Studieordning For Datamatiker Erhvervsakademiuddannelse inden for Informationsteknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning For Datamatiker Erhvervsakademiuddannelse inden for Informationsteknologi"

Transkript

1 Studieordning For Erhvervsakademiuddannelse inden for Informationsteknologi Erhvervsakademiet Lillebælt Vejle Odense Januar 2009

2 Indholdsfortegnelse: 1 Studieordningen Uddannelsens navn og dimittendernes titel Uddannelsens formål ens profil... 5 Uddannelsens obligatoriske del... 5 Uddannelsens praktikdel... 7 Uddannelsens valgdel Uddannelsens opbygning semester semester semester semester semester Eksterne prøver Prøve efter 1. studieår Prøver på 2. studieår Afsluttende eksamensprojekt Vejledende karakterbeskrivelser Uddannelsens interne prøver og bundne forudsætninger Interne prøver Bundne forudsætninger Eksamenstilmelding Sygeeksamen og omprøve Genindstilling til eksamen Klager over eksamen Undervisnings- og arbejdsformer Pligt til at deltage i undervisningen Regler om meritoverførsel Indgåede meritaftaler Åben uddannelse Dispensation fra gældende studieplan Side 1 August 2008

3 19 Ændringer af gældende studieplan Pædagogik Side 2 August 2008

4 1 Studieordningen Studieordning version 1.0 Nærværende studieordning for uddannelsen er udarbejdet efter retningslinierne i Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for Informationsteknologi (). Ordningen er tilpasset Fælles ramme for studieordninger udarbejdet af Landsnetværket for skolerne, således at bl.a gnidningsfri meritoverførsel efter første studieår er indtænkt. Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse normeret til i alt 150 ECTS (European Credit Transfer System) svarende til 2 ½ studieår. Et semester indeholder en arbejdsindsats på 30 ECTS. Uddannelsen skal være afsluttet senest 5 år efter studiestart, medmindre usædvanlige forhold kan begrunde en dispensation herfra. Denne studieordning er gældende for studerende, der påbegynder deres datamatikeruddannelse efter 1. august Uddannelsen reguleres af følgende love og regler Akademiloven: Lov nr. 207 af 31. marts 2008 om lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Uddannelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 450 af 9. juni 2008 om erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi. Kvalitetsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 635 af 30. juni 2000 om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne. Adgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 96 af 20. februar 2008 om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser. Prøvebekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 766 af 26. juni 2007 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Lov om Åben Uddannelse: Lovbek. nr. 956 af 28. november 2003 om åben uddannelse mv. (erhvervsrettet voksenuddannelse) Lovene og bekendtgørelserne er tilgængelige på internetadressen Side 3 August 2008

5 2 Uddannelsens navn og dimittendernes titel Uddannelsens navn er: Erhvervsakademiuddannelsen inden for Informationsteknologi. Dimittenderne fra uddannelsen har ret til at anvende betegnelserne:. På engelsk skal anvendes betegnelsen: Academy Profession Degree in Computer Science. Side 4 August 2008

6 3 Uddannelsens formål Studieordning version 1.0 Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for informationsteknologi er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der vedrører nyudvikling, videreudvikling og integration af IT-systemer i private og offentlige virksomheder nationalt og internationalt. Den uddannede skal kunne 1. kombinere grundlæggende virksomhedsforståelse og kendskab til teknologiske begreber med dybtgående kunnen og viden om programmering og systemudvikling, 2. anvende forskellige principper og metoder til planlægning, styring og udførelse af udviklingsprocessen fra ide over implementering til vedligeholdelse og drift og 3. indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. 4 ens profil Uddannelsen til indeholder følgende emneområder: Programmering 40 ECTS Systemudvikling 25 ECTS Teknologi 20 ECTS Virksomheden 15 ECTS Praktikforløb 15 ECTS Specialeforløb 20 ECTS Afsluttende eksamensprojekt 15 ECTS De 4 førstnævnte emneområder fremhæver alle væsentlige kvalifikationer ved en. Kernefagområderne er Systemudvikling og Programmering, mens de 2 øvrige fagområder er støttefag og fokuserer på den kontekst, hvori Systemudvikling og Programmering foregår. Målene for de enkelte emneområder på uddannelsen er beskrevet ved nøgleordene, der er knyttet til det enkelte område. Nøgleordene afspejler samtidig nogle af de arbejdsmæssige funktioner, som en efter endt uddannelse vil kunne varetage. Hvor der i studieordningen bruges begrebet fag, menes en samling emner, der indgår i en konkret eksamen. Uddannelsens obligatoriske del Programmering (40 ECTS) Side 5 August 2008

7 Nøgleord Algoritmer Skabeloner, teknikker og mønstre Datastrukturer og abstrakte datatyper Programmeringssprog Programkvalitet Sprogteori Databaseprogrammering Samtidighed Distribueret programmering Softwarearkitektur Systemudvikling (25 ECTS) Nøgleord Modellering Metode Analyse Design Projektarbejde It-værktøjer Eksperimenter Kvalitet Teknologi (20 ECTS) Nøgleord Operativsystemer Sikkerhed Distribuerede systemer Netværk Databaser Teknologiudvikling Virksomheden (15 ECTS) Side 6 August 2008

8 Nøgleord Organisation og forretningsforståelse Forretningsanalyse IT- og forretningskoncepter Økonomistyring ERP-systemer IT-anskaffelse Organisation og IT-sikkerhed Uddannelsens praktikdel Praktikforløb (15 ECTS) Praktikforløbet, der gennemføres i en eller flere virksomheder, hvor den studerende skal deltage i og opnå kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Praktikforløbet kan tilrettelægges fleksibelt og differentieret og skal kunne danne grundlaget for den studerendes afgangsprojekt Uddannelsens valgdel Specialeforløb (20 ECTS) Specialeforløbet giver den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem specialisering og perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til it-området. Skolen tilrettelægger specialiseringen ved at fastsætte og udbyde et antal forløb inden for uddannelsens formål. I denne forbindelse skal der tages hensyn til de studerendes ønsker samt det lokale erhvervslivs behov. Skolen kan indgå aftaler med den studerende om, at specialeforløbet kan foregå på en anden uddannelsesinstitution eller i en virksomhed. Afsluttende eksamensprojekt (15 ECTS) I hovedopgaven skal den studerende dokumentere evnen til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for it-området. Hovedopgaven skal omfatte centrale emner i uddannelsen. Side 7 August 2008

9 5 Uddannelsens opbygning Studieordning version 1.0 Uddannelsen er opbygget i følgende undervisningsfag 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester Introduktionsperiode Programmering 2 Programmering 3 Specialeforløb (9 ECTS) (12 ECTS) (20 ECTS) Programmering 1 (11 ECTS) Database (9 ECTS) Systemudvikling 1 (6 ECTS) Virksomheden (4 ECTS) Maskinarkitektur og sprogteori (7 ECTS) Systemudvikling 2 (8 ECTS) ERP-systemer (6 ECTS) Systemudviklingsmetoder (8 ECTS) Arkitektur (5 ECTS) Sikkerhed (5 ECTS) Distribuerede systemer (10 ECTS) Praktik forløb (15 ECTS) Afsluttende eksamensprojekt (15 ECTS) 1. semester Introduktionsperiode Formål Formålet med introduktionsperioden er at etablere en kollektiv læringsparathed hos de studerende samt at introducere skolens systemer og procedurer. Indhold Samarbejdsøvelser Introduktion til skolens informationssystemer Introduktion til ofte anvendte edb-værktøjer Introduktion til uddannelsens indhold, sammenhæng og eksamensformer Introduktion til undervisningsformer og arbejdsformer Side 8 August 2008

10 Programmering 1 Studieordning version 1.0 Formål Formålet med faget er at den studerende skal kunne specificere og realisere simple stand-alone programmer med grafisk brugergrænseflade ved anvendelse af et til sproget knyttet programudviklingsmiljø og dettes tilknyttede programbiblioteker. Indhold Skabeloner, teknikker og mønstre: Kan anvende fundamentale algoritmeskabeloner og programmeringsteknikker Algoritmer: Kan specificere og kontruere algoritmer Kan forstå både kvalitative og kvantitative egenskaber ved algoritmer Datastrukturer og abstrakte datatyper: Har kendskab til klassiske datastrukturer, herunder deres kvalitative og kvantitative egenskaber Kan forstå specifikationer af abstrakte datatyper Kan vælge hensigtsmæssige datastrukturer til realisering af abstrakte datatyper Kan anvende abstrakte datatyper ved realisering af programmer Programmeringssprog: Kan anvende sproget til realisering af algoritmer, skabeloner, mønstre, abstraktioner og datastrukturer Kan anvende sprogets tilknyttede programbiblioteker Kan anvende sproget og dets tilknyttede programbiblioteker til realisering af brugergrænseflader Kan anvende et til sproget knyttet udviklingsmiljø Side 9 August 2008

11 Databaser Formål Formålet med faget er at sætte den studerende i stand til at designe og realisere relationelle databaser samt at kunne anvende et databasesprog til manipulation af databaserne. Indhold Databaseprogrammering: Kan realisere modeller i et databasesystem Kan konstruere programmer, der benytter en databasegrænseflade Kan anvende et databasesystems datadefinitionssprog og -manipulationssprog Modellering: Kan forstå betydningen af modellering i forbindelse med systemudvikling Kan anvende værktøjer og teknikker til konstruktion af relevante modeller Design: Kan udarbejde design af databaser Samtidighed: Kan anvende teknikker til konstruktion af programmer med flere samtidige brugere Side 10 August 2008

12 Systemudvikling 1 Formål Formålet med faget er at sætte den studerende i stand til at analysere et problemområde med henblik på at gennemføre udviklingen af et IT-system, der opfylder de opstillede ønsker og krav. Indhold Metode: Kan anvende teknikker til inddragelse af brugere i systemudvikling Design: Kan udarbejde design af brugergrænseflader It-værktøjer: Kan anvende IT-værktøjer til understøttelse af aktiviteter i et systemudviklingsforløb Eksperimenter: Kan forstå relevansen af eksperimenter som del af eller supplement til systemudviklingsmetoder Kan anvende eksperimenter til systematisk afdækning af brugerkrav Forretningsanalyse: Kan formulere virksomheders behov for IT-systemer Kan udarbejde en Business Case Kan analysere og udforme beskrivelser af virksomhedens forretningsområde og forretningsgange Kan forstå innovationsprocessen og deltage i udarbejdelse af visioner for nye IT-løsninger Side 11 August 2008

13 Virksomheden Formål Formålet med faget er at give den studerende kendskab til det organisatoriske og forretningsmæssige grundlag for udviklingen af og vedligeholdelse af IT-systemer. Indhold Organisations- og forretningsforståelse: Kan forstå organisationsstrukturer og de faktorer, som er bestemmende for organisationens opbygning Kan forstå virksomhedens styrings- og forretningsprocesser Kan forstå ledelsesformer, herunder projektledelse, samt personers og gruppers adfærd i organisationen Kan forstå organisatoriske ændringsprocesser i forbindelse med nye IT-anvendelse Projektarbejde: Kan forstå en projektorganisations karakteristika Forretningsanalyse: Kan forstå innovationsprocessen og deltage i udarbejdelse af visioner for nye IT-løsninger Kan analysere og udforme beskrivelser af virksomhedens forretningsområder og forretningsgange Side 12 August 2008

14 2. semester. Programmering 2 Formål Formålet med faget er at sætte den studerende i stand til at designe og realisere komplicerede programmeringsopgaver herunder at kunne anvende mønstre, at kunne vælge og anvende effektive datastrukturer. Indhold Datastrukturer og abstrakte datatyper: Kan forstå specifikationer af abstrakte datatyper Kan anvende abstrakte datatyper ved realisering af programmer Programmeringssprog: Kan anvende sproget til realisering af designmodeller Kan anvende et til sproget knyttet udviklingsmiljø Programkvalitet: Har viden om kriterier for programkvalitet Kan anvende midler og værktøjer til opnåelse af kvalitetsprogrammer herunder test Skabeloner, teknikker og mønstre: Kan anvende centrale design mønstre Modellering: Kan udarbejde modeller baseret på mønstre Design: Kan udarbejde design af hensigtsmæssige IT-systemer og kan opstille og skelne mellem forskellige løsningsforslag i forhold til krav og betingelser Kan udarbejde design af en overordnet arkitektur for såvel centraliserede som distribuerede systemer Side 13 August 2008

15 Maskinarkitektur og sprogteori Formål Studieordning version 1.0 Formålet med faget er at give den studerende et grundlag for at forstå de teknologiske omgivelser, som programmerne skal installeres og udføres i. Den studerende skal desuden opnå kendskab til, hvorledes de teknologiske betingelser influerer på konstruktionerne i programmeringssproget. Indhold Sprogteori: Har kendskab til beskrivelse af formelle sprogs syntaks og semantik Operativsystemer Har kendskab til memory management og dets betydning for programafviklingen, Har kendskab til faciliteter i moderne filsystemer, Kan forstå organiseringen og afviklingen af processer og tråde samt anvende mekanismer til synkronisering af disse, Har kendskab til opbygningen af computere og operativsystemer og Har kendskab til, hvordan det underliggende lag understøtter konstruktioner i det valgte programmeringssprog. Teknologiudvikling: Har kendskab til den teknologiske udvikling, herunder udviklingstendenser Databaser: Kan forstå faciliteter i og virkemåde af en moderne databaseserver, herunder transaktionshåndtering Kan forstå hvorledes databaseserveren afvikler forespørgsler Side 14 August 2008

16 Systemudvikling 2 Formål Formålet med faget er at sætte den studerende i stand til at indgå som en aktiv og konstruktiv deltager i et systemudviklingsprojekt. Den studerende skal kunne medvirke til både den procesorienterede del og den produktorienterede del af systemudviklingen. Indhold Modellering: Kan forstå betydningen af modellering i forbindelse med systemudvikling Kan anvende værktøjer og teknikker til konstruktion af relevante modeller Kan forstå komponentbaseret udvikling Metode: Kan anvende en aktuel systemudviklingsmetode Analyse: Kan gennemføre analyse af systemudviklingensdomænet med henblik på at forstå forretningsmæssige og teknologiske betingelser samt fastlægge krav Projektarbejde: Kan indgå som kompetent deltager i et udviklingsprojekt It-værktøjer: Kan anvende IT-værktøjer til understøttelse af aktiviteter i et systemudviklingsforløb Eksperimenter: Kan forstå relevansen af eksperimenter som del af eller supplement til systemudviklingsmetoder Kan anvende eksperimenter til systematisk afdækning af brugerkrav Kvalitet: Kan sikre kvaliteten af produkt, herunder gennem anvendelse af forskellige former for test Side 15 August 2008

17 ERP-systemer. Studieordning version 1.0 Formål Formålet med faget er at gøre den studerende bekendt med udformning af IT-rammesystemer og kunne anvende disse til realisering af en mindre forretningsmæssig funktion. Indhold Økonomistyring Har kendskab til økonomiske begreber samt principper og metoder til registrering af styringsmæssige informationer, Kan deltage i udarbejdelse af cost/benefitanalyser og investeringskalkuler og Kan deltage i udarbejdelse af økonomiske budgetter og analyser. ERP-systemer Har kendskab til ERP-systemers kendetegn, opbygning og virkemåde, Skal kunne afdække et ERP-systems anvendelsesområder samt foretage virksomhedstilpasninger, Kan anvende modeller til beskrivelse af virksomhedens systemer og Kan forstå ERP-systemets sammenhæng med virksomhedens centrale processer samt eksterne sammenhænge. IT- og forretningskoncepter Kan forstå forskellige e-businessmodeller Kan udarbejde en IT-strategi, herunder sammenhæng til e-businesskoncepter på baggrund af en virksomhedsstrategi Kan forstå virksomhedsstrategier og IT-strategiers betydning for virksomhedens ITsystemer It-anskaffelse: Kan forstå og beskrive konsekvenserne af IT-anskaffelse Kan forstå fremgangsmåder til implementering af IT-systemer Organisation og it-sikkerhed: Kan analysere en virksomheds organisering af IT-sikkerheden Har forståelse for organisationsopbygningens betydning for IT-sikkerhed Har viden om risikovurdering og sårbarhedsvurdering Side 16 August 2008

18 3. semester. Programmering 3 Formål Formålet med faget er at sætte den studerende i stand til at gennemføre udvikling og realisering af et programsystem baseret på anvendelse af komponentteknologi. Indhold Programmeringssprog: Kan anvende et til sproget knyttet udviklingsmiljø Skabeloner, teknikker og mønstre: Kan anvende centrale design mønstre Programkvalitet: Kan anvende midler og værktøjer til opnåelse af kvalitetsprogrammer herunder test Softwarearkitektur: Kan anvende og udvikle softwarekomponenter Samtidighed: Kan designe og konstruere et program som samarbejdende processer Kan anvende teknikker til konstruktion af programmer med flere samtidige brugere Sprogteori: Har viden om abstraktionsmekanismer i moderne programmeringssprog Operativsystemer: Kan forstå organiseringen og afviklingen af processer og tråde samt anvende mekanismer til synkronisering af disse Side 17 August 2008

19 Systemudviklingsmetoder Studieordning version 1.0 Formål Formålet med faget er sætte den studerende i stand til at sammenligne systemudviklingsmetoder samt at kunne anvende eksperimentelle metoder og teknikker. Indhold Metode: Kan forstå andre systemudviklingsmetoder Situationsbestemt kan vælge og/eller tilpasse en metode Analyse: Kan gennemføre analyse af systemudviklingensdomænet med henblik på at forstå forretningsmæssige og teknologiske betingelser samt fastlægge krav Projektarbejde: Kan indgå som kompetent deltager i et udviklingsprojekt Kan udforme en projektstrategi ved situationsbestemt valg af og/eller tilpasning af en procesmodel Kan organisere og styre mindre udviklingsprojekter, herunder estimere og planlægge Kan forstå flere forskellige procesmodeller Kan forstå globale og tværkulturelle udviklingsprojekters karakter Eksperimenter: Kan forstå relevansen af eksperimenter som del af eller supplement til systemudviklingsmetoder Kan anvende eksperimenter til systematisk undersøgelse af teknologiske muligheder og begrænsninger Kvalitet: Kan forstå kvalitetskriteriers betydning for systemudviklingsprocessen og systemets endelige udformning Kan sikre kvaliteten af proces gennem estimering, planlægning, regulering og evaluering Kan sikre kvaliteten af produkt, herunder gennem anvendelse af forskellige former for test. Design: Kan udarbejde design af hensigtsmæssige IT-systemer og kan opstille og skelne mellem forskellige løsningsforslag i forhold til krav og betingelser Side 18 August 2008

20 Kan udarbejde design af brugergrænseflader Side 19 August 2008

21 Arkitektur. Formål Formålet med faget er at give den studerende færdigheder i udarbejdelse af systemarkitekturer indeholdende standardservere i et inhomogent miljø. Indhold Distribuerede systemer: Kan forstå teknikker til integration af inhomogene systemer Kan analysere systemarkitekturer og kan foretage valg mellem løsningsforslag til en given opgave Softwarearkitektur: Kan anvende mønstre for softwarearkitekturer, herunder frameworks Design: Kan udarbejde design af en overordnet arkitektur for såvel centraliserede som distribuerede systemer Databaser: Kan forstå faciliteter i og virkemåde af en moderne databaseserver, herunder transaktionshåndtering Kan forstå hvorledes databaseserveren afvikler forespørgsler Side 20 August 2008

22 Sikkerhed Formål Formålet med faget er at give den studerende indsigt i teorier og teknikker til sikring af ITsystemer samt sætte den studerende i stand til at anvende tekniske løsninger til etablering af sikre systemer. Indhold Sikkerhed: Har kendskab til principper for opbygning af fejltolerante systemer Kan anvende standardkomponenter til sikker kommunikation Kan forstå centrale sikkerhedsmæssige begreber, herunder autorisation, autentifikation, fortrolighed og logninger Kan forstå centrale trusler af teknisk karakter, som et IT-system kan udsættes for og forstår, hvorledes disse trusler kan imødegås Distribuerede systemer: Kan forstå funktionaliteten af forskellige typer af standardservere, herunder webservere og applikationsservere samt anvende services til disse Side 21 August 2008

23 4. semester. Sideløbende med de faglige aktiviteter (se nedenfor) introduceres de studerende for iværksætterkulturen. Specialisering Formål Formålet med specialiseringen er at den studerende kan kvalificere sin studie- og erhvervskompetence gennem emner, der bredt relaterer sig til IT-området. Indhold Der tilrettelægges og udbydes et antal specialeforløb. Det er dog også muligt at vælge fag på andre uddannelser i ind- eller udland til erstatning herfor. Aftale herom træffes med skolen. Side 22 August 2008

24 Distribuerede systemer Studieordning version 1.0 Formål Formålet med faget er at sætte den studerende i stand til at designe og realisere distribuerede systemer. Indhold Distribuerede systemer: Kan forstå principper for design og realisering af distribuerede systemer Kan anvende udbredte applikationsprotokoller til konstruktion af distribuerede systemer Netværk: Kan forstå en lagdelt kommunikationsmodel Kan anvende en programmeringsgrænseflade til kommunikationsnetværk Kan forstå adressering i netværk Har kendskab til typer af net og komponenter i netværket Design: Kan udarbejde design af en overordnet arkitektur for såvel centraliserede som distribuerede systemer Distribueret programmering: Kan designe og konstruere programmer baseret på samarbejdende processer i en distribueret arkitektur Kan konstruere programmer der benytter en moderne netværkteknologier Side 23 August 2008

25 5. semester. Studieordning version 1.0 Det afsluttende eksamensprojekt Formål Formålet med det afsluttende eksamensprojekt er, at den studerende skal dokumentere evne til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for it-området. Projektet skal have et omfang svarende til 15 ECTS-points. Den studerende skal gennemføre det afsluttende eksamensprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen. Side 24 August 2008

26 6 Eksterne prøver Studieordning version 1.0 Prøve efter 1. studieår Prøvegrundlaget er alle fag på 1. studieår. Prøveform: Mundtlig prøve med udgangspunkt i et projektarbejde, omfattende væsentlige emneområder på 1. studieår. Projektet har et omfang på 12 ECTS og gennemføres af projektgrupper på baggrund af et projektgrundlag, udarbejdet af skolen. Projektet er et styret projekt med anvendelse af de metoder, teknikker og værktøjer, der er anvendt i undervisningen. Der afleveres en projektrapport på max. 60 normalsider foruden programmer og det kørende system på Cd-rom. Rapporten bedømmes individuelt, hvilket betyder at det tydeligt skal fremgå af rapporten hvem der er ansvarlig for de enkelte dele. Ved den individuelle mundtlige del af prøven er det hele rapporten der tages afsæt i. Prøvens afvikling: Eksaminanden præsenterer udvalgte dele af sit projekt på max. 10 minutter, hvorefter der foretages individuel eksamination á ½ times varighed inkl. votering. Eksaminanden vil blive eksamineret i et hovedspørgsmål (ca. 15 minutter) og i et bispørgsmål (ca. 10 minutter). Eksaminationen er uden forberedelse. Hovedspørgsmålsfag er: a) Programmering b) Systemudvikling Bispørgsmålsfag er: a) Virksomheden og rammesystemer b) Computerarkitektur og sprogteori c) Databaser Karaktergivning: Der gives en individuel samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af den individuelle projektdel og den mundtlige del. Side 25 August 2008

27 Prøver på 2. studieår Efter tredje semester Prøve i systemudvikling Prøvegrundlaget er hele emneområdet systemudvikling samt et selvdefineret systemudviklingsprojekt inden for fastlagte mål og rammer. Prøveform: Mundtlig prøve med udgangspunkt i et projektarbejde.. Projektet har et omfang på 6 ECTS og gennemføres af projektgrupper af normalt 3-4 studerende (eksaminander). Der afleveres en projektrapport på max. 40 normalsider. Rapporten bedømmes individuelt, hvilket betyder at det tydeligt skal fremgå af rapporten hvem der er ansvarlig for de enkelte dele. Ved den individuelle mundtlige del af prøven er det hele rapporten der tages afsæt i. Prøvens afvikling: Eksaminanden præsenterer sin del af projektet på max. 10 minutter, hvorefter der foretages individuel eksamination á ½ times varighed inkl. votering. Karaktergivning: Der gives en individuel samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af den individuelle projektdel og den mundtlige del. Efter fjerde semester Prøve i programmering Prøvegrundlaget er alle emner indenfor emneområdet Programmering og Teknologi. Den studerende trækker et hovedspørgsmål i emneområdet programmering samt bispørgsmål i emneområdet teknologi. Spørgsmålene omfatter både teoretiske og praktiske elementer. Den studerende forbereder besvarelser heraf i 80 minutter, hvorefter eksaminationen foregår i 40 minutter inkl. votering. I bedømmelsen vægter programmeringsspørgsmålet 80%. Prøve i specialiseringsdelen Eksaminationsgrundlaget er emnerne fra specialiseringsdelen og prøveformen fastlægges i forbindelse med fastlæggelse af specialiseringsforløbet. Side 26 August 2008

28 Afsluttende eksamensprojekt Studieordning version 1.0 Emnet for det afsluttende eksamensprojekt formuleres af den studerende i samråd med institutionen og så vidt muligt i samarbejde med en virksomhed. Institutionen godkender opgavens formulering. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt består af et projekt og en mundtlig del. Der gives én samlet karakter. Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået. Eksamensprojektet løses i grupper af normalt op til 3 studerende. Skolen træffer nærmere bestemmelse herom i samråd med den enkelte studerende. Eksamensprojektet afleveres i form af en rapport samt et produkt til skolen i 3 eksemplarer. Rapporten ekskl. bilag må have et omfang på max. 20 sider + 30 sider pr. studerende. Produktet kan f.eks. være et program, et system, en analyse eller en undersøgelse. Rapporten bedømmes individuelt, hvilket betyder at det tydeligt skal fremgå af rapporten hvem der er ansvarlig for de enkelte dele. Ved den individuelle mundtlige del af prøven er det hele rapporten der tages afsæt i. Prøvens afvikling: Prøvegrundlaget for den mundtlige prøve er hele projektet. Eksaminanden præsenterer indledningsvis projektets problemstillinger og indhold i et oplæg af ca. 10 minutters varighed, hvorefter der gennemføres en eksaminationsdialog i ca. 20 minutter. Karaktergivning: Der gives én samlet individuel karakter for bedømmelsen af den individuelle projektdel og den mundtlige del af prøven. Den skriftlige del vægter ca. 2/3, og den mundtlige del ca. 1/3 af den samlede bedømmelse. Side 27 August 2008

29 7 Vejledende karakterbeskrivelser 1. års prøven Karakter Beskrivelse 12 Den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af prøvens mål med ingen eller få uvæsentlige mangler Præstation / målopfyldelse Viden: Den studerende viser udtømmende og sikker viden indenfor: o Den valgte Systemudviklingsmetode o Design o Implementering (de valgte værktøjer, metoder, teknikker) o Database (enkeltbruger) Færdigheder Den studerende viser sikkerhed i gennemførelse af Systemudviklings projektet fra ide til kørende system under anvendelse af den valgte Systemudviklingsmetode, det valgte sprog og IDE og det valgte DBMS Den studerende kan realisere velvalgte og omfattende dele af systemet under anvendelse af en hensigtsmæssig arkitektur Den studerende kan dokumentere det udviklede system i henhold til den valgte metode med særlig vægt på sporbarhed. Kompetencer: Den studerende kan demonstrere refleksion over egen praksis mht. metode, teknikker, værktøj og proces. Eksempler på mangler der stadig giver karakteren 12. Få mindre fejl i modeller og kode som ikke ødelægger helheden / den røde tråd / sporbarheden. 7 Den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af prøvens mål med en del mangler Viden Den studerende viser rimelig sikker viden om centrale modeller og deres sammenhæng og den valgte metodes principper Den studerende viser rimelig sikker viden om Databaser. Den studerende viser rimelig sikker viden om det valgte programmeringssprog med tilhørende API er. Færdigheder Den studerende viser rimelig sikkerhed i anvendelsen af den valgte Systemudviklingsmetode Den studerende kan realisere centrale dele af systemet under anvendelse af en hensigtsmæssig arkitektur. Den studerende kan udarbejde relevant dokumentation i henhold til metoden. Kompetencer. Den studerende kan med rimelig sikkerhed demonstrere refleksion over egen praksis mht. metode, teknikker, værktøj og proces. Eksempler på mangler der stadig giver karakteren 7. Side 28 August 2008

30 Mindre fejl i modeller og kode som ikke ødelægger helheden / den røde tråd / sporbarheden. 2 Den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af målopfyldelse. Viden Den studerende viser usikker viden om centrale modeller. Den studerende viser kendskab til den valgte metode uden at kunne uddybe denne. Den studerende viser usikker viden om Databaser. Den studerende viser usikker viden om det valgte programmeringssprog med tilhørende API er. Færdigheder Den studerende viser usikkerhed i anvendelsen af den valgte Systemudviklingsmetode Den studerende kan realisere mindre dele af systemet (min CRUD på to relaterede objekter) under anvendelse af en hensigtsmæssig arkitektur. Den studerende kan redegøre for relevant dokumentation i henhold til metoden med nogen usikkerhed. Kompetencer. Læringskompetence: Den studerende er netop i stand til at deltage i undervisningen på 2. år med et rimeligt udbytte. Eksempler på mangler der stadig giver karakteren 2. Fejl i modeller, kode og redegørelse herfor som dog bibeholder en vis sporbarheden omend usikker.. Side 29 August 2008

31 Programmeringsprøve Karakter Beskrivelse 12 Den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Præstation / målopfyldelse Viden Den studerende viser omfattende og sikker viden om de valgte programmeringsteknikker Den studerende viser sikker viden om fundamentale datastrukturer og algoritmer Den studerende viser omfattende og sikker viden om det valgte programmeringssprog med tilhørende API er Den studerende kan med sikkerhed redegøre for centrale teknologiske forhold knyttet til såvel centraliserede som distribuerede systemer Færdigheder Den studerende kan med sikkerhed vælge og anvende fundamentale programmeringsteknikker Den studerende kan med sikkerhed anvende det valgte programmeringssprog med tilhørende API er Den studerende kan med sikkerhed anvende den valgte IDE Den studerende skal kunne demonstrere evne til at realisere løsninger af komplekse programmeringsopgaver Kompetencer Udviklingskompetence: Den studerende kan reflektere over anvendt programmeringspraksis, deltage i udvikling og tilpasning af programmeringsteknikker og metoder. Samarbejdskompetence: Kan indgå i dialog med andre fagpersoner om kvalitet af produkt og proces Læringskompetence kan tilegne sig nye programmeringssprog med tilhørende API er og IDE er. Eksempler på mangler, der stadig giver karakteren 12. Mindre syntaksfejl, mindre fejl i redegørelser for centrale faglige begreber og teknikker, manglende kendskab til enkelte detaljer inden for fagområderne. 7 Den gode præstation, der viser opfyldelse af fagets mål med en del mangler Viden Den studerende viser rimelig sikker viden om de valgte programmeringsteknikker Den studerende viser rimelig sikker viden om fundamentale datastrukturer og algoritmer Den studerende viser rimelig sikker viden om det valgte programmeringssprog med tilhørende API er Den studerende kan med rimelig sikkerhed redegøre for centrale teknologiske forhold knyttet til såvel centraliserede som Side 30 August 2008

32 distribuerede systemer Færdigheder Den studerende kan med rimelig sikkerhed anvende fundamentale programmeringsteknikker Den studerende kan med rimelig sikkerhed anvende det valgte programmeringssprog med tilhørende API er Den studerende kan med rimelig sikkerhed anvende den valgte IDE Den studerende skal kunne demonstrere evne til at realisere løsninger af mindre komplekse programmeringsopgaver Den studerende kan med rimelig sikkerhed redegøre for løsningsmuligheder på komplekse programmeringsopgaver Kompetencer Udviklingskompetence: Den studerende skal kunne reflektere over anvendt programmeringspraksis, deltage i tilpasning af programmeringsteknikker. Samarbejdskompetence: Kan indgå i dialog med andre fagpersoner om kvalitet af produkt og proces Læringskompetence kan under vejledning tilegne sig nye programmeringssprog med tilhørende API er og IDE er. Eksempler på mangler, der stadig giver karakteren 7. En vis usikkerhed i viden om centrale faglige begreber og teknikker, manglende kendskab til enkelte emner inden for fagområderne. 2 Den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Viden Den studerende viser usikker viden om fundamentale programmeringsteknikker Den studerende viser usikker viden om fundamentale datastrukturer og algoritmer Den studerende viser usikker viden om det valgte programmeringssprog og centrale dele af de tilhørende API er Den studerende kan med nogen usikkerhed redegøre for centrale teknologiske forhold knyttet til såvel centraliserede som distribuerede systemer Færdigheder Den studerende kan med rimelig sikkerhed udarbejde små simple programmer Den studerende kan med nogen usikkerhed anvende fundamentale programmeringsteknikker Den studerende kan med nogen usikkerhed anvende det valgte programmeringssprog med tilhørende API er Den studerende kan med nogen usikkerhed anvende den valgte IDE Kompetencer Udviklingskompetence: Den studerende kan med nogen usikkerhed reflektere over anvendt programmeringspraksis. Samarbejdskompetence: Kan med nogen usikkerhed indgå i dialog Side 31 August 2008

33 med andre fagpersoner. Læringskompetence kan under vejledning tilegne sig nye programmeringssprog med tilhørende API er og IDE er. Eksempler på mangler der stadig giver karakteren 2. Kan ikke redegøre for fundamentale datastrukturer, men kan redegøre for hvad en datastruktur er, og hvad datastrukturer anvendes til. Side 32 August 2008

34 Systemudviklingsprøve Karakter Beskrivelse Præstation / målopfyldelse 12 Den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Viden Den studerende viser omfattende og sikker viden om: Systemudviklingsmetoden fra 1. studieår samt mindst en anden systemudviklingsmetode Et begrebsapparat til sammenligninger af systemudviklingsmetoder En bred vifte af procesmodeller Forskellige kvalitetskriterier Færdigheder Den studerende kan med sikkerhed vælge en systemudviklingsmetode i en given situation på baggrund af en systematisk sammenligning arbejde systematisk med et projekt under den valgte nye systemudviklingsmetode planlægge, vurdere og regulere et projekt under den valgte nye systemudviklingsmetode relatere konkrete metoder til relevante procesmodeller Kompetencer. Den studerende kan i en given situation tilpasse en systemudviklingsmetode til et projekt med sikkerhed reflektere over og sammenligne forskellige metoder i praksis tilegne sig nye procesmodeller og systemudviklingsmetoder. Eksempler på mangler, der stadig giver karakteren Den gode præstation, der viser opfyldelse af fagets mål med en del mangler Viden Den studerende kan med en vis sikkerhed redegøre for de centrale principper i systemudviklingsmetoden fra 1. studieår samt principperne og praksis i mindst en anden systemudviklingsmetode Den studerende har kendskab til et bredt udvalg af procesmodeller Den studerende kan med en vis usikkerhed redegøre for centrale kvalitetskriterier Færdigheder Den studerende kan med rimelig sikkerhed: vælge en egnet systemudviklingsmetode i en given situation arbejde metodisk og systematisk med den valgte systemudviklingsmetode planlægge, vurdere og regulere et projekt under den valgte nye systemudviklingsmetode Side 33 August 2008

35 relatere den anvendte systemudviklingsmetode til relevante procesmodeller Kompetencer. Den studerende kan med rimelig sikkerhed: i en given situation tilpasse dele af en systemudviklingsmetode reflektere over og sammenligne forskellige metoders anvendelse i praksis Eksempler på mangler, der stadig giver karakteren 7. 2 Den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Viden Den studerende kan med nogen sikkerhed redegøre for systemudviklingsmetoden fra 1. studieår Den studerende kan med en vis usikkerhed redegøre for principperne og praksis fra mindst en anden systemudviklingsmetode Den studerende har kendskab til nogle af de principper der indgår i en systematisk sammenligning af systemudviklingsmetoder Den studerende har kendskab til de grundlæggende forskelle mellem og indhold i forskellige procesmodeller Den studerende har kendskab til nogen af de kriterier der indgår i vurderingen af kvalitet Færdigheder Den studerende kan med nogen usikkerhed deltage i udviklingsprojekter, som anvender den valgte systemudviklingsmodel planlægge, vurdere og regulere et projekt under den valgte nye systemudviklingsmetode Kompetencer. Den studerende kan med en vis usikkerhed deltage i tilpasning af en metode til et konkret projekt. Den studerende kan med en vis sikkerhed reflektere over den valgte systemudviklingsmetode Eksempler på mangler der stadig giver karakteren 2. Side 34 August 2008

36 Prøve i afsluttende eksamensprojekt Studieordning version 1.0 Karakter Beskrivelse Præstation / målopfyldelse 12 Den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af prøvens mål med ingen eller få uvæsentlige mangler Viden Den studerende redegør i den skriftlige rapport og det mundtlige forsvar udtømmende for de behandlede problemstillinger og de anvendte teorier, metoder og teknikker. Den studerende redegør sikkert i den skriftlige rapport og det mundtlige forsvar for projektets relation til relevante dele af uddannelsens centrale fagområder. Færdigheder Den studerende kan med sikkerhed vurdere og vælge relevante metoder og teknikker i forhold til projektet. Den studerende behersker med sikkerhed de metoder og teknikker, som er anvendt i projektet. Den studerende kan med sikkerhed planlægge, styre og gennemføre et projekt under anvendelse af relevante metoder og teknikker. Den studerende kan klart og præcist dokumentere sine resultater og sin arbejdsproces i henhold til den/de anvendte metoders krav. Kompetencer Udviklingskompetence: Den studerende er i stand til at tilpasse metoder og teknikker i forhold til de konkrete problemstillinger i projektet. Endvidere er den studerende i stand til at reflektere over og evt. udvikle sin arbejdsproces. Samarbejdskompetence: Den studerende kan indgå i kvalificeret dialog om projektet med andre fagpersoner og brugere. Læringskompetence: Den studerende er i stand til at sætte sig ind i nye teorier, metoder og teknikker i det omfang, det er relevant for projektet. Eksempler på mangler, der stadig giver karakteren 12: Mindre fejl i rapport og produkt, der ikke påvirker helheden væsentligt. Side 35 August 2008

37 7 Den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af prøvens mål med en del mangler Viden Den studerende redegør i den skriftlige rapport og det mundtlige forsvar med rimelig sikkerhed for de behandlede problemstillinger og de anvendte teorier, metoder og teknikker. Den studerende redegør i den skriftlige rapport og det mundtlige forsvar med rimelig sikkerhed for projektets relation til relevante dele af uddannelsens centrale fagområder. Færdigheder Den studerende kan med nogenlunde sikkerhed vurdere og vælge relevante metoder og teknikker i forhold til projektet. Den studerende anvender med rimelig sikkerhed metoder og teknikker i projektet. Den studerende kan med rimelig sikkerhed planlægge, styre og gennemføre et projekt under anvendelse af relevante metoder og teknikker. Den studerende kan med en del mangler dokumentere sine resultater og sin arbejdsproces i henhold til den/de anvendte metoders krav. Kompetencer Udviklingskompetence: Den studerende er i et vist omfang i stand til at tilpasse metoder og teknikker i forhold til de konkrete problemstillinger i projektet. Endvidere er den studerende i stand til at reflektere over sin arbejdsproces. Samarbejdskompetence: Den studerende kan indgå i dialog om projektet med andre fagpersoner og brugere. Læringskompetence: Den studerende er under vejledning i stand til at sætte sig ind i nye teorier, metoder og teknikker i det omfang, det er relevant for projektet. Eksempler på mangler, der stadig giver karakteren 7. Enkelte emner i problemformuleringen er ikke behandlet tilstrækkeligt En vis usikkerhed i anvendelsen af metoder og teknikker Visse valg er ikke hensigtsmæssige eller ikke begrundede. Visse mangler i dokumentation. Side 36 August 2008

38 02 Den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af målopfyldelse. Viden Den studerende redegør i den skriftlige rapport og det mundtlige forsvar med usikkerhed og fejl for de behandlede problemstillinger og de anvendte teorier, metoder og teknikker. Den studerende redegør i den skriftlige rapport og det mundtlige forsvar kun mangelfuldt for projektets relation til relevante dele af uddannelsens centrale fagområder. Færdigheder. Den studerende anvender med usikkerhed metoder og teknikker i projektet. Den studerende kan kun med usikkerhed planlægge, styre og gennemføre et projekt under anvendelse af relevante metoder og teknikker. Den studerende kan kun med usikkerhed og mangler dokumentere sine resultater og sin arbejdsproces. Kompetencer Udviklingskompetence: Den studerende er kun i begrænset omfang og under vejledning i stand til at tilpasse metoder og teknikker i forhold til de konkrete problemstillinger i projektet. Samarbejdskompetence: Den studerende kan med usikkerhed indgå i dialog om projektet med andre fagpersoner og brugere. Læringskompetence: Den studerende er kun i begrænset omfang og under vejledning i stand til at sætte sig ind i nye teorier, metoder og teknikker. Eksempler på mangler der stadig giver karakteren 02. Mange valg er ikke hensigtsmæssige eller ikke begrundede. Metoder og teknikker er anvendt fejlagtigt og usikkert. Væsentlige mangler i dokumentation. Side 37 August 2008

39 8 Uddannelsens interne prøver og bundne forudsætninger Interne prøver Efter 1. semester udarbejdes en projektopgave til intern bedømmelse (bestået/ikke bestået). Bundne forudsætninger Den studerende skal bestå 1. semester prøven for at kunne fortsætte på 2. semester. 9 Eksamenstilmelding Den studerende skal skriftligt og rettidigt tilmelde sig til samtlige prøver, sygeeksamen og omprøver på skolens eksamenstilmeldingsblanket. 10 Sygeeksamen og omprøve Skolen tilstræber, at sygeeksamen og eventuelle omprøver afholdes umiddelbart før eller i starten af det følgende semester. 11 Genindstilling til eksamen Den studerende har ret til 2 omprøver. Det er en forudsætning for at deltage i en omprøve, at den studerende tidligere har deltaget i en ordinær prøve og fået en ikke bestået karakter. I prøver, hvor en del af prøvegrundlaget er et projektarbejde foretages en individuel vurdering af om projektarbejdet skal gennemføres på ny, eller det tidligere afleverede kan anvendes som en del af prøvegrundlaget. Omprøve er kun mulig ved eksamensformerne skriftlig prøve og mundtlig prøve/forsvar. Prøven fastlægges med mindst 2 ugers varsel. Der deltager altid en ekstern censor. Der skal ske en individuel og skriftlig tilmelding. 1. omprøve afholdes senest ved næste ordinære eksamen. 2. omprøve afholdes normalt efter at forløbet næste gang har været afholdt. 12 Klager over eksamen Klager over prøver eller andre bedømmelser, der indgår i eksamen, bortset fra praktikbedømmelser, indgives af den studerende til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Side 38 August 2008

40 Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. 13 Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen gennemføres som en kombination af klasseundervisning, forelæsninger, workshops, studiekredse, øvelser og større projektarbejder. Tilrettelæggelsen af undervisningen tager udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori. Der vil i uddannelsen indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant, undervisning i iværksætterkultur, miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer. Du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan foregå på engelsk. 14 Pligt til at deltage i undervisningen Det er et krav, at den studerende er studieaktiv og deltager aktivt i de stillede obligatoriske projektarbejder, jf. de bundne forudsætninger. 15 Regler om meritoverførsel Uddannelsen giver efter 1. studieår umiddelbart merit til andre uddannelsesinstitutioner, der gennemfører samme uddannelse. Skolen kan på grundlag af en faglig vurdering give meritoverførsel fra andre danske eller udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner. 16 Indgåede meritaftaler Indgåede meritaftaler er tilgængelige på eller skolens hjemmeside. 17 Åben uddannelse Uddannelsen udbydes som enkeltfag under lov om åben uddannelse. 18 Dispensation fra gældende studieplan Skolen har mulighed for at dispensere fra de i studieordningen af skolen formulerede regler, når dette findes behørigt begrundet. Side 39 August 2008

41 19 Ændringer af gældende studieplan Ændringsprocedure Ved væsentlige ændringer af studieordningen indhentes udtalelser fra studerende og aftagere samt censorformandskabet. Andre udbydere af uddannelsen orienteres om ændringerne. Ligeledes orienteres relevante uddannelsesinstitutioner, censorer og Undervisningsministeriet om studieordningen og ændringer heraf. Studieordningen offentliggøres på skolens hjemmeside inden ikrafttrædelsen. Ikrafttrædelse Ikrafttrædelse sker ved studieårets begyndelse. Overgangsregler I forbindelse med ikrafttrædelsen og udfasningen af studieordninger fastsættes overgangsregler som en del af den nye studieordning. Således bestemmes det at eksaminer bestået efter tidligere studieordning på datamatikeruddannelsen meriteres direkte ind i denne studieordning. Side 40 August 2008

42 20 Pædagogik Studieordning version 1.0 Generelt Det er skolens politik at underbygge respekten for diversiteten i de enkelte lærers pædagogiske ståsted, hvilket underbygger en spændende og alsidig undervisning, idet der herved sikres inddragelse af et bredt spektrum af læringsprincipper: Helhedsorienteret undervisning Element baseret undervisning Oplevelsesorienteret undervisning Skolen mener herved at ramme et bredt spektrum af de studerendes læringspræferencer, samt at undgå rigid undervisning. Dvs. at skolen som overordnet princip har valgt at fastholde den enkelte lærers pædagogiske frihed. Problemstillingen med pluralistisk pædagogik ligger i en sikring af målopfyldelse. Derfor vil det overordnede styringsredskab være målstyring i form af typeopgaver. Konkret etableres faselinier ved hver semesterafslutning, hvor målopfyldelsen udprøves i relation til typeopgaverne. Ved typeopgaver forstås problemstillinger som den studerende på et given tidspunkt i uddannelsen bør kunne løse. Konkret kan typeopgaver være udtrykt ved konkrete opgaver og spørgsmål til skriftlig eller mundtlig besvarelse, cases, miniprojekter, obligatoriske opgaver etc. I forbindelse med planlægning og afvikling af de enkelte semestre og de indgående fag, gennemløbes et antal faser: Planlægning Udførsel Evaluering Disse belyses nærmere nedenstående. Planlægning Der udarbejdes semesterplan, ugeplaner og teamplaner jævnfør skolens gældende kvalitetshåndbog. Udførelse Valgt undervisningsform beskrives ved det enkelte fag i semesterplanen jævnfør skolens gældende kvalitetshåndbog. Side 41 August 2008

43 Evaluering Studieordning version 1.0 I forbindelse med udførelsen (undervisningen) foretages en evaluering af undervisningen. Denne evaluering er opdelt i tre forskellige evalueringer. Procesevaluering Semesterevaluering Indlæringsevaluering Procesevalueringen Procesevalueringen foretages ca. midt i et semester og har til formål at afdække gode og dårlige sider ved den daglige undervisning. Procesevalueringen er således et værktøj der anvendes af læreren og klassen, til at justere den daglige undervisning. Evalueringen gennemføres og vurderes efter skolens gældende kvalitetshåndbog. Semesterevaluering Semesterevalueringen er en kvantitativ evaluering der udføres af de studerende. Evalueringen gennemføres og vurderes efter skolens gældende kvalitetshåndbog. Indlæringsevaluering Indlæringsevalueringen har til formål at måle om de studerende har opnået det ønskede færdighedsniveau i forhold til det specificerende indhold. Indlæringsevalueringen har flere formål: Vejledning af den studerende omkring det faglige niveau. Feedback til lærergruppen omkring generelle huller blandt de studerende. Evalueringen gennemføres og vurderes efter skolens gældende kvalitetshåndbog. Side 42 August 2008

44 Side 43 August 2008

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknoli I medfør af 22, stk. 1 2, 23, stk. 3, 30 i lov nr. xxx af xxxx 2008 om erhvervsakademiuddannelser professionsuddannelser,

Læs mere

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk

Læs mere

Studieordning for Datamatiker (AK)

Studieordning for Datamatiker (AK) Studieordning for Datamatiker (AK) 2008 Erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi. AP graduate in Computer Science. Datamatiker Side 1 af 31 Indholdsfortegnelse 1 Studieordningen... 3 2

Læs mere

Studieordning Computer Science uddannelsen

Studieordning Computer Science uddannelsen Studieordning for Computer Science uddannelsen Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi på Københavns Erhvervs Akademi (KEA). August 2010 side 1 af 40 Indholdsfortegnelse 1 Tilblivelse

Læs mere

Studieordning for Datamatikeruddannelsen. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi

Studieordning for Datamatikeruddannelsen. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi Studieordning for Datamatikeruddannelsen Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi Indholdsfortegnelse: DATAMATIKER STUDIEORDNING... 4 1.0 TILBLIVELSE OG RAMMER... 4 1.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Studieordning Computer Science uddannelsen

Studieordning Computer Science uddannelsen Studieordning for Computer Science uddannelsen Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi på Københavns Erhvervs Akademi (KEA). side 1 af 41 Indholdsfortegnelse 1 Tilblivelse og rammer...

Læs mere

DATAMATIKER INDHOLD ERHVERVSAKADEMI MIDTJYLLAND. Velkommen... 3

DATAMATIKER INDHOLD ERHVERVSAKADEMI MIDTJYLLAND. Velkommen... 3 INDHOLD Velkommen.................................................. 3 Studiemiljø Lokalsamfundet............................................. 4 Tobaksrygning..............................................

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Studieordning For Datamatiker. Erhvervsakademiuddannelsen (AK)

Studieordning For Datamatiker. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) For Datamatiker Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Datamatikeruddannelsen på Erhvervsakademi MidtVest Juli 2011 Indholdsfortegnelse Studieordningen... 4 Uddannelsens navn og dimittendernes titel... 4 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK

Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK Erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi Studieordningens fælles del v/landsnetværket for datamatiker, august 2009 Studieordningens institutions

Læs mere

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2014

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2014 Studieordning Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved September 2014 Indhold Del 1: Fællesdel... 3 1 Generelle bemærkninger... 3 Studieordningen...

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Information til virksomheder om Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Business Unit Erhvervsakademiet Lillebælt hse@vejlehs.dk tlf: 7216 2898 Hvorfor er det en god ide at have en IT-studerende

Læs mere

Lesiætlan TSÚ. Føroya Handilsskúli. Datamatiker. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for Informationsteknologi

Lesiætlan TSÚ. Føroya Handilsskúli. Datamatiker. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for Informationsteknologi Lesiætlan TSÚ Datamatiker Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for Informationsteknologi Føroya Handilsskúli August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Leisætlan TSÚ... 3 Lesiætlanin er á donskum, hetta tí vit

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret januar 2015 Side 0 af 10 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Studieordning for Datamatiker

Studieordning for Datamatiker for Datamatiker 2013 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science Juni 2013 Indhold Del 1: Fællesdel... 4 1 Generelle bemærkninger... 4 Studieordningen...

Læs mere

Studieordning for Datamatiker

Studieordning for Datamatiker for Datamatiker 2013 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science August 2013 Indhold Del 1: Fællesdel... 4 1 Generelle bemærkninger... 4 Studieordningen...

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.3 Revideret august 2015 Side 0 af 12 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2013

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2013 Studieordning Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved September 2013 Indhold Del 1: Fællesdel... 3 1 Generelle bemærkninger... 3 Studieordningen...

Læs mere

Studieordning for Datamatiker AK. Erhvervsakademiuddannelsen inden for informationsteknologi

Studieordning for Datamatiker AK. Erhvervsakademiuddannelsen inden for informationsteknologi Studieordning for Datamatiker AK Erhvervsakademiuddannelsen inden for informationsteknologi Indhold Del 1: Fællesdel... 1 1 Generelle bemærkninger... 1 1.1 Uddannelsens formål... 1 1.2 Uddannelsens navn

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Studieordning for datamatiker

Studieordning for datamatiker Studieordning for datamatiker Erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi (datamatiker AK) Academy Profession Degree Programme in Computer Science Godkendt 25. august 2014 Områdechef Lars

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen

STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved September 2014 Indholdsfortegnelse FÆLLES DEL Indholdsfortegnelse FÆLLES DEL... 3 Uddannelsens

Læs mere

Datamatiker august 2013 Side 1 af 60

Datamatiker august 2013 Side 1 af 60 Indhold Del 1: Fællesdel... 3 1 Generelle bemærkninger... 3 Studieordningen... 3 1.1 Uddannelsens formål... 3 1.2 Uddannelsens navn og dimittendernes titel... 3 1.3 Adgang... 3 1.4 Varighed... 3 1.5 Mål

Læs mere

Studieordning for Datamatiker

Studieordning for Datamatiker Studieordning for Datamatiker 2014 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science August 2014 Side 1 af 33 Indholdsfortegnelse 1 Del 1 Fælles del.... 4 1.1

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

1. Studieordningens rammer Ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger 5

1. Studieordningens rammer Ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger 5 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 5 1.1. Ikrafttrædelsesdato 5 1.2. Overgangsordninger 5 2. Fælles del 7 3. Uddannelsens struktur 7 4. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang 7 4.1. Kerneområdet

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 10

Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Udfold dit talent VIA University College Dato: 15. august 2014 Journalnr.: U0275-1-05-1-14 Ref.: sfs Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Formål Det er formålet med denne prøve at du som studerende viser at

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik

Læs mere

Studieordning del 3 - valgfag

Studieordning del 3 - valgfag Studieordning del 3 - valgfag Automationsteknolog (AK), Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automation Engineering Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 2017 Revideret 6. april 2017 Indhold

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Datamatikeruddannelsen

Datamatikeruddannelsen Datamatikeruddannelsen EAMV 2014 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 5 1.1. Ikrafttrædelsesdato 5 1.2. Overgangsordninger 5 2. Fælles del 6 3. Uddannelsens struktur 6 4. Uddannelsens kerneområder

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modul 10 Ekstern

Læs mere

Studieordning Datamatiker Erhvervsakademi MidtVest

Studieordning Datamatiker Erhvervsakademi MidtVest Studieordning 2016-2017 Datamatiker Erhvervsakademi MidtVest d. 18. august 2016 Gl. Landevej 2 DK-7400 Herning Tlf. +45 96275700 E: eamv@eamv.dk www.eamv.dk Valdemar Poulsen Vej 4 DK-7500 Holstebro Tlf.

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Efter- og videreuddannelsesenheden Juli 2006 Kriterier

Læs mere

Studieordning del 1-2015

Studieordning del 1-2015 Studieordning del 1-2015 Fællesdel Professionsbachelor i webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 10 1. Indhold fælles del 1. Indhold fælles del...1 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

STUDIEORDNING for AU i Informationsteknologi. Revideret maj 2014

STUDIEORDNING for AU i Informationsteknologi. Revideret maj 2014 for AU i Informationsteknologi Revideret maj 2014 Studieordningen er gældende fra August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5.

Læs mere

Bedømmelse af specialer på 7. BK

Bedømmelse af specialer på 7. BK Bedømmelse af specialer på 7. BK på Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt www.eal.dk 20.01.2014 / TF Bedømmelse af specialer på 7. BK På uddannelsen

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Eksamensvejledning. for. Brødbager, brødbager m/profil

Eksamensvejledning. for. Brødbager, brødbager m/profil Eksamensvejledning for Brødbager, brødbager m/profil Denne vejledning er til brug ved afsluttende eksamen for elever der har valgt uddannelsen som brødbager eller brødbager med profil. 12. februar 2009

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Retningslinjer for modulprøve 6

Retningslinjer for modulprøve 6 Retningslinjer for modulprøve 6 0,5ECTS Formål Den studerende demonstrerer opnået læringsudbytte inden for modul 6 og afprøves i ergoterapeutisk intervention. Mål Den studerende skal præsentere viden om

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Datamatiker & Pba i Softwareudvikling Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Erhvervsakademiet Lillebælt, Boulevarden 48, 7100 Vejle version 1 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1122 af 27. september 2010 20 og 21 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, bekendtgørelse

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi 1. Introduktion...2 2. Formål...2 3. Indhold...2 4. Adgangskrav...3 5. Eksaminer...3 6. Rammer for sammensætning af studieplan...3 Samlet oversigt

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse

Læs mere