Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen
|
|
- Holger Christiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen Udstedelsesdato: 1. juli 2011 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for skibsmontøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Produktion og Udvikling. Ændringer: Uddannelsesordningen er udgivet grundet bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling nr. 158 den Grundfaget Produktudvikling, produktion og service, modul 1 er ændret til områdefaget Produktudvikling og service for skibsmontører med samme varighed. Enkelte område- og specialefag er revideret Der er tilføjet nye højniveaufag Svendeprøven skal gennemføres individuelt for den enkelte elev Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag 5. Til afsnit 1 Uddannelsens formål og opdeling Ingen supplerende bemærkninger Til afsnit 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v. Vejledende struktur for industrimontøruddannelsen, 2½ år Grundforløb skole 20 uger Hovedforløb Praktik skole 10 uger praktik skole 10 uger Vejledende struktur for skibsmontøruddannelsen, 4 år Grundforløb skole 20 uger Hovedforløb praktik Skole 10 uger praktik Skole 10 uger praktik Skole 10 uger praktik Skole 5 uger praktik
2 De valgfri specialefag kan gennemføres i forbindelse med eller uafhængigt af de anførte skoleperioder. Til afsnit 3 Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet Ingen supplerende bemærkninger Til afsnit 4 Kompetencemål for hovedforløbet Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved at uddannelsens grundfag, områdefag, specialefag og valgfag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål findes sidst i denne uddannelsesordning. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i Bekendtgørelse om grundfag, som kan findes i Retsinformation. I tabel 1 er beskrevet de fag, der gennemføres på hovedforløbet, herunder de valgfri specialefag som vælges i løbet af hovedløbet. Hovedforløbet kan fra start planlægges således, at eleven når et højere niveau end beskrevet i tabel 1. Det gøres ved at planlægge et forløb, hvor fag fra tabel 2 erstatter tilsvarende fag i tid og omfang på lavere niveau fra tabel 1. Eleven kan afslutte et fag på et andet niveau end det obligatorisk fastlagte. Det gøres ved, at fag fra tabel 2 erstatter tilsvarende fag fra tabel 1 undervejs i hovedforløbet.
3 Tabel 1 - Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard for faget Vejledende tid Trin 1 industrimontør Skibsmontør Grundfag 6 6 Dansk F 2 X Fremmedsprog, F 2 X Engelsk Naturfag F 2 X Områdefag Produktudvikling og service for skibsmontører 1 X 1, 2, 3 Dieselmotor 3 X 3, 4, 5 Tegningsforståelse 2 X 1, 2, 3 Termisk sammenføjning 2 X 1, 2, 3 Afkortning og 1 X tildannelse 1, 2, 3 Maskinel og manuel 1 X bearbejdning 1, 2, 3 Spåntagende bearbejdning 2 X 1, 2, 3 Styringsteknik, el, 2 X hydr., pneum og køleanlæg. 1, 2, 3 Rørsystemer 1 X Bundne specialefag 10 4, 5 Tegning og dokumentation Avanceret 1 X 1, 2, 3 Rørsystemer, Avanceret 1 X skibsanlæg 1, 2, 3 Sammenføjning Avanceret 1 X af rør 1, 2, 3, 4 Skibsteknisk el. 1 X 1, 2, 3, 4 Automation, hydraulik 2 X og el. 1, 2, 3 Hjælpesystemer Avanceret 1 X 1, 2, 3 Skibsmotorer Avanceret 3 X Valgfri specialefag 2
4 Skibsteknik, installation Avanceret 1 X af el i større skibe Automation, hydraulik Avanceret 2 X og el Hjælpesystemer Ekspert 1 X Hydrauliksystemer, drift/fejlfinding AMU 1 X Montage, service/vedligehold, AMU 1 X ventiler, offshore Kontrol og vibra- AMU 0,4 tionsmåling/- analyse, offshore Kontrol og opretning AMU 0,6 af koblinger, offshore Isometrisk tegningslæsning, AMU 1 offshore Instrumentrørlægger, AMU 1 offshore TIG-svejsning af Avanceret 1 ulegeret rør TIG-svejsning af Avanceret 1 u- og lavtlegeret rør Lysbuesvejsning Avanceret 2 af stumpsømmerør Lysbuesvejsning 2 af stumpsømme MAG-svejsning Avanceret 1 af kantsømme MAG-svejsning Avanceret 1 af stumpsømme MAG-svejsning Avanceret 1 af stumpsømmeplade Truckkursus (gaf- AMU 1
5 feltruck, certifikatkursus B) Skibsteknik, installation AMU 1 af el i mindre skibe Skibsteknik, installation af el i større skibe AMU 1 Valgfag i alt 2 2 Tabel 2 - Fag beskrevet med højere præstationsstandard i medfør af hovedbekendtgørelsen, 29, stk. 2. Fagnavn Præstationsstandard Vejledende tid Skibsmontør Faget vælges i stedet for: Præstationsstandard Skibsteknik, installation af el i større skibe Avanceret 1 uge Skibsteknik, installation af el i større skibe Automation, hydraulik og el Avanceret 2 uger Automation, hydraulik og el Hjælpesystemer Ekspert 1 uge Hjælpesystemer Avanceret Fagnavn Præstationsstandard for faget Vejledende tid Bygger oven på faget: Præstationsstandard Hydrauliksystemer, drift/fejlfinding TIG-svejsning af ulegeret rør 3687 TIG-svejsning af u- og lavtlegeret rør 3692 Avanceret 1 uge Automation, hydraulik og el Avanceret 1 uge Sammenføjning af rør Avanceret 2 uger Sammenføjning af rør Avanceret Avanceret
6 Lysbuesvejsning af stumpsømme rør 3695 Lysbuesvejsning af stumpsømme 3698 MAG-svejsning af kantsømme 3702 MAG-svejsning af stumpsømme 3707 MAG-svejsning af stumpsømme plade 3708 Skibsteknik, installation af el i mindre skibe Skibsteknik, installation af el i større skibe Avanceret 2 uger Sammenføjning af rør 2 uger Sammenføjning af rør Avanceret 1 uge Termisk sammenføjning Avanceret 1 uge Termisk sammenføjning Avanceret 1 uge Termisk sammenføjning Avanceret 1 uge Automation, hydraulik og el Avanceret 1 uge Automation, hydraulik og el Avanceret Avanceret Tabel 3 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Praktikmål Trin 1, industrimontør Skibsmontør Dieselmotor X X Tegningsforståelse X X Termisk sammenføjning X X Afkortning og tildannelse X X Maskinel og manuel bearbejdning X X Spåntagen bearbejdning X X Rørsystemer X X Tegning og dokumentation X Rørsystemer, skibsanlæg X Skibsteknik X Automation, hydraulik og el X Hjælpesystemer X Skibsmotorer X Til afsnit 5 Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Ingen supplerende bemærkninger
7 Til afsnit 6 og beviser mv. Svendeprøven Regler om svendeprøven Grundlaget for uddannelsen til skibsmontør og industrimontør er fagbeskrivelserne, der er udarbejdet af branchernes repræsentanter og godkendt af de faglige udvalg. Fagbeskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og er derfor også grundlaget for svendeprøvebedømmelsen. Tilvejebringelse af opgaver Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Det faglige udvalg udarbejder forslag til opgaver for svendeprøven. Svendeprøven bedømmes ud fra de fagbeskrivelser, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen og vejledningen for skibsmontøren. Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse Den faglige prøve gennemføres tidligst 6 måneder før udlæringsdatoen for alle elever og afvikles på teknisk skole i forbindelse med det afsluttende skoleophold og bedømmelsen foretages af 2 censorer (skuemestre) repræsenterende henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg samt en eksaminator udpeget af skolen. Ved bedømmelsen anvendes 7-skalaen. Iværksættelse af prøven Skuemestrene indvarsles til prøvebedømmelse ca. 3-4 uger før prøven, idet iværksættelsespapirerne tilsendes fra Metalindustriens uddannelsesudvalg. Skolen modtager ligeledes kopi af iværksættelsespapirerne. For skolens eksaminator eller tilsynsførende gælder den lokale bedømmelsesplan vedrørende svendeprøveaflæggelsen. Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Det Faglige Udvalg kan medtages ved bedømmelsen. Svendeprøvens overordnede rammer for skibsmontøruddannelsen Følgende udgør de overordnede rammer for udførelsen og bedømmelsen af den praktiske og teoretiske svendeprøve for skibsmontøruddannelsen. Den praktiske prøve Prøven består af en individuel selvvalgt opgave. Opgaven skal godkendes af skolens eksaminator for at sikre en passende faglig kompleksitet i opgavevalget. Den teoretiske prøve Indhold: Den selvvalgte individuelle opgave skal indeholde materialer og arbejdsprocesser der er typisk for specialet jf. målet for uddannelsen. Den tekniske dokumentation omhandler teoretiske og faglige begrundelser samt styklister og tegningssæt. Varighed: Svendeprøvens samlede varighed pr. elev udgør 59 klokketimer, der fordeler sig på følgende måde: 27 timer til udarbejdelse af teknisk dokumentation.
8 4 timer til udarbejdelse af konklusionen. 16 timer til praktisk projektopgave. 12 timer til obligatorisk opgave Kvalitetsniveau for praktisk projektopgave. Kvalitet og tolerancer: Tolerancer på mål uden tolerance angivelser i de udførte opgaver skal opfylde krav svarende til DS 326 serie B uanset fremstillingsmåde. Svejsning: Kvaliteten af svejsningen skal opfylde kravene i DS/EN niveau C. Materialer til projektopgaven: Der anvendes stålkvaliteter Jf gruppe W 01 Teknisk dokumentation Projektbeskrivelse: En beskrivelse af produktet og mulige problemstillinger i forbindelse med arbejdsprocessen samt en beskrivelse af tilknyttede komponenter, materialedimensionering, anvendelse af svejseprocesser og andre bearbejdningsmetoder. Begrundelse af opgaveløsning Faglig og teknisk begrundelse for valgte opgaveløsning. Kvalitetskrav Beskrivelse af kvalitetskrav til produktet Jf. standarder, Søfartsstyrelsens meddelelser samt Skibstilsynets forskrifter. Tegninger og styklister Der udarbejdes og samles et tegningssæt som dokumentation for projektopgavens løsning. Materialet skal indeholde: Tegninger med angivelse af mål og dimensioner Jf. DS 128, 129 og 2553 Isometrisk tegning af projektet (godkendes af eksaminator) Stykliste med angivelse af tegningsnumre og anvendte materialer samt tilhørende produkter. Stykliste udarbejdes på valgfrit PC-program. Konklusionen En evaluering af det færdige produkt, herunder evt. konstruktionsændringer og fremstillingsproblemer i arbejdsprocessen. (konklusionen udarbejdes når projektet er afsluttet. Der er afsat 4 klokketimer) n n og evaluering sker i overensstemmelse med bedømmelsesplanen, de praktiske opgaver og den skriftlige dokumentation, af 2 skuemestre og holdets eksaminator. Processen, herunder kreativitet, samt overholdelse af arbejdsmiljøregler, evalueres under samtalen mellem eleven, skuemestrene og holdets eksaminator. Ved opgaven må alle tidligere udleverede undervisningsmaterialer medbringes. Instruktionen fremgår i øvrigt af skolens eksamensregulativ.
9 Industrimontøruddannelsen Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Det Faglige Udvalg, kan medtages ved bedømmelsen. Prøven består af 2 dele: En teoretisk prøve og en værkstedsopgave, der gennemføres på det afsluttende skoletrin. Teoretisk prøve Den teoretiske prøve består af et opgavesæt med et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag og områdefag. Opgaverne skal løses inden for 2 klokketimer. Ved opgave løsningen må alle tidligere udleverede undervisningsmaterialer medbringes. Instruktionen fremgår i øvrigt af skolens eksamensregulativ. Rettelse, bedømmelse og karaktergivning De teoretiske prøver bedømmes ved skolens foranstaltning, umiddelbart efter at prøverne er udført. De 2 skuemestre (censorerne) og eksaminator afgiver samlet én fælles karakter for de teoretiske prøver. Den praktiske prøve. Den praktiske prøve, der afholdes i sidste skoleperiodes sidste 2 uger, varer i alt 30 klokketimer og består af en fremstillingsopgave og en vedligeholdelsesopgave. Prøven anses for færdig udført, når eleven melder klar, og værktøj m.v. er rengjort og på plads. Læreren (eksaminatoren) skal være til stede under udførelsen af den praktiske og teoretiske prøve. Skuemestrene (censorerne) skal være til stede de sidste to dage under bedømmelsen af prøven. Ved bedømmelsen af opgave løsningerne ved den praktiske prøve giver de to skuemestre og læreren samlet én karakter, hvori følgende bedømmelseskriterier indgår: Elevens teknisk-faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål samt elevens almen-faglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og -dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed. De nævnte kompetencer inddrages i bedømmelsen via nedenstående fokuspunkter: Fremstillingsopgaven Vedligeholdelsesopgaven Helhedsindtryk Samtale med eleven I forbindelse med bedømmelsen af den praktiske prøve gives eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode og derved til yderligere at demonstrere sine tekniskog almen faglige samt almene og personlige kvalifikationer i relation til den gennemførte uddannelse. Skibsmontør I forbindelse med beregning af svendeprøvekarakteren anvendes udtrykket "Delkarakterer" om de karakterer, der fremkommer som et resultat af votering vedrørende henholdsvis den teoretiske prøve og værkstedsopgaven.
10 For at bestå svendeprøven kræves, at delkarakteren for den teoretiske prøve er mindst 2, og at delkarakteren for værkstedsopgaven er mindst 2. Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 7-skalaen. Industrimontør I forbindelse med beregning af svendeprøvekarakteren anvendes udtrykket "Delkarakterer". Delkarakteren for den teoretiske prøve udgøres af den samlede fælles karakterer for teoriprøven. Delkarakteren for den praktiske prøve udgøres af den samlede fælles karakter for den praktiske prøve. For at bestå svendeprøven kræves, at delkarakteren for den teoretiske prøve er mindst 2, og at delkarakteren for den praktiske prøve er mindst 2. Eksamenskarakteren beregnes som summen af delkarakteren for den skriftlige prøve, efter at denne er ganget med 0,2, og den praktiske prøve, efter at denne er ganget med 0,8. Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 7-skalaen. Indstilling til ny svendeprøve Skolen og det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve i den delprøve (skriftlig eller praktisk), hvor eleven ikke har opnået mindst karakteren 2. Eleven kan kun deltage i én omprøve, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger. Karakterskala Prøverne bedømmes efter 7-trinsskalaen: Karakter Relation til ECTS Betegnelse 12 A Den fremragende præstation 10 B Den fortrinlige præstation 7 C Den gode præstation 4 D Den jævne præstation 02 E Den tilstrækkelige præstation 00 Fx Den utilstrækkelige præstation Beskrivelse Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller kun få uvæsentlige mangler Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. -3 F Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. Den ringe præstation
11 Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 7-trinsskalaen i overensstemmelse med nedenstående afrundingsskema: Afrundingsskema 7-trinsskalaen Interval, beregnet Endelig karakter -3 t.o.m. -1,51-3 F Den ringe præstation -1,5 t.o.m. 1,99 00 Fx Den utilstrækkelige præstation 2,0 t.o.m. 2,99 02 E Den tilstrækkelige præstation 3,0 t.o.m. 5,49 4 D Den jævne præstation 5,5 t.o.m. 8,49 7 C Den gode præstation 8,5 t.o.m B Den fortrinlige præstation 11,0 t.o.m. 12,0 12 A Den fremragende præstation Eksaminator og de 2 skuemestre meddeler lærlingen eksamensresultatet umiddelbart efter, at den endelige karakter er beregnet.
12 Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte skolefag og praktikmål. Grundfag Der henvises til den gældende bekendtgørelse om grundfag. Områdefag For at opnå kompetencemålene for trin 1, industrimontør, undervises eleverne i følgende områdefag: Produktudvikling og service for skibsmontører. Fag nr Vejledende varighed 1 uge. Eleven kan anvende strukturerede teknikker i forbindelse med udvikling og fremstilling af produkter eller serviceydelser inden for skibsmontørbranchen. Eleven kan redegøre for behov og faktorer, som nødvendiggør produktudvikling inden for skibsmontørbranchen. Eleven kan anvende viden om den teknologiske udvikling af et eller flere produkter inden for skibsmontørbranchen. Eleven kan planlægge og udføre fremstillingen af et eller flere produkter selvstændigt inden for skibsmontørbranchen. Faget bedømmes med standpunktskarakter Dieselmotor Nr. 587 Vejledende varighed 3 uger. Eleven kan selvstændigt foretage opstart og drift af mindre dieselmotorer ud fra et kendskab til dieselmotorens funktion, opbygning og virkemåde samt et kendskab til brændselsolier og smøreolier Eleven kan, under anvendelse af gængse værktøjer og hjælpemidler, foretage demontage og montage af dieselmotorens hoveddele. Eleven kan angive mulige årsager for svigtende opstart af en dieselmotor samt har kendskab til forstyrrelser i en dieselmotors drift, samt mulige årsager til driftsforstyrrelser. Faget bedømmes med standpunktskarakter Tegningsforståelse Nr. 604 Vejledende varighed 2 uger.
13 Retvinklet projektionstegning Eleven kan anvende cad-systemer til retvinklet projektionstegning i henhold til tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129. ISO-metrisk tegning Eleven kan anvende cad-systemer til ISO-metrisk tegning i henhold til tegningsregler. Eleven kan udføre tegninger og aflæse produktionstegninger samt bedømme kvaliteten af en udført opgave. Eleven kan anvende og fremstille arbejdstegninger, udført i retvinklet projektion og isometrisk afbildning, i forbindelse med bearbejdnings-, montage- og reparationsopgaver. Faget bedømmes med standpunktskarakter Termisk sammenføjning Nr Vejledende varighed 2 uger - Generelt Eleven kan betjene og vedligeholde svejseudstyret. Eleven kan bedømme svejsekvalitet og svejsefejl iht. gældende standarder herunder har kendskab til svejsemetodernes anvendelighed og har kendskab til den generelle svejseteori. Eleven kan overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. - Elektrodesvejsning Eleven kan indstille svejseparametre og vælge elektrode i forhold til sømtype og materialetykkelse. Eleven kan udføre svejsningerne i stillingerne PB-FW og PA-BW efter gældende standard. - MAG-svejsning Eleven kan indstille svejseparametre til sømform og materialetykkelse til MAG og TIG-svejsning. Eleven kan udføre svejsningerne i stillingerne PA-BW, PF-BW efter gældende standard. - TIG-svejsning Eleven kan udføre svejsningerne i stillingerne PA-BW og PF-BW, i det kravet er niveau D iht. EN ISO Faget bedømmes med standpunktskarakter
14 Afkortning og tildannelse Nr Vejledende varighed 1 uge. Flammeskæring Eleven kan betjene og vedligeholde udstyret herunder overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø, ved flammeskæring, klipning og slibning. Eleven kan indstille parametre til skæring for forskellige typer af plader og profiler herunder have kendskab til skæremetodens anvendelighed og har kendskab til den generelle teori. Eleven kan sikkerhedsmæssigt forsvarligt anvende skæreudstyr og vælge korrekt skæreværktøj til en given opgave. Eleven kan flammeskære lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler, således at tolerancekravet overholder gældende standarder. Klipning Eleven kan betjene håndværktøj og maskiner til klipning af forskellige typer af plader og profiler herunder have kendskab til metodens anvendelighed og har kendskab til den generelle teori der ligger bag. Eleven kan sikkerhedsmæssigt forsvarligt anvende udstyr til klipning i tyndere materiale med hånd-, maskin-, profil- og kurvesakse under hensynstagen til tolerancekrav. Slibning Eleven kan betjene slibeværktøj og maskiner til bearbejdning af overflader herunder have kendskab til metodens anvendelighed og har kendskab til den generelle teori der ligger bag. Eleven kan sikkerhedsmæssigt forsvarligt anvende udstyr til slibning af materialer med håndværktøjer og maskiner. Faget bedømmes med standpunktskarakter
15 Maskinel og manuel bearbejdning Nr Vejledende varighed 1 uge. Manuel bearbejdning Eleven kan betjene og vedligeholde værktøj og udstyr herunder overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejds-miljø, ved manuel bearbejdning og maskinel bearbejdning. Eleven kan anvende forskellige retningsmetoder og udstyr, herunder varmeretning af plade, rør og profilkonstruktioner, således at arbejdsopgaverne overholder standarder og tolerancer, der svarer til opgavens krav. Maskinel bearbejdning Eleven kan sikkerhedsmæssigt forsvarligt anvende maskiner til valsning, bukning og flammeskæring med overholdelse af givne tolerancer. Faget bedømmes med standpunktskarakter Spåntagende bearbejdning Nr Vejledende varighed 2 uger. Eleven kan, ud fra arbejdstegninger vælge korrekt skærende værktøj og optimal arbejdsmetode til en given opgave. Drejning Eleven kan udføre langs- og plandrejning, udboring og stikning i stålmaterialer. Fræsning: Eleven kan udføre spor og planfræsning. Boring Eleven kan opmærke og udlægge huller samt og foretage sammenboring af maskindele. Slibning Eleven kan slibe bor og drejestål, i overensstemmelse med kravene til den givne opgave. Faget bedømmes med standpunktskarakter
16 Styringsteknik, el, hydraulik og pneumatik Nr Vejledende varighed 2 uger Pneumatik Eleven kan anvende pneumatiske symboler i forbindelse med fremstilling af mindre pneumatikdiagrammer ud fra et kendskab til de mest gængse pneumatiske ventilers virkemåde. Eleven kan opbygge, afprøve og idriftsætte mindre pneumatiske styringer, ved hjælp af diagrammer. El Eleven kan udføre måling af strøm, spænding og modstand med et multimeter. Eleven kan udvælge komponenter, opbygge og afprøve mindre relæstyringer med start/stop funktion samt tidsrelæer, ved hjælp af nøgleskemaer. Hydraulik Eleven kan opbygge og idriftsætte mindre hydrauliske anlæg ved hjælp af hydraulikdiagrammer ud fra et kendskab til de mest gængse hydraulikkomponenters virkemåde. Eleven har viden om viskositet, additiver og viskositetsindeks. Eleven har kendskab til filtres betydning i et hydrauliks anlæg. Eleven kan montere rør, slanger og fittings korrekt på hydrauliske anlæg. Faget bedømmes med standpunktskarakter Rørsystemer Nr Vejledende varighed 1 uge. Eleven kan, ved hjælp af tegninger og diagrammer, følge og identificere maritime rørsystemer, samt betjene og vedligeholde de til systemerne mest anvendte ventiler og pumper ud fra et kendskab til rørsystemerne for kølevands-, ballast-, lænse-, brand-, ferskvands- saltvands- og sanitærsystemer samt har kendskab til funktionen af centrifuger, lænsevandsseparator og ferskvandsgenerator. I forbindelse med arbejdet med skibes rørsystemer kan eleven anvende Havmiljøloven samt øvrige regler for maritime rørsystemer. Faget bedømmes med standpunktskarakter Specialefag For at opnå kompetencemålene for den afsluttende del af skibsmontøruddannelsen undervises eleverne i nedennævnte bundne specialefag: Tegning og dokumentation Nr Avanceret Vejledende varighed 1 uge Eleven kan ved hjælp af de ISO-metriske tegneprincipper udføre ISOmetriske tegninger og anvende de formler, der indgår til udarbejdelse af isometriske rørdiagramtegninger.
17 Eleven kan anvende arbejdstegninger udført i isometrisk afbildning i forbindelse med montage- og reparationsopgaver. Eleven kan opmåle og tegne dele af et eksisterende røranlæg i forbindelse med reparation og udskiftning. Faget bedømmes med standpunktskarakter Rørsystemer, skibsanlæg Nr Avanceret Vejledende varighed 1 uge Eleven kan, på baggrund af tegninger og anden dokumentation, udføre mindre montage- og reparationsopgaver og vedligeholde de til maritime rørsystemer mest anvendte ventiler og pumper. Eleven kan foretage mindre montage-, reparations-, drifts og vedligeholdelsesopgaver på kølevands-, ballast-, lænse-, brand-, ferskvands- saltvandsog sanitærsystemer. Eleven kan omstille og klargøre et rørsystem til drift. Eleven kan under drift afhjælpe driftsforstyrrelser og fejlfinde i forbindelse med disse. Eleven kan planlægge og udføre vedligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligehold på centrifuger, lænsevandsseparator og ferskvandsgenerator med tilhørende installationer. Eleven kan, ved hjælp af tegninger og anden specifikation, udføre, planlægge vedligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligehold på de til systemerne mest anvendte ventiler og pumper. Eleven kan planlægge og udføre vedligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligehold på: Kølevand-, ballast-, lænse-, brand-, ferskvands- saltvandsog sanitærsystemer. Faget bedømmes med standpunktskarakter Sammenføjning af rør Nr Avanceret Vejledende varighed 1 uge Elektrodesvejsning Eleven kan indstille svejseparametre og vælge elektrode i forhold til sømtype og materialetykkelse. Eleven kan udføre svejsningerne i stillingerne PB-FW, PA-BW og PC- BW, i henhold til gældende standard. TIG-svejsning Eleven kan indstille svejseparametre til sømform og materialetykkelse. Eleven kan udføre svejsningerne i stillingerne PA-BW, PF-BW og PC-BW, i henhold til gældende standard. Faget bedømmes med standpunktskarakter Skibsteknik, installation af el i større skibe Nr Vejledende varighed 1 uge.
18 Eleven kan anvende multimeter i forbindelse med målinger på analoge og digitale følere og transmittere herunder f.eks. temperaturtransmitter, tryktransmitter, niveaumålere, flowmålere, vibarationsdetektorer, omdrejningstæller. Faget bedømmes med en standpunktskarakter Automation, hydraulik og el Nr Vejledende varighed 2 uger. El Eleven kan opbygge, afprøvning og idriftsætning relæstyringer og motorer. Eleven kan anvende PLC til mindre styringsopgaver og udarbejde den tilhørende dokumentation. Hjælpesystemer Nr Vejledende varighed Hydraulik Eleven kan fejlfinde på hydrauliske pumper og motorer med variabel deplacement herunder anvende og afprøve proportionale tryk- og retningsventiler. Eleven kan fremstille forbindelses- og funktionsdiagrammer for mindre hydrauliske anlæg. Eleven kan klargøre, idriftsætte og indregulere mindre hydrauliske systemer herunder pumper og motorer. Elev kan anvende fejlfindingsprocedurer for afhjælpning af driftsforstyrrelser i mindre hydrauliske systemer. Faget bedømmes med en standpunktskarakter Avanceret 1 uge.
19 Skibsanlæg Eleven kan udføre reparations- og vedligeholdelsesarbejder på de hjælpesystemer, der knytter sig til dieselmotorer, herunder brændstof-, smøreolie-, søvandskøle-, cylinderkøle-, centralkøle- og startluftsystemer, ved skibsanlæg. Montage og reparation. Eleven kan følge og udpege systemerne til systemernes opbygning og funktion i forbindelse med dieselmotorinstallationer herunder har kendskab til de komponenter, der indgår i de forskellige systemer, herunder ventiler, filtre, pumper og alarmer samt til komponenter indeholdt i akselledninger. Montage og reparation Eleven kan anvende systemdiagrammer i forbindelse med arbejdet på de forskellige systemer. Eleven kan udføre vedligeholdelsesarbejde på de komponenter, der indgår i de forskellige systemer, herunder ventiler, filtre, pumper og alarmer. Drift Eleven kan udføre drift og driftskontrol på komponenter indeholdt i akselledninger (trykleje, trykaksel, mellemaksler, skrueaksel, akselkoblinger, bærelejer, stævnrør, stævnrørsleje og stævnrørspakdåser) Eleven kan udføre drift og driftsovervågning på de hjælpesystemer der knytter sig til dieselmotoren, så som brændstof-, smøreolie-, søvandskøle-, cylinderkøle-, centralkøle-, og startluftsystemer. Vedligehold Eleven kan anvende vedligeholdelsesprogrammer til at udføre og planlægge vedligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligehold på hjælpesystemer for dieselmotorer, herunder brændstof-, smøreolie-, søvandskøle-, cylinderkøle-, centralkøle- og startluftsystemer. Eleven kan planlægge og udføre vedligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligehold på de komponenter der indgår i de forskellige systemer, herunder ventiler, filtre, pumper og alarmer. Faget bedømmes med en standpunktskarakter Skibsmotorer Nr Vejledende varighed Avanceret 3 uger.
20 Montage og reparation Eleven kan, under anvendelse af gængse værktøjer (herunder hydrauliske spændeværktøjer) og hjælpemidler, foretage demontage og montage af skibsdieselmotorens hoveddele ud fra sit kendskab til skibsdieselmotorens funktion, opbygning og virkemåde samt kendskab til brændselsolier og smøreolier, samt til almindeligt forekommende smøreolieanalyser herunder rensning af olier ved bundfældning, filtrering og centrifugering. Eleven har kendskab til motorens sliddele og er i stand til at udmåle disse. Eleven kan foretage montage- reparation- og vedligeholdelsesopgaver på motorens sliddele og tilhørende systemer. Eleven har kendskab til opretning, kontrol af motorer og kan assistere ved autologmåling. Elektronisk styring Eleven kan, under anvendelse af gængse værktøjer og hjælpemidler, foretage demontage og montage af skibsdieselmotorens elektroniske styringer samt transmittere og transducere. Eleven kan anvende relevante værktøjer, herunder testværktøjer og fejlkodeudlæsere, ved fejlfinding og indjustering af elektroniske dieselindsprøjtningsmotorer. Drift Eleven kan anvende overvågningssystemer og anvender disse i forbindelse med drift herunder har kendskab til mulige årsager for svigtende opstart af en dieselmotor samt forstyrrelser i en dieselmotors drift, samt mulige årsager til driftsforstyrrelser. Eleven kan analysere parametrene i forbindelse med fejlfinding. Vedligehold Eleven kan anvende vedligeholdelsesprogrammer til at udføre og planlægge vedligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligehold på dieselmotorer herunder vedligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligehold ved turboladning og ladesystemer på dieselmotorer. Eleven kan udføre vedligehold og forebyggende vedligehold på brændstofventiler, brændstofpumper, indsugnings- og udstødningsventiler, startluftventiler og sikkerhedsventiler. Eleven kan anvende de procedure der indgår som et led i forbindelse med reparation, installation, opstart og afprøvning af dieselmotoranlæg. Faget bedømmes med standpunktskarakter
21 Valgfri specialefag Hovedforløbet omfatter 2 uges valgfri specialefag: De valgfri specialefag vælges i samråd mellem eleven, praktikstedet og skolen. Der kan vælges mellem følgende valgfri specialefag: Skibsteknik, installation af el i større skibe Nr Avanceret Vejledende varighed 1 uge Eleven kan anvende multimeter i forbindelse med målinger på analoge og digitale følere og transmittere herunder f.eks. temperaturtransmitter, tryktransmitter, niveaumålere, flowmålere, vibarationsdetektorer, omdrejningstæller. Eleven kan selvstændigt installere skibets hydrauliske driftssystemer, såsom styremaskiner, spil og andet udstyr. Eleven kender gældende lovgivning vedrørende de behandlede emner. Faget bedømmes med en standpunktskarakter Automation, hydraulik og el Nr Avanceret Vejledende varighed 2 uger
22 El Eleven kan opbygge, afprøvning og idriftsætning relæstyringer og motorer. Eleven kan anvende PLC til mindre styringsopgaver og udarbejde den tilhørende dokumentation. Hydraulik Eleven kan idriftsætte og indregulere variable pumper efter reguleringsprincipperne mekanisk regulering (MM), konstant tryk regulering (PC) og lastafhængig regulering (LS), samt styre omdrejningstal/hastighed og moment/kræfter ved de enkelte reguleringstyper, endvidere vurdere fordele og ulemper ved anvendelsen af de nævnte reguleringsprincipper. Eleven har viden om og kan montere og idriftsætte hydrauliske anlæg, hvor der anvendes akkumulatorer som dæmper og effekt enhed og kontrollere, fylde og justere gastryk samt overholde gældende sikkerhedsbestemmelser for arbejde med akkumulatorer. Eleven kan vurdere oliens tilstand på et hydraulisk anlæg, herunder udtage olieprøver, bedømme valget af olietype og de tilhørende krav til filtre samt kan udføre rensning af det hydrauliske anlæg ved hjælp af gennemskylning eller flushing. Eleven kan udvælge, montere og idriftsætte modulopbyggede ventiler, patronventiler, højde og længdekæder og trykbegrænsningsventiler, trykreduktionsventiler og proportionalventiler, herunder opbygge styringen af det hydrauliske anlæg vha. dokumentation. Faget bedømmes med en standpunktskarakter Hjælpesystemer Nr Vejledende varighed Ekspert 1 uge
23 Skibsanlæg Eleven kan udføre reparations- og vedligeholdelsesarbejde på de hjælpesystemer, der knytter sig til dieselmotorer, herunder brændstof-, smøreolie-, søvandskøle-, cylinderkøle-, centralkøle-, startluftsystemer samt gear inkl. hydraulisk omstyring ved skibsanlæg. Montage og reparation. Eleven kan følge og udpege systemerne til systemernes opbygning og funktion i forbindelse med dieselmotorinstallationer herunder har kendskab til de komponenter, der indgår i de forskellige systemer, herunder ventiler, filtre, pumper og alarmer samt til komponenter indeholdt i akselledninger. Montage og reparation Eleven kan anvende systemdiagrammer i forbindelse med arbejdet på de forskellige systemer. Eleven kan udføre vedligeholdelsesarbejde på de komponenter, der indgår i de forskellige systemer, herunder ventiler, filtre, pumper og alarmer. Drift Eleven kan udføre drift og driftskontrol på komponenter indeholdt i akselledninger (trykleje, trykaksel, mellemaksler, skrueaksel, akselkoblinger, bærelejer, stævnrør, stævnrørsleje og stævnrørspakdåser) Eleven kan kontrollere og udføre opretning mellem hovedmotor, fremdrivningsgear og skrueaksel samt mellem generator og elmotorer. Eleven kan udføre drift og driftsovervågning på de hjælpesystemer der knytter sig til dieselmotoren, så som brændstof-, smøreolie-, søvandskøle-, cylinderkøle-, centralkøle-, og startluftsystemer. Vedligehold Eleven kan anvende vedligeholdelsesprogrammer til at udføre og planlægge vedligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligehold på hjælpesystemer for dieselmotorer, herunder brændstof-, smøreolie-, søvandskøle-, cylinderkøle-, centralkøle- og startluftsystemer. Eleven kan planlægge og udføre vedligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligehold på de komponenter der indgår i de forskellige systemer, herunder ventiler, filtre, pumper og alarmer. Faget bedømmes med en standpunktskarakter Hydrauliksystemer, drift/fejlfinding Vejledende varighed 1 uge Eleven kan under hensyntagen til sikkerhedskrav for offshore anvende og afprøve el-proportional tryk-/retningsventiler og kan tilslutte styrekort til ventiler med forbindelser til magneter og signaltilslutning samt afprøve ventiler for korrekt virkemåde og vurdere evt. fejlårsager. Eleven kan under hensyntagen til sikkerhedskrav for offshore tilslutte elektrisk styring til hydraulisk anlæg, hvor der indgår naturlige automatiske tilslutninger herunder også PLC og kan ved hjælp af diagrammer fejlsøge på mindre og simple systemer inden for hydrauliske styringer.
24 Montage, service/ vedligehold, ventiler, offshore Vejledende varighed 1 uge. Eleven kan under hensyntagen til sikkerhedskrav for offshore forsvarligt udføre idriftsætning, reparation og vedligeholdelse af offshore ventiler, samt forestå det daglige driftseftersyn af afspærrings- og reguleringsventiler på offshore installationer Kontrol og vibrationsmåling/-analyse, offshore Vejledende varighed 2 dage Eleven kan under hensyntagen til sikkerhedskrav for offshore, akut eller i forbindelse med drift og systematisk vedligeholdelse udføre vibrationsmåling og analyse på offshore transmissioner med tilhørende fundamenter samt udføre kontrolopretning. Kontrol og opretning af koblinger, offshore Vejledende varighed 3 dage. Eleven kan under hensyntagen til sikkerhedskrav for offshore udføre reparation, idriftsætning og vedligeholdelse samt forestå den daglige drift af forskellige transmissionstyper i offshore installationer med tilhørende koblinger. Eleven kan foretage kontrol, opretning og optimering af forskellige transmissionstyper i offshore installationer. Isometrisk tegningslæsning, offshore Vejledende varighed 1 uge Eleven kan ved hjælp af de isometriske tegneprincipper udføre ISOmetriske tegninger og anvende de formler, der indgår til udarbejdelse af isometriske rørtegninger. Eleven kan på eksisterende offshore anlæg opmåle og fremstille en ISO-metrisk tegning af anlæg med fikserede elementer samt omsætte den ISO-metriske tegning til offshore installation med rør. Instrumentrørlægger, offshore Vejledende varighed 1 uge. Eleven udfører instrumentrørlægning på offshore installationer i henhold til ISO-standarder for tegninger, rør og fittings. På baggrund af den erhvervede teoretiske viden, kan eleven foretage installation af offshore instrumentrør ud fra ISO-metriske tegninger samt fremstiller ISO-metrisk rørtegning af offshore rørføringer til fikserede komponenter og arbejder under behørigt hensyn til lovgivnings-, miljø- og sikkerhedskrav.
25 TIG-svejsning af ulegeret rør 3687 Vejledende varighed 1 uge. Eleven kan TIG-svejse stumpsømme i rør, i ulegeret og lavtlegeret stål i alle positioner på niveau svarende til DS/EN 25817, level B. Eleven kan følge svejseprocedurerne. Eleven ved hvor vigtigt det er at specifikationerne overholdes. Eleven kan visuelt kontrollere dine egne svejsninger. Eleven kender reglerne for sikkerhed og miljø i forbindelse med TIG-svejsning. TIG-svejsning af u- og lavtlegeret rør 3692 Vejledende varighed 2 uger. Eleven kan TIG-svejse stumpsømme i rør, i ulegeret og lavtlegeret stål i alle positioner på niveau svarende til DS/EN 25817, level B. Eleven kan følge svejseprocedurerne. Eleven ved hvor vigtigt det er at specifikationerne overholdes. Eleven kan visuelt kontrollere dine egne svejsninger. Eleven kender reglerne for sikkerhed og miljø i forbindelse med TIG-svejsning proces 141. Lysbuesvejsning af stumpsømme rør 3695 Vejledende varighed 2 uger. Eleven kan med beklædte elektroder lysbuesvejse stumpsømme i rør i position PA og PC i ulegeret stål på niveau svarende til DS/EN - ISO 5817, level C. Eleven kan visuelt bedømme egne svejsninger. Eleven kan følge svejseprocedurerne. Eleven forstår vigtigheden af, at specifikationerne overholdes. Eleven har kendskab til internt og eksternt miljø. Lysbuesvejsning af stumpsømme 3698 Vejledende varighed 2 uger Eleven kan med beklædte elektroder lysbuesvejse stumpsømme i rør i alle positioner i ulegeret stål på niveau svarende til DS/EN/ISO 5817, level C. Eleven kan visuelt bedømme egne svejsninger. Eleven kan følge svejseprocedurerne. Eleven forstår vigtigheden af, at specifikationerne overholdes. Eleven har kendskab til internt og eksternt miljø. MAG-svejsning af kantsømme 3702 Vejledende varighed 1 uge. Eleven kan MAG svejse proces 136 kantsømme i de fleste positioner i ulegeret stål på niveau svarende til DS/EN/ISO 5817, level C. Eleven kan følge svejseprocedurerne. Eleven kan visuelt bedømme egne svejsninger. Eleven forstår hvor vigtigt det er at specifikationerne overholdes. Eleven har kendskab til internt og eksternt miljø samt sikkerhed.
26 MAG-svejsning af stumpsømme 3707 Vejledende varighed 1 uge. Eleven kan MAG svejse proces 136 stumpsømme i plade i position PA og PF i ulegeret stål på niveau svarende til DS/EN/ISO 5817, level C. Eleven kan visuelt bedømme egne svejsninger. Eleven kan følge svejseprocedurerne. Eleven forstår vigtigheden af, at specifikationerne overholdes. Eleven har kendskab til internt og eksternt miljø. MAG-svejsning af stumpsømme plade 3708 Vejledende varighed 1 uge. Eleven kan MAG svejse proces 136 stumpsømme i plader i alle positioner i ulegeret stål på niveau svarende til EN/ISO 5817, level C. Eleven kan visuelt bedømme egne svejsninger. Eleven kan følge svejseprocedurerne. Eleven forstår vigtigheden af, at specifikationerne overholdes. Eleven har kendskab til internt og eksternt miljø. MAG-svejsning af stumpsømme 3710 Vejledende varighed 1 uge. Eleven kan MAG svejse proces 136 stumpsømme i rør i Position BW-PA og BW-PC i ulegeret stål på niveau svarende til DS/EN/ISO 5817, level C. Eleven kan visuelt bedømme egne svejsninger. Eleven kan følge svejseprocedurerne. Eleven forstår vigtigheden af, at specifikationerne overholdes. Eleven har kendskab til internt og eksternt miljø. Truckkursus (gaffeltruck, certifikatkursus B) Vejledende varighed 1,4 uge Eleven kan føre og betjene selvkørende gaffelstablere og gaffeltruck, foretage daglig vedligeholdelse og tage initiativ til yderligere vedligeholdelse. Lærer at hente og placere varer ved hjælp af stregkodemærkning og udstyr. Skibsteknik, installation af el i mindre skibe Vejledende varighed 1 uge. Eleven kan håndtere og installere skibets elektriske energisystemer med akkumulatorer, ladeaggregater, omformere, motorer (AC/DC) og generatorer (AC/DC), samt vedligeholde og installere de almindelige installationer såsom lanternesystemer, tavleanlæg og landtilslutning. Eleven kan operere med og installere skibets brandslukningssystemer indeholdende slukningsmidler, detektering og alarmering. Eleven kender gældende lovgivning vedrørende de behandlede emner.
27 Praktikmål Praktikuddannelsen skal indeholde følgende praktikmål opdelt på trin og specialer. Trin 1: Industrimontør og skibsmontør Dieselmotor Nr Eleven kan varetage opgaver i forbindelse med vedligeholdelse og forebyggende vedligeholdelse på dieselmotorer. Eleven kan varetage opgaver i forbindelse med vedligeholdelse og forebyggende vedligeholdelse af hjælpesystemer for dieselmotorer. Tegningsforståelse Nr Eleven kan aflæse arbejdstegninger og fremstille og samle emner efter tegninger. Termisk sammenføjning Nr Eleven kan udføre svejseopgaver i forskellige svejsestillinger og selvstændigt kunne betjene og vedligeholde udstyr. Eleven kan samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Afkortning og tildannelse Nr Eleven kan udføre skæreopgaver i forbindelse med produktionsopgaver og selvstændigt kunne betjene og vedligeholde udstyr. Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Maskinel og manuel bearbejdning Nr Eleven kan udføre opgaver i forbindelse med produktionen. Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Spåntagende bearbejdning Nr Eleven kan videreudvikle sine færdigheder i de forskellige dreje- og bore operationer på værktøjsmaskiner. Eleven kan videreudvikle sine færdigheder indenfor slibning af skærende værktøjer. Rørsystemer Nr Eleven kan varetage enkle opgaver i forbindelse med vedligeholdelse på maritime rørsystemer Trin 2: Skibsmontør Tegning og dokumentation Nr Eleven kan selvstændigt aflæse arbejdstegninger og fremstille og samle emner efter tegninger. Rørsystemer, skibsanlæg Nr. 1537
28 Eleven kan udføre selvstændigt montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på rørsystemer. Eleven kan varetage opgaver i forbindelse med drift og driftsovervågning af rørsystemer. Skibsteknisk el. Nr Eleven kan udføre selvstændigt mindre el-tekniske montage-, reparation- og vedligeholdelsesopgaver. Automation, hydraulik og el. Nr Eleven kan udføre selvstændigt mindre komplicerede montage-, reparationog vedligeholdelsesopgaver på hydrauliske systemer. Eleven kan varetage opgaver i forbindelse med opstart og indkøring af hydrauliksystemer. Eleven kan varetage opgaver i forbindelse med vedligeholdelse og forebyggende vedligeholdelse på hydrauliske systemer. Hjælpesystemer Nr Eleven kan udføre selvstændigt mindre komplicerede montage-, reparation og vedligeholdelsesopgaver på hjælpeudstyr for skibsinstallationer. Eleven kan varetage opgaver i forbindelse med drift og driftsovervågning af maritime hjælpesystemer. Skibsmotorer Nr Eleven kan udføre montage-, reparation- og vedligeholdelsesopgaver på skibsmotorer. Eleven kan varetage opgaver i forbindelse med opstart og indkøring af Skibsdieselmotorer.
Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato:28.03.2008 Skibsmekaniker Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser for skibsmekanikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.
Læs mereUddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen
Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen Udstedelsesdato: 15 juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for skibsmontøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 11. april 2012
Læs mereUddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen
Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg for skibsmontøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 157 af 17. februar
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 493 af 22. april 2015 om uddannelsen
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. juli 2017 Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 493 af 22. april
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker
Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 8.03.008 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for flymekanikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 134 af 8/0/008 om
Læs mereUddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen
Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for modelsnedkeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 151 af 4. marts
Læs mereUddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen
Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2016 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg for skibsmontøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 1640 af 15. december
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Frontline PC supporter Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Skibsmekaniker Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser for skibsmekanikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2014 Forsyningsoperatør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 454 af 08/05/2014 om uddannelserne i den erhvervsfaglige
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2014 Elektronikoperatør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 454 af 08/05/2014 om uddannelserne i den erhvervsfaglige
Læs mereUddannelsesordning for fotografuddannelsen
Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af Billedmediernes Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion
Læs mereNB! Valgfri specialefag og valgfag kan gennemføres i forbindelse med eller uafhængigt af de anførte skoleperioder.
Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg for skibsmontøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato]
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør
Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Automatik og procesuddannelsen
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. januar 20 Automatik og procesuddannelsen Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 138 af 28/02/2008 om
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker
Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 567 af 02/06/2014 om uddannelserne i den
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline radio-tv-supporter
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Frontline radio-tv-supporter Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 372 af 15. april 2013 om
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 11.04.2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige
Læs merePraktikerklæring for specialet skibsmontør
Praktikerklæring for specialet skibsmontør Praktikerklæringen er et dialogværktøj mellem elev, erhvervsskole og praktikvirksomhed. Den indeholder en liste over de praktikmål, eleven skal nå gennem praktiktiden
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler
Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen
Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen Udstedelsesdato: 16. maj 2008 Udstedt af det faglige udvalg for beklædning i henhold til bekendtgørelse nr. 151 af 04/03/2008 om
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronik og svagstrøm
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Elektronik og svagstrøm Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 138 af 28/02/2008 om uddannelserne
Læs mereUddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen
Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen Udstedelsesdato: 15/7 011 Udstedt af det faglige udvalg for Film og tv produktionsuddannelsen bekendtgørelse nr.157 af 3/ 011 uddannelserne i indgangen
Læs mereUddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen
Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for cykel- og motorcykeluddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.
Læs mereVejledning til bekendtgørelse om skibsmontøruddannelsen
Undervisningsministeriet Den 7. september 2007 Vejledning til bekendtgørelse om skibsmontøruddannelsen Indledning Uddannelsesbekendtgørelsen og denne tilhørende, autoritative vejledning udgør sammen med
Læs mereSkuemester- og lærervejledning for specialet Finmekaniker
Juli 2019 Skuemester- og lærervejledning for specialet Finmekaniker Finmekanikerassistent Finmekaniker Våbenmekaniker Låsesmed Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V www.iu.dk Generel
Læs mereTekstdel - Uddannelsesordning for Skibsmontør
Tekstdel - Uddannelsesordning for Skibsmontør 1 Denne tekstdel af uddannelsesordningen indeholder generelle oplysninger om uddannelsen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens regler. Udover tekstdelen
Læs mereUddannelsesordning for karrosseriuddannelsen
Uddannelsesordning for karrosseriuddannelsen Udstedelsesdato: 28.03.2008 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for karrosseriuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 134 af 28/02/2008 om uddannelserne
Læs mereSkuemestervejledning. November 2010. Finmekaniker. Finmekanikerassistent. Våbenmekaniker. Låsesmed
November 2010 Skuemestervejledning Finmekaniker Finmekanikerassistent Våbenmekaniker Låsesmed Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk GENEREL VEJLEDNING
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør
Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedelsesdato: 15.juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse 329 af 11.04.12 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker
Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 326 af 26/03/2015
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker
Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til
Læs mereSkuemester- og. lærervejledning. for specialet. Køletekniker
August 2013 Skuemester- og lærervejledning for specialet Køletekniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk Generel vejledning 3 Indledning 3 Skuemestrene
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk Designer
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Teknisk Designer Udstedt af det faglige udvalg for faglige udvalg for teknisk designer uddannelsen i henhold til bekendtgørelse om
Læs mereUddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen
Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 013 Udstedt af Billedmediernes Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang
Læs mereSkuemester- og lærervejledning for specialet CNC - tekniker
Juli 2019 Skuemester- og lærervejledning for specialet CNC - tekniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.iu.dk Generel vejledning 3 Indledning 3 Skuemestrene 3 Honorarregler
Læs mereSkuemester- og lærervejledning for specialet CNC - tekniker
Januar 2012 Skuemester- og lærervejledning for specialet CNC - tekniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk Generel vejledning 3 Indledning 3 Skuemestrene
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Smedeuddannelsen
Uddannelsesordning for uddannelsen til Smedeuddannelsen Udstedelsesdato:28.03.2008 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for smedeuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Produktør
Udstedelsesdato: Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 438 af 03/06/2009 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist
Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist Udstedt af det faglige udvalg for bolig og ortopædi den 1.4.2008 i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Produktion
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker
Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 328 af 27/03/2015 om uddannelsen
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. beslagsmedeuddannelsen
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 28. marts 2008 beslagsmedeuddannelsen Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for beslagsmedeuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 151
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline pc-supporter
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. 07. 2013 Frontline pc-supporter Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 372 af 15. april 2013 om uddannelserne
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker
Uddannelsesordning for uddannelsen til, udstillings- og eventtekniker Udstedelsesdato: 15. juli 2011 Udstedt af det faglige udvalg for teater-, udstillings- og eventteknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelsen
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist
Uddannelsesordning for uddannelsen som Udstedelsesdato: Juli 2011 ortopædist Udstedt af det faglige udvalg for bolig og ortopædi den 1.juli 2011 i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige
Læs mereCensorvejledning for. Teknisk designer
November 2010 Censorvejledning for Teknisk designer Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk 2 Generel vejledning 3 Indledning 3 Censorerne 3 Honorarregler
Læs mereUddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen
Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for modelsnedkeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 11. april
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen. inden for Digital media
Undervisningsministeriet den 14. december 2007 Sagsnr. 108.534.021 Uddannelsesordning for uddannelsen Udstedelsesdato: 28. marts 2008 inden for Digital media Udstedt af det faglige udvalg for digital media
Læs mereNovember 2010. Skuemestervejledning. Mekaniker. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.
November 2010 Skuemestervejledning Mekaniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk GENEREL VEJLEDNING 3 Indledning 3 Skuemestrene 3 Begrænsninger
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen
Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 372 af 15. april 2013
Læs mereUndervisningsplan for Vejle Tekniske Skole/Grindsted Tekniske Skole Dækker følgende uddannelser:
Undervisningsplan for Vejle Tekniske kole/grindsted Tekniske kole 4. Hovedforløb ækker følgende uddannelser: Klejnsmed Plade- og konstruktion smed 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Undervisningstimefordelingsplan...
Læs mereUddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen
Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 23. maj 2008 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om uddannelserne
Læs mereUddannelsesordning for entreprenør- og. landbrugsmaskinuddannelsen
Uddannelsesordning for entreprenør- og Udstedelsesdato: 28.03.2008 landbrugsmaskinuddannelsen Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 134 af 28/2/2008 om uddannelserne
Læs mereDet faglige udvalg for isoleringsfaget
Det faglige udvalg for isoleringsfaget Udstedelsesdato: 21. juni 2012 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk isolatør Udstedt af det faglige udvalg for uddannelsen teknisk isolering i henhold til
Læs mereFebruar 2011. Vejledning i gennemførelse af svendeprøven for smedeuddannelsen
Februar 2011 Vejledning i gennemførelse af svendeprøven for smedeuddannelsen Vejledningen er gældende for følgende specialer Klejnsmed, smed (aluminium) og smed (rustfast), der har gennemført grundforløbet
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker
BEK nr 326 af 26/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.23T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker
1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 328 af 27/03/2015
Læs mereUddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen
Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse BEK nr. 337 af 27/03/2015 om uddannelsen til
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker
Udstedelsesdato: 7. juni 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Byggeuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 27.3.2013om
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen maritime håndværksfag
Uddannelsesordning for uddannelsen maritime håndværksfag 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold bekendtgørelse nr. BEK nr. 329 af 27/03/2015 om uddannelsen
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør
Det faglige udvalg for isoleringsfaget Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2011 Teknisk isolatør Udstedt af det faglige udvalg for uddannelsen teknisk isolering i henhold
Læs mereTekstdel - Uddannelsesordning for Skibsmontør
Tekstdel - Uddannelsesordning for Skibsmontør 1 Denne tekstdel af uddannelsesordningen indeholder generelle oplysninger om uddannelsen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens regler. Ud over tekstdelen
Læs mereUddannelsesordning for plastmageruddannelsen
Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion
Læs mereSkuemestervejledning. November 2010. Cykelmekaniker. Knallertmekaniker. Cykelmontør. Motorcykelmekaniker
November 2010 Skuemestervejledning Cykelmekaniker Knallertmekaniker Cykelmontør Motorcykelmekaniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk GENEREL
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør Udstedt af det faglige udvalg for elektronikoperatør uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 556 af
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker
Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013
Læs mereSkuemestervejledning. November Skibstekniker, design. Skibstekniker, konstruktion. Skibstekniker, maritime rør. Skibstekniker, reparation
November 2010 Skuemestervejledning Skibsteknikerassistent Skibstekniker, design Skibstekniker, konstruktion Skibstekniker, maritime rør Skibstekniker, reparation Skibsteknikerassistent Industriens Uddannelser,
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør
Det faglige udvalg for isoleringsfaget Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 16. juni 2008 Teknisk isolatør Udstedt af det faglige udvalg for uddannelsen teknisk isolering i henhold til
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Produktør
Sagsnr.: 060.09S.541 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 436 af 13/04/2015 om uddannelsen
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Web-integrator Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/4/2013 om uddannelserne i
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Gastronom Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne
Læs mereUddannelsesordning for digital media uddannelsen
Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker
Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens
Læs mereSkuemester- og lærervejledning for uddannelsen. Industritekniker
Juli 2019 Skuemester- og lærervejledning for uddannelsen Industritekniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.iu.dk Generel vejledning 3 Indledning 3 Skuemestrene 3 Honorarregler
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom
Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: 21. maj 2008 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 4. marts 2008 om uddannelserne
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen
Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for beklædning i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen CNC Tekniker
Uddannelsesordning for uddannelsen CNC Tekniker Indhold 1. Ikrafttrædelsesdato... 2 2. Ændringer... 2 3. Uddannelsens formål og struktur... 2 4. Uddannelsesforløb og fagoversigt... 2 5. Tilrettelæggelse
Læs mereUddannelsesordning for industriteknikuddannelsen
Uddannelsesordning for industriteknikuddannelsen Udstedelsesdato: 14. december 2012 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Hotel- og fritidsassistent Udstedt af Det faglige Udvalg for Hotel- og fritidsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Oliefyrstekniker
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Oliefyrstekniker Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for oliefyrsteknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Forsyningsoperatør
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for forsyningsoperatøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 487 af 21. april 2015 om uddannelsen
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Greenkeeper
Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 16. juni 2008. Greenkeeper Udstedt af det faglige uddannelsesudvalg for uddannelsen greenkeeper
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner
Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 13. juni 2008. Anlægsgartner Udstedt af det faglige uddannelsesudvalg for uddannelsen anlægsgartner
Læs mereTekstdel - Uddannelsesordning for Køletekniker
Tekstdel - Uddannelsesordning for Køletekniker 1 Denne tekstdel af uddannelsesordningen indeholder generelle oplysninger om uddannelsen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens regler. Ud over tekstdelen
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom
Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 2. april 2008 Frisør Udstedt af det faglige udvalg for frisøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 136 af 28.2.2008 om uddannelserne i den
Læs mereUddannelsesordning for digital media uddannelsen
Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital
Læs mereUdfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer:
Praktikerk læri ng special et Svejs er Praktikerklæringen er et dialogværktøj mellem elev, erhvervsskole og praktikvirksomhed. Den informerer praktikvirksomheden om elevens uddannelsesmål i praktiktiden
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til skibsmekaniker
BEK nr 493 af 22/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. marts 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.33T.541 Senere ændringer til
Læs mereUndervisningsplan for Vejle Tekniske Skole/Grindsted Tekniske Skole Dækker følgende uddannelser:
Undervisningsplan for Vejle Tekniske kole/grindsted Tekniske kole 3. Hovedforløb ækker følgende uddannelser: Klejnsmed Plade- og konstruktion smed 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Undervisningstimefordelingsplan...
Læs mereLOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Hovedforløb Skibsmekaniker, version 06
LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Hovedforløb Skibsmekaniker, version 06 August 2018 Indhold Indledning... 3 Processen... 3 Afdelingens organisering.... 3 Lærekvalifikationer... 3 Pædagogiske og didaktiske overvejelser...
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler
Udstedelsesdato: 1. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler Udstedt af det faglige udvalg for bygningsmaleruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 27.3.2013 om uddannelserne
Læs mereUddannelsesordning for industriteknikuddannelsen
Uddannelsesordning for industriteknikuddannelsen Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 151 af 04/03/2008 om uddannelserne i den
Læs mereUddannelsesordning for entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen
Uddannelsesordning for entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Indhold 4. Uddannelsens struktur... 8. Bedømmelse og beviser mv.... 3 SKEMA elever under 5 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb...
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed
BEK nr 318 af 26/03/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 008.13T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 221
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 9. juni 2011 Receptionist Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Finmekaniker
Uddannelsesordning for uddannelsen til Finmekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 488 af 21/04/2015 om uddannelsen til
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom
Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Februar 2014 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne
Læs mere