Sammen OM MENIGHEDSPLEJE. Læs i dette nummer. Tema: Samvirkende Menighedsplejers værdigrundlag. Årsmødereportage

Transkript

1 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Sammen OM MENIGHEDSPLEJE Læs i dette nummer Tema: Samvirkende Menighedsplejers værdigrundlag Årsmødereportage Faglighed er godt. Men ikke godt nok - i socialt arbejde med udsatte Alfred Th. Jørgensen - hans tankers aktualitet Medlemsliste Maj [02] 2005

2 SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Valby Tingsted 7, 2500 Valby Telefon Fax Giro nr Hjemmeside: FÆLLESKONTORETS ÅBNINGSTID Mandag - torsdag kl Fredag kl FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET Arkitekt maa Jørgen Kreiner-Møller GENERALSEKRETÆR Kirsten R. Laursen FORRETNINGSFØRER Søren Egemar Knudsen ADMINISTRATION Rita Bjerregaard Inge Aaskov Eva Gotfredsen Charlotte H. Olsen (vikar for Anne Marie Kær Hornung) Uffe Grønbæk Laugesen UDVIKLINGSKONSULENTER NORD- OG MIDTJYLLAND: Lise-Lotte Nielsen lln@menighedsplejer.dk Sct. Leonis Stræde 1 B, 8800 Viborg SYDJYLLAND OG FYN: Jens Houlind Bilberg jb@menighedsplejer.dk Lisesmindevej 3B, 5230 Odense M HOVEDSTADSOMRÅDET, SJÆLLAND, LOLLAND-FALSTER OG BORNHOLM: Hanne Storebjerg hs@menighedsplejer.dk Gunhild Legaard gl@menighedsplejer.dk Begge: Valby Tingsted 7, 2500 Valby AFLASTNINGSTJENESTE Gunhild Legaard BESØGSTJENESTE/OMSORGSGRUPPE Irma Tonnesen Birthe Johnsen Käthe Steffensen Birthe Nielsen Træffetid: tirsdag kl INFORMATION Kirsten R. Laursen HJEMMESIDE Claus Bøye, cb@menighedsplejer.dk RECEPTION Merethe Jægergaard HJEMMESERVICE Anne-Marie Grønbæk FONDEN DE STILLE STUER Fælleskontorets åbningstid INDHOLD Værdigrundlag side 3 Faglighed er godt. Men ikke godt nok - i socialt arbejde med udsatte side 4-5 Årsmødereportage og referat side 6-9 Medlemsliste pr. 1. maj side 10 Gemmesider: Værdierne bag Samvirkende Menighedsplejer - ord til eftertanke side Medlemsliste - fortsat side 15 Alred Th. Jørgensens tankers aktualitet side Landet rundt side Kurser, Danske diakonidage, nyhedstjenesten, nye materialer og foredrag side Nyt om navne side 22 Nye sorggrupper på Tingstedet side 23 Ydmyghed er at tjene og lade sig tjene Bagsiden FRIVILLIGE Peter Johnson, Jerry Marteinsson, Ole Peter Buch, Merete Faurholdt, Palle Højland, Anne Olesen, Inga Kleist, Hanne Andersen, Jette Rasmussen KIRKENS GENBRUG Et samarbejde mellem Samvirkende Menighedsplejer og Danmission. Kurt Bierbum, Genbrugskonsulent Øst tlf Bent S. Møller,Genbrugskonsulent Nord tlf Jens Hebsgaard,Genbrugskonsulent Syd tlf Alle Kirkens Genbrugs butikker modtager med glæde ting og sager. De bliver omsat til penge til gavn for omsorg og mission. FORSIDENS FOTO: De store betonbolde ved Nyborg Strands kyst kunne give inspiration til samtalerne på landsmødet om årets tema: Samvirkende Menighedsplejers værdigrundlag Foto: Palle Højland. 2

3 Værdigrundlag Temaet for årsmødet var Samvirkende Menighedsplejers værdigrundlag. Om dette fundament for menighedsplejernes arbejde sagde formanden bl.a. i sin velkomst til årsmødedeltagerne: Der tales generelt meget om værdier i disse år. Der tales om værdier i nye rum og i andre sammenhænge, hvor det ikke tidligere har været praksis. I erhvervslivet er der nærmest tale om en nymoralisme. Ved et besøg hos et af vores største entreprenørfirmaer lige efter nytår oplevede jeg, at der i deres store højloftede forhal var ophængt etagehøje posters med deres værdigrundlag, og inde i møderummene var samme højstemte formuleringer om ærlighed og tillid sat i glas og ramme. Nu skulle alle ansatte og alle besøgende ikke være i tvivl om firmaets høje etiske niveau. Der stod nu ikke noget om de økonomiske målsætninger, og nogle vil nok mene, at det klinger lidt hult. Vi er for mig at se i et årti, der kan kaldes værdiernes årti, så på den måde er vores årsmødetema måske bare udtryk for et almindeligt ønske om at være med tidsånden. Det vil jeg nu afvise. Samvirkende Menighedsplejer er og har altid været en værdibaseret organisation, og det har lige siden begyndelsen for mere end hundrede år siden stået helt klart. Men det skal stadig overvejes, hvad det får af betydning for os i dag, og det skal stadig nyformuleres ind i en foranderlig hverdag ude i sognene. I vores handlingsplan fra 2002 skrev vi blandt andet, at kvalitet i vores arbejde betyder at manifestere organisationen som en værdibaseret organisation, og der skal arbejdes med at styrke den kirkelige forankring og profilering. I en netop offentliggjort undersøgelse fra København om det frivillige sociale arbejde og tilskudsmulighederne ved 115, står der om organisationernes værdigrundlag, at respekt, ligeværd og omsorg er centrale værdier for de fleste frivillige organisationer. Det har vi tilsyneladende til fælles med vores mange frivillige kolleger. Men der er også en helt fundamental forskel - vi sætter disse værdier ind i en større sammenhæng som en konsekvens af en kristen livsforståelse. Jørgen Kreiner-Møller Formand for Fællesudvalget Formandens og generalsekretærens beretninger kan læses på AKTUEL KOMMENTAR 3

4 Faglighed er godt. Men ikke godt nok - i socialt arbejde med udsatte Jeg skriver skal, fordi det er god tone både at arbejde professionelt med brugeren i det praktiske arbejde, og fordi det er sådan, man lærer at gøre i undervisningsinstitutionerne. Det er ikke i tidens ånd at bruge andre måder i arbejdet end de rigtigt professionelle. Det vil sige metoder, der er udviklet på baggrund af teoretiske og eksperimentelle overvejelser og forsøg. Af dr. med. Preben Brandt, leder af Projekt Udenfor og formand for Rådet for Socialt Udsatte Det er ikke, fordi det nødvendigvis er dårligt i sig selv, men det er værd at være kritisk opmærksom på, at socialt arbejde i det moderne samfund er gået hen og blevet et behandlingsarbejde. Nogle gange er der tale om et egentligt, målrettet stykke arbejde udført af en professionel socialarbejder. Andre gange inddrages personen, der skal modtage indsatsen, i en diskussion om metoder, delmål og endeligt resultat. Eller som det også kunne udtrykkes: Socialt arbejde bygger ofte på en handleplan lagt af den professionelle socialarbejder alene eller i samarbejde med brugeren. DEN PROFESSIONELLE PLAN Sådan skal det gøres i socialforvaltningerne i forbindelse med arbejdet med langvarigt arbejdsløse, sådan skal det gøres i resocialiseringsinstitutionerne for stofmisbrugere, og sådan skal det gøres i hjemløseinstitutionerne, for nu bare at nævne nogle af de steder, hvor man udfører socialt arbejde med socialt udstødte. TRE METODER Hvis man ser på de overordnede metoder i socialt arbejde med socialt udstødte gennem tiderne, falder det i øjnene, at alt arbejde kan samles i tre kategorier, som i vekslende grad har været populære, men oftest bruges i en blanding, hvor der er tilsat mere af dén ene form, der netop i den tid har været populær. I nogle tider har straf og sanktioner været sat højt, i andre opdragende og resocialiserende foranstaltninger, mens man i endnu andre tider har lagt vægt på omsorg. Det er næsten indlysende, at i en tid hvor socialarbejderen modtager en lang og grundig uddannelse, vil hovedvægten i det sociale arbejde blive lagt på det resocialiserende. Man kunne derfor også let falde for den fristelse at forestille sig, at resocialiserende arbejde er den bedste og klogeste strategi for socialt arbejde. NORMALISERING I HØJSÆDE Jeg mener også, at det er sådan, at socialt arbejde bør bygge på viden, forskning og kvalitetsstandarder. At socialarbejderen bør være veluddannet og i stand til at udføre arbejdet professionelt. Ingen tvivl om det. Men jeg kan bekymre mig, hvis det udelukkende er denne professionalisme, der styrer det sociale arbejde med udstødte. Det må ikke overses, at socialarbejderen let bli- > 4

5 En god oplevelse Der var roser fra Birthe Sander til årsmødedeltagerne for deres åbenhed overfor nye deltagere Birthe Sander var til årsmøde for første gang - Jeg fornemmede straks venlighed og glæde, da jeg trådte ind til mit første årsmøde. Det var tydeligt, at folk følte sig godt tilpas. Så den betænkelighed, jeg havde på forhånd, forsvandt, da jeg trådte ind ad døren. Ordene kommer fra Birthe Sander, der sammen med to kolleger fra Hedehusene havde taget turen til Nyborg Strand. INSPIRERENDE ger i Café Udenfor. Det er tanker, jeg kan bruge hjemme i forbindelse med vore planer om at have mennesker, der aftjener samfundstjeneste. Også workshoppen om besøgstjeneste på plejecentre gav inspiration og tanker til overvejelser. Ikke mindst diskussionen om fremtidens beboere, der vil være krævende på en helt anden måde, viser hvilken svær opgave samfundet står over for. - Årsmødet har sagt mig noget, vi har fået noget at gå tilbage med og diskutere. Det hele er foregået på et forståeligt niveau, og måske vigtigst af alt, det kan bruges. - Vi vil gerne have mere, lyder det fra Birthe Sander, og hendes kolleger fra Hedehusene nikker. Birthe Sander, der er kontaktperson i sit menighedsråd, var med på et afbud, og det var hun glad for. For det var spændende og svært at slippe, da hun skulle i seng. - At høre Preben Brandts foredrag om os på den grønne gren og dem i den sorte gryde. At høre om projektet med de tidligere fanver et redskab i hånden på den tidsånd, der søger normalisering gennem at fjerne alt det, der er anderledes og forstyrrende i det pæne samfund. Og det må ikke overses, at det kan få socialarbejderen til at opgive det vanskeligste og de personer, hvor der er mindst tro på, at den målrettede indsats lykkes. Hvis ikke medmenneskeligheden og dermed den individuelle menneskelige omsorg bliver en mere markant del af det sociale arbejde og det gælder ikke bare de socialt udstødte er faren for dehumanisering o- verhængende. Og det er en af de ting, man bør frygte mest i et samfund, at man ikke ser samfundets svage som mennesker. 5

6 Årsmødet på Nyborg Strand april 2005 Det forretningsmæssige årsmøde Trods stram økonomi var det også smil hos generalsekretær Kirsten Laursen og formand Jørgen Kreiner-Møller Efter at Jens Loft Rasmussen var udpeget som dirigent, var der navneopråb. Der var 22 menighedsplejer repræsenteret og 6 medlemmer af fællesudvalget til stede. Derefter aflagde formand Jørgen Kreiner- Møller årsberetning, og der var lejlighed til at stille uddybende spørgsmål fra salen til formandens og generalsekretærens beretninger. Særligt til debat var Samvirkende Menighedsplejers stigende afhængighed af offentlige puljemidler til konsulenternes virke. Det blev fra flere deltagere beklaget, at når organisationen bliver mere bundet til at iværksætte de projekter, staten ønsker, kan man ikke mere handle så frit. Der blev også lejlighed til at få uddybende oplysninger fra udviklingskonsulent Hanne Storebjerg om et par nye projekter, som Samvirkende Menighedsplejer er involveret i: Café Udenfor for løsladte på Østerbro i København, som nu er godt i gang, og det nye familierådgivningsprojekt, der også er på tegnebrættet i København. nighedsplejers logo i deres materiale (foldere, breve etc.), med brug af de to fisk sammen med ordene Med i Samvirkende Menighedsplejer. Logoet kan sendes pr. mail ved henvendelse til fælleskontoret i Valby. Fællesudvalgets kasserer Niels Bjerring Johansen forelagde årsrapport (regnskab) for 2004 og orienterede om budgettet for Regnskabet for 2004 fremviste et underskud på kr. (knap kr. mere end budgetteret). I budgettet for 2005 estimeres et underskud på kr. Regnskabet blev godkendt, og budgettet taget til efterretning. Kassereren kommenterede kritikken af bundetheden til offentlige puljemidler med den bemærkning, at sådan er vilkårene for tiden, hvis man vil have konsulenter ansat i Samvirkende Menighedsplejer. Det blev oplyst, at fredagens årsmøde-kollekt, der i år gik til frivilliges hjælp ved ferierejser for bl.a. demente, indbragte kr. Ved valget af medlemmer til Fællesudvalget var der valg af 6 medlemmer. Efter tur afgik Kurt Bierbum, Erik Ladegaard og Vibeke Tuxen. Desuden ønskede Annelise Thomsen at udtræde. Det statsautoriserede revisionsfirma Ernst & Young blev genvalgt. To menighedsplejer blev optaget i fællesskabet, Bagsværd Sogns Menighedspleje og Frederikssund Sogns Menighedspleje. Samvirkende Menighedsplejer indgik tre nye samarbejdsaftaler med Ikast, Strøby og Allerslev Menighedsråd. Dernæst blev der fremlagt en beslutning fra Fællesudvalget om, at tilmeldte menighedsplejer frit kan anvende Samvirkende Me- Under Eventuelt opfordrede Palle Højland, der nu er frivillig informationsmedarbejder, lokale menighedsplejer (med en god økonomi) til at sende bidrag til deres paraplyorganisation for at være med til at hjælpe Samvirkende Menighedsplejer i den økonomiske krise. EFTERSKRIFT. Fællesudvalget efterlyser en evaluering af årsmødet fra de deltagende fra menighedsplejerne m.fl. Har I gode idéer til, hvordan vi kan gøre det bedre næste år, så ring til generalsekretæren på tlf

7 Valg og genvalg til Fællesudvalget NYVALGTE Conny Hjelm, 44 år Institutleder for Diakoni og Sjælesorg, Dianalund. Uddannet lærer og diakon. Har som institutlærer og forbundssekretær arbejdet i bl.a. Grønland og Etiopien. Overtog i 2001 ansvaret for instituttet og blev i 2004 udnævnt til institutleder. Har diakoni som hjertesag og arbejder på at synliggøre og definere diakoniens faglighed og kompetence i bl.a. uddannelse af diakoner. Arne Kolsum, 53 år Siden juli 2004 leder af Sankt Lukas Hospice og Hjemmehospice. Uddannet sygeplejerske med diplomuddannelse i ledelse, cand. cur. Kirkefaglig videreuddannelse på Diakonissestiftelsen og diakon i Har siden 1980 erne haft lederstillinger i sygehusvæsenet og i den primære sundhedstjeneste, bl.a. som rektor for Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole. Gunner Bach Pedersen, 56 år Præst ved Enghave og Bavnehøj Kirker, på grænsen mellem Vesterbro og Kongens Enghave i København. Har i alle præsteårene været engageret i det lokale menighedsarbejde. Bl.a. formand for værestedet Fisken, medlem af lokaludvalget for Mødestedet mellem Danskere og Indvandrere. Kendt som web-pastoren, der i 8 år var ansvarlig for Folkekirkens Hjemmeside. GENVALGTE Kurt Bierbum, 59 år Diakon fra Kolonien Filadelfia. Sognediakon/sognemedhælper ved Opstandelseskirken i Albertslund, hvor han var med til at oprette menighedsplejen. Blev i 1999 valgt til Fællesudvalget efter indstilling fra Opstandelseskirkens Sogns Menighedspleje. Siden 2002 ansat som konsulent for Kirkens Genbrug i Danmark Øst. I 2004 formand for Allerslev Sogns Menighedsråd. Erik Ladegaard, 48 år Præst ved Holstebro Kirke siden Har alle årene som præst været optaget af det lokale arbejde ved kirken, og derfor har det diakonale arbejde altid haft stor interesse. Blev i 1999 indvalgt i Fællesudvalget for første gang. Er i øjeblikket næstformand for Fællesudvalget. Samvirkende Menighedsplejers sognediakonale projekt er en hjertesag for ham. Vibeke Tuxen, 46 år Præst ved Johannes Døbers Kirke samt tilknyttet Vigerslev Kirke. Er desuden tilknyttet Niels Steensens Gymnasium som skolepræst. Her har hun desuden undervisningstimer i religion og kristendom. Hendes interesse ligger ikke mindst i det diakonale arbejde blandt børn og unge. Blev valgt ind i Fællesudvalget første gang i

8 Værdigrundlaget står fast - uanset økonomi Enighed om værdigrundlaget, god stemning og inspiration på Samvirkende Menighedsplejers årsmøde april på Nyborg Strand Der var stor interesse for boden med kort, bøger, hæfter og andet salgsmateriale Debatten viste, at økonomiske tilskud ikke må bestemme, hvilke opgaver Samvirkende Menighedsplejer tager op. Men de opgaver, der kan finansieres via puljemidler, vil blive prioriteret højest. Gennemgangen af regnskabet for 2004 talte sit tydelige sprog. Økonomien strammer. Budgettet for 2005 tyder på, at det går fremad, men Samvirkende Menighedsplejer er fortsat tvunget til i meget høj grad at tage de opgaver op, der både ligger inden for Samvirkende Menighedsplejers værdigrundlag, og som man kan få puljemidler til. Flere udtrykte på årsmødet bekymring for, at Samvirkende Menighedsplejer af økonomiske årsager bliver tvunget til at gennemføre f.eks. regeringens dagsorden. - Vi er græsrødder, og vi skal blive ved med at lægge vægt på udviklingsarbejdet, sagde Kirsten Agger fra regionsudvalg Nord- og Midtjylland. Formanden Jørgen Kreiner-Møller slog fast, at det fortsat er Samvirkende Menighedsplejers opgave at gøre opmærksom på de sociale uretfærdigheder. Han lagde ligeledes vægt på, at Samvirkende Menighedsplejer skal holde fast i udviklingsarbejdet: - Vi er opmærksomme på, at vi kan komme i lommen på politikerne, men vi må erkende, at vi er afhængige af offentlige midler. 8 DE SENESTE TILTAG Generalsekretær Kirsten Laursen gennemgik Samvirkende Menighedsplejers historiske tilknytning med de to ben til både plejehjemsdrift og omsorgsarbejdet. Hun sagde, at Samvirkende Menighedsplejer i fremtiden i højere grad skal gå lige tungt på begge ben. Derefter præsenterede hun projektet med frivillige på plejehjem og-centre og omtalte, at der med støtte fra Socialministeriet var udarbejdet et konkret materiale, Tid til venskab, som kan hjælpe menighedsplejerne uden om de mange faldgruber, der er i samarbejdet mellem det offentlige og en privat organisation.

9 Masser af ideer Der var intens lytten og stor spørgelyst, da årsmødets 6 workshops var i gang. Fra den mere teoretiske om SMP s første generalsekretær Alfred Th. Jørgensen og hans tanker, hvor Ann Vendeltorp holdt oplæg (se artiklen på side 16), til Motionsven som besøgsven, hvor to repræsentanter for Dansk Arbejder Idrætsforbund orienterede og fik deltagerne til at svinge både arme og ben. Både alvor og latter prægede gruppen, der beskæftigede sig med Børn og sorg. Omorgsgrupper for børn. Her videregav pastor Lene Østergaard egne erfaringer med børn i sorggrupper. Der blev noteret flittigt ned. De mange erfaringer og ideer skal med hjem og omsættes til hverdag i menighedsplejens arbejde Sognemedhjælper Bente Toftdahl fik fortalt så engageret og levende om Aabys erfaringer med frivillige i sognets ældrecentre, at hun straks fik tilbudt nyt job. Der blev noteret flittigt af deltagerne, som hørte konsulenterne Irma Tonnesen og Gunhild Legaard fortælle om aflastningstjeneste og besøgstjeneste. En masse gode praktiske tips blev givet videre fra både konsulenter og deltagere. Endelig blev erfaringer fra genbrugsbutikkerne givet videre af deltagere og pastor Esper Silkjær. Han pegede bl.a. på, hvor vigtigt det er, at en butik ikke er et værested. For så bliver kunderne skræmt væk. Risposerne fløj gennem luften, da motionsvennerne var på besøg Reportagen fra årsmødet er skrevet af Anne Dorte Schwarz-Nielsen. Fotos er taget af Palle Højland. Ensomme børn venter på voksenkontakt - Vi ser dem over alt. De ensomme, sårbare børn, vi bl.a. møder blandt minikonfirmanderne. De børn, der bærer det usynlige skilt: Jeg er ensom, børn i nød, sagde SMP-konsulent Lise-Lotte Nielsen til årsmødedeltagerne. Hun opfordrede - med held - menigheds- plejerne til at være med til at sætte projekt Børn og ældre besøgstjeneste i gang. - Vi skal give børnene kontakt til ældre, der vil være sammen med dem, ser dem, taler med dem eller laver noget sammen med dem. De kan lappe cykel eller brodere. Det vigtige er, at børnene bliver set. 9

10 Medlemsliste for Samvirkende Menighedsplejer pr. 1. maj 2005 Der er endnu en række sogne og menighedsplejer på vej, som formelt skal godkendes på årsmødet 2006 De med * mærkede er tilknyttet med en samarbejdsaftale. FYNS STIFT Svendborg Sct. Jørgens * Paarup * HELSINGØR STIFT Avedøre Bagsværd Ballerup Brøndby Strand Brøndbyvester Buddinge Christians Dyssegård Fløng * Frederikssund Gentofte Gladsaxe Grønnevang Harald Hedehusene Hellerup Helleruplund Helsingør (Sct. Olai Sct. Mariæ Sthens Vestervang) Hendriksholm Herlev Herstedøster Hillerød (Alsønderup Frederiksborg Slot Gadevang Grønnevang Præstevang Hillerød Nørre Herlev Tjæreby Ullerød) Hvidovre Høje Taastrup Hørsholm Islev Kokkedal Ledøje-Smørum Lindehøj Maglegaard (Messiaskirken) 10 Mørkhøj Nygaard Opstandelseskirken Ordrup Pederstrup (Hedegaardskirken Vestkirken) Præstebro Risbjerg Rungsted Rødovre Skovlunde Skovshoved Stenløse-Veksø Strandmark Søborggård Søborgmagle Taastrup Nykirke Ullerød Vangede Værløse KØBENHAVNS STIFT Absalon Advents Aldersro Allehelgen Sct. Andreas Anna Ansgar Apostel Bavnehøj Bellahøj Bethlehem Bispebjerg (Grundtvigs kirke) Blågård Brorson Brønshøj Christians - Vor Frelser David De Døves Elias Emdrup Enghave Filip Flintholm Fredens Frederiks Frederiksberg Sogn Frederiksberg Slot Frederiksholm Frihavn Garnison Gethsemane Godthåb Grøndal Hans Egede Helligkors Helligånds Holmen Husum Husumvold Hyltebjerg Højdevang Islands Brygge (Hans Tausens kirke) Skt. Jakob Johannes Døber Sct. Johannes nordre Sct. Johannes vestre Sct. Johannes østre Kapernaum Kastellet Kastrup Kildevæld Kingo Knudsker (Sct. Knuds kirke) Korsvejskirken Kristkirken Lindevang Sct. Lukas Lundehus Margrethe Maria Mariendal Skt. Markus Sct. Matthæus Nathanael Nazaret Sankt Olavs Færøske Menighed Sct. Paul Rigshospitalets kirke Rosenvænget (Luther kirken) Rønne (Sct. Nicolai kirke) Samuel Simeon Simon Peter Sion Sjælør Solbjerg Solvang St. Stefan Sundby Sundkirken Tagensbo Sct. Thomas Tingbjerg Timotheus Trinitatis Tårnby Utterslev Valby (Jesuskirken)

11 Værdierne bag Samvirkende Menighedsplejer - ord til eftertanke En historisk og aktuel genemgang af, hvordan Samvirkende Menighedsplejers værdigrundlag er blevet formuleret. Udarbejdet af konsulenterne i samarbejde med Uffe Grønbæk Laugesen HISTORISK Samvirkende Menighedsplejers første generalsekretær Alfred Th. Jørgensen gjorde sig mange tanker om, hvordan organisationen skulle leve de kristne værdier ud også i et konkret menighedsplejearbejde, i et kritisk og konstruktivt samspil med de borgerlige værdier. Her præsenteres en række citater af ham: Vi skulle ikke prædike, men vi skulle tjene i Handling, og vi skulle tjene alle, som have Tjeneste Behov. Vi skulle se stort på Forholdene. Vi spørge ikke efter, om de ere Guds Børn, de, der skulle hjælpes, og vi tør ikke hjælpe den Ene slags Trængende mere end den Anden. Om forholdet til pressen skrev Alfred Th. Jørgensen: Der har gennemgaaende hos Menighedsplejerne i København været en vis Ængstelse for at råbe højt om det Arbejde, som øves. Samtidig med at fastholde den Grundsætning, at alt, hvad der kunde smage af Markedsskrigeri eller Selvros, er uværdigt..., men den (kirken) skal give Agt paa de legemlige Lidelser og timelige Savn hos Mennesker, den skal se den sociale Nød i det moderne Samfund, og den skal være med i Arbejdet for at hjælpe dem. Alfred Th. Jørgensen for et Velgørenhedsarbejde, der udføres i Guds Navn, maa man imidlertid bestemt hævde, at et ihærdigt Arbejde er nødvendigt for at faa alle i Menigheden til at gaa med og støtte Menighedsplejen. Mere og mere gaar det op for Kirkens Mænd og Kvinder, at der må sondres mellem Ordets Tjeneste og Tjenesten ved Bordene eller Menighedsplejen Og det gaar ogsaa mere og mere op for Menigheden i vore Dage, at her er en Gerning, som Lægfolket maa tage op Vi maa interessere Menigheds- Gemmesider Samvirkende Menighedsplejer, , 11

12 raadene for Menighedsplejen, vi maa skaffe flere faguddannede Kræfter, Diakonisser, Sygeplejersker og Diakoner, og vi maa kalde det frivillige Mandskab frem. Men vi maa tillige arbejde paa at dueliggøre hverandre, vi maa udveksle Erfaringer og stræbe efter at lære af dem, som andetsteds have virket i Tjenesten ved Bordene. Glem aldrig, at Menighedsplejen er Menighedens Gerning, og at den udføres for Guds Ansigt. Man fristes ofte til at handle som i anden rent borgerlig filantropisk Virksomhed, men der maa være en klar Forskel. Adskilligt, som de andre kan gøre, kan vi i Menighedsplejen ikke være med til. Den kristne og den ikke-kristne Filantrop er uenige om Filantropiens Udspring og sidste Formaal, men de finder hinanden, saa snart de staar over for de konkrete Tilfælde af legemlig og sjælelig Nød, thi da skal de begge benytte Videnskaben baade ved Undersøgelsen og ved Hjælpen, og Videnskabens Resultater er Fællesgods. Foreningen er ofte Samfundets Fortrop, idet den tager nyt filantropisk Arbejde op. er altsaa for ham en Selvfølgelighed. Men han vil vogte sig vel for at dømme andres Handlemaade og andres Anskuelser. Han skal kun gøre Regnskab for sig selv. Efter Jesus Kristus har Filantropien [diakonien] et sikkert og godt Hjemsted i den kristne Kirke. Troen, Haabet og Kærligheden er Kirkens gode Gaver til hele Menneskeslægten, og hvor Slægten tager imod disse Gaver, skyder Filantropien op af sig selv. Saaledes ser det troende Menneske paa Filantropiens religiøse Grundlag. Dette Grundlag AKTUELT I det seneste tiår har Samvirkende Menighedsplejers fællesudvalg og generalsekretærer flere gange formuleret organisationens værdigrundlag. Uddrag herfra vil fremgå af følgende udsagn, der stilles op først i relation til de tre trosartikler og dernæst med den praksis, der for Samvirkende Menighedsplejer bliver følgen deraf: 12

13 1. Trosartikel. At vi alle er skabt i Guds billede, betyder, at det enkelte menneske er af uendelig stor værdi uanset sociale og kulturelle skel. 2. Trosartikel. Evangeliets budskab om Guds kærlighed til mennesker åbenbaret gennem Jesus Kristus sætter os fri til og forpligter os på at handle kærligt mod andre mennesker; ja, byder os særligt at tage os af svage og udstødte. I forkyndelsen af det dobbelte kærlighedsbud møder vi alle en opfordring til tjeneste for den nødlidende næste uanset religiøs og etnisk baggrund. Disciplene lærte næstekærlighed i praksis bl.a. ved det tegn, de fik, da Jesus den første skærtorsdag gav sig til at vaske disciplenes snavsede fødder. 3. Trosartikel. I kirken er vi sat ind i et fællesskab med hinanden og med kirkens Herre Jesus Kristus. Det kristne fællesskab udspringer af kirkens gudstjeneste og menighedens udsendelse til tjeneste for den nødlidende næste. PRAKSIS Som landsorganisation har Samvirkende Menighedsplejer til opgave at inspirere sognene til forståelse for nødvendigheden af diakonalt arbejde. Ligesom ordets forkyndelse er kirkens opgave, er omsorgen for medmennesket det også. Samvirkende Menighedsplejer søger at fremme diakonien, tjenesten for medmennesket, i de enkelte kirkesogne, efter tidens og stedets behov, bl.a. ved styrkelse af det frivillige arbejde. Samvirkende Menighedsplejer er en stemme i den socialpolitiske debat og tager selvstændige socialpolitiske initiativer for at afhjælpe social nød, altid i åbenhed over for et samarbejde med de offentlige sociale myndigheder. Gemmesider Samvirkende Menighedsplejer, , 13

14 Samvirkende Menighedsplejer, Gemmesider I 2004 formulerede konsulent Hanne Storebjerg - i samarbejde med regionsudvalg Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm samt Landsudvalget Samvirkende Menighedsplejers værdigrundlag på følgende måde: Den kristne skabelsestanke fastholder det enkelte menneske uanset etnisk baggrund som noget enestående med uerstattelig værdi. Som skabt i Guds billede bærer mennesket træk af Guds væsen og er af Gud pålagt ansvar for alt det skabte. Det er også Guds søn, Kristus, vi møder i det enkelte medmenneske. Så næstekærlighed er derved gudstjeneste i hverdagen. Da skabelse er et fælles vilkår, er alle mennesker lige og skal respekteres for det, de er. Det er vigtigt at skelne mellem, hvad et menneske er, og hvad det gør. Det er ikke alle menneskers handlinger, der skal respekteres, men personen skal respekteres for det, han/hun er. Der er altid mere at sige om et menneske end det værste. Derfor skal ethvert menneske mødes i øjenhøjde, uanset hvordan vi er, hvordan vi end har det, og hvordan det end er gået os. Det indebærer, at man taler ordentligt med mennesker i stedet for dårligt om dem. Det indebærer at være til stede, lytte meget og give af sin tid. At give den enkelte plads, også til pause og eftertanke. I Bibelen står der mange steder om forpligtelsen til at øve barmhjertighed. I Det gamle Testamente tales der om barmhjertighed overfor de fremmede, enker og de faderløse, alle dem, der er uden forsørger og derfor sat udenfor i det jødiske samfund. I Det nye Testamente taler Jesus om barmhjertighed som en pligt, og også som noget, der opstår helt spontant, eksempelvis den barmhjertige samaritan. Barmhjertighed kommer af et overskud af kærlighed i modsætning til de ydelser, man får, fordi man har ret til dem. Barmhjertighed kan have et anstrøg af at give fra oven af og ned og smage af almisse. Men det er ikke den oprindelige betydning af ordet. Barmhjertighed betyder at have fattige og ulykkelige tæt ved hjertet, d.v.s. noget, man giver af hjertet eller har hjertet med i. Det er ikke nedladende, men udtryk for handlinger gjort af kærlighed for den andens skyld. Den kristne skabelsestanke indebærer også, at verden og mennesker er villet af Gud. Derfor er menneskelivet godt på trods af den ondskab, der findes i os, og udenom os. Og det betyder også, at der bagom hele den verden findes en mening, som er Guds. Derfor skal vi leve med frimodighed og fortrøstning, også selv om livet kan være uudholdeligt. For selv den værste sorg og smerte er ikke fremmed for Gud. Bag hver langfredags mørke følger en påskemorgen. Mennesket er skabt til fællesskab både med Gud og mennesker. Som hinandens medmennesker har vi alle ansvar for hinanden. Fællesskab er en livsbetingelse ligesom mad og drikke, og det kristne fællesskab er rummeligt. Alle hører med uanset køn, udseende, alder og evner. Det har i princippet ingen grænser, men det har et centrum, som er Kristus. Fra sit centrum trækker Kristus alt det skabte tilbage til sig og gør alt det brudte helt. 14

15 Medlemsliste (fortsat) Vanløse Vigerslev Vor Frue Østerlars - Gudhjem* Østervold (Esajas kirke) * Aaker - (Åkirkeby) Aalholm LOLLAND-FALSTER STIFT Holeby (Errindlev Olstrup Tågerup Fuglse Krønge Torslunde Holeby Bursø) Nykøbing F. Nysted (Bregninge Døllefjelde Godsted Herritslev Kettinge Musse Nysted Vantore Vester Ulslev og Øster Ulslev) Majbølle - Vigsnæs * Rødby (Nebbelunde Ringsebølle Rødby Rødbyhavn Sæding) Toreby HADERSLEV STIFT Vamdrup RIBE STIFT Kvaglund * Rindum - Ringkøbing (Rindum Ringkøbing) Ribe Sct. Catharinæ Skjern aflastningstjeneste * ROSKILDE STIFT Allerslev (v. Præstø) Allerslev (v. Lejre)* Fensmark Greve Havdrup Holbæk og Tveje Merløse (Holbæk Tveje Merløse) Jersie Karlslunde Kildebrønde Mosede Nr. Asminderup Roskilde Domsogn Roskilde Søndre (Jakobskirken) Sct. Peder Næstved Slagelse (Antvorskov Nørrevang Skt. Mikkel Skt. Peder) Solrød Sorø Strøby* Ågerup (v. Holbæk) * VIBORG STIFT Aulum-Haderup (Aulum Feldborg Haderup Hodsager) Egeris Herning Fredens sogns Aflastningstjeneste* (Herning) Hjerm Holstebro By Ikast* Måbjerg Struer (Asp Fousing Gimsing Hjerm Vestre Hjerm Østre Humlum Resen Struer Vejrum Ølby Voldhøj Valgmenighed) Trehøje * (Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed * Nørre Omme * Nøvling * Timring * Tiphede* Vildbjerg * Vind* Vinding * ) Thyborøn Viborg (Asmild Houlkær Søndermark Søndre sogn Tapdrup Vestervang Viborg Domsogn) Aars AALBORG STIFT Hasseris Sdr. Tranders (Gug) Thisted Aalborg Menighedspleje (Ansgar Budolfi Gistrup Hasseris Horsens Hvorup/Nr. Uttrup Lindholm Margrethe Nr. Tranders Nørresundby Nøvling Skalborg Sulsted Svenstrup Sdr. Tranders/Gug Vadum Vodskov Vor Frue) ÅRHUS STIFT Christian Gellerup Mariehøj (Silkeborg) Randers (Enghøj Sct. Andreas Sct. Clemens Sct. Morten og Sct. Peder) Skt. Johannes Vorup Aaby Sogne, der hører sammen i et pastorat, står angivet med bindestreg. I alt er der tilsluttet 188 menighedsplejer omfattende 266 sogne, og der er 14 samarbejdsaftaler omfattende 22 sogne. 15

16 Alfred Th. Jørgensen - hans tankers aktualitet af Ann Vendeltorp Samvirkende Menighedsplejers SMPs første generalsekretærs tanker om diakonalt arbejde er klare og stadig aktuelle Alfred Th. Jørgensen - Samvirkende Menighedsplejers første generalsekretær - blev født i Vejle i 1874 og døde i København Han drog som ung til København for at studere teologi og havde en drøm om et præsteembede eller en universitetskarriere. Men sådan gik det ikke, han fik ikke den anerkendelse teologisk, han havde håbet på. I nekrologen i Præsteforeningens Blad står der:..han var ikke en skabende ånd, men han var et meget praktisk menneske. Han var desuden myreflittig. Derimod havde N.C. Dalhoff øje for hans talent og fik ham med i det diakonale arbejde. Det skulle komme både Samvirkende Menighedsplejer og Folkekirkens Nødhjælp til overordentlig stor gavn. Trods skuffelsen over den utilstrækkelige teologiske anerkendelse kan han i sine erindringer skrive, at han nok har gjort mere gavn for kirken i det diakonale arbejde, end han kunne have gjort i et præsteembede eller på universitetet. AT VISE BEHOVET Alfred Th. Jørgensens utrolige organisationstalent, koblet med en fornemmelse for social nød, et kristent udgangspunkt og evnen til at opsøge betydningsfulde mennesker - til sikring af økonomisk støtte til projekterne - betød, at han havde succes med sine diakonale initiativer. Sit lutherske ståsted var han tro mod hele sit liv, og hans værdigrundlag er også bygget op om dette ståsted. Medmenneskelig omsorg udføres med kalds og stands tanken som fundament. Familie, kirke og stat har hver sin opgave. Kirken skal sikre de svageste så gode vilkår som muligt. Det betyder, at kirken af og til må påtage sig opgaver, som rettelig bør høre under staten, blot for at påvise behovet. Og siden overlade dem til staten, når denne har erkendt behovet og har gjort noget ved det. Der vil dog altid være behov for kirkens diakonale arbejde, for der er intet socialt system, der vil kunne afhjælpe alle de former for problemer, et menneske kan komme ud for. Der vil altid være nogen, der falder igennem det sociale sikkerhedsnet. OFFENTLIG OG KIRKELIG FILANTROPI Alfred Th. Jørgensen var meget fremsynet i sin opfattelse af, hvad der er social nød, og hvad der kan gøres for at afhjælpe den. Hans tobindsværk Filantropi (1939), hvor han skelner mellem offentlig og kirkelig filantropi, betragter filantropien - socialt arbejde - som en videnskab blandt andre. Alfred Th. beskriver, hvordan andre videnskaber - sociologi, psykologi, etik, socialøkonomi, medicin, jura - er uløseligt bundet til læren om filantropi. Religionen inddrages først i det øjeblik, hvor grænsen mellem offentlig og kirkelig filantropi drages. Alfred Th. s gennemgang af de enkelte nødlidende grupper og mulige indsats for afhjælpning af nøden er så detaljeret og systematisk, at enhver, der begiver sig ud i socialt omsorgsarbejde, kan bruge den som praktisk vejledning. Også i dag - den kan blot tilpasses de omsorgsformer, der til enhver tid er moderne. 16

17 Alfred Th. Jørgensen anno 1936 EN OPSKRIFT, DER STADIG GÆLDER Alfred Th. Jørgensens tanker om diakoni - det kirkelige omsorgsarbejde - er i kort form følgende: * Kirken skal være opmærksom på den sociale nød og være i dialog med staten om denne. Meget gerne i samarbejde med staten, men ikke i konkurrence. * Kirken er et givet fællesskab, hvor vi alle som skabt i Guds billede har værdi blot ved at være menneske. * Fællesskabet udspringer af kirkens gudstjeneste, hermed også det diakonale ansvar for hinanden. * Det diakonale ansvar skal udmøntes i handling overfor hinanden og specielt overfor de svageste. * Diakonalt arbejde skal organiseres, ellers bruges ressourcerne ikke hensigtsmæssigt. * De nødlidendes behov skal afdækkes, for at den rette hjælp kan gives. * De nødlidende skal deles op i grupper for at gøre arbejdet overskueligt. * Hjælperne skal have det rette sindelag til hjælpearbejde og en viden om de nødlidende og deres behov for hjælp. * Hjælperne skal selv have omsorg fra den organisation, de er tilsluttet. Det er for mig at se opskriften på Samvirkende Menighedsplejers arbejdsform i dag, så alene af den grund har Alfred Th. s tanker aktualitet. Se også citater fra hans produktion på bladets midtersider. STADIG AKTUEL Man kan godt være kritisk og spørge, om Samvirkende Menighedsplejer har formået at tilpasse sig nutidens krav til drift af diakonalt arbejde. Men det er ikke af misforstået troskab mod sit ophav, at der er sammenfald mellem Alfred Th. s værdigrundlag og Samvirkende Menighedsplejers idémæssige grundlag den dag i dag. Det hænger sammen med, at Alfred Th. har formuleret værdierne så almengyldigt, at de til enhver tid kan tilpasses samfundets udvikling og dermed tidens behov for afhjælpning af social nød. 17

18 Landet rundt idéen op, men vi ved, at man holdt diakonidag i bl.a. Nørremarkskirken i Vejle, Hirtshals, Hvam-Hvilsom, Houlkær kirke i Viborg, Snoldelev-Tune og Emmauskirken på Frederiksberg. Der er ved at blive oprettet en dialog-side på diakonidagens hjemmeside, og her hører vi gerne fra jer om erfaringer med og gode idéer til Diakoniens Dag. I øjeblikket arbejder udvalget, der p.t. består af personer fra Samvirkende Menighedsplejer, Diakonissestiftelsen, Institut for Diakoni DIAKONIENS DAG Samvirkende Menighedsplejer har taget initiativ til en ny, landsdækkende mulighed for at profilere diakonien i sognene. I et udvalg med medlemmer fra flere diakonale organisationer og skoler, repræsenterende Dansk Diakoniråd, har man udarbejdet idémateriale til en årlig Diakoniens Dag første søndag i februar, med idéer til gudstjeneste og samvær og med diakonien sat i centrum. Den første Diakoniens Dag blev afholdt fastelavns søndag i år, 6. februar. Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange sogne der tog og Sjælesorg, Diakonhøjskolen og diakonipræsten fra Viborg stift, med at udarbejde idémateriale til næste Diakoniens Dag, der bliver 5. februar 2006, sidste søndag i Helligtrekonger. Hvis man ønsker en folder om Diakoniens Dag tilsendt, kan man henvende sig til Samvirkende Menighedsplejer. FRIVILLIGE PÅ PLEJECENTRE Københavns kommune har rettet henvendelse til bl.a. Samvirkende Menighedsplejer for at få en aftale om, at menighedsplejerne søger at rekruttere frivillige til besøgstjenester på de københavnske plejehjem, der er interesserede. Vort krav til kommunen er, at de frivillige skal organiseres ikke af kommunen, men af sognenes menighedsplejer i samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer, og at besøgsordningen ikke må begrunde nedskæringer i antallet af ansatte på plejehjemmene. Vi har selv iværksat et projekt kaldet Tid til venskab om dette emne, hvor vi allerede har henvendt os til de plejehjem, vi samarbejer med. Vi håber, at der kommer aftaler i stand med plejehjem i mange kommuner i landet. Vi modtager gerne henvendelse fra menighedsplejer, fra København og fra alle steder i landet, der ønsker at vide mere om ordningen. Læs på vores hjemmeside mere om ordningen og om det materiale, vi har udgivet som inspiration til en sådan besøgsordning. 18

19 LÆNGE LEVE LIVET Længe leve livet er et hæfte til samtale - både om hverdagen og om dåben. Hæftet er forfattet af Hanne Storebjerg i Hensigten med hæftet er at styrke fællesskabet ved at sætte ord på nogle af de følelser, som opstår, når vi får børn, og når vi ser småbørn vokse op. Citater fra hæftet: Mange forældre overraskes af, at de ikke kan overholde de aftaler om at dele arbejdet, som de indgik ved fødslen... I dåben fortælles det også, at den nyfødte må finde en plads i den nye familie, og gennem dåben bliver begivenheden fejret både i menighedens fællesskab og i familiens fællesskab... Hæftet indeholder fire oplæg til samtaler om småbørn og parforhold, dåb og evangelium. Det er meget velegnet til anvendelse de steder, hvor der kunne tænkes at komme dåbsforældre-kontakter i gang. Biskopperne har taget initiativ til, at dette opprioriteres i sognearbejdet. Derfor ville vi gerne, om nogle præster og menigheder kunne tænke sig at prøve materialet af og vende tilbage med ros og ris for på den måde at være med i et pilotprojekt med henblik på videre udvikling af hæftet. Det er ikke afgørende, i hvilken sammenhæng man bruger hæftet. Nogle prøver det af i forbindelse med fællesspisning. Andre laver en studiekreds med fire samtaleaftner, og andre igen blander småbørnsfamilier og dåbsfamilier, for at der kan udveksles erfaringer mellem dem. I hvilken sammenhæng samtaler finder sted, må tilpasses de lokale forhold og behov. Det afgørende er at få at vide, hvad der er godt i hæftet, hvad der mangler og hvad der ikke kan bruges. Vi håber meget, at nogle synes, det kunne være sjovt og spændende at være med. Længe leve livet er udgivet af Samvirkende Menighedsplejer og koster 98,00 kr. Nogle siger, det er lidt dyrt. Dertil må vi svare, at hæftet er meget fint og indbydende. Det fås ved henvendelse til Samvirkende Menighedsplejer, tlf , og kontakt vedr. projektet rettes til konsulenterne Hanne Storebjerg eller Lise-Lotte Nielsen (se s.2). BØRN-ÆLDRE BESØGSTJENESTE Der begynder nu at vise sig interesse for dette projekt, som Samvirkende Menighedsplejer satte i gang i 2004 og som fortsætter i år. Der er interesse for projektet i sogne vidt forskellige steder i landet (bl.a. Thisted, Aaby, Tørring, Næstved og Holeby). Vi ser en oplagt mulighed for, at børn-ældre besøgstjenesten kan være en måde, hvorpå man følger op på sognenes minikonfirmandundervisning. Interesserede friske ældre kan mødes med børnene nogle gange i sognegården som basis for, at en besøgsordning derefter kan komme i gang. Vi håber, at ordningen kan blive til glæde for ensomme børn, der trænger til mere voksenkontakt. Interesserede kan ringe og høre nærmere om ordningen hos konsulenterne Lise-Lotte Nielsen, Jens Bilberg eller Hanne Storebjerg (se s. 2). KIRKENS GENBRUG Der har været to butiksåbninger i Kirkens Genbrug i april måned. Først d. 21. april, da butikken i Hjørring åbnede i nye lokaler efter branden, der raserede butikken midt i januar. Og dernæst d. 25. april, da butik nr. 31 åbnede i Randers. Vi glæder os over, at der er kommet god vækst i oprettelsen af butikker også i Jylland, og vi ønsker jer held og lykke med genbrugsarbejdet både i Hjørring og i Randers. 19

20 Det autentiske møde Danske Diakonidage 2005 arrangeret af Dansk Diakoniråd Hotel Nyborg Strand den 16.november kl november kl Diakonidagene koncentrerer sig om mødet mellem mennesker - noget helt centralt i det diakonale arbejde. Arrangementet er åbent for alle interesserede. Find et udførligt program, med pris, og hvordan man tilmelder sig, på vores hjemmeside (under Aktuel og Aktuelle kurser ). Fra programmet kan nævnes: 16. NOVEMBER Det autentiske møde - mødet mellem jeg og du Oplæg ved filosof Jørgen Husted Diakoniens fædre og mødre Et historisk rids over nogle af dansk diakonis grundlæggere, som kan perspektivere dagens diakonale arbejde. Hvilken kontekst og hvilke tanker blev vore organisationer skabt i, og hvordan kan det inspirere os til at videreudvikle et nutidigt diakonalt arbejde? Oplæg ved Hans Raun Iversen. En nutidig skildring af det autentiske møde Oplæg og filmklip ved Johannes H. Christensen, sognepræst og filmanmelder. 17. NOVEMBER Morgensang og andagt En diakonal kompetencemodel Hvad forstår vi ved diakoniens faglighed og kompetence? Hvordan kan diakoniens kompetence beskrives - i organisationen - lokalt - individuelt? Oplæg og workshops ved Conny Hjelm: En diakonal kompetencemodel. Opsamling af workshops og sammenfatning til en konkret kompetencemodel. Om at blive som børn - - materiale til børnegudstjenester Ved en inspirationsdag i Tune 18. maj, hvor børn var temaet, præsenterede Samvirkende Menighedsplejer et nyt materiale om børnegudstjenester, Om at blive som børn, udgivet af Unitas forlag. Bogen, der er redigeret af Hanne Storebjerg, kan bestilles hos Unitas forlag (tlf ) og koster 128 kr. 20 Bogen er skrevet ud fra en diakonal synsvinkel og tager udgangspunkt i den kendsgerning, at mange børn i vore dage er ensomme. Bogen indeholder materiale og prædikener til 13 børnegudstjenester, tilrettelagt af sognepræsterne Karen Elise Nabe-Nielsen, Snoldelev-Tune, Connie B. Beier, Glumsø-Bavelse, Inge Bastkær Rasmussen, Stenløse-Veksø (provst), Fritze Steiner-Johnsen, Fåborg, og Bente Rosenkrants, Agerbæk. Bidragyderne har taget udgangspunkt i årets mange kirkelige mærkedage og begivenheder, for på den måde at give et nuanceret billede af børnegudstjenesten.

21 Samvirkende Menighedsplejers Hjemmeside og Nyhedsservice Hjemmesiden bliver i stigende grad det medie, hvor vi i Samvirkende Menighedsplejer præsenterer vore kurser og andre tiltag. Somme tider bliver kurser arrangeret så hurtigt, at vi kun når at præsentere dem på hjemmesiden. Vi har ikke i sinde at nedlægge bladet Sammen, men de store udgifter til trykning og distribution kan tvinge os til at foretage besparelser på bladet. Derfor vil vi gerne opfordre jer til at benytte vores hjemmeside mere. En god måde at blive mindet om hjemmesiden på er at være tilmeldt hjemmesidens Nyhedsservice. Når man har klikket sig ind på hjemmesiden så klik på overskriften Interaktivt og derefter på Nyhedsservice. Så dukker der en side op, hvor man kan tilmelde sig med navn og adresse. Det koster intet at få denne service. Vi er fra Samvirkende Menighedsplejer meget glade for at kunne informere på denne direkte måde. Genudgivelse af 2 film om demens Venus Film har for Socialministeriet genudgivet 2 film af Stine Korst om demens på DVD: Er du senil, mand?, der tegner et varmt og nuanceret portræt af fire ældre med demens og deres pårørende, og Menneskelige værdier - om frivillighed i demensomsorgen, der er et oplysnings- og debatoplæg om samspillet mellem den frivillige og den offentlige verden i forhold til demensramte og deres pårørende. Sidstnævnte film, hvor Samvirkende Menighedsplejers aflastningstjeneste medvirker, modtog i 2002 guldpri- sen i MCA Awards for bedste undervisningsfilm. Filmene, der også stadig kan købes på VHS, kan varmt anbefales til kurser, f.eks. for de frivillige i aflastningstjenesterne. Nærmere oplysninger om filmene fås hos Venus Film på tlf Nyt foredrag Lise-Lotte Nielsen kan kontaktes om følgende foredrag: De fem kærlighedssprog - bliv bedre til at kommunikere med din ægtefælle og dine børn. Se prisliste på Ferie med indhold 27.juni - 2.juli Ferie - for pensionister - på det dejlige feriested LISELUND i Slagelse finder sted i tiden Her er der mulighed for afslapning, hygge, samtale, fællesskab og ikke mindst dejlig, hjemmelavet mad. Der er stadig enkelte ledige pladser. 21

22 Nyt om navne LISE-LOTTE NIELSEN TILBAGE BARSELSVIKAR Lise-Lotte Nielsen På regionskontoret i Viborg er Lise-Lotte Nielsen nu tilbage. Vi har sagt farvel til Ann Vendeltorp, der på fortræffelig vis varetog opgaven som udviklingskonsulent, mens Lise-Lotte havde orlov i perioden oktober 2004 til og med marts Lise-Lotte Nielsen har været så langt borte som i Texas, USA, under sin orlov, for at være sammen med sin mand, der for tiden er udstationeret dér fra sit arbejde. Med sin sædvanlige ildhu har Lise-Lotte sat sig for at lære amerikanerne og det amerikanske kirkeliv at kende under sin orlov, og det kunne jo være, at hun har et par gode diakonale idéer med i ærmet derovre fra. Vi siger hjertelig velkommen hjem til Lise- Lotte, som allerede er ved at kaste sig ud i nogle vigtige diakonale børneprojekter. Hun tager gerne ud og giver sognene gode idéer om dåbsundervisning ud fra en sjælesørgersynsvinkel, hun medvirker gerne til oprettelse af sorggrupper for børn og voksne, og hun vil gerne kontaktes, hvis et sogn kunne tænke sig at gå i gang med børnældre besøgstjeneste. Hun vil gerne kontaktes i det hele taget om det, Samvirkende Menighedsplejer står for, også om aflastningstjeneste og frivillige på plejecentre. I regnskabsafdelingen på Valby Tingsted vikarierer Charlotte H. Olsen i øjeblikket for Anne Marie Kær Hornung, der har barselsorlov. Charlotte er godt inde i tingene, da hun tidligere har fungeret som vikar i huset. Velkommen igen til Charlotte! Mini-interview med Rie, Lisbeth og Mathilde fra Hjemmeservice På kort tid er det lykkedes Samvirkende Menighedsplejers Hjemmeservices leder Anne- Marie Grønbæk (Rie) at få en del nye kunder. Der er nu tre ansatte i firmaet. Lisbeth blev ansat fra nytår, og for nylig kom Mathilde til. Hvad arbejder de med, og hvad oplever de ude hos kunderne? Rie: Jeg laver nogle klare aftaler med kunderne, så at vi lige præcist ved, hvad vi skal gøre. Kunderne skal vide, hvad de får for pengene. Når de giver 160 kr. i timen (eller 260 kr. hvis de er under 65 år og ikke pensionister), så har kunderne også krav på, at vi gør vort arbejde godt. Lisbeth: Vi gør både rent i private hjem og hos beboere på plejehjem. Mathilde: Og vi har også nogle erhvervskunder, så vi kan lidt af hvert. Rie: Vi har kontor hos Samvirkende Menighedsplejer, så vi samarbejder med de ansatte dér. Også hos Hjemmeservice er omsorg og diakoni sat i højsædet. Kunderne er glade, når vi kommer. Og mange vil gerne have en snak, mens vi gør rent, men det er da bare hyggeligt. Kunderne skal bare passe på, at de ikke falder i støvsugerledningen. Lisbeth: Vi vil gerne hjælpe med, hvad der falder for, men forleden kom jeg til at løfte for hårdt, fordi jeg skulle bære tunge ting flere etager ned. Rie: Jeg skal give dig et lille kursus i løfteteknik. Og så skal du måske somme tider sige nej, hvis kunderne vil have dig til at gøre mere, end du kan. Men ellers er det vigtigt, at kunderne får lige den hjælp, de ønsker. 22

23 Ny sorggruppe på Valby Tingsted Et samarbejde mellem Institut for Diakoni og Sjælesorg og Samvirkende Menighedsplejer baner vej for sorggrupper på Valby Tingsted Det kan være tomt at finde sig selv igen, hvis man ved dødsfald har mistet én, man holdt af - en ægtefælle, et barn, en ven. Man kan føle sig meget alene og samtidig have brug for at tale om det menneske, man ikke har mere. Måske føler man, at man er en belastning for sine omgivelser. Hvis ens bekendtskabskreds ikke er så stor, eller man ikke vil bruge venners og familiens tålmodighed så længe, som man har brug for, kan det være en stor hjælp at komme med i en sorggruppe, sammen med ligestillede. Her kan hver enkelt tale om det menneske, man har mistet og få støtte af lederne og af de andre i gruppen. På den måde får man hjælp til selvhjælp og indlevelse, når sorgen er allerstørst, så man ikke bliver alene og isoleret med smerten. I gruppen er der tryghed og forståelse for sorgens følelser og alt det, der skal gennemleves, så sorgen ikke får konsekvenser i form af angst og depression. Sammen med Institut for Sjælesorg og Diakoni indbyder Samvirkende Menighedsplejer interesserede til at komme i en sorggruppe for efterladte. Man mødes på hverdage ca. to gange hver måned efter kl i en periode på ca. 5 måneder. Det er nødvendigt at prioritere møderne i sorggruppen højt, da deltagerne bliver betydningsfulde for hinanden. Foto: Palle Højland Ledere af gruppen er: Sygeplejerske Else Tofft, Institut for Diakoni og Sjælesorg, og plejehjemsassistent og diakon Irma Tonnesen, Samvirkende Menighedsplejer. Gruppen (på max. 6-7 personer) mødes første gang 13. september hos Samvirkende Menighedsplejer, Valby Tingsted 7, 2500 Valby. Det koster 200 kr. pr. gang at deltage. Inden man begynder i gruppen, skal man til en forsamtale. Her fortæller man om sin historie og sine forventninger, og de to ledere fortæller om deres måde at arbejde på. Så kan man sammen afgøre, om gruppen er noget for én. Alle, der deltager i sorggruppen, har tavshedspligt. Nærmere information kan fås hos Samvirkende Menighedsplejer på tlf (hjemmeside eller hos Institut for Diakoni og Sjælesorg på tlf (hjemmeside (navn, adr., tlf. nr.) til sorggruppen kan ske fra nu af til Samvirkende Menighedsplejer på ovennævnte tlf. nr. eller på it@menighedsplejer.dk. 23