Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik

Transkript

1 Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik Baggrund Allerød kommunes skolepolitik er i dag styret af Målsætning for skolevæsenet fra januar Siden januar 2002 er der sket mange forandringer i skolevæsenet. Skolerne er blevet opdelt i indskoling, mellemskole og udskoling, der er kommet elevplaner og skolerne udarbejder hvert år kvalitetsrapporter. De børn, som nu starter i skolen er født i et nyt årtusinde efter at denne målsætning er lavet. Specialundervisningen i hele landet, også i Allerød, har fået en størrelse, så man må spørge sig selv om skolens tilbud passer til børnene. Samtidigt oplever lærerne, at det er vanskeligt og tidskrævende at få hjælp til børn med særlige behov. Der går for lang og ofres mange resurser inden barnet får den nødvendige hjælp. Der er behov for at vurdere om sundhedsplejersker og psykologer er tilstrækkeligt tæt på børnene og på skolernes hverdag. Der er med andre ord mange grunde til at forny skolepolitiken I Allerød kommune. Dette skal også ses i lyset af, at folkeskolen som vi kender den, er kommet under pres. Det er blevet moderne at tage på efterskole, hvor der er mere spændende tilbud, og forældres stigende forventning om individuel behandling optager flere og flere resurser. Udviklingen inden for IT er gået stærkt. Næsten alle børn i skolen har en mobiltelefon og bærbare computere og håndholdte enheder har vundet frem. Sammensmeltningen af medier, som man talte om i 2002 er i dag en realitet. Formål Formålet med skolepolitikken er et udstikke pejlemærker for skolerne, som de operationelt kan styre efter. Samtidig skal skolepolitikken være en politisk aftale i byrådet, som både skaber stabilitet og plads til fornyelse. Skolepolitikken skal balancere et sæt af værdier med praktiske anvisninger, således at man både undgår en liste af almindeligheder og sagsorienterede beslutninger. Politikken er ment som byrådets styringsredskab i forhold til skolerne og bør vedligeholdes af de kommende skoleudvalg. Indhold Skolepolitikken skal som udgangspunkt skal stilling til følgende elementer: 1. Overordnet målsætning for skolevæsenet i Allerød kommune (Byrådets fortolkning af folkeskolens formålsparagraf, hvad gør folkeskolen speciel i Allerød kommune?) 2. Ledelse af skolevæsenet a. Skolerne som økonomisk selvstyrende enheder (beskrivelse af skolernes økonomiske styring)

2 b. Byrådets rolle c. Skolebestyrelsernes rolle d. Skoleledernes rolle e. Kvalitetsrapporter (retningslinjer for udfyldelse af kvalitetsrapporter, formål mv.) f. Profilering og samhørighed (på hvilke områder kan eller skal skolerne skille sig ud, hvad er de fælles rammer? g. Samarbejdet mellem skolerne (på hvilke områder skal skolerne dele resurser og have forpligtende samarbejde) 3. Værdigrundlag a. Vejen til læring (metoder, overordnet syn på pædagogik, hvordan indretter vi skolen så den passer til drenge og piger og reducerer behovet for specialundervisning) b. De menneskelige relationer (tolerance, respekt mv. hvordan forhindres mobning) c. Samarbejde mellem aktører(samarbejdet mellem institutioner, forældre, lærer og elever, herunder integration mellem SFO og skole, SSP samarbejdet og brobygning skolerne imellem ) 4. Sociale målsætninger a. Respekt og tolerance ( Mobning og måling heraf) b. Skoleparathed (Hvordan opnås dette for alle, Mini SFO, forældreklasser mv.) 5. Faglige målsætninger a. Styring (hvordan styres og måles de faglige målsætninger) b. Politiske målsætninger (dette kan være ekstra idræt, obligatorisk førstehjælp, fokus på kreative fag mv.) c. Timenormeringer (hvor mange timer skal skolerne udbyde i hvert fag (interval). Målsætninger for gennemførsel af undervisningen) d. Fagudbud (Hvilke valgfag skal som minimum tilbydes? Skal alle skole tilbyde fransk mv.) 6. Undervisningsmetoder a. Klassen (hvordan sker klassedannelsen, hvor mange må der være i en klasse, hvornår kan klasser opsplittes osv.? Undervisning på tværs af klasser. Anvendelse af

3 gruppearbejde) b. Undervisningsdifferentiering (hvordan håndteres folkeskolelovens krav om undervisningsdifferentiering, mulighed for niveaudeling mv.) c. Undervisningsmateriale (holdninger til fornyelse af undervisningsmateriale, anvendelse af bøger, kopier og andre medier) d. Anvendelse af IT i undervisningen e. Skemalægning (Hvad betyder det fleksible skema? Kan man blande undervisning med fritidsordninger (heldagsskole)? Lektielæsning. Fordeling mellem kreative og boglige fag. Hvor skal konfirmationsforberedelsen lægges?) f. Ekskursioner og lejrskoler (holdning til lejrskoler og undervisning uden for skolen) 7. De fysiske rammer 8. Skolemad 9. Evaluering a. Børnenes arbejdsmiljø (hvor meget plads skal børnene have, krav til udluftning, møbler, belysning og støjforhold) b. Afstand til undervisningslokaler. (Hvor langt kan der være til undervisningsfaciliteter (fx idræt) før der skal stilles bus til rådighed? ) c. Skolen som kulturcenter (anvendelse af skolens lokaler af andre instanser, kommunale som private) a. Frokost, skolebod, kantine og madpakker b. Slik, snack og Sodavand a. Elevplaner (hvordan udfyldes de og hvordan anvendes de? Kommunens fortolkning af bekendtgørelsen på området) b. Karaktergivning (fra hvilken klasse, i hvilke fag og med hvilket formål) c. Eksaminer 10. Specialundervisningen a. Indhold (Hvem skal tilbydes og efter hvilke kriterier. Hvilke alternativer er der til specialundervisning?)

4 b. Organisering (hvordan organiseres specialundervisningen?) c. Rummelighed (hvad menes med rummelighed og hvor går grænserne?) 11. Skoleparathed a. Børn med dårlige danskkundskaber (Tilbud om ekstra danskundervisning jf. folkeskoleloven) b. Tidspunkt for skolestart (vurdering af modenhed i samarbejde med forældre mv.) c. Samarbejde med børnehaver og skolefritidsordning 12. Forældrekontakten a. Kommunikation (hvordan sker kommunikationen mellem skolen og hjemmet, herunder anvendelse af IT som forældreintra og sms tjenester) b. Forældremøder og skole-hjem samtaler (antal, indhold og tilrettelæggelse) c. Klasselærerens rolle d. Klasseråd 13. Lærerkræfterne a. Ansættelsespolitik (fagfordeling, krav til ikke faglærte lærer) b. Anvendelse af vikarer c. Efteruddannelse d. De selvstyrende teams e. Deling af lærerkræfter på tværs af skoler og teams. f. Anvendelse af fagkonsulenter g. Rekruttering af fastholdelse 14. Skolefritidsordningen a. Målsætning b. Samarbejde med skolen c. Samarbejde med forældre d. Ankomst og afhentning

5 e. Åbningstider f. Udslusning til fritidsklub Den detaljerede specifikation af indholdet skal ikke ses som et forsøg på at detailstyre skolerne. For mange af punkterne kan politikken være, at det fastlægges af skolerne. Proces og implementering Kommissoriet forslås vedtaget på mødet i august. I efteråret giver de politiske partier deres bud til punkterne. Nogle punkter kan endda vedtages som midlertidige retningslinjer indtil politikken er fastlagt. I marts 2010 kommer skolebestyrelserne med deres bud på en skolepolitik og i april holder kommunalbestyrelsen forårsmøde med skolepolitikken som emne. Der skal nedsættes skolepaneler af forælder og skolerepræsentanter, som kan følge deltage i den nødvendige dialog for at følge skolepolitikken til dørs og der skal søges kontakt med forskningsinstitutioner, således politikken bliver baseret på den nyeste viden. Der træffes beslutning om skolepolitikken på byrådsmødet i april, som herefter kommer til høring og vedtages på mødet i maj for at træde i kraft 1. August 2010.