Redegørelse. Sandru Surendran, 2.x Historieopgave til d. 20/ Nakskov Gymnasium & HF. Enevælden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse. Sandru Surendran, 2.x Historieopgave til d. 20/ Nakskov Gymnasium & HF. Enevælden"

Transkript

1 Redegørelse Enevælden Siden 1625 havde kongen af Danmark ført Danmark i krig utallige gange indtil Dette havde medført stor gæld, da hæren og flåden brugte mange penge. Dette medførte at befolkningen var massivt beskattet. Frederik III, konge af Danmark i 1660, så det nødvendigt at gøre noget ved den økonomiske krise. I tider før 1660 var danske konger forpligtiget til at underskrive en håndfæstning med adelen og rigsrådet, hvilket betød at kongen havde magten sammen med de to instanser. 1 Frederik III var vellidt, hvilket gav ham støtte fra de gejstlige og de borgerlige. Han indkaldte til et stænderforsamling, og de skulle finde ud af hvordan de kunne indtjene flere skattepenge, hvor det stadig var overkommeligt for befolkningen. De ikke adelige forslog, at de adelige skulle fratages deres skattefrihed, hvilket de adelige afslog. Derefter ville de ikke- adelige gøre tronen arvelig, hvilket ville fjerne de adeliges indflydelse. Det lykkedes kongen, at tvinge accepten af de adeliges, til at kassere den nuværende forfatning, med den tilhørende håndfæstning. 2 Det krævede dog, at han endda blev nødt til at lukke byportene i København, for at holde de adelige inde. Kongemagten blev gjort arvelig d. 13. oktober 1660, under en ceremoni i København. 3 Frederik III udarbejdede et dokument kaldet enevoldsarveregeringsakten, som de tre stænderrepræsentanter skulle underskrive. Han fik det gjort på smart vis, hvilket medfulgte at der ingen opposition var, da de ikke kunne skabe nogen modstand, da han sendte dokumenterne til dem enkeltvis, i stedet for en stænderforsamling. De skrev under på at hvorledes Regeringen herefter skal anstilles. 4 Kongen havde nu fri hænder til, at skabe det forfatningssystem han lystede. Peder Schumacher, som var hans sekretær, skrev Kongeloven. 5 Han havde nu retten til at lave de 1 Kühle, Ebbe Danmark Historie og samfund 1994, s Ibid., s Frederiksen, Peter Grundbog til Danmarkshistorien 2006, s Kühle, Ebbe Danmark Historie og samfund 1994, s En beskrivelse af kongens magt. Den sagde blandt andet. at kongen kun var under Gud. 1

2 love han ville, og udskrive de skatter han ville, osv. De eneste kriterier der var, var at han ikke måtte dele riget, nedlægge den lutherske kirke og ophæve Kongeloven. Det var starten på enevælden, hvor den danske konge havde al magt. Mange lande i Europa havde dengang en enevældig konge, men Danmark var det eneste land med en lov der styrede det. 6 Med den magt kongen nu havde, fratog han de adeliges skattefrihed, og gjorde titlen som adelig mere tilgængelig. Nu kunne kongen bestemme hvorvidt man var adelig, så det var ikke længere kun personer der var født adelige, der var det. Man var også adelig, hvis man ejede tilstrækkeligt tønder land. 7 Det nye system som administrationen forgik på, var opbygget af kollegier. 8 Kongen bestemte alle embedsmænd i kollegierne og instanserne under. Han bestemte hvem der skulle styre kollegierne, alle personer hos myndighederne i byer. Før enevælden var borgmester og byråd bestemt af indbyggerne. Selv sognepræsterne helt ned til landsbyerne. Så det gav kongen et godt overblik af hvad der forgik overalt i landet. Men valget af de forskellige embedsmænd blev af kongen valgt på baggrund af kvalifikationer, og ikke på rang. På den måde blev samfundets opbygning ændret. 9 Kongen betalte statsgælden, ved at sælge krongodset til kreditorer. Men der forsvandt en del indtægter, hvilket medførte beslutningen om at kræve skat for landbruget, i omfang der passede til det enkelte landbrugs kvalitet. 10 Økonomien faldt i hele Europa, hvilket medførte nedgang for landbruget i Danmark, som så påvirkede godsejernes under hovedgårdens ret til skattefrihed, hvilket blev indført igen. Så for at gøre bod på betalingen af skat, blev hoveriet øget. 11 Dette medførte også stavnsbåndet. 12 Der blev så indført importforbud, for at gøre Danmark selvforsynende. Varer bragt til Danmark vie trekantshandlen var også en faktor i det. 13 Dette er kaldet merkantilisme. 6 Frederiksen, Peter Grundbog til Danmarkshistorien 2006, s Ibid. S Datidens ministerier. 9 Kühle, Ebbe Danmark Historie og samfund s Frederiksen, Peter Grundbog til Danmarkshistorien 2006, s Hoveri var bøndernes betaling til godsejeren for at dyrke på hans gods. 12 Stavnsbånd betød at man ikke måtte forlade sit distrikt, og var tvunget til arbejde på sit landbrug. 13 Trekantshandlen er handelsvejene mellem Europa, Afrika, og Vestindien 2

3 Landboreformerne Der blev indført markante ændringer i landbruget i perioden mellem 1760 og For i 1750 steg befolkningstallet Europa over. Dette medfulgte en større efterspørgsel på korn, derfor ville regeringen, godsejerne og mange bønder i Danmark effektivisere landbruget. Disse mennesker debatterede så hvordan det skulle ske. Det medfulgte så disse ændringer, kaldet landboreformerne. 14 Disse reformer havde til formål at øge kvaliteten på det danske landbrug, hvilket ville øge indtjeningen hos bondestanden, hvilket ville gøre den betalte skat til kongen endnu større. Dette ville skabe økonomisk vækst i Danmark. 15 Reformen med størst betydning var i særdeleshed også afgørende. Hvor hver bonde havde agerstrimler af de forskellige marker, skulle alle nu have samlede marker. 16 Så blev den enkelte bondes land mere koncentreret, så bonden kunne nemmere fokusere på sit eget, hvorimod han skulle rundt til at de smalle agerstrimler rundt omkring. De begyndte at bruge trevangs- metoden. 17 Gårde blev flyttet ud til bondens mark om nødvendigt, blot for at bonden skulle være tæt på jorden. Men denne reform blev først indført Den kom med den lov, at hvis blot en bonde ønskede en omlægning af landsbyen, skulle det ske. I løbet af de næste 25 år, var 96 % af al jord omlagt. 18 Men det var blot en af mange reformer under perioden. Der blev i 1786 nedsat en kommission, som havde til formål at undersøge landbruget for punkter der skulle forbedres eller ændres var året hvor godsejernes afstraffelse af bønderne blev forbudt, for de brugte redskaber som træhest og halsjern. Dernæst kom ophævelsen af det notoriske stavnsbånd, som fra 1733 til 1788 forbød bønder at forlade deres jord. Men bønderne fik alligevel for travlt med deres gård for at gå ud Frederiksen, Peter Grundbog til Danmarkshistorien 2006, s Engberg, Jens Historien om Danmark Agerstrimler er linjer af markerne som var den enkeltes bonde. 17 En vang til landbrug, en til dyr og der græsning og den sidste til brak. 18 Frederiksen, Peter Grundbog til Danmarkshistorien 2006, s Ibid., s

4 Hoveriet handlede den næste mere omfattende reform om. 20 Hoveriet var i realiteten nytteløs. Når godsejerne beordrede bonden til at komme og hjælpe ham i uplanlagte tidspunkter, var bonden ikke i stand til at kunne planlægge hans arbejder med hans egen jord. Dette var så en forringelse af hans jord, og godsejerens jord blev også forringet når han hoverede. For bonden havde ikke motivationen til at udføre et fyldestgørende arbejde. Så dette hjalp hverken godsejeren eller bonden. Så i 1791 og 1799 blev der indført to love omkring hoveriet, hvilket betød at godsejerne og bønderne skulle indgå en skriftlige aftale, hvor det var forudbestemt i hvor stor en grad bonden var tvunget til hoveri. Dette var grunden til at utilfredsheden med landboreformerne blev øget. For nu kunne godsejerne i princippet bibeholder den store mængde hoveri. Derfor begyndte mange fæstebønder at købe deres egen gård. Pengene fra salget, brugte godsejerne til at leje arbejdskraft, og bonden kunne tjene mange penge på deres egen gård. 21 Staten satte endda kapital til rådighed, som bønderne kunne låne til køb af gård. I 1818 satte en midlertidig krise en stopper for reformerne, og der var 60 % af bønderne nu selvejende. 22 Dette var skyld i en omrykning af klasser. Nu var mange af fæstebønderne blevet gårdejere hvilket gav dem en højere rang. Nu stod landarbejderne og husmændene alene, hvor bønderne før var en del af dem. De havde før bedre vilkår, for inden den omfattende udskiftning, havde de fællesjorden til at have deres dyr på, men disse var fordelt ud nu. Husmændene måtte arbejde som landarbejder for at få råd til det hele, og det betød så at de faktisk arbejdede for de tidligere fæstebønder, som nu var blevet gårdejere. Afstraffelsen af dem indgik ikke i reformen der forbød dette, og hoveriet skulle de stadigvæk yde Bøndernes betaling til godsejerne for at dyrke på deres gård. 21 Engberg, Jens Historien om Danmark 1984, s Frederiksen, Peter Grundbog til Danmarkshistorien 2006, s Engberg, Jens Historien om Danmark 1984, s

5 Analyse Samtid Udskiftning og velstand i Vollerslev (1773) Beretningen er skrevet af J. Holmgaard, som var historiker. Han skrev forskellige beretninger om dengang i indberetningen kaldet Indberetninger om kornavlen i Danmark. (1778). Den blev skrevet for at kunne skabe et billede om hvordan steder som Vollerslev klarede sig under landboreformerne. På den måde kunne Landbokommisionen opdage bedre opdyrkningsmetoder. Da kilden blev skrevet i 1778, var det embedsmænd som undersøgte forholdene. Her i kilden er det så Vollerslev i 1773 Hvad beretningen om Vollerslev fortæller os, er at en bonde hvis gård brændte ned, blev af en greve flyttet ud på et overdrev omkring Vollerslev, hvor der blev bygget en ny gård til ham. Han starter med at være utilfreds med den nye forfatning, men efter 4 år viser det sig at det kun er ham godt. Han opdager at han har det meget nemmere, i forhold til hvordan det var før. Problemstillingen er at bestemme hvorvidt de nye reformer gjorde noget godt, og her kan man se at det gjorde det. Der står også at 3 andre gårde også flyttede ud. Dette udtrykkes klart i det at der skrives at det går bedre end hvad det gør i landsbyen. Som sagt var beretningen skrevet for at staten og godsejere kunne danne sig et billede af reformernes virkning, her med fokus på udskiftningen og dens effekt på kornhøstningen. Men dog så er problemstillingen besvaret af folk i administrationen, og ikke bønder, hvor bønder nok var i den bedste stand til at vurdere hvor godt det gik dem. Dem der skrev kilden, kunne derfor have en tendens til at skrive som de gjorde. Dog selvom at der kunne være en tendens til at skrive for statens fordel, er den troværdig på nogle punkter. Den er nemlig en 1. håndskilde da det er administrationens egen beretning, og de skriver den også. Det er også en primærkilde. Chr. Reventlows tale på Frederiksborg slot (1788) Dette er en nedskrivelse af en tale, fremført af Christian Reventlow på Frederiksborg Slot, København. Han holdte den for de nye bønder, dvs. dem der var påvirket af reformerne, i 5

6 1788. Da det var en tale, har han nødvendigvis ikke skrevet den selv, men det var hans meninger der er nedskrevet. Det han siger, er at reformerne vil gøre landet frugtbart. Folk vil blive rigere og klogere. Skolerne og landbruget vil blive forbedret. Skabe motivation til at søge lykke, og dem der har brug for hjælp vil få hjælp. Problemstillingen her er hvordan godsejere og kongens mænd så på reformerne. Her er konklusionen så, at det ville gøre landet frugtbart. Det han gør, er at han nævner en masse ting som vil ændres til det bedre. Der må være en tendens, da han som godsejere talte godt om hvad han selv ønske, da det også var et dokument om hvad der ville ske i fremtiden hvis reformerne holdte. Som en kilde til hvad godsejere og kongens mænd tænkte om landboreformerne, er det en 1.håndskilde, da det er en godsejer selv der har fremført den. Det er også den første kilde, derfor en primær kilde. Så derfor er den troværdig. Selvejerbrev (o ) Kilden er en købekontrakt til en fæstebonde, som skulle købe en gård. Afsenderen her må være sælgeren, som her en godsejer. Kilden er et dokument, som beskriver forholdene under salget, herunder skatter, pris osv. Den er højst sandsynligt blevet skrevet engang i starten af tallet, men der står intet om det i kilden. Men det har handlet om en gård, i nærheden af Vordingborg, så godsejeren må nok have haft skrevet den der. Af forhold i købekontrakten står der eksempelvis, at køberen, Jens Henriksen, nu skal betale skatten der følger med gården, hartkornet osv. Han skal også selv stå for forsikringen, og der står om priser til udflytningshjælp og betalingen af lånet. Problemstillingen til kilden er, at få en forståelse af hvordan det var for en fæstebonde at blive selvejer. Man kan konkludere at Jens Henriksen blev rimeligt afkrævet, og det lader til, at der ingen uretfærdig forgik. Det kan man se, da bonden bliver omtalt med værdighed, og der ingen strenge krav er. 6

7 Modtageren her er den kommende selvejer, og er lavet for at få orden i de skriftlige formaliteter, så kravene ikke er forgængelige, og er bestemte. Så der er ingen tendens, da dette dokument også skulle accepteres af bonden, som er modparten. Det er en 1. håndskilde til en forståelse af fæstebondens forhold i et køb af en gård. Det er nødvendigvis ikke en primærkilde, men kan behandles sådan. Manglen af tendens, og dens troværdighed, gør kilden til meget troværdig. Forordningen om stavnsbåndets løsning fra godserne for bondestandens mandkøn i Danmark Det er dokument der en nedskreven lov om reglerne for frit ophold uden for distriktet og militærtjeneste. Afsenderen er her staten, der skulle nedskrive reglerne for hvordan bønderne nu skulle forholde sig, efter at stavnsbåndet ville løsne sig pr. 1. januar Der står de forskellige aldersgrænser hvor man var tvunget til enten at blive i militærets distrikt. Dem mellem 14 og 36 skulle blive på godset. Men dem udover blev frigivet efter en mindre eller ingen tids periode. Derudover står der også den 8 år lange tjenestetid ikke nu var strengt krævet af alle mænd, men man kunne godt komme udenom det med sygdom, eller dødsfald der betød at man skulle overtage familiens gård eksempelvis. Vi kan af denne kilde få en forståelse af hvordan reglerne var efter stavnsbåndet, og man kan konkludere at reglerne stadig ikke ligne dem vi har i dag, men godsejernes og militærets greb om bønderne var nu løsnet, især med reglerne om hvorvidt man måtte bevæge sig frit i landet. Modtageren her er alle i Danmark, især bønderne, godsejerne og militæret. Man skulle nu følge de nye regler, da dette havde til hensigt at skabe mere produktion. Da staten stadig skulle have til fordel, at bønderne var bestemt over, er loven lavet til statens fordel. Det er en 1. håndskilde, og en primær kilde til løsningen af stavnsbåndet. 7

8 Udskiftning i Øster Stillinge Det er to korte der illustrerer en landsbys fordeling af jorder og gårde, før og efter udskiftningen. Afsenderen her er en nogen der var i stand til at danne et kort dengang. Det første billede blev tegnet i 1769 og det efter udskiftningen er fra 1805, Det blev tegnet for at kunne danne et billede af hvordan gårdene og dens marker lå. Man kan i det første billede se at den angivne gårds marker ligger spredt over alle åsene med jordlodder. Men efter udskiftningen er alle 122 lodder samlet i en stor mark. Problemstillingen med denne kilde er at kunne se hvad udskiftningen gjorde ved den enkelte gård, og her er det godt illustreret at lodderne blev til en stor mark. Her er modtageren enhver person, da det blot skal illustrere hvad udskiftningen gjorde ved gårdene. Derfor er der ingen tendens, men det kunne være at kortene er fejlagtigt tegnet, hvis enten bønderne eller staten ville give folk en forkert forståelse af hvad udskiftningen gjorde. Det er begge 1. håndskilder, da de blev tegnet da gårdene og markerne lå sådan, og primær, hvilket gør kilder troværdig. Eftertid Dansk Guldalder eller (1973) Denne kilde er skrevet af Jens Engberg, som en historiker fra den nyere tid, nemmere bestemt 1973 blev denne kilder skrevet. Den formidler landboreformens effekt på klasserne i samfundets opbygning, og den lægger isæt vægt på husmændenes stilling i samfundet og livsvilkår. Den starter med at beskrive forholdene for godsejernes, bøndernes og husmændenes livsvilkår inden reformerne. Derefter grundlaget for beslutningen om reformerne og derefter de forskellige stillingers livsvilkår efter reformerne med en vægt lagt på husmændene. Problemstillingen her er hvordan reformerne påvirkede samfundets opbygning, og konklusionen er at der blev skabt en middelklasse der skulle skubbe overklassen højere op, og underklassen længere ned. 8

9 Modtageren er her alle der ønsker en forståelse af reformers følger. For kilden er skrevet som en formidling af reformernes påvirkning af samfundet. Men der en tendens, men til begge sider. Han kalder på et tidspunkt reformerne for geniale, men selv samme reformer siger han er skylden til at husmændene har det så dårligt, som han i kilden lader til at have meget sympati til. Selvom der er en tendens hvilket kunne gøre en kilde utroværdig, er den på begge sider. Derudover så selvom at det en sekundær og 2. håndskilde, lader det til at afsenderen bruger 1. håndskilder som dokumentation, f.eks. sange og citater, altså er kilden en fremstilling. Dette gør kilden meget troværdig. Konjunkturer og Afgifter (1980) Afsenderen her er Thorkild Kjærgaard. Han er en nutidig historiker. Den er skrevet for at oplysne sandheden om bønderne ikke var dovne og dårlige bønder, men indfæstningen med det tilhørende hoveri, opslugte deres ellers gode drift. Kilden er en beretning skrevet i Kilden fortæller at fæstebønderne før reformerne ikke var dovne, og de opdyrkede meget, men fæstningen stoppede deres opdrift. Men da reformerne kom, var der ikke nogen stopper for dem længere, og deres dyrkning virkede nu god. De var ikke dovne som man sagde før, men konjunkturerne der kom efter reformerne gav dem en økonomisk fordel, da de også var selvejende. Problemstillingen er her hvorvidt bønderne egentlig var arbejdsomme før reformerne og ikke dovne som før nævnt, og om det var konjunkturerne der skabte deres økonomiske fremgang. Her kan man så konkludere ud fra kilden, at det var sandt, og reformerne gav dem økonomisk frihed. Modtagerne her er folk der troede at bønderne var dovne grundet af hoveri og fæstning. For kildens hensigt er at overbevise folk om at de ikke var sådan, og de bare fik økonomisk frihed efter reformerne. Tendensen her er historikerens alternativitet. Han vil modbevise andre historikers teori om bøndernes dårlige økonomi. 9

10 Dette er en fremstilling, afsenderen bruger 1. håndskilder til at argumentere for hans egen påstand, men det er sekundær og 2. håndskilde. Denne er ikke troværdig, af disse grunde og på grund af tendensen der er i at han vil modbevise andre historikere. Stavnsbaandsløsning og Landboreformerne (1888) Afsenderen her er en nationaløkonom ved navn Falbe Hansen. Den er fra eftertiden, nærmere bestemt 1888, og skulle i form som en doktordisputats forklare hvordan reformens indføring påvirkede samfundets opbygning. I grove træk skriver han om reformernes fordel i konjunkturerne dengang. Derudover også gårdmændene som nu tjente godt, da kornpriserne var høje. Så derfor var grunden til deres fremgang også prisstigningerne, ikke kun reformerne. De påvirkede både bønderne og godsejerne godt. På grund af hoveriet var dårlig for begge parter, kom reformerne, og udskiftningen skete. Det betød at bønderne have økonomisk fremgang, hvilket jo betød fremgang for godsejerne. Hensigtsmæssigt er kilden til folk der skulle bedømme Falbes værdighed til at blive doktor. Men den kunne være til alle, som ønskede en forståelse af reformernes påvirkning af samfundet, med vægt på historie og nationaløkonomien. Som nationaløkonom var han interesseret i hvordan man kunne rette på det aktuelle forfald i dansk økonomi da han skrev det. Så han har muligvis frembragt emner omkring økonomien dengang der skulle underbygge hans idé for at løse forfaldet. Han mente måske selv at måden de løste det dengang med de reformer er vejen frem til det aktuelle problem. Kilden er brugbar til undersøgelse af hvad der kunne løse et økonomisk forfald, da han var økonom og vidste højst sandsynligt hvad han snakkede om, og han modtog en grad som doktor ud fra denne kilde, hvilket gør den troværdig. Dog selvom den er sekundær og en 2. håndskilde. 10

11 Diskussion Der er en vis splittelse i mellem vurdering af reformerne. Som et eksempel så var der delte meninger omkring udskiftningen. Den samtidige kilde Udskiftning og velstand i Vollerslev hvor Landbokommisionen skulle forklare hvordan udskiftningen påvirkede en gård, bliver der fortalt at gårdmanden i starten var meget skeptisk omkring at skulle flytte sin gård. Men efter 4 år, fandt han ud af det var til hans eget bedste. En ko gav nu så meget mælk, som 20 køer havde gjort før udskiftningen. Dette skyldes at han havde lettere ved at komme rundt til de forskellige marker, og brakken kom ham til fordel. Dette gode syn på udskiftningen og reformerne delte Reventlow. Som Landbokommisionen var en instans inde for staten, var han en politiker, som stod bag reformerne. Så man kunne ane en tendens til at skulle snakke godt om statens værk, herunder også snakke godsejernes sag, da udskiftningen til særdeleshed også var en fordel for godsejerne. Men så kan man så i kilden af Jens Engberg kaldet Dansk Guldalder eller som er fra eftertiden, at man nu havde et andet syn på reformerne. Dog selvom han mener at reformerne var geniale, og var veltænkte, mente han at husmændene blev dårligere behandlet. Han mente at reformerne skabte en mellemklasse hvor de nu ejere af gårde stod, som skabte velstand til godsejerne, som blev skubbet højere op i klasser, men nu skulle husmændene lave det hårde arbejde, da de ikke havde pengene til at komme i middelklassen, og derfor blev underklassen som husmændene stod i trukket længere ned. Dog selvom Jens Engbergs kilde er 2. hånds og en sekundær, burde tendensen i de samtidige kilder tages i betragtning i højere grad. På samme måde var kilden Selvejerbrev, som er en kilde der skildrer en købekontrakt til en kommende gårdejer, også noget der fortalte modtageren, at gårdmændene blev retfærdigt behandlet. Køberen får nogle kriterier og krav som virker meget rimelige, så gårdmændene var her retfærdigt behandlet. Forskellen her i forhold til de andre samtidige kilder der fortæller om gårdmændenes forhold efter landboreformernes indføring, er at der ikke kunne være nogen tendens til at skrive til statens fordel. Denne kontrakt er kun gældende, og kan kun erklæres værende pålidelig hvis køberen, som er på den anden side end staten, underskriver kontrakten. Så her kan man kalde kilden for troværdig, da det også er en 1. håndskilde og da den er primær. 11

12 Et andet punkt hvor der er uenighed omkring hvordan reformerne hjalp landbruget frem, med vægt lagt på gårdmændene. Thorkild Kjærgaard mente at bønderne var meget arbejdsomme. Der var som I de andre kilder, ikke fokuseret særlig meget på alt det som udskiftningen rettede op på. Det at det gjorde landbruget nemmere og derfor mere effektivt. Kjærgaard har nærmere lagt vægt på hoveriet. Bøndernes landbrug kunne godt fungere godt, hvis bare de ikke hele tiden skulle udfører noget arbejde for godsejeren. Men reformerne fjernede jo så hoveriet, af bønder vel og mærke. Men Jens Engberg i sin kilde beskriver grundene til reformernes indføring, som værende fordi at bønderne ikke ydede særlig godt arbejde. Reformerne gav dem vilkår og muligheder til at dyrke godt landbrug. Et argument han har, er at godsejerne jo lavede disse reformer sammen med staten. For et dårligt landbrug gav godsejerne, og dermed også staten en dårlig fortjeneste. Så de lavede nogle reformer der kunne rette op deres dårlige landbrug, ergo staten og godsejerne fik en større indtægt. Her mener Jens Engberg også at konjunkturerne gav grund til, at der skulle dannes en god indtjening. En kilde, i form af en doktordisputats, skrevet af en mand ved navn Falbe, beskriver grunden til reformernes indførsel, som værende blot konjunkturer. Der var højkonjunktur, så priserne var høje, og der forgik meget handel. Så det var nu de kunne tjene godt med penge, og betale de tidligere krige. Men Thorkild Kjærgaards troværdighed falmer en smule, i lyset af at hans kilde er til for at modbevise andres teorier omkring landboreformerne. Så hans alternativitet bliver en tendens, da han giver selv til opgave, at blot at modbevise andre. Men kan dog have ret. Samtidig bruger han også 1.håndskilder som dokumentation til sin egen kilde, men den er selv sekundær og 2.hånds. Jens Engbergs kilde er derimod måske mere troværdig. Dog selvom føler empati for husmændene, kalder han også reformerne for geniale. Selvom også kilden er sekundær og 2.hånds, så bruger han 1.håndskilder som dokumentation. Falbe har i sin kilde, skrevet med en vis afvigelse fra de andre kilder. Han mener stort set slet ikke det samme som dem, hvilket giver en mistanke om noget der er forkert. Det er også en 2. håndskilde og sekundær. Men det er doktordisputats, og det i netop økonomi. Sådan et dokument er hvor en studerende skal skrive om noget personen selv har opdaget. På grund af dette dokument bliver man vurderet hvorvidt man kan være en doktor. Dette blev Falbe så, på baggrund af dette dokument. 12

13 Vurderingen Der er mange ting som spiller ind, i at skulle danne sig en holdning til hvad der virkelig skete dengang. Men med hensyn til hvorvidt landboreformerne var en god ting, er der ingen tvivl. For de kilder hvor godsejerne eller staten er afsender, beskriver dem som værende rigtig gode. Dette gør deres modsvar, Jens Engberg også. Men han påpeger så også det, at husmændene fik det rigtig skidt efterfølgende. Men grunden til at de andre kilder ikke nævner dette, er fordi de står bag disse reformer. Så de nævner selvfølgelig ikke ulemperne ved reformerne. Så derfor var reformerne gode, men husmændene kom i en dårligere situation. Dette kan jeg konkludere, med ophavssituationen og tendensen taget i betragtning. Derudover er det også det som redegørelsen fortæller mig. Hvorvidt det så var bøndernes uduelighed, deres arbejdsomhed eller konjunkturerne dengang, der fik dem indført, er så noget mere kompliceret. Jeg ville mene at Thorkild Kjærgaard i sin skrive måde, virker for opsat på at skulle modbevise andre historiker. Han er ikke enig med andre historikere, så der må anes en vis mistroværdighed. Men både Falbe og Engberg har en god troværdighed. Hvor Engberg bruger 1. håndskilder til at underbygge sin egen kilde, bliver Falbe en doktor på baggrund af hans kilde. Men dog så stemmer Engbergs kilde mere overens med hvad jeg redegjorde i den første del af denne opgave. For som historiker ser han det højst sandsynligt fra alle vinkler, hvor Falbe værende en økonom, nok skriver mere om økonomien. Dem som skulle bedømme dokumentet, ville ikke læse om at bønderne ikke var i stand til at lave et godt stykke arbejde, under datidens forhold. Så derfor vil jeg på baggrund af tendens og ophavssituation, konkludere Engbergs kilde for værende rigtig. 13

Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789

Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789 Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning og problemformulering...3 Omstændighederne optil vedtagelsen af den franske menneskerettighedserklæring..

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

9/3/2009. Det førindustrielle Danmark, ca Om mig. Om kurset

9/3/2009. Det førindustrielle Danmark, ca Om mig. Om kurset Det førindustrielle Danmark, ca. 1730-1870 Danmarks Økonomiske Historie Forelæsning 3/9-2009 Paul Sharp, paul.sharp@econ.ku.dk Om mig Cand.Polit og ph.d. i økonomi Afhandling om international økonomisk

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland,

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, Oprøret ved Kalø et rollespil om magt i middelalderen I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, bekymrede for deres fremtid og den straf, der er pålagt

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt

Læs mere

Arbejdsopgaver til reformationen, STX.

Arbejdsopgaver til reformationen, STX. Arbejdsopgaver til reformationen, Til underviseren: I det nedenstående findes opgaver om Reformationen til brug i gymnasiets historie og religionsundervisning. Opgaverne er udarbejdet af Det Nationalhistoriske

Læs mere

De enevældige konger

De enevældige konger A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins

Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins Frederik (8.) var en ganske særlig kronprins. Han var kronprins i mere end 40 år, og i hans levetid skete der mange store forandringer i Danmark.

Læs mere

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 2014 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz/godser - ulrich@dannebrog.biz 1.1 Ordet fæstebonde - at fæste betyder at knytte til eller underlægge, forpligte. Så en fæstebonde

Læs mere

TIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne

TIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne Trin: Mellemtrin og Udskoling Fag: Historie Introduktion Det er formålet med DR Skoles tidslinje, at eleverne på mellemtrin og i udskoling får generelt overblik over nogle af danmarkshistoriens væsentligste

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Livet på landet omkring

Livet på landet omkring Landbefolkningen Markarbejde Landbefolkningen bestod omkring 1700 som den havde gjort i århundreder af - gårdmandsfamilier, - husmandsfamilier, - landarbejderfamilier, - ugifte tjenestefolk, - samt de

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. NOVEMBER SETRIN LUTHERMESSE VESTER AABY KL. 16 Tekster: Fil. 1,6-11; Matth. 18,21-25

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. NOVEMBER SETRIN LUTHERMESSE VESTER AABY KL. 16 Tekster: Fil. 1,6-11; Matth. 18,21-25 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. NOVEMBER 2017 22.SETRIN LUTHERMESSE VESTER AABY KL. 16 Tekster: Fil. 1,6-11; Matth. 18,21-25 Kære Herre og Gud, det, som du vil give mig, vil jeg varm om hjertet tage imod og sige

Læs mere

Side. 1. Tavlhøjcenteret

Side. 1. Tavlhøjcenteret Side. 1 9 Tavlhøjcenteret Side. 2 Fæstebonden For de fleste slægtsforskere vil det være relevant at beskæftige sig med fæstere og de hovedgårde, som vore forfædre har været underlagt. Men hvad er det for

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Arbejdet i kulturfags fagudvalget Principperne for arbejdet:

Arbejdet i kulturfags fagudvalget Principperne for arbejdet: Arbejdet i kulturfags fagudvalget Principperne for arbejdet: Små skridt Det vi gør skal skabe succes i undervisningen (med det samme) Det skal være fagligt centralt. Kristendom, samfundsfag, historie.

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Opgave 1 Arbejdsmarkedet Brainstorm 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Det danske arbejdsmarked 1 Opgave 2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Danmark og

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

HARK OLUF. Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden.

HARK OLUF. Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden. HARK OLUF Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden. 1 Danmark for 300 år siden Det Danmark, som fandtes for 300 år siden, er meget forskelligt fra det land, vi kender

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Frihed, lighed, frivillighed

Frihed, lighed, frivillighed Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

De syv dødssynder - Elevmateriale

De syv dødssynder - Elevmateriale De syv dødssynder - Elevmateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1 Hvad er Synd? I middelalderen

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Børnebiblen præsenterer. Jesu fødsel

Børnebiblen præsenterer. Jesu fødsel Børnebiblen præsenterer Jesu fødsel Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: M. Maillot Bearbejdet af: E. Frischbutter; Sarah S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible for Children www.m1914.org

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15 Avis artikel rapport Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Afsender Side 3 Budskab Side 3 Medie Typografi Side 4-6 Medie Farver Side 7-9 Medie

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Få mere selvværd i livet

Få mere selvværd i livet En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Velkommen til Historiedystens univers

Velkommen til Historiedystens univers Velkommen til Historiedystens univers Historiedysten 2018 handler om kronprinser i danmarkshistorien. Elever på 5.-6. klassetrin skal arbejde med Frederik 6. som kronprins. Kronprins Frederik levede under

Læs mere

Synopsis. uregerlige ungdom

Synopsis. uregerlige ungdom Synopsis om den uregerlige ungdom Lavet af: xxxxxxxxxxxxxxxx Skt. Josefs skole Afleveret den 13/11-2008 Indholdsfortegnelse Problemstilling Problemformulering Analyse Perspektivering Konklusion Problemstilling

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Studie 6 Skabelsen 37

Studie 6 Skabelsen 37 Studie 6 Skabelsen 37 Åbent spørgsmål Fortæl om en gang, hvor du var fuldstændigt overbevist om, at du havde ret, men hvor det viste sig, at du tog helt fejl. Hvordan var det? Åbningshistorie En otte-årig

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Beretning 2018 Året der netop er gået har mest været præget af evaluering af K valget d og planlægning af de næste valg herunder valg til E U og

Beretning 2018 Året der netop er gået har mest været præget af evaluering af K valget d og planlægning af de næste valg herunder valg til E U og Beretning 2018 Året der netop er gået har mest været præget af evaluering af K valget d og planlægning af de næste valg herunder valg til E U og Folketing.og byråd Vi har til stadighed diskuteret fremtidens

Læs mere

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5 Arbejdsblad 27. maj 2010 A312 Indhold 1 Projektplanlægning 1 2 Samarbejdet i gruppen 3 3 Samarbejdet med vejlederne 5 1 Procesanalyse 1 Projektplanlægning I projektarbejdet har vi benyttet Google kalender

Læs mere

Grundejerforening Boelsvang

Grundejerforening Boelsvang Ekstraordinær Generalforsamling Grundejerforening Boelsvang 3 November 2010 kl. 1900 i nr. 35 Tilstede: 23 Fuldmagter: 5 Velkomst ved Formanden, Jens Bruus Jensen. Takkede Michael nr. 35 for at stille

Læs mere

Læringsforløb REFORMATIONEN

Læringsforløb REFORMATIONEN Læringsforløb Den digitale Historiebog - Læringsforløb - Reformationen 2013 Meloni Forfatter: Rene Bank Larsen Redaktør: Henning Brinckmann DTP: Tore Lübeck Fotos: Kort: Tegninger: Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

Spørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H

Spørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-208 Kontor: Ejendomme, boer og gæld SAU L 183 - Samrådsspørgsmål F-H - Tale til besvarelse af spørgsmål F-H

Læs mere

Indfødsretsprøven af 2015

Indfødsretsprøven af 2015 Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 28. november 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne fortælling er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft

Læs mere

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning Under dette delemne EU, et udemokratisk kapitalistisk projekt skal du bruge de kompetencer og færdigheder du har trænet i de andre forløb af På

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4

Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4 Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4 Spørgsmål fra husejerne og tilhørende svar fra Bestyrelsen: 2. Bestyrelsens beretning for år 2015 v/formand John Bünger Svar: Spørgsmål fra salen:

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1. Prædiken til 9.s.e.trinitatis Prædiken til 9.s.e.trinitatis 2017 Tekst: Luk.16,1-9

Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1. Prædiken til 9.s.e.trinitatis Prædiken til 9.s.e.trinitatis 2017 Tekst: Luk.16,1-9 Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 Tekst: Luk.16,1-9 Den kloge afdelingschef. Penge er godt, men venner er mere værd. Jesu brugte lignelser til at sige noget om Guds rige, ved at tage en situation eller

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Arbejdsopgaver til reformationen, klasse. https://www.tiki-toki.com/timeline/entry/789792/reformationen/

Arbejdsopgaver til reformationen, klasse. https://www.tiki-toki.com/timeline/entry/789792/reformationen/ Arbejdsopgaver til reformationen, 5. - 6. klasse Til underviseren: Disse arbejdsopgaver er lavet til brug i klasseværelset. De er tilknyttet Det Nationalhistoriske Museums digitale reformationstidslinje,

Læs mere

Korntvisten. Eggertzes gård lå på hjørnet af Kindhestegade/Møllegade

Korntvisten. Eggertzes gård lå på hjørnet af Kindhestegade/Møllegade Korntvisten 28.04.2013 I marts 1659 blev Abel Schrøder og Næstveds andre snedkere befalet til at reparerer byens pramme, det ville de få 80 sølvdl. for. Det var Palmesøndag og snedkerne ønskede at vente

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 Fyldt af glæde 69 Du fødtes på jord 376 Lyksaligt det folk Nadververs 248 v. 4 på Alt hvad som fuglevinger fik 722 Nu blomstertiden

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

Klager. København, den 26. november 2009 KENDELSE. ctr. Annette Rønne Søndergade 6A 8500 Grenaa

Klager. København, den 26. november 2009 KENDELSE. ctr. Annette Rønne Søndergade 6A 8500 Grenaa 1 København, den 26. november 2009 KENDELSE Klager ctr. Annette Rønne Søndergade 6A 8500 Grenaa Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig over for klagerne, som følge af at indklagede

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

De sande værdier (2) Sø d. 18. september

De sande værdier (2) Sø d. 18. september De sande værdier (2) Sø d. 18. september Forvaltning af værdierne Luk 16:2 Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning Resumé: Time og dag

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Johnny Thiedecke. For Folket. Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark. Pantheon

Johnny Thiedecke. For Folket. Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark. Pantheon Johnny Thiedecke For Folket Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark Pantheon Indholdsfortegnelse Forord i I. Det danske samfund ca. 1700-1770 Land og folk 8 Landbefolkningen 10 De forskellige

Læs mere