Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden"

Transkript

1 Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og børn målt ud fra indkomsten som voksen viser således, at forældrenes indkomstplacering nedarves i stigende grad til børnene. Samtidig viser det sig, at børns opvækstvilkår har enorm betydning for de efterfølgende uddannelsesvalg og senere arbejdsmarkedstilknytning. Unge med svag hjemmebaggrund har således fire gange så stor risiko for at stå uden en ungdomsuddannelse som -årige sammenlignet med unge med stærk hjemmebaggrund. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 3. september 211 Analysens hovedkonklusioner Der er en klar tendens til, at børn af forældre med forholdsvis lav indkomst selv har en overrisiko for at ligge i den laveste indkomstgruppe. Gennem de seneste år er der kommet en stigende risiko for at tilhøre den laveste indkomstgruppe, hvis ens forældre har haft forholdsvis lav indkomst. Børns hjemmebaggrund har stor betydning for de efterfølgende uddannelsesvalg og for chancerne for at få fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er således en klar tendens til, at risikoen for at stå uden uddannelse og/eller job øges med antallet af risikofaktorer, der optræder i barndommen. Blandt -årige med svag hjemmebaggrund har omkring 55 procent ikke afsluttet mindst en ungdomsuddannelse, mens den tilsvarende andel blandt unge med stærk hjemmebaggrund er 13 procent. Tilsvarende viser det sig, at risikoen for at stå uden job som 35-årig er omkring 2½-3 gange højere for unge med svag hjemmebaggrund sammenlignet med unge med stærk hjemmebaggrund. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf Mobil Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Analyser af den sociale mobilitet beskæftiger sig grundlæggende med sammenhængen mellem børn og forældres sociale rangordning i samfundet. Den sociale rangordning kan f.eks. baseres på indkomstforhold eller uddannelsesniveau. I den første del belyses den sociale mobilitet ved at se på sammenhængen mellem børn og forældres placering i indkomstfordelingen. I anden del undersøges, hvilken betydning opvækstvilkårene har for børnenes efterfølgende uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og indkomst. Konkret afgrænses børn med stærk og svag hjemmebaggrund på baggrund af forskellige indikatorer herunder forældres uddannelse, indkomst og forsørgelsesgrundlag samt familieforhold, og det undersøges, hvordan børn med stærk og svag hjemmebaggrund efterfølgende klarer sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Social arv i indkomsten Den sociale mobilitet er undersøgt ved at sammenholde indkomstforholdene for 4-årige med indkomstforholdene for forældrene til disse personer 2 år før. I boks 1 er metoden nærmere forklaret. Tabel 1 viser sammenhængen mellem børn og forældres indkomstplacering, når man tager udgangspunkt i indkomsterne for de 4-årige i 29 og forældrenes indkomster 2 år før (dvs. i 1989). I tabel 1 er børnene og forældrene inddelt i fem lige store indkomstgrupper sorteret efter indkomstens størrelse. Disse fem indkomstgrupper kaldes kvintiler. Første indkomstgruppe (1. kvintil) indeholder således de 2 procent fattigste, mens 5. kvintil indeholder de 2 procent rigeste. Første række i tabellen viser indkomstplaceringen blandt børn af forældre med forholdsvis lav indkomst (1. kvintil). For eksempel viser tabel 1, at 3 procent af de børn, der havde forældre i den laveste indkomstgruppe, selv opnår indkomster i den laveste indkomstgruppe, mens det kun er 12 procent af børnene til de fattigste forældre, der som 4-årig har en indkomst blandt den rigeste femtedel (5. kvintil). Som det fremgår af tabel 1, så er der en klar tendens til, at børn af forældre med forholdsvis lav indkomst selv har en overrisiko for at ligge i den laveste indkomstgruppe. Hvis børnenes indkomst havde været helt uafhængig af forældrenes indkomst, ville der være 2 procent i hver af de fem indkomstgrupper. Tabel 1. Indkomstfordeling blandt børn fordelt efter forældrenes indkomstplacering Barnets indkomstkvintil: Forældres indkomstkvintil 1. kvintil 2. kvintil 3. kvintil 4. kvintil 5. kvintil I alt 1. kvintil (2 pct. fattigste) kvintil kvintil kvintil kvintil (2 pct. rigeste) Anm: Indkomstgrupperingen er dannet på baggrund af erhvervsindkomsten i 29 for 4-årige. Forældrenes markedsindkomst er beregnet som gennemsnittet af mor og fars erhvervsindkomst i Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 2

3 Tabel 1 viser ligeledes, at 34 procent af børnene med de rigeste forældre selv opnår indkomster blandt den rigeste femtedel, mens kun 15 procent af børnene til de rigeste forældre som 4-årige har indkomster blandt de 2 procent fattigste. Der er således tilsvarende en klar tendens til, at børn af forældre med forholdsvis høj indkomst selv har en forholdsvis stor chance for at ligge i den højeste indkomstgruppe som 4-årige. Boks 1. Sådan er den sociale mobilitet opgjort Den sociale mobilitet er undersøgt ved at sammenholde indkomstforholdene for 4-årige med indkomstforholdene for forældrene til disse personer 2 år før. Ved at sammenligne med de 4-åriges indkomster med forældrenes indkomster 2 år før sikres, at de fleste forældre på det tidspunkt er i den erhvervsaktive alder (typisk 4-6 år), og indkomsten kan derfor anvendes som en indikator for livsindkomsten. Det skal dog bemærkes, at ved at tage udgangspunkt i indkomsten i et enkelt år i stedet for livsindkomsten tager analysen bl.a. ikke højde for forskelle i tilbagetrækningsalderen, som har betydning for størrelsen af livsindkomsten. Det er formentlig navnlig personer med lange videregående uddannelser, som risikerer at blive placeret i en for lav indkomstgruppe, når analysen er baseret på indkomsten som 4-årig i stedet for livsindkomsten. Det skyldes bl.a., at personer med lange videregående uddannelser typisk har en forholdsvis høj tilbagetrækningsalder. Dertil kommer, at personer med lange videregående uddannelser typisk først topper indkomstmæssigt omkring 5-års alderen, mens andre uddannelsesgrupper typisk topper tidligere. Til at belyse den sociale mobilitet er børnene og forældrene inddelt i fem lige store indkomstgrupper sorteret efter indkomstens størrelse. Disse fem indkomstgrupper kaldes kvintiler. Første indkomstgruppe (1. kvintil) indeholder således de 2 procent fattigste, mens 5. kvintil indeholder de 2 procent rigeste. Indkomstgrupperingen er dannet ud fra erhvervsindkomsten dvs. lønindkomst, overskud af egen virksomhed mv. Børnenes indkomstplacering afhænger tydeligt af forældrenes indkomstplacering og viser således, at forældrenes sociale position fortsat smitter tydeligt af på børnenes sociale position. At der er en tydelig sammenhæng mellem børns og forældres sociale position fremgår ligeledes af figur 1. Figuren viser indkomstfordelingen for børn af henholdsvis de procent rigeste og fattigste forældre. Figur 1. Indkomstfordeling blandt 4-årige med henholdsvis fattige og rige forældre Barnets indkomstdecil pct. fattigste forældre. pct. rigeste forældre Anm: Indkomstgrupperingen er dannet på baggrund af erhvervsindkomsten i 29 for 4-årige. Forældrenes markedsindkomst er beregnet som gennemsnittet af mor og fars erhvervsindkomst i Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 3

4 Som det fremgår af figur 1, er børn af de procent fattigste forældre overrepræsenteret i de laveste indkomstgrupper, mens børn af de procent rigeste forældre er koncentreret i de højeste indkomstgrupper. Udviklingen i den sociale mobilitet I mobilitetsanalysen er indkomsten for 4-årige i 29 som nævnt sammenholdt med forældrenes indkomst 2 år før dvs. i Laves tilsvarende analyser i tidligere år, kan man få et indtryk af, om den sociale mobilitet mellem generationerne er stigende eller faldende. I det følgende er der set på den sociale mobilitet med udgangspunkt i 4-årige i hvert af årene Som det fremgår af figur 2, var der blandt børn af forældre med forholdsvis lav indkomst omkring 27 procent, der selv (som 4-årige) havde en forholdsvis lav indkomst i 2. I 29 var denne andel steget til godt 3 procent. Det peger på, at den sociale mobilitet ud af lavindkomstgruppen er faldet i perioden. Der er med andre ord en stigende risiko for at tilhøre den laveste indkomstgruppe, hvis ens forældre har haft forholdsvis lav indkomst. Figur 2. Andel 4-årige med lav og høj indkomst fordelt på forældrenes indkomst Lav indkomst både forældre og børn Høj indkomst både forældre og børn Anm: Lav indkomst er defineret som erhvervsindkomst i 1. kvintil (2 pct. fattigste), mens høj indkomst er defineret som en erhvervsindkomst i 5. kvintil (2 pct. rigeste). Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Tilsvarende viser figur 2, at det i 29 er en større andel af børn fra forholdsvis rige forældre, der selv opnår en forholdsvis høj indkomst sammenlignet med situationen for knap år siden. Der er således både en tendens til, at den opadgående og nedadgående sociale mobilitet mellem generationerne er blevet reduceret i de seneste knap år. 4

5 Opvækstvilkår har stor betydning for uddannelse og beskæftigelse I første del er den sociale arv belyst ved at se på indkomsten mellem generationer. Den sociale arv i indkomsterne dækker imidlertid over en række bagvedliggende faktorer som f.eks. forældrenes uddannelsesniveau og arbejdsmarkedssituation samt familieforhold. I det følgende vil vi se på en række risikofaktorer under opvæksten, som kan påvirke den unges chance for at få en uddannelse og beskæftigelse. Der ses på følgende risikofaktorer, som alle er opgjort, da barnet var 15 år: Barnet bor ikke sammen med både mor og far. En eller flere i familien modtager kontanthjælp eller førtidspension. Ingen af forældrene har en uddannelse ud over grundskolen. Familieindkomsten er blandt de 2 procent laveste. Hver af disse risikofaktorer påvirker den enkeltes chance for at få henholdsvis en uddannelse og et job som ung. I det følgende belyses sammenhængen mellem disse risikofaktorer og chancen for at have en uddannelse ud over grundskolen som -årig samt chancen for at være i beskæftigelse som 35-årig. Blandt personer, der ikke bor sammen med både mor og far som 15-årig, er det omkring 35 procent, der som -årige ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse. Blandt 15-årige, der boede sammen med begge forældre, er det derimod 18 procent, der ikke har afsluttet mindst en ungdomsuddannelse som -årig. Der er samtidig en større andel, der er i beskæftigelse (som 35-årige) blandt gruppen, der har boet sammen med begge forældre under opvæksten. I 29 var denne forskel i beskæftigelsesfrekvensen således på 8 procentpoint. Det fremgår af figur 4a, der viser andelen uden uddannelse og beskæftigelse fordelt efter familiesituation. Figur 4a. Uden uddannelse og beskæftigelse efter familiesituation Figur 4b. Uden uddannelse og beskæftigelse efter kontanthjælp/førtidspension Uden uddannelse Uden beskæftigelse Uden uddannelse Uden beskæftigelse Boede med både mor og far Boede ikke både med mor og far Øvrige Forældre modtog konthj/førtidspension Anm.: Uddannelsesandelene er opgjort som -årig mens beskæftigelsesandelene er opgjort for 35-årig. Der er anvendt data for 29, mens oplysninger om opvækstvilkår vedrører situation som 15-årig. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Anm.: Uddannelsesandelene er opgjort som -årig mens beskæftigelsesandelene er opgjort for 35-årig. Der er anvendt data for 29, mens oplysninger om opvækstvilkår vedrører situation som 15-årig. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Tilsvarende viser figur 4b, at unge har større risiko for at stå uden uddannelse og job, hvis en eller begge forældrene har modtaget kontanthjælp eller førtidspension. Blandt unge, der er vokset op i familier, hvor en eller begge forældre har modtaget kontanthjælp eller førtidspension, er det således 43 pro- 5

6 cent, der ikke har afsluttet mindst en ungdomsuddannelse som -årige, mens den tilsvarende andel for andre unge er godt 2 procent. Derudover har børn af forældre, der har modtaget kontanthjælp eller førtidspension, omkring dobbelt så stor risiko for at være uden beskæftigelse som 35-årige sammenlignet med andre unge. Samtidig viser figur 5a og 5b, at unge, der har ufaglærte forældre, og unge, der har forældre med forholdsvis lav indkomst, har væsentlig større risiko for at stå uden uddannelse og job. Figur 5a viser andelen uden uddannelse og beskæftigelse fordelt efter forældrenes uddannelse, hvor figur 5b viser andelen uden uddannelse og beskæftigelse fordelt efter forældrenes indkomst. Figur 5a. Uden uddannelse og beskæftigelse efter forældres uddannelse Figur 5b. Uden uddannelse og beskæftigelse efter forældres indkomst Uden uddannelse Uden beskæftigelse Uden uddannelse Uden beskæftigelse Forældre med uddannelse Forældre uden uddanelse Ikke lavindkomst Lavindkomst Anm.: Forældre uden uddannelse er omfatter familier hvor hverken mor eller far har en uddannelse ud over grundskolen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Anm.: Lavindkomstgruppen er defineret som de 2 pct. af de 15-årige der havde den laveste husstandsækvivalerede indkomst. Se i øvrigt figur 4a. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Alle de fire risikofaktorer øger således risikoen for, at børnene ikke får en uddannelse og ikke bliver integreret på arbejdsmarkedet. Det skal dog nævnes, at der er en tæt sammenhæng mellem disse fire risikofaktorer. For eksempel er en meget stor andel af forældrene med forholdsvis lav indkomst ufaglærte, og det er derfor ikke ud fra ovenstående muligt at belyse, hvor meget f.eks. uddannelse og indkomst isoleret set betyder for risikoen for, at børnene efterfølgende står uden uddannelse og job. Der er en klar tendens til, at risikoen for at stå uden uddannelse og/eller job øges med antallet af risikofaktorer, der optræder i barndommen. Blandt de unge, der er vokset op i familier med alle fire ovennævnte risikofaktorer, er det således 6 procent, der som -årige ikke har afsluttet mindst en ungdomsuddannelse og godt 3 procent, der ikke i beskæftigelse som 35-årige. Til sammenligning er det blandt unge, der vokser op i familier uden risikofaktorer, kun 13 procent, der ikke har afsluttet en uddannelse som -årige og det er kun 9 procent i denne gruppe, der ikke er i beskæftigelse som 35-årige. Det fremgår af figur 6, der viser andelen uden uddannelse og uden beskæftigelse fordelt på antal risikofaktorer. 6

7 Figur 6 Andel uden uddannelse og andel uden beskæftigelse fordelt på antal risikofaktorer Antal risikofaktorer Uden uddannelse Uden beskæftigelse Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Børns hjemmebaggrund har således stor betydning for de efterfølgende uddannelsesvalg og for chancerne for at få fast tilknytning til arbejdsmarkedet. I det følgende betegnes børn, der vokser op i familier uden risikofaktorer, for børn med stærk hjemmebaggrund, mens børn, der vokser op i familier med tre eller fire risikofaktorer, betegnes som børn med svag hjemmebaggrund. Hjemmebaggrunden har enorm betydning Blandt -årige med svag hjemmebaggrund har omkring 55 procent ikke afsluttet mindst en ungdomsuddannelse, mens den tilsvarende andel blandt unge med stærk hjemmebaggrund er 13 procent. Unge med svag hjemmebaggrund har således fire gange så stor risiko for at stå uden mindst en ungdomsuddannelse som -årige sammenlignet med risikoen for unge med stærk hjemmebaggrund. Denne markante forskel har været forholdsvis stabil i de seneste knap år, som det fremgår af figur 7a, der viser, andel af -årige uden mindst en ungdomsuddannelse. Tilsvarende viser figur 7b, at risikoen for at stå uden job som 35-årig er omkring 2½-3 gange højere for unge med svag hjemmebaggrund sammenlignet med unge med stærk hjemmebaggrund. Denne overrisiko blandt unge med svag hjemmebaggrund har ligeledes ligget forholdsvis stabilt i de seneste knap år (når der ses bort fra de konjunkturmæssige udsving). Figur 7a. Andel -årige uden ungdomsudd. Figur 7b. Andel 35-årige uden beskæftigelse Stærk hjemmebaggrund Svag hjemmebaggrund Stærk hjemmebaggrund Svag hjemmebaggrund Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik 7

8 Til at belyse, hvor meget hjemmebaggrunden betyder for det opnåede uddannelsesniveau blandt de unge, er der i tabel 2 vist det uddannelsesniveau, der er opnået som 35-årig for børn med stærk og svag hjemmebaggrund. Baggrunden for, at der her er set på 35-årige, er, at de fleste på det tidspunkt har afsluttet deres uddannelse. Som det fremgår af tabel 2, er det en væsentlig større andel af de 35-årige med stærk hjemmebaggrund, der opnår en videregående uddannelse sammenlignet med unge med svag hjemmebaggrund. Set under ét er det således lidt over 5 procent af de unge med stærk hjemmebaggrund, der opnår en videregående uddannelse, mens det er under 2 procent af de unge med svag hjemmebaggrund, der har opnået en videregående uddannelse som 35-årige. Det er navnlig andelen, der afslutter en lang videregående uddannelse, der er væsentligt lavere for unge med svag hjemmebaggrund. Blandt unge med stærk hjemmebaggrund er det således 17,8 procent, der afslutter en lang videregående uddannelse som 35-årig, mens det er under 4 procent af de 35- årige med svag hjemmebaggrund, der afslutter en lang videregående uddannelse. Tabel 2 Uddannelsesfordeling blandt 35-årige fordelt på hjemmebaggrund Stærk hjemmebaggrund Mellemgruppe (1-2 risikofaktorer) Svag hjemmebaggrund I alt Grundskole 8,4 19,7 4, 16,2 Gymnasium 7,3 6,9 5,1 6,9 Erhvervsfaglig 33,8 38,4 35,2 35,8 Videregående uddannelse 5,5 35, 19,7 41, - Kort videregående 8,7 7,5 4,7 7,8 - Mellemlang videregående 24,1 17,4 11,2 2, - Lang videregående 17,8,2 3,8 13,3 I alt,,,, Anm: Der er taget udgangspunkt i 35-årige i 29. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Beskæftigelsesfrekvensen blandt 35-årige med svag hjemmebaggrund er betydeligt lavere end blandt andre unge navnlig sammenlignet med unge med en stærk hjemmebaggrund. Modstykket til den forholdsvis lave beskæftigelsesfrekvens på 73,5 procent blandt unge med svag hjemmebaggrund er, at der i denne gruppe er væsentlig større risiko for at modtage overførselsindkomst f.eks. i form af førtidspension, kontanthjælp eller dagpenge. Blandt de 35-årige med svag hjemmebaggrund er det således 7,9 procent, der er på førtidspension, mens den tilsvarende andel blandt unge med stærk hjemmebaggrund er 1,4 procent. Tilsvarende billede tegner sig for kontanthjælp (ikke arbejdsmarkedsparate), idet 5, procent af de 35-årige med svag hjemmebaggrund modtager kontanthjælp, mens den tilsvarende andel er,6 procent blandt unge med stærk hjemmebaggrund. Det fremgår af tabel 3, hvor arbejdsmarkedstilknytning som 35-årig er vist efter hjemmebaggrund. 8

9 Tabel 3 Arbejdsmarkedstilknytning som 35-årig fordelt efter hjemmebaggrund Stærk hjemmebaggrund Mellemgruppe (1-2 risikofaktorer) Svag hjemmebaggrund I alt Beskæftigelse 9,6 85,6 73,5 86,7 Ledig 1, 1,7 2,1 1,4 Aktivering 1, 1,9 3,9 1,7 Kontanthjælp,6 1,6 5, 1,5 FØP 1,4 2,8 7,9 2,7 Øvrige 5,5 6,5 7,6 6,1 I alt,,,, Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Disse markante forskelle i uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning viser sig ligeledes i de disponible indkomster. Personer med en stærk hjemmebaggrund opnår således væsentligt højere indkomster end personer med en svag hjemmebaggrund. Det fremgår blandt andet af figur 8, der viser, at 35-årige med svag hjemmebaggrund er klart overrepræsenteret i de laveste indkomstgrupper (deciler), mens 35-årige med en stærk hjemmebaggrund er koncentreret i de højeste indkomstgrupper. Figur 8. Indkomstfordelingen blandt 35-årige med stærk og svag hjemmebaggrund Indkomstdecil Stærk hjemmebaggrund Svag hjemmebaggrund Anm: Indkomstgrupperne (decilerne) er dannet på baggrund af den husstandsækvivalerede disponible indkomst blandt 35-årige. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik De bagvedliggende tal viser, at den disponible indkomst blandt 35-årige med stærk hjemmebaggrund er omkring 24 procent højere end indkomsten blandt de 35-årige med svag hjemmebaggrund. Der er således en forholdsvis stor forskel i forbrugsmulighederne mellem de to grupper. 9

10 Uddannelse er vejen til at bryde den sociale arv I forhold til indkomst er der fortsat en betydelig social arv i Danmark. Børn af forældre med forholdsvis lav indkomst har således forholdsvis stor risiko for selv at have en relativ lav indkomst som voksen og vice versa. I løbet af de seneste knap år er der en tendens til, at den sociale mobilitet mellem generationerne er aftaget. Forældrenes indkomstplacering nedarves med andre ord i stigende grad til børnene. Børns opvækstvilkår såsom om man bor sammen med både mor og far, om familien modtager kontanthjælp eller førtidspension, forældrenes uddannelsesniveau og indkomster er alle faktorer, der spiller ind på barnets chancer for senere at få en uddannelse og job. Det fremgår tydeligt, når det viser sig, at unge med svag hjemmebaggrund har fire gange så stor risiko for at stå uden en ungdomsuddannelse som -årige sammenlignet med unge med stærk hjemmebaggrund. Den negative sociale arv, hvor forældre viderefører nogle uhensigtsmæssige livsmønstre og livsvilkår til deres børn, er afgørende at bryde. Det er vigtigt at bryde den negative sociale arv, sådan at alle, uanset baggrund, kan have lige muligheder. Uddannelse er den eneste vej til at bryde den sociale arv og at sikre lige vilkår for alle. Prioritering af uddannelsesmålene, om at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er et af midlerne til at bryde den negative sociale arv. Der er fortsat store grupper af unge, for hvem der er lang vej igen, hvis uddannelsesmålene skal nås. Der er desværre ikke meget, der tyder på, at denne udvikling sker af sig selv. Derfor skal der en aktiv og styrket indsats til, hvis den sociale arv skal brydes.

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse. Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt 1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle

Læs mere

Der kan citeres fra undersøgelsen hvis AE Rådet og Djøf angives som kilde

Der kan citeres fra undersøgelsen hvis AE Rådet og Djøf angives som kilde Registerbaseret karakteristik af studerende Analysen indeholder en registerbaseret karakteristik af de studerende med hensyn til en række forhold, herunder boligforhold, familiesituation, beskæftigelsesomfang,

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere