjeneste* (- ligger i Herning) Hjerm Holstebro By Måbjerg Struer (Asp Fousing Gimsing Hjerm Vestre Hjerm Østre Humlum Resen Struer Vejrum Ølby Voldhøj Valgmenighed) Thisted Trehøje sognenes Aflastningstjeneste * (Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed * Nørre Omme * Nøvling * Timring * Tiphede* Vind * Vildbjerg * Vinding * ) Thyborøn Viborg (Asmild Aulum Haderup Houlkær Søndermark Søndre sogn Tapdrup Vestervang og Viborg Domsogn) Aars AALBORG STIFT Hasseris Sønder Tranders/Gug Ålborg Menighedspleje (Ansgar Budolfi Gistrup Hasseris Horsens Hvorup/Nr. Uttrup Lindholm Margrethe Nr. Tranders Nørresundby Nøvling Skalborg Sulsted Svendstrup Sønder Tranders/Gug Vadum Vodskov Vor Frue) ÅRHUS STIFT Christian Gellerup Mariehøj (i Silkeborg) Randers (Sct. Andreas Sct. Clemens Sct. Morten og Sct. Peder) Skt. Johannes Vorup Aaby (med Aabyhøj) Ialt 254 sogne tilknyttet med medmedlemskab - og 17 sogne tilknyttet via en samarbejdsaftale, ganske enkelte på begge måder. 13

14 At tage de svagestes parti Tingbjerg sogn tog på studietur til det kirkelige arbejdsløshedscenter Zeppelin i Ruhrområdet, hvor udgangspunkt for arbejdet er Hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort imod mig.. I begyndelsen af juni måned i år var en gruppe på ni fra Tingbjerg sogn på studietur i Tyskland. Gruppen var ligeligt sat sammen af medlemmer fra menighedsrådet, menighedsplejen og aktive fra menigheden. Formålet med turen var et besøg i det kirkelige arbejdsløshedscenter Zeppelin i Herne i Ruhrområdet. SAMME PROBLEMER I TINGBJERG OG HERNE I RUHR Førhen var dette område i Tyskland kendt for sine mange kulminer, nuomdage er det først og fremmest kendt for en meget høj andel af arbejdsløse. Også Tingbjerg sogn i den nordvestlige del af København er præget af store strukturelle vanskeligheder med en høj arbejdsløshed, mange indvandrere og en del sociale problemer. Tingbjerg var i sin tid et af de områder, Samvirkende Menighedsplejers byudviklingsprojekt satte fokus på. I denne forbindelse deltog undertegnede to år i træk i en europæisk græsrodskonference omkring arbejdsløshed, hvor også repræsentanter fra Zeppelin deltog. Man fandt hurtigt ud af, at der er mange lighedspunkter imellem de to steder; og i 1999 besøgte folk fra Herne Tingbjerg sogn. Nu gjaldt det om at gøre gengæld for besøget. Og turen blev en på alle måder overvældende succes. REJSEN BLEV EN SAMLENDE OPLEVELSE Alene togrejsen gennem det forårsklædte landskab gav mulighed for at drøfte mange ting. Hvornår sidder folk fra menighedsråd og menighedspleje sammen i adskillige timer uden en fast dagsorden? Hvornår er der tid til at samle trådene op på tværs af udvalgene og arbejdsfællesskaberne? Og hvornår kan man opleve sig selv som del af en fasttømret gruppe? KIRKEN HAR EN SÆRLIG ARBEJDSGREN FOR ARBEJDSMARKEDET Ankommet til Herne blev vi budt hjerteligt velkommen af vores værter fra arbejdsløshedscentret. Den evangeliske kirke i Ruhrområdet har traditionelt et meget socialt præg. Derfor findes der en arbejdsgren, der udelukkende beskæftiger sig med forholdet til arbejdsverdenen, som man kalder det; og dertil regnes også de arbejdsløse. Centrets arbejde finansieres af midler fra kirken suppleret med kommunale midler. Meningen med centret er at yde konkret rådgivning, forhindre social udstødelse, danne netværker gennem forskellige aktiviteter såsom ture og bespisning samt at være de arbejdsløses talerør i en mere overordnet sammenhæng. Centret besøges af en fast kerne på cirka 50 mennesker, men har kontakt til mange flere i ugens løb. De fleste deltager helt naturligt i kirkens øvrige arrangementer, ligesom kirkens præst er formand for centrets arbejde. Der er ansat en heltids socialpædagog samt diverse medarbejdere i kommunale beskæftigelsestilbud af forskellig varighed. ET KIRKELIGT CENTER SOM EN HÅBETS Ø: VI GEMMER OS IKKE Under vort besøg fik vi et lille indblik i centrets dagligdag, selvom vi også havde en del programpunkter ude af huset. Vore værter var alle sammen tilknyttet stedet som enten brugere eller personale, vi indtog de fleste af vore måltider på stedet og fik på denne måde et meget godt indtryk 14

15 Billeder fra arbejdsløshedscentret Zeppelin fotos: Ulrich Vogel af den varme og hjertelighed, der præger centret. De fleste brugere betragter det som et andet hjem, et fristed, en håbets ø, der giver dem overskud og det nødvendige spark bagi, for ikke helt at gå i stå i en situation, der kan virke ganske håbløs. For der er reelt ikke meget arbejde i regionen, så alternative tiltag er uundgåelige. Selvværdet får et ekstra skub ved arrangeringen af den månedlige demonstration mod arbejdsløshed på torvet i Herne, når de nyeste arbejdsløshedstal offentliggøres. Signalet fra disse arrangementer er ikke til at tage fejl af: Vi gemmer os ikke, og vi opgiver heller ikke håbet om en grundlæggende strukturel forandring. USLE BOLIGFORHOLD - STOR MENNESKELIG VARME Udover centrets arbejde havde vi mulighed for at besøge et kvarter for asylsøgende. Aldrig nogensinde havde vi set så usle boligforhold, - og sjældent har vi oplevet en større menneskelig varme og imødekommenhed. Her sørger en økumenisk arbejdskreds for, at mennesker i en truet situation ikke fuldstændig bliver placeret på et sidespor, men kan opleve sig selv som lagt mærke til og taget hånd om. Vi blev virkelig mindet om, hvor stor en forskel det gør at opdage menneskeskæbnerne bagved facaden, og vi fik eftertrykkeligt understreget, hvad der er Zeppelin-centrets udgangspunkt for arbejdet: Hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort imod mig. DET NYTTER AT TAGE DE SVAGESTES PARTI Endelig fik vi lejlighed til at danne os et indtryk af et kvartersløft-arbejde, som meget minder om den boligsociale indsats, der bl.a. foregår i Tingbjerg: En del velmenende projekter, hvor forankringen i lokalområdet synes at forblive på overfladen og hvor udgangspunktet som regel ligger et andet sted end i det enkelte menneskes behov. Det næste skridt for os er så at overveje, hvordan erfaringerne fra vores besøg i Herne kan omsættes til vores virkelighed i Tingbjerg. Der kan ikke herske nogen som helst tvivl om, at der er brug for et lignende mødested i vores sogn. Kunne man forestille sig at få det etableret i samarbejdet med projektet Tingbjerg-Utterslevhuse, der er på vej? Hvordan ser finansieringen ud? Hvem skal stå for driften? Hvad kan vores lokale menighedspleje bidrage med i denne sammenhæng? Der er mange overvejelser, der skal gøres, men vigtigst af alt er erfaringen af, at det virkelig kan gøre en forskel: I Jesu ånd at tage de svagestes parti. Sognepræst, Ph.D. Ulrich Vogel 15

16 VIGTIG ERFARING FRA ET EL-STOP Kun en eneste transistorradio på hele plejecentret var brugbar, da al strømforsyning for nylig forsvandt over Sjælland og Sydsverrig! På Vibegåden ville man naturligvis tage de små transistorradioer i brug for at følge med i, hvad der skete, og hvorfor. Men det viste sig, at der kun fandtes en eneste brugbar radio. Alle andre havde ingen eller for gamle batterier! Vibegårdens blad - der naturligvis hedder Viben - noterer, at det er en meget god idé at have batterier i radioen, selv om man til hverdag bruger den almindelige strømforsyning. Batterierne behøver så kun udskiftning én gang om året. Landet rundt GØR MOD ANDRE... I dag er idealet den personlige lykke, som gerne må være på bekostning af andre. At enhver er sig selv nærmest, er ophøjet til grundlov. Det er det, der er så forfærdeligt ved vores tid. Den er så åbenlyst kynisk, sagde forfatterinden Astrid Saalbach i et stort interview med Dorte Remar i Kristeligt Dagblad den 25. juli Et andet klip fra samme interview kommer her: Den gyldne regel fra Bjergprædikenen lyder sådan: Alt, hvad I vil, mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Det er jeg opdraget med -. Det er egoismens tidsalder, vi lever i, og vi må ikke håbe, at nogen gør mod os, hvad vi gør mod dem ÅRS-DAG PÅ VIBEGÅRDEN 27. august fyldte fru Kirsten Andersen 100 år, og dagen blev fejret af alle kræfter, lige fra at hun om morgenen (kl. 10) blev vækket af personalet på Vibegården med sang og, som det ses på billedet, en kurv med 100 røde roser. Dagen igennem var der gæster og gratulanter, blandt andet fra Københavns Rådhus og Samvirkende Meninghedplejer. Der var frokost og om aftenen middag for venner og indbudte gæster. Dagen sluttede, da fru Andersen blev puttet af sin gamle veninde og hjemmehjælper. Der var stor glæde over brev fra Amalienborg; men, syntes fru Andersen, det bedste var alligevel en hilsen fra Københavns biskop, der har kendt hende helt fra sin barndom, da hun var medarbejder i Kapernaums sogn. TIL INSPIRATIONSMØDE OM DIAKONI I vores menighedsråd fik vi mulighed for at deltage i et møde med temaet Diakoni i hverdagen kirken i hverdagstøjet. Fire af os i menighedsrådet fandt plads i vor kalender og en dejlig septemberdag tog vi fra Lystrup til Randers. Det blev en meget god oplevelse, og vi følte alle fire, at vi fik noget med hjem, som vi kunne bruge. Vi valgte alle forskellige emner, som satte en god debat i gang. De personer, som var sat på de forskellige opgaver, var håndplukkede til nøjagtig de emner, der var til rådighed. Sagligt og meget spændende blev det for os alle. Det var en aften vi med stor glæde vil se tilbage på. Tusind tak for det. Annelise Mandrup INSPIRATIONSDAG I HERNING Et tilbud om ny inspiration - det er kærkomment for de fleste mennesker. Da jeg satte mig i bilen for at køre til Herning den 30. august, var det da også med store forventninger. Ca. 80 personer var mødt op, sikken pragtfuld summende atmosfære ved morgenkaf- 16

17 om menighedspleje fen. Derefter gik det slag i slag med præsentation af Samvirkende Menighedsplejer, med sange fra Diakonisalmebogen, foredrag om Folkekirke og fællesskab v. diakonipræst Søren Tolstrup Christensen: Sidder vi blot og kigger på hinandens ryg i folkekirken, eller er der et levende og åbent fællesskab? Pauserne var korte, til gengæld havde vi hele to perioder med hver gang 3 workshops at vælge imellem. Jeg deltog i Inspiration til besøgsvenner og aflastere v. Erik Krogh. Her var det også interessant at høre erfarne aflastere fra Herning fortælle fra deres hverdag. Kirkens rolle i integration af nye danskere - hvorfor? hvordan? var emnet for eftermiddagens workshop. Lise-Lotte Nielsen havde en nydansker fra Ejstrupholm med. Hans fortælling om sit møde med folkekirken gav stof til eftertanke, og jeg fik stor respekt for hans måde at takle sin situation på. Mine forventninger til dagen blev til fulde indfriet, og jeg kan kun anbefale andre at bruge tid og kørsel på en sådan dag. Den giver ny energi. Kirsten Agger KIRKENS LIV OG VÆKST ER OGSÅ UDEN FOR KIRKENS MURE. Bornholms Distriktsforening af Menighedsrådsmedlemmer gik sammen med Samvirkende Menighedsplejer om en inspirationsdag. En dag i oktober mødtes 60 mennesker i Præstegårdsladen i Rønne. Dejligt at se den interesse, der var for at høre om arbejdet i Menighedsplejen. Formålet var naturligvis også at undersøge, om der kan startes nogle flere lokale menighedsplejer på Bornholm. Nu er der to, en i Rønne, en i Knudsker. Derfor var det godt, at der kom deltagere fra hele Bornholm, så de kan drøfte det i deres lokale område. Til indledning præsenterede Hanne Storebjerg Samvirkende Menighedesplejers arbejde og orienterede om, hvordan man kan hente hjælp for at etablere det lokalt. Etik i frivilligt kirkeligt arbejde var cand.psych. Ida Kochs titel på et spændende foredrag. Det satte mange tanker i gang. Der var meget, man kunne bruge. Om den udbredte ensomhed, om at mennesker er sociale væsner, om at immunforsvaret ligefrem bliver nedsat, når man er ensom, og dermed følger både sygdomme og til tider selvmordstanker. Etik er ofte usagte normer og værdier. Hvordan vil du opføre dig i dit sociale arbejde? Det er jo ikke egne normer, du skal komme med. Hvad med tavshedspligt? Medmenneskelighed? Hvor meget taler vi sammen som frivillige? TAK til Ida Koch. Ved frokosten fortsatte snakken livligt. Derefter var der Workshops, hvor man kunne vælge mellem flere emner: Besøgstjeneste (v. Irma Tonnesen) - Demens og aflastningstjeneste (v. Erik Krogh), Café-fællesskabet (v. sognepræst Karen Elise Nabe-Nielsen, Snoldelev) og Kirken og Plejehjemmet, Demens, Gudstjeneste og Andagt (v. Hanne Storebjerg). At dømme efter opsamlingen til sidst har der været god debat i de forskellige grupper. Sognepræst Peter Hauge Madsen sluttede med andagt. Tak for en god dag. Erna Hansen, Distriktsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer på Bornholm 17

18 Det giver mere En samtale med to medarbejdere om hvorfor de har valgt at gøre en indsats som frivillige i hjem, hvor et familiemedlem er døende. Inga Jørgensen er 70 år, fritidspædagog og har i mange år ledet et dagcenter i Københavns indre by. Hun havde sit virke blandt mennesker i Borgergade-Adelgadekvarteret, før det blev saneret. Mennesker levede i dårlige boliger under forfærdelige forhold, med snavs og utøj - der er ikke meget, jeg ikke har oplevet i de år. Godt, at de tider er forbi. Inga vidste med sig selv, at hun havde en forpligtelse til fortsat at være noget for andre mennesker, også efter sin pensionering. Social bevidsthed er en vigtig drivkraft for hende. Inga Jørgensen Inga og Anne Grethe ler og snakker, så intervieweren dårligt kan komme til orde. De har lige overværet et foredrag af Rita Nielsen, sygeplejerske på Skt. Lukas Hospice, om livet blandt mennesker, der snart skal dø. På trods af det alvorlige emne var foredraget så livsbekræftende, at de mange frivillige flere gange brød ud i latter. For på hospice drejer det sig paradoksalt nok ikke så meget om død som om liv - det skal leves til sidste åndedrag. Lidt efter er Inga og Anne Grethe midt i en seriøs snak om, hvorfor de har valgt at gøre en indsats som frivillige i hjem, hvor et familiemedlem er døende. De giver den syge mulighed for at tale med et menneske udenfor familien om sine tanker og bekymringer, og den frivillige er samtidig en støtte og aflastning for de pårørende. Anne Grethe Nilausen er 73 år og sygeplejerske, sidst som forstander på en sygeplejeskole. Hun har hele sit liv haft en fast base i sin kristne tro, og den har hjulpet hende i arbejdet og i privatlivet, hvor hun i sin tid mistede sin mand efter langvarig alvorlig sygdom. Hun måtte både pleje ham, og sideordnet drive hans VVS-virksomhed videre for at forsørge familien, der også rummede to børn. Nu bruger Anne Grete alle sit livs erfaringer, tro og viden som frivillig i Samvirkende Menighedsplejer. Begge bruger 3-4 timer om ugen på indsatsen - det er passende for et besøg i et hjem, hvor både syge og raske har brug for en snak. Man skal ikke sidde som på nåle som besøgsven, den tid, der skal til, skal til! siger Anne Grethe. Vi oplever alle aspekter af livet! De døende venter ofte på noget. Det kan være en rund fødselsdag, et barnebarns fødsel, eller et barns hjemkomst fra udlandet. Når dette højdepunkt er passeret, vil man ofte se den døende give slip på livet. 18

19 end det tager Interview ved Britta Westh Inga er enig. Desværre ser man også, at den døende og ægtefællen bliver rygende uvenner, hvis det bliver nødvendigt at indlægge den døende på sygehus eller plejehjem i den sidste tid. Jeg har oplevet et tilfælde, hvor den døende nægtede at besøge hjemmet mere. Det er trist og hårdt for en familie. De frivillige i besøgstjenesten har mulighed for at fortsætte i hjemmet, også efter dødsfaldet. En efterladt bliver ikke svigtet så længe sorgen presser på. Inga og Anne Grethe er glade for de færdigheder i kommunikation, de har lært i tidens løb. Der skal lyttes og trøstes. Det diskuteres i tiden meget, om ikke det er for belastende for frivillige at blive sendt ud i så tunge opgaver. Mange spørger, hvad man selv kan have ud af det, tager det ikke mange flere kræfter, end man som frivillig får igen? Det synes Inga og Anne Grethe ikke det gør. Det giver mere end det tager! sige Anne Grethe. Man skal gå ind på menneskers forskellige præmisser, og det er en spændende udfordring. Faktisk er de to enige om, at det netop er den udfordring og afveksling i opgaverne, der får dem til at brænde for arbejdet. Begge sætter pris på den støtte i deres frivillige arbejde, som de får fra Samvirkende Menighedsplejer. De kan altid henvende sig til konsulent Erik Krogh, hvis de har spørgsmål eller bare trænger til at drøfte situationen i et hjem, de besøger. Flere gange om året samler Erik Krogh gruppen af frivillige til et møde med et relevant foredrag, og der er også lejlighed til at udveksle erfaringer med de Anne Grethe Nilausen andre frivillige. Aflastningstjenestens arbejde blev startet op af Ellen Dalgaard i 1990, og både Inga og Anne Grethe er i dag blandt de mest erfarne frivillige. Ingen af dem stopper, så længe de overhovedet kan klare opgaven. Det er de helt enige om. Og det er vist meget typisk for de to, at de farer ud af døren, klar til dagens mange andre aktiviteter, endnu før intervieweren har sat det sidste punktum. Britta Westh Der er fortsat behov for flere frivillige medarbejdere. Henvendelse om ansættelse kan rettes til koordinator Erik Krogh på Samvirkende Menighedsplejer. Samme sted kan henvendelse rettes om aflastning ved pasning i eget hjem af syge og døende og af demente. 19

20 En besøgstjeneste med og for børn Efterlysning af sogne og personer, der vil deltage i mødet mellem børn, unge og ældre. Der kan være store værdier i samværet mellem bedsteforældre og børnebørn, i det hele taget mellem den ældre generation og børnene. Det er en kulturarv, der på denne måde kan gives videre til en ny generation. Samtidig er der mange ældre eller handicappede, som menneskeligt set er velfungerende, men som ikke selv kan komme omkring. De mister mange muligheder for samvær med andre. En del af dem er mennesker, som vi møder i den almindelige besøgstjeneste. Mon ikke nogle af dem kunne være værter for helt unge besøgsvenner - endda med stort udbytte for begge parter? Dette er kort beskrevet tankerne bag en alternativ besøgstjeneste. MED EN ANDEN SYNSVINKEL Vi kender ideen om, at konfirmander en enkelt gang kan aflægge besøg hos nogle ældre, men her tænkes på en mere tilrettelagt aftale, der løber over længere tid. Behovet for besøgsvenner er stort, måske langt mere omfattende end vi lige forestiller os det; også i landsbyerne, hvor mennesker er nærmere på hinanden. Men en del ældre vil ikke tilkendegive behovet, eller de ønsker ikke at gøre krav på andres tid. Men synsvinklen bliver jo en anden, når man har en opgave i at give noget af sin livserfaring til børn og unge. ERFARINGER SOM SKAL INDSAMLES Samvirkende Menighedsplejer har stor erfaring med traditionelle besøgstjenester. Dele af denne erfaring kan naturligvis tages med i det nye tiltag, men der vil også være behov for ny viden og erfaring, såfremt besøgsvennerne er børn og unge. Hvordan kan man rekruttere besøgsvennerne blandt børn og unge? - og hvordan bør de forberedes til opgaven? Hvordan udvælger man besøgsværter og gør dem klar til modtage de unge gæster? Hvordan sikre, at ordningen fungerer? og hvad med de problemer, som vil dukke op? Der skal også indsamles erfaringer, som kan bruges af andre. Med børn og unge som besøgsvenner har man en opgave i at give noget af sin livserfaring videre, og forholdet bliver derfor et helt andet. ER DER SOGNE SOM VIL VÆRE MED? Håbet er at finde frem til et mindre antal sogne og menigheder, som kunne tænke sig at deltage i dette projekt. Der behøves i lokalsamfundet personer, som vil og kan påtage sig ledelsen og ansvaret for ordningen. Og de deltagende sogne og menigheder må være medlem af eller have en samarbejdsaftale med Samvirkende Menighedsplejer. Til gengæld vil disse sogne modtage støtte fra udviklingskonsulenten både under forberedelsen og etableringen af ordningen, og gennem det første år, hvor udviklingen løbende følges. Hensigten er både at hjælpe de enkelte projekter og at indsamle erfaringer som grundlag for nye besøgsgrupper. Ud fra ønsket om, at dette arbejde i starten skal være geografisk overskueligt, vil det være en fordel om der er tale om sogne i Jylland og på Fyn. De sogne og personer, der har interesse i at høre mere om dette tilbud eller drøfte andre tiltag, er velkomne til at rette henvendelse til undertegnede. Jens Bilberg udviklingskonsulent tlf

21 Flygtning eller indvandrer? lndvandrere er mennesker, der er her frivilligt. Flygtninge derimod forpligter os på vores medmenneskelighed Det sker stadig oftere, at journalister og andre opinionsdannere putter alle med udenlandsk baggrund ned i en stor kasse med påskriften indvandrere. Måske skyldes det uvidenhed. Måske blot tankeløshed. En fristende sproglig forenkling vil nogle nok mene - men jo oftere flygtninge uimodsagt kaldes indvandrere, jo mindre forståelse kan flygtninge regne med, at almindelige danskere vil have for deres fortid og virkelighed. For ordet indvandrer forpligter ikke i samme grad som ordet flygtning. lndvandrere er mennesker, der er her frivilligt. Flygtninge derimod forpligter os på vores medmenneskelighed. For vi ved jo godt, at rigtige flygtninge ikke bare kan rejse hjem. Ifølge Danmarks Statistik har godt mennesker i Danmark udenlandsk baggrund. Det svarer til omkring 8 procent af befolkningen. De kommer fra over 180 lande og har vidt forskellige grunde til at være her. Nogle er indvandrere, der frivilligt har valgt at bosætte sig hos os i håb om at kunne tilbyde deres børn en bedre fremtid. Andre er kommet hertil gennem familiesammenføring med en dansker eller herboende udlænding. Andre igen er FN-kvoteflygtninge, der er hentet ud af verdens flygtningelejre, eller på flugt fra Mellemøstens bomberegn og underjordiske torturkamre, politiske intriger i korrupte i stater eller fra Afrikas glemte borgerkrige. Flygtninge har det til fælles, at de alle har haft et altoverskyggende behov for at komme ud af deres eget land. At de endte I Danmark, har de som regel kun haft begrænset indflydelse på. Af de knap flygtninge, der har fået asyl i Danmark siden 1990, har mindst hver fjerde været udsat for tortur. At skelne mellem indvandrere og flygtninge er ikke en ligegyldig sag. For mens antallet af indvandrere er noget, et land til dels selv kan bestemme gennem lovgivning, forholder det sig anderledes, når det drejer sig om flygtninge. Flygtninge, der har fået asyl i Danmark, har ikke valgt Danmark fra et bugnende globalt tag-selv-bord. Det er ikke et spørgsmål, om vi har lyst til at tage imod vores lille andel af de mennesker, som krige, politisk forfølgelse, religiøs fanatisme og anden menneskeskabt ondskab har sendt på flugt ud i en stadig mere flygtninge-fjendtlig verden. Det er et spørgsmål om anstændighed. Kristne er mennesker, der ønsker at være sandheden tro - også i en ophedet udlændingedebat. Derfor bør mange flere stemmer fra alle dele af dansk kirkeliv sige imod højt, klart og meget tydeligt, når det i den offentlige debat ofte regnes for en selvfølgelighed, at alle udlændinge frivilligt har valgt at slå sig ned her. Det er ikke tilfældet. Det ved de mange, der er engageret i kirkens flygtningearbejde, og som har set en flygtning i øjnene. Den viden må vi ikke beholde for os selv. Birthe Munck-Fairwood Tværkulturelt Center Dette stykke er med tilladelse gengivet fra Nyt på tværs - Tværkulturelt Centers blad. Flotte ord om flygtninge bør vente til dette indlæg er læst! 21

22 Nyt fra Fælleskontoret Margit Andreasen Den 1. september mistede vi Margit Andreasen efter kort tids sygdom. Margit var leder af Indkøbsforeningen Fællesindkøb af 1976 og havde som sådan til huse på Valby Tingsted. Oprindeligt var Indkøbsforeningen en del af Samvirkende Menighedsplejers virksomhed, men i 1991 blev den udskilt med egen bestyrelse. Kontoret og Margit blev dog på Valby Tingsted, og for husets medarbejdere var hun fortsat en engageret og kærlig kollega. Med sit gode humør, sit positive livssyn og sin kreative dygtighed prægede hun huset både i hverdag og fest, og vi vil alle savne Margit meget. Vi sender vor dybeste medfølelse til Margits familie. Ole Skou Nyt fra Fællesudvalget SKIFTE PÅ NÆSTFORMANDSPOSTEN En af Fællesudvalgets tunge drenge er stoppet. Skoleinspektør Jørgen Rosdahl har meddelt Fællesudvalget, at han af tidsmæssige grunde er nødt til at udtræde. Det bliver stadig vanskeligere for ham at få mødekalenderen til at gå op. Det er efter mange års stor indsats i menighedsplejearbejdet og næsten 20 år i Fællesudvalget at Jørgen Rosdahl fratræder. Det er også vores næstformand, som siger farvel til arbejdet. Tak til Jørgen for den store og engagerede indsats for menighedsplejen i Danmark. Fællesudvalget har i stedet valgt sognepræst Erik Ladegaard som næstformand, NYT MEDLEM I FÆLLESUDVALGET Fællesudvalget har indsuppleret forstander Hanne Knudsen fra plejecentret Sølund i København. Vi byder velkommen til Hanne Knudsen til arbejdet i Fællesudvalget. Jørgen Kreiner-Møller, formand ÅRETS JULEUDDELING Lokale menighedsplejer og sogne kan søge om tilskud fra Samvirkende Menighedsplejers legatpulje til juleuddeling. Der er sendt brev i oktober til alle menighedsplejerne herom. Tilskuddet vil fortrinsvis blive ydet til menighedsplejer, som ikke på anden måde kan opfylde behovet for julehjælp til de økonomisk svageste i sognet. Vi beder om, at ansøgningerne bliver vedlagt et budget for årets juleuddeling. I begyndelsen af december behandles de indkomne ansøgninger. SPECIELT TIL MENIGHEDSPLEJERNE I STORKØBENHAVN En husstandsindsamling i december er en god indtægtsmulighed for menighedsplejernes arbejde blandt vanskeligt stillede i sognet. Traditionen tro vil Fælleskontoret anmode politiet om godkendelse af indsamling i alle storkøbenhavnske menighedsplejer. Menighedsplejer, som vil benytte sig af husstandsindsamling i december, bedes kontakte forretningsfører Søren Egemar Knudsen på direkte telefon for nærmere oplysninger om reglerne. SKRIV ÅRSMØDET I KALENDEREN Datoen for Samvirkende Menighedsplejers årsmøde for 2004 er fastsat til april Nu er stedet også fastlagt. Det bliver Nyborg Strand Hotel. Det er hensigten, at der på årsmødet skal være mere tid til inspiration, ideer og fællesskab. Hver menighedspleje må sende op til tre repræsentanter. 22

Stiftsrådets forslag til sogne- og pastoratsændringer i Københavns stift:

Stiftsrådets forslag til sogne- og pastoratsændringer i Københavns stift: Dok.Id: 97330 Stiftsrådets forslag til sogne- og pastoratsændringer i Københavns stift: Indledning: Spørgsmålet om den fremtidige sogne- og provstistruktur i Københavns stift har været temaet for adskillige

Læs mere

Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni

Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni 34 tilbud om foredrag og debatoplæg fra Samvirkende Menighedsplejer 1 Foredrag ved generalsekretær Kirsten R. Laursen HVAD ER DIAKONI? Hvad er

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Eksklusive og ledighedsramte boligområder

Eksklusive og ledighedsramte boligområder 14. juni 2004 Eksklusive og ledighedsramte boligområder Af Niels Glavind Resumé og hovedresultater AErådet har i en tidligere analyse beskæftiget sig med polariseringen på boligområdet. Nærværende notat

Læs mere

Vil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter!

Vil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter! Vil I være med til at arbejde for samfundets udsatte og dermed understrege, at folkekirken er en handlende kirke i forhold til aktuelle, sociale problemer? Folkekirken tager medansvar og drager omsorg

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser 1 Bliv frivillig Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

Roskilde den 3. juni 2014. Årsmøde 2013 endeligt mødereferat

Roskilde den 3. juni 2014. Årsmøde 2013 endeligt mødereferat Roskilde Søndre Sogns Menighedspleje Jakobskirkens Sociale Arbejde Bestyrelsen v. fratrædende formand Alf Mulnæs, Kornvej 10, 4000 Roskilde E-mail: a.mulnaes@webspeed.dk Tlf. 46 75 24 74 Roskilde den 3.

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn september til november 2006 Adresser: Sognepræst: David J. Kessel, Strandvej 8, Egernsund, tlf.: 74442658, e-mail: djk@km.dk Menighedsrådsformand: Margit Kristensen,

Læs mere

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE Oplæg til samtale v. Samvirkende Menighedsplejers Årsmøde På Hotel Nyborg Strand Lørdag, den 10. april 2010 Mogens S. Mogensen Intercultural.dk MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE 1 Kirken

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Program for efteråret 2015

Program for efteråret 2015 Program for efteråret 2015 Indre Mission i Birkerød Velkommen til efterårets møder i Ansgar I løbet af efterårets program for tirsdagsmøderne berører vi forskellige aspekter ved livet med Gud. Formen er

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Sammen. Maj [02] 2006 OM MENIGHEDSPLEJE. Læs i dette nummer

Sammen. Maj [02] 2006 OM MENIGHEDSPLEJE. Læs i dette nummer Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Sammen OM MENIGHEDSPLEJE Læs i dette nummer Tema: Samvirkende Menighedsplejers årsmøde med ny handlingsplan for 2006-2010: Visioner for fremtiden

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

N y h e d s b r e v. Vi arbejder for Hospice Sjælland i Roskilde. Nr. 2 2008

N y h e d s b r e v. Vi arbejder for Hospice Sjælland i Roskilde. Nr. 2 2008 Vi arbejder for Hospice Sjælland i Roskilde N y h e d s b r e v Nr. 2 2008 Indhold: Støtteforeningen i arbejdstøjet... 2 Nyt foreningsår - nye kræfter - samme vigtige opgaver... 3 Valg til bestyrelsen...

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Nyhedsbrev. august september oktober

Nyhedsbrev. august september oktober Nyhedsbrev august september oktober Gudstjenester i Jerne og Skads Kirke J - JERNE KIRKE S - SKADS KIRKE Søndag den 2. august 9. søndag efter Trinitatis Søndag den 27. september 17. søndag efter Trinitatis

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17 1 16. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. september 2015 kl. 10.00. Høstgudstjeneste Salmer: Nu går vi glad vor kirkegang /434/25/728//730/439/729/476 Åbningshilsen Vi er til takkegudstjeneste

Læs mere

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag FALKEPOSTEN Juli 2015 F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag HJÆLP OS MED AT BEVARE BUSSEN Med bussen kører vi turer ud i det blå, til havet, skoven, byen og Tivoli. En tur

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

B E S Ø G S TJ E N E S T E N 1

B E S Ø G S TJ E N E S T E N 1 BESØGSTJENESTEN 1 Jeg føler virkelig, at jeg gør et andet menneske glad, og at jeg kan være noget for hende. Jeg får ligeså meget ud af det! som hende, og vi hygger os sammen. Hun bliver så glad hver gang

Læs mere

Idéer og inspiration. til liv og vækst. i menighedens diakoni

Idéer og inspiration. til liv og vækst. i menighedens diakoni Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni Kurser, undervisning, samt særlige medlemstilbud Samvirkende Menighedsplejer 2 Indhold: s. 3: Om Samvirkende Menighedsplejer og organisationen

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab 1 Bliv frivillig Kulturelle oplevelser Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Vi har brug for frivillige

Vi har brug for frivillige Himmelev Sognevej 124 4000 Roskilde Tlf 46 31 54 77 Fax 46 31 54 92 Vi har brug for frivillige Vi har brug for dig Giv os lidt af din tid Velkommen til Plejehjemmet Himmelev gamle Præstegård Himmelev Sognevej

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand

Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand Indledning Jeg har haft lejlighed til at læse det første nyhedsbrev, der blev udsendt fra foreningen Agape til foreningens venner.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke

En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke 2013 En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke Sct. Pauls Kirke har en række tilbud og aktiviteter, der foregår i og ud fra kirkens sognehus. Fælles

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Dette emne vil vi gerne arbejde videre med: Vi har storpastoratet periode 1, og det sigter vel mod fælles menighedsråd. Men: GØR DET IKKE! Vi tåler

Læs mere

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside: P R O G R A M 0 1 FORÅR Velkommen i Tommerup Indre Mission Tommerup Missionshus Skovstrupvej 5690 Tommerup Arbejdet i missionshuset ledes af bestyrelsen, samt et antal arbejdsgrupper. Bestyrelsen: Carsten

Læs mere

Program for foråret 2016

Program for foråret 2016 Program for foråret 2016 Indre Mission i Birkerød Velkommen til forårets møder i Ansgar! I 2016 er det overordnede emne Paulus. I Apostlenes Gerninger i Det ny Testamente hører vi om manden Paulus, der

Læs mere

Menighedsrådsmøde Sct. Hans Kirke Referat. Mødeart. Blad nr. 112. Indkaldelse/ referat Mødedato/ Sct. Hans Kirke. Mødested

Menighedsrådsmøde Sct. Hans Kirke Referat. Mødeart. Blad nr. 112. Indkaldelse/ referat Mødedato/ Sct. Hans Kirke. Mødested Mødeart Indkaldelse/ referat Mødedato/ tidspkt. Menighedsrådsmøde Sct. Hans Kirke Referat Tirsdag d. 27.05.14 Kl. 19.00-21.45 Sven Madsen, John Berwick, Martin Ringsmose, Claus Weber, Birgitte Skovgaard,

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab! Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke Godt Nyt månedsblad fra Roskilde Frikirke Så er der nu mulighed for, at du kan udfolde din kreative sider. I cafémiljø mødes vi hver 2. mandag (ulige uger) fra kl. 19.00-21.30. Hanne Friberg og Sanne Nielsen

Læs mere

Stiftskursusdag. Kirkehandlingerne - performance eller gudstjeneste? Fredag den 2. oktober 2015 i Fjerritslev Kirkecenter

Stiftskursusdag. Kirkehandlingerne - performance eller gudstjeneste? Fredag den 2. oktober 2015 i Fjerritslev Kirkecenter Stiftskursusdag Kirkehandlingerne - performance eller gudstjeneste? Fredag den 2. oktober 2015 i Fjerritslev Kirkecenter Kirkehandlinger performance eller gudstjeneste? Velkommen til årets stiftskursusdag,

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Bestyrelsen: Programlægning: Hjemmeside og Layout: Skovstrupvej 8 5690 Tommerup

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Bestyrelsen: Programlægning: Hjemmeside og Layout: Skovstrupvej 8 5690 Tommerup P R O G R A M 2 0 1 5 Velkommen i Tommerup Tommerup Missionshus Skovstrupvej 8 5690 Tommerup Bestyrelsen: Carsten Christensen Formand 40 49 51 10 carstenvc@dsa-net.dk Tage Vig 64 6 0 10 tavi@post.tele.dk

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Landsstævne for voksne

Landsstævne for voksne KFUM og KFUK i Danmark indbyder til det 25. Landsstævne for voksne på Hotel Nyborg Strand den 20.- 22. januar 2012 TEMA: Diakoni med hjerte, mund og hænder Velkommen til det 25. Landsstævne for voksne

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center

Læs mere

Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang?

Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang? Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang? Af Birgitte Viftrup Mortensen Forord Hvert år dør mange helt alene i deres eget hjem eller på plejehjem i deres egen lejlighed. De ansatte forsøger at kigge ind så

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission

med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission Kom og vær med Denne folder er en invitation til at være med i Luthersk Mission (LM). Både til mennesker, der selv kalder sig kristne, og til alle

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere